Den hemmelige pris - CBS OBSERVER

1 8a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nHvordan kan undervisningen på CBS gøres bedreBedre lærebøger og undervisningsmaterialer samt øget fokus på udvikling af de eksterne læreres faglige kompetencerk r o n i kAf ekstern lektor Steen Ehlers,Center of Market EconomicsSeptemberudgaven af OBSERVERindeholdt et tiltrædelsesinterviewmed vores nye rektor. På baggrundaf det vil jeg i det følgende givermit bud på, hvordan undervisningenskvalitet kan udvikles på CBS.Det kræver efter min mening isæren indsats på tre områder, der iøjeblikket er underprioriterede. Detre områder er lærebøger, undervisningsmaterialerog faglig udviklingaf det eksterne lærerkorps.Så hvordan får vi bedre lærebøger?Jan Molin udgav i sin egenskabaf dekan for uddannelse i samarbejdemed Nete Lerdahl Søgaard i maj2007 en målbeskrivelse for kandidatafhandlinger.Blandt de krav, derher blev opstillet, var blandt andetfølgende tre helt centrale (mine forkortedeformuleringer):• Valg og fravalg af teori, metodeog empiri skal diskuteres ogbegrundes, og der skal reflektereskritisk overfor valgene• Præmisserne, som teorierne byggerpå, skal diskuteres• Overvejelser om, hvordan depræsenterede resultater adskillersig fra/ligner andres, skal diskuteresDisse krav til en kandidatafhandlinger efter min mening særdelesfornuftige. Problemet i forhold tillærebøgerne er imidlertid, at stortset ingen lærebøger opfylder dissekrav, og i forhold til, da jeg selvlæste i 70´erne, er det faktisk blevetværre. Det er på mange måder urimeligt,at vi stiller krav til kandidatafhandlinger,som ikke opfyldes afvore lærebøger.Det er klart, at en stor del afproblemet kan henføres til deinternationale lærebogsforlag, derprimært satser på grundbøger, derkan produceres i store oplag. MenCBS kunne selv gøre en hel del, ognogen skal jo starte.For det første kunne det være etInternationale studerende – en overset talentreserveAf direktør Marianne Hansen, Workindenmark EAST,og adm. direktør Stina Vrang Elias, FBE/FUHUVed første øjekast ser det rigtiggodt ud. Med mere end 15.000internationale studerende erDanmark for alvor kommet på detglobale landkort, når det handlerom at vælge uddannelse. I løbetaf 10 år har vi mere end tredobletantallet af internationale studerende.Vi har også tiltrukket de rigtigestuderende inden for teknik, naturvidenskab,sundhed og økonomi.Det er en positiv udvikling. Foruanset det aktuelle dyk i beskæftigelsenså mangler Danmark højtkvalificeretarbejdskraft – både icentralt krav, at alle forskere som endel af deres forskningsforpligtigelseskulle deltage i lærebogsudvikling,og at de lærebøger, de herigennemvar med til at udvikle, opfyldteovenstående kriterier. Derudoverkunne man instruere alle fagansvarligeom, at de skulle prioritere valgaf sådanne bøger, når det var muligt,og at dette krav var vigtigere endnyhedskriteriet, som jeg i dag oplever,at studienævnene lægger størrevægt på. Endelig skulle forlagenenaturligvis orienteres om, at CBShavde instrueret sine fagansvarligeheri – og CBS er trods alt så vigtigfor forlagene, at vi jævnligt fårbesøg af deres konsulenter.Hvordan får vi så bedre undervisningsmaterialer?I dag følger der enhjemmeside med materialer, herunderPowerPoint slides, med mangelærebøger – hvilket selvfølgelig eren hjælp for lærerne. Problemet erblot, at langt hovedparten af slidesættenebestår af en lang rækkeslides med den ene bullitpoint-listeefter den anden. Det er en god’krykke’ for underviseren, men rigtigdårlig pædagogik. Der er mangelærere, der supplerer med egneplancher i langt højere kvalitet, mendet er fuldstændig op til den enkeltesinitiativ og evner. Skolen understøtterikke dette på nogen måde.Her kunne skolen gøre rigtigmeget. Jeg har umiddelbart følgendeforslag:• Standardskabeloner i CBS-design,således at skolens brand blevmarkedsført af alle undervisere,men de skal være gennemtænkte,fx skal det være overvejet, hvorkildeangivelse skal stå på enslide, hvor underviserens navnskal stå, slidedesignet må ikketage magten fra det sliden skalvise osv. Det er vigtigt, at dekommer til at virke som en hjælptil at udarbejde en god præsentation– ikke et diktat, der gør detmere besværligt.• Oprettelse af et slidebibliotek –masser af modeller går jo igenfra fag til fag og fra årgang tilårgang. Jeg er sikker på, at rigtigmange lærere ville være villiged e b a tdag og i de kommende år.Men ser man nøjere efter, er detmindre opmuntrende. En analyse,som FBE – Forum for BusinessEducation har gennemført forBeskæftigelsesministeriet, viser, atvi har svært ved at holde på deinternationale studerende. Kun 27procent af dem er i Danmark to årefter afsluttet uddannelse. Langt defleste forlader altså Danmark, udenat vi har udnyttet denne internationaletalentreserve.Der er mange bud på en forklaring.Nogle taler om skatten, sprogettil at donere egne slides, hvisde derved fik adgang til selv attrække på et sådant bibliotek– men det kræver selvfølgelignogle kræfter at organisere det.• Oprettelse af et billede og -grafikarkivtil brug for de lærere, derudvikler egne slides – hvorforkan CBS’ bibliotek kun udlånebøger, data og artikler, men ikkebilleder? Og gode billeder ermindst lige så dyre at anskaffesom bøger og data.Adgang til softwareværktøjer tilpræsentationsudarbejdelse. Hertænker jeg især på værktøjer tilpræsentation af driftsøkonomiskedata herunder også animeredepræsentationer. Hvis værktøjerneikke ligger på lærernes egnemaskiner, men kun kunne brugesaf et begrænset antal personer adgangen, så behøvedes udgiften tilsådanne værktøjer næppe væreuoverkommelig. Hvis nogen ønskerat se, hvor langt det i dag er muligtat komme med animeret grafiskpræsentation af kvantitative data, sågå ind på www.ted.com/talks ogse Hans Roslings præsentation. Detburde være CBS´s ambition, at visom undervisere kunne præsentereslides i denne kvalitet – i hvert falden gang imellem.Alt i alt ville de lærere, der ønskededet, kunne udarbejde langt bedreog mere professionelt undervisnings-materiale,hvilket også villebidrage til at styrke skolens brand.Hvordan kunne den faglige udviklingsiden understøttes af de eksternelærere? Størstedelen af undervisningenpå skolen foretages i dagaf eksterne lærerkræfter. Alligevel erde helt fraværende skolens strategiplaner,og vores nye rektor nævnteikke de eksterne lærere med ét ordi sit tiltrædelsesinterview. Men deter indlysende, at når størstedelen afundervisningen foretages af eksternelærere, så kan undervisningens kvalitetikke udvikles, uden at de inddragesi processen.Jeg vil understrege, at jeg godtved, at de enkelte institutter ogcentre hver for sig gør noget, menog skyerne – andre om danskerneslukkethed. En pilotundersøgelse fraFBE og CIRIUS viser, at mere end 70procent af de internationale studerende,der læser i Danmark, faktiskgerne ville blive, hvis de kunnefinde et job efter endt uddannelse.En langt mere nærliggende forklaringer derfor, at de mangler kontakttil danske virksomheder.I Danmark er studierelevantarbejde under uddannelsen nærmesten betingelse for senere atfå et job. Det gælder uanset omman er dansk eller internationalstuderende – måske endda i særliggrad, hvis man kommer udefra. Ogi analysen af de internationale studerendedokumenteres det megetklart: Af dem, som ikke havde succesmed at få et studiejob, forloddet understøttes og koordineres påingen måde fra centralt hold. Et afde største problemer i den forbindelseer formentlig, at de eksternelærere ikke har noget organ, hvorigennemde er repræsenteret overforskolen. Og den centrale ledelse kanaf naturlige årsager ikke kommunikeremed hver enkelt.Da de eksterne lærere imidlertidhar deres hovedengagement etandet sted, så kan man ikke forvente,at et initiativ til en sådan organiseringskal komme herfra. Derforburde skolen overveje et initiativ iden retning. Hvis skolens ledelsetager initiativ hertil, løber de oveni købet åbne døre ind. Motivet hoslangt de fleste eksterne lærere til atundervise på CBS er faktisk egenfaglig udvikling.De eneste initiativer, som CBS idag fra centralt hold tager i forholdtil de eksterne lærere, er den pædagogiskeserviceenheds kurser... ipædagogik. Det er ikke uvæsentligt,men det er især den faglige udviklingpå deres eget fagområde, de eksternelærere efterspørger, og her tilbyderCBS intet, der er centralt understøttet.Ting man kunne gøre – ud overetablering af en organisatoriskenhed med ansvaret for eksternelærere – var for eksempel:Systematisk markedsføring afforelæsninger, hvor den nyesteviden blev præsenteret – det kan foreksempel være nogle af de tiltrædelsesforelæsninger,som udenlandskeforskere og professorer holder. Herer tale om et meget billigt tiltag, dadet kun drejer sig at udsende enelektronisk invitation til et arrangement,der i forvejen afholdes.Etablering af netværks- ellerfremmødefora, hvor forskerne i enforholdsvis uformel form kunnepræsentere de forskningsprojekter,de arbejder med, og hvor man ogsåkunne diskutere, hvordan resultaternefra disse projekter kunne findevej ind i undervisningen. Men manskal huske, at gennemførelsen atsådanne tiltag kræver, at de eksternelærere både får et fagligt udbyttemed hjem og reel mulighed for atfå indflydelse på undervisningenstilrettelæggelse – en envejs dialog vilgøre initiativet meningsløst.Etablering af et organ beregnetspecifikt for undervisere (bådeinterne og eksterne) på CBS i formaf eksempelvis en intranetplatformog/eller et nyhedsbrev, hvor fokusvar skolens undervisning, således atman som ekstern underviser havdeen mulighed for at følge med i,hvad der sker. Og ikke mindst enmulighed for at påvirke, hvad dersker indenfor undervisningen, hvisman oplever uhensigtsmæssighedereller har gode idéer.Omkring forholdet til de eksternelærere nævnte jeg, at nogle afinstitutterne og centrene allerede idag gør noget, og et muligt startpunktfor idéudvikling til, hvadder bør understøttes fra centralthold, kunne være en undersøgelseaf, hvilke tiltag der allerede i dagfungerer lokalt forskellige steder påskolen, men som ikke – på trods afgode erfaringer – er blevet implementeretandre steder på skolen.Jeg er klar over, at nogle af disseforslag koster penge, og at noglevil først vise deres virkning efterflere år. Der kan og skal bestemtogså tænkes i andre idéer end dem,jeg har foreslået ovenfor. Men udenen opprioritering af ovennævntehovedområder, vil kvaliteten ikkekunne forbedres.2cirka 75 procent Danmark efterendt uddannelse, mens det sammetal kun er 56 procent for dem, derhavde job under studiet.Internationale studerende kanvære en økonomisk gevinst fordansk erhvervsliv. De kan byggebro til udenlandske markeder ogstyrke virksomheders mangfoldighedog globale indsigt. Nøglen til atfå hævet andelen af internationalestuderende, der bliver i Danmarkefter endt uddannelse, er at forbedrederes jobmuligheder, mens de læser.Vi skal have redskaber i spil, somgiver danske virksomheder direkteadgang til de internationale talenter.Portalen www.workindenmark.dk, der er regeringens initiativ forinternational rekruttering, går den16. december i luften med et initiativ,som synliggør cv’er fra internationalestuderende over for danskearbejdsgivere.Det kan naturligvis ikke ståalene. Hvis vi skal vende det kedeligebillede, hvor Danmark ikke fårfastholdt højtkvalificeret internationalarbejdskraft, er det nødvendigt,at erhvervsliv og uddannelsesinstitutionersammen udtænker kreativeløsninger: Kvalificerede talenterskal kobles til virksomheder, derhar brug for internationale medarbejdere– især i brancher med mangelpå arbejdskraft.2Debatindlægget er tidligereblevet bragt i Jyllands-Postenden 22. november 2009.