11.07.2015 Views

Volume 1,2 (1953) - Dansk Dendrologisk Forening

Volume 1,2 (1953) - Dansk Dendrologisk Forening

Volume 1,2 (1953) - Dansk Dendrologisk Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

EN FALSK, IKKE TILLADT BERBERIS THUNBEBGII,BERBERIS OTTAWENSIS PURPUREA »SUPERBA «Af JOHAN LANGEGennem nogle danske planteskoler, bl. a. ASGER M. JENSEN'Splanteskole, Holmstrup, er der i årene siden krigens afslutning tilførtdet danske marked en ny Berber is- form under navnet Berberis Thunbergiiatropurpurea superba. Planten er opstået i RUYS' planteskole»Moerheim« i Dedemsvaart, Holland som en frøplante af B. Thunb.atropurpurea og har været undergivet en vis form for forædling. Bestandenbør altså betragtes som en sort. Yderligere oplyser dr. RUYSvenligst på forespørgsel, at den kun er blevet formeret vegetativt, ogat den første gang blev udbudt til salg i 1938 under den omtale, derendnu træffes i RUYS' engroskataloger, og som lyder: »opvallandenieuwe varieteit (af B. Thunb.) welke krachtiger groeit dan voorgaande.De bladeren zijn grooter en nog donkerder van kleur. Geeftin het najaar praelitige herfst kleuren.« Den anføres altså at havekraftigere vækst end den velkendte røde varietet af samme art, størreblade og mørkere rød farve, og især fremhæves dens prægtige høstfarve.Planten synes også at svare godt til sit navn; den ligner virkeligen stor, prægtig udgave af B. Thunbergii atropurpurea; men ved nærmereeftersyn viser det sig, at den rummer nogle B. wi/gaWs-karakterer.Således er et fåtal af bladene, særlig ved grunden aflangskuddene,forsynet med nogle få (sjældent indtil 20) børster eller fine tænder iranden. Langt de fleste torne er tregrenede som hos vulgaris. De flesteblomsterstande minder 0111 dem hos Thunbergii (kun få steder finderman dog helt enlige blomster). Men enkelte stande har tendens til atstrække sig og blive lidt klaseformede, altså også en z;u/^aWs-karakter.Bærrene er ligesom hos Thunbergii blanke og »lakerede«, men lidttykkere mod begge ender, har altså en svag tendens i retning afuiilgaris-hddYYet. En vigtig karakter er desuden, at bærrene er saftigeog smager surt og frisk ligesom hos vulgaris, mens de hos Thunbergiier halvtørre i kødet ved modenhed og smager nærmest besk.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!