modtager med glæde alle gaver - Hjerneskadeforeningen

HovedcirklenHjerneskadeforeningenårgang 17 · nummer 4 · december 2006

HER FINDER DUHJERNESKADEFORENINGENHOVEDKONTOR:Brøndby Møllevej 8,2605 BrøndbyGirobank 195-0096Tlf. 4343 2433, Fax: 4342 2430info@hjerneskadeforeningen.dkwww.hjerneskadeforeningen.dkDIREKTØRSvend-Erik AndreasenTlf: 2232 1644sea@hjerneskadeforeningen.dkLOKALE AFDELINGER:KØBENHAVN OG ROSKILDE:Kristian SiverslethTlf: 3324 3465k.siversleth@get2net.dkFREDERIKSBORG:Lisbeth HolmgaardTlf: 2044 6578sydkajen@mail.dkVESTSJÆLLAND:Lise NielsenTlf: 5783 3120alise@stofanet.dkSTORSTRØM:Arne HøeghTlf. 5486 4300agh@nysted.dkFYN:Ingemann JensenTlf: 6473 1167inje@post3.tele.dkVEJLE OG SØNDERJYLLAND:Niels Henry AndersenTlf. 7556 4474nha@post2.tele.dkRINGKØBING OG RIBE:Elmer S. GadeTlf: 9712 5461elmer@gade.mail.dkVIBORG:Erik Bartram JensenTlf: 8662 9602bartram@post6.tele.dkÅRHUS:Jette SlothTlf: 2046 0835 kontor: 8949 1717js@hjerneskadeforeningen.dkNORDJYLLAND:Inger Hedeager JacobsenTlf: 4343 2433info@hjerneskadeforeningen.dkHOVEDBESTYRELSEN:Formand:Niels-Anton SvendsenTlf: 2637 3777Niels-anton@tdcadsl.dkNæstformand:Elmer S. GadeTlf: 9712 5461elmer@gade.mail.dkNiels Henry AndersenTlf: 7556 4474nha@post12.tele.dkLisbeth HolmgaardTlf: 2044 6578sydkajen@mail.dkErik BundgaardTlf. 2332 0817e.bu@mail.dkSøren PindTlf: 2260 0057soren@pind.dkJette SlothTlf: 2046 0835js@hjerneskadeforeningen.dkRÅDGIVNING:Socialrådgiver Eva HollænderTlf: 4343 2433info@hjerneskadeforeningen.dkOnsdag – (telefonrådgivning) kl. 17.00-19.00Fredag – (telefonrådgivning) kl. 13.30-16.30RÅDGIVNING:Neuropsykolog Steffen Malik-HøeghTlf: 2791 1588Torsdag (telefonrådgivning)kl. 17.00-19.00Akut støtte for pårørende (ASP)Er du pårørende til en person, der pludselig er ramtaf ulykke eller sygdom, som påvirker hjernen?Bor du i Vestdanmark (herunder Fyn) kan du kontakte:Majbritt Andersen: tlf. 8612 2184Bor du i Østdanmark kan du kontakte:Mette Braun: tlf. 7463 1889Du kan også henvende dig direkte til ASP gennemHjerneskadeforeningen på tlf. 4343 2433HJERNESKADEFORENINGENSTELEFONRÅDGIVNINGNår der rettes henvendelse til rådgivningenvil vi registrere henvendelsesårsager, samthvilken lokalitet i landet man ringer fra. Registreringenskal tjene til at pege på generellebehov og mangler for skadede og pårørende.Al brug af registreringen vil naturligvis ske ianonymiseret form.Protektor for HjerneskadeforeningenHendes Kongelige HøjhedKronprinsesse MaryKOLOFONHovedCirklenBrøndby Møllevej 8 · 2605 BrøndbyISSN 1396-7924Tlf. 4343 2433 · Fax 4342 2430info@hjerneskadeforeningen.dkwww.hjerneskadeforeningen.dkAnsvarshavende:Bestyrelsens forretningsudvalgRedaktion:Elmer S. GadeLisbeth Holmgaard,Marianne SchirrmacherAnnoncetegning:Plus Tryk, Postboks 441, 8660 Skanderborg,tlf. 70 22 30 39 - hvortil alle spørgsmål vedrørendeannoncer bedes rettet til.Deadline 2006:Nr. 1: 5. februar 2007Redaktion af dette blad sluttede den 04.12.2006.Næste nummer udkommer marts 2007Abonnement:Abonnement og medlemskab koster kr. 200,- og tegnesved henvendelse til Hjerneskadeforeningens kontor.Redaktionen modtager gerne artikler til bladet.Helst på diskette eller e-mail. Send billeder med.Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvisHjerneskadeforeningens synspunkt med undtagelseaf lederen.Gengivelse af artikler fra bladet er tilladt medkildeangivelse.Hjerneskadeforeningen er en uafhængigbrugerstyret interesseorganisation, der arbejderfor hjerneskaderamte familier.I Danmark lever op mod 60.000 menneskermed følgerne af en alvorlig senhjerneskade.De hyppigste årsager er:Kranietraume (slag mod hovedet som følge af ulykkereller vold). Trafikulykkerne står for 75% af tilfældene.Apopleksi (slagtilfælde som følge af blodpropeller blødning i hjernen).Andre udløsende årsager kan være infek tionssygdommesom hjernebetændelse, tumorer, iltmangelved hjertestop, samt organiske opløsningsmidler.

AF NIELS-ANTON SVENDSEN, LANDSFORMANDLEDEREt blik – frem og tilbage!Foto: Henning KaagI årets sidste nummer af Hovedcirklen er derved at være tradition for, dels at se tilbagepå året der er gået – dels også at kigge lidt ikrystalkuglen – selvom det med Storm P’sberømte sætning: er svært at spå – især omfremtiden.2006 blev et travlt – men godt - år forHjerneskadeforeningen. Først kan vi glædeos over, at flere og flere melder sig ind i voresfællesskab og dermed støtter vores arbejdemed at skabe bedre muligheder for mennesker,der pludselig i deres livsforløb rammesaf en hjerneskade – og deres familier.Vores arbejde har skabt større og størresynlighed. Først i forbindelse med voresstore afslutningskonference på foreningensførste store satspuljeprojekt Brug Hinanden,hvor flere hundrede mennesker, pårørende,skadede og professionelle for første gangmødte hinanden til dialog med henblik på fællesforståelse. H.K.H. Kronprinsesse Mary- Hjerneskadeforeningens protektor – deltogi åbningen af konferencen og gjorde den til enuforglemmelig oplevelse for os alle.Christiansborg er også blevet flittigt besøgt.Sammen med Hjerteforeningen ogHjerneSagen har vi holdt møde med fleresundhedspolitiske ordførere for at få indførttrombolysebehandling overalt i Danmark.Det mundede ud i en stor konference påChristiansborg, hvor direktør Svend-ErikAndreasen repræsenterede foreningen i enafsluttende paneldebat. Læs mere om dettevigtige emne inde i bladet.Den øgede synlighed kom også til udtryk, daugebladet Femina valgte at tildele Hjerneskadeforeningensstifter – og nu formand forvores Rådgivende Ekspertpanel – Aase EngbergFeminas Kvindepris 2006 på grund afAases store indsats gennem mange, mangeår. En æresbevisning som Aase virkelig harfortjent.Den forestående kommunalreform har væretdet centrale omdrejningspunkt for arbejdetbåde internt i foreningen, men også eksternti forhold til både Folketing og KommunernesLandsforening.Internt har vi oprustet for at være paratetil at håndtere de store udfordringer, vi ståroverfor. Først vores nye organisationskonsulentPernille Ibsen Hauge, så Eva Hollænder– én af Danmarks mest erfarne på hjerneskadeområdet- som deltidsansat socialrådgiverog endelig Steffen Malik-Høeg – én af voresførende neuropsykologer – som vil give neuropsykologisktelefonrådgivning. Med detteteam – plus den ”gamle stab” mener jeg, atvi er rustet så godt som muligt til de storeudfordringer, kommunalreformen indebærerfor Hjerneskadeforeningen. Derudover harvi undervejs oprustet i HovedHuset hvor EU- socialfonds projekt - som p.t. udvikler sigmeget positivt, med endnu en projektmedarbejder,Susi Trolle, som er startet den 1.december.Den sidste del af året har været præget afdebatten om vores nye struktur. Hovedbestyrelsenhar på baggrund af de mangetilbagemeldinger nu færdiggjort et forslagtil nye vedtægter, som skal behandles på etekstraordinært repræsentantskabsmøde den3. december i Århus.Det er klart, at i sådan en omstillingsproceser der forskellige synspunkter, og ikke alle kanblive tilgodeset, men jeg vil godt her i bladetgive udtryk for min glæde over, at så mangehar deltaget i debatten – og fremkommetmed deres synspunkter – og påvirket detforslag, der nu fremlægges til vedtagelse.Jeg synes, det viser, at demokratiet i voresforening har det rigtig godt.Når vi nytårsaften skåler i champagnen – ellerhvad det nu måtte være – sker der samtidigen stor og afgørende ændring af opgavefordelingi det danske samfund. En ændring,jeg desværre tror, vil medføre betydeligeproblemer i starten. Det har jeg skrevet omfør, men nu bliver det alvor! – Lad os givehinanden håndslag på, at vi vil følge udviklingennøje og opsamle viden om, hvad dergår godt – og hvad der går skidt, og dele denviden med både Folketingets medlemmer ogKommunernes Landsforening. Hjerneskadeforeningener kendt for først at inviteretil konstruktiv dialog – inden vi begynder atskælde ud, men vi skal naturligvis fastholde,at samfundet har nogle forpligtelser og etansvar for de borgere, der rammes af enhjerneskade – og deres familier.I det nye år skal vi også have stiftet mangelokale Hjerneskadeforeninger. Det er mit heltstore nytårsønske, at alle, der har lidt over-skud, stiller op til de mange nye bestyrelser,vi skal have dannet. Hold dig ikke tilbage,selvom du måske ikke har været specieltaktiv i foreningsarbejdet tidligere. Vi har brugfor alle, der vil, så vi kan udvikle og styrkevores forening og vores fællesskab.Nytår er også tidspunktet for at sige det”tak”, jeg ikke nåede i året der gik, så herskal lyde en særlig stor tak til alle foreningensaktive tillidsfolk rundt om i amtskredsene fordet store frivillige arbejde I udfører, men ogsåtil jeres familier, der giver jer lov til at brugetid på foreningsarbejde - samt til foreningensuundværlige personale i HovedHuset og pålandskontoret.Med de ord vil jeg ønske jer alle en rigtigglædelig jul og et lykkebringende nytår!INDHOLD2347910111518242527BAGSIDENHER FINDER DU FORENINGENLEDERENHOVEDHUSETEFFEKTIV BLODPROPBEHANDLINGTIL HELE DANMARKDET GODE LIV - PÅ TRODS AF...FRA NEDTÆLLING TIL OPTÆLLINGNYE FOLK I VIGTIGE FUNKTIONERHOVEDTROPPERNEFEMINAS KVINDEPRIS 2006HJERNESKADE OG KØREKORTKOM OG VÆR MEDNYT FRA AMTSKREDSENENYT SPIL FOR PÅRØRENDE3

Interview medClaus Xavier NielsenAf Frederik Mellentin, projektmedarbejder i HovedHuset– medlem i HovedHusetClaus har været medlem i HovedHusetsiden marts 2006. Claus fik enblødning i hjernen i 2001 og har somfølge heraf en halvsidig lammelse ogafasi.Fortæl lidt om dit liv inden hjerneskadenJeg var ansat som køkkenchef påSkjoldenæsholm gods igennem ni år.Seks måneder inden min blødning, varjeg skiftet til en stilling som butikscheffor en dagligvarekæde. I løbet af de seksmåneder nåede jeg at starte tre nye butikkerop. Generelt har jeg levet med ethøjt stressniveau, men i denne periodevar det endnu mere udtalt end normalt.Jeg har været gift og levet sammenmed en mand igennem 17 år. Vi blevskilt i år 2000. Min ex-mand har væreten fantastisk støtte for mig igennem mitsygdomsforløb. I det hele taget har mitnærmeste netværk virkelig trådt i karakter,da jeg havde mest brug for det.Fortæl lidt om dit liv efter hjerneskadenJeg har måttet erkende, at jeg ikke hartilnærmelsesvis det samme overskudsom tidligere. Da jeg på grund af minafasi bruger rigtig mange ressourcer på”bare” at tale, har jeg også brug for afog til at trække mig lidt tilbage og værealene.Min hverdag er nu struktureret sådan,at jeg går til sprogundervisning på CSVén gang ugentligt, går til fysioterapi tregange ugentligt og kommer i HovedHusettre gange ugentligt.Jeg er stadig et socialt menneske ognyder at gå på caféer og udstillingermed mine venner. Samtidig er jeg megetfokuseret på ikke at stresse mig selv, dajeg efterhånden har lært, at jeg blivermeget hurtigere træt og har et væsentligtstørre behov for hvile end tidligere.Hvordan kom du i kontaktmed HovedHuset?Jeg søgte på nettet for at se, hvad dervar af tilbud for hjerneskadede, ogHovedHusets tilbud lød til at passe miggodt. Specielt tiltalte det mig, at jeg selvkunne være med til at skabe min egenhverdag og ikke skulle indpasses i en faststruktur. Via min sproglærer på CSVkom jeg i kontakt med Torben Pehrssonfra Handicapidrættens Videnscenter,og sammen tog vi til en samtale i HovedHuset.Efter en samtale med Anne-Sofie (projektmedarbejder, red.) og Lise(jobkonsulent, red.) startede jeg som etaf de første medlemmer i marts 2006.Hvad er dine opgaver i HovedHuset?Jeg deltager i de praktiske opgaver pålige fod med de andre medlemmer. Inogle af de praktiske opgaver skal dertages hensyn til min lammelse, men detfungerer godt. Alle er meget hjælpsommeoverfor hinanden!Desuden er jeg med i den gruppe, derlaver informationsmateriale om Hoved-Huset. Og så er jeg begyndt at holde endel foredrag de sidste måneder. Foredrageneeller fortællingerne, som jegkalder det er noget der virkelig tændermig, og jeg håber at kunne udbredemine fortællinger fremover.Hvorfor er det så vigtigt for dig atunderstrege, at du giver fortællingerog ikke holder foredrag?Jeg kan lide at fortælle min historie ifabellignende vendinger. Det gør, atpublikum lytter mere intenst. For miger fortællinger mere nærværende endforedrag.Hvor har du indtil nugivet fortællinger?Sammen med Anne-Sofie og to andremedlemmer i HovedHuset har jeg givetmin fortælling til CVU i forbindelse medet efteruddannelsesforløb for behandlereog lærere i Københavns amt.Og sammen med Frederik (projektmedarbejder,red.) har jeg været på Kurhusto gange og talt for henholdsvis Kurhus’klienter samt til et pårørendekursus.Desuden har vi været på Ergoterapeutskolen,hvor vi talte for ca. 50 ergoterapeutstuderendesom en indledningtil et kursus om neurorehabilitering.Her skulle jeg tale i mikrofon og stå opi 30 minutter, hvad der i sig selv var en4

Claus træner sin fortælling for HovedHusets andre medlemmer.udfordring. Det gik rigtig godt, og detføltes som en sejr at gøre det.Desuden har jeg givet min fortællingfor mindre grupper, som har været påbesøg i HovedHuset.Er du ikke nervøs, når du står foranen forsamling?I starten, da jeg skulle stå foran en forsamlingog give min fortælling, rystedejeg som et espeløv, men efterhånden erjeg blevet mere fortrolig med at ”værepå”. Jeg tror, det betyder rigtig meget,at jeg ikke er nervøs for at lave fejl, ogdet fornemmer jeg giver en bedre stemningblandt publikum.Har din tid i HovedHuset haft indflydelsepå dit sprog?HovedHuset emmer af tale, og da jegikke er bange for at kvaje mig, får jegtrænet rigtig meget i HovedHuset. Jegoplever selv, at mit sprog hele tidenbliver bedre, og det er også den feedback,jeg får i HovedHuset.Hvad er dit mål med fortællingerne?Frederik og jeg er allerede blevet bookettil at komme på Kurhus igennem hele2007, både til pårørendekurser, klientaftenerog som noget nyt også til enmedarbejderdag. Desuden skal vi påergoterapeutskolen igen i foråret, nårde starter et nyt kursus om neurorehablitering.Mit håb er, at jeg kan udbrede minefortællinger til andre steder i løbet af dekommende måneder. Jeg vil gerne givemin fortælling til andre hjerneskadede,til pårørende og til behandlere.I HovedHuset arbejder vi med begrebet”meningsfuld beskæftigelse”. Og formig er det meningsfuld beskæftigelse,at give mine erfaringer videre gennemmine fortællinger.5

Af Ulla HaslingMikkel Breiting fik hjælp fraHovedHuset til at komme i arbejdeMikkel blev medlem i HovedHuset i junimåned i år og er nu kommet i arbejde ien cykelforretning”Jeg hørte om HovedHuset, da jegvar til møde i Synapsen på Center forHjerneskade. Synapsen er en elevklubfor ”gamle elever” på Centeret, ogen dag havde vi besøg af Frederik fraHovedHuset, som holdt et indlæg omHovedHusets aktiviteter. Bagefterkunne man skrive sig på en liste, hvisman gerne ville kontaktes af HovedHusetefterfølgende.Jeg var ude for et trafikuheld i april2004, og efter en lang sygdomsperiodeog efterfølgende genoptræning, ville jegfrygtelig gerne i gang med at arbejdeigen, så jeg skrev mig på listen. Jeg eruddannet knallertmekaniker og havdeallerede været i praktik på et værksted.Praktikopholdet havde hjulpet mig rigtigmeget, bl.a. lærte jeg at bruge min højrehånd igen, som stort set havde væretlam. Nu manglede jeg bare et arbejde.Da jeg kom i huset første gang, kunnemed det samme mærke, at det var etrart sted at være – der var en rigtig godstemning. Aftalen blev, at jeg skullekomme i huset tre gange om ugen ogdeltage i de forskellige arbejdsopgaver.Jeg er mest til fysisk arbejde, så det varmest sådanne opgaver, jeg løste. Blandtandet lavede jeg en bænk til rygerne,da jeg syntes, at de manglede et sted atsidde, når de skulle ud på terrassen forat ryge. Med til historien hører også, atjeg jo selv er ryger.Jeg kunne godt lide at være i Hoved-Huset. Stedet har en meget positivtankegang og indstilling til hjerneskader,og så var vi jo alle i samme båd. Jeg erselv et positivt menneske, så den åndpassede rigtig godt til mig.Efter nogen tid i HovedHuset begyndtejeg sideløbende med mine arbejdsopgaveri huset også at skrive en massejobansøgninger. Målet var jo, at jeg villehave et arbejde. Jeg nåede ikke at sendemange ansøgninger af sted, før jeg blevkaldt til samtale. Faktisk var det sådan,at jeg havde været nede i en cykelforretningog aflevere en ansøgning. Dehavde givet min ansøgning videre tilP.P. Cykler i Amager Centeret, som såringede mig op og spurgte, om jeg villekomme til samtale. Samtalen gik rigtiggodt, og resultatet blev, at de gerne villeansætte mig. Anne-Sofie (medarbejderi HovedHuset, red.) hjalp mig med atfå en ansættelseskontrakt forhandlet påplads, og vi holdt et møde ude hos P.P.Cykler, hvor der også deltog en jobkonsulentfra Jobcenter København.Jeg blev ansat i P.P. Cykler den 28.august i år. Her arbejder jeg med reparation,samling, klargøring og serviceringaf cykler og scootere. Jeg kan bedstlide at arbejde med knallerter og scootere,men laver også reparationer påcykler, selv om det er de motordrevne,der interesserer mig mest. Der er enddablevet installeret en lift, så jeg kan ståop og arbejde. Den har KøbenhavnsKommune givet tilskud til. Kommunengiver også i en periode løntilskud til minarbejdsgiver, indtil jeg er helt oplært i deforskellige opgaver.Jeg er rigtig glad for arbejdet. Det erdejligt at have noget at stå op til - førblev det til lovlig mange fester, og deter jo ikke så godt i det lange løb. Det erogså rigtig dejligt at have kolleger. Vi eret ungt, friskt team, så det er jeg rigtigglad for. Vi hører musik til arbejdet – deter virkelig skønt – jeg er meget glad formusik. Det er nok den eneste ting, somjeg ikke kunne lide i HovedHuset. Demanglede simpelthen en radio.Jeg er ansat på fuld tid og har fri tirsdagog søndag. Jeg døjer heldigvis ikke medtræthed, som mange andre hjerneskadede.Samtidig får jeg mulighedfor at træne mit sprog, når jeg talermed kunder. Hvis jeg ikke var startet iHovedHuset, så tror jeg aldrig, jeg varkommet tilbage i arbejde. Så havde jegnok brugt tiden på at feste og måske påat fiske. Jeg kommer da også stadigvæki HovedHuset en gang imellem. Jeg harjo fri om tirsdagen, så jeg smutter af ogtil forbi og hilser på. Det er rigtig hyggeligt.Anne-Sofie kommer også en gangimellem ud til en opfølgningssamtaleude i forretningen. Jeg synes, at disseopfølgningssamtaler er rigtig gode, fordide hjælper med til at løse forskelligespørgsmål og eventuelle problemer.Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds medmit liv i dag. Jeg har fået stor hjælpbåde fra Center for Hjerneskade og fraHovedHuset. Jeg har fået mit sprogtilbage, jeg kan bevæge både arme ogben igen, jeg har fået min egen lejlighedog nu er jeg også kommet i arbejde!”6

Af Svend-Erik Andreasen, direktørEffektiv blodpropbehandlingtil hele DanmarkEn ny medicinsk behandling afblodpropper i hjernen skal gøreslandsdækkende, anbefaler Sundhedsstyrelsen.Til glæde for de enkelte patienterog deres pårørende – derudover ensamfundsøkonomisk gevinstDet er gode nyheder for mennesker, derrammes af en blodprop i hjernen, samtderes pårørende, at trombolysebehandlingnu ser ud til at blive indført i helelandet som et døgntilbud, fordi trombolysebehandlinghar vist sig at være eneffektiv behandlingsform, såfremt denigangsættes hurtigt.Hertil kommer, at det også samfundsøkonomisker en gevinst at tilbydebehandlingen døgnet rundt over helelandet.Landsdækkende indsatsHidtil er trombolysebehandling blevettilbudt på forsøgsbasis på fem hospitaleri landet. På de to i hovedstadsregionenhar man dog først åbnet for behandlingendøgnet rundt fra 1. oktober i år.Sundhedsstyrelsen anbefaler, at denlandsdækkende indsats fortsat skaltage udgangspunkt i de eksisterendetrombolysecentre i Ålborg, Århus ogOdense, samt i Glostrup og Bispebjerg ihovedstaden.I yderområderne suppleres med sattelitenhederpå mindre sygehuse rundti landet, hvor behandlingen kan foregåunder vejledning fra centrene.Når man får en blodprop i hjernen, erdet afgørende at behandlingen sker hurtigstmuligt – helst inden for tre timer.Derfor er sattelithospitalerne vigtige iden landsdækkende indsats.Tilbage til det liv, dervar før blodproppenSundhedsstyrelsen regner med, atca. 500 patienter om året vil kunnefå behandlingen, og af dem vil mereend hver tiende kunne reddes for enlivslang, plejekrævende tilværelse somhandicappet ved hjælp af trombolysenog vil dermed altså i vid udstrækningkunne vende tilbage til det liv, de havdefør sygdommen.TrombolysekonferenceSundhedsstyrelsens anbefaling kommerefter en del pres fra forskellig side.Således har Hjerteforeningen, HjerneSagenog Hjerneskadeforeningensamarbejdet om at få gjort behandlingenlandsdækkende.På den store trombolysekonferenceden 12. oktober 2006 i Københavnmed deltagelse af folketingspolitikere,Danske Regioner og Sundhedsstyrelsenmfl. blev bla. en sundhedsøkonomiskanalyse fremlagt, som viser, at denlands- og døgndækkende trombolysebehandlingallerede efter ca. to år vil havetjent sig selv hjem i form af bla. reduceredeudgifter til pleje.PaneldebatHjerneskadeforeningens direktør,Svend Erik Andreasen, der deltog i enpaneldrøftelse på konferencen, udtryk-te stor tilfredshed med, at der fremovervil blive tilbudt lands- og døgndækkendetrombolysebehandling.Samtidig fandt han det uforståeligtog frustrerende med den nuværendetidsbegrænsning af behandlingstilbud,når hospitalerne i øvrigt er døgnåbne ogat de tilbud, der p.t. gives flere stederi landet, ikke er gode nok, når der nufaktisk findes en effektiv behandling.Han opfordrede derfor til, at der politisknu rettes et massivt fokus på problemstillingen,således at den lands- og døgndækkendetrombolysebehandling bliverigangsat så hurtigt som overhovedetmuligt – først og fremmest af medmenneskeligehensyn, men selvfølgelig ogsåtil gavn for samfundsøkonomien.Formanden for Danske Regioner, BentHansen lovede, at der vil blive fundeten løsning snarest muligt.Han fandt ikke, at økonomien, som hanhavde fået den præsenteret på konferencen,i forbindelse med indførelse aflandsdækkende trombolysebehandlingvar skræmmende.Derudover understregede han, at derstadig vil være behov for at fokusere påde patienter, der ikke bliver hjulpet afeller kan hjælpes af den nye behandlingog som derfor skal hjælpes til et værdigtliv, pga. det livslange handicap de harpådraget sig.(Rapporten: ”Økonomiske konsekvenserved indførelse af trombolysebehandlingi Danmark” kan læses påwww.hjerteforeningen.dk).7

Af Erik Bartram Jensen, formand amtskreds ViborgDet gode liv – på trods af…- Det er, når jeg mandag morgen vågnertidligt med gode ideer og skriverdem ned på en blok, jeg har liggendepå natbordet.- Det er, når jeg sover igen og vågner,fordi lyset går gennem mine persienner.- Det er, når jeg står op og tager etdejligt brusebad.- Det er, når jeg varmer det italienskebrød i ovnen og laver kaffe, samtskærer skiver af en ananas og dækkerbord.- Det er, når jeg sidder og spiser minmorgenmad og ser morgennyhedernepå tv.- Det er, når jeg modtager posten ogfår ventede svar og uventede meddelelser.- Det er, når jeg løber min landsdækkendeavis igennem og kan findeinteressante artikler.- Det er, når jeg fx kan læse et interviewmed digteren og musikerenLeonard Cohen, som kommer medfølgende kloge ord:- ” På et tidspunkt lider dit liv skibbrud.Det sker for alle.Somme tider så eftertrykkeligt, at dumister din arbejdsevne. Andre gangeer du så heldig, at du på en eller andenmåde kan beskytte det lille hjørne af ditliv fra ødelæggelsen.””Dette liv er skabt til at kaste dig omkuld.Ingen mestrer det hele”.” Det gør mig utroligt lettet ikke længereat bekymre mig om det at skullevære lykkelig…”” Øjeblikkets inderlighed er meget mereinteressant end indholdet”.”Han er verdens lykkeligste pessimist!”slutter intervieweren.- Det gode liv er, når du kl. 10-12besøger cafeen for Hjerneskadedeog ser, at den fungerer som et godtsamlingssted og bidrager til livskvalitet.- Det er, at spise frokost med æg ogsild.- Det er at sove til middag en time.- Det er at køre på cykel og købe ind.- Det er at komme hjem igen til eftermiddagskaffenpå terrassen - nårsolen skinner - og nyde en cubanskcigar.- Det er at læse den lokale avis ogfølge med i liv og død.- Det er at checke sin computer fore-mails og svare på dem.- Det er at lave sin aftensmad, så denbåde smager godt og ser godt ud, også måske nyde et glas vin til.- Det er at se tv-nyheder og evt. gå tilet møde.- Det er at lytte til musik, man holderaf.- Det er at slutte aftenen med at seDeadline på DR2- Det er at gå træt i seng og sove.- Det er tirsdag at gå til fysioterapi forhold fra kl. 13 til 14- Det er onsdag at få ordnet sine fødderhos en varm og klog fodterapeut.- Det er torsdag at få en hel timeskropsmassage hos en thailandskkvinde, og om aftenen at spille etparti i skakklubben.- Det er fredag at gå til koncert påPaletten.- Det er lørdag at vande sine blomsterog hente sin kæreste ved bussen.- Det er søndag at gå til bageren og få”håndværkere” og ”københavner birkes”,og om aftenen at lave mad tilsin søn og hjælpe ham med en danskstil.- Det er at slå sin græsplæne- at vaske sit tøj- at passe sine vindruer- at lave en buket til vasen- at se fodbold og nyde en øl med enven- at besøge en hjerneskadet i egethjem eller på sygehuset.Det er et godt liv - på trods af…Erik Bartram JensenHjerneskadet og fysisk handicappet.(skrevet den 20. 09. 2006)19

Af Pernille Ibsen Hauge, organisationskonsulent og Fondraiser i HjerneskadeforeningenFra nedtælling til optællingNår danskerne tæller ned til årsskiftetnytårsaften, tæller de samtidigned til starten på et helt nyt offentligtDanmark. Et Danmark, hvoramter er nedlagt, regioner er oprettetog kommuner er slået sammenog har fået ansvar for nye storeopgaver. I Hjerneskadeforeningen ernedtællingen til det nye Danmarkskortbegyndt. Ændringerne i detoffentlige system har nemlig givetanledning til ændringer i foreningen,og derfor opretter vi kommuneforeningeri det nye år i stedet foramtskredse. Efter nedtællingen tilnytåret og det nye Danmark kommervi altså til at se en optælling,hvor foreningen vil kunne tælle flereog flere kommuneforeninger rundtom i landet.I denne artikel kan du læse om, hvorforog hvordan der sker ændringer i Hjerneskadeforeningen– og hvilken betydningde får for dig.Tættere påI dag har foreningen 10 amtskredse, somgør et stort og flot stykke arbejde ved fxat afholde arrangementer for medlemmerog oplyse om hjerneskade-problematikkenlokalt. Man kan derfor spørgesig selv: ”Hvorfor ændre på noget, derfungerer, som det er i dag”?Svaret på dette spørgsmål bunder i, atHjerneskadeforeningen vil være rustettil at varetage de hjerneskadede og derespårørendes sag – også efter kommunalreformen.For at kunne varetage denneopgave, må foreningen være tættere på.Hjerneskadeforeningen skal være tætterepå de kommunale forvaltninger,så vi kan følge udviklingen og holde øjemed, hvordan det går, når kommunerneskal overtage ansvaret for handicap-områdetfra amterne. Vi vil være tættere påde lokale politikere, så de ikke glemmerde hjerneskadede mellem børnehaver,ældrepleje og de mange andre kommunaleopgaver.Vi ønsker at være tættere på for at kunnestøtte de hjerneskadede og pårørende,som skal vænne sig til at samarbejdemed kommunerne i stedet for amterne.Det drejer sig om alt fra genoptræning,specialundervisning, bomuligheder ogmeget andet.Endelig vi vil være tættere for at på forat give de relevante tilbud til medlemmeri deres lokalområde, hvad enten detgælder sociale aktiviteter, uddannelsesaktiviteter,samtalegrupper eller andreaktiviteter.Kort sagt, kommer vi tættere på bådedet enkelte medlem og systemet med denye kommuneforeninger.Fra 10 til 98For at foreningen kan udvikle sig fra 10amtskredse til potentielt 98 kommuneforeninger,skal der lægges kræfter i. Ensådan udvikling sker ikke fra dag til dag.Derfor kan det heller ikke forventes,at der er oprettet kommuneforeningerlandet over straks i det nye år.Men de første skridt på vejen tages overhele landet. Lokalt er planlægning gået igang, og de første kommuneforeningerventer lige om hjørnet. Gennem dennæste tid vil der bliver afholdt informationsmøder,udsendt oplysende breve,opstillet udstillinger, taget kontakt tilpolitikere og samarbejdspartnere ogmeget andet – alt sammen så vi får etstadig større antal kommuneforeninger,hver gang vi laver en optælling.FaktaHjerneskadeforeningen har ansatPernille Ibsen Hauge som organisationskonsulentog Fondraiser i Hjerneskadeforeningen.Pernilles primæreopgave er arbejde med at udvikle organisationen,fra den nuværende strukturbestående af amtskredse til lokale foreningeri så mange af de nye kommunersom overhovedet muligt.Pernille kan kontaktes påPernille@Hjerneskadeforeningen.dktlf. 4343 2433.Hvad kan jeg gøre?Hvis du vil vide mere om opstartenaf de nye kommuneforeninger idin kommune, kan du klikke ind påwww.hjerneskadeforeningen.dkog læse sidste nyt. Vi vil opfordrealle til at hjælpe med at få oprettetde nye kommuneforeninger, og vihører meget gerne fra dig, hvis dukunne tænke dig at deltage i arbejdeti dit lokalområde.10

Af direktør Svend-Erik AndreasenNye folk i vigtige funktionerVi har budt 4 nye personer velkommeni vor organisation - vi har store forventningertil dem og vi glæder os meget tilsamarbejdet med dem.Pernille Ibsen Hauge, organisationskonsulentog fundraiserDen 1. september 2006 er Pernille IpsenHauge startet på Hjerneskadeforeningenskontor i en nyoprettet stilling somorganisationskonsulent og fundraiser.Pernille, som er 26 år, er uddannet fraRoskilde Universitetscenter og har derfraen kandidatgrad som Cand.Comm.i kommunikation og psykologi, hvilketindebærer, at omdrejningspunktet forPernille’s uddannelse har været organisationspsykologiog kommunikationi organisationer - herunder organisationsudvikling,forandringsprojekter ogstrategisk anvendelse af kommunikationsom organisationsudvikling.Fra Pernille’s seneste ansættelser i bla.DUF(Dansk Ungdoms Fællesråd) ognetværket af Ungdomsråd, samt frahendes frivillige engagement i UngdommensRøde Kors har Pernille stor videnom intern og ekstern kommunikation.Konkret har Pernille i DUF været lederaf et projekt om kommunalreformenog dens konsekvenser for det frivilligeforeningsliv - og hvordan lokaleforeninger kan omstille sig til de nyestrukturer. Projektet består i hovedtræki at afholde informationsmøder forfrivillige, at etablere netværk på tværsaf foreninger både lokalt og nationalt, atstøtte lokalforeningerne i at få politiskindflydelse, at undersøge lokale støtteordningerog at afsøge muligheder lokaltfor deltagelse i nye råd og fora.Vi har stor tiltro til, at Pernille med hendesteoretiske såvel som praktiske videnvirkelig vil kunne bidrage til foreningensambitiøse mål om at etablere afdelingeri alle de nye kommuner så hurtigt sommuligt.Eva Hollænder, socialfaglig konsulentHjerneskadeforeningen har pr. 1. december2006 ansat Eva Hollænder somsocialfaglig konsulent.Eva, som er 56 år, er uddannet socialrådgiverfra Den Sociale Højskole iKøbenhavn, samt Cand.scient.soc. fraÅlborg Universitet og har en særdelesomfattende viden og erfaring inden forhandicapområdet – ikke mindst indenfor hjerneskadeområdet. Hun kommerfra en stilling som faglig konsulent iFrederiksborg amt, HjerneskadecenterNordsjælland (tidligere Udviklingscenterfor bevægelseshandicap og hjerneskade).Eva’s engagement inden for handicapområdeter velkendt og særdelesvelanskrevet og hun har i årenes løbydet en markant arbejdsindsats på detsociale område - herunder i diverse råd,nævn og udvalg.Vi er overbeviste om, at Eva Hollænder’somfattende erfaring på det socialeområde vil kunne være til stor gavn forHjerneskadeforeningens socialrådgivning,samt socialpolitiske arbejde ogresultater.Susi Trolle, projektmedarbejder i Hoved-HusetDen 1. december 2006 er Susi Trolleblevet ansat i Hjerneskadeforeningensom projektmedarbejder i ”HovedHuset”på Frederiksberg, hvorved der nu ialt er 5 ansatte.Susi, som er 43 år, er uddannet Cand.comm. fra Roskilde Universitetscenteri kommunikation og dansk, samtefteruddannet voksenunderviser medafgangsrapport i erhvervsvejledningensrolle i AF.Tidligere har Susi arbejdet som selvstændigunderviser og coach – bl.a. harhun været kommunikativ konsulent forflere folketings- og borgerrepræsentationspolitikere.Susi har siden skiftet branche til dehumanitære organisationer og harsidst arbejdet som projektleder i denselvmordsforebyggende organisation”Livslinien”.I ”HovedHuset” skal Susi både varetageadministrative opgaver og indgå idagligdagen omkring afklaringsforløbenefor de hjerneskadede medlemmer i”HovedHuset”.Vi ser frem til virkelig at kunne trækkepå hele viften af kompetencer, som Susihar indenfor HR, undervisning, coachningog faglig formidling.Steffen Malik-Høegh, neuropsykologisktelefonrådgivningFra den 1. december yder Steffenneuropsykologisk telefonrådgivning tilHjerneskadeforeningens medlemmer –foreløbig for en tidsbegrænset periode,således at behovet for rådgivningen kanfastlægges mere præcist.Steffen er 49 år og centerleder påRehabiliteringscenter Dallund underKræftens Bekæmpelse. Han er uddannetCand. Psych., Autoriseret psykologog godkendt som specialist og supervisori neuropsykologi.Steffen har arbejdet en del år som konsulenti USA og har efter hjemkomstenΔ11

til Danmark været ansat som ledendeneuropsykolog på hhv. Kurhus, KolonienFiladelfia i Dianalund og på HammelNeurocenter i Hammel. Derudover harhan bibeskæftigelse som ekstern lektor ineuropsykologi ved Psykologisk Institutpå Århus Universitet og privat praksisgennem NEUROconsult. Endvidere erhan formand for Selskabet for DanskeNeuropsykologer.Steffen har været et meget kompetentmedlem af styregruppen for Hjerneskadeforeningensfor nyligt afsluttedesats-puljeprojekt ”Aktive pårørende ineurorehabiliteringen”. Derfor har vistore forventninger til et fortsat fremragendesamarbejde med Steffen ogden kompetente rådgivning han kan ydevore medlemmer.Hjerneskadeforeningenmodtager med glæde alle gaver - store som småGaver er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde.I forbindelse med gaver af en vis størrelse, kan beløbet trækkes fra på selvangivelsen.Overstiger det samlede årlige gavebeløb 500 kroner, kan man trække den sum, der ligger over 500 kronerfra på selvangivelsen. Der er dog en øvre grænse på 6.900 kroner. Gem kvitteringen som dokumentationoverfor skattevæsenet.Eksempler:Ved indbetaling af en gave på 500 kroner kan man intet trække fra på selvangivelsen.Ved indbetaling på 1.000 kroner kan man fratrække 500 kroner på selvangivelsen.Ved indbetaling på 6.900 kroner eller mere, kan man fratrække i alt 6.400 kroner på selvangivelsenHjerneskadeforeningens girokonto er: 1950096Mærk venligst med ”gave”LegaterTakket være bevilling fra Zangger Fonden har Hjerneskadeforeningenmulighed for at uddele legater til voremedlemmer.Der kan fortrinsvis søges om støtte til sygdomsbehandling,der er omkostningskrævende enten som følge af selvebehandlingen eller som følge af de til behandlingen nødvendigehjælpemidler.Vejledende retningslinier for ansøgninger:• Der kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1års medlemskab af Hjerneskadeforeningen.• Da det er vigtigt, at midlerne kommer så mange afforeningens medlemmer til gode, som overhovedetmuligt, vil der normalt ikke kunne ydes støtte mere endto gange fra fonden.• Der kan ikke ydes tilskud/økonomisk støtte til aktiviteter,der er omfattet af offentlig forpligtelse. (Først søgeskommune/amt – hvis afslag, vedlægges dette ansøgningen).• Der skal foreligge en udførlig begrundelse for ansøgningen.(Dvs., det er utilstrækkeligt at begrunde med f.eks.”dårlig økonomi”).• Der kan kun søges til reélle mer-udgifter. (Dvs., der kanikke søges til kost, lommepenge og lignende).• Tilskuds-modtageren har pligt til at oplyse, hvis der ydestilskud/økonomisk støtte fra anden side, idet der fraZangger Fonden ikke kan ydes et større beløb, end defaktiske mer-udgifter. Disse betingelser skal endviderefremgå af bevillingsbrevet.Ansøgninger indsendes til amtskredsformanden i denamtskreds man tilhører.Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Detbetyder, at der ikke skal betales skat af et tildelt legat.13

AF IDA-KRISTINE APPELQUIST · LANDSFORMAND HOVEDTROPPERNEFællesskab ognye kræfterHER FINDER DUHOVEDTROPPERNEHOVEDTROPPERNELANDSBESTYRELSE:Landsformand Ida-Kristine AppelquistTlf. 2617 7880dodde79@yahoo.dkOrdene i overskriften kan med fordelkarakterisere den forrygende og heltfantastiske weekend på Slette Strandi Nordjylland, Hovedtropperne havdeher i november. I år var det et kombineretkursus, hvor vi både inddrognatur og samværs kurset fra de foregåendeår og et kursus om, hvordan mankommer videre efter en hjerneskade.Herudover indgik også Hovedtropperneslandsmøde. For at få plads til alledisse elementer, havde vi udvidet kursetmed en dag, sådan at kurset i år løb afstablen fra torsdag d. 2. november tilsøndag d. 5. november 2006. Det skullevise sig at være en rigtig god beslutning.Det gav mere tid til at fordybe sig i deforskellige elementer i kurset, samtidigmed at deltagerne lærte hinanden godtat kende. Det var dejligt at se de mangenye medlemmer, der var med på dettekursus, og hvordan de helt naturligt gledind i fællesskabet.På vores landsmøde fik vi også en nylandsbestyrelse. Jeg blev genvalgt tilformandsposten, hvilket jeg er utroligglad for, men der kom også helt nyekræfter ind i form af den nye lokalformandfra Århus; Brian og Claus,som kommer fra Sønderjylland. Deblev begge valgt som suppleanter, ogjeg vil hermed gerne byde jer velkommen.Herudover blev Dorthe fra Fynog Rina fra København genvalgt sombestyrelsesmedlemmer. Dette betyder,at landsbestyrelsens medlemmer kommerfra næsten hele Danmark, hvilketer rigtig dejligt, da landsbestyrelsen såmeget nemmere kan hjælpe og støttealle jer, der gør sådan et stort arbejderundt omkring lokalt.Så talte vi også en del om Hovedtroppernesom selvstændig forening. Denneproces lever stadig, og vi er langsomt påvej mod målet. Målet er, at Hovedtroppernebliver en selvstændig forening,som har et foreningsmedlemskab afHjerneskadeforeningen. På dennemåde kan vi opretholde vores gode oguundværlige samarbejde med Hjerneskadeforeningen,samtidig med at vibedre kan sætte fokus på netop ungehjerneskadedes problemer og få enstærkere profil. Dette skal der arbejdesmeget mere på i det kommende år.Tilbage er der bare at ønske alleHovedtropper en rigtig god jul og etgodt nytår!Næstformand Jennifer NielsenTlf. 8627 8690, Mobil: 6116 1994jennifer.nielsen@ofir.dkBESTYRELSESMEDLEMMER:Ann FrydendalDorthe ChristensenJane Højgaard VistesenUNGDOMSAFDELINGER:KØBENHAVN/ROSKILDE/FREDERIKSBORG:Lars Klarskov JensenTlf. 4448 1807VESTSJÆLLAND:Tlf. 5783 3120STORSTRØM:Helle JensenTlf. 5482 2015VIBORG:Jane Højgaard Vistesen,Tlf. 8662 3340jv55@hotmail.comÅRHUS:Anne Mette Madsen EskedalTlf. 8629 2504, Mobil 2067 1163madsen.eskedal@webspeed.dkNORDJYLLAND:Anne Juhl Andersentlf. 2714 4009HJØRRING:Lone Jensenmobil 2243 4009FYN:Dorthe Christensenmobil 2248 563515

Af Marie Louise Bruun, Ungdommens Røde KorsHovedtropper med humor”Her kan man mobbe og blive mobbet”.Umiddelbart lyder det ikke særligpositivt, men ordene bliver sagt medet glimt i øjet af Pia, som er frivillig iUngdommens Røde Kors. Sammenmed en gruppe andre frivillige er hunmed til at skabe rammerne for hygge ogsocialt samvær hver onsdag aften for engruppe hjerneskadede unge, også kaldetHovedtropperne.Og ironi og satire er der rigtig meget af– men kun på den gode måde. ”Det ersjældent, der er dårlig stemning her”,siger Lars, som er formand for Hovedtroppernei København, Roskilde ogFrederiksborg. Under måltidet, sombestår af ris og chili con carne, bliverder da heller ikke sparet på de spydigebemærkninger. For eksempel bliver detflere gange bemærket, at Morten, somer en af Hovedtropperne, bare skalpege på sin kasket, når han skal sige,hvor han bor. Den står der nemlig ZOOpå.Frihed til at være sig selvFor Hovedtropperne er det en dejligafveksling fra hverdagen at være sammenmed hinanden og de frivillige iUngdommens Røde Kors. ”Tro det ellerlad være, men jeg kan faktisk godt lidedet”, siger Morten med ZOO-kaskettenmed en vis grad af ironi. Samtidigtilføjer han, at det er befriende, at folkikke kigger på én, fordi man er handicappet.Noget af det samme siger Lars, som harværet med i al den tid, samarbejdet hareksisteret. ”Jeg nyder at være sammenmed de andre, at kunne hygge mig oglægge paraderne. Det er fedt bare atkunne komme og være den, man er.Udenfor skal man passe på, hvad mansiger. Man skal hele tiden pakke det ind.Her kan man bare fyre den af!”Lars nævner også betydningen af defrivillige i Ungdommens Røde Kors.”Brugerne er rigtig glade for dem, og degiver os input fra omverdenen. Og såhjælper de med forskellige ting, blandtandet at søge legater til os”.FællesskabetMartin er en af de frivillige i UngdommensRøde Kors og har været med igodt to år. Han kom oprindeligt, fordihan skulle samle point sammen til medicinstudiet,men fællesskabet var rigtiggodt, så han blev hængende. ”Det erhyggeligt. Man lærer folk at kende, somhar været igennem nogle ting. Og mansnakker med andre end dem, man snakkermed i hverdagen”, fortæller han.Første gang han skulle med, var han retspændt på mødet med de hjerneskadede.”Jeg vidste ikke, hvordan de var.Jeg forestillede mig nogen, der sad i enkørestol og ikke kunne noget”. Nu følerhan derimod, at han kender dem. ”Manved, hvem man kan snakke med omhvad – kender personerne, og kan havedet sjovt med dem”, siger Martin.Ud over at være sammen med Hovedtropperneom onsdagen mødes de frivilligei Ungdommens Røde Kors også engang imellem for at spise sammen. Også er der supervision cirka hver andenmåned, hvor de frivillige mødes og spiserog hører et foredrag af eksempelvisen psykolog eller en neurolog.Når man spørger de frivillige, hvorforde kommer om onsdagen, er svaret daogså, at det er på grund af det godefællesskab. Både Martin, Ditte og Pia erenige: ”Det er rigtig hyggeligt at kommeher”, lyder det fra de tre.17

FEMINAsKVINDEPRIS2 0 0 6Aase Engbergs mand blev kørtned, da han cyklede hjem fra arbejde.Året var 1973. Det blev startskuddettil Aases lange og vedholdendearbejde for bedre vilkår ogforhold for hjerneskadede.1848 • FEMINA NR. 43/2006

70-årige Aase Engberg stiftede for over 20 år siden Hovedcirklen,der i dag kendes som Hjerneskadeforeningen. Det gjorde hun, fordihendes mand fik en svær hjerneskade. Men ikke nok med det. Hunuddannede sig også til læge, på trods af at hun egentlig havde enuddannelse som ingeniør. Aase Engberg har gennem mere end 30 årkæmpet for hjerneskadedes liv og rettigheder i Danmark, og derformodtager hun FEMINAs Kvindepris 2006.AF LONE HOLM JENSEN • FOTO: CLAUS BOESENEr du blevet scannet?70-årige Aase Engberg, pensioneretoverlæge, kigger indgående på mig.– Næ. Nej, det er jeg ikke, svarer jeg.Egentlig er det mig, der skal interviewedr.med. Aase Engberg – men på en elleranden måde er samtalen drejet. Vendt.Det handler lige pludselig ikke så megetom Aase, men om mig. På en eller andenmåde har jeg fået fortalt, at min mor fik enhjerneblødning i 1981 og efterfølgende fikskader på hjernen. Hun var 28 år. Jeg varseks. Det er usædvanligt, at en ellers sundog rask person i så ung en alder får enhjerneblødning – derfor synes Aase, at jegskulle tale med min læge. Det kan nemligvære arveligt.– Jeg har siddet og tænkt længe over det.Altså om jeg skulle sige noget til dig. Menhvis du var en af mine patienter, ville jeg joikke tøve et sekund. Har jeg skræmt dig nu?Aase kigger på mig. Stadig indgående, mensøgende. Som om hun stadig ikke rigtig ved,om hun skulle have sagt noget. Jeg smiler.– Nej, det har du ikke.Umiddelbart kan det jo godt virke lidtskræmmende, at få sådan en udmeldingpå en ganske almindelig tirsdag formiddagpå konditori Kransekagehuset midt i København– men jeg ved godt, at det kan værearveligt og holder regelmæssigt øje med mitblodtryk og forsøger at leve sundt. Det ansigtsudtryk,Aase Engberg tolkede som forskrækket, var snarere en dyb fascination afAase Engbergs bekymring og næstekærlighed.Hun er en imponerende dame.BLEV KØRT NEDI 1973 fik Aase Engbergs mand en sværhjerneskade. Arne var på vej hjem fra sitarbejde på Danmarks Tekniske Højskole.Han cyklede, som han altid gjorde, ogsåselv om kalenderen viste november måned.Aase var hjemme i deres drømmehus i Holte.Hun var ved at lave mad, da betjentenringede på døren. Han fortalte, at Arne varblevet kørt ned, og at han lå indlagt påGlostrup Hospital. Betjenten gik igen. Tilbagestod Aase chokeret og forvirret.– Jeg kunne ikke engang slå hospitalets nummerop i telefonbogen. Da jeg endelig fikringet derud, spurgte jeg, om min mand stadigvar i live. Sygeplejersken svarede: ”Detved jeg ikke. Jeg er lige mødt på vagt.”Aase griner – ikke fordi hun er glad, ej hellerfordi hun synes, det er sjovt. Hun griner,fordi situationen for 33 år siden virker grotesk.Da Aase ankommer til Glostrup Hospital,ligger hendes dengang 37-årige mandi koma. Og de næste fem måneder er handybt bevidstløs.”Jeg kunne ikke engang slå hospitalets nummer op itelefonbogen. Da jeg endelig fik ringet derud, spurgtejeg, om min mand stadig var i live. Sygeplejersken svarede:”Det ved jeg ikke. Jeg er lige mødt på vagt.”AASE ENGBERGS ARBEJDEFOR HJERNESKADEDE:Aase Engbergs mand får enhjerneskade i 1973. Det bliverstartskuddet til hendes storeindsats for hjerneskadede.I 1983 bliver Aase Engbergfærdiguddannet som læge, oghun bliver i 1995 dr.med. påDanmarks første afhandlingom genoptræning efter traumatiskhjerneskade.Den 20. august 1985 stifterAase Engberg sammen medfem andre pårørende foreningenHovedcirklen – det, der idag kendes som Hjerneskadeforeningen.Hun er med til at arrangereden første World Congresson Brain Injury. I 1995 bliverden første verdenskongres afholdti København med mereend 700 deltagere. Det bliveren stor succes og medfører, atdaværende sundhedsministerYvonne Herløv Andersen fårinteresse for sagen.Aase modtager i 1996 ridderkorsetfor sin store og betydningsfuldeindsats for hjerneskadede.I 1998 følger Aase Engbergop på succesen og arrangereren europæisk konference, hvorden daværende sundhedsfagligedirektør Lone de Neergaardmedvirker. Tager initiativtil oprettelsen af det østdanskecenter for hjerneskadede.I 1998 ansætter HS Aase Engbergsom overlæge på HvidovreHospital med det formål,at hun skal være med til atetablere det center, hvor derlægges vægt på tidlig intensivgenoptræning og inddragelseaf de pårørende til svært hjerneskadedei Østdanmark. I år2000 etableres centeret.I april i år udnævnes hun somærespræsident for Hjerneskadeforeningen.På grund af sin ubestrideligeekspertise på området er Aasei vid udstrækning blevet benyttetsom rådgiver af ministre,amter, kommuner såvel som aframte familier.FEMINA NR. 43/2006 19 • 49

FEMINAsKVINDEPRIS2 0 0 6Hvis Aase Engbergs mand havdehaft cykelhjelm på, havde risikoenfor, at han ville have fået en sværhjerneskade, været langt mindre.Derfor er Aase stor fortaler for, atman bruger cykelhjelm.SÅ MANGE RAMMESAF HJERNESKADEHver dag rammes over 30danskere i gennemsnit afhjerneskade.Trafikuheld, hjertestop, drukneulykker,blodpropper, hjerneblødninger.Det er nogle afde gængse årsager til, at cirka60.000 danskere i dag leveret liv med en senhjerneskade.Kilde: Aase Engberg.– Der er sket meget siden. Man ville jo aldrig,aldrig gøre sådan i dag. De vidste joikke noget. I dag bliver man jo tilbudt attale med en psykolog. Dengang i 1973 varman som pårørende faktisk lidt til besvær.Men de gjorde da, hvad de kunne.RENGØRINGSKONEN HJALPMens Aase fortæller sin historie, hiver hunen bog op af sin taske, ”Kranietraume”. Slårop på side 22 og viser mig en tegning af ethospitalsværelse på intensivafdelingen.– Det så sådan her ud. Sådan her lå han.Aase peger rundt på tegningen, hvor der ståren seng, en stol og en masse teknisk udstyr. Isengen ligger en mand med iltmaske på.– Hvad tænkte du?– Ikke så meget. Jeg tænkte ikke så meget.Det var svært at forholde sig fornuftigt tildet. Man forsøger at komme igennem detfra dag til dag.Der lå fem andre på samme stue, ligesomArne. Indimellem når Aase kom for at se tilham, var der forsvundet én.– Så ved man jo godt, hvad der er sket.Aase kigger på mig. Hun fortæller, at endag sad hun bare i stolen ved siden af Arneshospitalsseng. Hun sad der bare. Groetfast. Hun kunne ikke røre sig.– Hvis det ikke var for rengøringskonen, såhavde jeg nok siddet der endnu. Aase slåren latter op.– ”Du bliver nødt til at flytte dig, for jeg skalvaske gulvet,” sagde hun. Aase griner igenog slår hænderne i skødet.– Det personale, jeg havde mest gavn af,50 • FEMINA NR. 43/200621

var faktisk rengøringspersonalet. De var joikke som lægerne. Hvis de så, at Arne åbnedeøjnene, eller han bevægede en finger, såvar de jo lige så begejstrede, som jeg var.På det tidspunkt kunne man ikke få foretageten CTC-scanning – scanning af hjernen– så Aase fik ikke særlig mange informationer.Der skete fremskridt med Arne – mendet tog tid. Og Arne blev aldrig den samme.Han har siden ulykken siddet i kørestolog har meget svært ved at tale.– Han fik kun 10 minutters fysioterapi omdagen. Det var, hvad det kunne blive til.Og det gik op for Aase, at hvis hun villehjælpe sin mand, så var hun nødt til atgøre noget.– Hvad kunne jeg egentlig gøre selv – jegkunne i hvert fald sætte mig ind i det, tænktejeg. For når jeg spurgte fysioterapeuternepå hospitalet, om jeg ikke måtte se, hvadde lavede – så svarede de, at det måttejeg ikke. Det brugte man ikke dengang. Idet hele taget vidste man ikke, hvad manskulle stille op med patienterne helt op tilslutningen af 1980’erne.Og det var først, da Arne kom på Taxhuset– et plejehjem for yngre handicappede– han fik et seriøst optræningsforsøg.STUDEREDE MEDICINSå Aase begyndte at studere og læse alt,hvad hun kunne finde om hjerneskadede.Og fire år efter ulykken besluttede hun sigfor at studere medicin på Københavns Universitet,og eftersom hun havde en uddannelsesom ingeniør i forvejen, kunne hunspringe nogle fag over. Derfor tog det kunknap seks år for Aase at blive læge. Hunblev færdig i 1983.– Jeg syntes, det var rigtig interessant. Megetspændende.Og som årene gik, begyndte Aase at undersøge,hvordan man kunne forbedre forholdenefor alle hjerneskadede.– Vi var seks pårørende, som dannedeforeningen Hovedcirklen. Det var i 1985.HJERNESKADER KAN OPSTÅ I FORBINDELSE MED ...• Hjerneblødninger, blodpropper og trafikuheld.• Infektioner (for eksempel meningitis).• Iltmangel i forbindelse med hjertestop, el- og drukneulykker m.v.• Svulster.Vi fik hjælp af en amerikansk dame, somhavde været med til at stifte den amerikanskeforening for hjerneskadede.Kontakten til Amerika skulle vise sig at blivefrugtbar, for på den måde fik Aase ogresten af Hjerneskadeforeningen lavet enkonference om hjerneskadede. Og Aasehar også gennem årene hentet inspiration iblandt andet Tyskland i ”Therapie ZentrunBurgau”, hvor man var meget længerefremme i behandlingen af hjerneskadede.Alt i alt har hun gennem sit frivillige arbejdeværet med til påvirke og forbedre forholdenefor hjerneskadede i Danmark.– Min rolle har både været den pårørendes,foreningskvindens og den professionelles.– Hvordan fandt du styrken til at kæmpevidere, da din mand fik en hjerneskade?– Det gjorde jeg, ved at jeg kunne se, detgjorde en forskel. I foreningen lavede viblandt andet nogle selvhjælpsgrupper, ogdet følte andre pårørende sig godt hjulpetaf. Vi arbejdede også meget med oplysningerom hjerneskadede.INGEN BEGRÆNSNINGERAase og Arne har da heller ikke ladet sigbegrænse af Arnes handicap, men harhvert år været ude at rejse.– Man behøver ikke at være begrænset afat være hjerneskadet, når det kan endemed, at man rejser over på den anden sideaf jorden. Vi har blandt andet været i USAsammen. Det allervigtigste er at gøre noget.Sådan var det i hvert fald for mig. Jeg haraldrig tænkt: Det her er vores skæbne. Jegændrede det til: Det her er vores opgave.Og det er typisk for Aase Engberg at tænkeog handle på den måde. For hun har altidhaft en meget handlingsorienteret tilgang tiltilværelsen. Og på trods af de store omlægningeri både Aases og Arnes liv har hunaltid bevaret sit gode humør og sit positivesyn på livet. Aase Engberg var formand forHjerneskadeforeningen i de første 10 år.Den har eksisteret i 21 år.TIDLIGERE MODTAGEREAF FEMINAs KVINDEPRIS1995: Inge Genefke, Centerfor Torturofre.1996: Dorit Otzen, ”Reden”på Vesterbro.1997: Christina Heide, for sitarbejde med unge ramt af spiseforstyrrelser.1998: Kaja Neumann, stifteraf patientforening for pårørendetil sindslidende.1999: Nanna Friis, initiativtagertil kontaktsted for ensommeunge.2000: Ayse Deveci fra ”Broen”,organisation til hjælp forofre/potentielle ofre for tvangsægteskaber.2001: Morten Thomsen, initiativtagertil ”Livslinien”, humanitærrådgivning til selvmordstruedeog deres familier og venner.2002: Politimester Jørgen Bro,for sit arbejde for voldsramtekvinders retssikkerhed.2003: Anni Lauritsen, for sit arbejdemed ”Den Gule Flyver”,en institution på Nørrebro forbørn og unge af anden etniskbaggrund end dansk.2004: Birgit Bang Mogensen,alias Gunil, Danmarks førstehospitalsklovn for syge børn oginitiativtager til den egentligeuddannelse af hospitalsklovne.2005: Trine Foged Henriksen,læge og ph.d., for at have etableretverdens første vidensbank,hvor man systematisk indsamlerviden om kvinders helbred oglivsstil før og efter plastikkirurgiskebrystoperationer.23FEMINA NR. 43/2006 • 51

Af Elmer Gade, næstformandHjerneskade og kørekort !HURRA!! Jeg har fåetmit kørekort!Jeg bestod køreprøven. Mon ikke defleste, der har erhvervet et kørekort,kan genkende disse glædesudbrud?Så er det bare om at få lånt nøglen tilmors eller fars bil og komme ud på landevejenfor at opleve suset ved at væreden totale hersker over den prægtigemaskine, som bilen jo er.I den kan man føle sig fri – selv bestemme– opleve at være chef.Tryk på speederen og bilen farer frem.Drej på rattet og den lystrer dig udenvidere.Jo, det at have erhvervet sig et kørekorter ikke kun beviset på, at man numå føre et motorkøretøj. Nej, det erpludselig blevet en væsentlig del af ensidentitet.Uden kørekort er man låst fast i andresplanlægning.Derfor vil alle også gøre alt for at bevarekørekortet så længe, som det overhovedeter muligt.MEN, for der er et men.Det er ikke alle, der er ligevelegnede til at færdes i trafikkeni deres eget køretøj.En hjerneskade kan være medvirkendetil, at netop dette bliver for vanskeligt– og endda helt umuligt.Denne erfaring havde et af Hjerneskadeforeningensmedlemmer, Jytte Hansen,gjort med et nært familiemedlem.Hvilke muligheder var der? Hvemskulle tage initiativ? Hvem skulle manhenvende sig til?Hvor kunne man få hjælp i en sådansituation?Spørgsmålene stod i kø.Hun kontaktede derfor blandt andrepolitiet og Videnscenter for Hjerneskadefor at høre, om det ikke ville væreen ide at sætte fokus på netop detteproblem.Et udvalg blev etableret.Hendes energiske indsats gav resultat.Et udvalg blev etableret, og man gik igang med at overveje, hvilke tiltag mankunne gøre.Udvalget kom til at bestå af en rækkefremtrædende lægefaglige eksperter,psykologer, politiet, repræsentanterfra Hjerneskadeforeningen og Hjerne-Sagen samt Videnscenter for Hjerneskade.Da Jytte Hansen valgte at trække sigud af arbejdet, bad hun Hjerneskadeforeningensnæstformand, ElmerSteensgaard Gade, om at indtræde iudvalget.Pjece omhjerneskadede og kørekortEt af resultaterne af dette udvalgsarbejdeer blevet en pjece, som hedder ”Måjeg køre bil efter en hjerneskade”.Pjecen omhandler nogle af de problemer,der opstår, når en person får enhjerneskade, ligesom den angiver, hvemman bør kontakte. Endvidere omtalerden mulighederne for at få foretaget entest af kørefærdighederne.Alt i alt er der tale om en pjece, der kananvendes af både skadede, pårørendeog behandlere, og som på en sobermåde redegør for nogle af de væsentligeproblemer i forbindelse med hjerneskadeog kørekort.Og måske kan pjecen være med til, atder bliver ensartede forhold inden fordette område i hele landet.Ændret syn på kørekortBør vi ikke ændre vort syn på det at fået kørekort, så vi mere betragter det somen tilladelse, vi har til lån i kortere ellerlængere tid, eller et dokument, som kuner en billet til et bestemt køretøj i stedetfor, som mange opfatter det i dag, en delaf vores identitet?Pjecen kan fås ved henvendelse tilVidenscenter for Hjerneskadepå tlf. 7589 7877.Endvidere kan den findes påVidencenterets hjemmesidewww.vfhj.dk24

Kom og vær medAf Pernille Ibsen Hauge, organisationskonsulent i HjerneskadeforeningenAlle medlemmer opfordres til at deltagei at nedlægge amtskredsene og oprettede nye kommuneforeninger.1. februar 2007 nedlægges Hjerneskadeforeningensamtskredse, og foreningenovergår til en ny kommunestruktur(læs mere om organisationsudviklingeni artiklen ”Fra nedtælling til optælling”).For at nedlægge amtskredsene afholderhver amtskreds en ekstraordinær generalforsamlinginden udgangen af januar2007. Den ekstraordinære generalforsamlingerstatter amtskredsens sædvanlige,ordinære generalforsamling.Ekstraordinær generalforsamlingPå den ekstraordinære generalforsamlingnedlægges amtskredsen, ogbestyrelsen indstiller til, at amtskredsensopgaver, forpligtelser og økonomiovergår til én eller flere lokalforeninger,så snart de er oprettet.Stiftende generalforsamling/ generalforsamlingerUmiddelbart efter den ekstraordinæregeneralforsamling, dvs. i forlængelse afmødet, afholdes der stiftende generalforsamling/ generalforsamlinger. På denstiftende generalforsamling oprettesmin. 1 ny lokalforening – og gerne flere.MålsætningMålsætningen på kort sigt er, atamtskredsen erstattes af nye lokalforeningeri det omfang, det er muligt ogpå en sådan måde, at der ikke er ”barepletter på landkortet”. Det vil sige, atalle landets kommuner skal være en delaf en lokalforening, når den stiftendegeneralforsamling er afholdt. For at nådette kortsigtede mål vil nogle af amtskredsenei første omgang opstå somnye lokalforeninger, der stort set dækkersamme område, som den tidligereamtskreds gjorde.Målsætningen på længere sigt er, atforeningen skal have en lokalforeningi hver kommune, og derfor vil kommunerneblive udskilt i selvstændigelokalforeninger med tiden. Nogle stederi landet vil der blive afholdt flere stiftendegeneralforsamlinger på sammedag, mens der andre steder i landet vilblive afholdt stiftende generalforsamlingerpå forskellige datoer, hvorved dervil gå længere tid, før der oprettes flerelokalforeninger.Vi glæder os til at se dig!HUSK:Hjerneskadeforeningen afholderrepræsentantskabsmøde27.-29. april 2007.Oversigt over ekstraordinære og stiftende generalforsamlingerNordjyllands Amt:endnu ikke fastlagt ved redaktionens slutning.Århus Amt: 27. januar 2007Viborg Amt: 26. januar 2007Vejle/Sønderjylland Amt: 13. januar 2007Ringkøbing/Ribe Amt: 23. januar 2007Fyns Amt: 5. december 2006Vestsjællands Amt: 13. januar 2007Storstrøms Amt: 23. januar 2007København/Roskilde Amt: 22. januar 2007Frederiksborg Amt: 23. januar 2007Øvrige stiftende generalforsamlingerSilkeborg: 5. februar 2007Horsens/Hedensted: 13. januar 2007Haderslev/Åbenrå/Tønder/Sønderborg: 20. januar 2007Kolding /Vejle /Fredericia: 27. januar 200725

Nyt fra amtskredseneVESTSJÆLLANDS AMTSKREDSV/ LISE NIELSENHer i efteråret har vi haft besøg af DUKH (Den uvildigekonsulentordning på handicapområdet), som fortalte hvadde stod for, og hvordan vi kan bruge dem, hvis man mangleroverblik, har brug for at komme videre, eller har svært ved atkomme i dialog med sagsbehandleren. De hjælper også hvisman mangler viden omkring lovgivningen og støttemulighedermm.Vi i bestyrelsen har været til konference for trombolysebehandlingi Danmark, konferencen var arrangeret af hjerteforeningen.I november måned har vi været på besøg flere steder i voresamt for at fortælle om Hjerneskadeforeningens arrangementeri Vestsjælland.Vores mødested er på Hellig Anders Skolen – Sverigesvej 15i Slagelse. Her mødes vi til arrangementer den 1. torsdag imåneden, i år vil der dog være enkelte måneder med fællesarrangementmed andre foreninger.Slagelse er en by med gode bus- og togforbindelser, og frastationen afgår bybus til Hellig Anders Skolen, der ligger tætpå Slagelse Sygehus.På Værestedet Holbækvej 25 i Vig mødes Viggruppen engang hver måned, hvis ikke andet er aftalt. Se aktivitetskalenderen.Kom og vær med, alle er velkomne, mød andre som er isamme situation som dig. Er du ikke selvhjulpen, skal du haveledsager eller hjælper med.Vi er åbne for gode ideer, ring til en fra bestyrelsen og kommed forslag eller ønsker.I 2007 fremsendes Nyhedsbrev en gang i kvartalet med Aktivitetskalender– herunder uddrag fra vores Aktivitetskalender.Vi i foreningen ønsker alle vores medlemmer en god jul og etgodt nytår.HUSK- NYTÅRSTAFFEL -På utallige opfordringer gentager vi succesen til februar.HUSK sæt kryds i kalenderen allerede nu:Det bliver fredag den 2. februar 2007AKTIVITETS KALENDERENFor januar, februar og marts 2007Arrangementer på Hellig Anders skolen:Torsdag den 25. januar kl. 19.00 Generalforsamling på HelligAnders skolen.Fredag den 2. februar kl. 18.00 Nytårstaffel på Hellig Andersskolen.Torsdag den 1. marts kl. 17.00 Møde på Hellig Anders skolen.Vig gruppen:Torsdag den 25. januar kl. 19.00 Generalforsamling på HelligAnders skolen.Fredag den 2. februar kl. 18.00 Nytårstaffel på Hellig Andersskolen.Torsdag den 8. marts Se nærmere i Nyhedsbrev.Kom og vær med til vores festlige og sjove arrangementer,husk sammen gør vi en forskel.Har du spørgsmål eller ønsker du at deltage og vil haveyderligere information, er du velkommen til at kontakte en frabestyrelsen.Lise Nielsen, 5783 3120 Anker Grangaard, 5885 1603Lis Beyer, 5858 9013 Lone Liechti, 5852 905827

FREDERIKSBORG AMTSKREDSV/ LISBETH HOLMGAARD”Vi lever og accepterer” – endnu et vellykket kursus:I weekenden 27. – 29. oktober arrangerede Frederiksborgamtskreds endnu en kursus-weekend for Hjerneskadeforeningensmedlemmer på landsplan.Kurset blev afholdt på Næsbylund Kro og Hotel ved Odense.Det var i år lykkedes at få hjerneskadeforeningens nye socialrådgiverEva Hollænder til at komme og fortælle om, hvorvigtigt det er, at der er sammenhæng i indsatsen for personerder får en hjerneskade.Eva præsenterede os for en model som ser således ud:NeurofagligvidenspersonBorgerenMyndigshedsvidenNeurofaglig viden definerede Eva som den særlige viden oghandlekompetence, der knytter sig til det at håndtere, at enperson har en funktionsnedsættelse, der skyldes akut opståetsygdom eller skade i hjernen.De myndighedsansvarlige er dem, som f.eks. har bevillingskompetencentil at iværksætte/bevilge en aktivitet eller lign.det kan f.eks. være en kommunal socialrådgiver. Eva havdemange eksempler på, at kun hvor alle 3 parter er involveredei sagen lykkedes det til fulde. Alle kan vel være enige om,at det ikke er godt, hvis en neurofaglig vidensperson og enmyndighedsansvarlig er enige om, at en hjerneskadet personskal i skånejob, hvis den skadede ikke selv er indstillet herpå.Ligesom det ikke nytter noget, hvis den skadede og denneurofaglige vidensperson er enige om, at der skal tilbydes 20timers personlig støtte til den skadede i eget hjem, hvis ikkeden person, som har bevillingskompetencen (f.eks. socialrådgiveren),har mulighed for at bevilge en sådan hjælp.Udover Evas indlæg blev der også på kurset sat fokus på,hvilke aktiviteter kursusdeltagerne fandt væsentlige, når dernu skal dannes nye lokalafdelingen. Der kom vældig mangeforskellige gode bud på dette, men alle var dog enige om, atsynliggørelse bør prioriteres højt, ligesom der kom mange budpå oprettelse af klubber/væresteder, og endelig fandt en del,at samarbejde med andre brugerorganisationer som f.eks.Hjernesagen også er vigtigt.Der skal herfra lyde en tak til alle for en rigtig god weekend- og til Eva Hollænder også et VELKOMMEN som hjerneskadeforeningensnye socialrådgiver – vi håber, du vil synesom jobbet.Nye lokalafdelinger:Der blev den 28. november afholdt et orienteringsmøde omHjerneskadeforeningens nye struktur.Det ser pt. ud til, at der i første omgang vil blive oprettet lokalafdelinger/kommuneafdelingeri Helsingør, Egedal, Furesø,Frederiksværk/Hundested og Frederikssund kommuner.Der vil i tiden fremover blive taget initiativ til oprettelse af lokalafdelingeri de resterende nye storkommuner i det nuværendeFrederiksborg amt. Så sidder du og har lyst til at væremed i denne meget spændende proces, så hold dig endelig ikketilbage, men ring til amtskredsformand Lisbeth Holmgaard påtelefon 2244 6578 eller skriv en mail på adressen:sydkajen@mail.dk Den nuværende amtskredsbestyrelsen vilvære behjælpelige med opstart af nye lokalafdelinger og dervil blive tilbud om en form for kursus i bestyrelsesarbejde,således at grundlaget for en rigtig god lokalafdeling skulle væretil stedet.”Lyspunktet” i HillerødDet er ”Lyspunktets” formål at samle personer, der har pådragetsig en hjerneskade (f.eks. trafikuheld, blodpropper,hjerneblødning, arbejdet med opløsningsmidler, epilepsi, afasi,sclerose) til fælles glæde og adspredelse i hverdagen.Foreningen er oprettet som et fritidstilbud (aktiviteterne foregårfortrinsvis i dagtimerne) for selvhjulpne senhjerneskadedei alderen fra ca. 30 – 60 år, som jo er for gamle til at være medblandt de unge og for unge til at være med blandt de gamle.”Lyspunktet” er 100% brugerstyret, så det er alene medlemmerne,der bestemmer og forbereder alle aktiviteter.Alle selvhjulpne senhjerneskadede i Frederiksborg Amt kandeltage.Δ29

Aktiviteterne spænder vidt, f.eks. gå- og cykelture i naturen,teaterture og museumsbesøg, sport og undervisning.Faste arrangementer:Mandage:Idræt kl. 9.30 – 14.00. Vi mødes i Hillerød Firmasport, hvor vihyggesnakker og drikker kaffe, herefter vil der være pulstræningeller orienteringsløb (i eget tempo, så alle kan deltage) iprogrammet.Bowling kl. 13.00 – 15.00 i Slots Bowl, Københavnsvej 23 iHillerød. Deltagerbetaling 30 kr. pr. gang alt inkl. Afbud skalske senest fredag inden kl. 16.00 til ”bowlingebestyrer” Larspå telefon 2145 9405.Fredage:EDB kl. 12.00-16.00 på Grønnegadecenteret i Hillerød. Allekan deltage såvel begyndere som øvede. Er du også interessereti at deltage, så mød op på klubdagene eller ring til etbestyrelsesmedlem.Vil du høre mere om Hjerneskadeforeningens mødested iHelsingør så kontakt:Kirsten Stockmarr på tlf. 4913 5852 ellere-mail: kirstenstockmarr@mail.dkHusker du for resten at gå ind på hjerneskadeforeningenshjemmeside: www.hjerneskadeforeningen.dk - her kandu se de mange aktiviteter, som bl.a. foregår her i amtskredsen,ligesom du kan se foto fra afholdte arrangementer.Du skal blot klikke ind på ”lokale afdelinger”. Her kan du sågå videre til Frederiksborg og evt. videre til henholdsvis” Mødestedet”,”Onsdagsklubben” eller ”Lyspunktet”, hvor mereudførligt program er beskrevet.Vil du høre mere om Lyspunktet, kan du kontakte Lars Larsen,tlf. 2145 9405 eller e-mail: tirsdallarsen@kabelmail.dkOnsdagsklubben i Frederikssund:Hver onsdag mødes en række mennesker til socialt samvær iKulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, i Frederikssund. Onsdagsklubbener 100% brugerstyret.Vi drikker kaffe, får en snak og en god latter, vi mener nemligat det drejer sig om at få livskvalitet ind i en til tider problematiskhverdag. Vi er p.t. ca. 20 medlemmer af Onsdagsklubben.Vi arrangerer museumsbesøg, teater, ”spise sammen arrangementer”og meget andet og alt foregår for det meste påonsdage. Vi planlægger aktiviteterne et ½ år frem i tiden.Man skal være selvhjulpen, og det kræver medlemskab afHjerneskadeforeningen at være med i Onsdagsklubben ogdens aktiviteter.Hvis du vil høre mere om Onsdagsklubben. kan du kontakteSanny Freund tlf. 4818 4031.Til slut vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer ALLE ENRIGTIG GLÆDELIG JUL OG ET RIGTIG GODT NYTÅRsamt tak for de hyggelige stunder, som jeg har haft sammenmed mange af amtskredsens medlemmer i 2006, og husk så atLiv der reddes - skal også leves!!!!”MØDESTEDET” i HelsingørMødestedet er for skadede mellem 30 år og ca. 65 år, der erselvhjulpne.Mødestedet er 100% brugerstyret. Alle mødestedets medlemmerer med til at beslutte, hvilke aktiviteter der skaliværksættes.Vi mødes den 3. onsdag i måneden fra kl. 14.00 til 16.30 iAktivitetshuset Fiolgade 17C i Helsingør.Udover vores normale aktiviteter hver 3. onsdag i måneden,fortsætter vi med gymnastik mandage fra kl. 10.00 – 11.3031

KØBENHAVN/ROSKILDE AMTSKREDSv/ KRISTIAN SIVERSLETHFra 1. januar 2007 er landet opdelt i 98 kommuner, og Hjerneskadeforeningenønsker at etablere lokalforeninger i så mangekommuner som overhovedet muligt.Det er derfor af stor vigtighed, at så mange medlemmer sommuligt møder op til den kommende stiftende generalforsamling,så vi også kan få etableret en lokalforening i din kommune.I skrivende stund kendes Hjerneskadeforeningens kommendevedtægter ikke, men det antages, at der kan oprettes en lokalforeningi kommuner med mindst 8 registrerede medlemmer.Det antages endvidere, at lokalforeningens bestyrelse skalbestå af mindst 3 personer.Ønsker du, at Hjerneskadeforeningen skal have en lokalforeningi dit område – så mød op til den stiftende generalforsamlingeni januar og sørg for, at I mindst er tre personer fradin kommune, der ønsker at gå ind i bestyrelsesarbejdet i dinkommune.Husk at jo større indflydelse Hjerneskadeforeningen har ilokalområdet, des bedre forhold er det muligt at etablere forde hjerneskadede og deres pårørende.Samme dag vil der blive afholdt ekstraordinær generalforsamlingi den ”gamle” amtskreds.Generalforsamlingerne afholdes den 22. januar 2007 kl.19.30 i lokalerne på Lyshøjgårdsvej 43, 2500 ValbyAmtskredsen vil gerne være vært ved fællesspisning førgeneralforsamlingerne.FÆLLESSPISNINGDEN 22. JANUAR 2007 KL. 18.00Du skal tilmelde dig fællesspisningen til Kristian Siversleth påtelefon: 3324 4611 (arbejde) eller 3324 3465 (privat).Etableres der ikke en lokalafdeling i din kommune, vil dennærmest liggende lokalforening varetage medlemmernesinteresser i din kommune.ÅRHUS AMTSKREDSAf Jette SlothBestyrelsen ønsker alle vore medlemmer en rigtig glædelig julsamt et godt og lykkebringende nytår.Nu er året ved at rinde ud, og når vi ser tilbage på 2006, hardet været et godt år for Århus Amtskreds på mange områder.Vi har haft stor medlemstilgang - Samværdsgruppenog pårørendegruppen i Randers fungerer rigtig godt - der erkommet EDB på Samsø, og her vil man også mødes en gangom måneden - Samværdsgruppen i Silkeborg vokser – vi har iefteråret kunne tilbyde varmtvandsmotion og 18 andre kurser– Neuro-Info samarbejdet er kommet op at stå, ja vi kunnenævne meget mere, men:Det blev også det sidste år som Amtskreds, da Hjerneskadeforeningenfra 2007 også får ny struktur ligesom resten aflandet. I den forbindelse håber vi, der i de nye storkommunerer nogle medlemmer, der vil være med til at oprette en lokalforeningaf Hjerneskadeforeningen i deres kommune.Et nyt år er også ensbetydende med, at der skal afholdesgeneralforsamling. Vi håber rigtig mange har lyst til at deltagei den sidste generalforsamling i Århus som Amtskreds lørdagd. 27. januar kl. 10.00.HUSK: der er kun tilmelding, hvis man vil spise efter generalforsamlingen.Δ33

Åbent Kontor:MarselisborgCentret byg. 3, 2. salP.P.Ørumsgade 11, 8000 Århus C.Tlf. 8949 1717Hver mandag kan man imellem kl. 9.30 – 12 komme forbi forat få råd, vejledning, hjælp til at få noget læst eller skrevet, forat tale med nogen om sin situation eller blot nyde samværetmed andre ligestillede over en kop kaffe. Dette tilbud gælderhele familien.Formanden:Jette Sloth kan træffes personlig på kontoret:Mandag kl. 9.30 – 12.00Telefonisk på nr. 8949 1717:Mandag – onsdag kl. 9 – 12.00Der vil kunne forekomme tidspunkter, hvor jeg ikke kan træffespå grund af møder ude af huset. Der vil så være mulighedfor at indtale navn og tlf. nr., og du vil blive ringet op.Personlig støtte til iværksættelse af bl.a. rehabiliteringsplan IÅrhus KommuneellerHvis hjælpen ikke fungerer:SocialrådgiverBirthe RasmussenKan træffes på tlf. 8949 1717Onsdag og torsdag kl. 9.00 – 12.30Ungdomsgruppen Hovedtropperne, Århus:Vi mødes onsdag i ulige uger mellem kl. 18 – 21 i HjerneskadeforeningenÅrhus eller til aktiviteter ude i byen. Mødekalenderenfindes på Hjerneskadeforeningens hjemmeside og i vortNyhedsbrev.HUSK!: af hensyn til maden skal man altid melde sig til senestmandagen før mødet til Jette på tlf. 8949 1717 eller på mail:js@hjerneskadeforeningen.dkNærmere oplysninger om Hovedtropperne i Århus på tlf.8949 1717.På mødeaftener kan Hovedtropperne træffes på 8949 1214.Samværdsgruppen:Samværdsgruppen mødes hver mandag fra kl. 13.30-16.00hvor der er mulighed for at deltage i socialt samvær og forskelligeformer for aktiviteter. Mødekalenderen findes på Hjerneskadeforeningenshjemmeside og i vort Nyhedsbrev.Nærmere oplysninger hos Jette 8949 1717.De Glemte Børn:Nærmere oplysning om De Glemte Børn til kontoret på tlf.8949 1717 eller til Hanne Ølgaard på tlf. 8620 9876.Hjerneskadeforeningen Randers – Samsø eller Djursland:Nærmere oplysning ved henvendelse til Jette Sloth påtlf. 8949 1717.Hjerneskadeforeningen Silkeborg:Nærmere oplysning ved henvendelse til Elinor Simonsen påtlf.nr.: 8685 3526.Økonomisk og juridisk rådgivning:Har du brug for rådgivning i sager af økonomisk eller juridiskkarakter, kan du blive sat i forbindelse med en af vore rådgivereved at kontakte Jette på tlf.: 8949 1717.Bisidder:Vi kan tilbyde, du kan få en bisidder med, hvis du er ked afeller usikker på, om du selv kan klare mødet med bl.a. kommunen,lægen, banken, advokaten, o.l.Hvis du ønsker en bisidder, så kontakt Jette eller Birthe på8949 1717.Skolen for Senhjerneskadede:Når I modtager dette blad, har I forhåbentlig også modtagetkursusprogrammet for foråret 2007. Jo hurtigere man tilmeldersig, jo større er chancen for at komme på det ønskedehold.35

VEJLE AMTSKREDSV/ NIELS HENRY ANDERSENVi har alle vidst det i et stykke tid. Vi har forsøgt at forberedeos på de nye tider. Vi har anvendt endda nogen kræfter på, atfå forberedt de mange nye tiltag, vi vidste der skulle komme.Og nu er tiden kommetDen nye kommunalreform rykker også ind i vores forening, viskal en forandringstid igennem. Det betyder formentlig ikkede store ulykker, men det betyder, at vi skal til at se på voresforening på en anderledes måde.Bestyrelsen i Vejle- og Sønderjyllands amtskreds, har besluttet,at det for vores område vil være den bedste opdeling medtre foreninger.Vi får en lokalforening, der kommer til at hedde Horsens– Hedensted. En lokalforening for området Vejle, Kolding ogFredericia Kommuner, og endelig får vi en lokalforening medbase i Haderslev, Åbenrå, Sønderborg og Tønder.Denne løsning er for bestyrelsen den absolut bedste. Her harvi tilladt os at se på de fremtidige strukturer og kan konstatere,at Hedensted og Horsens fremtidigt kommer til at høresammen i Region Midt.Trekantsamarbejdet har kommunerne bedyret vil fortsætte,hvorfor vi finder det naturligt at være sammen i de kommuner.Det betyder jo alligevel, at der er mange medlemmer derfår nyt tilhørsforhold, idet vi her regner med de nye kommuner,så det bliver et godt stort område.De sønderjyske kommuner er en væsentlig del af det tidligereSønderjyllands Amt, og her er der tradition for at samarbejdetkan virke optimalt.Men er det så slut med forandring?Nej det tror jeg ikke, eller rettere, jeg håber det ikke. For bestyrelsener dette kun en god mellemstation, hvor foreningenfår lov til at puste lidt ud inden det afgørende spring, nemlig tildannelsen af en lokalforening i hver kommune.Det er, som vi talte om på vores generalforsamling, megetvigtigt, at vi bliver synlige i alle kommuner, fordi vi skal kunnevære et godt tilbud til de mennesker, som hver dag rammesaf en ulykke, hvor hjernen ødelægges i et eller andet omfang.Så bør vi være der, og vores forventninger bør vide, at hos osgiver vi gode, trygge rammer blandt ligesindede.Derudover er det hos kommunerne, at de penge, som vi ermeget afhængige af, findes. Derfor er det vigtigt med en stærkkommunal forankring, og derfor må denne proces fortsætte.Men er der så ikke mere samarbejde?Jo selvfølgelig er der fremtidigt samarbejde. Bestyrelsen i dengamle amtskreds har aftalt, at der skal inviteres på tværs, såde tilbud, der bliver i hver lokalforening, kommer frem til allemedlemmer, så I er altid velkomne hos hinanden.Hvornår sker forandringen?Den første del af forandringen sker, når vores lokalområde errepræsenteret ved foreningens kommende ekstraordinærerepræsentantskab d. 3. december. Her håber vi på, at nyelove for vor forening bliver vedtaget.Herefter vil der i vores lokalområde afholdes generalforsamlingeri de nye områder:Lørdag d. 13. januar 2007 for foreningen Hedensted HorsensLørdag d. 20. januar 2007 for foreningen Vejle, Kolding ogFredericiaLørdag d. 27. januar 2007 for foreningen Haderslev, Åbenrå,Sønderborg og TønderSå skulle vi være på vej med den nye struktur.Alle medlemmer får tilsendt invitationer, når der er fastlagtmødested.Jeg vil gerne opfordre alle medlemmer til at bakke op omkringde nye foreninger og derfor komme med til de stiftende generalforsamlinger.Jeg håber og tror, dette tiltag bliver et positivt tiltag for dehjerneskadede og deres pårørende i hele området, så vi dermedkan synliggøre dette usynlige handicap, der rammer såhårdt.Så sæt allerede nu kryds i kalenderen og bak op omkringforeningens udvikling.Jeg vil slutte denne lille artikel med at ønske alle voresmedlemmer en rigtig god jul, samt et godt og lykkebringendenytår.Jeg håber, vi vil få mere tid til medlemspleje i det nye år medden nye struktur. Gør brug af den, det er sjovere at arrangerenoget, når der kommer nogen.37

Afs.:HovedcirklenBrøndby Møllevej 82605 Brøndby(A)MagasinpostID 11733BNyt spil for pårørende tilhjerneskadede og professionelleHjerneskadeforeningen præsenterer et nyt dialogspilfor pårørende. Spillet sætter fokus på de ting, der gørlivet lidt lettere at leve, samt sætter dialogen i gangom de sværere emner.pørgsmålSpSSpørgsmålMålgruppen for spillet er pårørende og professionelle,der sammen kan få sat dialogen i gang. Skadede kanmed fordel også være med.Introduktionstilbud:2006 ADEO ApSHvor mener du, at du er påen skala fra 1-10 i at ...?(vent til der er svaret ogspørg så)Indtil 31. januar 2007Pris: 2.396 pr. spilVed køb af 3 spil givers yderligere 20% rabat pr. spil.Spillet koster normalt kr. 2.995 og kan købes hosHjerneskadeforeningen.Bestil spillet på telefon: 4343 2433 ellerinfo@hjerneskadeforeningen.dkLæs mere om spillet påwww.hjerneskadeforeningen.dkHvad skal der gøres, for atdu bliver et point bedre ?“Jeg ser spillet som et redskab for os, somprofessionelle. Vi kan målrette vores støttetil de pårørende meget mere specifikt, nårvi gennem spillet får et bedre indblik i depårørendes verden. Hvis vi er en del afspillet, og det kan vi vælge at være, kan derkomme en anden form for dialog med depårørende. Det er en måde, hvorpå vi kanmøde de pårørende som ligeværdige parter.Vores udgangspunkt er jo et helt andet end depårørendes, og jo mere vi lærer om hinanden,jo bedre kan vi samarbejde om at skabe debedste rammer for den hjerneskadede.”Lis Petersen, ledende sygeplejerske Kurhus“Spillet stiller de spørgsmål man endnu ikkeselv har stillet,- de spørgsmål, man ikke selv tør stille- de spørgsmål, man ville ønske nogen stillede- de spørgsmål, der er helt nødvendige at stilleog man skal selv finde svarene.Efter spillet er man ikke helt den sammeLouise Brückner Wiwe, specialist ogsupervisor i neuropsykologi“Det er en god ide, at bringe de tungeemner over mod noget mere legende. Det kanvære svært for os som professionelle at få hulpå de svære emner og få en dialog i gang.Inspirationen fra et spil kan være med til athjælpe pårørende og professionelle på vej.”Frank Humle, neuropsykolog og direktør forCenter for hjerneskade