Volume 1,2 (1953) - Dansk Dendrologisk Forening

FREMMEDE LØVTRÆER I DANSKE SKOVEAf JUST HOLTENSiden dyrkning af nåletræ tog sin begyndelse i vort lands skovbrugfor henved 200 år siden, har danske skovbrugere med virkelyst ogsand eksperimentalglæde forsøgt kultivering af en lang række arter afnåletræer fra alle egne af kloden, der viser så nær overensstemmelsemed vore klimatiske forhold, at en overføring kunne foretages med håbom held. Selvom en del af forsøgene naturligt måtte falde negativt ud,rummer danske skove dog idag en artsrigdom indenfor deres nåletræområder,der virker forbløffende ud fra den kendsgerning, at vornaturlige flora kun indeholder to coniferer, Tax og Ene, som i produktionsmæssigforstand neppe fortjener navn af træer.Ligeså sprudlende idérige vore skovbrugere har vist sig på nåletrædyrkningensområde, ligeså trælsomt konservativt fremtræder vorløvskovdyrkning med hensyn til træartsvalg, og det skønt de oversøiskelandes tempererede zoner viser en artsrigdom i deres løvtræskove,som nok kunne få fantasien til at spille. Dette gælder såvelØstasiens neppe udforskede skove, som nok endnu gemmer hemmelighederfor botanikeren og skovbrugeren, som det østlige Nordamerikasbrogede løvskove, hvor ingen træstamme, der kan forvandlestil dollars, er ukendt for skovens folk.Måske kan denne forskellige indstilling overfor de to hovedgrupperaf skovtræer dog netop forklares ud fra den kendsgerning, atvore naturlige skove indeholdt en vis rigdom af løvtræarter, — indblandeti bøge- og egeskovene havde vi Ask og Avnbøg, Ælm og Lind,Løn og Naur, Birk og Rødæl, Asp og Pil, her var arter for enhverjordbundsart og enhver terrænform, og problemet valg af træart tilkultur behøvede derfor ikke sende fantasien på flugt til fjerne, fremmedelande.Kun to fremmede arter: den nordskandinaviske Hvidæl, somindførtes i slutningen af det 18. århundrede, og den østamerikanskeRødeg, som blev indbragt i vort skovbrug ca. 100 år senere, harvundet almindelig udbredelse i skovene.