Fig. 3. Juglans Sieboldiana. 14 år (14 yearsold). Uggeløse skov. 29.3.1951.melse med cinerea-nødder. Det lå nær at tænke på cmerea-krydsning,men heller ikke af denne art fandtes der blomstrende eksemplarer iforsthaven på det pågældende tidspunkt, og en indflyvning fra en havesyntes lidet sandsynlig. En samtale med dr. Syrach Larsen bragte dogfor dagen, at doktoren netop den sommer, da den pågældende bestøvningfandt sted, har udført kunstig bestøvning med cinerea-pollenpå modertræet, se også SYRACH LARSEN i <strong>Dansk</strong> Skovforenings Tidsskrift1937, s. 208. De nødder, der fremkom efter denne pollination,har doktoren selvfølgelig selv beholdt, mens de frugter, der dannedesaf frit bestøvede blomster, gik til Farum distrikt som formentlig hidrørendefra selvbestøvning. Nogle af disse synes dog altså at takkeindfløjet regia-støv, andre spildt cinerea-støx for deres tilværelse.I efteråret 1951 foretoges en ny diametermåling, og ved dennelejlighed blev de formentlige hybrider målt for sig. Resultatet blev enmiddeldiameter for Sieboldiana af 11 cm, for den formentlige regiahybrid13 cm og for den mulige cinerea-hybrid 17 cm, tal, der måskekan tages for en bekræftelse på hybridteorien.Inden vi forlader den interessante Valnødbevoksning bør det velbemærkes, at Juglans mandshurica i sin frugtform synes så nær overensstemmendemed J. cinerea, at de omtalte afvigende nødder ligeså
godt kunne betegnes som mandshiirica-agtige. Sandsynligheden talerdog for czYferea-pollinationen. løvrigt blev de indsamlede nødder sortereti »Sieboldicina« og »cinerea«, hvilket lod sig gøre uden et enestetvivlstilfælde, og de to partier blev udsået hvert for sig i Uggeløse skov.Af Egearter dyrkes i skovene i almindelighed kun vore to hjemlige,Stilkeg og Vintereg og den amerikanske Rødeg, og denne begrænsningsynes, efter hvad der er mig bekendt om forsøg med andrearter, vel begrundet. I Grønnesse skov på Halsnæs findes en bevoksningaf Frynseeg, Qnercus Cerris, der nu er 65 år, og som har holdtgodt trit med de omkringstående Stilkege. Bevoksningen ser i og forsig sund ud, men veddet er løst og så fuldt af stjerneflæk, at det eruanvendeligt som savvare.I Vemmetofte Strandskov kan man, ligeledes i bevoksning afStilkeg, finde indblanding af Ungarsk Eg, Quercus Frainetto (Q conferta).Det er smukke frøer i god vækst, men de har alle frostrevner, ogpå fældede stammer ser man meget hyppigt stjerneflæk. Den tekniskeværdi er altså ringe.En lille, 10-12-årig plantning af Platan i Højbjærg skov underSkjoldenæsholm skal endelig nævnes på grund af sin overordentligehurtige vækst.Summary.JUST HOLTEN: Alien Hardwoods in Danish Forests.As far as we know J. G. VON LANGEN in the years about 1765 firstof all introduced foreign trees into Danish forestry.Besides some very important coniferous trees (spruce, pine andlarch) he and his collaborators tried a few broad-leaved trees. Someof these are still existing in the woods of Sealand, e. g.AesculusHippocastanum.1 beautiful, richly flowering and fruiting specimen, about 175years old, trunk-diameter: 70 to 85 cm. Tinghus plantage (the northwesternpart of Gribskov).Castaneasatiua.1 by frost and age rather reduced, but often flowering and sometimesfruiting specimen about 185 years old, trunk-diameter: 78 cm.Uggeløse skov (between Farum and Slangerup).
- Page 2 and 3: DANSKDENDROLOGISKÅRSSKRIFTUdgivetD
- Page 4 and 5: FREMMEDE LØVTRÆER I DANSKE SKOVEA
- Page 6 and 7: skovene i Hirschholm amt var dengan
- Page 8 and 9: FREMMEDE LØVTRÆER 109Det største
- Page 10 and 11: form af de tre nævnte bevoksninger
- Page 14 and 15: F R EM M E D E L0VT RÆ E R 1151 so
- Page 16 and 17: I datidige planteskoler var arten i
- Page 18 and 19: StammeomfangmGirdle oftrunk in1.3 n
- Page 20 and 21: Stamme- Kroneomfangdiameter Bemærk
- Page 22 and 23: havernes anlæggelse umiddelbart ef
- Page 24 and 25: 17. Marienborg Have. Haven har gamm
- Page 26 and 27: Fig. 4. Torne fra stammen af (thorn
- Page 28 and 29: Derefter følger før og efter årh
- Page 30 and 31: De træer, som har opnået den smuk
- Page 32 and 33: GLEDITSIA 13324. SARAUW, GEORG, F.
- Page 34 and 35: LO NICE HA 135brugt adskillige sted
- Page 36 and 37: KOMMANDØRGÅRDENS TAX, RØMØAf JO
- Page 39: HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.Af JOHAN
- Page 42 and 43: med denne selvsterile H. mollis) v
- Page 44 and 45: 144 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT I
- Page 46 and 47: CRATAEGUS I NORDOSTAMERIKAAf H. IRG
- Page 48 and 49: 148 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT I
- Page 50 and 51: skilning. 10—15—(20) mm lange o
- Page 52 and 53: Summary.N. DINES POULSEN: TWO inter
- Page 54 and 55: Berberis ottawensispurpurea »super
- Page 56 and 57: Desuden fremgår det af art. 17 i d
- Page 58 and 59: DEN GEOGRAFISKE HAVE »SYVDALEN«I
- Page 60 and 61: O AO 10 30 50 60 70 80 ^00 flODen g
- Page 62 and 63:
Philadelphia DelavayiPicea purpurea
- Page 64 and 65:
Nederst:Euonymus sanguineaLonicera
- Page 66 and 67:
Rosa rubrifoliaCytisus sessilifoliu
- Page 68 and 69:
340-345, vest for vejen:Caragana sp
- Page 70 and 71:
Viburnum tomentosum MariesiiChaenom
- Page 72 and 73:
Malus x adstringens »John Downie«
- Page 74 and 75:
Cladrastis luteaAcer NegundoCercis
- Page 76 and 77:
Pseudotsuga taxifoliaJamesia americ
- Page 78 and 79:
py rus auriculata-krydsning; modert
- Page 80 and 81:
accatct, nogle prægtige gamle Ege,
- Page 82 and 83:
oversigt over Kinas plantegeografi
- Page 84 and 85:
På vejen mod skovridergården havd
- Page 86 and 87:
langsomt tempo og under udelukkende
- Page 88 and 89:
idet den, ligesom A. Nordmanniana,
- Page 90 and 91:
Sommerekskursionen til Århus,d. 10
- Page 92 and 93:
Fig. 2. Corylus Colurna ved Den gam
- Page 94 and 95:
gadeindgangen til Botanisk Have ved
- Page 96 and 97:
stor (4 m høj) busk af Berberis vu
- Page 98 and 99:
Ekskursionen til Ørstedsparken, Kg
- Page 100 and 101:
FORENINGSMEDDELELSERÅret 1950.Medl
- Page 102 and 103:
har en sådan karakter, at den egne
- Page 104 and 105:
Charlottenlund Slotshave, slotsgart
- Page 106 and 107:
Moltesen, P., professor, Rolighedsv