Retningslinjer for ... - Servicestyrelsen

RETNINGSLINJER FORUDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER

KOLOFONRETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSERRetningslinjerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af følgendemedlemmer:Landssekretær Lene Jørgensen (FBU Forældrelandsforeningen)Psykolog Tove Søgaard Kristiansen (udpeget af Kommunernes Landsforening)Børnefamiliechef Joan Birgit Nielsen (udpeget af Socialchefforeningen)Psykolog Vibeke Lunding-Gregersen (udpeget af Dansk Psykologforening)Fuldmægtig Charlotte Tamm (Ankestyrelsen)Specialkonsulent Neel Pryds (Familiestyrelsen)Fuldmægtig Jens Ross (Familiestyrelsen)Psykolog Rasmus Hechmann Hansen (Mødrehjælpen)Psykolog Birgitte Helmstedt (udpeget af Socialministeriet)Børn og ungeudvalgsformand Signe Goldmann (udpeget af Socialministeriet)Metodekonsulent Ditte Ehrenreich (Servicestyrelsen)Fuldmægtig Sofie Nørgaard-Nielsen (Socialministeriet)Derudover har en række psykolog- og børnefaglige eksperter været inddraget adhoc.Af SocialministerietJuni 2011SocialministerietHolmens Kanal 221060 København KT: 33 92 93 00

FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER – KORT FORTALT Forældrekompetenceundersøgelser gennemføres medhenblik på at afklare, hvad der er til barnets bedste Forældrekompetenceundersøgelser tager udgangspunkti det konkrete barn og forældrenes muligheder for attage vare på netop dette barn Forældrekompetenceundersøgelser bør kun gennemføres,hvor kommunen har behov for yderligere indsigt i,hvad der skal til for at bringe barnet ind i en god udvikling,og hvor en psykologisk undersøgelse er nødvendigfor at belyse dette Forældrekompetenceundersøgelser bør gennemføresved brug af flere metoder, herunder samtaler med forældrene,samtaler med barnet, observationer af samspilletmellem barn og forældre samt evt. relevante psykologisketests Forældrekompetenceundersøgelser bør fokusere påsåvel styrker som svagheder ved forældrenes relation tilog samspil med barnet Forældrekompetenceundersøgelser skal ikke indeholdeanbefalinger om konkrete foranstaltninger, men bør istedet rumme konklusioner om barnets støtte- og udviklingsbehovsammenholdt med en vurdering af forældrenesmuligheder for at varetage disse behov Undersøgelsen bør afsluttes med en grundig gennemgangmed forældrene af erklæringen og af undersøgerensvurderinger og konklusionerFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER KAN: Beskrive forældrenes personlighedsmæssige ressourcerog vanskeligheder samt vurdere deres tilknytningsmønstreog forældrefunktion Forklare mulige årsager til afvigende eller problematiskadfærd hos forældre og beskrive deres udviklingspotentiale Identificere psykologiske og miljømæssige forhold, derkan have positiv eller negativ indflydelse på forældrenesevner til at imødekomme barnets behov Beskrive barnets funktionsniveau og udviklingsbehov Beskrive tilknytningen mellem barn og forældre Give en samlet vurdering af barnets behov ogforældrenes muligheder for at imødekomme disse4Socialministeriet

INDLEDNINGDisse retningslinjer kan benyttes til de forældrekompetenceundersøgelser,der anvendes i sager om særlig støtte til børn, unge og deresfamilier. Undersøgelserne kendes under mange navne, herunder fxforældreevneundersøgelser eller forældreomsorgsundersøgelser, men idisse retningslinjer anvendes betegnelsen forældrekompetenceundersøgelser.Begrebet forældrekompetenceundersøgelse findes ikke som selvstændigtbegreb i serviceloven. Socialministeriet regulerer ikke i lovgivningen,hvornår og hvordan denne type undersøgelser skal gennemføres. Disseretningslinjer er derfor ikke bindende, og kommunerne er ikke forpligtettil at følge dem. Retningslinjerne kan i stedet medvirke til at inspirere ogensarte kommunernes praksis på området.Retningslinjerne indledes med en kort gennemgang af lovgrundlaget forforældrekompetenceundersøgelser. Dernæst følger anbefalinger om,hvilke kvalifikationer der bør findes hos de fagpersoner, der gennemførerundersøgelserne. Retningslinjerne indeholder derudover en generelbeskrivelse af baggrunden for og indholdet af forældrekompetenceundersøgelser.Sidst i retningslinjerne er en række mere formelle krav ogprocedurer gennemgået, herunder forældrenes klagemuligheder.RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER 5

LOVGRUNDLAGETServicelovens formålsbestemmelse (§ 46) beskriver formålet medtilrettelæggelsen af indsatsen for de børn og unge, der har et særligtbehov for støtte. Støtten skal skabe de bedst mulige opvækstvilkår forudsatte børn og unge, så de kan opnå de samme muligheder for atudvikle sig og trives som deres jævnaldrende. Endvidere anviserbestemmelsen en række forhold, der skal lægges vægt på, når støttentildeles. Det angives, at støtten skal ydes tidligt og sammenhængende,og at den skal udformes på baggrund af en konkret vurdering af detenkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Støtten skalydes ud fra barnets bedste, og der skal lægges vægt på en god, stabilvoksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Det er endvidere udgangspunktet,at barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt skalløses i samarbejde med familien og med dennes medvirken.ServicelovensformålsbestemmelseEn forældrekompetenceundersøgelse skal tage afsæt i denne formålsbestemmelse,således at barnets bedste altid er i centrum, og således atundersøgelsen altid tager udgangspunkt i barnets behov for støtte for atkunne udvikle sig og trives.Forældrekompetenceundersøgelser gennemføres som oftest som en delaf den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, der har tilformål at afdække ressourcer og vanskeligheder hos barnet og familien.For at sikre det bedst mulige udbytte af undersøgelsen og et godtgrundlag for de fremtidige samarbejdsrelationer mellem familien ogkommunen, skal udgangspunktet for forældrekompetenceundersøgelsenaltid være, at kommunen aktivt skal søge at opnå dialog og samarbejdemed forældrene om undersøgelsen. Kommunen skal således altidsøge at opnå forældrenes accept af undersøgelsen, selvom der ikke ertale om et formelt samtykkekrav.De generelle krav tilden børnefagligeundersøgelse gælderDen børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 skal altidgennemføres så skånsomt som muligt, og den må ikke være mereomfattende, end formålet tilsiger. Dette gælder således også for forældrekompetenceundersøgelsen.Det betyder blandt andet, at kommunenskal sørge for, at forældrene og barnet eller den unge er informeret omundersøgelsens formål, indhold og forløb, således at unødig utryghedomkring undersøgelsesforløbet undgås.Hvis der er tale om sager, hvor barnet ikke er født, gennemføresforældrekompetenceundersøgelsen med hjemmel i servicelovens § 50,stk. 8. Ifølge denne kan kommunen undersøge de kommende forældresforhold nærmere, hvis det må antages, at barnet umiddelbart efterfødslen vil have behov for særlig støtte.Undersøgelser afkommende forældre6Socialministeriet

UNDERSØGERENS KVALIFIKATIONERDer skal generelt stilles store krav til kvaliteten af forældrekompetenceundersøgelser,da undersøgelserne ofte gennemføres i yderst følsommesager. Det er ligeledes sager, der ofte har stor indflydelse på de involveredesliv, og forældrekompetenceundersøgelsernes konklusionertillægges typisk stor vægt, når de indgår i sagens oplysningsgrundlag.Undersøgelserne benyttes ofte i forbindelse med afgørelser, somindeholder et fremtidsorienteret perspektiv i forhold til, hvad der er bedstfor barnet. Undersøgelserne bør derfor gennemføres af fagpersoner, derhar et solidt kendskab til familiedynamik, udviklingspsykologi, tilknytningsteoriog psykopatologi, og som kan sikre et fokus på afdækning ogafprøvning af forældrenes ressourcer og udviklingspotentiale. Undersøgelsernebør desuden foretages af fagpersoner med betydelig undersøgelseserfaring.Det anbefales derudover, at de ansvarlige for tilrettelæggelsen oggennemførelsen af forældrekompetenceundersøgelser er psykologer, derer autoriserede af Psykolognævnet under Socialministeriet. Ud over atsikre de faglige kvalifikationer hos undersøgeren bevirker autorisationen,at forældrene får mulighed for at klage over den ansvarlige psykolog tilPsykolognævnet.Undersøgelserne børgennemføres af autoriseredepsykologerPga. sagernes kompleksitet og indgribende karakter kan det værehensigtsmæssigt, at forældrekompetenceundersøgelserne gennemføresaf et team på to fagpersoner. Hvis undersøgelsen gennemføres af enenkelt fagperson, vil det endvidere ofte være hensigtsmæssigt, atvedkommende modtager supervision eller anden sparring i forbindelsemed undersøgelsen, idet der er tale om sager af så følsom og potentieltindgribende en karakter, at de ikke bør overlades til en enkelt undersøger.Undersøgelserne kangennemføres af etteamHvis undersøgelserne udarbejdes af to fagpersoner i samarbejde, kanteamet fx bestå af en psykolog og en erfaren familiebehandler, der ifællesskab gennemfører dele af undersøgelsen. Det er dog afgørende, atden primære ansvarlige for undersøgelsens faglige indhold er enautoriseret psykolog, jf. ovenfor. Det vil som hovedregel ikke væreformålstjenligt, at undersøgelsens enkeltdele fordeles mellem flerepersoner, således at psykologen for eksempel varetager samtaler ogtestning, mens familiebehandleren foretager samspilsobservationer.Derudover bør de fagpersoner, der gennemfører forældrekompetenceundersøgelser,have en grundlæggende viden om de retlige og administrativeforhold på det sociale område, herunder kendskab til gældendepraksis i behandlingen af sager om anbringelse med og uden samtykke,afgørelser om hjemgivelse, samvær, adoption uden samtykke, mm.Undersøgerenskendskab til retlige ogadministrative forholdRETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER 7

ÅRSAGER TIL IVÆRKSÆTTELSE AFUNDERSØGELSENEn forældrekompetenceundersøgelse kan være påkrævet, når der skaltages stilling til iværksættelse af foranstaltninger i en sag, som vurderesat være utilstrækkeligt belyst. Typisk vil der være tale om, at barnetssærlige behov og forældrenes evne til at imødekomme dem og/ellerrelationen og tilknytningen mellem barn og forældre er mangelfuldtbeskrevet eller slet ikke undersøgt.Der kan være en lang række konkrete årsager til, at man ønsker atforetage en forældrekompetenceundersøgelse, herunder fx når kommunen skal træffe valg af foranstaltning overfor et udsat barn eller enudsat ung efter serviceloven er i tvivl om anbringelsesgrundlaget i en sag skal træffe afgørelse om hjemgivelse skal træffe afgørelse om samværEksempler på årsagertil at igangsætteundersøgelsen overvejer at rejse en sag om adoption uden samtykke 1Ovenstående liste er ikke udtømmende, og det vil altid bero på enkonkret vurdering, om det vil være nødvendigt og hensigtsmæssigt atigangsætte en forældrekompetenceundersøgelse. Det bør dog væreudgangspunktet, at den socialfaglige del af den børnefaglige undersøgelseefter servicelovens § 50 som oftest vil være tilstrækkelig som oplysningsgrundlag,og at der skal vægtige grunde til at iværksætte enforældrekompetenceundersøgelse.Forældrekompetenceundersøgelsen bør derfor kun gennemføres i detilfælde, hvor den kan forventes at tilvejebringe væsentlig eller nyinformation om forældrenes kompetencer, og hvor denne informationkræver en psykologfaglig undersøgelse. Eksempelvis kan det væreusikkert, om en forældrekompetenceundersøgelse er relevant, hvis derhar været iværksat en række foranstaltninger, og hvor der foreliggerudførlige vurderinger af familien fra fx familieinstitutioner, familiebehandlere,hjemme-hos’ere, el.lign. Ligeledes kan der foreligge tidligereforældrekompetenceundersøgelser eller andre psykologiske undersøgelseraf barn og/eller forældre, der indeholder konklusioner, som ikkegiver anledning til at antage, at der skulle være sket væsentlige ændringer,der berettiger endnu en undersøgelse. Eksempelvis vil en (kommende)familieforøgelse ikke i sig selv være nok til at igangsætte endnuen undersøgelse.Tilvejebringelse afvæsentlig eller nyinformation1Vedrørende sager om adoption uden samtykke henvises endvidere til Familiestyrelsens Vejledning nr.9769 af 30. september 2009 om frigivelse af børn til national adoption.8Socialministeriet

En forældrekompetenceundersøgelse bør derudover ikke have til formåludelukkende at bekræfte eller ”blåstemple” kommunens eget oplysningsgrundlag.En forældrekompetenceundersøgelse skal heller ikke iværksættesmed et bestemt formål for øje, fx et ønske om fremskaffelse afoplysninger med det formål at kunne iværksætte en anbringelse uden forhjemmet uden samtykke.RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER 9

BESTILLINGEN AF UNDERSØGELSENHvis kommunen beslutter, at (dele af) en families forhold skal belyses veden forældrekompetenceundersøgelse, skal der udarbejdes en bestillingindeholdende en præciseret opgavebeskrivelse, som danner grundlag forundersøgelsen. Bestillingen udarbejdes på baggrund af sagens omstændighederog ud fra de oplysninger, som allerede foreligger. Iværksættelseaf foranstaltninger efter serviceloven til børn og unge med særlige behovsker altid ud fra en konkret og individuel vurdering af barnets behov, ogde forhold der vil være relevante at få afdækket i en forældrekompetenceundersøgelsevil dermed også være forskellige. Bestillingen skal derforogså være målrettet i forhold til behovet i den konkrete sag, og der skalvære særligt fokus på det konkrete barn, som sagen omhandler.I bestillingen skal det derfor beskrives så præcist som muligt, hvilkeforhold undersøgelsen skal belyse. Myndighedssagsbehandleren skal sombestiller beskrive, hvilke problemstillinger der er i sagen, og som ønskesnærmere belyst i forældrekompetenceundersøgelsen. Det er vigtigt, atbestillingen er præcis, og at det fremstår klart, hvorfor undersøgelseniværksættes, og hvad der skal belyses i den.Kommunen skal også sikre sig, at undersøgelsen gennemføres såskånsomt som muligt, og at den ikke er mere omfattende end formålettilsiger, jf. servicelovens § 50. Herunder er det vigtigt, at myndighedssagsbehandlerenpræciserer, at forældrekompetenceundersøgelsenønskes gennemført, idet man har vurderet, at de foreliggende oplysningeri sagen på de ønskede områder er utilstrækkelige.Bestillingen bør udformes som en skriftlig opgavebeskrivelse, der tjenerto formål. For det første har opgavebeskrivelsen til formål at præcisereopgaven overfor undersøgeren, så undersøgelsen kan tilrettelægges såhensigtsmæssigt som muligt. For det andet sikrer præciseringen afbestillingen ved en skriftlig opgavebeskrivelse, at forældrene bliver klarover, hvad undersøgelsen går ud på, og hvad den skal bruges til.Bestillingen bør således forelægges forældrene, der derefter så vidtmuligt indvilger i at samarbejde med kommunen om undersøgelsen.Der udarbejdes enskriftlig opgavebeskrivelseI punktform kan der opstilles følgende krav til opgavebeskrivelsen:Myndighedssagsbehandleren skal formulere et klart formål medundersøgelsenMyndighedssagsbehandleren skal angive baggrunden for undersøgelsen,dvs. hvad der har givet anledning til at igangsætte undersøgelsenMyndighedssagsbehandleren skal præcisere, hvad der ønskesnærmere undersøgt i undersøgelsen.Opgavebeskrivelsensindhold10Socialministeriet

Myndighedssagsbehandleren skal præcisere, hvilken hjælp familientidligere har modtaget og med hvilken effekt.Myndighedssagsbehandleren skal angive undersøgelsens ønskedetidsmæssige ramme (typisk 2-4 måneder, dog afhængig af sagenskonkrete omstændigheder)Myndighedssagsbehandleren skal angive, hvilke sagsakter dersendes til undersøgerenEn forældrekompetenceundersøgelse bør ikke igangsættes, før der ersikkerhed for, at myndighedssagsbehandleren og undersøgeren har enfælles forståelse af undersøgelsen, og undersøgeren har vurderet, atgennemførelsen af forældrekompetenceundersøgelsen er hensigtsmæssigtog relevant såvel som fagligt og etisk forsvarligt.RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER 11

UNDERSØGELSENS OPSTARTEn god opstart på en forældrekompetenceundersøgelse vil ofte væreafgørende for det videre forløb. Det skal derfor tilstræbes, at forældrenehar tillid til undersøgeren, og at undersøgelsen iværksættes på en sådanmåde, at forældrene føler sig orienteret, hørt og inddraget i så vidtomfang, som de konkrete forhold muliggør.Derudover er det meget væsentligt, at de forskellige parters roller ogansvar bliver tydeligt for forældrene, inden det egentlige undersøgelsesarbejdeigangsættes.MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLERENS ROLLE OGANSVARInden undersøgelsen sættes i gang bør myndighedssagsbehandlerensørge for at orientere forældrene om årsagen til, at det er fundetnødvendigt at foretage en forældrekompetenceundersøgelse i denkonkrete sag. Myndighedssagsbehandleren bør i denne sammenhængunderstrege, at der under undersøgelsen er en klar adskillelse mellemundersøgelsen og sagsbehandlingen i øvrigt (se kapitlet om undersøgerenshabilitet og uvildighed). Ligeledes bør det understreges overforforældrene, at ansvaret for eventuelle afgørelser truffet med baggrund iet oplysningsgrundlag, hvor en forældrekompetenceundersøgelse indgår,alene ligger hos myndighedssagsbehandleren.Myndighedssagsbehandleren bør samtidig vejlede om, hvordan disseundersøgelser typisk tillægges vægt, samt om, hvilke konsekvenser detkan have, hvis forældrene eller barnet ikke medvirker.Har barnet den nødvendige alder og modenhed, bør myndighedssagsbehandlerenderudover sikre, at barnet er orienteret om undersøgelsensindhold, formål og forløb. Hvis undersøgelsen har hjemmel i servicelovens§ 50, bør den unge over 15 år så vidt muligt være indforstået medat deltage i undersøgelsen.UNDERSØGERENS ROLLE OG ANSVARVed undersøgelsens opstart modtager undersøgeren bestillingen samt derelevante sagsakter. Undersøgeren udformer på den baggrund en skitsetil, hvordan forældrekompetenceundersøgelsen vil være tilrettelagt, ogdenne præsenteres for familien, evt. på opstartsmødet med sagsbehandlerenog forældre, jf. nedenfor. Skitsen beskriver forløbet af undersøgelsensamt tidsperspektivet for den, herunder antal møder/samtaler,aktiviteter med familien, etc.12Socialministeriet

Det er den fagperson, der foretager undersøgelsen, der beslutter, hvilkemetoder der skal benyttes i forbindelse med undersøgelsen, og somtilrettelægger den konkrete undersøgelse under hensyntagen til fx dentidsmæssige ramme, der er fastsat i bestillingen.Undersøgerentilrettelægger denkonkrete undersøgelseUndersøgeren bør i opstartsfasen forklare de formelle rammer forundersøgelsen, herunder særligt at der ikke er tale om et fortroligtbehandlingsforløb under tavshedspligt, men om en specialistundersøgelse,der vil munde ud i en erklæring, som vil blive gennemgået grundigtmed forældrene, inden den sendes til sagsbehandleren. Undersøgerenbør derudover i opstartsfasen understrege den klare adskillelse mellemundersøgelse og sagsbehandling. Endelig skal undersøgeren klarttilkendegive, at undersøgelsen samt den erklæring, der udformesafslutningsvis, afgives ud fra det faglige og etiske ansvar, som denpågældende arbejder under.OPSTARTSMØDEDer bør afholdes et opstartsmøde, hvor myndighedssagsbehandleren,undersøgeren samt forældrene deltager. Medmindre helt særlige forholdgør sig gældende, bør barnet ikke deltage på mødet.Formålet med mødet er at få klargjort de forskellige involveredes roller,ansvar og forventninger. På opstartsmødet bør myndighedssagsbehandlerenpræsentere de problemstillinger, der ønskes undersøgt, ligesomdet bør fremgå klart, at det er sagsbehandleren, der har ansvaret dels forigangsættelsen af undersøgelsen og dels for de afgørelser, der evt. skaltræffes på baggrund af undersøgelsen senere hen. Sagsbehandleren børher gentage en del af det, som vedkommende allerede har orienteretforældrene om tidligere (jf. afsnittet ovenfor om myndighedssagsbehandlerensrolle ved undersøgelsens opstart). Gentagelsen skal sikre, atforældre og undersøger har fået beskrevet det samme udgangspunkt forundersøgelsen, og derfor begge kan referere til dette, hvis der skulleopstå tvivlsspørgsmål, fx om konsekvenserne af forældrenes eventuellemanglende medvirken.Tydeliggørelse afroller og ansvarRETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER 13

INDHOLDET AF UNDERSØGELSENI forældrekompetenceundersøgelsen skal der altid foretages en konkretog individuel vurdering af familiens situation, og forældrenes ressourcerog vanskeligheder skal altid ses i forhold til barnets behov. Nogle børnhar fx behov for meget tydelige omsorgspersoner og en meget strukturerethverdag, mens andre børn godt kan trives med og udvikle sig undermere uforudsigelige rammer. Barnets alder vil typisk også have storbetydning for, hvad der skal lægges vægt på.Forældrekompetenceundersøgelsens indhold og konklusioner bør derforaltid tage udgangspunkt i, om forældrene er i stand til imødekomme detkonkrete barns basale og udviklingsmæssige behov. Undersøgelsenbestår derfor både af en vurdering af barnets behov og af en vurderingaf de ressourcer og vanskeligheder hos forældrene, der har betydningfor deres muligheder for at imødekomme barnets behov. Undersøgelsenbør derfor indeholde en vurdering af forældrenes udviklingspotentiale,dvs. indeholde overvejelser om, hvorvidt forældrene i relevant omfangvil og kan ændre deres samspil med barnet, arbejde med deres egenlivssituation, psykiske vanskeligheder, el.lign., inden for en for barnetrelevant tidshorisont. Ligeledes skal barnets potentiale for at udvikleandre mestringsstrategier, evt. med relevant støtte eller behandling,vurderes.Vurdering af barnetsbehov og forældrenesmuligheder forat imødekommedisseEn forældrekompetenceundersøgelse bør som udgangspunkt altidindeholde:Krav til undersøgelsensindhold1) Samtaler med forældrene (og evt. samlevere)2) Samtaler med barnet (dog afhængig af barnets alder og modenhed)23) Observationer af samspillet mellem barn og forældre4) En gennemgang af relevante sagsakter5) Yderligere information om barnet eller forældrene fra relevanteaktører6) En gennemgang af undersøgelsens resultater med forældreneSom supplement kan en eller flere af følgende være relevante efter enkonkret vurdering og særskilt aftale:Psykologisk testning af forældrene (kognitive tests eller personlighedstests)Psykologisk testning af barnet (kognitive tests eller personlighedstests)Observationer af barnet i daginstitution, skole el.lign.2Hvis barnets alder og modenhed taler for det, kan observationer af barnet i visse tilfælde supplere ellererstatte samtalerne med barnet.14Socialministeriet

I det følgende præsenteres en række temaer under hvert af de ovenståendepunkter, som kan være relevante at inddrage i en forældrekompetenceundersøgelse.En del af temaerne vil være de samme i de forskelligedele af undersøgelsen. Der er ikke tale om en udtømmende liste, og detvil altid afhænge af en konkret og individuel vurdering, hvilke af dem derer relevante i den enkelte undersøgelse, og hvordan de forskelligeelementer vil skulle vægtes. Nogle undersøgelser vil således skulleindeholde kliniske vurderinger af barnet og dets udviklingsbehov, mensandre undersøgelser omhandler sager, hvor barnet er velbeskrevet, menhvor fx en personlighedsundersøgelse af forældrene er påkrævet.SAMTALER MED FORÆLDRENEGennem samtaler med forældrene skal der tilvejebringes oplysninger omforældrenes personlige og sociale forhold. Der bør som udgangspunktbåde tales med forældrene individuelt og sammen, hvis der er tale omsamlevende forældre.Det vil som før nævnt bero på en konkret vurdering, hvad der vil værerelevant at belyse, men iværksættelsen af forældrekompetenceundersøgelsenkan fx være begrundet i tvivl om forældrenes intellektuelle ellerpersonlighedsmæssige ressourcer, herunder derestilknytningsmønstrefleksibilitet og rummelighedpsykiske og sociale stabilitet samt impulskontrolevne til behovsudskydelseevne til empatievne til mentalisering, herunder forståelse for og refleksion overbarnet som selvstændigt væsenOvenstående liste er ikke udtømmende, men et eller flere af disse temaervil ofte være relevant at afdække via samtaler med forældrene, derefterfølgende suppleres med observationer af samspillet mellem forældreog barn.Samtalerne skal dels give undersøgeren en række faktuelle oplysningerog dels give mulighed for at vurdere, om forældrene har en relevantfornemmelse for barnets almene og udviklingsmæssige behov. Undersamtalerne bør undersøgeren typisk også vurdere, om der er psykologiskeller evt. psykiatrisk påfaldende forhold, som er relevante for sagen ihenhold til den givne bestilling.RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER 15

Følgende forhold kan være relevante at belyse gennem samtaler medforældrene:Forældrenes egen baggrund og barndom, herunder med særligfokus på forældrenes tilknytningshistorie, samt hvad denne betyderfor forældrenes nuværende situation generelt og forældreskabetspecifiktFamiliens udviklingshistorie, herunder fokus på forældrenes parforholdog barnets udviklingshistorieForældrenes evne til at beskrive barnets udvikling og udviklingshistorieForældrenes evne til at udvise indlevelse i og forståelse for barnetog dets behov, herunder at beskrive barnets temperament, særprægog typiske adfærdForældrenes evne til at se sig selv som ansvarlige myndighedspersoneroverfor barnetForældrenes psykiske og sociale stabilitet samt konfliktniveauet ihjemmetForældrenes evne og villighed til forandring og deres parathed tilat modtage evt. støtteForældrenes eventuelle misbrugsproblematikkerRelevante forhold atbelyse under samtalermed forældreneSamtalerne med forældrene indgår i den samlede vurdering af forældrenesressourcer, problemer og evt. udviklingspotentiale i forhold til atimødekomme det konkrete barns almene og særlige behov.SAMTALER MED BARNETSamtalerne med barnet omhandler barnets trivsel og udvikling. Undersamtalerne med barnet skal barnets personlighedsmæssige, sociale ogkognitive udviklingsniveau belyses med henblik på at foretage envurdering af barnets udviklingsbehov, styrkeområder og vanskeligheder.Undersøgeren vil således ofte skulle vurdere, om barnet følelsesmæssigt,sprogligt, socialt, etc. er alderssvarende. Det kan tillige i nogle tilfældevære relevant at undersøge, om barnet har eventuelle udviklingsforstyrrelser.Samtalerne med barnet skal dels belyse barnets oplevelse af sig selv, ogdels også bruges til at tilvejebringe information om det relationelle miljøi hjemmet, hvorunder følgende kan indgå: Barnets tilknytning til forældrene og til evt. samlevere Barnets påvirkning af forældrenes psykiske og sociale stabilitet Barnets påvirkning af forældrenes indbyrdes (par)forhold og forholdtil evt. samlevere samt barnets forhold til evt. samlevere.Relevante forhold atbelyse under samtalermed barnet16Socialministeriet

Inden såvel som under den første samtale med barnet skal barnetforklares, hvad formålet med undersøgelsen og samtalerne er. Det ervigtigt, at undersøgeren etablerer en god og respektfuld kontakt tilbarnet. Undersøgeren bør blandt andet anerkende barnet for detssamarbejde og udvise stor forståelse for, at barnet og familien befindersig i en svær situation. Undersøgeren bør desuden understrege sinuvildige rolle over for barnet og tydeliggøre, at afgørelsen og ansvaret forforløbet efter undersøgelsen ligger hos sagsbehandleren.Samtalerne med barnet skal som udgangspunkt altid finde sted, uden atforældrene deltager. Det er op til undersøgeren at vurdere, hvor det vilvære mest hensigtsmæssigt at gennemføre samtalerne, og det erundersøgerens ansvar, at undersøgelsen foregår i en tryg atmosfære.Samtaler med barnetbør foregå udenforældrenes tilstedeværelseHvis der er flere børn i familien, vil det ofte være hensigtsmæssigt at talemed børnene sammen som supplement til de individuelle samtaler.OBSERVATIONER AF FORÆLDRE OG BARNUnder observationerne er relationen mellem barn og forældre i fokus.Undersøgeren skal her observere, hvordan forældrene møder barnet, ogpå den baggrund vurdere forældrenes muligheder for at forstå ogtilgodese barnets almene såvel som udviklingsmæssige behov.Det vil som oftest være relevant at lave flere observationer, dog gernemed et kort tidsrum imellem. Observationernes konkrete udformning ogforløb tilrettelægges ud fra den givne bestilling og ud fra undersøgerensvurdering af den enkelte sag. Undersøgeren kan efter behov forholde signeutralt og diskret observerende til barn og forældres samspil eller aktivtigangsætte lege eller mere strukturerede eller regelbundne aktiviteter.Undersøgeren bør vælge en tilgang, der ikke skaber unødig utryghed ogusikkerhed hos forældrene og barnet.Det kan i nogle tilfælde også være hensigtsmæssigt, at undersøgerenunder observationerne giver forældrene råd og vejledning til, hvordan dekan forholde sig i forskellige situationer med barnet. Undersøgeren kanpå den baggrund observere, hvordan forældrene modtager og anvenderde anbefalinger, som undersøgeren har givet forældrene. Vejledningengives således med det formål at vurdere familiens evne til at gøre brug afden.Det bør tydeligt fremgå af den erklæring, undersøgeren udfærdiger,hvordan undersøgeren har ageret og forholdt sig under observationerne.RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER 17

Forhold der kan være relevante at observere:Barnets tilknytning og relation til forældrene, herunder barnetstryghed ved forældrene, og om der er en sund adskillelse mellembarn og forældreBarnets evne til at markere egne behov i samspilletForældrenes forudsigelighed og evne til at tage ansvar for samspilletmed barnetForældrenes evne til at regulere egen affekt og udsætte behovForældrenes evne til at se barnet som et selvstændigt menneskemed særskilte behovForældrenes evne til at aflæse og besvare barnets signaler relevantog adækvatForældrenes tydelighed, styring og ledelse i forældreskabet samtrelevant grænsesætning overfor barnetOverensstemmelsen mellem forældrenes oplevelser af sig selv,som det kommer til udtryk under samtalerne og deres forældreskabsom observeret i samspillet med barnet.Relevante forhold atbelyse underobservationerneUndersøgerens analyse af observationerne kan med fordel gennemgåsmed forældrene, inden den skrives i erklæringen, så undersøgeren kan fåindsigt i forældrenes oplevelse og forståelse af samspillet samt forældrenesopfattelse af konteksten omkring observationssituationen.GENNEMGANG AF RELEVANTE SAGSAKTERGennemgangen af de relevante sagsakter er en væsentlig del af forældrekompetenceundersøgelsen,idet den medvirker til at sikre, at undersøgerenkan foretage en vurdering af barnets og forældrenes forhold, uden atder alene bliver tale om et øjebliksbillede af familiens situation. Forældrekompetenceundersøgelserbør derfor som udgangspunkt ikkegennemføres uden undersøgerens kendskab til de relevante sagsakter.Under gennemgangen af de relevante sagsakter er det væsentligt, atundersøgeren i relevant omfang inddrager alle situationer og forholdbeskrevet i akterne, der understøtter såvel som modsiger undersøgerensegne (foreløbige) vurderinger af forældrene og barnet.YDERLIGERE INFORMATION FRA ANDRE AK-TØRERMed samtykke fra forældremyndighedsindehaverne kan undersøgeren viamyndighedssagsbehandleren indhente yderligere information om barnetog/eller forældrene, som kan bidrage med relevante oplysninger, f.eks.daginstitution, skole, sundhedspleje, læge, el.lign.18Socialministeriet

Det er vigtigt at pointere, at undersøgeren ikke kan fraskrive sig sitfaglige ansvar med henvisning til indhentede oplysninger. Den primæreinformationskilde vil til enhver tid være undersøgerens egen observationog vurdering.GENNEMGANG AF ERKLÆRINGENSom sidste led i undersøgelsen skal undersøgeren foretage en grundiggennemgang med forældrene af erklæringen, inden undersøgerensender den til Myndighedssagsbehandleren. Under gennemgangen skalundersøgeren informere familien om det billede, som undersøgeren hardannet sig af barnet, familien og deres indbyrdes relationer. Derudoverskal undersøgeren orientere forældrene om den vurdering, somundersøgeren har foretaget af barnets behov og forældrenes mulighederfor at imødekomme disse behov.Undersøgereninformerer forældreneom sin vurdering afbarnet og familienDer skal afsættes god tid til gennemgangen, og undersøgeren børforholde sig lyttende og forstående over for forældrene under og eftergennemgangen. Det bør tilstræbes, at der skabes en dialog med forældrene,som afspejler sagens alvor, og hvor billedet af barnet og familienbliver tydeligt og evt. genkendeligt, uden at det nødvendigvis medførerenighed om den endelige konklusion.Inden gennemgangen skal det tydeliggøres over for forældrene, atundersøgelsen nu anses for endeligt afsluttet, og at det i forbindelse medgennemgangen kun er faktuelle fejl og graverende misforståelser, derkan rettes. Hvis forældrene ønsker det, kan deres kommentarer tilerklæringen evt. vedlægges.RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER 19

UNDERSØGELSER AF KOMMENDEFORÆLDREI de tilfælde, hvor kommunen ønsker gennemført en forældrekompetenceundersøgelsepå grund af bekymring for et barn, der endnu ikke erfødt, gælder der i sagens natur det særlige forhold, at det er svært atvurdere det konkrete barns eventuelle behov for særlig støtte ogforældrenes evne til at imødekomme disse specifikke behov.I disse tilfælde kan det dog stadig være relevant og muligt at gennemføreen forældrekompetenceundersøgelse. En række af de tidligere nævnteforhold hos forældrene kan benyttes til at vurdere, om de kommendeforældre kan antages at besidde en række mere overordnede egenskaberi forhold til at varetage omsorgen for et barn.Der kan fx lægges vægt på de kommende forældres Erfaringer med tilknytning, både under opvæksten og i ungdomsogvoksenlivet. Fleksibilitet og rummelighed Psykiske og sociale stabilitet samt impulskontrol Evne til behovsudskydelse Evne til mentaliseringRelevante forhold atbelyse hos kommendeforældreFølgende forhold kan i den forbindelse være relevante at belyse gennemsamtaler med de vordende forældre:Forældrenes egen baggrund og tilknytningshistorieForældrenes parforhold, herunder konfliktniveauet i hjemmetForældrenes evne og villighed til forandring og parathed til atmodtage evt. støtteMyndighedssagsbehandler og undersøger bør dog være opmærksommepå, at forældrekompetenceundersøgelsen ikke kan sige noget omforældrenes muligheder og vanskeligheder i forhold til at imødekommedet konkrete barns eventuelle særlige behov. Børn har forskellige behov,og selv relativt ”gode” forældre kan have svært ved at varetage omsorgenfor fx meget behandlingskrævende børn. De konklusioner, som undersøgerendrager af undersøgelsen, bør tage højde for dette forhold.20Socialministeriet

ERKLÆRINGENDen erklæring, som undersøgeren udfærdiger til myndighedssagsbehandleren,bør dels beskrive de formelle rammer for undersøgelsen, dels detmaterielle grundlag for undersøgerens vurdering. Derudover børerklæringen indeholde en sammenfattende vurdering til brug forkommunens videre behandling af sagen.I den endelige erklæring er det vigtigt, at undersøgeren grundigtbeskriver sine observationer, overvejelser og vurderinger. Erklæringenbør så vidt muligt være skrevet i et sprog, der er forståeligt for ikkefagpersoner.Herunder er det afgørende, at forældrene som udgangspunktselv skal kunne læse og forstå hovedparten af erklæringen oghele sammenfatningen af den. Derfor bør fagudtryk og kompliceredeteoretiske fremstillinger undgås.Erklæringen børskrives i et letforståeligtsprogDet er vigtigt, at der er tale om neutrale iagttagelser og beskrivelser samtpsykologfaglige vurderinger, som er klart funderet i undersøgerenssamtaler og observationer. Undersøgeren bør begrunde den valgtetilrettelæggelse af undersøgelsen samt de valgte metoder, herunder fxbrugen af tests. Undersøgeren bør desuden tydeligt adskille iagttagelserog beskrivelser fra vurderinger. Derudover er det vigtigt, at undersøgerenklart tilkendegiver, hvis de forskellige delelementer af undersøgelsengiver anledning til forskellige eller tvetydige konklusioner.I udfærdigelsen af erklæringen skal der lægges stor vægt på, at der er enklar og logisk sammenhæng mellem undersøgelsens vurderinger og dekonklusioner, der drages på baggrund af dem. Undersøgeren bør fx ikkeinddrage nye forhold i konklusionen/sammenfatningen, som ikke erbeskrevet tidligere, ligesom undersøgerens konkluderende vurdering skalstå i et passende forhold til de oplysninger og iagttagelser, som undersøgerenforetager sin vurdering ud fra. Erklæringen bør desudenudformes, så det klart fremgår, hvilke oplysninger undersøgeren harindhentet, og hvilke vurderinger undersøgeren selv har foretaget.Det er ikke undersøgerens opgave at træffe afgørelse i sagen, ogerklæringens sammenfatning bør ikke fremstå som en afgørelse.Ansvaret for at træffe afgørelse i sagen ligger alene hos myndighedssagsbehandleren,der foretager en samlet vurdering af samtlige foreliggendeoplysninger, herunder den indhentede forældrekompetenceundersøgelse.Denne rollefordeling bør, som tidligere nævnt, være tydeliggjortoverfor familien på opstartsmødet. Derudover skal erklæringen af sammegrund ikke munde ud i anbefalinger om iværksættelse af konkreteforanstaltninger over for barnet og/eller forældrene. Erklæringen skal istedet rumme konklusioner om barnets støtte- og udviklingsbehovsammenholdt med en vurdering af forældrenes muligheder for atvaretage disse behov.Undersøgeren skalikke anbefalekonkrete foranstaltningerRETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER 21

I punktform kan der opstilles følgende krav til erklæringens struktur ogindhold:Erklæringens strukturog indhold1) Dato og undersøgerens navn, adresse og underskrift2) Faktuelle oplysninger, herunder navn og adresse på de involveredeparter samt kommunens journalnummer3) Myndighedssagsbehandler og resumé af bestillingens indhold(evt. kopi af bestillingen)4) Beskrivelse af undersøgelsens indhold, forløb og metodevalg5) Liste over de sagsakter der er tilgået undersøgeren6) Liste over indhentede udtalelser, der vedlægges erklæringen, ellersom er omtalt i erklæringen.7) En beskrivelse og vurdering af barnets udvikling og trivsel samtbarnets udviklingsbehov8) En beskrivelse af forældrene, deres udviklingshistorie og nuværendesituation9) En beskrivelse af samspillet mellem barn og forældre samt tilknytningenmellem barn og forældre10) En sammenfattende vurdering af forældrenes evne til at ”matche”barnets behov, herunder gerne vejledende bemærkninger om,hvilken fremtidssituation der kan tjene barnet bedst, og hvilkenpositiv rolle forældrene kan spille i denne.Erklæringen kan med fordel følge ovenstående struktur, hvor barnet ogbarnets udviklingsbehov præsenteres som den første del af det materiellegrundlag for den samlede vurdering. Denne struktur har den fordel, atfokus på barnet og barnets behov bevares, og at den videre vurdering afforældrene kommer til at stå i forhold til de behov, som undersøgelsen afbarnet har givet anledning til at pege på. De senere afsnit har således tilopgave at beskrive, om forældrene matcher det konkrete barns almeneog særlige behov.22Socialministeriet

MANGLENDE MEDVIRKENEn forældrekompetenceundersøgelse forudsætter, at forældre og barnetdeltager i det omfang, som den fagperson, der udfører undersøgelsen,vurderer, er nødvendigt.Hvis forældrene eller barnet afbryder deltagelsen i undersøgelsen, skalundersøgeren kontakte myndighedssagsbehandleren, der herefterbeslutter, hvordan sagen videre skal forløbe, herunder fx om myndighedssagsbehandlerenvil forsøge at få barnet eller forældrene til atdeltage ved at orientere yderligere om de mulige konsekvenser af denmanglende deltagelse. Sagsbehandleren kan derudover rådføre sig medundersøgeren for at afdække muligheden for at færdiggøre undersøgelsenuden forældrenes eller barnets videre deltagelse. Det er dog centralt,at det er myndighedssagsbehandleren, der beslutter, hvordan undersøgelsenskal afsluttes.Hvis forældreneeller barnet afbryderdeltagelsenEr det kun muligt at færdiggøre undersøgelsen med forældrenes ellerbarnets medvirken, må undersøgeren foretage en grundig og sagkyndigvurdering af, om det er muligt at lave en foreløbig eller midlertidigredegørelse på baggrund af de undersøgelser, der er foretaget påafbrydelsestidspunktet. Hvis undersøgeren vurderer, at det er fagligtforsvarligt at udfærdige en redegørelse, selvom undersøgelsen ikke er ioverensstemmelse med bestillingen og den planlagte konkrete udformningaf undersøgelsen, bør det fremgå klart heraf, hvorledes undersøgelsenhar adskilt sig fra den planlagte, samt hvorfor undersøgeren alligevelhar fundet det forsvarligt at drage de konklusioner, som redegørelsenindeholder.Foreløbig ellermidlertidig erklæringRETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER 23

UNDERSØGERENS HABILITET OGUVILDIGHEDHvis undersøgeren har et kendskab til familien på forhånd, bør undersøgerenorientere myndighedssagsbehandleren om dette, inden undersøgelsensættes i gang, således at myndighedssagsbehandleren kanvurdere, om der på grund af habilitetsproblemer skal vælges en andenundersøger.Forældrekompetenceundersøgelser kan gennemføres af såvel kommunaltsom privat ansatte eller selvstændige fagpersoner. Når der benytteskommunalt ansatte fagpersoner, er det vigtigt, at der under undersøgelsener en klar adskillelse mellem undersøgelsen og sagsbehandlingen iøvrigt.Klar adskillelsemellem sagsbehandlingog undersøgelse24Socialministeriet

UNDERSØGERENS TAVSHEDSPLIGTOG UNDERRETNINGSPLIGTUndersøgeren bør allerede i forbindelse med opstarten afundersøgelsen gøre det klart, at det ikke er muligt at udøvetavshedspligt under undersøgelsen, og at undersøgeren i relevantomfang vil videregive oplysninger, der drøftes under undersøgelsen,til myndighedssagsbehandleren. Herudover er undersøgerenunderlagt reglerne om tavshedspligt (jf. dog afsnittet omunderretningspligt nedenfor).Undersøgeren har ikketavshedspligt over formyndighedssagsbehandlerenFagpersoner, der gennemfører forældrekompetenceundersøgelser, erunderlagt servicelovens § 153 om skærpet underretningspligt. Efter § 1 ibekendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2010 om underretningspligtover for kommunen efter lov om social service er offentligt ansatte ogpersoner der for det offentlige udfører opgaver rettet mod sociale ellerandre særlige problemer forpligtet til at underrette kommunen, når deunder udøvelsen af deres erhverv får kendskab til eller grund til atantageUndersøgeren erunderlagt reglerneom skærpetunderretningspligt1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særligstøtte efter servicelovens kapitel 11,2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtteefter servicelovens kapitel 11 på grund af de vordende forældresforhold, eller3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold ellerandre overgreb.I ovenstående tilfælde gælder reglerne om tavshedspligt ikke.Underretninger skal rettes til barnets opholdskommune efter reglerne iretssikkerhedslovens § 9 a.RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AFFORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER 25

KLAGEMULIGHEDERHvis forældrene ønsker at klage over en forældrekompetenceundersøgelseeller over den fagperson, der har foretaget undersøgelsen, skal devejledes om, hvilke klagemuligheder der er.Klager over autoriserede psykologer, der er offentligt eller privatansatte, kan indgives til ansættelsesstedet eller til Psykolognævnet. Erder tale om en selvstændig autoriseret psykolog, skal klagen indgives tilPsykolognævnet. Psykolognævnet er tilsynsmyndighed i forhold tilautoriserede psykologer, og kan som sådan tage stilling til autoriseredepsykologers faglige virke.Klager over autoriseredepsykologerDet er op til myndighedssagsbehandleren at vurdere, hvilken betydningen klage over en forældrekompetenceundersøgelse skal have for denfortsatte behandling af sagen.Beslutninger om at foretage eller nægte at iværksætte forældrekompetenceundersøgelseri sager om særlig støtte til børn og unge er et led isagsbehandlingen. Hvis en borger ønsker at klage over sagsbehandlingen,skal klagen rettes til kommunalbestyrelsen eller borgmesteren.Klager oversagsbehandlingen26Socialministeriet

SocialministerietHolmens Kanal 221060 København KTlf. 33 92 93 00sm@sm.dkwww.sm.dk