Derefter følger før og efter århundredskiftet enkelte vintre medhård frost, om hvilke foreligger redegørelser, uden at Gleditsia, somdog fandtes på nogle af de pågældende steder, nævnes.De fyldigste redegørelser om frostens skadevirkning er fra tiden1939-47. Om G. triacanthos skriver H. K. PALUDAN 30 ) på grundlag afindberetninger fra hele landet:1941-42: svag skade til middelsvær skade.1946-47: uskadt til middelsvær skade.Af forfatterens egne optegnelser fra vinteren 1941-42 på femvoksesteder i København blev:1 sted: 1 træ død.4 steder: 10 træer uden skade.Der er i disse redegørelser om G. triacanthos hårdførhed modfrost ikke anført noget om træernes alder eller sundhedstilstand, mendet må forudsættes, at det ikke er helt unge, dog sunde træer, oplysningerneomfatter. Af foranstående fortegnelse må det fremgå, at depågældende har klaret de usædvanligt hårde frostvintre i 1940'ernegodt.Ved umiddelbar betragtning af Gleditsia må man skønne, at denligesom Robinia er et vindskørt træ.Går man de i foranførte fortegnelse nævnte træer igennem ude iterrænet, medens de står med løvet, ses det, at nogle af de unge træeri alderen 19-33 år, nr. 2 b, 8, 10, 13 og 14 med buskformede kronerog på delvis ret udsatte poster har klaret storme uden beskadigelse.Tre noget ældre træer, nr. 12, 24 og 28, hos hvilke kronen består afganske få hovedgrene, har derimod i storm fået brækket større greneaf. Resultatet må blive, at arten ligesom andre nordamerikansketræer må dyrkes under rimelige læforhold.De fleste af de i fortegnelsen opførte er på voksestedet fritstilledeog kan derfor ikke ved umiddelbar betragtning give oplysning omartens krav til lysbehov; det fåtal, der står under mere eller mindrebeskyggede forhold, viser tydeligt nok, at træet ikke tåler væsentligbeskygning. I plantninger sammen med andre træer renser det sighelt for sidegrene, så kun kronen bliver tilbage og rager op overnærstående træer eller også, hvor ikke anden udvej findes, bøjer udtil siden mod lysrummet for at redde løvet.Af svampesygdomme findes her i landet næppe mange, som angriberarten. E. ROSTRUP 31 ) fandt Svovlgul Poresvamp, Polyporussulphureus Bull., som angriber mange træarter, på Gleditsia.
Nomenklatur.Det videnskabelige slægtsnavn Gleditsia er anvendt af LiNNÉ iSpecies Plantarum 1753, efter at han i 1748 havde givet det til ærefor den tyske botaniker J. G. GLEDITSCH — latiniseret GLEDITSIUS —(1714-1786). Tidligt ændrede andre botanikere stavemåden til Gleditschia,og denne er blevet benyttet helt op til vore dage, skønt alleredeSCHNEIDER i 1907 havde genoptaget den originale stavemåde,denne har efter de gældende regler prioritet og må blive stående.Også m. h. t. artsnavnet kræver reglerne, at autors originale stavemåde(triacanthos) bibeholdes, hvilket også i alt væsentligt er sket opgennem tiden. LINNÉ foretrak i de fleste tilfælde at give græske sammensatteadjektiver græsk endelse (Tilia platyphyllos, Ranunculuspolyanthemos), mens man efter hans tid næsten altid bruger latinskendelse også til græske ord (Cerastium tetrandrimi). Det vil altidkunne diskuteres, om man for konsekvensens skyld bør indføre latinskendelse overalt (altså Tilia platyphylla, Ranunculus polyanthemuso. s.v.). Der er derfor en vis berettigelse i at skrive Gleditsiatriacantha, som f. eks. HYLANDER (1948) har gjort.Træets navn i hj emlandet er Honey- Locust, Sweet Locustog Three-thorned Acacia. Det sidste navn har over tysk litteraturpåvirket plantens danske navne. SCHÆFFER 1799 11 ) kalder den såledesTretornet Gleditsie og Ægte Akacie og BLOTZ 1809 25 ): Tretornet GI edit se. Fra det tyske Christusakazie har vi fået Kristusakacie,ligesom man svarende til tysk Christusdorn kan trælfe navnetAmerikansk Kristtorn herhjemme. I J. H. SMIDTH, ArboretumScandinavicum (1831) anføres Tretornet Finløv. Endelig harAKSEL OLSEN i et katalog fra 1937 (Prisliste Nr. 165) foreslået detenkle navn Tretorn, der nu synes at ville slå an, se litteraturlistensnr. 23 og 26.Slutning.Af foranstående fortegnelse og oversigt over Gleditsici-xækst ogvoksestedernes jordbund fremgår det, at artens forekomst er på dengode lermuld, bedst udvikling har den fået på de steder, der har dybmuldjord. Af træer, hvis alder kendes eller tilnærmelsesvis kendes,har nr. 2 b, 7, 8, 9, 10, 13, 14 og 20 i alder 19-33 år voksende pålermuld givet en årlig højdevækst på 31-46 cm, gennemsnitlig 42 cm.I det følgende trin i alder fra 59-78 år er højdevæksten aftagende ognr. 1, 4 a, 5 og 12 har kun givet en gennemsnitlig årlig højdevækst på25 CM.
- Page 2 and 3: DANSKDENDROLOGISKÅRSSKRIFTUdgivetD
- Page 4 and 5: FREMMEDE LØVTRÆER I DANSKE SKOVEA
- Page 6 and 7: skovene i Hirschholm amt var dengan
- Page 8 and 9: FREMMEDE LØVTRÆER 109Det største
- Page 10 and 11: form af de tre nævnte bevoksninger
- Page 12 and 13: Fig. 3. Juglans Sieboldiana. 14 år
- Page 14 and 15: F R EM M E D E L0VT RÆ E R 1151 so
- Page 16 and 17: I datidige planteskoler var arten i
- Page 18 and 19: StammeomfangmGirdle oftrunk in1.3 n
- Page 20 and 21: Stamme- Kroneomfangdiameter Bemærk
- Page 22 and 23: havernes anlæggelse umiddelbart ef
- Page 24 and 25: 17. Marienborg Have. Haven har gamm
- Page 26 and 27: Fig. 4. Torne fra stammen af (thorn
- Page 30 and 31: De træer, som har opnået den smuk
- Page 32 and 33: GLEDITSIA 13324. SARAUW, GEORG, F.
- Page 34 and 35: LO NICE HA 135brugt adskillige sted
- Page 36 and 37: KOMMANDØRGÅRDENS TAX, RØMØAf JO
- Page 39: HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.Af JOHAN
- Page 42 and 43: med denne selvsterile H. mollis) v
- Page 44 and 45: 144 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT I
- Page 46 and 47: CRATAEGUS I NORDOSTAMERIKAAf H. IRG
- Page 48 and 49: 148 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT I
- Page 50 and 51: skilning. 10—15—(20) mm lange o
- Page 52 and 53: Summary.N. DINES POULSEN: TWO inter
- Page 54 and 55: Berberis ottawensispurpurea »super
- Page 56 and 57: Desuden fremgår det af art. 17 i d
- Page 58 and 59: DEN GEOGRAFISKE HAVE »SYVDALEN«I
- Page 60 and 61: O AO 10 30 50 60 70 80 ^00 flODen g
- Page 62 and 63: Philadelphia DelavayiPicea purpurea
- Page 64 and 65: Nederst:Euonymus sanguineaLonicera
- Page 66 and 67: Rosa rubrifoliaCytisus sessilifoliu
- Page 68 and 69: 340-345, vest for vejen:Caragana sp
- Page 70 and 71: Viburnum tomentosum MariesiiChaenom
- Page 72 and 73: Malus x adstringens »John Downie«
- Page 74 and 75: Cladrastis luteaAcer NegundoCercis
- Page 76 and 77: Pseudotsuga taxifoliaJamesia americ
- Page 78 and 79:
py rus auriculata-krydsning; modert
- Page 80 and 81:
accatct, nogle prægtige gamle Ege,
- Page 82 and 83:
oversigt over Kinas plantegeografi
- Page 84 and 85:
På vejen mod skovridergården havd
- Page 86 and 87:
langsomt tempo og under udelukkende
- Page 88 and 89:
idet den, ligesom A. Nordmanniana,
- Page 90 and 91:
Sommerekskursionen til Århus,d. 10
- Page 92 and 93:
Fig. 2. Corylus Colurna ved Den gam
- Page 94 and 95:
gadeindgangen til Botanisk Have ved
- Page 96 and 97:
stor (4 m høj) busk af Berberis vu
- Page 98 and 99:
Ekskursionen til Ørstedsparken, Kg
- Page 100 and 101:
FORENINGSMEDDELELSERÅret 1950.Medl
- Page 102 and 103:
har en sådan karakter, at den egne
- Page 104 and 105:
Charlottenlund Slotshave, slotsgart
- Page 106 and 107:
Moltesen, P., professor, Rolighedsv