Strategi for den danske indsats mod pirateri 2011-2014 (pdf)

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATSMOD PIRATERI 2011-2014

er mere stabilt, og regionen fik i sommeren2010 en ny demokratisk valgtregering. Puntland, som dækker dennordøstlige del af Somalia, herunderselve Hornet, er i nogen grad stabil,men det er fra Puntland, at en stor delaf pirateriet udgår. Andre regioner i Somaliabevæger sig i samme retning, mener ikke nået helt så langt. Det gælderbl.a. Galmudug. Situationen i Somaliaudvikler sig løbende og til dels uforudsigeligt.Der er ikke på nuværende tidspunktbeviser for et operativt samarbejde mellempiraterne og den militante sunniekstremistiskegruppe Al-Shabaab, deropererer i den sydlige og centrale del afSomalia, om end der er tegn på, at pirateri nogle tilfælde må betale ’beskyttelsespenge’i de områder, hvor beggegrupper er repræsenteret. Det skal dogfremhæves, at Al-Shabaab ikke er enentydig størrelse, og at betaling til enlokal gruppe, der kalder sig Al-Shabaab,ikke nødvendigvis er betaling til den delaf Al-Shabaab, der åbent bekender sigtil Al-Qaedas ideologi. Både piraterietog konflikten i det sydlige og centraleSomalia har en destabiliserende effektpå hele Afrikas Horn.Om end der blandt befolkningen iSomalia kan spores en betydelig modviljemod pirateriet, har fraværet af encentralmagt og sammenbruddet i lov ogorden, kombineret med stor fattigdom,ført til en stærk stigning i piraterivirksomhedenud for Somalias 1800 sømillange kystlinje. Siden 2009 har piraterietendog bredt sig langt ud i det ArabiskeHav og det Indiske Ocean. Denøgede pirataktivitet har i særlig gradstore personlige omkostninger for demennesker, der holdes som gidsler, ogderes pårørende. Også de personer, derudfører deres arbejde om bord på deskibe, som passerer området, er berørte.Trafikken i området sikrer forsyningertil Europa og til Afrika, herunder ogsånødhjælp, og har stor betydning forverdenshandlen. Pirateriet har derfor ide seneste år haft en betydelig negativindvirkning på den globale kommercielleskibsfart og samhandel, ikke mindstfor de afrikanske lande, der opleverfaldende handel og stigende varepriser.Pirateriet er en udfordring af globaltomfang. For en søfartsnation somDanmark, der står for ca. 10 pct. afden globale transport på verdenshavenemålt i værdi, er problemet mærkbart.SITUATIONENOG UDFORDRINGERNE5

Ikke alene fordi piraterne udgør enbetydelig trussel mod de mange søfolk,der sejler på danskflagede skibe, menogså fordi pirateriaktiviteterne anslås atkoste de danske rederier store summer,hvilket kan have negative konsekvenserfor både staten og forbrugerne.Pirateriet udgår primært fra områdernePuntland og Galmudug, der er epicenterfor planlægning, rekruttering og provianteringi forbindelse med pirateriet.Det er også herudfor, at de kapredeskibe samt de såkaldte piratmoderskibehovedsagligt ligger for anker.Piraterne har vist sig i stand til hurtigtat omstille deres virksomhed i lysetaf den internationale indsats og hurtigtudnytte nye muligheder. Tidligereanvendte piraterne relativt små fartøjer,der satte visse begrænsninger på deresaktionsradius. Men med øget indtjeningog professionalisering har piraterneudviklet deres forretningsmetoder ogoperationsområde. Nogle piratgruppergør nu i højere grad brug af størrekaprede skibe som moderskibe, hvilketgiver mulighed for at operere mereeffektivt over langt større afstande, oguden at være begrænset af vejrforhold isamme grad som tidligere. Piratangreber således registreret så langt syd somMadagaskar og sågar i indisk territorialfarvand,hvilket betyder, at piraternesoperationsområde nu dækker et farvandsområde,der arealmæssigt er størreend Vesteuropa.Samtidig beholder piraterne i visse tilfældegidsler om bord på de fortsat operativemoderskibe, hvor de kan udgøreet skjold mod de internationale styrkersindgriben på det åbne hav. Piraterneafstår generelt fra grov vold mod gidslerne,der ses som en handelsvare. Doger der set eksempler på grovere voldsanvendelseog aggressiv adfærd, nårkapringerne ikke forløber som planlagtfra piraternes side. Siden 2009 er dersket en udvikling, hvor både løsesum ogforhandlingsperioden er forøget.Baggrunden for piraterivirksomhedener økonomisk vinding. Der vurderessåledes ikke at ligge politiske interessertil grund for piraterivirksomheden. Deter imidlertid vigtigt at gøre sig klart, atpiraterivirksomheden har udviklet sigtil en egentlig industri, hvori en rækkebagmænd og leverandører har stærkeinteresser. Løsepengene anvendes inærområdet, og lokale leverandørerog underleverandører inddrages i deøkonomiske interesser. Det er ligeledeserkendt, at hvidvask af løsepengenefinder sted gennem investeringer i6STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

Nairobi, Dubai, Europa og USA. Detbetyder, at stadig flere mennesker harøkonomiske interesser i piraterivirksomhedenog dermed ingen interesse i, atden ophører.SITUATIONENOG UDFORDRINGERNE7

STRATEGISKE OVERVEJELSERUdfordringerne er mange, og der erhverken hurtige eller enkle løsninger.Skal man pirateriet til livs, kræver det,at en lang række instrumenter bringesi anvendelse på både kort, mellemlangtog langt sigt. Denne strategi beskrivertiltag på kort- og mellemlangt sigt, somer målrettet bekæmpelse af piraterivirksomhed.En helhedsorienteret indsatsDet er regeringens overbevisning, at vikun ved en helhedsorienteret og bredspektretindsats kan gøre os forhåbningom at påvirke situationen i positivretning. Det er endvidere væsentligt atfremhæve, at en effektiv indsats kræveren styrket og koordineret internationalindsats.Denne strategi omfatter et bredt spektrumaf politiske, militære, praktiske,juridiske, økonomiske og kapacitetsopbygningsmæssigetiltag til imødegåelseaf pirateriet, bilateralt og multilateralt.Udviklingsmæssige tiltag i Somalia, somf.eks. forbedring af levevilkår, fremmeaf erhvervsmuligheder og andet, somogså er afgørende i relation til pirateribekæmpelse,er nærmere beskrevet i8STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

Somalia politikpapiret. De udviklingsmæssigetiltag og de øvrige tiltager nøje sammenhængende og gensidigtforstærkende. Ingen af dem kan ståalene.Målsætninger og omfangStrategien fokuserer på tre målsætninger:1) at bekæmpe pirateriet,2) at beskytte dansk og internationalskibsfart, og3) at opbygge kapaciteter i regionen,så de berørte lande selv kan håndterepirateri-udfordringen på længere sigt.Geografisk er indsatsen på det operativeniveau fokuseret på farvandet ud forAfrikas Horn og den nordvestlige del afDet Indiske Ocean samt lande i denneregion. Der sker også alvorlige piratangrebandre steder i verden, herunderud for Afrikas vestkyst. Denne strategifokuserer på Afrikas Horn og detIndiske Ocean, i lyset af at situationeni disse områder er eskaleret over deseneste år, hvor flere danske skibe harværet udsat for både kapringer og kapringsforsøg.Politisk set er den danske indsats rettetbredt mod relevante bilaterale og multilateraleaktører. Der vil således bliveredegjort for den fremadrettede indsats,både bilateralt og multilateralt og afsåvel politisk som operativ og finansielkarakter. Den danske indsats vil dermedblive sat ind i en international kontekstog ramme.Strategien dækker perioden frem til2014. Denne periode er sammenfaldendemed varigheden af relevante politiskeog finansielle rammer, herunderforsvarsforliget og den tværministerielleglobalramme, der vil finde anvendelse idenne sammenhæng.Regeringen forventer at afsætte 200mio. kr. i perioden frem til og med2014 til indsatserne på Afrikas Hornfra Globalrammen, hvoraf en del vil gåtil kapacitetsopbygningsindsatser medhenblik på en mere langsigtet bekæmpelseaf pirateriet. Hertil kommer deressourcer Forsvarsministeriet sætter aftil den militære indsats mod pirateri.STRATEGISKEOVERVEJELSER9

deltage i pirateribekæmpelse ud for Afrikaskyst med flådestyrker og fly. Ogsåi regi af FN’s Kontor for Narkotika ogKriminalitet (UNODC), FN’s søfartsorganisation(IMO), FN’s Udviklingsfond(UNDP) og FN’s Politiske Kontor forSomalia (UNPOS) fokuseres der påpirateriproblemet. Danmark har, frapirateriet kom i fokus, internationaltarbejdet i IMO på at fastholde detinternationale engagement vedrørendebekæmpelse af pirateri og væbnet overfaldmod skibe. Dette arbejde foregårnu både i FN og i IMO, som for 2011har valgt bekæmpelse af pirateri som etaf sine hovedindsatsområder.Herudover er der på anmodning fraFN’s Sikkerhedsråd oprettet en internationalkontaktgruppe for pirateri ud forSomalias kyst (Contact Group on Piracyoff the Coast of Somalia (CGPCS)).Kontaktgruppen varetager koordinationenaf det internationale samfundsindsats i fire undergrupper, der fokusererpå henholdsvis det operative ogkapacitetsopbyggende, de juridiskeudfordringer, industriens selvbeskyttelsesamt kommunikation. Danmark er formandfor den juridiske arbejdsgruppe.NATO spiller også en betydelig rolle ikraft af Operation Ocean Shield, dermed dansk medvirken, bekæmper piratertil søs. EU, koalitionshovedkvarteret iBahrain med bl.a. Task Force 151, samten lang række lande bidrager ligeledestil flådeindsatsen i området. Alle landemed flådestyrker i området deltageri den såkaldte SHADE-mekanisme(Shared Awareness and Deconfliction),som har til formål at sikre en fællestilgang til opgaven. De fleste aktører,herunder de nordiske, bidrager desudeni forskelligt omfang til den regionalekapacitetsopbygning.Hertil kommer regionale samarbejdsstrukturer,der i forskelligt omfangspiller en rolle i kampen mod pirateriet.Der er med ’Djibouti Code of Conduct’indledt et samarbejde mellem 17 lande iregionen med sigte på informationsdelingog kapacitetsopbygning i relation tilpirateri-bekæmpelse. IMO er ansvarligfor implementeringen af dette samarbejde.Der er endvidere via den såkaldteKampala-proces oprettet en somaliskkontaktgruppe for pirateribekæmpelseog en mekanisme til udvekslingaf information mellem maritimeDENINTERNATIONALE RAMME11

myndigheder i overgangsregeringen,Puntland og Somaliland, ligesom derunder dette samarbejde er etableret etsamarbejde mellem de tre enheder omudarbejdelsen af fælles love i relationtil pirateri. Endelig har også denøstafrikanske samarbejdsorganisation’IGAD’ udarbejdet en strategi forpirateribekæmpelse på land i Somalia,som udgør en del af en nylig udarbejdetregional pirateristrategi for ’ESA-IO’-regionen, der omfatter det østligeog sydlige Afrika samt regionen i detIndiske Ocean. Sidstnævnte støttesaf EU. IGADs partnerlande har hilstinitiativet velkommen, idet de samtidighar fremhævet behovet for koordineringmed andre aktører og eksisterendeindsatser. En kontinental tilgang i regiaf den Afrikanske Union (AU) vurderesat have længere udsigter.Danmark deltager allerede aktivt ide internationale bestræbelser på atbekæmpe pirateriet. Dette indebærer enaktiv dansk rolle i ’CGPCS’ samt støttetil en lang række tiltag, som foregår irammen af bl.a. FN, herunder særligtUNODC og IMO samt NATO. Derfokuseres også på styrkelse af regionaleog bilaterale samarbejder. Søfartsstyrelsendeltager på Danmarks vegne idet asiatiske initiativ til bekæmpelseaf pirateri, Regional CooperationAgreement on Combating Piracy andArmed Robbery against Ships in Asia(ReCAAP), der bl.a. omfatter kapacitetsopbygning.Danmark har endvidereindgået en bilateral samarbejdsaftalemed Indien, hvor også forebyggelsen afpirateri indgår. Der er behov for at arbejdefor en mere aktiv rolle fra staternei regionen med fokus på Tanzania og påde arabiske stater.Også fremadrettet vil Danmark på allerelevante niveauer og indsatsområderarbejde for at fremme en koordineret ogfokuseret international indsats.Overordnet vil Danmark arbejdefor:• at fremme international koordinationog fokus på pirateribekæmpelse,• at styrke og deltage i regionalt samarbejdeom pirateribekæmpelse,• at styrke bilateralt samarbejde ompirateribekæmpelse, herunder forat fremme en mere aktiv rolle frastaterne i regionen.12STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

BEKÆMPELSE AF PIRATERIETMål: Fremme den maritime sikkerhedog styrke den internationaleINDSATS mod pirateri ud for AfrikasHorn og i det Indiske OceanEt centralt element i bekæmpelse afpirateri er bestræbelserne på at påvirkebalancen mellem risiko og belønning,som i øjeblikket er i piraternes favør.Som situationen har udviklet sig, erpirateriet desværre en lukrativ branche,og konsekvenserne af at blive pågrebetog risikoen for efterfølgende atblive retsforfulgt er ikke høj nok til atafskrække potentielle pirater fra at vælgeden levevej. Der er derfor behov for atsætte ind både i relation til den direktebekæmpelse af piraterne maritimt ogi forhold til retsforfølgelsesaspektet,herunder også indsatsen mod de bagmænd,der tjener allermest på pirateriet.Den militære indsatsDer findes ingen endegyldige tal forantallet af piratangreb og kapringerud for Somalias kyst, men man kankonstatere, at pirateriet fortsat udgøren stor udfordring. Medens antallet afkapringer fra 2008-2010 har været svagtstigende, er der sket en markant stigningi antallet af angreb samtidigt med,at piraternes aktionsradius er udvidetmarkant. At stigningen i kapringer kunhar været svagt stigende til trods forpiraternes øgede aktivitet, må tilskrivesdet internationale samfunds indsats ogkoordination. Tidligere var piratangrebkoncentreret i Adenbugten, herunderden internationale transitkorridor, sompatruljeres af de internationale flådestyrker.Her er antallet af piratangrebimidlertid halveret. Det faldende antalkapringer i Adenbugten modsvares dogaf øget pirateri i Somalibassinet og iDet Arabiske Hav.Den internationale flådetilstedeværelsehar utvivlsomt haft en væsentlig betydning,blandt andet i kraft af et øgetantal afværgede angreb. Hertil kommer,at antallet af uskadeliggjorte piratfartøjermed piraterirelateret udstyr ombord, som koalitionsstyrkerne i områdethar opbragt, er steget markant.Internationale flådestyrker har været tilstede i farvandet ud for Afrikas Horn ien årrække. NATO, EU og den amerikanskledede maritime koalitionsstyrke,Combined Task Force 151, opererer iområdet sammen med nationale bidragfra lande som Indien, Kina, Rusland,Japan og Iran. Den internationale indsatskoordineres mellem flådestyrkerneog skibsbranchen på regelmæssigemøder i rammen af det såkaldteBEKÆMPELSEAF PIRATERIET13

Kort: ICC Commercial Crimes Services (CCS), Layout: INDIAShared Awareness and Deconfliction(SHADE) forum, der mødes i Bahrain.Den koordination, som sker i SHADE,er enestående, idet den sker på tværs afPIRAT-ANGREB FORSØG PÅ PIRAT-ANGREB (2010)operationer, organisationer og lande.Herudover koordinerer styrkechefernetil søs også indsatsen på det taktiskeniveau.I gennemsnit er der mellem 20 og 40flådefartøjer i det pirattruede farvand,som arealmæssigt nu er større endVesteuropa. Selvom den internationaleindsats har gjort en forskel og har forhindretmange kapringer, er det en vanskeligopgave at undsætte alle skibe i etså stort område med de ressourcer, derer til rådighed på nuværende tidspunkt.Dette understreger vigtigheden af etstyrket internationalt fokus og samarbejdeom bekæmpelse af pirateriet. Mendet internationale samfund må ogsåoverveje, om flere penge til flådeindsatser den bedste måde at anvende ressourcernepå, og om problemet måangribes med nye midler.Rammerne for den danske indsatsDanmark har siden 2008 – som en afde første nationer – deltaget aktivt ide internationale bestræbelser på at14STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

ekæmpe pirateri. I 2008 eskorteredeet dansk flådefartøj skibe fra FN’sVerdensfødevareprogram med nødhjælptil Somalia. I 2008 og 2009 deltogDanmark i pirateribekæmpelse i rammenaf den maritime koalitionsstyrke,Combined Task Force 150/151, ogsiden 2010 i NATO-regi, i Task Force508 under Operation Ocean Shield. I2011 bidrager Danmark i flere periodertil NATO’s Operation Ocean Shieldmed et skib, inkl. helikopter og maritimindsatsstyrke. Den danske deltagelse iNATO’s mission er baseret på FolketingsbeslutningB59 af 2009. Indsatsensker indenfor rammen af forsvarsforliget2010-2014, hvori bl.a. indgårmålsætningen om at bidrage til internationaleoperationer, herunder missionersom NATOs pirateriindsats ud forAfrikas Horn.En styrket dansk sø- og luftmilitærINDSATS frem til 2014Danmark skal fortsat være med i frontfor de internationale bestræbelser påpirateribekæmpelse, også militært.Regeringen vil derfor fortsætte medi perioder at tilbyde NATO et danskflådebidrag, inkl. helikopter og maritimindsatsenhed, i rammen af OperationOcean Shield. Flådebidraget vil kunneindsættes i op til seks måneder om året.Derudover vil regeringen styrke indsatsenmed indsættelse af et maritimtovervågningsfly, som er en kapacitet,der efterspørges i den internationaleindsats mod pirateri. Idet farvandet,hvor piraterne opererer, nu er blevet såstort, er der behov for overvågningsfly,der hurtigere og mere fleksibelt kanskabe et overblik, så koordination ogindsættelse af de enkelte flådebidragkan ske mere målrettet mod piraterneog deres aktiviteter. Danske overvågningsflyaf typen Challenger vil kunneindsættes uafhængigt af flådebidraget ikortere perioder og under hensyntagentil flyenes øvrige opgaveløsning.Ud over det danske flåde- og flybidragvurderes det vigtigt at styrke Danmarksdeltagelse i koordinationen af detinternationale samarbejde om pirateribekæmpelse,som foregår i de forskelligestabe i rammen af bl.a. NATOog koalitionshovedkvarteret i Bahrain.Regeringen vil derfor også udsende personeltil de forskellige relevante operativestabe og hovedkvarterer.BEKÆMPELSEAF PIRATERIET15

egrundelser for at tilbageholdte individerfrigives igen. Som ved andre typeraf kriminalitet er det afgørende, at derer de nødvendige beviser til at gennemføreen vellykket strafferetssag. Det ervurderingen, at der for mange af de, derfrigives, ikke er sådanne beviser.Den primære udfordring i relation tilretsforfølgning er ikke manglende domstole,men manglende fængselskapacitet.En række lande i regionen har anført, atde er parate til enten at øge omfangetaf retsforfølgning (Seychellerne) ellerpåbegynde retsforfølgning (Tanzania,Mauritius), men at de ikke ønsker, at dedømte somaliske pirater afsoner i deresfængsler.Retsforfølgning og afsoning hængersåledes tæt sammen. På grund af denbegrænsede fængselskapacitet i de landei regionen, der har vist sig villige til atretsforfølge somaliske pirater, forudsætterøget retsforfølgning, at dømtepirater kan afsone deres straf i andrelande.Der er i den juridiske arbejdsgruppeopnået enighed om de retlige ogpraktiske rammer for fangeoverførsler(”post trial transfers”), således at piraterkan retsforfølges i ét land og efterfølgendeoverføres til afsoning i FNbyggedefængsler i Somalia (Puntlandog Somaliland). Der udestår fortsat etstort arbejde med at sikre modellensgennemførelse i praksis, herunder ikkemindst at det internationale samfundyder støtte til opførelsen af fængsler ide to provinser. Danmark har alleredestøttet fængselsopbygning og vil også ifremtiden støtte yderligere udvidelseraf fængselskapaciteten i de to provinser(se under kapitel 7 vedr. kapacitetsopbygning).Strafafsoning i Somalilandog Puntland forudsætter selvsagtbetryggende menneskerettighedsbeskyttelse,hvilket vil blive sikret ved blandtandet uafhængig monitorering af fængslerne.Fra dansk side arbejdes der derudoverløbende på at indgå bilaterale aftalermed lande i regionen om overdragelseaf mistænkte somaliske pirater tilretsforfølgning dér. Danmarks overdragelsesaftalemed Kenya udløb i september2010, men Kenya har tilkendegivetfortsat at være parat til at modtagepirater til retsforfølgning på ad hoc basis.Derudover arbejder Danmark medSeychellerne om gennemførelsen af enlignende overdragelsesaftale.Som i alle andre straffesager forudsæt-20STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

ter retsforfølgning af pirater, at derforeligger tilstrækkelige beviser, ogmange mistænkte tilbageholdte må somnævnt frigives på grund af fraværetaf holdbare beviser. I den juridiskearbejdsgruppe har det været drøftet,om den manglende retsforfølgningogså kan skyldes huller i landenesnationale lovgivning, der indebærer, atpirateri eller forsøg på pirateri ikke erkriminaliseret. Danmark arbejder derforfor, at alle stater indfører tidssvarendepiraterilovgivning, der sikrer, at pirateri– herunder medvirken til og forsøg påpirateri – er strafbart efter national ret.I den juridiske arbejdsgruppe har detflere gange været foreslået at kriminalisereselve besiddelsen af piratrelateretudstyr. En sådan kriminaliseringvil indebære en række juridiske vanskeligheder,herunder at en stor del afdenne type af udstyr også anvendessom standardudstyr af f.eks. fiskere. Deter imidlertid et af de emner, der fortsatdiskuteres i arbejdsgruppen. Desudenvil besiddelse af piraterirelateret udstyr– selv om besiddelsen ikke i sig selv erstrafbar – i mange tilfælde allerede nukunne indgå som (a priori) bevis i enstraffesag om pirateri, herunder sagerom forsøg på pirateri.I Danmark er der hjemmel til atstraffe pirateri i straffelovens §183a,og straffelovens almindelige regler omforsøg og medvirken finder anvendelsefor handlinger, som er omfattet afdenne bestemmelse.Forsvarsministeriet nedsætter enarbejds-gruppe med deltagelse afJustitsministeriet og Udenrigsministeriet,som nærmere analyserer relevantnational lovgivning i relation til pirateribekæmpelsesoperationer.Dette arbejdeskal ses i sammenhæng med, at flerelande aktuelt vedtager specifikke lovbestemmelserom pirateri i deres nationaleretssystemer.Justitsministeriet har etableret enarbejdsgruppe med repræsentanterfra forsvaret, Rigspolitiet og anklagemyndigheden,som har fået til opgaveat udarbejde et sæt retningslinjer forde danske flådefartøjers håndtering afsager, der kan føre til retsforfølgningaf pirater i Danmark. Retningslinjerneer endnu under udarbejdelse, menforventes bl.a. at indeholde konkreteanvisninger på indsamling af beviser ogkommunikation mellem myndighedermed henblik på at sikre en hensigtsmæssiggennemførelse af en eventuelstraffesag om pirateri.BEKÆMPELSEAF PIRATERIET21

Arbejdsgruppen er desuden ved at undersøgebehovet og mulighederne for atudveksle oplysninger, herunder biometriskeog andre personhenførbare data,mellem forsvaret og politiet med henblikpå, at politiet kan videreformidle deindsamlede data til INTERPOL, somstår for den internationale koordinationaf retsforfølgning, herunder af deindivider og grupperinger, som finansiererpiraterne eller på anden måde stårbag dele af piraterivirksomheden ud forSomalia.Det er derudover en dansk prioritet atetablere de optimale juridiske rammerfor bekæmpelsen af bagmændene ogfinansieringen af pirateri, jf. kapitel 7nedenfor.Konkret vil Danmark:• i kraft af sit formandskab for denjuridiske arbejdsgruppe fortsatarbejde aktivt på at finde praktiskeløsninger på de juridiske udfordringer,som pirateribekæmpelseindebærer. Dette indebærer bl.a., atDanmark arbejder for;• at alle stater indfører tidssvarendepiraterilovgivning, der sikrer, atpirateri, herunder medvirken til ogforsøg på pirateri, er strafbart efternational ret.• at gennemførelsen af post trialtransfermodellen sikres.• fortsat arbejde på at indgå bilateraleoverdragelsesaftaler med landei regionen for at kunne overdragemistænkte somaliske pirater til retsforfølgningdér, og• udarbejde retningslinjer for samarbejdetmellem danske myndighederi sager, som kan føre til retsforfølgningaf pirater.22STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

BESKYTTELSE AF SKIBSFARTENMÅL: AT bidrage til beskyttelse afdansk og international skibsfartBeskyttelse af dansk og internationalskibsfartAdenbugten, Somalibassinet og detIndiske Ocean er et travlt befærdetfarvand. Det anslås således, at omkring10-15 danskflagede danske skibebefinder sig i det pirattruede farvandhver dag. En stor del af verdenshandlentransporteres gennem dette farvand.Angreb på den internationale – og danske– skibsfart er taget til, og transportigennem området er behæftet med storerisici. Det anslås, at der i gennemsniter kapret over 25 skibe, og at flere end600 personer holdes som gidsler afpiraterne med store personlige omkostningerfor gidslerne og deres pårørendetil følge.Problemets karakter og omfang understregerbehovet for beskyttelse afde skibe, som færdes i området. Detanslås, at 80 pct. af de angreb, der bliverafværget, er et resultat af rederiernesoverholdelse af de såkaldte Best ManagementPractices (BMP). Samspilletmellem skibenes brug af Best ManagementPractices og den militære indsatser derfor vigtig. Dette understreger betydningenaf samarbejde med rederierhvervetom at dæmme op for piraternesvirksomhed.Bevæbnede vagterUdviklingen i pirateriet har bl.a. afstedkommetet ønske om placering afdanske militære eller private vagter ombord på danske skibe, der sejler gennemAdenbugten og i det Indiske Ocean.Militære vagterSpørgsmål om anvendelse af militærevagter om bord på danske skibe harværet drøftet indgående efter ønskefra erhvervet. Kun i meget begrænsetomfang har bevæbnede danske militærevagter tidligere været indsat om bord pådanskflagede handelsskibe. Forsvaretforestod således bevogtning af eget materielunder transport af større mængderdansk militært udstyr til de danskestyrker i Afghanistan, hvor der vurderedesat være et ganske særligt beskyttelsesbehov.Herudover har indsatshold frainspektionsskibet THETIS i 2008 væretindsat som militære vagter om bordpå civile skibe, der sejlede forsyningertil Somalia for FN’s Verdensfødevareprogram.Indsættelsen skete som led iinspektionsskibets eskortering afBESKYTTELSEAF SKIBSFARTEN23

anchens egne anbefalinger hidtil udviststor tilbageholdenhed med hensyntil at tillade brug af civile vagter ombord på danske skibe. Denne indstillinghar først og fremmest været begrundeti en principiel tilbageholdenhed iforhold til at give civile vagter våbentilladelsetil selvforsvarsbrug, men ogsåen bekymring for, at brugen af bevæbnedecivile vagter ombord på danskeskibe vil kunne bidrage til en yderligereeskalering af de metoder, som piraterneanvender i forbindelse med kapring afskibe.Det udvidede operationsområde forpiraterne indebærer imidlertid, at det erblevet vanskeligere for de internationaleflådestyrker at koncentrere indsatseni de områder, hvor piratangreb typiskfinder sted. Fra branchens side er derderfor fremsat ønske om i særlige tilfældeat kunne gøre brug af bevæbnedecivile vagter til at beskytte besætning ogskib mod piratangreb.Regeringen har på den baggrund i samrådmed branchen besluttet at anlæggeen mere åben tilgang til brugen af civilebevæbnede vagter, således at der ikkelængere – som efter hidtidig praksis –stilles krav om, at der skal foreligge enkonkret og ekstraordinær trussel moddet pågældende skib. Rederierne harderfor nu mulighed for efter ansøgningat få våbentilladelse til brug afbevæbnede vagter om bord på danskeskibe, hvis det på baggrund af dengenerelle trusselsvurdering for områdetmå anses for påkrævet, og sagensoplysninger, herunder om efterlevelseaf Best Management Practices, i øvrigtikke taler imod. Der er ikke tale om enlangsigtet løsning på piratproblemet,men det har vist sig, at brugen af bevæbnedevagter aktuelt giver en effektivbeskyttelse mod piratangreb.For at tilgodese branchens behov mestmuligt arbejder regeringen løbende ogi tæt dialog med erhvervet på at gøreansøgningsprocessen så fleksibel ogubureaukratisk som muligt, samtidigmed at det fortsat påses, at der ikkeforeligger oplysninger om vagternespersonlige forhold, der gør det betænkeligtat udstede en våbentilladelse.Internationale retningslinjer foranvendelse af civile bevæbnedeVAGTERHvis brugen af bevæbnede civile vagterpå handelsskibe bliver mere udbredt,kan der være behov for at fastsætteBEKÆMPELSEAF PIRATERIET25

internationale retningslinjer for vagternesadfærd mv. Sådanne retningslinjervil bl.a. kunne medvirke til atundgå episoder, hvor bevæbnede vagterbidrager til en optrapning af situationenmed fare for besætning og skib til følge.Internationale retningslinjer vil muligvistillige kunne medvirke til at facilitereprocessen for civile vagtfirmaer medat indhente de fornødne tilladelser iudlandet.Regeringen vil derfor understøtte, at derinternationalt udarbejdes retningslinjerfor anvendelsen af civilt bevæbnedevagter. Dette arbejde er allerede indledtinternationalt.Konkret vil Danmark:• samarbejde med erhvervet arbejdefor at ansøgningsprocessen irelation til civile bevæbnede vagterbliver tilrettelagt så fleksibelt ommuligt.Danmark vil endvidere arbejde for:• at der internationalt udarbejdes retningslinjerfor anvendelse af civilebevæbnede vagter.Skibenes foranstaltninger til forebyggelseaf piratoverfaldMeget taler for, at en vigtig faktor for,om et skib bliver angrebet, er skibetsfysiske karakteristika, herunder bl.a.fribord og fart, kombineret med synliganvendelse af en række forholdsregler.I bestræbelserne på at øge beskyttelseaf skibsfarten er det derfor væsentligtat inddrage rederierne, der selv haret ansvar for skibenes sikkerhed vedanvendelse af forholdsregler til forebyggelseaf pirateri.FN’s søfartsorganisation, IMO, harudstedt vejledninger både til skibe,besætninger og medlemslandenes administrationer.Et i praksis meget vigtigtværktøj til forebyggelse af pirateri erBest Management Practices (BMP),som er udarbejdet af den internationaleskibsfartsindustri i samarbejde med bl.a.de internationale flådestyrker. BMP rettersig specifikt til skibe, som befindersig i farvandene ud for Somalia.BMP’en indeholder anbefalinger tilskibene om, hvordan piratoverfaldforebygges. Alle skibe anbefales atregistrere og rapportere deres sejladsgennem Adenbugten og Det IndiskeOcean til internationale kontaktpunkter(MSC-HOA og UKMTO) for at sikre,at flådestyrkerne har overblik over deskibe, som sejler i området, og derigennemkan koordinere indsatsen. Anbe-26STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

falingen om registrering/rapporteringaf sejladsen er den eneste objektive målbareforanstaltning i BMP’en. De øvrigetiltag afhænger af en risikovurderingfor det individuelle skib, hvori indgåren række forhold. Skibene er megetforskellige, og den risiko de er udsatfor afhænger derfor af det individuelleskibs karakteristika (f.eks. om det sejlerhurtigt eller langsomt, om det har højeller lav fribord). Derfor er de forebyggelsesforanstaltninger,der skal træffes,også forskellige.Danmark (Søfartsstyrelsen) udstedtei 2008 en bekendtgørelse, hvorefterhandelsskibe, hvis de sejler i områder,hvor der er risiko for pirateri, skal haveprocedurer og forholdsregler til forebyggelseaf pirateri. Heri indgår ogsåIMO’s anbefalinger, herunder BMP.Overholdelse af BMPForholdsreglerne i BMP (f.eks. pigtråd,ekstra udkig mv.) gør det vanskeligerefor piraterne at overfalde skibene.BMP er derfor central for at hindre ogforebygge piratoverfald. Det vurderesimidlertid, at der fortsat er et betydeligtantal af verdens skibe, der ikke følgeranbefalingerne i BMP.I et forsøg på at øge overholdelsen afBMP er de internationale flådestyrkerbegyndt at overvåge skibenes anvendelseaf BMP; dels de objektivt målbareelementer (registrering/rapporteringaf sejladsen), dels en vurdering af desynlige foranstaltninger for at forebyggepiratangreb (f.eks. pigtråd). Danmarkbakker op om og støtter dette initiativ.Fra januar 2011 modtager flagstaternemånedlige rapporter, der viser, hvilkeaf dets skibe, der vurderes ikke athave overholdt BMP. Det er herefterop til flagstaterne at træffe de foranstaltninger,de måtte finde relevante.Oversigter over samtlige skibe i heleverden, der vurderes ikke at have fulgtBMP, sendes endvidere til InternationalChamber of Shipping, der videredistribuererlisten til dets medlemmeraf rederiforeninger i hele verden – derer således tale om en slags ”name andshame” liste.I de (få) tilfælde, hvor danske skibeoptræder på listen over skibe, som deinternationale flådestyrker vurderer ikkehar fulgt BMP, kontakter de danskemyndigheder (Søfartsstyrelsen) rederietdirekte for at få en redegørelse. Medhenblik på at fastholde industrienseget ansvar for overholdelsen af BMP,sendes oplysningerne også tilDanmarks RederiforeningBEKÆMPELSEAF PIRATERIET27

og Rederiforeningen af 2010, så de kanfølge op i forhold til deres medlemmer.Regeringen vil undersøge behovet forat gøre den objektive målbare del afBMP, dvs. registrering/rapportering afskibenes sejlads, obligatorisk for danskeskibe.Problemet med den manglende overholdelseaf BMP vedrører dog i realitetensærligt udenlandske skibe. Deter således vigtigt, at der internationaltgøres mere for at sikre overholdelsen.Det er i den forbindelse vigtigt, at detsamtidigt sikres, at BMP bevarer sindynamiske karakter, hvor den blivertilpasset de erfaringer, som skibsfartsindustriendrager ved sejlads i området,og at der fortsat tages højde forskibenes individuelle karakteristika.Regeringen vil derfor internationalt arbejdefor, at det undersøges og drøftes,hvorvidt visse dele af BMP bør gøresobligatorisk internationalt.Konkret vil Danmark:• fortsætte sin aktive støtte til opfølgningaf skibenes overholdelse afBMP,• undersøge behovet for at gøre denobjektive målbare del af BMP,dvs. registrering/rapportering afskibenes sejlads, obligatorisk fordanske skibe.Danmark vil endvidere arbejde for:• at det i de relevante internationalefora (IMO eller Kontaktgruppensarbejdsgruppe om industriensselvbeskyttelse) undersøges ogdrøftes, hvorvidt visse dele af BMPbør gøres obligatorisk internationalt,• at IMO fastholder fokus på bekæmpelseaf pirateri gennem tidssvarendevejledninger.28STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

Kilde: Corbis/PolfotoKapacitetsopbygning er en langsigtetproces, der fordrer et langtidsengagement.Visse effekter kan opnås på kortsigt, men større effekter vil ofte værelængere tid om at slå igennem. Derforkræver denne tilgang også tålmodighed.Projekterne vil også være forbundetmed en vis risiko og løbende risikohåndteringvil derfor være vigtig. Forat opnå bæredygtighed og langsigtederesultater er det afgørende, at indsatsernetager udgangspunkt i lokale behovog ønsker for dermed at sikre lokaltejerskab, så indsatsen vil blive fortsat,når den danske og internationale støttepå et tidspunkt ophører.Kapacitetsopbygning kan være megetressourcekrævende, og Danmark kanikke løfte opgaverne alene. Et tætsamarbejde med øvrige donorer samtregionale og internationale organisationersom for eksempel FN, vil derforvære påkrævet. Det gælder ikke mindstinternt i Somalia, herunder Somalilandog Puntland, hvor FN har erfaring medimplementering af projekter under deganske svære forhold. Et samarbejdemed f.eks. FN vil øge dansk indflydelsei form af medbestemmelse over bredereprojekter og medvirke til risikospredning.30STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

turer på land. På nuværende tidspunktvil det ikke være muligt at opbygge ennational somalisk kystvagt i fraværet afen funktionel centralregering. I blandtandet Somaliland findes der dog begrænsedekapaciteter inden for kystvagtsområdet,som på sigt vil kunne styrkes.Der er tale om en langsigtet indsats, derkræver betydelige ressourcer og ikke vilkunne løftes af Danmark alene.Pirateriet er dog - selv om det udgår fraSomalia - i høj grad også et regionalt oginternationalt problem. De omkringliggendelande påvirkes af problemet,idet deres territorialfarvande i stigendegrad indgår i piraternes operationsområde,og det har store konsekvenser forden internationale skibsfart og samhandleni området. Indsejlingen tilMombasa havn er så udsat, at flererederier undlader at anvende havnen.Løsninger på pirateriet må derfor ogsåsøges uden for Somalias grænser. Detgælder ikke mindst i forhold til opbygningenaf maritime kapaciteter.Det internationale samfunds støtte tilkapacitetsopbygning koordineres i arbejdsgruppe1 under den internationalekontaktgruppe for pirateri. Der er imidlertidikke en egentlig samlet strategifor kystvagtsopbygning og heller ikkeen sammenhængende ramme for debestræbelser, der gøres. FN har pt. kunbegrænset kapacitet på det maritimeområde, og den Afrikanske Union hartraditionelt ikke prioriteret maritimsikkerhed. Indsatsen indenfor maritimkapacitetsopbygning må derfor på kortsigt rette sig direkte mod landene iregionen på det bilaterale niveau, samtdet igangværende regionale samarbejde.Samtidig bør der arbejdes for at skabeen mere sammenhængende internationalramme for indsatsen.Danmark har gennem Afrikaprogrammet for Fred siden 2004 støttet opbygningen afregional kapacitet til konflikthåndtering og forebyggelse. Indsatsen, som bl.a. haromfattet den Afrikanske Union, IGAD og EASF, har ikke direkte været rettet mod pirateri.Den danske støtte har imidlertid styrket organisationernes generelle kapacitet og evnetil at håndtere de afrikanske sikkerhedspolitiske udfordringer, herunder pirateri.32STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

Regionalt samarbejdePå det regionale niveau er det af særligstor betydning, at samarbejdet mellemde berørte kyststater styrkes, hvadangår den overordnede planlægning ogkoordination af indsatser, informationsdelingog efterretningsudveksling samtfælles træningsaktiviteter. Danmarkhar siden 2009 sammen med de øvrigenordiske lande støttet etableringen afen regional maritim kapacitet i rammenaf de østafrikanske reaktionsstyrker(Eastern Africa Stand-by Forces– EASF), herunder oprettelsen af enmaritim planlægningscelle (MPC) ihovedkvarteret i Nairobi. På baggrundaf de opnåede erfaringer er der basis forogså fremadrettet at støtte dette arbejdeog derigennem bidrage til at styrkedet regionale samarbejde inden for detmaritime område.Derudover vil Danmark søge at fremmesamarbejdet mellem de enkelte kyststaterpå det operative niveau. Operativtsamarbejde, herunder gennem informationsdelingog fælles træningsaktiviteter,vil ikke mindst kunne bidrage til atskabe en højere grad af tillid landeneimellem og dermed styrke den regionaleintegration.Det bilaterale niveauFor at underbygge og supplere denregionale indsats vil der være behovfor sideløbende at yde direkte støttetil opbygning af kystvagtsfunktionertil enkeltstående lande i regionen.Danmark har som flådenation stærkekompetencer indenfor kystvagt og vilkunne bidrage med kapacitetsopbygning,herunder rådgivningsvirksomhedog træningsaktiviteter, samt eventueltmindre udstyrsdonationer. Danmark harallerede begrænsede kapacitetsopbygningsaktiviteteri Djibouti. Ligeledeshar Danmark siden 2010 indgået i engruppe af lande, der yder kapacitetsopbygningtil Yemens kystvagt. Pågrund af den nuværende situation iYemen er det uvist om disse aktiviteterkan fortsætte, men døren holdes åbenherfor. Som noget nyt undersøges detdesuden hvordan Danmark kan biståkapacitetsopbygning af den kenyanskeflådes kystvagtsfunktioner. NetopKenya vil være en vigtig partner – ikkemindst på grund af Mombasa havn.Mulige kystvagtsindsatser i Somaliai en FN-rammePå længere sigt er en løsning på piraterietafhængig af, at der ligeledes opbyggesKAPACITETSOPBYGNING33

kapaciteter i de dele af Somalia, hvordet er muligt, herunder Somaliland. Etdansk bidrag til en sådan indsats må skei en bredere international ramme. Derer dog på nuværende tidspunkt ikkenogen multilateral ramme for kystvagtsopbygning.FN’s Søfartsorganisation,IMO faciliterer det regionale kystvagtssamarbejdei rammen af Djibouti Codeof Conduct, herunder i forhold tilSomalia. Danmark vil arbejde aktivt for,at FN styrker sin rolle i relation til opbygningaf kystvagtskapaciteter i blandtandet Somaliland. Når der er etablereten bæredygtig ramme for en multilateralindsats vil Danmark støtte med bistand.Konkret vil Danmark• videreføre det igangværende arbejdeom fælles nordisk støtte til kapacitetsopbygningenaf et maritimtplanlægningselement i rammen afde østafrikanske reaktionsstyrker(EASF),• arbejde for fremme af regionaltsamarbejde mellem de berørtelande i regionen på det operativeniveau f.eks. gennem styrket informationsdelingog fælles træningsaktiviteter,• undersøge mulighederne for bilateraltsamarbejde med relevantekyststater i regionen – herundersærligt Kenya - med henblik påkapacitetsopbygning af deres kystvagtfunktioner,• fremme koordineringen af kapacitetsopbygningsindsatserved atarbejde for at FN påtager sig enledende rolle, herunder i forhold tilindsatser i de dele af Somalia, hvordet er muligt,• når muligheden opstår, yde støtte tilen multilateral indsats i forhold tilkystvagtsopbygning i Somaliland ogPuntland,• arbejde aktivt i internationalefora som f.eks. den internationaleKontaktgruppe om pirateri ud forSomalias kyst (CGPCS) med henblikpå at undgå duplikering og opnåsynergi, og• sikre lokal forankring og ejerskabved at lade afrikanske ønsker ogprioriteter være styrende for danskeindsatser.RetsvæsenEn langsigtet løsning på pirateriproblemetkræver etablering af et funktioneltretssystem i alle dele af Somalia.I det danske politikpapir for Somalia34STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

Somalia. På kort sigt må det sikres, atdømte pirater kan afsone deres straf påsomalisk jord.Abdirachid Simai, 39 år, sidder fængslet i det somaliske Manderah fængsel for pirateri. Detkræver en udvidelse af fængselskapaciteten i Somalia, hvis pirater skal kunne afsone deres straf ihjemlandet, selv om de er dømt i et andet land. Kilde: Corbis Newsunderstreges det, at forbedret regeringsførelse– nationalt, regionalt og lokalt– er et nøgleområde for stabiliseringenaf Somalia. En vigtig del af dette eropbygning af centrale retsinstanser, derkan sikre, at pirateri straffes, hvorforDanmark er bidragyder til UNDP’sprogram for styrkelse af retsvæsenet iUnder det danske formandskab for denjuridiske arbejdsgruppe under den internationaleKontaktgruppe om pirateri udfor Somalias kyst er der opnået enighedom en ordning, hvor pirater dømt i etandet land kan overføres til afsoning iSomalia. Denne løsning er en forudsætningfor landene i regionens villighed tilat varetage retssager mod piraterne, oger derfor en hjørnesten i indsatsen påkort og mellemlangt sigt for at straffepirateriet. Løsningen kræver en betydeligudvidelse af fængselskapaciteten iSomalia, herunder særligt i Somalilandog Puntland, der i øjeblikket er deeneste regioner i Somalia, der realistiskville kunne modtage de dømte pirater.Der er behov for internationalKAPACITETSOPBYGNING35

assistance for at sikre hurtig opbygningaf faciliteterne, men også for at sikreoverholdelsen af basale menneskerettigheder.Danmark har igennem FN’sKontor for Narkotika og Kriminalitet(UNODC) og FN’s Udviklingsprogram(UNDP) støttet opbygningen affængsler, styrkelse af retssystemer oguddannelse af jurister i Somaliland ogPuntland. En yderligere dansk indsatsvil også bedst kunne realiseres gennemFN-systemet. Danmark vil i første omgangsammen med blandt andet Norgestøtte UNODC’s opbygning af to nyefængsler i Somaliland og Puntland, derkan huse dømte pirater. Støtten dækkerogså træning af fængselspersonale ogopbygning af systemer, der skal sikre,at fængslerne drives i overensstemmelsemed basale menneskerettigheder.På mellemlangt sigt må fængselsopbygningindgå som en del af en størreindsats for etablering af funktionelleretssystemer, der er nødvendige forat komme ikke-straf kulturen til livs.Fængselsbyggeri må gå hånd i håndmed en bredere indsats inden foropbygning og retsvæsnet i de områder,hvorfra pirateriet udspringer. Mulighed-36STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

erne for bredere indsatser er tæt forbundetmed sikkerhedssituationen. Pågrund af sikkerhedssituationen er detpt. ikke muligt at gennemføre sådanneprogrammer i det sydlige og centraleSomalia.Konkret vil Danmark:• bidrage til opbygningen af to nyefængsler i Somaliland og Puntland,som kan modtage dømte pirater tilafsoning, og se på mulighederne foryderligere indsatser på fængselsområdet.• støtte FN’s arbejde til opbygningaf rets- og sikkerhedssektoren,herunder politi i Somalilandog Puntland med henblik på atbekæmpe straffrihedskulturen i deområder, hvorfra pirateriet udgår.Støtten kunne i første omgang givesi form af en sekundering af enrådgiver og på sigt andre tiltag.• etablere et strategisk samarbejdemed relevante partnere, om indsatsenindenfor rets- og sikkerhedssektoren.Imødegåelse af finansiering afPIRATERINødvendigheden af en indsats modbagmændene og finansieringen afpirateri er i stigende grad i internationaltfokus. Bagmændene er med til atplanlægge og fremme pirateriet – og deter bagmændene, der tjener størstedelenaf pengene. Der arbejdes i øjeblikket internationaltpå at ramme pirateriets bagmænd,blandt andet med eksisterendehvidvaskinstrumenter, og Danmark vilfortsat deltage aktivt i dette arbejde.Den dansk-ledede juridiske arbejdsgruppeunder den internationalekontaktgruppe om pirateri ud forSomalias kyst har medvirket til at sættespørgsmålet om finansiering af pirateripå den internationale dagsorden. Deninternationale hvidvaskorganisationFinancial Action Task Force (FATF)har også rettet fokus mod pirateriog kidnapning for løsepenge. Blandtudfordringerne på området er, at deter vanskeligt at følge pengestrømmenefra pirateri, da de fleste økonomier i regionener kontantbaserede, ligesom dergenerelt er meget begrænset viden om,hvad der sker med løsepengene.Kontaktgruppen om pirateri ud forSomalias kyst har identificeret en rækkeområder relateret til de finansielleaspekter af pirateri, hvor der erKAPACITETSOPBYGNING37

ehov for yderligere indsatser. Styrketsamarbejde mellem politi og militær i relationtil informationsudveksling, bedresamarbejde med den private sektorom udveksling af informationer samtkapacitetsopbygning af de finansielleinstitutioner i regionen med henblik påimplementering af eksisterende hvidvaskinstrumenter.Arbejdet med denfinansielle vinkel af pirateri vil fortsættei Kontaktgruppen, og Danmark vil deltageaktivt i dette arbejde.Derudover præsenterer FATFs såkaldtetypologiarbejdsgruppe om pirateri ogkidnapning for løsepenge senest medio2011 en samlet rapport om de finansielleaspekter af pirateri og kidnapningfor løsepenge med en række anbefalingertil, hvordan de eksisterende hvidvaskinstrumenterkan anvendes på detteområde. Danmark deltager i typologiarbejdsgruppen.En stor del af fortjenesten fra piraterietmenes at blive kanaliseret ud afSomalia. Fortjenesterne har negativekonsekvenser ikke bare i Somalia, menogså i landene i regionen, der berøresaf de kriminelle følgevirkninger i formaf blandt andet hvidvaskning af pengeog korruption. I fraværet af en funktionelregering i Somalia må indsatsenmod bagmændene derfor til dels liggeudenfor Somalia – først og fremmest inabolandene, hvor en fokuseret indsatskan bidrage til at hindre ulovligepengestrømme ind og ud af Somalia.Danmark har fra starten af 2011igangsat opbygningen af en yderligerekapacitet på Afrikas Horn til at imødegådette. I første omgang er vægten lagt påEtiopien og opbygningen af en FinancialIntelligence Unit, der er den enhedi et land, der kontrollerer mistænkeligepengestrømme. Initiativet skal sikreen bedre forståelse af og kontrol med,hvordan uformelle somaliske udbydereaf pengeoverførsler opererer. Detvigtige er at opbygge et system, der ikkehindrer eller fordyrer de mange heltlegitime pengestrømme, men rammerde ulovlige. Den danske Statsadvokatfor Særlig Økonomisk Kriminalitet harstor ekspertise på dette område og erderfor aktivt involveret i arbejdet.Hovedfokus for det danske projekt erimødegåelse af finansiering af terrorisme.Samtidig er en væsentligsideeffekt, at øget transparens ompengestrømmene gør det vanskeligerefor pirateriets bagmænd at flytte derespenge rundt i regionen. Da en danskindsats ikke kan stå alene, er en centraldel af strategien samtidig at etablere etpartnerskab af de lande og internationaleorganisationer, der samlet bidrager38STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

RISIKOELEMENTERIndsatsen mod pirater er forbundet medvisse politiske, sikkerhedsmæssige ogfinansielle risici.Den militære indsats indebærer i sagensnatur sikkerhedsmæssige risici for detdanske personelbidrag, for piraterneog for de gidsler, der tilbageholdes afpiraterne. Det vil ikke kunne udelukkes,at piraterne som følge af en øget ogvedvarende international militær indsats,der truer deres indkomstgrundlag,eskalerer situationen ved at true medog gennemføre henrettelser af gidsler.Det til trods for, at gidslerne indgår somdet væsentligste element i piraternesforhandling om løsesum. I så fald stårDanmark og det internationale samfundi en ny situation, der vil fordre fornyedeovervejelser.I relation til den kapacitetsopbyggendeindsats vil hensynet til bæredygtighedvære en udfordring. I en region, deromfatter skrøbelige stater og mangesteder er karakteriseret ved lav kapacitetog relativt høje korruptionsniveauer, erder risiko for, at iværksatte tiltag ikke fården tiltænkte effekt. De finansielle risicisøges reduceret ved at arbejde igennemandre aktører og programmer, som kanforetage revision på stedet.Den overordnede og ganske offensivedanske indsats vil endvidere væreforbundet med visse politiske risici, somfølge af den vanskeligt forudsigelige udviklingi piraternes virksomhed og denderaf følgende risiko for, at indsatsenikke får de ønskede resultater. Dette vilimidlertid blive håndteret ved løbendevurdering af resultaterne af strategiensmål med efterfølgende nødvendigejusteringer af indsatsen.Endelig vil den politiske udvikling iregionen, herunder særligt i Somaliaog Yemen, udgøre en risikofaktor forkapacitetsopbygningsindsatserne.40 STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

AFRAPPORTERINGAnsvaret for implementering af strategienligger i Udenrigsministeriet,Forsvarsministeriet, Justitsministerietog Økonomi- og Erhvervsministeriet,der hver især vil monitorere indsatsentil pirateribekæmpelse. Med henblik påat sikre et samlet overblik og dermedmulighed for at vurdere indsatsensnytteværdi, sammenhængen mellemde forskellige tiltag og behovet foreventuelt at justere strategien i lyset afudviklingen, vil der blive afrapporterettil Folketinget en gang årligt.Udenrigsministeriet vil, med bidrag oggodkendelse fra de berørte ministerier,udvirke en samlet afrapportering, dervil indgå i den årlige sikkerhedspolitiskeredegørelse til Folketinget.AFRAPPORTERING41

UDENRIGSMINISTERIETFORSVARSMINISTERIETJUSTITSMINISTERIET &ØKONOMI- OG ERHVERVS-MINISTERIETSTRATEGI FOR DEN DANSKEINDSATS MOD PIRATERI 2011-2014Maj 2011Udgiver:UdenrigsministerietAsiatisk Plads 21448 København KTelefon: 33 92 00 00Fax: 32 54 05 33E-mail: um@um.dkInternet: www.DKiAfghanistan.um.dkLayout: Lene HessiltTryk: Rosendahl Schultz GrafiskPublikationen kan downloadeseller bestilles på:www.danida-publikationer.dkTeksten kan citeres fritISBN 978-87-7087-522-6 (trykt version)ISBN 978-87-7087-523-3 (internet version)