Reduktion af brande i landbrugets avls- og ... - LandbrugsInfo

Reduktion af brandei landbrugets avlsogdriftsbygningerAf Jørgen Hviid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Plan ogMiljø

Titel: Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygningerForfatter: Konsulent Jørgen HviidReview: Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, AgroTechLayout: Lone E. Haargaard, AgroTechTryk: Dansk Landbrugsrådgivning, LandscentretUdgave: 1. udgave 2007Oplag: 25 stk.Udgiver: Dansk LandbrugsrådgivningLandscentretUdkærsvej 15, Skejby8200 Århus NTelefon 87 40 50 00 | Fax 87 40 50 10E-mail: farmtest@landscentret.dkwww.farmtest.dkiSSN: 1601-6815

Results/ConclusionsThe results of this experiment are presented in Table 1. All of the measuredforces are within 4 percent difference of the calculated forces, so it can be concluded thatthis method of calculating vector addition is accurate. Possible sources or error includefriction and the weight of the string.QuestionsJust give the answers to the questions I give you, if there are any.Works CitedParks, James E. Selected Introductory Physics Experiments. Knoxville: ThomsonCustom Publishing, 2002.4

IndholdForord ............................................................................................................................... 41. Sammendrag og konklusioner .................................................................................................. 61.1 Statistik fra Forsikring & Pension ........................................................................................ 61.2 Konklusion ........................................................................................................................ 82. Indledning og baggrund ........................................................................................................... 93. Formål ............................................................................................................................. 104. Metode og afgrænsning ......................................................................................................... 115. Statistik for brande i landbruget ifølge Forsikring & Pension ................................................... 126. Diskussion ............................................................................................................................. 136.1 Antal landbrugsbedrifter ................................................................................................. 136.2 Brandenes omfang og erstatning ..................................................................................... 136.3 Antal brande og erstatninger ........................................................................................... 136.4 Storbrande ..................................................................................................................... 146.5 Undersøgelsens omfang .................................................................................................. 147. Anbefalinger der reducerer risikoen for brand ......................................................................... 187.1 Uforsigtighed .................................................................................................................. 187.2 Antændelse fra motorkøretøjer ........................................................................................ 187.3 Varmt arbejde .................................................................................................................. 187.4 Afbrænding ..................................................................................................................... 197.5 Elektriske anlæg .............................................................................................................. 197.5.1 Elinstallationer ........................................................................................................ 197.5.2 Et el-eftersyn kan give tryghed og reducere forsikringspræmien .............................. 197.5.3 Termografering ....................................................................................................... 207.5.4 Overspændingsbeskyttelse ...................................................................................... 207.6 Fyringsanlæg ................................................................................................................... 217.6.1 Halmfyr .................................................................................................................. 217.6.2 Biobrændselsfyr ...................................................................................................... 217.6.3 Oliefyringsanlæg .................................................................................................... 217.6.4 Transportanlæg, halmsnitning ................................................................................. 227.7 Selvantændelse ............................................................................................................... 227.8 Skorstensbrand ................................................................................................................ 227.9 Lynnedslag ...................................................................................................................... 238. Landbrugsbrande og forsikring ............................................................................................... 249. Konklusion ............................................................................................................................. 2510. Sikkerhed ............................................................................................................................. 26Bilag ............................................................................................................................. 27Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 5

1. Sammendrag og konklusionerDenne undersøgelse rummer data og rapporter fra 116 brande i Danmark. Brandene fandtsted i årene 2002 til år 2007. Det har ikke været muligt at få tilstrækkeligt datamaterialefra før 2005, da det ikke er noget krav om at data fra brande skal registreres og opbevares.Der er indsamlet data fra 39 brande i 2005 og 56 brande i 2006 samt enkelte brande i deresterende år.1.1 Statistik fra Forsikring & PensionIfølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse fra Forsikring & Pension, forekommer dergennemsnitlig brand på 3.200 landbrug pr. år i denne periode. Der findes ikke statistik påfordelingen af brande på landbrugsejendomme mellem stuehuse og avls- og driftsbygninger.Det skønnes dog, at brande i avls-og driftsbygninger udgør ca. 1.500 – 2.000 stk. pr. åri denne periode.Antal brande ekskl. kortslutning:1) Antal landbrug2000 2001 2002 2003 2004 20053.716 3.129 4.192 2.779 2.485 2.5201) Ekskl. løsøre.Landbrug omfatter både avls- og driftsbygninger og stuehuse.Erstatninger inkl. hensættelser ekskl. kortslutning:2) Landbrug,mio. kr.2) Ekskl. løsøre.2000 2001 2002 2003 2004 2005264,8 252,1 244,3 242,1 224,9 207,7Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 6

Antal brande16141210864Antal brande20Elektriske installationer, bygningerKortslutning, fastmonteret anlægVarmt arbejdeUkendtAntændelse fra motorkøretøjerPåsatUforsigtighedAfbrændingFyringsanlæg, stokerfyrFyringsanlæg, transportSelvantændelseKortslutning, maskinerElektriske installationer, produktionsanlægFyringsanlæg, halmfyrSkorstenFyringsanlæg, askeLynnedslagFigur 1.1.Antal brande fordelt på brandårsag.35%30%25%20%15%Brandårsager10%5%0%Uforsigtighed m.m.Elektriske installationer i bygningerFyringsanlægUkendtBrandstiftelseElektriske installationer i produktionsanlægLynnedslagFigur 1.2.Brandårsag opdelt i 7 hovedgrupper.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 7

Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse sker der gennemsnitlig en udbetaling på239,0 mio. kr. pr. år i denne periode for landbruget. Det skønnes, at erstatningen til avlsogdriftsbygninger ligger i størrelsesorden 150,0 mio. kr.Hovedgrupperne er sammensat af følgende undergrupper• Uforsigtighed, varmt arbejde, afbrænding og antændelse fra motorkøretøjer• Elektriske installationer i bygninger og kortslutning i faste anlæg• Fyringsanlæg, skorsten og selvantændelse• Ukendt• Brandstiftelse• Elektriske installationer i produktionsanlæg og kortslutning i maskiner• Lynnedslag1.2 KonklusionUd fra det indsamlede datamateriale kan det konstateres, at hver 3. brand skyldes uforsigtighed,varmt arbejde, afbrænding eller antændelse fra motorkøretøjer. Omfanget afdenne type brande kan reduceres betydeligt ved større omtanke i det daglige arbejde.Data fra de indsamlede brande viser, at uforsigtighed, varmt arbejde, afbrænding og antændelsefra motorkøretøjer kan opstå i alle bygningstyper og er uafhængig af bygningensalder og konstruktion.De indsamlede data viser desuden, at hver 4. brand skyldes elektriske installationer.Undersøgelsen viser, at ca. 70 % af brande, der opstår i elektriske installationer, typisk skeri bygninger før 1950.Større omtanke og forsigtighed kan være med til at reducere antallet af brande i landbrugetmed op til 30 %.Følgende gode råd kan foretages uden ekstra økonomiske omkostninger.• Efterlad aldrig håndlamper i nærheden af halm og letantændeligt oplag• Hold motorkøretøjer rene for støv, olie og omkring batterier• Parkér ikke motorkøretøjer i bygninger sammen med halm• Undgå at arbejde med vinkelsliber og svejsning i nærheden af halm, brandfarligevæsker eller andet let antændeligt oplag• Undgå flammebehandling af ukrudt i nærheden af bygningerReduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 8

2. Indledning og baggrundIfølge skadestatistik fra Forsikring & Pension har der i gennemsnit været 3.200 brande pålandbrugsejendomme. Brandene omfatter både avls-og driftsbygninger og stuehuse. Detskønnes at brande i avls- og driftsbygninger udgør ca. 1.500 – 2.000 stk. om året.Ved en del af brandene forekommer det, at en del af ejendommens dyr indebrænder, ellerder må foretages aflivning af dyrene under branden. Samtidig vil der opstå driftstab somfølge af manglende produktionsmulighed.Der findes ikke en samlet kortlægning af årsagerne til brandene i landbruget, og derforheller ikke et samlet fagligt materiale, der kan danne grundlag for en målrettet og korrektprioriteret indsats for at opnå et markant fald i antallet af brande i landbrugsbygninger.Forsikring & Pension udarbejder ganske vist hvert år en statistik over skader, som omfatterbygnings- og løsøreskader anmeldt til Forsikring & Pensions medlemmer. Denne statistikomfatter ca. 98 % af det danske marked. Statistikken omfatter bl.a. antal brandskadersamt erstatninger inkl. hensættelser. Af statistikken fremgår det desværre ikke, hvilketyper af avls- og driftsbygninger, der typisk brænder samt årsagen til branden. Det er etgenerelt udsagn, at nye staldbygninger meget sjældent brænder, hvorimod det typisk erældre bygninger med udnyttet loft til oplag af f.eks. halm som brænder, men reelt har viikke et sikkert overblik i dag.Der er behov for en målrettet indsats helt ud til den enkelte landmand, dennes rådgivereog bygmester, hvis antallet af brande og medfølgende skader på anlæg, dyr og menneskerskal reduceres markant. Dette kræver dels et mere præcist overblik over brandårsagerne iforskellige typer og generationer af bygningsanlæg, dels en informations- og læringskampagne,hvor man kommer i dialog med den enkelte landmand, og de interessenter der erpå området.Dansk Landbrugsrådgivning ønsker med dette projekt at aktivere den viden, der genereresom brande og deres årsager til direkte nytte for den enkelte landmand, hans familie,medarbejdere og de, der ellers kan komme i berøring med en brand på gården samt forsikringsselskaberne.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 9

3. FormålProjektets overordnede formål er at mindske risikoen for brand i landbrugets driftsbygningerved at påvirke landmænd, medarbejdere og andre til aktivt at tænke i sikkerhedog forebyggelse af brand i deres daglige adfærd på bedriften. Det er desuden nødvendigtat komme i dialog med brandmyndigheder, entreprenører, forsikringsselskaber og andreinteressenter på området.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 10

4. Metode og afgrænsningDer findes på nuværende tidspunkt ingen officiel statistik i Danmark, som belyser projektetsformål. Hvis projektet skulle kunne underbygges statistisk korrekt, skulle samtligebrande, som opstår på et landbrug registreres. Dette har ikke været muligt, derfor har detværet nødvendigt for projektet at finde alternative metoder til at kortlægge årsagerne tilbrande i landbruget.Der er indsamlet og bearbejdet rapporter fra 116 brande. Brandene er sket inden for tidsrummetår 2002 til år 2007. Materialet fra brandene stammer fra Jylland, Fyn og Sjælland.Dansk Landbrugs lokale bygningskontorer medvirker ved udarbejdelse af skadeserstatningved ca. 75 % af de brande der opstår på landbrugsejendomme. Halvdelen af de registreredebrande er indberettet af Dansk Landbrugs lokale bygningskontorer. ForsikringsselskaberneTopdanmark, Tryg Forsikring, Alm. Brand, Nykredit Forsikring og Codan Forsikringhar været behjælpelig med den resterende dataindsamling.Metoden er derfor ikke en fyldestgørende måde at kortlægge årsagerne på. Den er imidlertidvalgt dels pga. det ressource- såvel som tidsmæssige perspektiv. Samtidig er der enklar opfattelse i den medvirkende projektgruppe, at det indsamlede materiale viser et rimeligtnuanceret billede af virkeligheden i landbruget. Projektet er klar over de statistiskebegrænsninger og uhensigtsmæssigheder og indholdet i rapporten skal ses i lyset af disse.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 11

5. Statistik for brande i landbrugetifølge Forsikring & PensionAntal brande ekskl. kortslutning:2000 2001 2002 2003 2004 20051) Antal brande iDanmark i alt26.444 23.527 26.989 21.898 24.911 21.6941) Antal landbrug3.716 3.129 4.192 2.779 2.485 2.520Andel landbrugi %14,1 13,3 15,5 12,6 9,9 11,61) Ekskl. løsøre.Landbrug omfatter både avls- og driftsbygninger samt stuehuse.Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse fra Forsikring & Pension, forekommer dergennemsnitlig brand på 3.200 landbrug i denne periode Der findes ikke statistik på fordelingenaf brande på landbrugsejendomme mellem avls- og driftsbygninger og stuehuse.Det skønnes dog at brande i avls-og driftsbygninger udgør ca. 1.500 – 2.000 stk.Erstatninger inkl. hensættelser ekskl. kortslutning:2000 2001 2002 2003 2004 20052) Erstatningerfor brande i Danmark,mio. kr.2) Landbrug, mio.kr.Andel landbrugi %2) Ekskl. løsøre.1.309,3 1.200,3 1.453,3 1.313,8 1.398,3 1.241,5264,8 252,1 244,3 242,1 224,9 207,720,2 21,0 16,8 18,4 16,1 16,7I lighed med statistik på fordelingen af brande mellem avls- og driftsbygninger og stuehusefindes der heller ikke en fordeling af erstatninger mellem disse 2 kategorier.Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse sker der gennemsnitlig en udbetaling på239,0 mio. kr. pr. år i denne periode. Det skønnes, at erstatningen til avls- og driftsbygningerligger i størrelsesorden 150,0 mio. kr.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 12

6. Diskussion6.1 Antal landbrugsbedrifterIfølge Danmarks Statistik var der i 2005 registreret 45.238 landbrugsbedrifter i Danmark.Det drejer sig om både heltid og deltidsbedrifter. Et heltidsbrug er defineret som et brugmed et standardarbejdskraftbehov på mindst et normal-arbejdsår. En landbrugsbedrift kanbestå af en eller flere ejendomme. I 2005 var der ca. 134.000 landbrugsejendomme. Herafvar 26 % under 5 ha.6.2 Brandenes omfang og erstatningIfølge oplysninger fra forsikringsselskaberne er der typisk en selvrisiko på 5 – 20.000 kr. påbrandforsikringen. Derved undgås anmeldelse af mindre brandskader til forsikringsselskaberne.Det betyder, at mindre brande ikke er registreret og dermed ikke tæller med i skadesstatistikkensom udarbejdes af Forsikring & Pension.Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse fra Forsikring & Pension sker der gennemsnitligen udbetaling for stuehuse og avls- og driftsbygninger på ca. 75.000 kr. pr. brand.6.3 Antal brande og erstatningerSom det fremgår af statistikken fra Forsikring & Pension har antallet af brande i avls- ogdriftsbygninger været faldende de seneste 6 år. Den gennemsnitlige erstatningsudbetalinghar derimod været mere konstant. Det skyldes sandsynligvis, at mindre brande ikke anmeldessamt at flere vælger en højere selvrisiko.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 13

Figur 6.1Erstatning for fritliggende og sammenbyggede bygninger.I forhold til de 116 brande fordeler erstatningen sig således:• Fritliggende bygninger 42 mio. kr. svarende til 1,3 mio. kr. pr. ejendom• Sammenbyggede bygninger 227 mio. kr. svarende til 2,7 mio. kr. pr. ejendom6.4 StorbrandeNogle selskaber definerer storbrande, når erstatningen overstiger 200.000 kr., andre selskaberhar en grænse på 1.000.000 kr. Ud fra det indsamlede materiale udgør den gennemsnitligeerstatning for avls- og driftsbygninger 2,3 mio. kr. pr. brand. Den store gennemsnitligeerstatning pr. brand tyder på, at det hovedsagelig er store brande, der erregistreret i projektet.6.5 Undersøgelsens omfangDatamaterialet omfatter 116 brande i avls- og driftsbygninger fordelt i årene 2002 – 2007.2002 4 brande2003 6 brande2004 6 brande2005 39 brande2006 56 brande2007 5 brandeReduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 14

Antal brande16141210864Antal brande20Elektriske installationer, bygningerKortslutning, fastmonteret anlægVarmt arbejdeUkendtAntændelse fra motorkøretøjerPåsatUforsigtighedAfbrændingFyringsanlæg, stokerfyrFyringsanlæg, transportSelvantændelseKortslutning, maskinerElektriske installationer, produktionsanlægFyringsanlæg, halmfyrSkorstenFyringsanlæg, askeLynnedslagFigur 6.2Årsagen til brande opdelt i kategorier.35%30%25%20%15%Brandårsager10%5%0%Uforsigtighed m.m.Elektriske installationer i bygningerFyringsanlægUkendtBrandstiftelseElektriske installationer i produktionsanlægLynnedslagFigur 6.3Årsagen til brande er samlet i 7 hovedgrupper.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 15

Antal brande10987654321020052006MånedFigur 6.4 Skadestidspunkt for de registrerede brande i 2005 og 2006Figur 6.5 viser fordelingen af de registrerede brande i 2005 og 2006 fordelt på deltids- ogheltidslandbrug.908070Andel brande60504030DeltidsbrugHeltidsbrug201002005 2006ÅrstalFigur 6.5Landbrugstype.Figur 6.6 viser fordelingen af de registrerede brande i 2002-2007. Bygninger fra før 1950 erklart overrepræsenterede.Antal brande706050403020100Figur 6.6Før 1950 1950-1970 1970-1990 Efter 1990-2007ÅrstalAntal bygninger fordelt efter alder.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 16

Figur 6.7 viser, at der er mange sammenbyggede bygninger i landbruget. Det har værettradition i Danmark med denne bygningsmodel, og der forekommer ofte brand i dennebygningstype.807060Andel brande5040302010FritliggendeSammenbygget0Figur 6.72005Placering af bygninger.ÅrstalFigur 6.8 viser, at der brænder mange bygninger med let etageadskillelse. Det er en bygningstypesom blev bygget frem til ca. 1970.504540352006Andel brande302520151050Tung etageadskillelseLet etageadskillelseStålspærTræspær2005Årstal2006Figur 6.8Bygningens konstruktion.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 17

7. Anbefalinger der reducerer risikoenfor brand7.1 UforsigtighedUforsigtighed er årsag til 7 % af de registrerede brande. Det drejer sig f.eks. om tændtelamper i nærheden af letantændeligt materiale, overophedning af kabler og lignende somhar været årsag til brand. Ved omtanke kunne disse brande været undgået.Gode råd• Efterlad aldrig håndlamper i nærheden af halm og andet letantændeligt materiale• Beskyt altid pærer, så der ikke dannes støvlag på dem• Hold altid elektriske varmeapparater og elmotorer fri for støv og spindelvæv• Ved brug af kabeltromle bør hele ledningen være afrullet7.2 Antændelse fra motorkøretøjerAntændelse fra motorkøretøjer er årsag til 8 % af de registrerede brande. Det er typisk engnist fra en traktor, en bobcat eller lignende der antænder halm, strøelse eller andet letantændeligt materiale. Udstødningsrør er også en årsag til brand, og man bør være særligopmærksom. Mange af disse brande kunne undgås ved at udvise større forsigtighed vedarbejde i forbindelse med halm og strøelse.Gode råd• Hold motorkøretøjer rene for støv og olie specielt omkring batterier• Hold øje med stedet en time efter arbejdets afslutning• Parkér ikke motorkøretøjer i nærheden af halm7.3 Varmt arbejdeSvejsning og vinkelslibning er typiske eksempler på arbejde med varmeudviklende værktøj.Af de indsamlede brandsager udgør varmt arbejde 11 brande (10 %). Heraf er vinkelsliberårsag til 8 brande. Brandskaden skyldes ofte, at der er fejl ved værktøjet, at det anvendesforkert, eller at det bruges i nærheden af halm eller andet let antændeligt oplag.Det fremgår ikke af de registrerede brande i hvilket omfang det har været halm, brandfarligevæsker eller andet letantændeligt oplag, der har været den direkte brandårsag.Hvis man anvender et svejseapparat eller en vinkelsliber, bør det foregå i et værksted elleri et rum, som ikke indeholder halm eller letantændeligt oplag.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 18

Gode råd• Undgå at arbejde i nærheden af halm, brandfarlige væsker eller andet let antændeligtmateriale• Hvis arbejdet alligevel foregår i nærheden af let antændeligt materiale, skal derafskærmes, så det brændbare materiale er afdækket. For eksempel med svært antændeligepresenninger eller mineraluld• Sørg for orden og ryddelighed på arbejdsstedet• Undgå støv og spindelvæv i bygningen• Anvend kun arbejdsmetoder, hvor du kender risikoen• Sørg altid for at have en ABC-pulverslukker i nærheden• Sørg for en vandslange i nærheden• Kontrollér arbejdsstedet efter udført arbejde7.4 AfbrændingAfbrænding af affald er årsag til 7 % af de registrerede brande. Det drejer sig om papiraffaldsåsom sække og andet emballage samt halm og lignende der har været anvendt tilafdækning. Brandene skyldes ofte, at affaldet ligger for tæt på bygninger og at vindenbærer mod bygningen. Opsynet med afbrændingen skal være tilstrækkelig. Der krævesstor opmærksomhed ved flammebehandling af ukrudt.7.5 Elektriske anlæg7.5.1 ElinstallationerDa fejl i elinstallationer, eller lemfældig omgang med disse, er årsagen til en meget stordel af samtlige bygningsbrande, er det vigtigt at gennemgå dette område. Følgende kananbefales:• at man med faste terminer får kontrolleret samtlige elinstallationer af en autoriseretelinstallatør• at man selv med mellemrum, rent visuelt, gennemgår elledninger for at vurdereom der er behov for at udskifte defekte/slidte eller løsthængende ledninger.• at opstillede maskiner udføres med en fast elinstallation• at motorer er indkapslede, så der ikke kan trænge støv ind i motoren• at man foretager rengøring, så støv fjernes i størst muligt omfang7.5.2 Et el-eftersyn kan give tryghed og reducere forsikringspræmienForsikringsselskaber tilsluttet ordningen:• Topdanmark Forsikring• Tryg-Baltica Forsikring• Nykredit Forsikring• Alm. Brand af 1792• Nordeuropa Forsikring• Codan ForsikringBeskrivelse af ordningen:Eftersynet består af en omfattende gennemgang af elinstallationer, belysningsarmaturer,termiske apparater, tilledninger, motorer, kileremme, slukningsudstyr m.v., således som detfremgår af et kontrolskema med tilhørende vejledning udarbejdet af aftalens parter.Hvis ejendommen lever op til krav i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen (elinstallationer)og krav fra forsikringsselskabernes side, (ildslukkere, kileremme m.v.), yder det enkel-Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 19

te forsikringsselskab rabat på løsøre- og/eller bygningsbrandforsikringen. Rabatten opnåsfra det tidspunkt, forsikringsselskabet modtager et “fejlfrit” skema.Rabatten garanteres i 5 år. Når de 5 år er gået, skal der foretages fornyet eleftersyn, for atrabat fortsat kan ydes.Et el-eftersyn koster mellem 1.000 og 3.000 kr. afhængig af gårdens størrelse.7.5.3 TermograferingFor at forebygge at der sker brandskader i elektriske anlæg kan termografering være enmulighed.Termograferingen kan afsløre løse forbindelser, overbelastninger samt ulige belastninger,der forekommer i el-installationer. Disse tre fejl kan udvikle stor varme og øge risikoen forbrand.Det er installationerne i hovedtavlen og evt. undertavler der termograferes. Der er firmaerder har specialiseret sig i termografering, men også autoriserede elinstallatører kan udføretermografering. Prisen ligger på omkring 2.000 kr. Der kan komme en merpris på ved termograferingaf flere tavler.En termografering afsluttes med en rapport med konklusioner og anbefalinger vedrørendeeventuel udbedring af elinstallationen. Rapporten rettes til landmanden og/ellerdennes elektriker.Termografering af elinstallationen bør foretages årligt.Termografering er en skadeforebyggende undersøgelse, hvor man ved hjælp af et specieltudstyr, kan opfange ekstraordinær varmeafgivelse i form af infrarød stråling fra eventuelledårlige eller løse forbindelser i de elektriske anlæg. Man kan herefter konstatere fejl ogmangler på udstyrets skærmbillede, og der kan endvidere tages et farvebillede som dokumentationfor dette.7.5.4 OverspændingsbeskyttelseOverspændinger er mere eller mindre kortvarige spændingsspidser, der ligger så højt overden almindelige 220/380 V spænding, at der er fare for skader i installationerne, som kanmedføre brand.De kraftigste overspændinger opstår under tordenvejr. Overspændinger, der transporteresover elforsynings- og telefonnettet, kan forårsage omfattende skader mange kilometerfra lynnedslaget. Under tordenvejr, hvor overspændingen er meget kraftig, kan skadernevære meget omfattende, lige fra et ødelagt målerskab til brand i bygningen. Mange kortslutningsbrandeopstår, fordi installationen er blevet beskadiget af overspændingen.Man kan beskytte sig mod overspændinger ved hjælp af overspændings-afledere, på sammemåde som man beskytter mod fejlstrømme (HFI-/HPFI-relæer).En betingelse for korrekt funktion og virkemåde af overspændingsbeskyttelsen er, at derer udført potentialudlignings- og jordforbindelser.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 20

Prisen på overspændingsbeskyttelse, afhænger meget af det enkelte produktionsanlæg ogantallet af hovedtavler, undertavler, apparat beskyttelse m.m. Overspændingsbeskyttelsekoster ca. 6-8.000 kr pr. enhed.Det er derfor ikke muligt at fastlægge, om det er rentabelt at foretage og opsætte disseel-sikkerhedsmæssige foranstaltninger, men da disse foranstaltninger er et bevis for aktivrisikostyring fra landmanden, vil dette kunne afspejles i den forsikringsmæssige præmieog/eller betingelser/vilkår og derved kunne retfærdiggøre investeringen.7.6 Fyringsanlæg7.6.1 HalmfyrHalmfyr er årsag til 3 % af de registrerede brande. For at undgå brand ved et halmfyr kræverdet stor forsigtighed og omhyggelig pasning af halmfyret. Et halmfyr med en indfyreteffekt på op til 600 kW skal opstilles i overensstemmelse med Brandteknisk Vejledning nr.22, halmfyringsanlæg, opstilling, indretning samt drift og vedligehold. Ved større kedelanlægkan der stilles strengere krav som vurderes i det enkelte tilfælde.7.6.1.1 Brandforebyggende foranstaltninger og brandslukningHalm, udover hvad der medgår til en indfyring, må ikke forefindes i kedelrum , påfyringsrumeller sluse. Der må ikke forefindes brændbart materiale i nogen af rummene.• Aske-, slagge- og sodudtagning skal ske i ubrændbare beholdere, f.eks. ståltrillebør, gløderne skal slukkes med vand og køres direkte til det fri og videre til sikkertopbevaringssted.• Halmspild i kedelrummet og sluse skal fejes op efter hver indfyring.• Der skal foretages regelmæssig opfejning af halmspild m.v. i indslusningsrum oghalmbearbejdningsrum.Branddøre til kedelrum, påfyringsrum og sluser skal altid holdes lukkede, bortset fra tidspunkter,hvor transport gennem disse åbninger finder sted.Ved tilførsel via sluse, må slusens branddøre til kedelrum/påfyringsrum og halmlager ikkevære åbentstående samtidig.Ved tilførsel fra forbrugslager skal halm svarende til én indfyring transporteres til kedel/påfyringsrum, og branddøren lukkes inden påfyringen påbegyndes.7.6.2 BiobrændselsfyrStokerfyr er årsag til 4 % af de registrerede brande. Et biobrændselsfyr med en indfyret effektpå op til 600 kW skal opstilles i overensstemmelse med Brandteknisk Vejledning nr. 32,biobrændselsfyrede centralvarmekedler.7.6.2.1 Brandforebyggende foranstaltninger og brandslukningFyrrummet må ikke indeholde letantændelige materialer og brandfarlige væsker (undtagetolietank til oliefyrsinstallation) og skal holdes ryddeligt. Gulvet skal holdes fri for spildtbrændsel, støv og brændbart spild og affald fra andre aktiviteter i rummet.Branddøre til fyrrummet skal altid holdes lukkede, bortset fra tidspunkter hvor transportgennem disse åbninger finder sted. Branddøre må ikke med kiler, kroge eller andet fastholdesi åben stilling.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 21

Aske-, slagge- og sodudtagning skal ske, så der ikke kan forekomme brand, f.eks. til enmetalbeholder med låg. Gløder skal slukkes med vand og transporteres direkte til et sikkertopbevaringssted i det fri.I fyrrummet skal der installeres en lettilgængelig vandhane med gummislange forsynetmed strålespids. Hvis der ikke er installeret vand i fyrrummet kan vandslangen erstattes afen mindst 5 kg ABC-pulverslukker placeret ved dør til fyrrummet.7.6.3 OliefyringsanlægOliefyr har ikke været årsag til brand i denne undersøgelse.7.6.4 Transportanlæg, halmsnitningTransport af halm med transportanlæg fra lager til bearbejdningsanlæg skal ske via indslusningsrum.Gennemføringen af transportanlæg skal være tætte for at undgå brandspredningtil andre rum. Halmbearbejdningsanlæg skal opstilles i selvstændig brandsektion,for at undgå brandspredning til andre rum i bygningen.Gode råd• Hold rent for støv og spindelvæv• Hold rent for halm og aske efter fyring• Hold døre til andre rum lukkede• Brug kun tørt halm, træ, træpiller, træflis og korn• Brug ubrændbart materiale til bortskaffelse af aske og slagger• Sluk gløder i asken inden du bortskaffer denHusk regelmæssigt at rense og kontrollere dit fyr.7.7 SelvantændelseSelvantændelse i halm og hø er årsag til 4 % af de registrerede brande. Ved nedbrydningaf rester af bladgrønt udvikles energi som afgives som varme. Under bestemte tryk-temperaturerog fugtighedsforhold sker en opvarmning som kan udvikle sig til en brand.7.8 SkorstensbrandSkorstensbrand udgør ca. 2 % af de registrerede brande. Årsagen til et sodlag der kanbrænde er, at der har været fyret med luftunderskud, eller for stor brændselsmængde iforhold til den tilførte luft. Efter en skorstensbrand vil der ofte være synlige skader på enskorsten. Her tænkes på synlige revner eller deformeringer samt renselemme der er ødelagtved branden. I nogle tilfælde vil der ikke være synlige skader på dele af fyringsanlægget,og der skal derfor efter en brand altid foretages en nærmere undersøgelse af anlægget.Ved en sådan undersøgelse bør man især være opmærksom på følgende:• Aftræksrørets tilslutning til ildsted• Aftræksrørets tilslutning til skorsten• Eventuelle renselemme på aftræksrør• Utætheder ved renselemme på skorsten• Ikke synlige revner i murede og elementskorstene• Indvendig deformering i stålskorstene• Samlinger i stålskorstene• Ildstedets tilstandReduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 22

7.9 LynnedslagLynnedslag udgør under 2 % af de registrerede brande. I lande hvor der er høj ”lynhyppighed”(højt keraunisk niveau), er der lovkrav om lynbeskyttelse af visse typer anlæg ogbygninger. I Danmark anses det kerauniske niveau for at være så lavt, at der ikke lovmæssigtstilles krav om lynbeskyttelse (overspændingsbeskyttelse). Overspænding er mere ellermindre kortvarige spændingsspidser, der ligger højt over den almindelige spænding, at derer fare for skader i installationerne. Under tordenvejr, hvor spændingerne er meget kraftige,kan skaderne være meget omfattende.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 23

8. Landbrugsbrande og forsikringStatistikken viser, at risikoen for brand er væsentlig større i landbruget end i andre erhverv.Normalt dækker brandforsikringen skaderne på bygningerne, men der er dog situationer,hvor dette ikke er tilfældet, nemlig ved grov uagtsomhed, fareforøgelse og tilsidesættelseaf en sikkerhedsforeskrift.Er en brand følge af uagtsomhed, kan man risikere et bødekrav. Er uagtsomheden af enkarakter, så den kan karakteriseres som grov uagtsomhed, kan man risikere, at erstatningennedsættes eller bortfalder.Et eksempel på situationer, hvor der er tale om grov uagtsomhed er:• Brug af åben ild• Afbrænding af affald tæt på bygning• Svejsning eller vinkelslibning i nærheden af halm• Overtrædelse af reglerne for halmfyr og biobrændselsfyrDer er tale om, at man ikke overholder love og regler f.eks. beredskabsloven. Om dergøres fradrag i erstatningen og hvor meget der evt. gøres i fradrag, fastlægges ud fra enkonkret vurdering af hændelsesforløbet.Reglerne om fareforøgelse kommer oftest til anvendelse, hvis der foregår en aktivitet ibygningerne, som forsikringsselskaberne ikke har kendskab til. Eksempler er, at man hartaget en landbrugsbygning i brug til anden erhvervsanvendelse, fx reparation af biler,snedkeri eller sågar opbevaring og forhandling af fyrværkeri. I disse tilfælde vil der blivetale om såkaldt pro-rata (forholdsmæssig) erstatning, hvis risikoen ville kunne indtegnes tilen anden præmie. Men ville forsikringsselskabet ikke have tegnet risikoen, kan der blivetale om, at erstatningen bortfalder.Hvis der i police eller betingelser er en sikkerhedsforeskrift og denne ikke overholdes, vilretten til erstatning kunne bortfalde. En sikkerhedsforeskrift, kan fx være formuleret: ”Deter en betingelse, at reglerne i bekendtgørelse nr… er overholdt. ” Hvis en sikkerhedsforeskriftikke overholdes og der er årsagssammenhæng, kan man ikke påregne erstatning.På trods af ovenstående dækker forsikringen praktisk taget altid, men der er ingen erstatningfor det besvær, tidsspilde og stress, som en større brandskade medfører. Det er derfori alles interesse at undgå de brande, der rammer landbrugets bygninger.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 24

9. KonklusionStatistik opgjort i pjecen ”Jens Hansen havde en bondegård” 1995:Uforsigtighed 35 %Elektriske installationer 23 %Andre tekniske fejl 15 %Ukendt 16 %Brandstiftelse 9 %Lynnedslag 2 %Ud fra det indsamlede datamateriale kan det konstateres, at hver 3. brand skyldes uforsigtighed.De indsamlede data viser desuden, at hver 4. brand skyldes fejl i elektriske installationer.Undersøgelsen viser, at ca. 70 % af brande der opstår i elektriske installationertypisk sker i bygninger fra før 1950.Sammenholdes de to statistikker kan det konstateres, at der ikke er sket nogen væsentligændring af brandårsager i avls- og driftsbygninger.På grundlag af denne rapport vil der blive udarbejdet en informationspjece samt kampagne.Målet er, at antallet af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger reduceres med optil 20 % over 4 år.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 25

10. SikkerhedDet er vigtigt, at du tænker dig godt om, inden du går ind i en brændende bygning. Derkan være stor risiko for at enten etageadskillelsen eller andet inventar styrter sammen.Figur 10.1Risiko for nedstyrtning af spær.Figur 10.2Nedstyrtet spær og inventar.Figur 10.3Risiko for nedstyrtning af ventilationsskorstene.Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 26

BilagDataregistreringen er foretaget ud fra et registreringsskema.Bygherre/landsdelForsikringsselskabSkadestidspunktMåned/årFritidsbrugType: svin, kvæg, lade, andetProduktionsbrugType: svin, kvæg, lade, andet1)Bygningens årstalBygningens størrelseFritliggende, sammenbygget2)KonstruktionOmkom der dyrAflives/indebrændtTotalskade/partiel skadeBrandårsagPolitirapport/Brandvæsenet/andreErstatningssumAndet/genopført/udbetalt erstatning.1) Bygningernes opdeling i årstal• Før 1950• 1950 – 1970• 1970 – 1990• Efter 19902) Konstruktion: Stålspær, træspær, tung etageadskillelse, let etageadskillelse, træloftTung etageadskillelse = hvælvingsdæk, hvælvingsloft, baumadækLet etageadskillelse = træetagedækReduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 27