P - lah@sam.sdu.dk

Befolkningsudvikling, pensionering ogtilbagetrækning. Horisontal omfordeling.Tema 4

Omfordelingsproblemets dimensioner• Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet,livsindkomsternes fordeling (den vertikale fordeling);• Omfordeling fra rig til fattig inden for det enkelte år(årsindkomsternes fordeling),• Omfordeling af den enkeltes indkomster fra perioder aflivet til andre perioder af livet (den horisontale fordeling);• Indkomstudviklingen for forskellige familietyper.• Omfordelingsproblemet drejer sig dels om forholdet indenfor den enkelte generation og dels om forholdet mellemgenerationer (holdbarhedsproblemet).

Stiliseret fremstilling af det horisontaleomfordelingsproblem for det enkelte individForbrug/indkomstIndkomstprofilForbrugsprofilOmfordelingErhverv påbegyndes Tilbagetrækning Død

Holdbarhed (sustainability). Balancen mellemgenerationerne (afsnit 4.1 og 4.2)II. Nulevende generationersetik og forståelse affremtidige generationersbehovIV. Hvad betyderøkonomisk vækst?III. Hvilket forbrugsniveauskal fremtidigegenerationer sikres?I. Varetagelse af fremtidigegenerationersinteresser og levevilkår

Hovedproblemerne• Vurdering af fremtidige generationers behov for ydelser;• Balancen mellem generationer afhænger bl.a. af valget afpensionssystem (opsparingsbaserede vs. her-og-nufinansierede);• Holdbarhedsbegrebet;• Sikre at den offentlige sektor fremadrettet kan opfyldeborgernes behov i samme grad som den eksisterendeoffentlige sektor (Velfærdskommissionens problem)• Finanspolitisk holdbarhed

Velfærdskommissionens definition affinanspolitisk holdbarhed (boks 4.1)• Overførselsindkomster pr. individ reguleres (fuldt ud) eftersatsreguleringsloven (parallelitet til lønudvikling);• Udbredelsen af de enkelte typer af overførselsindkomst antageskonstant i fremtiden, så andelen af en given befolkningsgruppe (fordeltpå køn, alder, uddannelse osv.) er uændret over tid;• Forbruget af offentlig service har en bestemt fordeling i forhold tilhenholdsvis køn, alder og oprindelse. Den gennemsnitlige udgift pr.person reguleres med lønudviklingen;• Kollektivt offentligt forbrug justeres med BNP væksten;• Offentlige investeringer fastlægges så kapital/output ratio er konstant;• Skatte- og afgiftssatser antages at blive fastholdt uændret – bortset framængdeafgifter der reguleres med prisstigningerne;• Uændret arbejdstid i fremtiden;• Det beregnede grundforløb illustrerer, hvad der skal til for at sikre enudvikling, der muliggør disse forudsætninger.

Udgangspunktet for en vurdering af denfinanspolitiske holdbarhed, jf. plancherne til tema 1• Befolkningens udvikling (/Analyserapport kapitel 10)– Den samlede befolknings udvikling efter oprindelse (tema 1, dias 22, 23)– Aldersfordelingen (tema 1, dias 33, 36)– Demografiske forsørgerkvoter (tema 1, dias 34)– Indvandringen (tema 1, dias 23)– Antagelser om middellevetid (tema 1, dias 32)– Fødsler (tema 1, dias 31)– Usikkerhedsovervejelser (afgørende usikkerhed ligger i middellevetid,fordi det er den, som afgørende forrykker forsørgerkvoterne)

Udgangspunktet for en vurdering af denfinanspolitiske holdbarhed, jf. plancherne til tema 1• Et sæt af forudsætninger om offentlige udgifter, arbejdsstyrke ogoverførselsindkomster (Analyserapporten, kapitel 11)– Aldersfordelte udgifter til overførselsindkomster og serviceydelser (tema1, dias 25, 26, 35). Bemærk diskussionen p. 276-285 om uændretaldersfordeling, restlevetidsmetode og år-til-død metoden)– Arbejdsstyrken og antallet af overførselsindkomstmodtagere (tema 1, dias36)– Betydningen af befolkningens uddannelsesniveau (Analyserapporten, afs.11.5)– Udvikling i arbejdstid m.v. (tema 1, dias 41, 42, 43 og 44)

Finansiering af velfærdssamfundet(Analyserapporten kapitel 12)• Fremskrivninger uden tilpasninger i den økonomiske politik– Makroøkonomisk udvikling– Fremskrivning af offentlige udgifter og indtægter (tema 1, dias 49)– Velfærdskommissionens grundforløb• Finansieringsmuligheder– Øget beskatning i form afstigning i den statslige bundskat– Øget beskæftigelse ved reduktion af antallet af personer i denerhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsstyrken og oppebærer eneller anden form for overførselsindkomst– Besparelser på det kollektive offentlige konsum– Grundforløbet justeret, belysning via analyse af den makroøkonomiskeudvikling og reviderede fremskrivninger af offentlige udgifter ogindtægter

Følsomhedsberegninger jf. tabel 12.1• Hvad betyder• en udskydelse af finansieringstidspunktet?• Øget fertilitet• Øget indvandring fra mere udviklede lande• Ændret middellevetid• Renten• Væksten• Vækst uden øget vækst i offentlige serviceudgifter• Regulering af udgifter til offentlige serviceydelser med udvikling i restlevetid• Øget arbejdsmarkedspensionsopsparing• Ledighedsstigning• Erhvervsdeltagelse for efterkommere fra mindre udviklede lande• Forlænget ferie• Reduceret arbejdstid• Mervækst i individuel offentlig service

Velfærdsdilemmaer• Middellevetiden vokser• Ønsker om reduktioner i arbejdstiden• Stigende efterspørgsel efter offentlige serviceydelserSpændingsforhold• Finanspolitisk holdbarhed

Omfordelingsmekanismer• Lagerdannelse (risiko for negativ realrente)• Aftægtssystemer (svækkes ved ændrede familiemønstre)• Privat opsparing/forsikring• Kollektive/offentlige sikringssystemer (den socialekontrakt mellem generationerne)

Den sociale kontrakt mellem generationerneBørn og ungei periode 1Erhvervsaktivei periode 1Pensionisteri periode 1Børn og ungei periode 2Erhvervsaktivei periode 2Pensionisteri periode 2Børn og ungei periode 3Erhvervsaktivei periode 3Pensionisteri periode 3

Andel af produktion og faktorindkomst medalderdomsforsørgelse for øje• Pensionisterne skal realtkunne forbruge en andelaf den indenlandskfrembragte produktionved betalingsbalanceligevægt• Værdien af de erhvervsaktivesindtjente faktorindkomstermodsvarer vedbetalingsbalanceligevægtværdien af produktionen.De erhvervsaktive skalderfor have deres ’trækningsrettigheder’reduceretsvarende til den andelaf produktionen, de ældreskal forbruge.

Her-og-nu-identiteten 1Indkomstmassen:Ældreudgift:gns. faktorindkomst · antal aktivegns. udgift til ældreforsørgelse · antal ældre’skatterate’ · indkomstmasse = ældreudgift’skatterate’ · gns. faktorindkomst · antal aktive =gns. udgift til ældreforsørgelse · antal ældre

Her-og-nu identiteten 2gns.udgift' skatterate'= ⎛ ⎝ ⎜ ⎞⎟⋅ ⎛ faktorindkomst⎠⎝ ⎜ældreantalaktivantal⎞⎟⎠kompensationsfaktorprimært politisk bestemtpensionistkvotedelvis politisk ogdelvis demografiskbestemt

Her-og-nu identiteten 3Skatterate = pensionistkvote · kompensationsfaktor’skatterate’KonstantOpad gåendeNedad gåendeOpad gåendeNedad gåendepensionistkvoteOpad gåendeNedad gåendeKonstantOpad gåendeNedad gåendeKompensationsfaktorNedad gåendeOpad gåendeOpad gåendeNedad gåendeKonstant

Afkastraten 1• Den erhvervsaktive generation betaler i periode 1:t⋅w A 11⋅• Den efterfølgende erhvervsaktive generationbetaler i periode 2 det, den tidligereerhvervsaktive generation får:t⋅w 2⋅ A 2

Afkastraten 2 (ligevægtsafkastraten)= w ( w )( )1A1Aw 1~ ⋅ 1 +2A 12= ⋅ 1 +~tt⋅⋅ww11⋅⋅A1⋅( 1 + r )w~= t ⋅( 1 + ) ⋅ ⋅ ( 1 + )⇒1A1w⋅2 A~A12=( 1 + r ) = ( 1 + ~ ) ⋅ ( 1 + )r ≈w~1+~A1w1~A1⇒

De tre generationsformerInitialgenerationer er dem, der er gamle, når systemet indføres,eller som lever, når ’skatteraten’ sættes op. De opleverekstraordinært stort afkast;Ligevægtsgenerationer er dem, der lever med samme skatterategennem hele deres liv, og som derfor får en afkastrate svarendetil summen af befolkningens og produktivitetens vækstrate;Terminalgenerationer er dem, der lever, hvis systemet afskaffes.De vil derfor lide tab.

Pensionering baseret på forudgående opsparingOpsparingsfaseNedsparingsfaset 0 t p t dErhvervsaktiv fase: t p –t 0 Otiumfase: t d –t pAntagelser:Konstant årsindtægt w Ønsket pension POpsparingskvote p Kendt tilbagetrækningsogdødstidspunktRealrente 0Pensionsindbetalinger:p⋅w⋅( ) t - tpdPensionsudbetalinger:P ⋅( ) t - tdp

Pensionsidentitetenp⋅w⋅( − ) = P ⋅ ( − )tpt0tdtp=p=Pw⋅( t )d− t p( − )tpt0=kompensationsbrøk⋅otiumfaseerhvervsfase100 15eksempel : p = ⋅ =200 400,1875

Opsparing og nedsparing 1Opsparingsfasen:indbetalinger + forrentningformueakkumulationNedsparingsfase:forrentningformueforbrug

FormuebegrebetFormue set fra individetssynspunktInvestering i reale aktiverFormue set fra samfundetssynspunktInvestering i reale aktiverInvestering i finansiellefordringerInvesteringer i finansiellefordringer på udlandetNationalformuen

Opsparing og nedsparing 2Opsparing:afkald på trækningsrettigheder på produktionen =erhvervelse af formue (fremtidige trækningsrettigheder)Nedsparing:afhændelse af formueerhvervelse af trækningsret på produktionen

Problemer vedr. arbejdsmarkedspensionerne• Øger de reelt opsparingen, eller erstatter de opsparing, deralligevel ville have fundet sted (substitution) ?• Påvirker de den økonomiske politik, så en øget privatopsparing neutraliseres gennem en reduceret offentligopsparing ?• Hvordan kan den forøgede opsparing omsættes tilfremtidige forbrugsmuligheder ?

Sammenligning af de tofinansieringsmekanismerHer-og-nufinansieringForudgåendeopsparingFordeleRelativ inflationssikkerGenerationssolidaritetMuliggør omfordelingMindre forvridning afarbejdsudbudMåske øget opsparingUlemperPåvirkes af demografiPolitisk risikoVirker som skat ogforvrider arbejdsudbudUsikkerhed om afkast påfinansielle fordringerInflationsfølsomPolitisk risiko (fremtidigbeskatning)Administrativeomkostninger

Stiliserede egenskaber ved et her-og-nu-finansieretog et opsparingsbaseret pensionssystemRobusthed modUligheder mellem generationerDemografiske forskydningerLav vækst i reallønLavt afkast på værdipapirerPolitiske risiciForvrider ikke tilskyndelse tilOpsparingArbejdeUddannelseValgfrihed i deltagelse og udformningMulighed for at undgå fravalgFattigdomsforebyggelseLave administrationsomkostningerHer-og-nufinansieret+--+-----+++Individuelt opsparingsbaseret-++-(+)++++---

Ændring i erhvervsfrekvens fra 2002 til 2003forgenerationer. Danmark. Figur 6.19Pct.point100-10-20Pct.point100-10-20-3050 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70KvinderMænd-30

Ændring i erhvervsfrekvens fra 2002 til 2003forgenerationer. Sverige. Figur 6.19.Pct.point100-10-20Pct.point100-10-20-3050 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70MændKvinder-30Kilde: Eurostat Labour Force Survey.

Bruttokompensationsgrad ved 60 år og ændring ierhvervsdeltagelse for mænd, 1999. Figur 6.20Relativ ændring i erhvervsfrekvens for mænd fra 55-59 år til 60-64 år, pct.0-10ISL-20-30-40-50-60-70-80KOR NORJPNCHE IRLPRTUSASWENZLAUSCANUKDK ESPITADEUNLDBEL FINLUXAUTFRA0 20 40 60 80 100Bruttokompensationsgrad ved 60 år, pct.Anm.: Bruttokompensationsgraden er et gennemsnit for seks familietyper. Enlig eller giftmed en indkomst svarende til 60, 100 eller 140 pct. af gennemsnitlønnen for enindustriarbejder (Average Production Worker). Bruttokompensationsgraden er beregnetpå baggrund af den pensionsydelse, man kan få som 60-årig enten ialderspensionssystemet eller i en førtidig tilbagetrækningsordning. Egne beregninger forDanmark på baggrund af efterlønsreglerne i 2003. Hældningen er -0,46, R 2 er 0,45 og p-værdien er 0,09.Kilde:Duval (2004) samt egne beregninger for Danmark.

Implicit skat ved at udskyde tilbagetrækningstidspunktet fra60 til 65år og ændring i erhvervsdeltagelse for mænd, 1999.Figur 6.21Relativ ændring i erhvervsfrekvens for mænd fra 55-59 år til 60-64 år, pct.0-10ISL-20-30AUS-40-50KORNZLUSACANCHESWEUKIREJPNNORDKESPPRTITA-60-70-80DEUBELAUTFINNLDLUXFRA0 20 40 60 80 100 120Implicit skat, pct.Anm.: Den implicitte skat angiver ændringen i den tilbagediskonterede værdi af offentligepensionsydelser for den enkelte ved at udskyde tilbagetrækningstidspunktet fra 60 til 65år, jf. bilag 6.1. Den implicitte skat er beregnet for en enlig med en indkomst svarende tilgennemsnitslønnen for en industriarbejder. Egne beregninger for Danmark på baggrundaf reglerne for efterløn og folkepension i 2003. Hældningen er -0,42, R 2 er 0,50 og p-værdien er 0,02.Kilde: Duval (2004) samt egne beregninger for Danmark.

Indførelse af efterløn og udvikling ierhvervsdeltagelse. Figur 6.24.Pct.908070605040302010Efterløn indføres 1 . januar 1979Pct.90807060504030201001972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002060 -64 år 55 -59 årAnm .: Data for 1980 vedrører aldersgruppen 60 -66 år .Kilde: Danmarks Statistik.

Sammenfald mellem ændringer af tilbagetrækningsordningerog udvikling i ældres erhvervsfrekvenser, New Zealand.Figur 6.25Pct.1008060Øges fra 60 til 65 år iperioden 1992 til 2001Pct.100806040Nedsættes20fra 65 til 60 år i løbet0af 1970'erne1960 1970 1980 1990 1992 2000 200355-59 år 60-64 år40200Anm.: ILO-estimater for perioden 1960-1980 og OECD-data for perioden 1990-2003. Figuren viser erhvervsfrekvensen formænd.Kilde: ILO og OECD, Labour Statistics.

Sammenfald mellem ændringer af tilbagetrækningsordningerog udvikling i ældres erhvervsfrekvenser, Danmark. Figur6.25Pct.10090Overgangsydelseindføres i 1992Tilgang til overgangsydelsestoppes i 1996Pct.100908080701984 1987 1990 1993 1996 1999 200245-49 50-5970Kilde: Danmarks Statistik RegisterbaseretArbejdsstyrkestatistik.

Sammenhæng mellem ældres erhvervs-ogbeskæftigelsesfrekvens, 2003. Figur 6.26.Beskæftigelsesfrekvens for 55 -64 -årige , pct .90ISL80706050403020TURBELLUXHUNITA AUSPOL45 º SLOGREGERFRANLD IRECZEESPMEXAUSUSAKORUKCANPRTFINCHEDKNORNZLJAPSWE20 30 40 50 60 70 80 90Erhvervsfrekvens for 55 -64 -årige , pct .Kilde: OECD, Labour Statistics.

50-59-åriges fordeling på beskæftigerlse, ledighed oguden for arbejdsstyrken, Danmark. Figur 6.29Pct.100Pct.100808060604040202001990 1992 1994 1996 1998 2000 20020Udenfor arbejdsstyrken Beskæftigede LedigeKilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik.

Udvikling i ledighed for ældre og resten afarbejdsmarkedet. Figur 6.30Pct.Pct.20201515101055001981 1985 1989 1993 1997 200125 - 54 - årige 55 - 59 - årigeKilde: Danmarks Statistik, RegisterbaseretArbejdsstyrkestatistik.

Ledighed for ældre i de nordiske lande.4321Indeks, ledighedsprocent for 50-årig=1Finland: ledighedspension og særligførtidspension 60-64;Danmark: efterløn 60-64;Sverige: 65;Norge: 67;4321050 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67Alderstrin0Danmark Finland Sverige NorgeAnm.: Danmark: Gennemsnit for årene 2000-2003. Sverige: Gennemsnit for årene 2001-2004. Finland: 2001. Norge: 2004Kilde: Danmark: Danmarks Statistik (Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik). Sverige:Særkørsel fra Eurostat. Finland: OECD, Ageing and Employment Policies, 2004. Norge:Særkørsel fra Eurostat, Statiske sentralbyrå og oplysninger fra det norskearbejdsdirektorat (AETAT)39

Merledighed og fald i erhvervsfrekvens. Figur 6.34Fald i erhv.frek. fra 55-59 år til 60-64 år50FRADEU40FINDK30AUT20100-6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3Merledighed for 55-59-årige, pct.pointAnm.: Merledigheden er forskellen iledighedsprocenten mellem aldersgrupperne25-54 år og 55-59 år. Jf.endvidere anmærkning til figur 6.33.Kilde: OECD, Labour Statistics og DanmarksStatistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik.