På vejen mod skovridergården havde man endnu lejlighed til atse et eksemplar af det træ, der er bedst kendt under navn af Acanthopanaxricinifolias, men som nu hedder Kalopcinax pictus, var. Maximowiczii.Det er plantet foråret 1940, tiltrukket af AKSEL OLSEN, Kolding,og viste en smuk og kraftig vækst under de gamle Eges milde skygge.Man gik derefter over i »Fileten«, et lille anlæg lige vest for skovridergården,plantet på tidligere agermark i årene efter 1937.Formålet med dette anlæg er at skabe et rekreationssted for skovriderfamilienog dens gæster og samtidig et studieobjekt for skovriderenog andre interesserede. Der er særlig plantet sådanne træarter,som er kendt som park- eller havetræer her i landet, men som iringe grad eller slet ikke er kendt i forstlig kultur i Danmark.Straks nedenfor den høje stentrappe, der fører til Fileten, står tilvenstre en smuk Valnød, plantet 1938 som 2-årig, modertræet JagiansSieboldiana findes i Forstbotanisk Have (A 14), og kunstig pollinationer udført af dr. SYRACH LARSEN med pollen fra en J. ciriereci i UniversitetetsBotaniske Have i Kbhvn. Træet bar mange frugter, store,pæreformede, hårede og klæbrige som hos J. cinerea. Tæt ved så mantil sammenligning ren J. Sieboldiana af samme alder med mindre,runde frugter. Ved bredden af bækken studerede man Elle, særligkraftigvoksende, storbladede typer, stammende fra frø af den nufjernede Alnus subcordata, tetraploid (Forsthaven C 321), formentligmed Alnus incana som pollinator. Nordvest herfor: grupper af Castaneasativa, dels fra Næsseslottet ved Holte, plantet 1939 som 1-årige,dels fra Fredensborg slotspark, plantet 1938 som 2-årige, de sidstefor en stor del i smuk vækst, de første lave og buskede (vinterfrostskade).Endvidere en gruppe Tulipantræer, Liriodendron Tulipifera,plantet 1940, Quercus Robur og Cerris samt på den mod øst faldendehælde et større antal Juglans regia, pi. 1938 med enkelte ØstrigskFyr, på det høje og noget tørre midtparti en gruppe Ege, som varmodtaget under navnet Quercus macrocarpa, men af professor GRAMombestemtes til Q. palustris, vest herfor Skyrækker, Ailanthusglandulosa, grupper af Fraxinus americana, pubescens, viridis ogpensylvanica, plantet 1940, alle i langsom vækst, Juglans cinerea, Pinusponderosa, Carya ovata i meget langsom vækst, og på den tørre sydhældened mod »Filetmosen« en større gruppe Juglans nigra, plantet1938 som 2-årige, afkom af de store Sort Valnød i Hørsholm slotshave.I mosekanten og ned til søbredden iagttoges Aspe, Populus tremulaXP. tremuloides (plantet 1949) i meget kraftig vækst.På tilbagevejen mod skovridergården studeredes en Betula Maxi-
mowicziarta, stående på et lille blødbundsareal mellem forskelligeElle arter.Fra Fileten kørte ekskursionen til Uggeløse skov, hvor manførst gjorde holdt på Langesøbakkevejen ved afd. 61 for at se enplantning af Valnød fra 1937 med 1-årige planter (skovrider HOLTENangav fejlagtig året 1936 som planteår i stedet for spireår). Modertræeter den foran omtalte Valnød, Forstbot. Have, A 14, og der synesat være bestøvning fra mindst 3 arter, nemlig modertræet selv, J. regiaog J. cinerea. Førstnævnte krydsning kendes let på sine regia-agtigeblade med få og store småblade og sin grålige bark, mens sidstnævntekrydsning vanskeligt kendes fra J. Sieb. før fruktifikation finder sted.Da afslører hybriden sig ved sine cinerea-agtige fruger, ganske lignendedem, der foran er beskrevet under omtalen af Fileten.Det næste ophold blev gjort ved den ca. 180-årige »v. Langenske«Ægte Kastanie i afd. 62, et stort, men ikke smukt træ med overvejendesekundær krone og med en omfattende barkbeskadigelsepå nordsiden, erhvervet i de strenge vintre 1940-42 (sml. s. 107).Ekskursionen satte nu kursen mod Slangerup gæstgivergård, menendnu nåede man under kørselen gennem skoven fra vognene at seyngre plantninger af Valnød af samme oprindelse som gruppen iafd. 61, stående på en sydhælde langs landevejen.Efter frokost gik turen til Slagslunde skov, hvor man i afd.110 så en plantning af Tulipantræ fra 1935, udført med 2-årigeplanter.Frøet er leveret til Det forstlige Forsøgsvæsen af professor HEI-BERG, der angav, at det stammede fra et nordligt avissted, hvorfra frøsjældent blev leveret. Tulipantræerne står i blanding med sået Eg ogselvsået Bøg og Ask, og man var enige i beundringen af deres rankeog kraftige vækst og smukke løv. Der blev givet oplysninger om anvendelsesmulighedernefor veddet, der f. t. indføres fra Amerikaunder navn af whitewood.Fra Tulipantræerne gik man ud mod skovens sydvestkant og såher en ejendommelig Bøge-bevoksning. Alderen er 180-200 år, arealetca. 6,5 ha, og træformen er meget vekslende, for en stor del ejendommeligved, at stammerne er delte, ofte ganske nær jorden, krumme,med svære og krogede grene, enkelte udprægede Hængebøge.Bevoksningen blev i sin tid på foranledning af daværende overførster,kammerherre P. E. MULLER fredet som naturmindesmærkeved landbrugsministeriets resolution af 8.4.1907 og måtte ikke forynges.Da træerne nu er meget affældige, mange hule, og da flerefalder hvert år, er fredningen ændret således, at foryngelse kan ske i
- Page 2 and 3:
DANSKDENDROLOGISKÅRSSKRIFTUdgivetD
- Page 4 and 5:
FREMMEDE LØVTRÆER I DANSKE SKOVEA
- Page 6 and 7:
skovene i Hirschholm amt var dengan
- Page 8 and 9:
FREMMEDE LØVTRÆER 109Det største
- Page 10 and 11:
form af de tre nævnte bevoksninger
- Page 12 and 13:
Fig. 3. Juglans Sieboldiana. 14 år
- Page 14 and 15:
F R EM M E D E L0VT RÆ E R 1151 so
- Page 16 and 17:
I datidige planteskoler var arten i
- Page 18 and 19:
StammeomfangmGirdle oftrunk in1.3 n
- Page 20 and 21:
Stamme- Kroneomfangdiameter Bemærk
- Page 22 and 23:
havernes anlæggelse umiddelbart ef
- Page 24 and 25:
17. Marienborg Have. Haven har gamm
- Page 26 and 27:
Fig. 4. Torne fra stammen af (thorn
- Page 28 and 29:
Derefter følger før og efter årh
- Page 30 and 31:
De træer, som har opnået den smuk
- Page 32 and 33:
GLEDITSIA 13324. SARAUW, GEORG, F.
- Page 34 and 35: LO NICE HA 135brugt adskillige sted
- Page 36 and 37: KOMMANDØRGÅRDENS TAX, RØMØAf JO
- Page 39: HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.Af JOHAN
- Page 42 and 43: med denne selvsterile H. mollis) v
- Page 44 and 45: 144 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT I
- Page 46 and 47: CRATAEGUS I NORDOSTAMERIKAAf H. IRG
- Page 48 and 49: 148 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT I
- Page 50 and 51: skilning. 10—15—(20) mm lange o
- Page 52 and 53: Summary.N. DINES POULSEN: TWO inter
- Page 54 and 55: Berberis ottawensispurpurea »super
- Page 56 and 57: Desuden fremgår det af art. 17 i d
- Page 58 and 59: DEN GEOGRAFISKE HAVE »SYVDALEN«I
- Page 60 and 61: O AO 10 30 50 60 70 80 ^00 flODen g
- Page 62 and 63: Philadelphia DelavayiPicea purpurea
- Page 64 and 65: Nederst:Euonymus sanguineaLonicera
- Page 66 and 67: Rosa rubrifoliaCytisus sessilifoliu
- Page 68 and 69: 340-345, vest for vejen:Caragana sp
- Page 70 and 71: Viburnum tomentosum MariesiiChaenom
- Page 72 and 73: Malus x adstringens »John Downie«
- Page 74 and 75: Cladrastis luteaAcer NegundoCercis
- Page 76 and 77: Pseudotsuga taxifoliaJamesia americ
- Page 78 and 79: py rus auriculata-krydsning; modert
- Page 80 and 81: accatct, nogle prægtige gamle Ege,
- Page 82 and 83: oversigt over Kinas plantegeografi
- Page 86 and 87: langsomt tempo og under udelukkende
- Page 88 and 89: idet den, ligesom A. Nordmanniana,
- Page 90 and 91: Sommerekskursionen til Århus,d. 10
- Page 92 and 93: Fig. 2. Corylus Colurna ved Den gam
- Page 94 and 95: gadeindgangen til Botanisk Have ved
- Page 96 and 97: stor (4 m høj) busk af Berberis vu
- Page 98 and 99: Ekskursionen til Ørstedsparken, Kg
- Page 100 and 101: FORENINGSMEDDELELSERÅret 1950.Medl
- Page 102 and 103: har en sådan karakter, at den egne
- Page 104 and 105: Charlottenlund Slotshave, slotsgart
- Page 106 and 107: Moltesen, P., professor, Rolighedsv