PDF 1,25 mb - Dansk Vietnamesisk Forening

troduktion til mine opgaver og organisationenblev jeg kastet ud i en fact finding mission iVietnams nordvestlige provins Son La på grænsentil Laos. Her var jeg en del af en arbejdsgruppe, derskulle se på mulighederne for at introducere skovlandbrugog igennem forsøg over en fire-femårigperiode konstatere, om indsatsen var virkningsfuldeller ej. Det nordvestlige Vietnam lider af storeerosionsproblemer, overgræsning af skovområderog til dels anvendelse af svedjebrug.Bufferzone rundt om skovenFor at reducere presset på skovsektoren er der iårenes løb igangsat en del forskellige måder at dyrkejorden på. En af dem er skovlandbrug (agroforestrylyder af mere), som traditionelt er blevet praktiseretblandt Vietnams mange etniske minoriteteri primært bjergområderne i nord, i nord-vest ogi det centrale højland. Skovlandbrug kan genereltsiges at medvirke til at skabe en bufferzonerundt om skoven, og give de befolkningsgrupper,der lever der, mulighed for at diversificere dereslandbrugsproduktion og derved mindske pressetpå skovsektoren.I dag er der i Vietnam adskillige lokale oginternationale ngo’er, statsapparater og nationalesamt internationale forskningsanstalter, der harbegivet sig ud i arbejdet med skovlandbrug.Ca. 75 pct. af Vietnams areal er karakteriseretsom højlandsområder og bjerge, og med en stigendebefolkning er der kommet stort pres på bjergområderne,hvor der traditionelt set for det meste harboet etniske minoriteter (54 i alt). I dag kommerogså flere og flere Kinh folk (etniske vietnamesere)fra delta- og kystområderne og bidrager med at øgepreset på tilgængelig landbrugsjord. Landmændenetvinges derfor til at dyrke områder, som de aldrigtidligere har forestillet sig at benytte. Områderne erudpinte efter et par år, og de mangler tilstrækkeligjord til videre planteproduktion.Tradition for at dyrke majsI det nordlige Vietnam er der en gammel traditionfor at dyrke majs, og den udgør en vigtig del af dendaglige kost. Den kommer i disse år i stærk fokussom ”værdiafgrøde”. Det er ikke ualmindeligt at semajs dyrket på skråninger med en vinkel på over 45grader. Disse marker er kun dyrkbare i få år, hvoreftererosion vil resultere i, at overfladejorden skyllesvæk, udbyttet forringes drastisk, og dyrkning erikke længere rentabelt. Landmændene er derfortvunget til at bevæge sig ind i skovområderne ogenten ulovligt fælde et areal til dyrkning eller ”blot”udnytte de ressourcer, skoven måtte byde på såsombrændsel, græsning til kvæg, indsamling af ikketømmer-produkteretc. Det er her skovlandbrugpræsenterer sig som en af mange muligheder.En del af mit arbejde gik ud på, sammen medmin gruppe, at undersøge, hvordan skovlandbrugbedst kunne integreres i eksisterende landbrugssystemermed majs som den altdominerendeafgrøde. Sammen med lokale universiteter ogskovforskningsorganisationer blev diverse systemerdiskuteret.Træernes rolleOfte drejer skovlandbrug sig om at undersøgetræernes rolle i et dyrket landskab. Vi undersøgteforskellige komponenters rolle i et fremtidigtskovlandbrugssystem. Som fx. kvælstoffikserendehækkesystemer (*) for at reducere erosion, integrerefoder, frugt, brændsel, medicinaltræer og buskesamt grøntsager med majs. Tiden vil nu vise, omdet kan betale sig eller ej.Jeg var også involveret i undersøgelser af, hvordansmå skovlandbrugssystemer kunne blive en delaf de store statsprogrammer inden for skovbrugved at producere småplanter til skovrejsning, samthvordan skovlandbrug reagerer på temperatur- ognedbørsændringer.Tag endelig forbi Son La Provinsen om et parår og kast et øje på de forskellige systemer.Fordele og ulemperSkovlandbrug vil sandsynligvis ikke kunne brugesalle steder, men det er en af mange byggesten, derer med at til at sikre bæredygtigheden af ”udviklingenslange mur”. Skovlandbrug vil muligviskunne bruges i en første udviklingsfase, hvor dengruppe, der arbejdes med, bor tæt på skovområder,Befolkningstilvæksten har givet øget pres på træ til brænde og bygningsmaterialer2 · 2012 VietNamA J O U RFor og imodskovlandbrugHvis man skal argumentere for ogimod skovlandbrug kan det megetgenerelt skitseres som følger:Det tager tid at opbygge et skovlandbrugssystemog få landmandenoverbevist om de nyttige effekter.Denne ekstra tid er svær for de flestelandmænd, der ikke har råd til at vente påhøsten (majs høstes op til to gange om året).Skovlandbrug kræver ekstraarbejdstid og investeringer.Der er brug for ekstra plads til træerneog derved mindre plads til afgrøderne.Omvendt er der også mange interessantestyrker ved skovlandbrug:Skovlandbrug kan gøre et landbrugssystembredere og derigennemmindre sårbart over for fx svingendemarkedspriser på afgrøder, temperatur,nedbør og klimaændringer.Skovlandbrug kan være med til atsikre adgang til dyrefoder, grøngødning,brændsel, tømmer, medicin og frugtog derigennem mindske en familiesafhængighed af at skulle købe disse goder.fjernt fra markeder, og delvist er helt eller næstenhelt selvforsynende. Der er dog i de senere årudviklet adskillige skovlandbrugssystemer, derer mere indrettet på markedet og derigennempå indtægtskilder. Måske er skovlandbrug ikkemetoden, der burde anvendes i områder, hvor maner i en transitperiode fra dyb fattigdom og ressourcemangel,men derimod i områder, der manglerinfrastruktur, og hvor der er begrænset adgang tileksterne ressourcer for landmanden.Skovlandbrug er - siden den videnskabeligeverden satte det på verdenskortet i 1970’erne - blevetdiskuteret kraftigt. Der vil altid være fordele ogulemper ved ethvert system, men jeg er overbevistom, at dét, jeg oplevede i Vietnam, kan bidrage tilpositive ændringer.Jeg tror, at især den tilgang, der blev brugt iforsøgs- og feltarbejdsperioden er vigtig, og dengav mig også svar på min egen rolle i Vietnam.For at skabe et solidt kulturelt konglomerat er derbrug for individer med forskellige indgangsvinklerog kulturer inden for udviklingsarbejde, og derfortror jeg, at der også fremover vil være god plads tildanske kandidater.(*) Kvælstoffikserende hækkesystemer er opbyggetaf planter, der fikserer kvælstof fra luften.Planterne er arangeret i hækkesystemer på skråningerfor at modvirke erosionsproblemer. Imellemhækkene dyrkes ofte majs. Hækkene klippes ogdet afklippede materiale bruges som fx gødning,brændsel og foder.Side 15