- men ikke på dine vægge - Aktuel Naturvidenskab

A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 1 1S K I M M E L S V A M P E7i bondestenalderen vidste man,at korn mugner, hvis man ikkeholdt det tørt. Det samme gælderfor en bygning!Vand og fugt i bygningerDer er mange årsager til, at bygningerbliver fugtige og mugner.De kan være dårligt bygget ellervedligeholdte, så regn kan siveind. Eller der kan ske ulykker,såsom sprængte vandrør elleroversvømmelse, der får vand tilat løbe ind. Men det har ogsåbetydning, hvordan man opførersig i bygningen. Hvis helefamilien tager lange varme brusebadeeller tørrer al deres vasketøjindendørs, kan luftfugtighedenstige så meget, at det giveren muggen bolig.Luft indeholder vanddamp ivarierende mængde afhængig aftemperaturen. Jo varmere luftener, jo mere vanddamp kanden indeholde. Sætter man etglas isvand på bordet en fugtigvarmsommerdag, kan man seluftens fugt kondensere på glassetssider og løbe ud på bordet.Luft, der er 20 °C, kan maksimaltindeholde 17,2 g vand/m 3 ,og så siger man, at luftens relativefugtighed er 100 %.Luft, der er -5 °C, indeholderkun 3,2 g vand/m 3 ved 100 %relativ fugtighed (se diagram).Det vil sige, at når luft afkøles,stiger den relative fugtighed,og når denne bliver 100 %,dannes der kondens eller dug.Skimmelsvampe behøver ikke100 % relativ fugtighed for atkunne vokse. Når en væg medsavsmuldstapet har absorberetfugt svarende til 75 % relativfugtighed, er den fugtig noktil at de første skimmelsvampekan begynde at vokse frem. Jomere fugt, jo hurtigere vokserskimmelsvampen.Global opvarmning og klimaændringerkan også kommetil at spille en rolle for, hvorstort et problem svampevæksti bygninger vil blive. Ikke nokmed at vi i Danmark måske fårhøjere luftfugtighed og kraftigereregn, vi skal også spare påenergien. Nogle skruer måskened for varmen, andre stopperen klud i ventilationskanalen.Det bliver en udfordringat undgå skimmelsvampevækstindendørs, fordi vi ikke kunskal tage hensyn til, hvordanvi bygger og hvilke materialervi vælger, men også hvordan viopfører os i vores bygninger.Svampe ersmå kemifabrikkerDer er mange gode grunde tilat undgå skimmelsvampevæksti bygninger. Skimmelsvampenekan misfarve og nedbryde dematerialer, de vokser på. Når denedbryder materialerne, kan derfrigives flygtige stoffer fra materialernesom f.eks. formaldehydeller toluen, men skimmelsvampeneselv kan også danne ogfrigive flygtige stoffer som f.eks.geosmin eller 2-methyl-isoborneol,der giver den karakteristiskelugt af “fugtig kælder” eller“gammelt sommerhus”. Forskelligeskimmelsvampearter producererforskellige flygtige stoffer,og man mistænker disse flygtigestoffer for at kunne give hovedpine,hud-udslæt og irriteredeslimhinder.Når skimmelsvampene harvokset sig kraftige, begynder deat danne sporer, som spredestil omgivelserne. Det sammegør ældre dele af selve svampen.Sporerne og hyferne indeholderforskellige glycopeptider, derkan give allergi, og -glucaner,der kan påvirke immunforsvaret.Alle skimmelsvampearterindeholder disse stoffer og kanderfor give allergi, hvis manudsættes for dem i længere tid.Derudover kan skimmelsvampedanne mange forskelligefaste stoffer, som de entensender ud omkring hyferneeller overtrækker (coater) deressporer med. Disse stoffer haren biologisk funktion for svampeni det miljø, de produceresi (f.eks. beskyttelse af sporernemod insekter), og kan væremere eller mindre giftige overformennesker og andre dyr.De mest giftige svampestofferkalder vi mykotoksiner ogmange af dem har vist sig atvære kræftfremkaldende, nårvi indtager dem gennem føden.Forskellige skimmelsvampearterproducerer forskelligemykotoksiner, der kan haveforskellige helbredseffekter påmennesker.Foto: Birgitte AndersenEfter det store skybrud i august 2010 blev forfatterens egen kælder fyldtmed vand. Vandet blev skovlet ud i løbet af den næste dag, men alligevelhavde fotoalbummene på hylderne absorberet den fugtighed, dervar i luften, og 6 måneder senere var alle papsider angrebet af skimmelsvampenChaetomium globosum.Diagram, der viser koncentrationen af vanddamp ved forskellige temperaturer.På en vinterdag, hvor udetemperaturen er -5 °C og den relativeluftfugtighed (RF) er 80 %, vil luften indeholde 2,6 g vand/m 3 . Lufterman godt ud, vil RF indendørs falde til ca. 15 %, når udeluften er blevet21,5 °C. Efter et langt brusebad stiger RF i huset til 50 % (= 9,5g/m 3 ). Huset har en ydervæg uden isolering, der ikke er mere end 10 °C,hvilket resulterer i at der dannes kondens på væggen.Skimmelsvampenestaksonomi og nomenklaturTraditionelt blev svampe (storsvampe, skimmelsvampe og gær) klassificeret i planteriget (Plantae) – de bevægede sig jo ikke – men førsti 1800-tallet erkendte man, at de ikke var planter. Svampene fi k dereseget rige i 1950’erne, og kaldes i fagterminologien Mycota (græsk)eller Fungi (latin). Svampe er eukaryoter lige som planter og dyr, ogDNA-analyser har vist, at svampe faktisk er tættere beslægtet med dyrend med planter. Langt de fl este skimmelsvampe har, i modsætning tilstorsvampene, ikke danske navne. Man bruger derfor skimmelsvampenslatinske dobbeltnavn, hvor den første del er slægtsnavnet (f.eks.Penicillium) og sidste del er artsnavnet (f.eks. chrysogenum). Delatinske navne skrives altid i kursiv og forkortes ofte (f.eks. P. chrysogenum),når det nævnes efterfølgende.Diagram: Carsten Rode/Birgitte AndersenArtiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Se mere på aktuelnaturvidenskab.dk