Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong>for AkuthjælpAMK - vagtcentralernes værktøj for disponeringaf præhospitale ressourcerVersion 1.2 - revideret april 2011
<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
IndholdsfortegnelseOm brug af <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong>00 Startkort01 Bevidstløs voksen (fra pubertet)02 Bevidstløst barn (under pubertet)03 Fremmedlegeme i luftvejene04 Katastrofe - Storulykke05 Bestilt opgave (rekvireret af sundhedspersonale)06 Uafklaret problem07 Allergisk reaktion08 Blødning - ikke traumatisk09 Brandskade - elektrisk skade10 Brystsmerter - hjertesygdom11 Diabetes12 Drukning13 Dykkerulykke14 Dyrebid - insektstik15 Feber16 Forgiftning hos børn17 Fødsel19 Hovedpine20 Hud og udslæt21 Hypotermi - Hypertermi22 Kemikalier - gasser23 Krampeanfald24 Mavesmerter - rygsmerter25 Mulig dødsfald - vuggedød26 Nedsat bevidsthed - lammelser27 Psykiatri - suicidal28 Vejrtrækningsproblemer29 Alkohol-forgiftning-overdosis30 Sygt barn31 Sår - knoglebrud - småskader32 Trafikulykke33 Ulykker34 Urinveje35 Vold - mishandling36 Øre - næse - hals37 Øje18 Gynækologi - svangerskab
Forord<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp er et medicinsk beslutningsstøtte-værktøjtil brug for hensigtsmæssigkriterie-baseret disponering, respons og rådgivningaf sundhedsfaglige resourcer (eng.: Criteria BasedDispatch), og er en direkte oversættelse af Norsk<strong>Indeks</strong> for Medicinsk Nødhjelp ver. 3, tilpasset tildansk sprog, dansk akutmedicinsk praksis og danskeforhold. I <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> version 1.2 er en mængdetryk- og stavefejl rettet, vejledninger i basal genoplivningfor voksne og børn er opdateret, nye afsnitom brugen af <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> er tilføjet og mindrefaglige justeringer af indholdet er indført. Titlen erændret til <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp.Kriterier, tekst og indhold er i videst mulig omfangfastholdt for på bedst mulig måde at kunne udnyttede ca. 15 års erfaringer man har gjort med brugenaf <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp i Norge, og for i fremtidenbedst mulig at kunne sammenligne brugen af indeks iDanmark med norske og andre brugere af indeks.Kriterie-baseret disponering af sundhedsfaglige resourcer(eng.: Criteria Based Dispatch) blev udvikleti USA i slutningen af 1980’erne. Et medicinsk vejledningssystemudviklet af dr. Mickey Eisenberg oghans stab for ambulancetjenesten i King County-Seattleblev et forbillede ved udviklingen af den førsteudgave af Norsk indeks for medicinsk nødhjælp somkom i 1994 efter initiativ fra Lærdals fond for akutmedicin- “The Laerdal Foundation for AcuteMedicine” - i samarbejd med den norske “Legeforeningen”.Norsk <strong>Indeks</strong> for Medicinsk Nødhjelp errevideret i 1999 og igen i 2009, udfra ønsker om atgøre det mere brugervenligt, og tilpasset til dagensakutmedicinske praksis.Norsk <strong>Indeks</strong> for Medicinsk Nødhjelp har dannet“skole” for udvikling af tilsvarende <strong>Indeks</strong> i mangelande, bla. Sverige, Finland, Holland mf. og det varnaturligt at benytte Norsk <strong>Indeks</strong> for Medicinsk Nødhjelpsom model og udgangspunkt for tilsvarende<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp.Rettighederne til Norsk <strong>Indeks</strong> for MedicinskNødhjelp, og alle afledte oversættelser mv. ejes afLærdals fond for akut-medicin, og kan ikke videregives.Tilblivelsen af og videreudviklingen af Norsk<strong>Indeks</strong> for Medicinsk Nødhjelp har fra starten, bådehos Dr. Eisenberg og Lærdals fond for akut-medicin,været baseret på en ikke-kommerciel, “non-profit”filosofi, og alle oversættelser mv. forpligter at videreføredenne model. Formålet med at udbrede <strong>Indeks</strong>er ene og alene at udvikle det bedste hjælpemiddeltil hurtigt og korrekt at kunne disponere de rigtigeresourcer til syge og tilskadekomne.<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
IndledningDen akutmedicinske redningskædeForudsætningen for at syge og tilskadekomne skalog kan få rigtig hjælp indenfor nødvendig tid når dethaster kræver et godt tilrettelagt og velorganiseretsamspil mellem alle de aktører der indgår i den akutmedicinskeredningskæde, herunder:- Indringer: Medborgere der observerer patienter medakut sygdom eller tilskadekomst og som alarmerersundhedsberedskabet.- Fælles nødnummer 1-1-2- 112-Alarmcentralen viderestiller opkald angåendesygdom og tilskadekomst til AMK-vagtcentralerne.- AMK-Vagtcentralen, der efter sundhedsfagligvurdering af opkaldet, varetager disponeringen afrelevant køretøj/resource/hjælp mv.- Præhospital behandling, der omfatter den behandlingder ydes før patienten ankommer til etsygehus, herunder også rådgivning til medborgereom behandling at patienter med akut sygdom ellertilskadekomst.- Ambulancekørsel/-transport, der omfatter den isituationen optimale måde at transportere patiententil relevant sygehus inkl. relevant følgepersonale.Målsætningen for den medicinske nødmeldetjenesteer at sikre borgerne får umiddelbar kontakt medsundhedsberedskabet i nødsituationer. En henvendelseskal uden mellemled eller forsinkelse håndteres efterfagmedicinske vurderinger og prioriteringer. Nødmeldetjenestenskal sikre at anmelder tilbydes instruktioneller råd som kan øge muligheten for effektiv førstehjælpog egenomsorg. Målet er at hindre unødig tidstabnår det haster samt sikre optimal brug af ressourcer, atdet udførte skal være sporbart og godt dokumenteret ogunder kontinuerlig kvalitetsudvikling.Den Medicinske nødmeldetjeneste:Den medicinske nødmeldetjeneste (omfattende112-alarmcentral og AMK/vagtcentral) er knudepunkteti det kommunikationsnet der binder dem der harbehov for hjælp sammen med dem som yder hjælp.Det formelle grundlag for denne tjeneste er beskreveti Bekendtgørelse 977 af 2006, “Bekendtgørelse omplanlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitaleberedskab samt uddannelse af ambulanceuddannelsemv.”VagtcentralNødmeldetjenesten skal bygge på et princip om atmodtagning og opfølgning af medicinsk nødmelding eren medicinsk fagopgave som skal varetages af sundhedsvæsenet.Det faglige grundlag styrker mulighedenfor udvikling af fælles forståelse og holdninger, rigtigbrug af kompetence, og effektiv samhandling.
Disponerings-værktøj - <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> forAkuthjælpDet er i borgernes interesse, at den sundhedsfagligedisponering på alarmcentralen sker hurtigt og kvalificeret.Kvaliteten i denne disponering kan forbedres medet disponeringsværktøj. Et disponeringsværktøj er endetaljeret instruks, der vejleder alarmoperatøren i, atstille de relevante spørgsmål og som samtidig angiverdet tilhørende udrykningsrespons afhængig af svar. Etdisponeringsværktøj giver samtidig alarmoperatørenpræcise instrukser om råd og vejledning, der skal givestil borgeren afhængig af situationen. <strong>Indeks</strong>et kan endvideretjene som grundlag for udviklingen af en fællesbrug af begreber, og norm for god faglig standard inødmeldetjenesten.<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> er et hjælpemiddel for kriteriebaseretrespons og rådgivning, baseret på medicinsk konsensusom sammenhængen mellem symptomer, problemer,hændelser, skademekanismer og medicinsk hastegradog hjælpeniveau. Den er endvidere et godt hjælpemiddelfor vagtlæger og andre akutmedicinske hjælpere.Bogen giver et godt grundlag for effektiv samhandling.<strong>Dansk</strong> indeks angiver en standard metodik for:• Indhentning af information og kommunikationmed indringer• Rådgiving, instruktion og vejledning i akutmedicinskesituationer• Fastsættelse af hastegrad og responsmønster(regionale forskelle kan have indflydelse på hvilkeresponstyper der er tilgængelige)<strong>Dansk</strong> indeks indeholder en detaljeret beskrivelse afsammenhængen mellem forskellige kriterier (situation,problem, symptom og lignende), graden af hast oganbefalet respons.<strong>Dansk</strong> indeks er ikke noget facit, men et godt hjælpemiddelfor den medicinske operatør i opgaven med athåndtere henvendelser om akutmedicinsk bistand.Redaktionsgruppen håber at <strong>Dansk</strong> indeks for Akuthjælpkan bidrage til at aktørerne i den danske nødmeldetjenestelettere skal kunne yde patienter hjælp på enfaglig forsvarlig måde, på rette niveau og til rette tid.Erika Frischknecht Christensen, Præhospital leder,<strong>Region</strong> MidtPoul Hansen, Præhospital leder, <strong>Region</strong> NordTorsten Lang-Jensen, Præhospital leder, <strong>Region</strong> SydPoul Kristensen, Præhospital leder, <strong>Region</strong> SjællandFreddy Lippert, Præhospital leder, <strong>Region</strong> HovedstadenLars Knudsen, leder af redaktionsgruppen for1. udgaveMikkel S. Andersen, indsamling af ændringsforslag tilrevidering af version 1.2.Layout: Kommunikationsafdelingen,Aarhus Universitetshospital. 2011<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
Om start<strong>Dansk</strong> indeks for Akuthjælp er bygget op med en faststruktur der forudsætter et givent handlingsmønster forat kunne;1. Genkende det indringede problem og vælge ét bestemtaf de 37 mulige opslag.2. Vælge det første passende kriterium (ud fra symptomer,tegn og hændelse) for hastegrad (A-E).3. Iværksætte et defineret respons (aktuelle tiltag), somer bestemt af problemtypen samt hastegraden.Hvorfor starte med StartStartskemaet tilbyder et mønster til at kunne indhente relevanteoplysninger og information, for at kunne håndtere enhenvendelse på mest optimale måde i forhold til <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong>.Relevant information kommer ofte spontant fra indringer, mendet kan også være nødvendigt at stille yderligere spørgsmålfor at sikre den information der skal til, for at kunne kommefrem til det aktuelle kriterium.Start fra toppen af startskemaet og dokumenter fortløbende.Brug startskemaet i den indledende samtale med indringer,til du er i stand til enten at iværksætte et respons, eller gåvidere til et aktuelt opslag og fortsætte derfra.På denne måde opnår du hurtigt den fornødne informationder er nødvendig for en optimal håndtering af henvendelsen.CPR. Inden forbindelsen til indringer afbrydes skal dusørge for, om muligt, at få patientens CPR-nr.Det kan bl.a. bruges til:- Opslag i fælles medicinkort- Vigtigt for kvalitetssikring og forskningsarbejde- Kan bruges ifm. den (kommende) elektroniske ambulancejournalFå et overblik over indholdsfortegnelsenFor at spare tid og have muligheden for at vælge så korrektet opslag som muligt, bør du have dannet dig et godt overblikover indholdsfortegnelsen. Derved bliver du i stand at opnårelevante tanker om et aktuelt opslag, allerede mens indringeroplyser om problematikken på skadestedet.Kommunikationsproblemer i indledningsfasenEn række forhold kan gøre det nødvendigt at udtænke løsningsforslagi den enkelte situation:1. Indringer befinder sig et andet sted end patientenDette kan skyldes manglende mobildækning eller manglendetelefon hvor patienten befinder sig, eller at patientenhar bedt indringer om at anmelde situationen til AMK-vagtcentralen.Det vigtigste i sådan en situation er hurtigt at få den nøjagtigestedsangivelse for hvor patienten er, i tilfælde af at situationenkræver respons fra AMK-vagtcentralen.2. Indringer taler ikke <strong>Dansk</strong>Find ud af om indringer taler og forstår Engelsk.Ved tvivl om hastegrad, vælg en rød respons.3. Indringer er uklar eller påvirketTag kommandoen. Gentag spørgsmålene hvis det er nødvendigt.Forsøg at opfatte/forstå problematikken bedst muligt.Vurder den videre opfølgning. Ved tvivl om hastegrad,vælg en rød respons.4. Indringer er et barnTal tydeligt. Spørg om der er voksne til stede. Stil enkeltespørgsmål og spørg om hvad der er galt. Vurder den videreopfølgning. Ved tvivl om hastegrad, vælg en rød respons.5. Forbindelsen afbrydesBeslut dig for om du mener at opkaldet blev afbrudt pga etteknisk problem eller om indringer frivilligt afsluttede opkaldet.Få evt. teknisk assistance. Vent på at indringer ringertilbage, hvis du ikke har adresse eller telefonnummer.6. Mistanke om en farlig situation på indringerslokalisationSpørg om den eventuelle risiko/trussel. Lyt kreativt hvis indringerantyder at der er fare på færde, uden at kunne sige detdirekte. Ved tvivl om hastegrad, vælg en rød respons.Vær hurtig til at bede om hjælp fra et andet relevant nødhjælpsorgan ( Politi eller Brand), hvis du mistænker atder foreligger en farlig situation på lokaliteten. Et muligtfarligt skadested/ gerningssted skal sikres af Politi indensundhedsfaglig personel går ind i situationen. Følg denlokale procedure til videre håndtering af henvendelsen.7. Indringer skulle have talt med Politi eller BrandSig til indringer at du sætter samtalen over til rette institution.Bliv hængende på medlyt til samtalen er det rette sted. Laderdet sig teknisk ikke gøre, skal de ringe 1-1-2 igen.8. Indringers telefon har/ har ikke medhør/højttaler,og instruktion i livreddende førstehjælp udføres af indringerselv.Spørg om telefonen har medhør eller højttaler og bed i såfald om at den bliver slået til. Dette sparer tid idet indringerhele tiden har begge hænder fri til at hjælpe patienten. Hartelefonen ikke højttaler må den lægges ned og tages op igenefter hver instruktion. Husk at bede indringer om at kommetilbage til telefonen.9. Telefonen kan ikke flyttes til der hvor patienten er ogførstehjælpsinstruktion behøves.Er patienten et barn kan du bede om at barnet bringes så tætpå telefonen som muligt.Hvis ikke må du spørge om der er en anden person der kangive førstehjælp efter den instruktion du giver til indringer.Det må så råbes videre til førstehjælperen der er ved patienten.Er der ikke andre der kan hjælpe må du give så megetinformation til indringer som du tror han kan forstå og huske,lade ham hjælpe patienten og derefter komme tilbage til telefonen.10. Vigtige oplysninger mangler.Forsøg at skaffe flere oplysninger et andet sted fra, eller pået senere tidspunkt. Ved tvivl om hastegraden tages kontaktmed AMK-lægen om den videre håndtering af henvendelsen,eller vælg en rød respons.11. Problemet forbliver uklartBrug opslag 06, Uafklaret Problem i <strong>Indeks</strong>, til håndtering afhenvendelsen.<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
1.Fortæl indringer hvem de harringet til og i hvilken region,således at misforståelser undgås.-Hvornår de kan forventeat ambulancen er fremmeStart2.Hvis en kort og klar fremstillingaf problemet afsløreret oplagt og akut behov forhjælp, skal rød respons straksiværksættes.Giv altid indringer besked om:- At holde forbindelsen- At der bliver sendt hjælpmed det samme- Hvornår de kan forvente atambulancen er fremme00 Startkort3.Hvis patienten selv kan tale,forsøg da, om muligt, at taledirekte med patienten i telefonen.Ved sikkert krampeanfaldeller sandsynligt dødsfald vildet være unaturligt og upassendeat spørge om pt. ervågen og i stand til at tale.AMK-vagtcentralHVAD er problemet?Afbryd ikke en kort og klar fremstilling.er pt. VågeN og i stand til at tale ?Ved ikkeNejNejMistanke om akut livstruendesygdom, livstruende skade,alvorlig ulykke?JaHvis relevant:Hvornår opstod problemet?Hvor gammel er patientenca.?Hvis tid:Hvad er patientens navn?Hvad er dit navn?ReAgeReR på tilråbog forsigtig rusken?JaNejJaHvis oplagthastegrad AKUT,Iværksæt rød responsIværksæt rød responsIværksæt rød responsAktuelt opslagBed om at komme til at tale direkte med patienten i telefonen, om muligtAktuelt opslagAktuelt opslag01/02 BevidstløsAktuelt opslag4.Der kan være flere grunde tilat du ikke kan få at vide ompatienten er vågen og kantale. Indringer kan være:- Et lille barn- Anden sproglig oprindelse- Beruset eller påvirket afstoffer- Befinder sig et andet stedend hvor patienten er.5.Hvis du ud fra indringersoplysninger er sikker på atpatienten er vågen og i standtil at tale, kan du bede om tillægsoplysningerfør du går tildet aktuelle opslag til viderebehandlingaf henvendelsen.Skaf flere oplysningerindenfor rimelig tid hvis muligt.Ikke muligIværksæt formodet relevant respons.Hvis tid, konferer med AMK-læge om viderehåndtering af hændelsen.Når flere oplysningerAktuelt opslag6.Hvis du eller indringer ikkeer sikker på om patienten ervågen og i stand til at tale ogdu har mistanke om en livstruendesygdom, skade ellerulykke, skal du iværksætte enrød respons.7.Hvis det ikke er muligt atfremskaffe yderligere relevanteoplysninger indenfor etrimeligt tidsrum, skal AMKlægekontaktes med henblikpå yderligere håndtering afhenvendelsen.
Om standardopslagLed igennem rækken af kriterier, fra toppenKriterie listen er en checkliste som følger ”ABC” systematikkenfor vitale funktioner (bevidsthed, luftveje, respirationog cirkulation)De mest akutte og tids kritiske kriterier står øverst i listen.Lad nu ” blik og tanke” glide fra toppen og ned over listenpå en systematisk måde. For hvert enkelt kriterium spørgerdu dig selv: ”stemmer?” eller ”stemmer ikke?” Brugde informationer du har/får fra indringer til at besvarespørgsmålet. Kommer du til et kriterie hvor du ikke harnok oplysninger til at kunne besvare spørgsmålet, skaldet omformuleres til et spørgsmål som stilles til indringer.Kriterierne er udformet sådan at de let kan omformulerestil et spørgsmål.Find det rigtige kriterium og hastegradDet første kriterium som stemmer med det du alleredeved, eller som bekræftes af indringer gennem de spørgsmåldu stiller, definerer hastegraden A/RØD (akut), B/ORANGE (haster), C/GUL (mindre hastende), D/GRØN(liggende, ikke ambulancekrævende), E/BLÅ (andet, herundertaxa, godt råd, vagtlæge mm.) og skal dokumenteresmed kriterium nummeret.Følger du ikke denne systematiske fremgangsmåde medat udelukke kriterier fra toppen, men vælger at starte søgningenmidt i rækken af kriterier, øges faren for at vælgeet kriterium og en hastegrad der er lavere end det situationenegentlig kræver.Iværksæt ResponsResponsen iværksættes på baggrund af den valgte hastegrad.Responsen skal tilpasses de lokale forhold, tilgængeligeressourcer med deres kvalifikationer og udstyr,geografien samt vejrforhold.1.Efter indhentning af nøgleinformationfra START, føresdu til et nummer og navngivetopslag.2.Et andet opslag end det duhar valgt kan være mere relevant.Fortsæt evt. til det.3.Med oplysninger fra START imente, skal du nu lede efteret gyldig kriterium. Start fratoppen af kolonnen. Spørgdig selv ; ” Passer” / ” Passerikke” ?Har du ikke allerede oplysningernok til at kunne afgørehvilket kriterium der passer,skal du stille tillægsspørgsmål.Tag udgangspunkt i kriterierneog vend dem til et spørgsmål.4.Det første kriterium der passerpå situationen dokumenteresmed kriterium nummer.28 VejrtrækningsproblemerA - AkutB - HasterC - PlanlagteD - Liggende transportE - Alm.kriterierFremmedlegeme: Se 03 FremmedlegemeHjertesvigt: Se 10 Brystsmerter - hjertesygdomKrampeanfald: Se 23 KrampeanfaldOverdose: Se 30 Beruselse - overdoseHyperventilationsanfald: Se 28 PsykiatriBørn: Se 30 Sygt barnA.28.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 3 A.28.02 Kan næsten ikke at trække vejret. 1.2.3.4 A.28.03 Kan næsten ikke snakke sammenhængende. 1.2.3.4 A.28.04 Har høj feber og kan næsten ikke synke. 1.2.3.4 A.28.05 Er fortsat vågen, men er lige ved at besvime. 1.2.3.4 A.28.06 Skade og vejrtrækningsproblemer. 6 A.28.07 Brystsmerter og vejrtrækningsproblemer. 1.2.3. 4.7A.28.08 “Kogen” i brystet og vejrtrækningsproblemer. 1.3.4.7 A.28.09 Bleg og klam. 1.3.4 A.28.10 Nylig opereret og pludselig fået vejrtrækningsproblem. 1 A.28.11 Langvarig sengeleje og pludselig fået vejrtrækningsproblemer.1 A.28.12 Nylig gjennomgået fødsel. Pludselig fået vejrtrækningsproblemer.1 B.28.01 Barn som hoster hele tiden. Virker slapt og medtaget. 1.5 B.28.02 Har kendt astma eller anden lungesygdom og bliver 1 hurtigt værre trods medicin.C.28.01 Vejrtrækningsproblemer, men virker ikke udmattet. 1 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!E.28.01 Feber og hoste, men virker ikke medtaget. 8 E.28.02 Hurtig vejrtrækning, følelse af ikke at få luft, angst og 9 prikken rundt om munden eller i fingrene hos ung, ellersfrisk pt.E.28.03 Har lidt vanskelig ved at trække vejret, men virker ikkemedtaget.5 rÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterSygeplejerske1. hjælperresspons5.Ved RØD respons skal dustraks give indringer beskedom at:• Holde forbindelsen.• Der er hjælp på vej i form afambulance og evt. læge.• Hvornår hjælpen ca. erfremme.DANSK INDEKS for medicinsk nødhjælp - Rev. 1.0<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
Indhent yderligere information fra resterende kriterierIndhent yderligere information ved at lade ”blik og tanke”glide henover de resterende kriterier. Spørg udelukkendeom noget du ikke allerede er blevet informeret om. Brugde resterende kriterier der passer på situationen til at findeflere relevante råd.Stil relevante tillægsspørgsmålDu kan ligeledes indhente yderligere information ved atstille relevante tillægsspørgsmål. I akutte situationer børdu vente med tillægsspørgsmålene til du har givet demest nødvendige råd til indringer.Yderligere fordele af den indhentede tillægsinformationUd fra den information som du indhenter ved at gå igennemrækken af de resterende kriterier samt tillægsspørgsmålene,kan du få et bedre grundlag for at vurderehvordan du skal håndterer henvendelsen indenfor denfastsatte hastegrad. Desuden kan tillægs informationenvære afgørende for om responset skal vurderes af AMKlæge eller om den skal op - eller nedgraderes.Giv råd til indringerTil det valgte kriterium samt til de resterende kriterier derpasser til den givne situation, findes der nummereredeanbefalede råd der kan gives til indringer. Hvis de anbefalederåd, ud fra de oplysninger du allerede har eller iforhold til de givne omstændigheder ikke er anvendelige,skal de heller ikke gives.28tillÆGsspØrGsmÅlrÅD til anmelDertips til sunDheDspersonel6.Ud over indringers oplysninger,får du yderligere nyttigeoplysninger ved at gennemgåalle kriterierne, både desom kommer før og efter detkriterium du i udgangspunktethar valgt at afgive et responsfra. Tillægsspørgsmålene vilendvidere være en hjælp til atkunne:• Give indringer nyttige råd.• Tilpasse responset til defaktiske forhold.• Opdatere reddere samtakutlægebil om patientenstilstand.• Vurdere om AMK læge ellerberedskabs - AMK skalaktiveres.7.Der er knyttet et eller flere rådtil hvert enkelt kriterium, vedhjælp af et nummer. Virker detoplagt ud fra de givne omstændighederat de angivneråd ikke er aktuelle, skal deheller ikke gives.SituationenHvor længe har dette stået på? Begyndtedet pludselig? Har det udviklet sig over tid?HvordanFarven på læberne? på fingrene/negleneEr vejrtrækningen hurtig? Besværet? Overfladisk?Hvor mange vejrtrækninger pr. minut? Er derpibelyde ved vejrtrækningen ? Når luften trækkesind ? Eller når luften pustes ud ?Er det bedst at sidde op for at få luft?Feber? Hvor længe? Hvor høj? Hvordan erden målt?Er stemmen grødet ? Påfaldende spytflåd?Trækkes huden ind imellem ribbenene i taktmed vejrtrækningen?Bevæger næseborene sig i takt med vejrtrækningen?Kendte sygdomme?Astma? Anden lungesygdom? Hjertesygdom?Andre sygdomme? Tager fast medicin? Hvilke?Speciellee situationer?Nylig opereret ? Langvarig sengeleje ? Nyligfødsel ?Mulig hyperventilation/angstanfaldLignende anfald tidligere? Hiver efter luft? Følelseaf ikke at få luft nok? Svimmel? Prikkendefølelse i fingre eller tæer?Om vejrtrækningsproblemerHOS VOKSNEer ofte alvorligt, specielt hvis pt. også er medtaget ellerudmattet. Hvis pt. helst vil sidde for at kunne trække vejretbedre, eller ikke kan snakke sammenhængende, kansituationen være livstruende. Hudfarven kan være blegeller blålig. Hypoxi og/eller CO 2 -ophobning i blodet givernedsat bevidsthed.HOS BØRNHurtig sygdomsudvikling, påvirket almentilstand og specifikketegn og symptomer sammen med vejrtrækningsbesværer vigtig i vurderingen af alvorlighedsgrad. Luftvejenehos børn er trange. Selv en lille hævelse i slimhinden kanføre til reduceret luftpassage. Ved alvorlig vejrtrækningsbesværvil barnet helst sidde oprejst og er ofte stille. Hudener bleg eller blålig. Vejrtrækningen er hurtig og anstrengt ogder kan være ekstra lyde, såsom gøende hoste, piben ellerhvæsen. Huden mellem ribbenene, over kravebene, overjugulum sterni, og nedenfor ribbensbuen trækkes indadved indånding (”indtrækninger”) og næseborene bevægersig i takt med vejrtrækningen (”spil af næseborene”). Forutrænede kan dette være vanskeligt at vurdere.LIVSTRUENDEAkut hjertesvigt skyldes ofte et hjerteinfarkt. Væskeophobningi lungekredsløpet giver åndenød og anstrengt vejrtrækning,med hoste eller hvæsende bilyde som ved astma(astma kardiale). Ved alvorlig hjertesvigt er pt ofte urolig ogængstelig med gråbleg, klam hud. Akut hjertesvigt kan udviklestil lungeødem med ”fugtige” bilyde og rødlig, skummendeslim fra lungerne. Dette er en livstruende tilstand. Nedsatbevidsthed tyder på iltmangel til hjernen.Lungeemboli. En blodprop som løsner fra en vene, oftest ilæggen eller i bækkenet, og som føres med blodstrømmenog kiler sig fast i lungekredsløbet, kan give akut vejrtrækningsbesværog stikkende brystsmerter. Nyopererede ogsengeliggende er specielt udsat. Tilstanden ligner ofte etakut hjerteinfarkt. Hvis lungeembolien er stor, kan tilstan-1. VejrtrækningsbesværSørg for at patienten trækker vejret frit. Løsnestramt tøj. Lad pt. sidde oprejst eller selv findeen god stilling. Forsøg at berolige.2. Hvis pt. ikke kan sidde oprejst:Læg pt. på siden. Bøj hovedet forsigtigt tilbageog løft hagen frem. (Børn under 1 år: Holdhovedet i neutral stilling og løft hagen frem).Vær opmærksom på om pt. fortsætter medattrække vejret.3. Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.4. Find den faste medicin som pt. tager fremog vis dem til lægen eller ambulancepersonalet.5. Hvis mistanke om pseudocroupHent barnet til telefonen så jeg kan høre hvordandet trækker vejret eller hoster. Forsøk atskabe ro omkring barnet. Lad barnet sidde,eller hold det ind imod dig. Lad barnet trækkevejret i kølig og fugtig luft, f.eks. foran et åbentvindue eller foran en kold bruser på badeværelset.Tag evt. barnet med ud, men lad detikke fryse.6. Hvis samtidig skade og vejrtrækningsproblemerSørg for at patienten trækker vejret frit. Bevægikke i nakken ! Før hovedet forsigtigt tilbage tilnormal stilling. Løft hagen fram. Hvis normalvejrtrækning: Sørg for fortsat frie luftveje. Blivhos pt. og pass på at han fortsetter med attrække vejret normalt. Hvis ingen vejrtrækning:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn. Se 35 Ulykker.7. Se 10 Brystsmerter - hjertesygdom.8. Se 15. Feber.9. Se 28 Psykiatri - selvmordden fejltolkes som kardiogent shock. Store embolier kanogså medføre akut hjertestop/mors.Epiglotit er en livstruende, bakteriel betændelse i strubelåget,men er sjælden efter indføring af HIB-vaccinen.(Se 38 Øre -nese -hals). Er oftest klinisk dårlige, med højfeber. Har stærke smerter i halsen, og er byldeømme overtungebenet. Sidder ofte med åben mund, og lader spyttetdryppe.Cheyne-Stokes respiration er forstyrrelse med rytmiskændring af åndedrætsdybden med gradvis vekslen mellemdyb vejrtrækning og åndedrætspause (apnø). Forstyrrelsenkan optræde ved sygdomme i hjernen (hovedskader,og øget intrakranielt tryk), ved tilstande, som nedsætterhjernens iltforsyning, fx alvorlig hjertesygdom, og vedforgiftninger. Ofte et alvorligt og terminalt tegn.POTENTIELT ALVORLIGAkut allergisk reaktion. Hævelse af slimhinden i mundeller svælg kan komme i løbet af den første time efterinsektstik, indtag af medicin, madeller andet som pt. reagerer på. Akut allergi kan også givealvorlig anfald af astma.Astma - obstruktiv lungesygdom. Typisk høres enhvæsende bilyd når patienten puster luften ud af lungerne.Forværring af kendt astma kan hurtigt blive livstruende nårpatientens faste medicin ikke hjælper længere. Patientensegen eller pårørendes vurdering af tilstanden bør tillæggesstor vægt.Kronisk obstruktiv lungesykdom (KOL) er en samlebetegnelsefor tilstande med blanding af kronisk bronkitog emfysem. Luftvejsinfek-tioner forværrer tilstanden.Storrygere er mest udsat for udvikling af KOL. Ved akutforværring af sygdommen, henvender KOL-patienter sigofte sent i sygdomsforløpet.GenereltJeg kan sætte dig i kontakt med specialist påsygehuset.Vurder respiration og tæl respirationsfrekvens.Tegn på kritisk tilstand hvis resp.frekvens- voksne: Under 12 eller over 35/min.- barn: Under 15 eller over 60/min.Mål SpO 2 og giv Ilt efter behov: Voksne: 10-15l/min. (maske) eller 3-4 l/min.(næsekateter).Akut, alvorlig bronkospasmeGiv Ilt. Vurder forstøverbehandling med Ventoline®eller Adrenalin ® .Hvis kritisk: Giv Adrenalin ® im- 0,3-1,0 mg im på voksen- 0,2-1,0 mg im på barnEtter akutbehandlingen:Vurder behov for stabiliserende behandling:- Glukokortikoid 100-250 mg iv.- Antihistamin iv/po.Kronisk obstruktiv lungesykdom (KOL)Ofte vanskelig at skelne klinisk mellom akutforværring af KOL og akut hjertesvigt.Vurder forstøverbeh. med Ventolin ® /Atrovent ® .Vurder evt. også beh. for akut hjertesvigt medCPAP-maske, evt. også Furosemid ® iv, Nitroglycerin® og Morfin ® .(Se 10 Brystsmerter - hjertesygdom).Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>Se 07 Allergisk reaktion.Se 10 Brystsmerter - hjertesygdom(hjertesvigt og lungeødem).Se 32 Sygt barn (bronkiolitt)Se 38 Øre, næse, hals (akut laryngit, epiglotit) mv.Falsk strubehoste (Pseudocroup - akut laryngit). Almindelig,hyppig virusinfektion hos børn under to år. Typisker gøende tør hoste og hæshed nogle timer efter børneneer lagt til at sove. Almentilstanden er ofte relativt god, menbørnene kan alligevel udvikle udtalt vejrtrækningsbesvær.Forsøk at skabe ro omkring barnet. Lad barnet sidde, ellerhold det ind imod dig. Lad barnet trække vejret i kølig ogfugtig luft, f.eks. foran et åbent vindue eller foran en koldbruser på badeværelset. Tag evt. barnet med ud, men laddet ikke fryse. (Se 38 Øre -nese -hals)Lungebetændelse giver oftest feber og hoste, evt.med gulgrønt (purulent) slim fra lungerne. Børn har ofteindtrækninger.Akut bronkiolit - RS-infektion -optræder epidemisk og erden almindeligste nedre luftvejsinfektion hos børn undre toår. Specielt udsat er børn under tre mdr., præmature, børnmed hjertefejl, immunsvigt eller lungesygdomme. Typisker åndenød, indtrækninger og næsebor-spil. Børnene kanpludselige blive udtrættede, og holde op med at trækkevejret. Påvirkede børn skal indlægges.Fremmedlegeme i luftvejene.Se 03 Fremmedlegeme i luftvejene.Skader i brystet (thoraxskader) Thoraxskader har højprioritet, tilstanden kan hurtigt forværre sig. Se 35 Ulykker.MINDRE ALVORLIGHyperventilationssyndrom (akut angstanfald)rammer ofte yngre og karakteriseres af stærk angst oftemed lufthunger og af den grund hyperventilation som kangive svimmelhed, prikkende fornemmelser i fingre og tæerog følelsesløshed i læberne. Nogle patienter hyperventilerertil de mister bevidstheden. Et sådan anfald kan virkedramatisk, men er ufarligt og går over af sig selv. Pt. harofte behov for hjælp for sine angst-problemer.8.AMK - vagtcentralen kan tilbyderåd og tips til sundhedspersonalepå stedet (Reddereog lign.). På et selvstændigtog faglig velfunderet grundlag,skal de selv tage stilling til områdene er relevante og passertil den givne situation.9.Baggrundsinformation om aktuellesundhedsproblematikker,kan i et roligt øjeblik brugestil fordybning, eller læsessom en miniature lærebog.I ”Råd til Indringer” henvisesder ind imellem til denne baggrundsinformation.
Kriterier og hastegraderHastegrad A (rødt respons) repræsenterer en balancegangmellem ønsket om at ”fange” flest mulige af deakutte tilstande og ønsket om at undgå unødige udrykninger.Hvor mange unødige udrykninger man må accepterefor at fange flest mulige af de akutte tilstande, erbåde en medicinsk, etisk og sundhedspolitisk udfordring.Systematisk brug af <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> og god dokumentationi det daglige arbejde kan give et talmæssigt grundlagsom bidrag til en diskussion af dette vigtige emne.Kriterier – Ikke diagnoserKriterier er nøglen til at komme frem til den rigtigehastegrad. <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> er et kriteriebaseret systemsom tager udgangspunkt i kliniske tegn, symptomer ellerhændelser som indringer fortæller om, eller som man måspørge sig frem til. Med et kriteriebaseret system undgårdu at sætte en diagnose på patienten på et usikkertgrundlag. Diagnosticering er opgave for lægen på stedeteller på sygehuset.HastegraderHastegrad A (rødt respons) er de akutte tilstande, somvurderes at være potentielt livstruende; B er hastendetilstande, som vurderes ikke at være akut livstruende; Cer ikke akutte tilstande, men med behov for observationog behandling i ambulance; D er liggende befordringuden behov for observation eller behandling undervejs;E omfatter tilstande hvor der iværksættes anden hjælp, f.eks. en taxi, egen befordring, henvisning til vagtlæge, etgodt råd el. lign.Det foreslåede respons til hvert kriterium i <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong>skal ses som en faglig anbefaling, responstypen der sendesi det enkelte tilfælde kan variere mellem regionerne,pga. forskelle i den regionale præhospitale organisering.Følgende er lagt til grund for udformningen afkriterierne:- Kriterierne skal enten udtrykke kliniske tegn (f. eks. koldog klam), symptomer (f. eks ondt i brystet) eller hændelser(f. eks. fald over 3 meter), men ikke diagnoser.- Udover overskriften på hvert opslag, som er ”indgangsporten”til hver problemstilling, er det ønskeligt at kriterierneikke indeholder mere end to meningsbærendeudsagn, for at undgå at de bliver for komplicerede forden sundhedfaglige visitator på AMK-vagtcentralen atforholde sig til. Det har været nødvendigt at gøre undtagelserfra dette princip.- Kriterierne er udformet så de let kan siges som spørgsmåltil indringer, i et let forståeligt sprog. De skal ikkeindeholde medicinske fagudtryk. Kriterierne kan ogsåfungere således at sundhedsfaglig visitator spørger sigselv ” stemmer det med dette kriterium, ud fra det jegallerede ved?”. I begge tilfælde vælges den angivnehastegrad (farvekodet).- De samlede kriterier i hvert opslag skal ”fange” de fleste(helst alle) tilstande der hører til opslagets overskrift.Hvis et bestemt kriterium kan høre til under flere overskrifter,er de forsøgt anbragt begge steder.- Fremgangsmåden er at den sundhedsfaglige visitatorpå AMK-vagtcentralen skal vælge kriterium fratoppen af kriterierækken og nedefter. Dvs. lade blikketglide ned over kriterierne og vælge det førsteder passer til tilstanden eller situationen. Såledesgiver det ingen mening at have enslydende kriterier ibåde A, B, C, D og E, da dette ikke ville hjælpe visitatormed at vælge kriterium, hastegrad og respons.<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
00 StartkortStartHvaD er problemet?Afbryd ikke en kort og klar fremstilling.Hvis oplagthastegrad AKUT,Iværksæt rød responsAktuelt opslagEr pt. våGen og i stand til at tale ?Ved ikkeNejJaBed om at komme til at tale direkte med patienten i telefonen, om muligtAMK-vagtcentralMistanke om akut livstruendesygdom, livstruende skade,alvorlig ulykke?Hvis relevant:Hvornår opstod problemet?Hvor gammel er patientenca.?Hvis tid:Hvad er patientens navn?Hvad er dit navn?Reagerer på tilråbog forsigtig rusken?JaNejJaIværksæt rød responsIværksæt rød responsAktuelt opslagAktuelt opslag01/02 BevidstløsAktuelt opslagNejSkaf flere oplysningerindenfor rimelig tid hvis muligt.Når flere oplysningerAktuelt opslagIkke muligIværksæt formodet relevant respons.Hvis tid, konferer med AMK-læge om viderehåndtering af hændelsen.
01 Bevidstløs voksen (fra pubertet)Bevidstløs, og trækker ikke vejret normaltKrit. nr. A.01.01• Har du modtaget undervisning i genoplivning?• Nu skal du begynde at lave genoplivning.• Kunne der være tale et fremmedlegeme, åbnpersonens mund og tag det ud.• Ved drukning gives 5 indblæsninger indenhjertemassage påbegyndes.Har ikke modtaget undervisning i genoplivningHar modtaget undervisning i genoplivning• Jeg vil hjælpe dig. Bliv i telefonen - læg ikke på• Ambulancen er på vej.• Jeg vil hjælpe dig. Bliv i telefonen - læg ikke på• Ambulancen er på vej.• Hør på mig!• Læg personen på ryggen.• Læg dig på knæ ved siden af patientens brystkasse.• Læg én hånd midt på patientens brystkasse og denanden ovenpå.• Tryk hårdt, mindst 5 cm ned i hurtig takt 1, 2, 3, 4, 5, 6.(100 x min.)• Tæl højt sammen med mig!• Hør på mig!• Læg personen på ryggen.• Læg dig på knæ ved siden af patientens brystkasse.• Læg én hånd midt på patientens brystkasse og denanden ovenpå.• Nu skal du trykke 30 gange på brystet.• Tryk hårdt, mindst 5 cm ned i hurtig takt 1, 2, 3, 4, 5, 6.(100 x min.)• Tæl højt sammen med mig!• Bliv ved med at give hjertemassage indtil du ser tegn påliv, eller indtil ambulancepersonalet overtager.• Læg ikke røret på før jeg siger du skal.Hvis patienten begynder at trække vejret normalt,fortsæt fra højre side “Bevidstløs, men trækker vejret normalt”.• Er der en hjertestarter i nærheden?Hvis ja:• Få en anden til at hente den. Fortæl mig når hjertestarterener ved patienten.• Fortsæt hjertemassage mens hjertestarteren gøres klar.Hvis / når hjertestarteren er på plads:• Tænd hjertestarteren og følg instruktionerne den giver.• Hvis andre kan koble hjertestarteren til,kan du selv fortsætte med at give hjertemassageindtil hjertestarteren siger at du skal gå væk fra patienten.• Berør ikke patienten når der stødes.• Nu skal du lave mund-til-mund indblæsninger.• Bøj hovedet godt tilbage med en hånd på panden.• Klem næseborene sammen med fingrene på densamme hånd.• Løft hagen op med den anden hånd.• Hold sådan på hovedet.• Læg dine læber omkring patientens mundog pust ind indtil du ser at brystkassen hæver sig (hvisbrystkassen ikke hæver sig tjek for fremmedlegeme imunden).• Lad luften sive ud.• Pust en gang til.• Fortsæt med skiftevis at trykke 30 gange og puste 2 gange.• Bliv ved indtil du ser tegn på liv, eller til ambulancepersonaletovertager.• Læg ikke røret på før jeg siger du skal.Hvis patienten begynder at trække vejret normalt,fortsæt fra højre side “Bevidstløs, men trækker vejret normalt”.• Er der en hjertestarter i nærheden?Hvis ja:• Få en anden til at hente den. Fortæl mig når hjertestarterener ved patienten.• Fortsæt hjertemassage mens hjertestarteren gøres klar.Hvis / når hjertestarteren er på plads:• Tænd hjertestarteren og følg instruktionerne den giver.• Hvis andre kan koble hjertestarteren til,kan du selv fortsætte med at give hjertemassageindtil hjertestarteren siger at du skal gå væk fra patienten.• Berør ikke patienten når der stødes.
01Bevidstløs, men trækker tilsyneladende vejret normaltKrit. nr. A.01.03• Læg patienten på ryggen.• Bøj hovedet godt tilbage og løft hagen op.• Hold hovedet sådan.• Bøj dig nedover patienten og find ud af om patiententrækker vejret normalt nu.Trækker IKKE vejret normaltTrækker vejret normaltGå til venstre sideog fortsæt instruktion fra“Nu skal du begynde at lavegenoplivning”• Hold hovedet bøjet tilbage og hold hagen oppe i et minut.• Fortæl mig derefter om patienten fortsat trækker vejretnormalt.Trækker ikke længere vejret normaltTrækker fortsat vejret normaltGå til venstre sideog fortsæt instruktion fra“Nu skal du begynde at lavegenoplivning”• Læg patienten på siden, med hovedet bøjet tilbage.• Check om han fortsætter med at trække vejret normalt.• Ambulancen er på vej.• Hvis han holder op med at trække vejret, eller begynderat gurgle eller gispe, må du det til mig.• Læg ikke røret på før jeg siger du skal.Om bevidstløs voksenHvis patienten holder op med at trække vejret, gå til venstre side ogfortsæt instruktion fra“Nu skal du begynde at lave genoplivning”Hvis også andet oplagt problem, se aktuelt opslag.2010 guidelines for genoplivning skelnermellem telefon-instruktion af lægmand der erundervist i genoplivning, og lægmand som ikkeer. Derfor er genoplivnings-vejledningen opdeltefter dette.Bevidstløs, og trækker ikke vejret normaltHvis indringer fortæller om en bevidstløs pt.som ikke trækker vejret eller trækker vejretpå en alt andet end normal måde (agonal, gispenderespirationsbevægelser), skal du gå udfra at patienten har hjertestop og straks starteinstruktion i HLR. Nogen gange vil patientenvågne og protestere, fordi han ikke havdehjertestop alligevel. Grunden til at du alligevelbør starte instruktion, er at HLR ofte forsinkesfordi andmelder eller operatør ikke fra startenopfatter at pt. faktisk har hjertestop.Nogle ptt. med hjertestop har en langt fremskredenog alvorlig hjertesygdom og kan underingen omstændigheder reddes. Men mange harhjerter som er “for gode til at dø”.Uden HLR falder chancen for at overleve udenmén med 7-10% for hvert minut der går. Tidligstart af god HLR giver 20-30% af normal blodcirkulationog mere end fordobler chancen for atoverleve. Dette er ofte nok til at hindre at hjerneog hjerte bliver alvorligt skadet. Dermed “købestid” til at pt. kan defibrilleres og gives en chancefor at overleve uden funktionstab.Det er afgørende at kvaliteten af hjertemassagener god (hurtig takt og tilstrækkelig dybde),samt at alle unødvendige pauser undgås. Vived ikke hvor længe det er muligt at holdehjerne og hjerte kunstigt i live, men der er grundtil at tro at god HLR kan holde en pt. kunstigt ilive væsentlig længere end tidligere antaget.Bevidstløs, men trækker tilsyneladendevejret normaltHvis du finder ud af at en bevidstløs pt.tilsyneladende trækker vejret normalt, skal duforsikre dig om at dette faktisk er tilfældet ved atinstruere anmelder i at holde frie luftveje på pt. irygleje i et minut før du evt. giver besked om atlægge pt. på siden. Dette skal sikre at bevidstløseptt. med agonal respiration og hjertestopikke lægges i sideleje og dermed får forsinkettilbud om hjertemassage.
02 Bevidstløst barn (under pubertet)Bevidstløs, og trækker ikke vejret normaltUnder 1 årOver 1 årHold hovedet i normal stilling og løft hagen frem.Bøj hovedet lidt tilbage og løft hagen frem.• Bøj dig nedover barnet og find ud af om det trækker vejret normalt nu. Brug ikke mere end 10 sek.Trækker fortsat ikke vejretnormaltTrækker vejret normaltGå til højre side:”Bevidstløs, men trækker vejretnormalt.”• Nu skal du begynde at lave genoplivning. Jeg vil hjælpedig. Bliv i telefonen. Ambulancen er på vej.Under 1 årOver 1 år• Læg barnet på ryggen på et fast underlag.• Lad barnet ligge med hovedet i normal stilling.• Løft hagen op og læg dine læber omkring mundenog næsen.• Læg barnet på ryggen på et fast underlag.• Bøj hovedet lidt tilbage og klem næseborene sammen,med én hånd. Løft hagen frem med den anden hånd.• Læg dine læber omkring barnets mund.• Pust forsigtigt indtil brystet hæver sig før du tager munden væk igen.• Pust 5 gange. Fortæl mig når du har gjort det.• Det er meget vigtig hjælp du giver, men nu skal du også give hjertemassage. Lyt til mig!(kan eller vil førstehjælperen ikke give indblæsninger, kan der fortsættes med hjertemassage alene, 100 tryk/min.)Under 1 år 1-8 år Større barnKrit. nr. A.02.01Krit. nr. A.02.02Krit. nr. A.02.03• Tryk midt på brystet medpegefinger og langfinger.• Lig på knæ helt ind til barnets brystkasse.• Læg en hånd midt på brystkassen.• Lig på knæ helt ind til barnets brystkasse.• Læg dine hænderne dine ovenpåhinanden, midt på brystkassen.Førstehjælperen er alene• Er du alene?Der er 2 førstehjælpere• Tryk ganske hårdt på brystet, 30 gange, med denne takt(100 pr. min.): 1, 2, 3, 4, 5, 6 … Tæl højt sammen med mig!• Tryk ganske hårdt på brystet, 15 gange, med denne takt(100 pr. min.): 1, 2, 3, 4, 5, 6 … Tæl højt sammen med mig!• Nu skal du puste 2 gange og derefter trykke 30 gange.• Fortsæt med 2 indblæsninger og 30 tryk til du sertydelige tegn på liv, eller indtil ambulancepersonaletovertager.• Din hjælper skal puste 2 gange og derefter trykker du15 gange.• Fortsæt med 2 indblæsninger og 15 tryk til I sertydelige tegn på liv, eller indtil ambulancepersonaletovertager.•• Er der en hjertestarter i nærheden? Hvis ja: Få nogen andre til at hente den. Fortæl mig når den er på plads.Hvis / når hjertestarteren er på plads:• Tænd for hjertestarteren og gør det den siger. Hvis en anden kan koble hjertestarteren til, kan du selv fortsætte medhjertemassage helt indtil hjertestarteren siger at du skal gå væk fra patienten.Hvis barnet begynner at trække vejret normalt: Fortsæt instruktion fra højre side “Trækker vejret normalt”.<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
02Bevidstløs, men trækker tilsyneladende vejret normaltKrit. nr. A.02.04• Læg barnet på ryggen.• Bøj hovedet tilbage og løft hagen frem.• Hold hodet sådan.• Bøj dig over barnet og find ud af om det trækker vejret nu.Trækker IKKE vejret normaltTrækker vejret normaltGå til venstre sideog fortsæt instruktion i HLRfra aktuel aldersgruppe.• Hold hovedet bøjet tilbage og hold hagen frem i et minut.• Fortæl mig derefter om pasienten fortsatt trækker vejretnormalt.Trækker ikke længere vejret normaltTrækker fortsat vejret normaltGå til venstre sideog fortsæt instruktion i HLRfra aktuel aldersgruppe.• Læg barnet på siden og check om det fortsattrækker vejret.• Ambulancen er på vej.• Hvis barnet holder op med at trække vejret, ellerhvis noget ændrer sig, skal du sige det til mig.• Læg ikke på før jeg siger du skal.Hvis barnet holder op med at trække vejret, gå til venstre side ogfortsæt instruktion i HLR fra aktuel aldersgruppe.Om bevidstløst barnHvis også andet oplagt problem, se aktuelt opslag.Bevidstløs, og trækker ikke vejret normaltHjertestop hos børn skyldes langt ofterehypoxi end akut hjertesygdom. Derfor skal duinstruere i både indblæsninger og hjertemassage,om muligt.Start med at sikre frie luftveje fordi dette noglegange er nok til at få et barn med hypoxi til atbegynde at trække vejret normalt igen. Hvisbarnet ikke begynder at trække vejret normalt iløbet af 10 sek., skal du straks instruereanmelder i at give fem indblæsninger. Hvisbarnet, til trods for at det virker livløst, alligevelskulle have en vis cirkulation, kan indblæsningaf luft i lungene nogle gange bidrage til atcirkulationen kommer i gang og at barnet igenviser livstegn. Men du bør ikke vente på dette.Start derfor instruktion i hjertemassage straksefter de fem første indblæsninger.Læg mærke til at indblæsningsteknik ogkompressionsteknik er lidt forskelligt for deforskellige aldersgrupper af børn.Bevidstløs, men trækker vejret tilsyneladendenormaltHvis du får fornemmelsen af, at et bevidstløstbarn tilsyneladende trækker vejret normalt,bør du forsikre dig om at dette faktisk ertilfældet ved at instruere anmelder i at holdefrie luftveie på barnet i rygleje i et minut før duevt. gir besked om at lægge barnet på siden.Dette skal sikre at bevidstløse børn medagonal respiration og hjertestop ikke lægges isideleje og dermed får forsinket tilbud omindblæsninger og hjertemassage.Resuscitering af nyfødte(forenklet telefonvejledning)Hold det nyfødte barn varmt! Ventiler barnet (forlægmand mund-til-mund/næse) i 30 sek. først.Hvis pulsen da fortsat er under 60 per min.,skal du starte instruktion i både hjertemassageog indblæsninger i forholdet 3:1. (Optimalindsats er ca. 90 kompressioner og 30ventilationer pr min, men dette er oftest kunmuligt hvis trænet personale er tilstede).Hjertemassagen bliver bedst ved at holderundt om barnet med begge hænder ogplacere tommelfingrene ved siden af hinanden,midt over nederste trediedel afbrystbenet. Tryk brystbenet ned, ca. 1/3 afbrystkassens dybde, og ca. 90 gange pr min.Check barnet hvert 30. sekund. Hvis pulsen erlangsommere end 60 per min., skal dufortsætte instruktion i både indblæsninger oghjertemassage. Hvis pulsen er over 60 permin., skal du fortsætte med at ventilere tilbarnet trækker vejret tilfredsstillende. Når pulsog vejrtrækning er tilfredsstillende, skal detnyfødte barn lægges på moderens mave ogdækkes med varme tæpper.
03 Fremmedlegeme i luftvejeneVejrtrækningsproblemer, og kan IKKE hoste/snakkeKrit. nr. A.03.02• Ambulancen er på vej.• Nu må du hjælpe. Jeg fortæller hvad du skal gøre. Lyt til mig.Krit. nr. A.03.01BevidstløsBarn under 1 årBarn over 1 år, og voksneAmbulancen erpå vej. Du skalbegynde genoplivning.Jeg vilhjælpe dig.• Læg barnet på maven over knæeteller din arm, med ansigtet lavt.• Slå hårdt med flad hånd mellemskulderbladene – slå 5 gange.• Vend barnet omkring og se i mundenom fremmedlegemet er kommet op.• Få patienten til at bøje sig langtfremover.• Slå hårdt med flad hånd mellemskulderbladene – 5 gange, mens dustøtter med en hånd under brystet.• Er fremmedlegemet kommet op?Giv instruktion i HLR fraaktuelt opslag:Erkommet opEr ikkekommet opErkommet opEr ikkekommet op01 Bevidstløs voksen– fra”Hvis fremmedlegeme”02 Bevidstløst barn– fra toppen• Prøv om du kantage fremmedlegemetud.• Vær forsigtig sådu ikke skubberdet ned igen.• Ambulancen er påvej.• Bliv i telefonen- Læg Ikke på.Fortæl mig hvisdet sker enforværring.• Vend barnet ompå ryggen.• Sæt pege- fingerenoglangfingerenmidt på brystetog tryk kraftigned - 5 gange.• Fortsæt med 5slag mellemskulderbladeneog 5 tryk modbrystet indtilfremmedlegemetkommer op ogbarnet begynderat skrige.• Prøv om du kantage fremmedlegemetud.• Vær forsigtig sådu ikke skubberdet ned igen.• Ambulancen er påvej.• Bliv i telefonen- Læg Ikke på.Fortæl mig hvisdet sker enforværring.• Stil dig bagvedpatienten. Stikdine arme indunder patientensarme, og holdomkring pasienten• Placer en knytnævemellemnavlen og brystbenet.Læg denanden håndovenpå.• Træk hændernehurtigt og kraftigtind imod dig selv,opover og indoveri maven – 5 gange.Hvis barnet bliverbevidstløst:Gå til 02Bevidstløst barn.• Ambulancen erpå vej.• Bliv i telefonen -Læg Ikke på. Sigdet til mig, hvisfremmed-legemetkommer op, ellerhvis der sker enforværring.Hvis fremmedlegemetkommer op:Gå til ”Er kommet op”for samme aldersgruppe.Hvis oppe nu:Gå til”Er kommet op”ovenfor.• Er fremmedlegemetkommetop?Hvis ikke oppe nu:• Fortsæt med5 slag modryggen og 5stød modmaven indtildet kommerop.Hvis patienten bliver bevidstløs:Giv instruktion i HLR fra aktuelt opslag:01 Bevidstløs voksen – fra ”Hvis fremmedlegeme”.02 Bevidstløst barn – fra toppen.<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
03Vejrtrækningsproblemer, men kansnakke/hoste• Ambulancen er på vej.• Bed patienten om at hoste kraftigt, så længehan orker. Er fremmedlegemet kommet op?Er kommet opp• Fint. Lad patienten findeen behagelig stilling.• Lad ikke patienten værealene.• Kontakt mig igen, hvissituationen forværrersig.Er ikke kommet oppKrit. nr. A.03.03• Bed patienten om atfortsætte med at hostekraftigt så længe hankan.• Ambulancen er på vej.Fortæl mig, hvispatienten ikke kan hostemere.Hvis forværring:Gå til venstre side og fortsætinstruktion fra ”Vejrtrækningsproblemer,og kan IKKE hoste/snakke”,evt. fra ”Bevidstløs”.Ingen akutte vejrtrækningsproblemertillægsspørgsmålOpstod dette lige pludselig?Hvad lavede patienten da dette skete?Er du sikker på at patienten har fået noget i halsen?Hvad kan patienten have fået halsen?Skal patienten sidde oprejst for at få luft?Ved du om patienten har en kendt hjertesygdom?Lungesygdom ?Anden sygdom?Tager patienten nogen fast medicin? Hvilke?KRITERIERB. 03.01 Mistanke om fremmedlegeme i bronkierne.B. 03.02 Mistanke om lille, fastsiddende fremmedlegeme i svælget.E. 03.01 Mistanke opstået efter nogen dage om lille, fastsiddendefremmedlegeme i svælget.E. 03.02 Vedvarende, milde luftvejssymptomer og mistanke omfremmedlegeme i bronkierne.E. 03.03 Har hostet fremmedlegemet op, og er helt symptomfri nu.Om Fremmedlegeme i luftvejeneBevidstløsEt fremmedlegeme som blokkerer luftvejen helt oghindrer at luften kommer ned i lungerne, vil efterkort tid føre til at patienten mister bevidsthedenog falder om. Når nogen mister bevidstheden ogfalder om ved et måltid, kan dette lige så godtskyldes hjertestop som et fremmedlegeme derblokerer luftvejen. Hvis det er vanskeligt ellerumuligt at blæse luft i patienten, er det sandsynligtat det er et stort stykke mad der blokerer luftvejen.Dette er almindeligst hos ældre med svækket tyggeevneog slap halsmuskulatur. Hvis det derimoder let at blæse luft i patienten, tyder det mere påplutselig hjertestop. Pt. skal uanset have HLR medbåde hjertemassage og indblæsninger (se opslag01 Bevidstløs voksen eller 02 Bevidstløs barn).Den eneste forskjel er at man ved mistanke omfremmedlegeme bør se efter fremmedlegemet imunden før hver serie med to indblæsninger, ogfjerne det hvis det er kommet op.Vejrtrækningsproblem. Kan ikke snakke/hosteHvis et større fremmedlegeme helt blokkererluftvejen, vil ikke pt. ikke kunne trække luft forbi ogned i lungerne. Da vil pt. heller ikke være i stand tilat snakke eller hoste. Tilstanden opleves både afpatient og omgivelser som dramatisk, pt. blir hurtigcyanotisk og vil efter kort tid miste bevidstheden pgailtmangel med mindre han får hjælp til å få fremmedlegemetop.Vejrtrækningsproblem. Men kan snakke/hosteStore fremmedlegemer som madstykker, mønter,legetøj etc. kan kile sig fast i svælget, luftrøret elleren bronkie og blokkere luftvejen helt eller delvis.Delvis blokkering af luftvejene giver akut vejrtrækningsproblem,hoste og evt. cyanose. Hvis pt. kantrække luft ned forbi fremmedlegemet, vil han ogsåkunne presse luft op i luftvejen og dermed være istand til at snakke eller i detmindste at hoste kraftigt. Hoste laver et stort luftvejstryknedenfor fremmedlegemet og er den mesteffektive måde til at presse fremmedlegemet op ihalsen og munden, og for at få det ud. Snakken oghoste er altså tegn på at pt. kan trække luft ned ilungerne, og selv om det kan se dramatisk ud, ertilstanden ikke umiddelbart livstruende - før luftvejenevt. blokeres helt. Patienten bør opmuntrestil fortsat at hoste så godt det lader sig gøre. Totalluftvejsblokering kan alligevel ske hurtigt.Ingen akut vejrtrækningsproblemFremmedlegemer som kommer ned i bronkierneer oftest små, f.eks.peanuts, ærter, småmøntereller små stykker af legetøj, og giver kun delvisluftvejsblokering. Børn i alderen 1-3 år er mest udsat.Symptomerne og alvorlighedsgraden kan variere.Graden af vejrtrækningsproblem afgør hastegrad.Små fremmedlegemer i svælgetSmå fremmedlegemer kan sætte sig fast i slimhindeni svælget eller tonsillerne uden at blokkereluftvejen. De er ofte spidse eller skarpe, f.eks.fiskeben, nåle, afbidte fingernegle o.l. Dette giverførst et ubehag i svælget, men der kan også udviklesen lokal betændelse, og hævelse. Hvis slimhindenskades, kan det efterhånden også kommeen kraftig og farlig infektion i bløddelene i svælget.Hurtig klinisk undersøgelse af læge anbefales vedmistanke om fastsiddende, små fremmedlegemeri svælget. Hurtig henvisning til ØNH-afdeling mhp.fibr-endoskopi ogfjernelse af fremmedlegemet kan være/blive aktuelt.Pt. bør derfor holdes fastende til at begynde med.Hvis følelsen af et fremmedlegeme i svælget harvaret nogle dage uden at der er tilkommet øgendeubehag eller almensymptomer med feber, kan pt.henvises til egen læge for vurderingVedvarende, milde luftvejssymptomer ogmistanke om fremmedlegeme i bronkierneEfter at et fremmedlegeme har sat sig fast ibronkierne, kan de første symptomer med hosteog irritation nogle gange forsvinde og følges afet symptomfrit interval på dage til uger, selv omfremmedlegemet ikke er kommet op. Men da kander udvikles en lokal betændelse med slimsekretion,feber, hoste og sammenfald af den aktuelle delaf lungen. Læge bør konsulteres for at afgøre omklinisk undersøgelse bør gøres og om bronkoskopievt. kan blive nødvendigHar hostet fremmedlegemet opHvis det er grund til at tro at fremmedlegemet erkommet op/ud og patienten ikke længere har vejrtrækningsproblemer,kan det alligevel være en godide at anbefale kontakt med læge for vurdering af omnærmere undersøgelse er nødvendig.Mistanke om fremmedlegeme i bronkieneNår et barn får et fremmedlegeme i bronkierne, vildet ofte begynde at hoste kraftigt og blive cyanotisk.Dette kræver akut respons (A-ambulance). Mennogen gange kan barnet være relativt upåvirket,uden at blive cyanotisk eller hoste. Alligevel anbefaleshurtig klinisk undersøkelse af læge og nogengange også bronkoskopi. Pt. bør derfor holdesfastende.
04 Katastrofe - StorulykkekriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsBrandskade: Se 09 Brandskade - el. skadeGas- og kemikalieulykke:Se 22 Kemikalier - gasserTrafikulykke: Se 32 TrafikulykkeMindre ulykke: Se 33 UlykkerA - AkutA.04.01 Brand/eksplosion – ulykke på land. 1.2.3.6 A.04.02 Flyulykke. 1.2.3 A.04.03 Jernbane-/sporvognsulykke. 1.2.3 A.04.04 Vejtrafikulykke - mange tilskadekomne. 1.2.3 A.04.05 Ulykke med farligt gods. 1.2.3.7 A.04.06 Anden naturkatastrofe. 1.2.3 A.04.07 Gaslækage. 1.2.3.7 A.04.08 Skibsulykke 1.2.3 A.04.09 Ulykke med strålingsfare. 1.2 A.04.10 Terror-/krigshandling. 1.2.3 A.04.11 Anden stor ulykke/katastrofe. 1.2.3 B.04.12 Truende katastrofe. C - PlanlagteB - HasterIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!D - Liggende transp.Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!E - Alm.<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
04TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelSituationenAlternativ telefon eller andet kommunikation?Fortæl hvad der er sket.Hvor mange kan være skadet?Er andre beredskaber varslet (Politi, Brandvæsen,Ambulance)?SkadestedetNøjagtig hvor er skadestedet(helst kortreference - GPS-position)?Hvordan er adgangsmuligheder til skadestedet?Nogen fysiske hindringer for at kommefrem ?Landingsplads for helikopter i nærheden?Vejret på skadestedet (Vind, lys, sigt,skydække, nedbør, temperatur)?Noget som kan udgøre en sikkerhedsrisiko?(Skredfare? Brandfare? Eksplosionsfare?Gas? Højspænding? Strålingsfare? Farliggods?).1. Sikkerhed og oversigtHold telefonlinien åben, afbryd ikke forbindelsen!Skaf oversigt og giv mig flere oplysningerså snart du kan!Ring straks tilbage hvis forbindelsen bliverafbrudt.Sikre skadestedet hvis det er muligt.Udsæt ikkw dig selv eller andre for unødvendigfare.2. Hvis skadestedet virker sikkertGå tilbage og led efter bevisdtløse og lægdisse i aflåst sideleje.Find ud af hvor mange som kan være skadetog meld tilbage.Tag ledelsen på skadestedet eller få nogentil at gøre det.3. Giv enkel førstehjælp, hvis muligLæg alle bevidstløse i aflåst sideleje eller fåandre til at gøre det.Hjælp de tilskadekomne med at holdevarmen.Læg tæpper/plastik og lign. over og underdem og bring så mange som mulig i læ,helst indendørs.Giv ikke de tilskadekomne noget at drikkeeller spise foreløbig.Lad ikke de tilskadekomne være alene.Sørg for at der hele tiden er en hjælper hosenhver som er skadet. Vis omsorg.Forsøg at trøste.Sørg for at nogen tager imod ambulancerog andre ressourcer.4. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.5. Se 28 Vejrtrækningsbesvær.6. Se 09 Brandskade - el. skade.7. Se 22 Kemikalier - gasser.På skadestedet: Første tiltag:• Tænk på egensikkerhed!• Udsæt Ikke dig selv eller andre for unødig risiko!• Brug medbragt sikkerhedsudstyr (hjelm, handskermv.)• Sikre skadestedet (hvis det ikke allerede er gjort)!• Giv dig til kende som sundhedspersonale. Tagvest, hjelm mv. på.• Tag ledelsen (!) hvis ikke politi/brand er ankommet.• Meld tilbage om:- mulige sikkerhetsrisici (brandfare, eksplosion,kemi, stråling, gift,-skadeomfanget (antal ptt. alvorlighedsgraden)På skadestedet: Organiser arbejdet• Prioritere skadestedet (oversigt og organisering)før arbejde på samleplads.• Etabler fremskudt behandlingsplads på sikkertsted.• Etabler evt. ordinær behandlingsplads - helstindendørs.• Organiser indbæring og søg - sæt andre iarbejde.• Giv kun enkel førstehjælp på skadestedet:- aflåst sideleje + sikre frie luftveje- forebyg evt. hypotermi med tæpper/uldtæpper/plastik/isolering- prioritér indbæring til behandlingspladsPå fremskudt samleplads: Organiser arbejdeta)Førstehjælp:- Aflåst sideleje + frie luftveie v/nedsat bevidsthedog vejrtrækningsbesvær.- Hold ptt. varme - forebyg hypotermi.- Stands blødninger: Trykbandager (som 2. valgmå bruges tourniquet).- grove venekanyler + evt. Infusion af varmevæsker.- Giv smertelindring: Ketamin, Opioider + kvalmestillendeiv.- Grovreponer/stabiliser dislocerede frakturer.- Hvis klinisk mistanke: Aflast trykpneumothorax.b) Sørg for at alle observeres/tilses!c) Hurtig triage/prioritering mhp. videre transportd) Opdater AMK løbende.Om katastrofe - StorulykkeOrdinær behandlingsplads etableres vedmisforhold mellem transportresourcer og antaltilskadekomne.DEFINITIONMedicinsk katastrofe: Når antallet af behandlingskrævendeoverskrider behandlingsapparatetskapacitet. I praksis skelner vi ikke mellemstorulykker og katastrofer.LOKALE KATASTROFEPLANERAMK-operatører må kende den lokale katastrofeplan.Nærmeste AMK og politimyndighedskal altid varsles. I den lokale katastrofeplanskal det blandt andet klart fremgå:• Hvem der varsler hvem?• Hvem der har myndighed til at erklærekatastrofesituation?• Hvem der har myndighed til at Iværksætteforskellige krise-tiltagRÅD TIL AMK-OPERATØREN• Hold forbindelsen (telefonlinien) med dender ringer! Dette er viktigt fordi telefonenellers hurtigt vil blokkeres af anden trafik.• Notér alle meldinger og klokkeslet og påseat lydlog er indkoblet.• Skaf flest mulig oplysninger om skadestedet(lokalisering, adkomst, vejr og lysforhold,fysiske hindringer, evt. farer, mærking etc.).• I henhold til lokale og regionale katastrofeplanerskal du straks selv varsle, ellerforsikre dig om at andre straks varsler,følgende instanser (prioritet i henhold tillokal procedyre):- AMK-lægen- lokal politimyndighed- lokal brand/redningsvæsen- lokal sundhedsfaglig Indsatsleder(KOOL)- evt. nabo-AMK-centraler- lokale ambulancer• Tænk altid alternative løsninger.• Vær forberedt på at kunne håndtere andreog samtidige nødmeldinger!• Hvis behov: Indkald ekstra bemanding tilAMK-centralen.ULYKKER MED STRÅLINGSFARE, FARLIGGODS, GIFTKontakt relevante instanser - se ”vigtige telefonnumre”VIGTIGE TELEFONNUMRE:Lokal politi Tlf. 114/112Lokal brandvæsen Tlf. 112Beredsskabs-AMK (regionale retningslinjer)Giftinformationen - BispebjergTlf. 35 31 55 55 (forbeholdt sundhedsfag. pers.)Tlf. 82 12 12 12 (forbeholdt lægmand)www.giftlinjen.dkStatens Institut for strålebeskyttelseTlf. 44 94 37 73Center for Biosikring og BeredskabKontaktes og alarmeres via politietJRCC (Joint Rescue Coordination Center) /SOK. Forsvarets SAR-helikoptertjeneste.Tlf 89 43 32 03Banedanmark Tlf. 82 34 32 31
05 Bestilt opgave (rekvireret af sundhedspersonale)A - AkutB - HasterC - PlanlagteD - Liggende transportEkriterierA.05.01 Transport udefra og direkte til sygehus. Ustabile vitale funktioner.A.05.02 Overflytning til sygehus med højere kompetence. Ustabile vitale funktioner. Med ledsagende sygehusperso-naleA.05.03 Overflytning til sygehus med højere kompetence. Ustabile vitale funktioner. Uden ledsagende sygehusperso-naleA.05.04 Transport af specialist/udstyr/blod mv. til livstruende situationer A.05.05 Assistance til anden myndighed. Umiddelbart behov. A.05.06 Anden opgave. Umiddelbart behov. A.05.07 Øvelse. Umiddelbar udrykning. B.05.01 Transport udefra direkte til sygehus. Mulig alvorlig tilstand.B.05.02 Overflytning til sygehus med højere kompetence. Alvorlig tilstand. Med ledsagende sygehuspersonaleB.05.03 Overflytning til sygehus med højere kompetence. Alvorlig tilstand. Uden ledsagende sygehuspersonaleB.05.04 Transport af specialist/udstyr/blod mv. til hastende situationer B.05.05 Assistance til anden myndighed - uden unødig forsinkelse. B.05.06 Øvelse - uden unødig forsinkelse. B.05.07 Anden opgave - uden unødig forsinkelse. C.05.01 Transport udefra direkte til sygehus. C.05.02 Inter-hospital transport mellem sygehuse. Tilstand som ikke haster. Med monitoreringsmulighed, med ledsagendesygehuspersonaleC.05.03 Inter-hospital transport mellem sygehuse. Tilstand som ikke haster. Med monitoreringsmulighed, uden ledsagendesygehuspersonaleC.05.04 Transport af specialist/udstyr/Blod mv. til alvorlige tilstande som ikke haster.C.05.05 Assistance til anden myndighed - situation som ikke haster.C.05.06 Øvelse - situation som ikke haster. C.05.07 Anden opgave - situation som ikke haster. D.05.01 Transport udefra direkte til sygehus. Planlagt, uden monitoreringsbehovD.05.02 Inter-hospital transport mellem sygehuse. Planlagt. uden monitoreringsmulighed, med ledsagende sygehuspersonaleD.05.03 Inter-hospital transport mellem sygehuse. Planlagt. uden monitoreringsmulighed, uden ledsagende sygehuspersonaleD.05.04 Transport af specialist/udstyr/blod mv. Planlagt D.05.05 Assistance til anden myndighed. Planlagt. D.05.06 Transport fra sygehus til hjem/plejehjem/anden ikke-akut institution.D.05.07 Transport fra Lægevagt/speciallæge mv til hjem/plejehjem/anden ikke-akut institution.D.05.08 Øvelse til aftalt tid. D.05.09 Anden opgave. Ingen hast og til aftalt tid. E.05.01 Henvist til siddende transport / taxa mv. E.05.02 Henvist til anden løsning RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperresspons<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
05TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelSpørgsmål til rekvirent:Afhentes hvor - adresse, sygehus, afd. mv.Afleveres hvor - adresse, sygehus, afd. mv.Afhentes dato + tidspunktAfleveres dato + tidspunktÅrsag/behov/indikation for ambulancee.l.specialtransport.Tilstand/diagnose?Cirkulatorisk/respiratorisk stabil?Skal pt. ligge ned?Er der behov for speciel observation/behandlingaf pt. undervejs?Psykiatrisk pt.? - Frivillig indlæggelse/ tvangsindlæggelse- se 27 PsykiatriUdadreagerende? Behov for specialpersonale/politi?Specielle behov for behandling, observationeller udstyr?Smittefare (luftsmitte, kontaktsmitte)? Harpt. været hospitaliseret i udlandet? Hvornår?MRSA-risiko?Behov for følgepersonale udover ambulancepersonalelet?Læge? Andet specialkompetentsundhedspersonale?Skal der også pårørende med på transporten?Er modtager - afdeling - informeret?Se ”5 Tips til sundhedspersonale” i kolonnen tilhøjre.Forklar fastsat hastegradog informer om hvornår den rekvirerede ressourcebør være fremme.Tips angivet andet sted i <strong>Indeks</strong>Hvis pt. ikke befinder sig på sygehus:Tilbyde evt. akutmedicinske behandlingstips fraaktuelt opslag i <strong>Indeks</strong>.Om bestilt opgaveKRITERIENUMMER FRA ANDET STEDI INDEKSHvis du opfatter en specifik klinisk problem-stillingsom svarer til et andet opslag i <strong>Indeks</strong>, børogså kriterienummer fra dette opslag noteresfordi det kan danne udgangspunkt for flererelevante tillægsspørgsmål og mere specifikketips til sundhedspersonalelet.AMBULANCEAmbulance skal bruges når patienten har behovfor båretransport og medicinsk overvågning,behandling, eller udstyr under transporten. Denlæge som til enhver tid har ansvaret for patienten,bestemmer hastegraden. AMK-lægen kan evt.ændre hastegraden.SPECIALAMBULANCESpecialindrettet ambulance med/uden specialtrænet personale (fx. intensiv-ambulance,neonatal-ambulanc med kuvøse), skal rekvireresnår det findes medicinsk indiceret oghensigtsmæssigt. I nogle tilfælde kan det værehensigtsmæssig, at anæstesipersonale frasygehuset rykker ud med ambulance eller egenudrykningsbil.AKUTLÆGEBIL - og andre akutlæge bemandedeenhederEnheder der er bemandet med specialuddannetakutlæge. Akutlæge indsats er en supplerendeindsats der ydes i tillæg til den derleveres af ambulancerne.Akutlægens kernefunktion er at påbegyndeavanceret lægelig behandling hos de sværestsyge (hjertestop, iltmangel og svære vejtrækningsproblemer,bevidstløshed og svært tilskadekomne)allerede på skadestedet og/ellerunder transport til den relevante akutfunktion/hospital, der ofte er en specialfunktion og ikkeblot nærmeste hospital. Længere transportafstandeforudsætter ofte en lægelig behandlingforud og under transport.Desuden skal akutlægen, præhospitalt, påskadestedet varetage en kvalificeret sundhedsfagligvurdering og efterfølgende visitationtil den bedst egnede akutte modtagefunktion/hospital først gang, samt medvirke til atfærdigbehandle en del patienter præhospitalog dermed undgå indlaggelse. Endelig kanakutlægen benyttes som koordinerende læge(sundhedsfaglig indsatsleder, KOOL) vedstørre ulukker.AKUTBILEREnheder bemandet med specialuddannetambulancebehandler eller sygeplejerske.Benyttes som supplement til ambulancernesindsats, hvor der er behov for specialindsats,og indtil en akutlægebil - eller anden akutlægebemandetenhed kan nå frem.ASSISTANCE TIL POLITI/BRANDVÆSENIndsatspersonale må varetage egen sikkerhed.Aftal mødested med politiet eller brandvæsenetfør ankomst. Sundhedspersonale skal ikkegå ind i usikrede områder. Indsatsleder brandafgør om området er sikkert. Politiet kan ogsåerklære området for usikkert i politimæssigforstand.
06 Uafklaret problemA - AkutB - HasterC - PlanlagteDE - Alm.kriterierA.06.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 7 A.06.02 Fortsat vågen, men er ved at besvime. 2.3.5. 6.8A.06.03 Vejrtrækningsproblemer. Virker udmattet. 1.2.3. 5.6.8A.06.04 Pludselig bleg og klam. 2.3.4. 5.6.8A.06.05 Pludselig påfaldende medtaget eller syg. 2.3.4. 5.6.8A.06.06 Utilpas og pludselig helt kraftesløs. 2.3.4. 5.6.8A.06.07 Feber og usædvanlig stærke smerter i eller dybt under 5.6.8 huden.A.06.08 Gentagne henvendelser og mistanke om akut problem. A.06.09 Kommunikationsvanskelighed og mistanke om akut problem.A.06.10 Antaget rødt kriterium. (Flere oplysninger ikke hurtigt 8 tilgængelige.)A.06.11 Andet rødt kriterium. (Mangler passende kriterium andetsted i <strong>Indeks</strong>.)8 B.06.01 Udmattet pt. (Usikre/uklare oplysninger.) 2.3.4. 5.6.8B.06.02 Stærke smerter uden klar årsag - og iøvrig normal ABCD 3.4.5. 6.8B.06.03 Besvimet flere gange, men er kommet sig igen. 2.3.5. 6.8B.06.04 Akut svimmel og tydelig medtaget. 2.3.5. 6.8B.06.05 Gentagne henvendelser og uklar problemstilling. Mulig 8 alvorlig problemB.06.06 Kommunikations-vanskeligheder og uklar problemstilling. Mulig alvorlig problemB.06.07 Antaget orange kriterium. (Flere oplysninger ikke hurtigt 8 tilgængelige.)B.06.08 Andet orange kriterium. (Mangler passende kriterium andet sted i <strong>Indeks</strong>.)C.06.01 Mistanke om infektion hos patient med svækket immunforsvar. C.06.02 Gentagne henvendelser og uklar problemstilling. Ikke hastende problemC.06.03 Kommunikations-vanskeligheder og uklar problemstilling. Ikke hastende problemC.06.04 Antaget gult kriterium. (Flere oplysninger ikke tilgængelige indenfor rimelig tid.)C.06.05 Andet gult kriterium (Mangler passende kriterium andet sted i <strong>Indeks</strong>.)D.06.01 Antaget grønt kriterium. (Flere oplysninger kan ikke skaffes.)8 D.06.02 Andet grønt kriterium. (Mangler passende kriterium 8 andet sted i <strong>Indeks</strong>.)E.06.01E.06.02E.06.03E.06.04Gentagne henvendelser uden mistanke om somatiskeller psykisk problem.Kommunikationsvanskelighed, men ingen mistanke omsomatisk eller psykisk problem.Antaget blåt kriterium. (Flere oplysninger ikke hurtigttilgængelige.)Andet blåt kriterium. (Mangler passende kriterium andetsted i <strong>Indeks</strong>.)RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælper resspons<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
06TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelMentale funktionerKan pt. svare på spørgsmål?Kan pt. bevæge arme og ben?RespirationEr pt. vejrtrækning normal? Anstrengt? Hurtig?Overfladisk? Blå på læberne?CirkulationEr huden bleg og klam? Kan du mærke pulsen?Er pulsen hurtig?AlmentilstandSlap og medtaget? Apatisk? Uinteresseret iomgivelsene?Har pt. nogen kendte sygdomme?Tager pt. medicin til daglig? Hvilke?Nylig indlagt på sygehus eller opereret?Spist eller drukket noget de sidste 12 timer?Symptomer og tegnHvornår begyndte dette? Udviklet sig overtimer? Dage? Uger?Smerter? Hvor? Jævne eller turevise?Beskriv smerterne.Kvalme? Kastet op? Hvor længe?Feber? Hvor høj?Kan bevæge arme og ben normalt?Udslæt? Hvor på kroppen? Beskriv udslættet.Svimmel? Kom svimmelheds-anfaldet pludselig?Afmagret eller udtørret?Kold eller nedkølet?Psykosociale forhold(Se teksten ”Om uafklaret problem”)Hjælpeløs og uden opsyn?Evne og mulighed til at klare sig selv?Misbrug af alkohol? Medikamenter? Narkotika?1. Nedsat bevidsthed og vejrtrækn. probl.Sørg for at at pt. kan trække vejret frit.Løsne stramt tøj. Lad pt. sidde oprejst ellerselv finde en god stilling.2. Hvis pt. ikke kan sidde oprejstLæg pt. på siden. Bøj hovedet forsigtigtilbage og løft hagen frem.(Børn under 1 år: Hold hovedet i neutralstilling og løft hagen fram). Pas på at pt.fortsætter med at trække vejret.Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.3. Pt. er påfaldende bleg og klamLæg pt. ned og hold benene højt.4. Pt. er kold eller fryserHold pt. varm med varmt tøj, tæpper ellerlignende (undtagen børn med høj feber).5. Find fast medicin som pt. tager og visdem til lægen eller ambulancepersonalelet.6. Lad ikke pt. være uden opsynMeld straks tilbage hvis forværring.7. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.8. Hvis AMK under udspørgningen finderet mere specifikt problem. Brug da det aktuelleopslag og foretag videre udspørgen,rådgivning og respons fra dette.Kontrol af vitale funktionerBevidsthed: Vågen/orienteret? Sløv? Vækbar?Reagerer på smerte?Respiration: Åbne luftveje? Normal vejrtrækning?Respirationsfrekvens?Cirkulation: Karotispuls? Hjertefrekvens? BT?Hudfarve? Kapillærfyldning?Temperatur/feber?Undersøg fra top til tå.Afklæd patienten og se nøje etter:Udslæt og hudblødninger.Skader (stik, hæmatomer, brud).Sprøjtestik (Diabetes? Misbrug?).Palper kraniet nøje.Check pupillestørrelse og lysreaktion.Optag en nøjaktig sygehistorie hvis mulig.Check socialanamnesen.Tilsyn? Mishandling? Ernæring?Boligtemperatur (nedkøling)?Undersøg almentilstandenMentale funktioner? Dehydrering?Ernæringstilstand? Hypotermi? Septisk?Vurder muligheden for enkelt at kontrollereBlodsukker?SpO 2?Check patientjournal hvis tilgængelig- Hos egen læge- sygehusjournalOm uafklaret problemVITALE FUNKTIONERUdspørgen med START-kortet gir oplysninger ombevidsthedsnivauet. Den videre udspørgning gir informationom respiration. Hvis de uddybende spørgsmåli dette opslag viser at de vitale funktioner er truet, kandet være tegn på alvorlig eller kritisk sygdom ellerskade.Bevidsthed. En alvorlig syg eller skadet patient sombliver urolig, eller uklar, er ofte kritisk syg. Dissesymptomer opstår når hjernen får for lidt ilt. Alvorligtsyge patienter er ofte sløve og viser lille interesse foromgivelsene.Respiration. Alvorlige vejrtrækningsproblemer kantyde på kritisk sygdom eller skade, men kan ogsåskyldes ufarlige tilstande (f.eks. hyperventilationsanfald).Cirkulation. Bleg og klam hud er almindelig ved cirkulationssvigt,men kan også skyldes stærke smertereller kritisk lavt blodsukker.ALMENTILSTANDDet kan være afgørende at du danner dig et billedeaf almentilstanden: Virker patienten medtaget ellerudmattet? Dette er vanskelig at vurdere pr. telefon.Sundhedspersonale er vant til at vurdere patientenud fra et helhedsindtryk: hudfarve, ansigtsudtryk,bevægelsesmønster, taleevne og mentale funktioner,kropsholdning, ernæringsstatus, evt. afmagringog udtørring, respiration, kropstemperatur, etc.Pårørende er ikke altid i stand til at foretage en sådanhelhedsvurdering eller at formidle denne klart overtelefonen med mindre de får målrettede spørgsmål.Foruden symptomer og tegn som er typiske for sygdommeneller skaden, vil reduseret almentilstand oftekendetegnes ved at patienten- virker medtaget eller udmattet og føler sig syg- spiser og drikker mindre end normalt- bevæger sig for lidt- er ikke interesseret i omgivelsene- har nedsat eller ændret bevidsthedSTÆRKE, UFORKLAREDE SMERTERMeget stærke og ellers uforklarlige smerter i hud, underhudeller muskulatur kan skyldes nekrotiserendefaceit med bakterier som spreder sig meget hurtigt ivævet. Betændelsen starter ofte i arme eller ben ogspecielt udsat er ptt. med småsår (efter skoldkopper,små stikskader, operationssår eller lignende). Tilstandenledsages ofte af høj feber, men det er vigtigt atvide at dette ikke altid er tilfældet.SEPSISSymptomene forårsages af utilstrækkelig Ilt til kroppensorganer, og viser sig ved symptomer fra CNS(konfusion, bevidsthedssløring, evt bevidstløshed),KREDSLØB (Hjertefrekvens >100/min, Syst. BT < 90mmHg hos raske < 60 år, og < 100 mmHg ved kendthypertension og/eller >60 år samt forsinket kapillærfyldning,bleg og klam hus), RESPIRATION (Resp.frekvens > 22/min, og/eller PaCO2
07 Allergisk reaktionA - AkutB - HasterkriterierA.07.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 1.4.5.6 A.07.02 Kan næsten ikke at trække vejret. 1.3.4.5 A.07.03 Kan ikke snakke sammenhængende. 1.3.4.5 A.07.04 Kan næsten ikke synke. 1.3.4.5 A.07.05 Påfaldende sløv eller urolig. 1.3.4.5 A.07.06 Bleg og klam. 1.2.3. 4.5A.07.07 Har haft allergishock før af samme årsag, og har begyndende1.3.4.5 symptomer nu.A.07.08 Allergisk reaktion som hurtigt bliver værre. 1.3.4.5 B.07.01 Let allergisk reaktion som er blevet værre. 2.3.4.5 B.07.02 Fortsat utilpas efter allergisk reaktion som startede for 2.3.4.5 mere end 30 min. siden.B.07.03 Frygter nyt allergishock af samme årsag som tidligere. 3.4.5 Har almensymptomerB.07.04 Allergisk reaktion mere end 30 min. efter eksponering. 3.4.5 RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!D - Liggende transportC - PlanlagteIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!E - Alm.E.07.01 Frygter nyt allergishock af samme årsag som tidligere. 3.4.5 Kun lokalsymptomer.E.07.02 Kun kløe og udslet. 3.4.5 E.07.03 Pludselig tæt eller løbende næse. 3.4 E.07.04 Ængstlig for allergisk reaktion, men er foreløbig OK.Råd: Ring igen ved forværring3.4 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
07TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelTidligere allergiHar pt. haft kraftige eller farlige allergiskereaktioner før?Tager pt. medicin dagligt? Hvilke?Har pt. eller andre i nærheden allergimedicintilgængelig.Har pt. astma, anden lungesygdom ellerhjertesygdom?Tidligere allergisk shockEr pt. udstyret med adrenalinsprøjteeller spray mod allergisk shock?Aktuell episodeHvad kan pt. have reageret på?Hvornår blev pt. udsat for dette?Hvornår begyndte symptomene og hvordanstartede det?Udvikler plagerne sig meget hurtigt ?Kløe og udslæt? Hvor?Medtaget, kvalme eller kastet op?Ondt i maven?Er pt. ved at blive bedre? Værre?Om allergisk reaktion1. Nedsat bevidsthed eller vejrtrækningsbesværSørg for at patienten trækker vejret frit.Løsne stramt tøj. Lad pt. sidde oprejst ellerselv finde en god stilling.Hvis pt. ikke kan sidde oprejst: Læg pt.på siden. Bøj hovedet forsigtigt tilbage og løfthagen frem. (Barn under 1 år: Hold hovedet ineutral stilling og løft hagen frem).Vær opmærksom på om pt. fortsætter medat trække vejret.Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.2. Hvis pt. er utilpasLæg pt. ned og hold benene højt.3. Hjælp pt. til at tage eget allergimedicinSpørg om pt. har allergimedicin, ententabletter eller til injektion, f.eksEpiPen® (0.3 mg adrenalin) eller EpiPenjr.® (0.15 mg adrenalin). Hvis rødt kriterie,hurtig forværring eller tidligere allergishock:Giv medicinen. Følg brugsanvisningen.4. Find den medicin frem som pt. tagerVis dem til læge eller ambulancepersonale.5. Lad ikke pt. være uden opsyn.Meld straks tilbage hvis forværring.6. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.7. Se 20 Hud og udslæt.Hvis kritiskO 2- ilt: 10-15 l/min. på maske.Adrenalin® im> 11 år: 0,5 mg (0,5 ml)6-11 år: 0,25 mg (0,25 ml)2-5 år: 0,125 mg (0,125 ml)< 2 år: 0,0625 mg (0,125 ml af 1:2 fortyndetopløsning)Gentages inden for fem minutter, hvis manglendebedringAnlæg iv. adgang:Antihistamin i.m. eller langsomt i.v.fx. Clemastin (Tavegyl®) 1 mg/ml)> 11 år: 2 mg6-11 år: 0,5-1 mg1-5 år: 0,25-0,.5 mg (-0,0125 mg/kg)Kortikosteroid – gives langsomt i.v.fx Solumedrol®> 11år: 80-120 mg i.v.6-11 år: 40-80 mg i.v.1-5 år: 2 mg/kg i.v.Infusion af kolloid eller NaCl: ved lavt blodtryktrods adrenalinbehandling> 11 år: 1-2 l hurtigt< 11 år: 20 ml/kg kolloid eller 40 ml/kg NaClInhalation af b2-agonist: ved bronkospasmertrods adrenalinbehandling- se 29 VejrtrækningsbesværTips givet andre steder i <strong>Indeks</strong>- Se 14 Dyrebid - insektstik.- Se 20 Hud og udslæt.- Se 29 Vejrtrækningsbesvær.ALLERGENERAllergiske reaktioner udløses af allergener.Tendensen til at reagere allergisk udvikleshos disponerede individer efterhånden somvedkommende eksponeres for forskellige allergener.En person kan derfor pludselig reagereallergisk på noget vedkommende tidligere harkunne tåle. De almindeligste årsager til alvorligeallergiske reaktioner er:• Insektstik• Madvarer (specielt skaldyr, nødder, æg)• Medikamenter (specielt acetylsalicylsyre,NSAID, antibiotika)• Inhalationsallergener (specielt pollen,husstøvmide, dyrehår fra kat, hund og hest)VIGTIGE OPLYSNINGER• Hvad kan patienten have reageret på?• Har patienten haft farlige allergiskereaktioner tidligere?• Tidspunkt for stik, bid eller anden eksponering.• Hvornår begyndte symptomene?• Udviklede symptomene sig meget hurtigt?• Påvirket almentilstand (medtaget, kvalm,bleg og klam)?STRAKSALLERGIUdvikles hurtigt og oftest inden 1/2-1 time efterat pt. har været eksponeret for et allergen. Dealmindeligste symptomer ved straksallergiskereaktioner er:• kløe (øjne, ansigt, mund, hud)• Nældefeber (urtikaria) med kløende, rødflammetudslæt og vabler• kvalme og mavesmerter• astmasymptomerANAFYLAKTISK REAKTION(ALLERGISK SHOCK)En straksallergisk reaktion kan udvikle sig tilen anafylaktisk reaktion som hurtig kan blivelivstruende bl.a. fordi slimhinderne i luftvejenekan hæve op og give vejrtrækningsbesværog fordi kredsløbet kan påvirkes med hurtigog alvorlig blodtryksfald. Huden kan blive heltrød eller efterhånden bleg eller grå-cyanotisk.Slimhinderne i ansigt, mund og øvre luftvejekan hæve meget op (Quinckes ødem) og lukkeluftvejene. Hvis patienten udvikler kredsløbsvigt,blir huden bleg, kold og klam. Patientenfår besvimelsestendens, og kan efterhåndenmiste bevidstheden. Ultimativt kan patientenfå kredsløbskollaps og hjertestop. Ptt. medtidligere straksallergiske eller anafylaktiskereaktioner, astmapasienter, og pasienter medalvorlig hjertesygdom er mest udsat.ALVORLIGE SYMPTOMER• Vejrtrækningsbesvær (hævede slimhinderi mund/svælg eller astma)• Synkebesvær (hævede slimhinder i svælg)• Forandring af stemmen.• Besvimmelsestendens (kredsløbssvigt,lavt blodtryk)• Bleg og klam hud (lavt blodtrykk,kredsløbssvigt)• Tidligere alvorlig (anafylaktisk) allergiskreaktion• Allergiske symptomer som hurtigt bliverværreSPECIALMEDICINNogle patienter som er specielt udsat forudvikling af livstruende allergiske reaktionermed akut hævelse i luftvejene, akut astmaanfaldeller allergisk shock, er fra egen lægeeller sygehus udstyret med Adrenalin-ampiner(Epipen ® , Anaguard ® eller Nødhjælpskit vedallergishock ® ) eller spray (Adrenalin Medihaler® ) som de kan bruge ved behov. Patientenselv eller pårørende har oftest fået instruktionog oplæring i hvordan denne special-medicinskal bruges. Det kan også være aktuelt at giveekstra doser med patientens egen astmamedicin,for eksempel Bricanyl ® eller Ventolin® som inhalationspulver eller ved hjælp afforstøverapparat.
08 Blødning - ikke traumatiskkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsBlødning fra underlivet:Se 18 Gyn. - svangerskapE - Alm. D - Ligg. transport C - Planlagte B - HasterA - AkutA.08.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 10 A.08.02 Fortsat vågen men er ved at besvime. 1.2.3. 6.7A.08.03 Hurtig vejrtrækning og/eller fornemmelse af ikke at få luft 1.2.6.7 nokA.08.04 Bleg og klam og bløder fortsat. 2.3.6.7 A.08.05 Hoster meget frisk blod op. 2.6.7 A.08.06 Kaster meget rødt, frisk blod op. 2.3.6.7 A.08.07 Kaster gammelt blod op som ligner kaffegrums, og virker 2.3.6.7 medtaget og svag.A.08.08 Større frisk, rød blødning fra endetarmen. 2.3.6.7 A.08.09 Pludselig større sort tjærelignende afføring, og pt. føler 2.3.6.7 sig utilpas.A.08.10 Stor blødning i mere end 20 minutter, og pt føler sig 2.3.6.7 utilpasA.08.11 Større blødning efter operation i halsen. 3.4.6.7 A.08.12 Blødningen er stoppet, men pt. er fortsat bleg og klam, 2.3.6.7 og føler sig utilpas.8A.08.13 Kraftig blødning efter nylig kirurgi, KAG mm. 2.3.4.5.7.8 B.08.01 Kaster lidt rødt, friskt blod op. Alment ok og upåvirket. 2.3.6.7 8B.08.02 Kraftig næseblødning som har varet mere end 20 min. Pt 6.7.8.9 utilpasB.08.03 Bløder efter operation i halsen, men blødningen er 3.4.7 aftaget.B.08.04Blødning efter nylig kirurgi, KAG mm. men blødningen eraftaget2.3.4.5.7.8 C.08.01 Kaster gammelt blod op, men virker ikke medtaget. 2.3.6.7 8C.08.02 Meget sort, tjærelignende afføring. Alment OK, og upåvirket8 C.08.03 Kraftig næseblødning som har varet mere end 20 min. Pt 6.7.8.9 upåvirketC.08.04 Blod i urinen. Kan ikke lade vandet. 9 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!E.08.01 Hoster lidt blod op sammen med slim. 8 E.08.02 Lidt friskt blod udenpå afføringen eller på toiletpapiret. 8 E.08.03 Sort, tjærelignende afføring, men er ellers OK. 8 E.08.04 Blod i urinen. Kan lade vandet . 9 E.08.05 Næseblødning som har varet mindre end 20 minutter. 9 Ikke medtagetE.08.06 Hudsår som småbløder lidt hele tiden. 5.8 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
08TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelHvornår startede dette? Hvor længe har blødningenvaret?Hvor meget blod tror du pt. har mistet?Har pt. haft dette før? Hvad var årsagen da?Har pt. smerter? Hvor?Føler pt. sig utilpas? Kvalme? Kastet op?Tager pt. blodfortyndende medicin fast?Hvilke?Tager pt. medicin mod gigt/reumatiske gener?Hvilke?Tager pt. anden medicin fast? Hvilke?Har pt. anden kendt sygdom eller andre generfra før?Blodig opkastEr blodet rødt, eller er det mørkebrunt somkaffegrums?Blodig afføringEr det synlig rødt blod, eller ligner afføringensort tjære?Kom der blod fra endetarmen uden at pt. gikpå toilet?Ophostning af blodMeget blod, eller bare lidt blod sammen medslim?Hoster pt. fortsat blod op? Meget?Har pt. vejrtrækningsproblemer?Blødning efter kirurgi KAG mm.Synlig blødning eller hæmatom/hævelse efternylig kirurgi/operation. Blødning stoppet?1. Vejrtrækningsbesvær eller bevidstløsSørg for at patienten trækker vejret frit.. Lægpt på siden. Bøj hovedet forsigtigt tilbageog løft hagen frem. (Barn under 1 år: Holdhovedet i neutral stilling og løft hagen frem).Vær opmærksom på om pt. fortsætter medat trække vejret. Løsen stramt tøj. Elevér evt.ben.Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.2. Lad pt. ligge i en behagelig stilling,gerne i aflåst sideleje.3. Lad være med at give pt. noget at spiseeller drikke.4. Blødning efter operation i halsenLad pt. sidde op. Køl ydersiden af halsenmed en ispose eller et håndklæde dyppeti koldt vand og lad pt. suge/tygge påisterninger.5. Tryk hårdt mod det blødende stedmed et rent tøjstykke til blødningenstopper. Hold den blødende kropsdel højt,om muligt.6. Find den medicin som pt. tager frem ogvis dem til lægen eller ambulancepersonalelet.7. Lad ikke pt. være uden opsynMeld straks hvis pt. blir værre.8. Dette bør undersøges nærmere af læge9. NæseblødningSid eller stå op, hovedet let foroverbøjet.Tryk næsen sammen med pege- og tommelfinger,lige neden for den hårde del afnæsen. Tryk sammen i 15-20 min. Skylmunden med koldt vand. Puds ikke næsen.Synk ikke blodet.10. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.Stor blødningIlt: 10-15 L/min. på maske (3-4 L/min. pånæsekateter.)Læg patienten i aflåst sideleje, om muligt medbenene højt.Vurder:(1) Hurtigst mulig transport hvis kort transp. tid.(2) start af infusion før transport.Vær tilbageholden med volumenterapi hvisikke pt. er i blødningshock.Volumenterapi ved blødningsshockUnødvendig øgning af BT kan øge blødningen.Hvis kort vej til sygehus: Prioriter hurtig transport.Hvis volumenterapi er nødvendig: Anlæghurtigt to grove venekanyler i store vener(f.eks. i albuen). Voksne: Start med 250-500 mlvarm NaCl (helst med overtryk). Vurder effektpå bevidsthed, kapillærfyldning og BT. Gentagvolum ved behov. Børn: Start med 10-20 ml/kgvarm NaCl. Vurder effekt. Kan gentages x 3.Hold pt. varm.Sårblødning som ikke stopperKomprimer blødningsstedet hårdt og længe.Brug trykbandage direkte i såret eller som 2.valg tourniquet.Halsblødning som ikke stopperPres evt. en peang opblødt i lokalbedøvelsemed adrenalin mod det blødende sted i halsen.Om blødning - ikke traumatiskALVORLIG?Om en blødning er alvorlig afhænger af blodtabetog af årsagen. Det første tegn ved nogle alvorligekræftsygdomme kan være små blødninger frakroppens naturlige åbninger, og sådanne blødningerskal derfor altid følges op af læge. Blodtabetog almentilstanden afgør hastegrad, undtagenved graviditet, hvor også andre forhold må vurderes(se 17 Fødsel og 18 Gyn - svangerskap).Ved mange tilstande, for eksempel blødning imavesækken eller i tarmen, kan pt. miste megetblod før det bliver åbenbart at pt. bløder.BLØDNINGSSHOCKBegyndende cirkulationssvigt (shock), giver sig tilkende med bleg, klam kølig hud og hurtig, svagpuls og ofte uro og angst. Pt. kan besvime pga.stort blodtab eller som en følge af en ufarlig psykiskreaktion på at se blod (vasovagal synkope).Det kan være vanskelig at se forskellen på de tokliniske tilstande. Cirkulationssvigt må ikke forvekslesmed en populær opfattelse af shock somen psykisk reaktion på en traumatisk oplevelse.Blødning pga. medicin. Medikamenter som warfarin(Marevan ® ), Acetylsalisylsyre. Treo ® , Magnyl ® ,Aspirin ® , Albyl ® m.fl. og NSAIS (Naprosyn®, Felden® m.fl.) nedsætter blodets evne til at koagulereog gir øget blødningstendens. Mindre blødningersom ellers stopper af sig selv, kan ved brug afsådanne medikamenter derfor vare længere oggive et betydeligt blodtab. Acetylsalisylsyre ogNSAID giver specielt stor fare for blødninger framave/tarm.Ophost af blod (hæmoptyse). Pludselig ophostaf store mængder friskt blod fra lungene erlivstruende fordi blødningen oftest ikke lader sigstoppe og kan føre til kvælning. Lungetuberkulosevar i tidligere tider en almindelig årsag til disseblødninger. I vore dage skyldes hæmoptyse oftereat lungekræft har tæret hul på en blodåre. Ophostaf små mængder blod eller striber af blod i slimetkan skyldes en bronkit eller lungebetændelse,men det kan også være det første tegn på andenalvorlig lungesygdom.Opkast af blod (hæmatemese). Et blødende mavesår(ulcus) eller blødninger fra venerne nedersti spiserøret (esophagusvaricer) gir kvalme og opkastmed friskt, rødt blod. Patienten kan have mistetmeget blod før de kaster op. Opkast af mørktblod som ligner kaffegrums, tyder på at blodet harligget en tid i mavesækken. Små mængder ellerstriber af friskt blod i opkast er ikke usædvanligved kraftige opkastninger og kan skyldes smårifter i spiserøret. Blodtabet og almentilstandenafgør hastegraden. Næseblod som er sunket, kanogså give opkastninger med blod.Friskt blod fra endetarmen. Hvis patientenbløder meget og dette ikke stopper, tyder det påen stor blødning fra nederst i tyktarmen eller endetarmen.Ofte er en alvorlig tarmsygdom årsagtil en sådan stor blødning. Ved mindre mængderblod, eller hvis blodet ligger udenpå afføringen, ellerdet bare er blod på toiletpapiret, skyldes detteofte åreknuder i endetarmsåbningen (hæmorider),men alvorlig tarmsygdom kan også være årsagenog pt. bør derfor udredes.Sort tjærelignende afføring (melæna) skyldesblødning i mavesækken, tolvfingertarmen (duodenum)eller øvre del af tarmsystemet og vidnerofte om et betydelig blodtab. Almensymptomerneafgør hastegraden.Blod i urinen (hæmaturi) kan skyldes infektion,nyresten, skade, svulst eller generel blødningstendens.Blodtabet er sædvanligvis lille. Almensymptomerneafgør hastegraden. Hæmaturi børudredes.Næseblødning stopper oftest af sig selv. Patientenbør stå, eller sidde oprejst med hovedet letbagoverbøjet. Det kan være nødvendig at trykkenæsen sammen i 15-20 min. Patienten skalundgå at pudse næsen de efterfølgende timer.Henvisning til læge (ØNH) kan være nødvendighvis blødningen ikke stopper.Blødning fra åreknude. Henvisning til læge ernødvendig hvis blødningen ikke stopper vedkompression.Blødning fra kroniske småsår bør undersøges aflæge - via egen læge i alm. konsultation - fordidette kan være et tegn på udvikling af hudkræft.
09 Brandskade - elektrisk skadeA - AkutB - HasterkriterierA.09.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 1.2.7 A.09.02 Vejrtrækningsbesvær. 1.2.5.6 A.09.03 Sløv eller urolig. 1.2.5.6 A.09.04 Udsat for røg og klarer næsten ikke at snakke eller 5.6 synke.A.09.05 Stor brandskade, 2-3 grad, hos voksen (> 15% af 1.4.5.6 huden).A.09.06 Stor brandskade, 2-3 grad, hos barn (> 10% af huden). 1.4.5.6 A.09.07 Stor brandskade i ansigtet. 1.4.5.6 A.09.08 Skadet af højspænding eller lynnedslag. 1.2.4.6 A.09.09 Anden stor skade i tillæg til brandskaden. 4.5.6.8 A.09.10 Standby ved brand - mistanke om personer i bygning/hus mv. (redningsaktion igang). B.09.01 Mindre brandskade, 2-3 grad, hos voksen (< 15% af 4 huden).B.09.02 Mindre brandskade, 2-3 grad, hos barn (< 10% af 4.6 huden).B.09.03 Mindre brandskader i ansigtet eller i nærheden af et led. 4.5 B.09.04 Almindelig 220V gennem kroppen og fortsat utilpas. 3.6 B.09.05 Almindelig 220V gennem kroppen og har hængt fast i 3.4.5 strømkilden.RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!D - Liggende transportC - PlanlagteIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!E.09.01 Lille brandskade, 2-3 grad, (< 1% af huden svarer til 4 håndfladen på den tilskadekomne).E.09.02 Almindelig 220 V gennem kroppen, men OK nu. 3 E - Alm.<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
09TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelSituationenHvad er det som brænder?Brænder det fortsat?Stor røgudvikling?Brandvæsenet varslet? Politiet? Andre?Fare for eksplotion i området?Alle bragt i sikkerhed? Nogen savnet?Brand- inhalationsskadeSynlige brandskader? - Hvor på kroppen?Brandskader i ansigtet?Brandskader i nærheden af nogen led?Elektrisk skadeHvad slags strøm? Almindeliglig 230V? Højspænding?Hvordan fik pt. strømstødet? Hvornår?Har pt. siddet fast i strømkilden?Er pt. fortsat i kontakt med strømkilden?Er pt. i sikkerhed?Er strømmen slået af?Om brandskade- elektrisk skade1. SikkerhedUdsæt ikke nogen for fare ved redningsforsøg.Hvis det er muligt og uden at det er farlig:Bring pt. i sikkerhed.2. HøjspændingTag ikke fat i nogen som fortsat er i kontaktmed strømkilden. Hold alle borte fra altsom kan være strømførende. Sluk forstrømmen, hvis det er muligt. Hvis der erbehov kan vi fra AMK-vagtcentralen strakskontakte politiet som har myndighed til atforetage strømudkoblingen.3. Lavspænding, 230 voltDer er risiko for hjerterytmeforstyrrelserogså ved alm lavspænding gennem kroppen.Hvis utilpas, bør pt. straks undersøgespå sygehus. Selv om pt. føler sig OK efterstrømstødet, bør han alligevel straks undersøgesaf læge.4. HudskadeKøl straks skaden ned med rindende vandfra hanen, en håndbruser, eller sæt pt.i bruseren. Vandet bør være lunkent,ca 20 grader. Køl ned i minst 15 minutter.Hold patienten varm og undgå at pt. fryser.Dæk skaden med rene, fugtige, tøjstykkereller bandager.5. Vejrtrækningsbesvær/inhalationsskadeSørg for at patienten trækker vejret frit. Løsnestramt tøj. Lad pt. sidde oprejst eller selv finde engod stilling. Hvis pt. ikke kan sidde oprejst: Læg pt.på siden. Bøj hovedet forsigtigt tilbage og løft hagenfrem. (Barn under 1 år: Hold hovedet i neutralstilling og løft hagen frem). Vær opmærksom påom pt. fortsætter med at trække vejret.Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløs voksen/barn.6. Lad ikke pt. være uden opsyn.Meld straks tilbage ved forværring.7. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.8. Se 33 Ulykker.På et skadestedUdsæt ikke dig selv eller andre for unødig fare!Tag ledelsen hvis ikke politi og brandvæsen erkommet.HudskadeStart hurtig lokal nedkøling af skaden.Brug helst rindende, rent vand i minst 15 min.Vandet bør være lunkent, ca 20 grader C.Lokal køling efter 15 min. dæmper fortsattesmerter.Hold patienten varm, undgå fald i kropstemp.Vurder skadeudbredelsen etter 9´er-regelen.Dæk skaden med rene, fugtige lagner eller kompresser.WaterJel ® eller Burnshield ® kan også bruges.Læg ind 1-2 venekanyler og sæt dem godt fast.Giv opiat iv i tilstrækkelige doser (mål: tilnærmetsmertefrihed). Giv kvalmestillende iv. varme ogro.Røg- eller inhalationsskadeGiv ilt på tæt reservoir-maske eller tube for atlufte ud kulilte, også selv om SpO 2er normal. Lavtærskel for intubation ved inhalationsskader.Altid sygehusbehandling hvis- Stor brandskade (>10% hos barn og > 20%hos voksne).- Dyb brandskade nær led (også selvom skadensynes lille).- Brandskade i ansigtet.- Brandskade på genitalia.- Større brandskade på hænder.- Inhalationsskade eller røgforgiftning.Hjertestop ved EL-ulykkeCirkulations- og respirationscentret i hjernen kanlammes. HLR skal derfor fortsættes væsentliglængere end ellers.Alvorlige brandskader:- Inhalationsskader i luftvejene (næse, mund, svælg,luftrør, lunge)- Gasforgiftning (kulilte og cyan-gasser)- Dyb forbrænding af mere end 20% af huden hosvoksne- Dyb forbrænding af mere end 10% af huden hosbørn under 10 årInhalation af varme gasser kan føre til at slimhinden ide øvre luftveje hæver op, med udvikling af kvælningssymptomeri løbet af minutter til timer efter brandskaden.Røg og sod i ansigtet, brandskader rundt om næse ogi munden, afsvedne øjenbryn og næsehår, hæshed ogsynkeproblemer giver mistanke om inhalationsskade.Vurder anæstesiberedskab. Behandling: tidlig intuberingfør ødemet i slimhinderne i svælget bliver så stort atintubation bliver vanskelig.Gasforgiftning. Moderne bygnings- og møbelmaterialerafgiver giftige gasser ved brand. Kulilte og cyan-gas erde farligste. Disse kan forårsage kvælning og lungeskade.Behandling er 100% ilt evt hydroxykobalamineller Na-thiosulfat behandling ved cyanidforgiftning.Kulilte behandles med 100% ilt. Tryktank behandlingmed hyperbar Ilt kan reducere risikoen for neurologiskesenskader. Gravide er risikopatienter. Ved inhalation afbrandrøg bør blodgas undersøges så snart som muligt,inkl. CO-Hb. Kontakt nærmeste tryktank (se opslag 13Dykkerulykke).Hudskader. Der skelnes mellem overfladisk brandskade(1. og 2. grads forbrænding) med rød hud evt.med blærer og dyb brannskade (3. grads forbrænding)hvor huden er delvis forkuldet/sort eller hvid/tør ogfølelsesløs med skade af alle hudens lag inklusivenerver og blodkar. Ofte ses en kombination af dyb ogoverfladisk skade. Du skal ikke tage stilling til om detforeligger en dyb eller overfladisk skade. Men du børskaffe dig oppysninger om skadeudbredelsen ved hjælpaf ”9%-reglen”Udbredelsen af forbrændingen: ”9%-reglen”beregnes etter kropsoverfladen:Hele hovedet og halsen: 9%Hele overekstremiteten: 9%Hele brystkassen+maven: 18%Hele ryggen: 18%Hele underekstremiteten: 18%Håndfladen: 1%Førstehjelp ved brandskader: Skyl med rindende vandi mindst 15 min. Vandet skal først være koldt, menikke iskoldt, senere lunkent (ca. 20°C). Undgå generelnedkøling af pt. Dæk skaden med rene, fugtede lagnereller kompresser. Pt. skal ikke drikke eller spise hvishudskaden er stor.ELEKTRISKE SKADERLavspænding (< 5-600 volt) gir risiko for hjerterytmeforstyrrelsernår strømmen går gjennom kroppen. Hvis pt erutilpas, bør pt. straks undersøkes på sygehus. Selv ompt. føler sig OK efter 230 V gennem kroppen, bør hanfølges op af læge umiddelbart efter hændelsen.Højspænding (> 600 volt) giver ofte alvorlige indreforbrændinger og kan give hjerterytmeforstyrrelser.Brandskader er almindelig på strømmens berøringspunkterog ved gnistdannelse (f.eks. lysbueulykke).Faldskader er også almindelige ved strømulykker (se33 Ulykker). Rednings-personalets sikkerhed må altidvaretages. Strømmen skal straks afbrydes hvis mulig.Politiet med ansvar for redningsaktionen skal have opdateretinformation om hvem der kan gøre dette. Personi fortsat kontakt med en strømkilde må ikke røres afukyndig personale. Hurtig opfølgning på sygehus ved: 1)højpændings skader, 2) lysbueskader, 3) lynnedslag, 4)lavspænding skader med strømgennemgang i kroppen,5) bevidstløs eller omtåget efter skaden, 6) brandskader,7) tegn på nerveskade/lammelse. Bemærk: Cirkulations-og respirations-stop kan skyldes lammelse af vitalecentre i hjernen, og HLR/AHLR skal derfor fortsættesvæsentlig længere end ellers.FALDSKADE:Se 33 Ulykker.ÆTSNINGSSKADE:Se 22 Kemikalier - gasser.STOR BRANDULYKKE:Se 04 Katastrofe - stor ulykke.
10 Brystsmerter - hjertesygdomA - AkutB - HasterkriterierA.10.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 3 A.10.02 Ondt i brystet og er ved at besvime. 1.2.3.4 5.6.7A.10.03 Stærke smerter midt i brystet i mere end 5 min 1.2.3.4 5.6.7Brystsmerter eller ubehag i brystet og 1.2.3.4 5.6.7A.10.04 - vejrtrækningsbesvær 1.2.3.4 5.6.7A.10.05 - utilpas, kvalme 1.2.3.4 5.6.7A.10.06 - bleg, klam hud 1.2.3.4 5.6.7A.10.07 - udstråling af smertene til kæbe/skulder/arm/ryg 1.2.3.4 5.6.7A.10.08 - pludselig kraftesløs i armene 1.2.3.4 5.6.7A.10.09 - EKG som viser hjerteinfarkt (STEMI) 1.2.3.4 5.6.7A.10.10 - kun forbigående virkning af nitroglycerin 1.2.3.4 5.6.7A.10.11 Mulig alvorlig hjerteproblem med uklare symptomer. 1.2.3.4 5.6.7A.10.12 Har fået stød af indopereret hjertestarter og føler sig 1.2.3.4 utilpas.5.6.8A.10.13 Har fået mere end 4-5 stød af indopereret hjertestarter 1.2.3.45.6.8 B.10.01 Pludselig hjertebanken og føler sig utilpas 2.6 B.10.02 Føler at hjertet slår uregelmæssigt, og er utilpas 2 RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsC - PlanlagteC.10.01 Smerterne er ikke spesielt stærke og pt. føler sig OK 2.6 C.10.02 Vedvarende god virkning af 1-4 nitroglycerintabletter/ 2.6 spraydoser.C.10.03 Smerterne/ubehaget sidder overfladisk i siden af brystkassen.2.6 C.10.04 Har fået et par stød af indopereret hjertestarter, men er 2.6.8 helt OK nu.C.10.05 Føler at hjertet slår uregelmæssigt, men føler sig ellers 2 ok.C.10.06 Pludselig hjertebanken, men føler sig ellers OK. 2 C.10.07 Korte stik af smerte i brystet. Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!DE - Alm.E.10.01 Smerter bare ved dyd indånding eller ved bevægelse. 2 E.10.02 Ængstelig for hjertesygdom. 1.2 E.10.03 Har fået et stød af indopereret hjertestarter, men er heltOK nu.2.8 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
10TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelSygehistorienEr du alene?Kendt hjertesygdom? Haft blodprop i hjertet?Hjerteopereret? Kendt angina pectoris/hjertekrampe?Kendt lungesygdom?SmerterneHvornår begyndte smerterne?Beskriv smerterne! Klemmende? Snørende?Udstråling? Midt i brystet eller ud mod siden?Hvad lavede pt. da smerterne begyndte ?Lignende smerter tidligere? Hvad skyldtes deda?AndetNetop været syg? Prøvet nitro? Effekt?Tager pt. fast daglig medicin? Hvilke?Andre sygdomme eller gener?Hjertesygdom i familien? Hvem? Alder?Spørg hvis passendeNetop taget Viagra? Kan have taget narkotika,amfetamin, kokain?Kan have taget dopingmidler (anabole steroiderel lign.)?Hjertestarter i nærheden?(Mest aktuelt ved rød respons). Findes en hjertestarteri nærheden? (Offentlig sted, flyplads,indkøbscenter, sundhedcenter, plejehjem,svømmehal el.l.). I så fald bør den hurtigstmuligt hentes, men kun kobles til bevidstløsepatienter. Sæt elektrodene på patientens brystkassenøjagtig som beskrevet på tegningen.Tænd den (tryk på start-knappen) og følgerådene den giver.1. Lad pt. ligge eller sidde i en behageligstillingSørg for varme og ro. Vær opmuntrende ogberoligende, forsøg at dæmpe evt. angstog uro.2. Lad ikke pt. være uden opsyn, hvis muligtGiv straks besked hvis han bliver værre.3. Hvis pt. bliver bevidstløs: Du skal begyndegenoplivning nu! Ikke gi op, ambulancener på vej! Jeg hjælper dig. Start telefoninstruktioni HLR fra 01/02 Bevidstløs voksen/barn.4. Giv straks en tablet hjertemagnyl, acetylsalicylsyrehvis tilgængelig. Den kantygges eller opløses i lidt vand.5. Giv 2-4 nitrotabletter eller nitrosprayhvis tilgængelig, men ikke hvis pt. erved at besvime6. Find den medicin frem som pt. tagerog have dem klar til lægen eller ambulancepersonalet.7. Undersøg om der er en ”hjertestarter” inærheden. I så fald bør den hurtigst muligthentes.8. Hvis pt. har indoperert hjertestarter:Tag hurtigst muligt kontakt med afdelingen/centeret som har opereret den ind.Mistanke om akut koronarsygdom (Giv MONA):- Morfin iv, helst til tilnærmet smertefrihed.- O 2- Ilt: 10-15 l/min. på maske.- Nitroglycerin: 2-4 tabl/spraydoser hvis syst.BT> 100 (ikke hvis Viagra ® siste 24 timer).- Acetylsalicylsyre: 300 mg p.o.- Mot kvalme: Primperan ® 10-20 mg iv.- Altid omsorg, varme og ro!Tidligst mulig (efter MONA)- Send 12-aflednings-EKG til vurdering hvismistanke om STEMI.- Vurder evt. beh. med Plavix ® og Heparin ® .Vurder alltid også- diazepam iv i små doser (1,25-2,5 mg iv) tileffekt hvis syst.BT > 100.- betablokker iv, f.eks. Seloken ® 5mg inntil x 3(hvis puls >100 og syst.BT >100).Akut hjertesvigt/lungeødem- Ilt: 10-15 l/min. på maske.Vurder behov for:- Morfin/Primperan ® 10-20 mg iv.- Furosemid iv.- Nitroglycerin som aerosol, tbl. eller infusjon.- CPAP/PEEP-maskeKardiogent shock-Ilt: 10-15 l/min. på maske.Vurder behov for:- shockleje: Overkroppen halvt siddende, benhøjt.- hurtig infusion af 0,5-1 l iv varm NaCl, menobs faren for lungeødem.- inotropi (f.eks. Dopamin ® -infusjon) i samrådmed spesialist.- hvis VT/SVT - og påvirket pt.: Synkron defibrilleringi samråd med specialist.Om brystsmerter - hjertesygdomAKUT KORONARSYNDROMomfatter tre tilstande: ST-elevations myokardieinfarkt”STEMI” (brystsmerter + ST-elevation i 12-avledn. EKG),Non-STEMI infarkt (brystsmerter uden ST-elevation, menmed forhøjede værdier af myokardiemarkører i blodet) ogUstabil angina pectoris (brystsmerter uten ST-elevation ognormale eller bare svagt forhøjede værdier af myokardiemarkøreri blodet). Disse tre tilstandene skal have sammegrundbehandling (”MONA”), mens den videre behandlinger forskellig i akutfasen. STEMI-patientene har specieltnytte af tidlig diagnostik og reperfusion af blodtilførslentil hjertemusklen. Dette kan opnås ved hurtigt invasivbehandling (Percutan Coronar Intervensjon ”PCI”) medballonudvidelse og armering (stenting) af tillukkede partieri kransårene. Det er vigtigt at der hurtigt påbegyndesbehandling med ”MONA” og der tages 12-aflednings EKGfor at afklare evt. videre behandling med trombolyse og/ellerPCI. Hvis indikation for PCI: Hurtgiste mulige transporttil sygehus med PCI-beredskab. Behandlingen af disse tretilstande forbedres stadig. Hav lav tærskel for kontakt medkompetent læge.Smerter eller ubehag. Ved starten af et hjerteinfarkt harpt. oftest smerter eller ”ubehag” midt i brystet, i en ellerbegge arme, ud mod skuldrene eller op mod halsen.Symptomene beskrives af mange som klemmende ellertrykkende ubehag eller som en følelse af ”tranghed” ibrystet. Dette kan starte pludselig, gerne i forbindelse medfysisk aktivitet, men kan også komme i hvile. Symptomernebliver ofte hurtigt værre i løbet af de første 5-15minutter. Smerterne/ubehaget kan også opleves som omdet sidder i epigastriet og kan da let blive forkert opfattetsom ”luftsmerter”, gastrit eller mavesår. Hos nogle, ældre,kvinder og pt. med diabetes er symptomene ofte vageog ukarakteristiske. Pt. som har angina eller har haft ethjerteinfarkt tidligere, vil ofte genkende symptomene.Smerterne/ubehaget forsvinder ikke i hvile eller ved brugaf nitroglycerin. Dette kan bruges til at skelne mellem etinfarkt og et angina-anfald. Unge mennesker kan også fåhjerteinfarkt.Andre sædvanlige symptomer. Nogen gange har pt. andresymptomer i tillæg til brystsmerter. Men ikke sjældentkan andre symptomer også dominere sygdomsbilledet. Pt.føler sig ofte utilpas, kvalm, svimmel og ængstelig. Mangeblir blege og klamme. Nogen får en pludselig følelse afkraftesløshed i armene og en generel mathedsfølelse.Hvis ubehaget bliver intenst, ser infarktpatienten ofte sygog lidende ud. Åndedrætsbesvær i tillæg er alvorlig ogkan tyde på akut hjertesvigt. Disse mindre karakteristiskesymptomer på akut koronarsygdom er hyppigst hos kvinder,patienter med diabetes og hos ældre.Rytmeforstyrrelser og hjertestop.Rytmeforstyrrelser er hyppig de første timer efter et hjerteinfarkt,og faren er stor for pludselig ventrikkelflimmer (VF).HLR indtil defibrillering flerdobler chancen for at overleve.Elektrisk shock fra defibrillator er oftest nødvendig for atstarte hjertet igen. Hvert vundet minut øger chancen forat overleve betydelig. Defibrillatorer findes i beredskabmange steder. Ved mistanke om hjerteinfarkt bør nærmesttilgængelige defibrillator derfor hurtigt fremskaffes. Patienttransportbør gennemføres med højeste beredskap fordefibrillering - dvs. påsatte elektroder, og tændt defibrillator.Akut hjertesvigt. Akut lungeødem og kardiogent shockskyldes akut pumpesvigt, og kan udvikles hvis store deleaf hjertet rammes. Typisk er vejrtrækningsbesvær, angst,bleg, kold og klam hud.Akut hjertesvigt med lungeødem eller kardiogent shock erlivstruendeANGINA PECTORIS (HJERTEKRAMPE)Hjertemusklen forsynes med blod gennem hjertetskranspulsårer (koronararteriene). Hvis blodtilførslen blirutilstrækkelig, opstår forbigående iltmangel i hjertemuskulaturensom ofte gir et klemmende ubehag i brystet.Ubehaget/smerterne forsvinder ofte etfer få minutter i hvileeller ved brug af nitroglycerin. Anginaplager som i løbet afkort tid (dage/uger) forværres kraftig, kaldes ustabil anginaog kan være et forvarsel om udvikling af hjerteinfarkt.ANDRE ALVORLIGE ÅRSAGER TILBRYSTSMERTERNogen tilstande kan til forveksling ligne hjerteinfarkt.• blodprop i lungerne (lungeemboli)• sprukket hovedpulsåre (aortaaneurisme)• betændelse i hjertesækken (perikardit)• luft i lungehulen (pneumothorax; spontaneller traumatisk).ANDRE ÅRSAGER TIL BRYSTSMERTERLungebetændelse, halsbrand, muskelsmerter, ribbensbrud,hyperventilation (se 28 Psykiatri) og stress kan gibrystsmerter. En pludselig skarp smerte i brystet som kunvarer nogle sekunder, er ikke tegn på hjertesygdom, menkan skyldes muskelsmerter.HURTIG PULS (> 110)Pludselig opstået uregelmessig og hurtig puls kan skyldesnyopstået atrieflimmer eller supra-ventrikulær takykardi.Almentilstanden afgør hastegraden. Hurtigt puls udensmerter, vejrtrækningsbesvær eller andet ubehag repræsentereroftest ingen akut fare.HJERTEBANKEN OG ”UROLIGT HJERTE”En gang imellem kan hjertet hoppe over enkelte slag.Dette er ganske normalt, og hvis det er det eneste symptom,er det sjældent farligt.
11 DiabetesA - AkutB - HasterkriterierA.11.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 1.3.6. 7.8A.11.02 Vejrtrækningsbesvær. 1.3.6. 7.8A.11.03 Pågående kramper 1.3.6.7. 8.10A.11.04 Utilpas og smerter eller ubehag i bryst, skulder, arm eller 3.7.8.9 kæbe.A.11.05 Bleg og klam. Formår ikke at drikke. 2.3.7.8 B.11.01 Urolig/aggressiv. Formår ikke at drikke. 3.4.5. 7.8Nedsat bevidsthed/sløv og B.11.02 - har målt/mistanke om lavt blodsukker. 2.3.4.5. 6.7B.11.03 - har målt/mistanke om højt blodsukker. 3.7.8 B.11.04 - har haft øget vandladning den sidste tid. 3.7.8 RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsC - PlanlagteSyg/medtaget og C.11.01 - har feber 7 C.11.02 - har målt/mistanke om lavt blodsukker. 3.4.5. 7.8C.11.03 - har målt/mistanke om højt blodsukker. 3.7.8 C.11.04 - har haft øget vandladning den sidste tid. 3.7.8 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!D - Liggende transportE - Alm.E.11.01 Gravid og ønsker råd om justering af insulindosering. E.11.02 Har feber, men føler sig ellers OK. 7 E.11.03 Har en infektion, men føler sig ellers OK. 7 E.11.04 Har målt højt blodsukker, men føler sig OK. 3 E.11.05 Har haft “føling”, men er OK efter at have fået sukker. 3.7 E.11.06 Ønsker råd om justering af insulindosering, men føler sigOK.3 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
11TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelBevidstløsHvor længe har pt. været bevidstløs?Trækker pt. vejret normalt? Beskriv vejrtrækningen!Klagede pt. over noget før han/hun blev bevidstløs?Hvad ?Drukket alkohol?Diabetes og diabetesbehandlingTager pt. insulin eller tabletter for sukkersygen?Hvad og hvor meget ?Hvornår tog pt. sidste dosis insulin/tabletter?Har målt blodsukkeret? Hvornår? Hvad vistemålingen?Hvornår spiste pt. sidst?Har pt. haft lignende anfald før? Hvornår?Kan pt drikke noget ?Har pt. en medicin som hedder Glukagon i enengangssprøjte til brug hvis blodsukkeretbliver for lavt?AndetFeber? Hvor høj?Andre sygdommer eller klager ?Tager pt. anden medicin til daglig? Hvilke?Om diabetes1. Vejrtrækningsbesvær eller bevidstløsSørg for at patienten trækker vejret frit. Løsnestramt tøj. Lad pt. sidde oprejst eller selvfinde en god stilling.Hvis pt. ikke kan sidde oprejst: Læg pt.på siden. Bøj hovedet forsigtigt tilbage og løfthagen frem. Vær opmærksom på om pt.fortsætter med at trække vejret.Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.2. Omtåget og ikke i stand til at drikkePres ikke pt. til at drikke pga. faren for atfejl-synkning. Hvis mulig: Få pt. til at sugepå et par stk sukker. Hvis ikke er muligt, kandu give en eller to spiseskeer med honning imunden eller give alm. sukker eller honningmellem læberne og tænderne.3. Kontoller patientens blodsukkerhvis apparat til blodsukkermåling er tilgængelig.4. Vågen og i stand til at drikke.Giv flere glas sukkerholdig drikke for eksempelsaft, sodavand, juice eller mælk.5. Når pt. er kommet sig:Giv nogle skiver brød for at stabilisere blodsukkeret.6. Hvis pt. har Glukagonsprøjte:Giv 1 mg Glukagon® (= indholdet i én engangssprøjte)i muskulaturen på låret.7. Lad ikke pt. være uden opsynfør pt. kan klare sig selv eller der kommerhjælp. Meld straks tilbage ved forværring.8. Find den medicin frem som pt. tagerog vis dem til lægen eller ambulancepersonalet.9. Se 10 Bystsmerter - hjertesygdom.10. Se 23 KrampeanfaldMål blodsukkeret, hvis mulig. Ambulancer harudstyr til kapillær blodsukkermåling.Vurder evt. andre årsager til nedsat bevidsthet.Bevidstløs pt.Læg venekanyle i en stor vene. Skyl kanylenmed 10-20 ml NaCl, for at sikre korrekt beliggenhedi vene - Injektion af koncentreret glucoseudenfor venen kan give vævsskade.Giv 20-50 ml (10-25 gram) koncentreret glucose(500 mg/ml) langsomt iv i en stor vene (virkerhurtige end glukagon). Giv alternativt 500 mlGlucose 5% (25 gram) hurtig iv., eller engangssprøjteGlukagon ® (1 mg = indholdet i énengangssprøjte) i muskulaturen på låret.Sygehusindlæggelse er aktuelt hvis- pt. ikke vågner efter behandling med sukkereller glukagon.- mistanke om at tilstanden skyldes overdoseringaf perorale anti-diabetika med langhalveringstid.- anden komplicerende sygdom.Sukkersyge skyldes for lille produktion af insulin ibugspytkirtlen (type 1) eller nedsat følsomhed forinsulin i vævene (type 2). Insulin er nødvendig fortransport af sukker (glucose) fra blodet og ind ikroppens celler, og insulinmangel giver derfor højtblodsukker. Sukkersyge kan behandles med diæt,tabletter som øger kroppens følsomhet for egetinsulin, eller insulin (sprøjter, insulinpen). Både forhøjt og for lavt blodsukker påvirker bevidsthedsnivauetog kan være livstruende.HØJT BLODSUKKER (HYPERGLYKÆMI)Blodsukkeret kan blive meget højt hos pt. meduopdaget sukkersyge.Ellers opstår højt blodsukker hos diabetikere oftesti forbindelse med infektioner, feber eller andresygdomme, eller hvis patienten ikke overholderdiæten eller ikke tager sin medicin mod sukkersygen.Når blodsukkeret stiger, udvikles symptomerog tegn over timer eller dage. Typisk er påfaldendetørst og hyppige store vandladninger. Efterhåndenbliver pt. ofte påfaldende træt, forkvalmet ogkaster op. Hvis tilstanden ikke behandles, vil pt.blive stadig mere sløv og i værste fald comatøs(diabetescoma). Højt blodsukker giver ofte pt. enkarakteristisk kraftig, dyb vejrtrækning (Kussmaul)med sødlig acetonelugt.LAVT BLODSUKKER (HYPOGLYKÆMI)Alle som tager insulin eller tabletter mod højtblodsukker, kan utilsigtet få for lavt blodsukker.Dette kaldes insulinshock eller ”føling”. Tabletterkan have denne virkning flere timer efter indtagog tendensen til lavt blodsukker kan vare længe.Lavt blodsukker kan også skyldes at pt. har spistfor lidt, har kastet op, har haft uvant fysisk aktiviteteller har drukket alkohol. Symptomer på lavtblodsukker kan udvikles hurtigt og forveksles letmed alkoholrus. Typisk er unormal, ofte aggressivopførsel, skælven og koldsved. Pt. kan hurtigblive sløv, bevidstløs eller få kramper. Behandlingener hurtig tilførsel af sukker eller glukagon, enmedicin som hæver blodsukkeret. Langvarig lavtblodsukker kan give hjerneskade og i værste faldvære dødelig. Ved langvarig lavt blodsukker børpt. vurderes af læge.AKUTBEHANDLING VED NEDSATBEVIDSTHEDDiabetikere med nedsat bevidsthed og uklarsygehistorie skal behandles som om de har lavtblodsukker (tilføres sukker eller gives glukagon)indtil tilstanden er afklaret.Hvis pt. kan drikke. Giv flere glas sukker-holdigvæske (saft, sodavand, juice, mælk). Når patientenvågner: Giv brød for at stabilisere blodsukkeret.Hvis pt. ikke kan drikke selv. Hvis pt. er såomtåget at han/hun ikke kan drikke, er der storfare for fejl-synkning. Hvis mulig kan pt. da sugepå et par stykker sukker eller 1 til 2 spiseskefuldemed honning.Hvis pt. er bevidstløs, kan det være farligt atgive noget i munden pga. faren for fejl-synkning.Man kan forsøge at smøre honning eller sukkerpå tandkødet mellem læberne og tænderne. Menkoncentreret sukkeropløsning som gives hurtig intravenøster oftest nødvendig. Hvis pt. er udstyretmed glukagonsprøjte, vil pårørende ofte have lærtat give sprøjten im.DIABETES OG INFEKTIONERDiabetikere har ofte øget tendens til infektioner.En infektion kan føre til at blodsukkeret kommerud af kontrol og stiger.LANGTIDSKOMPLIKATIONERPatienter med sukkersyge har øget risiko forhjertekarsygdomme som hjerteinfarkt, nyre-svigt,påvirket syn og nedsat blodomløb, specielt ibenene. Dette kan give tendens til kroniske oginficerede skinnebenssår. På grund af skader i delange nervebaner får mange diabetikere efterhåndennedsat følelse i fødderne.
12 DrukningA - AkutkriterierA.12.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 6 A.12.02 Virker stærkt nedkølet og er kun akkurat kontaktbar. 3.4.7 A.12.03 Formår næsten ikke at trække vejret. 2.3.4 A.12.04 Hovedspring i vand, og mulig nakkeskade. 5 A.12.05 Stor ydre skade. 2.3.4.8 A.12.06 Målt/mistænkt kropstemperatur under 30° C. 2.3.4.7 A.12.07 Faldet i vandet fra stor højde (bro, stillads e.l.). 1.2.3. 4.8A.12.08 Standby - Drukning. Person i vandet (redningsaktion 1 igang).A.12.09 Helt udmattet efter ophold i vand 2.3.4 A.12.10 Kraftig vedvarende hoste men får luft i sig 2.3.4 A.12.11 Målt kropstemeratur 30-34 °C, og vågen 2.3.4.7 B.12.01 Medtaget, men vågen og trækker vejret normalt. 2.3.4.7 B.12.02 Nedkølet, men vågen RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsB - HasterIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!D - Liggende transportC - PlanlagteIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!E.12.01 Vågen, ikke medtaget og trækker vejret normalt. 2.4 E.12.02 Målt kropstemp. til 34 - 36 °C, men OK nu. 2.4.7 E - Alm.<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
12TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelLokaliser pt.Hvor er forulykkede nu? På land? I vandet? Ibåd?Forulykkede er fortsat i vandetFlyder forulykkede i vandoverfladen?Afstanden ud til forulykkede?Vanddybde på ulykkesstedet?Behov for assistance fra dykkere?Båd tilgængelig i nærheden?Hvis der er is på vandet: Hvordan er isforholdene?Forulykkede er i en bådHvor er båden? - Afstand til land?Hvor kan båden lægge til land?Kan helikopter lande på / ved båden?Mistanke om udsprings-ulykkeSmerter i hovedet eller nakken?Nedsat følelse i arme eller ben?Kan bevæge arme og ben selv?1. SikkerhedUdsæt Ikke nogen for fare ved redningsforsøg.Hvis nødvendig og muligt: Få pt. i sikkerhed.2. BehandlingstiltagHold pt. varm. Tag vådt tøj af. Pak ind itørre tæpper eller tørt tøj. Få pt. i ly, helstindendørs, hvis mulig.3. Giv ilt hvis tilgængelig.Sørg for at patienten trækker vejret frit.Løsne stramt tøj. Lad pt. sidde oprejst ellerselv finde en god stilling.Hvis pt. ikke kan sidde oprejst: Læg pt. påsiden. Bøj hovedet forsigtigt tilbage og løfthagen frem. Vær opmærksom på om pt.fortsætter med at trække vejret.Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.4. Lad ikke pt. være uden opsyn. Meldstraks tilbage ved forværring.5. Mistanke om nakkeskadeFlyt eller bevæg ikke på pt. hvis det ikkeer absolut nødvendigt. Hvis pt. alligevel måflyttes: undgå forværring af nakkeskade.Specielt vigtig hvis nakkesmerter, lammelserog hos bevidstløse. Ved nødvendig flytningaf pt.: hold hovedet helt stabilt i forholdtil kroppen uden at bevæge nakken.6. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.7. Se 21 Hypotermi.8. Se 33 Ulykker.Information til udrykkende enheder- Antal forulykkede/savnede.- Hvor længe har forulykkede været ivandet/savnet.- Om forulykkede er på land, i båd eller ivandet.- Om forulykkede flyder i vandoverfladen.- Afstand til land.- Båd tilgængelig i nærheden af ulykkesstedet.- Behov for dykkerassistance.Livreddende førstehjelpStart HLR straks. Brug mund til mund ellerlommemaske (pocket-maske).Hvis mulig: Ventiler med 100% ilt.Adrenalin 1 mg iv) ved asystoli.Hvis mistanke om dyp hypotermi:Fortsæt HLR til pt. er bragt til sygehus.Overvej om ECMO kan blive nødvendigt.Mistanke om nakkeskade (udspringsulykke)Høj, stabil halskrave.Flyttes ”som træstamme”Løft og flyt pt. med spineboard/scoop-båre ommuligt.Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>Se 13 Dykkerulykke.Se 21 Hypotermi.Se 33 Ulykker.Om drukningDE FLESTE SYNKER HURTIG TIL BUNDS80-90 % af dem der drukner, aspirerer såmeget vand at de hurtig synker til bunds. Hvisde ikke bliver reddet, vil de først flyde op igennår der efterhånden dannes nok forrådningsgasseri bughulen. Dette kan tage dage til uger- afhængig af vandtemperaturen.10-20% af ulykkerne er ”tørdrukninger”hvor stemmelæberne ”låses” ilukket stilling (larynxspasme) på grund afdykker-refleksen. Den forulykkede aspirererda kun små mængder vand og findes da oftestflydende i vandoverfladen.OVERLEVELSE VED DRUKNINGafhænger først og fremmest af hvor længehjernen har været uden ilt. Hurtig igangsatventilation (mund-til-mund) og brystkompressionkan alene starte cirkulationen (i modsætningtil ved ventrikkelflimmer i forbindelse medakut hjertesygdom, hvor defibrillering er heltnødvendig). Derfor anbefales hurtigst muligstart af indblæsinger, helst før pt. er oppe afvandet og at brystkompression startes så snartdet er praktisk muligt.NEDKØLING (HYPOTERMI)Ved nedkøling kan hjernen overleve lang tiduden ilt. Dykkerrefleksen fører til at blodcirkulationenomfordeles til hjertet og hjernen. Langtid under vand er ikke altid ensbetydende medat patienten er død. Start HLR på vide indikationer!Ved pågående HLR: Vurder at fragte pt.direkte til et sygehus med mulighed for opvarmingved hjælp af hjerte-lunge maskine (Se 21Hypotermi). Patienter har overlevet uden hjerneskadeefter mere end en time under vand.LUNGEPROBLEMEREn patient som har fået vand i lungene, kanudvikle vejrtrækningsbesvær som forværres itimerne efter ulykken. Symptomfrie patienterskal derfor også indlægges til observation.HOVED/NAKKESKADER (UDSPRINGS-ULYKKER)Ikke overse nakke- og hovedskader hos druknede.Spørg efter lammelser, nedsat førlighedog nedsat følelse i arme og ben. Dette erspecielt vigtigt ved udspings-ulykker. Alvorlighoved- eller nakkeskade kan medføre bevidstløshedog vejrtrækningsbesvær. Ved mistankeom nakkeskade skal nakken bevæges mindstmuligt. Ved behov for at etablere frie luftvejeog evt. starte HLR, skal hovedet bevægessammen med kroppen for at undgå bevægelseri nakken - flyttes/bevæges ”som træstamme”.Hvis halskrave er tilgængelig, skalhovedet stabiliseres med denne. (Se 33 Ulykker).ANDRE SAMTIDIGE TILSTANDE VEDDRUKNINGS-ULYKKERVær opmærksom på samtidig intoksikationmed alkohol eller medicin og at suicidalforsøgogså kan ligge bag nogle drukningsulykker.SALTVANDSDRUKNING -FERSKVANDSDRUKNINGDet spiller mindre rolle for overlevelsen omdrukningen sker i saltvand eller ferskvand.Klorvand i svømmebassin giver almindeligvisikke specielle lungekomplikationer. Men stærktforurenet vand (bække, stillestående søer/damme og kloakvand) giver ofte alvorlige lungeproblemerlængere fremme i forløbet.NEDKØLINGSe 21 Hypotermi.DYKKERULYKKESe 13 Dykkerulykke.
13 DykkerulykkekriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsSymptomer og tegn umiddelbart efter et dykA - AkutA.13.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 2.4.5. 6.7A.13.02 Vejrtrækningsbesvær eller kraftig og vedvarende hoste. 2.3.4. 5.6A.13.03 Medtaget og sløv lige efter dykket. 2.3.4. 5.6A.13.04 Bleg og klam. 3.4.5.6 A.13.05 Stor ydre skade. 4.5.6.8 A.13.06 Nedkølet, og medtaget A.13.07 Lammelser / nedsat følelse i dele af kroppen. 3.4.5.6 A.13.08 Standby - Dykkerulykke. Person i vandet (redningsaktionigang).1 Alle symptomer og tegn som opstår de 24første timer efter et dyk kan skyldes en dykkerskade:E - Alm.D - Liggende transport C - PlanlagteB - HasterB.13.01 Medtaget eller sløv i timerne efter dykket 3.4.5.6 B.13.02 Isoleret hovedpine, i øvrigt OK 3.4.5.6 B.13.03 Lammelser/nedsat følelse i dele af kroppen. 3.4.5.6 B.13.04 Føleforstyrrelse eller prikken i huden. 3.4.5.6 B.13.05 Smerter i hud eller led. 3.4.5.6 B.13.06 Udslæt eller kløe. 3.4.5.6 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!E.13.01 Nedkølet, men OK nu. 9 E.13.02 Småskader (snitsår og hudafskrabninger). 8 E.13.03 Angst for dykkerskade/dykkersyge, men ingen symptomer/ubehagnu.5 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
13TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelLokaliser pt.Hvor er forulykkede nu? På land? I vandet? Ibåd?Forulykkede er fortsat i vandetFlyder forulykkede i vandoverfladen?Afstanden ud til forulykkede?Vanddybde på ulykkesstedet?Behov for assistance fra dykkere?Båd tilgængelig i nærheden?Hvis der er is på vandet: Hvordan er isforholdene?Vejr og sigt på stedet?Forulykkede er i en bådHvor er båden? - Afstand til land?Hvor kan båden lægge til land?Kan helikopter lande på / ved båden?AndetHvor længe har dykkeren været nede?Hvor dybt?Hvornår kom dykkeren op til overfladen?Hvornår opstod symptomerne?Om dykkerulykke1. SikkerhedUdsæt Ikke nogen for fare ved redningsforsøg.Hvis nødvendig og muligt: Få pt. i sikkerhed.2. Nedsat bevidsthed og vejrtrækningsbesværSørg for at patienten trækker vejret frit. Løsnestramt tøj. Lad pt. sidde oprejst eller selv findeen god stilling.Hvis pt. ikke kan sidde oprejst: Læg pt. påsiden. Bøj hovedet forsigtigt tilbage og løfthagen frem. Vær opmærksom på om pt.fortsætter med at trække vejret.Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.3. Mistanke om trykfaldssyge (dykkersyge)Hold pt. varm og lad pt. få ro.Lad pt. ligge stille med benene højt og venstreside ned.Tag forsigtigt våde klæder af. Pak pt. inn i tørretæpper eller tørt tøj. Få pt. i ly, helst indendørs,hvis mulig.4. IltHvis tilgængelig: giv 100% ilt - helst 10 liter/min. på tætsiddende maske med reservoir.5. Lad ikke pt. være uden opsyn.Meld straks tilbage ved forværring.6. AndetTag vare på ventiler og flaskesæt. Dykkerlog,dybdemåler, og dykkercomputer sendes evt.med dykkeren.Andre fra samme dyk (samme dybde ogsamme tid) bør også vurderes straks telefoniskaf kompetent dykkerlæge, selv om de ikke harsymptomer.AMK-centralen kan hjælpe med dette.7. Se 02 Bevidstløs barn.8. Se 33 Ulykker.9. Se 21 Hypotermi.Information til udrykkende enheder- Antal forulykkede/savnede.- Hvor længe forulykkede har været i vandet/savnet.- Om forulykkede er på land, i båd eller ivandet.- Om forulykkede flyder i vandoverfladen.- Afstand til land.- Båd tilgængelig i nærheden af ulykkessted.- Behov for dykkerassistance.Tilbyde kontakt med kompetent dykkerlæge.GenereltAlle mistænkelige symptomer de 24 førstetimer efter et dyk kan skyldes en dykkerskade.AMK kan bistå med kontakt til kompetent dykkerlæge.Lad pt. få varme og ro.Lad pt. ligge med benene højt og venstre sidened.Hvis ledsmerter: Bøj leddet til mest behageligestilling.Mistanke om trykkfaldssyge- giv kontinuerlig Ilt 100% (10-12 l/min på tætsiddende maske, helst med reservoir)- start infusion med NaCl.- giv evt. acetylsalisylsyre eller paracetamol isamråd med dykkerlæge- giv kun opiater ved stærke smerter(maskerer symptomer)Tips givet andet sted i indeksSe 12 DrukningSe 21 HypotermiLUNGESPRÆNGNING/TRYKSKADERNår en dykker går hurtigt op mod overfladen,udvides luften i lungene. Hvis luften ikkenår at slippe ud af lungerne, kan alveolenesprænges og luftbobler lække ud i blodet. Hvissådanne luftembolier føres med blodstrømmentil hjernen eller rygmarven, kan forskelligeneurologiske symptomer opstå: prikken,følelsesløshed, lammelser, bevidsthedsforstyrrelserog kramper. Luftbobler i lungevævetkan medføre punkteret lunge (pneumothorax)eller luft i underhuden (subkutant emfysem).Symptomene er hoste, alle grader af vejrtrækningsbesværeller lungeødem. Det typiske vedlungesprængning er at symptomerne opstårlige efter at dykkeren er kommet op af vandet.Smerter i bihuler og mellemøre kan blive voldsommeog intense, men er ikke farlige.TRYKFALDSYGE (BENDS, dykkersyge)Dannelse af nitrogenbobler i blod og væv kanogså føre til mange forskellige symptomer somoftest opstår i løbet af de første 6 timer efter etdyk. Ethvert tegn til sygdom eller ubehag efterdyk skal derfor tages alvorligt. Dykkerkammeratersom har været igennem samme dyk,men som fortsat er symptomfrie, kan risikereat udvikle symptomer, og behandling skal altidvurderes af kompetent dykkerlæge.Neurologisk trykfaldssygeNitrogenbobler i blodet kan på samme mådesom luftbobler stoppe blodårer i hjerne ogrygmarv til, og give den samme mangfoldighedaf neurologiske symptomer som ved lungesprængning:prikken, følelseshed, lammelser,bevidsthedsforstyrrelser og kramper.Trykfaldssyge i indre øregiver svimmelhed, øresusen, hørenedsættelse,nystagmus, evt. kvalme.Trykfaldssyge i ledgiver smerter i de store led som knæ, hofter,skuldre, albuer.Trykfaldssyge i hudgiver et mæslingelignende udslæt med kløe.Trykfaldssyge i hjerte/lungerNitrogenbobler i lungevæv fører til forskelligesymptomer fra respirationsorganer og kredsløb:hoste, let til alvorlig vejrtrækningsbesværeller cirkulationssvigt.NEDKØLING (HYPOTERMI)Ved nedkøling kan hjernen overleve lang tiduden ilt. Dykkerrefleksen fører til at blodcirkulationenomfordeles til hjertet og hjernen. Langtid under vand er derfor ikke altid ensbetydendemed at patienten er død. Start HLR påvide indikationer! Patienter har overlevet udenhjerneskade efter mere end en time undervand. Se 21 Hypotermi.DRUKNINGSULYKKER: Se 12 Drukning.TRYKTANK OG RÅDGIVNINGSTJENESTEDykkerskader kræver specielle kundskaber ogbehandling. AMK-vagtcentralen bør hurtigst muligtkontakte kompetent dykkerlæge.Trykkammer - RIgshospitalet(Landsfunktion for hyperbarmedicin) Tlf: 35 45 35 45Bed om at tale med dykkerlæge / HBO-vagten
14 Dyrebid - insektstikA - AkutB - HasterC - PlanlagtekriterierA.14.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 8 A.14.02 Vejrtrækningsbesvær. 1.2.7 A.14.03 Insektstik indvendig i halsen/munden, vanskelig ved at 1.2.7 snakke eller synke.A.14.04 Utilpas / medtaget efter stik og /eller bid af andre eksotiske dyr og insekterA.14.05 Bleg og klam. 2.3.4. 6.7A.14.06 Person bidt af hugorm/trådt på fjæsing og føler sig utilpas.A.14.07 Barn bidt af hugorm eller trådt på fjæsing. 6.7 A.14.08 Har haft allergishock før af samme årsag, og har begyndende1.2.3.7 symptomer nuA.14.09 Allergisk reaktion som hurtigt bliver værre. 2.3.7 A.14.10 Stort blodtad efter bid, og bløder fortsat. 4.7 A.14.11 Bidt for mere end 12 timer siden. Feber. Medtaget. Bliverhurtigt værre.7 B.14.01 Insektstik indvendig i munden/halsen, men trækker vejret 7 normalt.B.14.02 Let allergisk reaktion som er blevet værre. 2.7 B.14.03 Frygter nyt allergishock af samme årsag som tidligere. 2.7 Har almensymptomerB.14.04 Allergisk reaktion > 30 min. efter stikket/biddet. 2.7 C.14.01 Skæmmende dyrebid i ansigtet/på halsen. 4 C.14.02 Dybt dyrebid – uanset kropsdel. I øvrigt upåvirket. 6 RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!D - Liggende transportE - Alm.E.14.01 Frygter nyt allergishock af samme årsag som tidligere. 2.7 Har kun lokalsymptomer - ingen almensymptomerE.14.02 Person bidt af hugorm/trådt på fjæsing. Smerter i bidestedet,5.7 men ellers OK.E.14.03 Stik og /eller bid af andre eksotiske dyr og insekter. Ikke medtagetE.14.04 Bidt > 12 timer siden. Feber. Smertefuld hævelse på 7 bidstedet.E.14.05 Reaktion bare ved bidet/stikstedet. 5.6 E.14.06 Dyrebid som lige akkurat er gået gennem huden. 4 E.14.07 Bidt af tæge (skovflåt) 5.6 E.14.08 Bidt af dyr i område med kendt hundegalskap (rabies). 6 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
14TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelHvornår blev pt. stukket/bidt?Hvor på kroppen blev pt. stukket/bidt?Enkelt, få eller mange stik ?(Obs. Mund og svælg!)Hvad slags dyr eller insekt?Er pt. overfølsom eller har pt. haft kraftigeller farlig reaktioner på stik eller bid før?Udvikler symptomerne sig meget hurtigt ?Ved at blive bedre/værre?Kløe og udslæt flere steder på kroppen?Medtaget, kvalme eller opkastning?Ondt i maven?Kendt astma, allergi eller hjerte-sygdom?Tager pt. fast daglig medicin? Hvilke?Er allergimedicin tilgængelig?Har andet allergimedicin med sig?1. Nedsat bevidsthed og vejrtrækningsbeværSørg for at patienten trækker vejret frit. Løsnestramt tøj. Lad pt. sidde oprejst eller selv findeen god stilling.Hvis pt. ikke kan sidde oprejst: Læg pt. påsiden. Bøj hovedet forsigtigt tilbage og løfthagen frem. Vær opmærksom på om pt.fortsætter med at trække vejret.Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.2. Allergisk reaktionSpørg om pt. har allergimedicin, enten tablettereller til injektion, f.eks EpiPen ® (0.3 mgadrenalin) eller EpiPen jr. ® (0.15 mg adrenalin).Hvis hurtig forværring eller tidligere allergishock:Giv medicinen. Følg brugsanvisningenpå æsken/pakken.Hvis utilpas, svimmel eller kvalm: Læg pt. nedog hold benene højt.3. InsektstikFjern brodden og afkøl stikstedet med koldtvand, en våd klud eller is.4. DyrebidStands blødning: Tryk hårdt mod såret med etrent tøjstykke i mindst 5 min. eller til blødningenstopper. Rens såret grundigt med rentvand og sæbe, eller helst med desinfektionsvæskefra apotek, hvis tilgængelig. Hvis biddetgår dybt gennem huden, bør læge se på såret.5. Tæge bid - skovflåtFjern tægen snarest (helst inden 24 timer) vedat rykke den ud. Det er ikke farligt hvis en lillerest bliver siddende tilbage. Hvis der kommerrødt udslæt rundt om bidstedet, skal pt. opsøgelæge indenfor de nærmeste dage(Se tekst om tægebid).6. Se råd i teksten ”Om dyrebid/insektstik”7. Lad ikke pt. være uden opsyn.Meld straks tilbage ved forværring.8. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.Rens bidsår grundigt før evt. bandagering ogeventuel suturering.Vurder altid tetanusprofylakse når dyrebid ergået gennem huden.Hugormebid (Se tekst ” Om Hugormebid”)Giv altid tetanusprofylakse.Børn og pt. med almensymptomer bør indlægges.Vurder behovet for- antihistamin- modgift (slangeserum)- volumenterapi som shockprofylakse.Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>Se 07 Allergisk reaktion.Om dyrebid - insektstikDYREBIDSom oftest hund og kat, evt. hest. Bidskader kan værealvorlige hos små børn eller hvis biddet rammer strubeneller halsen. Skade i struben, på halsen eller rundtom næsen og munden kan give vejrtrækningsbesværog ukontrolleret blødning (se 33 Ulykker). Dybe bid børvurderes af læge for evt. rensning af såret og vaccinemod stivkrampe (tetanus). Dybe katte- og hundebidbliver let inficeret. Hvis der opstår lokal infektion (lokalhævelse, smerter, varme) efter et dyrebid, bør lægeopsøges for evt. antibiotikabehandling.HUNDEBIDEn sjælden gang kan selv ubetydelige hundebidoverføre en meget farlig bakterie som kan give akutblodforgiftning med høj feber og høj dødelighed (25-30%) i dagene efter biddet. Alle som er bidt af hund,skal derfor have besked om at opsøge læge straks,hvis de skulle føle sig syge eller få temperaturstigning idagene efter biddet.RabiesVed bid af dyr i område med rabies skal vaccineringvurderes.HUGORMEBIDFørstehjælpstiltag på skadestedet:1. Skær ikke, og sug ikke i bidstedet.2. Hold bidstedet i ro, evt. med en skinne e.l.3. Patienten bør ikke gå selv, men bæres hvis det ermulig.Hugormebid er sjælden dødeligt. Børn er mere udsatfor alvorlige reaktioner. Symptomerne afhænger af giftmængdensom er sprøjtet ind, patientens følsomhedfor giften, bidsted og hastigheden giften spreder sigmed. (Obs. bid direkte i blodårer). Lokale symptomerer smerte, hævelse og misfarvning af huden.Almennreaktioner kan være nældefeber (urticaria),vejrtrækningsbesvær, cirkulationssvigt (bleg, klamhud), kvalme og opkastninger, mavesmerter og diaré.Modgift findes. De systemiske reaktioner kommersædvanvis hurtig, ofte inden 1 time. Lokale reaktionerbegynder oftest indenfor nogle timer, og kan udviklesig over 2-3 døgn. Hvis der ikke er opstået nogen lokaleller systemisk reaktion indenfor 6-8 timer, antagesdet at have været et ”tørt” bid. Raske personer over 12år uden symptomer kan se det an hjemme. Børn ogalle med symptomer ud over mindre lokal reaktion børindlægges.FJÆSINGer en fisk som findes i saltvand, og som har giftpiggei forreste rygfinne. Stikkene er meget smertefulde,men giver iøvrigt få generelle symptomer. Giften ertermolabil (ødelægges ved høje temperaturer) ogden stukkede kropsdel bør straks holdes i så varmtvand som muligt (40-45 °C). Efter behandling i 20-45min. vil smerten og hævelsen som regel give sig. Vedreduceret almentilstand, vedvarende smerter eller lokalreaktion, kontakt læge.INSEKTSTIKgiver lokalreaktion med hævelse, rødme og smerter.Nogen reagerer allergisk og kan udvikle almensymptomersom nældefeber, vejrtrækningsbesvær og evt.cirkulationssvigt. Patienter med astma kan få alvorligastma-anfald. Alvorlige allergireaktioner kommer oftestindenfor 30 min. efter stikket. Hvepse- eller bistik imund og svælg kan føre til hævelse i svælget medudvikling af livstruende luftvejsobstruktion, specielt hossmå børn. Ekstremt mange hvepsestik på en gangkan være dødelig.TÆGEBID (skovflåt)Tæger som fjernes indenfor 24 timer, giver sjældentophav til smitte med mikroorganismen borelia. Tægenkan fjernes med fingrene ved at trække eller vride denud, men for at undgå at den går i stykker, kan man brugeen pincet som tager fat helt inde ved huden. Fedteller kemiske stoffer på huden som skal ”kvæle” tægenfrarådes fordi det kan forsinke fjernelsen. Sårsalveanbefales etter fjernelsen. Profylaktisk antibiotika eftertægebid anbefales sædvanligvis ikke uden at der erkliniske holdepunkter for lokal infektion eller generelsygdom. Lokal infektion rundt om bidstedet efter 7-14dage (kan variere fra 3-30 dage) i form af et typiskcirkelformet, rødt udslæt (erythema migrans) er et tegnpå boreliainfektion og skal behandles med antibiotika.Patienter som ved at de er bidt og så bliver syge ellerutilpasse de følgende uger/måneder, bør opsøgelæge. Senfølgerne efter infektion med borelia kan visesig som lammelser, led/muskel-smerter, feber ellergenerel, uforklarlig sygdomsfølelse. Tæger kan ogsåoverføre andre farlige bakterier som kan give stærkeinfluenzalignende symptomer de første dage efter biddet.Pt. bør da snarest opsøge læge.Bid fra giftige importerede dyrSøg information om toxiner/behandling fra:Giftinformationen - Bispebjerg www.giftlinjen.dkTlf. 35 31 55 55 (forbeholdt sundhedsfag. pers.)Tlf. 82 12 12 12 (forbeholdt lægmand)
15 FeberA - AkutB - HasterkriterierA.15.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 8 A.15.02 Har vejrtrækningsbesvær og virker medtaget. 9 A.15.03 Meget slap og bleg, får næsten ikke kontakt. 1.3.4. 6.7Over 38,5° C, virker medtaget og A.15.04 - bliver hurtigt værre (fra time til time) 1.3.4. 6.7A.15.05 - har et rødt prikket udslæt som ikke forsvinder ved tryk. 1.3.6.7 A.15.06 - har stærk hovedpine/nakkesmerter 1.3.6.7 A.15.07 Forvirret og irritabel. 1.2.3.4.5.7 B.15.01 Intense smerter dybt under huden. 1.3.4. 6.7B.15.02 Smertefuld hævelse som spreder sig meget hurtigt. 1.3.4. 6.7B.15.03 Udslæt og føler sig syg. 1.2.3. 4.5.7B.15.04 Barn som hoster hele tiden. Noget slapt og lettere 1.2.3.4. medtaget.5.7.9B.15.05 Meget ondt i halsen og virker medtaget. 1.2.3.4. 5.7.10B.15.06Intense øresmerter eller tryk over panden. Virkermedtaget.RÅD3.4.5.7.10Akutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælper B.15.07 Svækket immunforsvar og feber. 2.3.4. 5.7B.15.08 Barn med opkast eller diaré. Virker slapt og medtaget. 1.3.5.7 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!ressponsD - Liggende transportC - PlanlagteIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!E - Alm.E.15.01 Har feber, men virker ikke medtaget. 3.4.5 E.15.02 Har udslæt, men virker ikke medtaget. 3.4.5 E.15.03 Snue, ondt i halsen el. hoste, men virker ikke medtaget. 3.4.5 E.15.04 Svie ved vandladningen. 3.4.11 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
15TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelTemperaturHvor længe har pt. haft feber?Hvor høj er temperaturen? Hvordan er denmålt?Taget febernedsættende medicin? Gik feberenned? Blev pt. bedre?SygdomsudviklingHvor længe har pt. været syg?Kom dette pludselig? Kom det lidt efter lidt?Har pt. kvalme? Kaster op? Diaré? Hvor længe?Får mad og drikke i sig? Fået noget i sig desidste 2 timer?Kan pt. bøje hovedet frem og lægge hagenned mod brystet?UdslætHvordan ser udslættet ud? Bliver udslættet næstenborte når du trykker siden af et drikkeglashårdt mod udslættet?AndetBehandlet for anden sygdom eller skade for nylig?Har allerede været i kontakt med læge omdette?Fået medicin?Tager fast medicin dagligt? Hvilke?Har pt. andre sygdomme?Har pt. været i udlandet/tropiske områder fornyligt?Hoste eller synkeproblemerHostes meget slim op?Haft strubehoste eller falsk strubehoste før?Ligner dette noget pt. har fejlet tidligere?Om feberMed feber menes kropstemperatur over det normale.Normal kropstemperatur varierer fra person tilperson og med tidspunkt på døgnet. Feber er en delaf kroppens reaktion på en infektion eller en inflammationsprocesog opstår når centret for temperaturreguleringi hjernen indstilles på en højere værdiend normalt. Dette er et hensigtsmæssigt respons ikroppens forsvar mod infektioner. Temperaturmålingi endetarmen er den mest nøjagtige målemetode.Måling i armhulen og i munden giver ofte lavereværdier, mens måling i øregangen kan give forkertværdi for eksempel pga. ørevoks.HVORNÅR ER FEBER FARLIG?Dette afhænger af alder, og andre samtidige symptomerog tegn. Der er ikke altid sammenhæng mellemhvor høj feberen er og hvor alvorlig tilstandener, men hvis kropstemperaturen går over 41 °C, kander opstå hjerneskade. Børn får let høj feber bådeved bakterielle infektioner og virusinfektioner. Farligeinfektioner (f. eks. lungebetændelse, nyrebækkenbetændelsee.l.) og livstruende infektioner (sepsis,meningit, epiglotit, dyb alvorlig bløddelsinfektion - senedenfor) giver som regel, men ikke altid høj feber.Alvorlighedsgraden kommer til udtryk ved almensymptomerog specifikke symptomer og tegn, itillæg til feber, og det er en udfordring at fange dissedisse tidligst muligt. Reduceret almentilstand erdet vigtigste kriterium for at fange alvorlig sygdom.Hvis forældre siger at et barn er anderledes end detplejer at være, skal man være specielt opmærksom.Ved feber uden alvorlige sygdomstegn eller tillægssymptomerkan man forsøge febernedsættendemedicin og afvente effekten.SEPSIS OG MENINGITSygdomsbilledet varierer blandt andet fordi forskelligesymptomer og tegn kan dominere i forskelligestadier. Hurtig sygdomsudvikling er almindelig. Pt.1. Kig grundigt efter udslæt over hele kroppeni godt lys.2. Hvis feberen varer ved: Led efter udslæthver time eller kontroller om udslættetspreder sig.3. Undgå at pt. bliver for varm. Tag evt. tøjetaf og afkøl huden med lunkent vand på enklud.4. Giv evt. febernedsættende og smertestillendemedicin, f.eks. paracetamol (Paracet® , Pinex ® , Panodil ® , Perfalgan ® , Palmol ®m.fl.)Følg doseringen på pakningen.5. Sørg for at pt. får nok væske i sig.6. Find den medicin frem som pt. tager oghav disse klar til læge/ambulancepersonale.7. Lad ikke pt. være uden opsyn. Meldstraks tilbage ved forværring i tilstanden.8. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.9. Se 28 Vejrtrækningsbesvær.10.Se 38 Øre-næse-hals.11.Se 34 Urinveje.får høj feber evt. med kuldegysninger og blivermedtaget. Vær specielt opmærksom på symptomersom påvirket bevidsthed (sløv/uklar/forvirret), hurtigvejrtrækning (> 20/min hos voksne), lav SpO 2(
16 Forgiftning hos børnA - AkutB - HasterkriterierA.16.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 7 A.16.02 Har fortsat kramper. 1.5.7 A.16.03 Reagerer svagt på tilråb og på at blive rusket. 1.5 A.16.04 Bleg og klam. 1.4.5 A.16.05Trækker ikke vejret normalt eller har vejrtrækningsbesvær.RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælper1.5 A.16.06 Svært ved at synke. 1.5 A.16.07 Kan have taget farlig mængde - og har symptomer. 4.5 A.16.08 Har indtaget ætsende stoffer som giver synkeproblemer. 1.2.5 B.16.01 Kan have taget farlig mængde, men virker OK nu. 4.5 B.16.02B.16.03B.16.04Kan have taget større farlig mængde, men usikre oplysninger.Alment OKHar indtaget ætsende stoffer, men har ingen synkeproblemer.Alment OKHar indtaget brandfarlige væsker - benzin, sprit, petroleum,tændvæske, lampeolie mv. Alment OK4.5 2.5 3.5 ressponsC - PlanlagteC.16.01 Fået nikotin i sig, men virker OK nu. 4.5 C.16.02 Mulig børnemishandling - “Battered child”. 9. C.16.03 Har bare indtaget små mængder, og virker OK nu. 4.5 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!D - Liggende transportIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!E - Alm.<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
16TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelOm hændelsenHvornår skete dette?Hvad kan barnet have fået i sig?Hvor meget kan barnet have fået i sig?Kan barnet have fået noget andet i sig i tillæg?Kan andre børn i nærheden have fået noget afdet samme i sig ?Hvad står der på pakningen?Om barnetOpfører barnet sig normalt nu?Har barnet kastet op?Tager barnet fast medicin til daglig? - Hvilke?Om forgiftning hos børn1. Nedsat bevidsthed eller vejrtrækningsbesværSørg for at barnet kan trække vejret frit.Løsne stramt tøj. Hvis barnet ikke kan siddeoppreist, læg det på siden. Bøj hovedetforsigtig tilbage og løft hagen frem. (Børn< 1 år: Hold hovedet i neutral stilling og løfthagenfram). Pas på at barnet fortsætter medat trække vejret.Hvis barnet holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02. Bevidstløsvoksen/barn.2. Ætsende stoffer i mund og svælgFjern rester, skyl og giv drikke. Max. 1- 2 dl.Tving Ikke væske i barnet. Fremkald ikkeopkastninger og giv ikke kul.3. Drukket brændbare væskerGiv barnet 2-3 spiseskeer madolie, flødeeller is. Tving Ikke barnet til at drikke, fordidet kan kaste op og stoffet kan komme ned ilungerne.4. At få barnet til at kaste opOpkastninger skal sædvanligvis ikke fremkaldeshjemme og aldrig ved bevidstløshed,kramper eller efter indtagelse af brændbarevæsker eller ætsende stoffer. Kontakt evt.Giftinformationen ang. medicinsk kul.5. Lad ikke barnet være uden opsyn. Meldstraks tilbage ved evt. forværring.6. Tag vare på evt. pakning/emballage oghav dette klart til lægen eller ambulancepersonalet.7. Se 02 Bevidstløst barn.8. Se 23 Krampeanfald.9. Se 35 Vold - mishandling.InformationGiftinformationen - Bispebjerg tlf. 3531 5555www.giftlinjen.dk - kan kontaktes hele døgnet.Vurder om der skal fremkaldes opkastning/bruges brækmiddelVurder evt. at fremkalde opkastning i forhold tilforventet alvorlighedsgrad/symptomudvikling,transporttid til sygehus, og tidsforløb efterindtaget. Anbefales sædvanligvis ikke hvis > 1time efter indtagelse af flydende agens og > 2timer efter indtagelse af fast agens. Rådspørevt Giftinformationen.Opkastnnger er kontraindiceret ved kramper,nedsat bevidsthed, indtag af ætsende stoffereller brandbare væsker.Vurder ventrikelaspiration og skylningVurder evt. ventrikelaspiration og skylning udfra forventet alvorlighedsgrad/symptomudvikling,transporttid til sygehus, og tidsforløp efterindtaget. Anbefales sædvanligvis ikke hvis >1 time efter indtag af flydende agens og > 2timer efter indtag af fast agens. Rådspørg evt.Giftinformationen.Vurder at give medicinsk kulMedicinsk kul (1g/kg) kan gives hvis barnet gårmed til det. Kan blandes i noget barnet kanlide.Se også Råd til anmelder, pkt 5.NOGEN ALMINDELIGE FORGIFTNINGER HOSBØRNDet er ofte vanskelig at fastslå hvor meget børnhar fået i sig af et giftigt stof. Derfor er det let atundervurdere indtaget hvis forældrene bagatellisererhændelsen.Ætsningsskader i mund/svælg: Alkaliske vaskemidler(kaustisk soda, salmiak, terrasserens, ovnrensemidler,afløbsrens o.l.) kan give meget alvorligeskader i svælg og spiserør. Syre ætser sædvanligvisikke så dybt som alkali. Fjern rester og skyl munden.Giv barnet noget at drikke, max 1-2 dl. Undgå opkastninger.Alle som har slugt ætsende stoffer skal følgesop hos læge/sygehus.Petroleumsdestillater (benzin, terpentin, lampeolieo.l.). Hvis børn drikker sådanne væsker, kommerden let ned i lungerne og kan give lungeskader. Deter nok, at barnet har haft stoffet i munden. Man kanaltså få lungetoxisitet også uden direkte aspiration tillungerne. Typisk er hoste, vejrtrækningsbesvær ogreduseret almentilstand indenfor 6 timer. Symptomfriebørn kan observeres hjemme. Ved symptomer, til sygehus.Opkastninger kan føre til at mere væske kommerned i lungene. Giv evt. 2-3 spiseskeer madolie,fløde eller is, men tving ikke barnet til at drikke.Tobak/nikotin. Børn under et år kan blive forgiftetaf at spise en halv cigaret, større børn af at spise enhel cigaret. Nikotintyggegummi giver større risiko forforgiftning. Let forgiftning giver uro, kvalme, opkast oghovedpine. Alvorligere symptomer er hurtig puls, hurtigåndedræt, hjerterytmeforstyrrelser. Mest alvorliger kramper og respirationsstop. Førstehjælp: Børn >1år, ved indtag af indtil en cigaret. Skyl munden og givnoget at drikke.Fluortabletter.Indtagelse af fluortabletter giver sjælden alvorligeforgiftninger. Ved indtagelse af indtil 100 tabletter 0,25mg tabletter eller 50 tabletter 0,5 mg kan kvalme,opkastninger og diare opstå. Førstehjelp: Giv mælk.Jerntabletter. Doser under 30 mg/kg giver stort setkun lette symptomer. Doser > 60 mg/kg giver farefor alvorlige forgiftninger. Først symptomer fra mave/tarm, derefter ofte frit interval på flere timer udensymptomer før tilstanden forværres med feber, kramper,cirkulationssvigt, hjerte- lever- og nyreskader.Førstehjælp: Indtaget jernmængde < 40mg/kg:Asymptomatiske patienter eller patienter som kunhar milde mavesymptomer (dvs. enkelt episode medopkast) kan observeres hjemme. Giv mælk. Indtagetmængde >40 mg/kg giv mælk, til sygehus.Salicylater / Acetylsalisylsyre. Treo ® , Magnyl ® ,Aspirin ® , Albyl ® m.fl. For småbørn kan doser >120 mg/kg være alvorlig. ofte latenstid på flere timerfør alvorlige symptomer, påvirket almentilstand.Førstehjælp: Børn < 1 år til sygehus. Små børn > 1år: Doser >120 mg/kg: Giv kul, og ved symptomer tilsygehus. Doser>150 mg/kg: Giv kul, til sygehus.Paracetamol: Paracet®, Pinex®, Panodil®, Perfalgan®,Pamol® m.fl. kan give leverskade vedoverdosering. Akut intagelse: Børn < 6 år: fra 200 mg/kg. Børn > 6 år: fra 150 mg/kg. Symptomer på leverskadekan komme efter en latenstid på flere døgn.Førstehjælp: Hvis indtagelse under toxisk mængdeer ingen tiltag nødvendig. Hvis indtag over toxiskmængde: Ventrikel-tømming efter gældende retningslinjerhos læge/sygehus. Giv medicinsk kul. Tilsygehus. Modgift: N-acetyl-cystein - NAC (Mucomyst)iv så hurtigt som muligt.Planter:De fleste planter og svampe er ufarlige at smage på.Men det findes også planter/svampe som kan giveforgiftning. Faren for forgiftning afhænger af indtagetmængde, planteart etc. Eksempler på giftige arter:guldregn, liljekonvall, og hvid flue-svamp. Førstehjælp:Fjern plante/svamperester. Giv lidt at drikke.Medicinsk kulGiv medicinsk kul når der er fare for forgiftning medstoffer som bindes til kul og når der er indtageten mængde som forventes at give symptomer.Svampegifte, plantegifte, de fleste lægemidler, andreprodukter som for eksempel rottegift binder sig tilkul. Medicinsk kul skal ikke gives ved indtagelseaf ætsende stoffer, brændbare væsker eller nårder er indtaget stoffer som ikke bindes til kul f.eksjernpræparater eller alm. bordsalt. Medicinsk kul skalikke gives ved kramper, nedsat bevidsthed, kvalme/opkastniner.BØRNEMISHANDLINGBag henvendelser om forgiftet barn skjuler der sigen sjælden gang tilfælde med børnemishandling.Ved mindste mistanke om at noget ikke er som detburde være, skal AMK sikre at barnet vurderes ang.mishandling eller forsømmelse af barnet.Sundhedsvæsenet har meldepligt til børneværnetved børnemishandling.Giftinformationen - BispebjergTlf. 35 31 55 55 (forbeholdt sundhedsfag. pers.)Tlf. 82 12 12 12 (forbeholdt lægmand)www.giftlinjen.dk
17 FødselkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsHvis komplikationer før 20.svangerskapsuge:Se 18 Gyn. - svangerskabA - AkutA.17.01 Den fødende får krampeanfald. 10 A.17.02 Stor blødning - meget mere end en sædvanlig menstruation.1.2.9 A.17.03 Vedvarende stærke smerter, eller veer uden smertefrie 1.2 vepauserA.17.04 Pressetrang eller barnet er på vej ud 2.3 Barnet er allerede født og 5.6.7 A.17.05 - barnet er født for tidlig - præmaturt5.6.7 (mere end 3 uger før forventet fødselsdato)A.17.06 - barnet er slapt og trækker vejret dårligt. 5.6.7 A.17.07 - moderen bløder fortsat meget. 5.7.8.9 B.17.01 Barnet er født. Mor og barn har det efter alt at dømme 5.7 godt.C - PlanlagteB - HasterIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!D - Liggende transportD.17.01Vandafgang hvis den gravide har fået besked på atlægge sig ned ved vandafgang.EllerVandafgang mere end 3 uger før termin.EllerVandafgang hvis det ikke er en hovedstilling1.4 E - Alm.Mere end 3 uger før forventet fødselsdato 1.4 E.17.01 - småveer eller veer som ikke er lige stærke hele tiden 1.2.4 E.17.02 - vandet er gået, men har ikke veer 1.2.4 E.17.03 - småbløder fra underlivet – mindre end en1.2.4 sædvanlig menstruationMindre end 3 uger før forventet fødselsdato 1.2.4 E.17.04 - førstegangsfødende: mindre end 2 min. mellem 1.2.4 stærke, regelmæssige veerE.17.05 - flergangsfødende: mindre end 5 min, mellem stærke, 1.2.4 regelmæssige veer.E.17.06 - vandet er gået, men ingen veer 1.2.4 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
17TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelOm svangerskabetHvor mange ugers graviditet?Sidste menstruation? Hvornår termin?Normalt svangerskab indtil videre? Komplikationer?Født tidligere? Specielt hurtig fødsel da?Fosterlejet ved sidste svangerskabskontrol?Specielle fund ved sidste ultralydskontrol?VeerHvor længe mellem hver ve? Regelmæssige?Stærke? Lige stærke hele tiden? Trang til atpresse - det føles som afføringstrang barekraftigere?BlødningBløder mere end en sædvanlig menstruation?Har hun også smerter?Hvor længe har hun blødt sådan ?Barnet er på vei udKommer hovedet først? Hvis ikke: Hvad serdu?Barnet er fødtSkriger eller trækker barnet vejret?Hvilken farve har barnet? Lyserødt? Blegt?Blåligt?Om fødsel1. Lad hende finde en behagelig liggestilling,helst med venstre side ned.2. Rene håndklæder og varme tæpperFind hurtigt så mange frem som muligt.3. Barnet er på vej udLad moderer trykke samtidig med veerne. Rørikke ved barnet under selve fødslen. Der kommerofte meget blod og slim samtidig. Kroppenfødes oftest meget hurtigt efter hovedets fødsel,barnet er slimet og meget glat, tabes nemt.Sørg for at den fødende ligger ned med blødtunderlag til at lande på.4. Ring til dit fødested, og tal med denvagthavende jordemoder5. Når barnet er fødtBarnet er slimet og glat, tab det ikke. Der kanvære meget blod på barnet. Tør næse og mundgrundigt med håndklæde eller lignende. Tør såhurtigt resten af kroppen med et rent håndklæde.HOLD BARNET VARMT! Læg det hud modhud på mors bryst. Læg varme, tørre tæpperover. Du behøver IKKE klippe navlesnoren.6. Hvis barnet ikke trækker vejret - trækkervejret dårligtGnid/frotter barnet hårdt med et tørt håndklæde.”Knips” barnet under fodsålerne. Hvis det fortsatikke trækker vejret, eller bare trækker vejretsvagt, må du starte genoplivning. Jeg skalhjælpe dig! (Start HLR-instruktion: Se ”Resusciteringaf nyfødte (forenklet telefonvejledning)”- nedenfor i ”Om fødsel” i dette opslag).7. Moderkagen kan komme lige efter fødslen,men det kan også tage lidt tid før den kommer.Det er vigtigt at jordmoderen undersøger den.Læg den i en plastikpose. Husk det Ikke ernødvendigt at klippe navlesnoren.8. Hvis blødningen ikke stopperHvis moderkagen ikke er født, bed kvinden omat prøve at presse moderkagen ud, evt. ”hoste”den ud. Lad være med at trække i navlesnoren.Kommer moderkagen ikke, eller bløder kvindenfortsat meget, tryk så hårdt du kan mod toppenaf livmoderen udenpå mors mave. Hold dettehårde tryk. længe, helst til hjælpen kommer.Lad mor ligge ned, med benene højt. Ladbarnet sutte ved mors bryst, det kan hæmmeblødningen9. Se 08 Blødning - ikke traumatisk.10.Se 23 Krampeanfald.AMK-vagtcentralen skal som hovedregel råde tilkontakt til fødested (jordemoder eller obstetriker).Kan dette ikke lade sig gøre, kan nedenståenderåd anvendes.Nært forestående fødselHvis livmodermunden er åbnet ca 10 cm op, ellerved tryk-veer: Forbered fødsel på stedet. Beroligmor og far. Gør dig klar til at tage imod barnet. Vaskvulva, lår og anus på moderen. Klargør mangevarme rene håndklæder, tæpper eller håndklæderog barnesug/jordmodersug (eller sonde som kanbruges til sug). Episiotomi anbefales ikke præhospitalt.Normal fødselStøt barnets hoved med én hånd og perineummed den anden. Forløs forreste skulder ved at bøjebarnets hoved nedover ved en kraftig ve. Forløsbagerste skulder ved at bøje barnets hoved opover.SædefødselRør ikke ved barnet før hofterne er forløst. Hvisdu derefter aktivt forsøger at få barnet ud, sørg dafor at barnet ryg ligger fortil. Forløs en skulder afgangen ved at bøje kroppen nedover. Forløs såhovedet ved at lade barnet hænge frit ned før duunder en kraftig ve med en finger i barnets mundbøjer barnekroppen kraftigt opover.Når barnet er fødtHold barnet varmt (!) og stimuler det til at trækkevejret. Tør næse og mund med en klud. Gnid/frotter/tør kroppen hurtigt med varme håndklæder,og ”knips” det evt. under fodsålerne. Læg barnetnøgent til mors bryst og læg rene, helst varmetæpper eller håndklæder over. Sæt en klemme pånavlesnoren (det er ikke nødvendig at klippe). Lægplacenta i en plastikpose til senere undersøgelse.Notér puls, respirationsfrekvens og hudfarve helstbåde efter 1 og 5 min. Hvis barnet er slapt og ikkeskriger/trækker vejret godt (asfyktisk), skal det stimuleresekstra kraftigt. Hvis det ikke trækker vejreteller hvis puls < 60: Start HLR (se ”Om Fødsel” idette opslag, ”Resuscitering af nyfødte” (forenklettelefonvejledning).Stor efterblødning hos mor. Pres vedvarendeog hårdt mod toppen af livmoderen udenpå morsmave. Hold dette hårde tryk længe. Vurderoxytocin 10 IE sc./im. Kan gentages etter 10-15min.Behandlingstips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>Stor blødning: Se 18 Gyn. - svangerskab.Kramper: Se 23 Krampeanfald.KOMPLIKATIONER I SVANGERSKABETSe 18 Gynækologi - svangerskabFØDSELFødsel uden komplikasjonerer det almindeligste, og tager oftest flere timer såledesat kvinden oftest når at komme til en fødeafdeling.Ambulance er kun nødvendig i undtagelsestilfælde.Vandafgang kan tyde på at fødslen er i gang, men ikkenødvendigvis at det sker hurtigt. Tiden mellem hver vebetyder heller ikke så meget, men stærke veer eller trykketrangkan betyde at fødslen er nært forestående. Fleretidligere fødsler øger chansen for at fødslen sker hurtigt.(Se Tips til sundhedspersonale).Præmatur fødsel (mere end 3 uger før forventetfødselsdato)Barnet er umodent og intensivbehandling er oftenødvendig. Lungerne er underudviklet og respiratorbehandlingkan være nødvendig. Der er fare for nedkøling,lungekomplikationer og hjerneblødninger.Unormalt fosterlejeOpdages oftest ved svangerskabskontrol og er oftestkendt når fødslen går i gang. Kun ca 3% ligger i sædelejeved termin. Hvis sidste svangerskabskontrol viste sædeleje,tvillinger, eller at hovedet ikke sad fast i fødselskanalen(højt og bevægelig) og vandet går, bør den gravideligge pga fare for navlesnorsfremfald. Fødslen kan tagetid, og hvis barnet bliver siddende fast i fødsels-kanalen,er det farligt for både mor og barn. Ved unormalt forsterlejebør fødslen ske på fødeafdeling med mulighed forkejsersnit. Præhospitalt sundhedspersonale skal sættesi direkte kontakt med gynækolog/jordmor for vejledningved navlesnorsfremfald eller fødsler med unormalt fosterleje(rødt respons). (Se Tips til sundhedspersonale).Unormal blødning hos mor efter fødslenStore blødninger kan opstå i optil én måned efter enfødsel. Sådanne blødninger kan blive kritiske. (Se Tips tilsundhedspersonale).DEN NYFØDTEBarnet skal straks stimuleres til at trække vejret godt.Gnid/frotter barnet med tørre håndklæder eller ”knips”det under fodsålerne. Det er afgørende at forebyggenedkøling. Barnet skal derfor straks tørres og lægges nøgenttil mors bryst. Læg så rene, og helst varme tæppereller håndklæder over. Det er ikke nødvendigt at klippenavlesnoren. Hvis barnet er slapt og ikke skriger ellertrækker vejret godt (asfyktisk), skal det stimuleres ekstrakraftigt. (Se Tips til Sundhedpersonnel). Hvis det hellerikke hjælper, skal der startes HLR.Resuscitering af nyfødteObs!(forenklet telefonvejledning)Hold barnet varmt! Ventiler - mund-til-mund - i ½ min.Hvis puls (-mærk på navlestrengen) er< 60: Start HLR med kompressioner/ventilationer iforholdet 3:1 (90 kompressioner og 30 ventilationerpr. min.). Kompressionerne bliver bedst ved at holderundt om barnet med begge hænder og placere tommelfingreneved siden af hinanden, midt over nedretredjedel af brystbenet. Tryk brystkassen ca 1/3 ned,90 gange/min. Check barnet hvert ½ min. Hvis puls< 60: fortsæt HLR. Hvis puls > 60 fortsæt med atventilere til barnet trækker vejret tilfredsstillende.
18 Gynækologi - svangerskabkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsHvis mistanke om start af fødsel eller vandafgangefter 20. svangerskabsuge: Se 17 FødselE - Alm.D - Liggende transport C - Planlagte B - HasterA - AkutA.18.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 7 A.18.02 Fortsat vågen, men er ved at besvime. 2.3.4.5 A.18.03 Vejrtrækningsbesvær. 3.4.5.9 A.18.04 Pludselig ondt i maven og bleg og klam. 2.3.4.5 A.18.05 Bleg og klam og bløder. 2.3.4.5 Gravid A.18.06 - med krampeanfald 8 A.18.07 - øgende hovedpine eller synsforstyrrelser 1.3.5 A.18.08 - med stærke, vedvarende smerter i maven 1.3.5 A.18.09 - med vedvarende veer i 20.-36.svangerskabsuge 1.3.5 A.18.10 - og bløder mere end ved sædvanlig menstruation 1.3.5 A.18.11 - bløder eller har smerter efter slag mod maven 1.3.5 A.18.12B.18.01Pludselige smerter i nedre del af maven. Graviditet kanikke udelukkes.Bløder fra underlivet (IKKE gravid), meget mere end vedsædvanlig menstruation. Alment medtaget.2.3.5 2.3.5 C.18.01 Bløder fra underlivet, meget mere end ved sædvanlig menstruation. Alment OK, ikke medtaget.C.18.02 Spontan abort før 20. svangerskabsuge. 1.3.5 Gravid efter 20. svangerskabsuge og C.18.03 - småveer eller ondt i maven 1.5 C.18.04 - småblødninger fra underlivet 1.5 C.18.05 - er ængstelig efter slag mod maven. Almen OK,ikke medtagetIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!1.5 E.18.01 Feber og smerter/ubehag i nedre del af maven. Alment OK, ikke medtagetE.18.02 Feber og smertefuld hævelse i et af brysterne. Gravid før 20. svangerskabsuge og E.18.03 - bløder fra underlivet 1.5.6 E.18.04 - har mavesmerter 1.5.6 E.18.05 - er ængstelig efter slag mod maven 1.5 E.18.06 Ikke gravid. Unormal smerte eller blødning fra underlivet,men ellers OK. <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
18TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelHvis uafklaretEr hun gravid, eller kan hun være blevet gravid?Har hun noglen kendt sygdom fra tidl.?Tager hun fast medicin ? Hvilke? p-piller ?Føler hun sig syg? Feber?GravidHvor mange ugers graviditet?Hvornår var sidste menstruation? Hvornår harhun termin?Hvornår var sidste svangerskabskontrol?Var alt normalt?Hvis veer eller vandafgang: Hvor længe mellemhver ve? Stærke veer? Lige stærke hele tiden?Er vandet gået? Hvornår?Har hun været undersøgt med ultralyd?Resultat?SmerterStærke smerter? Hvor? Jævne eller turevise?Ligner de veer? Startet hvornår? Feber? Følersig syg?BlødningBløder mere end en sødvanlig menstruation?Bløder mere end to bind pr. time? Mere end trebind pr. time?Hvor længe har hun blødt sådan?Bleg? Medtaget? Smerter?1. Lad hende finde en behagelig liggestilling,helst på venstre side.2. Læg pt. ned og hold benene højt.3. Giv hende IKKE noget at spise ellerdrikke4. Find den medicin frem som pt. tager oghav disse klar til læge/ambulancepersonale.5. Lad hende ikke være uden opsyn.Meld straks tilbage ved forværring6. I værste fald kan dette være begyndelsenpå en abort. Dette er desværre ikkeusædvanligt tidligt i svangerskabet. Detbedste hun kan gøre lige nu, er at holde sigmest mulig i ro. Du/hun kan få lov til at talemed lægen, hvis du vil.7. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.8. Se 23 Krampeanfald.9. Se 28 Vejrtrækningsbesvær.Truende spontanabortModerat blødning før 20. svangerskapsuge:informer pt. om at dette kan gå godt, men atdet er for tidligt at sige hvad udfaldet bliver.Ny kontakt hvis øgende blødning, feber ellerturevise smerter.Præmature veerBeta-2 agonist (f.eks. terbutalin/Bricanyl® 0,25mg sc.), fortrinsvis i samråd med fødeafdeling.Efter spontanabortAnalgetika.Indlæggelse til ultralyd mm.Eklampsi/kramperØjeblikkelig indlæggelse med kvalificeret følgemed sigte på øjeblikkelig forløsning.Frie luftveje og ilt 10-15 l/min. på reservoirmaske.Transport i venstre aflåst sideleje.Kramper: Se 23 Krampeanfald.Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>Se 08 Blødning - ikke traumatisk.Om gynækologi - svangerskabGYNÆKOLOGIGraviditet udenfor livmoderen (ekstrauteringraviditet). Ofte ved pt. ikke at hun er gravid.Graviditeten sidder oftest i æggelederen.Typisk er pludselige kraftige smerter, ofteud mod en af siderne i nedre del af maven.Evt. vaginalblødning kan være lille, men derkan opstå en stor indre blødning til bughulensom kan give cirkulationssvigt og hurtigt blivelivstruende.Unormal blødning fra skeden.Selv langvarig og kraftig blødning har sjældentbrug for akutbehandling. Men vedvarendeblødning udover det som er sædvanlig vedmenstruation, kan alligevel være alvorlig, ogbør undersøges. Spørg om patienten kan væregravid.KOMPLIKATIONER I SVANGERSKABETSvangerskab regnes fra sidste menstruationtil fødslen og deles ind i uger eller trimestre.Normal termin er 37- 42 uger. Før 24. svangerskabsugeer barnet sjældent levedygtigt.Fødsler i 20-36. svangerskabsuge kaldespræmature og er risikable for barnet. Ved komplikationeri svangerskabet bør AMK konfereremed lokal fødeafdeling eller jordemoder somkan graduere respons og give telefonråd.For tidlige/præmature veer.Veer før 37. Svangerskabsuge kan føre tilabort eller for tidlig fødsel. Præmature veerer turevise smerter, pressende eller stærkemenstruations-lignende smerter. De kan oftestandses medikamentelt, f.eks. med terbutalin(Bricanyl ® ) 0,25 mg sc. Hvis fødslen alligevelgår i gang, kan den forløbe hurtigere endnormalt pga. lille barn.For tidlig/præmatur vandafgang(før 37 uge) øger risiko for præmature veer oginfektion. Antaget underkropsstilling kræverbåretransport pga fare for navlesnorsfremfald(orange respons). Ved normal hovedstillingkan kvinden som regel komme til fødestedetmed egen transport, helst i samråd medjordmor. Præmatur vandafgang betyder ikkenødvendigvis at fødslen er i gang, men kvindenskal altid tilses af jordemoder/læge.Vaginalblødning efter 20. svangerskabsuge.Små blødninger uden andre symptomer erganske almindelig og oftest ufarlig, men børvurderes af læge/jordemoder. Det kan være etforvarsel om en større blødning hvis moderkagenligger foran livmoråbningen (placenta praevia).Moderkageløsning (abruptio placentae)giver akutte smerter i nedre del af maven, menkan også give blødning. Begge tilstande kanvære livstruende for mor og barn. Vaginalundersøgelsebør evt. kun ske på specialafdelingpå grund af faren for nye blødninger.Stærke, vedvarende mavesmerterefter 20. svangerskabsuge skal hurtigt vurderesaf læge. Sådanne smerter kan skyldes atder er noget alvorligt galt med placenta ellerbarnet, eller sygdom hos mor (rød respons).Abdominaltraume efter 20. svangerskabsuge.Det er sjældent at moderkagen løsner pga.traumer. Men stærke mavesmerter eller vaginalblødningefter traume, kan være et kritisktegn både for mor og barn (rød respons).Abdominaltraume uden efterfølgende smerter/blødning skader sjældent barnet, men erpsykisk belastende og bør vurderes af læge/jordmor også med tanke på løsning af moderkagen(orange respons).Spontanabort (før 20. svangerskabsuge).Blødninger indtræffer i ca. 25% af allesvangerskaber. Knapt halvdelen af disse erforvarsel om tidlig abort før 14. uge. Typisker turevise smerter i nedre del af maven, oftesom stærke menstruationssmerter med storeller lille blødning. Bør vurderes af læge. Ingenbehandling kan stoppe en pågående tidligabort. Blødningen kan være kraftig og givecirkulations-svigt, men stopper oftest af sigselv.Svangerskabsforgiftning (præeklampsi)kan udvikles efter 20. svangerskabsuge. Højtblodtryk, æggehvide (protein) i urinen ogunormalt store svangerskabsødemer vil ofteføre til at patienten bliver indlagt før tilstandenudvikles yderligere. Tiltagende hovedpine,synsforstyrrelser, kvalme og evt. smerter i øvredel af maven er tegn på truende eklampsi medkramper som er livstruende for både mor ogbarn.Krampeanfald i sidste del af graviditeten(eklampsi): Se 23 Krampeanfald.Mistanke om nært forestående fødsel(stærke vedvarende veer, vandafgang ellerpressetrang): Se 17 Fødsel.
19 HovedpineA - AkutkriterierA.19.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 7 A.19.02 Unormal vejrtrækning eller vejrtrækningsbesvær. 10 A.19.03 Pludselig, intens og anderledes hovedpine, som “lyn fra 1.2.3.4 en klar himmel”. MedtagetA.19.04 Hovedpine og mere og mere forvirret, og evt. Problemer 1.2.3.4 med at taleA.19.05 Høj feber. Virker medtaget. Stiv i nakken og/eller prikket 1.4.5. udslet6.11A.19.06 Krampeanfald. 8 A.19.07 Slag mod hovedet indenfor de siste 24 timer og tiltagende1.2.4 hovedpine. Medtaget. Evt. kvalme og opkastningerB.19.01 VP-shunt i hovedet og tiltagende hovedpine - Hydrocephalus. RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsC - PlanlagteC.19.01C.19.02Slag mod hovedet og tiltagende hovedpine, men ellersOK.Slag mod hovedet og tager blodfortyndende medicin.Alment OK, ikke medtaget1.4 1.2.4 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!E - Alm.D - Liggende transportE.19.01 Kendt migræne og nyt anfald nu. 1 E.19.02 Har netop taget Nitroglycerin. 1.4 E.19.03 Smerter i panden, feber og tæt i næsen. 1.12 E.19.04 Hovedpine, men ellers OK. 1 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
19TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelOm hovedpineHvordan begyndte hovedpinen?Hvornår begyndte hovedpinen?Hvad lavede pt. da hovedpinen begyndte?Haft noget lignende tidligere?Kvalme? Kastet op? Lyssky?Taget medicin mod hovedpinen? Hvilke? Hjalpdet?AndetTager blodfortyndende medicin. Hvilke?Tager anden medicin, Hvilke?Nylig behandlet for sygdom eller skade?Har shunt / ventil i hjernen ?Spist eller drukket noget de sidste 12 timer?Feber og hovedpineHvor høj er temperaturen? Hvordan er denmålt?Hvor længe har feberen varet?Virker pt. medtaget?Også ondt i nakken? Kan pt. bøje hovedetfrem og lægge hagen på brystet?Udslæt? Hvordan ser det ud? Forsvinder udslættetnæsten mens du trykker siden af etdrikkeglas hårdt mod udslættet?Været i kontakt med læge om feberen?1. Lad pt. være mest mulig i ro2. Giv ikke pt. noget at spise eller drikke.3. Find den medicin frem som pt. tager oghav disse klar til læge/ambulancepersonale.4. Lad ikke pt. være uden opsynMeld straks tilbage ved forværring.5. Hvis pt. også har feber: Kig omhyggeligt,og i godt lys efter udslæt over hele kroppen.6. Meld straks tilbage hvis pt. får udslæt.7. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.8. Se 23 Krampeanfald.9. Se 18 Gyn/svangerskab.10. Se 28 Vejrtrækningsbesvær.11. Se 30 Sygt barn.12. Se 36 Øre-næse-hals.Vigtige akutmedicinske differencialdiagnoser:- subarachnoidalblødning (SAH)- slagtilfælde, apopleksi- meningitis, meningokoksepsisMistanke om subarachnoidalblødning(SAH)Vurder og noter bevidsthedsgrad.Læg venekanyleVurder smertestillende (opiater) og kvalmestillende medicin iv.Skånsom og hurtig transport til sygehus medkvalificeret følge.Overvåg bevidsthedsgraden.MigræneVurder behovet for specifikke migrænemidler,kvalmestillende midler im/iv og evt. neuroleptikaim.Undgå opiater.Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>Se 23 Krampeanfald.Se 30 Sygt barn.Om hovedpineHovedpine er sædvanligvis ufarlig. Men hovedpinekan også være et symptom på alvorligetilstande hvor anmelder ofte først vil nævneandre symptomer og tegn som kvalme, nedsatbevidsthed, taleproblemer eller lammelser.Hovedpine kan desuden være det førstesymptom ved livstruende tilstande som skyldeshurtig trykøgning i kraniet (blødning, infektion,svulst o.a.).ALVORLIGSubarachnoidalblødning (SAH)Subarachnoidalblødning (SAH) skyldes pludseligblødning fra en udposning (aneurisme)på en af hjernens pulsårer. Blødningen kanstarte spontant eller udløses af højt blodtryki forbindelse med fysiske anstrengelser.Pt. rammes af pludselig, intens hovedpinesom ofte beskrives som det værste pt. haroplevet. Andre sædvanlige symptomer vedSAH er kvalme og opkast, nakke-ryg-stivhed,forvirring, reduceret bevidsthed, svimmelhed,lammelser, taleproblemer og kramper. Pt. kanblive bevidstløs og få respirationsstop. SAH erlivstruende og rammer ofte unge mennesker.Intracerebral blødning (blødning i hjernesubstansen)kan give symptomer og tegnsom ligner SAH, men giver oftest lammelser.Hjerneblødning er hyppigst hos ældre.Hovedskade. Hovedpine efter hovedskadeskyldes som regel hjernerystelse. Hovedpinener kraftigst lige efter skaden og blir gradvisbedre. I tiden efter en hjernerystelse ertiltagende hovedpine og træthed almindelig iforbindelse med anstrengelser, læsning, TVkiggenog lign. Men hvis patienten får øgendehovedpine og desuden får kvalme, kaster op,blir rodende, stadig sløvere eller fjern, kan detvære et tegn på øget tryk i kraniet pga. hævelseefter skaden (hjerneødem) eller blødning(subduralt eller epiduralt hæmatom). Sådannesymptomer og tegn kan udvikles over timer,dage eller uger. Hurtig forværring er alvorlig,og patienten skal da hurtigt til vurdering påneurokirurgisk afdeling.Bemærk: Patienter som tager blodfortyndendemedicin, er mere udsat for hjerneblødning -selv efter lettere hovedskader.Hjernehindebetændelse (meningitis)giver ofte kraftig hovedpine. Sædvanligvis harpatienten høj feber, nakkestivhed, reduceretalmentilstand, kvalme, udtalt sygdomsfølelseog ofte, men ikke altid udslæt. Se 30 Sygt barneller 15 Feber.Hjernetumor. Øgende hovedpine overlængere tid kan være det første symptom påhjernetumor. Ofte er hovedpinen værst ommorgenen. Blødning i en hjernetumor kan giveakutte symptomer.Shuntsvigt. Patienter som har fået operereten shunt (aflastningsventil) ind for drænageaf cerebrospinalvæske, kan få shuntsvigt.Shunten stopper til og trykket inde i hovedetstiger. De første symptomer er ofte hovedpineog kvalme, efterhånden nedsat bevidsthed.Hurtig reoperation på neurokirurgisk afdelinger nødvendig.Svangerskabsforgiftning (præeklampsi)med hypertension kan give hovedpine somførste symptom. Øgende hovedpine hos gravideer et alvorlig symptom og kræver hurtigvurdering af læge. Se 18 Gyn./svangerskab.MINDRE ALVORLIGMigræne. Symptomerne genkendes ofte afpt. fra tidl. anfald Hovedpinen er ofte intens ogbankende og ledsages af lysskyhed, kvalmeog opkast.Spændingshovedpine er den almindeligsteform for hovedpine. Hovedpinen tiltager ofteudover dagen og kan have sammenhængmed belastninger man udsættes for. Smertenbeskrives som pressende, nogen gange somet bånd rundt om hovedet. Patienterne kenderofte symptomerne fra tidligere.Bihulebetændelse giver smerter i panden,rundt om øjnene eller over kindbenet. Typisker at smerterne forstærkes når pt. bøjer sigforover. Forkølelsessymptomer såsom tætnæse, evt. feber, grønt eller blodtilblandet slimfra næsen er almindeligt.
20 Hud og udslætkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperA.20.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 8 ressponsA.20.02 Udslæt, slap og bleg. Får næsten ikke kontakt. 1.3.7 (8)Feber over 38,5° C, virker medtaget og A - AkutA.20.03 - bliver hurtigt værre (fra time til time) 1.3.7 A.20.04 - har et rødt prikket udslæt som ikke forsvinder ved 3.7 tryk / tryk med glas.A.20.05 - har kraftig hovedpine/nakkesmerter 1.3.7 A.20.06 Feber og intense smerter i eller dybt under huden. 1.3.7 A.20.07 Feber og smertefuld hævelse som breder sig hurtigt. 1.3.7 A.20.08Allergisk udslæt som hurtigt er blevet værre. (Har haftallergishock før.)1.3.7.10 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag! C - PlanlagteB - HasterC.20.01Udbrud af udslæt over store dele af kroppen. Alment OK,ikke medtaget1.2.5.6.7.9 D - Liggende transportIngen kriterier i denne kategori i dette opslag! E.20.01 Udbrud af sviende eller smertefuldt udslæt på et afgrænset2.5.6. hudområde.E.20.02 Udslæt, men virker ikke medtaget. 5.6.9. E.20.03 Kronisk hudsygdom eller udslæt. 5 E.20.04 Udslæt som klør. 5.6.9. E - Alm.E.20.05 Mistanke om lus eller skab/fnat. 5 E.20.06 Udslæt/sår på eller ved kønsorganerne. 5 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
20TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelOm udslættetHvornår kom udslættet?Forsøg at beskrive udslættet. Hvor på kroppen?Små prikker? Pletter? Uregelmæssigeflader? Ophøjet fra huden eller ikke? Væskefyldteblærer?Spreder udslættet sig hurtigt?Farven på udslættet? (Rødt, brunt eller blåt?)Forsvinder udslættet når du trykker siden af etdrikkeglas mod udslættet?Klør udslættet? Smertefuldt?GenereltSyg hvor længe?Kvalme? Opkast? Hvor længe?Allerede været i kontakt med læge om dette?Fået medicin?Andre sygdomme?Tager fast medicin ? Hvilke?FeberHvor høj? Varet længe? Hvordan var denmålt?Kan pt. bøje hovedet frem og lægge hagenpå brystet?Taget febernedsættende medicin? Gik feberenned? Blev pt. bedre?Om hud og udslæt1. Led grundigt, i godt lys efter udslæt overhele kroppen.2. Hvis vedvarende feber, led efter udslæthver time. Ring straks tilbage hvis udslættetspreder sig.3. Undgå at pt. bliver for varm.Ta evt. tøjet af og avkøl huden med lunkentvand på en klud.4. Du kan give febernedsettende ogsmerte-stillende medicin, f.eks. paracetamol(Paracet ® , Pinex ® , Panodil ® , Palmol®,Alvedon ® ). Følg doseringen på pakningen.5. Hvis kløe: Se tekst nedenfor ”Om hud ogudslæt”6. Udslæt som svider og efterhånden dannersmå blærer, kan skyldes en infektion ihuden. Tidlig behandling kan hjælpe og pt.bør opsøge læge.7. Lad ikke pt. være uden opsyn. Meldstraks tilbage ved forværring.8. Se 01 / 02 Bevidstløs voksen/barn.9. Se 30 Sygt barn.10. Se 07 Allergisk reaktion.11. Se 34 Urinveje.Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>Se 07 Allergisk reaktion.Se 15 Feber (ved mistanke om menigit/sepsis).Se 15 Feber (ved mistanke om septisk shock).Se 30 Sygt barn.PETEKKIERPetekkier er et karakteristisk udslæt ved meningokoksepsismed små hudblødninger, brunrøde prikker ellerpletter. Mens nogle udslæt let forsvinder, vil petekkierikke afbleges men fortsat være synlige gennem glassom presses mod dem. Samtidig feber og sygdomsfølelsetyder på livstruende meningokoksepsis.ALVORLIGE HUD- OGBLØDDELSINFEKTIONERNekrotiserende fasciit og gasgangræn er livstruende,smertefulde bakterielle infektioner som spreder sigmeget hurtigt i bløddele og muskulatur. Typisk erstærke, og iøvrigt uforklarlige smerter dybt i vævethvor infektionen breder sig under huden eller langsmusklerne. Betændelsen starter ofte i arme eller ben ogspecielt udsatte er ptt. med småsår efter skoldkopper,små stikskader, operationssår eller lignende. Ikke allehar høj feber. Sådanne infektioner kræver øjeblikkeligsygehusindlæggelse.Erysipelas (rosen) er en overfladisk, men alvorlighudinfektion med ß-hæmolytiske streptokokker. Hævelsener rød, varm og smertefuld og breder sig med enskarp afgrænsning mod normal hud. Feber og påvirketalmentilstand er sædvanlig. Kræver umiddelbar penicillinbehandling.Absces er en pusansamling i et ikke-anatomisk hulrumsom giver en rød, varm og smertefuld hævelse. Kræverofte kirurgisk incision.Herpes Zoster (helvedesild). Smertefuldt, oftest ensidigt,brændende udslæt med små blærer på kroppen(bælteformet) eller i ansigtet (halvsidig) som skyldes aktiveringaf virus som allerede findes i nerveceller i kroppen.Smerterne kommer ofte flere dage før udslættet.Tidlig opstart af behandling kan begrænse udbredelsen,lindre og forebygge langvarige gener.ALLERGISKE HUDGENERNældefeber (urticaria) er en straksallergisk hudreaktionmed kløende rødflammet udslæt og vabler/pabler.Eksem er en kronisk inflammation i hudens øverstelag og kan have mange årsager. Generende eksem børundersøges af læge for at finde rigtig behandling.Kløe kan skyldes tør hud, allergi, hudsygdom ellervære et tegn på sygdom andet sted i kroppen. Allergitabletterog uparfymerede fugtighedscremer kanhjælpe, men det er vigtigt at finde årsagen til generendekløe og pt. bør opsøge læge.Lægemiddeludslæt. Mange medikamenter kan giveudslæt. Udslættet kan være akutallergisk (urtikaria),men kan også komme efter lang tid og variere iudseende: eksem, hudblødninger/petekkier, blærerog hudafløsning. Alvorlighedsgraden varierer. Pt. børvise sin læge al den medicin som benyttes, også evt.naturpræparater.SMITSOMME BØRNESYGDOMMEMED UDSLÆTMæslinger (morbilli). En virussygdom som er blevetsjælden efter indføringen af vaccination. Udslættetkommer 3-4 dage efter forkølelsessymptomer. Udslætteter typisk bag ørene og spreder sig hurtigt nedoverhalsen, kroppen og til sidst ud på arme og ben. Det erførst lyserødt og småprikket, men flyder efterhåndensammen til større områder med en mørkere farve, hvorhuden virker lidt fortykket. Udslæt og feber varer 2-5dage. Smitter fra udbrud af forkølelsen til fire dager efterat udslættet er brudt ud. Symptomatisk behandling.Røde hunde (rubella). Fostermisdannelser kan opståhvis gravide rammes i første trimester. Vaccination erderfor indført. Ellers er sygdommen ufarlig. Viser sigsom let feber samtidig med et småprikket, lyserødtudslæt i ansigtet. I løbet af et par dage spreder det sigtil brystet, ryggen, arme og ben før det hurtigt forsvinder.Prikkerne flyder ikke sammen til større områder somved mæslinger. Ømme lymfeknuder på halsen og inakken. Smitter i 4-5 dage etfer at udslættet er brudt ud.Ingen behandling.Skoldkopper (varicella). Meget smitsom, men oftestufarlig virussygdom. Voksne bliver mere syge end børn.Pt. med nedsat immunforsvar eller leukæmi kan blivekritisk syge. Indlagte pt. med skoldkopper isoleres derforfra andre syge. Begynder med let feber og ubehag. Efterto dage kommer en lille, kløende knop/prik som efternogle timer bliver til en blære. Efter nogle timer kommerder flere spredte prikker/blærer, og udslættet spredersig fra kroppen til ansigtet, hovedbunden, arme og ben.Blærerne får skorper som falder af, mens nye blærerkommer til. Bakteriel sekundærinfektion i blærerne kankræve lokal eller generel antibiotika behandling. Pt. mednedsat immunforsvar kan behandles med antiviralemidler eller immunglobulin. Smitter fra et par dage førudslættet kommer til sidste skorpe er faldet af.Den 4. børnesygdom (tredagersfeber - exanthemasubitum). Ufarlig virusinfektion. Høj feber hos 1-3år gamle børn med god almenntilstand. Feberen varer2-3 dage og forsvinder når et småplettet rødt udslætkommer frem på bryst, ryg, arme og ben. Udslættetvarer 1-3 dage.Den 5. børnesygdom (erythema infectiosum,”Lussingesyge”). Ufarlig virusinfektion. Udslættetstarter på kinderne og spreder sig til kroppen, arme ogben. Området omkring munden går fri. God almenntilstandog sjældent feber. Varer ca. en uge.Skarlagensfeber (scarlatina) skyldes infektion, oftest ihalsen, med ß-hæmolytiske streptokokker der er i standtil at danne et toxin der giver udslættet. En til tre dageefter halssymptomerne kommer udslættet på brystetog spreder sig hurtigt til resten af kroppen. Røde, tætståendesmå ophøjede prikker som ligner ”gåsehud”.Forsvinder oftest inden én uge. Alvorlig streptokokkinfektioni halsen kan behandles med penicillin.Børnesår (Impetigo). En overfladisk bakteriel hudinfektionmed stafylokokker eller streptokokker oftest på etafgrænset hudområde i ansigtet, rundt om munden, ihovedebunden eller på hænderne. Begynder som enrød plet som efterhånden bliver en materiefyldt ”gul”blære. Dækkes hurtigt af en tyk skorpe. Flere blærer ogskorper opstår i samme område. Behandles med lokalantibiotika eller penicillin. Smittefare i 2-3 dage efteropstart af behandling.
21 Hypotermi - HypertermiA - AkutB - HasterkriterierA.21.01 Virker livløs - tilsyneladende ingen vejrtrækning eller puls 4.7 A.21.02 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket - men har egen vejrtrækning, og evt. pulsA.21.03 Reagerer svagt på tilråb og på at blive rusket. Virker 1.4.5.6 apatisk, sløv eller uklarA.21.04 Kraftig nedkølet - og skadet. 1.4.5.6 A.21.05 Kraftig nedkølet - og hjælpeløs med fare for at blive 1.4.5.6 endnu koldere.A.21.06 Meget varm, og har kramper. 3.4.5.6 A.21.07 Udmattet, og meget varm efter indtagelse af centralstimulerendestoffer3.4.5.6 B.21.01 Udsat for stærk varme. Udmattet og meget varm 3.4.5.6 B.21.02 Udmattet, og meget varm efter kraftig fysisk aktivitet 3.4.5.6 B.21.03 Virker kold, men er vågen og ellers OK. 1.6 RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!D - Liggende transportC - PlanlagteIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!E - Alm.E.21.01 Mistanke om overfladisk frostskade. (Smertefuld hud 1.2 som kan bevæges mod underlaget.)E.21.02 Udsat for stærk kulde, men OK nu. 1 E.21.03 Udsat for stærk varme, men OK nu. 3 E.21.04 Langvarig anstrengelse i varmt klima og muskelkramper. 3 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
21TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelOmstændighederFortæl hvad der er sket.Virker pt. medtaget, udmattet eller sløv?Har pt. nogen sygdomme eller andre gener?Tager pt. medicin daglig? Hvilke?Kan pt. være beruset eller påvirket af andrestoffer?Mulighed for at få målt temperaturen påpatienten?NedkølingVæret i vand? Hvor længe?Været ude? Hvor længe?Påklædning? Vådt tøj?Vejret på skadestedet? Temperatur? Vind?Nedbør?Muligheder for at bringe pt. i læ ? Indendørs?HedeslagFysiske anstrengelser? Løbet hvor langt?Påklædning?Om hypotermi - Hypertermi1. Nedkølet pt. med nedsat bevidsthed skalligge fladt.Grove bevægelser eller ændring af kropsstillingenhos dybt nedkølede kan føre tilhjertestop og skal derfor undgås.Undgå at pt. blir endnu koldere. Pak pt. indi tørre og helst varme uldtæpper. Hvis mulig:få pt. i læ, helst indendørs, i et varmt rum.Indendørs: Fjern forsigtigt alt vådt tøj ogpak pt. ind i tørre og helst varme uldtæpper.Giv varme, sukkerholdige drikke uden alkoholhvis pt. er vågen og uskadet.2. Lokale frostskader kan, hvis overfladiske,varmes op mod varm hud, men må derefterikke udsættes for kulde.Gnid ikke med sne eller is.Pt. skal være godt varm før frostskader påhuden varmes op.Dybe frostskader skal ikke varmes op før pt.er på sygehus.3. HedeslagAfklæd pt. straks og mest muligt.Hæld lunkent vand over hoved og krop.Vågne ptt. kan få kolde drikke.Hvis muskelkramper: Lav udstrækning.4. Giv Ilt (ilt), hvis tilgængelig.5. Mål kropstemperaturen hvis termometerer tilgængelig og det er praktisk muligt.6. Lad ikke pt. være uden opsyn.Giv straks tilbagmelding ved forværring.7. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.8. Se 33 Ulykker.9. Se 12 Drukning.10. Se 13 Dykkerulykke.HypotermiStor fare for ventrikkelflimmer (VF) hvis pt. erbevidstløs pga. nedkøling eller kernetemp. erunder 30 °C.- Ilt forebygger VF.- Højt beredskab for defibrillering.- Meget varsom behandling.- Aflåst sideleje.- Nøje overvågning.- Undgå at pt. blir endnu koldere(Se Råd til anmelder).Ventrikkelflimmer og nedkølede ptt.Det er sjældent muligt at konvertere VF til pulsgivenderytme før temperaturen er over 28-30 °C.Hvis fortsat VF efter 2-3 shock: Fortsæt istedetHLR og start transport, fortrinsvis til et sygehusmed hjerte-lunge-maskine. Check muligheden forat skaffe en mekanisk brystkompressionsmaskine.Undgå gentagne doser akutte medikamenter.Livløs og nedkøletPt. kan ikke erklæres død før alle omstændighederer kendt. Hypoterme kan overleve langvarighjertestop og mange timers HLR. Start HLRpå vide indikationer. Undgå gentagne doserakutmedikamenter (virker ikke, nedbrydes ikke,akkumuleres).HypertermiHurtig afkøling: afklæd straks pt. mest muligtog hæld lunkent (ikke koldt) vand over hoved oghele kroppen.Vågen pt.: Giv kolde drikke.Bevidstløs pt.: Start langsom inf. af kold NaCl/Ringer under nøje overvågning.Giv ilt hvis tilgængelig. Bør indlægges.NEDKØLINGVed nedkøling øges organismens energiomsætning(forbrænding/stofskifte) og dermed dens varmeproduktionfor at fastholde legemstemperaturenpå omkring 37 °C. Hvis varmetabet er større endvarmeproduktionen falder legemstemperaturen - oghypotermi indtræder.Hypotermi kan opstå hurtigt f.eks. ved nedkøling ikoldt vand. Legemstemperaturen falder hurtigt. Ulykkertil søs er typiske eksempler. Hypotermi kan ogsåopstå snigende i forbindelse med udmattelse. Hvisenergidepoterne slipper op, er det ikke længere muligtat opretholde varmeproduktionen og dermed legemstemperaturen.Langsomt glider ofret ind i hypotermi.Denne form udgør en trussel i udendørs omgivelser,specielt ved skader/ulykker, ved udmattelse og fx. nårgamle mennesker farer vild. Kombinationen af vindog fugtighed kan medføre hurtig nedkøling selv vedmoderate lufttemperaturer. Alkohol og forgiftningerøger faren for nedkøling.Nedkøling udvikler sig gennem flere stadier. Der erstore individuelle forskelle mellem aktuel temperaturog symptombillede, og sammanehængen mellem denedenfor nævnte symptomer og temperaturer er kunvejledende.Mild hypotermi (34-35 °C) Kraftige kulderystelser- kroppens sidste forsøg på aktivt at producerevarme. Humørsvingninger, udmattelse og vandladningstrang.Personen bliver stille, indadvendt, svarerikke på tiltale og bevægelserne bliver langsomme ogusikre - snubler. Hukommelsen svigter, orienteringenmistes og ofret farer vild. Hallucinationer og irrationelopførsel forekommer f.eks. kan ofret pludselig opleveen varmefornemmelse, som kan medføre ’paradox afklædning’.Der er mange eksempler på, at forulykkedehar klædt sig af i gnistrende kulde og storm.Moderat hypotermi (30-34° C). Bevidstheden sløresog gradvist indtræder bevidstløshed. Pupillerne bliverstore, puls og vejrtrækning langsom. Musklerne bliverstive. Organismen kan ikke længere opretholde kropsfunktionerog er helt afhængig af hjælp og ændringer idet fysiske miljø. Øget risiko for forfrysningerDyp hypotermi (under 30 °C). Nedsat bevdsthed/bevidstløs.Livstruende tilstand. Pupilrefleks og de dybesenereflekser er ikke til stede. Puls, respiration ogcirkulation ofte vanskelig at registrere. Huden er koldsom is, musklerne er stive. Ofret ligner en død, men erdet ikke helt endnu. Stor fare for ventrikelflimmer.Givikke op. Der er stadig en chance for genoplivning.Behandling Førstehjælpen er for alle grader at forhindreyderligere varmetab. Opvarming kan forsøgeshos vågne patienter, men skal hos bevidstløse foregåpå sygehus. Patienten skal behandles meget varsomtog altid holdes i horisontalleje. Grove bevægelserkan medføre hjertestop. Hjernen kan overleve relativtlang tid uden ilt når kropstemperaturen er lav. Der errapporteret flere tilfælde hvor patienter har overlevetmere end en time under vand fordi de samtidig varblevet dybt hypoterme. HLR skal igangsættes og fortsættespå vide indikationer både mens der ventes påambulance og under transport til sygehus. Patientenbør sædvanligvis ikke erklæres død før kroppstemperaturener bragt op til 30 - 32 °C og der fortsat ikke ersikre livstegn.LOKALE FROSTSKADEREn lokal frostskade skal ikke varmes op før pt. ergennemvarm. Inddeles i overfladiske, og dybefrostskader.Overfladiske frostskader karakteriseres af smertefuldhvid, hård hud, og at huden kan bevæges iforhold til vævet nedenunder. Overfladisk skade kanvarmes op mod varm hud, men det skadede hudpartimå da ikke efterfølgende utsættes for kulde igen. Gnidikke med sne/is.Dybe frostskader karakteriseres af hård, træagtig hudsom ikke kan bevæges i forhold til vævet nedenunder.Dybe frostskader skal ikke varmes op før patienten erpå sygehus.HYPERTERMI (HEDESLAG)skyldes langvarig varmepåvirkning. Hypertermi errelativt sjælden i Danmark, men kan forekomme ifølgende situationer:• ved hårde fysiske anstrengelser (motionsløb,maratonløb, brandmænd i tjeneste o.l.)• unge i ekstrem fysisk aktivitet som ved ”raveparties”,specielt hvis de også har taget centralstimulerendemidler (ecstasy, kokain, amfetamine.l.)• børn som forlades i lukkede biler på varme sommerdage.Typisk er nedsat bevidsthed, rød og varm hud(som modsætning til fx hjertesygdom hvor hudenoftest er kold og bleg), struttende blodårer, og hurtigpuls. Patienten kan efterhånden udvikle tegn på cirkulationssvigtmed besvimelsestendens og bleg, klamhud, og kan blive bevidstløs. Hvis kropstemperaturennår op omkring 42° C, kan tilstanden blive livstruende.Hurtig behandling på stedet er påkrevet: klæd pt. af sågodt det er muligt og hæld lunkent (ikke iskoldt) vandover kroppen. Vågne ptt. bør få rigelig koldt at drikke.
22 Kemikalier - gasserkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsStor ulykke: Se 04 Katastrofe - stor ulykkeBrandskade: Se 09 Brand -og el.skadeTrafikulykke: Se 32 TrafikulykkeA - AkutB - HasterA.22.01 Lækage eller ulykke med farlige kemikalier/gasser. Usikkerhed1.3 omkring personskade - StandbyA.22.02 Mulig alvorlig personskade ved ulykke. 1.2.4 A.22.03 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 1.5 A.22.04 Vejrtrækningsbesvær. 3.4.6 A.22.05 Påfaldende sløv eller urolig. 3.4 A.22.06 Bleg og klam. 3.4 A.22.07 Stor ætsningsskade hos voksen ( > 15% af huden). 2.4 A.22.08 Stor ætsningsskade hos barn (> 10% af huden). 2.4 A.22.09 Stor ætsningsskade i ansigtet / øjet. 2.4.9 A.22.10 Indtaget ætsende stoffer som giver synkeproblemer. 4.8 B.22.01 Mindre ætsningsskade hos voksen (< 15% af huden). 2.4 B.22.02 Mindre ætsningsskade hos barn (< 10% af huden). 2.4 B.22.03 Indtaget ætsende stoffer, men kan synke uden problemer.4.8 B.22.04 Mindre ætsningsskade i øjet. 9 B.22.05 Indtaget brandbare væsker, og har lidt hoste. 4.8 B.22.06 Indåndet skadelig kemisk stof / gas, men OK nu. 3.4 C.22.01Mulig forgiftning, usikre oplysninger. Ny kontakt vedforværring (-opgradering til A/B)4 D - Liggende transportE - Alm.C - PlanlagteIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!E.22.01 Mindre ætsningsskade ( < 1% af huden eller på størrelse 2 med den tilskadekomnes håndflade).E.22.02 Udsat for små mængder giftigt stof / gas, men virker OK 4 nu.E.22.03 Indblandet i kemikalieulykke, men virker OK nu. 4 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
22TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelSituationenBeskriv hvad der sket! Hvornår skete det?Flere alvorligt tilskadekomne? Hvor mange?Type kemikalie/gas?Fare for fortsat lækage i området?Biler med farlig eller ukendt last indblandet iulykken?- Har disse biler specielle mærkeskilte på?- Hvad står der på disse?Er brandvæsenet varslet? Politiet? Andre?Fare for brand- eller eksplosion i området?Alle bragt i sikkerhed?PatientenSynlige hudskader? Hvor på kroppen?Skader i ansigtet? I øjet?Inhaleret farlige gasser?Fået noget i munden?Tager pt. fast medicin ? Hvilke?ÆtseskadeSyre? eller baseSkyllet med vand? Hvor længe?Om kemikalier - gasser1. Sikre skadestedet. Ikke udsæt dig selveller andre for unødig fare. Om nødvendigt,brug beskyttelsesudstyr, gummihandskerog beskyttelsesbriller.Hvis nødvendigt og muligt uden risiko, få pt.i sikkerhed.Få oversigt og meld hurtigt tilbage. Afbrydikke telefonforbindelsen.2. Farlige/ætsende væsker: skyl strakshuden længe med rindende, helst lunkentvand, også mens tøjet fjernes. sæt evt. pt.under en bruser.Farligt/ætsende tørstof (pulver etc.): blæs/børst straks stoffet væk fra huden eller brugstøvsuger, men spred ikke stoffet til hændereller øjne. Skyl herefter med vand.3. Farlig/giftig gas: Få pt. og dig selv hurtigstmuligt og længst mulig væk og ud i friskluft.4. Lad ikke pt. være uden opsyn.Meld straks tilbage hvis pt. bliver værre.5. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn6. Se 28 Vejrtrækningsbesvær.7. Se 33 Ulykker.8. Se 16 Forgiftning hos børn.9. Se 37 Øje.InformationGiftinformationen - Bispebjerg kan kontakteshele døgnet på tlf. 3531 5555 - www.giftlinjen.dk”Kemikalier og sikkerhed” - http://www.kemikalier-og-sikkerhed.dk/Brandvæsenet har oversigt over giftige kemikalieri industrien.UlykkerUdsæt ikke dig selv eller andre for fare!Tag selv ledelsen hvis politi/brandvæsen ikke erkommet.Sikre skadestedet hvis det ikke allerede er gjort.Rapportér mulig sikkerhedsrisiko og antalskadede.Hvis usikkert skadested: Hold afstand.Tag hensyn til vindretning.Hvis muligt farligt stof:- Brug godkendt beskyttelsesbeklædning/åndedrætsværn- Sanér pt. før transport hvis de er forurenedeFarlig stof på hudenFlydende/fugtigt farligt stof:Skyl huden længe med lunkent vand, ogsåsamtidig med at forurenet tøj fjernes.Tørt farligt stof: Fjern farligt stof i tør form ved atbørste eller blæse det bort eller brug støvsuger.Skyl med vand. Undgå at nogen inhalerer stoffeteller får det i øjnene.Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>04 Katastrofe - Storulykker.09 Brand- og EL. skade.16 Forgiftning hos børn.28 Vejrtrækningsbesvær.33 Ulykker.37 Øje.ÆTSNINGSSKADER PÅ HUDENAlkalieskader går dybere og ætsningen varer længereend med syre. Undtagen flus-syre (hydrogenfluorid)som er meget ætsende og kræver specielletiltag. Generel førstehjelp ved ætsningsskader: Fjerndet ætsende stof og forurenet tøj. Skyl rigelig oglænge med lunkent vand, også mens tøjet fjernes.Kemikalier i tør form (pulver e.l.), blæses bort medluft, fjernes med støvsuger eller børstes forsigtigaf. Skyl derefter med rigelige mængder vand.Undgå spredning af skadelig stof til andre kropsdele(hænder, øjne etc.). Ætsningsskader kan sammenlignesmed brandskader med hensyn til behandling,vurdering af udbredelse og alvorlighedsgrad. (se 09Brand- og EL. skade).ÆTSNINGSSKADER I ØJETSpænder fra overfladiske ætsningsskader i hornhindetil dybere vævsødelæggelse og i værste faldvarig blindhed. Førstehjælp: Skyl med lunkent, rindendevand i min. 30 min. Brug sprøjteflaske eller enstor sodavandsflaske med vand. Fortsæt skylningenunder transport til sygehuset. Evt. videre skylningvurderes af øjenlæge/sygehus. (se 37 Øje).ÆTSNINGSSKADER I MUND OG SVÆLGHos børn er det ofte vanskeligt at fastslå hvor megetde har fået i sig. Det er let at undervurdere indtagethvis forældrene bagatelliserer hændelsen fordi de kanføle skyld for det der er sket. (se 16 Forgiftning hosbørn). Ved spisning/drikning af ætsende stoffer skalpatienterne altid følges op hos læge/sygehus. Førstehjælp:skyl munden. Giv noget at drikke, maks 1-2 dl.Fremkald ikke opkastninger. Kul skal ikke gives.PETROLEUMSDESTILLATERHvis en person (barn eller voksen) drikker petroleumsdestillater(benzin, petroleum, lampeolje o.l.), kanvæsken let komme ned i lungene og her give skader.Typisk er hoste, vejrtrækningsbesvær og påvirketalmentilstand indenfor ca 6 timer. Symptomfrie pt.kan observeres hjemme. Ved symptomer skal pttil sygehus. Opkastning kan føre til at endnu merekommer ned i lungene og skal derfor undgås. Giv evt.2-3 spiseskeer madolie, fløde eller is, men tving ikkept. til at drikke.ULYKKER MED FARLIGE KEMIKALIERBenzin, eksplosive og mange andre farlige kemikalierfragtes rundt på vejene. Køretøjer med farliggods skal have orange Fare-skilte med koder på.Brandvæsenet kan ud fra disse mærkninger fastslåhvad lasten indeholder og hvilke farer den repræsenterer.Brandvæsenet og politiet skal derfor straksvarsles og rådspørges når køretøjer med farlig godser involveret i ulykker. De mest brugte og transporedeindustrigasser er klor, ammoniak, og svovldioksid,som alle kan give symptomer varierende fra letteætsningsskader, irritation af luftvejene til alvorlige/dødelige påvirkninger. Behandlingen er dekontamineringdvs. fjernelse af alt tøj, skylning af patienten i lunkentvand, og symptomatisk medicinsk behandling.INHALATION AF SKADELIGEKEMIKALIER/GASkan irritere og skade øvre luftveje og føre til akutødem i slimhinden og i værste fald tillukning afluftvejene. Lungeødem kan evt. også opstå, akut elleri løbet af nogle timer. Førstehjælp: Få patienten ud ifrisk luft og sikre frie luftveje. Det er vigtigt at identifisereden inhalerede gas/stof.GASULYKKER I LUKKEDE RUM(TANKE, SILOER OG LIGNENDE)Hvis en person findes bevidstløs eller livløs i bundenaf en tank, silo eller lignende, kan dette skyldesinhalation af en skadelig gas eller at der ikke er ilti bunden af tanken/siloen. Hvis nogen forsøger atredde en forulykket under sådanne omstændigheder,risikerer redderen selv at blive offer. Redningsarbejdetskal derfor altid tage hensyn til mandskabetsegen sikkerhed, og ingen må gå ned i eller ind i ensådan tank, silo eller lignende. Tilkald brandvæsenetsom kan benytte mandskab med egen luftforsyning(røgdykker).BEREDSKABSSTYRELSEN, POLITI og BRAND-VÆSENETHar de danske bestemmelser om vejtransport affarligt gods ”Europæisk konvention om internationaltransport af farligt gods ad vej” (ADR), og kan udfraFare-skiltene på køretøjerne oplyse om indholdet.Giftinformationen - Bispebjerg(Tlf. 82 12 12 12 ) - www.giftlinjen.dk”Kemikalier og sikkerhed”www.kemikalier-og-sikkerhed.dk/Kemikalieberedskabsvagten Tlf. 45 90 60 00Se også 04 Katastrofe - Storulykker
23 KrampeanfaldkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsHjertestop kan debutere som et krampeanfald(Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn).E - Alm.D - Liggende transport C - PlanlagteB - HasterA - AkutA.23.01 Anfaldet er ovre, men pt er fortsat bevidstløs og trækker 2 ikke vejret normalt.A.23.02 Bevidstløs og har pågående kramper. 1.3 Har haft et krampeanfald og A.23.03 - anfaldet har varet > 5 min. 2.3 A.23.04 - flere anfald efter hinanden uden at vågne op. 2 A.23.05 - kan ikke vækkes, selv om kramperne stoppede 2 for > 20 min. siden.A.23.06 - pt. er gravid. 2.5 A.23.07 - pt. har diabetes. 2.4 A.23.08 - pt. har for nylig haft en hovedskade. 2 A.23.09 - har feber over 38,5 °C og prikket udslætsom ikke forsvinder ved tryk.2.8 Har haft krampeanfald. Ingen kramper mere. Normal vejrtrækning - ogB.23.01 - mistanke om feber hos barn der aldrig har haft 3.7 feberkramper før - 1. gangs feberkramper.B.23.02 - anfaldet har varet i < 5 min. 2 B.23.03 - pt. har drukket meget alkohol den sidste tid. 2 B.23.04 - pt. har kendt epilepsi og er fortsat bevidstløs. 2 B.23.05 - pt. er fortsat lige sløv/forvirret efter > 20 min. 2 B.23.06 Kramper i én kropsdel (arm/ben) og er sløv/forvirret. 4 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!Har haft krampeanfald og E.23.01 - mistanke om feber. Barnet har haft feberkramper før. 3.7 E.23.02 - har kendt epilepsi. Er ved at vågne. Normal2 vejrtrækningE.23.03 - har fået stesolid rektal. Er vågen / ved at vågnenormal vejrtrækning2.3 E.23.04 Kramper i én kropsdel (arm/ben). Helt vågen. 4 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
23TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelVoksen pt. med kramperHvor længe har krampeanfaldet varet?Har pt fortsat kramper?Har pt. kendt epilepsi? Andre sygdomme?Virkede pt. syg før kramperne begyndte?Tager pt. fast daglig medicin ? Hvilke?Har pt. skadet sig under krampeanfaldet?ID/Sygdoms-info/SOS-kapsel i halskæde ellerarmbånd?Barn under seks år med kramperHar haft feberkramper før?Feber? Hvor længe? Hvor høj? Hvordan erden målt?Virkede barnet sygt før kramperne begyndte?Har barnet udslæt? Hvordan ser udslættet ud?Alkohol- eller narkotikamisbrugKan pt. have fået narkotika ?Har pt. drukket gennem længere tid?HovedskadeHvornår skete skaden?Hvad slags skade?Gravid med kramperKendt svangerskabsforgiftning?Hovedpine før krampeanfaldet?Haft kramper før?Højt blodtryk? Er det målt?Vægtøgning?Hvornår var hun til sidste svangerskabskontrol?Om krampeanfaldEt generaliseret krampeanfald (”Grand Mal” anfald)begynder ofte med at pt. bliver stille og ukontaktbar, falderom bevidstløs og bliver helt stiv i kroppen før der kommersymmetriske trækninger i arme og ben. Trækningerne iarme og ben er ofte stoppet før nogen når at ringe efterhjælp. Pt. vil oftest lige efter anfaldet (den postictale fase)være bevidstløs eller, forvirret, omtåget i flere minutter oghave behov for tilsyn. Unormal stilling eller bevægelser aføjnene, kan være et tegn på fortsat krampeaktivitet i hjernen,selv om synlige kramper i arme og ben er overstået.ALVORLIGE ÅRSAGER TIL KRAMPERHjertestop. Iltmangel til hjernen kan medføre kramper.Mistænk hjertestop hvis en patient bliver liggende livløsevt. med forbigående gispende egenrespiration efter etkrampeanfald.Lavt blodsukker hos diabetikere kan føre til krampeanfaldog skal behandles hurtigt med sukker.Hjernesygdom (slagtilfælde, svulster, følgetilstandeefter hovedskade, meningit, encephalit etc.) kan debuteremed kramper som hovedsymptom. Anfaldet kan ligneet typisk grand mal anfald eller give mere lokaliseredemuskeltrækninger.Eklampsi. Krampeanfald sent i svangerskabet eller ligeefter fødslen skyldes svangerskabsforgiftning - eklampsi.Anfaldet kommer ofte pludselig og uventet evt. efter en tidmed hovedepine og/eller synsforstyrrelser. I forvejen harden gravide også ofte haft højt blodtryk, mere end normalesvangerskabsødemer og protein i urinen. Eklampsi er ensjælden, men livstruende tilstand for både mor og barn.Barnet skal forløses så hurtigt som muligt.1. Under krampeanfaldetSikre at pt. ikke skader sig. Læg noget blødtunder hovedet og løsne evt stramt tøj. Put IKKEnoget ind i munden, eller mellem tænderne på pt.2. Når kramperne stopperSørg for at pt. kan trække vejret frit. Løsnestramt tøj, hvis det ikke allerede er gjort. Hvispt. ikke kan sidde oprejst: Læg pt på siden. Bøjhovedet forsigtigt tilbage og løft hagen frem.(Barn under 1 år: Hold hovedet i neutral stillingog løft hagen frem). Vær opmærksom på om pt.fortsætter med at trække vejret.Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.Lad pt. hvile ud efter anfaldet. Bliv hos pt. indtilhan/hun kan klare sig elv, eller får anden hjælp.Find den medicin frem som pt. tager og havdisse klar til læge/ambulancepersonale.3. Mulige feberkramperDette kan være feberkramper. Det kan se dramatiskog voldsomt ud, men er heldigvis ikke såfarligt. Tag tøjet af barnet - undgå at det bliverfor varmt. Hvis barnet føles varmt, kan du afkølehuden med lunkent vand på en klud.Læg barnet på siden efter anfaldet sådan atdet kan trække vejret frit. Hvis barnet har feber,kan du give det feber-nedsættende medicin,f.eks. paracetamol (Paracet ® , Pinex ® , Panodil ® ,Perfalgan®, Palmol ® m.fl.). Følg doseringenpå pakningen. Hvis du har fået speciel medicinmod feber-kramper af læge, kan du give medicinentil barnet nu.4. Kramperne går sædvanligvis over, men kanskyldes en tilstand som bør udredes af læge/sygehus.5. Se 11 Diabetes.6. Se 18 Gyn. - svangerskab.7. Se 15 Feber.8. Se 30 Sygt barn.Medicin--overdosis/narkotika.Specielt centralstimulerende midler som kokain, amfetaminog ecstasy kan give kramper. Der er risiko forgentagne anfald og for udvikling af alvorlig hypertermi(overophedning).Se 29 Alkohol - overdossis - forgiftning og 21 Hypotermi -hypertermi.Abstinenskramper er almindelige efter længere tidsalkoholindtag og ligner et grand mal anfald.Se også Se 29 Alkohol - overdossis - forgiftning.EPILEPSIer den hyppigste årsag til krampeanfald. Kramperne skyldesukontrolleret elektrisk aktivitet i hjernen. Et generalisertkrampeanfald begynder ofte med at pt. føler sig ”underlig”(aura) eller får muskeltrækninger i lokaliserede musklerfør pt. falder bevidstløs om, bliver helt stiv i kroppenog derefter får symmetriske trækninger i arme og ben.Trækningene varer normalt 30 - 60 sek. Under anfaldeter det almindeligt at pt. holder op med at trække vejret,bliver cyanotisk, får fråde omkring munden og urinafgang.Kramperne efterfølges af en dyb søvn i 5-20 min. Nårpt. vågner, er han/hun sløv og træt. Krampeanfald somvarer mere end 5 min. eller flere anfald i løbet af en timeuden at patienten vågner (status epilepticus) kan væreudtryk for anden årsag end almindelig epilepsi, og erfarlige pga. forhøjet risiko for iltmangel i hjernen. Disse skalbehandles, så hurtigt det er muligt enten præhospitalt, ellerpå sygehuset.KRAMPER I ÉN KROPSDELEr ikke umiddelbart livstruende, men kan være tegn påalvorlig sygdom i centralnerve-systemet, og bør derfor altidvurderes af læge.Behandling af krampeanfaldDiazepam i tilstrækkelige mængder rektalteller iv er førstevalgs præparat ved alle typerkramper som ikke stopper spontant.Voksne: 10 mg iv indledningsvis.Barn: 0,5 - 1 mg/kg iv eller rektalt indledningsvis.Mål blodsukkeret når kramperne er ovre.Gravid med EklampsianfaldAkut indlæggelse med kvalificeret følge medhenblik på øjeblikkelig forløsning.Frie luftveje og ilt 10 L/min. på maske.Transport i venstre sideleje.Børn med FeberkramperHvis kramperne ikke stopper:Diazepam 0,5-1 mg/kg rektalt eller iv indledningsvis.Kan gentages efter 5 minutter hviskramperne ikke er overstået.Afkøl barnet og giv evt. febernedsættendemedicin.Vurder om feberen kan skyldes alvorligbakteriel infektion.Ved lavt blodsukker: giv evt. iv. glukose.Ved førstegangs anfald: Indlæggelse på børneafd.til vurdering, udredning, information mv.Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>26 Nedsat bevidsthed og lammelser.KRAMPER HOS BØRNFeberkramper er almindeligst i alderen 6 mdr. til 4 år,men kan forekomme op til 6 år. Optræder ved temp. over38 °C., hyppigst ved bratte temperaturstigninger. Virusinfektioner den hyppigste årsag til feber hos børn. Kroppenstivner og barnet får oftest trækninger hvorefter det bliverhelt slapt i nogle minutter. Blikket bliver fjernt og barnet kanholde op med at trække vejret i en kort periode. Bagefterer barnet træt og sover ofte i en halv til én time. Feberkramperer voldsomme og skræmmende for forældre somikke har set tilstanden før - mange tror at deres barn er vedat dø. Efter anfaldet skal barnet ikke have det for varmt.Hvis barnet har haft feberkramper tidligere, ved forældreneofte hvad de skal gøre. Ved 1. gangs feberkramperindlægges barnet oftest på børneafdeling til vurdering,udredning, og information om feberkramper mv. Her kanforældre også instrueres i hvordan nye anfald skal tackles,herunder instruktion i brugen af febernedsættende medicinog rektal stesolid. Ved efterfølgende kortvarige, ”simple”krampeanfald er det oftest tilstrækkeligt med besøg afvagtlæge og observation i hjemmet.Affektanfald of affektkramper.Affektkramper og affektanfald er ret almindelige i 2-3 årsalderen. De kommer typisk, når barnet slår sig eller blivergal over et eller andet. Barnet skriger vildt, og så stoppervejrtrækningen, og nogen får kramper og stivhed i kroppenog kan blive bevidstløse et par minutter. Huden kanblive cyanotisk. Bagefter er barnet ofte træt og medtaget.Anfaldet ligner feberkramper, men der er ikke feber. Der eringen komplikationer eller følgesygdomme senere. Der eren sammenhæng mellem affektanfald og jernmangel. Enstor del af børn med affektkramper har blodmangel, somder bør undersøges for.
24 Mavesmerter - rygsmerterkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsGravid med mavesmerter:Se18 Gyn. - svangerskabMulig fødsel: Se 17 FødselA - AkutB - HasterC - PlanlagteA.24.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 8 A.24.02 Vejrtrækningsbesvær. 7.9 A.24.03 Pludselige stærke mave- eller rygsmerter, og er lige ved 2.3.6.7 at besvimeA.24.04 Pludselige stærke mave- eller rygsmerter, og bleg og 2.3.6.7 klam.A.24.05 Intense mavesmerter hele tiden og virker medtaget. 1.3.6.7 A.24.06 Kaster meget rødt, friskt blod op. 2.3.6.7 A.24.07 Kaster gammelt, “kaffegrums” lignende blod op, og virker 2.3.6.7 medtaget og svag.A.24.08 Barn med opkast eller diaré, der virker medtaget og slap. 4.7 A.24.09 Pludselig smerter i nedre del af maven og graviditet kanikke udelukkes.2.3.5.7 B.24.01 Vedvarende mavesmerter og føler sig syg. 1.3.4. 5.6.7B.24.02 Feber og stadig stærkere mavesmerter. 1.3.4. 5.6.7B.24.03 Stærke vedvarende smerter i lysken. 1.3.7 B.24.04 Stærke, turevise smerter i mave, lænd eller side. 1.3.4. 5.7B.24.05 Kaster gammelt blod op, men virker ikke medtaget. 3.6.7 B.24.06 Smerter i ryggen og nedsat førlighed i benene. Normal 1 vejrtrækning. Udover smerterne, upåvirketC.24.01 Feber og stadig stærkere smerter i ryggen eller siden. 4.5.7 C.24.02 Stærke smerter i ryggen. Iøvrigt upåvirket 1 C.24.03 Rygsmerter og fået problem med at lade vandet. 1 D - Liggende transportIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!E - Alm.E.24.01 Opkast eller diaré, men virker ikke slap og medtaget. 4.7 E.24.02 Mavesmerter, men ellers OK. 4.7 E.24.03 Smerter i ryggen, men ellers OK. 1 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
24TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelSmerterneHvordan er smerterne? Konstant tilstede? Turevise?Murrende? Intense? Udstrålende?Kom smerterne pludselig - eller er de kommetover nogen tid? Hvor længe har pt. haft ondt?Gør det lige ondt hele tiden eller bliver det gradvisværre?Hvor i maven sidder smerterne? Har smerterneflyttet sig?Er det bedst at ligge helt i ro, eller har pt. det bedstved at bevæge sig?Lignende smerter tidligere? Hvad skyldtes det da?AndetEr pt. utilpas? Forkvalmet? Kastet op? Hvorlænge?Har pt. feber? Hvor længe? Hvor høj?Hvordan blev temp. målt?Kan pt. lade vandet? Normal urin? Blod i urinen?Har pt. normal afføring? Forstoppelse? Diaré?Hvor længe?Har pt. andre sygdomme eller klager?Tidligere brok? Opereret i maven tidligere?Kendt sygdom i store blodårer/legemspulsåren?Angina pectoris/ hjertekrampe?Anden hjertesygdom?Tager pt. fast medicin Hvilke?Allerede været i kontakt med læge om dette?Kvinde i fertil alderKan hun være gravid? Hvornår var sidste menstruation?Bløder hun fra underlivet? Mere end ved sædvanligmenstruation?1. Lad pt. selv finde en behagelig stilling2. Lad pt. finde en god stilling, helst påsiden3. Pt. må ikke spise eller drikke4. Kontroller temperaturen ved mistanke omfeber.5. Forsøg at få taget en urinprøve, i et rentglas. Opbevar prøven i køleskab indtil denkan blive undersøgt.6. Find den faste medicin som pt. tagerfrem og vis den til lægen eller ambulancepersonalet.7. Lad ikke pt. være uden opsyn.Meld straks tilbage hvis pt. blir værre.8. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.9. Se 28 Vejrtrækningsbesvær.Ved stor blødningLæg pt. på siden.Giv ilt: 10-15 L/min. på maske.Vurder:1) Hurtigst mulig transport(anbefales hvis kort transporttid).2) start af infusion før transport.Vær tilbageholden med volumenterapi hvis pt.ikke har blødningsshock. Unødvendig øgningaf BT øger blødningen !Volumterapi ved blødningsshockUnødvendig øgning af BT kan øge blødningen.Hvis kort afstand til sygehus: Prioriter hurtigtransport med kvalificeret følge. Hvis volumenterapier nødvendig: Læg hurtigt to grovevenekanyler i store vener (f.eks. i albuen).Voksne: Start med 250-500 ml varm NaCl/Ringer ® (helst med overtryk). Vurder effekt påbevidsthed, kapillærfyldning og BT. Gentagvolumen ved behov. Børn: Start med 10-20ml/kg varm NaCl/Ringer ® . Vurder effekt. Kangentages x 3.SmertestillendeStærke smerter: Opioider og kvalmestillendeiv.Stensmerter (Nyre- og galde): NSAID, fx.Voltaren ® iv/im/supp., evt. antikolinerg spasmolytikum,fx Hyoscinbutylbromid (Buscopan ® ).Om mavesmerter - rygsmerterMAVESMERTER HOS VOKSNEkan være hovedsymptom ved så vel uskyldige somlivstruende tilstande. Smerteintensiteten afspejlersjældent alvorlighedsgraden af sygdommen. Vurdervitale funktioner (bevidsthed, respiration, cirkulation)og almentilstand. Symptomer på cirkulationssvigt (uro,bleg og klam hud eller besvimelsestendens) tyder påalvorlig indre blødning.MAVESMERTER HOS BØRNGastroenterit, urinveisinfektion og blindtarmsbetændelseer almindelige årsager til mavesmerter hos børn.Mavesmerter er også almindelig hos børn ved sygdommeandre steder i kroppen eller ved psykosocialstress af forskellige årsager.RYGSMERTERhar mange årsager, men er sjældent livstruende.Muskel-skeletlidelser er almindeligst. Nyresygdom kanogså give rygsmerter. Dissekerende aorta-aneurismeer livstruende og kan vise sig som akutte stærkerygsmerter, ofte mellem skulderbladene.Ischias er en almindelig årsag til rygsmerter. Ennerverod som afklemmes af en diskusprolaps kan givevarige skader efter få timer. Nedsat kraft/førelighedi benene eller nyopstået vandladningsproblem eralvorlig og kan bør indlægges akut.AKUTHjerteinfarkt (se 10 Brystsmerter-hjertesygdom) kannogen gange vise sig som smerter eller ubehag lokaliserettil øvre del af maven (epigastriet)eller oppfattessom halsbrand.Abdominalt aortaaneurisme (udposning påhovedpulsåren) giver stærke og ofte pludselige maveellerrygsmerter ved dissektion, og cirkulationssvigt(besvimelsestendens og bleg, klam hud) hvis aortarevner (rumperet aortaaneurisme).Perforeret ulcus (mavesår som der går hul på).Mavesår eller sår på tolvfingertarmen behøver ikkegive symptomer før der går hul ud til bughulen. Typisker intense, pludselige smerter i øvre del af maven. Efterhåndenbliver hele maven/Abdomen smertefuld ogøm. Patienten vil oftest ligge helt i ro uden at bevægesig fordi bevægelse øger ubehaget/smerterne.Graviditet udenfor livmoderen (ekstrauteringraviditet) (se 18 Gyn./svangerskab). Ofte ved pt. ikkeat hun er gravid. Graviditeten sidder oftest i æggelederen.Typisk er pludselige, kraftige smerter, ofte ud moden af siderne i nedre del af maven. Evt. vaginalblødningkan være beskeden, men der kan opstå en storindre blødning til bughulen som kan medføre cirkulationssvigtog hurtigt blive livstruende.Alvorlig infektion og sepsis. Mavesmerter, kvalmeog opkast kan dominere sygdomsbilledet ved sepsis,og kan være det første problemet som præsenteres itelefonen.MINDRE AKUTMavesår. Sår på indersiden af mavesækken ellertolvfingertarmen giver vedvarende smerte øverst imaven. Smerterne lindres ofte af måltider og syreneutraliserendemidler.Nyresten kan give turevise og intense smerter ilænd og flanke, ofte med udstråling ned imod lysken.Patienten har bevægelsestrang og er ofte forkvalmetog medtaget.Galdesten kan give turevise smerter under højreribbensbue. Betændelse i galdeblæren giver merekonstante smerter og feber. Galdesmerter forværresofte efter fedtrige måltider.Tarmslyng (ileus) giver stærke, turevise smerter, efterhåndenopkast og påvirket almentilstand. Patientersom tidligere er opereret i maven, er specielt udsat.Blindtarmsbetændelse (akut appendicit).Smerterne begynder ofte rundt om navlen og flyttersig efter nogen timer ned imod højre hoftekam. Blindtarmsbetændelseledsages ofte af kvalme, opkastning,moderat feber og almen sygdomsfølelse.Betændelse i bugspytkirtlen (pankreatit)giver dybe, murrende eller vedvarende stærke smerteri øvre del af maven.Æggelederbetændelse (salphingit)giver jævne smerter i nedre del af maven, oftest sammenmed feber og generel sygdomsfølelse.Nyrebækkenbetændelse (pyelonefrit)giver ofte stærke, jævne smerter relativt højt oppe ogud mod den ene side i ryggen, og almensymptomermed feber og sygdomsfølelse.Urinretention.Ældre mænd med prostatabesvær er mest udsat. Kangive tiltagende, efterhånden intense smerter hvis ikkepatienten får ladt vandet.(Se 34 Urinveje).
25 Mulig dødsfald - vuggedødkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsIkke rød /Akut respons hvis oplysninger gørdig overbevist om- at det er et sikkert, uigenkaldelig dødsfaldA - AkutA.25.01 Nogen så at pt. netop faldt om. 1 A.25.02 Nogen har påbegyndt genoplivning. 1 A.25.03 Kan være mindre end 10 min siden pt. blev livløs. 1 A.25.04 Kan skyldes nedkøling. 1 A.25.05 Set tegn til liv / ikke helt sikker død. 1 A.25.06 Spædbarn (< 1 år) fundet livløst. 2 A.25.07 Livløst barn (> 1 år). 1 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!C - PlanlagteB - HasterIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!E - Alm.D - Liggende transportIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
25TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelTegn på liv?Hvis tvivl - rød respons og start HRLHvornår blev han/hun sidst set i live?Kan du mærke noget tegn til liv hvis forsigtigtrusker i ham/hende?Kan du bøje hovedet forsigtig tilbage og se ombrystkassen hæver sig?Kan du høre eller føle luftstrøm fra munden?Kan du mærke om hænderne, fødderne ogkroppen er helt kolde?Kan du undersøge om arme og ben er stive?Omstændigheder ved dødsfaldet.(Spørg kun hvis relevant.)Kender du den døde?Er du i familie med den døde?Har han/hun lidt af nogen alvorlig sygdom?Har han/hun haft hjertesygdom?Kan han/hun have taget en overdosis?Er det tegn på større, ydre skader?Kan det ligge noget unaturligt eller krimineltbag dødsfaldet?1 Hjælp er på vej. Jeg skal forklare dig hvaddu skal gøre. OK?Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.2. Mulig vuggedødSe ellers 02 Bevidstløst barn.3. Andet dødsfaldVent på lægen som er tilkaldt. Imens må duforsøge at tage dig af dig selv. Hvis du eralene, skal du prøve at kontakte andre ifamilien mens du venter på hjælp. Det erbedre at ringe straks og fortælle hvad derer sket end at vente til senere.4. Træk dig tilbake hvis du er utrygeller er bange og vent til du får hjælp.5. Mulig unaturlig dødsfaldVent på lægen som er tilkaldt. Rør ikke vednoget på stedet, og lad ikke andre kommetil ! Fjern ikke noget som kan have betydningved en eventuel undersøgelse. Spærområdet af hvis det er muligt. Gå ikke indfør vaktlægen eller politiet kommer. Lægenkontakter politiet hvis det er nødvendigt.I samråd med vaktlægen kan AMK evt.straks varsle nærmeste politimyndighed.Praktisk håndtering af dødsfaldetTil tider tages afdøde med ambulancen til sygehuset.Hvismuligt, og ønskeligt bør afdøde blivei hjemmet så længe de pårørende ønsker det,og indtil begravelsesbureau/bedemand afhenterden døde.Pludselig og uventet død hos barn/spædbarnDer vil ofte være behov for undersøgelser afbarnet som derfor bør transporteres til nærmestebørneafdeling. Transporten kan foregåmed ambulance, eller forældrene kan køre selvmed barnet. De fleste børneafdelinger har ogsårutiner for krisehjælp til familien.Om dødsattestUmiddelbart efter et dødsfald skal en lægeskrive en dødsattest. Hvis dødsfaldet er skethjemme, er det afdødes egen læge eller enlægevagt, der skriver dødsattesten. Lægensom syner liget skal skrive dødsattest. Lægensender dødsattesten til Sundhedsstyrelsen. Veduklar dødsårsag kan følgende alternativer overvejesi rubrikken for ”umiddelbar dødsårsag”:• Mortuus inventus (fundet død)• Mors causae ignotae (død af ukendt årsag)• Mors subita (pludselig død)Anmeldelse til politiet ved unaturlig dødsfaldLægen som bliver tilkaldt har pligt til at anmeldedødsfaldet til når der er mistanke om unaturligdødsfald (pludselig, uventet og af ukendt årsag,ulykke, selvmord, skade forvoldt af andre,ukendt lig, brug af narkotika, dødsfald i arrestm.m.)Om mulig dødsfald - vuggedødTips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>21. Hypotermi.SIKKERT DØDSFALDVed melding om ”sikkert dødsfald” bør du på enskånsom måde forsikre dig om at der ikke er grundlagfor at begynde HLR. Du skal sikre dig::• Har nogen set at vedkommende faldt om(bevidnet hjertestop)?• Hvor lang tid er det siden vedkommende sidstblev set i live?• Er der tegn på større ydre skader?• Omstændigheder som giver mistanke omhypotermi som årsag til at personen er livløs?• Mistanke om overdosis? Medicin?Narkotika?• Hvilke sygdomme led vedkommende af?Spørg også om hudtemperatur, hudfarve,dødsstivhed og dødspletter.HJERNEN DØR FØRSTNår hjertet stopper, ophører transporten af iltrigt blodtil kroppens organer. Hjernen er mest følsom, og herbegynder celledøden 4-6 min. efter stop i blodtilførslen.HLR ”køber tid” (10-20 min., måske mere) førhjernen dør. Kraftig nedkøling (hypotermi) kan givehjernen væsentlig længere chance for at overleveuden ilt.BEGYNDE HLR?Du skal altid opfordre til at begynde HLR med mindre• du på baggrund af oplysningerne føler dig overbevistom at det er et sikkert dødsfald”SKINDØD” VED DYB HYPOTERMIHvis pt. har været udsat for kulde, blevet nedkølet(under 30 °C) og er blevet livløs som følge af dette,kan pt. fremtræde med dødstegn, men alligevel haveen mulighed for at overleve med HLR og aktiv opvarmingpå sygehus. På nedkølede livløse ptt. skal medderfor fortsætte med HLR meget længere end hosnormoterme livløse (Se 21 Hypotermi).VUGGEDØDPludselig uventet spædbarnsdød forekommer oftesthos børn
26 Nedsat bevidsthed - lammelserkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsBlødning: Se 08 Blødning -ikke traumatiskSukkersyge: Se 11 DiabetesKrampeanfald: Se 23 KrampeanfaldRus eller overdosis: Se 29 Alkohol - overdosis- forgiftningSygt barn: Se 30 Sygt barnSkader: Se 33 UlykkerA - Akut* Hvis tegn og symptomer giver mistanke omslagtilfælde,kan der være indikation for hurtig trombolyse,selv flere timer efter symptomdebut. Hvis < 4,5timer siden symptomdebut:Stil relevante tillægsspørgsmål og kontakt evt.læge ved nærmeste trombolysecenter (elleranden afd. som tilbyder trombolytisk behandling)/AMK-læge for råd om hastegrad.B - HasterA.26.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 6 A.26.02 Vejrtrækningsproblemer. 1.4.5. 10A.26.03 Mistanke om apopleksi: Pludselig skæv i ansigtet, nedsat2.4.5 kraft i arme/ben, og/eller talebesværA.26.04 Tiltagende uklar/sløv - mistanke om apopleksi. 1.4.5 A.26.05 Bleg og klam. 1.3.4.5 A.26.06 Pludselig stærke mavesmerter. 1.3.4. 5.9A.26.07 Pludselig hurtig puls og virker medtaget. 1.3.4.5 A.26.08 Har haft krampeanfald, har kendt epilepsi og er fortsatbevidstløs. B.26.01 Har haft krampeanfald, og er fortsat lige sløv/forvirret 1.4.5.8 efter > 20 min.B.26.02 Mistet bevidstheden flere gange i sidste døgn. 4.5 B.26.03 Pludselig synstab på det ene øje. 2.4.5 C - PlanlagteC.26.01Pludselig lammelse som hurtigt er blevet bedre. Opgraderingtil A/B ved forværring5.6 D - Liggende transportIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!E - Alm.E.26.01 Besvimede, men nu vågen og OK. 3.5 E.26.02 Besvimede efter at ha taget nitroglyserin, men er vågen 3.5.7 nu.E.26.03 Har kendt epilepsi. Er ved at vågne efter et anfald. Normalvejrtrækning1.5.8 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
26TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelMistanke om slagtilfælde (Apopleksi)- Nøjagtig hvornår begyndte symptomerne?(Vigtig, hvis det er < 4,5 timer siden).- Har patienten haft kramper? Hvornår og hvorlænge?- Er pt. vågen? Lader pt. sig vække?- Tager pt. blodfortyndende medicin(Marevan, Plavix, Albyl-E, el.l)?- Var pt. selvhjulpen før dette skete?- Hvor gammel er pt.?- Har pt. haft slagtilfælde før?- Har pt. tidligere været opereret i hjernen?Aktuel episodeUbehag på forhånd? Kvalme? Opkast? Feber?Vejrtrækning normal? Overfladisk? Dyb? Anstrengt?Har haft krampeanfald? Urinafgang?Mulig overdosis? Tabletter? Narkotika? Alkohol?TidligereHar pt. haft noget lignende før?Hvad skyldtes det da?Tidligere haft slagtilfælde eller TCI-anfald?Tager pt. fast medicin dagligt? Hvilke?Kendt sygdom eller skade? Hjertesygdom?Epilepsi? Højt blodtryk?Bevidsthedsgrad - og lammelserØjne: Har pt. åbne øjne ? Åbner pt. øjnene nårdu snakker til ham/hend ? Åbner pt. øjnene nårdu rusker i ham/hende ?Motorik: Kan pt. bevæge arme/ben hvis du bederham/hende ? Trækker han/hun arme/ben tilbagehvis du trykker hårdt/”niver” i arme/ben ?Verbalt: Kan pt. snakke normalt? Desorientert?Enkelte ord? Uforståelige lyder?Hvis ukendt patientEpilepsi-ID i halskæde eller omkring håndleddet?1. Nedsat bevidsthed eller vejrtrækningsbesværSørg for at patienten trækker vejret frit.Løsne stramt tøj. Lad pt. sidde oprejst ellerselv finde en god stilling.Hvis pt. ikke kan sidde oprejst: Læg pt. påsiden. Bøj hovedet forsigtigt tilbage og løfthagen frem. Vær opmærksom på om pt.fortsætter med at trække vejret.Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/022. Dette kan være starten på et slagtilfældeog skal straks vurderes af læge på nærmestetombolysecenterPlacer pt. i en behagelig stilling, helst medoverkroppen godt hævet.3. Hvis pt. er ved at besvime:Læg pt. ned i en behagelig stilling medbenene højt.4. Find den faste medicin som pt. tager fremog vis dem til lægen eller ambulancepersonalet.5. Lad ikke pt. være uden opsyn.Meld straks tilbage hvis pt. blir værre.6. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.7. Se 10 Brystsmerter - hjertesygdom.8. Se 23 Krampeanfald9. Se 25 Mavesmerter10. Se 28 Vejrtrækningsproblem.- Vurder differentialdiagnoser som kan krævespecifik behandling.- Mål blodsukker, hvis muligt.Vurder bevidsthedsgradGlasgow Coma Score (GCS) er summen afdisse tre parametre:Bedste verbale respons Bedste øje-respons5 Orienteret, 4 Spontant4 Desorienteret 3 På kommando3 Enkelte ord 2 På smertestimulering2 Uforståelige lyde 1 Ingen åbning af ojnene1 Ingen reaktionBedste motoriske respons6 Bevæger sig på kommando5 Målrettet bevægelse4 Tilbagetrækning (v/smerter)3 Svag flektion (v/smerter)2 Ekstention1 Ingen reaktionMistanke om slagtilfælde- Sikre frie luftveje.- Giv Ilt hvis SpO 2< 95% (tilstræb 98-99%).- Transporter pt. med hævet overkrop, evt.i sideleje hvis bevidstløs.- Præhospital beh. af højt BT er normaltkontraindiceret.- Start infusion NaCl/Ringer 300ml/t indtil1000 ml ( voksen pt.)Om nedsat bevidsthed - lammelserBESVIMELSE (SYNKOPE)Pludselig fald i blodtrykket kan give forbigående nedsatblodforsyning til hjernen og kortvarigt bevidsthedstab.Stærke smerter, psykiske påvirkninger, hurtig ændringaf kropsstilling fra liggende til stående stilling, indtag afnitroglycerin, vandladning i stående stilling er almindeligeårsager. Pt. vågner som regel i løbet af et par minutternår kroppen kommer i horisontal stilling og de fysiologiskekompensationsmekanismer øger blodtrykket igen. Skadenpt. pådrager sig i faldet, kan være farligere end årsagen tilbesvimelsen.SLAGTILFÆLDE (APOPLEKSI)Slagtilfælde eller apopleksi er en af de hyppigste alvorligesygdomme i Danmark og rammer 12.000 danskere hvertår. Hyppigheden stiger med alderen og mænd rammesoftere end kvinder.Et slagtilfælde opstår, når hjernen bliver beskadiget pågrund af manglende blodforsyning. Når blodforsyningensvigter, kan nervecellerne ikke få tilført den nødvendigeilt og de går derfor til grunde. 85% af slagtilfældene erblodpropper, 15% er blødninger. Symptomerne variererefter hvor stor skaden er og hvilket område i hjernen somrammes. Lammelser/følelsesløshed i en kropshalvdeleller det halve af ansigtet, taleproblemer, synkeproblemer,synsforstyrrelser, bevidsthedsforstyrrelser er almindelig.Dyb bevidstløshed og unormal respiration er alvorligesymptomer.TCI - TRANSITORISK CEREBRALT ISKÆMITCI er betegnelsen for en midlertidig (transitorisk) iltmangel(iskæmi) i hjernen (cerebralt). Når hjernens væv ikke fårtilført ilt via blodet, kan nervecellerne ikke fungere. TCIskyldes oftest, at en lille blodprop fra en forsnævret blodårefx i halsen eller fra et sygt hjerte (fx med atrieflimmer) sættersig fast i en af hjernens små blodkar. En nedsættelse elleret ophør af blodgennemstrømning i et område af hjernenvil derfor give symptomer i den tilsvarende del af kroppen.Dette kan fx være lammelse af en arm eller et ben. Det ervigtigt at skelne mellem TCI og et slagtilfælde (apopleksi). Symptomerne på de to sygdomme er de samme, menved TCI forsvinder symptomerne indenfor 24 timer. Deter imidlertid umuligt at sige, hvilken en af sygdommene,der er tale om, når symptomerne starter, og alle ptt. medsymptomer skal akut indlægges på afd. med mulighed fortrombolysebehandling - visiteret af vagthavende læge påtrombolysecentret.SUBARACHNOIDALBLØDNINGskyldes pludselig blødning fra en udposning (aneurisme)på en af hjernens blodårer. Kan komme spontant ellerudløses af højt blodtryk ved fysiske anstrengelser. Typisker pludselig og intens hodepine ofte beskrevet som ”detværste de har oplevet”. Dette kan følges af nakkestivhed,kvalme, opkastnng, forvirring, svimmelhed, lammelser,taleproblemer og kramper. Pt. kan blive bevidstløs og fårespirationsstop. Tilstanden er alvorlig og rammer ofte ungemennesker uden forvarsel.Mistanke om Apopleksi / TCITidligere blev apopleksi- / TCI-patienter lavt prioriteret.Gode resultater af aktiv behandling har ændret denneholdning. Alle ptt. med symptomer skal i dag tilbydesumiddelbar udredning og evt trombolytisk behandling. Tidsvinduetfor hvornår trombolyse er indiceret er under stadigrevurdering - men jo hurtige behandlingen påbegyndes,jo bedre er resultatet. Hvis der er gået < 4,5 timer sidensymptomdebut, skal trombolyse altid vurderes. Tydeliggørsituationen ved at stille relevante tillægsspørgsmål. Patientermed mistanske om Apopleksi / TCI skal hurtigst muligthenvises til nærmeste neurologiske afd. med trombolyseberedskab.Lægen på trombolyse-centret aftaler hastegrad,og afd. med AMK-vagtcentralen / Ambulancepersonalet/ vagtlægen / andre. Patienten skal transporterres medhurtigst mulige resource til trombolyse-centret.Hvis helikoptertransport giver tidsgevinst, skal detteiværksættes.FORHØJET INTRAKRANIELT TRYKVedvarende nedsat eller faldende bevidsthed efter ethovedtraume kan skyldes et epi- eller subduralt hæmatom,blødning inde i hjernevævet eller at hjernen svulmer op(hjerneødem). Tilstanden kan hurtigt blive livstruendemed truende inkarcerering af hjernen. Andre årsager tilforhøjet intrakranielt tryk kan være spontane blødningerinde i kraniet, hjernetumor eller at en indopereret shunt tildrænage af cerebrospinalvæsken lukker (shuntsvigt). Hvistrykket stiger hurtigt, kan tilstanden blive kritisk med truendeinkarcerering.AKUTTE HJERTERYTMEFORSTYRRELSERDe almindeligste akutte hjerte-arytmier som kan medførenedsat bevidsthed eller bevidsthedstab, er ventrikeltakykardi/ventrikelflimmerog pludselige bradykardi-anfald/hjerteblokmed langsom hjerterytme (Adam-Stokes anfald).AKUTTE INDRE BLØDNINGERAkut blodtryksfald i forbindelse med en indre blødningkan give bevidsthedstab. Almindeligst er dissekerendeaortaaneurisme, blødning til tarmen eller ind i bughulen fraleveren, milten, nyren eller en graviditet udenfor livmoderen(se 08 Blødning - ikke traumatisk).ANDRE ÅRSAGER TIL PLUDSELIG NEDSAT BEVIDSTHED• Feberkramper: Se 23 Krampeanfald• Postictal nedsat bevidsthed: Se 23 Krampeanfald• Lavt blodsukker hos diabetiker: Se 11Diabetes• Alkohol, overdosis og forgiftninger: Se 29• Hyperventilation: Se 27 Psykiatri• Hysterisk psykogen reaktion: Se 27 Psykiatri• Hedeslag: Se 21 Hypotermi - Hypertermi
27 Psykiatri - suicidalkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsOverdosis/forgiftning: Se 29 Alkohol - overdosis- forgiftningRusproblem: Se 29 Alkohol - forgiftning -overdosisVold: Se 35 Vold - mishandlingA - AkutB - HasterC - PlanlagteA.27.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 8 Alvorlig selvmordsforsøg - og medtaget patient A.27.02 - med våben 1.5 A.27.03 - ved hængning 2 A.27.04 - med snitsår og stort blodtab 1.5.10 A.27.05 - spring fra stor højde 10 A.27.06 - med medicin 5.7.9 A.27.07 - med gas/kulilte 3.8 A.27.08 - andet (hvad?) 1.5.7 Alvorlig trussel om selvmord - Standby A.27.09 - med våben 1.4 A.27.10 - spring fra stor højde 4 A.27.11 - andet (hvad?) 1.4 A.27.12 Fare for alvorlig vold. Standby 1.11 B.27.01 Selvpåført mindre alvorlig skade/forgiftning. Vågen og 4.5.7. trækker vejret normalt.10Mistanke om alvorlig sindslidelse B.27.02 - med stor angst 5.7 B.27.03 - med stor uro 5.7 B.27.04 - med aggressiv opførsel - Politi skal med. Læge vedbehov - vurderes af amb.personale.B.27.05 Truer med selvmord - med medicin, selvpåført skadeeller rusmidler.Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!1.5.7. 114.5.7 D - Liggende transportE - Alm.Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!E.27.01 Beder om at snakke med læge eller andre som kan hjælpe. Er deprimeret eller har selvmordstanker.E.27.02 Pludselig angst og følelse af ikke at få luft (hos ung og 6 ellers frisk person).E.27.03 Opfører sig unormalt, men er ellers rolig og OK. 5.7 E.27.04 Deprimeret, men har ikke selvmordstanker. 5 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
27TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelAkut psykisk lidelseKendt alvorlig psykisk lidelse? Været syglænge?Været indlagt før for dette? Hvornår? Hvor?Tager fast medicin ? Hvilke?Samarbejdsvillig? Truende? Voldsom?MisbrugerproblemerMisbruger pt. alkohol? Medicin? Narkotika?Hvor længe har dette stået på?Været indlagt før for dette? Hvornår? Hvor?Fare for selvmordTidligere selvmordstrusler? Selvmordsforsøg?På hvilken måde truer pt. med at tage sit liv ?Venner eller nære familiemedlemmer som harbegået selvmord?Deprimeret?Oplevet personlige tab i den sidste tid (dødsfald,kærstesorger, skilsmisse, økonomiskkrise)?Om psykiatri - suicidal1. Truende pt./situation: Udsæt ikke dig selveller andre for unødig fare. Træk dig tilbage isikkerhed hvis nødvendig.2. Hængning: Hvis håb om at kunne redde densom har hængt sig: Forsøg at skære den derhar hængt sig ned, og påbegynd HLR.Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.3. Kulilte-forgiftning (CO): Få hurtigst muligt pt.ud i frisk luft.4. Selvmordstrusler: Forsøg at hjælpe og berolige,men kun hvis situationen ikke er farlig.Hjælp pt. med at komme i direkte kontakt medlokal læge eller den pt. ønsker at komme idirekte kontakt med (egen læge, krise-telefon,præst, andre).5. Lad Ikke pt. være alene med mindre han/hunkan være voldelig eller farlig. Forsøg at hjælpeog berolige. Meld straks tilbage hvis der bliverproblemer.6. Mistanke om hyperventilation/ angstanfaldForsøg at berolige pt med at dette ikke erfarligt. Sig at selv de værste angstanfald ikkeer farlige. Forsøg at få pt. til at trække vejretlangsomt og roligt, og evt. at trække vejret ind ien papir- eller plastikpose i nogle minutter.7. Find den faste medicin som pt. tager fremog vis dem til lægen eller ambulancepersonalet.8. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn.9. Se 29 Alkohol - forgiftning - overdosis.10. Se 31 Sår, brud - småskader11. Se 35 Vold - mishandlingHvis truende eller farlig situation.Tænk på egen sikkerhed først. Gi ikke ind iområdet før det er klareret af politiet.Brug af tvang, herunder indlæggelse af psykiatriskepatienter. Er beskrevet i ”Bekendtgørelseaf lov om anvendlese af tvang i psykiatrien”- Psykiatriloven. Heri beskrives:Frivillig indlæggelse (§ 2 i psykiatriloven)Er atuel når indlæggelse, ophold og behandlingpå psykiatrisk afdeling finder sted med patientenssamtykke. Pt. kan forlange sig udskrevetmed mindre pt. har samtykket i at kunne bliveholdt tilbake i indtil 3 uger. Nødvendige dokumenter:Kun almindeligindlæggelsesnotat.Tvangsindlæggelse (§ 5 i psykiatriloven)Aktuel såfremt patienten er sindssyg eller befindersig i en tilstand, der kan ligestilles hermed,og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøveden pågældende med henblik på behandling,fordi:1) udsigten til helbredelse eller en betydeligog afgørende bedring af tilstanden ellers vil blivevæsentlig forringet eller 2) den pågældendefrembyder en nærliggende og væsentlig fare forsig selv eller andre. Ved tvivl kontakt vagthavendepsykiater.Dokumenter ved tvangsindlæggelse1. Indlæggelsesbegæring fra offentlig myndighed(Læge/stedfortreder, sociale myndigheder,politi, ansv. fængselsmyndighed).2. Lægeerklæring om nødvendigheden afindlæggelse3. Lægeoplysninger (alm indlæggelsesnotat).Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>:Håndtering af unaturlig dødsfald:Se 25 Mulig dødsfald.PSYKIATRISKE PROBLEMERFå psykiatriske tilstande er livstruende med mindrepatienten truer med at skade sig selv eller andre.AMK-vagtcentralen bør give sig tid til at kortlæggeproblemet såfremt det ikke er en akutsituation. Formange patienter er det stor overvindelse at tagekontakt med udenforstående. I en sådan situation erpatienten ofte sårbar overfor afvisning og samtidigmodtagelig for andres vurdering af problemerne.Afvisning kan føre til forværring af tilstanden og iværste fald fare for selvmord. En telefonsamtalekan være afgørende. Alle som ønsker samtale medanden kvalificeret hjælp (læge, præst e.l.), eller somvurderes at have behov for sådan hjælp, skal hjælpesmed at få kontakt. Ingen skal afvises!SELVMORDSFORSØG -TRUSLER OG TANKER OM SELVMORDMere end dobbelt så mange liv mistes ved selvmordsom ved trafikulykker. Næsten alle som begårselvmord, har givet udtryk for at noget var galt, menfå siger klart at de har tanker om selvmord. Mangeselvmordsforsøg kan bedre opfattes som ”råb” omhjælp end reelle forsøg på at tage livet af sig, menselv sådanne ”råb” om hjælp kan blive fatale. Vedfuldbyrdet selvmord er behovet for psykososialt støttearbejdetil familie og nærmiljø meget stort.Risikomomenter for selvmord er:• Tidligere selvmordsforsøg• Nogen i familien eller nærmiljøet har begåetselvmord• Få nære personlige kontaktpersoner• Konstant konfliktsituation med personer somstår pt. nær• Kombineret alkoholmisbrug og depression• Oplevede tab (dødsfald, kærlighedssorg, skilsmisse,økonomiske problemer)Mænd vælger oftere voldsomme metoder somskydning, hængning o.l., kvinder oftere overdoserog selvpåførte snitsår, specielt på håndled. Vedalvorlige trusler om selvmord er det vigtigt at holdeforbindelsen til patienten, men vær varsom med ateksaminere for meget hvis patienten insisterer på atkomme til at snakke med læge, eller præst. Etablersådan kontakt straks og send evt. ambulance, politi,og akutlægebil mv.MISBRUGAlkohol, narkotika og misbrug af medicin kan forårsageeller ledsage psykiatriske lidelser. Abstinenssymptomerkan gå over i en psykoselignende tilstand(delirium tremens) som er alvorlig. (Se 29 Alkohol -forgiftning - overdosis).REAKTIVE TILSTANDESom en reaktion på en livskrise vil nogen udvikledepressioner eller angst som kan glide over i enpsykose. Patienter med kendt psykisk lidelse kanforværres.PSYKOSERAlvorlige sindslidelser (psykoser) præges af realitetsbristog ændret eller afvigende virkelighedsopfattelse.Tilstanden kan ledsages af stærk angst, depressioneller opstemthed. Patienten kan høre stemmer oghave synshallusinationer, opføre sig unormalt elleraggressivt. Medicinoverdosis, akut lavt blodsukkerhos pt. med diabetes og organiske hjernesygdomme(tumorer, blødninger, demens-tilstande etc.) kan givepsykiske reaktioner som ligner psykoser. Ved behov:Hold kontakten med anmelder eller patient til hjælpepersonalenår frem.AKUT ANGSTANFALD(HYPERVENTILATIONSSYNDROM)rammer ofte yngre og karakteriseres af stærk angstofte med lufthunger og af den grund hyperventilationsom kan give svimmelhed, prikkende fornemmelser ifingre og tæer og følelsesløshed i læberne. Nogle ptt.hyperventilerer til de mister bevidstheden. Et sådantanfald kan virke dramatisk, men er ufarligt og gårover af sig selv. Pt. vil ofte have behov for hjælp tilsine angstproblemer.HYSTERISK, PSYKOGEN REAKTIONEnkelte personer kan reagere hysteriformt på akuttekriser og vanskelige livssituationer ved tilsyneladendeat miste bevidstheden eller lukke sig inde isig selv, så det ikke er muligt at kommunikere meddem. Tilstanden kan være vanskelig at skelne fraandre og farligere årsager til bevidstløshed.VARSLING AF POLITI (112)Ved vold, eller mistanke/trusler om vold, specielt medvåben, skal politiet altid varsles for at• sikre stedet før sundhedspersonale går ind iområdet.• hindre at pt. eller andre skades eller trues.• hindre ny alvorlig forbrydelse*Hvis mulig: Få offerets samtykke på forhånd.Hvis offeret ikke kan spørges, må man gøre opmed sig selv om det er i offerets interesse atpolitiet varsles (presumtivt samtykke).
28 VejrtrækningsproblemerkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsFremmedlegeme: Se 03 FremmedlegemeHjertesvigt: Se 10 Brystsmerter - hjertesygdomKrampeanfald: Se 23 KrampeanfaldOverdosis: Se 29 Alkohol - forgiftning - overdosisHyperventilationsanfald: Se 27 PsykiatriBørn: Se 30 Sygt barnE - Alm. D - Liggende transport C - Planlagte B - HasterA - AkutA.28.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 3 A.28.02 Kan næsten ikke at trække vejret. 1.2.3.4 A.28.03 Vejrtrækningsproblemer og tydelig lyd fra øvre luftveje 1.2.3.5 (stridor)A.28.04 Kan næsten ikke snakke sammenhængende. 1.2.3.4 A.28.05 Har høj feber og kan næsten ikke synke. 1.2.3.4 A.28.06 Er fortsat vågen, men er lige ved at besvime. 1.2.3.4 A.28.07 Skade og vejrtrækningsproblemer. 6 A.28.08 Brystsmerter og vejrtrækningsproblemer. 1.2.3. 4.7B.28.09 Barn som hoster hele tiden. Virker slapt og medtaget. 1.5 B.28.10 Har kendt astma eller anden lungesygdom og bliver 1 hurtigt værre trods medicin.A.28.11 “Kogen” i brystet og vejrtrækningsproblemer. 1.3.4.7 A.28.12 Bleg og klam. 1.3.4 A.28.13 Nylig opereret og pludselig fået vejrtrækningsproblem. 1 A.28.14 Langvarig sengeleje og pludselig fået vejrtrækningsproblemer.1 A.28.15 Nylig gennemgået fødsel. Pludselig fået vejrtrækningsproblemer.1 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!C.28.01 Vejrtrækningsproblemer, men virker ikke udmattet. 1 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!E.28.01 Feber og hoste, men virker ikke medtaget. 8 E.28.02 Hurtig vejrtrækning, følelse af ikke at få luft, angst og 9 prikken rundt om munden eller i fingrene hos ung, ellersfrisk pt.E.28.03 Har lidt vanskelig ved at trække vejret, men virker ikkemedtaget.5 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
28TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelSituationenHvor længe har dette stået på? Begyndtedet pludselig? Har det udviklet sig over tid?HvordanFarven på læberne? på fingrene/negleneEr vejrtrækningen hurtig? Besværet? Overfladisk?Hvor mange vejrtrækninger pr. minut? Er derpibelyde ved vejrtrækningen ? Når luften trækkesind ? Eller når luften pustes ud ?Er det bedst at sidde op for at få luft?Feber? Hvor længe? Hvor høj? Hvordan erden målt?Er stemmen grødet ? Påfaldende spytflåd?Trækkes huden ind imellem ribbenene i taktmed vejrtrækningen?Bevæger næseborene sig i takt med vejrtrækningen?Kendte sygdomme?Astma? Anden lungesygdom? Hjertesygdom?Andre sygdomme? Tager fast medicin? Hvilke?Speciellee situationer?Nylig opereret ? Langvarig sengeleje ? Nyligfødsel?Mulig hyperventilation/angstanfaldLignende anfald tidligere? Hiver efter luft? Følelseaf ikke at få luft nok? Svimmel? Prikkendefølelse i fingre eller tæer?Om vejrtrækningsproblemerHOS VOKSNEer ofte alvorligt, specielt hvis pt. også er medtaget eller udmattet.Hvis pt. helst vil sidde for at kunne trække vejret bedre, ellerikke kan snakke sammenhængende, kan situationen værelivstruende. Hudfarven kan være bleg eller blålig. Hypoxi og/eller CO 2-ophobning i blodet giver nedsat bevidsthed.HOS BØRNHurtig sygdomsudvikling, påvirket almentilstand og specifikketegn og symptomer sammen med vejrtrækningsbesværer vigtig i vurderingen af alvorlighedsgrad. Luftvejene hosbørn er trange. Selv en lille hævelse i slimhinden kan føretil reduceret luftpassage. Ved alvorlig vejrtrækningsbesværvil barnet helst sidde oprejst og er ofte stille. Huden er blegeller blålig. Vejrtrækningen er hurtig og anstrengt og der kanvære ekstra lyde, såsom gøende hoste, piben eller hvæsen.Huden mellem ribbenene, over kravebene, over jugulumsterni, og nedenfor ribbensbuen trækkes indad ved indånding(”indtrækninger”) og næseborene bevæger sig i takt medvejrtrækningen (”spil af næseborene”). For utrænede kandette være vanskeligt at vurdere.LIVSTRUENDEAkut hjertesvigt skyldes ofte et hjerteinfarkt. Væskeophobningi lungekredsløpet giver åndenød og anstrengt vejrtrækning, medhoste eller hvæsende bilyde som ved astma (astma kardiale).Ved alvorlig hjertesvigt er pt ofte urolig og ængstelig medgråbleg, klam hud. Akut hjertesvigt kan udvikles til lungeødemmed ”fugtige” bilyde og rødlig, skummende slim fra lungerne.Dette er en livstruende tilstand. Nedsat bevidsthed tyder påiltmangel til hjernen.Lungeemboli. En blodprop som løsner fra en vene, oftest ilæggen eller i bækkenet, og som føres med blodstrømmenog kiler sig fast i lungekredsløbet, kan give akut vejrtrækningsbesværog stikkende brystsmerter. Nyopererede ogsengeliggende er specielt udsat. Tilstanden ligner ofte et akuthjerteinfarkt. Hvis lungeembolien er stor, kan tilstanden fejltolkessom kardiogent shock. Store embolier kan også medføreakut hjertestop/mors.1. VejrtrækningsbesværSørg for at patienten trækker vejret frit. Løsnestramt tøj. Lad pt. sidde oprejst eller selv findeen god stilling. Forsøg at berolige.2. Hvis pt. ikke kan sidde oprejst:Læg pt. på siden. Bøj hovedet forsigtigt tilbageog løft hagen frem. (Børn under 1 år: Holdhovedet i neutral stilling og løft hagen frem).Vær opmærksom på om pt. fortsætter med attrække vejret.3. Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.4. Find den faste medicin som pt. tager fremog vis dem til lægen eller ambulancepersonalet.5. Hvis mistanke om pseudocroupHent barnet til telefonen så jeg kan hørehvordan det trækker vejret eller hoster. Forsøgat skabe ro omkring barnet. Lad barnet sidde,eller hold det ind imod dig. Lad barnet trækkevejret i kølig og fugtig luft, f.eks. foran et åbentvindue eller foran en kold bruser på badeværelset.Tag evt. barnet med ud, men lad detikke fryse.6. Hvis samtidig skade og vejrtrækningsproblemerSørg for at patienten trækker vejret frit. Bevægikke i nakken! Før hovedet forsigtigt tilbage tilnormal stilling. Løft hagen frem. Hvis normalvejrtrækning: Sørg for fortsat frie luftveje. Blivhos pt. og pas på at han fortsætter med attrække vejret normalt. Hvis ingen vejrtrækning:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn. Se 33 Ulykker.7. Se 10 Brystsmerter - hjertesygdom.8. Se 15. Feber.9. Se 27 Psykiatri - selvmordStridor er altid et tegn på alvorlig sygdom, og høres somtydelig lyd af modstand mod luftstrøm i øvre luftveje. Hyppigsteårsager er fremmedlegeme, pseudocroup og (sjældnereepiglottit).Epiglotit er en livstruende, bakteriel betændelse i strubelåget,men er sjælden efter indføring af HIB-vaccinen. (Se 36 Øre-næse -hals). Er oftest klinisk dårlige, med høj feber. Harstærke smerter i halsen, og er byldeømme over tungebenet.Sidder ofte med åben mund, og lader spyttet dryppe.Cheyne-Stokes respiration er forstyrrelse med rytmiskændring af åndedrætsdybden med gradvis vekslen mellemdyb vejrtrækning og åndedrætspause (apnø). Forstyrrelsenkan optræde ved sygdomme i hjernen (hovedskader, ogøget intrakranielt tryk), ved tilstande, som nedsætter hjernensiltforsyning, fx alvorlig hjertesygdom, og ved forgiftninger. Ofteet alvorligt og terminalt tegn.POTENTIELT ALVORLIGAkut allergisk reaktion. Hævelse af slimhinden i mund ellersvælg kan komme i løbet af den første time efter insektstik,indtag af medicin, mad eller andet som pt. reagerer på. Akutallergi kan også give alvorlig anfald af astma.Astma - obstruktiv lungesygdom. Typisk høres enhvæsende bilyd når patienten puster luften ud af lungerne.Forværring af kendt astma kan hurtigt blive livstruende nårpatientens faste medicin ikke hjælper længere. Patientensegen eller pårørendes vurdering af tilstanden bør tillæggesstor vægt.Kronisk obstruktiv lungesykdom (KOL) er en samlebetegnelsefor tilstande med blanding af kronisk bronkit ogemfysem. Luftvejsinfektioner forværrer tilstanden. Storrygereer mest udsat for udvikling af KOL. Ved akut forværringaf sygdommen, henvender KOL-patienter sig ofte sent isygdomsforløbet.GenereltVurder respiration og tæl respirationsfrekvens.Tegn på kritisk tilstand hvis resp.frekvens- voksne: Under 12 eller over 35/min.- barn: Under 15 eller over 60/min.Mål SpO 2og giv Ilt efter behov: Voksne: 10-15 l/min. (maske) eller 3-4 l/min.(næsekateter).StridorBehandles med adrenalin inhalation på forstøver.1ml adrenalin in 3 ml NACL.Akut, alvorlig bronkospasmeGiv Ilt. Vurder forstøverbehandling med Ventoline®eller Adrenalin ® .Hvis kritisk: Giv Adrenalin ® im- 0,3-1,0 mg im på voksen- 0,2-1,0 mg im på barnEtter akutbehandlingen:Vurder behov for stabiliserende behandling:- Glukokortikoid 100-250 mg iv.- Antihistamin iv/po.Kronisk obstruktiv lungesykdom (KOL)Det er ofte vanskeligt at skelne klinisk mellemakut forværring af KOL og akut hjertesvigt.Vurder forstøverbeh. med Ventolin ® /Atrovent ® .Vurder evt. også beh. for akut hjertesvigt medCPAP-maske, evt. også Furosemid ® iv, Nitroglycerin® og Morfin ® .(Se 10 Brystsmerter - hjertesygdom).Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>Se 07 Allergisk reaktion.Se 10 Brystsmerter - hjertesygdom(hjertesvigt og lungeødem).Se 30 Sygt barn (bronkiolitt)Se 36 Øre, næse, hals (akut laryngit, epiglotit) mv.Falsk strubehoste (Pseudocroup - akut laryngit). Almindelig,hyppig virusinfektion hos børn under to år. Typisk ergøende tør hoste og hæshed nogle timer efter børnene erlagt til at sove. Almentilstanden er ofte relativt god, men børnenekan alligevel udvikle udtalt vejrtrækningsbesvær. Forsøgat skabe ro omkring barnet. Lad barnet sidde, eller hold detind imod dig. Lad barnet trække vejret i kølig og fugtig luft,f.eks. foran et åbent vindue eller foran en kold bruser påbadeværelset. Tag evt. barnet med ud, men lad det ikke fryse.(Se 36 Øre -næse -hals)Lungebetændelse giver oftest feber og hoste, evt. med gulgrønt(purulent) slim fra lungerne. Børn har ofte indtrækninger.Akut bronkiolit - RS-infektion -optræder epidemisk og erden almindeligste nedre luftvejsinfektion hos børn under to år.Specielt udsat er børn under tre mdr., præmature, børn medhjertefejl, immunsvigt eller lungesygdomme. Typisk er åndenød,indtrækninger og næsebor-spil. Børnene kan pludseligtblive udtrættede, og holde op med at trække vejret. Påvirkedebørn skal indlægges.Fremmedlegeme i luftvejene.Se 03 Fremmedlegeme i luftvejene.Skader i brystet (thoraxskader) Thoraxskader har høj prioritet,tilstanden kan hurtigt forværre sig. Se 33 Ulykker.MINDRE ALVORLIGHyperventilationssyndrom (akut angstanfald)rammer ofte yngre og karakteriseres af stærk angst ofte medlufthunger og af den grund hyperventilation som kan givesvimmelhed, prikkende fornemmelser i fingre og tæer ogfølelsesløshed i læberne. Nogle patienter hyperventilerer tilde mister bevidstheden. Et sådan anfald kan virke dramatisk,men er ufarligt og går over af sig selv. Pt. har ofte behov forhjælp for sine angst-problemer.
29 Alkohol - forgiftning - overdosiskriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsHvis mistanke om respirationsstop: Se 01Bevidstløs voksen/barnHvis forgiftning hos barn: Se 16. Forgiftninghos barn.A - AkutB - HasterC - PlanlagteA.29.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 1.11 A.29.02Trækker vejret lige akkurat/svagt/langsomt efter overdosis.1.4 A.29.03 Bleg og klam efter overdosis. 1.2.3.4 A.29.04 Har fortsat kramper som har varet > 5 min. 1.6 A.29.05 Svært påvirket efter indtagelse af kokain, amfetamin, 4.9 ecstasy eller andet centralstimulerende rusmiddel.A.29.06 Har taget mange tabletter og er vanskelig at vække. 1.3.4 A.29.07 Parcetamol - fare for alvorlig forgiftning 1.3.4 B.29.01 Truer med at tage en overdosis. 3.4.7 B.29.02 Har taget mange tabletter. Er let at vække 3.4 B.29.03 Beruset. Ikke i stand til at tage vare på sig selv. 1.2.3.4 B.29.04 Parcetamol - mistanke om forgiftning 1.3.4 C.29.01 Har taget kokain, amfetamin, ecstasy eller andet centralstimulerende4.9 rusmiddel og føler sig utilpas.C.29.02 Kan have taget overdosis, men trækker vejret normalt. 1.3.4 C.29.03 Krampeanfald som har varet < 5 min. 6 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!D - Liggende transportE - Alm.E.29.01 Vil have hjælp med alkohol problem. 7 E.29.02 Stærkt deprimeret og beder om at snakke med læge 7 eller andre som kan hjælpe.E.29.03 Beder om at snakke med læge. 7 E.29.04 Har angst eller føler sig utilpas efter “brandert”. 7 E.29.05 Beruset, uden andre medicinske problemer. <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
29TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelSamarbejdsvillig? Truende? Voldsom?Tegn til ydre skader? Slået sig? Slået ellersparket?Lider af specielle sygdomme?Tager fast medicin? Hvilke?Tegn på hovedskade? - feber? - nakkestivhed?- udslæt?Narkotika er hovedproblemetHvad slags stof? Sprøjter? Hvor meget? Hvornår?Også drukket alkohol ? Taget tabletter?Alkohol er hovedproblemetDrukket meget? Hvor længe? Dage? Uger?Mdr.?Også taget tabletter? Hvilke ? Narkotika?Langvarig, kronisk alkoholproblem?Mistanke om abstinens/delirUrolig? Ser syner? Hører stemmer?Haft delirium tidligere?MedicinforgiftningHvad slags medicin? Hvornår? Hvor meget?Tomt medicinglas eller æske? Hvad står derpå embalagen?Hvor meget er igen i glasset/æsken?Også drukket alkohol ? Hvor meget?Om alkohol - forgiftning - overdosis1. Nedsat bevidsthed eller vejrtrækningsbesværSørg for at patienten trækker vejret frit. Løsnestramt tøj. Lad pt. sidde oprejst eller selv findeen god stilling. Forsøg at berolige.Hvis pt. ikke kan sidde oprejst:Læg pt. på siden. Bøj hovedet forsigtigttilbage og løft hagen frem. (Børn under 1 år:Hold hovedet i neutral stilling og løft hagenfrem). Vær opmærksom på om pt. fortsættermed at trække vejret. Hvis pt. trækker vejretutilstrækkeligt efter en overdosis, kan du førstforsøge at vække ham/hende med tilråb ogrusken. Hvis det ikke hjælper eller hvis han/hun holder op med at trække vejret må dustarte genoplivning.Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.2. Truende situation: Udsæt Ikke dig selv ellerandre for fare fra voldsudøver. Hvis nødvendigt:Træk dig tilbage i sikkerhed.3. MedicinforgiftningForsøg at hindre at pt. tager mere. Gem evttabletter, sprøjter, medicinglas o.l. og vis dettil lægen eller ambulancepersonalet.4. Lad ikke pt. være uden opsyn medmindre han/hun er voldelig eller farlig.Forsøg at hjælpe og berolige. Meld strakstilbage hvis der opstår problemer.5. Se 33 Ulykker.6. Se 23 Krampeanfald.7. Se 27 Psykiatri - selvmord.8. Se 35 Vold - mishandling.9. Se 21 Hypotermi - hypertermi.10. Se ”Om alkohol - forgiftning - overdosis”nedenfor.11.Se 01/02 Bevidstløs voksen/barnNyttige informationskilder- Giftinformationen - Bispebjerg tlf. 3531 5555 -www.giftlinjen.dk - kan kontaktes hele døgnet.Perorale forgiftninger:Vurder ud fra tilstand, agens, giftmængde,tid siden indtagelsen og transporttid til sygehus:- opkastning/brækmiddel (forudsætter vågenpt.) ?- ventrikelaspiration og skylning (forudsættervågen pt.) ?- medicinsk kulVed tvivl: Spørg Giftinformationen.Truende/farlig situationTænk egensikkerhed først!Gå Ikke ind i området før det er sikret af politiet!Heroin/opiatoverdosisModgift: Naloxon (Narcanti): 0,4 mg i.v., indtilpt. er vågnet/har egen respiration. Derefter evt.0,4-0,8 mg i.m (for at sikre langvarig effekt).Obs! Kort virketid, gentagne doser oftenødvendig. Hvis ingen effekt af 2-3 iv-doser:Mistænk blandingsforgiftning eller anden årsagtil bevidstløsheden (-hovedskade? -hypotermi?-hyopglykæmi?)Benzodiazepin-overdosisModgift: Flumazenil (Anexate) 0,1-0,3 mghurtigt i.v. til ønsket effekt. Maks dosis 2-5mg. Obs! kort virketid, gentagne doser oftenødvendig. Hvis ingen effekt: Mistænk andenblandingsforgiftning eller anden årsag tilbevidstløsheden. Bør undgås ved hovedskadeeller mistanke om blandingsforgiftning.BlandingsintoksikationMisbrugere kombinerer ofte alkohol og medicin. Faren foralvorlige symptomer øges ved blandingsmisbrug, specieltmht. symptomer fra CNS, respiration og cirkulation.Alkohol. Berusede personer skal oftest påvirkes medstærke smertestimuli før de reagerer. Nedsat bevidsthedgør det vanskelig at vurdere og diagnosticere skader(specielt hovedskader) og anden sygdom. Abstinens begyndernår vedkommende holder op med at drikke ellerunder nedtrapning efter en periode med langvarig alkoholindtagelse.Irritabilitet, angst, skælven, uro, kvalme ogsøvnproblemer er typiske. Der er en glidende overgangtil egentlig delirium tremens (”delir”) med forvirring,hallucinationer, uro, aggressivitet og fysiske symptomersom sveden, kraftig skælven, høj puls og feber. Deliriumtremens kan være livstruende. Abstinens-kramper er oftegeneraliserede.Etylenglykol er en farveløs væske med sødlig lugt ogfindes bl.a. i frostvæske og bremsevæske. Det omdannestil glykolsyre og oxalsyre som efterhånden udfælles somkrystaller og giver vævsskader bl.a. i nyrene. De førstesymptomer ligner alkoholrus. Efter 4-12 timer indtrædermetabolisk acidose og kompensatorisk hyperventilation.Pt. kan få kramper, blive bevidstløs, få respirationsstop,hjertestop og nyresvigt.Heroin og andre opiater. Morfin ® , Dolcontin ® , Petidin ® ,Fortralin ® , Temgesic ® , Ketogan ® , Ketorax ® , Metadon ® m.fl.hæmmer respirationen. Overdosis mrdfører bevidstløshedog evt. respirationsstop. Modgift (Naloxone ® /Narcanti ® )skal gives hurtigt im/iv ved truet respiration. Pt. skalventileres indtil modgiften virker.Centralstimulerende midler som amfetamin, ”speed”,kokain, crack kan udløse hallucinationer, agitation,hjerteinfarkt, livstruende hedeslag, højt blodtryk, kramperog cirkulationssvigt. Amfetamin gør misbrugeren opstemtog større doser kan give hallusinationer, højt blodtryk,kramper og cirkulationssvigt. Ved alvorlig hypertermi skalpt. sederes og evt. behandles for hypertermi.Stærke smertestillende tabletter. Aporex ® (dextropropoxyfen),kan specielt sammen med alkohol, giverespirasjonsstop. Fortamol ® og Kodipar ® indeholderkodein som hæmmer respirationen og paracetamol somkan give leverskader / leversvigt.Paracetamol. Paracet ® , Pinex ® , Panodil ® , Perfalgan ® , Pamol® m.fl. kan give leverskade/leversvigt. Fare for alvorligforgiftning ved akutte indtag: Børn under 6 år: >200 mg/kg. over 6 år: >150 mg/kg. Symptomer på leverskadekan komme efter en latenstid på flere døgn.Førstehjelp: Hvis indtag er under toxisk mængde eringen tiltag nødvendig. Hvis indtaget er over toxiskmængde: Ventrikeltømning efter gældende retningslinjerhos læge/sygehus. Giv medicinsk kul. Til sygehus. Modgift:N-acetylcystein (NAC) iv så hurtigt som muligt.Acetylsalisylsyre. Treo ® , Magnyl ® , Aspirin ® ,Albyl ® m.fl. Fare for alvorlig forgiftning ved doser over 300mg/kg kropsvægt. Små børn har lavere tolerance. Se16. Forgiftning hos børn. Ofte latenstid på flere timer førsymptomer på forgiftning viser sig med øresus, forhøjetkropstemperatur, uro, desorientering, først hyperventilation,senere respirationsdepression, kramper og bevidstløshed.Øget blødningstendens ved alvorlig forgiftning.Voksne med indtag >ca. 200 mg/kg, eller symptomerudover lette symptomer, indlægges på sygehus.Benzodiazepiner. Valium ® , Vival ® , stesolid ® , Mogadon® , rohypnol ® m.fl. giver nedsat bevidsthed, og storedoser kan give respirationsstop. Modgift: Flumazenil(Lanexate ® ) gives i repeterende fraktionerede doser,men kun på sikker indikation fordi Lanexate ® kan udløseangst, abstinens, og kramper hos brugere/misbrugere.Antidepressiva tages ofte i suicidalt øjemed. Specieltoverdoser med tricykliske antidepressiva (Sarotex ® ,Surmontil ® , Sinequan ® m.fl.) er farlig. Mere end 10-20 mg/kg kan hæmme respirationen, give kramper, blodtryksfaldog livstruende hjertearytmier.Rådgivning af sundhedspersonale og borgere om diagnostikog behandling af forgiftninger varetages af ”Giftlinjen”på Bispebjerg Hospital.Sundhedspersonale på tlf.: 3531 5555Borgere på tlf.: 8212 1212VARSLING AF POLITIVed vold, mistanke/trussel om vold, brug af våben, kniveetc. eller aggressiv adfærd, skal politiet varsles for at• sikre stedet før sundhedspersonale går ind iområdet.• hindre at pt. eller andre skades eller trues.• hindre en (ny) alvorlig forbrydelse.Hvis mulig: Få offerets samtykke på forhånd.Hvis offeret ikke kan spørges, må man gøreop med sig selv om det er i offerets interesseat politiet varsles (varsling uden samtykke).
30 Sygt barnkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsMistanke om kramper Se 23 KrampeanfaldUdslæt: Se 20 Hud og udslætVejrtrækningsproblem: Se 28 VejrtrækningsproblemMavesmerter: Se 24 MavesmerterVedvarende hoste: Se 36 Øre-næse-halsA - AkutB - HasterCA.30.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 9 A.30.02 Vejrtrækningsproblem og virker medtaget. 10 A.30.03 Svært slap og bleg, får næsten ikke kontakt. 1.4.8 Feber over 38,5 °C, virker medtaget og A.30.04 - bliver hurtigt værre (fra time til time) 1.4.8 A.30.05 - har et prikket udslæt som ikke kan trykkes bort 1.4.8 A.30.06 - har stærk hovedpine/nakkesmerter 1.4.8 A.30.07 - har vejrtrækningsproblem. Problemer med at synke 4.8.10 A.30.08 Barnet bliver hurtigt mere og mere sløv. 8 A.30.09 Virker medtaget og nedkølet (eller målt tp. under 36 8 grader C.)Har feber, og A.30.10 - udslæt og virker slap og medtaget 1.2.3.4. 5.6.8A.30.11 - virker påfaldende irritabelt 1.2.3.4. 5.6.8A.30.12 - hoster hele tiden, og virker slap og medtaget 3.4.5. 6.8.10A.30.13 - er slap og har vedvarende ondt i maven 2.4.5. 6.7.8A.30.14 - har sukkersyge eller svækket immunforsvar 1.2.3.4. 5.6.8A.30.15 Opkast eller diaré, slap og medtaget. 3.4.6.8 B.30.01 Vejrtrækningsproblem, men virker ikke medtaget. 8.10 B.30.02 Mulig børnemishandling. 11 B.30.03 Medtaget barn og gentagne henvendelser. 6.8 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!DIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!E - Alm.E.30.01 Barn under 3 mdr med feber. I øvrigt alment OK, ikke 3.4.5.8 medtagetE.30.02 Turevise mavesmerter / blod og slim i afføring. 6 E.30.03 Barn ældre end 3 mdr. med feber, men virker ikke 3.4.5.8 medtaget.E.30.04 Har udslæt, men virker ikke medtaget. 2.4.8 E.30.05 Har smerter over kind, pande eller øjne. 5.6.8 E.30.06 Har feber, snue, ondt i halsen, øresmerter eller hoste. 2.3.4. 5.8E.30.07 Ondt i maven, men virker ellers OK. 7.8 E.30.08 Svie når barnet tisser. 7.8 E.30.09 Forældre vurderer barnet som sygt (ingen akut- ellerhastekriterier passer).8 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
30TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelHvor længe har barnet været sygt?Tager barnet mad eller drikke til sig?(Spædbarn: Bryst eller flaske?)Kvalme? Opkast? Hvor længe?Tisser barnet som det plejer? (Våde bleer?)Diaré? Hvor længe?Allerede været i kontakt med læge om dette?Hvornår? Fået medicin?Har barnet andre sygdommer fra tidligere?Tager barnet medicin dagligt? Hvilke?Vejrtrækningsbesvær eller hosteTør hoste? Kommer der meget slim op?Farven på slimet: blankt, grønt eller brunt?Har barnet også vejrtrækningsbesvær?Vil barnet hellere sidde end ligge for at få luft?FeberHvor høj? Varet hvor længe? Hvordan er denmålt?Taget febernedsættende medicin?Gik feberen ned? Blev barnet bedre?Udslæt? Hvordan ser udslættet ud?Kan barnet bøje hovedet frem og lægge hagenned på brystet?Har barnet været i udlandet eller i tropiskeegne?Om sygt barnUndgå forsøg på at stille en diagnose, f.eks”det er sikkert et virus”1. Feber: Klæd barnet helt af og led grundigtefter udslæt over hele kroppen, i godt lys.2. Hvis feberen vedvarer: Se efter udslæthver time eller kontroller om udslættetspreder sig.3. Undgå at barnet bliver udtørretSørg for at barnet får nok væske i sig.4. Undgå at barnet bliver for varmt. Tagtøjet af og afkøl huden med lunkent vandpå en klud.5. Du kan give febernedsættende ogsmerte-stillende medicin, f.eks. paracetamol(Paracet ® , Pinex ® , Panodil ® ). Følgdoseringen på pakningen.6. Barnet bør vurderes af en læge.Tag op på lægevagten, hvis det er muligt.7. Forsøg at få taget en urinprøve i et rentglas og opbevar prøven i køleskab til denkan blive undersøgt.8. Lad ikke barnet være uden opsyn.Meld straks tilbage hvis barnet bliver værre.9. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn10. Se 28 Vejrtrækningsbesvær.11. Se 35 Vold og mishandling.Mistanke om meningit/sepsisIlt 5-10 L/min på maske. Venekanylering ogevt. bloddyrkning må ikke forsinke transporteller opstart af antibiotikabehandling. Hvismedtaget barn eller >30 min. til sygehus: Vurderantibiotika i samråd med børneafd.Hurtig transport til sygehus med kvalificeretfølgepersonale. Se 15 Feber.Septisk shock / kritisk dehydreringGiv ilt: 10-15 l/min. på maske.Læg barnet ned og løft benene 20-30 cm.Start hurtig infusion af varm Ringer ® /NaCl:20-30 ml/kg, specielt hvis syst. BT< 70 mmHg.Vurder cirkulationen. Fortsæt om nødvendiginfusion med 20-30 ml/kg/t.BronkiolitLav tærskel for indlæggelse. Giv ilt hvis SpO 2< 93-95%. Hvis medtaget barn: Vurder behovfor inh. adrenalin i samråd med ambulancelæge/børneafd.Obs. fare for rebound effektefter 0,5-1 time. Hav derfor kvalificeret følge tilsygehus.Børnemishandling - ”Battered Child”Sundhedspersonale har meldeplikt til børneværnetved mistanke om børnemishandling ogalvorlig omsorgssvigt.Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>23 Krampeanfald (mistanke om feberkramper).28 Vejrtrækningsbesvær.36 Øre-næse-hals (mistanke om akut laryngitog epiglotit).ALVORLIGHEDSGRADDet er ofte vanskeligt at vurdere alvorlig sygdom hos børn,specielt hos de aller mindste, bl.a. fordi:- børn oftest ikke kan fortælle om hændelsesforløb ogsymptomer- symptomer hos børn ofte er uspecifikke- tidligt i sygdomsforløbet er det ofte vanskeligt atskelne alvorlige tilstande fra mindre alvorlige.- børn kan have en meget hurtig sygdomsudviklingVed tvivl skal barnet derfor altid ses af læge.Alvorlige tegn kan bl.a. være:- at barnet gradvist bliver mere og mere syg for hvertime- uforklarlige smerter og/eller uro.- orker ikke at drikke (men selv septiske børn kantage flaske/bryst)- gråbleg hudfarve- nedsat kapillærreaktion- nedkølet, medtaget barn- feber, hvis barnet er < 3 mdr.ALMENTILSTANDENEt alvorligt sygt barn udviser lille interesse for omgivelserne,er oftest medtaget, slapt, irritabelt, utrøstelig eller klynkendepå en unormal måde. Check om barnet kaster op, om dettisser mindre end normalt (tørre bleer) og om afføringen erunormal. Læg vægt på forældrenes vurdering af almentilstanden.En gentagen henvendelse fra forældre er oftestet varsel om at tilstanden kan være mere alvorlig end førstantaget og tilsiger lav tærskel for kontakt til læge.FEBER > 38,5 °CI hvilken grad feber er et udtryk for alvorlig sygdom,afhænger af alder og andre samtidige symptomer og tegn.Der er ingen direkte sammenhæng mellem høj feber ogalvorlighedsgrad, men hvis temperaturen bliver > 41 °C, kander opstå hjerneskade. Virusinfektioner er den almindeligsteårsag til høj feber hos børn. Men også alvorlige bakterielleinfektioner (lungebetændelse, nyrebækkenbetændelse e.l.)og livstruende infektioner (sepsis, meningit, epiglotit, peritonit,dyb og alvorlig bløddelsinfektion) giver feber. Hurtig puls ogvejrtrækning, evt. vejrtrækningsproblemer ved høj feber erogså tegn som skal tages alvorligt. Ved feber uden andrealvorlige sygdomstegn eller tillægssymptomer, kan manforsøge febernedsættende medicin og afvente effekten.VEJRTRÆKNINGSPROBLEM (Se 28 vejrtrækningsproblemer)skal altid tages alvorligt, specielt hvis barnet også virker slapt,medtaget eller udmattet. Indtrækninger af muskulaturen mellomribbenene, næseborspil, hurtig og anstrengt vejrtrækninger almindelig ved falsk croup (laryngit), astma, lungebetændelse,bronkiolit og fremmedlegeme i luftvejene. Betændelsei strubelåget (epiglotit) er livstruende, men sjælden efterindføringen af HIB-vaccine. (se 29 Vejrtrækingsproblemer).SEPSIS OG MENINGITSygdomsbilledet varierer bl.a. fordi forskellige symptomer ogtegn kan dominere i forskellige stadier. Hurtig sygdomsudviklinger almindelig. Barnet får høj feber evt. med kulderystelserog bliver slapt og medtaget. Bemærk at børn ved alvorligsygdom også kan blive hypoterme - et kritisk tegn kan værekolde arme og ben hos et medtaget barn med høj feber.Alvorlighedsgraden viser sig oftest som nedsat almentilstandog evt. specifikke sygdomstegn (f.eks. petekkier, nakkkestivhed,etc.) i tillæg til feberen, og det er en udfordring atfange dette tidligst muligt. Nogen bakterier giver udslæt medpetekkier (se tekst nedenfor). Lysskyhed, kraftig hovedpine,smerter i nakken eller ryggen og kvalme og opkastning eralmindelig ved meningit. Kvalme og opkasat kan fejltolkessom mavesygdom. Nogen udvikler nakkestivhed som visersig ved at barnet ikke kan lægge hagen ned på brystet ellersætte panden mod opbøjede knæ. Hvis barnet blir sløvt ogefterhånden også mister bevidstheden, får kramper ellersymptomer på cirkulationssvigt (bleg, klam hud), er tilstandenlivstruende. Svækket immunforsvar (kemoterapi, steroidbehandling,diabetes, fjernet milt, organtransplantation mv.) gørbørn mere udsatte for sepsis.UDSLÆTMange børnesygdomme giver utslæt (se 20 Hud ogudslæt). Det er viktigt at afklare om udslettet kan skyldes enlivstruende infektion. Petekkier er et karakteristisk udslæt vedmeningokoksepsis med små hudblødninger, brunrøde prikkereller pletter. Mens andre udslæt let vil forsvinde, vil petekkierikke afbleges men fortsat være synlige gennem et glas sompresses imod dem.OPKAST, DIARÉ OG SAMTIDIG LILLEVÆSKEINDTAGELSESelv banale mave-tarminfektioner med vedvarende opkastning,diaré og lille væskeindtagelse kan hurtigt føre til alvorligog i værste fald livstruende udtørring (dehydrering) af småbørn. Typiske tegn ved alvorlig dehydrering er: Blegt, slaptog medtaget barn, tørre bleer, tørre slimhinder, nedsunkenfontanelle og hurtig puls.MAVESMERTER HOS BØRNGastroenterit, urinvejsinfektion og blindtarmsbetændelseer almindelige årsager. Turevise smerter med symptomfrieperioder imellem og evt. også blod og slim i afføringen hosbørn < 2 år kan tyde på invagination af tarmen. Men børnkan også klage over mavesmerter ved ubehag som skyldessygdom helt andre steder i kroppen eller ved psykosocialtstress af forskellige årsager.ONDT I HALSEN OG SYNKEPROBLEMERDette skyldes oftest en virusinfeksjon i svælget (pharyngit)og går over af sig selv. Hævede mandler er tegn på tonsillit.Mononukleose er en virussygdom som giver meget hævedetonsiller og som kan blive langvarig og alvorlig. Det ervanskeligt ved kliniske tegn alene at skelne mellem en virusinfektionog en bakteriel infektion med streptokokker. Hvisbarnet bliver medtaget, skal barnet tilses af læge, testes forstreptokokker i halsen, og evt have antibiotikabehandling.BØRNEMISHANDLING(forsømmelse, vold, incest)Bag henvendelser om sygt barn skjuler der sig en sjældengang tilfælde af forsømmelse, børnemishandling eller incest.Ved mindste mistanke om at noget ”ikke er som det burdevære”, skal AMK melde dette til læge som så på et sygebesøgeller evt. på anden måde kan undersøge om der foreliggermishandling eller omsorgssvigt. Sundhedspersonale haranmeldelsespligt ved sådan mistanke.
31 Sår - knoglebrud - småskaderkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsHøjenergiskade: Se 33 UlykkerAlvorlig skade: Se 33 UlykkerStort blodtab: Se 33 UlykkerAlmensymptomer: Se 33 UlykkerMishandling: Se 35 Vold - mishandlingA - AkutB - HasterC - PlanlagteA.31.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 7 A.31.02 Vejrtrækningsproblemer. 7 A.31.03 Mistanke om dybt sår/stikskade i kroppen (hals/bryst/ 4.5.7 maven).A.31.04 Stort blodtab og bløder fortsat meget. 1.5.7 A.31.05 Knoglestumper stikker frem i såret. 2.3.4.5 A.31.06 Stærke smerter eller fejlstilling i låret (mistanke om 2.4.5 lårbensbrud).A.31.07 Stærke smerter i hoved/nakke/bryst/mave 4.5.12 Stærke smerter / fejlstilling (mulig brud/ledskade) B.31.01 - i skulderen 4.5 B.31.02 - i overarmen, underarmen, hånden 2.4.5 B.31.03 - i lårhalsen 2.4.5 B.31.04 - i knæet, læggen, anklen, fodbladet 2.4.5 B.31.05 - i ansigtet 4.5 B.31.06 Skåret fingre eller tæer af. 1 B.31.07 Dybt sår/snit i arm eller ben (mistanke om skade af 1.4.5 sener eller nerver)B.31.08 Mistanke om ribbensbrud, stærke smerter og let åndenød C.31.01 Mindre blødning som er stoppet - eller som er mulig at 1.4.5 stoppe.C.31.02 Mindre sår - udsat for stærk forurening (jord, urent vand, 1.4.7 etc.)C.31.03 Mindre sår som gaber meget og som måske skal syes. 1 C.31.04 Mistanke om ribbensbrud og stærke smerter. Ingen 6 åndenødD - Liggende transportD.31.01Småskader (Hudafskrabninger, sår, snit, klemskader,forstuvninger, brud i fingre og tæer). Kan IKKE sidde i enalm. bil1.10 E - Alm.E.31.01 Mistanke om ribbensbrud. 9 E.31.02 Småskader (Hudafskrabninger, sår, snit, klemskader, 1.10 forstuvninger, brud i fingre og tæer). Kan sidde i en alm.bilE.31.03 Stukket sig på beskidt/inficeret kanyle. 8 E.31.04 Skadet eller udslået tand. 11 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
31TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelOm situationenHvad er der sket og hvornår?Hvis faldulykke: Hvor højt? Hvad faldt denskadede på - hårdt, blødt underlag ?SårskadeBløder det meget nu? Har den tilskadekomneandre synlige skader?Skadet arm eller ben/fodBrækket noget? Unormal stilling eller vinkel påarm eller fod? Knoglestumper i såret? Kan dentilskadekomne bevæge fingre/tæer normaltnedenfor skaden? Kan den tilskadekomnemærke at du rører/kniber i huden nedenforskaden?Stor hævelse i området ved skaden?Hvor er hævelsen størst?Hvor gør det mest ondt?Beskriv skaden så nøjagtigt som muligt.Hvis skade i/på fod: Kan den tilskadekomnestå eller gå på foden?Om sår - knoglebrud -småskader1. SårskaderSår som bløder. Stands blødning ved at trykkehårdt mod såret med et rent tøjstykke i mindst5 min. eller indtil blødningen stopper. (som 2.valg må bruges tourniquet). Hold den blødendekropsdel højt hvis muligt.Forurening i såret bør undgås. Rens såretgrundigt med rent, rindende vand, en mild sæbeeller desinfektionsvæske fra apoteket. Dækderefter såret med rene tøjstykker eller bandage.Ved mindste mistanke om forurening med jord,beskidt vand etc., bør såret vurderes af læge forevt. stivkrampevaccine.Hudafskrabninger. Rens grundigt og dækmed tør bandage. Hudafskrabninger i ansigtetskal vaskes specielt grundigt for at undgå atskæmmende forurening sætter sig fast/”gror fast”i huden. Skal evt. vaskes med brug af lokalbedøvelse,på skadestue.Gabende sårkanter bør vurderes af læge for evt.sutur. Specielt vigtig i ansigtet af kosm. grunde.Stort, oprevet sår bør vurderes af læge for evt. atfjerne dødt væv i såret før det evt. må syes.2. Førstehjælp ved arm- og benbrudStabiliser brudstedet bedst muligt. - Armbrudkan stabiliseres med slynge. - Benbrud kanstabiliseres med tøj, tæpper eller puder omkringbrudstedet. Hvis pt. skal flyttes, foregår det bedstpå båre.3. Åben brudskadeUndgå forureing i såret og dæk det med renetøjstykker eller bandage.4. Hold pt. varm.Dæk til med tæpper over og under.Giv ly for vejr og vind.5. Hold pt. fastende.Giv ikke pt. noget at drikke eller spise.6. Stik med mulig inficeret sprøjtespidsbør hurtigt vurderes af læge.7. Nedsatt bevidsthed/vejrtrækningsbesvær:Se råd nr. 2 i 33 Ulykker.8. Skade påført af højtryksrenser o.l:Se nedenfor ”Om sår - brud småskader”.9. Ribbensbrud: Se nedenfor ”Om sår...”.10. Forstuvning: Se nedenfor ”Om sår...” .11. Skadet/udslået tand: Se nedenfor ”Om sår...”.12. Smerter i nakken: Se råd nr. 6 i 33 UlykkerStore sårskader - præhosp. vurdering- behov for rensning/sårvask- sene-/muskelskade (strække- og bøjeevnei led perifert for skaden).- nerveskade (motorik og sensibilitet perifertfor skaden)- karskade (puls, hudfarve, kapillærfyldningperifert for skaden).- behov for hæmostase (kompression ogpakning)- tildækning- behov for tetanusprofylakse - og antibiotika.Stor sårblødningKomprimer blødningsstedet med tryk i såret/trykbandage. Som 2. valg må bruges tourniquet.Hvis nødvendig: Komprimer store arterierproximalt for såret. Blødning fra dybe sår stoppesved at pakke kompresser ned i såret førkompression lægges udenpå.BrudskadeGrov-reponer og stabiliser disloceredeekstremitetsfrakturer, evt. efter iv smertebeh.itilstrækkelige doser. Check cirkulation perifertfor bruddet (puls, farve og kapillærfyldning).Åben brudskadeSkyl såret grundigt med steril infusionsvæske,fx. ved ”spuling” med dropsæt og overtryk påposen, eller ved at klippe et lille hjørne af eninfusionspose. Dæk derefter såret med renekompresser. Hvis lang transport: Vurder at giveantibiotika iv. før transporten evt. i samråd medspecialist på sygehuset.Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>- Se 33 Ulykker.- Se 14 Dyrebid og insektstik.- Ledbåndsskader - højtryksrenser: Se afsn.her på siden ”Om sår...”.SÅRSKADEbør altid vurderes mht. behov for rensning (forurening/fremmedlegemer),strække- og bøjeevne i led perifert for skaden(sene- og muskelskader), motorik og sensibilitet perifert forskaden (nerveskade), puls, hudfarve og kapillærfyldningperifert for skaden (karskade), behov for hæmostase (direktekompresion i såret, eller ved dyb sårblødning: pakningmed kompresser i såret før kompression lægges udenpå),revision/sutur og tetanusprofylakse/antibiotika.LEDBÅNDSSKADELedbåndskader kan være vanskelige at skelne fra brud og rtg.us. er ofte nødvendig. Førstehjælp ved ledbåndsskade:- Nedkøling (isposer/spray eller koldt vand).- Kompression (støttebind må ikke strammesså meget at blodforsyningen hæmmes).- Elevation af skadet kropsdel.- Ro (hold skadet kropsdel mest mulig i ro).- Smertebehandling.KNOGLEBRUDArmbrud/benbrud. Ved mistanke om knoglebrud skalpt. vurderes af læge. Ved aksedeviation bør bruddetgrovreponeres og stabiliseres på skadestedet. Dette giversmertelindring og kan forebygge komplikationer. Undersøgsensibilitet, motorik og blodforsyning perifert for bruddet. Vedåbne (komplicerede) knoglebrud med hul på huden overbrudstedet er der risiko for infektion, og i værste fald infektioni knoglevævet (osteomyelit) som er vanskelig at behandleog medfører forsinket heling. Forurening af åbne knoglebrudskal derfor undgås. Vurder hurtig skylning af brudstedet medrigelig steril infusionsvæske før tildækning med sterile kompresser.Hvorvidt et brud skal opereres, gipses eller immobiliserespå anden måde (slynge, ”Donjoy” etc.), afhænger bl.a.af brudsted, skademekanisme og alder mv..Brud i bækken og lårben kan give store indre blødningerog evt. cirkulationssvigt. Ved højenergiskader er der størrefare for komplikationer som infektion og forsinket brudheling.Ribbensbrud. Simple ribbensbrud kræver kun smertestillendebehandling. Smerterne bliver ofte værre i løbet af denførste uge. Pt. med kroniske lungesygdomme og ældre kanfå lungebetændelse selv ved simple ribbensbrud, fordi smertenforhindrer dem i at hoste. Hvis mange ribben brækkessamtidig, kan området omkring brudstedet, og brystkassenblive ustabil og trækkes ind når brystkassen ellers hæversig ved indånding (”Flail chest”). Flail chest er alvorligt ogpt. bør transporteres liggende med den skadede side ned.Hvis brudstumper stikker hul på lungesækken (pleura) fraindersiden, kan dette give blod (hematothorax) eller luft(pneumothorax) i pleurahulen. I værste fald opstår en livstruendeventilmekanisme som giver tiltagende øget lufttryk ipleurahulen hver gang pt. trækker vejret (trykpneumothorax).Hurtigt nåle-dekompression, eller anlæggelse af pleuradrænkan være livreddende.SKADE AF HØJTRYKSRENSER / TRYKLUFTSelv små hudskader kan skjule store indre/dybere vævsskadersom til at begynde med giver få symptomer. Havlav tærskel for vurdering af læge / skadestue, eller egentligindlæggelse!TANDSKADEbør vurderes af tandlæge. Udslåede tænder kan forsøgessat tilbage på plads eller opbevares i munden (hvis pt. ervågen), alternativt i et glas mælk. Berør tandroden mindstmuligt for ikke at skade det sårbare, ydre cellelag. Chancenfor vellykket resultat er bedst hvis tanden kommer på pladsinden 30 min.VASOVAGAL HYPOTENSIONer en almindelig årsag til at pt. med knoglebrud og sårskaderbliver utilpasse. Ængstelse, smerter eller synet af blodstimulerer det parasympatiske nervesystem (vagusstimulering)som medfører bradykardi, venedilatqtion resulterendei BT-fald - evt. med synkope. Det er vigtig at udelukke attilstanden skyldes blødningschock (uopdaget indre blødning).BLØDNINGSSHOCK: Se 33 UlykkerAFREVET LEGEMSDEL: Se 33 UlykkerBIDSKADE: Se 14 Dyrebid – insektstik.
32 TrafikulykkekriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsStorulykke: Se 04 Katastrofe - stor ulykkeBrandskade: Se 09 Brandskade - el.skadeUlykke med farlig gods: Se 22 Kemikalier -gasserA - AkutB - HasterCA.32.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 1.2.5. 6.8.9A.32.02 Mulig alvorlig personskade. 1.2.5. 6.8.9A.32.03 Mulig højenergi-skade. (Se “Om trafikulykke”.) 1.2.5. 6.8.9A.32.04 Fastklemt person. 1.2.5. 6.8.9A.32.05 Ulykke med farlig gods - og personskade 1.11 A.32.06 Ulykke med farlig gods - og mulig personskade. Standby A.32.07 Har været bevidstløs - er fortsat uklar. 1.2.5. 6.9A.32.08 Vågen, men er lige ved at besvime. 1.2.5. 8.9A.32.09 Vejrtrækningsproblem. 1.2.5. 8.9A.32.10 Bleg og klam. 1.4.5. 8.9A.32.11 Stort blodtab og bløder fortsat meget. 1.3.4. 5.8.9A.32.12 Stor åben skade. 1.3.4.5. 7.8.9A.32.13 Stærke smerter i hoved/nakke/bryst/mave/bækken/lår 1.4.5.6.8.9 A.32.14Nedsat kraft eller følelse i ben (mistanke om nakke/rygskade).1.5.68.9 A.32.15 Fare for alvorlig nedkøling 1.5.9 B.32.01 Har været bevidstløs - men er ved at vågne. 1.2.5. 6.8.9B.32.02 Mistanke om brud (i ansigt, skulder, arm, hånd, lårhals, 1.2.5. knæ, læg, ankel, fodblad).6.8.9B.32.03 Blødning som er stoppet, eller mulig at stoppe. 1.2.5. 6.8.9B.32.04Har slået hovedet, og er forkvalmet, utilpas eller svimmel.Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!1.4.5.8.9.10 D - Liggende transportD.32.01Småskader (sår, hudafskrabninger, brud i fingre/tæer).Kan IKKE sidde.1.7.10 E - Alm.E.32.01 Småskader (sår, hudafskrabninger, brud i fingre/tæer). 1.7.10 Kan sidde i alm. personbil.E.32.02 Smerter i nakken, men oppegående. 1 E.32.03 Ønske om lægeundersøgelse, ingen smerter eller fysiskeskader.1 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
32TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelOm situationenHvad er der sket og hvornår? Hvor mangetilskadekomne ?Hvad slags og hvor mange køretøjer er indblandet?Store skader på køretøj ?Nogen fastklemte / fastsiddende ?Airbags udløst ?Kabine intakt ?Stor fart i ulykkesøjeblikket ?Nogen kastet (ud) af bilen/motorcyklen ?Farlig eller ukendt last? Specielle mærkeskiltepå bilerne?Ligget længe ude? Koldt? Fare for nedkøling?Om den/de tildkadekomneBevidstløs? Hvor længe ?Brugt hjelm? Sikkehedssele ?Kan den tilskadekomne bevæge arme og ben?Bløder det meget nu?Andre skader end dem du har beskrevet ?Brækket noget ? Unormal stilling på arme ellerben? Knoglestumper i såret?Hvor gør det mest ondt ? Ondt i nakken ?Om trafikulykke1. Sikre skadestedet.Tag gul sikkerhedsvest på. Udsæt ikke digselv eller andre for unødig fare. Sæt advarselstrekantop, i god afstand fra skadestedet.Sæt advarselsblink på din egen bil. Påse atingen ryger på skadestedet. Flyt ikke den/de tilskadekomne hvis ikke det er absolutnødvendigt aht. sikkerheden, eller vejrtrækningen.Få oversigt og meld tilbage så hurtigtsom muligt. Hold forbindelsen på telefonen- læg ikke på. Ambulancen er på vej. Jeg vilhjælpe dig indtil den ankommer.2. Nedsat bevidsthed eller vejrtrækningsproblemSørg for at patienten trækker vejret frit. Løsnestramt tøj. Lad pt. blive i findestilling, støt nakken.Forsøg at berolige.Hvis pt. ikke trækker vejret:Støt fortsat nakken, løft hagen lidt frem. (Børnunder 1 år: Hold hovedet i neutral stilling ogløft hagen frem). Vær opmærksom på om pt.trækker vejret.Hvis pt. holder op med at trække vejret ogovenstående ikke hjælper, må du flytte patientenhvis nødvendigt og:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.3. Stands stor blødningved at trykke hårdt mod såret med et renttøjstykke til blødningen stopper. (som 2. valgkan bruges tourniquet). Hold, om muligt, denblødende kropsdelen højt.4. Forebyg blødningsshockHvis vågen og ikke fastklemt: Læg pt. forsigtigned på siden, helst på et tæppe/andenisolation.5. Hold pt. varm.Dæk til med tæpper over og under. Giv ly forvejr og vind.6. Undgå forværring af mulig nakkeskadeSpecielt vigtigt hos bevidstløse og ved nakkesmerter og/eller lammelser: Støt hovedetsådan at det hele tiden holdes stabilt i forholdtil kroppen.Hvis pt. skal flyttes: Hold hovedet helt stabilti forhold til kroppen uden at bevæge nakken,og sørg for frie luftveje og at pt. fortsætter medat trække vejret hele tiden.7. Undgå forurening i sår.Dæk sår til med rene tøjstykker eller bandage.8. Giv ikke pt. noget at drikke eller spise.9. Lad ikke pt. være uden opsyn.Giv trøst og opmuntring. Meld straks tilbageved forværring.10. Se 31 Sår- brud.: ”Om Sår-brud-småskader”11. Se 22 Kemikalier - gasser.På skadestedetGiv dig til kende, tag markeringsveste på. Tagledelsen af det medicinske arbejde. Hvis detikke allerede er gjort: Sikre skadestedet, opsætadvarselstrekant(er).Prioriter: 1) frie luftveje på alle tilskadekomne.2) oversigt og organisering. 3) videre patientarbejde.Meld tilbage om evt. sikkerhedsrisikoog antal tilskadekomne så snart du har oversigt.Giv Ilt på maske, 10-15 l/min. Undgå nedkøling,hold pt. varm. Giv smertestillende og kvalmestillendemedicins iv i tilstrækkelige doser. Undgåforværring af nakke/rygmarvsskade. Hvis mulig,grovreponer og stabiliser dislocerede ekstremitetsfrakturer.Bevidstløse ptt.Sørg for frie luftveje, under hensyntagen til inlinestabiliseringaf nakke/ryg. Vurder om pt. skal flytteseller lægges i sideleje. Kontroller vejrtrækningregelmæssigt. Bliv hos pt. Overvåg omhyggeligt.Hvis respiratonsstop: Start HLR.Faldende bevidstheder kritisk og kan tyde på:1) faldende iltning, 2) faldende BT (indre blødning,trykpneumothorax), 3) øgende intra-kranielttryk. Vurder bevidsthedsgrad løbende.VejrtrækningsproblemNoter respirationsfrekvens. Vågne ptt. medvejrtrækningsproblemer har det oftest bedst isiddende stilling. Giv ilt. Ved hurtig forværringog mistanke om trykpneumothorax: Stik en grovvenekanyle i 2. Intercostalrum i midt-claciculært.Stik om nødvendigt flere gange.Stor blødningKomprimer blødningsstedet. Brug trykbandage(som 2. valg kan bruges tourniquet). Blødning fradybe sår stoppes ved at pakke kompresser nedi såret før trykbandage lægges udenpå. Læg pt.i sideleje. Vurder: 1) Hurtigst mulig transport hviskort transporttid, eller 2) Start af volumenterapifør transport.Volumenterapi ved blødningsshockUnødvendig øgning af BT kan øge blødningen.Hvis kort afstand til sygehus: Prioriter hurtigtransport med kvalificeret følge. Hvis volumenterapier nødvendig: Læg hurtigt to grove venekanylerind i store vener (f.eks. i albuen). Voksne:Start med 250-500 ml varm Ringer ® / NaCl (helstmed overtryk). Vurder effekt på bevidsthed, kapillærfylningog BT. Børn: Start med 10-20 ml/kgvarm Ringer ® /NaCl. Vurder effekt. Gentages omnødvendigt x 3.HØJENERGITRAUME• Høj fart ved ulykken eller ulykke på højhastighedsvej• Fastklemt person• Person kastet (ud) af bil/motorcykel• Dræbt person i samme køretøj• Betydelig skade på køretøjet• Fodgænger/cyklist påkørt af bilNår store energimængder udløses, påføres pt. ofte storeydre eller indre skader fordi noget af energien bliverabsorberet i vævet i skade øjeblikket. Selv ved tilsyneladendesmå tegn på ydre skader, kan der foreligge store,alvorlige indre skader. Højenergiskader bør derfor altidvurderes på sygehus og tærsklen for Akut (rød) responsbør være lav, selv om der ofte foreligger få oplysninger tilat begynde med. Når situationen afklares og flere oplysningerforeligger, kan hastegraden evt. reduceres.ULYKKER MED FARLIG GODSBenzin, eksplosive og mange farlige kemikalier fragtes påvejene. Køretøj med farlig gods skal være forsynet medorange mærkeskilt med koder. Brandvæsenet og politietkan udfra mærkeskiltene finde ud af hvad lasten indeholderog hvilke farer den repræsenterer. Brandvæsenet ogpolitiet skal derfor straks varsles og rådspørges.MEDICINSK ÅRSAG TIL TRAFIKKULYKKE ?En trafikulykke kan skyldes akut sygdom hos førerenaf køretøjet. Hurtig EKG hos en tilsynelatende livløs pt.kan afsløre behov for defibrillering. Apopleksi, diabetes,epilepsi og andre akutte sygdomme, samt indtag afmedicin eller narkotika, kan også forårsage trafikulykker.Selvmords-forsøg kan også camoufleres somtrafikulykke.SKADER VED TRAFIKULYKKERSe 33 UlykkerUNDGÅ NEDKØLING AF Ptt.da dette kan forværre skaden, medføre øget blødningstendensog infektionsfare, forlænget sygehusophold ogdårligere prognose.BEREDSSKABS AMK AKTIVERES EFTERRETNINGSLINJER FASTLAGT I DE ENKELTEREGIONER
33 UlykkerkriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsStorulykke: Se 04 Katastrofe - stor ulykkeBrandskade: Se 09 Brandskade - elektriskskadeGas/kemikalieulykke:Se 22 Kemikalier - gasserMindre skade: Se 31 Sår, brud - småskaderTrafikulykke: Se 32 TrafikulykkeA - AkutB - HasterC - PlanlagteA.33.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 1.2.5.6.8.9A.33.02 Mulig alvorlig personskade. 1.2.5.6.8.9A.33.03 Mulig højenergiskade. (Se ”Om ulykker”.) 1.2.5.6.8.9A.33.04 Fastklemt person. 1.2.5.6.8.9A.33.05 Afrevet legemsdel. 1.4.5.7.9.11A.33.06 Bevidstløs - kan ikke umiddelbart vækkes. 1.2.5.6.9A.33.07 Har været bevidstløs - er fortsat uklar. 1.2.5.6.9A.33.08 Vågen, men er lige ved at besvime. 1.2.5.8.9A.33.09 Vejrtrækningsproblemer. 1.2.5.8.9A.35.10 Bleg og klam. 1.4.5.8.9A.33.11 Stort blodtab og bløder fortsat meget. 1.3.4.5.8.9A.33.12 Stor åben skade. 1.3.4.5.7.8.9A.33.13 Faldet fra 3-5 meters højde 1.2.5.6.7.8.9A.33.14 Stærke smerter i hoved/nakke/bryst/mave/bækken/lår 1.4.5.6.8.9A.33.15Nedsat kraft eller følelse i ben (mistanke om nakke/rygskade).1.5.6.8.9 B.33.01 Fare for alvorlig nedkøling. 1.5.9 B.33.02 Stærke smerter / fejlstilling (mulig brud / ledskade) i 1.4.5. ansigt, skulder, arm, hånd lårhals, knæ, læg, ankel,fodblad.8.9.10B.33.03 Har været bevidstløs, men er vågen og helt klar nu. 1.2.5. 6.8.9B.33.04 Blødning som er stoppet – eller mulig at stoppe 1.3.4.5.7.9.10 C.33.01 Slået hovedet og husker lidt af hvad der er sket. 1.2.5. 6.8.9C.33.02 Slået hovedet og har kvalme eller er svimmel. 1.2.5. 6.8.9C.33.03 Ondt i nakken og har kvalme eller er svimmel. 1.2.5. 6.8.9DD.33.01Småskader (hudafskrabning, sår, snit, klemskader,forstuvninger, brud i fingre og tæer). Kan IKKE sidde1.7.10 E - Alm.E.33.01 Småskader (hudafskrabning, sår, snit, klemskader, 1.7.10 forstuvninger, brud i fingre og tæer). Kan sidde i alm.personbilE.33.02 ”Vrid” i nakken, men ellers helt OK. 1 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
33TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelOm situationenHvad er der sket og hvornår?Hvor mange er kommet til skade?Hvis faldulykke: Hvor højt? Hvad er pt. landetpå?Hvis udendørsulykke:Vejr og sigt på ulykkesstedet?Bilvej helt frem til skadestedet?Ligget længe udenfor? Kold? Fare for nedkøling?Om den/de tilskadekomneBevidstløs? Hvor længe?Kan den tilskadekomne bevæge arme og ben?Bløder det meget nu?Andre skader end dem du har beskrevet?Brækket noget?Unormal stilling på arme eller ben?Knoglestumper i såret?Hvor gør det mest ondt?Ondt i nakken?Fik den tilskadekomne et ildebefindende umiddelbartfør ulykken?Om ulykkeALVORLIGHEDSGRADvurderes ud fra oplysninger om: energi i skadeøjeblikket(højden af faldet, fart, underlag etc.), skademekanisme(fald, slag, sår, skud etc.), skadet kropsdel, symptomerog tegn (vitale funktioner), evt.akut sygdom som førtetil ulykken (hjertesygdom, aploplexi, diabetes, epilepsi,strømstød etc.)HØJENERGITRAUMEPt. bør straks vurderes på sygehus.Højenergiskader oppstår ofte ved:• Trafikulykker ( Se 32 Trafikulykke)• Fald fra stor højde (mere end fem meter).• Klemskade af større genstande, maskiner,træer, køretøj: Ofte behov for frigøring.Smertelindring eller anæstesi.• Slag af tung genstand.• Skovarbejde-ulykke: Ofte alvorlig. Få oplysninger.Lang varslingstid. Vanskelig adkomst.• Skudskade: Ofte skade af vitale organer ellerstor indre blødning.• Højtryksrenser: Små hudskader kan skjulestore indre skader. Fare for undervurdering.• Fald fra puslebord mod hårdt gulv: hovedskader.UNDGÅ NEDKØLING AF Ptt.Nedkøling øger dødeligheden og kan give øget blødningstendensog infektionsfare, forlænget sygehusopholdog dårligere prognose.SKADET KROPSDELHovedskade. Lige efter skaden kan det være vanskeligtat skelne mellem en hjernerystelse (kortvarig bevidsthedsstabefterfulgt af gradvis opvågning) og en merealvorlig skade. Bevidsthedsnivauet er den vigtigstekliniske parameter til at følge udviklingen. Tegn på alvorlig skade:• Bevidstløs i mere end 5 min.• Faldende bevidsthed efter forbigående opvågning• Kramper efter hovedskade• Lammelse (nedsat bevægelighed i arme/ben)Dette kan skyldes blødning i hjernen (intracerebralblødning) eller udenpå hjernen (epiduralt/subduralthæmatom) som er livstruende. Ved cirkulationssvigt skalman mistænke andre indre blødninger fordi blodtabet vedhovedskade alene sjældent bliver så stort.Skader i ansigt, kæbe eller hals som helt eller delvislukker luftvejene er livstruende. Skader på halsensblodårer kan hurtigt give livstruende blødninger. Mistænksamtidig alvorlig hovedskade ved stor ansigtskade.Nakke- og rygskade. Mistænk nakke/rygskade ved1. Sikre skadestedetTag gul sikkerhedsvest på. Udsæt ikke dig selveller andre for unødig fare. Sæt advarselstrekantop, i god afstand fra skadestedet. Sætadvarselsblink på din egen bil. Påse at ingenryger på skadestedet. Flyt ikke den/de tilskadekomnehvis ikke det er absolut nødvendigtaht. sikkerheden, eller for at holde varmen. Fåoversigt og meld tilbage så hurtigt som muligt.Hold forbindelsen på telefonen - læg ikke på.Ambulancen er på vej. Jeg vil hjælpe dig indtilden ankommer.2. Nedsat bevidsthed eller vejrtrækningsproblemSørg for at patienten trækker vejret frit. Løsnestramt tøj. Lad pt. sidde oprejst eller selv findeen god stilling. Forsøg at berolige.Hvis pt. ikke kan sidde oprejst:Læg pt. på siden. Bøj hovedet forsigtigt tilbageog løft hagen frem. (Børn under 1 år: Holdhovedet i neutral stilling og løft hagen frem).Vær opmærksom på om pt. fortsætter med attrække vejret.Hvis pt. holder op med at trække vejret:Start HLR-instruktion fra 01/02 Bevidstløsvoksen/barn.3. Stands stor blødningved at trykke hårdt mod såret med et renttøjstykke til blødningen stopper. (som 2. valgmå bruges tourniquet). Hold, om muligt, denblødende kropsdel højt.4. Forebyg blødningsshockHvis vågen og ikke fastklemt: Læg pt. forsigtigned på siden, helst på et tæppe/anden isolation.5. Hold pt. varm.Dæk til med tæpper over og under. Giv ly forvejr og vind.6. Undgå forværring af mulig nakkeskadeSpecielt vigtigt hos bevidstløse og ved nakkesmerterog/eller lammelser: Støt hovedetsådan at det hele tiden holdes stabilt i forholdtil kroppen.Hvis pt. skal flyttes: Hold hovedet helt stabilt iforhold til kroppen uden at bevæge nakken, ogsørg for frie luftveje og at pt. fortsætter med attrække vejret hele tiden.7. Undgå forurening i sår.Dæk sår til med rene tøjstykker eller bandage.8. Giv ikke pt. noget at drikke eller spise.9. Lad ikke pt. være uden opsyn.Giv trøst og opmuntring. Meld straks tilbageved forværring.10. Se 31 Sår-brud-: ”Om Sår-brud-småskader”11. Afrevet legemsdel: Se nedenfor i ”Om ulykker”.samtidig hovedskade, specielt hvis pt. er bevidstløsog ikke kan angive lammelser, sensibilitetstab ellersmerter i nakken/ryggen. Respirationsmusklerne kanlammes helt eller delvis ved nakkebrud. Lammelser i detautonome nervesystem kan give lavt blodtryk (neurogencirkulationssvigt). Tværsnitslæsioner kan forværres vedukyndig behandling og unødig flytning af pt. Hvis pt. skalflyttes, skal hovedet holdes helt stabilt, i neutral positionforhold til kroppen. Brug stiv halskrave og spine-boardhvis tilgængelig.Skader i brystkassen kan være livstruende hvis lunger,hjerte eller store blodkar rammes. Slådanne skader harderfor høj prioritet fordi tilstanden hurtigt kan forværres.Vejrtrækningsproblem og høj respirationsfrekvens eralvorlige symptomer.Abdominale skader. Så vel stumpe traumer som penetrerendeskader kan give store blødninger til kroppenshulrum fra de indre organer. Mavesmerter kan givemistanke om sådan blødning, men det kan tage nogettid fra skaden sker til pt. får cirkulationssvigt.På skadestedetGiv dig til kende, tag markeringsveste på. Tagledelsen af det medicinske arbejde. Hvis detikke allerede er gjort: Sikre skadestedet, opsætadvarselstrekant(er).Prioriter: 1) frie luftveje på alle tilskadekomne.2) oversigt og organisering. 3) videre patientarbejde.Meld tilbage om evt. sikkerhedsrisiko ogantal tilskadekomne så snart du har oversigt. GivIlt på maske, 10-15 l/min. Undgå nedkøling, holdpt. varm. Giv smertestillende og kvalmestillendemedicin iv i tilstrækkelige doser. Undgå forværringaf nakke/rygmarvsskade. Hvis mulig, grovreponerog stabiliser dislocerede ekstremitetsfrakturer.Bevidstløse ptt.Sørg for frie luftveje, under hensyntagen til inlinestabiliseringaf nakke/ryg. Vurder om pt. skal flytteseller lægges i sideleje. Kontroller vejrtrækningregelmæssigt. Bliv hos pt. Overvåg omhyggeligt.Hvis respiratonsstop: Start HLR.Faldende bevidstheder kritisk og kan tyde på:1) faldende iltning, 2) faldende BT (indre blødning,trykpneumothorax), 3) øgende intra-kranielt tryk.Vurder bevidsthedsgrad løbende.VejrtrækningsproblemNoter respirationsfrekvens. Vågne ptt. medvejrtrækningsproblemer har det oftest bedst isiddende stilling. Giv ilt. Ved hurtig forværringog mistanke om trykpneumothorax: Stik en grovvenekanyle i 2. Intercostalrum midt-claciculært.Stik om nødvendig flere gange.Stor blødningKomprimer blødningsstedet. Brug trykbandage(eller tourniquet som 2. valg). Blødning fra dybe sårstoppes ved at pakke kompresser ned i såret førtrykbandage lægges udenpå. Læg pt. i sideleje.Vurder: 1) Hurtigst mulig transport hvis kort transporttid,eller 2) Start af volumenterapi før transport.Volumterapi ved blødningsshockUnødvendig øgning af BT kan øge blødningen.Hvis kort afstand til sygehus: Prioriter hurtig transportmed kvalificeret følge. Hvis volumenterapi ernødvendig: Læg hurtigt to grove venekanyler ind istore vener (f.eks. i albuen). Voksne: Start med250-500 ml varm Ringer® / NaCl (helst medovertryk). Vurder effekt på bevidsthed, kapillærfylningog BT. Børn: Start med 10-20 ml/kgvarm Ringer®/NaCl. Vurder effekt. Gentages omnødvendig x 3.Afrevet legemsdel: Se råd i ”Om ulykker” her påsiden.Bækkenbrud og lårbensbrud kan give store indre blødningerog cirkulationssvigt. Tidlig brudstabilisering er vigtig.Knusning eller penetrerende skader i skalpen, hals,bryst, abdomen og lår kan give stor indre eller ydreblødninger som ikke altid er til at stoppe, selv ved direktetryk mod såret. Hurtig kirurgisk behandling kan værelivreddende.Afrivning af legemsdel. Tryk hårdt mod stedet sombløder, torniquet kan anvendes som 2. valg. Den afrevnelegemsdel kan lægges i en ren plastikpose, helst medvåde sterile saltvandskompresser omkring. Nedkølinganbefales normalt ikke. Konferer evt. med plastikkirurgved lang transporttid.Mindre skader. Armbrud, benbrud nedenfor knæene,lårhalsbrud og sår hvor blødningen er stoppet giversjældent akutte komplikationer hvis det er eneste skade.(Se 31 Sår, knoglebrud - småskader)BLØDNINGSSHOCK: Se tips til sundhedpersonale.
34 UrinvejekriterierA.34.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. A.34.02Feber over 38,5 °C, har stærke smerter og virkermedtaget og slap.RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælper3 ressponsA - AkutB - HasterB.34.01 Stærke og turevise smerter i ryggen eller lænden. B.34.02 Problemer med at lade vandet - og stærke smerter i 3.4 nederste del af maven.B.34.03 Stadig stærkere smerter i pungen. Alment OK, ikke 5 medtagetB.34.04 Stadig stærkere smerter i lysken. 6 C.34.01 Nyretransplanteret pt. som får feber og smerter eller lille 6 urinproduktion.C.34.02 Usædvanlig hyppig vandladning. D - Liggende transportC - PlanlagteIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!E - Alm.E.34.01 Svie ved vandladningen og feber over 38,5 °C. Alment OK, ikke medtagetE.34.02 Svie eller smerter ved vandladningen. 3.4.8 E.34.03 Pus (materie) fra penis. 3.4.8 E.34.04 Blod i urinen. Alment upåvirket 8 E.34.05 Problemer med at lade vandet. Svage/moderate smerter. 8 E.34.06 Hævelse eller knude i pungen eller lysken uden smerter. 8 E.34.07 Sår på eller ved kønsorganerne. 8 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
34TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelHvornår begyndte det ? Lige slemt hele tideneller gradvis blevet værre?Tager pt. fast medicin ? Hvilke?Har pt. andre sygdommer eller klager? Hvilke?Har pt. haft lignende klager tidligere?Hva skyldtes klagerne da?Er pt. utilpas ? Kvalm? Kastet op? Hvorlænge?Har pt. feber? Hvor længe? Hvor høj? Hvordaner den målt?SmerterHvordan er smerterne ? Konstante ? Turevise?Murrende? Intense?Hvor sidder smerterne? Har smertene flyttetsig?Vil pt. helst ligge helt i ro, eller bevæge sig?Har pt. haft lignende smerter før?Hvad skyldtes smertene da?Kvinde i fertil alderKan hun være gravid? Hvornår var sidstemenstruation?Mistanke om kønssygdomUbeskyttet sex eller ukendt seksualpartner fornylig ?Om urinveje1. Stor skade. Se 33 Ulykker2. Undgå at drikke så længe smerteanfaldetvarer.Stærk smertestillende medicin er oftestnødvendig hvis dette skyldes nyresten.Forsøg at lade vandet gennem en si for atse om stenen kommer ud. Når stenen erude, kan det hjælpe at drikke rigelig for atforebygge nye anfald.3. Dette kan skyldes en infektion i urinvejeneForsøg at tage en urinprøve i et rent glas.Opbevar prøven i køleskab indtil den kanblive undersøgt.4. Drik rigeligt. Forsøg at tømme urinblærenhelt hver gang. Undgå at gå for længe medfuld blære.Antibiotikabehandling er ofte nødvendig.5. Blæren må ofte tømmes ved hjælp af etplastikrør (kateter) som skal lægges ind aflæge eller sygeplejerske.6. Smerter i pungen eller i lysken skal hurtigundersøges af læge. Hvis smerterne skyldesindeklemt brok eller torsion af testiklen,kan hurtig operation være nødvendig forat undgå varig skade. Spis eller drik ikkenoget foreløbig hvis operation skulle blivenødvendig.7. Vedvarende smertefuld erektion kanbehandles ved at køle penis med medkoldt vand, kold bruser eller isposer. Fysiskaktivitet som jogging og cykling kan ogsåhjælpe. Hvis tilstanden varer mere end 5timer, er medicinsk behandling nødvendigfor at undgå varig skade.8. Dette bør undersøges nærmere af dinegen læge.PyelonefritBørn, gravide og pt. med mistanke omurosepsis bør altid indlægges.StensmerterNSAID iv/im/supp., eller butylskopolamin(Buscopan ® ), evt. opioider og kvalmestillendeiv.Indlæggelse hvis anfaldet ikke kuperes medmedicin.Snarlig henvisning til urografi og/eller ultralyd.Stærke smerter i scrotumHvis tilstanden skyldes testistorsion, bør pt.opereres senest 6-7 timer efter smertedebut.Akut urinretentionIndlæggelse hvis problemet ikke løses medblærekateterisation.NyretransplanteredeNefrologisk specialafdeling bør kontaktes vedmistanke om transplantatsvigt, transplantatafstødningeller urinvejsinfektion.Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>Se 33 Ulykker.ALVORLIGHEDSGRADSygdomme i nyrer og urinveje er sjældent livstruendei starten. Mest akutte er store skader og alvorliginfektion med sepsis.Skader. Isolerede, store skader på urinvejene ersjældne. Ofte foreligger samtidige abdominalskaderog skader på bækkenet med fare for store indre blødninger.Mavesmerter kan give mistanke om sådanblødning, men det kan tage noget tid fra skaden skertil pt. får tegn på cirkulationssvigt.Urinvejsinfektion. Bakterier fra perineum kommerlet op i urinrøret og blæren og kan medføre nedreurinvejsinfektion (cystit). Symptomerne er svie vedvandladningen, hyppig vandladning, ofte stærk/stram lugt af urinen og af og til feber. Hvis bakteriernespreder sig op i urinlederne til nyrebækkenet, opstårnyrebækkenbetennelse (pyelonefrit) som giver smerterover nyreregionen og oftest høj feber og almensygdomsfølelse. Tilstanden kan udvikle sig til alvorligurosepsis.Sten i urinvejene. Nogle personer har tendens tilat danne sten (konkrementer) i urinvejene. Stenenekan sidde i nyrebækkenet, urinlederne, blæren elleri urinrøret og give øget tendens til urinvejsinfektion.Sådanne sten kan give akutte, intense smerteanfald,med typisk ”turevise smerter” hvor pt. ikke kan liggestille, men helst vil gå rundt. Smerten stråler ofte fraryggen og flanken ned imod lysken. Stenanfald erikke er farlige, men smerten er ofte så intens at hurtiglægehjelp med iv NSAID og stærk smertestillendemedicin er nødvendig. Små sten kommer ofte ud afsig selv, større må fjernes ved operation.Svie/smerter ved vandladningen (dysuri) kan skyldesurinvejsinfektion eller seksuelt overført infektionssygdomsom kræver antibiotikabehandling.Blod i urinen (hæmaturi) efter en skade bør vurderesaf læge med tanke på videre undersøgelser.Spontan blødning i urinen kan skyldes infektion,stendannelse eller tumor i urinvejene. Selv om detsjældent haster, skal blod i urinen derfor altid vurderesaf læge ved først kommende lejlighed.Vandladningsproblemer. Kronisk vandladningsbesværskyldes oftest forstørret prostata og børudredes. Akut urinretension er smertefuldt, og pt. skalofte kateteriseres.Hyppig vandladning (pollakisuri) er almindeligved urinvejsinfektion. Tilstanden kan også skyldesafløbsproblem, for eksempel forstørret prostata meden overfyldt blære.Unaturlig store urinmængder (polyuri) kan skyldessukker i urinen pga. sukkersyge (diabetes mellitus),eller nyopstået nyresygdom. Vurder om pt. erdehydreret.Akut nyresvigt. Oliguri (mindre urinmængde end500 ml/døgn) uden klar årssag, skyldes ofte ennyresygdom. Pt. kan utvikle ødemer og i værste faldfarlige elektrolytforstyrrelser.Smerter i pungen (scrotum) kan skyldes betændelsei bitestiklen (epididymit) eller testistorsion medafklemt blodforsyning til testiklen. Pt. bør undersøgesaf læge fordi operation er nødvendig inden 6-7 timerved testistorsion for at undgå varig skade af testiklen.Hævelse/knude i lysken. En blød, uøm, hævelsei lysken skyldes ofte et brok. Et brok er ufarligt medmindre tarmen kiler sig fast i brokket og blodforsyningenafklemmes. Da opstår smerter, og patientenmå opereres hurtigt, før der udvikles gangræn i dendel af tarmen som er indeklemt i brokket. Forstørredelymfeknuder i lysken er hårde og ømme hvis tilstandenskyldes en infektion. Store uømme lymfeknuder ilysken kan skyldes blodsygdom eller metastaser.Hævelse/knude i pungen. En række tilstande kangive hævelse eller knuder i pungen. Samtidig smertetyder på infektion i bitestiklen (epididymit), menlægeundersøgelse er altid nødvendig for at udelukkemalignitet.Sår på eller ved kønsorganerne. Mistænk altidkønssygdom ved sår på eller ved kønsorganerne.Pt. bør opfordres til at undgå sexuel kontakt indtiltilstanden er undersøgt af en læge.Betændelse under forhuden (balanit). Hos børnskyldes dette oftest for stram forhud og sekret-ophobning,hos voksne ofte sexuelt overført sygdom.Spansk krave (parafimose). Hvis forhuden ertrukket tilbage og danner en stram ring rundt om penishovedet,hindres blodet i at løbe tilbage. Forhudenog penishovedet hæver op og gør ondt. Pt. skal sesaf læge.Vedvarende smertefuld erektion (priapisme) kanskade svampelegemet og give impotens. Lokal afkølingkan forsøges, men hvis tilstanden varer mereend 5 timer, bør læge kontaktes.
35 Vold - mishandlingA - AkutB - HasterkriterierA.35.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. 4 A.35.02 Fortsat vågen, men er lige ved at besvime. 1.5 A.35.03 Kan næsten ikke at trække vejret. 5 A.35.04 Stik, skud eller anden stor skade. 1.3.5 A.35.05 Bleg og klam. 5.8 A.35.06 Stort blodtab og bløder endnu. 5 A.35.07 Nedsat kraft eller følelse i benene (mistanke om nakke/ 5 rygskade).A.35.08 Fare for alvorlig vold. Politi SKAL med - øvrige resourcer 1.6.7 StandbyA.35.09 Aggressiv person som truer med vold. Politi SKAL med - 1.6.7 øvrige resourcer evt. StandbyA.35.10 Mistanke om børnemishandling - “Battered child” 1.2 B.35.01 Har været bevidstløs, men er ved at vågne. 5 B.35.02 Mistanke om brud (i ansigt, skulder, arm, hånd, lårhals, 8 knæ, læg, ankel, fodblad).B.35.03 Blødning som er stoppet - eller som er mulig at stoppe. 8 RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsIngen kriterier i denne kategori i dette opslag!C - PlanlagteD - Liggende transportD.35.01Småskader (sår, snit, hudafskrabninger). Kan IKKEsidde. E.35.01 Småskader (sår, snit, hudafskrabninger). Kan sidde i 8 alm. personbilE.35.02 Voldsoffer uden skader. E - Alm.<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
35TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelSituationenBeskriv hvad der er sket! Hvordan opstodskaderne?Er der flere som er skadet? Hvor mange?Er der brugt kniv, skydevåben eller andet farligtredskab?Hvem er tilstede hos den tilskadekomne nu?Er voldsudøveren fortsat tilstede?Er der drukket alkohol eller brugt andre rusmidler?Er politiet varslet?Ønsker du eller den som er skadet at vi varslerpolitiet?PatientenBevidstløs? Hvor længe?Bløder patienten? Hvorfra?Andre skader end dem du har beskrevet?Kan pt. bevæge arme og ben?Har pt. smerter i nakken?Hvor har pt. mest ondt?Tager pt. fast medicin ? Hvilke?1. SikkerhedUdsæt ikke dig selv eller andre for unødvendigfare fra voldsudøveren. Hvis nødvendig,træk dig tilbage og kom i sikkerhed.Hvis muligt, få pt. i sikkerhed. Lad ikke pt.være alene uden opsyn. Forsøg at beroligeog trøste. Hvis muligt, skal du sikre at åstedeter mest mulig urørt. Pas på evt beviser.2. Seksuel voldDen tilskadekomne bør hurtigst muligt kommetil undersøgelse og behandling. Offeretskal ikke skifte tøj, bade eller vaske hænderfør undersøgelsen af hensyn til evt. beviser.Tag det tøj med som offeret evt. har taget af(undertøj, iturevne eller tilsmudset tøj). Tagrent tøj med til brug efter undersøgelsen.3. Stikskade/skudskadeRør ikke ved våbnet.Forsøg ikke at tage kniv/stikvåben ud somfortsat sidder i såret, fordi dette kan øgeblødningen.4. Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn5. Se 33 Ulykker.6. Se 27 Psykiatri.7. Se 29 Alkohol - forgiftning - overdosis.8. Se 33 Sår, knoglebrud - småskader.Tænk på din egen sikkerhed først. Gå ikke indi et potentielt farligt område før det er clearetaf politi.Forsøg at få oversigt og meld straks tilbage,også om evt. fortsat sikkerhedsrisiko.BevidstløsSørg for frie luftveje. Før hovedet tilbage tilnormal stilling og løft underkæben frem.Hvis normal vejrtrækning, sørg for fortsatfrie luftveje. Bliv hos pt. Hvis pt. ikke trækkervejret, tilbyd instruktion i HLR.(Se 01/02 Bevidstløs voksen/barn)Giv ilt - hvis tilgængelig.Undgå stabilt sideleje hvis pt. kan have ennakke/rygskade.Andet vigtigtStikvåben i såret: Tag ikke stikvåben som sidderi såret ud, pga. fare for øget blødning.Tag vare på eventuelle beviser. Sikre åstedetmest mulig urørt til politiet.Seksuelle overgreb: Tilbyd pt. hurtig undersøgelseog behandling. Af hensyn tilbeviser bør offeret ikke skifte tøj, bade ellervaske hænderne før undersøgelsen. Tøj somofferet har taget af (undertøj, iturevet- ellertilsmudset tøj) tages med. Lad pt. få rent tøjmed sig til brug efter undersøgelsen.Tips givet andet sted i <strong>Indeks</strong>Se 31 Sår, knoglebrud - småskader.Se 33 Ulykker.Om vold - mishandlingVURDERING AF ALVORLIGHEDSGRADVurder alvorlighedsgrad ud fra oplysninger om flg.1. Energi i skadeøjeblikket (skudskade, slag medtung genstand, fald fra højde etc.)2. Skadesmekanisme (fald, slag, snit, stik, hug,skud etc.)3. Skadet kropsdel (hoved, hals, bryst, abdomen,lår)4. Alvorlig forgiftning eller rus som gør diagnostikog behandling vanskelig.5. Samtidig akut sygdom (hjertesygdom,diabetes, epilepsi, etc.)ALVORLIGE SKADERPenetrerende skader (stik, dybe snitsår, skud etc.)i hals, bryst, abdomen og lår kan give store og ukontrolleredeindre eller ydre blødning.Hoved- og ansigtsskade. Lige efter at pt. er påførten hovedskade, kan det være vanskeligt at skelnemellem en hjernerystelse (kortvarig bevidsthedstabefterfulgt af gradvis opvågning, oftest med amnesifor det som er sket) og en mere alvorlig skade,specielt hvis offeret også er alkohol/stof påvirket. Bevidsthedsnivaueter den vigtigste kliniske parmetertil at følge udviklingen. Følgende symptomer og tegntyder ofte på alvorlig skade:• Bevidstløs i mere end 5 min.• Faldende bevidsthed efter forbigående opvågning• Kramper efter hovedskade• Lammelse (nedsat bevægelighed i armeeller ben)Skade i ansigt, kæbe eller hals som blokkererpatientens luftveje er livstruende. Ved ansigtsskaderkan der samtidig være en alvorlig hovedskade. Stikog sårskader på halsens blodårer kan give livstruendeblødninger.Skade i brystkassen kan være livstruende hvislunger, hjerte eller store blodkar rammes. Sådanneskader har derfor høj prioritet fordi tilstanden hurtigkan forværres.Abdominalskader. Såvel stumpe traumer sompenetrerende skader kan give stor blødning fra indreorganer. Mavesmerter kan give mistanke om sådanblødning, men det kan tage noget tid fra skaden skertil pt. får tegn på cirkulationssvigt.SEKSUELLE OVERGREB OG VOLDTÆGTpåfører offeret alvorlige psykiske skader i tillæg til defysiske. Udvis stor omsorg og imødekommenhed.Hurtig undersøgelse og behandling er ønskelig. Deter viktig at offeret ikke bader, vasker sig eller skiftertøj før evt. lægeundersøgelse af hensyn til sikringaf beviser. Tag hensyn til offerets egne ønsker ogbehov. Kontakt straks evt. specialiseret voldtægtsafd.Diskuter politianmeldelse med offeret. Vold ogincest med mindreårige er børnemishandling og skalmeldes til børneværnet.MISHANDLING OG INCESTVed enhver mistanke om mishandling eller incest,meddeles dette til AMK-lægen/vagtlægen. Lægenskal iværksætte sygebesøg, eller på anden mådefinde ud af om det drejer sig om mishandling ellerincest. Sundhedsvæsenet har meldepligt til børneværnetved børnemishandling af mindreårige efternærmere regler.OMSORG EFTER VOLD OG OVERGREBMennesker som har været udsat for umotiveret vold,har ofte stærke psykiske krisereaktioner. Selv om defysiske skader ikke er alvorlige, har patienten behovfor omsorg og imødekommenhed. Tilskadekomnemå ikke overlades til sig selv i hjælpeløs tilstand.Hastegraden kan derfor blive højere end den medicinsketilstand alene tilsiger.ALKOHOL OG NARKOTIKABrug af vold sker ofte under påvirkning af alkohol ellernarkotika. Både gerningsmand og offer kan værepåvirkede, og det kan i disse situationer ofte væresvært at få sikre oplysninger om hvad der er sket ogom selve skaderne.VARSLING AF POLITIVed vold eller mistanke/trussel om vold, brug afvåben, kniv etc. eller aggressiv adfærd skal politietaltid varsles for at• sikre stedet før sundhedspersonale går ind iområdet.• forhindre at pt. eller andre skades eller trues.• forhindre en (ny) alvorlig forbrydelseHvis det er muligt, få offerets samtykke på forhånd.Hvis offeret ikke kan spørges, må man gøre opmed sig selv om det er i offerets interesse at politietvarsles.
36 Øre - næse - halskriterierRÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsNoget galt i halsen: Se 03 Fremmedlegeme iluftvejeneVejrtrækningsproblemer: Se 28 vejrtræk. prob.A - AkutB - HasterA.36.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. A.36.02 Kan næsten ikke synke og har vejrtrækningsproblemer 1.12 og feber over 38,5 °C.A.36.03 Bløder meget efter operation i halsen. 10 A.36.04 Barn som hoster hele tiden, og virker slapt og medtaget. 1.2.4. 10.12A.36.05 Meget ondt i halsen, virker slap og medtaget. 4.5.13 A.36.06 Bleg og klam og bløder meget fra næsen eller halsen. 6.10 B.36.01 Fået noget i halsen, men kan trække vejret. 11 B.36.02 Stor næseblødning som har varet i mere end 20 min. 5.6 B.36.03 Bløder efter operation i halsen, men blødningen er 10 aftaget.C - PlanlagteC.36.01 Pludselig svimmel og utilpas uden klar årsag. 5 C.36.02 Pludselig nedsat hørelse og svimmel uden klar årsag. 5 D - Liggende transportE - Alm.Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!E.36.01 Mistanke om brækket næse. I øvrigt alment OK, ikke 5 medtagetE.36.02 Har fået noget ind i øregangen, som sidder fast. Har 7 tiltagende smerter.E.36.03 Smerter over kind, pande eller øjne. Bliver værre når 1.3.4 patienten bøjer overkroppen fremover.E.36.04 Snue, ondt i halsen eller hoste, men virker ikke medtaget.1.4 E.36.05 Øresmerter. 1.3.4 E.36.06 Pus fra øret. Har haft øresmerter. 1.4 E.36.07 Har fået noget ind i øregangen, som sidder fast. Ingen 7 smerter.E.36.08 Har fået noget op i næsen som sidder fast. 8 E.36.09 Næseblødning som har varet i mindre end 20 min. 6 E.36.10 Plaget af svimmelhedsanfald. E.36.11 Tandpine. 1.9 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
36TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelHvor længe har pt. været syg?Spiser og drikker pt. ?(Spædbarn: Bryst eller flaske?).Allerede været i kontakt med læge om dette?Fået medicin ?Har pt. andre sygdomme fra tidl.?Tager pt. fast medicin ? Hvilke?Synkeproblem eller hosteTør hoste? Kommer der meget slim op ?Farven på slimet: blank/hvidt, grønt/gult ellerbrunt?Har pt. også vejrtrækningsproblemer ?Vil pt. helst sidde op for at få luft?FeberHvor høj? Varet længe? Hvordan er den målt?Taget febernedsættende medicin? Faldt feberen?Blev pt. bedre?Udslæt? Hvordan ser udslættet ud?Om øre - næse - hals1. Lad pt. sidde eller ligge med overkroppenhøjt. Dette reducerer hævelsen islimhinderne og kan hjælpe noget.2. Hvis mistanke om falsk strubehoste -pseudocroupTag barnet hen til telefonen så jeg kan hørehvordan det trækker vejret eller hoster.Skab ro omkring barnet. Lad barnet siddeeller hold det ind mod din skulder. Ladbarnet trække vejret i kølig og fugtig luftf.eks. fra et åbent vindue eller foran en koldbruser på badeværelset. Tag evt. barnetmed udenfor, men lad det ikke fryse.3. Giv næsedråber hvis pt. ikke allerede harfået dette, men ikke i mere end en uge.4. Du kan give smertestillende og febernedsættendemedicin, f.eks. paracetamol(Paracet ® , Pinex ® , Panodil ® ). Følg doseringenpå pakken.5. Pt. bør vurderes af læge. evt. ved at kontaktevagtlægen.6. Næseblødning: Sid oprejst. Klem overnæsen og hold i 20 minutter. Skyl mundenmed koldt vand. Puds ikke næsen. Synkikke blodet.7. Fremmedlegeme i øregangenEt synligt fremmedlegeme som er let at fåfat i, kan du forsøge at trække forsigtigt udmed en pincet. Hvis det ikke lykkes, må pt.ses af en læge.8. Fremmedlegeme i næsenBed pt. om at pudse næsen kraftigt ellernyse.Hvis det ikke lykkes, må pt. ses af en læge.9. TandpineParacetamol sammen med NSAID kanhjælpe noget. Følg doseringen som står påpakken. Ved manglende bedring skal pt.ses af tandlæge10. Blødning efter operation i halsenLad pt. sidde. Køl ydersiden af halsen nedmed en ispose eller et håndklæde dyppet ikoldt vand og lad pt. sutte på isklumper.11. Se 15 Feber.12. Se 03 Fremmedlegeme i luftvejene.13. Se 28 Vejrtrækningsproblemer.14. Se 30 Sygt barn.Mistanke om epiglotitSkab ro omkring pt. Giv ilt 10-15 l/min. påmaske.Undgå uro, angst og hysteri som let forværrertilstanden. undersøg ikke svælget for atverificere præhospitalt. Vurder antibiotika iv.evt. i samråd med sygehuset hvis transporttil sygehuset er >1 time. Start hurtigst muligtransport med kvalificeret følge. Pt. bør siddeop. Børn kan holdes op mod skulderen. Hvisrespirationsstop: Giv assisteret ventilation medlommemaske, maske eller evt. mund-til-mund.Mistanke om akut laryngitSteroid iv/im evt. tabletter. Hvis kritisk: Adrenalininhalation: 1 mL 1 mg/ml i 1-2 mL NaCl.Obs. fare for rebound effekt efter 0,5 - 1 time.Derfor nødvendig med kvalificeret følge tilsygehus.Halsblødning som ikke stopperPres evt. en peang dyppet i lokalbedøvelsemed adrenalin mod det blødende sted i halsen.VURDERING AF FEBERSe 15: Feber:Tekst ”Om feber” og ”Hvornår er feber farligt?”.ØREØresmerter skyldes oftest betændelse i mellemøret (otitismedia) i forbindelse med forkølelse. Smerterne kan væreintense, men tilstanden er almindeligvis ufarlig. Behandlingener smertestillende og febernedsættende medicinog næse-dråper som kan åbne mellemørets forbindelse tilsvælget. Værdien af antibiotika er omdiskuteret. Betændelsei øregangen (otitis externa) er en almindelig årsag tilsmerter i øret hos voksne.Blod eller pus fra øret skyldes oftest en mellemørebetændelsehvor der er gået hul på trommehinden.Dette er ufarligt og kan kontrolleres ved lejlighed, mensvedvarende smerter bør vurderes af læge. Efter ethovedtraume kan blod eller klar væske fra øret være tegnpå basisfractur.Svimmelhedsanfald. Virusinfektion i det indre øre (labyrintit)og forhøjet tryk i det indre øre (Morbus Menière)kan give anfald af svimmelhed, øresus og nedsat hørelse.Andre almindelige årsager til akut svimmelhed er hyperventilationsyndrom(se 27 Psykiatri), slitageforandring inakken, synsforstyrrelser og små slagtilfælde ”TCI-anfald”(se 26 Nedsat bevidsthed).Øresus (tinnitus) kan være meget generende, men er oftestufarligt. Varer det længe, kan det føre til depressioner.Fremmedlegeme i øre/næseHvis fremmedlegemet er synligt yderst i øregangen,kan man forsøge at få fat i det med en pincet. Ellersbør alm. lægfolk ikke benytte redskaber til at forsøge atfå fremmedlegemer i øregangen ud - man risikerer letat det skubbes endnu længere ind. Læge bør konsulteres.Fremmedlegeme i næsen kan forsøges fjernetved at pudse næsen kraftigt eller ved at fremprovokerenysen. Hvis dette ikke får fremmedlegemet ud, bør lægekonsulteres. Fremmedlegemer af biologisk materialei øregang og næse svulmer ofte op, gør ondt og kangive infektioner. De bør derfor fjernes indenfor kort tid afkompetent personale.NÆSEBihulebetændelse. Typisk er trykkende smerter somforværres ved fremoverbøjning. Smerterne skyldes inficeredebihuler og sidder i panden eller over øjnene ellerkinderne. Det er almindeligt med feber og blodtilblandetslim fra inficerede bihuler. Behandlingen er næsedråber,høj lejring af overkroppen og evt. antibiotika.Næseblødning: Se ”Råd til anmelder”.HALSEpiglotit er en livstruende, bakteriel betændelse istrubelåget, men er sjælden hos børn efter indføringenaf HIB-vaccination. Epiglotit forekommer fortsat hos uvaccineredeældre og indvandrere. Det betændte strubelåg(epiglottis) hæver op og lukker helt eller delvis indgangentil luftrøret (trachea). Dette giver en typisk hvæsendelyd når pt. kæmper for at trække vejret ind (inspiratoriskstridor). Pt. er ofte højfebril og medtaget og sidderforoverbøjet, med spytflåd fordi det er vanskeligt at synkeeget spyt. Akutbehandling: Se ”Tips til sundhedspersonalepå dette opslag.Falsk strubehoste - pseudocroup (akut laryngit) Almindeligvirusinfektion hos børn < 2 år. Typisk er gøendetør hoste (søløve-hoste) og hæshed lige efter sengetid.Almentilstanden er ofte relativt god, men barnet kan alligeveludvikle svære vejrtrækningsproblemer. Forsøg atlade barnet trække vejret i kold og fugtig luft. Sid foran etåbent vindue eller foran en kold bruser på badeværelset.Tag evt. barnet med ud, men lad det ikke fryse. (Se 28Vejrtrækningsproblemer).Blødning efter tonsillektomiPostoperativ blødning kan forekomme i optil ca. 2 ugerefter operation i halsen.Pharyngit/tonsilit skyldes oftest en virusinfektion og gårover af sig selv. Hvis mandlerne bliver stor og hævedeforeligger der en tonsillit. Mononukleose er en specielvirussygdom som giver store meget hævede tonsiller ogkan blive langvarig og alvorlig. Det er oftest vanskeligt vedhjælp af kliniske tegn alene at skelne mellem en virusinfektionog en bakteriel infektion med streptokok-bakterier.En hurtig-test hos vagtlægen kan afsløre streptokokker.Hvis pt. bliver medtaget, kan lægetilsyn og evt. antibiotikabehandlingblive nødvendig.Hoste er et symptom på irritation eller betændelse istruben (laryngit), luftrøret (trakeit) eller de nedre luftveje(bronkit, lungebetændelse, astma, fremmedlegeme).Almentilstand og grundlidelse afgør videre behandling ogom antibiotika er nødvendig. Hostesaft kan dæmpe hosten,men hvis der er meget slim der skal op, er dæmpingaf hosten ikke altid gunstig. Pt. bør drikke rigeligt. Varmedrikke kan lindre. Astmamedicin som åbner de små luftvejei bronkierne, kan hjælpe ved langvarig tør hoste.TÆNDERTandpine kan lindres midlertidigt med smertestillendemedicin eller NSAID præparater, men tandlæge børopsøges snarest.Tandskader Se 31 Sår, knoglebrud - småskader.
37 ØjeA - AkutB - HasterkriterierA.37.01 Reagerer ikke på tilråb og på at blive rusket. A.37.02 Pludselig synsforstyrrelse og er ved at besvime. 2 A.37.03 Stor åben skade i eller ved øjet. 1 A.37.04 Fået et slag mod øjet/hovedet. Fortsat vågen, men er 1 ved at besvime.A.37.05 Stor ætsningsskade i eller ved øjet. 4 A.37.06 Blålig misfarvning rundt om begge øjne efter en hovedskade- “Brille-hæmatom”. Nedsat bevidsthed B.37.01 Pludselig synstab på det ene øje. 2 B.37.02 Mindre ætsningsskade i eller ved øjet. 4.8 B.37.03 Blålig misfarvning rundt om begge øjne efter en hovedskade1.8 - “Brille-hæmatom”. Normal bevidsthedB.37.04 Fremmedlegeme som sidder fast i øjet. Større, penetrerende.5.8 RÅDAkutlæge medParamediciner medLægehelikopterAkutbil1. hjælperressponsC - PlanlagteC.37.01Stærke og vedvarende smerter i eller ved øjet, og følersig utilpas.6.7.8 Ingen kriterier i denne kategori i dette opslag!D - Liggende transportE - Alm.E.37.01 Stadig dårligere syn på et eller begge øjne de sidste par 7 dage.E.37.02 Rødt, smertefuldt og irriteret øje. 7 E.37.03 Sviende/smertefuldt udslæt rundt om det ene øje. 7 E.37.04 Stærke og vedvarende smerter i eller ved øjet, men 6.7.8 ellers OK.E.37.05 Fremmedlegeme som sidder fast i øjet. Mindre ikkepenetrerende.5.8 E.37.06 Rødt og irriteret øje, uden smerter. 8 E.37.07 Har været udsat for stærk sol. Har nu smerter i øjet/øjnene6.8 og nedsat syn.E.37.08 Har arbejdet med svejsning. Har nu smerter i øjet/øjnene 6.8 og nedsat syn.E.37.09 “Blåt øje”, uden andre symptomer. 8 <strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
37TILLÆGSSPØRGSMÅLråd til anmeldertips til sundhedspersonelRødt og irriteret øjeKan pt. se med øjet?Stærke smerter i tillæg til irritationen?Virker pt. medtaget? Kvalme? Kastet op?Kendt øjensygdom? Grøn stær?Nethindebetændelse?Flere i pt´s. omgivelser (børnehave, skole)som har haft dette?Været udsat for stærk sol og sne?Arbejdet med svejseudstyr? Brugt beskyttelsesbruller?Stenhugning? Vinkelsliber? Brugt beskyttelsesbrillerPludselig nedat synHvornår skete det? Hvor længe har det varet?Haft noget lignende tidligere? Hvad var det da?Er synet på øjet helt væk ?Hvor i synsfeltet er synet borte? Kun langskanterne? Midt i synsfeltet?Andre symptomer? Rødt øje? Smerter? Svimmel?Utilpas?Tager pt. øjendråber eller anden medicin dagligt?Hvilke?Andre kendte sygdomme?ØjenskadeBeskriv skaden.Kan pt. se med det skadede øje ?ÆtsningsskadeHvad slags kemikalium? Base eller syre?Er øjet skyllet? Hvor længe?Om øje1. Undgå forurening i såret. Dæk øjet til medet rent tøjstykke eller bandage. Giv ikke pt.noget at spise eller drikke. Se 33 Ulykker.2. Dette kan i værste fald være starten påapopleksi eller en akut øjensygdom ogbør straks vurderes af læge. Placer pt. i enbehagelig stilling, helst med overkroppengodt hævet. Find den medicin frem som pt.evt tager og lad ikke pt. være uden opsyn.3. Rødt og irriteret øje skyldes oftest en virusinfektionog går da over af sig selv. En øjekatarkan være smitsom i 1-2 uger, mendette er ikke anledning til sygemelding/sygefraværfraarbejde/skole/børnehave. Hvisdet bliver meget ubehageligt/irriterende, kanøjendråber eller øjesalve med antibiotikahjælpe. En læge skal da skrive en recept.4. Ætseskade: Skyl med rindende vand fra enhåndbruser eller fra hanen i mindst 30 min.før transport til læge eller sygehus. Hold øjetåbent under skylningen. Hvis muligt, fortsætskylningen under transporten.5. Forsøg forsigtigt at fjerne fremmedlegemetved at tørre det væk med fx. snippenaf et vådt tøjstykke, eller forsøg at skylledet væk med vand. Hvis fremmedlegemetsiddeer oppe under øjenlåget, skal dettevendes. Øje-fremmedlegeme som sidderløst, vil ofte samles i øjekrogen og let kunnefjernes herfra efter nogen tid.6. Du kan give smertestillende medicin,f.eks. paracetamol (Paracet ® , Pinex ® , Panodil® ). Følg doseringen på pakken.7. Dette kan skyldes en akut øjensygdom ogbør straks vurderes af en læge.8. Se ”Om øje” nedenfor.9. Se 29 Alkohol - forgiftning - overdosis.Mulig akut glaukomHvis lang transportid: Vurder at starte behandlingenpræhospitalt: Pilokarpin øjendråbersænker trykket og får pupillen til at trække sigsammen.Vurder også: Acetazolamid (Diamox®): 2 tbl.snarest. Timolol (Blocadren®) øjendråber.Smertestillende og kvalmestillende medicin iv/im.Stor øjenskadeKloramfenikol øjendråber straks.Steril tildækning.Penicillin iv.Liggende transport til øjenafd., på sygehus.ÆtsningssskadeSkyl med rindende vand i mindst 30 min. førvidere transport til sygehus.Hold øjet åbent under skylningen.Fortsæt skylningen under transporten, hvismuligt ved hjælp af en sprøjteflaske, speciallavetkontaktlinse eller et infusionsdrop.Lokalbedøvelse af øjetAnbefales kun undtagelsesvis fordi pt. let vilkunne skade øjet yderligere ved at gnide siguden at føle smerter eller ubehag. Ved brug aflokalbedøvelse skal øjet derfor dækkes godt til.RØDT ØJERødt øje uden andre symptomer. Pludseligrød misfarvning af dele af øjeæblet uden andresymptomer skyldes ofte et sprængt blodkar. Detteer ufarligt og går over af sig selv i løbet af et pardage.Rødt og irriteret øje. Øjenkatar (conjunctivit)skyldes infektioner med virus eller bakterier ellerallergi. Typisk er kløe eller en sviende fornemmelse,evt. følelse af at der er noget i øjet. Øjet kanvære klistret sammen. Det er vanskelig at skelneen virusinfektion fra en bakteriel infektion. Hvistilstanden er meget generende eller varer ved, kanden behandles med antibakterielle øjendråber ellersalve. En virusøjenkatar kan være smitsom i 1-2uger, men det er ingen holdepunkter for at manhindrer smitte ved at holde børn hjem fra børnehaveeller skole.Rødt og smertefuldt øje. Akut glaukom (”grønstær”) og akutte betændelsestilstande (iridocyklit)giver ofte stærke øjensmerter sammen med sløringaf synet. Akut glaukom ledsages ofte af hovedpineog kvalme. Begge tilstande kan true synet.”Noget i øjet”. Fremmedlegemer på hornhindenkan også give rødt og irriteret øje og evt. pus. Øjetkan være klistret sammen. Sandkorn og insekterkan almindeligvis let tørres væk med snippen af etvådt tøjstykke, eller de kan skylles væk med vand.Hvis fremmedlegemet sidder under øjenlåget,må dette vendes. Løstsiddende fremmedlegemesamles i øjenkrogen når der er gået lidt tid. Hvistvivl: spørg nøje ud om type af splinter - splinter frametal eller sten samt brug af vinkelsliper, smergeleller lignende værktøj. Metalsplinter sidder ofte sågodt fast at de skal skrabes væk af en læge.Svejseøjne og sneblindhed kan opstå når øjetpåvirkes af stærk ultraviolet stråling. Symptomenekan komme efter flere timer og begynder ofte medintens svie og tåreflåd, røde øjne evt. kramper iøjenlågene. Patienten kan miste synet i flere timer,i værste fald flere dage. Tilstanden er meget ubehagelig,men selvbegrænsende og ufarlig.AKUT SYNSNEDSÆTTELSEuden at øjet er rødt eller irriteret kan have flereforskellige årsager.Nethindeløsning opleves som om et rullegardintrækkes ned eller op foran øjet/synsfeltet.Betændelse i øjets arterier (arteritis temporalis)kræver hurtig behandling med medicin, steriod mv,for at redde synet.Blodpropper i øjets arterie kan medføre varigsynssvækkelse. Pludselig synsnedsættelse kanskyldes et lille slagtilfælde (TCI-anfald) og kanvære et forvarsel om et større slagtilfælde. Hurtighenvisning til specialist anbefales.ØJENSKADERStor åben skade i eller ved øjet skal dækkes tilmed bandage eller et rent tøjstykke, og patientenskal bringes til øjenlæge eller øjenafd på sygehus.Vær opmærksom på evt. samtidig alvorlig hovedskade.Brillehæmatom (blålig misfarvning rundt ombegge øjne efter en hovedskade) kan være tegnpå knoglebrud på kraniets underside (fractur ibasis cranii) og er alvorlig. Pt. skal altid indlæggeshurtigt.”Blåt øje” skyldes blodudtrædning i vævet omkringøjet efter slag mod øjeregionen. Dette er isig selv ikke farligt, men hvis synet er nedsat, børlæge konsulteres. Vær opmærksom på mishandlingsproblematikk.Se 35 Vold og mishandling.ÆTSNINGSSKADEÆtseskade kan ødelægge hornhinden (se 22Kemikalier - gasser). Langvarig skylning med vandi mindst 10 min. anbefales. Fortsæt helst skylningenmed vand fra en sprøjteflaske, en almindeligflaske, evt. et infusionsdrop eller en special lavetkontaktlinse, også under transporten til læge/sygehus.
<strong>Dansk</strong> <strong>Indeks</strong> for Akuthjælp - Version 1.2
Change language