- men ikke på dine vægge - Aktuel Naturvidenskab

A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 1 1S K I M M E L S V A M P E9Om forfatterenBirgitte Andersen er lektorDTU Systembiologiba@bio.dtu.dkFoto: Birgitte AndersenFigur 5. Man kan bestemme hvilke skimmelsvampearter, der vokser på et muggent materiale ved at tage ettape-aftryk og farve det med et rødt farvestof. Stachybotrys chartarum er letgenkendelig på sine ovale sporer.I 5D vokser den på en gipsplade og man kan se papirfibrene også farves røde. I 5E vokser den på tapet sammenmed Ulocladium alternariae, der producerer mange orange fl ercellede sporer.DræbersvampenEn anden berygtet skimmelsvampearti vandskadede bygningerer Stachybotrys chartarum(figur 4B), som blev døbt“dræber-svampen” i den amerikanskepresse, da et antalspædbørn med lungeblødningerblev indlagt på hospitaler iCleveland (Ohio, USA) i 1993-94. De amerikanske myndighederstartede den helt storeepidemiologiske undersøgelsefor at finde årsagen. Fælles foralle spædbørn var, at de boedei de fattige bydele i vandskadedeboliger, hvor man fandt S.chartarum i meget store mængder.Man har siden fundet udaf, at svampens sporer er coatetmed et mykotoksin, som frigives,når sporerne kommer iberøring med slimhinderne isvælg og lunger. Årsagen til, atdet kun er spædbørn, der rammes,kan være, at deres lungerikke er færdigudviklede og derforer mere modtagelige for detmykotoksin, der ødelægger derøde blodlegemer. Heldigvis erS. chartarum ikke en almindeligskimmelsvamp i vandskadedebygninger. Vores resultater viser,at den kun findes i ca. 4 % afalle prøver, og at den er associerettil meget våde gipsplader(figur 5D).De omstillingsparateAlternaria, Cladosporium og Ulocladiumer tre skimmelsvampeslægter,som er meget almindeligei udeluft, og man kanderfor også finde deres sporeri indeluften. Men det er kunnogle få arter, der kan vokse ivores bygninger. De fleste andrearter er patogene på vores landbrugsplanter,hvor de ødelæggerf.eks. tomatplanter eller æbletræer.Vores resultater viser, at U.alternariae (figur 4C) er megetalmindelig på fugtigt tapet(figur 5E) og forsøg i laboratoriethar vist, at den kan overleveflere ugers udtørring (40 %relativ fugtighed) og begynderat vokse igen, så snart fugtighedenstiger. Cladosporium sphaerospermumkan klare svingendefugtighed og vores analyser viser,Undgå skimmelsvampe:Luft ud 2 gange om dagen: om morgenen før du går hjemmefra ogom aftenen før du går i seng.Luk døren til badeværelset, når du tager bad, så dampen ikke kommerrundt i hele huset.Tør badeværelset af efter brug og åbn vinduerne.Lav altid mad med emhætten tændt.at den er associeret til badeværelser(fuger og kalkede væggeover fliserne), hvor fugtighedenofte svinger mellem 50 og 100% relativ fugtighed over et døgn.Alternaria tenuissima og C. herbarumer et makkerpar, vi ofteser på træværk (vinduesrammereller massive bordplader), hvorbåde temperatur og fugtighedsvinger meget. Fælles for dissefire arter er, at de er utrolig godetil at producere enzymer, dernedbryder træ, papir og maling,så måske kan de eller deresenzymer bruges i fremtidensbio-nedbrydning af affald i produktionenaf bio-ethanol.Kommende forskningsprojektervil vise, hvilke egenskaber– gode eller giftige – de andreindeklima-skimmelsvampe gemmerpå.•Hav altid mindst 20 °C i alle rum – også dem du ikke bruger.Lad være med at blokere luftkanaler eller ventilationssystemer.Skimmelsvampe på DTUForskningen i skimmelsvampevæksti fugtskadede bygningerforegår i samarbejde mellemDTU Systembiologi og DTUByg og er sponseret af VIL-LUM Fonden. Derudoverunderviser vi bachelorer ogmasterstuderende på ordinæreDTU kurser og laver individuelleafgangsprojekter omskimmelsvampe, indeklimaog fugt.Videre læsningAndersen B, Frisvad JC, SøndergaardI, Rasmussen IS &Larsen LS. (2011). Associationsbetween fungal speciesand water damaged buildingmaterials. Applied and EnvironmentalMicrobiology77(12): 4180-4188.Samson RA, HoubrakenJ, Thrane U, Frisvad JC &Andersen B. (2010). Food andindoor fungi. CBS-KNAWFungal Biodiversity Centre,Utrecht, the Netherlands.ISBN 978-90-70351-82-3.http://www.cbs.knaw.nl/publications/CBSPublicationDetails.aspx?Rec=502Artiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Se mere på aktuelnaturvidenskab.dk