Den hemmelige pris - CBS OBSERVER

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n d e c e m b e r 2 0 0 9CBS OBSERVER 9Den hemmelige prisDet ligner en lys idé. Fredag den 27. november fik JohanRoos overrakt Venture Cup trofæet som rektor for detuniversitet, der har fostret årets Venture Cup-vinderev e n t u r e c u p t r o f æ e tAf Bjørn HyldkrogFoto: Rie NeuchsRektor Johan Roos flankeret af to ’VentureCup-agenter’, der stadig holder et vågent øjemed det eftertragtede trofæ. Som ’The Delivery’påpeger i sit utvetydige filmiske budskab:’Make sure your university wins the trophy next year!’.I september gik der agent 007 i den påCBS. Først var der ’agent konkurrence’ ogfilm-casting på Nexus. Et par uger senereblev sløret løftet for, hvad konkurrencen ogagenterne gik ud på – de skulle beskytteVenture Cup trofæet, der efter sigende var’dyrebart og vækker misundelse hos mangeog derfor skulle beskyttes … mod attentaterog kidnapningsforsøg’ på sin vej til overrækkelsetil Johan Roos.Fredag den 27. november blev sløret løftetfor, hvad der så videre skete. Det blev det iCopenhagen School of Entrepreneurship påførste sal i Howitzvej-bygningen ved siden afKilen. Der var Johan Roos inviteret til trofæoverrækkelseefter alle kunstens regler sidstpå eftermiddagen.Hvad der videre skete var en film om,hvordan trofæet blev transporteret sikkertog velbeskyttet gennem København ogsmuglet ind på rektors kontor. Filmen ’TheDelivery’ – der i øvrigt er både underholdendeog seværdig og kan ses på YouTube(søg på Venture Cup Delivery) – blevvist som optakt til trofæ-overrækkelsen,som Venture Cup Copenhagen’s RegionalManager, Michael Bak stod for.Michael Bak fortalte, at CBS vandt trofæet,idet Copenhagen School of Entrepreneurshiphavde været hjemsted for vinderen af sommerensVenture Cup pris på 250.000 kroner,Multiaerobics. Det vindende hold bestod afidémanden José Cerdan fra ITU og yderligerefire studerende – Ian Jorgensen, BillalAli, Jakub Otoki, og Ana Boyadjieva, hvorafde tre sidstnævnte er CBS-studerende.Johan Roos tog glad imod trofæet, somhan tillagde stor værdi og betydning, dvæledelidt ved sin egen fortid som entrepreneurog rundede af med at minde demange deltagere fra Copenhagen School ofEntrepreneurship ved overrækkelsen omdet nære forhold mellem de to begreber’venture’ og ’adventure’.1l e d e l s e s p u l j e n - 2 & 4 r e s e a r c h p a r t n e r s - 6 - 9 k v i n d e l i g e l e d e r e - 1 0 s p r o g u d d a n n e l s e r - 1 4 - 1 7Endnu en grund til at vi er CBS'ernes foretrukne a-kasseCA’s medlemmer er langt mere tilfredse end medlemmerne i nogen anden akademisk a-kasse. Det viser en ny undersøgelse.Det er der mindst to grunde til. Dels fokuserer vi på en smal målgruppe – ingen kender CBS’ernes arbejdsmarkedbedre end vi gør. Dels har vi en bred vifte af kurser, karriereudviklende rådgivning og et inspirerende netværk på 33.000højtuddannede, som du kan bruge helt gratis – også når du er i job.Læs mere og forhåndstilmeld dig på www.ca.dk/dimittendKARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING165-nov09-kræemmerhuset_70x258.i1 1 30-11-2009 14:17:11

c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 3Større udvalg • Bedre service • Hurtigere reparationerFå det bedste ud af studielivet med en MacBook ProMacBook Pro 13”• Intel Core 2 Duo 2,26 GHz• Unibody kabinet• 160 GB harddisk• 2 GB DDR3 ram• Op til 7 timers batteritid• Lyssensor og lys i tastaturet• Multitouch pegefelt• SD-kortlæser•Macbook Pro 13” 2,26 GHz.Macbook Pro 13” + AppleCare + iWork ‘09Pr. md315,-Normalpris kr. 8.899,-*AppleCare Protection Plan3 års global garanti og prisvindendetelefonsupport.Spar25 %Normalpris kr. 1.949,-iWork ‘09Dokumenter, regneark ogpræsentationer. På Mac måden.Kompatibelt med Microsoft Office.Eplehuset Studielån Pris Ydelser Afdrag ÅOP / omkostninger ialtKr. 8.356,00 36 ydelser Kr. 315 pr. md. 23,14 % / Kr. 2.975,00Kr. 10.426,00 36 ydelser Kr. 383 pr. md. 20,98 % / Kr. 3.362,00*Studierabat kræver gyldigt studiekort, legitimation samt man skal være fyldt 18 år. Der tages forbehold for udsolgte varer, prisændringer samt trykfejl.Spa25 %Eplehuset Frederiksborggade 8 1360 København K Telefon 33 34 66 00www.eplehuset.dk

4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nFor 17 millioner kroner omdisponeringerBortfaldet af de overdisponerede ledelsespuljebevillinger gik som en chokbølge gennem især CBS’ forskningsmiljøer oghar medført en del hurtigt justerede planer og forventninger. CBS OBSERVER har fået aktindsigt i, hvem og hvad deoverdisponerede midler skulle gå til, og har spurgt til konsekvensernep å e f t e r b e v i l l i n gAf Mikkel RøddikFoto og grafik: Jørn AlbertusMillionoverdisponeringen afLedelses puljen bragte ikke kun CBSuheldigt i de landsdækkende medierssøgelys gennem den forgangnemåned. Den berørte også et særdelesbredt spektrum af CBS. Posternepå den lange liste spændte frajule frokoster og et bæredygtigtmodeshow arrangeret af studerendeover bogudgivelser og ansættelse afforskere.Mange af CBS’ institutter, centreog afdelinger er altså kommet iklemme for betragtelige beløb. Eter dem er højaktuelle CBS ClimateStrategies forBusiness (CBS-CSB), hvorprofessor PeterMøllgaard ærgrersig over, atden bevilling på400.000 kroner,som han og CBS-CSB havde fået,er faldet bort:- Konsekvensener, at visimpelthen ikkehar flere penge.Vi kan ikke sætteflere nye projekteri søen. Vimå høfligt menbestemt sige nejtil folk, der vilsamarbejde medos om projekter. Vi regnede med atvokse til næste, år men det kommervi ikke til. Derfor håber vi på eksternefondsmidler, fortæller PeterMøllgaard. CBS-CSB har siden fåettilsagn om 200.000 kroner i 2010,men det rækker kun lige netop tilklimanetværkkoordinatorens løn.Filosofisk spareplanDet uden sammenligning mestpåvirkede forskningsmiljø er Institutfor Ledelse, Politik og Filosofi. Herfaldt der godt 2,6 millioner kronerbort, som skulle have finansierethele 34 projekter. Sekretariatsleder,Henrik Hermansen fortæller, atudmeldingen kom som et chok, ogat det har været en lang proces:- Vi har holdt en række konstruktivemøder med ledelsen om, hvordanvi kunne finde de nødvendigebesparelser. En del besparelser harværet relativt nemme at finde, dadet var bevillinger, der var videreførtfra tidligere år, og som ikkelængere var relevante. Undervejs iforhandlingerne med ledelsen blevder udviklet en model for, hvilketype udgifter vi selv skulle afholde,og hvilke forskningsdekanen kunneovertage, siger Henrik Hermansen.Den store satsning inden foroffentlig ledelse, som har været enaf LPFs helt store bevillinger, blevikke påvirket. Her lavede man sammenmed ledelsen en midlertidig‘Vi har på trods af deninterne sparerunde kunneundgå afskedigelser, men vihar for eksempelbesluttet ikke at genbesætteen AC-stilling i sekretariatetpå grund af den økonomiskeusikkerhed. Dette giver enekstraordinær storbelastning på enkeltemedarbejdere, så jeg håberpå, at vi kan finde flereressourcer i næste årsbudget.Henrik Hermansensekretariatsleder, LPFaftale om finansieringen, indtil derer blevet etableret en ny strategiskramme. Bevillingerne til oversættelseaf bøger og til enkeltforskereslængerevarende udlandsophold harinstituttet typisk overtaget udgifternefor. Samlet udgør den ekstraordinæreudgift for LPF i 2009knap en million kroner, som manforventer at kunne finansiere viaopsparing og besparelser i indeværendeår.- Vi har på trods af den internesparerunde kunnet undgå afskedigelser,men vi har for eksempelbesluttet ikke at genbesætte enAC-stilling i sekretariatet på grundaf den økonomiske usikkerhed.Dette giver en ekstraordinær storbelastning på enkelte medarbejdere,så jeg håber på, at vi kan findeflere ressourcer inæste års budget,fortæller HenrikHermansen.Sekretariatslederenforventer,at 2010 bliver etår ’på smalkost’.På den positiveside har instituttetbruge chokkettil at mobiliseremedarbejderne.Mange tager etmærkbart medansvarfor at findebesparelser ogderudover et ekstrafundraisingansvar. Den 11.december afholderLPFen fundraiser-event, som HenrikHermansen håber på vil skaffe ekstramidler til instituttet.Institutleder Dorte Salskov Iversen, IKL, håber, at der efter bortfaldet af Ledelsespuljen kommer nogetlignende, hvor man kan søge støtte til gode ideer og ekstraordinære projekter.Erhvervs sproglige afsavnInstitut for InternationaleSprogstudier og Vidensteknologi(ISV) indtager en lidet attraktiv tredjepladspå listen over hjemstavne forhårdest ramte forskningsprojekter.Her har man i alt haft 11 projekter igang, der var finansierede af ledelsespuljebevillingerfor godt 1,3 millionerkroner, så det kunne mærkes,da CBS’ ledelse besluttede at trækkebevillingerne tilbage.Professor Arnt Lykke Jakobsenfortæller, at skadevirkningerne erbegrænsede, da man på ISV harværet meget konservative i sinedisponeringer af midlerne, men atbortfaldet indtil videre har haft enenkelt kedelig følgevirkning:- Den mest umiddelbare konsekvenshar været, at en af voresdygtige medarbejdere sagde op. Detdrejer sig om en forskningsassistent,som var en fantastisk programmør,men som på grund af den opståedeusikkerhed valgte at tage i mod etjobtilbud, han havde ude i byen. Detvar særdeles ærgerligt, fortæller ArntLykke Jacobsen, der har været gladfor ledelsespuljemidlerne og håber,at lignende muligheder fortsat vilvære til stede for centrene:- Vi har genansøgt om midlerne,og i ansøgningen har jeg redegjortfor vores konservative brug afdem. Vi har brugt ledelsespuljepengenesom en slags sikkerhedsnet iperioder, hvor der ikke har væretså store eksterne indtægter. Vihar som oftest i sidste ende væretheldige med vores ansøgninger,men har været glade for at kunnebruge ledelsespuljemidlerne til atsikre stabilitet og fleksibilitet – foreksempel til at fastholde en dygtigmedarbejder i nogle måneder mellemprojektfinansierede ansættelser.Hvor alvorlige følger, bortfaldetfår for de respektive afdelinger,afhænger meget af, hvordan manhar brugt pengene. Mange stederhar det været nødvendigt at tære påopsparingen for at dække hullerne:- Vi har i praksis mistet voresopsparing på grund af tilbageførslen,og det betyder et lavereaktivitetsniveau fremover. Blandtkonsekvenserne er, at vi måtte sigenej til ansættelse af en post doc,som vi havde regnet med, fortællerMichael Herslund fra Institutfor Internationale Kultur- ogKommunikationsstudier.Fornuftig proces – trods altSelv om ærgrelsen rundt omkringpå kontorerne har været stor, er deralligevel positive ting at tage frem.Dorte Salskov-Iversen er institutlederfor Institut for InterkulturelKommunikation og Ledelse, derskulle have modtaget over en millionkroner, og hun har ligesomalle andre været nødsaget til at fåinstituttets egne penge til at række.Alligevel mener hun, at processenefter omstændighederne har væretfornuftig:- Der har været en god forståelsefra alles side om, at det har væretnødvendigt. Holdningen har megetværet, at hvis det er vilkårene, såmå vi finde en løsning på det, sigerDorte Salskov-Iversen og giverudtryk for et håb om, at en ny ordningi stil med ledelsespuljeordningenvil se dagens lys:- Grundlæggende er ideen om,at man fra ledelsens side kan støttegode ideer og ekstraordinære projekter,helt rigtig. Det er jeg sikkerpå, at alle mine kolleger er enige i.Fra 2010 vil ledelsespuljen,som den har fungeret hidtil, bliveerstattet af en direktionspulje mednogenlunde samme formål. En aftankerne i det ændrede koncept er,at der fremover skal være fuld gennemsigtighedover puljens disponeringpå CBS’ intranet.Afdeling Antal projekter Bortfaldne bevillingerInstitut for Ledelse, Politik og Filosofi 34 2.619.422Ledelsessekretariat 23 1.376.910Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi 11 1.303.817Center for Business and Politics 12 1.216.981Learning Lab 6 1.214.498Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse 11 1.210.316Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier 3 1.079.236Center for Strategic Management and Globalization 9 989.781Institut for Organisation 5 760.846Institut for Afsætningsøkonomi 10 621.118Institut for international Økonomi og Virksomhedsledelse 6 611.171Det Internationale Kontor 4 604.660Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi 6 525.199Økonomisk Institut 1 400.000Andre (heriblandt CBS OBSERVER) 27 2.515.413I alt: 168 17.049.368Tilbagebetalte eller refinansierede bevillinger fra Ledelsespiljen (2009-bevillinger, red.). Kilde: CBS’ Økonomifunktion.1

c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 5l æ s t p å cbsobserver.dkr e d i g e r e t a f l a j k a h o l l e s e nHøj valgdeltagelse efter dramatisk valgkampCBS Students’ ambition om at få hævet deltagelsenved valget til CBS’ studienævn, akademiskråd og CBS’ bestyrelse i år blev indfriet.Den samlede valgdeltagelse var på 18,78 procentmod 14,20 sidste år, og på studier medkampvalg som FLØK, IB og IBP var der heltop til 50 procents valgdeltagelse.Til bestyrelsesvalget blev HA (it.) studerendeChristian Refshauge den store stemmeslugermed 641 stemmer. Christian Refshaugeførte en omdiskuteret valgkamp, hvor hanNy fond for entrepenørskabCBS indgår klimaerklæringPrinciples for Responsible ManagementEducation (PRME), Climate Strategies forBusiness (CBS-CSB) og Center for CorporateSocial Responsibility (cbsCSR) indgår enklimaerklæring for business schools kaldt’Copenhagen Conference Declaration’.Erklæringen indeholder løfter om CO2-reducering og klimarelaterede emner iundervisningen. På det forskningsmæssigeområde lover erklæringen, at man vil støttegjorde brug af en mailliste fra CBS Students’underskriftsindsamling til fordel for taxameterløfttidligere på året. Det fik CBS Studentstil at ønske ham fjernet fra deres liste – etønske der blev trukket tilbage igen. I skrivendestund behandler CBS’ valgstyrelse dogto klager mod Christian Refshauges valg somkonsekvens af sagen om maillisten.Største stemmesluger til Akademisk Rådblev Dalia Siwan med 558 personlige stemmer.25.11.-1.12.2009Regeringen lancerede fredag den 20. novembersin nye strategi for uddannelse i entreprenørskab,hvilket indebærer at indsatsenfor uddannelse i entreprenørskab samles i énfond. Det betyder, at de nuværende aktørerpå de videregående uddannelser, som blandtandre tæller Idea Danmark og ØresundEntrepreneurship Academy (ØEA), står udenfinansiering fra årsskiftet, hvis ikke de søgerind i det nye samarbejde.- Vi er allerede i tæt dialog med bestyrelsenfor den nye fond for at sikre, at aktiviteternekan fortsætte. Jeg ser det som oplagt,at den nye fond arbejder sammen med os,der har erfaring på området, siger direktørfor ØEA, Christian Vintergaard, der dogopfordrer de danske universiteter til at væreopmærksomme på, at de bliver hentet ind iarbejdet omkring uddannelse inden for entreprenørskab,og på, at der skal være ydelsertil dem i regi af den nye fond.25.11.2009og opfordre til forskning i klimarelateredeemner. Professor Peter Møllgaard fra CBS-CSB fortæller, at erklæringen handler omnetop handling:- Det handler om ’walking the talk’, altsåat få søsat nogle konkrete initiativer og løsningsforslagtil, hvordan business schools kanvære en vigtig del af løsningen på klimaproblemet,siger Peter Møllgaard.24.11.2009Tusindvis skriver under på taxameterløftCBS Students indsamlede op mod 8.000underskrifter for en forhøjelse af det uddannelsesmæssigesamfundsvidenskabeligeuddannelsestaxameter med 10.000 kronerog indleverede dem til videnskabsministerHelge Sander (V). Overrækkelsen fandt sted imidten af november da Helge Sander mødtesmed repræsentanter for de danske studenterorganisationerfor at diskutere mulighedernefor at forbedre de danske universiteter.- Det er min klare forventning, at de ekstrapenge vil blive brugt på mere og bedreundervisning, så de studerende får mere tid iklasselokalerne. Jeg glæder mig til at se pengeneomsat til undervisningstimer i praksis,siger Helge Sander, der dog efterfølgendefastslog over for cbsobserver.dk, at hanmente, at grundlaget for underskriftindsamlingenvar ændret, efter globaliseringsforligetblandt andet medførte en forhøjelse af detlaveste taxameter med 5.000 kr.13.11.2009 og 17.11.2009Vandtårnet kan blive midlertidigt studenterhusCBS har i flere år barslet med et Studenterhusved Fasanvej Metro, og byggeriet skulle værepåbegyndt i efteråret. Det er imidlertid satpå standby, fortæller campusdirektør GertBechlund. Finansieringen af byggeriet ernemlig betinget af, at området ved FasanvejMetro bliver færdiggjort. Men parterne i projektet,herunder Frederiksberg Kommune, harsvært ved at få forudsætningerne for projektetpå plads, så den nødvendige forudgåendeLønnet praktik i udlandet?Hvis man er kørt sur i ansøgninger og afslagsom ledig på arbejdsmarkedet, kan man medfordel tage et praktikophold i udlandet gennemden verdensomspændende studenterorganisationAIESEC. Organisationen tilbyderlønnede praktikophold rundt om i verden, errepræsenteret i over hundrede lande og harBerigtigelseRedaktionen er blevet gjort opmærksompå, at der er en fejl i artiklen ’Støt studenterindflydelsen’i CBS OBSERVER nummer8, idet den kan misforstås, så det fremstår,som om rektor Johan Roos selv udtaler, athan er en ”imødekommende diktator”.arkitektkonkurrence kan komme i gang.Studenterhuset skal være et sted, hvor destuderende kan få frie rammer til at holdemøder, fester og andre studenterarrangementer.Gert Bechlund peger på peger det gamlevandtårn på Solbjerg Plads som et muligt budpå en midlertidig løsning for de studerende.CBS overvejer muligheden for at installereetager med plads til 55 personer i vandtårnet.10.11.2009stor erfaring i at formidle internationale praktikophold.Typen af praktikophold er bred, ogvarierer fra ledelse og HR til finansiering og it.Opholdets varighed kan være alt fra 6 uger til18 måneder. For mere information om AIESECog praktikophold i udlandet skriv tilogx.cbs@aiesec.dk. 10.11.2009c b s o b s e r v e rRedaktionen vil gerne påpege, at den ereneansvarlig for både den formulering ogden efterfølgende formulering om, at CBSer et ”oplyst og lydhørt enevælde”.Redaktionen beklager fejlen.11. udgave 2009494 sider, indbundetKr. 650,- (inkl. moms)ISBN 867-87-574-2112-5Jurist- og Økonomforbundets Forlag1. udgave 2009179 sider, hæftetKr. 260,- (inkl. moms)ISBN 978-87-574-1883-5Jurist- og Økonomforbundets Forlag1. udgave 2009208 sider, hæftetKr. 275,- (inkl. moms)ISBN 978-87-574-2049-4Jurist- og Økonomforbundets Forlag1. udgave 2009Hovedrap.: 394 sider, hæftetKr. 250,- (inkl. moms)ISBN 978-87-574-2163-7Resumé: 80 sider, hæftetKr. 50,- (inkl. moms)ISBN 978-87-574-2164-4Jurist- og Økonomforbundets ForlagJurist- og ØkonomforbundetsForlagDen ny SelskabslovMette Neville & Karsten Engsig Sørensen(red.)Den nye selskabslov, der træder i kraft vedårsskiftet 2009/2010, afløser aktieselskabslovenog anpartsselskabsloven og udgørden mest omfangsrige og gennemarbejdede revisionaf dansk selskabsret siden 1973.I denne bog analyserer en række førende selskabsretligeforskere i Danmark reglerne i dennye selskabslov og deres konsekvenser fordansk selskabsret. Bogen bidrager til øget indsigtog faglig debat af de nye regler, der udoverat skabe gode rammevilkår for virksomhedernegennem en enkel og klar erhvervslovgivningskal medvirke til at styrke virksomhederneskonkurrenceevne.Håndtering af konflikteri IT-projekteraf Georg StrømBogen redegør for de problemer og konflikter,der ofte opstår i forbindelse med IT-projekterog for hvorledes man gennem planlægning kanforebygge eller begrænse konsekvenserne afdisse konflikter.Bogen giver en forståelse af de almindelige reaktioneri konfliktsituationer således at læserenbliver i stand til selv at undgå disse reaktionerog til at tage højde for dem hos andre deltagerei et projekt. Samtidig indeholder bogenpraktisk anvendelige råd og vejledning til håndteringenaf en konflikt i et IT-projekt, hvis denførst er opstået.The new governance andimplementation of labourmarket policiesaf Flemming Larsen & Rik Van Berkel (red.)Between the 1990s and the early 2000s, reformsswept across the OECD countries withthe purpose of shifting from passive to activeemployment and social policies. In recentyears focus has been on the governance andimplementation of labour market policies. As aresult, many countries have undergone majorrestructuring processes of the institutional arenasfor the administration of income protectionschemes and the delivery of employment services.This book investigates how labour marketpolicies are governed and identifies thenew forms of governance that have been introducedin various countries.Jagten på fremtidens nyevækstvirksomhederaf Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen& Kristian NielsenBogen præsenterer en dybdegående undersøgelseaf, hvilke iværksættere der skaber demest succesfulde virksomheder. Nøgleordene idenne karakteristik er personlig identitet, socialenetværksrelationer og erhvervserfaringer.Disse faktorer kortlægges ved brug af unikkeregisterdata koblet med en omfattende spørgeskemaundersøgelsemed flere end 3.000deltagende nuværende og tidligere iværksætteresamt lønmodtagere.Bogen bidrager til en øget viden om iværksættere– specielt de iværksættere, som skaberlangtidsholdbare virksomheder, der vokser tilstørre, danske arbejdspladser.HandelshøjskolensForlagLyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København ØTlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dknytjuridiskforlag

6a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nDe vil jo kun på polsk -og glemmer bidraget!Ja, jeg er altså levendebevis på, at de også er tildet lidt mere forpligtende!Når partnerskabet skal realiseresCBS forskningssamarbejder med erhvervslivet bærer mere præg af papirløse forhold end deciderede ægteskaber. Det betyderlangt fra, at de ikke er der, eller at der kun er få af dem. Med det sagt må der meget gerne blive endnu flere af deme r h v e r v s r e l a t i o n e rAf Torkil BangTegning: Niels PoulsenCBS’ forskere og de danskeerhvervsvirksomheder arbejdertæt sammen. Det er sagens natur,når mange af forskerne faktisk harvirksomhederne og samfundet somderes primære forskningsområde.Men der er tilsyneladende ikke såmange, som direkte får papir pået partnerskab om videndeling. Ihvert fald ikke, hvis man ser påde forskningsprojekter, som DEA– Danmarks Erhvervsforsknings-Akademis tænketank om videndelinghar gennemgået i rapporten”Vækst gennem videndeling”.Her fandt tænketanken kun50 ud af 1.500 forskningsprojekterunder Forsknings- ogInnovationsstyrelsen og ØkonomiogErhvervsministeriet, hvor humanioraeller samfundsvidenskabindgår. Det til trods for, at tværfaglighedstår højt på dagsordenen.En rolle for CBSIfølge formanden for tænketanken,Henrik Morgen, har CBS i høj graden rolle at spille:- CBS er jo et universitet fokuseretnetop på samfundsvidenskab oghumaniora, og selv om man sikkerthar udmærkede eksempler på samarbejdepå tværs med blandt andeterhvervslivet, så ligger CBS ikkeligefrem i top, når det gælder forskningsbasereterhvervssamarbejdeeller deltagelse i tværfaglige projekterholdt op imod for eksempelnatur- og teknisk videnskab, somøjensynligt favoriseres i de statsligeinnovationsprogrammer. Der ermange ting, som man kunne tagefat på, sagde Henrik Morgen tilcbsobserver.dk i forbindelse medlanceringen af rapporten.Forskningsdekan Alan Irwinmener, at der ligger en udfordringfor CBS i at komme ind i de tværfagligeforskningsprojekter:- Nanoteknologi ses for eksempelofte som noget rent teknologisk,men her kan vi byde ind med,hvordan teknologien kommer fralaboratoriet ud i samfundet, forklarerAlan Irwin, der generelt ikkesynes, at billedet fra rapporten erdækkende for CBS:- Det kan godt være, at vi ikkehar så mange formelle partnerskabermed papir på, men man finderikke mange forskere på CBS udentætte forbindelser til erhvervslivet.Desuden skal man tænke på, at deuformelle kontakter er de vigtigste,når man skal lave videndeling,påpeger Alan Irwin.Svært at finde vejCBS’ forskningsdekan medgiver, atder findes barrierer for videndelingmed erhvervslivet og henviser tilbritiske undersøgelser, der viser, atdet er normalt, at virksomhedernehar svært ved at finde den rigtigevej i universitetsverdenen. Der kanCBS måske lette vejen:- Det er måske ikke så let atse, at vi har én hoveddør i voresBusiness Relations & Communicationsafdeling – og derudover enmasse bagdøre, bemærker AlanIrwin.Director for Business Relations &Communications,Jette Ryttergaarder enig i, at detmåske ikke erklart for alleudenforstående,at hendes afdelinger hoveddørenind til CBS.Hun fastslår dog,at der er rigtigtmange, der brugerden dør:- VoresCorporatePartners vil typiskhenvende sig tilos, og hvis virksomhederringer til CBS for at blivesat i kontakt med en forsker, vilInformation Centre typisk stille demind til os. Men mange virksomhederhar allerede kontakt til de rigtigeforskere i forvejen og behøver ikkeat bruge os. Endelig har CorporatePartners mulighed for at få en ellerflere faglige kontaktpersoner påCBS, hvis de ønsker det, fortæller‘Det kan godt være, at viikke har så mange formellepartnerskaber med papir på,men man finder ikke mangeforskere på CBS uden tætteforbindelser til erhvervslivet.Desuden skal man tænke på,at de uformelle kontakter erde vigtigste, når man skallave videndeling.Alan IrwinforskningsdekanJette Ryttergaard, der meget gernevil styrke synligheden af BusinessRelations & Communications somindgangsdøren til CBS yderligere:- Jeg føler nok, at der er brug foret mere tydeligt one-point-of-entry,siger hun.Endelig kan Business Relations &Communications også bruges somet vindue ud af CBS for forskerne:- Vi bliver nogle gange kontaktetaf forskere,der gerne vilhave kontaktmed bestemtevirksomheder,og der åbnervi også gernedøren, fortællerJette Ryttergaardog henviser tilprofessor Anne-Marie Søderberg,der skulle findeerhvervspartneretil forskningsprojektet’Kulturelintelligens somstrategisk ressource’som et godt eksempel. (læsartikel side 7).Flere samarbejdsmulighederBåde Jette Ryttergaard og AlanIrwin peger derudover på erhvervsph.d.ordningen som et meget konkretområde, hvor der allerede erstor – og voksende interesse – foret samarbejde, der i høj grad indebærervidendeling.Et andet område, hvor man kanforestille sig et tættere samarbejdemellem CBS og partnerne i erhverhvervslivet, er flere sponsoreredeprofessorater eller centre – somforeslået af lektor Bo BernhardNielsen, Center for StrategicManagement and Globalization (læsartikel side 8). Det er en ide, somdekan Alan Irwin gerne går ind på:- Jeg synes, at Microsoftprofessorateter et glimrendeeksempel. Det er en god model,hvor vi får god indsigt i samspilletmellem akademisk forskning ogkommerciel udvikling. Modellenkan ikke bruges alle steder, menden er et godt eksempel på, at dentype stillinger kan tiltrække stærkeprofessorer, der bliver ansat ud fraderes interesse i et bestemt område,påpeger Alan Irwin.Lige nu står CBS over for enrække strategiske overvejelser – udfra de fem principper, som rektorJohan Roos og den øvrige direktionhar lanceret – og Jette Ryttergaard,mener, at det er en god anledningtil at overveje, hvordan CBS kan fåendnu mere videndeling med partnerne:- Det er en god mulighed for atindtænke partnerskaberne i strategien,siger Business Relations &Communications direktøren.1

c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 7Professoren tog partnerne på ordetCBS’ Corporate Partners er til mere end bare pynt, prestige og penge til diverse formål på CBS. De har med partnerskabetogså erklæret sig interesseret i at deltage i forskningssamarbejde. Og det kan godt lade sig gøre at tage dem på ordetf o r s k n i n g s p a r t n e rAf Torkil BangFoto: Hasse FerroldProfessor Anne-Marie Søderberghavde i sommeren 2007 brugfor erhvervspartnere til et størreforskningsprojekt, og det skullegå stærkt. Ansøgningen til DetStrategiske Forskningsråd skulleafleveres umiddelbart efter sommerferien,og det var en forudsætning,at virksomhederne havdegivet deres ja inden.- Det var en meget kort ansøgningsfase– fra maj til september– det vil sige hen over eksamenstidog sommerferie. Så det var faktisket afgørende spørgsmål, hvordan vikunne få forpligtende aftaler mednogle virksomheder, fortæller professoren.Anne-Marie Søderberg varopmærksom på, at CBS har sineCorporate Partners, og at de faktisk– med partnerskabet – ogsåhar sagt, at de er interesserede i atindgå i forskningssamarbejder. Hervar lejligheden til at tage dem påordet. Hun kontaktede CBS BusinessRelations & Communications, somhjalp med information om relevantekontaktpersoner.- Man kan godt sige, at jeg påden måde brugte den indgang, somvirksomhederne har til os, som enudgang, hvor jeg kontaktede dem.Det var blandt andet vigtigt at få fatpå folk højest muligt i organisationshierarkiet,som var i stand til attræffe beslutninger hurtigt, forklarerAnne-Marie Søderberg.Resultatet var som håbet. Fireaf CBS’ partnere meldte sig klarsammen med en femte virksomhed,ECCO, og forskningsprojektet’Kulturel intelligens som strategiskressource’ fik sin bevilling på næstenni millioner kroner over tre år.Ingen berøringsangstAnne-Marie Søderberg, der har 20års erfaring fra CBS og en rækkestore projekter som ballast, harikke den store berøringsangst, nårdet gælder de store virksomheder,og hun mener heller ikke, at der ergrund til at have det:- Det handler om at se virksomhedensaktører som interessantesamtalepartnere, at være respektfuldover for kompleksiteten i deproblemstillinger, virksomhedernestår overfor, og at være sensitivover for den kontekst, virksomhederneagerer i. Hvis man er det,kan der blive taget rigtig godt imodforskning, der ikke blot går i dybden,men også erkritisk-reflekterende,siger CBSforskeren.Anne-MarieSøderberg pegerblandt andet påhendes egenforskning i denstore nordiskebankfusion,der resulteredei etableringaf Nordeakoncernen.Heroplevede hun enstor generøsitetfra de fire banker,der åbnededørene, så forskernekunne studere den megetDEAs ErhvervforskerprisProfessor Anne-Marie Søderberg, Institut for Interkulturel Kommunikationog Ledelse, modtog den 19. november DEA – DanmarksErhvervsforskningsAkademis Erhvervsforskerpris på 200.000 kr. indenfor ’Kultur og Kommunikation’. DEAs pris inden for ’Samfund ogErhverv’ gik til professor David Lando, Institut for Finansiering. Beggeprismodtagere har ifølge indstillingen ”produceret ny viden, der vilkunne styrke danske virksomheders konkurrenceevne – både i dennuværende krise og i et mere fremadrettet, globalt perspektiv.”Professor Anne-Marie Søderberg modtog den 19. november DEAs erhvervsforskerpris inden for Kultur & Kommunikation.‘Vi giver ikke køb på teoriogbegrebsudvikling, og’engaged scholarship’ skalabsolut ikke forvekslesmed konsulentarbejde,der orienterer sig mod atløse konkrete problemer, formulerehandleanvisninger ogudvikle ’den lilleværktøjskasse’,Anne-Marie Søderbergprofessor ved Institut forInterkulturel Kommunikationog Ledelsekomplekse, socio-kulturelle integrationsproces.Men så skalman også væreklar til at haveen dobbelt publikationsstrategi,hvor man bådeskriver noget,der kan læsesog bruges afcentrale aktøreri virksomhederne,og artiklertil internationalevidenskabeligetidsskrifter.- Der skalvære noget tilbegge modtagergrupper,siger Anne-Marie Søderberg.Denne publikationsstrategi erblevet udbygget i forbindelse medKulturel intelligens-projektet. Herhar forskningsgruppen valgt tidligtat skrive 10-15 sider lange rapportermed feed-back til partnervirksomhederneefter den første interviewrundei de danske hovedkvarterer.- Disse rapporter registreres ikkeaf biblioteket som forskning, menvi har betragtet dem som en vigtiginvestering i forhold til at udbyggerelationen med partnerne. Vi havdenæppe fået de samme mulighederfor at besøge virksomhedernesafdelinger i Asien, hvis ikke vi alleredenu havde vist virksomhederne,hvad der har fanget vores opmærksomhed,og diskuteret de problemstillingervi ønskede at forfølge inæste fase og lyttet til deres særligeønsker., mener professoren.Engaged scholarshipDen overordnede tilgang, somAnne-Marie Søderberg har til samarbejdemed virksomhedspartnerne,så hun beskrevet i Andrew H. Vande Vens bog ’Engaged Scholarship’,som udkom i 2007.I ’engaged scholarship’ adressererforskningen komplekse problemstillinger,som både forskereog deres samarbejdspartnere opleversom relevante, og hvor de konkreteforskningsspørgsmål skærpesgennem dialog og vidensdeling,forklarer professoren. Forskerne ogpartnerne diskuterer løbende iagttagelser,og nye indsigter bliver til ikollektive læreprocesser.At bedrive ’engaged scholarship’stiller også store krav til metodiskstringens, forskningsetik ogselvrefleksion, både i forskningsprocessenog ved formidling afresultater. Hvis perspektiver oginteresser styrer studiet? Hvordanhar vi fået adgang til feltet og voreinterviewpersoner? Hvilke alliancersøger vi som forskere - og aktøreri virksomhederne - hver især atskabe?- Vi giver ikke køb på teori- ogbegrebsudvikling, og ’engagedscholarship’ skal absolut ikke forvekslesmed konsulentarbejde, derorienterer sig mod at løse konkreteproblemer, formulere handleanvisningerog udvikle ’den lilleværktøjskasse’, fastslår Anne-MarieSøderberg Hun peger på et eksempelfra Kulturel intelligens-projektet,hvor Nickie Spile, koncerndirektørfor ’People & Organisation’ iNovozymes, er en af medspillerne. Ien paneldiskussion om samarbejdemellem strategiske forskningsprojekterog virksomheder blev NickieSpile spurgt om, hvad de fik ud afsamarbejdet med forskergruppen,som de ikke kunne få fra et konsulentfirma.- Hendes svar var, at det at rekvirerekonsulentydelser forudsætter,at virksomhederne selv ved, hvadde har brug for. Det er netop der,vi som forskere kommer ind og gøren forskel, når vi kan tilbyde andre,teoretisk og empirisk funderedeperspektiver på praksis og stillespørgsmål til forhold, som virksomhedernetager for givet , sigerAnne-Marie Søderberg.1

8a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nInciterende partnerskabsrytmerCBS samarbejde med erhvervslivet trænger til et løft – i hvert fald hvad forskningen angår.Det er der mange gode grunde til, men de skal gøres tydeligere, og vejen til løftestængerne bredereLektor Bo Bernhard Nielsen forsker i strategiske partnerskaber, og han forudser, at CBS’ Corporate Partners fremover vil ønske mere direkteadgang til CBS’ forskning og ikke kun have deres navn hængende på diverse vægge.v i d e n s f o r b i n d e l s e rAf Torkil BangFoto: Rie NeuchsKandidaterne vil de gerne have,men forskerne? CBS har mangepartnerskaber med erhvervslivet,men kun få drejer sig om egentligforskning. Dels er det kun få virksomheder,der er klar til at gå indi grundforskning, og dels manglerder ofte incitamenter for at indgåi samarbejdet – fra begge sider.Det vurderer lektor Bo BernhardNielsen, Center for Strategi &Globalisering, som forsker i strategiskepartnerskaber.- Incitamentstrukturen er på forskersidenbygget op, så vi er nødttil at fokusere på at publicere i derigtige internationale tidsskrifter.Som forsker har man derfor brugfor adgang til data med høj kvalitet– og ofte i større kvantitet. Desudener forskningen tidskrævende og oftemed en længere tidshorisont endvirksomhedernes, der typisk gernevil se en form for resultater hurtigt,siger Bo Nielsen.Nogle gange virker det som enekstra barriere for samarbejdet mellemvirksomheder og forskere, atgrundforskning ud over at tage tid,ofte ikke er direkte erhvervsrettet – ihvert fald på kort sigt, forklarer BoNielsen og påpeger det dilemma,som forskerne risikerer at havne i:- Når der samtidigt er et øgetpres for, at vi som forskere skalblive bedre til at formidle voresviden tilbage til virksomhederne,men virksomhederne ikke er særligtinteresserede i at deltage igrundforskningen, er spørgsmåletogså, hvor meget tid man somforsker føler, at man har til at deleud af sin viden til virksomhederne,bemærker han.Mangel på danske partnerskabseksperterj o b f u n k t i o n e rAf Torkil BangCBS har – ud over samarbejdetmed erhvervslivet – et ganskeomfattende katalog af samarbejdsaftalermed andre universiteter,business schools med vidererundt om i Danmark og resten afverden.Generelt set vurderer lektorBo Bernhard Nielsen, Center forStrategi & Globalisering, at CBS erblevet bedre til den disciplin, somhedder partnerskabs management.Men der mangler stadig folk medekspertise i at lede sådanne partnerskaber,ligesom der er for lidtfokus på at anvende disse partnerskabertil at skabe værdi. Deter noget, han ser som en genereludfordring ikke mindst i denoffentlige sektor i Danmark.- Typisk har folk, der indgåri ledelsen af partnerskaber, enanden titel og varetager ofte flerefunktioner samtidigt i organisationen.Uden den nødvendige træningog ekspertise i at styre partnerskaber,vil man aldrig opnåat skabe den merværdi, som allepartnerskaber i grunden byggerpå. Vi forsøger stadig at få indførttitlen alliance manager, siger BoNielsen og fortsætter:- I USA ser man det som enselvstændig jobfunktion, og manhar blandt andet Association ofStrategic Alliance Professionals(ASAP), hvor vi er en gruppe forskere,der har tilsluttet os for atoprette et Academic Council. Dethar blandt andet medført, at virksomhedernesalliance managersnu ved, hvor de kan finde de akademiskeeksperter.Noget lignende kunne han godtforestille sig på CBS:- Vi kunne måske overveje,hvordan vi på samme vis kunnevære mere proaktive som forskerepå CBS i forhold til at dele viden.Der er behov for uformelle fora,hvor man sammen kan udvikleprojekter. Men først og fremmester der brug for tilstrækkelige incitamenterog ressourcer til at bæreprojekterne igennem, fastslår BoNielsen.1Tiden presserBo Nielsen vurderer også, at manpå begge sider føler et vist tidspressom en hindring for videndelingen:- På CBS ser vi for eksempel, atde dygtigste forskere, som typisker de fastansatte lektorer og professorer,også har den største undervisningsbyrde.Samtidigt oplever vi,at videndeling er noget af det, derholder for i erhvervslivet i krisetiderog synker længere ned i prioriteringerne,siger Bo Bernhard NielsenCBS-forskeren var for nyligmed arrangør af ”Vækst gennemvidendeling i partnerskaber”,der blev afholdt i slutningen afoktober i et samarbejde mellemCBS og DEA – DanmarksErhvervsforskningsAkademi.- Vi havde foreksempel inviteretover 100virksomheder,som vi ved deltageri partnerskaber,til dennetop overståedekonference, mendet var kun etfåtal, der mødteop, påpeger BoNielsen.Det er dogikke entydigt,at firmaerne holder sig tilbage fravidendeling. Der er for eksempelstor forskel på forskningsområderne,når det gælder om at få privatevirksomheder til at investere ioffentlig forskning.- Hvis det drejer sig om højteknologi,er der jo ingen problemeri at indgå partnerskaber. Menellers er der nok en barriere, nårvirksomhederne bliver bedt om atbetale for noget, som de opfattersom skattefinansieret videnproduktion.Desuden bliver businessknowledge stadig ikke opfattet somgrundforskning, og det er en opfattelse,vi skal have ændret, siger BoNielsen.Understøt paradigmeskiftetEn anden barriere, som Bo Nielsenser, er, at virksomhederne stadigsnarere opfatter CBS som enuddannelses- end en forskningsinstitution.Det medfører, at der‘Jeg tror, at det ville væreen god ide, hvis vi tænkermere systematisk over,hvordan vores kontaktflademed for eksempel CBS’Corporate Partners og andrevirksomheder kan gøresmere forskningsrelateret.Bo Bernhard Nielsenlektor ved SMGmåske er en fordom om, at denforskning, der produceres på CBS,ikke kan bruges i praksis:- Jeg har for eksempel for nyligtindgået i et forskningsrelateret samarbejdemed en dansk virksomhedom at hjælpe dem med deres partnerskaber.Men da jeg nævnte detfor repræsentanter for flere af destørre danske virksomheder, undredede sig over, hvad den andenvirksomhed overhovedet kunnebruge et samarbejde med CBS til,fortæller han, men fremhæver så:- Der er dog ved at ske et paradigmeskift,og det kan være, at vipå CBS skal finde ud af, hvordan vikan understøtte det.CBS forskeren har selv forslagtil konkrete tiltag, som CBS kunnegennemføre for at gøre forskningssamarbejdelettere for både forskereog virksomheder:- Jeg tror, at det ville være en godide, hvis vi tænker mere systematiskover, hvordan vores kontaktflademed for eksempel CBS’ CorporatePartners og andre virksomheder kangøres mere forskningsrelateret, sigerBo Nielsen og påpeger:- Faktisk er mange af virksomhederneyderst interesserede i at deltagei mere konkrete og velstruktureredeforskningstiltag, men dehar ofte svært ved selv at defineredisse, finde de rette forskere, ogsammensætte forskningsprogrammer.For eksempel oplever vi en stigendeinteresse for erhvervs-ph.d.-stipendiater, som er en fremragendemåde at bringe forskning og praktiksammen, fortæller han.Vil ønske direkte adgangBo Nielsen forudser, at CBS’erhvervspartnere fremover vil ønskemere direkte adgang til CBS og denforskning, som de lægger pengetil. Et af hans egne bud er, at mankunne oprette flere sponsoreredeprofessorater eller forskningsenheder,hvor virksomhedernesamarbejderdirektemed individuelleforskere og/ellercentre på CBS.Denne type samarbejdemellemvirksomhederneog universiteterneses ofterei udlandet - specielti USA - oghan tror, at CBSkan lære megetat disse partnerskaber:- På den måde ville CBS’ partneresnavne ikke kun komme tilat pryde lokaler rundt omkring påcampus – de vil faktisk aktivt deltagei udvikling af ny, erhvervsrettetgrundforskning, siger Bo Nielsen,der dog samtidig understreger, atdet ikke må ende med, at virksomhedernesætter dagsordenen forforskningen ved CBS:- Grundforskning er vigtigt, ogsom forskere skal vi fortsat havefrihed til at definere vores egenforskning. Men et tættere samarbejdemellem CBS og erhvervsliveter ingen skade til. Kort sagt, vi skalgøre det lettere for virksomherneat få adgang til – og administrereforskningsbaserede partnerskabermed CBS, samtidig med at vi skalgøre det mere attraktivt for forskerneat deltage i denne type partnerskaberog dermed udvikle nyviden.1

c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 9Datingportal til bachelorprojektetUnik empiri søger ung og spændstig hovedopgaveskribent - ny webportal vil matche og parre virksomheder og studerendee r h v e r v s d a t i n gAf Torkil BangFoto: Liselotte ØstergaardDer er basis for en god omgang bunkedatingmellem danske studerende og erhvervslivet.Alene de 12.000 bachelorprojekter, der i alt erblevet afleveret på danske universiteter i år,udgør et enormt potentiale for partnerskaber,hvor de studerende kan løse konkrete opgaverfor virksomheder og institutioner. Det menerPeter Knudsen, studerende på CBS’ AsianStudies Program.Derfor har han startet portalenStudentProjects.dk, hvor det er meningen,at studerende og erhvervsliv skal kunne parresi en kæmpe database. Her skal de opgaver,som virksomhederne ønsker løst, køresop mod de studerende, som står over for atskrive bachelorprojekt. Meningen er, at softwarenogså skal kunne decideret matche destuderende med virksomhederne, så de nemtfinder de studerende, der er bedst egnede tilopgaven.I en testperiode frem til foråret 2010 koncentrererPeter Knudsen sig om bachelorprojekterpå CBS, som han betragter som ganskeoplagte at tage udgangspunkt i:- Som studerende har vi ikke de storemuligheder for at få hjælp til at finde især desmå og mellemstore virksomheder. De storevirksomheder – blandt andre CBS CorporatePartners – har deres egne kanaler. For eksempelhar Danske Bank et program, hvor manskriver speciale for dem, siger Peter Knudsenog fortsætter:- Problemet i dag er, at hvis en virksomhedkontakter CBS om at få løst en opgave af enstuderende, så vil man oftest få den første –ikke nødvendigvis den bedste. Med en databasevil man kunne lave det bedste matchmellem studerende og virksomheder.Win-win-winPeter Knudsen tror, at database-portalen vilvære til gavn for alle parter:- Der er mange uudnyttede ressourcer, ogdet er en win-win-win situation, hvis mankunne tage dem i brug: Virksomhederne fårløst problemer uden at skulle betale en højløn til et konsulentfirma. CBS som sådan fåret løft, fordi det er godt for de studerendeskompetencer. Og som studerende får man enkonkret case til sit bachelorprojekt og kanmåske endda skabe sig et job ad den vej –det har jeg for eksempel selv prøvet, forklarerinitiativtageren.Hans eget eksempel er, at han løste enopgave for et dansk firma, som var kommetind på det japanske marked via et japanskbaseret handelshus. Peter Knudsens opgavevar at analysere markedet og komme medbud på, om der var andre muligheder:- Resultatet er, at de har valgt at sende enmand af sted. Og den mulighed ville de ikkehave uden en involvering af en studerende.De havde hverken lyst eller ressourcer til atentrere med et rådgivningsfirma, fortællerPeter Knudsen.Skal ikke tjene pengePortalen skal ikke bruges til at tjenepenge, den skal bare tjene sig selv ind.Finansieringen skal komme fra virksomhederne,der betaler en afgift for at kommeind i databasen, og på sigt fra reklamer påportalen. Peter Knudsen lægger op til etsamarbejde med CBS og andre universiteter,og har allerede kontakt med Innofactor påCopenhagen School of Entrepreneurship, somlaver noget lignende, men kun inden for itområdet.- I det hele taget er der andre, der gør lidti den retning, men slet ikke omfattende nok imine øjne, siger Peter Kundsen, der godt ved,at det med 12.000 bachelorprojekter på enårgang universitetsstuderende ikke bliver alle,der kan komme ud og prøve kræfter med envirksomhed:- Men kan vi gøre en forskel, har vi opnåetdet, vi ville, siger han med henvisning til athan allerede har en række sparringpartnereblandt studerende på CBS.1Peter Knudsen, der læser ASP, har lanceret en’datingportal’ mellem virksomheder og studerende,der skal skrive bachelorprojekter.CBS’ entreprenører uden reelt rodfæsteCBS’ initiativ på entrepreneurship området, Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), skaber interesse,men organisationen er pynt uden et træ at hænge på. Et sådant træ ville være et samlet institut for entrepreneurship på CBSd e b a t a r t i k e lAf Maria Eklund Andersenjournalist på CSEfoto: liselotte østergaardCSE er pynt uden træ, mener entreprenørskolensbestyrelsesformand, Søren Hougaard.Den kontante udmelding, at CSE er pynt pået juletræ, der ikke findes, kommer fra CSE’segen bestyrelsesformand, adjungeret professorSøren Hougaard. For selv om han serbestyrelsesposten som en ’kær pligt’, drømmerhan om anderledes store armbevægelserinden for entrepreneurship på CBS – en handelshøjskoleder tager føringen på området iSkandinavien.- Entrepreneurship og innovation er fuldstændigbasalt for en business school. I mindrømmeverden ser jeg et institut, hvor overskriftener ’Entrepreneurship’, med et stortforsknings- og uddannelsesmiljø, lyder det fraSøren Hougaard, der ser dog gerne sætter sinsignatur på CSE som bestyrelsesformand.- Organisationerne i CSE giver interesse,aktivitet og støtte til iværksætteri. Men deer pynt på et juletræ, der ikke findes – dermangler forsknings- og uddannelsesmæssigeambitioner, slår han fast.Entrepreneurship afgørendeSøren Hougaard er en mand, der selv harfingrene dybt begravet i entrepreneurship -både i sin tilknytning til CBS, men i lige såhøj grad som iværksætter, virksomhedsejerog businessengel.- Danmark består af små og mellemstorevirksomheder – vi er ikke giganter på markedet.Vi lever af at tænke nyt, prøve af, byggeop og sælge til udenlandske koncerner, fremhæverhan.Netop derfor er det ifølge Søren Hougaardvigtigt, at entrepreneurship får sit eget feltpå CBS. For selv om de studerende ikke gårdirekte ud og skaber en vækstvirksomhed, såskal kimen lægges allerede i studietiden.- Der er alt for få højtuddannede, der harlyst til at springe ud som iværksættere. Jeg tror,at der er en sammenhæng mellem CBS’ udbudog kandidaternes lyst til at starte egen virksomhed.Vi skal plante et frø, der kan vokse,indtil de er parate. De skal få smag for processenfor at sprænge grænser, så de senere i livettør kaste sig ud i at starte nye virksomheder,forklarer Søren Hougaard passioneret.Drømmen om et fyrtårnSkandinavien går forrest, når det handler omnye strømninger inden for entrepreneurship,der bygger på åbne netværk. Men til SørenHougaards store fortrydelse er det ikke CBS,der tager teten på området i Danmark. Detgør til gengæld Syddansk Universitet, hvorman har oprettet Institut for Entreprenørskabog Relationsledelse, og Århus Universitet, dernetop er blevet kåret som årets iværksætteruniversitet.Det ærgrer Søren Hougaard, der seren unik mulig for, at CBS kan blive et fyrtårn iSkandinavien inden for entrepreneurship.- Det ultimative mål må være et kraftcenterpå CBS med et tæt samspil med erhvervslivet,udlandet og så videre. Men der skal noglemennesker med kærlighed, ambition ogvilje til. Det kommer ikke af sig selv. Og detkommer ikke som en ordre fra toppen eller100 millioner fra AP Møller, forklarer SørenHougaard, der samtidig retter en kraftig kritikmod forskerne på CBS:- Det forbavser, at miljøet blandt forskereer så introvert og egoistisk, at man ikke harlyst til at dele. Man skal institutionalisereentrepreneurship, som man gør på de storeskoler i USA. Det er naturstridigt, at forskereog undervisere ikke samles om feltet på CBS,lyder det kontant.Mens vi venterSelv om det kan tage år at opfylde drømmenom et egentligt institut for entrepreneurship,så erkender Søren Hougaard, at CBS trods altikke står stille på området. Med oprettelsenaf Copenhagen School of Entrepreneurshipi efteråret 2008 har især de studerende fåetet sted på CBS, hvor de kan hente hjælp ogprøve entrepreneurship af i praksis. På sigtskal også forskere og virksomheder knyttestættere til området.- Entrepreneurship findes i København – deter her, de nye virksomheder skabes. Vi harbare ikke et tilbud til den verden. Det skal CSEvære med til at rette op på i det små i starten.Og organisationerne bag CSE spiller en vigtigtrolle – de leverer et glimrende produkt, slutterSøren Hougaard af med et håb om at paraplyen,CSE, kan skabe genlyd for entrepreneurshipbåde inden for og uden for CBS.2CBS entreprenør-væksthusCopenhagen School of Entrepreneurship(CSE) åbnede 13. november 2008 som enparaplyorganisation for alle entrepreneurship-og innovationsinitiativer på CBS.CSE består af: IDEA House CBS,Venture Cup, Stardust CBS, Develop,Øresund Entrepreneurship Academy,Innofactor og Center for Innovation ogEntrepreneurship. Alle organisationerarbejder for at skabe én indgang tilentrepreneurship på CBS.CSE arbejder på at knytte ikke bare studerende,men også forskere og virksomhedertættere til entrepreneurship på CBS.

1 0a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nGrøn er håbets farve, og både lektor Betina Rennison (tv.) og HR-chef Claus Durck Hovej (th.), der af CBS OBSERVERs fotograf er blevet ligestillet og bragti øjenhøjde med hinanden, håber på flere kvindelige ledere på CBS. Begge siger Join Us!Kvindelige ledere – Join Us!Man skal lede længe efter kvindelige ledere på CBS. I hvert fald på højeste og mellemste niveau.Det skal der laves om på i fremtiden. Ligestilling er nemlig også en del af ’Join Us’ princippet,siger CBS’ HR chef Claus Durck Hoveju l i g e s t i l l i n gAf Christina D. TvarnøFoto: Rie NeuchsCBS’s topledelse består af firepersoner. Ingen af dem er kvinder.CBS’ mellemlederniveau kandeles op i to. En administrativ delunder universitetsdirektøren, hvorcirka halvdelen er kvinder, og enforsknings-, undervisnings-, og formidlingsdel,hvor kun fire ud af 26ledere er kvinder. Tallene er baseretpå organisationsdiagrammet på cbs.dk.Ligestillings minister IngerStøjberg har lavet et charter omkvinder i ledelse. Formålet medcharteret er blandt andet at fåiværksat konkrete, målbare indsatseri virksomheder og organisationerfor at øge andelen af kvinder iledelse på alle niveauer.CBS har ikke endnu tilsluttet sigdette charter. Det er ellers ikke særligsvært, da det bare kræver et klikpå www.kvinderiledelse.dk. Etklik som både Syddansk Universitetog Århus Universitet har været indeog levere.Kvindelige ledere ønskesCBS’ HR chef, Claus Durck Hovej,tager straks ansvar over for den laveandel kvindelige ledere på CBS.- CBS skal være attraktiv forkvinder, også i ledelsen, og det skalvi arbejde på. Det er, som jeg serdet, en del af ’Join Us’ princippet,siger Claus Durck Hovej.Både HR-chefen og rektor JohanRoos ser positivt på chartret forkvindelige ledere og vil arbejdevidere med ideen. Skal CBS tilsluttesligestillingsministerens charter,skal det først drøftes i bådeHovedsamarbejdsudvalget (HSU) ogi Akademisk Råd.Hvis CBS vælger at tilslutte sigligestillingschartret, så forpligter detCBS til at gøre en konkret indsatsfor at få flere kvinder i ledelsen.CBS skal blandt andet udarbejdeen strategi for at få flere kvinderind i ledelsen og sikre en personalepolitik,der fremmer kvindersog mænds lige karrieremuligheder.CBS skal desuden sikre, at ansættelsesprocedurensynliggør kvindeligeledertalenter, så der er både kvindeligeog mandlige kandidater vedintern og ekstern rekruttering.Claus Durck Hovej lægger vægtpå, at CBS faktisk er meget godtmed i forhold til den administrativedel af ledelsen, hvor cirka halvtredsprocent af mellemlederne er kvinder:- Men vi har et problem i den delaf ledelsen, hvor der rekrutteresfra forskergruppen. For her ved vi,at der er færre kvinder at tage af.Derfor er det vigtigt at have ligestillingmed i strategien, så vi har etbedre rekrutteringsgrundlag, menerHR chefen.Erhvervslivet rækker medNogle af dansk erhvervslivs størstevirksomheder har tilsluttetsig chartret for kvinder i ledelse.LEGO, ISS, SAS, DONG Energy ogA.P. Møller - Mærsk er nogle af devirksomheder, der gerne vil fremmekvinders adgang til chefgangen.Maria Aagaard Pejter, Director ofTalent and Leadership i A.P. Møller- Mærsk, fortæller, at det er vigtigtat fokusere på dette område:- Vi har tilsluttet os chartret forpå lang sigt at kunne tiltrækkeog fastholde de dygtigste medarbejdere.Vi bliver nødt til at gøredet attraktivt for både mænd ogkvinder at arbejde hos A.P. Møller- Mærsk, fortæller Maria AagaardPejter.Hos A.P. Møller - Mærsk lå der enlængere analyseperiode forud forunderskrivelsen af chartret.- Vi mente, at det var vigtigtat analysere virkeligheden i A.P.Møller Mærsk. Vi identificerede enrække usynlige barrierer, der kunnepåvirke kvinders ønske om ogadgang til lederstillinger, og det varen af grundene til at vi tilsluttedeos chartret, forklarer Maria AagaardPejter, der også understreger at:- A.P. Møller - Mærsk vil medsin tilslutning til chartret på mellemlangtsigt gerne skabe fokus ogdebat om mangfoldighed i ledelse,både indenfor og udenfor koncernen.Et udforsket emneBetina Rennison, lektor på Institutfor Ledelse, Politik og Filosofiforsker i kvinder i ledelse. Medudgangspunkt i forskellige kønsdiskurser,som hun har identificeret idebatten, peger hun på forskelligartedebarrierer for kvinders adgangtil ledelsesposterne:- En af diskurserne fokuserer på,at det fasttømrede kønsrollemønster,hvor kvinderne fortsat tagerden største tørn i hjemmet, udgørden største barriere. En andendiskurs ser det som en barriere, atkvinders kompetencer ofte ansessom mere ’bløde’ og ikke så chefagtigesom mændenes. En tredjediskurs placerer ansvaret hos kvinderneog ser det som en barriere,at kvinder gør sigselv til passiveofre, der blot ogbart underlæggersig omstændighedernefrem forselv at tage ledelsesmagtenpå sig,forklarer BetinaRennison og fortsætter:- Endelig er derdiskursen, derfinder det naivt attro, at individuellepowerwomensvilje og indsatsgør den storeforskel – vi erunderlagt noglemere eller mindresynlige strukturer,der privilegerermænd og ekskluderer kvinder – foreksempel Rip-Rap-Rup rekruttering,hvor mænd ansætter ledere, der lignerdem selv.Ifølge kvinde- og ledelsesforskerener situationen på CBS et godteksempel på den berømte glas-loftsmetafor:- Kvinderne har officielt avancementsmulighed– de kan se toppen– men de støder reelt hovedet mod‘Det er positivt, at der nupå CBS opstilles et mål omat ville tiltrække flere kvindertil forskningsmiljøet.Men det er lidt pudsigt, atman kobler rekrutteringen afflere kvinder til et endemålom flere A-journal artikler.Man bør tænke succesfuldog kvalitetsbevidst forskningnoget bredere, hvis manskal tiltrække flere kvinder.Ikke alle finder motivationog mening i peer-reviews –vores job er så meget mere.Betina RennisonLektor, LPFloftet, når de forsøger at kravle opigennem ledelseshierarkiet. Hvisman vil fjerne glasloftet og dæmmeop for Rip-Rap-Rup, er visse reglerog retningslinjer påkrævet; foreksempel et ligestillingscharter, enmere synlig forfremmelsespolitik,familiepolitik, ligestillingsregnskaber,kvoter eller støtteforanstaltninger.Man må droppe berøringsangsten,hvis man vil have forandring,påpeger Betina Rennison.CBS-initiativer på vej- Vi er i gang med at tænke udaf boksen. En af vores ideer er etvæksthus for kvindelige forskere,som de kvindelige forskere selvkan indrette og præge. Meningener at skabe et forskermiljø, der kantiltrække kvinder og i sidste endeblandt andet skabe flere forskningsresultater,herunder flere artikleri A-journals. Samtidig skal væksthusetogså bidrage til at skabe etmere ens rekrutteringsgrundlag forledelsesstillingerne både på CBSmen også for andre universiteter,siger Claus Durck Hovej og understreger:- Disse tanker og ideer kommermed, når vi skal revidere voresHR-strategi i 2010. Hvis medarbejdernehar andre ideer, skal ideernebare frem til mig hurtigst muligt.Betina Rennison tænker videreendnu:- Det er positivt, at der nu på CBSopstilles et mål om at ville tiltrækkeflere kvinder til forskningsmiljøet.Men det er lidt pudsigt, at man koblerrekrutteringen af flere kvinder tilet endemål om flere A-journal artikler.Man bør tænke succesfuld ogkvalitetsbevidst forskning noget bredere,hvis man skal tiltrække flerekvinder. Ikke alle finder motivationog mening i peer-reviews – voresjob er så meget mere. Vi må prioriterejobbets mangfoldighed, hvisvi vil have større mangfoldighed iforskerstillingerne og på ledelsesposterne,siger Betina Rennison, der tilgengæld synes godt om ideen medet væksthus:- Det synes jeg lyder som enudmærket idé. Generelt er vi utroligtdårlige tilat tale seriøstom ligestillingsproblematikken– i et så stærktmeritokratisksystem somvores, er detkompetencer,ikke køn, derer afgørende.Køn er derfornærmest blevetet tabu. Det forbudtekøn. Sålad os endelig fådet debatteret –få de kvindeligelederaspirantertil at ’spire oggro i et væksthus’– det er i alfald bedreend at de rammer panden mod et’glasloft’.Betina Rennison understregerdog vigtigheden af, at det ikkebliver et kvindeprojekt, men etprojekt som alle, uanset køn tagerejerskab til.- Vores motto må være ’Kvinder:Foren jer! – Mænd: Join us!’, somhun siger.1

c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 1 1Stå på egne ben– bliv free-moverHvis det kribler i fingrene for at koordinere og planlægge alting selv, oglysten til et studieophold i udlandet ligeledes er stor, så var det måskeen ide at blive free-moverg l o b e t r o t t i n gAf Anders DalhoffFoto: Liselotte ØstergaardMed Videnskabsministeriets nyeSU-udlandsstipendium ordning,har studerendes mulighed for atkomme udenlands i forbindelsemed studiet aldrig været større.Danmark har anerkendt sit behovfor at vise flaget internationalt ogskabe flere kontakter, som kanhjælpe os i det globale marked ifremtiden.Blandt andet derfor er detnu blevet muligt at søge om etSU-udlandsstipendium, der kanhjælpe en et stykke af vejen medtuition fees (undervisningsafgifterne)i forbindelse med et udenlandsophold.Beløbet svarer i hvert faldfor CBS’ studerendes vedkommendetil uddannelsestaxametertaksten,idet stipendiet er på cirka 20.800kr. for et semester og cirka 41.600kr. for et år ud over SU’en.Voksende interesseSU-udlandsstipendium skulle gernefremme interessen omkring det atkomme af stedtil udlandet somled i ens uddannelse.Det har deogså resultereti. I en undersøgelselavetaf Videnskabsministerietviserdet sig, at i alt629 studerendepåbegyndte etstudieopholdved en udenlandskuddannelsesinstitutionmed tilhørendeudlandsstipendiumi det første årordningen kørte.Ydermere er 226personer gået igang med en helkandidatuddannelse.Fra Videnskabsministeriet harman dog påpeget, at ordningenskal modificeres på nogle punkter.Den skal for eksempel gøres merefleksibel for de studerende og lettereat administrere for uddannelsesinstitutionerne.På CBS’ International Officehar Scott Lewis som InternationalProgram Koordinator også kunnetmærke den voksende interesse:- Et stigende antal studerendehenvender sig her på InternationalOffice for vejledning og hjælp vedrørendeudlandsstipendiet, fortællerScott Lewis.‘Opgaven med atkoordinere næsten helestudieopholdet i udlandetselv har gjort mig utroligtmålrettet og ansvarsbevidst.Det har faktisk hjulpet migmeget senere hen.Her fik man virkeligmulighed for at stå på egneben og selv tage ansvaromkring organiseringenaf et semester i udlandet,hvilket gjorde det til en heltekstraordinær oplevelse.Thomas Grubachfree-moverCBS har pligt til at vejlede studerendeom ordningen, så det er ikkekun udvekslingsstuderende indenfor CBS’ egne udvekslingsaftaler,men også de såkaldte free-movers,der kan få råd og assistance i håndteringenaf ansøgningsproceduren.Det er så godt og vel den enestehjælp at finde fra CBS forfree-movers, der har tankerne pået selv-arrangeret studieophold iudlandet uden for CBS’ eksisterendeaftaler over hele verden.Hovedsageligt selvgjortTidligere CBS’er og free-mover,Thomas Grubach, søgte derforandre veje. Han brændte for atkomme til La Trobe University iMelbourne, Australien og var parattil at arrangere hele opholdet selvfor at kunne udleve sin drøm, selvom det betød, at han selv skullestå for megen af den nødvendigeorganisering og research, som noker den største udfordring som freemover.- Opgaven med at koordinerenæsten hele studieopholdet i udlandetselv har gjort mig utroligt målrettetog ansvarsbevidst. Det harfaktisk hjulpet mig meget senerehen. Her fikman virkeligmuligheden forat stå på egenben og selv tageansvar omkringorganiseringenaf et semester iudlandet, hvilketgjorde det til enhelt ekstraordinæroplevelse,fortæller ThomasGrubach.Optagelsenpå drømmeuniversitetetvistesig dog at væremeget nemmereend forventet,idet der i dagfindes organisationer,som hjælperfree-movers med at arrangerestudieophold i udlandet. Blandtdisse organisationer fandt ThomasGrubach organisationen EDUDanmark, som rådgiver og hjælperstuderende med ansøgningsprocedurenog koordinationen af etudenlandsophold.Økonomisk skåneprogramDet stadig forholdsvis nyeSU-udlandsstipendium har bidragettil, at flere studerende vælgerat free-move, da den økonomiskebelastning ikke længere er så voldsomsom hidtil. I Thomas Grubachstilfælde har stipendieordningensSom free-mover kan man surfedet meste af kloden rundt for atfinde sit drømmeuniversitet. CBSdimit4tendThomas Grubach komud til sit, La Trobe University iMelbourne, Australien. Ikke mindsttakket være udlandsstipendendieordningen.formål i hvert fald virket efter hensigten.- Jeg tror, at mange studerendepå CBS bliver intimideret af, atman skal have høje karakterer forat kunne komme ind på drømmeuniversiteteteller komme til ønskedestinationen.Udlandsstipendiethar helt klart gjort, at man somstuderende kan tillade sig at væremere kræsen, når man vælger etuniversitet, for med stipendiet erden største økonomiske barrierebrudt, så længe man ikke lige vælgerdet dyreste universitet i USA,fastslår Thomas Grubach.Nogle studerende fravælgermuligheden for at blive freemoverpå grund af de økonomiskeomkostninger, men ifølge ThomasGrubach er det ikke altid så dyrtsom studerende ellers går og tror.- Ud over udlandsstipendietsøgte jeg forskellige legater og fikfaktisk i sidste ende mere end noktil at dække alle min faste udgifterfor et semester i Australien. Såsom studerende skal man i hvertfald ikke lade sig skræmme alt formeget af at skulle betale tuitionfees. Har man en drøm, som mangerne vil udleve i forbindelse medat studere i udlandet, så er vejen tilat realisere den blevet kortere medudlandsstipendiet., beretter ThomasGrubach.Så har du et ønske om at kommeind på et helt bestemt universitet,som ikke nødvendigvis er en del afCBS Exchange Program, og har dumod på at koordinere og organiseremeget af sit studieophold selv, såskulle du måske overveje at blivefree-mover.1

1 2a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n‘Min personligekonkurs var noget af detmest smertefulde for mig isin tid. Det var ikke så megetdet at have sekscifret gældsom 19-årig. Det var meresmerten i, at mine drømmesyntes bristede. Inderst indevidste jeg, at jeg havde fat iden lange ende. Men udenpenge når man ikke langt iet aktiemarked... Min bitterhedvar stor.Flemming Kozoks t u d . m e r .Af Thomas EdvardsenFoto: Liselotte ØstergaardMed en baggrund som HA (Almen)og aktiehandler kunne man nemttro, at vi har med en prototypiskkapitalist at gøre. Mødet med daytraderenselv afværger dog hurtigtfordommen. Der er langt mere endaktiehandel involveret.Flemming Kozok er engageret iventurekapitalbranchen og to bestyrelseri IT-selskaber, og så er hanstuderende på CBS og igang medat tage en sustainability minor påCand.merc. (Strategy, Organizationand Leadership). Lige nu satser hanpå uddannelsen, og daytradingen erblevet degraderet til en hobby, somikke desto mindre har resulteret iet afkast på 286 procent i året efterfinanskrisen brød ud.Ydmyg millionærFlemming Kozok giver indtryk af atvære en oprigtig, nærmest ydmygperson. Selv om det ikke er nogenhemmelighed, hvad han laver, ellerat han måske er Danmarks mestsuccesfulde daytrader, er det ikkenoget han skilter med. Der er eneftertænksomhed over den måde,han tygger på spørgsmålene, derpeger på refleksivitet frem for ekstravagance.Det dækker dog samtidigover en nysgerrig og holdningsfastperson, der har en mening omsine omgivelser.På trods af de bunker penge, derer gået ind på kontoen, er lejlighedenved Søerne det bedste bevispå, at Flemming har mange penge.Den er måske nok lidt større endden gennemsnitlige studenterhybel,og fladskærmen er heller ikke lille,men der er ingen deciderede ekstravaganteting i lejligheden.- Jeg kender værdien af penge,og den er stor for mig. Det er densandsynligvis for alle mennesker, foralle mennesker vil gerne være frie.For mig handler det kun om netopdet: Friheden. Ikke materialisme.Kun frihed, forklarer Flemming.Svaret på hvorfor kan måske findesi fortiden.Opvasker på FregattenI 1996 stod Flemming Kozok ogvaskede op på Restaurant Fregattenpå Hundige havn. Tonen var hård,og der skulle arbejdes for hver enkrone. Men det lykkedes at sparelidt op hen af vejen.Da der stod omkring 9.000 kr.på kontoen kom Flemming lidt tilfældigti gang med aktiehandlen,da han cyklede ned i banken forat investere. Det gik godt, og selvEn bæredygtig daytradFor stud.merc. Flemming Kozok, der er Danmarks formentlig mestMen det startede dengang da sæbebobler og madrester fløj om ørene pom gevinsten efter et par månederkun var på cirka 700 kroner, var derkommet blod på tanden.Over de næste fire år blev de9.000 til en lille million. En rækkeuheldige handler betød dog, at formuensvandt kraftigt ind igen, ogFlemming Kozok befandt sig ganskepludseligt i en sekscifret gæld.- Min personlige konkurs varnoget af det mest smertefulde formig i sin tid. Det var ikke så megetdet at have sekscifret gæld som19-årig. Det var mere smerten i,at mine drømme syntes bristede.Inderst inde vidste jeg, at jeg havdefat i den lange ende. Men udenpenge når man ikke langt i et aktiemarked...Min bitterhed var stor,erindrer Flemming.Paradoksalt nok var det enanden form for aktiehandel, nemligdaytrading, der blev vejen ud forFlemming Kozok. De sidste penge ikassen forvandlede sig hurtigt til etoverskud på 32.500 kr.- Jeg følte mig som befriet fra etfængsel. Følelsen af frihed manifesteredesig for alvor i mig i kraftaf, at jeg følte, jeg var blevet givetendnu en chance for at forfølgemit instinkt på markedet, fortællerFlemming Kozok.Instinktet havde Flemming dybestset aldrig tvivlet på. Erfaringen medmarkedet og handlerne havde givetham en idé, som skulle vise sig atblive starten på en særdeles succesfulddaytrading karriere. Der måttevære muligheder i de små udsving iaktiekurserne, og en aggressiv eksekveringaf strategien betød, at indsatsenblev mangedoblet hurtigt.Den dag i dag, er det stadig dengamle strategi fra år 2000, der gæl-

c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 1 3Hvordan er markedet i dag? Bull Market eller BearMarket? For en day trader som Flemming Kozok kan detvære dagens vigtigste spørgsmål.stiller mig at ludomaner føler når despiller, fortæller han.Skyggesiden ligger i, at han føleren smerte, når tingene går galt. Detskaber over tid en følelsesmæssigubalance, som i perioder er mærkbarat gå rundt med.Hidtil har jeg dog altid kunnetrejse mig igen og igen undervejsi det efterhånden lange forløb,bemærker Flemming.Som konsekvens har FlemmingKozok aldrig udviklet nogen formfor afhængighed af aktiehandel, ogifølge ham selv er den sunde relationtil aktiehandlen grunden til,at han har kunnet levere så konsekventeresultaterFlemming lægger som personmeget vægt på vigtigheden af atvære positiv. Det handler ikke om’hvis’, men ’når’, og der må helstikke være tvivl om, at det nok skalende godt. Netop fordi de dårligeperioder bryder meget ned, har finpudsningenaf strategien gået ud påat reducere udsvingene, og derforhandles der også meget mere stabiltnu, end der gjorde i starten.Ironisk nok sætter Flemmingmeget pris på ro, sikkerhed ogtryghed omkring sig. Det kan virkeparadoksalt, hans beskæftigelsetaget i betragtning, men det hjælperkoncentrationen i det risikofyldtearbejde, og resultaterne taler for sigselv. Flemming har fast tjent syv cifreom året de senere år og har gjort detbedre end nogen andre daytradere,som redaktionen hørt om.er under uddannelsesuccesfulde daytrader, er millionerne rullet ind og ud af kontoen.å ham, da han som opvasker sparede sammen til sin første investeringder, men den er naturligvis blevetjusteret og forbedret hen af vejen.Op og nedtureSiden det hele startede for omkringni år siden, har Flemming Kozok tjentikke mindre end 34 millioner, hvorafhandelsomkostningerne dog har spistde 16. Før omkostninger svarer dettil omkring en 1.000-dobling af selvekapitalen efter omkostninger, og detburde imponere selv den mest kyniskeinvesteringsrådgiver.De fine resultater dækker dogover nogle gevaldige udsving, særligti starten af karrieren, hvor strategienstadig manglede finpudsning.- Det største beløb, jeg har tjentpå en enkelt dag, er 620.000 kr..Det var resultatet af omkring 560handler. Men jeg har også været udefor at tabe 540.000, og den slagstab kan godt slide på sindet, sigerFlemming Kozok.Netop de store tab kan væresvære at kapere, og i en periode påfem uger har Flemming Kozok engang været ude for at tabe ikke mindreend 4.300.000 kr.. Det kan væresvært at forestille sig, hvad der skaltil for at rejse sig efter sådan et tab,men det er let at forestille sig, at deter hårdt psykisk.Slidsom selvplejeDaytradere får rigtig mange tæsk,men kan kun støtte op om sig selv.Det er psykisk opslidende i længden,og de gode perioder byggerikke selvtillid for Flemming Kozok isamme omfang som de dårlige riverned.- Min personlige opfattelse af indtægterer tveægget. Jeg har aldrigoplevet det store rush, som jeg fore-Fokus på uddannelsenFlemming Kozok er langt fra gammel,men når aktierne i mange tilfældekun ejes i få sekunder kan selvde mindste udsving i reaktionernemærkes. Det forhold og det psykiskepres betyder, at Flemming tænkerfremad og satser på uddannelsen.Men der er også en dybere årsag.- Jeg er glad for at være tilbage påCBS efter en pause på syv år. Det erde gode hoveder, der skal løse verdensproblemer. Her mener jeg, atCBS gør det rigtige med øget fokusinden for sustainability. Jeg ønskerat være med til at skabe noget indenfor et område, hvor hjertet er med,siger Flemming Kozok.Netop derfor er daytradingen blevetdegraderet til en hobby, og deter også en af årsagerne til at denstår på en minor i sustainability ogforventeligt et speciale, der handlerom emnet.1Interesserede kan læse mereom Flemming Kozoks historiskeaktivitet www.spekulant.dk/kozok.

1 4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nSpecialisterne i de små sprog forsvinderDe nye erhvervssproglige bacheloruddannelsers indhold har stor indflydelse på kandidatuddannelsernes – og sidenpå forskningens på ph.d.-niveau. I et forsøg på at komme de studerende og virksomhederne i møde satser de nyeuddannelser på en skarpere tværfaglig profil og mere engelsk – på bekostning af specialiseringen i de små sprogområdero v e r s æ t t e l s e s t a bAf Ulrik Borchog Lajka HollesenTolkenes tid er forbi på CBS – ihvert fald hvad daguddannelserneangår. Når BA i InternationalVirksomhedskommunikation (IVK)formentlig indenfor de næste trefireår bliver nedlagt, vil Engelskog Organisations-kommunikation(EOK) – hvor engelsk er det enestesprog der undervises i – være deteneste studium på CBS, hvor detsproglige niveau er tilstrækkeligthøjt til, at man kan blive translatørpå overbygningen. Studiet vil dogikke udelukkende sigte efter atuddanne lingvister:- Der er en lille, men vigtigefterspørgsel på arbejdsmarkedetefter medarbejdere med et specialei sprog. Der er en bredereefterspørgsel efter medarbejderemed sproglige evner sammen medandre kompetencer så som kommunikationeller marketing. For atfå volumen nok til at føre et studiumigennem til kandidatniveaumå vi tilbyde den studerende beggemuligheder, fortæller studieleder påfoto: jørn albertusStuderende skal kunne både specialisere sig i sprog og kombinere medandre kompetencer, mener EOK-studieleder Hanne Erdman Thomsen.EOK Hanne Erdman Thomsen.Derfor uddanner EOK bachelorertil at have kompetencer indenforengelsk som fremmedsprogogorganisationskommunikation.Beggedele er efterspurgtblandt de studerendeog påarbejdsmarkedet,og kombinationengør det muligt forde studerende atfokusere yderligere,når de eventueltvælger at gåvidere på overbygningen.På denmåde håber manat kunne uddannede meget efterspurgtetranslatørersamtidig med,at man tilgodeserefterspørgslenefter sprogmedarbejdere,der også kan andre tingend sprog.Den anden nye erhvervssprogligebacheloruddannelsepå CBS, InterkulturelMarkedskommunikation (IMK),‘Der er en lille, menvigtig efterspørgsel påarbejdsmarkedet eftermedarbejdere med et specialei sprog. Der eren bredere efterspørgselefter medarbejdere medsproglige evner sammenmed andre kompetencer,så som kommunikationeller marketing. For at fåvolumen nok til at føreet studium igennem tilkandidatniveau må vitilbyde den studerendebegge muligheder,Hanne Erdman Thomsenstudieleder på EOKsamler ud fra lignende kriterierfaglighed og sprog. På IMK skalman vælge et sprog – fransk,tysk, spansk eller engelsk. Meni modsætning til EOK er sprogether mere tænkt som et redskab tilunderstøttelse af arbejdet med marketingsstrategipå det globale marked,end det er en kompetence, dergiver grobund for videre forskning.De tabte kompetencerDer er flere grunde til, at efterspørgslenpå sproglige kompetenceri de mindre sprog er faldet:- Hvor danske virksomheder for10-20 år siden bebrejdede deresegen mangel på kendskab til lokalesprog ved tab af ordrer i lande somPolen og Spanien, så bebrejder dei dag polakkerne og spanierne formanglende engelskkundskaber,siger Hanne Erdman Thomsen.Institutleder for InternationaleSprogstudier og Vidensteknologi,Alex Klinge, påpeger, at enstor andel af virksomhederne iTyskland, det største marked fordansk eksport, ikke taler engelskpå højt niveau:- Hvis den danske virksomhedikke har nogen tysktalende medarbejderi huset, gør det forhandlingsprocessendyrere og merebesværlig, og ofte bliver kontaktenslet ikke knyttet, siger Alex Klingeog henviser til, at virksomhederneglemmer hverdagens realiteter, nårde udelukkende fokuserer på detstore behov for sprogkyndige indenfor engelsk.Direktør for DEA -DanmarksErhvervsforskningsAkademi, StinaVrang Elias mener i den sammenhængikke, at der er klarhed nokom, hvad de sproglige kompetencerbetyder for erhvervslivet:- Det bør undersøges, hvad detbetyder – også økonomisk – fordanske virksomhederog forDanmark at havesprog og sprogkvalitetmed somen aktiv komponenti virksomhederneskompetenceportefølje,mener Stina VrangElias.Gyde Hansen,professor dr.ling.merc. i tysk ogoversættelsepå CBS, stillerspørgsmålstegn tiludviklingen ud fraen samfundsmæssigvinkel:- I store sprogområdersom foreksempel dettyske og detspanske er der ikke nogen grundtil, at alt skal oversættes til engelsk.Derfor er konsekvensen ved atfravælge undervisning på højesteniveau og forskning i de mindresprogområder, at danske virksomhederslet ikke eller alt for sent fåradgang til en stor mængde af nyviden, siger Gyde Hansen.Kundestyret udviklingTranslatørfagets slanke profil vedligeholdesi og med, at der udelukkendeuddannes translatører iengelsk. Det sproglige niveau påIMK er nemlig ikke højt nok til, atde studerende vilkunne uddanne‘Det bør undersøges,hvad det betyder – ogsåøkonomisk – for danskevirksomheder og forDanmark at have sprogog sprogkvalitet medsom en aktiv komponenti virksomhederneskompetenceportefølje.Stina Vrang Eliasdirektør for DanmarksErhvervsforskningsAkademisig til specialisterpå sprogområdet.Dermed erførste skridt tiluddannelse aferhvervssprogligekandidater ide mindre sprog– fransk, tysk ogspansk – skåretfra. Det sammegælder bindeleddettil ph.d.-uddannelsen,som er primusmotor for forskningsindsatsen.- Nu har vi været tvunget til atnedlægge den her mulighed, til trodsfor at vi besidder kompetencernetil at bedrive forskning inden foroversættelse og lingvistik på internationalthøjeste niveau. Den uheldigeudvikling bunder simpelthen i kravetom økonomisk bæredygtighed. Menhvis de mindre sprog ikke indenlænge genoptages på højt niveau,har vi måske inden for ti år mistetden interne viden til at kunne løfteopgaven – og så bliver det ikkeengang muligt at lave den typeuddannelse, siger Alex Klinge.Kravet omøkonomiskbæredygtighedhar tvunget deerhvervssprogligeuddannelser tilat se på, hvilkentype erhvervssprogligeuddannelserde studerendeefterspørger.Resultatet er,at de studerendefår mere integreredeuddannelser,der i højeregrad tager hensynde bredeforventninger på arbejdsmarkedet.Omkostningen ved denne udviklinger, at CBS mister sin kilde til specialiseretviden og forskning i demindre sprogområder en gang foralle.1foto: rie neuchsDEA-direktør Stina Vrang Elias efterlyser klarhed over, hvad de sprogligekompetencer betyder for dansk erhvervsliv.

c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 1 5foto: jørn albertusInstitutleder Anette Villemoes, IKK, forklarer, at sproguddannelserne er tilpasset de studerende ønsker, blandt andet i forhold til mulige karrierevalg efter uddannelsen.Sproguddannelser tilpasset aftagernes kravReducér kompleksiteten og tænk på tværs. Sådan lød uddannelsesdekan Jan Molins anbefalinger til omstruktureringenaf de sproglige uddannelser på CBS. De mange kombinationsmuligheder på bachelordelen erstattes nu af en tredeltsøjlestruktur bestående af respektive kernefagligheder inden for sprog, kommunikation og områdestudiers p r o g p å t v æ r sAf Lajka Hollesenog Ulrik BorchPå CBS faldt muren i 2005. Detskete med nedlæggelsen af de tofakulteter, og muren var den, derhidtil havde markeret en skarpadskillelse mellem CBS’ erhvervsøkonomiskeog erhvervssprogligeuddannelser. Nedlæggelsen – ellersamlingen – af de to fakulteterbanede vej for en enkelt, centraliseretstruktur, hvor fakulteterne bleverstattet af 14 institutter rangerendepå lige fod lige under direktionen.Det har haft stor betydning forudviklingen i sproguddannelsernesfaglige opbygning. De er siden gåetfra en opdelt struktur med fremmedsprogligdominans i forhold tilprofilfaget over til den nuværendefagstruktur, hvor profilfaget har denstørste vægtning på sprogfagenesbekostning. Samtidig har man søgtat gøre sammenhængen mellem deto fagområder tydeligere.Omstruktureringen havde situdspring i et åbent møde mellemuddannelsesdekan Jan Molin ogCBS’ erhvervssproglige forskere ogundervisere i juni 2007. Her gjordeuddannelsesdekanen det klart, atCBS’ ledelse ønskede en radikaltændret uddannelsesstruktur på deerhvervssproglige uddannelser, såde blev tænkt sammen med CBS’erhvervsøkonomiske uddannelserog gjort mere rentable at udbydeog drive.De studerendes ønskerGrundstenen for den uddannelsesmæssigestrukturændring af CBSerhvervssproglige uddannelser,der nu er ved at være realiseret,blev lagt under et efterfølgendeinternat for de erhvervssprogligeforskere og undervisere i augustmåned 2007. Her accepterede ogefterkom man direktionens ønskeom at nedprioritere uddannelsen afspecialister i de mindre sprog samtat slippe den traditionelle idé forsproguddannelserne, hvor sprog ogfaglighed var uafhængige af hinanden.I stedet fokuserede man påat integrere fagene og sikre, at destuderende lærer sprog i en praksisnærsammenhæng, som de klartkan se nytteværdien af. Sådan villeman gøre CBS’ sproguddannelsermere bæredygtige.Alex Klinge, institutleder forInternationale Sprogstudierog Vidensteknologi, og AnetteVillemoes, institutleder forInternationale Kultur- ogKommunikationsstudier, har fulgtden fortløbende omstruktureringaf de sproglige uddannelser tæt.Skulle uddannelserne gøres mererentable at udbyde og drive, måttesøgningen og fastholdelsen af studerendei højsædet. Derfor byggeromstruktureringen i høj grad på destuderendes erklærede ønsker tilkarrieren efter endt uddannelse.- De studerende vil gerne havemulighed for at udvikle sig ogtænke kreativt inden for noglerammer, som de selv sætter. Detraditionelle sproguddannelser førteikke nødvendigvis til denne udviklingsmulighed– det er for eksempelsvært at blive direktør eller lignendei tysk, da man som regel bliverlåst fast i at skulle reproducereandres meninger, forklarer AnetteVillemoes og bliver suppleret afAlex Klinge:- Vi har indtryk af, at de studerendeer mere forelskede i profilfagetend fremmedsproget. Derforhar vi valgt at satse på denne faglighed,men sammentænkt den påkryds og tværs med sprogene.Aftagernes udtalte behovUnder udarbejdelsen af de nyesproguddannelser har der væretinterne og eksterne interessenterinvolveret. DI (Dansk Industri) erkommet med deres bidrag i formaf rapporten ’Mere end sprog’, hvordet blandt andet konkluderes, atvirksomhederne efterspørger dobbeltkompetencer– som for eksempelingeniøren,der taler flydendetysk, ellermarkedsanalytikeren,der kankinesisk. Seks udaf ti virksomhedervedkendtesig et moderateller stort behovfor medarbejderemed en kombinationsuddannelse,så som erhvervsøkonomiogsprog, mens fireud af ti virksomhederoplevedeet stort behov formedarbejdere,der primært harandre kvalifikationer,mensamtidig taler et fremmedsprog påhøjt niveau.Administre-rende direktør forDEA, Danmarks ErhvervsforskningsAkademi,Stina Vrang Elias,understreger dette behov hos virksomhederne:- Jeg mener, at der er behov forfor det første; mange flere personermed almene sprogkompetencer påflere sprog. For det andet; mange‘De studerende vil gernehave mulighed for at udviklesig og tænke kreativt indenfor nogle rammer, som deselv sætter. De traditionellesproguddannelser førte ikkenødvendigvis til denneudviklingsmulighed – det erfor eksempel svært at blivedirektør eller lignende i tysk,da man som regel bliver låstfast i at skulle reproducereandres meninger.Anette Villemoesinstitutleder forInternationale Kultur- ogKommunikationsstudierflere personer med tværfagligekompetencer, der inkluderer etforholdsvis indgåendekendskabtil sprog. Og fordet tredje; nogleflere personermed dyb ekspertiseinden forsprog og kultur.Det skal uddannelsernegerneafspejle, sigerDEA-direktøren.Stina VrangElias er tilfredsmed, at de nyebacheloruddannelserEngelskog Organisationskommunikationog InterkulturelMarkedskommunikationfokusererpå tværfaglige kompetencer, der er direkteanvendelige for erhvervslivet, ogpeger på behovet for i fremtiden atkunne arbejde på moderne medieplatformebaseret på digitalt tv ogradio, bredbånd og 3G telefoni –teknologier der ikke bare er lækreat se på, men som vil forandre markedsføringog kommunikation.1

1 6a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nNye sprogtoner over markedspladsenDen nye bachelor i Interkulturel Markedskommunikation skal imødese efterspørgslen efter nye tværfaglige kompetencer påarbejdsmarkedet. Så hvordan læres sprog bedst i kombination med andre fagområder – med global marketing i højsædetg l o b a l e b u d s k a b e rAf Lajka HollesenDen globale markedsplads stillerkrav til nye kompetencer.Dem skal den forholdsvis nyebachelor i Interkulturel Markedskommunikation(IMK) levere. SomIMK-uddannet skal man kunnetænke interkulturel kommunikationind i en samlet strategisk marketingplan,der er baseret på grundigeanalyser af virksomhedens interneforhold og ressourcer, makroomverden,branche, interessenter,konkurrenter og marked. Sådanpræsenteres kompetenceprofilenfor den nye bachelor i InterkulturelMarkedskommunikation på studietshjemmeside.Mere konkret skal den studerendeopnå kommunikative kompetencerpå tværs af grænser, somer sproglige, organisatoriske, markedsmæssigeog brancherelaterede.Der bliver desuden arbejdet medwebkommunikation på dansk ogpå fremmedsproget, tilpasset til etinternationalt publikum og til virksomhedensmarkedsføring.Og så er der fokus på sprog –forstået som mundtlig kommunikationpå dansk og på fremmedsproget,for eksempel forhandlinger ogpræsentationer på tværs af kulturer,retorik, og juridisk sprog (på fremmedsproget)inden for områder, derer relaterede til markedsføringsområdet,så som købekontrakter ogagenturaftaler.Markedssprog på tværsIfølge IMK-studieleder SineNørholm Just er grundlaget foruddannelsen en markant studentersøgningog stor efterspørgsel fraerhvervslivet på begge de tidligerekommunikations- og marketingsprofilerinden for InternationalVirksomheds kommunikation.- Begge uddannelser var populære,men det var også svært at skilledem ad; De studerende sagde, atdet var lidt tilfældigt, om de kom tilat læse den ene eller den anden, ogde gik ud og fik jobs på kryds ogpå tværs af fagområderne, forklarerSine Nørholm Just.IMK differentierer sig ved enunik kombination af markedskommunikation,marketing og kultur;dansk/fremmedsprog med fokus påat omsætte strategi til praksis. StineKondrup er en af de nye studerendepå IMK, der som én af de førsteoplever den nye tværfaglige tilgangtil undervisningen:- Jeg synes at CBS har formåetat få fagene til at spille optimaltsammen. Det er virkelig interessantog en ’ah-ha-oplevelse’, nårman begynder at kunne bruge foreksempel nogle teorier og metoderfra marketing til at analysere enkommunikativ handling i spansk,eller kultur og kommunikation, fortællerStine Kondrup og tilføjer:- Eftersom det er et helt nytopstartet studie, er der nogle tingder skal evalueres på og rettes oppå. Der har for eksempel været storfortvivlelse omkring det forventedesprogniveau, og et par stykkervælger at skifte til engelsk-linjen,da det virker mere overskueligt ogsprogmæssigt mere brugbart. Derkan hurtig opstå niveauforskelle,når man har et fremmedsprog, danogle har erfaringer fra udlandetog andre ’kun’ fra gymnasiet ellerhandelsskole.Fremmedsproglig skepsisI IMK’s akkrediteringsrapport blevder indledningsvist givet udtryk forskepsis om, hvorvidt de 30 ECTS,der fremgår som sprogundervisningpå IMK, var nok til at opfylde detoverordnede formål på det fremmedsprogligeområde. Den skepsisblev under den efterfølgendeakkrediteringsproces manet i jorden,idet dette mål blev specificeretyderligere i CBS’ høringssvar:”Det er ikke ambitionen, atbachelorer i IMK helt på egen håndskal kunne ’udfærdige markedsføringsmateriale’på fransk, spanskeller tysk, men de kan indgå kvalificereti et team med virksomhedenssalgsfolk, reklamebureauer,translatører og samarbejdspartnerepå det pågældende sprogområde.”Derudover blev det fremhævet,at der er andre elementer i uddannelsen,der trænerog udviklerde studerendesfremmedsprogligekompetencer.Heriblandt nævnesmulighedenfor udveksling påfemte semesterog det forhold, atfremmedsprogsundervisningener tæt integreretmed de øvrigefag inden for juridiskeforhold ogkultur, erhvervsogsamfundsforhold.endeligfokuserer sprogundervisningen påat tale, læse og skrive på fremmedsproget.Bredere markedshorisonterDen ovenstående tilgang skal sammenmed det tværfaglige aspektøge den studerendes færdighedsmæssigeudbytte holdt op imodden traditionelle og mere teoretiskorienterede sprogundervisning. Denvar det så også netop det erklæredeformål at gøre op med underbachelorens udvikling – de studerendeskulle have adgang til andet‘Jeg synes at CBS harformået at få fagene til atspille optimalt sammen. Deter virkelig interessant og en’ah-ha-oplevelse’, når manbegynder at kunne bruge foreksempel nogle teorier ogmetoder fra marketing til atanalysere en kommunikativhandling i spansk, eller kulturog kommunikation.Stine Kondrupstuderende på IMKog mere efter end bacheloruddannelse.- En fordel ved bredden i tværfaglighedenpå IMK er, at der bliveradgang til enrække relevanteoverbygningervia forskelligebindinger påvalgfagsblokken,forklarer SineNørholm Just oguddyber:- Tanken harhidtil været, atde studerendeskulle have denbrede tværfaglighedpå BA’enfor derefter atspecialisere siginden for et affagområder nepå overbygningen. Men man kanogså se Interkulturel Markedskommunikationsom en ny faglighed,der kræver sin egen overbygning.Derfor er det endnu ikkeafklaret, om der kommer en heltny overbygning, og om det i så faldbliver endnu en specialiseringsmulighed– for eksempel inden for PR,eller om det bliver en overbygningpå hele uddannelsen.Med fokus på engelsk som koncernsprog1På den forholdsvis nye erhvervssproglige bachelor i Engelsk og Organisationskommunikation lærer den studerende atkombinere et højt sprogligt niveau med en faglighed i organisationskommunikation og interkulturel forståelsek o n c e r n s p r o gAf Ulrik BorchDer er ikke længere noget valg mellemforskellige sprog – sproget erengelsk. Det er en væsentlig pointei den nye uddannelse, BA i Engelskog Organisationskommunikation(EOK). Engelsk bliver i stadig stigendegrad benyttet som koncernsprog,og det giver nye udfordringer forkommunikationen i danske virksomheder.Disse udfordringer udrustesEOK-studerende til at håndtere.På den snart forhenværen deBA i International Virksomhedskommunikation(IVK) skulleman skræddersy sin uddannelseved at vælge et sprogog et kernefag. På Engelsk ogOrganisationskommunikation(EOK) er sproget og fagligheden,som er videreudviklet fra de oprindeligefag på IVK, integreret i selvestudievalget. Det gør ifølge studielederHanne Erdman Thomsen, at detbliver muligt at lave et koordineretstudieforløb.- På IVK, hvor hver af de studerendeskulle vælge et sprogog et andet fagområde, kunne destuderende sidde med hver deresfagkombination i forskellige sammenhænge.På EOK har alle studerendeværet igennem det sammeforløb, og derfor kan kurserne ilangt højere grad integreres. Vihar faktisk allerede fået positivetilbagemeldinger fra mentorer ogholdrepræsentanter om netop denudvikling, fortæller Hanne ErdmanThomsen.Business lingua francaDet gennemgående tema for EOKer store og mellemstore virksomhedersog organisationers interne ogeksterne kommunikation på tværsaf landegrænser. Udgangspunkteter den stigende brug af engelsksom lingua franca, eller ’corporatelanguage’ i internationale virksomhederog organisationer.- Hvad sker der, når forskelligenationaliteter skal arbejde sammenpå et sprog, som mange af demikke taler som modersmål? spørgerinstitutleder for Sprogstudier ogVidensteknologi, Alex Klinge, retoriskog peger på et tab af sprogligkorrekthed, sproglige referencerammer,kulturelle forskelle i kommunikationenmed mere, der tilsammenskaber det krydsfelt, som de studerendepå EOK lærer at adressere.På det faglige felt, kommunikation,har EOK – i modsætningtil Interkulturel Markedskommunikation(IMK) – fravalgtmarkedskommunikation. I stedetligger fokus på organisationskommunikation,det vil sige den internekommunikation i en organisation,og forbindelsen til stakeholders– begge dele i en internationalkontekst. Den studerende får ogsået indblik i virksomheders økonomiskeforhold og i projektledelse,som gør ham eller hende i standtil at lede kommunikationen i envirksomhed.Indhold og udsynDet er meningen, at de studerendeskal udvikle kompetencer i at kommunikerepå dansk og engelsk,både skriftligt og mundtligt i bådetraditionelle og i elektroniskemedier. Samtidig skal den studerendelære at genkende kulturelleforskelle og tilpasse sin kommunikationderefter.For så vidt angår organisationskommunikationtilegner de studerendesig viden om organisationersopbygning og kompetencer indenfor, hvordan organisationens strukturog personalemæssige sammensætningkan anvendes til at optimeresåvel intern som ekstern kommunikation.Ud overde rene sprogfagspiller engelsksammen medorganisationskommunikationgennememner somformulering ogimplementeringaf sprogpolitik ogkvalitetssikringaf interkulturelkommunikation.De studerendekan derudovergive feedbackpå andres kommunikativeprodukterpå danskog engelsk ogbenytte vidensteknologitil optimering af det sprogligearbejde.Alle valgfag er lagt på femtesemester for at give de studerendebedre muligheder for at tage påudveksling – noget der førhen harværet lidt af en akilleshæl for CBS’erhvervssproglige uddannelser. På‘På IVK, hvor hver afde studerende skullevælge et sprog og et andetfagområde, kunne destuderende sidde med hverderes fagkombination iforskellige sammenhænge.På EOK har alle studerendeværet igennem det sammeforløb, og derfor kan kursernei langt højere gradintegreres.Hanne Erdman Thomsenstudieleder, EOKden måde fremmer man et af delmålenemed uddannelsen, nemliginterkulturel forståelse.Det er endnu uklart, hvilke af derelaterede valgfagCBS’ øvrigestuderende kanfå gavn af. Deførste EOKstuderendeskal have deresførste valgfagi efterårssemestret2011,så det er ikkenoget, som studieledelsenharhelt på pladsendnu. Men deter sandsynligt,at der vil bliveudbudt fag, derkan forbedre deerhvervsøkonomistuderendessproglige kompetencer.På overbygningen kan den studerendevælge at specialisere sig isprog, i kommunikation eller nogettredje – i studiebeskrivelsen fremhævescand.ling.merc. og cand.soc.som de oplagte overbygningsuddannelser.1

c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 1 7Områdestudiet stiller skarpt på videndelingBA i International Virksomhedskommunikation nedlægges til fordel for en BA i Area Studies, hvor Europæiske eller AmerikanskeStudier kan kombineres med et fremmedsprog. Dette indebærer dog kun, at der undervises på sproget, ikke i sprogeti n t e r k u lt u r s k i f t eAf Lajka HollesenGrafik: René LyngeDe ”små” sprog – fransk, tysk ogspansk – lever videre på CBS.Men undervisningen lægges nuom, så den bliver mere anvendelsesorienteretog funktionsorienteret.Det sker nu på den ene nyeBA-uddannelse, BA i InterkulturelMarkedskommunikation, og deter planen, at samme manøvre skalgøres på den nye bacheloruddannelsei Area Studies, der er underplanlægning.Her skal de studerende kunnevælge at få noget af ’Area’-indholdet formidlet på et af demindre sprog. I den undervisningvil der indgå støtte til udvikling afsproglige færdigheder, men anvendelseog integration vil være i højsædet.Europæiske eller AmerikanskeStudier kombineret med et fremmedsproger den sidste i rækkenaf de erhvervssproglige bacheloruddannelser,der skal undergå enomstrukturering med henblik på atblive gjort mere bæredygtige somuddannelse betragtet.Man forventer at få den nyebacheloruddannelse i Area Studiesakkrediteret i sommeren 2010, såden er klar til opstart i 2011. Dauddannelsen stadig er på tegnebordet,kan der endnu ikke siges nogethåndfast om det konkrete indhold.Interkulturel vidensdelingCBS OBSERVER har spurgt prodekanfor uddannelser på CBS, SvenBislev om de foreløbige tankerog idéer om den nye bacheloruddannelsei Area Studies.- For det første er det vigtigtat arbejde ud fra et begreb hentetfra virksomhedsstudier i bredtværfaglig forstand. Vi har lagtud med et overbegreb inden for’Global Studies and KnowledgeManagement’, som vi er færd medat videreudvikle, fortæller SvenBislev.Knowledge management er etfagområde, der har til formål atstyre og facilitere viden i virksomhedenved systematisk at opsamle,dele og dermed fastholde virksomhedensakkumulerede viden. Dennevidensstyring skulle i den europæiskeeller amerikanske kontekst såomhandle interkulturelle forskellei måder at håndtere viden på – ogrent organisatorisk, hvordan denneviden forbinder teknisk forskningog erhvervslivet med universiteterog højere læreanstalter.- Med interkulturalitet i fokus viluddannelsen udelukkende foregåpå engelsk, men vi bibeholdermuligheden for at kombinere områdestudietmed fransk, spansk ellertysk, tilføjer Sven Bislev.Sprog som rent værktøjSprogundervisningen kommer imidlertidtil at foregå på, og ikke i devalgte fremmedsprog. Det vil sige atman, ligesom på BA i InterkulturelMarkedskommunikation, går vækfra at gå i dybden med grammatikog i stedet inddrager en ny tværfagligtilgang til sproget.Med denne indgangsvinkel kommerBA Area Studies til at lænesig en del op ad BSc in BusinessLanguage and Culture (BLC),og man har da også forventningerom, at den overbygning, derskal tilbydes de færdiguddannedebachelorer, muligvis vilkunne være en version af BLCoverbygningsuddannelsencand.merc.int.1

1 8a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nHvordan kan undervisningen på CBS gøres bedreBedre lærebøger og undervisningsmaterialer samt øget fokus på udvikling af de eksterne læreres faglige kompetencerk r o n i kAf ekstern lektor Steen Ehlers,Center of Market EconomicsSeptemberudgaven af OBSERVERindeholdt et tiltrædelsesinterviewmed vores nye rektor. På baggrundaf det vil jeg i det følgende givermit bud på, hvordan undervisningenskvalitet kan udvikles på CBS.Det kræver efter min mening isæren indsats på tre områder, der iøjeblikket er underprioriterede. Detre områder er lærebøger, undervisningsmaterialerog faglig udviklingaf det eksterne lærerkorps.Så hvordan får vi bedre lærebøger?Jan Molin udgav i sin egenskabaf dekan for uddannelse i samarbejdemed Nete Lerdahl Søgaard i maj2007 en målbeskrivelse for kandidatafhandlinger.Blandt de krav, derher blev opstillet, var blandt andetfølgende tre helt centrale (mine forkortedeformuleringer):• Valg og fravalg af teori, metodeog empiri skal diskuteres ogbegrundes, og der skal reflektereskritisk overfor valgene• Præmisserne, som teorierne byggerpå, skal diskuteres• Overvejelser om, hvordan depræsenterede resultater adskillersig fra/ligner andres, skal diskuteresDisse krav til en kandidatafhandlinger efter min mening særdelesfornuftige. Problemet i forhold tillærebøgerne er imidlertid, at stortset ingen lærebøger opfylder dissekrav, og i forhold til, da jeg selvlæste i 70´erne, er det faktisk blevetværre. Det er på mange måder urimeligt,at vi stiller krav til kandidatafhandlinger,som ikke opfyldes afvore lærebøger.Det er klart, at en stor del afproblemet kan henføres til deinternationale lærebogsforlag, derprimært satser på grundbøger, derkan produceres i store oplag. MenCBS kunne selv gøre en hel del, ognogen skal jo starte.For det første kunne det være etInternationale studerende – en overset talentreserveAf direktør Marianne Hansen, Workindenmark EAST,og adm. direktør Stina Vrang Elias, FBE/FUHUVed første øjekast ser det rigtiggodt ud. Med mere end 15.000internationale studerende erDanmark for alvor kommet på detglobale landkort, når det handlerom at vælge uddannelse. I løbetaf 10 år har vi mere end tredobletantallet af internationale studerende.Vi har også tiltrukket de rigtigestuderende inden for teknik, naturvidenskab,sundhed og økonomi.Det er en positiv udvikling. Foruanset det aktuelle dyk i beskæftigelsenså mangler Danmark højtkvalificeretarbejdskraft – både icentralt krav, at alle forskere som endel af deres forskningsforpligtigelseskulle deltage i lærebogsudvikling,og at de lærebøger, de herigennemvar med til at udvikle, opfyldteovenstående kriterier. Derudoverkunne man instruere alle fagansvarligeom, at de skulle prioritere valgaf sådanne bøger, når det var muligt,og at dette krav var vigtigere endnyhedskriteriet, som jeg i dag oplever,at studienævnene lægger størrevægt på. Endelig skulle forlagenenaturligvis orienteres om, at CBShavde instrueret sine fagansvarligeheri – og CBS er trods alt så vigtigfor forlagene, at vi jævnligt fårbesøg af deres konsulenter.Hvordan får vi så bedre undervisningsmaterialer?I dag følger der enhjemmeside med materialer, herunderPowerPoint slides, med mangelærebøger – hvilket selvfølgelig eren hjælp for lærerne. Problemet erblot, at langt hovedparten af slidesættenebestår af en lang rækkeslides med den ene bullitpoint-listeefter den anden. Det er en god’krykke’ for underviseren, men rigtigdårlig pædagogik. Der er mangelærere, der supplerer med egneplancher i langt højere kvalitet, mendet er fuldstændig op til den enkeltesinitiativ og evner. Skolen understøtterikke dette på nogen måde.Her kunne skolen gøre rigtigmeget. Jeg har umiddelbart følgendeforslag:• Standardskabeloner i CBS-design,således at skolens brand blevmarkedsført af alle undervisere,men de skal være gennemtænkte,fx skal det være overvejet, hvorkildeangivelse skal stå på enslide, hvor underviserens navnskal stå, slidedesignet må ikketage magten fra det sliden skalvise osv. Det er vigtigt, at dekommer til at virke som en hjælptil at udarbejde en god præsentation– ikke et diktat, der gør detmere besværligt.• Oprettelse af et slidebibliotek –masser af modeller går jo igenfra fag til fag og fra årgang tilårgang. Jeg er sikker på, at rigtigmange lærere ville være villiged e b a tdag og i de kommende år.Men ser man nøjere efter, er detmindre opmuntrende. En analyse,som FBE – Forum for BusinessEducation har gennemført forBeskæftigelsesministeriet, viser, atvi har svært ved at holde på deinternationale studerende. Kun 27procent af dem er i Danmark to årefter afsluttet uddannelse. Langt defleste forlader altså Danmark, udenat vi har udnyttet denne internationaletalentreserve.Der er mange bud på en forklaring.Nogle taler om skatten, sprogettil at donere egne slides, hvisde derved fik adgang til selv attrække på et sådant bibliotek– men det kræver selvfølgelignogle kræfter at organisere det.• Oprettelse af et billede og -grafikarkivtil brug for de lærere, derudvikler egne slides – hvorforkan CBS’ bibliotek kun udlånebøger, data og artikler, men ikkebilleder? Og gode billeder ermindst lige så dyre at anskaffesom bøger og data.Adgang til softwareværktøjer tilpræsentationsudarbejdelse. Hertænker jeg især på værktøjer tilpræsentation af driftsøkonomiskedata herunder også animeredepræsentationer. Hvis værktøjerneikke ligger på lærernes egnemaskiner, men kun kunne brugesaf et begrænset antal personer adgangen, så behøvedes udgiften tilsådanne værktøjer næppe væreuoverkommelig. Hvis nogen ønskerat se, hvor langt det i dag er muligtat komme med animeret grafiskpræsentation af kvantitative data, sågå ind på www.ted.com/talks ogse Hans Roslings præsentation. Detburde være CBS´s ambition, at visom undervisere kunne præsentereslides i denne kvalitet – i hvert falden gang imellem.Alt i alt ville de lærere, der ønskededet, kunne udarbejde langt bedreog mere professionelt undervisnings-materiale,hvilket også villebidrage til at styrke skolens brand.Hvordan kunne den faglige udviklingsiden understøttes af de eksternelærere? Størstedelen af undervisningenpå skolen foretages i dagaf eksterne lærerkræfter. Alligevel erde helt fraværende skolens strategiplaner,og vores nye rektor nævnteikke de eksterne lærere med ét ordi sit tiltrædelsesinterview. Men deter indlysende, at når størstedelen afundervisningen foretages af eksternelærere, så kan undervisningens kvalitetikke udvikles, uden at de inddragesi processen.Jeg vil understrege, at jeg godtved, at de enkelte institutter ogcentre hver for sig gør noget, menog skyerne – andre om danskerneslukkethed. En pilotundersøgelse fraFBE og CIRIUS viser, at mere end 70procent af de internationale studerende,der læser i Danmark, faktiskgerne ville blive, hvis de kunnefinde et job efter endt uddannelse.En langt mere nærliggende forklaringer derfor, at de mangler kontakttil danske virksomheder.I Danmark er studierelevantarbejde under uddannelsen nærmesten betingelse for senere atfå et job. Det gælder uanset omman er dansk eller internationalstuderende – måske endda i særliggrad, hvis man kommer udefra. Ogi analysen af de internationale studerendedokumenteres det megetklart: Af dem, som ikke havde succesmed at få et studiejob, forloddet understøttes og koordineres påingen måde fra centralt hold. Et afde største problemer i den forbindelseer formentlig, at de eksternelærere ikke har noget organ, hvorigennemde er repræsenteret overforskolen. Og den centrale ledelse kanaf naturlige årsager ikke kommunikeremed hver enkelt.Da de eksterne lærere imidlertidhar deres hovedengagement etandet sted, så kan man ikke forvente,at et initiativ til en sådan organiseringskal komme herfra. Derforburde skolen overveje et initiativ iden retning. Hvis skolens ledelsetager initiativ hertil, løber de oveni købet åbne døre ind. Motivet hoslangt de fleste eksterne lærere til atundervise på CBS er faktisk egenfaglig udvikling.De eneste initiativer, som CBS idag fra centralt hold tager i forholdtil de eksterne lærere, er den pædagogiskeserviceenheds kurser... ipædagogik. Det er ikke uvæsentligt,men det er især den faglige udviklingpå deres eget fagområde, de eksternelærere efterspørger, og her tilbyderCBS intet, der er centralt understøttet.Ting man kunne gøre – ud overetablering af en organisatoriskenhed med ansvaret for eksternelærere – var for eksempel:Systematisk markedsføring afforelæsninger, hvor den nyesteviden blev præsenteret – det kan foreksempel være nogle af de tiltrædelsesforelæsninger,som udenlandskeforskere og professorer holder. Herer tale om et meget billigt tiltag, dadet kun drejer sig at udsende enelektronisk invitation til et arrangement,der i forvejen afholdes.Etablering af netværks- ellerfremmødefora, hvor forskerne i enforholdsvis uformel form kunnepræsentere de forskningsprojekter,de arbejder med, og hvor man ogsåkunne diskutere, hvordan resultaternefra disse projekter kunne findevej ind i undervisningen. Men manskal huske, at gennemførelsen atsådanne tiltag kræver, at de eksternelærere både får et fagligt udbyttemed hjem og reel mulighed for atfå indflydelse på undervisningenstilrettelæggelse – en envejs dialog vilgøre initiativet meningsløst.Etablering af et organ beregnetspecifikt for undervisere (bådeinterne og eksterne) på CBS i formaf eksempelvis en intranetplatformog/eller et nyhedsbrev, hvor fokusvar skolens undervisning, således atman som ekstern underviser havdeen mulighed for at følge med i,hvad der sker. Og ikke mindst enmulighed for at påvirke, hvad dersker indenfor undervisningen, hvisman oplever uhensigtsmæssighedereller har gode idéer.Omkring forholdet til de eksternelærere nævnte jeg, at nogle afinstitutterne og centrene allerede idag gør noget, og et muligt startpunktfor idéudvikling til, hvadder bør understøttes fra centralthold, kunne være en undersøgelseaf, hvilke tiltag der allerede i dagfungerer lokalt forskellige steder påskolen, men som ikke – på trods afgode erfaringer – er blevet implementeretandre steder på skolen.Jeg er klar over, at nogle af disseforslag koster penge, og at noglevil først vise deres virkning efterflere år. Der kan og skal bestemtogså tænkes i andre idéer end dem,jeg har foreslået ovenfor. Men udenen opprioritering af ovennævntehovedområder, vil kvaliteten ikkekunne forbedres.2cirka 75 procent Danmark efterendt uddannelse, mens det sammetal kun er 56 procent for dem, derhavde job under studiet.Internationale studerende kanvære en økonomisk gevinst fordansk erhvervsliv. De kan byggebro til udenlandske markeder ogstyrke virksomheders mangfoldighedog globale indsigt. Nøglen til atfå hævet andelen af internationalestuderende, der bliver i Danmarkefter endt uddannelse, er at forbedrederes jobmuligheder, mens de læser.Vi skal have redskaber i spil, somgiver danske virksomheder direkteadgang til de internationale talenter.Portalen www.workindenmark.dk, der er regeringens initiativ forinternational rekruttering, går den16. december i luften med et initiativ,som synliggør cv’er fra internationalestuderende over for danskearbejdsgivere.Det kan naturligvis ikke ståalene. Hvis vi skal vende det kedeligebillede, hvor Danmark ikke fårfastholdt højtkvalificeret internationalarbejdskraft, er det nødvendigt,at erhvervsliv og uddannelsesinstitutionersammen udtænker kreativeløsninger: Kvalificerede talenterskal kobles til virksomheder, derhar brug for internationale medarbejdere– især i brancher med mangelpå arbejdskraft.2Debatindlægget er tidligereblevet bragt i Jyllands-Postenden 22. november 2009.

c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 1 9Erhvervsjuridisk mærkedagEn af de første kombinationsuddannelser, HA/CM(jur.) har netop rundet 25p u b l i k a t i o n e rCheng, Hong og Chan, Kara: ”Advertising and Chinese Society”.Copenhagen Business School Press, 1, udgave, 2010, sider, kr. 315,-Christoffersen, Jonas: ”Lov om etnisk ligebehandling – med kommentarer”.Thomas Reuters, 1. udgave, 2009, sider 128, kr. 419,-j u r i d i s k j u b i l æ u mAf Torkil BangFoto: Jørn AlbertusDer var halvrund fødselsdag påCBS fredag den 13. november,da HA/CM(jur.)-studiet fejredesine første 25 år. Der var mangerosende ord til fødselaren, menogså et par mere knoppede ord.Ikke mindst de alumner, der varindbudt til at holde taler, fyrede etpar velmente sandheder af.Arrangementet startede medvelkomst fra institutleder LynnRoseberry, Juridisk Institut, somhurtigt overlod ordet til uddannelsesdekanJan Molin. Han konstateredemed henvisning til de mangestuderende og yngre dimittender,der var til stede, at gennemsnitsalderenfor deltagerne var forbløffendelav i betragtning af, at detvar et 25 års jubilæum.Jan Molin fremhævede at jur.-uddannelserne i 2008 var blandtde første til at blive akkrediteretaf ACE Danmark og med et megetfint resultat. Han mente desuden,at det var et klart udtryk for, atman har fået opbygget sin egenstærke faglighed, at man nu kanarbejde sammen med KøbenhavnsUniversitet om en eliteuddannelse.Man tager gerne en mereStudieleder på HA/CM(jur.)Christina Tvarnø fulgte op med atfastslå, at der var sket meget påStuderende og nye dimmitender holdt gennemsnitsalderenblandt gæsterne nede.de 25 år, der er gået, og at det ihøj grad er lykkedes at skabe enuddannelse, der er relevant indenfor forskning, uddannelse ogerhvervslivet.- Hvis man først har ansat encand.merc.jur., tager man gerne enmere, er de tilbagemeldinger, jegfår, kunne studielederen fortælle.Det blev bekræftet af to cand.merc.jur. dimittender fra CBS:Bjørn Sibbern, der blev færdig i2000 og som er administrerendedirektør for OMX København(Københavns Fondsbørs), og JakobBundgaard, der blev færdig i 1998,og som både er partner i Deloitteog lektor på CBS.- Uddannelsen har absolut sinberettigelse på jobmarkedet. Denhar i den grad udfyldt et uddannelsesmæssigttomrum, sagde BjørnSibbern blandt andet i sin tale forfødselaren.Bjørn Sibbern havde dog ogsånogle ønsker til uddannelsen,blandt andet længere semestre ogkortere ferier. Og så synes han,at uddannelsen har lidt for megetfokus på visse juridiske discipliner– uden at komme nærmere ind påhvilke – og for lidt undervisningpå engelsk.Selvforstærkende effektJakob Bundgaard startede i sin talemed at bemærke, at han var i endobbeltrolle som både arbejdsgiverog underviser. Han pegede påBjørn Sibbern, som han selv harlæst sammen med, som et af demest markante eksemplerpå cand.merc.jur. kandidaternesindtog i erhvervslivetog mente, at der er enselvforstærkende effekt,når der kommer lederemed en bestemt uddannelse.- Jeg går selv gerneefter en cand.merc.jur..Jeg har været med til atansætte 20. Jeg opfatterJakob Bundgaard var til jubilæumi en dobbeltrolle som partner iDeloitte og lektor på CBS.dem som mere pragmatiskeend den traditionellecand.jur.. De skal naturligvisstadig have juraen i orden,men de har nok en større indsigt,når det drejer sig om at findepraktiske løsninger i erhvervslivet,sagde Jakob Bundgaard.Derudover fremhævede JakobBundgaard, at CBS har fået flereog flere undervisere, der selv eruddannede cand.merc.jur., hvorman i starten mest havde juristeruddannet fra KøbenhavnsUniversitet og Aarhus Universitet.Han mente, at man skulle fortsætteden vej og undgå at hænge i skørternepå cand.jur. uddannelsen.Blandt andet skal man droppeønsket om at få advokatbestallingtil cand.merc.jur. uddannede.1En af cand.jur.merc.’s fremmestedimittender er adm. direktørBjørn Sibbern, OMX København.Dalberg-Larsen, Jørgen: ”Perspektiver på ret og retsvidenskab– Retssociologiske og retsteoretiske artikler”. Jurist- ogØkonomforbundets Forlag, 1. udgave, 2009, sider 200, kr. 225,-De Lichtenberg, Jacob: “Kropssprogets psykologi – få de højestekarakterer og det bedste job”. Frydenlund, 1, udgave, 2009, sider128, kr. 199,-Durst-Andersen, Per og F. Lande, Elsebeth (red.): ” Mentalityand Thought – North, South, East and West”. CopenhagenBusiness School Press, 1, udgave, 2010, sider 247, kr. 388,-Eriksen, Cecilie: ”Det meningsfulde arbejdsliv”. AarhusUniversitetsforlag, 1. udgave, 2009, sider 202, kr. 198,-Holm-Larsen, Jytte: ”Håndbog i ejendomshandel og lejeret”. JuristogØkonomforbundets Forlag, 1. udgave, 2009, sider 412, kr. 850,-Hedegaard, Ove & Hedegaard, Michael: ” Strategisk investeringog finansiering”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave,2009, sider 268, kr. 395,-Helth, Poula: ”Lederskabelse – det personlige lederkab”.Samfundslitteratur , 2. Udgave, 2009, sider 264, kr. 349,-Lundgaard, Stine: ”Hvad vil du bruge din fremtid til?”. DetSchønbergske Forlag A/S, 1. udgave 2009, sider 136, kr. 199,-Schack, Bent: ”Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse”.Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 4. udgave, 2009, sider 300,kr. 495,-Schaumburg-Müller, Henrik og Choung, Pham Hong (red.):”The New Asian Dragon – Internationalization of Firms inVietnam”. Copenhagen Business School Press, 1. Udgave, 2010,sider 255, kr. 388,-Åbne pladser på Europakollegiets e r v i c e s t o fEuropakollegiet i Brügge, Belgien eller Natolin, Warszawa, der er etaf de førende uddannelsessteder i europæiske studier (politik, juraeller økonomi med videre) har ledige studiepladser for danske kandidatereller studerende med normalt fire års gennemført studie.Ansøgningsfristen er den 15. januar 2010. Ansøgningen gælderogså danske statsstipendier. Begge steder udbydes undervisningpå et højt fagligt niveau om det europæiske samarbejde.Læs mere på www.eubev.dk eller Europakollegiets hjemmesidewww.colerope.eu.Henvendelse for brochure: Den Danske Europa bevægelse,Bremerholm 6, 1969 København KTlf.: 3314 1141, e-mail: eubev@eubev.dkCBS OBSERVERNr. 9 2009 1 2. årgang 1 ISSN 1903-4091Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 FrederiksbergTlf.: 3815 2778, 3815 2779 eller 3815 2789Fax: 3815 3964E-mail: red.observer@cbs.dkUdgivelsesdato for nr. 1: 3. februar 2010Deadline til næste nr.: 14. januar 2010AnnonceekspeditionDG Media,Gammeltorv 18,1457 København KTlf.: 7027 1155Redaktion: Ansvarshavende Bjørn Hyldkrog, redak tionssekretærerJørn Albertus & Torkil Bang, redaktionsassistentLajka Hollesen, journalistpraktikant Mikkel Røddik Christensen,VIP-redaktører Christina Tvarnø & Per Durst-Andersen,Studenterredaktør Thomas Edvardsen.CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendestil alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenterved henvendelse til redaktionen.Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktioneltuafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiskekriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant:TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler og Henning Brakner.Studenterrepræsentanter: Nicki Brøchner Nielsen og HenrikJensen (CBS Students).Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommendemateriale i elektronisk form. Artikler ogdebatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punktsproportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholdersig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sigintet ansvar i forhold til fejl i annoncer.Kontrolleret oplag 18.610 stk.i perioden 1.7.08 - 30.6.09Oplag dette nummer: 21.900 stk.

2 0a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nu n i - u n i v e r s e tr e d i g e r e t a f l a j k a h o l l e s e nC B S u m m a r ye d i t e d b y t o r k i l b a n gStuderende fik fjerdeplads i Google-konkurrenceDen danskudviklede koncert-applikation tilAndroid-telefoner, ’Gigbox’, endte som nummerfire i kategorien Lifestyle i Google’sAndroid-konkurrence. Klaus Kartou erspecialestuderende ved datalogistudiet påKøbenhavns Universitet og har udvikletGigbox-applikationen sammen med en andendatalogistuderende, Thomas Jørgensen, ogCBS studerende Martin Leblanc Eigtved. MedGigbox kan brugeren blandt andet henteoplysninger om koncerter ned på mobilen udc b s o b s e r v e rNæste deadline 14. januarDebatindlæg max. 1 A4-sideSendes til red.observer@cbs.dk1fra lokalitet og band eller spillested. KlausKartou fortæller, at trekløveret nu vil koncentreresig om specialeskrivningen og – på lidtlængere sigt – at udvide og forbedre Gigboxsamt fortsætte med at skrive nye applikationertil Android-platformen. Den samledeførsteplads og præmien på 250.000 dollar giktil applikationen Sweet Dreams, der også blevnummer ét i kategorien Lifestyle.Vandt på følelsesladet forhold til pengeMake saving money fun! Sådan lød udfordringenfra Stanford University, da deninternationale Global Innovation Tournamentblev sparket i gang. Det danske vinderteammed studerende fra KU, CBS og ITUhar skabt deres video, ’Memorybanking’,ud fra et koncept om at relatere til pengevia følelser. Fredag den 20. november blevvinderne af den danske konkurrence kåretaf undervisningsminister Bertel Haarder. 1.pladsen – og præmien på en rejse til StanfordHjælp at hente til iværksættereKøbenhavns Erhvervscenter, KEC tilbydergode startbetingelser for kommende iværksætterepå Københavns Universitet, DTUeller CBS. Først og fremmest er der tale omerhvervsfaglig sparring som supplement tiluddannelsesstedernes egne initiativer og dermedbidrage til at fremme det erhvervsfagligesamarbejde med erhvervslivet. Derudoveryder KEC praktisk rådgivning til nystartedeog etablerede virksomheder. Det gælder såledesproblemer med myndighedstilladelser,(www.Version2.dk den 01.12.2009)University – gik til et hold studerende fraCampus Copenhagen. Campus Copenhagener et samarbejde mellem Væksthuset Katalystpå Det Humanistiske Fakultet, KøbenhavnsUniversitet (KU) og IDEA House på CBS.Sammen med en studerende fra ITU, MartinLyng-Petersen, har de tre studerende, AnnaHolst (CBS), Bjarke Christiansen (KU) ogChristian Claudi (KU) lavet videoen med titlen’Memorybanking’.(www.KU.dk, den 24.11.2009)forretningsplaner og budgetter, ligesom mantilbyder en række kurser og rådgivning.- Vi sidder ikke på hænderne og venter påat iværksætterne kommer til os. Vi opsøgeraktivt de studerende og kommer med input,der kan give dem mod på at starte for sigselv. Vi har jo en indgroet lønmodtagerkulturi Danmark, og den vil vi gerne være med tilat ryste lidt op i, understreger erhvervsrådgiverGiovanni Orio.(Urban den 11.11.2009 )Idérige IDEA House CBS tiltrækker studerendeStudentervæksthuset IDEA House CBS harpå blot et år oplevet en voldsom stigning iantallet af tilknyttede CBS studerende. Sidenvæksthuset åbnede i november 2008 med tiengagerede studerende tilknyttet er medlemstalletfemdoblet. IDEA House CBS er det enestestudentervæksthus på CBS, der tilbyderstuderende at arbejde med entrepreneurshipi praksis. Dette er, ifølge projektleder NynneChristiansen, en meget vigtig grund til denstore efterspørgsel:- Vi oplever en kæmpe lyst hos de studerendetil at bruge den teori, de lærer påCBS, i praksis, og CBS-studerende er genereltmeget entreprenante i deres tankegang.I IDEA House CBS giver vi dem skubbettil at komme i gang med at realisere deresprojekter og virksomheder, forklarer NynneChristensen.(www.idea-newsblog.dk, den 5.11.2009)MBA er en investering i virksomhedenAsger Sandberg Petersen blev ansat somslagsdirektør i Apport Systems A/S i foråret2006. Apport Systems leverer lagerstyring– lige fra software til teknologi med stemmestyring,stregkoder og trådløse apparater.Virksomheden havde imidlertid et ønskeom at blive mere kommerciel. Den nytiltrådtesalgsdirektør kom derfor tilbage påskolebænken på Handelshøjskolen, AarhusUniversitet, hvor han læste en Executive MBA(E-MBA) fra august 2006 og to år frem.- Det gode ved den her Executive MBA, somhedder ’ledelse i forandring’, er, at den ermeget oplagt til vores virksomhed. Vi varseks-otte mand, da jeg startede, og i dag er vi15. Så vi har været inde i en voldsom udvikling,fortæller Asger Sandberg Petersen.Uddannelsen kostede Apport Systems cirka300.000 kroner.(Erhvervsbladet den 06.11.2009)Business Language bachelor programs made overThe language study programs at CBS are in the middle of an extreme makeover. Before 2007CBS’ business language bachelor programs have focused on the students gaining specializedforeign language skills, but since then a transformation has started. The study programs have,guided by student demands shifted their focus more towards the needs of the business world.What used to be the secondary focus of the study program – the profile subject such as marketingor corporate communication – is now the main focus while the language skills havebecome secondary. This was deemed necessary to keep the language study programs sustainablewith a high intake of new students and a high percentage of them actually completingthe programs.- Our feedback told us that the studentswere more in love with the profilesubject than the foreign language.Hence, we have chosen to concentrateon the educational standards set bythe subject, but mixing it across allinvolved departments, explains AlexKlinge, Head of CBS’ Department ofInternational Language Studies andComputational Linguistics. Two newstudy programs have already emergedfrom this process, the BA in Englishand Organizational Communication- We have chosen to concentrate on the educationalstandards set by the subject, but mixing it across allinvolved departments, explains Alex Klinge.Female managers – Join Us!and the BA in Intercultural MarketCommunication. A third bachelor programis still in the melting pot, the BAin Area Studies.CBS’ top management consists of four people out of which there are no women. If you lookat www.cbs.dk’s organizational diagram, you will find that about half the middle managersin administration are women, while out of 26managers in research, education and communicationonly four are women. The head of CBS’ HRServices, Director Claus Durck Hovej, readily takesresponsibility for the low percentage of femaleleaders at CBS and doing something to changethis.- CBS should be an attractive work place forwomen, also in management, and we should workto change the present situation. As I see it, it is apart of the “Join Us!” principle, Claus Durck Hovejsays.Associate Professor Betina Renisson fromthe Department of Management, Politics andPhilosophy has women in management as herfield of research. According to her CBS is a verygood example of the famous ‘glass ceiling’ metaphor;women can see the top level but whenthey try to reach for it, they hit a glass ceiling. Itshould in her opinion, however, not be a projectfor the women to break through the ceiling, butfor everybody at CBS to bring it down:- Our motto should be “Women: Unite! andMen: Join Us!”, says Betina Renisson.Partners in researchCBS Corporate Partners are not just in it for the right to put up corporate plagues and thelicense to sponsor CBS. They have also committed to participate in research projects. DEABusiness Researcher Award-winner of the year, Professor Anne-Marie Søderberg, took severalpartners on their word on this commitment when she contacted them during the summerof 2007 and got them to enroll in a nine million DKR research project funded by Denmark’sStrategic Research Council.Usually, however, CBS does not get the commitment in writing when the school’s researcherspartner up with business in research projects and knowledge sharing. According to CBS’ Deanof Research, Alan Irwin, the researchers tend to make more informal contacts with business,pointing out that this is in fact not a bad thing, as knowledge sharing is best done informally.Partnering up with business is, however, not for CBS’ academic staff alone. Asian StudiesProgram student, Peter Knudsenhas launched a matchmakingsite, StudentProjects.dk. He aimsto engage students and businesspartners, so that students aimingto hand in their bachelorthesis in the spring of 2010 canbe matched up with real-lifebusiness cases to work on intheir projects.Cartoon caption: - I’m the living proof that sometimes theydo commit.Associate Professor Betina Rennison andhead of HR Services, Claus Durck Hovej,are on level when it comes to equality.1

c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 2 1No facilities for local socializingCBS is very supportive of Campus activities that cross the boundaries of study programs. But theadministrative concern for the social life at the program level is noticeably absent. CBS Studentsdemand direct funding of student associations, and CBS’ administration taking a second lookYour friendly gatekeeper at the entrance to CBS on a Thursday night. ’Torsdagsbar’ at Nexus is one of the fewoccasions for socializing at CBS.p l a c e a n d s p a c eAf Ulrik BorchPhoto: Liselotte ØstergaardMany students have hit their headsagainst the wall when trying to finda place to get together with theirclassmates after school. Time aftertime they have been told that CBSdoes not have adequate facilitiesfor catering to this need. The difficultywith finding a place to socializeafter class illustrates a socialoversight at CBS.At CBS the social environment isevaluated as a part of the school’slearning environment – in the studyboards, in different course evaluationsand once every three yearsas a part of the overall evaluationof the learning environment. Whilethere is agreement that there is acorrespondence between the socialand academic aspects of Campuslife, the administration at CBS hasyet to develop a strategy for thesocial environment at the localstudy program level.Diversity at the cost of unityDiversity Day at CBS on November12th presented a number of studentorganizations that offer opportunitiesto participate in extracurricularactivities. In 2004 CBS’ administrationstarted a programme calledDiversity@CBS aimed at bringingstudents together across studiesand different national and ethnicbackgrounds. But somewhere itappears to have forgotten to developa policy to address the demandsfor after-school activities at the programmelevel.- Diversity@CBS is a great initiative,but it is also important tosupport local activities. We offera grant with a standard amountof DKR 10,000 to the individualprogram student associations, andwe would like to see the administrationalso doing something, saysJenskumar Sivagurunathan, CBSStudents’ chairman.Currently the Study Board atHA (psyk.) (BSC Business andPsychology) is the only StudyBoard to sponsor its student associationwith DKR 15.000 – anamount that is doubled by CBSStudents matching it. Director ofCampus and Facilities at CBS, GertBechlund supports this move, buthe would like to see more than justmoney on the table:- First of all we have to admitthat CBS needs to do more to provideits students with adequatefacilities for so-called extracurricularactivities. We have noticedthat many students want to engagethemselves in the Campus life, andI don’t think it can be denied thata strong social environment helpsimprove the academic life as well,Gert Bechlund points out.CBS’ social oversightThe most apparent issue is the lackof places for the students to gettogether and socialize after school.The student-run student bars atCBS, Nexus and La Cable, the latterof which is scheduled to start runningagain in 2010, are the kind ofplaces where you get together withyour friends in general rather thanwith your study program co-students.The problem is that there areno alternative places to go unlessyou are willing to leave campus.Although he points to differentdemands facing the administrationof the facilities at CBS, GertBechlund concedes that the lack ofplaces dedicated to social activitiesis regrettable:- In the past decades of expansionat CBS the architecture hasfailed to make room for the afterschool social activities that arealso an important part of what wecall a learning environment, GertBechlund explains and continues:- Our buildings are not suited forparties and other kinds of socialarrangements. Nexus for instance islocated in-between learning facilities,and we need guards presentto see that the number of entrantsdoes not exceed the limit set by thenot-so-lenient Fire Department.Still Sivagurunathan doesn’tunderstand why programmes can’tget a room for after school activities,referring to the students atBusiness and Philosophy whomeet once a week outside school.He grumpily mentions the postponementof the construction ofa student house, “Studenterhuset”.Studenterhuset was scheduled tostart construction in the fall of 2009but its constructionis currentlyon hold. Thoughthe prospectsfor its initiationare unclear, GertBechlund claimshe still has faithin the project.An optionmight be toallow studentsthe use some ofthe class roomsthat are oftenempty in theafternoon as aplace to hang out after school –ideally including a beer or two, butmaybe just for a cup of tea and aboard game, a place to listen tosome music and socialize with theother years of your programme.- We are willing to help studentsfind a place to arrange meetings,watch a movie and so on, but upuntil now we have not allowedarrangements in classrooms toinclude eating and drinking, GertBechlund remarks to that idea.Every program for itselfAs things stand mpw, some studyprograms have strong social environmentsand meet frequently andacross the different years whileothers don’t even have a studentassociation. Although the social environmentby nature must be basedon student initiative, CBS could domore to help encourage it:- DKR 10,000 is not a lot comparedto the size of a programbudget, Jenskumar Sivagurunathansays, pointing to the HA (psyk.)‘In the past decadesof expansion at CBS thearchitecture has failed tomake room for the afterschool social activities thatare also an important partof what we call a learningenvironment.Gert BechlundDirector of Campus andFacilities at CBSStudy Board’s sponsorship of itsstudent association – somethingthat is appreciated by the programsstudents:- It’s really great! People from allyears meet up and have a beer.This also contributesto theacademic sideof things. Westarted out with100 students inclass, which wastoo many forthis, but nowwe’re down to60-65 and youcan actuallymanage to havea relationshipwith everyone,says PhilipMaruszewicz, anenthusiastic second year HA (psyk.)student.Gert Bechlund is open toaddressing the issue, but has otherconcerns than merely a sponsorship:- Maybe we should also considermaking it a school policy that theStudy Boards are responsible foroverlooking and supporting theirown program’s social environment,not only economically like HA(psyk.) but perhaps also by providingideas and helping to build upa social environment that is notbased in a physical environment,but is located in between the students,he says.Establishing social activitieslocally will obviously continue tobe almost completely dependent onstudent initiative, and with no placeto call their own, students who arewilling to work towards strengtheningtheir study program’s sociallife at CBS will continue to face atough job.1Socializing in a large scale. If you want to get cosy with your fellow students and want to stay within the CBS confines,there is almost nowhere else to go but Nexus.

2 2i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o lGetting out of the CBS comfort zone‘Where university meets business’ is not just a CBS saying. For AIESEC at CBS it is an everyday reality – and it is the kindof meeting that can take AIESEC-interns all over the world and into all kinds of very different settingsCasper Bek, 2nd year IB student, spent nine weeks in KualarLumpur through an AIESEC internship.i n t e r n e d a b r o a dBy Sune Maegaard Løvsø,AIESEC VP External RelationsThe international student organizationAIESEC has offered CBS studentsinternational internships for60 years. This has allowed them toexperience real life business settingsand put theory into practice.A good example of this is CasperBek, a second year undergraduatestudent of International Businesswho chose to spend nine weeks ofhis summer break in Kuala Lumpur,where he was engaged in educatingstudents on issues regarding HIV/AIDS through an internship providedby AIESEC. Today he considersthis experience ‘life changing’.- I wanted to challenge myselfand gain some invaluable experiences.Instead of staying on thesafe side, I decided to step outof my comfort zone and explorethe world around me and myself.AIESEC gave me the opportunity todo something, which would makeme stand out in the job market,where culturally aware employeesare in high demand, explainsCasper Bek as cause for his motivation.Casper was aware that AIESECalso offers longer internship withinmany fields such as finance andPR. However, he deliberately chosethe short term internship becausehe saw this as a great opportunityto do something completely differentfrom his studies at CBS andthus applied for the internship inMalaysia.- By putting a little effort into myapplication and my search for suitableinternships, it took me only ashort time and very little trouble tomatch up with the right internship,Casper Bek sharing his preparationprocess.No sex and condomsBeing abroad presented Casperwith many diverse challenges bothat a personal and professional level:- My internship confronted mewith so many new challenges, perspectives,and opportunities that itcan be hard to convey my experienceto other people. Let me mentiona few examples. On my secondday in Malaysia I was told thatcondoms and sex talk ought to beleft out of the workshops or at leastonly be mentioned with a briefcomment. Think about it: You’rein a completely foreign countrywhere you’re supposed to educatestudents how to prevent HIV/AIDS,and suddenly you’re told that allyou learned about the issue in yourhome country does not go withyour new setting. That gives youa completely new perspective onthings, Casper Bek comments.Casper Bek’s journey was notalways easy, but despite the difficultieshe still regards the experienceas one of the most remarkablehe has ever had:- Just by being abroad for nineweeks in a completely strangecountry was life changing to me.I had never been that far awayfrom home for such a long time.Suddenly I could explore and discovermy own potential and putmyself to the test. Just the situationwith condomsmade me takenew perspectivesand approachesto society andmy daily work,explains CasperBek and elaborates:- I learnedabout a newculture by livingamong andengaging withthe locals. Livingnine weeks withother studentsfrom around theworld taughtme to be tolerantand openminded,butmost importantlyto understandother people’sthoughts andideas. Professionally, I know I standout from the crowd now. I havebeen out of my comfort zone, facedchallenges, and tackled them in aforeign setting.A valuable experienceThe skills that you learn on yourinternship are not only applicableabroad but can be very beneficialto apply in your daily studentlife and provide an opportunity‘(...)On my second day inMalaysia I was told that condomsand sex talk ought tobe left out of the workshopsor at least only be mentionedwith a brief comment.Think about it: You’re in acompletely foreign countrywhere you’re supposed toeducate students how toprevent HIV/AIDS, and suddenlyyou’re told that all youlearned about the issue inyour home country does notgo with your new setting.That gives you a completelynew perspective on things.Casper BekIB-studentto enhance your resumé. Both ofthese are important aspects thatCasper has drawn from.- I have tried to communicate ina very diverseorganization ina foreign settingfor nine weeksin real life. Beingan internationalbusiness manager,you need tobe open-mindedand culturallyaware. If youwant to be anentrepreneur andmake a changein the world, youneed to step outof your comfortzone andchallenge yourselfeveryday:Exactly what Idid during myinternship, statesCasper Bek, whoon a final notehas the followingconsiderations foranybody elseinterested in going abroad andmaking a difference:- What makes you stand out fromthe crowd and become attractiveto employers? Where will you bethe day after tomorrow? Will yoube stuck in the back office of someinvestment bank, or will you be atthe forefront of the business environment?1AIESEC at CBSIf you want to learn more about AIESEC internships contactogx.cbs@aiesec.dkIf you are interested in becoming an AIESEC member, please visitaiesec.dk/cbs or write an e-mail to tm.cbs@aiesec.dkPre-graduate talent huntingFor the second year, Coloplast – one of Denmark’s biggest companies– is going after future business leaders before they hit the markett h e s i s r e c r u i t sBy Morten Sørensen,ColoplastThrough their Master ThesisProgram, Coloplast invites graduatestudents to write their thesison the company, while workingfor the company. The students willhave their own office, laptop, andaccess to internal documents. Inaddition, Coloplast covers all travelexpenses and the students receivea monthly sparring session withtop executives.- Graduate students typicallyaim to get into large companiesor consultancies. What we’redoing is reaching out to the beststudents before they graduate,offering them help not only withtheir studies, but also in establishingthem as excellent candidatesfor jobs within the company,says Coloplast Strategic DirectorRasmus Hannemann Møller.Former CBS student PhilippSchanz participated in the programin 2009. He is living proofthat such participation may pavethe way for a career in the DanishC20-company – today, he works asBusiness & Performance Managerat Coloplast’s global headquartersin Humlebæk.- The cooperation with the peopleat Coloplast was so good thatit made sense to apply here – eventhough I had other offers, saysPhilipp who has a piece of adviceto future candidates:- Take it seriously, because thisis an once-in-a-lifetime opportunity.Be aware of the commitmentfrom both sides: in return for yourefforts you get treated like anemployee rather than a student.Coloplast chose six thesis studentsfor this year’s program. AllPhilipp Schanz, a former CBS student, is living proof that a Master Thesison Coloplast can lead to a career in the company.students ended with marks of 10or 12. Coloplast expects to accepta similar number of students nextyear. Deadline for applications forthe 2010 program is January 15th2010.2More information:www.coloplast.com/about/careers/masterthesis/pages/default.aspx

c b s o b s e r v e r 9 d e c e m b e r 2 0 0 9 2 3There still seems tobe some confusionregarding priorities!Come on!Get serious!Muddying the waters of CSR a littleSolving the ills of climate change and corporate governance has become the new province of business schools.Skeptics warn students off just uncritically following the trend and remind them to also maintain a sharp focus on businessr e s p o n s i b l e c s rBy William TylanderCartoon: Niels PoulsenIn a rising tide of climate changeand global credit crisis, businessschools must equip future businessleaders with the tools to eitherstem back the tide or ride out thestorm. At CBS, an intensified focuson Corporate Social Responsibility(CSR) and sustainability worktowards clarifying the course andshowing the flow with which togo – but not without cross-currentsand undertow.There are at CBS also quite anumber of students, academics andresearchers who find it importantto keep the waters muddy andencourage more discussion aboutjust which values students shouldfocus on. CSR has to be kept real,also in a business sense – afterall, what aspect of business schoolisn’t supposed to focus on businessissues?The responsible trendApart from the guiding principlesof management, solving the ills ofclimate change and corporate governancehas become the new provinceof business schools. HarvardBusiness School took a bold steptowards embracing CSR by callingon MBA students to take an ‘MBAoath’, pledging among other thingsto follow described guidelines ofethical business practice.Here at CBS there has since 2002been a center, cbsCSR, dedicatedto the research and education ofcorporate activities in society, dealingwith larger questions of values,ethics and social responsibilities.This multidisciplinary approach hascrossed the boundaries of nearly allthe study programs at CBS and haseven led to the development a newclimate focused strategic forum,Climate Strategies for Business(CBS-CSB) and the establishment ofa graduate minor in sustainability.These developments have establishedvalues teaching in responsibilityand sustainability here at CBSand have also supported internationaldiscussion across other businessschools. Over two days in lateNovember, CBScsr and CBS-CSBco-hosted an event for UN Principlesfor Responsible ManagementEducation, a global group of academicsand researchers who discussedhow to better promote sustainabilityas an academic study.Grass root student organizations,WELL and Develop were on handto share their own perspective onthe importance of this:- We are in a time of greatchange and need leaders who willbuild sustainable businesses andtreat issues such as climate changewith a responsibly sustainablemindset, urges Develop member,Ida Hemmingsen.Keeping Responsibility realcbsCSR took another major stepforward this year with ResponsibilityDay, an event held in Septemberwhere students discussed the meritsof developing their own ‘Code ofConduct’ and other CSR applications.A new CSR elective for firstyear students was also revealed. Theaim was not to recruit new convertsto the cause but rather foster amode for developing values.- The students will naturally formtheir own opinions. However, socialscientific theories and practices arenot moral free. While developingyour own personal values, you areinfluenced by all sorts of things.CBS would like to first make surethat we do not influence in a baddirection and second, to be amongthose who exercise an influencein the direction that takes socialresponsibility seriously, says CBS’vice Dean of Education, SvenBislev.That CSR be carefully examinedand considered personallyis of great importance to MSc inBusiness Administration andPhilosophy-student Nicki Brøchner,who shares his concerns about thegrowing influence of CSR in businessstudies:- My biggest fear is that CSR ispresented to some students as aclass or lecture that just become aseries of bullet points on a powerpoint that can be memorized,recited and then quickly forgotten,Nicki Brøchner remarks.The skeptical approachNobel Prize winning economistMilton Friedman once said that “thesocial responsibility of business isto increase its profits”. At a businessschool naturally, one is apt tofind many who find wisdom in thisstatement.Among the skeptics are professorDavid Lando, Head of CBS’ FinanceDepartment and recent winner ofthe award for excellence for cooperationin industrial research, basedhis recognized study on developingmodels for credit risk. When askedabout the importance of CSR professorDavid Lando was quick tooffer his views:- It is a very important area withclose ties to corporate governancewith considerations that meritfurther study. CSR can be a usefulframework for forcing companiesto have a longerperspective, butthe argumentstill seems to bethe bottom line,David Landopoints out andcautions studentsto be wary ofplacing businessvalues too faroutside the realmof sound economictheory:- It is importantto be mindfulof the influenceof politicalcorrectness. Oneshould nevergive up independentthinkingfor followingfads and trends.Think critically,don’t take as axiomatic the socialvalues you see presented in classand always look towards arguments‘The students willnaturally form their ownopinions. However, socialscientific theories andpractices are not moralfree. While developing theirone’s personal values, youare influenced by all sortsof things. CBS would like tofirst make sure that we donot influence in a baddirection and to be amongthose who exercise aninfluence in the directionthat takes socialresponsibility seriously.Sven BislevCBS’ vice Dean of Educationthat are based on empiricism andsound reasoning – one can look toan economist like Tirole for clearanalysis.While not speaking directlyabout conditionsat CBS, MartinÅgerup, CEO ofthe Liberal thinktank CEPOS,which countsseveral membersof CBS’ facultyamong its group,offered somewords of cautionto all businessstudents takingon the study ofCSR:- I think it isimportant toalways be skepticalof all fadsand trends.There is a trendin managementresearch to gowith the flow,and one mustalways be mindful of followingfads without questioning them.1c b s o b s e r v e rNext deadline: January 14thUnsolicited contributions: max. 1 A4 pageMail to: red.observer@cbs.dk1

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r d e c e m b e r 2 0 0 9CBS OBSERVER 9The elect and the challengedCBS elections 2009 offered drama, increased voting percentage and complaintse l e c t o r a l m e s s - u p sBy Bjørn HyldkrogSorry, no traditional Danish fluffy chocolatebun for everybody. The vote to CBS’ Boardof Directors only got up to 17.6 percentand not the 50 percent needed to realizeCBS Students’ promised electoral bribe. CBSStudents – and the ‘Academic Wannabees forAnimal Welfare’ – were, however, rewardedwith their desired increase in the total votingpercentage, which rose from 14.2 percent in2008 to 18.8 percent this year.HA (it)-student Christian Refshauge receivedthe most votes as student representativein CBS Board of Directors – 641 personalvotes in total – but this doesn’t mean he canbe sure of the seat. In the middle of the election,Christian Refshauge was almost expelledfrom CBS Students, having used a mailing listfrom the ‘Higher education funds to CBS’ petitionto promote his election campaign.After negotiations and a public apology,CBS Students withdrew the expulsion, citingChristian Refshauge to be too much of anasset to lose for a single blunder. But since theelection two complaints have been made toCBS Electoral Board over Refshauge’s actions.1CBSummary – page 19Local socializing at CBS – page 21CBS OBSERVER in EnglishChristian Refshauge wasa huge winner in the electionfor the CBS’ Board ofDirectors - and the center ofa mailing list controversy.AIESEC – page 22CSR-skeptics – page 23Overvejer du at stå i spidsen for en internationalkonference? Så ring og få gratis hjælp hele vejen”Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det må væreet stort projekt at afholde en internationalkonference. Men det er også min erfaring, at denpersonlige og faglige belønning, som regel mere endopvejer indsatsen. Hos Wonderful Copenhagen er viet team på 11 personer, som står klar til at hjælpedig – fra indledende rådgivning og planlægning,over booking af mødefaciliteter og hoteller tilmarkedsføring af konferencen. Og det allerbedste er:Alle vores services er gratis!”Ring til os på telefon 3325 7400, send enmail til kongres@woco.dk. Eller læs mere påmeetincopenhagen.dkAnne Dissing | Projektleder | Wonderful Copenhagen