Den hemmelige pris - CBS OBSERVER

c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 1 5foto: jørn albertusInstitutleder Anette Villemoes, IKK, forklarer, at sproguddannelserne er tilpasset de studerende ønsker, blandt andet i forhold til mulige karrierevalg efter uddannelsen.Sproguddannelser tilpasset aftagernes kravReducér kompleksiteten og tænk på tværs. Sådan lød uddannelsesdekan Jan Molins anbefalinger til omstruktureringenaf de sproglige uddannelser på CBS. De mange kombinationsmuligheder på bachelordelen erstattes nu af en tredeltsøjlestruktur bestående af respektive kernefagligheder inden for sprog, kommunikation og områdestudiers p r o g p å t v æ r sAf Lajka Hollesenog Ulrik BorchPå CBS faldt muren i 2005. Detskete med nedlæggelsen af de tofakulteter, og muren var den, derhidtil havde markeret en skarpadskillelse mellem CBS’ erhvervsøkonomiskeog erhvervssprogligeuddannelser. Nedlæggelsen – ellersamlingen – af de to fakulteterbanede vej for en enkelt, centraliseretstruktur, hvor fakulteterne bleverstattet af 14 institutter rangerendepå lige fod lige under direktionen.Det har haft stor betydning forudviklingen i sproguddannelsernesfaglige opbygning. De er siden gåetfra en opdelt struktur med fremmedsprogligdominans i forhold tilprofilfaget over til den nuværendefagstruktur, hvor profilfaget har denstørste vægtning på sprogfagenesbekostning. Samtidig har man søgtat gøre sammenhængen mellem deto fagområder tydeligere.Omstruktureringen havde situdspring i et åbent møde mellemuddannelsesdekan Jan Molin ogCBS’ erhvervssproglige forskere ogundervisere i juni 2007. Her gjordeuddannelsesdekanen det klart, atCBS’ ledelse ønskede en radikaltændret uddannelsesstruktur på deerhvervssproglige uddannelser, såde blev tænkt sammen med CBS’erhvervsøkonomiske uddannelserog gjort mere rentable at udbydeog drive.De studerendes ønskerGrundstenen for den uddannelsesmæssigestrukturændring af CBSerhvervssproglige uddannelser,der nu er ved at være realiseret,blev lagt under et efterfølgendeinternat for de erhvervssprogligeforskere og undervisere i augustmåned 2007. Her accepterede ogefterkom man direktionens ønskeom at nedprioritere uddannelsen afspecialister i de mindre sprog samtat slippe den traditionelle idé forsproguddannelserne, hvor sprog ogfaglighed var uafhængige af hinanden.I stedet fokuserede man påat integrere fagene og sikre, at destuderende lærer sprog i en praksisnærsammenhæng, som de klartkan se nytteværdien af. Sådan villeman gøre CBS’ sproguddannelsermere bæredygtige.Alex Klinge, institutleder forInternationale Sprogstudierog Vidensteknologi, og AnetteVillemoes, institutleder forInternationale Kultur- ogKommunikationsstudier, har fulgtden fortløbende omstruktureringaf de sproglige uddannelser tæt.Skulle uddannelserne gøres mererentable at udbyde og drive, måttesøgningen og fastholdelsen af studerendei højsædet. Derfor byggeromstruktureringen i høj grad på destuderendes erklærede ønsker tilkarrieren efter endt uddannelse.- De studerende vil gerne havemulighed for at udvikle sig ogtænke kreativt inden for noglerammer, som de selv sætter. Detraditionelle sproguddannelser førteikke nødvendigvis til denne udviklingsmulighed– det er for eksempelsvært at blive direktør eller lignendei tysk, da man som regel bliverlåst fast i at skulle reproducereandres meninger, forklarer AnetteVillemoes og bliver suppleret afAlex Klinge:- Vi har indtryk af, at de studerendeer mere forelskede i profilfagetend fremmedsproget. Derforhar vi valgt at satse på denne faglighed,men sammentænkt den påkryds og tværs med sprogene.Aftagernes udtalte behovUnder udarbejdelsen af de nyesproguddannelser har der væretinterne og eksterne interessenterinvolveret. DI (Dansk Industri) erkommet med deres bidrag i formaf rapporten ’Mere end sprog’, hvordet blandt andet konkluderes, atvirksomhederne efterspørger dobbeltkompetencer– som for eksempelingeniøren,der taler flydendetysk, ellermarkedsanalytikeren,der kankinesisk. Seks udaf ti virksomhedervedkendtesig et moderateller stort behovfor medarbejderemed en kombinationsuddannelse,så som erhvervsøkonomiogsprog, mens fireud af ti virksomhederoplevedeet stort behov formedarbejdere,der primært harandre kvalifikationer,mensamtidig taler et fremmedsprog påhøjt niveau.Administre-rende direktør forDEA, Danmarks ErhvervsforskningsAkademi,Stina Vrang Elias,understreger dette behov hos virksomhederne:- Jeg mener, at der er behov forfor det første; mange flere personermed almene sprogkompetencer påflere sprog. For det andet; mange‘De studerende vil gernehave mulighed for at udviklesig og tænke kreativt indenfor nogle rammer, som deselv sætter. De traditionellesproguddannelser førte ikkenødvendigvis til denneudviklingsmulighed – det erfor eksempel svært at blivedirektør eller lignende i tysk,da man som regel bliver låstfast i at skulle reproducereandres meninger.Anette Villemoesinstitutleder forInternationale Kultur- ogKommunikationsstudierflere personer med tværfagligekompetencer, der inkluderer etforholdsvis indgåendekendskabtil sprog. Og fordet tredje; nogleflere personermed dyb ekspertiseinden forsprog og kultur.Det skal uddannelsernegerneafspejle, sigerDEA-direktøren.Stina VrangElias er tilfredsmed, at de nyebacheloruddannelserEngelskog Organisationskommunikationog InterkulturelMarkedskommunikationfokusererpå tværfaglige kompetencer, der er direkteanvendelige for erhvervslivet, ogpeger på behovet for i fremtiden atkunne arbejde på moderne medieplatformebaseret på digitalt tv ogradio, bredbånd og 3G telefoni –teknologier der ikke bare er lækreat se på, men som vil forandre markedsføringog kommunikation.1