MINIELEVATORER - Grundejernes Investeringsfond

MINIELEVATORERVejledning om rammebetingelserGrundejernes Investeringsfond3

MERE OM MINIELEVATORERDenne vejledning indgår i et samlet udrednings- og formidlingsprojektom elevatorer i den eksisterende boligmasse. Projektet gennemføres afGrundejernes Investeringsfond (GI) og formidles gennem hjemmesideog to vejledninger.www.gi.dkPå www.gi.dk findes ajourført og samlet information om GI’s projekt omminielevatorer og de opnåede resultater af projektet.Foruden denne vejledning er udgivet:Samarbejde med myndighederAfsnittet om brandforhold er udarbejdet i samarbejdemed en myndighedsgruppe, som består afrepræsentanter fra Københavns og FrederiksbergKommuner, ved• Afdelingsarkitekt Bjarne Karstad, arkitekt MAA,Byggeri og Bolig, Arkitektafdelingen, KøbenhavnsKommune• Distriktsleder, brandinspektør Bo Schou Petersen,civilingeniør M. IDA, ForebyggendeAfdeling, Københavns Brandvæsen• Brandinspektør Carsten Jensen, civilingeniørM. IDA, Forebyggende Afdeling, FrederiksbergBrandvæsen.Minielevatorer – Vejledning til bygherrenBygherrevejledningen er en hjælp til ejere af eksisterende boligejendomme,som overvejer at forbedre tilgængeligheden gennem en nyelevator.Begge vejledninger fås gratis hos GI.GI har også udgivet en vejledning om rammebetingelser for altaner.Gode altanløsninger – Praksis i udvalgte kommunerVejledningen fås ligeledes gratis ved henvendelse til GIDisse to kommuner er valgt, fordi sammenligningenviste, at de to kommuner på én gang repræsentererto forskellige indgange til problemstillingen,og samtidig har mange eksisterende beboelsesejendommeuden elevatorbetjening. Afsnittetom brandforhold tager derfor udgangspunkti den gældende praksis i disse to kommuner. Menda de beskrevne rammebetingelser er de sammei alle kommuner, vurderes det, at løsningsforslagenei denne vejledning kan anvendes helt ellerdelvist i alle landets kommuner.Afsnittet om arbejdsmiljøregler er udarbejdet isamarbejde med civilingeniør Per Juul Hansen,Arbejdstilsynet.Hvis du har spørgsmål til denne vejledning, er duvelkommen til at kontakte• GI på telefon 82 32 23 15 eller på e-mailgi@gi.dk eller• sbs på telefon 82 32 25 25 eller på e-mailsbs@sbsby.dk6

ByggetilladelseDet at etablere en elevator i en eksisterende beboelsesejendombetragtes som en tilbygning tileller en ombygning af bebyggelsen. Denne typebyggearbejder er nævnt i byggelovens § 2, og byggearbejdeter derfor omfattet af bestemmelsernei bygningsreglementet, BR-95.Bygningsreglementet indeholder en række almindeligeregler samt nogle lempeligere ombygningsbestemmelser.Denne vejledning fokuserer på bestemmelserneom brandmæssige forhold, forhold vedrørendetilgængelighed og arbejdsmiljøregler.Ansøgning om byggetilladelseDer skal altid ansøges om byggetilladelse vedetablering af elevator i eksisterende beboelsesejendomme.Arbejdet må generelt ikke sættesi gang, før der ligger en byggetilladelse fra kommunen.Byggearbejdet skal udføres i overensstemmelsemed det ansøgte og de eventuellesupplerende krav, som eventuelt fremgår af byggetilladelsen.Den kommunale byggesagsbehandling forudsætter,at alle relevante bestemmelser i bygningsreglementeter iagttaget ved ansøgningen ombyggetilladelse, medmindre andet tydeligt fremgåraf det ansøgte. Det betyder, at byggearbejdet somudgangspunkt skal udføres efter de samme reglerog bestemmelser, der gælder for nybyggeri, medmindredet fremgår tydeligt af byggetilladelsen, atder er givet dispensation, eller at det ansøgte byggearbejdeer godkendt efter bygningsreglementetslempeligere regler for ombygningsarbejder.De lempeligere regler i bygningsreglementet kankun bruges, når ombygningsarbejdet efter byggemyndighedernesskøn ellers ikke kan gennemføresuden indgribende ændringer i bebyggelsen.BR-95, kap. 1.1, stk. 3:Reglementets lempeligere bestemmelserfor ombygningsarbejder finder kunanvendelse, når ombygningsarbejdetefter Kommunalbestyrelsens skøn ellersikke kan gennemføres uden indgribendeændringer i bebyggelsen.Ansøgningen om byggetilladelse skal væreskriftlig. Relevant tegningsmateriale, som angivermålestoksforholdet, i 3 eksemplarer, skal sendesmed, og byggetilladelsen skal desuden indeholdeenhver oplysning af betydning for sagensbehandling.En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikkeer sat i gang inden 1 år fra tilladelsens dato. Detfremgår af byggelovens § 16, stk. 1.8

Type I CPÅBYGGET ELEVATOR– MELLEM ALTANERGenerelle og speciellebetingelser:• Tilgængelighed BR 4.2.1.stk. 3-5• Brandforhold:Elevatorskakt/boliger(vinkelsmitte)Altaner• Støj BR 9.2.4 stk. 2• Arbejdsmiljø BR 12.6Arbejdsmiljøregler– se side 31Type 2ELEVATOR INDBYGGETI BITRAPPERUMGenerelle og speciellebetingelser:• Tilgængelighed BR 4.2.1.stk. 3-5• Brandforhold:Hovedtrappe med brandsikkerhedsom enetrappe• Støj BR 9.2.4 stk. 2• Arbejdsmiljø BR 12.6Arbejdsmiljøregler– se side 31• Adgang til lofts- og kælderrum 12

ammebetingelserType 3ELEVATOR INDBYGGETI DURCHSICHTGenerelle og speciellebetingelser:• Tilgængelighed BR 4.2.1.stk. 3-5• Brandforhold:Elevatorskakt/trapperumRøgudluftning/slangeophalingi trapperum• Støj BR 9.2.4 stk. 2• Arbejdsmiljø BR 12.6Type 4ELEVATOR INDBYGGETI NY SKAKTGenerelle og speciellebetingelser:• Tilgængelighed BR 4.2.1.stk. 3-5• Brandforhold:Elevatorskakt/trapperum(samme brandsektion)Elevatorskakt/bolig (BS 60adskillelse)• Støj BR 9.2.4 stk. 2• Arbejdsmiljø BR 12.6• Fri bredde af trappeløb13

TilgængelighedBygningsreglementet indeholder en række bestemmelserom tilgængelighed til bygninger ogboligenheder. Formålet er at sikre handicappedeog personer med nedsat mobilitet større uafhængighed,bevægelsesfrihed og sikkerhed.Der stilles blandt andet krav til:• Niveaufri adgang til bygningen, til boligenheder(i stueetagen) og til elevator.• Trapper i fælles adgangsvej, der skal have enfri bredde på minimum 1,0 m.• Reposen foran indgangsdøre, der skal haveen størrelse på mindst 1,5 x 1,5 m.• Elevatorstol, der skal udføres minimum somKlasse I/630 (stol 110 x 140 cm), jf. DS1125.Kravene kan ikke fraviges ved nybyggeri.Ovenstående billede stammer fra en praktisk tilgængelighedstest med23 rollatorbrugere, som er gennemført i forbindelse med GrundejernesInvesteringsfonds projekt om Minielevatorer. Ved testen blev der anvendten ”mock-up” af en elevatorstol med forskydelige vægge. Testen viste,at en minielevatorstol bør have minimum 90x90 cm i indvendige mål forat kunne anvendes af rollatorbrugere generelt.Ved ombygning af eksisterende beboelsesejendommekan kravene i nødvendigt omfang fraviges,hvis den kommunale byggesagsbehandlerskønner,• at kravene ikke kan opfyldes uden indgribendeændringer i bebyggelsen, og• at bygningsreglementets lempeligere reglerfor ombygningsarbejder derfor kan anvendes.Der er ingen objektiv definition af begrebet”indgribende ændringer i bebyggelsen”, og ensammenligning viser, at der er store forskelle ipraksis for udøvelsen af skønnet i kommunerne.Erfaringsmæssigt anlægger eksempelvis FrederiksbergKommune en strammere tolkning endKøbenhavns Kommune.14

KLASSIFIKATION TIL ROLLATOR/KØRESTOLMinimumsmål for klassificering af elevator / bygning / bolig som tilgængelig for rollator- og kørestolsbrugere:Elevator Rollator KørestolIndvendige mål i stol 70 x 90 cm hvis man ikke skal vende eller bakke 110 x 140 cm(med dør i kort side)75 x 90 cm hvis man skal kunne bakke90 x 90 cm hvis man skal kunne vende *Dørbredde netto min. 70 cm 77 cmBygningMax. niveauforskel fra terræn til indgangsdør 1 trin 2,5 cmMax. hældning på rampe fra terræn til indgangsdør 1:20 1:16Dørbredde indgangsdør netto min. 70 cm 87 cmMax. niveauforskel fra indgangsdør til elevator 1 trin 0Min. reposestørrelser foran elevator 80 x 80 cm 130 x 130 cmBoligDørbredde entrédør + interne døre 70 cm 77 cmFriplads til døråbning ved håndtagside 50 cm ved indadgående dør 50 cm ved indadgående dør30 cm ved udadgående dørDørtrin entrédør + interne døre 2,5 cm 2,5 cmMinimumsbredde entré til 90° drejning 80 cm 100 cmMinimumsbredde til 180° drejning 90 cm 130 cmMinimumsmål wc/badPassagebredde foran sanitetsgenstande mv 65 cm 80 cmManøvreareal minimum diameter130 cmFriplads ved siden af wc80 cmMinimumsmål for soveværelse, friareal ud fra seng150 cmMinimumsareal opholdsrum 18 m 2KilderMarkeret med blåt:Markeret med grønt:Markeret med sort:Resultater af rollator-test udført af NIRAS A/S og sbs Århus.Fra AKB’s ”Ældreatlas – oversigt over nøglemål” – 3. udgave.Minimumskrav for kørestolsbrugere i DS-liste 14.01.2003 fra Dansk Center for Tilgængelighed.* 90x90 cm anbefales som minimum i indvendige mål i elevatorstolen, hvis denne skal kunne betjenes af rollatorbrugere generelt.16

tilgængelighedHovedtype 1AELEVATOR PÅBYGGET TIL TRAPPERUM (MELLEMREPOSE)Tilgænge -lighedPersonerRollatorKørestolBoligBygningElevator+ + ++ ? -+ ? -Elevator+ Elevator vil normalt kunne udføres med indvendigt stolmål 110 x 140 cm og dermed klassifi cerestil både rollator og kørestol.Specielle forhold (bredde og placering af vej/fortov foran bygning, vinduesplacering, ...) kan dogtale for at udføre mindre elevator, hvis bygning og/eller boliger ikke kan klassifi ceres til kørestol.Bygning?Kan kun klassifi ceres til rollator og kørestol, hvis der opsættes trappelift fra mellem- til hovedrepos.Repos-størrelsen kan være for lille til klassifi cering til kørestol.Bolig÷ - Med det meget lille wc/baderum kan boligen hverken klassifi ceres til rollator eller til kørestol.Den samlede klassifi kation af elevator, bygning og bolig viser, at der med denne elevatorplacering ogbygningstype næppe etableres rollator- og kørestolsegnede boliger – men i praksis kan elevatorenalligevel være til stor gavn for mange ældre og gangbesværede, og for mere mobile rollator-brugere.17

Hovedtype 1BELEVATOR PÅBYGGET TIL ALTANTilgænge -lighedPersonerRollatorKørestolBoligBygningElevator+ + ++ + ?+ + ?Elevator+ Elevator vil normalt kunne udføres med indvendigt stolmål 110 x 140 cm og dermed klassifi cerestil både rollator og kørestol.Specielle forhold kan dog tale for at udføre mindre elevator, hvis bygning og/eller boliger ikke kanklassifi ceres til kørestol.Bygning+ Niveaufri adgang til bolig etableres via altan.Bolig?Det meget lille wc/baderum kan hverken anvendes med rollator eller kørestol.Klassifi kationen ”?” refererer til helhedsvurderingen nedenforDen samlede klassifi kation af elevator, bygning og bolig viser, at det eneste ”svage led” her er det lillewc/baderum. I denne situation kunne det muligvis være realistisk at etablere kørestolsegnet badeværelsei boligerne. Enten i forbindelse med etablering af elevator. Eller som en mulighed der holdesåben (og eventuelt forberedes) til senere realisering.18

tilgængelighedHovedtype 3ELEVATOR INDBYGGET I TRAPPEDURCHSICHTTilgænge -lighedElevatorBygningBoligPersoner++ +Rollator++?Kørestol--?Elevator+ Elevator vil normalt kunne udføres med indvendigt stolmål større end de 90 x 90 cm der klassifi -cerer den til rollator,÷ - men ikke i fuld størrelse 110 x 140 cm til kørestol.Bygning+ Niveaufri adgang (eller max. 1 trin) fra terræn til elevator og videre til bolig kan etableres via eksisterendetrappereposer med tilstrækkelig bredde til rollator,÷ - men ikke til kørestol.Bolig?Boligen er vist med toilet uden bad – ved etablering af bad i lejligheder af denne størrelse vil dernormalt kunne opnås tilstrækkelig passagebredde både til rollator,?og til kørestol – omend en samlet vurdering af elevator, bygning og bolig ikke lægger op til atetablere kørestolsegnet badeværelse.Den samlede klassifi kation af elevator, bygning og bolig viser, at der med denne bygningstype ogelevatorplacering kan etableres rollatoregnede, men næppe kørestolsegnede boliger.21

Hovedtype 4ELEVATOR INDBYGGET I NY SKAKTTilgænge -lighedElevatorBygningBoligPersonerRollatorKørestol++-+ +? +- -Elevator+ Elevator vil normalt kunne udføres med indvendigt stolmål på de 90 x 90 cm der klassifi cerer dentil rollator,÷ - men ikke i fuld størrelse 110 x 140 cm til kørestol .Bygning?Kan kun klassifi ceres til rollator hvor der opsættes trappelift fra indgangs- til første hovedrepos.÷ - Der vil normalt ikke kunne etableres niveaufri adgang fra terræn og tilstrækkelig reposstørrelse tilklassifi cering til kørestol.Bolig+I det smalle wc/baderum kan der formentlig opnås tilstrækkelig passagebredde til rollator,?men ikke til kørestol – og ud fra en samlet vurdering af elevator, bygning og bolig forekommer detikke sandsynligt, at der vil blive etableret kørestolsegnet badeværelse.Den samlede klassifi kation af elevator, bygning og bolig viser, at der med denne bygningstype ogelevatorplacering kan etableres rollatoregnede, men næppe kørestolsegnede boliger.22

Dokumentationsrapport overde gennemførte brandsimuleringerfindes som pdf-fil påwww.gi.dk.Rapporten er udarbejdet afNiras Safety, juli 2005.at der ikke må ske brandspredning via vinduei facade til elevatorskakt og videre til trapperumi de første 30 minutter af en brand,svarende til den brandmæssige klassifikationaf dørene mellem boligenhederne og trapperum.Lette skaktkonstruktioner, sikring afbæreevne ved brand i boligenhedUnder GI’s projekt om minielevatorer er der arbejdetmed problemstillingerne ved brandpåvirkningaf påbyggede elevatorer. I den forbindelseer der gennemført simuleringer af brand i enboligenhed, og brandens temperaturpåvirkningpå de påbyggede elevatorer er blevet analysereti forhold til placering af elevatorskakt og eventuellealtaner.Analyserne er gennemført for at afdække mulighedenfor at udføre elevatorskakte i det fri somen let konstruktion i ubeskyttet stål. Resultatet afanalyserne er en angivelse af den maksimaletemperatur i elevatorskaktens stålkonstruktion tilbrug i forbindelse med dimensionering af elevatorskaktog dennes fastholdelser til facade. Det eren forudsætning, at skaktbeklædningen er udførti ubrændbare materialer eller materialer, der påanden måde er sikret tilsvarende.I analyserne er det forudsat, at nærmeste åbninger et vindue til et brandbelastet rum, idet varmepåvirkningenfra et vindue til et vådrum ellervindue til et trapperum med ubrændbar trappe(BS-30) ikke vurderes at udgøre en risiko i forholdtil skaktkonstruktionen.24

andforholdPlaceringen af skakten i simuleringerne oganalyserne er angivet i forhold til a) afstandentil vinduer i boligenhed og b) afstanden tilfacaden.bVindue modbeboelseaElevatortårnForkant afevt. altanTabel A angiver de maksimale ståltemperatureri skaktkonstruktionen ved en påbygning udenTabel AStåltemperatur uden altanaltanAfstand til vindue ab = 0 mb = 1,4 mb = 2,8 m< 0,8 m< 525 o C< 525 o C< 525 o C0,8 – 1,4 m< 525 o C< 450 o C< 275 o C1,4 – 2,0 m< 350 o C< 350 o C< 250 o C2,0 – 2,6 m< 325 o C< 325 o C< 250 o C> 2,6 m< 235 o C< 260 o C< 210 o CTabel B angiver de maksimale ståltemperatureri skaktkonstruktionen ved en påbygning medaltan (altandybde 1,4 m).Tabel B Ståltemperatur med altan (altandybde 1,4 m)Afstand til vindue a b = 0 mb = 1,4 mb = 2,8 m< 0,8 m< 525 o C< 525 o C< 525 o C0,8 – 1,4 m< 550 o C< 550 o C< 300 o C1,4 – 2,0 m< 375 o C< 375 o C< 250 o C2,0 – 2,6 m< 350 o C< 350 o C< 260 o C> 2,6 m< 250 o C< 270 o C< 210 o C25

Placeringen af skakten i simuleringerne oganalyserne er angivet i forhold til a) afstandentil vinduer i boligenhed og b) afstanden tilfacaden.bVindue modbeboelseaElevatortårnForkant afevt. altanTabel C Overfladetemperatur – beklædning uden altanAfstand til vindue a b = 0 mb = 1,4 mb = 2,8 mTabel C angiver overfladetemperaturen påskaktbeklædningen ved en påbygning udenaltan.< 0,8 m< 525 o C< 525 o C< 525 o C0,8 – 1,4 m< 450 o C< 300 o C< 275 o C1,4 – 2,0 m< 350 o C< 280 o C< 250 o C2,0 – 2,6 m< 325 o C< 275 o C< 225 o C> 2,6 m< 250 o C< 225 o C< 200 o CTabel D Overfladetemperatur – beklædning med altan (altandybde 1,4 m)Afstand til vindue a b = 0 mb = 1,4 m b = 2,8 mTabel D angiver overfladetemperaturen påskaktbeklædningen ved en påbygning medaltan (altandybde 1,4 m).< 0,8 m< 525 o C< 525 o C< 525 o C0,8 – 1,4 m< 500 o C< 400 o C< 300 o C1,4 – 2,0 m< 375 o C< 300 o C< 250 o C2,0 – 2,6 m< 350 o C< 300 o C< 250 o C> 2,6 m< 270 o C< 250 o C< 230 o C26

andforholdLette skaktkonstruktioner,sikring mod brandspredningDet er et krav ved direkte påbygning af elevatorpå eksisterende hovedtrapperum, at der udføressikring mod brandspredning fra brand i boligenhedtil trappen via elevatorskakt. Sikringen skal opretholdesi 30 minutter, svarende til den tidsmæssigeklassifikation af dørene mellem boligenhederneog trapperum.Sikringen kan foretages ved, at åbningen mellemelevator og trapperum lukkes med en klassificeretelevatordør. En traditionel F-elevatordør 30 vurderesat være tilstrækkelig. Sikringen kan i stedetforetages ved at vælge en beklædning på elevatorskakten,der bevarer sin integritet i de første 30minutter af en brand i en boligenhed.Tabel C og D viser overfladetemperaturen påskaktbeklædningen til brug ved vurdering af forskelligematerialers egnethed som skaktbeklædning.Sikring af skaktkonstruktionens modstandsstyrkeved brand i trapperum kan ske på en af følgendemåder:1. Lukning af åbninger til det fri i trapperum medbygningsdele minimum svarende til F-30.2. Trapperumssprinkling.3. Fritstående skakt med en afstand til trapperummetpå 2,5 m .Lukkes åbninger til det fri i trapperummet, vil detom udgangspunkt udløse krav om røglem i toppenaf trapperummet og eventuelt et krav om stigrøri trapperummet.ELEVATOR INDBYGGETI BITRAPPERUMBygningsreglementets almindelige bestemmelsepåbyder, at trappeløb i trapperum skal udføressom BS-konstruktion 30. Det betyder, at trappenskal være opbygget af ubrændbare materialersåsom beton, stål eller lignende materialer, der itilfælde af brand ikke bidrager til brandspredning.Lette skaktkonstruktioner, sikringaf bæreevne ved brand i trapperumVed påbygning på og omkring eksisterende hovedellerbitrapperum med trappeløb og reposer opbyggetaf træ er det et krav, at der udføres sikringmod en trapperumsbrand. En trapperumsbrand,det vil sige en brand i trapperummet, hvor trappeløbog trappereposer brænder, kan beskrivessom en såkaldt ’skorstensbrand’, der er karakteriseretved stor effekt og meget høje temperaturer.Dette brandscenarium er ikke omfattet i tabellerneA-D til vurdering temperaturpåvirkning afskaktkonstruktion og skaktbeklædning.Trappeelementerne og deres fastgørelser til selvetrapperummet skal være udført i tilpas store dimensioner,så det kan dokumenteres, at de bevarerderes bæreevne, selvom de brandpåvirkesaf en såkaldt standardbrand i 30 minutter.Langt den overvejende del af de eksisterendebeboelsesejendomme, som er opført før 1940, erudført med lejligheder, der har adgang til to trapperum;et hovedtrapperum og et bitrapperum.Typisk er trappeløb og reposer i denne type ejendommelovligt opbygget med træ som bærendekonstruktion, dog med et brandbeskyttende pudslagpå undersiden af trappeløb og trappereposer.27

Disse trapper kan brænde og vil kunne bidrage tilbrandspredning i tilfælde af brand. I værste tilfældekan der opstå en decideret trapperumsbrand,hvor selve trappen brænder, mister sinbæreevne og ikke kan anvendes som flugtvejeller adgangsvej for brandvæsenet. Disse trætrapperaccepteres ud fra forudsætning om, at allelejligheder har tilknyttet to af hinanden uafhængigetrapper. Beboerne har således altid en alternativflugtvej, og brandvæsenet altid en alternativadgangsvej.En stor del af omkostningerne ved at etablereelevator relaterer sig til selve elevatorens skaktkonstruktion.Derfor er det i ejendomme med totrapperum umiddelbart oplagt at nedlægge bitrappenog anvende dette trapperum som skaktkonstruktion.Vælger man denne løsning, vil det efter de almindeligeregler i bygningsreglementet betyde, athovedtrappen, hvis den er af træ, skal erstattesmed en ny trappe, der kan klassificeres som BSkonstruktion30. En sådan udskiftning er ofteforbundet med en omkostning i samme størrelsesordensom selve elevatoretableringen. Dertilkommer, at bitrappen ofte er den eneste adgangsmulighedtil kælder og udnyttelige loftrum. Nedlæggelseaf bitrappen vil derfor udløse krav omen alternativ adgang til disse områder.Alternativ udformningKommunalbestyrelsen (byggemyndigheden) kanefter byggelovens § 22 give dispensation fra enalmindelig bestemmelse, når det skønnes atkunne forenes med de hensyn, der ligger bag denpågældende bestemmelse. De fleste kommuner28

andforholdhar udarbejdet egne kommunale retningslinier forbrandsikring af hovedtrapper af træ ved nedlæggelseaf bitrapperum og anvendelse af arealet tilandet formål, fx indretning af badeværelser iforbindelse med byfornyelsesarbejder.I afsnittet nedenfor er beskrevet et forslag tilbrandsikring af hovedtrapper af træ som et alternativtil bygningsreglementets almindelige bestemmelser.Forslaget baserer sig på trapperumssprinkling.Erfaringer viser, at en ejendom i fire etager medto opgange kan spare ca. 700.000 kr. i håndværkerudgifterekskl. moms (2004-priser) ved atrenovere og sprinkle en hovedtrappe i stedet forat udskifte trappeløbet med en ny BS-trappe.Forslag vil som hovedregel kunne godkendes iKøbenhavns og Frederiksberg kommuner, mendet anbefales at man kontakter den lokale byggemyndighedfor at få en forhåndstilkendegivelseog i øvrigt forhører sig, om kommunen eventuelthar lempeligere regler end beskrevet.Brandsikring ved hjælpaf trapperumssprinklingGældende for København og Frederiksberg Kommuner.Københavns og Frederiksberg kommuner accepterersom udgangspunkt, at den eksisterendehovedtrappe brandsikres ved hjælp af trapperumssprinklingsom et alternativ til bygningsreglementetsalmindelige bestemmelser om at udskifteen eksisterende hovedtrappe i træ med enBS-30 trappe, når man nedlægger bitrappen.Godkendelsen sker på følgende betingelser:1. Trapperumssprinklingen skal udføres i overensstemmelsemed DBI forskrift 251, kap. 1100.2. Døre mellem boligenheder og hovedtrapperumskal være udført som mindst BD-dør30M, medmindre der udføres afskærendesprinkler i boligenheden.3. Alle boligenheder skal have minimum énredningsåbning, som vender mod brandredningsareal.4. Hovedtrapperum skal udgøre selvstændigbrandsektion, med vægge mindst som BSbygningsdel60 eller BD-bygningsdel 90.5. Døre mellem hovedtrapperumtrapperum ogpulterrumsloft og lignende skal være mindstBD-dør 60.6. Der må ikke være gasinstallation, elinstallationeri træskabe eller skabe/depotrum i hovedtrapperummet.7. Der skal være trappeadgang til og flugtvej frakælderetage og udnyttelig loftetage.Ligger gulvniveauet i øverste etage mere end9,6 meter over terræn skærpes betingelsernefor godkendelsen:8. Døre mellem boligenheder og hovedtrapperumskal være udført som mindst BD-dør30M samtidig med, at der udføres afskærendesprinkler i boligenheden.9. Alle boligenheder skal udføres med røgalarmanlæg,som er tilsluttet strømforsyningen ogmed batteribackup, udført efter bygningsreglementetBR-95 bestemmelser om røgalarmanlægi boliger (anvendelseskategori 4).10. Eventuelle døre og andre åbninger til kælderlukkes svarende til BS-konstruktion 60, medmindreadgangen til kælder sker via luftsluse.29

Den beskrevne brandsikring ved hjælp af trapperumssprinklingkræver en godkendelse i forholdtil bygningsreglementets almindelige bestemmelser.Muligheden og forudsætningerne for atfå en godkendelse vil derfor blive baseret på enkonkret vurdering i det enkelte tilfælde, herunderom trappen giver adgang til erhvervslejemål.TrapperumssprinklingTrapperumssprinkling baserer sig på bygningensalmindelige vandforsyning.Kravene til vandforsyningen afhænger af størrelsenpå trapperummet og varierer fra anlæg tilanlæg, men typisk forudsættes en vandforsyning,der er i stand til at levere 250-350 l/min (ved 3bar) udover det normale vandforbrug. I områdermed en begrænset vandforsyning kan sprinklingbaseret på lavtrykstågeanlæg i trapperummetovervejes som et alternativ til traditionel trapperumssprinkling,da kravet til vandforsyning ermindre for disse anlæg.Prisen for trapperumssprinkling varierer i forholdtil udformning af trapperum, kapaciteten af deneksisterende vandforsyning osv., men kan erfaringsmæssigtanslås til 120.000-180.000 kr. forét trapperum og 40.000-50.000 kr. (2004-priser)for efterfølgende trapperum, der kobles til sammesprinklerinstallation.1. Hovedtrapperum skal udgøre en selvstændigbrandsektion med vægge mindst som BSbygningsdel60 eller BD-bygningsdel 90.2. Døre mellem boligenheder og hovedtrapperumudføres mindst som BD-dør 30M.3. Døre mellem hovedtrapperum og pulterrumsloftog lignende samt døre til erhvervslejemål> 150 m 2 skal være mindst BD-døre60.4. Overflader i hovedtrapperummet skal væreklasse 1.5. Eventuelle brandbare vægpaneler i hovedtrapperummetskal fjernes.6. Hovedtrapperummet skal forsynes med røgalarmanlægtilsluttet strømforsyningen ogmed batteribackup. De enkelte røgalarmerskal serieforbindes. Røgalarmanlæg skaljævnligt kontrolleres og vedligeholdes.7. Samtlige lejligheder, eventuelle enkeltværelserog erhvervslejemål skal have forskriftsmæssigeredningsåbninger, der vender modbrandredningsareal.8. Eventuelle døre og andre åbninger til kælderlukkes svarende til BS-konstruktion 60, medmindreadgangen til kælder sker via luftsluse.9. Der må ikke være gasinstallation, elinstallationeri træskabe eller skabe/depotrum i hovedtrapperummet.10. Der skal være trappeadgang til og flugtvej frakælderetage og udnyttelig loftetage.Brandsikring af trapperumGældende for Frederiksberg KommuneFrederiksberg Kommune vil desuden kunne accepterenedlæggelse af bitrapperum uden trapperumssprinklingpå disse betingelser:30

arbejdsmiljøArbejdsmiljøreglerRedningsrumDe gældende regler for indretning af elevatorerbeskriver nøje fastlagte sikkerhedsmæssige kravtil størrelsen af redningsrum henholdsvis over ogunder elevatorstolen, når elevatorstolen er i sineabsolut yderste stillinger.Enkelte elevatorleverandører har fået et bemyndigetorgans accept af sådanne sikkerhedsanordningeri form af en typeafprøvningsattest for enelevator til opstilling uden naturlige redningsrum.Der skal dog altid søges om dispensation hosArbejdstilsynet.Hvis der skal etableres en elevator i en eksisterendebygning, og det i praksis rent fysisk ikke kanlade sig gøre at tilvejebringe den lovbefaledetophøjde eller grubedybde og således ikke pånaturlig måde kan tilvejebringes de krævederedningsrum, kan der søges om dispensation frakravene hos Arbejdstilsynet.En dispensation fra kravene til redningsrum vilaltid være betinget af, at der etableres særligesikkerhedsanordninger, som på anden måde kanskabe en tilsvarende sikkerhed for elevatormontøreni forbindelse med service, eftersyn og reparationaf elevatoren.AdgangsvejeFlere af de elevatorplaceringer, som er vist idenne vejledning, opfylder ikke umiddelbart degældende regler om adgangsforhold til elevatorersladesteder (skaktdøre). De gældende regler ogde forhold, som man skal være særligt opmærksompå ved valg af elevatortype og de i vejledningenviste placeringsmuligheder, er nærmerebeskrevet i det følgende.Som udgangspunkt skal alle elevatorer opfyldekravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 996af 16. december 1997 (BKG 996) om indretningDe særlige sikkerhedsanordninger udføres somen kombination af en elektrisk og mekanisk spærring,som ved brug sikrer elevatormontørensredningsrum. En standard med beskrivelse af desærlige sikkerhedsanordninger er under udarbejdelse.Det er kun Arbejdstilsynet, der som myndighedpå området kan give tilladelse til brug afsærlige sikkerhedsanordninger.BKG 996, § 5, stk. 1:Ved ethvert elevatoranlæg, skal der tilalle steder, hvortil adgang udefra ernødvendig for eftersyn, vedligeholdelse,reparation eller nødbetjening såsomspilrum, pumperum, apparat- og tovskiverum,eventuelle smøre- og eftersynssteder,eventuelt hastighedsbegrænserosv., fra offentligt tilgængeligt områdevære farefri og bekvemme adgangsveje,som har belysning svarende tilgældende Dansk Standard og ikke harpassage gennem private rum.”31

af elevatorer m.v., herunder bl.a. § 5, stk. 1 omadgangsveje. Ifølge disse krav skal elevatormontørenhave adgang til alle ladesteder (skaktdøre),elevatorskakten og drivmaskineriet inkl. styreskabetuden at passere private rum (fx en lejlighed).Såfremt ovennævnte krav til elevatoranlæggetsadgangsveje af en eller flere grunde ikke kanopfyldes, skal der – forinden elevatoren opstilles– søges om dispensation fra gældende regler.I praksis kan der fx opstå problemer, når man iforbindelse med modernisering af eksisterendeejendomme ønsker at erstatte ejendommensbagtrappe med en elevator eller placere en elevatorlangs bygningens altaner. I disse situationervil de hidtidige trappereposer henholdsvis altanerneudgøre elevatorens ladesteder, hvorfra derkun er adgang til skaktdøren og til døre ind tilprivate lejligheder. For en elevatormontør er der idisse tilfælde kun offentlig adgang til skaktdørenefra selve elevatorstolen – vel at mærke underforudsætning af, at elevatoren kan køre.Hvis indespærrede personer fra en fastsiddendeelevatorstol skal reddes ud på en etage, kanelevatormontøren dels ikke komme til ladestedetfor at åbne dørene, dels vil de befriede personerikke kunne komme væk fra ladestedet uden atpassere gennem private rum.EksemplerEn hydraulisk eller tov-hydraulisk elevator vil inødstilfælde normalt kunne nødsænkes til nedersteladested, og indespærrede personer vil herkunne lukkes ud af stolen. En tovbåren elevator32

REFERENCER1. Bygningsreglementet BR-95, med tillæg2. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri,Erhvervs- og Boligstyrelsen, april 20043. Information om brandteknisk dimensionering,Erhvervs- og Boligstyrelsen, april 20044. Forskrift 251, Automatisk sprinkleranlæg, kapitel1100, trapperumssprinkling, DanskBrand- og sikringsteknisk institut,5. Dokumentationsrapport om brandsimuleringeraf påbygningsløsninger, Niras Safety, juli2005.6. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 996 af 16.december 1997 om indretning af elevatorer*7. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 509 af 18.juni 1997 om anvendelse af elevatorer**) Arbejdstilsynets bekendtgørelser kan læsesog kopieres fra www.at.dk34

GIGrundejernes Investeringsfond (GI) er en selvejende institution, der hjælper medbygningsvedligeholdelse og -forbedring i private udlejningsejendomme i Danmark.GI administrerer den andel af huslejen, der er øremærket til disse formål. GI tilbyderogså attraktive lån til samme formål.GI har igangsat en lang række projekterer, der skal udvikle bedre og billigere metoderog produkter til bygningsvedligeholdelse og -forbedring. Det er GI’s overordnede formålat medvirke til at skabe bedre boliger, bygninger og byer i Danmark.GI har to ”datterselskaber,” Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB)og sbs, der har samme overordnede formål som GI. BvB gennemfører eftersyn afbyfornyede ejendomme, yder økonomisk støtte til udbedring af byggeskader ogformidler byggetekniske erfaringer. sbs tilbyder tværfaglig rådgivning og projektledelseinden for byggeri og byudvikling. sbs styrer en række af de udviklingsprojekter, som GIog BvB har igangsat.Yderligere information: 82 32 23 00 / www.gi.dk

www.gi.dk Ny Kongensgade 151472 København KTelefon 82 32 23 00Telefax 82 32 23 01E-mail gi@gi.dkBispegården, Fredensgade 368000 Århus CTelefon 82 32 26 00Telefax 82 32 26 01E-mail aarhus@gi.dk