Volume 1,2 (1953) - Dansk Dendrologisk Forening

form af de tre nævnte bevoksninger, en kendsgerning, jeg nævner selvmed fare for at fremkalde et smil hos de læsere, der er bekendt med,at de netop vokser i det skovdistrikt, der bestyres af forfatteren, og enkendsgerning, som jeg søger årsagen til i de vækstforhold, der på denfavoriserede vokseplads er budt disse fremmede: en dyb lerjord medfald mod syd, med gode vandafløbsforhold og moderat nitrifikation,som ikke byder den rettidige skudmodning nogen vanskeligheder, ogdernæst den blandede bevoksning, fremkommet ved, at Tulipantræerneer indplantet i åbninger i en tilstedeværende naturforyngelseaf Ask og Bøg, og som har givet kronerne en slankere form, fordiAsken med det aldersforspring, den har, omtrent kan følge Tulipantræernei højdevækst. En del af træerne har endnu mærker af at værefejet af råbuk eller begnavet af rødmus, som synes at nære en forståelig,men uvelkommen forkærlighed for fremmede løvtræarter.Frembringelse af bevoksninger af Tulipantræ er iøvrigt vanskeliggjortved, at spireevnen hos det frø, der indføres fra Nordamerika, erringe, der er sået mange partier frø i europæiske planteskoler, somikke har givet en eneste plante. Måske er vort kendskab til frøets rettebehandling også for ringe. Det anses endvidere for udelukket at fådanskavlet frø til at spire. Såvidt jeg ved, betragtes denne ufrugtbarhedsom absolut, og man har ment at finde en forklaring herpå ibiologiske forhold, som jeg ikke her skal komme ind på, fordi derer sket det sensationelle, at det virkelig er lykkedes at få planter afdansk Tulipantræfrø. TH. KASPERSEN, skovrider for Sorø Akademis2. skovdistrikt har i foråret 1951 ved udsæd af 3-4 kg frø, høstet pået havetræ i Sorø, fået 12 planter, af hvilke nogle har et godt og kraftigtudseende, mens andre ser svage ud. Frøet blev sået efter et årsnedkuling.Et forsøg fra nyere tid med plantning af Valnød i skoven blevgjort af skovrider Kaspersens forgænger, nu afdøde skovriderH. MUNDT. Resultatet heraf ses i den sydlige del af Mølleskoven,10 km nord for Ringsted. I en ca. 40-årig Bøgebevoksning findesspredt indblanding af Lærk, Ask og Sort Valnød. Disse lystræer eralle både meget højere og meget tykkere end hovedbestanden. AfValnødtræer findes endnu 19 stykker, de tykkeste er mellem 30 og35 cm i brysthøjde. Det er høje og smukke træer, ejendommelige vedderes sorte, dybt furede bark og de store og dog fine finnede blade.Flere af stammerne har i de strenge vintre fået frostrevner, som velnu er lukket udadtil, men dog bevaret som en teknisk fejl i veddet.Væksten synes stadig god, og træerne bærer ofte nødder.En lidt ældre plantning af Ccirya (Hickory) findes i Vemmetofte