Slides - mitBUF.dk

Forudsætninger for evidensbaseret praksis• Et forskningsbaseret evidensgrundlag• Praksisekspertise• Overvejelser over barnets unikke omstændigheder ellerpræferencer set i forhold til indsatsen. (Sackett et al, 1996).5

Evidensbaseret praksis• EBP står i kontrast til de traditionelle tilgange til kliniskpraksis, der tidligere stort set er baseret på historiskefortilfælde og udokumenterede udtalelser, fastholdtgennem en faglig uddannelse med karakter afmesterlære: "Det meste af hvad vi gør, gør vi, fordi vi gørdet” (Baker, 1998, s.35).• Evidensbaseret praksis står i modsætning til at tagebeslutninger, som er baseret på anekdoter, avisudklipeller ekspertudtalelser. (Greenhalgh, 1997).6

Kvalitet i afdækningsmaterialer• Et meget brugt materiale som Vis hvad du kanundersøger ikke lydskelneevne,ordmobiliseringshastighed, korttidshukommelse,fonologisk opmærksomhed og tidligeskriftsprogskompetencer.• (Bylander og Krogh 2013).• Alle disse elementer har meget stor betydning for etbarns muligheder for tilegnelse af læsning og skrivning.• (Goswami og Bryant, 1990; Elbro ,1996; Scarborough i Elbro, 2007, Wolf, 1991, Dahlin, 2009).

Børn i en flersproget kontekst – sammensatsprogligt repertoire• Dette understøttes af igangværende forskning iforbindelse med ”Tegn på sprog”, som er et seksårigtforsknings- og udviklingsprojekt.. ”Det er en myte, attosprogede børn bare har ét modersmål og étandetsprog. I virkelighedens verden er deres sprogligerepertoire langt mere sammensat”, udtaler Helle PiaLaursen til Folkeskolen.• (Folkeskolen 04 2013)

Søg evidens for indsatser over for specifikkebørnegrupper• Et forskningsbaseret evidensgrundlag: Hvilkeundersøgelser kan understøtte vores faglige valg?• Klinisk ekspertise – Hvad er min personlige erfaring?• Overvejelser over barnets unikke omstændigheder ellerpræferencer set i forhold til undervisningen. Hvad erbarnets/forældrenes ønsker og præferencer?• (Roddam og Skeat, 2013).16

Eksempel: Faktorer af betydning for børnmed dsa• Forældrenes uddannelse• Forældrenes oprindelsesland• Medfødte sproglige dispositioner• Sproglig socialisering i dagtilbud• Sproglig socialisering i hjemmet• (Egeberg, 2010, Bleses og Højen, 2010).Emnenavn8. august 2013

Sproglig socialisering i dagtilbud• Relevante undersøgelser:• Palludan (2005): Børnehaven gør en forskel. Danmarkspædagogiske universitetsforlag.• Karrebæk (2009) At blive et børnehavebarn - enminoritetsdrengs sprog, interaktion og deltagelse ibørnefællesskabet, Phd-afhandling.• Højen og Bleses (2012): Hvilke tosprogede harproblemer med dansk? - En foreløbig rapport omsprogvurdering af tosprogede. Syddansk Universitet E-print.Emnenavn Side 18

Forældres oprindelseslandHøjen og Bleses (2012): http://static.sdu.dk/mediafiles//B/6/5/%7BB65A05C9-F949-4E28-A87C-FBC96C8E6000%7DE-print_14_2012.pdf20

Faktorer som har betydning for udvikling afsprog• Generelle sproglige problemer som følge af arveligt betingedesproglige problemer. (Højen og Bleses2010).• Generelle problemer som følge af et utilstrækkeligt sprogligthjemmemiljø. (Højen og Bleses, 2010).• Sproglige problemer på dansk (kun på dansk) som følge af, at barneter i begyndelsen af dansktilegnelsen (Højen og Bleses, 2010).• Sproglige udfordringer som følge af et utilstrækkeligt sprogligt miljø iinstitution/skole. (Bylander og Krogh, 2013).Emnenavn8. august 2013

Egebergs udredningsmodel• Refleksionsredskab i forhold til tilrettelæggelse afundervisning og tilbud.• Redskab til afdækning af børn i forhold tilindlæringsvanskeligheder eller afvigelser på udvalgteområder.• Egeberg, Espen (red.):• Minoritetssproglige med særlige behov• – en bog om udredningsarbejde.• Dafolo 2010

Egebergs udredningsmodel – del 1

Egebergs udredningsmodel del 2

Totrinsmodel• 1. pædagogiske vurderinger: Informationsindhentning,kortlægning og vurderinger som foretages i forhold tilpædagogiske og læringsmæssige sammenhænge ibørnehave/skole/SFO• 2. Diagnostisk udredning: Funktionsudredning ellervurdering af mere specifikke egenskaber eller behov hosbarnet og de faktorer som indvirker på disse.Diagnostisk udredning bygger i høj grad på den pædagogiske vurdering.

Informationsområder• I: Fysiologiske: Syn, hørelse, sygdomme, syndromer,fysiologiske og medicinske faktorer, som kan indvirke påbarnets læringsudbytte.• II: Sproglige erfaringer: Erfaringer med forskelligekommunikationssprog og sprogbrug på modersmål ogdansk. Hvilke sprog bruges i kommunikation med barnet,hvilke sprog bruger barnet selv.• III: Kompetencer og erfaringer: Viden om verden omkringos gennem egne oplevelser, gennem kommunikation,bøger og erfaringer. Beskrivelse af læringsareanaer iskole og i børnehave og erfaringer fra hjemmet.

Informationsområder• IV: Læringsmiljø: Indhold og organisering af undervisning før og efterankomst til Danmark. Formelle og uformelleundervisningsprogrammer, tilpasninger, sprog, kommunikation,gruppestørrelse og organisering. Samme krav til beskrivelse afmodersmålsundervisning, hvis aktuelt.• V: Færdigheder og adfærd: Hvordan fungere barnet i nuværendeundervisningsmiljø: informationer om færdigheder, adfærd og læringmed opmærksomhed på læring og udvikling. Almindelige prøver,vurderinger, observationer, kortlægning samt individuelleundervisnings og udviklingsplaner. Beskrivelser af, hvordanlæringsmiljøet er tilpasset. Vurdering af daglige færdighederindhentes i samtale med forældre.

Alternativ hypoteser• Informationer systematiseres under de fem områder ogbruges som udgangspunkt for primære arbejdshypoteserom muligheder, funktioner og vanskeligheder, som kanundersøges nærmere.• Uddybende baggrundsoplysninger: Indhentes for atkunne vurderer videre på de aktuelle hypoteser(Indhentes via samtaler, interview, pædagogiskerapporter og vurderingsskemaer, samt prøve ogkortlægningsresultater). Forældre, lærere og eventueltogså pædagoger fra børnehaven inddrages.

Revurdering af hypotesen• Nye informationer kan eliminere, styrke eller ændre enhypotese.• Eventuel konklusion og tiltagsbeskrivelse: Måske er dertilstrækkelig grundlag for at vurdere og beskrivepædagogiske behov og tiltag, som bør afprøves.

Mulige fejlkilder ved testning af børn i enflersproget kontekst• Normering: lille antal fra en aktuelt minoritet inormeringsudvalget øger chancen for, at udvalget ikke errepræsentativt for barnet.• Indhold: testindhold og procedurer afspejler dendominante kultures standarder for sprogfunktioner,fælles kompetencer og adfærd.• Sprog og kultur: tidsbegrænsning, ordforråd påandetsproget, manglende viden ommodersmålskompetencer.

Test som begrænset informationskilde• Det kan være problematisk at drage konklusioner påbaggrund af normerede præstationer, når personenfalder uden for den overgruppe, som normerne er lavetud fra.• Derfor bør konklusioner baseres på bredere information,så som erfaringsbaggrund, udvikling og funktioner påandre områder og i andre situationer end det, testenafprøver.• Egeberg lægger op til at test bruges til afprøvning afhypoteser, men at resultaterne vurderes kritisk isammenhæng med anden nødvendigbaggrundsinformation.

Udredning med kvalitative og kvantitative metoderDe kvalitative og de kvantitativeundersøgelsesmetoder supplerer hinanden og derforvil man ofte benytte sig at begge dele, når man skallave en samlet udredning at et givent barns udvikling.

Statisk VurderingKritik:1. Traditionelle test (statiske) har fokus på fejl og mangler ifærdigheder hos det enkelte barn. Der er fokus pålæringsproduktet, men ikke på læringsprocessen.2. Traditionelle test undersøger ikke, hvordan barnet forholder sig tilundervisning, da et præmis er at tidligere læring er prædiktor forfremtidig læring.3. Traditionelle test giver ikke tilstrækkelig information til at kunnedanne grundlag for effektive interventionstiltag.A. Hansen (2000)33

Hvad er det egentlig, vi tester?Ved statisk vurdering med fokus på læringsprodukt, får vi ingen informationerom processen og dermed heller ingen viden om barnets kognitivefunktionsniveau.Læring involverer eksekutive funktioner, perception, lagring, genkendelse oggenkaldelse.Forskningen tyder på, at en dynamisk test måler noget andet end en statisktest og kan bidrage til at forudsige børns kommende indlæring.- Hvis den dynamiske test vel og mærke er afprøvet i en longitudialundersøgelse for at sikre reliabilitet og validitet34

Mål med dynamiske tiltag1. Vurdere iboende læringspotentiale eller muligheder2. Beskrivende vurdering af personens arbejdsmåder, muligheder elle begrænsninger.3. Afprøvning af, hvilken slags støtte eller hjælpestrategierpersonen har mest gavn af.4. Mere retfærdigt eller rigtigt billede af evner ogfærdigheder.5. Forbedring af kognitive færdigheder i testsituationen.

Dynamisk fortolkningVi har ikke særlig mange dynamiske materialer i Danmark, mennogle materialer giver mulighed for dynamisk fortolkning.Dette indebærer det grundsyn, at læringsforudsætninger ertilegnet (Socialkonstruktivisme).Fx. Gennem promptning eller fejlsvarsanalyseDet betyder, at barnets læringsforudsætninger er i konstantforandring.36

Dynamisk fortolkning – muligheder ogbegrænsninger= Når testtager anvender et givent materiale(statisk/dynamisk) og med prompting flytter barnet tilydrezonen for nærmeste udvikling. Hvad er det ypperstebarnet kan klare i en given situation.OBS Hjælper du et barn, som testes med et standardiseretmateriale, kan du ikke bruge resultatet til at sammenlignebarnet med andre børn – du kan bruge resultatet til at videmere om zonen for nærmeste udvikling for barnet!37

Statisk over for dynamisk tilgangKlarer barnet sig dårligt i en statisk test/screening, men godt iet dynamisk materiale, kan man formod, at barnet har de retteforudsætninger for at tilegne sig de undersøgte færdighederhurtigt.Dårlige resultater på BÅDE statiske og dynamisk materialer kanindikere at barnets har indlæringsvanskeligheder og har behovfor en mere grundig udredning og (special-) pædagogisk støtte.(Gellert, 2011)38

Dynamisk testningBørn fra familier med lav socioøkonomisk baggrund scorerlavt i standardiserede test og tilsvarende gør det bedre idynamiske test (Tzuriel 2001).Dynamiske metode kan i nogle tilfælde anbefales i stedetfor eller som supplement til normbasereder resultater.Problemer med manglende erfaringer eller sprogligefærdigheder kan reduceres og der gives indikationer forlæringsmuligheder og behov i undervisningen.(Egeberg 2010).

Hvordan kan vi teste dynamisk:• Lydlig opmærksomhed: Hvad rimer ikke?

Bogstavkendskab:• Kryds bogstavet af, som bliver nævnt.

Sprogforståelse

Sprogforståelse

Tjek ud - GruppedrøftelseSpørgsmål:• Hvilke metoder finder du bedsttil afdækning af sproget hosbørn i en flersproget kontekst?• Hvilke samarbejdspartnere hardu brug for?• Hvilke muligheder og barrierekan du pege på, at du står overfor, når du skal iværksætte enindsats over for et specifiktbarn?Arbejdsform• Tænk selv• Del med makker

Tjek ud - logbogPositivtInspirationogrefleksionerHvadoplever deandreHvad undrermig?Hvad skalmed tilbagei egenpraksis oghvordan?

Opsamling af dagenHvad var godt?Hvorfor?Hvad kan blive bedre?Hvordan?

Tak for i dag! Vi mødes i lokale 20-21 klokken8.30 i morgen