1 0a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nGrøn er håbets farve, og både lektor Betina Rennison (tv.) og HR-chef Claus Durck Hovej (th.), der af <strong>CBS</strong> <strong>OBSERVER</strong>s fotograf er blevet ligestillet og bragti øjenhøjde med hinanden, håber på flere kvindelige ledere på <strong>CBS</strong>. Begge siger Join Us!Kvindelige ledere – Join Us!Man skal lede længe efter kvindelige ledere på <strong>CBS</strong>. I hvert fald på højeste og mellemste niveau.Det skal der laves om på i fremtiden. Ligestilling er nemlig også en del af ’Join Us’ princippet,siger <strong>CBS</strong>’ HR chef Claus Durck Hoveju l i g e s t i l l i n gAf Christina D. TvarnøFoto: Rie Neuchs<strong>CBS</strong>’s topledelse består af firepersoner. Ingen af dem er kvinder.<strong>CBS</strong>’ mellemlederniveau kandeles op i to. En administrativ delunder universitetsdirektøren, hvorcirka halvdelen er kvinder, og enforsknings-, undervisnings-, og formidlingsdel,hvor kun fire ud af 26ledere er kvinder. Tallene er baseretpå organisationsdiagrammet på cbs.dk.Ligestillings minister IngerStøjberg har lavet et charter omkvinder i ledelse. Formålet medcharteret er blandt andet at fåiværksat konkrete, målbare indsatseri virksomheder og organisationerfor at øge andelen af kvinder iledelse på alle niveauer.<strong>CBS</strong> har ikke endnu tilsluttet sigdette charter. Det er ellers ikke særligsvært, da det bare kræver et klikpå www.kvinderiledelse.dk. Etklik som både Syddansk Universitetog Århus Universitet har været indeog levere.Kvindelige ledere ønskes<strong>CBS</strong>’ HR chef, Claus Durck Hovej,tager straks ansvar over for den laveandel kvindelige ledere på <strong>CBS</strong>.- <strong>CBS</strong> skal være attraktiv forkvinder, også i ledelsen, og det skalvi arbejde på. Det er, som jeg serdet, en del af ’Join Us’ princippet,siger Claus Durck Hovej.Både HR-chefen og rektor JohanRoos ser positivt på chartret forkvindelige ledere og vil arbejdevidere med ideen. Skal <strong>CBS</strong> tilsluttesligestillingsministerens charter,skal det først drøftes i bådeHovedsamarbejdsudvalget (HSU) ogi Akademisk Råd.Hvis <strong>CBS</strong> vælger at tilslutte sigligestillingschartret, så forpligter det<strong>CBS</strong> til at gøre en konkret indsatsfor at få flere kvinder i ledelsen.<strong>CBS</strong> skal blandt andet udarbejdeen strategi for at få flere kvinderind i ledelsen og sikre en personalepolitik,der fremmer kvindersog mænds lige karrieremuligheder.<strong>CBS</strong> skal desuden sikre, at ansættelsesprocedurensynliggør kvindeligeledertalenter, så der er både kvindeligeog mandlige kandidater vedintern og ekstern rekruttering.Claus Durck Hovej lægger vægtpå, at <strong>CBS</strong> faktisk er meget godtmed i forhold til den administrativedel af ledelsen, hvor cirka halvtredsprocent af mellemlederne er kvinder:- Men vi har et problem i den delaf ledelsen, hvor der rekrutteresfra forskergruppen. For her ved vi,at der er færre kvinder at tage af.Derfor er det vigtigt at have ligestillingmed i strategien, så vi har etbedre rekrutteringsgrundlag, menerHR chefen.Erhvervslivet rækker medNogle af dansk erhvervslivs størstevirksomheder har tilsluttetsig chartret for kvinder i ledelse.LEGO, ISS, SAS, DONG Energy ogA.P. Møller - Mærsk er nogle af devirksomheder, der gerne vil fremmekvinders adgang til chefgangen.Maria Aagaard Pejter, Director ofTalent and Leadership i A.P. Møller- Mærsk, fortæller, at det er vigtigtat fokusere på dette område:- Vi har tilsluttet os chartret forpå lang sigt at kunne tiltrækkeog fastholde de dygtigste medarbejdere.Vi bliver nødt til at gøredet attraktivt for både mænd ogkvinder at arbejde hos A.P. Møller- Mærsk, fortæller Maria AagaardPejter.Hos A.P. Møller - Mærsk lå der enlængere analyseperiode forud forunderskrivelsen af chartret.- Vi mente, at det var vigtigtat analysere virkeligheden i A.P.Møller Mærsk. Vi identificerede enrække usynlige barrierer, der kunnepåvirke kvinders ønske om ogadgang til lederstillinger, og det varen af grundene til at vi tilsluttedeos chartret, forklarer Maria AagaardPejter, der også understreger at:- A.P. Møller - Mærsk vil medsin tilslutning til chartret på mellemlangtsigt gerne skabe fokus ogdebat om mangfoldighed i ledelse,både indenfor og udenfor koncernen.Et udforsket emneBetina Rennison, lektor på Institutfor Ledelse, Politik og Filosofiforsker i kvinder i ledelse. Medudgangspunkt i forskellige kønsdiskurser,som hun har identificeret idebatten, peger hun på forskelligartedebarrierer for kvinders adgangtil ledelsesposterne:- En af diskurserne fokuserer på,at det fasttømrede kønsrollemønster,hvor kvinderne fortsat tagerden største tørn i hjemmet, udgørden største barriere. En andendiskurs ser det som en barriere, atkvinders kompetencer ofte ansessom mere ’bløde’ og ikke så chefagtigesom mændenes. En tredjediskurs placerer ansvaret hos kvinderneog ser det som en barriere,at kvinder gør sigselv til passiveofre, der blot ogbart underlæggersig omstændighedernefrem forselv at tage ledelsesmagtenpå sig,forklarer BetinaRennison og fortsætter:- Endelig er derdiskursen, derfinder det naivt attro, at individuellepowerwomensvilje og indsatsgør den storeforskel – vi erunderlagt noglemere eller mindresynlige strukturer,der privilegerermænd og ekskluderer kvinder – foreksempel Rip-Rap-Rup rekruttering,hvor mænd ansætter ledere, der lignerdem selv.Ifølge kvinde- og ledelsesforskerener situationen på <strong>CBS</strong> et godteksempel på den berømte glas-loftsmetafor:- Kvinderne har officielt avancementsmulighed– de kan se toppen– men de støder reelt hovedet mod‘Det er positivt, at der nupå <strong>CBS</strong> opstilles et mål omat ville tiltrække flere kvindertil forskningsmiljøet.Men det er lidt pudsigt, atman kobler rekrutteringen afflere kvinder til et endemålom flere A-journal artikler.Man bør tænke succesfuldog kvalitetsbevidst forskningnoget bredere, hvis manskal tiltrække flere kvinder.Ikke alle finder motivationog mening i peer-reviews –vores job er så meget mere.Betina RennisonLektor, LPFloftet, når de forsøger at kravle opigennem ledelseshierarkiet. Hvisman vil fjerne glasloftet og dæmmeop for Rip-Rap-Rup, er visse reglerog retningslinjer påkrævet; foreksempel et ligestillingscharter, enmere synlig forfremmelsespolitik,familiepolitik, ligestillingsregnskaber,kvoter eller støtteforanstaltninger.Man må droppe berøringsangsten,hvis man vil have forandring,påpeger Betina Rennison.<strong>CBS</strong>-initiativer på vej- Vi er i gang med at tænke udaf boksen. En af vores ideer er etvæksthus for kvindelige forskere,som de kvindelige forskere selvkan indrette og præge. Meningener at skabe et forskermiljø, der kantiltrække kvinder og i sidste endeblandt andet skabe flere forskningsresultater,herunder flere artikleri A-journals. Samtidig skal væksthusetogså bidrage til at skabe etmere ens rekrutteringsgrundlag forledelsesstillingerne både på <strong>CBS</strong>men også for andre universiteter,siger Claus Durck Hovej og understreger:- Disse tanker og ideer kommermed, når vi skal revidere voresHR-strategi i 2010. Hvis medarbejdernehar andre ideer, skal ideernebare frem til mig hurtigst muligt.Betina Rennison tænker videreendnu:- Det er positivt, at der nu på <strong>CBS</strong>opstilles et mål om at ville tiltrækkeflere kvinder til forskningsmiljøet.Men det er lidt pudsigt, at man koblerrekrutteringen af flere kvinder tilet endemål om flere A-journal artikler.Man bør tænke succesfuld ogkvalitetsbevidst forskning noget bredere,hvis man skal tiltrække flerekvinder. Ikke alle finder motivationog mening i peer-reviews – voresjob er så meget mere. Vi må prioriterejobbets mangfoldighed, hvisvi vil have større mangfoldighed iforskerstillingerne og på ledelsesposterne,siger Betina Rennison, der tilgengæld synes godt om ideen medet væksthus:- Det synes jeg lyder som enudmærket idé. Generelt er vi utroligtdårlige tilat tale seriøstom ligestillingsproblematikken– i et så stærktmeritokratisksystem somvores, er detkompetencer,ikke køn, derer afgørende.Køn er derfornærmest blevetet tabu. Det forbudtekøn. Sålad os endelig fådet debatteret –få de kvindeligelederaspirantertil at ’spire oggro i et væksthus’– det er i alfald bedreend at de rammer panden mod et’glasloft’.Betina Rennison understregerdog vigtigheden af, at det ikkebliver et kvindeprojekt, men etprojekt som alle, uanset køn tagerejerskab til.- Vores motto må være ’Kvinder:Foren jer! – Mænd: Join us!’, somhun siger.1
c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 1 1Stå på egne ben– bliv free-moverHvis det kribler i fingrene for at koordinere og planlægge alting selv, oglysten til et studieophold i udlandet ligeledes er stor, så var det måskeen ide at blive free-moverg l o b e t r o t t i n gAf Anders DalhoffFoto: Liselotte ØstergaardMed Videnskabsministeriets nyeSU-udlandsstipendium ordning,har studerendes mulighed for atkomme udenlands i forbindelsemed studiet aldrig været større.Danmark har anerkendt sit behovfor at vise flaget internationalt ogskabe flere kontakter, som kanhjælpe os i det globale marked ifremtiden.Blandt andet derfor er detnu blevet muligt at søge om etSU-udlandsstipendium, der kanhjælpe en et stykke af vejen medtuition fees (undervisningsafgifterne)i forbindelse med et udenlandsophold.Beløbet svarer i hvert faldfor <strong>CBS</strong>’ studerendes vedkommendetil uddannelsestaxametertaksten,idet stipendiet er på cirka 20.800kr. for et semester og cirka 41.600kr. for et år ud over SU’en.Voksende interesseSU-udlandsstipendium skulle gernefremme interessen omkring det atkomme af stedtil udlandet somled i ens uddannelse.Det har deogså resultereti. I en undersøgelselavetaf Videnskabsministerietviserdet sig, at i alt629 studerendepåbegyndte etstudieopholdved en udenlandskuddannelsesinstitutionmed tilhørendeudlandsstipendiumi det første årordningen kørte.Ydermere er 226personer gået igang med en helkandidatuddannelse.Fra Videnskabsministeriet harman dog påpeget, at ordningenskal modificeres på nogle punkter.<strong>Den</strong> skal for eksempel gøres merefleksibel for de studerende og lettereat administrere for uddannelsesinstitutionerne.På <strong>CBS</strong>’ International Officehar Scott Lewis som InternationalProgram Koordinator også kunnetmærke den voksende interesse:- Et stigende antal studerendehenvender sig her på InternationalOffice for vejledning og hjælp vedrørendeudlandsstipendiet, fortællerScott Lewis.‘Opgaven med atkoordinere næsten helestudieopholdet i udlandetselv har gjort mig utroligtmålrettet og ansvarsbevidst.Det har faktisk hjulpet migmeget senere hen.Her fik man virkeligmulighed for at stå på egneben og selv tage ansvaromkring organiseringenaf et semester i udlandet,hvilket gjorde det til en heltekstraordinær oplevelse.Thomas Grubachfree-mover<strong>CBS</strong> har pligt til at vejlede studerendeom ordningen, så det er ikkekun udvekslingsstuderende indenfor <strong>CBS</strong>’ egne udvekslingsaftaler,men også de såkaldte free-movers,der kan få råd og assistance i håndteringenaf ansøgningsproceduren.Det er så godt og vel den enestehjælp at finde fra <strong>CBS</strong> forfree-movers, der har tankerne pået selv-arrangeret studieophold iudlandet uden for <strong>CBS</strong>’ eksisterendeaftaler over hele verden.Hovedsageligt selvgjortTidligere <strong>CBS</strong>’er og free-mover,Thomas Grubach, søgte derforandre veje. Han brændte for atkomme til La Trobe University iMelbourne, Australien og var parattil at arrangere hele opholdet selvfor at kunne udleve sin drøm, selvom det betød, at han selv skullestå for megen af den nødvendigeorganisering og research, som noker den største udfordring som freemover.- Opgaven med at koordinerenæsten hele studieopholdet i udlandetselv har gjort mig utroligt målrettetog ansvarsbevidst. Det harfaktisk hjulpet mig meget senerehen. Her fikman virkeligmuligheden forat stå på egenben og selv tageansvar omkringorganiseringenaf et semester iudlandet, hvilketgjorde det til enhelt ekstraordinæroplevelse,fortæller ThomasGrubach.Optagelsenpå drømmeuniversitetetvistesig dog at væremeget nemmereend forventet,idet der i dagfindes organisationer,som hjælperfree-movers med at arrangerestudieophold i udlandet. Blandtdisse organisationer fandt ThomasGrubach organisationen EDUDanmark, som rådgiver og hjælperstuderende med ansøgningsprocedurenog koordinationen af etudenlandsophold.Økonomisk skåneprogramDet stadig forholdsvis nyeSU-udlandsstipendium har bidragettil, at flere studerende vælgerat free-move, da den økonomiskebelastning ikke længere er så voldsomsom hidtil. I Thomas Grubachstilfælde har stipendieordningensSom free-mover kan man surfedet meste af kloden rundt for atfinde sit drømmeuniversitet. <strong>CBS</strong>dimit4tendThomas Grubach komud til sit, La Trobe University iMelbourne, Australien. Ikke mindsttakket være udlandsstipendendieordningen.formål i hvert fald virket efter hensigten.- Jeg tror, at mange studerendepå <strong>CBS</strong> bliver intimideret af, atman skal have høje karakterer forat kunne komme ind på drømmeuniversiteteteller komme til ønskedestinationen.Udlandsstipendiethar helt klart gjort, at man somstuderende kan tillade sig at væremere kræsen, når man vælger etuniversitet, for med stipendiet erden største økonomiske barrierebrudt, så længe man ikke lige vælgerdet dyreste universitet i USA,fastslår Thomas Grubach.Nogle studerende fravælgermuligheden for at blive freemoverpå grund af de økonomiskeomkostninger, men ifølge ThomasGrubach er det ikke altid så dyrtsom studerende ellers går og tror.- Ud over udlandsstipendietsøgte jeg forskellige legater og fikfaktisk i sidste ende mere end noktil at dække alle min faste udgifterfor et semester i Australien. Såsom studerende skal man i hvertfald ikke lade sig skræmme alt formeget af at skulle betale tuitionfees. Har man en drøm, som mangerne vil udleve i forbindelse medat studere i udlandet, så er vejen tilat realisere den blevet kortere medudlandsstipendiet., beretter ThomasGrubach.Så har du et ønske om at kommeind på et helt bestemt universitet,som ikke nødvendigvis er en del af<strong>CBS</strong> Exchange Program, og har dumod på at koordinere og organiseremeget af sit studieophold selv, såskulle du måske overveje at blivefree-mover.1