Den hemmelige pris - CBS OBSERVER

1 4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nSpecialisterne i de små sprog forsvinderDe nye erhvervssproglige bacheloruddannelsers indhold har stor indflydelse på kandidatuddannelsernes – og sidenpå forskningens på ph.d.-niveau. I et forsøg på at komme de studerende og virksomhederne i møde satser de nyeuddannelser på en skarpere tværfaglig profil og mere engelsk – på bekostning af specialiseringen i de små sprogområdero v e r s æ t t e l s e s t a bAf Ulrik Borchog Lajka HollesenTolkenes tid er forbi på CBS – ihvert fald hvad daguddannelserneangår. Når BA i InternationalVirksomhedskommunikation (IVK)formentlig indenfor de næste trefireår bliver nedlagt, vil Engelskog Organisations-kommunikation(EOK) – hvor engelsk er det enestesprog der undervises i – være deteneste studium på CBS, hvor detsproglige niveau er tilstrækkeligthøjt til, at man kan blive translatørpå overbygningen. Studiet vil dogikke udelukkende sigte efter atuddanne lingvister:- Der er en lille, men vigtigefterspørgsel på arbejdsmarkedetefter medarbejdere med et specialei sprog. Der er en bredereefterspørgsel efter medarbejderemed sproglige evner sammen medandre kompetencer så som kommunikationeller marketing. For atfå volumen nok til at føre et studiumigennem til kandidatniveaumå vi tilbyde den studerende beggemuligheder, fortæller studieleder påfoto: jørn albertusStuderende skal kunne både specialisere sig i sprog og kombinere medandre kompetencer, mener EOK-studieleder Hanne Erdman Thomsen.EOK Hanne Erdman Thomsen.Derfor uddanner EOK bachelorertil at have kompetencer indenforengelsk som fremmedsprogogorganisationskommunikation.Beggedele er efterspurgtblandt de studerendeog påarbejdsmarkedet,og kombinationengør det muligt forde studerende atfokusere yderligere,når de eventueltvælger at gåvidere på overbygningen.På denmåde håber manat kunne uddannede meget efterspurgtetranslatørersamtidig med,at man tilgodeserefterspørgslenefter sprogmedarbejdere,der også kan andre tingend sprog.Den anden nye erhvervssprogligebacheloruddannelsepå CBS, InterkulturelMarkedskommunikation (IMK),‘Der er en lille, menvigtig efterspørgsel påarbejdsmarkedet eftermedarbejdere med et specialei sprog. Der eren bredere efterspørgselefter medarbejdere medsproglige evner sammenmed andre kompetencer,så som kommunikationeller marketing. For at fåvolumen nok til at føreet studium igennem tilkandidatniveau må vitilbyde den studerendebegge muligheder,Hanne Erdman Thomsenstudieleder på EOKsamler ud fra lignende kriterierfaglighed og sprog. På IMK skalman vælge et sprog – fransk,tysk, spansk eller engelsk. Meni modsætning til EOK er sprogether mere tænkt som et redskab tilunderstøttelse af arbejdet med marketingsstrategipå det globale marked,end det er en kompetence, dergiver grobund for videre forskning.De tabte kompetencerDer er flere grunde til, at efterspørgslenpå sproglige kompetenceri de mindre sprog er faldet:- Hvor danske virksomheder for10-20 år siden bebrejdede deresegen mangel på kendskab til lokalesprog ved tab af ordrer i lande somPolen og Spanien, så bebrejder dei dag polakkerne og spanierne formanglende engelskkundskaber,siger Hanne Erdman Thomsen.Institutleder for InternationaleSprogstudier og Vidensteknologi,Alex Klinge, påpeger, at enstor andel af virksomhederne iTyskland, det største marked fordansk eksport, ikke taler engelskpå højt niveau:- Hvis den danske virksomhedikke har nogen tysktalende medarbejderi huset, gør det forhandlingsprocessendyrere og merebesværlig, og ofte bliver kontaktenslet ikke knyttet, siger Alex Klingeog henviser til, at virksomhederneglemmer hverdagens realiteter, nårde udelukkende fokuserer på detstore behov for sprogkyndige indenfor engelsk.Direktør for DEA -DanmarksErhvervsforskningsAkademi, StinaVrang Elias mener i den sammenhængikke, at der er klarhed nokom, hvad de sproglige kompetencerbetyder for erhvervslivet:- Det bør undersøges, hvad detbetyder – også økonomisk – fordanske virksomhederog forDanmark at havesprog og sprogkvalitetmed somen aktiv komponenti virksomhederneskompetenceportefølje,mener Stina VrangElias.Gyde Hansen,professor dr.ling.merc. i tysk ogoversættelsepå CBS, stillerspørgsmålstegn tiludviklingen ud fraen samfundsmæssigvinkel:- I store sprogområdersom foreksempel dettyske og detspanske er der ikke nogen grundtil, at alt skal oversættes til engelsk.Derfor er konsekvensen ved atfravælge undervisning på højesteniveau og forskning i de mindresprogområder, at danske virksomhederslet ikke eller alt for sent fåradgang til en stor mængde af nyviden, siger Gyde Hansen.Kundestyret udviklingTranslatørfagets slanke profil vedligeholdesi og med, at der udelukkendeuddannes translatører iengelsk. Det sproglige niveau påIMK er nemlig ikke højt nok til, atde studerende vilkunne uddanne‘Det bør undersøges,hvad det betyder – ogsåøkonomisk – for danskevirksomheder og forDanmark at have sprogog sprogkvalitet medsom en aktiv komponenti virksomhederneskompetenceportefølje.Stina Vrang Eliasdirektør for DanmarksErhvervsforskningsAkademisig til specialisterpå sprogområdet.Dermed erførste skridt tiluddannelse aferhvervssprogligekandidater ide mindre sprog– fransk, tysk ogspansk – skåretfra. Det sammegælder bindeleddettil ph.d.-uddannelsen,som er primusmotor for forskningsindsatsen.- Nu har vi været tvunget til atnedlægge den her mulighed, til trodsfor at vi besidder kompetencernetil at bedrive forskning inden foroversættelse og lingvistik på internationalthøjeste niveau. Den uheldigeudvikling bunder simpelthen i kravetom økonomisk bæredygtighed. Menhvis de mindre sprog ikke indenlænge genoptages på højt niveau,har vi måske inden for ti år mistetden interne viden til at kunne løfteopgaven – og så bliver det ikkeengang muligt at lave den typeuddannelse, siger Alex Klinge.Kravet omøkonomiskbæredygtighedhar tvunget deerhvervssprogligeuddannelser tilat se på, hvilkentype erhvervssprogligeuddannelserde studerendeefterspørger.Resultatet er,at de studerendefår mere integreredeuddannelser,der i højeregrad tager hensynde bredeforventninger på arbejdsmarkedet.Omkostningen ved denne udviklinger, at CBS mister sin kilde til specialiseretviden og forskning i demindre sprogområder en gang foralle.1foto: rie neuchsDEA-direktør Stina Vrang Elias efterlyser klarhed over, hvad de sprogligekompetencer betyder for dansk erhvervsliv.