landskabskarakterkortlægning af langeland og ærø - Nationalpark ...

IndholdsfortegnelseIndledning ...........................................................................................................................................3Baggrund og formål ........................................................................................................................................ 3Metode............................................................................................................................................................ 3Afgrænsning ................................................................................................................................................... 4Rapportens opbygning ................................................................................................................................... 4Naturgeografisk analyse .....................................................................................................................5Region 1 Langelands Nordspids .................................................................................................................... 5Region 2 Midtlangeland.................................................................................................................................. 5Region 3 Ristinge halvø ................................................................................................................................. 6Region 4 Ærø ................................................................................................................................................. 6Region 5 Øhavet............................................................................................................................................. 6Landskabskarakterkortlægning...........................................................................................................7Landskabskarakterområde 01 Lohals skovområde ............................................................................8Geografisk lokalisering og afgrænsning ......................................................................................................... 8Landskabskarakteren ..................................................................................................................................... 8Vurdering ........................................................................................................................................................ 9Landskabskarakterområde 02 Stoense-Bøstrup dyrkningslandskab................................................11Geografisk lokalisering og afgrænsning ....................................................................................................... 11Landskabskarakteren ................................................................................................................................... 11Vurdering ...................................................................................................................................................... 13Landskabskarakterområde 03 Tranekær herregårdslandskab .........................................................14Geografisk lokalisering og afgrænsning ....................................................................................................... 14Landskabskarakteren ................................................................................................................................... 15Vurdering ...................................................................................................................................................... 17Landskabskarakterområde 04 Sydlangeland bakkelandskab...........................................................18Geografisk lokalisering og afgrænsning ....................................................................................................... 18Landskabskarakteren ................................................................................................................................... 18Vurdering ...................................................................................................................................................... 21Landskabskarakterområde 05 Ristinge halvø...................................................................................22Geografisk lokalisering og afgrænsning ....................................................................................................... 22Landskabskarakteren ................................................................................................................................... 22Vurdering ...................................................................................................................................................... 24Landskabskarakterområde 06 Skovlandet morænelandskab...........................................................25Geografisk lokalisering og afgrænsning ....................................................................................................... 25Landskabskarakteren ................................................................................................................................... 26Vurdering ...................................................................................................................................................... 26Landskabskarakterområde 07 Gråsten Nor......................................................................................27Geografisk lokalisering og afgrænsning ....................................................................................................... 27Landskabskarakteren ................................................................................................................................... 27Vurdering ...................................................................................................................................................... 28Landskabskarakterområde 08 Bregninge Vindeballe bakker ...........................................................29Geografisk lokalisering og afgrænsning ....................................................................................................... 29Landskabskarakteren ................................................................................................................................... 30Vurdering ...................................................................................................................................................... 32Landskabskarakterområde 09 Øerne ...............................................................................................33Geografisk lokalisering og afgrænsning ....................................................................................................... 33Arealanvendelsen......................................................................................................................................... 33Litteratur............................................................................................................................................34Bilag ................................................................................................................................................35NIRAS Konsulenterne 2

IndledningBaggrund og formålDenne rapport er udarbejdet for Naturturisme ogSekretariatet Nationalparkundersøgelsen i Langelands,Ærøs, Svendborgs, Faaborg- Midtfyns ogAssens kommuner, som en del af en forundersøgelsevedrørende etablering af en eventuel nationalparkomkring Det Sydfynske Øhav. I denigangværende undersøgelsesfase er såledesiværksat indsamling af faglig viden om landskabeti området.Den del af området der ligger inden for Svendborgsog Faaborg-Midtfyns kommuner er tidligereblevet kortlagt efter Landskabskaraktermetoden(LKM) af henholdsvis Fyns Amt og Faaborg-Midtfyns Kommune. Amtet foretog analysemetodensto første faser ”kortlægning” og ”vurdering”,mens den tredje fase ”strategi” kun er udarbejdet iFaaborg-Midtfyns Kommune. Landskabet på Langelandog Ærø er ikke tidligere analyseret efterlandskabskaraktermetoden.Formålet med analyserne i denne rapport er derforat skabe et mere ensartet grundlag for at beskrivelselandskabet i nationalparkområdet.MetodeFor at opnå et ensartet grundlag for beskrivelsenaf landskabet i nationalparkområdet indeholdernærværende rapport en landskabskarakterkortlægningog vurdering af de dele af Langeland ogÆrø, som ligger inden for nationalparkens undersøgelsesområde.Dette arbejde udgør de to førstefaser af LKM, kortlægning og vurdering, hvori derindgår en overordnet feltbesigtigelse. Der er desudenforetaget en generel beskrivelse af øerne idet sydfynske øhav uden feltanalyse, men udelukkendepå baggrund af kort og eksisterendemateriale.Den første fase indeholder to skrivebordsanalyserpå baggrund af litteratur og kortdata: En naturgeografiskanalyse med inddeling i naturgeografiskeregioner samt en kulturgeografisk analyse,der inddeler landskabet i foreløbige karakterområder.Derudover er foretaget en feltanalyse af derumlige og visuelle forhold, som beskrives ogkarakterområdernes grænser justeres. Alt sammenfattesi en landskabskarakterbeskrivelse. Iden anden fase er foretaget en vurdering af karakterområdernestilstand, sårbarhed og visuelleoplevelsesmuligheder samt af karakterens styrke.I analysen af Langeland og Ærø har fokus væretrette mod den videre brug af resultaterne til enbeskrivelse af hele nationalparkområdet. Analysener derfor udført på et overordnet niveau,med stor fokus på en beskrivelse af landskabetskarakter og udpegning af karakterområder, samtpå vurdering af områdernes særlige visuelle oplevelsesmuligheder,som en del af nationalparken.Det overordnede niveau er især baseret på etmindre omfangsrigt feltarbejde, end man almindeligvisville udføre i en karakterkortlægning. Somregel besigtiges 1-2 karakterområder om dagen ifeltanalysen, mens der i denne analyse er foretagetfeltanalyser én dag på Langeland og én dagpå Ærø.Feltarbejdet er foretaget i samarbejde med enmedarbejder fra kommunen på henholdsvis Langelandog Ærø, hvilket har givet projektet en god De dele i karakterkortlægningen, som har haft mindrefokus kan uden problemer gives en grundigere gennemgangpå et senere tidspunkt, hvormed analysernevil blive brugbare i de to kommuners forvaltning af detåbne land. Besluttes dette, bør der bl.a. udarbejdes engrundigere gennemgang af:Fase 1, trin 1: En systematisk gennemgang af de planmæssigeudpegninger og retlige bindinger.Fase 1, trin3: En detaljeret gennemgang af områderneinkl. de historiske kort.Fase 1, trin 4: Grundig rumlig visuel analyse.Fase 1, trin 4: Justering af afgrænsning samt afgrænsningaf eventuelle delområder. Især det sydlige af Langelandvil formodentlig have en anderledes inddeling,(omkring Skovsgård), når der ikke tages højde forgrænsen til nationalparkens undersøgelsesområde.Fase 1, trin 5: En systematisk gennemgang af nøglefunktioner,udviklingstendenser og planlagte ændringer.Fase 2: Grundig feltanalyse og vurdering af karakterstyrke,tilstand og sårbarhed.NIRAS Konsulenterne 3

lokal forankring og bidraget til videndeling indenfor både analysemetoden og inden for den lokaleviden om områderne.AfgrænsningAnalysen er lavet inden for det afgrænsede undersøgelsesområde.Det betyder at grænserne forde beskrevne karakterområder ikke nødvendigvisslutter i den linje, der løber i undersøgelsesområdetsgrænse.I vurderingen af områderne er fokus langt på særligkarakteristiske landskaber og særlige visuelleoplevelsesmuligheder, da sådanne landskaber viludmærke sig i forhold til hele nationalparkområdet.Rapportens opbygningI den følgende afrapportering findes først dennaturgeografiske analyse (2) og efterfølgende enbeskrivelse af de enkelte landskabskarakterområder.NIRAS Konsulenterne 4

Naturgeografisk analyseNaturgeografiske regioner for Langeland, Ærø og øerne. Oversigtskort.Region 1 Langelands NordspidsBogstavkode: Mca (Marint forland, marint sand,flade). Kystrelateret: Øhav, sund og bælt.Marint forland yderst på Langelands nordspids,bestående af marine aflejringer og strandvolde.Jordbunden er sandet og terrænet er fladt.Region 2 MidtlangelandBogstavkode: Afd (Morænelandskab, moræneler,småbakket med et stort antal hatbakker). Kystrelateret:Øhav og sund og bælt mod vest, sund ogbælt mod øst.NIRAS Konsulenterne 5

Regionen udgør hovedparten af Langeland og eret morænelandskab fra sidste istid, med særligedannelser af hatbakker. Hatbakkerne blev danneti sidste istid under en stagnerende del af Bælthavsgletsjeren.Teorien er, at den stillestående issprækkede i et skakternet mønster og at smeltevander løbet til små bassiner, der blev dannet,hvor revnerne krydsede. Smeltvandet førte materialemed sig som blev aflejret i disse bassiner. Dagletsjeren smeltede, lå dette materiale tilbage somsmå bakker i lange parallelle rækker.Jordbunden består hovedsageligt af moræneler.Omkring Tranekær er der mange ferskvandsaflejringermed flere mindre søer.Terrænet er let bølget, men med flere hundredeca. 10-20 meter høje kuppelformede hatbakkerstrøet ud over fladen i et bånd i hele øens længde.Hatbakkerne gør Langeland til noget helt specielt,da denne landskabsform er en stor sjældenhed.Kystlinjen er rig på både klinter, odder, bugter ognor. De sidste ses især på vestkysten. Ved sydspidsener kystlinjen bølget pga. hatbakker langskysten, der eroderes og danner enkeltståendeklinter.Region 3 Ristinge halvøBogstavkode: Afe (Morænelandskab, moræneler,storbakket).Kystrelateret: Øhav, sund og bælt.Ristinge halvø er afgrænset af Ristinge Nor fraresten af Langeland. Halvøen fortsætter overRistinge Hale og Storeholm og står i forbindelsemed Ærø ved Marstal via en lavvandet barrieremed sandrev, som danner øhavets sydlige afgrænsning.Både Ristinge Klint og det øvrige afhalvøens udligningskyst mod sydøst er et resultataf strømme i den dybe Marstal Bugt, mens dennordvendte kyst er lav lækyst. I øst afkneb RistingeNor oprindeligt næsten helt forbindelsen tilLangeland, som Ristinge kun stod i forbindelsemed over et smalt parti af strandvolde på densydlige udligningskyst. Noret blev inddæmmetefter stormfloden i 1872. Inden da fremtrådteRistingeområdet mere som en selvstændig ø.Geomorfologisk afviger halvøen Ristinge fra detøvrige Langeland ved at være dannet af Lillebæltgletsjeren.Hatbakker findes således ikke i området,der i øvrigt fremstår med en anderledes landskabsorienteringog den interessante geologiskeformation, Ristinge Klint, hvor undergrundenslagformationer ses med regelmæssige fremspring.Jordbunden består af moræneler og terrænet erstorbakket.Region 4 ÆrøBogstavkode: Afe (Morænelandskab, moræneler,storbakket). Kystrelateret: Øhav og sund og bælt.Ærø er et morænelandskab dannet under sidsteistid. Jordbunden består hovedsageligt af moræneler,samt af marine aflejringer med hovedsageligtsand, i 3 nu inddæmmede nor.Terrænet er storbakket og har i den nordlige del aføen karakter af dødisrelief. De 3 nor fremstår somflader, hvor det østligste Gråsten Nor går på tværsaf hele øen.Kysterne udgøres hovedsageligt af klinter. IsærVoderup klinter, der vender mod sydøst er speciellemed deres terrasseform. Ved Vitsø Nor i denvestlige ende af øen findes en strækning afstrandvolde, hvilket også findes langs kysten vedStokkeby Nor i bunden af den store bugt Revkrog.Region 5 ØhavetØerne samt Helnæs, der kun forbindes til Fyn viaet smalt drag beskrives under et.I tiden efter sidste istid var det, som i dag er detSydfynske Øhav, landfast med Fyn. I takt med atde store ismasser mod nord smeltede bort stegvandstanden i de danske have og morænelandskabetsyd for Fyn blev oversvømmet. Morænelandskabetshøjdedrag er det som i dag dannerøhavets mange små øer, mens øhavets mangerander under havoverfladen er gamle smeltevandsdalefra tiden, hvor området var landfastmed Fyn.Øerne er dermed en del af ”det druknede morænelandskab”med lavvandede farvande imellemsig, som danner det sydfynske øhav.Øerne består primært af moræneaflejringer medstedvis forekomst af små områder med dødisrelief.Langs kysterne findes klinter og strandenge ogmange forskellige typer af marine aflejringer i formaf odder, tanger, drag og nor.NIRAS Konsulenterne 6

LandskabskarakterkortlægningLandskabskarakterområder, oversigtskort.NIRAS Konsulenterne 7

Landskabskarakterområde 01Lohals skovområdeGeografisk lokalisering ogafgrænsningOmrådet omfatter Langelands nordspids og afgrænsesmod syd af sommerhusområdet StoenseUdflyttere og af det dyrkede land syd for skovenNørrevænge.LandskabskarakterenOmrådet er karakteriseret ved et kystnært svagtbølget morænelandskab med spredte hatbakkerog mindre kystnære skovområder, der skaberlange markante skovbryn ind mod smalle dyrkedemarker og sammen med hegnsbevoksning langsmarkerne deler den smalle ø på tværs.KarakterområdetNIRAS Konsulenterne 8

Landskabsrum mellem skovområderne Vester Stigtehave og Vester Prisskov. Fotos. Katrine BinzerBebyggelsen i området findes i klynger langs vejene,mange gange med skovbrynene i ryggeneller som spredt beliggende gårde og huse. Denstørste by er landsbyen Lohals på vestkysten, derindtil 1998 fungerede som færgehavn med forbindelsetil Korsør. På hver side af nordspidsen stårfyr, Franke Fyr mod vest og Hov Fyr mod øst.På den nordøstlige spids ligger sommerhusområdetNordstrand, som er en af Langelandsældste sommerhusbebyggelser. Den ligger på etsandet marint forland og landskabet frem til spidsener præget af meget smalle markfelter, dernæsten strækker sig i hele øens bredde, markeretaf diger og bevoksning.Kysterne er karakteriseret som klintkyster medsmalle sandede strandbredder. Skovområdernefortsætter helt ud til stranden. På nordvestspidsenfindes Frankeklint på 14 m og nordligere den lille,bratte skrænt Øren. Det store marine forland påden nordøstlige spids udgør en af Langelandsmest kendte badestrande. Herfra er der udsigt tilStorebæltsbroen.Områdets afgrænsede rum mellem skovbryn oghegn danner et småskala landskab med lukkedelandskabsrum. Denne karakter er et ret nyt kulturfænomen,skabt inden for de seneste 100-150 år.Billeder fra Strynø fra 1900-årenes begyndelsegengiver en næsten træløs bebyggelse og et vegetationsåbentkulturlandskab. Sådan har detogså forholdt sig mange steder på Langeland.Hvor der er udsigter ud mod havet opleves landskabetdog åbent. Udsigterne præges her af detåbne vand, med den modstående kyst på Fyn ibaggrunden mod vest og på Sjælland og Lollandmod øst.VurderingSærlig karakteristiskDe smalle landskabsrum mellem skovområderneVester og Øster Stigtehave og Vester og ØsterPrisskov, med klynger af mindre huse og gårde ogmarkante skovbryn på tildyrkede marker medenkelte hatbakker, er særlig karakteristiske.Særlige visuelle oplevelserSkovområderne, der grænser op til kysten kunmed den smalle strandbred mellem vandet ogskoven, rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder.Det marine forland på Langelands nordligste spidsmed udsigten mod Storebæltsbroen vurderes atudgøre en særlig visuel oplevelsesmulighed.NIRAS Konsulenterne 9

Udsigt fra Lohals mod Fyns kystUdsigt mod Hov Fyr set fra nordøstlige spids.Franke Klint set fra nordvestlige spids.Klintkyst med smal strandbred og kystnært skovområde i baggrunden. Set fra Østerhuse mod syd. Fotos.Katrine BinzerNIRAS Konsulenterne 10

Landskabskarakterområde 02Stoense-Bøstrup dyrkningslandskabGeografisk lokalisering ogafgrænsningOmrådet omfatter landskabet inden for nationalparkensundersøgelsesområde syd forBræmlevænge Skov langs den vestlige kysttil Helletofte Strand syd for Lejbølle.LandskabskarakterenOmrådet er karakteriseret af et let bølget,dyrket morænelandskab præget af mereeller mindre karakteristiske hatbakker, strøetud over landskabet. Landskabet er opdelti mellemstore markfelter af mere eller mindrebevoksede diger og med gårde og huselangs vejene, spredt i landskabet. Områdeter præget af de strukturer, der opstod efterudskiftningen i starten af 1800-tallet, hvormange af landsbyernes gårde blev flyttet udi landskabet, men har også en meget samtidigkarakter, da det præges af mangevindmøller.KarakterområdetBebyggelsen består, ud over spredte gårdeog huse af langstrakte slyngede landsbyerpå det indre af øen formet af vejene, der harslynget og bugtede sig gennem landskabetomkring de mange hatbakker. I den sydligedel af området ses større gårde med størredyrkningsflader og små skovpartier og engområderomkring sig. Langs kysten findesflere sommerhusbebyggelser. Den størstemod nord er Stoense Udflyttere, men derudoverfindes Dageløkke Feriecenter ogHelletofte Strand. Ved Dagelykke landsbyfindes en lille havn.NIRAS Konsulenterne 11

Kyststrækningen er mere eller mindre retlinjetmed smalle mere eller mindre tilgroede strande.Kystskrænterne er dækket af skævt voksendetræer og krat, formet af vestensvindens kræfter.Udsigten over vandet er præget af den modståendekyst på Fyn.Terrænet med mange hatbakker, sammen medbevoksningen på digerne og de spredte huse oggårde, giver et landskab i lille- til middelskala medtransparente landskabsrum. Først forholdsvis tætpå kysten er landskabet præget af lange åbne kigud over vandet. Store dele af området mod norder præget af visuel uro fra vindmøllernes roterendeblade. Den sydlige del af området er præget afstørre marker og store landbrugsbygninger og afskovbrynene på de mindre skovpartier.Landskabskarakteren med let bølget terræn, bevoksede diger og vindmøller. Foto taget vest for Ennebølleset mod syd.En lettere flad hatbakke ved Dageløkke med bagvedliggende landbrugsbygning. Fotos. Katrine BinzerNIRAS Konsulenterne 12

Helletofte Strand set mod nord. Bevoksningen formet tydeligt skæv af vestenvinden. Fotos. Katrine BinzerVurderingSærlig karakteristiskOmrådets landskab med dyrkede marker, bevoksedediger, spredte huse og gårde og transparenterum vurderes at være karakteristisk.Særlige visuelle oplevelserOmrådet omkring Ennebølle giver med mangevindmøller, set mellem spredt bevoksede diger ogspredte hatbakker, mulighed for visuelle oplevelser.NIRAS Konsulenterne 13

Landskabskarakterområde 03Tranekær herregårdslandskabGeografisk lokalisering ogafgrænsningOmrådet går på tværs af hele øen og afgrænsesmod øst og vest af Langelands kyster. Mod nordog syd løber grænsen hovedsageligt mellemskovområder og dyrkningslandskab, med Kohavesom den nordligste del af området og StengadeSkov som den sydligste.KarakterområdetNIRAS Konsulenterne 14

LandskabskarakterenDet let bølgede morænelandskab med et stortantal hatbakker er karakteriseret ved store skovområderpå sandede jorde og derimellem, afgrænsetaf markante skovbryn, store åbne markfelterog flade eng- og moseområder. I centrum afområdet ligger Tranekær landsby med TranekærSlot som dominerende bygningsværk med spir,borgsø og allé langs landevejen fra nord. Tilsammenudgør det et smukt og særlig karakteristiskherregårdlandskab.De store skovområderne samler sig hovedsageligtomkring Tranekær og er trukket væk fra kysterne.Det gælder dog ikke Stengade Skov i det sydøstligehjørne og Kohave Skov mod nordvest, derbegge ligger helt ud til kysterne.Moseområderne danner et langt lavtliggendestrøg, der strækker sig fra Korsebølle i nord overTuemose (tidl.Tranekær Sø) og Flådet (tidl. BasballeSø) til Stengade Sø i syd. Tuemose og Flådeter blevet afvandet 1952-1955. Også mod østfindes et strøg af moser, Botofte Mose, TøvelsøMose, Skovmose og Tranekær Mose, der grænserhelt op til kysten. Østkysten er præget af dissefladere inddigede områder vekslende med laveklinter. Den vestvendte kyst er ligeledes præget afmere eller mindre lave klinter.Ud over den meget velbevarede Tranekær landsby,der mellem kirken og slottet snor sig langsvejen, består bebyggelsen i området af mindreklynger af huse og gårde samt huse og gårdespredt langs vejene i de åbne områder. Slottet oglandsbyen har en høj standard inden for bygningskultur,hvilket især skyldes Frederik greveAhlefeldt-Laurvig, der var lensbesidder i 1791-1832 og som trak gode håndværkere til byen. Enuddybende beskrivelse af slottet og bygningerne ilandsbyen kan blandt andet findes i Langelandskulturarvsatlas.Landsbyen er markant placeret mellem de skovdækkedebakker i øst og vest, og flade, nu drænedeog opdyrkede eller græssede, moseområdermod nord og syd. Det giver mulighed for smukkeudsigter fra vejen over de flade åbne områdermod markante skovbryn bagved, umiddelbart førman ankommer til landsbyen. Ankomsten fra norder desuden markeret af en gammel alle af lind ogkastanje, der går i en lige linje mod slottet på østkantenaf det nordlige moseområde, Tuemosen.Den østre trærække har fået lov til at blive ståendei midterrabatten, da man på et tidspunkt havdebrug for at udvide vejbredden. En anden allé skærersig i lige linje gennem det nordlige terræn fraslottet til kirken.De store skovpartier med åbne dyrkede områderimellem sig giver et enkelt landskab med mellemstoretil store lukkede landskabsrum. Især omkringTranekær skaber det smukke kig mod slottetog over de flade moseområder. Langs kysterne erlandskabet åbent med udsyn over vandet modden modstående kyst på Fyn mod vest og Sjællandog Lollands modstående kyster langt ude ihorisonten mod øst.Skovmose øst for Botofte. Set mod nord. Fotos. Katrine BinzerNIRAS Konsulenterne 15

Tranekær Slot set fra sydvest.Tranekær landsby.Udsigt fra alléen nord for Tranekær Landsby. Fotos. Katrine BinzerNIRAS Konsulenterne 16

Engområdet, Flådet, syd for Tranekær.Hatbakker med Hestehave Skov i baggrunden, set fra syd. Fotos. Katrine BinzerVurderingSærlig karakteristiskOmrådet omkring Tranekær landsby og slot udgøret særlig karakteristisk herregårdslandskab skabtaf samspillet mellem den velbevarede Tranekærlandsby og Tranekær Slot og de karakteristiskelandskabselementer, som hører til denne form forlandskab, nemlig alléer, søer, store skovområderog dyrkningsflader.Særlige visuelle oplevelserDer samler sig mange muligheder for særligevisuelle oplevelsesmuligheder i Tranekær og ilandskabet omkring, herunder især indblikket tilslottet og oplevelsen af landsbyens slyngede vejmed mange gamle, smukke huse.NIRAS Konsulenterne 17

Landskabskarakterområde 04Sydlangeland bakkelandskabGeografisk lokalisering ogafgrænsningOmrådet dækker Langeland fra Lindelse Nor inord til den yderste spids mod syd.LandskabskarakterenLandskabet karakteriseres af en jævn til bølgetbundmoræne med store strøg af hatbakker. Mereeller mindre spredt bevoksede diger og skel opdelerlandskabet i mellemstore markfelter og danner,sammen med mindre skovpartier og bevoksningomkring spredte gårde og huse, transparentelandskabsrum. Tætheden af hatbakker, der medderes kuperede terræn især ved Nordenbro ogmod nord til Tryggelev, medvirker til mere lukkederum, ligesom områder med høje tætte levendehegn, som bl.a. andet ses omkring Hesselbjerg ogSønderbro. Landskabet opleves åbent, hvor derer udsigt ud over havet med den modstående kystpå Ærø og på Nordtysklands kyster mod vest ogsyd og Lollands kyst mod øst.Det svagt bølgede morænelandskab afløses afstørre inddæmmede eller naturligt afsnørede norområderlangs den vestlige kyst og fra nord ogsydover består af Henninge Nor, den inddæmmededel af Lindelse Nor, Nørreballe Nor, der ergenoprettet som sø, Tryggelev Nor, Klise Nor ogpå sydspidsen Keldsnor, der har afsnøret en storindre strandsø. Norområdernes flade terræn oggenerelt mindre bevoksning danner mere åbnelandskaber.KarakterområdetKysterne er præget af smalle til ikke eksisterendestrandbredder med lave klinter afløst af højere,hvor hatbakker møder kystlinjen. Det danner enlet bugtet kystlinje, som især er tydelig syd forBagenkop. De mest karakteristiske klinter er DovnKlint og Gulstav Klint på sydspidsen, hvor ogsåstrandbredden er anderledes, dannet af strandvoldemed ensartede afrundede sten, der fortsætterop langs Keldsnor.NIRAS Konsulenterne 18

Bebyggelsen i området samler sig i større og mindrelangstrakte landsbyer på øens midte langshovedvejen mellem Bagenkop og Rudkøbing, ogsom spredte gårde og huse langs de mindre snoedeveje. Bebyggelsesmønstret er præget af udskiftningeni starten af 1800-tallet, hvor mange aflandsbyernes gårde blev flyttet ud i landskabet.Af større tekniske anlæg ses enkelte vindmøllerflere steder i landskabet.Områdets karakter med spredt bevoksede diger,der opdeler det opdyrkede, let bølgede landskab,danner sammen med spredte gårde og huse omkringsnoede smalle veje et landskab i middelskala.Delområde: Lindelse NorLindelse Nor, som ikke er inddæmmet udgør etsærlig markant delområde, hvor det bølgede morænelandskabmed dyrkede marker og små skovpartierhelt ud til vandet, giver en god idé om, atlandskabet er druknet under vande, dog med deøverste bakketoppe stikkende op som små øer.Området kan næsten betegnes som miniatureeksempel på hele det Sydfynske Øhav, med enbugtet lavenergi kyst med smalle strande ellermed bevoksningen, af bl.a. tagrør der fortsætterhelt ud i det lave vand. Umiddelbart øst for områdetligger et fabriksanlæg med høje betonsiloer,der kan ses langt væk især fra vandsiden.Delområde: SkovsgårdOmrådet omkring hovedgården Skovsgård skillersig ud med et herregårdlignende landskab beståendeaf store dyrkede marker omkring den storehovedgård, driftsbygninger ligger i centrum afmarkerne med markante alléer førende ind tilhovedbygningen både fra nord og syd, samt medtilknyttede større skovområder og enge. Dettekulturhistoriske mønster af store gårde omkransetaf store marker, skovområder og enge gentagersig uden for nationalparkens undersøgelsesområdemod syd.Delområde: GulstavLandskabet på sydspidsen af Langeland karakteriseresi særlig høj grad af hatbakker, der rejsersig med fra et forholdsvis fladt ekstensivt dyrketmorænelandskab og en mosaik af mindre skoveområder,flere placeret helt ud til kysten, hvor desætter de to markante klinter Dovns Klint ogGuldstav Klint i perspektiv. Alle skovene har formentligværet drevet som stævningsskove gennemårhundreder. Den regelmæssige stævningskabte særlige betingelser for en rig urteflora, ogstævningsskove kaldes også for skovhaver ellerstubhaver. Stævningsdriften var et led i landsbyernesselvforsyning med råprodukter. I de statsejedeområder ved Gulstav opretholdes stævningsskoveneaf kulturhistoriske grunde, mensbrugsformen for længst er funktionstømt og forladt.I området findes desuden vilde heste.Nørreballe Nor, der er blevet genoprettet som sø, set fra øst.Tæt koncentration af hatbakker omkring Stat-Hartstræde ved Nordenbro. Fotos. Katrine BinzerNIRAS Konsulenterne 19

Vilde heste ved Gulstav.Gulstav Klint.Stenstrand ved Dovns Klint.Fakkenbjerg, hatbakke i det forholdsvis flade landskab på den sydlige spids. Fotos. Katrine BinzerNIRAS Konsulenterne 20

Engområde syd for Skovsgård.En af de to alléer der fører ind til Skovsgård. Fotos. Katrine BinzerVurderingSærlig karakteristiskOmrådet ved Nordenbro med den tætte koncentrationaf hatbakker i det letbølgede morænelandskab,er særlig karakteristisk.Området omkring Nørreballe Nor, der er genoprettetsom sø, med det smukt bølgende landskabmed mindre gårde og huse omkring.Lindelse Nor, med den bugtede lavenergi kystmed smalle strandbredder og det bølgede opdyrkedemorænelandskab helt ned til kysten og desmå øer der rager op længere ude i vandet, udgøret særlig karakteristisk kystnært område. Især fravandsiden er karakteren af et druknet morænelandskabtydeligt.Skovsgård udgør et særligt karakteristisk herregårdsområde,med den store, velbevarede hovedbygningog tilhørende avlsbygninger og alléerførende ind til gården, beliggende mellem storeopdyrkede marker samt skov og eng.Gulstav udgør et særlig karakteristisk områdemed tydelige hatbakker, der rejser sig fra et relativtjævnt morænelandskab, og med mindre kystnæreskovpartier, hvoraf nogle opretholdes somstævningsskov.Særlige visuelle oplevelserOmrådet omkring Lindelse Nor indeholder særligevisuelle oplevelser i form af udsigter ud over vandetmed den bugtede kystlinje og små øer derrager op.Selve Skovsgård med hovedbygning og omkransendevoldgrav, driftsbygninger og alléer er ensærlig visuel oplevelsesmulighed. Det samme erdet kulturhistoriske mønster i det omkringliggendeherregårdslandskab der omgiver bygningerne.Området omkring Gulstav med Dovns Klint ogGulstav Klint samt de markante hatbakker, hvorafFakkebjerg er den største med udsigt over heleden sydlige spids af Langeland, rummer godemuligheder for særlige visuelle oplevelses muligheder.NIRAS Konsulenterne 21

Landskabskarakterområde 05Ristinge halvøGeografisk lokalisering ogafgrænsningOmrådet omfatter den halvø der rager ud mod østfra den sydøstlige halvdel af Langeland og afskærerMarstal Bugt fra det sydfynske øhav modnord. Mod land afgrænses området af RistingeNor.LandskabskarakterenHalvøen kan karakteriseres som et kystnært bakketmorænelandskab. Den fremstår som en enkeltstor bakke, der fra en meget markant, ca. 2 kmlang og ca. 25 meter høj klint mod syd skrånerjævnt ned mod halvøens nordlige kyst. Smalledyrkede markfelter markeret af diger med mereeller mindre bevoksning, løber vinkelret ned overskråningen mod den nordlige kyst. Bevoksningen iområdet samler sig derudover omkring gårde oghuse samt i mindre skovparceller.KarakterområdetNIRAS Konsulenterne 22

Halvøen fortsætter over Ristinge Hale og Storeholmog står i forbindelse med Ærø ved Marstalvia en lavvandet barriere med sandrev, som dannerøhavets sydlige afgrænsning. Både RistingeKlint og det øvrige af halvøens udligningskyst modsydøst er et resultat af strømme i den dybe MarstalBugt, mens den nordvendte kyst er lav lækyst.I øst afkneb Ristinge Nor oprindeligt næstenhelt forbindelsen til Langeland, som Ristinge kunstod i forbindelse med over et smalt parti afstrandvolde på den sydlige udligningskyst. Noretblev inddæmmet efter stormfloden i 1872. Indenda fremtrådte Ristingeområdet mere som en selvstændigø.Nærheden til havet og de hyppige havudsigter ervigtige for landskabskarakteren. Fra Ristinge Haleer der udsigt til de modstående kyster på Strynøog Strynø Kalv og på Ærø over de flade mellemliggendeholme. Udsigten mod nord præges afHøjbroen mellem Siø og Langeland.Landskabet adskiller sig fra det øvrige Langelandved, at der ikke findes hatbakker i området og vedsin øst-vestlige landskabsorientering. Det fortællerom områdets anderledes geomorfologiske dannelsesform,dannet efter bælthavsfremstødet isidste istid. Landskabet er i den forstand merebeslægtet med Ærø og øerne i det øvrige øhavend med Langelands landskab, der med sinehatbakker er dannet af en stagnerende del afgletsjerfremstødet.Bebyggelsen på halvøen består af landsbyenRistinge, med gårde og huse der ligger umiddelbartop til vejen gennem landsbyen. Bygningerne,som for de flestes vedkommende er hvidkalkede,står vinkelret på vejen, hvilket levner mulighed forat kunne se enten direkte ind på gårdspladseneller mellem gårdene og udover Ristinge Nor.Enkeltvis langs vejen mod halvøens spids liggerdesuden en del gårde. Langs Ristinge Strand sydfor klinten, ligger et stort sommerhusområde omgivetaf skovbeplantning hovedsagligt med fyr.De små markfelter og bebyggelsens størrelseskaber tilsammen et småskala, men åbent landskabmed gode udsigter over havet. Landskabetfremstår enkelt, kun med få landskabselementer,som primært består af bevoksningen dels på digernedels langs vejene og bebyggelsen, som ersamlet langs vejene.Ristinge Klint. Foto set mod vest med Ærø i baggrunden. Fotos. Katrine BinzerNIRAS Konsulenterne 23

Ristinge Strand. Set mod sydøst.Ristinge Hale. Fotos. Katrine BinzerVurderingSærlig karakteristiskOmrådet vurderes at være særlig karakteristisksom et kystnært morænelandskab med gode udsigterover vandet og med et tydeligt mønster ilandskabet skabt af spredt bevoksede diger, derunderstreger morænebakkens stigning fra kysten inord og med den høje bratte klint mod syd.Særlige visuelle oplevelserRistinge Klint er en særlig interessant geologiskformation, hvor undergrundens lagformationer sesmed regelmæssige fremspring og udgør en særligvisuel oplevelsesmulighed.Ristinge Hale rummer med de åbne flader ogstrandengsvegetation særlige visuelle oplevelsesmuligheder.NIRAS Konsulenterne 24

Landskabskarakterområde 06Skovlandet morænelandskabGeografisk lokalisering ogafgrænsningOmrådet dækker Ærøs sydøstlige del og grænserop til Gråsten Nor mod vest. Den sydvendte kystgrænser op til Østersøen, mens den nordvendtekyst på Ærøs langstrakte næs med Ommelshovedfor enden, grænser op til Øhavet. Næsset formeren krog på området og danner en bugt mellemnæsset og det øvrige Ærø med yderligere en langsmal bugt, Kløven, der skærer sig ind i området.Kyststrækningen på den sydøstlige side af næssetvender således ind mod Ærø.KarakterområdetNIRAS Konsulenterne 25

LandskabskarakterenOmrådet er karakteriseret af et svagt bølgedekystnært morænelandskab med et terræn derskråner jævn ned mod kysten. Små markfelterdanner et mosaikmønster markeret af diger, hvorpåder findes mere eller mindre sammenhængendebevoksning.Bebyggelsen i området består mange steder afgamle bindingsværkshuse og findes langs de letsnoede veje og i de to mindre landsbyer, Kragnæsog Ommel. Langs vejen Græsvænget strækkerbebyggelsen sig ud fra Ærøs største by Marstalog syd for denne vej, som en overgang fradyrkningslandskabet til Marstal by, ligger et husmandsområdekaldet Gudsgave, med spredtehuse mellem meget små markparceller. OmmelKirke ligger for enden af den dybe bugt kaldet,Kløven.Bevoksning i området findes på digerne og omkringbebyggelserne. Områdets navn Skovlandet,må henvise til tidligere tilstande, da skovbevoksningikke er karakteriserende for landskabet, dogfindes en stor del af Ærøs få mindre skovområdersyd og nordvest for Marstal. Ved Ommelshovedog langs Kløven Bugt findes større områder medlav strandengsbevoksning.Strandbredderne generelt er smalle og stenede.Ud til Kløvenbugten bærer den præg af lavenergikystenskarakteristika med tagrør og smal til ikkeeksisterende strandbred. Den sydvendte kystpræges af kystklinter.Terræn, bevoksning og bebyggelse danner tilsammenet småskala landskab med skiftevis åbneog lukkede rum afhængig af, om der er visuelsammenhæng til kysten eller ej. Udsigterne modsyd og øst præges af Østersøens store vidder,men med Tysklands modstående kyster, der kananes i horisonten. Mod nord er udsigterne prægetaf de modstående kyster, på Halmø umiddelbartud for kysten, og Birkholm og Tåsinge længerevæk. Fra næsset er der også kig ind til resten afÆrø og Ærøskøbing på den anden side af Kløven,der skærer sig ind i området.VurderingSærlig karakteristiskKarakteren af det kystnære let bølgede landskabmed små markfelter markeret med bevoksedediger vurderes særlig karakteristisk i den nordligedel af området omkring Ommel og Kragnæs.Særlige visuelle oplevelserDer er særlige visuelle oplevelsesmulighedermange steder i området på grund af de mangesmukke udsigtsmuligheder over vandet. Af særligeområder kan nævnes Ommelshoved medstrandengen og udsigten ind mod Ærø og modøhavet.Udsigten fra Ommelshoved ind mod Ærø.Udsigten over strandengen ved Ommelshoved mod Ærøskøbing. Fotos. Katrine BinzerNIRAS Konsulenterne 26

Landskabskarakterområde 07Gråsten NorGeografisk lokalisering ogafgrænsningOmrådet ligger på tværs af øen med grænsermod øhavet i nord og Østersøen i syd. Den østligeog vestlige grænse er markeret af terrænet.LandskabskarakterenKarakteren af landskabet er præget af det fladeterræn, med dyrkede og græssede markfelteruden særlige markering i form af diger eller bevoksning.Området er et tidligere nor og ligger ca.1 m under havets overflade og blev inddæmmet i1856. Området afvandes gennem åbne grøfter,der leder vandet ud til større kanaler langs denøstlige og vestlige grænse af området.Bevoksningen i området findes som mindre stykkeraf levende hegn langs de få lange lige veje oglangs de brede afvandingskanaler, der løber langsden østlige og vestlige grænse af området. Fåsteder markerer en enkelt busk markfelterne.Derudover findes der et mindre skovområde i dennordlige ende og et langstrakt skovområde, Drejet,langs den sydlige grænse. Skovområdernesammen med dæmningerne bevirker, at det fladelandskab ikke kan erkendes fra vandsiden, hverkenfra nord eller syd.Områdets eneste bebyggelse findes omkring landingsbanen.KarakterområdeDet store flade landskab med sammenhængendemarker, næsten uden beplantning langs skellene,giver et landskab i middelskala. Det flade terrænopleves især set mod vest, hvor Ærøs bakkelandskabrejser sig bagved og danner en tydelig kontrastog afgrænsning af fladen. På digerne er dergode udsigter over vandet og fra det nordlige ogsåind over karakterområdet.NIRAS Konsulenterne 27

Fotos. Katrine BinzerVurderingLandskabet som helhed vurderes at være karakteristiskog at indeholde særlige visuelle oplevelsesmuligheder,især når det opleves i sammenhængmed naboområderne, som den store åbnegræsflade der gennemskærer øen og adskillerden østlige fra den vestlige del.NIRAS Konsulenterne 28

Landskabskarakterområde 08Bregninge Vindeballe bakkerGeografisk lokalisering ogafgrænsningOmrådet omfatter hele den vestlige del af Ærømed grænse til Gråsten Nor i øst. Øens krumninggiver et indtryk af den sydlige kyst som ”rygsiden”af øen, der vender ud mod Østersøen, mens dennordlige kyst, ”mavesiden” af øen, vender ind modØhavet.KarakterområdetNIRAS Konsulenterne 29

LandskabskarakterenDen særlige karakter af landskabet dannes af etkystnært bølget morænelandskab, der hæver sig ien højderyg ind mod midten af øen. Landskabeter opdelt i smalle, dyrkede markfelter markeret afmere eller mindre bevoksede diger. Det danner etdominerende mønster i landskabet med smallestriber, der løber op over bakkerne og står vinkelretpå kystlinjen. Linjerne understreger det bølgendeterræn, der hæver op over det omkringliggendehav og ses tydeligt fra vandsiden.Bebyggelsen i området ligger som langstraktelandsbyer på øens midterste højderyg og gårdeog husmandssteder ligger spredt langs vejene ilandskabet og er tegn på udflytningen omkringstarten af 1800-tallet. De få større landbrugsbygningerer ikke markante i landskabet. Søby ogÆrøskøbing ligger som havnebyer ud til øhavetog på draget ud for Ærøskøbing ligger en rækkeaf fine små badehuse.Bevoksningen i området består hovedsageligt aflevende hegn på diger og veje, med pil, poppel ogtjørn som gennemgående arter. Desuden samlesbevoksningen omkring bebyggelserne og i enkelteunge skovbevoksninger.Af større tekniske anlæg i området kan nævnes 3vindmøller syd for Bregninge, 3 i Rise Mark samten enkelt på Skjoldnæs. Derudover er en højspændingsledninglangs den sydvestvendte kystmellem Visø Nor og Bregninge er visuelt markant.Ellers præger de tekniske anlæg ikke områdetbemærkelsesværdigt.Landskabets skala er lille på grund af de smallemarkfelter mellem bevoksede diger og de udflyttedehuse og gårde langs smalle veje. Den rumligeafgrænsning er transparent med kig mellem dedelvist bevoksede diger. På højdepunkter, og hvorder er havudsigt, opleves landskabet åbent. Udsigternemod syd og øst præges af Østersøensstore vidder med Als og længere væk Tysklandsmodstående kyster, der kan anes i horisonten.Mod nord er udsigterne præget af de modståendekyster på Lyø, Avernakø, Drejø, Hjortø, Birkholmog Tåsinge længere væk. Bag disses ses Fynshøjere skovdækkede terræn.Havets eroderende kræfter ses på størstedelen afde sydøstvendte kyster, der har karakter af klintkyster.Strandbredderne er smalle stenstrande,der langs kystdæmningen ved Vitsø Nor er byggetop til mere end 2 meter høje strandvolde. Kysternemod nord er præget af roligere vande medlavenergikystens karakteristika med tagrør ogsmal til ikke eksisterende strandbred.På den yderste spids af Skjoldnæs ligger Næbbet,et meget karakteristisk vinkelforland med strandsøerog strandvolde og strandengsbevoksning.Lige som Urehoved, der forbindes til området vedÆrøskøbing gennem et smalt drag er karakteristiskmed græssede strandenge og indsnøredestrandsøer.De 2 nor, Stokkeby Nor og Vitsø Nor er inddæmmedei slutningen af 1700-tallet. De adskiller sigfra landskabskarakteren med et fladt lavtliggendeterræn og grønne engområder. I den vestligsteende af Vitsø Nor, tættest på kystdæmningen etstørre sø- og moseområde.Ved Østerbregninge Mark findes et område meddødislandskab. Det adskiller sig fra landskabskarakterenmed et kuperet terræn, flere vandhullerog krat. Vejene i området snor sig mellem de kuperedebakker og gårde og huse er gemt vækmellem bakkerne. Sammen med de smalle markfelter,opdelt af deltvist bevoksede diger, giver detet mere lukket landskab med meget lille skala,dog med åbne kig ud over ØhavetSøbygård voldsted er et særligt landskabselementopført i middelalderen. Det ses tydeligt fra sydvestog fra toppen af voldstedet er der udsigt overVitsø Nor.Kysten ved Voderup Klint udgør også et særligtlandskabselement. Den adskiller sig fra den sydvendteklintkyst med en ca. 1,5 km lang strækningaf skredterrasser, der danner ”kæmpetrappetrin”fra den smalle strand op til det bølgede morænelandskab25 meter over havets overflade. Terrassernedannes pga. dybtliggende lag af meget fedler, der standser det nedsivende regnvand og fårjordlagene ovenover til at skride ud. Terrassernegræsses og har kun enkelte mindre buske på destejle skråninger, hvilket betyder at formen stårtydeligt frem.NIRAS Konsulenterne 30

Landskabet med smalle markfelter opdelt af delvist bevoksede diger samt gårde og huse spredt langs vejenei landskabet og øhavet i baggrunden. Foto taget fra Olde Bakke ved Vindeballe mod nordvest.Det flade Stokkeby Nor.Søbygård Voldsted.Vitsø Nor set fra Søbygård Voldsted.Søområdet ved Vitsø Nor.Strandvolde ved Vitsø Nor. Fotos. Katrine BinzerNIRAS Konsulenterne 31

Østerbregninge Mark.Skoldnæs Golfbane.Voderup Klint. Fotos. Katrine BinzerVurderingSærlig karakteristiskHele området vurderes at være særlig karakteristiskmed markernes smalle striber, der løber opover bakkerne og giver et visuelt dominerendemønster der understreger terrænet.KontrasterendeDe inddæmmede nor, Vitsø Nor og Stokkeby Nor,der skærer sig ind i landskabet er kontrasterendeområder med flade, åbne områder.Særlige visuelle oplevelserDet særlig karakteristiske område med markernesmønster rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder,som også kan opleves fra Øhavet. Desudener der fra øens midterste højderyg mangemuligheder for gode udsigter ud over vandet.Småskalalandskabet ved Østerbregninge Markrummer, med det meget kuperede terræn og snoedesmalle veje, særlige visuelle oplevelsesmuligheder.Søbygård Voldsted giver lokalt særlige visuelleoplevelsesmuligheder, og rummer på grund afden historiske dimension og sammenhæng tilVitsø Nor, muligheder for kulturhistoriske oplevelser.Søområdet ved Vitsø Nor rummer særlig visuelleoplevelsesmuligheder.Voderup Klint rummer med de brede terrasserned mod kysten en særlig visuel oplevelsesmulighed.Ærøskøbing rummer med gamle små byhuse ogsmalle brolagte gader samt den lange række afsmå badehuse på draget ud for byen særlige visuelleoplevelsesmuligheder.NIRAS Konsulenterne 32

Landskabskarakterområde 09ØerneGeografisk lokalisering ogafgrænsningDe øer der ikke tidligere er beskrevet er Drejø,Skarø, Hjortø, Birkholm, Strynø samt de mangemindre holme der ligger omkring dem.NaturgrundlagØerne er en del af det Sydfynske Øhav. I tidenefter sidste istid var det, som i dag er det SydfynskeØhav, landfast med Fyn. I takt med at de storeismasser mod nord smeltede bort steg vandstandeni de danske have og morænelandskabetsyd for Fyn blev oversvømmet. Morænelandskabetshøjdedrag er det som i dag danner øhavetsmange små øer, mens øhavets mange randerunder havoverfladen er gamle smeltevandsdalefra tiden, hvor området var landfast med Fyn. DetSydfynske Øhav kaldes pga. dets dannelse et”druknet morænelandskab”.Øerne består af moræneaflejringer i midten ogmed marine aflejringer langs store dele af kysterne,der desuden viser eksempler på de forskelligekysttyper som også ses på Langeland og Ærø.Øernes terræn kan beskrives som bakket, menbestår i de fleste tilfælde af en enkelt bakke derdanner øen. En undtagelse er Drejø, der består afto morænebakker forbundet med et drag. De flesteaf øernes form er kroget langstrakt fra nordvesttil sydøst. De mindre Holme er oftest flade.På flere af øerne er der dannet mindre strandsøeri forbindelse med opbygningen af odder, drag ogtanger. På de indre dele af øerne findes mindresøer og våde lavninger i landskabet.ArealanvendelsenBevoksningen på øerne findes i tilknytning tilmarkskel, langs vejene og omkring bebyggelser.Ved kysterne findes strandengsvegetation. Setudefra opleves øerne som grønne og med enkeltehuse tittende frem.Langt størstedelen af øernes areal er opdyrket.Strandengene langs kysterne, ligesom de mangeubeboede holme, har gennem tiden og bliver stadiggræsset. Bebyggelsen på de beboede øerligger generelt koncentreret midt på øen i en samletlandsby. Enkelte gårde og huse ligger i forbindelsemed veje der strækker sig ud fra byerne. Påde fleste af de beboede øer findes også en kirke.Beliggenheden af landsbyerne på det højestepunkt på midten af øerne og deres struktur måforventes at gå længere tilbage end udskiftningstideni starten af 1800-talllet.Øernes eneste tekniske anlæg er oftest molen oghavnen.Øerne med deres landsbyer og markskellenesstruktur er velbevarede og intakte kulturmiljøer.Oftest ses markskellenes struktur som en typiskstjernestruktur ud fra landsbyen i midten. En undtagelseer Strynø, hvor markskellene danner rektangulærelodder ud fra vejene, og hvor mangegårde er flyttet ud langs vejene.NIRAS Konsulenterne 33

LitteraturUd over de eksisterende analyser af landskabet omkring Sydfyns øhav som beskrevet i indledningen er følgendelitteratur, hjemmesider og kortblade anvendtKulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen 2002: Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer. Kortlægning ogregistrering af kulturmiljøer, Kulturministeriet 2002Larsen, Gunnar 2002: Geologisk set, Fyn og Øerne Fyns Amt, Geografforlaget, Skov- og Naturstyrelsen,Miljøministeriet, 2002.Mijøministeriet 2007: ”Vejledning om Landskabet i kommuneplanlægning”, Miljøministeriet 2007.Regionplan 2005, Fyns Amt.Kort og Matrikelstyrelsen, Kort25Geus, Danmarks JordartskortPer Smed, Landskabskort over Danmarkwww.langelandatlas.dk/kulturmiljoer.www.miljoeportal.dk/Arealinformation/NIRAS Konsulenterne 34

BilagNationalparkens undersøgelsesområde.NIRAS Konsulenterne 35