Bilag_ATR_DK - Danmarks Statistik

IndholdTekstafsnitBilag 1.Bilag 2.Bilag 3.Bilag 4.Bilag 5.Bilag 6.Bilag 7.1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen september 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22.1. Månedlig indberetning af A indkomst, MIA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32.2. MIA som kvartalsvis indikator for job og beskæftigelse i ATR . . . . . . . . . . . . . . 42.3. MIA erstattes af eIndkomst i 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53.1. Beregning af gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job i ATR . . . . . . . . . . . . . . 64.1. Beregning af præsterede timer i ATR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75.1. Beregning af lønsum for lønmodtagere i ATR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86.1. Overgang mellem job og lønsum i ATR og Erhvervsbeskæftigelsen . . . . . . . . 106.2 Overgang mellem beskæftigelse i ATR ogden Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136.2.1 Lønmodtagerbeskæftigelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136.2.2 Beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller . . . . . . . . . . . . 137.1. Branchefordeling af arbejdsstedernes og ikke firmaernes aktiviteter . . . . . . 15TabeloversigtOvergangstabelOversigtstabelFigur6.1.1 Overgangstabel for lønmodtagerjob i EBS og ATR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106.1.2 Overgangstabel for lønsummen i EBS og ATR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116.2.1 Overgangstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS og ATR . . . . . . . . . . . . . 136.2.2 Overgangstabel for selvstændige i RAS og ATR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146.2.3 Overgangstabel for medarbejdende ægtefæller i RAS og ATR . . . . . . . . . . . . . . 147.1 ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering . . . . . . . . . . . 167.2 ATP-fuldtidsbeskæftigede underopdelt på 9 branchegrupper . . . . . . . . . . . . . . 172.1 27 branchegrupperingen undervisning (8000) i ATR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52.2 111 branchegrupperingen forlystelser, kultur og sport (920000) i ATR . . . 57.1 ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering . . . . . . . . . . . 15

Bilag 11.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen september 2012Gamle kilder falder bortog nye kommer tilMange af de kilder, som ATR tidligere blev baseret på, er ophørt i løbet af de senesteår. Det gælder ATP-statistikken, lønsumsstatistikken og månedlige indberetninger afA-indkomst (såkaldte MIA-data). Til gengæld er der nu kommet nye datakilder til –først og fremmest eIndkomst. I en overgangsfase, mens der har været arbejdet på atforbedre arbejdspladsplaceringen i de nye eIndkomst-baserede statistikker, således atde kan benyttes på et tilstrækkeligt detaljeret niveau til ATR, har det været muligt atbenytte de rå indberetninger fra eIndkomst til at erstatte de ophørte statistikker.Eftersom de årlige strukturkilder – den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)og erhvervsbeskæftigelsen – er overgået til eIndkomst, og der i den forbindelse erdatabrud i de pågældende statistikker i forhold til tidligere år, er serierne i det nuværendeATR fremskrevet i perioden efter de seneste strukturdata fra 2007. Det er enlængere fremskrivning af tallene, end der har været foretaget tidligere, hvilket giveren ekstra usikkerhed på tallene i fremskrivningsperioden, især niveauerne, i forholdtil tidligere.Der er knyttet en usikkerhed til udviklingen i beskæftigelsen som følge af, at lønmodtagerbeskæftigelsener fremskrevet ved hjælp af udviklingen i antal job for lønmodtagere.Dette er beskrevet i et notat Forskel i beskæftigelsesudvikling mellem RAS, ATR ogNR, der findes på www.dst.dk/Statistik/emner/beskaeftigelse.aspx?tab=om.Endvidere er der usikkerhed knyttet til den arbejdsstedsplacering, der foretages påbaggrund af en beregnet nøgle mellem de indberettede administrative enheder(SENR) og arbejdsstedsfordelingen, som den så ud i 2007. Det påvirker først ogfremmest fordelingerne på køn og heltid/deltid, men også fordelinger på branche ogsektor.Ændringerne i datakilderne har siden 2009 betydet revisioner af tidligere opgørelseraf det kvartalsvise arbejdstidsregnskab. Disse revisioner er beskrevet i et notat, derfindes påwww.dst.dk/Statistik/emner/beskaeftigelse/arbejdstidsregnskab.aspx?tab=dok.Der er også henvisninger til notatet i ATR’s tabeller i Statistikbanken.Danmarks Statistik planlægger ultimo 2012 at offentliggøre en ny ATR-tidsserie meddata fra og med 2008 baseret på de nye niveauer og udviklinger i de nye statistikkerbaseret på eIndkomst register i Danmarks Statistik (RAS, erhvervsbeskæftigelsen ogbeskæftigelse for lønmodtagere).2

Bilag 22.1. Månedlig indberetning af A indkomst, MIAFormål og historieSKAT har siden juli 1995 modtaget månedlige indberetninger fra virksomhederneom, hvilke personer der har fået udbetalt A-indkomst fra den pågældende virksomhedi den pågældende måned. Indberetningssystemet kaldes ”månedlig indberetningaf A indkomst” forkortet MIA.I starten var der kun indberetningspligt for virksomheder med mindst 10 ansatte. Fraog med juni 2000 har MIA i princippet været en totaltælling, da indberetningspligtenkom til at gælde for alle virksomheder, der udbetaler A-indkomst.Danmarks Statistik har siden maj 1997 modtaget MIA data ugentligt fra SKAT. Dataleverancenindeholder fortrinsvis oplysninger vedrørende den seneste måned, menkan også indeholde oplysninger vedrørende tidligere måneder og i enkelte tilfældesenere måneder. Indberetningen skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned,som A-indkomsten vedrører. Indberetning for december skal dog ofte først foretagesomkring d. 16. januar.Oplysninger i MIAIndberetningspligten til MIA omfatter kun ganske få oplysninger. Den månedligeindberetning omfatter:1. Den indberetningspligtiges SE-nummer2. Indkomstmodtagerens CPR-nummer3. Hvilken A- skatteperiode (måned) indkomsten vedrørerDatamaterialet indeholder ingen oplysninger om beløbsstørrelser. Der er heller ikkeoplysninger om, hvilken periode indenfor måneden der er tale om, eller oplysningerom arbejdsintensitet, der ellers indirekte havde kunnet give oplysning om beskæftigelsesomfang.MIA er derfor en bruttoopgørelse af job for lønmodtagere, som indeholderoplysninger om alle lønmodtagere der har været berørt af lønnet beskæftigelse.FejlretningAnvendelse i ATRForskelle mellem MIA ogATP-statistikkenDatamaterialet bliver behandlet, således at indberetninger, som ikke vedrører beskæftigelse(bl.a. pension, kontanthjælp, SU), bliver frasorteret, før disse bliver anvendti ATR. Endvidere indgår kun job for lønmodtagere bosat i Danmark, svarendetil afgrænsningen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.I ATR er kvartalsudviklinger fra MIA indarbejdet som konjunkturkilde til beskrivelseaf sæsonudviklingen hen over året i såvel job som beskæftigelsesserierne for lønmodtagere.Dog er 4. kvartal i ATR fikseret til opgørelserne af job og beskæftigelse i strukturstatistikkerneEBS (erhvervsbeskæftigelsen) og RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik).MIA og ATP-statistikken som beskæftigelsesindikatorer bygger på hvert sit sæt afforudsætninger, og tolkningen af resultaterne er derfor også forskellige. En markantforskel er, at MIA medtager alle som har lønnet beskæftigelse, mens ATP-statistikkenkun dækker beskæftigelsesforhold med minimum 9 arbejdstimer ugentligt. Derudovergælder det, at der i MIA ikke skelnes mellem heltidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse,mens deltidsansatte indgår i den beregnede ATP fuldtidsbeskæftigelse,med vægte som indirekte afspejler ugentligt timetal med beskæftigelse. Derudover erbetalingsmønstret i ATP-statistikken en årsag til forskelle mellem MIA og ATP fuldtidsbeskæftigelsen,ikke kun på niveauerne, men antageligvis også på de relative udviklingeri beskæftigelsen.Sammenligner man MIA populationen med samme aldersinddeling som i ATPstatistikken,får man, at det samlede antal job for perioden fra juni 2000 og frem i3

MIA ligger i intervallet mellem 2.550.000 og 2.700.000, mens fuldtidsbeskæftigelseni ATP-statistikken til sammenligning ligger i intervallet mellem 2.150.000 og2.250.000. Bruttoopgørelsen af ansættelsesforhold i MIA giver dermed udslag i, atdet samlede antal job i MIA ligger markant højere end ATP-statistikkens beregnedeantal fuldtidsbeskæftigede.ATP-statistikken i ATRI ATR benyttes ATP-statistikken til at tilbageskrive MIA i perioden før denne blev entotaltælling (dvs. før juni 2000). Indtil ATP-statistikkens nedlæggelse efter offentliggørelsenaf 3. kvartal 2009 har statistikken endvidere været brugt til kontrol i ATR.2.2. MIA som kvartalsvis indikator for job og beskæftigelse i ATRMIA beskriver udvikling ijob- og beskæftigelsefor lønmodtagereRAS lægger niveaufor den gnsntl.beskæftigelse i 4. kvt.Det har vist sig, at månedlige indberetninger af A-indkomst (MIA) er en relativ godkilde til opgørelser af job og beskæftigelse for lønmodtager hen over året selv på detaljeredebranchegrupper.I ATR er niveauet for den gennemsnitlige beskæftigelse i 4. kvartal bestemt af denregisterbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Den gennemsnitlige årlige beskæftigelseer beregnet som et gennemsnit af de 4 kvartalers gennemsnitlige beskæftigelse.Nogle brancher har sæson udsving, der også påvirker niveauet for den gennemsnitligeårlige beskæftigelse. For at illustrere hvilken betydning anvendelsen af MIA får forniveauet af den årlige beskæftigelse, er beskæftigelsesudviklingen for lønmodtagerevist ved at bruge MIA i forhold til at bruge et simpelt gennemsnit af to RAS ultimonovember opgørelser.Sæson påvirker den årliggnsntl. beskæftigelseI nogle brancher vil RAS gennemsnittet ikke repræsentere den årlige beskæftigelseretvisende. Således har fx den overordnede branchegruppe undervisning et tydeligtsæsonmønster, hvor beskæftigelsen er lavest i 3. kvartal (sammenfaldende medsommerferien) og højest i 4. kvartal. Netop fordi beskæftigelsen er højest i 4. kvartal,vil den gennemsnitlige årlige beskæftigelse være overvurderet, hvis RAS alene blevbrugt til at beskrive den årlige beskæftigelse. Tilsvarende bliver beskæftigelse i forlystelse,kultur og sport overvurderet, når gennemsnittet af to RAS opgørelser anvendes.4

Figur 2.1.27 branchegrupperingen undervisning (8000) i ATR225.000Gnsntl. antal beskæftigede220.000215.000210.000205.000200.000195.000190.000Beskæftigede i RASBeskæftigede i ATR185.0002005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012Anm.: Kommunalreformen har medført sammenlægning af kommuner, dannelse af regioner, samt storeomflytninger af opgaver inden for den offentlige sektor fra 1. januar 2007. Det har bl.a. betydning foropgørelser afgrænset til 27 branchegrupperingen undervisning (8000).Figur 2.2.111 branchegrupperingen forlystelser, kultur og sport (920000) i ATR60.000Gnsntl. antal beskæftigede58.00056.00054.00052.000Beskæftigede i RASBeskæftigede i ATR50.00048.00046.0002005 2006 2007 2008 2009 2010 201120122.3. MIA erstattes af eIndkomst i 2008Frem til udgangen af 2007 var job- og beskæftigelsesindikatoren baseret på indberetningerfra de særlige månedlige indberetninger af A-indkomst (såkaldte MIA-data).MIA-indberetningssystemet blev indstillet ved udgangen af 2007. Fra og med 2008har Danmarks Statistik dannet nogle MIA-lignende data på baggrund af indberetningernetil eIndkomst.5

Bilag 33.1. Beregning af gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job i ATRBeregning af den gnsntl.beskæftigelse og gnsntl.antal jobDen gnsntl. beskæftigelse (og gnsntl. antal job) i året er i ATR beregnet som et gennemsnitaf årets 4 kvartalers gennemsnitlige beskæftigelse (henholdsvis 4 kvartalersgennemsnitlige antal job). Det er således kvartalssystemet, der danner grundlag forberegning af beskæftigelse og job i det årlige ATR 1 .Udgangspunktet for beregningen i ATR er oplysninger om antal beskæftigede i denRegisterbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og antal primære og sekundære job iErhvervsbeskæftigelsen ultimo november.Beskæftigelsesstatistikregisterbruges som kildeÅrsagen til at beskæftigelsesstatistikregisteret vælges som kilde til at beregne beskæftigelseog job i ATR er, at der her er adgang til en totalpopulation af beskæftigede ogjob med meget detaljerede oplysninger.Det er ikke muligt på baggrund af beskæftigelsesstatistikregisteret alene at beregnebeskæftigelse/job i løbet af året, da datomarkeringerne i beskæftigelsesstatistikregisteretkun er gode, når de vedrører ultimo november, men ikke i resten af året.Oplysninger om beskæftigelse og job fra beskæftigelsesstatistikregisteret er i ATRaggregeret til:• 6-cifret branchekode (DB)• markedsmæssig/ikke-markedsmæssig produktion (på baggrund af funktionskodeni Erhvervsregisteret)• opdeling på statusgrupper (lønmodtagere, medarbejdende ægtefæller og selvstændige)• opdeling på primære og sekundære job• køn• 4 grupper af arbejdsomfang (opdelt på baggrund af ATP-bidrag, svarende til 0-8timer om ugen, 9-17 timer om ugen, 18-26 timer om ugen, eller over 27 timer omugen)Fremskrivning hen overåret for lønmodtagereKonjunkturkilder benyttes i ATR til fremskrivning af beskæftigelse og job hen overåret.For lønmodtagere beregnes udviklingen hen over året i ATR ved at kombinere strukturopgørelserneultimo november og den kvartalsvise konjunkturkilde MIA.Data fra MIA er opdelt på den 6-cifrede Dansk Branchekode, en funktionel opdelingpå produktion af markedsmæssig/ikke-markedsmæssig varer og tjenester samt køn.Således fremskrives beskæftigelse med ligning (1) og antal job med ligning (2):gns beskæftigelseRASbeskæftigelseMIAi4t(1)t= ()t− 1× , i = 1,.., 4kvt(2)gns.4MIAt−1ii4 MIAt. antal jobt= EBS(antal job)t−1× , i = 1,.., 44MIAt−1ikvt1 For øvrige begreber i ATR (præsterede timer og lønsum) er kvartalssystemet udgangspunkt for beregningen af foreløbigeårlige værdier. Men ved beregningen af gnsntl. antal job og gnsntl. beskæftigelse danner kvartalssystemet grundlagfor årsværdierne i hele perioden som tidsserien dækker, og altså ikke kun for den periode hvor strukturkilder ikke er tilrådighed.6

Fremskrivning hen overåret for selvstændige ogmedarbejdendeægtefællerNiveauet fastlægges afRAS/EBS opgørelserneFor selvstændige og medarbejdende ægtefæller er jobudviklingen alene beregnet somen jævn udvikling fra én strukturopgørelse til den næste (af henholdsvis beskæftigedei RAS og antal job i Erhvervsbeskæftigelsen). Dog er årsopgørelser fra AKU benyttettil fremskrivning af data for den periode, der ligger efter seneste strukturopgørelse(dvs. fra og med 4. kvartal 2007) 2 . For at mindske stikprøveusikkerheden er det denhelt overordnede beskæftigelsesudvikling for hhv. selvstændige og medarbejdendeægtefæller fra AKUs årsopgørelser, der er benyttet som indikator i fremskrivningsperioden.De kvartalsvise opgørelser ligger til grund for arbejdstidsregnskabets årlige opgørelseraf beskæftigelse. Såfremt de fremskrevne værdier for gennemsnitlig beskæftigelseog gnsntl. antal job ikke rammer de registerbaserede opgørelser, der repræsenterergennemsnittet for 4. kvartal i året, vil differencen blive fordelt som en jævn udviklinghen over året. Således vil 25 pct. af differencen lægges til i 1. kvartal, 50 pct. af differencenlægges til i 2. kvartals, 75 pct. af differencen lægges til i 3. kvartal og den samlededifferencen (100 pct.) lægges til opgørelserne i 4. kvartal. På den måde sikrerman, at fremskrivningerne fikseres til strukturopgørelsernes niveau i 4.kvartal. Nårnye årlige oplysninger indarbejdes i ATR, vil nye differencer for disse år blive beregnetog fordelt, og nye niveauer for job og beskæftigelse vil blive beregnet for periodenefter seneste strukturopgørelse.Bilag 44.1. Beregning af præsterede timer i ATRBeregning af præsteredetimerPræsterede timer beregnes ved at multiplicere gnsntl. ugentlige præsterede timer(eksklusiv ubetalte timer) pr. kvartal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) med antaluger i kvartalet og det gnsntl. antal primære og sekundære job i kvartalet fra ATR (sebilag 3).Når kvartalsudviklingen i timetal for lønmodtagere beregnes i ATR, er data fra AKUkun opdelt på køn og arbejdsomfang, således at sæson i timetallet i høj grad er bestemtaf udviklingen i job for lønmodtagere på baggrund af MIA.Det er ikke muligt at opdele oplysninger om beskæftigelse for selvstændige og medarbejdendeægtefæller efter arbejdsomfang, idet denne gruppe ikke er omfattet afATP-ordningen. Da selvstændige og medarbejdende ægtefæller generelt arbejdermange timer, antages det, at de arbejder på fuld tid. Dog er timetallet for sekundærejob for selvstændige og medarbejdende ægtefæller sat til det halve af timetallet for detilsvarende grupper på fuld tid.Da jobbene for selvstændige er beregnet på baggrund af rullende årsopgørelser, erder i ATR forsøgt at introducere sæson i timetallet ved at opdele timetal for selvstændigepå 9 branchegrupper. Det antages at selvstændige er relativt gode til at vurdere,hvilken branche de er ansat i.Af hensyn til stikprøveusikkerheden er timetallet for medarbejdende ægtefæller beregnetuden opdeling.Opregning til års niveauLønmodtagertimerne er herefter opregnet til det niveau, der er fastlagt ud fra strukturopgørelseri ATR. Timeoplysningerne baserer sig her på detaljerede indberetningerfra virksomhederne. Præsterede timer i det årlige ATR inkluderer også timeoplysningeri de job, der ligger ud over personens hovedbeskæftigelse og største bijob.Timebegrebet afgrænses således i det årlige ATR ud fra internationale retningslinjer.Herefter står kvartalssystemet for at tilføre data sæson og fremskrive niveauerne forden periode, der ligger efter de seneste årsopgørelser.2 De årlige opgørelser fra AKU, der benyttes i ATR er såkaldte rullende årsopgørelser, dvs. opgørelser af de seneste 4kvartaler.7

Oversigtstabel 6.1.2.Overgangstabel for lønsummen2005 2006 2007 2008 * 2009 * 2010 *mio. kr.Erhvervsbeskæftigelsens lønsum1 715 911 755 180 802 369 . . .- Lønsum for personer under 15 år 398 429 446 . . .+ Arbejdsskadeforsikring 5 506 5 797 6 687 . . .+ Frynsegoder 12 459 13 310 14 660 . . .- Skattemæssig værdi af fri bil og fri telefon 4 360 4 628 5 035 . . .+ Jubilæumsgrat., fratrædelsesgodtg. og gaver 2 095 1 957 1 867 . . .+ Rederibidrag 3 4 2 . . .+ ATP (både arb.giver- og lønmodt.bidrag) 5 286 6 120 6 159 . . .+ Pensioner med løbende udbetalinger 64 670 73 640 80 810 . . .+ Tjenestemandspension 13 549 13 944 13 940 . . .- Refusion for barselsdagpenge 4 024 4 015 4 432 . . .- Refusion for sygedagpenge 5 291 5 320 5 974 . . .+ Rettelser i forbindelse med konsistenskontrol -162 -2 -575 . . .Arbejdstidsregnskabets lønsum 805 243 855 558 910 033 954 141 939 964 946 1121De offentliggjorte tal fra Erhvervsbeskæftigelsen er mindre end tallet i oversigtstabellen fordiløn optjent på arbejdssteder under aktivitets-grænsen ikke indgår i Erhvervsbeskæftigelsen.*Foreløbige tal.Løn begrebet i Erhvervsbeskæftigelsen indeholder de fleste af arbejdstidsregnskabetsløn komponenter; løn, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling, tilskud/løntillægaf enhver art samt indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger.Lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) mangler dog følgende komponenteri forhold til arbejdstidsregnskabets lønsum; præmier til arbejdsskadeforsikring,visse frynsegoder, jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og gaver, ATPbidrag,indbetalinger til pensioner med løbende udbetaling samt bidrag til tjenestemandspensioner.Til gengæld indeholder lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen sygeogbarselsdagpenge, som arbejdsgiveren har fået refunderet af det offentlige, og somderfor ikke skal medregnes i Arbejdstidsregnskabet. I oversigtstabel 6.1.2 er de forskelligejusteringer af Erhvervsbeskæftigelsens lønsum beskrevet.Personerunder 15 årArbejdsskadeforsikringFrynsegoderSkattemæssig værdi affri bil og fri telefonArbejdstidsregnskabet omfatter beskæftigede personer på 15 år og derover. Derforfratrækkes lønsummen i job, der er besat med personer under 15 år.Arbejdsgiverne er ved lov forpligtiget til at betale præmie til arbejdsskadeforsikringfor deres ansatte. Dette beløb lægges til lønsummen, da det er en del af arbejdsgiverensudgifter til sociale ordninger. De samlede indbetalte præmier til arbejdsskadeforsikringfordeles på de enkelte brancher ud fra deres andel af ATPfuldtidsbeskæftigede,idet virksomhedens indbetalinger er afhængige af antallet affuldtidsbeskæftigede i virksomheden. Yderligere opdeling på undergrupper sker herefterud fra oplysninger om antal job i undergrupperne.Frynsegoder er løn udbetalt som naturalier. Justeringen for frynsegoder omfatter denmarkedsmæssige værdi af kantinetilskud, fri avis, fri pc, fri rejse, fri bolig, fri bil ogtelefon som lægges til lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen. Oplysningerne stammeroprindeligt fra det Centrale Oplysningsseddelregister som opgørelser af skattemæssigeværdi af de enkelte frynsegoder, hvor de findes for hvert lønmodtagerjob i åretsløb. Disse oplysninger, der er opgjort i skattemæssig værdi, er i Nationalregnskabetkonverteret til opgørelser i markedsmæssig værdi. Opgørelserne fra Nationalregnskabeter summeret til nationalregnskabets 130-branchegruppering. Oplysningerne disaggregeresigen på baggrund af den relative andel af frynsegoderne i undergrupperneopgjort i skattemæssig værdi.Imidlertid inkluderer lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen allerede den skattemæssigeværdi af fri bil og fri telefon, hvorfor den skattemæssige værdi af fri bil og fri telefonskal fratrækkes og erstattes af opgørelserne i markedsmæssig værdi jf. ovenfor.11

Oversigtstabel 6.2.2Overgangstabel for selvstændige2005 2006 2007 2008 * 2009 * 2010 *Antal personerBeskæftigelsen i Registerbaseredearbejdsstyrkestatistik ultimo november 187 715 188 043 187 860 . . .Primære job besat med personer under 15 år 23 28 24 . . .Beskæftigelse i ATR 4. kvt. 187 692 188 015 187 836 187 936 187 736 186 116Beskæftigelse i ATR 3. kvt. 187 858 188 073 188 005 188 080 187 905 186 945Beskæftigelse i ATR 2. kvt. 188 120 188 151 188 225 188 275 188 125 187 354Beskæftigelse i ATR 1. kvt. 188 001 187 899 188 085 188 110 187 985 187 227Årlig beskæftigelse i ATR 1 187 918 188 035 188 038 188 100 187 938 186 9101Den årlige beskæftigelse for selvstændige udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler.*Foreløbige tal.Oversigtstabel 6.2.3Overgangstabel for medarbejdende ægtefæller2005 2006 2007 2008 * 2009 * 2010 *Antal personerBeskæftigelsen i Registerbaseredearbejdsstyrkestatistik ultimo november 7 810 7 207 6 647 . . .Primære job besat med personer under 15 år . . . . . .Beskæftigelse i ATR 4. kvt.7 810 7 207 6 647 5 763 5 677 5 302Beskæftigelse i ATR 3. kvt. 8 021 7 395 6 824 5 648 5 710 5 369Beskæftigelse i ATR 2. kvt. 8 291 7 651 7 077 5 824 5 639 5 683Beskæftigelse i ATR 1. kvt. 8 370 7 695 7 108 5 990 5 626 5 738Årlig beskæftigelse i ATR 1 8 123 7 487 6 914 5 806 5 663 5 5231Den årlige beskæftigelse for medarbejdende ægtefæller udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler.*Foreløbige tal.14

Bilag 77.1. Branchefordeling af arbejdsstedernes og ikke firmaernesaktiviteterI arbejdstidsregnskabet er oplysninger fra MIA, ATP-statistikken og lønsumsstatistikkenkonverteret til arbejdsstedernes branche og sektor. Indberetningerne til dissekilder sker på SE-nummer, der normalt kun vil muliggøre en opdeling på det overordnedefirmas branche og sektor tilhørsforhold. Dette er sket ved at benytte beskæftigelsesstatistikregisteretsfordelinger af lønsum, ATP-fuldtidsbeskæftigelse og antaljob på underliggende arbejdssteder.For at kunne belyse effekten af arbejdsstedskonverteringen, er oplysninger om ATPfuldtidsbeskæftigedefra ATP-statistikken før og efter arbejdsstedskonvertering sammenlignet.Figur 7.1.ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonverteringFør arbejdsstedskonverteringEfter arbejdsstedskonverteringLandbrug, gartneri og skovbrugFiskeriRåstofudvindingFøde-, drikke- og tobaksvareindustriTekstil- og læderindustriTræ-, papir- og grafisk industriKemisk industri og plastindustriSten-, ler- og glasindustriJern- og metalindustriMøbelindustri og anden industriEnergi- og vandforsyningBygge og anlægAutohandel, service og tankstationerEngroshandel undtagen med bilerDetailh. og reparationsvirks. undt. bilerHoteller og restauranterTransportPost og teleFinansiering og forsikringUdlejning og ejendomsformidlingForretningsserviceOffentlig administrationUndervisningSundhedsvæsenSociale institutionerForeninger, kultur og renovationUoplyst aktivitet0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 600.000 700.000ATP-fuldtidsbeskæftigede15

Oversigtstabel 7.2.ATP-fuldtidsbeskæftigede underopdelt på 9 branchegrupperATP-fuldtidsbeskæftigede (ikke sæsonkorrigerede tal)Før arbejdsstedskonverteringÅrligstigningEfter arbejdsstedskonvertering2. kvt. 2004 2. kvt. 2005 2. kvt. 2004 2. kvt. 2005Årligstigningfuldtidsbeskæftigede pct. fuldtidsbeskæftigede pct.I alt 2 191 488 2 207 481 0,7 2 191 488 2 207 481 0,7Landbrug, fiskeri og råstofudvinding35 025 34 363 -1,9 38 218 37 680 -1,4Industri 371 796 360 897 -2,9 371 081 360 438 -2,9Energi- og vandforsyning 9 096 10 135 11,4 12 675 12 125 -4,3Bygge- og anlæg 140 473 148 860 6,0 142 738 151 355 6,0Handel, hotel og restauration 337 952 345 397 2,2 342 196 347 822 1,6Transport, post og tele 155 487 154 843 -0,4 154 035 153 178 -0,6Finansiering og forretningsservice271 201 282 354 4,1 282 014 292 183 3,6Offentlige og personligetjenester 869 480 868 216 -0,2 847 840 848 712 0,117