Fagblad 2-2008 - CO-SEA

L E D E RDISvi er med - endnu!CO-Søfart er efter forhandlinger nået til enighed med A.P.Møller-Mærsk, om tilbagetrækningaf de massive opsigelser rederiet den 5. februar varslede overforDSRF’s og Metal Søfarts medlemsgrupper. Der er i stedet lavet aftale om frivilligefratrædelsesordninger m.m.Men uanset at det lykkedes at få trukket opsigelserne tilbage, står de søfarendeog deres faglige organisationer tilbage dybt frustrerede, desillusionerede - og ikkemindst forvirrede.CO-Søfarts medlemsorganisationer går ind for DIS. Vi er enige i at det er en fordelfor Danmark at vi kan bevare og udvikle en stor handelsflåde med dansk flag agten,som er konkurrencedygtig med andre landes. Selv om vi ikke er enige i DIS lovens§ 10 stk. 2 & 3, så har vi ved et gensidigt tillidsfuldt samarbejde med rederierne ogderes organisationer i DIS-kontaktudvalget, opnået den forståelse, der har været medtil at udvikle dansk søfart gennem de sidste 6-8 år. Dette har indebåret en forståelsemellem udvalgets parter, om en balance mellem danske og udenlandske søfarendei denne handelsflåde, uden denne balance ligefrem har været kvotereguleret.MEN hvis det er en dansk handelsflåde uden danskere, som man måske drømmerom, så må man også indstille sig på, at den er vi sådan set ligeglade med, ogden gider vi ikke ofre ressourcer på at støtte, hverken nationalt eller internationalt.Tværtimod.Med A.P. Møller-Mærsk’s handling den 5. februar, satte rederiet den tillid som varopbygget under et voldsom pres. I lang tid fremover vil de faglige organisationer ikontaktudvalget og andre sammenhænge, have et spøgelse i baghovedet, og detkan betyde at den generelle støtte vil være mere tilbageholdende.Det skal dog siges, at det samtidig var en glæde at opleve at mange andre rederiersluttede op om samarbejdet, og i det skjulte leverede en stor indsats for at APMMskulle forstå, hvad det var de var ved at sætte overstyr.I Business.dk den 17. marts udtaler en ekspert, at APMM’s direktør Niels SmedegaardAndersen, også i Carlsberg har prøvet at ”modernisere selskabet udenat ånden går tabt”. Nu ved jeg ikke hvordan eksperten kan vide noget om ånden iselskaberne, men hvis han hører det, som vi andre hører fra de ansatte i APMM,så afgik en stor del af den korpsånd og stolthed som APMM gennem mange år haropbygget hos de søfarende, ved en brat og pludselig død kl. 10.30 den 5. februar2008. Og det ikke kun hos de berørte søfarende, men også hos dem man - indtilvidere - gerne vil beholde.Det bliver spændende at se om man er interesseret i at genopbygge tilliden, ellerom det hele bare går op i lommeregner- og handelsskole-logik.Ole Philipsen

FORUDSÆTNINGERAftale mellem Søfartsstyrelsenog DSRF om forudsætninger forhovmester/kok for at komme i gangmed uddannelsen som navigatør:1) 36 måneders dokumenteretfartstid som hovmester/kok.2) 10 ugers ”svendekursus” påMARTEC (kan muligvis oprettessom et specielt 10 ugers ”hovmesterkursus”,hvis vi kan samle engruppe til et helt kursushold).3) 3 måneders fartstid som overtalligstyrmandsaspirant med uddannelsesbog(alternativt 6 månedersfartstid som ubefaren skibsassistentmed uddannelsesbog) - alleMærsk-ansatte er sikret aftale omsådan fartstid, hvis de vælger fratrædelsemed henblik på at blivestyrmand.Ovenstående kan sammenlignesmed at det for andre ville kræve20 ugers MARTEC-kursus plus 12måneders fartstid som overtalligstyrmandsaspirant eller plus 18måneder som ubefaren skibsassistent.SKIBSASSISTENTERBefarne skibsassistenter opfylderumiddelbart kravene om fartstid forat blive optaget på navigations- ellerskipperskole med henblik på uddannelsetil navigatør (kystskipper,voksenstyrmand, sætteskipper,skibsfører).HAR DU VILJENDen berømte udbryderkonge Carl Lorentzen,vandrede ind og ud af fængsler fra sinførste dom i 1926 til sin død i 1957. I 1946blev han varetægtsfængslet på ubestemt tidi Horsens Statsfængsel. Tre år efter genlødalverdens aviser med overskriften ”Hvorder er en vilje, der er der også en vej”. Detvar lykkedes Lorentzen under sit ophold atgrave en tunnel ud fra fængslet, og til demåbende fængselsbetjente efterlod han etpapskilt med denne overskrift lillejuleaften1949.Lorentzen’s valgsprog, er også valgsprogfor forstander Jørgen Chr. Jensen, som harværet lærer på Skagen Skipperskole siden1973, og forstander siden 1988.På baggrund af den nye situation for foreningenshovmestre, besøgte vi SkagenSkipperskole den 14. marts, og fik et langtinterview med den entusiastiske forstander.Her bringes et uddrag af interviewet, hvoriogså deltog hovmester Hans Gert Nielsen,som for tiden er ved at tage styrmands/sætteskippereksamen.Efterfølgende interviewet er et selvstændigtindlæg fra Hans Gert Nielsen, som har enganske særlig sø- og kokkekarriere, og forhvem søfart er en større overskrift i livet,end det at lave mad.OleS

KENDER VI VEJENMARITIM FORBEREDELSEEt grundskoleniveau man skalvære på for at kunne blive altandet end styrmand af 4. grad(kystskipper).Svarer til 10. klasse i detordinære skolesystem i degrundlæggende fag, menuden visse folkeskolefag.Hvis man i forvejen har 10.klasse fra folkeskolen, ellerhøjere uddannelse, skal manselvfølgelig ikke have det.MARITIM FORBEREDELSESEKSAMENHvis man ikke har 10. klasse, eller det der er højere,skal man have maritim forberedelses-eksamen forat blive styrmand eller sætteskipper. Den kan påSkagens Skipperskole tages rimeligt fleksibelt. Derskal bestås en eksamen, men det meste kan principieltlæres derhjemme. Der er eksamen to gangeom året, i juni og december.Eksamensfagene er.Matematik, Fysik, Kemi, Engelsk, DanskDe fag svarer samtidig til indholdet i 10. klasse ifolkeskolen. Man skal have minimum 6 i hvert enkeltfag for at bestå.”Jeg kan godt sige dig, hvor det er det virkelig gørondt. Det er engelsk, og det er jo så der hvor hovmesterensiger, jamen det er jeg jo god til, det erikke noget problem, jeg er vant til at snakke medagenter osv. Men bare de kommer på skolen, så skalMan behøver ikke nødvendigvishave uddannelsen nårman påbegynder uddannelsentil navigatør, det er muligtat tage den sideløbende.(se i øvrigt interview med SkagenSkipperskole).STYRMAND AF 4. GRADMed eksamen som kystskipperfår man bevis som styrmandaf 4. grad.En kystskipper kan:a) Sejle som styrmand i skibeop til 500 BT i kystfart.b) Efter 12 måneders fartstidsom styrmand, kan man fåsønæringsbevis som kystskipper,med ret til at væreskibsfører i skibe på op til 500BT i kystfart.Uddannelsen varer ½ år.

STYRMAND AF 3. GRADa) Voksenstyrmand (1 år)Der er egentlig ikke noget der hedderdet, men det er et begreb Søfartsstyrelsenbruger for det 1-årigeuddannelsesforløb for ”voksnemennesker”, der falder ind under envoksenuddannelses-bekendtgørelsehvorefter man - hvis man er over25 år - kan få støtte efter SVU-loven(som den eneste navigatøruddannelse).Det er dette forløb der erpåtænkt hovmestre/kokke.En ”voksenstyrmand” kan:Sejle 1. og 2. styrmand i alle skibealle haveFor at blive overstyrmand, skippereller skibsfører kræves yderligereuddannelse (se nedenfor).En voksenstyrmand kan fortsættetil sætteskipper og det varer ½ årekstra.b) Sætteskipper (1½ år)Uddannelsen varer først et halvt årtil kystskippereksamen og derefterplus et år til sætteskippereksamen.En sætteskipper kan:a) Sejle 1. og 2. styrmand i alleskibe alle haveb) Efter 24 måneder sejltid somstyrmand, heraf 12 måneder somoverstyrmand, kan han sejle somskibsfører i skibe på op til 3000 BT,i fart på alle have.Uddannelsen er SU-berettiget.vi nok lære dem det de virkelig skal kunne. Jegskal jo have lokket dem til at gøre den bedsteinvestering de overhovedet har foretaget i livet- nemlig en (ny) uddannelse. Vi har ikke haftså mange hovmestre endnu, og det er måskeikke så slemt med det engelske der, det er merevores fiskere, de kan have svært ved det. ””Dumper man i et enkelt fag eller to, så er detikke slut med det, man kan gå det ene eller de tofag om og f.eks. læse op i juleferien. Der skal gåmindst en måned efter eksamen før man kan gåom, og skolen tilstræber at det kan ske så tidligtsom muligt efter eksamen. Hvis man dumpertil to ekstra eksamener i træk, så først falderhammeren, så skal man gå det hele om hvisman vil prøve igen. Skyldes det særlig alvorligeforhold, dødsfald og lignende, så skriver man ettårevædet brev vedhæftet nødvendige kleenextil mig, og så beslutter skolens ledelse om derer særegne grunde som gør, at vedkommendeskal have en fjerde chance. Men det er heldigvismeget sjældent. Der går 10 år imellem at vi haren som dumper 3. gang.””For dem som mener de har seriøse bogligeproblemer, så er det vigtigt der ud af din penkommer budskabet, har du viljen, kender vivejen.HAR DU VILJEN - KENDER VI VEJEN”Men det er netop det seriøse budskab. Ogdet er netop hovmestre som ofte har et seriøstproblem med bøger, men de skal ikke lade sigskræmme. Bare vi lige får lagt den holdning ned,at de ikke kan, så tager vi over, og så kan depludselig, hvis de vil. Jeg kan ikke tvinge demind på skolen, de skal komme indenfor frivilligt,bare inden for døren, så skal vi nok tage os afdem.”Hans: ”Og der er en utrolig hjælpsomhed eleverneimellem også. Det er jo voksne mennesker,men det må jeg sige, det blev jeg paf over. Derdannes nogle uformelle grupper elever imellem

STYRMAND AF 2. GRADKræver skibsførereksamensom varer yderligere1 år for en sætteskipper.STYRMAND AF 1. GRADForudsætter 12 månedersfartstid efter bestået skibsførereksamen.helt automatisk, hvor kemien passer.””De som ønsker det, de kan få materialet til den maritimeforberedelseshistorie tilsendt, og tage det somselvstudie, helt eller delvist, derhjemme, eller mens deer ude og sejle. Dem som har seriøse problemer, deskal selvfølgelig ikke gøre det på den måde. Et samletundervisningsforløb her det vil så tage mellem 10 og 12uger. Men selv for dem som vil deltage i undervisningen,er det en god ide at få sendt materialet tidligere, så detkan blive afmystificeret. Og her hjælper vi så hinanden,og eleverne imellem, og det gør at det er meget få somikke består. Det er ikke fordi vi er afsindigt dygtige, menvi skaber rammerne om, at vi skal knagen sparkmeigennem dether.””De som har tunge problemer, de får en IT-rygsæk, somde mod et depositum får stillet til rådighed, og hvor derer en masse hjælpeværktøjer. F.eks. kan de indstille dentil at læse hvert eneste ord eller sætninger op, og derer ordbøger og en hel masse andet, og det er en ”rygsæk”til en 25-30.000 kroner. Vi har den store glæde atnogle af dem som har fået den, kommer helt impulsivtop og siger det er alletiders. Og bagefter, hvis en bliverafhængig af den, ja, så anskaffer han selv den sammepakke og tager med ombord.”Uddannelsessteder:Man kan finde links til allemaritime uddannelsesstederpå vores hjemmesidepå denne adresse:www.co-sea.dk/seeems/975.aspSkoler hvor man kan blivevoksenstyrmand, skippereller skibsfører:Skagen Skipperskole(voksenstyrmand og skipper):www.skawskip.dk/forside.htmMarstal Navigationsskole(voksenstyrmand, skippereller skibsfører):www.martec-fhavn.dk

så begynde forfra som aspiranter hos dem.Hvis Mærsk havde været smarte, så havdede sagt, når I er færdige her, så tager vi jerud som 2. styrmænd, og efter en tid, så fiserI af til Marstal og tager skibsførereksamenen.Så havde de fået nogle loyale folk medøkonomien i orden. Den er ikke sevet ind hosMærsk, de vil bare have folk på SIMAC.””Det sidste halve år som jeg gerne vil lokkedem til at tage med (til sætteskipper), detbehøver ikke være på skolebænken heroppe.Hvis der f.eks. er tre som bor på Fyn, så kande lave et Fyn-team og arbejde hjemme,sådan at Fyn er det primære, og hvis de vilkan de komme herop fra tid til anden. Oghvis de vil have noget arbejde ind imellem ogstrække undervisningen, så kan de bruge etår i stedet for et halvt. Vi er så fleksible at deter til at blive dårlig af. Prisen for fleksibilitetener at nogle dropper ud fordi de mister det eneeller det andet.”IKKE LADE SIG SKRÆMME”Uden det helst skal tendere hjernevask, såer det vigtigste, at de ikke lader sig skræmme.Men de skal heller ikke bare tro, at dether deter fuld drøn på radioen med cigarer på, sådaner det ikke, der skal arbejdes med det, mendet kan lade sig gøre.””Det skal ingen hemmelighed være at minanbefaling er, at de hovmestre vi snakkerom, de skal nøjes med at se et år ud ifremtiden (voksenstyrmand). Når så dekommer, så bliver de selvfølgelig udsatfor en massiv påvirkning fra vores side,at de fortsætter og tager en sætteskipperfor deres egen skyld. For så er verdenåben. Men det er ikke det samme som atsige, at styrmandsuddannelsen ikke ergod nok. Det er den, men det jeg frygterved en styrmandsuddannelse, det er atde hovmestre som er vant til at sejle i destore skibe, kommer ned i noget som haren helt anden status og ligner en livbåd.Det risikerer at blive en fiasko, fordi det erfor småt for dem.”SKAGEN SKIPPERSKOLE”Vi har hele tiden et sted mellem 70 og 80elever med et maksimum på ca. 100. Vihar ikke ventelister og jeg kan ikke stavetil ”nok” elever. Hvis vi mangler plads sålejer vi os ind på sømandshjemmet hvor viogså kan gennemføre undervisning. Hvishovmestrene kommer som jeg håber, såer der plads til dem, og jeg regner med devil kunne slutte deres undervisning af påden nye skole.””Ca. 2 tredjedele af eleverne lykkes det

os at få til at fortsætte fra en kystskippertil at blive sætteskipper af 1. grad. Dennærmeste ”kollegaskole” er Marstal, ogdet er på handelsskibssiden, der er ingentilsvarende skole når det gælder fiskeskibsuddannelserne.””Har vi været lukningstruede? Det har duslet ikke papir nok til at skrive om. Skolenskulle have været flyttet til Frederikshavni 1988, og siden da har den været lukningstruet3 gange. Nu skal der bygges enny skole og lidt længere væk fra havnensminefelt. ”Der er i dag 13 ansatte på skolen, heraf 5i service/administrationsafdelingen og 8 ilærerstaben.(Hans:) ”Alderssammensætningen på skolener blandet. Der er de helt unge fiskere,mens de fleste ligger ialderen 30-50 år, ogaldersforskellen falderfuldstændig væk nårførst man begynder atarbejde.”blandet dem sammen i denneher gryde, sågiver det forståelse derude. Det giver ogsåen hovmester forståelse for ”et gammeltkrumbøjet egetræ”, og jeg glæder mig vildttil at få hovmestre på skolen, for de havdesimpelthen ikke klaret sig til søs, hvis de ikkehavde de egenskaber der skal til. Man skalvære rummelig og man skal have lidt af etplejegen. Der er nemlig altid noget galt medmaden uanset hvor god den er!”KYSTSKIPPER(Hans): ”Man skal heller ikke glemme at mankan komme langt med en kystskippereksamen,bare det er skibe under 500 tons.Mange af dem som kommer her sejler jo islæbebåde og alt muligt andet. Der er masseraf muligheder.”10”Vi er nok den skolei landet som har denhøjeste gennemsnitsalder,og vi har folk derer gået ud af 7. klasse,og vi har folk som haren universitetsuddannelse.Det bliver til ethelt mekka at øse af.Vi lægger også megetvægt på at fiskere oghandelsskibsfolk gårsammen. Der er noglemyter om hvem der erdumme, ikke overholdersøvejsreglerne,drikker og aldrig holdervagt. Når vi så får

HOVMESTERHANS GERT NIELSENSEGEN HISTORIEJeg er 55 år og bosiddende på Færøerne.Jeg er gift og har tre voksne børn på henholdsvis16, 22 og 26 år.Jeg var første gang til søs, med M/S ”Tjaldur”,i sommerferien 1967 som opvasker. Det varså stor en succes, for undertegnede altså,at realskolen blev slemt forsømt, med detresultat at jeg i sommeren 1968 fik minvilje, og kunne mønstre som koksmath i M/S”Tjaldur”. Det har sikkert været til stor lettelsefor skolens lærerstab, men sandsynligvisogså et nederlag for mine forældre at jegville til søs, men jeg var himmelsk glad overat kunne slippe af sted.Den ”Tjaldur” jeg mønstrede i som koksmath,var ikke det skib jeg havde været med årettidligere, men et erstatningskib indkøbt fraBDS, idet det først omtalte skib i efteråret1967 var solgt til den Chilenske marine. Dennye ”Tjaldur” var bygget i 1941, i Finland, ogvar noget gammelt bras.Den var bl.a. udstyret med oliefyret kabys,med dobbelt oliefyr af mærket ”Orkan” somlarmede noget så ukristeligt. Herudoverskulle man huske at vende stegene, idetvarmekilden kun var på den ene side. Hvisman glemte det, fik man stege der var rå påden ene side, og slemt solbrændte på denanden, og så en skideballe fra chefkokken itilgift. Der var også en pantry elevator somhavde en aldrig svigtende teknik, den fungeredealtid, men det var måske fordi denvar hånddrevet.I januar 1969 søgte jeg ind til DFDS, hvorjeg sejlede som koksmath og ungkok, til idecember 1971. Jeg var mest med Oslo-bådene, men også 8 måneder med eksportbåden”Ficaria”, den som er afbilled isidste fagblad, i fart på Aarhus – Aalborg– Newcastle, med en ugentlig rundtur.I januar 1972 tog jeg på kokkeskolen i Aalborg,og var udlært 1. juni 1972, hvorefterjeg mønstrede for første gang som kok, iM/T Inga Tholstrup. Jeg ville gerne haveblevet i DFDS, men de kunne ikke love atjeg kunne komme på langfart, nærmerebetegnet Sydamerika-bådene, og da jegvar så evindelig træt af passagerbåde,valgte jeg at søge ud af rederiet.I September 1973 var jeg på hovmesterkursus,på teknisk skole i Aalborg. Hereftersejlede jeg som henholdsvis kok oghovmester, på forskellige danske skibe tilapril 1979, hvor jeg blev ansat som hovmester/restauratøri Faroe Ship.SELVSTÆNDIGI 1981 gik jeg i land, ikke af manglendelyst til sølivet, men jeg havde været såletsindig at love min kone at være hjemmemens børnene var små, og da et 8-16 jobikke lige var mig, valgte jeg at starte egenvirksomhed.Jeg havde først en produktionsvirksomhedi mejeribranchen, sammen med en ma-11

12skinmester, og derefter et centercafeteriamed diner transportable. Virksomhedenudviklede sig, så vi til sidst var oppe på 23ansatte, heltids og deltids, og jeg var ved atkøre træt, så da jeg i 2002 fik et generøsttilbud på virksomheden slog jeg til. Børnenevar også blevet så store at jeg, udenat få dårlig samvittighed, kunne opfyldemin drøm om at komme til søs igen.Jeg kom imidlertid ikke af sted i første omgang,da jeg tog et par jobs, på konsulentbasis, for lokale færgerederier. Det var iforbindelse med nybygninger, en i Tyskland,og den sidste i Spanien. Jobbene gikpå at få skibene godkendt af levnedsmiddelmyndighederne,samt indkøb af detpantrystores, linned, madrasser, kabysgrejm.v. der skal til en nybygget færge.MÆRSKDen 15 juni 2005 lykkedes det mig endeligat komme af sted, idet jeg var blevetansat i A.P. Møller, først som kok i supply,og derefter som hovmester i liniebådene,hvor jeg stadigvæk er, og havde planlagtat skulle være til jeg blev pensioneret.UDDANNELSEROG IKKE MERE KOKI den tid jeg var selvstændig, tog jeg fratid til anden til søs, for ikke fuldstændigtat miste forbindelsen med sølivet, og detmundede ud i at jeg i 2002 kunne tage enfiskeskipper-eksamen af 3. grad.I efteråret 2006 tog jeg kontakt til SkagenSkipperskole, for at begynde at læse tilstyrmand på selvstudium, som kun tager6 måneder på fuld tid, hvis man har enkyst/fiskeskipper af 3. grad i forvejen, ogsom selvstudie kan det strækkes over flereår. Egentlig ikke for at jeg skulle bruge mineksamen som sejlende styrmand, menfor at kunne tage nogle afløserture, medcoastere/turbåde, når jeg var hjemme påferie.Men i august 2007 blev jeg langtidssygemeldtmed eksem og forbud mod at kokkereremed kød, og i den periode jeg varsygemeldt fik jeg så meget af studierneoverstået, at jeg med den opsigelseskompensation vi er blevet stillet i udsigt,kan afslutte studierne engang i sommer,eller først på efteråret, med en styrmandseksamenaf 3. grad.

ER DU SØMANDELLER KOK?Så man kan sige at det der oprindeligt varment som en hobby, med tidernes ugunst,kan blive den løsning der gør at jeg kanfortsætte til søs, som er det jeg ønsker. Ogarbejde, det er der nok af.Det man skal gøre sig klart inden man kastersig ud i et sådant studie, er om manførst og fremmest er sømand, eller kok. Forde flestes vedkommende, tror jeg. vil detnok være det, trods alt frie liv til søs dertrækker, altså sømand, og her vil en styrmandseksamenfra Skagen Skipperskolevære ideel for at kunne fortsætte til søs. Vier jo nødt til at acceptere at 120 løsgåendehovmestre vil være svære at beskæftige,også selvom nogle evt. kunne få job medudenlandske skibe, så vil der næppe, langtfra, være jobs til alle.Den aftrædelsesordning, som er aftaltmellem APM og DSRF, og de generelledispensationer der er stillet os i udsigt, gørat et studie, inkl. MARTEC og sejltid, kangennemføres rimeligt hurtigt, og uden atbunden behøver ryge ud af økonomien.Så er det man stiller sig selv spørgsmålet:kan jeg klare det skolemæssige? Svarettil det er ganske enkelt: JA. Og det sigerjeg uden forbehold, for med den undervisningsformsom Skagen Skipperskole har,kan alle være med. Der er adskillige dermøder op med en elendig 7 klasses skolegang,og godt til års, men de klarer det,og som hovmestre er vi da for fanden vanttil både at regne og skrive, sådan til husbehov,og meget mere skal der ikke til.HVIS du efter at være gået i gang medstudiet, føler at det her klarer du aldrig, såer der mulighed for at ”stå af” efter 6 måneder,og få en kystskippereksamen, somder også er stor efterspørgsel på, til bl.a.coastere, slæbebåde, turbåde, entreprenørskibe, ”you name it” , alle skibe under 500tons. Arbejdsløs bliver man bestemt ikkemed et sådant certifikat i hånden.Hvis du efter at have fået dine styrmandspapirer,har fået ”blod på tanden”, er dermulighed for at tage et semester til, og fåen fuld sætteskippereksamen. Den vil sågive dig ret til, med fornøden sejltid, at føreskibe op til 3000 BT. Og du vil garanterethave en hyre inden eksamen er overstået,for både styrmænd og sætteskippere erjaget vildt, der er brug for dem overalt.Hvis man vil blive i koncernen er der godemuligheder i både Esvagt og Svitzer, ogher vil du som styrmand få nogenlundeden samme hyre som vi er vant til somhovmestre i de store skibe. Så helt ærligt:HVAD FANDEN VENTER I PÅ.Den store nationaldigter Holger Drachmann(som mange desværre har fåetødelagt forholdet til af utålelige dansklærere),er nok mest kendt for at turerundt på københavnske forlystelsessteder,men hans kærlighed til Skagen haråbenbart været så stor, at han har fåetplaceret sit gravmæle på den yderstenøgne spot, kaldet ”Grenen”.Trods Stormen og Vejret og Kulden og GigtenSaa maatte han ud.Han fortjente Medaljen; men se om han fik den.13

MÆRSK-MØDER I NYBORGDer har nu været afholdt 3 møder med ansattefra Mærsk på Nyborg Strandhotel, 21. februar, 6.marts og 31. marts. Alle møder med mere end 30deltagere. På mødet d. 31. marts havde vi ekspertdeltagelse:Ruth Mariager fra a-kassen STAForklarede om modregningsprincipper, for dem som villeblive arbejdsledige og søge almindelige dagpenge. Megetkort gengivet fortalte Ruth, at modregningsperioden aldrigkan blive længere end det som svarer til arbejdsgiverensopsigelsesvarsel. Modregningsperiode kan i den forbindelseforstås som en slags karenstid på grund af erstatninger osvHerudover gav Ruth et kort indblik i forpligtelserne for deledige anno 2008, med fremmøder på såvel jobcentre soma-kasse, CV-vedligeholdelse og 4 jobsøgninger om ugen.Inspektør Claus Broen fra Skagen SkipperskoleSyntes vist det var rart at få ordet efter det var demonstrerethvor vanskeligt det er at være ledig i vore dage, og forklaredemed entusiasme om mulighederne på Skagen Skipperskoleeller Marstal. Der er ingen som skal føle sig afskrækkede afboglige grunde, så svært er det altså ikke at sejle et skib oglære det fornødne, hvis viljen er til stede.For hovmesteren er det en fantastisk mulighed DSRF harstrikket sammen med Søfartsstyrelsen, med meget stortidsbesparelse for uddannelsen til voksenstyrmand.Konsulent Bo Henckel fra PFAFortalte at det var muligt at bruge sin fratrædelsesgodtgørelsetil en ekstraordinær indbetaling på en pensionsordning,og dermed opnå en skattegevinst via udligningskontoret(udbetaling i efterfølgende skatteår). Gevinsten opstår fordimarginalskatten på udbetalingstidspunktet vil være lavereend på indbetalingstidspunktet.14På vores hjemmeside, www.co-sea.dk, har vi indlagt et nytmenupunkt på forsiden til PFA, hvor man kan finde et regnestykkeog i øvrigt kontakpersoner i PFA.

FRATRÆDELSESYDELSEYdelsen forudsætter man har valgt frivilligfratræden iht foranstående.Der er to alternative beregninger for fratrædelsesydelse.Den ansatte behøverikke gøre et større nummer ud af at beregnehvilket valg som er det mest gunstige.Rederiet foretager beregningen, og denansatte kan vælge den bedste. Hvilkensom er mest gunstig, afhænger af denkonkrete anciennitet i rederiet.MODEL 1* Løn for en periode svarende til opsigelsehvis rederiet havde opsagt den ansatte(1-6 måneder). Tilhørende ekstraordinærpensionsindbetaling.* Godtgørelse efter Sømandslovens bestemmelseri § 42 (1-3 måneder). Forudsætterman er officer eller efter overenskomsthar retten (Metal Søfart).* Godtgørelse efter overenskomst/rammeaftale(eventuelt yderligere 3 måneder).* Godtgørelse beregnet som en kvart månedslønfor hver hele ansættelsesår for 1-25 års ansættelse, og en halv månedslønefter det 26. ansættelsesår og frem.MODEL 2* Løn for en periode svarende til 6 månedersamt tilhørende ekstraordinær pensionsindbetaling.* Godtgørelse svarende til en halv månedslønfor hvert hele ansættelsesår irederiet.ØVRIGE FRATRÆDELSESVILKÅRI tilknytning til ovenstående, har rederietgivet tilsagn om en række hjælpeforanstaltninger,til dem som vælger frivilligfratræden:RÅDGIVNING:Adgang til et individuelt rådgivningsforløbbetalt af rederiet. Rådgivningen foregårhos et fremmed firma (AS3), og denansatte skal give rederiet fuldmagt tiludlevering af personlige oplysninger (cpr.nummer, løn, adresse m.v.).Rådgivningen omfatter efter behov:* Afklaring af personlige kompetencer.* Genplacering/jobsøgning/omskoling.* Efterløn/pension.FORMIDLING AF JOB:Formidling af andre jobmuligheder ihele koncernen, særlig indenfor DanskSupermarked som: slagter, kok, bager,bistromedarbejder - eller som kok i Esvagt.Denne formidling vil i praksis ske gennemAS3 (se rådgivning ovenfor).OMSKOLING:For dem som er interesseret, er rederietindstillet på at drøfte en orlovsordninguden løn. Det er en betingelse at de samledeudgifter til fratrædelsesordningenikke forøges.For dem som ønsker optagelse på navigations-eller skipperskole, vil rederietforud for orloven, give mulighed for at gennemføre10 ugers skibsassistentkursussamt erhverve fornøden sejltid i rederietsskibe.3 måneder som overtallig styrmandsaspirant,eller6 måneder som ubefaren skibsassistent.Under 10-ugers kurset, samt under erhvervelseaf fartstid vil vilkårene være:* Ordinær løn (som modregnes fratræd.)* Nuldage (optjenes og afvikles ej frihed )16

I orlovsperioden til selve styrmandsuddannelsenpå skole, vil det være muligt atopnå maximale dagpenge (SVU-godtgørelse).Der vil også være mulighed for atfå forskud på tilgodehavende fratrædelsesgodtgørelsefra Mærsk.FRATRÆDELSES-OVERSIGTVed valg af MODEL 1 og for en hovmesterAnciennitet Opsigelsesperiode Sømandslov § 42 Rammeaftale0-1 år 1 måned1-5 år 3 måneder5-8 år 4 måneder8-10 år 5 måneder10 år + 6 måneder12-15 år 1 måned15-18 år 2 måneder18 år + 3 måneder10 år + samt over 50 år 3 månederHvortil skal tillægges den særlige Mærsk-godtgørelse.BLIV SKIBSMASKINISTFor at blive optaget på uddannelsen skal du:••VI STARTER NYT HOLD D. 11. AUGUSTHave uddannelsesbevis eller svendebrev i et af Søfartsstyrelsens godkendtefag eller en godkendt branche inden for jern og metal.Have mindst 2 års relevant erhvervserfaring heraf mindst 9 månederssejltid som skibsassistent eller i maskintjeneste.•Have sundhedsbevis for søfarende, der er gyldig for maskintjeneste.Er du befaren skibsassistent uden svendebrev, har du mulighed for at deltagei et supplerende kursus forud for optagelsen på uddannelsen.Ansøgningsfristen er 15. juni, men er der ledige pladser, kan der søges om optagelseindtil d. 11. august. Uddannelsen er SVU-berettiget, hvis man opfylderkravene. Læs mere om SVU på www.svu.dkFÅ MERE INFORMATION HOSM A R T E CTlf. 96 20 88 88 / www.martec.nuHånbækvej 54, 9900 Frederikshavn17

MS -interntHans C.Rossenformand46 15 20 49Metal SøfartRegion HovedstadenKlub 8Meget beklageligt at flere medlemmer pågrund af postvæsenets svigt ikke kunnedeltage i orienteringsmødet d. 3. marts.Denne gang lykkedes det at få et fagligtaktivt, sejlende medlem, indvalgt i klub8’s bestyrelse. Det er Martin C. Paepcke,pt påmønstret ”Tender Høj” som bedstemand.Der var fuld enighed blandt detilstedeværende, ingen skriftlige forslagmodtaget - ej heller til aktiviteter. De tilstedeværendehavde gode ideer angåendearrangementer.1. maj afholdes traditionen tro i MetalKøbenhavn, Nyropsgade 1, kælderen,festsalen. Festligheder, hvor ligeledes traditionentro, medlemmer fra Metal Søfartdeltager. Det starter tidlig formiddag ogkulminerer ved middagstid med festoptogtil Fællesparken.2. juni kl. 12 TIVOLI, indgang Bernstorffsgade,overfor Københavns Hovedbanegård.Klubben inviterer ind i haven, medet lettere traktement ligeså.Vi sesBestyrelsenSøren VincentzNielsenformand58 37 50 96Generalforsamling region 62. april 2008Der er dags dato afholdt generalforsamlingi regionen.På generalforsamlingen deltog så fåpersoner at den nuværende bestyrelsefortsætter uændret.Metal SøfartRegion SjællandKlub 6I forbindelse med næste generalforsamling,vil der fremover være en sidste fristfor tilmelding p.g.a. traktementet.Oplysning om næste generalforsamlingvil ske via Metal Søfart´s hjemmeside ogMetal Søfart´s fagblad.SOMMERAKTIVITETEvt. sommerudflugt, her foreslås WASAi Sverige, eller en tur til MAK motorfabrikanti Hamburg. Dette kunne evt. gøres18

sammen med andre regioner hvis dethar interesse.Er der andre der har gode ideer modtagesde gerne:Lars Lykkegaardemail: gedesby@gmail.comErik Sørensenemail: erik-dot@mail.tele.dkSøren Vincentz Nielsenemail: vincentz@privat.dkPå regionens vegneFormand Søren Vincentz NielsenRunde fødselsdagei perioden22-04-2008til27-06-2008Tillykke 50 årKim Kure –fylder 50 år den 21. juni 2008Jan Helming Rasmussen –18 fylder 50 år den 25. juni 2008Tillykke 60 årThorvald Nielsen –fylder 60 år den 31. maj 2008Tillykke 65 årNiels Ole Nielsen –fylder 65 år den 20. maj 2008Hans Hubert Nissen –fylder 65 år den 31. maj 2008Niels-Jørgen Holstrøm –fylder 65 år den 6. juni 2008Rene Skødebjerg Simonsen –fylder 65 år den 14. juni 2008Tillykke 70 årHenry Elgaard Olsen –fylder 70 år den 29. april 2008Bent Erik Lorentzen –fylder 70 år den 25. maj 2008Finn Kristensen –fylder 70 år den 1. juni 2008Henning Marius Madsen –fylder 70 år den 25. juni 2008Tillykke 80 årAage Gunnar Etwill –fylder 80 år den 7. maj 2008KONTINGENTSATSER pr. 1/1-2008Månedligt kontingent Metal Søfart, excl. klub og efterlønsbidrag:DIS-hyre 11.643 kr. og derover Kr. 968,25DIS-hyre 11.642 kr. og derunder Kr. 608,00DAS-hyre 15.100 kr. og derover Kr. 968,25DAS-hyre 15.099 kr. og derunder Kr. 608,00Dagpengesats 576 kr. og derover Kr. 968,25Dagpengesats 575 kr. og derunder Kr. 608,00Lærlinge Kr. 194,75Efterlønsbidrag Kr. 410,00Det er dit eget ansvar,at du betaler det rigtigekontingent i forhold tilhyre eller dagpenge.Husk derfor altid at giveafdelingen besked, nårdin hyre ændres.19

20Foto:Jannik N.Madsen

©21Henrik Byrn

DSRF -interntRunde fødselsdagei perioden22-04-2008 til 27-06-2008Helle Meulengracht – Karsevej 1,Vester Hjermitslev, 9700 Brønderslev– fylder 50 år d. 23. aprilEster Ehrenreich Andersen – Ullmansvej5, 8900 Randers – fylder 60 år d.26. aprilMaria Ines Marino D. Herrera – TrigeCentervej 12 1.th., 8380 Trige – fylder 70år d. 27. aprilConnie Mortensen – Nørregade 14 st.,3700 Rønne – fylder 70 år d. 7. majHedy Sparre Lundt – Annebergparken6 B 1.th., 4500 Nykøbing SJ – fylder 60år d. 15. majAnnelise Arnsbjerg – Lærkeparken134 H 3., 5240 Odense NØ – fylder 60år d. 18. majLilian Margrethe Nielsen – Svanekevej42, 3700 Rønne – fylder 60 år d. 27. majBjarne Mortensen – Ulstrupvej 13,4281 Gørlev – fylder 60 år d. 1. juniVagn Nielsen – Klarborgvej 4, Sjørslev,8620 Kjellerup – fylder 85 år d. 2. juniRita Jensen – Åboulevarden 94 st.th.,8000 Århus C – fylder 75 år d. 9. juniBrita Vilja Thomsen – Sognevej 3,Plejehjemmet Egebjerg, 2820 Gentofte– fylder 80 år d. 9. juniArne Jensen – Bystævnevej 15, Vrold,8660 Skanderborg – fylder 50 år d. 13.juniGudrun Gunhild Pedersen – Klosterstræde38 st.th., 4800 Nykøbing F – fylder60 år d. 16. juniBenny A. Snydstrup – Dyssevænget39, Kregme, 3300 Frederiksværk – fylder70 år d. 26. juniAnnmarie Hansen – Tårngade 8, 5600Faaborg – fylder 70 år d. 28. majVi mindesGurli Christoffersen, f. 14/1 1929,er afgået ved døden d. 15/3 2008.22

Jeg vil gerne takke foreningen for dendejlige gave i anledning af min 60 årsdag .Med venlig hilsenPer MånssonNEKROLOGGurli ChristoffersenLørdag den 15. marts sov Gurli Christoffersenind på Bispebjerg Hospital efter langtids sygdom. Gurli var igennem mange årvicevært i foreningens ejendom i Heibergsgade / Herluf Trolles Gade, og var også enaf de første kvinder i DSRF’s bestyrelse.Gurli arbejdede i mange år til søs, bådei færgerne og på langfart. Efter hun gik iland passede hun meget pligtopfyldendejobbet som vicevært indtil sin død.Når man mødte Gurli første gang, kunneman blive en smule skræmt over hendeskontante og direkte facon, men man opdagedehurtig at det dækkede over et varmthjerte og stor hjælpsomhed.Æret være hendes minde.Vivi PugeDen 29. februar gik bogholder Vivi Pugepå pension. Vivi blev deltidsansat i DSRF i1997 og gik på fuldtid den 1. maj 1999. Viviarbejdede som bogholder i DSRF og sideni CO-søfart, samtidig med at hun holdt styrpå formanden, som hans sekretær.Medlemmerne kendte Vivi som den deri 10 år har stået for alle foreningens arrangementer,hendes sidste store opgavevar at få DSRF’s 100 års jubilæum gennemført.Alt hvad Vivi har stået for er blevet løst 110%, hun har ydet en kæmpe indsats for at fåDSRF økonomisk genrejst efter 90’ernesuro og siden for at få CO-Søfart søsat.Vi ønsker Vivi et langt og velfortjent otiumog ser frem til at se hende til arrangementerog generalforsamlinger i fremtiden.Jubilæer i perioden22-04-2008 til 27-06-2008Carl Jørgen Heilman Kofoed har den1/6 2008 været medlem af foreningen i25 år.23

Dansk Sø-Restaurations ForeningResultatopgørelse1. januar - 31. december 20072007 2006Kontingentindtægter 7.159.416 6.172.590Salg af bøger og artikler 20.443 2.533Tilskud fra Rederiforeningen til dækning afadministration af feriepenge 6.000 7.000Udlejning af sommerhus 21.200 0Indtægter 7.207.059 6.182.123CO Søfart 3.000.000 3.000.000Faglige omkostninger 350.563 230.800Personaleomkostninger 719.839 370.964Lokaleomkostninger 109.347 45.053Administrationsomkostninger 154.334 212.440Diverse medlemsomkostninger 230.872 253.342Fagbladet 10 13.968Omkostninger 4.564.965 4.126.567Resultat før afskrivninger 2.642.094 2.055.556Afskrivninger -119.111 -122.742Resultat før finansielle poster 2.522.983 1.932.814Finansielle indtægter 289.145 237.343Finansielle omkostninger -56.880 -228Urealiserede kursreguleringer 0 -140.145Realiserede kursgevinster -27.496 -777Resultat før ekstraord. poster og skat 2.727.752 2.029.007Godtgørelse ved forlig 297.200 5.820Resultat før skat og hensættelser 3.024.952 2.034.827Skatter og afgifter -84.693 -68.637Årets resultat før hensættelser 2.940.259 1.966.190Årets hensættelser -570.000 -635.000Årets resultat 2.370.259 1.331.19024der foreslås overført til kapitalkontoen

Kommentarer til regnskabetfra bestyrelsen:Indtægter:Kontingentindtægterne ersteget væsentligt i forholdtil 2006. Dette skyldes isærat øget aktivitet i OFF-Shoreområdet har givet flere medlemmer.Desværre fortsætterdette ikke i 2008, hvorfor deri 2008 vil være en mindrekontingentindtægt.Udgifter:Udgifterne i 2007 er stegetmed ca. 450.000 kr. i forholdtil 2006. Hvilket skyldes ansættelseaf advokat og detafholdte 100 års jubilæum.Aktiver og passiver:Foreningen har i 2007 købtet sommerhus, som udlejestil medlemmerne. Der er endvidereindkøbt for ca. 450.000kr. værdipapirer.Af overskuddet på 2,940 mill.kr. er 570.000 kr. hensat tilfonde/planlagte aktiviteter i2008. Tilbage er 2,370 mill.i overskud. Kontingentet harværet holdt i ro siden 1998,og der planlægges ingenstigninger i 2008.Foreningens egenkapital erpå 13,473 mill. og foreningensaktiver på 15,337 mill,hvilket giver foreningen enselvfinansieringsgrad på87,85%.Bestyrelsen finder regnskabetsærdeles tilfredstillende.Dansk Sø-Restaurations ForeningBalance31. december 20072007 2006Ejendom 4.486.263 4.378.211Sommerhus 1.705.535 0Driftsmateriel og inventar 100.441 126.977Materielle anlægsaktiver 6.292.239 4.505.188Obligationer 5.395.501 5.109.598Aktier 623.839 440.408Finansielle anlægsaktiver 6.019.340 5.550.006Anlægsaktiver 12.311.579 10.055.194Mellemregning Uddannelsesfonden 135.839 49.491Mellemregning Boligfonden 125.000 0Tilgodehavende skat 4.100 2.991Tilgodehavende hos CO Søfart 0 28.323Diverse tilgodehavender 71.117 95.805Periodeafgrænsningsposter 90.664 170.382Tilgodehavender 426.720 346.992Likvide beholdninger 2.599.239 1.744.866Omsætningsaktiver 3.025.959 2.091.858Aktiver i alt 15.337.538 12.147.0522007 2006Egenkapital 13.473.549 11.256.579Hensættelser 570.000 770.000Priotetsgæld 971.758 0Langfristet gæld 971.758 0Kortfristet del af langfristet gæld 34.393 0Gæld til CO Søfart 23.930 0Feriepenge rederiforeningen 89.093 12.548Anden gæld 174.905 107.925Kortfristet gæld 322.321 120.473Gæld 1.294.079 120.473Passiver i alt 15.337.628 12.147.05225

A-kasseorienteringv/Ove Larsenvil komme hver uge, ellers får de sig enoverraskelse af rang.Nå, - ministerens udmeldinger kan jo ikkeændres af os almindelige mennesker, detkræver den store ledvogtereksamen. Denfår man for resten, når man bliver valgt tilfolketinget.Realiteterne er således:Jagten er gået ind.Med grundlag i ”manglen” på arbejdskrafthar beskæftigelsesministeren besluttet atde ledige skal være meget mere aktive forat finde arbejde, lige meget hvilken slagsder er tale om, bare arbejdsgiveren menerhan mangler arbejdskraft og har slået stillingerneop.Beslutningen udmøntes som følger:Er man så uheldig at være blevet ledig,er det ikke nok at søge nyt job når man erkommet sig efter fyringen, næ nej, disse”luddovne” ledige skal søge mindst 4 relevantejobs om ugen allerede fra førsteledige dag, før de kan påstå at være tilrådighed og dermed berettiget til dagpenge.Det er en stramning der vil noget.Vi må formode arbejdsgiverne har sagtok til det læs af ansøgninger der fremoverEr man eller bliver man ledig, skal mansøge alle de jobs der ligger inden for ensfaglige område. Det område man skalsøge i skal være geografisk bredt, huskman har pligt til at bruge op til 3 timersdaglig transport til og fra arbejdspladsen.I nogle tilfælde helt op til 4 timer dagligtransport.Skulle der ikke være så mange ledige fagligejobs i det område man søger i, skal manfra første ledige dag søge på alt rimeligt arbejdeder udbydes, rimeligt arbejde vil sigealt arbejde som man kan klare, det kanvære medhjælper i en eller anden form,arbejdsmand og så videre. Det har manalligevel altid skullet efter kortere ledighed.Der skal søges mindst 4 jobs om ugenfør man har chance for at blive vurderetværende til rådighed.Er der ledige jobs hvor man måske manglernogle få kvalifikationer til at kunne klare,skal man søge kurser for at blive opkvalificerettil at kunne påtage sig det udbudtearbejde, chauffør, pædagogmedhjælper,sundhedsassistent og så videre.26

Hvis man har søgt mindre end 4 jobs omugen, skal der være en meget god grundog helst dokumentering for den manglendejobsøgning. Det kunne jo være, derikke var så mange jobs i området, somman har mulighed for at påtage sig.Ud over alt dette skal de øvrige betingelser,gyldigt CV, overholdt jobplan, fulgtde pålæg som jobcenter eller A kassehar pålagt o.s.v., også være opfyldt for atkunne være til rådighed.Fremover risikerer man altså megetnemt at miste dagpengene, fordiman ifølge beskæftigelsesministerensopfattelse bør idømmes et arbejdskravpå grund af for lidt jobsøgning.De nye regler gælder selvfølgelig også forde der har været så heldige at finde et job,der godt nok ikke udbydes på fuld tid, menså får suppleret op med dagpenge.Gad vide hvordan personer på supplerendedagpenge, skal kunne klare at arbejdei 20-25 timer om ugen samtidig med deskal sende ansøgninger til mindst 4 andrefirmaer om ugen, og møde til ansættelsessamtale,hvis der skulle være bid.A kassen er derfor efter min opfattelse nuved lov pålagt at se om det skulle væremuligt at fratage de ledige dagpengene,fordi de skal idømmes et arbejdskrav.Som om dette ikke var rigeligt, er deryderligere tiltag fra regeringen over forledige. Det gælder de, der ikke har kunnetfinde arbejde på fuld tid, men har måttetnøjes med nedsat tid, suppleret meddagpenge.LO opfordrer alle til at sende kopier afalle jobsøgninger til beskæftigelsesministeren.Supplerende dagpenge:Det skal bemærkes at følgende er forligstekstensom man forventer det kommertil at se ud, men forliget er endnu ikkeudmøntet i lovtekst og bekendtgørelser,men det bliver sikkert således:Med virkning fra 14. april 2008, kan mankun få supplerende dagpenge i 30 ugerinden for 104 uger (2 år). Dette gælderfor alle uanset om der er opsigelsesvarseleller ej.Det vil sige at de der påtager sig en afløsningmed påmønstring inde i en uge hvorder kan udbetales lidt dagpenge, alleredehar brugt den første uge med supplerendedagpenge. Det samme gælder for de derafmønstrer inde i en uge. Det vil ikke varelænge før rederierne ikke kan få folk tilafløsninger med påmønstring inde i enuge, eller også risikerer sømanden atmiste ret til dagpenge, hvis han tager enafløsning.Når man har fået supplerende dagpengei 30 uger, skal man have fuldtidsarbejde i26 uger indenfor 52 uger, før retten til supplerendedagpenge igen kan benyttes.De medlemmer der allerede er omfattet afretten til supplerende dagpenge i 52 ugerinden for 70 uger, kan fortsætte efter degamle regler. Alle andre bliver omfattet afde 30 uger inden for 104 uger.Se under ”faglige sager og noter”side 34:Gratis program til automatisk opdateringaf CV og automatisk udsendelseaf 4 jobansøgninger om ugen.27

28PFA - ORIENTERINGHELBREDSORDNINGNu sætter pensionsordningenfingeren på de ømme punkterDu kender det sikkert godt: en øm skulder,ondt i ryggen eller et knæ, der driller. Nu fåralle maritimt ansatte medlemmer i DanskSØ-Restaurations Forening og MetalSøfart med obligatorisk pensionsordningi PFA mulighed for hurtig og kompetentbehandling af smerter i muskler og led– helt uden lægehenvisning.Den 1. januar 2008 blev pensionsordningenforbedret. Nu omfatter den nemligogså PFA’s seneste tiltag, som hedderPFA Forebygger. Det giver dig adgang tilbehandlinger hos fysioterapeut, massør,zoneterapeut og kiropraktor, uden at dubehøver en henvisning fra lægen. ”MedPFA Forebygger er det muligt at forhindre,at små skader og smerter i muskler og ledudvikler sig til langvarige problemer, dermåske ender med at du ikke kan arbejde,”fortæller Jens Nordentoft fra PFA. ”Pensionhandler ikke kun om, hvad der sker,når man stopper med at arbejde. Pensionsordningenskal skabe tryghed gennemhele livet, og det nye behandlingstilbudgør det kort fortalt det nemmere at tagehånd om problemer med helbredet i tide,”forklarer han.Tag skavankerne i opløbetMed PFA Forebygger kan du få behandlingfor gener i ryg, skuldre, nakke, armeog ben, der er opstået i forbindelse meddit arbejde. Du kan blive behandlet af fysioterapeut,kiropraktor, zoneterapeut ogmassør. Har du brug for mere end en slagsbehandling, får du naturligvis det. Somindledning til et behandlingsforløb kan duogså få lavet en personlig sundhedsprofil,hvor du får målt kolesterol, blodsukker,blodtryk, BMI og fedtprocent. På denmåde får du et billede af din sundhedstilstand,så du kan gøre noget ved det, hvisdu fx har en uhensigtsmæssig livsstil, somkan føre til sygdomme på længere sigt.Sådan bestiller du behandlingDu bestiller selv tid ved at logge ind påMin Pension på pfa.dk. Her kan du selvvælge tid, sted og behandlingsform. Forat kunne bestille tid, kræver det, at du haret password til Min Pension. Så hvis duikke allerede har et password, er det engod ide at bestille et med det samme påpfa.dk. Så får du det sendt med posten iløbet af få dage.Garanti og behandlingover hele landetDu er garanteret behandling inden forfire hverdage. Du kan få behandling påhverdage mellem kl. 9.30 og 17.30, og duaftaler selv det videre behandlingsforløbefter første besøg. Behandlingen foregår iFalck Healthcare’s sundhedscentre landetover. Så uanset hvor du bor eller arbejderi Danmark, er der højest 30 km til effektiv,forebyggende behandling. På Færøernekan afstanden være længere.Sådan gør du,hvis problemet er akutEr problemet opstået inden for 24 timer, kandu bestille tid på 70 12 50 00. Du får behandlinginden for 24 timer, efter at du har ringet.

En sund pensioner mere end talDerfor tilbyder vi nu PFA Forebygger– en nem vej til et godt helbredFå direkte adgang til forebyggende behandling hos zoneterapeut,fysioterapeut, kiropraktor og massør, når du harbehov for det. Uden besvær og uden henvisning fra lægen.Se mere om PFA Forebygger og bestil tid til behandling påwww.pfa.dk/forebygger.PFA skaber værdi for kunderne. Et sundere liv er bare en af måderneSøfarten_190x270.indd 1 14-01-2008 09:57:2229

4UDENLANDSKE SØFARENDE I DISARBEJDSSKADESAGERARBEJDSSKADESTYRELSENStyrelsen har strammet op når det gælderskriverier til udlændinge, således at dernu tilsyneladende næsten altid medfølgeroversættelser til engelsk. Vi føler osimidlertid ikke sikre på stabiliteten, og vilformentlig i nær fremtid anmode om etmøde.På et andet princpielt område, mener vistyrelsen ”snyder på vægten”. Det er nårdet gælder registreringsdatoer for de enkeltesager, hvor styrelsen bruger den datode modtager sagen fra det pågældendeforsikringsselskab (hvilket let kan væremåneder efter ulykkesdagen). Det har enhel del betydning og vi skal videre medspørgsmålet.SØFARTSSTYRELSENStyrelsen arbejder fortsat på at effektiviseresagsbehandlingen af sygedagpengeudbetalinger,og det går stille og roligtfremad.DANSKE KOMMUNERSøfarende som har bopæl i et andetEU-land, sagsbehandles ikke af Søfartsstyrelsennår det gælder sygedagpenge,men derimod af den kommune, hvor detpågældende rederi har bopæl. Det er sletikke godt, og EU-systemer med tilhørendeEU-blanketter og tilhørende spredt/kommunaladministration, er et helvede for sig.Vi må finde en plan!IF YOUHEEEELP!* HAVE BEEN SUBJECT TO AN INDUSTRIAL INJURYAND IS* UNFIT TO WORK* ARE NOT A DANISH CITIZENSKAT* HAVE BEEN EMPLOYED ON A DANISH SHIPFLYING THE DANISH FLAG (DIS).Udstedelse af skattekort som forudsæt-THEN YOU HAVE RIGHTS ACCORDING TO DANISH LAWning for at der ikke blot trækkes 60% ibruttoskat, WE HOPE THIS uanset LEAFLET om WILL indkomstens BE HELPFUL TO stør-YOUrelse vil berettige til et frikort, trækker ogsåtidsmæssige tænder, og bevirker at starty-Published by:All the maritime Danish unionsDanish Union for Seafarersare affiliated to theCO-Seadelserne kan være måneder ITF undervejs.Version Philippines 01January 2008Også på det område må der kunne findesmere fleksible systemer, men når manbetænker, at det ikke har været muligt atfå svar fra SKAT på nogle elementærespørgsmål vi stillede tilbage forrige år- endnu, så kan man let fortvivle lidt vedudsigterne.INDIENPå grund af usikkerhed de sidste månederom DIS-samarbejdets udsigter, har voresrejse til Indien været udsat. Den er nuplanlagt til at ske i tiden 9/4 til 15/4.Vi vil have møder med de to indiskefaglige organisationer, og Torms kontor iBombay.30

2 KONKRETE SAGERTo filippinske søfarende har uafhængigtaf hinanden været udsat for nøjagtig densamme ulykke under sejlads for rederietJanus Andersen & Co. Ulykkerne harværet beskrevet i tidligere numre af bladet(5/2006 og 6/2006).I begge tilfælde falder en papirballe på ca.500 kg. ned og rammer den søfarendeefter et frit fald fra flere meters højde, ogbegge søfarende er slemt tilredt.Der er nu kommet en færdig kendelse forden ene, og en delvis kendelse for denanden, fra Arbejdsskadestyrelsen.Ulykkesdato: 27. februar 2006.11. marts 2008, traf Arbejdsskadestyrelsenen samlet afgørelse i sagen:Mén-erstatning: 50% = 349.000 DKRTab af erhvervsevne: 90%.Erhvervsevnetabet modsvares af enmånedlig ydelse på 6.611 DKR indtil detfyldte 65. år (pågældende er pt 30 år),hvoraf halvdelen kan kapitaliseres med etengangsbeløb, som i givet fald vil udgøreca. 440.000 DKR. Den månedlige ydelseudbetales med tilbagevirkende kraft fra1/10-2007.Det er en efter foreningens opfattelse absolutfornuftig afgørelse, som foreningenikke har anbefalet at anke.Ulykkesdato: 14. september 2006.11. marts 2008, traf Arbejdsskadestyrelsenen delvis afgørelse i sagen:Mén-erstatning: 12% = 81.364 DKR.I denne sag er papirer som vedrørererhvervsevnetabet, endnu ikke endeligtklargjort til styrelsen.Efter foreningens opdattelse er det en forkertafgørelse, som er truffet på et forkertgrundlag. Vi har anbefalet at anke, og densøfarende har bedt os gøre det. Vi harnetop modtaget ny lægelig dokumentationfra Filippinerne.Anken får ikke indflydelse på udbetalingenaf de 81.364 DKR, og sygedagpengefortsætter indtil erhvervsevnetabet erafgjort.STATISTIKSiden august 2006, i alt modtaget orienteringom 286 arbejdsulykker.Heraf:APM 111DFDS 74DRF øvrige 88RFMS 111895 212 sager behandles aktivt på basis af fuldmagtog 4 fuldmagter afventes retur.5 sager er afsluttede og 1 sag er overdragettil DANA med fuldmagt.31

v/OleStrandbergpr.6/4-2008A.P. Møller MærskSom de fleste sikkert har læst i dagspressenog på hjemmesiden, har opsigelserneaf 125 medlemmer hos Dansk Sø-RestaurationsForening og 18 medlemmer hosMetal Søfart, fyldt meget – ikke mindst ifaglig afdeling hos CO-Søfart. Ingen ressourcerer blevet sparet i forsøget på atlægge maksimalt pres på APMM. Vi harblandt andet haft løbende dialog med politikere,presse, kollegiale organisationer ogerhvervets parter. Vi har – stort set – forhandletnon-stop med Danmarks Rederiforeningog APMM gennem de seneste14 dage op til den endelige aftale forelå,mens optimismen omkring opnåelse af enaftale har svinget meget.Vi har holdt medlemsmøder for ansattei APMM i Nyborg henholdsvis den 21.februar, den 6. marts og den 31. marts.Fra møderne er det vores opfattelse, atfolk generelt ikke ønsker at blive i rederiet,og at man er mere end tilfredse med denopnåede aftale.Samtidigt har vi lagt pres på Søfartsstyrelsen,for at man herfra indskærper kravenetil udlændinges opnåelse af dansk sønæringsbevis,hvilket styrelsen har bekræftetFAGLIGE SAGERog noterman vil gøre. Vi kan derfor, for hovmestre,nå den besynderlige situation, at APMMikke kan skaffe nok udlændinge med gyldigtsønæringsbevis til erstatning for dedanskere, der frivilligt går.I forhold til Metal Søfart har aftalens endeligeindgåelse trukket lidt ud, selvom vihurtigt fik forhandlet de ydre rammer påplads. Aftalen skulle, da der verseredeen arbejdsretssag, sammenkobles med3F/Sømændenes Forbund, som gjorde etstort nummer ud af at forhandle diverseordvarianter på plads, inden vi kunneudmelde, at der var skrevet under. Detteer naturligvis beklageligt i forhold til voresmedlemmer, da de jo har svævet i uvishedi en længere periode end nødvendigt, menomvendt er vi nødt til, at lade de enkelteorganisationer tage sig den tid de skalbruge.Slutteligt skal vi citere en skibsfører – somgrundet de seneste opsigelser på grundaf illoyale udtalelser i APMM, skal forbliveanonym:”Det er det største slag, der er slåetfor den danske sømand de seneste 20år”.I må huske at rose jeres kolleger ombordfor den støtte vi fik fra både navigatører ogmaskinmestre.JI32

Metal Søfart – IsbryderneEfter lang, lang tid, kan vi nu endeligtmelde, at overenskomsten fra 2002 nu erfaldet på plads, og medlemmerne omsiderkan få udbetalt deres efterregulering.Sammen med Metal, lykkedes det MetalSøfart at få flyttet de faglærte skibsassitenterover på aftalen for håndværkerei staten. Hermed vil de fremtidige overenskomsterblive forhandlet centralt aforganisationerne, mens vi fortsat har enlokalaftale med Forsvarets Personeltjeneste,så de særlige forhold for søfarendekan reguleres ad den vej.Der er dermed lagt op til, at vi ikke i fremtidenskal vente flere år på en ny overenskomst,og at medlemmernes rettighederfor fremtiden syntes bedre sikret.JIMetal Søfart – RALDen endelige aftale med rederiet afventerfortsat. Baggrunden er, at Metal Søfartikke mener, at vi skal smide flere dageend andre organisationer – til en iøvrigtenslydende ordning.Rederiet har været særdeles langtrukne isagsbehandlingen i denne sag, hvilket harmedført, at flere medlemmer har mistettålmodigheden med Metal Søfart.Endelig har vi også påpeget store juridiskeproblemer i den af rederiet foreslåedetekst. Blandt andet indeholder teksten enbestemmelse om, at ordningen kan ”evalueres”hvis parterne er enige herom.Metal Søfart mener det må være nok, atenten rederiet eller forbundet ønsker en”evaluering”, og at man i forbindelse meden ”evaluering” kan genforhandle de deleaf aftalen, som findes uhensigtsmæssige.Derfor er det vigtigt at understrege, atdet ikke er fra Rødovre at man ”hænger ibremsen”, men at vi omvendt ikke vil acceptere,at vore medlemmer bliver stilletringere end medlemmer af andre organisationer.Vi håber, at de medlemmer, som fejlagtigthar fået opfattelsen af, at vi sylter overenskomsten,til slut vil kunne se, at det netoper herfra, at der bliver kæmpet for dem.JIBåd- og Brandøvelser– SøfartsstyrelsenIgennem længere tid, har CO-Søfartkorresponderet med Søfartsstyrelsenvedrørende spørgsmålet om, hvor vidt tidtilbragt under øvelse, samtidigt kan indgåi registreringen af hvileperioder på hviletidsskemaet.Det er endeligt lykkedes at få et klokkeklartsvar fra Søfartsstyrelsen, og det står heltfast, at tiden ikke kan indgå.”Det er Søfartsstyrelsens opfattelse, attiden til deltagelse i en obligatorisk øvelse,herunder en båd- og brandøvelse ikke vilkunne indgå i registreringen af en hvileperiode.Det bemærkes i denne forbindelse, atefter bekendtgørelsens § 8, der svarer tilEU-direktivets regulering, skal mønstring,brand- og redningsøvelser og andre foreskrevneøvelser gennemføres således, atde griber mindst muligt ind i søfarendeshvileperioder, og ikke medfører træthed.”JI33

Århus-historien endelig slutDen lange føljeton om Restaurant Guldborgi Århus er nu endelig afsluttet medgodt resultat for medlemmet og CO-Søfart.Som tidligere berettet på disse sider, harsagen mod Restaurant Guldborg, hvor etmedlem blev uretmæssigt bortvist, kørtover en længere periode. Indehaverenhar hele vejen igennem forsøgt at gemmesig. Derfor har det været nødvendigt atinddrage først det civile retssystem samtdernæst true med konkurs. Afsendelseaf konkursbegæringen gjorde til sidstudslaget, og modparten indbetalte de lidtover 20.000 kroner, som vi havde krævetfra starten.CPBornholmer-sagen også slutOgså sagen fra Bornholm, hvor et medlemefter fratrædelse havde penge tilgode formanglende løn, har trukket ud. Her var detudestående beløb dog noget mindre endi sagen fra Århus, men alligevel forsøgtevirksomheden at undslippe. Det gik vi dogikke med til, og efter trusler om at føresagen videre i det retslige system blevdet udestående beløb endelig indbetalttil medlemmet.CPFjordlineEt vågent medlem, som er ansat hosFjordline (tidl. North Atlantic Lines), hargjort CO-Søfart opmærksom på at supervisorer– ansat på DSRF overenskomst– ikke er blevet afregnet korrekt vedrørendeferie. Fejlen er sket fordi supervisorerog menige ikke afvikler ferie på sammemåde, da supervisor-overenskomsten erbundet op på DSRFs overenskomst medDanmarks Rederiforening, og ikke DSRFsoverenskomst for menige med Fjordline.Dette har Fjordline ikke været opmærksompå, hvilket de har beklaget, ligesom dernaturligvis snarest rettes op på forholdet.CPDFDS-sagRederiet har opsagt en rederiassistentgrundet nedskæringer i bemandingen.Dette har CO-Søfart protesteret over,da der ikke er opsagt nogen i rederiassistentensmodtørn. Herudover virkerandre omstændigheder omkring opsigelsenmodstridende. Vi afventer pt. svar frarederiet.CPTillidsrepræsentanterDSRF har fået suppleanter for tillidsrepræsentanternepå både ”Crown of Scandinavia”og ”Pearl of Scandinavia”. På Crown ervalgt rederiassistent Thomas L. Nielsen ogpå Pearl er passagerassistent Anders C.Nielsen valgt. På ”Queen of Scandinavia”er Martin Brask fratrådt som tillidsmand forskibsassistenterne i Metal Søfart.CPCV og 4 jobsøgningergratis computerprogram(se i øvrigt Ove Larsens a-kasse-orienteringside 26)Gratis computerprogram klarer CV-opdateringog 4 jobsøgninger om ugen.Dr.scient Søren W. Rasmussen har nuvidereudviklet et program han for nogentid siden lancerede under navnet ”Checkjobnet”,som automatisk opfylder kravene34

for den ledige til at tjekke og opdatere sitCV en gang ugentligt.Programmet har nu fået en ny dimension.Det kan automatisk sende 4 jobsøgningerom ugen med en vedhæftet kopi af CV’et.Der er ikke tale om snyd og den ledige ernaturligvis forpligtet til at komme til samtalehvis jobsøgningerne giver respons. HK’sforbundsformand Kim Sørensen er positivog udtaler at den ledige både sparer tid ogpenge til frimærker, og kan bruge tiden tilat lede efter de egentlige ønskejobs.Programmet udvælger fra såkaldte ”hotjobs”på jobnet, hvilket vil sige jobs der ikkekræver særlige forudsætninger. Der søgespå job over hele landet, fordi der anslåetkun er 450-500 hotjobs i hele landet hvorafret mange er deltidsjob. Hvert job har enlevetid på jobnet på ca. 1 måned. Hvissøgningen blev indskrænket til et defineretnærområde ville der simpelthen ikke værejob nok. Man har imidlertid ret til at søgejob hvor som helst, og for den sags skyldogså job i udlandet.Beskæftigelsesministeren har udtalt sinmisfornøjelse med initiativet, men ingenhar med overbevisning kunne hævde, atdet skulle være ligefrem ulovligt at brugeprogrammet til at søge de omdiskuterede4 jobs om ugen. Man skal imidlertid nokvære meget påpasselig, med ikke at rodesig ud i forklaringsproblemer i forbindelsemed rådighedssamtaler i a-kassen, hvisprogrammet bruges. Det er et hjælpeværktøj,hverken mere eller mindre. Man følgerselvfølgelig nøje med i hvad der rent faktisksker og søger de job man ønsker!Kan skibsassistenter og kokke søge jobsom rengøringsassistent? Ja, så tossetman vil. Man må bare ikke søge job manindlysende ikke ville kunne bestride, ogprogrammet udvælger kun blandt jobs allevil kunne bestride.Formentlig vil a-kasserne udvikle en megetforskellig praksis i forbindelse med kravetom de 4 jobsøgninger om ugen, og deter ikke alle som skal opfylde kravet, somogså indholdsmæssig er en omstridt varmkartoffel. Det store problem for de ledigeer, at de nu hver og en kan blive jagtede formanglende jobaktivitet, næsten ligegyldigthvor søgende de er, og hvor belastendedet måtte være at være arbejdsløs. Mankan forestille sig at den enkelte a-kasse,vil føle sig presset til at levere en vis portionsager hver måned, om fratagelse afdagpengeretten på grund af manglendeopfyldelse af rådighedsforpligtelserne.Det kan der komme overordentlig mangepinlige sager ud af.Når man eftertænker hele udviklingenomkring dagpengeretten de seneste fåår, er det vanskeligt ikke at snuble overen underliggende master-plan fra beskæftigelsesministerensside. Det skal gøresså surt, indviklet, uforståeligt, at modtagedagpenge, at vi endelig opgiver at væremedlemmer af en a-kasse, og overladerden videre historie til de private forsikringsselskaber,som allerede for år tilbage haretableret sig med tillægs-forsikringsydelserpå området.I dag ser det ud til, at efterlønsretten erdagpengesystemets sikkerhedsnet. Mender er ustandselig udsagn som tyder på,at det næste frontalangreb på efterlønsrettener forestående. Og så, kan det hele letsmuldre efterfølgende.Endelig skal det noteres at LO har opfordretalle ledige til at sende alle jobansøg-35

36ninger ind til ministeren, så han kan hyggesig med at se på millioner af ligegyldigeansøgninger, som arbejdsgiverne ogsåhar frabedt sig.Men ministeren er helt tydelig kommet ihidsighedsfasen, hvor han kun lytter til sinegen grammofonplade. Måske skyldes endel hævnmotiver efter han tabte sagen omferie-efterlønsretten.Hjemmeside hvorfra omtalte program kandownloades:www.checkjobnet.dkOleSJOBPLANEN28. februar fremsatte Claus Hjort Frederiksen”jobplanen”, som en aftale mellemregeringen, Dansk Folkeparti, Det RadikaleVenstre og Ny Alliance. Planen erpr. 28. marts udmøntet i lovforslag i derespektive ministerier:L 147 - Beskæftigelsesministeriet - vedrørenderetten til supplerende dagpenge.L 160 - Skatteministeriet - vedrørendeskattenedsættelse for seniorer.L 151 - Velfærdsministeriet - vedrørendefolkepensionen og sikkerhed for førtidspension.L 147Se Ove Larsens indlæg side 27.Der er protesteret fra en lang række særområder,for hvem begrænsningen i rettentil supplerende dagpenge vil være ret såkatastrofalt. Det gælder f.eks. kunstnere,artister og løsarbejdende havnearbejderei småhavne.L 160Efter forslaget vil 64-årige kunne få enskattenedsættelse på op til 100.000 Kr.Forudsætningen er, at den 64-årige harværet fuldtidsbeskæftiget siden vedkommendefyldte 60 år (med mulighed forkorterevarende ledighed), og vil gældefor personer som fylder 64 år i perioden2010-2016.Eftersom højtlønnede i forvejen har en stortilbøjelighed til at fortsætte på arbejdsmarkedet,gælder der en indkomstbegrænsningpå gennemsnitligt 550.000 kronerårligt fra 57 til 59 års alderen. Ordningener midlertid og revurderes i 2010.Der er en del usikkerhed om hvilke konsekvenserordningen vil få, men denantages at være omkostningsneutral, ogdet skønnes med stor usikkerhed at denvil øge arbejdsudbuddet med 4.000 helårspersoneri 2008, og stigende herefter.L 151a) Folkepensionister:Der indføres et ekstra bundfradrag tilfolkepensionister på 30.000 kroner, førindkomst medfører beskæringer i supplerendepensionsydelser (ældrecheck,varmetillæg, helbredstillæg, pensionstillæg).Beskæftigelseskravet som forudsætningfor opsat folkepension, mod til gengældat modtage forhøjet folkepension senere,nedsættes fra 1.500 timer om året til 1.000timer.b) Førtidspensionister:Førtidspensionister får sikkerhed for at deikke mister retten til førtidspensioon, somfølge af arbejde. Ordningen gælder ikkedem som har fået tilkendt førtidspensionefter lov om social pension der trådte ikraft den 1. januar 2003, men altså dempå den ”gamle” ordning.OleS

FRA DENGANG DERVAR FEST OG FARVERTIL SØSS.H.D. 28. juni 1947Smører Egon Nielsen (LandsretssagførerMunck)modDampskibs-Aktieselskabet Myren (HøjesteretssagførerGorrissen)Søfart IVed retten i Newfoundland blev Førerenaf M/S ”Asbjørn” idømt en Bøde af 100Dollars i Anledning af, at der af Politiet varforefundet en løsagtig Kvinde ombord iSkibet, ligesom det var oplyst, at fire andresaadanne Kvinder havde været ombord.Den Matros, hos hvem den førstnævnteKvinde var forefundet, og som forud vargjort bekendt med Lovens Forbud modløsagtige Kvinders Ophold ombord i Skibei Havnen, blev, jfr. Sømandslovens § 50, 2.Stk., 1 Pkt., tilpligtet at erstatte RederietHalvdelen af Bøden.Under nærværende Sag, paastaar Sagsøgeren,Smører Egon Anton Nielsen,som i Aaret 1946 var forhyret med detde Sagsøgte, Dampskibs-AktieselskabetMyren, tilhørende Motorskib ”Asbjørn”, atde Sagsøgte dømmes til at betale Sagsøgeren433 Kr., idet han gør gældende,at dette Beløb med Urette er fradraget iSkibets med ham den 22. November 1946foretagne Afregning. Subsidiært paastaarSagsøgeren sig tilkendt et mindre Beløbefter Rettens Skøn. Af det Beløb, som tilkendesSagsøgeren, paastaar han Renter5 pCt. p. a. fra Sagens Anlæg, den 20.Februar 1947.De Sagsøgte procederer til Frifindelse.Under Domsforhandlingen har Sagsøgerenafgivet Partsforklaring.Ifølge denne Forklaring og det iøvrigt -derunder i en Erklæring af 3. januar 1947fra Skibets Fører - oplyste, er Sagensnærmere Omstændigheder følgende:Den 16. juni 1946 ankom M/S ”Asbjørn”til Corner Brock, Newfoundland, hvor detankrede paa Reden.I en for den nævnte Koloni gældende,den 14. Juli vedtaget Lov hedder det bl.a.følgende:”Paragraf 1. Tilføjelse til Kapitel 51 af ConsolidatedStatutes.---1. Følgende Paragraf tilføjes som Paragraf35 til Kapitel 51 af Consolidated Statutes(Tredie Serie), benævnt ”Of Nuizoncesand Municipal Regulations.”35 (1) Hvis en Politibetjent skulde faa Formodningom, at en almindelig Prostituereteller Gadepige, eller nogen anden Kvindei umoralsk Hensigt er gaaet ombord i ellerbefinder sig ombord i et Skib eller en Baad,der ikke er indregistreret i Newfoundland,og som ligger i en hvilken som helst Havni denne Koloni, skal det anses retmæssigtfor en saadan Politibetjent uden retligOrdre at gaa ombord i og undersøge etsaadant Skib eller Baad.(2) Enhver almindelig Prostitueret, Gadepigeeller anden Kvinde, som findesombord i et saadant Skib eller Baad, ogsom ikke ---- skal anses for at være enløsagtig og uordentlig Person i dette KapitelsBetydning, og kan arresteres udenRetsordre og føres til en Stipendiary Magistrate(Dommer) og skal være pligtig til atbetale den Bøde, som omtales i Paragraf10 heraf.(3) Hvis en Kvinde bliver straffet i Medføraf foregaaende Afsnit, skal Føreren af det37

Skib eller den Baad, i forbindelse med hvilkenhun blev straffet, uden Bevis for hansKundskab til eller Meddelagtighed i, at hunvar ombord, være pligtig til efter summariskDomfældelse at betale en Bøde, derikke overstiger 500 Dollars; -------(4) Det er lovligt for Dommeren ved Retsordreat fordre Skibet tilbageholdt, indtileventuel Bøde ifølge Underafsnit (3) afdenne Paragraf er betalt.”Den 19. juni 1946 blev Skibets 1. Styrmandunderettet om dette forbud mod atløsagtige Kvinder var ombord i de i Havnenliggende Skibe. Samme Dag gjordeStyrmanden hele Skibets Besætning,derunder Sagsøgeren personlig, bekendtmed Forbudet og med den for dets Overtrædelseforbundne Straf, idet Styrmandenderhos udtrykkelig tilføjede, at ogsaaBesætningen risikerede af faa Bøder iTilfælde af, at Forbudet blev overtraadt.Ifølge Sagsøgerens Forklaring forlodstraks derefter de Kvinder, som da varombord i Skibet, dette.Natten mellem den 22. og 23. Juni 1946kom imidlertid en Kvinde af sig selv og ien ikke til Skibet hørende Baad ombordi Skibet og indfandt sig i SagsøgerensKammer.Den 23. Juni 1946 ved Middagstid indfandtPolitiet sig ombord i Skibet og fandt daKvinden i Sagsøgerens Kammer, medensder iøvrigt ikke af Politiet blev fundet Kvinderombord.Under en derefter rejst Retssag blev, efterat den fornævnte Kvinde havde angivet 4andre Kvinder, der paa forskellige Tidspunkter- efter Sagsøgerens Forklaringdog ikke efter at Besætningen var gjortbekendt med Lovens Forbud - havdeindfundet sig ombord i Skibet, samtlige38de nævnte Kvinder, den 2. Juli 1946 hveridømt en Bøde af 10 $, medens Kaptajnenidømtes en Bøde af 100 $, som hanbetalte samme Dag.Kaptajnen gjorde nogen Tid senere Besætningenbekendt med Dommen ogden ham idømte Bøde, idet han ud fraden Antagelse, at andre end Sagsøgerenhavde haft Kvinder ombord, henstillede tilBesætningen sig imellem at ordne Betalingenaf Bøden.Da imidlertid en saadan Ordning ikke fandtSted, idet ingen andre end Sagsøgerenerkendte at have haft Kvinder ombord,blev det den 15. Juli 1946 meddelt Sagsøgeren,at da han var den eneste bevistskyldige, ville hele Bøden, d. v. s. i danskePenge 433 Kr., blive ført til Modregning ihans Afregningsbog. Sagsøgeren protesteredeherimod og tog ogsaa Forbehold,da Beløbet blev fradraget ved SkibetsAfregning med ham den 23. November1946.Til Støtte for sin Paastand har Sagførerensærlig anført, at Kaptajnen, saafremt hanvilde gøre Ansvar gældende overfor ham iAnledning af det passerede, burde væregaaet frem efter Sømandslovens Reglerom Anvendelse af Disciplinstraf og særligmed Iagttagelse af Bestemmelsen iLovens § 64 om Afholdelse af Forhør, førStraf paalægges. Videre hævder Sagsøgeren,at der ikke efter Sømandslovens§ 50, 2. Stk., om Sømandens Ansvar forSkade forvoldt ved Fejl eller Forsømmelsei Tjenesten saalidt som efter almindeligedanske Retsgrundsætninger er Hjemmeltil at paalægge Sagsøgeren det her underSagen omhandlede Ansvar, i hvert Faldikke fuldtud.Som det fremgaar af ovenstaaende,erkender Sagsøgeren, at han af 1. Styrmandvar blevet gjort bekendt med Lovens

Forbud mod, at løsagtige Kvinder underSkibets Ophold i den paagældende Havni Newfoundland kom ombord i Skibet ogmed, at Besætningen i Tilfælde af Overtrædelseaf dette Forbud risikerede at faaBødestraf. Under disse Omstændighedervilde Sagsøgeren i Henhold til Sømandslovens§ 62, Nr. 6, kunne være straffetaf Kaptajnen med Tab af Hyre i indtil 7Dage, efter at Forhør var afholdt overensstemmendemed Lovens § 64. DenneFremgangsmaade er ikke fulgt, men Rettenmaa give de Sagsøgte Medhold i, atSagsøgeren desuagtet efter almindeligeRetsgrundsætninger, saaledes som disseogsaa har givet sig Udtryk i Sømandslovens§ 50, 2. Stk., 1. Punktum, maa værepligtig at erstatte de Sagsøgte den demved hans her omhandlede Forseelse tilføjedeSkade.Retten mener dog, at Sagsøgeren kun børvære pligtig at erstatte de Sagsøgte Halvdelenaf den Kaptajnen idømte Bøde, idetdet herved er taget i Betragtning paa denene Side, at Sagsøgerens Forseelse harværet Aarsag til Opdagelsen af og Straffenfor ogsaa de andre Tilfælde maa antagesat være taget i Betragtning af Dommerenved Bødens Fastsættelse, og at der ikkefra Skibets Førers Side er foretaget nogeteffektivt, særlig ved Afholdelse af Forhørombord, til Opklaring af, hvem andre afBesætningen, som maatte have medvirkettil de andre Overtrædelser af Forbudet, ogsom derfor ogsaa sammen med Sagsøgerenburde deltage i Betalingen af Bøden.Herefter vil de Sagsøgte have at betaleSagsøgeren 216 Kr. 50 Øre med Rentersom paastaaet. Sagens Omkostningerfindes de Sagsøgte derhos at burde betaleSagsøgeren med 50 Kr. - - -(Afskrift fra: Ugeskrift for Retsvæsen1947, p 884-887)HJEMMESIDECO-Søfarts hjemmeside:www.co-sea.dk* Alle hverdage en nyhedsoversigt,med resume af søfartsnyheder,fagretslige nyheder ognyheder relateret til fagbevægelsen- samt fra tid til anden lidt”abnormiteter”.* Månedligt opdateret sektionmed alle udvalgte love frasøfarts-, dagpenge-, arbejdsretslige-,social- og andre relateredelovområder. Også en lang rækkeretsafgørelser, og alle offentliggjorteafgørelser fra Arbejdsrettensiden 2005.* Alle gældende overenskomsterfra begge organisationer.* Dagpengesektioner, herunderautomatiske beregnere tilat omsætte DIS-indkomst til landindkomstog alle meddelelser fraArbejdsdirektoratet til a-kasserne(såkaldte ”rundskrivelser”).* Sommerhusudlejning.* Alle fagblade. For ”Sø-Restaurationen”tilbage til nr. 7 i 1999,og for CO-Søfart fra første nummeri 2005.* Medlemsside med interne meddelelser”når det brænder på”.m.m.v.Hjemmesiden bliver løbende justeretog opdateret og forslag til ændringermodtages med interesse.39

Id.nr. 45050TEGNING AFALBERT ENGSTRÖMITRYKTE UDGAVEKontoret lukkedage:Dagen efter Kr. Himmelfartsdagog Grundlovsdag2. maj5. juni40