11.07.2015 Views

ET GAMMELT SPØRGSMAAL - Søg i OZ

ET GAMMELT SPØRGSMAAL - Søg i OZ

ET GAMMELT SPØRGSMAAL - Søg i OZ

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

En god og billigEn Kondensator Mikrofon! — Tak, det lyder af nogetdyrt, men vi skal i det følgende beskrive, hvorledesen Amatør blot for nogle faa Kroner kan fremstilleen virkelig god og brugbar Kondensator-Mike.Den her omtalte Mike har været prøvet paa forskelligeForstærkere og bevist, at den langt overgaar Kul-Mikrofonen.Den har ogsaa været prøvet foran en Højttalermed Radiomusik, og det, der kom ud af „den andenEnde“, var ikke til at skelne fra det originale.En Kondensator-Mike fordrer en Forforstærker;denne kan dog bygges af ganske enkelte Dele og ersaadan set det dyreste ved at anvende Kondensatormikrofonen.Vi har brugt en 2-Volts Oktode, KK2, ogudført Forforstærkeren efter hosstaaende Diagram.Mikrofonen gaar ind som Led i Afstemningskredsenfor Oscillatordelen. De her opstaaede Svingninger paavirkesaf Kapacitetsvariationerne i Mikrofonen, og vihar altsaa her faktisk en frekvensmoduleret Sender.Naar Oktodens Indgangskreds er afstemt omtrent tilOscillatorkredsens Frekvens, vil der i Anodekredsenforegaaen Ensretning af de frekvensmodulerede Svingninger,som saa gennem Overføringsblokken paatrykkesLavfrekvensforstærkeren. En Forforstærker afdenne Type er meget nem at lave og indstille; den giverlige saa meget som en alm. Forforstærker med 2Rør og er ikke saa kritisk m. Hensyn til Brumspændingersom denne. Som Spolesystem kan næsten anvendes,hvad man har for Haanden. Spolerne skalvære af samme Størrelse, og Koblingsspolen kan vælgesca. 1 / 3 af Gitterspolen. Til Afstemningskondensatori Oktodens Indgangskreds kan passende bruges enTrimmer. Denne skal være af godt Fabrikat og saaantimikrofonisk som muligt, eventuelt ophænges deni Gummi. Dette gælder forøvrigt ogsaa Røret.Selve Kondensatormikrofonen er indbygget i enAf<strong>OZ</strong>5ACA. TommerupClausenKapsel fra en gammel Hovedtelefon og gennem et bevægeligtLed paaloddet øverste Laag til Røret, hvoriForforstærkeren er anbragt. Det er af stor Betydning,at saavel Mikrofon som Forstærker er saa tæt samletsom muligt.Vi skal altsaa bruge: En Kapsel fra en Hovedtelefonaf den Type med indstillelig Membran, en Elektrode,en Kobberring og en Membran. Elektroden uddrejesaf et Stykke Messing, ca. 10 mm tykt (dette Maal ogde efterfølgende retter sig selvfølgelig efter den anvendteTelefonkapsel) og med en Diameter af 33 mm.Oversiden skal være planslebet og poleret, Undersidenforsynes i Midten med en Gevindbolt, som føres isoleretgennem Kapslen og tjener til at holde Elektrodenpaa Plads. For at kunne indstille Elektroden i Forholdtil Membranen — det skal være meget nøjagtigt — erder i Kapslen indloddet 3 Møtrikker, hvorigennemgaar 3 Bolte, ca. 10 mm lange. Mellem Elektroden ogBoltene lægges en tynd Plade Ebonit eller Pertinax.Kobberringen er 38 mm i indvendig Diameter og ca.15 mm høj. Højden retter sig efter den anvendte Kapsel.Ringen skal loddes fast i Kapslens Bund, og detgøres lettest ved først at fortinne Bunden og RingensUnderside samt de tre Møtrikker til Indstillingsskruerneog saa holde det hele over en Gasflamme. Ringenskal være plansleben i begge Sider, den øverste,hvorover Membranen spændes, afrundes i Kantenog poleres med et Stykke fint Smergelpapir. Membranenfremstilles af et Stykke tyndt Celluloid, 0,1 mm82


tykt, der belægges med Bladguld (tal med en Bogbindereller Maler om dette) paa den Side, der vender nedmod Kobberringen. Denne og altsaa ogsaa Kapslen ogSkærmen omkring Forforstærkeren er forbundet tilMinus. Elektroden føres som før nævnt isoleret ud afKapslen og er forbundet til Spolen i ForstærkerensOscillatordel. Dette foregaar gennem et skærmet Kabel,saa kort som muligt af Hensyn til Kapaciteten.Hovedtelefonens Ørestykke drejes ud som vist paaFotografiet, og Membranen fastgøres med Dana Limpaa den originale Membrans Sted. Foran Membranenanbringer vi Metalvæv eller andet Beskyttelsesgitter,forbundet til Minus, for at skærme Membranen forOverlast og tillige for elektriske Paavirkninger udefra.Naar Mikrofonen er samlet, skal Membranen indstilles,og af Hensyn til Følsomheden skal dette gøressaa omhyggeligt som muligt. Elektroden indstilles saaledes,at den flugter med Overkanten af Kobberringen,hvorefter Membranen skrues ned derover. Et Batteriog et Voltmeter (med lille Forbrug) forbindes i Seriemed Elektrode og Membran, og nu kan man stille paaSkruerne, indtil Meteret ikke giver Udslag. Finindstillingenforetages meget omhyggeligt, og man kan medet ganske let Tryk paa Membranen overbevise sig om,af Afstanden mellem Elektrode og Membran er saalille som mulig og ens hele Vejen rundt. Nu er Mikrofonenklar til Brug.Forforstærkeren laves som vist paa Fotografietbedst i et Metalhylster. Røret vender „paa Hovedet“med Oscillatorkredsen foroven og Styregitterkredsenforneden. Til at holde Forstærkeren sammen tjener toBolte, der gaar op gennem hele Huset, og paa disseBolte er baade foroven og forneden indsat Pertinaxplader,hvorpaa Spoler og andet anbringes. Paa et passendeSted er ligeledes Rørsoklen anbragt, ogsaa paaen Plade. Fra Overføringsblokken og ForstærkerensMinus føres to Ledninger i et skærmet Kabel til LavfrekvensforstærkerensIndgangsklemmer.APROPOS..Vi har ingen Grænser“Beklageligt for den eller de, der kunde tænke sig„<strong>OZ</strong>“s Spalter anvendt til Diskussionsstof, maa 8.Kreds meddele, at man ikke herfra deler detteSynspunkt.Vi skal derfor afholde os fra at kommentere LandskredslederensArtikel fra sidste Nr. „Vi har ingenGrænser“, skønt den saa afgjort strider mod den almindeligeOpfattelse indenfor denne Kreds’ „Grænser“.Paa rette Tid og Sted skal det tilstrækkeligt tydeligtblive anført, hvorledes de nordjyske Afdelinger serpaa dette Spørgsmaal, ligesom det skal blive gjort forstaaeligt,at der er visse skyldige Hensyn overfor Deleaf Organisationens Medlemmer, som man ikke udenvidere kan ignorere, naar man stræber for at opretholdeog bevare en Organisation, som vor, der maaskemere end nogen anden er opbygget paa Samarbejdsprincipper.Tiden kræver nok „Armbind“ — i dobbelt Forstand— men ikke Skyklapper. <strong>OZ</strong>2NU.Kredsleder for 8. Kreds.Til ovenstaaende skal ganske kort bemærkes:Jeg beklager,at <strong>OZ</strong>2NU er blevet fortørnet over, at Hovedbestyrelsenikke kunde gaa ind for hans Forslag til enOmordning af Kredsinddelingen. Der vil ved den afham foreslaaede Ordning opstaa saa store praktiskeVanskeligheder, at de Fordele, som Forslaget ganskevist byder, ikke kan opveje disse. Iøvrigt vil Generalforsamlingenvære det rette Forum til Behandling afdenne Sag, hvad jeg er enig med <strong>OZ</strong>2NU om, og selvomHovedbestyrelsen ikke vil gaa ind for Forslaget tilOmordning, er der jo ikke noget i Vejen for, at Kreds8 kan stille det.<strong>OZ</strong>2NU’s Bemærkninger om Samarbejde havde jegoprigtigt talt ikke ventet fra den Kant, men Tiderneændres jo og med dem Menneskene. Paa sidste Generalforsamlingfik den nuværende Bestyrelse faktisk etstort Tillidsvotum ved Genvalg over hele Linien paaen enkelt Undtagelse nær, og at den nu pludselig harfaaet Skyklapper paa er beklageligt, men en Sag skalnu altid ses fra to Sider, og det tror jeg ikke, at 2NUhar gjort ved denne.SIDSTE FRIST<strong>OZ</strong>5Y.for Indsendelse af Stof og Billeder tilJuli-..<strong>OZ</strong>" (Sommerlejrnnmeret) er den1. Juli. RED.83


A. G. WERKEMA,PAOPX,Huizum, Holland»CQ-NVIR«i de øversie Luftlag' (III)Oversat af <strong>OZ</strong>7MP,MATHIASPOULSENSkip-Distancen og forholdeneVi kan nu ud fra Skip-Distance-Fænomenet nøjeslutte, hvorledes Forholdene er paa et eller andetBaand, som man afsøger. Vi antager, at vi hører Signalerpaa 14 MHz-Baandet fra en Sender, der liggeri en Afstand fra os paa ca. 150 km. Heraf kan vistraks slutte, at Ionisationen i de øverste Luftlag erkraftig nok til at sende Signalerne i 28 MHz-Baandettilbage til Jorden.Denne Slutning er allerede af ret gammel Dato,thi da 28 MHz-Baandet i Aaret 1932 gav de førsteLivstegn fra sig, havde vi allerede bemærket, at naarde engelske Amatører hørtes kraftigt i Huizum paa14 MHz, var Chancerne „for at opleve noget“ paa 28MHz-Baandet store.Paa de højere Frekvenser, altsaa højere end 14MHz, synes Skip-Distancen at være omtrent 1500km, hvilket netop giver Mulighed for at høre livligTrafik paa 28 MHz-Baandet. En kort Skip-Distancepaa 14MHz-Baandet giver ingen Skip-Distance paa7 MHz-Baandet, o. s. v. paa de lavere Frekvenser som3,5 og 1,75 MHz-Baandene.At vi saaledes ud fra Forholdene, specielt paa 14MHz, kan slutte, hvorledes Forholdene er paa de øvrigeBaand, er til stor Nytte for os. Har vi at gøremed Lang-Skip-Distance, skulde der altsaa kun høresStationer i større Afstande fra Modtageren. Vi talerher udelukkende om Situationen i store Træk og omForholdene i Ionosfæren i al Almindelighed. SærligeTransmissionsmuligheder ses der bort fra. Det kan megetvel forekomme, at ovennævnte Slutninger kommeri Strid med Praksis. Det er allerede ofte forekommet,at naar der kunde høres Signaler fra heleJordkloden paa 28 MHz-Baandet, kom ogsaa Stationermed Afstande som Huizum-Eindhoven og Huizum-Hilversum godt igennem, mange Gange med Ekko-Effekt. Saadanne Tilfælde kan forekomme, naar Ionisationenbliver kraftigere, og Skip-Distancen hervedforkortes. Men det kan ogsaa skyldes den Kendsgerning,at en kraftig Sender arbejder under saa gunstigeForhold, at dens Signaler gaar nogle Gange omJorden og kommer heldigt tilbage i samme Land.Praksis kan udvise et stort Antal saadanne Tilfælde.Men for at komme tilbage til Følgeslutningen: NaarIonisationen bliver mere intensiv, og Skip-Distancenherved afkortes, vil der kunne høres Stationer overmeget kortere Afstande, medens DX-Trafikken aftager.Særlige Omstændigheder er ladet ude af Betragtning.Aarsagen til saadanne uønskede Forhold kanvære Følgen af en for stærk Ionisationsgrad i Ionosfæren,hvorved Radiobølgerne bliver absorberede.Det kan ogsaa forekomme, at Radiobølger, som ertraadt ind i Ionosfæren, lige netop bliver afbøjet saameget, at de ikke bliver kastet tilbage til Jorden, menbliver tvunget til at tilbagelægge en mere eller mindrelang Vej gennem Ionosfæren for derefter endelig atblive afbøjet saa meget, at de kan naa Jorden. En saadanuønsket og besværlig Rejse gennem Ionosfærengiver meget svage Signaler i Sammenligning med detTilfælde, at Reflektion finder Sted umiddelbart efter,at Signalerne træder ind i Ionosfæren. Naar vi altsaamodtager meget svage DX-Signaler, kan Aarsagen afledesaf ovenstaaende.Før vi forlader dette Punkt, vil vi endnu fastslaa:Jo større Skip-Distance og jo højere Frekvens, der ermulig for at faa Forbindelse, jo større er Mulighedenfor DX.I Betragtning af, at det er Solens Straaler, der foraarsagerIonisationen i de øverste Luftlag, er det —uanset de Erfaringer, vi allerede har gjort — let atantage, at der maa være stor Forskel mellem Dag- ogNatforholdene. Lad os en Gang betragte en normalVinterdag. Ifølge Sagens Natur er der i de tidlige Morgentimer,altsaa før Solopgang, kun meget svag Ionisations-Energifra Solen. Den endnu tilstedeværendeIonisation er en Rest fra den foregaaende Dag. Til saadanneTider høres ingen Signaler paa 28 MHz-Baandet,og i det store og hele heller ingen DX-Signalerpaa 14 MHz-Baandet.For lidt Ionisation for 28 MHz og ofte ogsaa for 14MHz giver dog ofte god Mulighed for DX paa 7 MHz;endvidere faas kort Skip-Distance paa 3,5 MHz ogingen Skip-Distance paa 1,75 MHz. I Løbet af SolensOpgang danner Ionisationen sig hurtigt igen og naarMaksimum omtrent ved Middagstid. Saasnart vi altsaanærmer os Middag, ved 10-Tiden eller ofte før,bliver Skip-Distancen paa alle Baand kortere, hvorvedder ogsaa bliver Mulighed for Reflektion af 28MHz-Signalerne.Paa 28 MHz-Baandet kan der i Morgentimerne af­84


NYE INTERESSANTE RØRTYPERAf PAUL STØRNER, <strong>OZ</strong>7EUHvert Aar sine nye Rørtyper, det har snart gennemen Aarrække været en Sædvane hos Rørfabrikkerne,og selv under de vanskelige Forhold for Tiden harTungsram og Philips ikke svigtet denne Tradition. IAar er det tilmed nogle yderst interessante Typer, vifaar at se paa Markedet. Der er dog et lille „aber dabei“,idet sikkert ikke alle de nye Typer kommer fremher i Landet. Paa nuværende Tidspunkt har det ikkeværet muligt for os at faa oplyst, hvilke Typer vi ikkefaar, men vi skal i det følgende give Læserne en lilleOversigt over de Typer, der fabrikeres. Vi skal saa senerekomme tilbage til Sagen med nærmere tekniskeData og Sokkelskitser.I det Ydre adskiller de nye Rør sig væsentligt fra detidligere, idet saavel Kolbe som Sokkel er af Glas. Denhidtidige af Isolationsmateriale bestaaende Sokkel erforsvundet. I Stedet for har vi en Glastallerken, hvorpaahele det indre Rørsystem er bygget op. Glasbundener lufttæt sammensmeltet med Kolben, og i selveGlasbunden er Forbindelsesstifterne indsmeltede. Derer ikke nogen Elektrodetilslutning i Toppen af Røret,idet denne Tilslutningsmaade har voldt saavel Apparatkonstruktørersom Servicefolk mange Kvaler, ogdet lader nu til, at efterhaanden alle Rørfabrikkerneindser dette. Begyndelsen blev gjort allerede forrigeAar med den kendte Staalrørskonstruktion. Dog erRørsystemet i de nye „Helglasrør“ anbragt lodret, iModsætning til Systemet i Staalrørene, hvor det liggervandret.Den indre Afskærmning i Røret, specielt mellemGitter og Anode, er gjort meget effektiv, og omkringhele Systemet er anbragt en cylindrisk Skærm af perforeretPlade i Stedet for den i de tidligere Glasrør'anvendte udvendige Metallisering.Sokkelstifterne, der er otte, er anbragt i en Cirkeluden om Midterbenet, som ligeledes er af Metal, idetdet ved visse Rør anvendes til Katode/Fanggittertilslutning.Paa Midterbenet er i Lighed med sidste AarsTyper anbragt Føringsnøgle, der tillader hurtig ogsikker Isætning af Røret.Ved denne helt igennem nye Rørkonstruktion erder saaledes opnaaet forskellige mekaniske og elektriskeFordele, blandt andet skal de nye Rør have megetgunstige Kortbølgeegenskaber, idet Tilledningerne fraElektroderne til Sokkelstifterne er kortere, og denindbyrdes Kapacitet mellem Tilledningerne er mindre.Medens der f. Eks. ved EF9 med den gamle Sokkelkonstruktionblev maalt en Indgangsdæmpning paa8000 Ohm ved 6 Meters Bølgelængde, beløber dennesig ved det nye tilsvarende EF22 til ca. 9500 Ohm.Vi skal nu foretage en kort Gennemgang af de nyeTyper, og senere skal vi saa fremkomme med detailleredeData.Den nye E-Serie er, paa nær Højfrekvensrøret EF22,vikles en kraftig Europa-Trafik, dog er det ogsaa megetvel muligt paa dette Baand at opnaa DX som f.Eks. Afrika, Japan, New Zealand o. s. v. Naar vi altsaasaaledes iagttager kort Skip-Distance paa 28 MHz ogalligevel ikke anser DX for umulig, maa vi heraf drageden Slutning, at Radiobølgerne ved DX-Forbindelsernevandrer flere Grange frem og tilbage mellem Jordenog Ionosfæren, før de ankommer til vor Modtager.At vi har at gøre med saadanne Tilfælde, beviser denKendsgerning, at vi meget ofte kan konstatere Ekko-Fænomener, som altsaa fremkommer ved, at af derundt om Jorden løbende Radiobølger ankommer denanden en lille Smule senere til Modtageren end denførste.Naar nu Solen er gaaet ned, og de øverste Luftlagikke mere bliver bestraalet, formindskes Ionisationen.Luftmassens positive og negative Ladninger ophæverhinanden, saasnart Straalernes Virkninger ophører.Tiden, der maa forløbe efter Ionisationens Fuldbyrdelse,naar Solen er gaaet ned, afhænger af Aarstidenog den Styrke, Ionisationen har naaet i Løbet af Dagen,men vi vil i hvert Tilfælde se, at Skip-Distancen,saasnart vi nærmer os Aftenen, antager større Afstandepaa alle vore Baand, til at begynde med paa28 MHz, derefter paa 14 MHz, og til sidst bliver Signalerneoverhovedet ikke mere reflekteret.I Forbindelse med Ionisationsresten efter fuldstændigSolnedgang vil vi gerne endnu nævne følgende: Jokraftigere Ionisation, der har fundet Sted en bestemtDag, des mere Ionisation vil der blive tilbage den paafølgendeNat eller i de sidste Aftentimer. Dette har viallerede flere Gange kunnet gøre Brug af. Beviset for,at der fra den samme Dag er Ionisation nok tilbage tilat muliggøre DX-Forbindelser, har vi i de ofte forekommendeForbindelser herfra og til Nord- og Sydamerika.Enkelte Gange er det forekommet, at Ionisationenhar været saa kraftig, at man mod Midnatpaa 28 MHz-Baandet har kunnet høre Signaler, somvar Harmoniske af Grundbølger. Sandsynligvis har 28MHz-Baandet ogsaa været „aabent“ Natten over.Fortsættes85


udelukkende beregnet til Vekselstrøm, og det er vel(desværre!) tvivlsomt, om denne Serie kommer fremherhjemme. (Udgangsrøret EBL21 er en kombineretDuodiode og stejl Udgangspentode med et Anodetabpaa 11 Watt. Blanding sr ør et ECH21 er en Triode-Heptode med mange Anvendelsesmuligheder. Da Triodegitteretog Heptodedelens 3. Gitter ikke er forbundetindvendig, kan man anvende begge Systemerne heltuafhængigt af hinanden, f. Eks. ogsaa bruge det tilLavfrekvensforstærker og Fasevender eller til Mellemfrekvens-og Lavfrekvensrør. HøjfrekvensrøretEF22 er en Pentode med variabel Stejlhed, der arbejdermed glidende Skærmgitterspænding og lader siganvende baade til Højfrekvens, Mellemfrekvens ogLavfrekvens. Ensretterrøret AZ21 er et direkte opvarmetdobbelt Ensretterrør med en maksimal Jævnstrømsydelsepaa 120 mA ved 300 Volt.I den nye U-Serie har vi de tilsvarende Typer. UdgangsrøretUBL21 er en Duodiode-Udgangspentodemed stor Følsomhed. Det udmærker sig særligt ved,selv paa 110 Volts Net, at kunne afgive 1,35 Watt Udgangseffektved en Klirrfaktor paa 10 %. Paa 220 Voltafgiver det 5 Watt, regnet ved samme Forvrængning.UCH21 er en Triode-Heptode, der paa nær Glødestrømog Spænding er identisk med ECH21 og harsamme Anvendelsesmuligheder. HøjfrekvensrøretUF21 svarer ligeledes til EF22 paa nær Glødestrømmen,og Ensretterrøret UY21 er et indirekte opvarmetEnkeltensretterrør med en maksimal Jævnstrømsy delsepaa 140 mA. Denne Serie vil sikkert finr’e stor Anvendelseherhjemme.Til Batterimodtagere fremkommer der ogsaa i Helglasserienen ny Serie Rør. Der er Typerne: DK22,Blandingsoktode med meget lille Glødestrømsforbrug,50 mA ved 1,25 Volt. DCH22, Triode-Hexode, Glødestrøm100 mA; DF23, Højfrekvenspentode, 25 mA;DAC22, Diode-Triode, 25 mA, og endelig den interessanteste,Udgangspentoden DL22. Den er forsynet medto Glødetraade paa hver 50 mA ved 1,25 Volt. De kanforbindes i Serie eller Parallel efter Spændingskilden.Dette Rør kan ved 120 Volts Anodespænding afgive360 mWatt og ved 90 Volt 200 mWatt. Til Sammenligningkan anføres, at en Forgængertype somf. Eks. DL1 ved 90 Volt afgav lige det halve. 120 Voltvar dette Rør ikke beregnet til.Med dette haaber vi at have givet Læserne en lilleOversigt over, hvad der kan ventes af nye Rørtyper tilModtagerne i denne Sæson. Vi skal saa senere kommetilbage til mere detaillerede Data for Rørene. Af nyeSenderrør er Tungsram fornylig fremkommet med enstørre Serie, og vi skal i næste „<strong>OZ</strong>“ omtale disse nærmere.Studiekredsen i MaaleteknikDen sidste Maaneds Torsdagsaftener i Studiekredsener gaaet med Justering af Maaleapparater og Normaler.<strong>OZ</strong>-DR152, Lægring, har demonstreret Modstandsmaalingmed Universalinstrumentet, og den 29.Maj fortalte <strong>OZ</strong>8O, Langgaard, om Maalingers Usikkerhed.Desuden har vi nu faaet et Frekvensmeter iGang og kan paatage os at kalibrere Modtagere forForeningens Medlemmer.Paa Mødeaftenerne den 19. og 26. Juni samt den 3.og 10. Juli vil vi fortsætte med Konstruktion af Maaleapparaterog af Foreningens Forstærkeranlæg, teoretiskGennemgang af Maaleteknikkens Problemer ogKalibrering af Modtagere. Nærmere Program ved Opslagi Lokalerne.Da <strong>OZ</strong>8O tilbringer sin Sommerferie som Soldat, vil<strong>OZ</strong>3KU, Blumensen, overtage Kredsens Ledelse iSommer, Aftale om Kalibrering af Modtagere træffesmed Studiekredsens Leder, der som Regel træffesi Lokalet Mandag og Torsdag Aften.<strong>OZ</strong>8O.Svensk Morsekursus paa41,9 mDa vi Amatører under de nuværende Forhold ikkekan føre QSO og derved ikke kan øge Færdigheden iMorse paa en let Maade, gør jeg opmærksom paa, atjeg har hørt en svensk Station, der kalder: Svenske 4.Fordelingsarme’s Radio. — Denne Station har dagligMorsekursus paa 7163 kHz (41,9 m) fra Kl. 21,15—22,30. Kursuset er indspillet paa Grammofonplader, ogde Hastigheder, jeg har hørt, er 18-20-28-33-40-45-63og 84 Tegn pr. Minut.Ove Pedersen, <strong>OZ</strong>-DR333,Pileallé 3, Allinge, Bornholm.En ny, fin KB og UKB-KondensatorVi har fra PRAHN modtaget et Eksemplar af dennye Lufttrimmer. Ligesom Firmaets nye Kortbølgekondensatorer denne Lufttrimmer en Ting, som særligKortbølgeamatører har savnet i mange Aar. Den eroverordentlig nydeligt udført, sammenloddede Plader,opbygget paa en Calitplade og af meget smaa Dimensioner.Om de tekniske Data henviser vi iøvrigt tilAnnoncen andetsteds i Bladet. Vi har faktisk kun detat udsætte paa Kondensatoren, at Indstillingsmøtrikkener 6 mm og ikke 5,5 mm, saa man kunde brugeden omtrent standardiserede Størrelse paa Trimmernøgletil Indstilling. Men dette kan maaske ændres.For Amatøren, der har Brug for en absolut konstantog tabsfri Trimmerkondensator, eller lille Kondensatortil andet Formaal, kan vi paa det bedste anbefaleat bruge dette Produkt. T. R.86


Foredragholdti Horsens Afd.af<strong>OZ</strong>7GB,G. Bertramsenog Kalibrering afModtagerenI denne Tid, hvor Senderen er Tabu, er Modtagerenden Del paa Stationen, der har størst Interesse, og jegvil i det følgende give et Par Tips til Forbedring afdenne.Først Trimningen. Er Modtageren en Super, er derflere Ting at tage sig i Agt for. Som bekendt har defleste Supere Spejl paa de korte Bølger, hvis man daikke benytter et eller flere Trin Højfrekvens førBlandingsrøret. Bruger man Afstemningskondensatorerpaa ca. 500 cm, hvad mange bruger, hvis Mellembølgeomraadeter med, kan man dække Omraadetfra f. Eks. 18 til 50 Meter, men det vil da gaa ud overet af Amatørbaandene. Bruger man den høje Oscillatorfrekvens,vil man faa Spejlene af Radiofonistationernepaa 19 m ind i 20 m Baandet, og bruger manden lave Oscillatorfrekvens, vil man paa sammeMaade faa Spejl fra Radiofonistationerne paa 49 mind i 40 m Baandet. Der regnes her med en Mellemfrekvenspaa 425—500 kHz.Man ser heraf, at det vil være mest formaalstjenligtat bruge et Sæt Spoler til hvert Omraade. (Baand).For at dette kan lade sig gøre med den brugte Kondensator,kan man indrette sig paa 2 Maader. F. Ekssom i Fig. 1, hvor der er indsat en Paddingkondensatori Serie med Afstemningskondensatoren. Dettegælder selvfølgeligt i begge Afstemningskredse. DisseKondensatorer skal have samme Størrelse og væreaf en god Kvalitet. Størrelsen retter sig efter, hvorstor Baandspredning man ønsker. Der kan imidlertidvære visse Omskiftningsvanskeligheder med disseKondensatorer, og man kan da bære sig ad som i Fig.2, hvor man har sat Paddingkondensatoren i Seriemed Spolen. Har man udskiftelige Spoler, udskiftesden med disse. Dog skal man undersøge, om Rørenefaar deres Gitterspænding gennem Spolerne. Er detteTilfældet, shuntes Paddingkondensatoren med enModstand. Denne maa dog ikke være for lille, da deni saa Tilfælde vil virke som en Slags Kortslutning afKondensatoren.Naar Modtageren er trimmet, skulde man jo ogsaavære sikker paa, at den er trimmet rigtigt. Har manTrimmere over Spolerne og bruger Spoler med Højfrekvensjernkerner,kan Trimningen udføres saa godt,som det overhovedet er muligt. Dog skal man passepaa, naar man trækker i Resonans med Antennetrimmeren.Mange nøjes med at søge en Station nedersti Baandet og prøver med Trimmeren, om den giverstørst Lydstyrke. Gør den det, slaar de sig til Taalsmed, at saa maa det jo passe. Det kan man dog ikkevære sikker paa. I mange Blandingsrør trækker IndgangskredsensAfstemning i Oscillatorkredsen, saadenne forstemmes. (Dette gælder dog kun paa korteBølger og bliver mere udpræget, jo højere man gaarop i Frekvens). I saa Tilfælde følger man forsigtigtmed ved Hjælp af Afstemningskondensatoren, medensman drejer Antennetrimmeren, til man opnaarMaksimum.Er Trimningen saa i Orden, kommer vi til Skalaen.Hvor mange Amatørmodtagere har en ordentlig kalibreretSkala? I mange Tilfælde bruges der en LKMikroskala, hvor Baandene er afsat med et Par Streger.Er det ikke Umagen værd at have en Skala mednøjagtig Kalibrering? Den kan man selv have megenFornøjelse af, og samtidig kan man opgive andreAmatører deres Frekvens. Her synes jeg, den vandretteViserskala er at foretrække, da den giver en godOversigt og en nøjagtig Aflæsning. En saadan Skalakan man let lave selv, og hvis man ikke vil have denUlejlighed, kan man købe den færdig. Har man en87


—RUBRIKKENRedigeret af Knud Lægring'. <strong>OZ</strong>-DR152Om Valg af RørDet er efterhaanden blevet indviklet at bestemme,hvilket Rør man skal bruge i en bestemt Opstilling.Der findes et ganske kolossalt Antal forskellige Rørtyper,og skal man bygge en ny Modtager, og den ikkeer bestemt af forhaandenværende Rørtyper, kan detvære meget svært at finde de bedst egnede. Der erimidlertid indført et System med fælles Typebetegnelsefor alle de store Rørfabrikker, saa man ikkemere behøver at skelne mellem forskellige FabrikatasBetegnelser; dette letter Oversigten meget, mendesuden er de benyttede Typebetegnelser udformetsaaledes, at man, hvis man kender Systemet, strakskan sige, hvad et bestemt Rør, som man har Brugfor, skal hedde. Dette System har aldrig før væretbehandlet i „<strong>OZ</strong>“, og jeg vil derfor forsøge at give ensamlet Oversigt over den benyttede Gruppering ogSymboler.Den første Opdeling er bestemt af den Opvarmningskilde,som Røret er bygget til. Der er Batterimed 1,3 Volts Glødetraade, Akkumulator med 2 og 4Volt, Vekselspænding 2,5—4 og 6,3 Volt, herunderhører ogsaa Autorørene med 6,3 og 13 Volt, somegentlig er Akkumulatorrør. Alle disse Grupper bliveralmindeligvis fødet i parallel med Spændingskilden iModsætning til den næste Gruppe, der omfatter Rørtil Jævnstrøm og „Universal“, hvor Rørene er bestemtaf den Strøm, de kræver til Opvarmningen. Nuer det ikke saadan, at et Rør, der hører til en Gruppeikke ogsaa kan høre til en anden. Langt de fleste af6,3 Voltsrørene hører ogsaa til i Strømgruppen, idetde er beregnet til „Universal“ Brug. Specielle Jævnstrømsog „Universa 1 rør“ egner sig derimod ikke tilOpvarmning fra Spændingskilder, bl. a. fordi deresGlødetraade er bygget til en bestemt Strøm, ogSpændingen over dem er af underordnet Betydning,naar blot Strømmen er rigtig.Typebetegnelserne bestaar af to—tre Bogstaver oget Tal, og deraf har det første Bogstav følgende Betydning:A: 4 Volt Vekselstrømsserie.B: 180 mA Jævnstrømsserie.C: 200 mA „Universalserie“.D: 1,3 Volt Batteriserie.E: 6,3 Volt Vekselspændingog Autoserie.F: 13 Volt Autoserie.H: 4 Volt Akkumulatorserie.K: 2 Volt Akkumulatorserie.U: 100 mA „Universalserie“.V: 50 mA „Universalserie“.(Serierne F-H og V erukendte her i Danmark)De næste Bogstaver angiver Rørets tekniske Type,saadan Skala, er Kalibreringen let. Man sætter etStykke hvidt Karton paa, opsøger nogle Stationer medkendte Frekvenser og afsætter disse paa Skalaen. ErModtageren en Super, findes Spejlene ogsaa og forbindesmed Hovedsignalet med en Linie, saa manikke forveksler det med en ny Station. Har man fundetet passende Antal Stationer jævnt fordelt overSkalaen, tager man et Stykke Millimeterpapir, trækkeren vandret Linie og afsætter de fundne Frekvenserherpaa, saa den bliver en tro Kopi af Kartonskalaen.For Enden af denne Linie trækkes en lodretLinie, hvorpaa man afsætter det Frekvensomraade,Skalaen spænder over. Se Fig. 3. Her finder man denførste kendte Frekvens, følger den vandrette Liniepaa Millimeterpapiret til det Punkt, hvor den skæresaf den lodrette Linie fra samme Frekvens paa Skalalinien.Her sætter man en Prik, og paa samme Maadebehandles de øvrige Frekvenser. Er alle Punkterafsat, forbindes de med en Linie, og man har ModtagerensKurve. Nu findes enhver Frekvens let ved atopsøge den paa den lodrette Linie, følge den vandretteLinie herfra til den skærer Kurven, og fra dette Punktfølge den lodrette Linie til den skærer Grundlinien,og her afsættes den ønskede Frekvens. Naar man harinddelt Grundlinien saa fint, man ønsker det, kanman overføre denne paa mat, hvid Celluloid, og manhar nu, hvis Arbejdet er udført nøjagtigt, en Skala,man trygt kan stole paa.Til Slut vil jeg blot bemærke, at dersom man kendersin Modtagers Mellemfrekvens, kan Spejlet væreen stor Hjælp, hvis man mangler kendte Frekvenser.Vi ved jo, at Spejlets Afstand er den dobbelte MF;det giver os to Punkter, hver Gang vi har fundet eet.88


eller Typer hvor flere Rørsystemer er bygget sammen.Bogstaverne har følgende Betydning:A: Enkelt Diode. K: Oktode.B: Dobbelt Diode. L: Pentode til Energi­C: Triode til Spændings­ forst.forst.M: IndstillingsindikatorD: Triode til Energiforst. („Øje“).E: Tetrode. X: Gasfyldt Dobbeltens-F: Pentode til Spæn­ retterrør.dingsforst.Y: Vakuum Enkeltens-H: Hexode eller Heptode. retterrør.Z: Vakuum Dobbeltensretterrør.Tallet angiver den Rækkefølge, de enkelte Typerindenfor samme Serie er fremkommet i, men derer ved at komme noget mere System ogsaa her, idetTallene indtil 10 er Rør med P Sokkel, Tallene mellem10 og 20 er Rør med Staalrørssokkel, og Tallenemellem 20 og 30 er Rør med Oktalsokkel. Denne Regeler imidlertid ikke gennemført og maa tages medForbehold, saaledes er Rørene UCH4 og UCH21 beggemed Oktalsokkel medens UCH11 har Staalrørssokkel.For at vise, hvorledes man kan læse sig til et RørsHoveddata, kan vi bestemme ovennævnte Rør UCH21.Det er et Rør af 100mA Serien, C betyder en Triodetil Spændingsforst., og H en Hexode. Tallet 21 angiver,at det er en nyere Konstruktion end de andrenævnte Rør UCH4 og UCH11. Kombinationen Hexode-Triodeer særlig brugt til Blandingsrør, og vikan derfor gaa ud fra, at det er det primære Formaalmed Røret, men hvis vi ser efter i en Rørliste medSokkelskitser, vil vi se, at de to Rørsystemer ikke erforbundet inde i Røret, men ført ud til Sokkelen. Vikan derfor bruge Rørsystemerne, som vi har Lyst til,idet vi dog maa tage Hensyn til, at Rørene arbejderpaa samme Katode. Da vi er ved Rørlisterne, kan visamtidig se lidt paa de Data, som disse giver for de forskelligeTyper. Først og fremmest staar Opvarmningsdataog den normale Anodespænding (Va) og Anodestrøm(la), derefter Gitterforspændingen til Styregitteret(Vgl), Skærmgitterspænding og -strøm (Vg2 ogIg2). Hvis Røret har flere Gi ttre, betegnes de medTal i den Rækkefølge, de kommer fra Katoden modAnoden. Saa kommer nogle Betegnelser, som det somoftest kniber for Amatøren at gøre sig fortrolig med,det er Stejlhed (S), Forstærkningsfaktor (u), indreModstand (Ri) og Gennemgreb (D). Stejlhed kan defineressom Anodestrømsvariation divideret med Gitterspændingsvariation.Det vil sige, hvis man forandrerGitterspændingen (Vgl) 1 Volt, vil Forskellen i Anodestrømvære lig med Stejlheden (S). Da et Rørs Kurveraldrig er retliniede, vil S kun gælde for det Punktpaa Kurven, hvor Maalingen er foretaget. Som Regelopgives S i Arbejdspunktet, altsaa der hvor Røret normaltvil komme til at arbejde, men der opgives ogsaamax. S. Det er den største Stejlhed, der kan opnaasmed Røret, men det er ikke under almindelige Forhold.Forstærkningsfaktoren er Anodespændingsvariationdivideret med den Gitterspændingsvariation,som vil have samme Anodestrømsvariation til Følge.Man kan jo forøge et Rørs Anodestrøm paa toMaader, enten ved at forøge Anodespændingen ellerved at formindske Gitterspændingen. Hvis man veden Formindskelse af Vgl paa 1 Volt faar en Anodestrømla, der er 2mA større, og man kunde have opnaaetdet samme ved at forøge Anodespændingen Vamed 50 Volt, saa vilde Forstærkningsfaktoren u være50. For det samme Tilfælde vilde den indre Modstandvære Anodespændingsforøgelsen divideret medAnodestrømsforandringen, φVa/φlaX 1000 = Ri, eller50/2X1000 = 25000. De 1000 fremkommer, fordila er i mA. Saa kommer vi til den sidste Betegnelse,Gennemgrebet. Dette er som Regel angivet i %, mener i Virkeligheden kun en anden Maade at udtrykkeForstærkningsfaktoren paa. Gennemgrebet er nemlig1 divideret med Forstærkningsfaktoren, eller denreciprokke Værdi af u udtrykt i °/o. Disse fire Betegnelserer for ethvert Rør kædet sammen paa følgendeMaade: SXRiXD = 1. Man kan altsaa ikke forandreeen af dem uden samtidigt at forandre en eller dembegge i modsat Retning.Tegnet 5 betyder en lille Variation eller Forskellenmellem to Steder paa en Kurve, og naar det benyttesfor samhørende Værdier, betyder det f. Eks., at forandresStrømmen saa og saa meget, forandres Spændingensaa og saa meget. Benyttes Tegnet, ser Formlernefor de forskellige Betegnelser saaledes ud:S = φla/Vgl, u = φVa/Vgl, Ri =φVa/Ia, D = l/μX100.Forstærkningsfaktoren bliver ofte betegnet som detForhold, et Rør kan forstærke, men dette er forkert.Et Rørs Forstærkning er afhængig af dets Arbejdsforholdi Praksis og angives i lidt større Rørtabellersom Forholdet Vo/Vi; det er Udgangsspændingen divideretmed Indgangsspændingen i en bestemt Opstillingmed bestemte Arbejdsmodstande.Jeg haaber, at Begyndere i Brugen af Radiorør vilfinde disse Linier tilstrækkelige som en første Vejledning.Jeg skal gerne gaa mere i Detailler en andenGang, hvis det ønskes.Besøg i det nye Radiohus1 Forbindelse med E. D. R.s Generalforsamling, der joi Aar afholdes i København, vil der blive arrangeret Besøgi det nye Radiohus, hvis tekniske Anlæg vil bliveforevist.89


Redigeret af <strong>OZ</strong>-DR542 og <strong>OZ</strong>-DR55214 MHzDer er saa godt som intet at høre for Tiden. Knasen,Bragen og Interferens fra kraftige, kommercielleStationer gør det umuligt at opfange svage Signaler.Rapporterne, vi har faaet fra forskellige Amatører, viserdet samme, idet 20 m Baandet som oftest slet ikkeer nævnt, eller der er kun noteret en enkelt UK Station.De eneste Prefixer, som en Gang imellem gaar igennemmed nogenlunde Styrke, er de sædvanlige W Fonestationerog et Par europæiske TelegrafistationerHA etc.7 MHzHer havde vi i denne Maaned ventet at kunne notereen Del DX Stationer; men det glippede desværre.Vi har kun noteret en enkelt U9, og i de Rapporter,der er tilsendt os, er der overhovedet ingen DX noteret.— Nu har Modtageforholdene heller ikke væretsaa gode, som man kunde have ventet paa denne Aarstid,og det skyldes sikkert de hyppige Forandringer,der har været i Vejrforholdene. — De europæiske Stationerer gaaet godt igennem de Dage, hvor Støjen harværet mindst generende; enkelte Stationer, især D ogU, er modtaget med næsten lokal Styrke.Og her er en Del af den noterede Trafik: U9MR 558-— EA1AM 578 — HA8R 587 — D4GMF 598 —TF5C 588 — UK3CU 579 — D4GOF 599 — OK3NR598 — U3AD 587 — UE2AA 598. Desuden er LZ noteret,men hele Kaldesignalet kunde vi desværre ikkeopfange paa Grund af Støj.3.5 MHzDet er for Tiden meget kedeligt at lytte paa detteBaand. Forstyrrelserne har været endnu mere generendeend paa 7 MHz, og Amatørtrafikken har væretsaa ringe, at vi ofte kunde lytte i flere Timer uden atopfange et eneste Amatørsignal. Der er ogsaa lyttet enDel i Nattetimerne i Haab om at høre nogle af deW’er, der sommetider arbejder her, men uden Resultat.Den noterede Trafik er kun D og HA.FOR 10 AAR SIDENJUNI 1931„<strong>OZ</strong>“ 3. Aargang Nr. 3: E. D. R. har haft celebertBesøg, idet Major K. B. Warner, Sekretær i A.R.R.L.og I.A.R.U., opholdt sig i København i 2 Uger. Anledningenvar den internationale C. C. I. R.-Konference,hvor Mr. Warner deltog i den amerikanske Delegation,men samtidig varetog Amatørernes Interesser.E. D. R.s Bestyrelse gav en Middag for den populæreGæst og udnævnte ham til Æresmedlem. (Nu i 1941er han som bekendt „QST“s Chefredaktør).For at konstatere, om Fading optræder samtidig ien bestemt Landsdel eller i ens Afstande fra Senderen,foranstalter <strong>OZ</strong>7F en Udsendelse, som han bederde danske Amatører rapportere (Ændringer i Signalstyrkenfra Minut til Minut). -— E. D. R. har haftBesøg af den engelske Amatør G5XD, som havdeoverværet D. A. S. D.s Aarsmøde i Hamburg. OgsaaLederen af D. A. S. D.s udenlandske Afdeling, Dr.Curt Lamm, har besøgt E. D. R., og „<strong>OZ</strong>“ bringer etBillede af ham sammen med Mr. Warner, HelmerPetersen (E. D. R.s Sekretær og Redaktør) og Frk.Inger Lorentzen (E. D. R.s nyudnævnte QSL-Manager).<strong>OZ</strong>7F.Philips „Technisehe Rundschau“Fra og med Januar-Numeret 1941, som vil foreliggei Løbet af ganske kort Tid, vil Philips „TechnischeRundschau“ være givet i Kommission hos FirmaetJul. Gjellerup’s Boghandel, som modtager Bestillingpaa saavel enkelte Numre som Abonnement.Prisen for et Aars-Abonnement, som omfatter 12Numre, bliver Kr. 15,00. (Prisen paa Løssalgs-NumreKr. 2,50).Philips „Technische Rundschau“ er trykt paa smuktkrideret Papir (,,<strong>OZ</strong>“Papir) og har desuden kartonneretOmslag. Det er et Tidsskrift af meget høj tekniskStandard, som ikke behøver nogen Anbefaling.Paa given Foranledninggør vi opmærksom paa følgende:Stof til Kredse og Afdelinger skal, saafremt det fraAfdelingerne ikke sendes til de respektive Kredsledere,sendes direkte til Redaktionen og være os iHænde senest den 5. i hver Maaned. Det er jævnligthændet, at Stoffet sendes baade til Kassereren og tilSekretæren og betydeligt senere end den fastsatteFrist.Amatørannoncer sendes direkte til Kassereren vedlagtBetaling i Frimærker. Sidste Frist er for disse Annoncerden 1. i hver Maaned.90


EDR,s Sommerlejr 194119. JULI-3. AUGUSTSelv om Forholdene ude i Verden stadig er ustabile,er E.D.R. Traditionen tro og afholder i Aar sin niendeSommerlejr.Lejrens Beliggenhed bliver i Aar ved Juelsminde.Mange vil sikkert erindre Navnet fra 1938—39, daHorsens Afdelingen holdt Week-End ved Juelsmindeog derfra havde mange hyggelige QSO’er med Amatørernerundt i Landet og med Sommerlejrene iNordsjælland og Bornholm. Juelsminde er en smukBadeby, ligger i den skønneste østjyske Natur medstore, lyse Bøgeskove, flade Enge og stærkt bakketAgerland, indrammet af Kattegats salte Bølger oggiver rig Lejlighed til stadig nye og friske Indtryk.Juelsminde, der har stor Fiskerihavn, er paa ca.1000 Indbyggere og er Endestation for Horsens—Juelsminde Banen. Ligeledes har Juelsminde dagligForbindelse med Vejle og Horsens pr. Rutebil. Derforefindes Posthus, Bank samt mange Forretninger afenhver Art. Lejren kommer til at ligge i Læ forVestenvinden og er centralt beliggende for baadeBadning og Spisning. Det er en virkelig idyllisk Plet,vi har fundet til Lejrplads. Oplandet, der er rigt paamange smukke Steder, hvortil der vil blive arrangeretTure, er i sig selv en Oplevelse. Det er ikke udenGrund, at Turistforeningen skriver: Juelsminde — enPerle i Solen! Det vil enhver indrømme, naar de tilSommer har været i E.D.R.s Sommerlejr. Og der vilikke blive sparet paa noget Punkt, der vil blive gjortalt, for at vore Gæster skal befinde sig godt i denkommende Sommerlejr.Maden skal indtages paa Hotel Færgegaarden, paahvis Grund Lejren kommer til at ligge. Prisen for Opholdi Lejren, samt Morgen-, Middags- og Aftensmader 4 Kr. pr. Døgn. Drikkevarer betales særskilt. Børnunder 10 Aar Moderation.Morgenmaden bestaar af: Rugbrød, saa meget mankan spise og 1 Skive Fransk- eller Sigtebrød. DertilMarmelade eller Kunsthonning.Middagsmad: Borgerlig Middag, 2 Retter.Aftensmad: Alm. Smørrebrød.Man skal saaledes ikke medbringe Spisegrejer afnogen Art. Det kræves kun, at man møder til de fastsatteSpisetider. I Betragtning af, at vi lever i en Dyrtid,skulde det være en billig Pris for Deltagelse i Lej-Den projekterede Lejrplads, hvorfra der er Udsigt mod Havet(ca. 100 Meter)ren, og vi haaber ikke, at Prisen vil afskrække nogenfra at deltage. Enkelte Maaltider kan ogsaa købes.Der bliver ogsaa god Lejlighed til at sole sig vedStranden, da der kun er 100 Meter til det friske Kattegatog den mest pragtfulde Strandbund, man kantænke sig. Kort sagt — her er alt, hvad Hjertet begærer,naar man vil holde Ferie ved Skov og Strand ogmellem Kammerater.For at alt kan komme til at klappe, maa vi bedealle, der ønsker at deltage i Lejren, melde sig i godTid. Lejrdeltagerne behøver kun at medbringe Telt.Saafremt nogle Medlemmer skulde have Telte, som devil laane Sommerlejren, modtager Undertegnede medGlæde eventuelle Tilbud. I Lejren faar vi 220 VoltVekselstrøm, men der bliver ikke Lys i Teltene afHensyn til Mørkelægningen, men Modtagere kan godtmedtages. Der bliver som sædvanlig opsat Højttaleranlæg.Alt Rejsegods kan sendes til E.D.R.s Sommerlejr,Juelsminde St. Iøvrigt vil alle yderligere Oplysningervedrørende Lejren kunne faas ved Henvendelsetil <strong>OZ</strong>3XA, A. Hjort Jacobsen, Stenderup St. Desidste Meddelelser vedrørende Lejren vil blive bragt iJuli „<strong>OZ</strong>“, der vil udkomme et Par Dage tidligere afHensyn til Sommerlejren.Forbindelsen til Juelsminde er udmærket, hvad entenman rejser med Tog, eller man benytter Cykle. DeHotel »Færgegaarden« (vort Madsted) umiddelbart ved Lejren91


endelige Tider for Tog og Bil henholdsvis fra Vejle ogHorsens skal vi bringe i næste „<strong>OZ</strong>“. Benytter manCykle, er der nordfra fin Vej fra Horsens over Bjerreeller Glud, og Turen er rig paa Naturskønheder beggeVeje. Sydfra, Fyn og Sjælland er Turen nærmest overVejle, Bredal, Engom (Ny Vejle—Juelsminde Vej).Naar man kommer til Daugaard, kan man, hvis manikke vil følge Landevejen, lægge Turen omkringØrum, Vrigsted eller Barrit, hvor man igen støder tilLandevejen, ogsaa en ganske interessant Tur medmange gamle Kirker og Gaarde. (Se iøvrigt Kortene,der bliver udsendt til alle Afdelinger).Vi har ogsaa bestilt fint Vejr til alle 14 Dage, ogman kan derfor gaa ud fra, at vi igen i Aar kan afholdeen Sommerlejr, alle vil se hen til og mindes,naar Sommeren er forbi. Skal vi saa være enige om.at vi alle i Aar møder op for at deltage i E.D.R.sSommerlejr, der ligger saa centralt for alle, at denfortjener at blive en Rekordlejr. Vel mødt i E.D.R.sniende Sommerlejr ved Juelsminde.Juelsminde — en Perle i Solen!<strong>OZ</strong>3FM-<strong>OZ</strong>3XA.Allerede sidste Aar havde de forskellige Restriktionervedrørende Kortbølgeamatørernes Arbejde medført,at man Gang paa Gang blandt vore Kammeraterkunde høre Udtalelsen: „Næ, det er skam for godtVejr til at sidde inde, og jeg skal forøvrigt der ellerder hen“.Prøver man paa at analysere denne Udtalelse, saaser man ret hurtigt noget, der er forkert.Saalænge der intet Sendeforbud var, havde detgode Vejr ingen synderlig Indflydelse paa AmatørernesAktivitet enten ved Senderen eller ved et ellerandet teknisk Arbejde, der tvunget af Interessenskulde være færdigt. Saaledes vilde det ogsaa havevedblevet at være, saafremt de ydre Forhold ikkehavde skiftet Karakter. Erfaringerne har vist, at derskal noget ganske ekstraordinært til for at trækkeAmatøren bort fra sin „hobby“.I Dag vil jeg indrømme, at der for en Del af voreKammerater har meldt sig andre Opgaver — mereeller mindre tvungne, men dette gælder væsentligstfor de yngre Medlemmer af E. D. R., hvoraf de flestevel knapt nok har haft Lejlighed til rigtigt at deltage inormale Tiders Kortbølgearbejde.For de ældre Medlemmers Vedkommende burde Situationenikke spille ind. Det er forkert, hvis vi laderos paavirke i al for høj Grad af Vanskelighederne ogaf den Grund bliver rastløse og selvopgivende.Først og fremmest har vi Pligter overfor vor Forening,der bestaar — og ogsaa vedblivende skal bestaa— i Kraft af sine eksperimentelle Formaal. Vimaa holde vort tekniske Arbejde i Gang, og det maafortsættes trods de Fristelser, som til Eksempel Sommerenindebærer.Nuvel da, hvorfor saa ikke lægge vort Sommerarbejdean paa en saadan Maade, at alle Lyster blivertilfredsstillet.I de lune Sommeraftener, hvor Naturen er Konkurrenttil de indendørs Møder, er der da intet merenaturligt, end at vi lægger vore Sammenkomster ud iNaturen.Vi kan lægge den ugentlige Mødeaften ud til Søeller Strand eller Skov, eller hvad den lokale Naturbyder paa af Tiltrækningssteder.Vi kan tage Svømmeturen eller Spadsereturen, saadansom den nu byder sig, og bagefter samles paa etegnet Sted og der paa Skift lade en Kammerat forelæggeet eller andet teknisk Emne enten til Diskussioneller af belærende Karakter — eller vi kan sletog ret fortsætte med vor Studiekredsform vedrørendeLærebogen, uden at dette vil være til Skade for vorttekniske Dygtiggørelsesarbejde.Udtalelser som de anførte maa bortelimineres. Vimaa lære af dem og finde Metoder til at undgaa, atde gentages. Arbejdet maa varieres og gøres tiltrækkende.Der er da intet i Vejen for, at Aktiviteten og Mødeprocentenkan holdes paa det samme Niveau Sommerog Vinter.Afdelingslederne og Kredslederne maa ventileredette Synspunkt og finde Metoder til at praktisere det,alt eftersom Forholdene tillader det paa de forskelligeSteder. Men først og fremmest: Forsøg. <strong>OZ</strong>2NU.Teknisk Redaktor søgesDen 1. Oktober d. A. fratræder vor nuværende udmærkedeT.R., <strong>OZ</strong>7EU, og Bestyrelsen opslaar hermedPosten som ledig til ovennævnte Tidspunkt.Posten som T.R. kan søges af alle Medlemmer afE.D.R., der kan og vil paatage sig det ansvarsfuldeHverv. Eventuelle Ansøgere maa kunne levere Konstruktioneraf almen Interesse for Amatørerne, ogiøvrigt bestaar Arbejdet i at fremskaffe og indsamleegnet teknisk Stof, levere Oversættelser fra udenlandskeTidsskrifter o. s. v. I den Udstrækning, somde for Tiden herskende Forhold tillader det, viludenlandske Amatørtidsskrifter blive stillet til Raadighed.Der ydes T.R. et Honorar paa 400 Kr. aarlig, ogeventuelle Ansøgninger bedes tilstillet E. D. R.s FormandH. Lykke Jensen (<strong>OZ</strong>5Y), Aagade 13, Næsby F.,inden den 1. Juli 1941.Bestyrelsen.92


fKreds 1E. D. 15.s københavnske AfdelingKlublokaler Fuglevangsvej 14 (Havehuset). Afdelingens Formaal er at afholdeKlubaftener, Morsekursus og Foredrag. Der er fri Adgang for alle Medlemmeraf E. D. R. Klubaften afholdes hver Mandag fra KL 20, og der er i VinterhalVaaretMorsekursus Onsdag og Fredag fra KJ. 20-22. Alle Oplysninger faas vedHenvendelse til Formanden, Svend Nielsen, <strong>OZ</strong>7SN, Østrigsgade 12, St., TelefonAmager 8063v. Afdelingens Girokonto Nr. er 59755.Mandag den 19. Maj afholdtes en godt besøgt Diskussionsaftenmed Emnet: „Bør vore Kaldesignalerændres, saa de passer med Kredsinddelingen?“ EfterIndlederen, <strong>OZ</strong>4H, havde mange Amatører Ordet ogudtalte deres Mening. Paa Forslag af <strong>OZ</strong>5Z stemteMedlemmerne derpaa om følgende Udtalelse, der blevvedtaget med alle Stemmer mod een: „Forsamlingenudtaler, at man ikke anser det for heldigt paa det nuværendeog forpassede Tidspunkt at skulle ændreKaldesignaler“.Mandag den 26. Maj afsluttede <strong>OZ</strong>7DR sin Foredragsserieom Matematik. <strong>OZ</strong>7SN takkede paa AfdelingensVegne <strong>OZ</strong>7DR for det store og for Medlemmernelærerige Arbejde, der her var ydet, og Medlemmernegav deres Tilslutning ved Haandklap.<strong>OZ</strong>2R har paany vist sin store Interesse for Afdelingenved at skænke forskellige Dele til en Forstærker,som Studiekredsen indenfor Afdelingen har lovetat bygge. Vi takker mange Gange for den smukkeGave.Husk! Ethvert Medlem indenfor Københavns Lokalportoomraadeer automatisk Medlem af Afdelingen.Maanedens Program:Mandag den 16. Juni. Fotoaften. Foredrag med Lysbillederved Hr. Torkild Henriksen. Tag Kamera ellerBilleder med. Der bliver Lejlighed til at faa alleProblemer vedrørende Foto belyst. Saafremt der visersig tilstrækkelig Interesse, vil der blive arrangereten Fototur med Præmiefotografering.Mandag den 23. Juni: Almindelig Mødeaften.Mandag den 30. Juni Kl. 20,00: Møde paa Haveselskabetsvej3. <strong>OZ</strong>2Q viser Lysbilleder. Derefter Meddelelsefra Bestyrelsen angaaende Afdelingens Lokaleforhold.Medlemmerne anmodes indtrængende om atgive Møde. Bemærk, at Mødet afholdes paa Haveselskabetsvej3.Mandag den 7. Juli: Rævejagtsaften. Med Henblikpaa eventuelle Rævejagter afholdes stor Rævejagtsaften.Forskellige Amatører fortæller om deres Oplevelserpaa Rævejagter. Medlemmerne anmodes omat medbringe deres Pejlemodtager.Mandag den 14. Juli: Almindelig Mødeaften.Til Afdelingens nystartede Bibliotek anmoder viMedlemmer, der kunde tænke sig at forære AfdelingenBøger eller Tidsskrifter omhandlende Radio, omat henvende sig til Bestyrelsen.<strong>OZ</strong>5Z.Kreds 4Odense AfdelingenOdense-Afdelingen afholder Fredag d. 20. Juni Kl.20,00 Indvielsesfest i sine nye Lokaler, Nedergade 18.Der er fastlagt følgende Program:Indvielsestale.Kaffebord med CigarFilmKammeratligt SamværØl og Pølser.Prisen for ovennævnte er Kr. 1,75.Medlemmer fra andre Afdelinger er velkomne tildenne Aften, ligesom vi forventer, at alle Odense-AfdelingensMedlemmer giver Møde. Nærmere Oplysningerom Lokalernes Aabningstider vil fremkomme inæste „<strong>OZ</strong>“.<strong>OZ</strong>2KG.Kreds 5Haderslev AfdelingSøndag den 20. April afholdt Haderslev AfdelingenMøde paa Thedes Gæstgivergaard, hvor Hr. Ørsnæsfra Odense demonstrerede Pladeskæring. Ved sammeLejlighed blev der skaaret en Plade, hvorpaa de mødteAmatører, en Del med „Mikrofonfeber“, indtalte Hilsenertil andre E. D. R.-Afdelinger. Denne Plade vilkomme til at cirkulere mellem Afdelingerne. En nogetbesværlig Form for QSO! Den efterfølgende Auktionblev ogsaa indspillet paa en Plade, og ved Afspilningenvakte den stor Jubel. Derefter holdt Hr. Ørsnæset kort Foredrag, hvorunder han fik stillet adskilligeSpørgsmaal, saa der var ingen Tvivl om, at Interessenvar stor. Det blev, hvad man kalder en vellykket Dag.<strong>OZ</strong>-DR581/577.Haderslev Afdelingen afholder nu Matematikkursushver Torsdag Aften hos Poul Hansen, Sdr. Ottinggade28, Haderslev. Der er allerede gjort meget store Fremskridt,og Deltagelsen er god.Paa Torsdag Aften, den 19. Juni, afholdes i Stedetfor Matematikkursus en ekstraordinær Generalforsamlingmed følgende Dagsorden:Valg af ny Afdelingsleder.Eventuelt.Mødetiden er Kl. 20,00.Søndag den 25. Maj var hele Kredsen forsamlet tilet Stævne, arrangeret af Aabenraa Afdelingen. Vi haral god Grund til at takke den nye Aabenraa Afdelingfor det vellykkede Stævne.Som et videre Led i Kredsens Samarbejde har SønderborgAfdelingen indbudt Kredsen til et Stævne,der afholdes i Graasten den 6. Juli. Det maa være enSelvfølge, at vi den Dag alle giver Møde.Det skal endvidere meddeles her, at der i Forbindelsemed det ordinære Kredsmøde, der skal afholdes iAabenraa i August Maaned, er paatænkt en Udstillingaf Amatør arbejder, saa nu gælder det om at faa nogetrigtigt lavet til denne Lejlighed.<strong>OZ</strong>7CN.93


Aabenraa AfdelingMødet den 25. Maj var godt besøgt, baade af Amatørerfra Sønderborg og Haderslev, saa det fik et efterForholdene udmærket Forløb, idet Antallet af mødteMedlemmer var 17. Efter Indledningen og Kaffebordetaf spillede DR577 for de Amatører, som ikke kundekomme til Stede ved Mødet i Haderslev, een af Prøvepladernefra Pladeskæringen der.Forhenværende <strong>OZ</strong>4X fra Haderslev fortalte derefterde „yngre“ Amatører om Sendeforholdene, dahan startede, og det er som bekendt en Del Aar siden.De mange morsomme Tildragelser fra den Tid vandtstort Bifald.Et stort og vel tilrettelagt amerikansk Lotteri gavikke overvældende i Kassen, skønt vi havde modtagetudmærkede Effekter i stort Tal. Vi takker 2BF i København,5J, 7CN, DR564 og alle andre, som havdesendt Gaver. Den rette „<strong>OZ</strong>-Aand“ kom denne Aften iHøjsædet, og et fb Kammeratskab mellem alle her iKredsen er sikret. Med fast Overbevisning om dettesluttede Mødet.<strong>OZ</strong>-DR581/577.Sønderborg- AfdelingSøndag den 6. Juli Kl. 14,30 afholder Sønderborg-Afdelingen Møde paa Hotel Graasten, hvortil Haderslevog Aabenraa Afdelingerne venligst indbydes.Programmet er endnu ikke endelig fastlagt, mender vil blive amerikansk Lotteri til Fordel for Afdelingen.Vi haaber, at mange sender en Ting til AfdelingensLotteri. Delene kan sendes til <strong>OZ</strong>5BW, H.Thomsen, Slotsgade 25, Graasten.Mød talrigt op.<strong>OZ</strong>5J.Kreds 6Esbjerg; AfdelingKlublokaler: Tømrergade 2. Der afholdes Møder i Henhold til Maanedsprogrammeti „<strong>OZ</strong>“. Indtil videre med Morsekursus og Gennemgang af Lærebogen. Alle Henvendelservedrørende Afdelingen rettes til Formanden: Frode Christensen, <strong>OZ</strong>6D,Islandsgade 6, Esbjerg.Der har i den forløbne Maaned været afholdt defastlagte Møder. Som meddelt i sidste „<strong>OZ</strong>“ har vipaabegyndt Arbejdet med den nye Super, idet <strong>OZ</strong>7TIhar gennemgaaet Diagrammet. Det bliver dog ikkestraks, at vi faar den bygget, idet Afdelingen nu holderSommerferie for igen til Efteraaret at tage fatpaa Afdelingsarbejdet med fornyet Energi.<strong>OZ</strong>3LM.Kreds 7Aarhus AfdelingKlublokaler: Vestergade 23 2 . Afdelingskontingentet er 1 Kr. pr. Maaned og kanindbetales paa alle Mødeaftener. Indtil videre finder Morsekursus og Gennemgangaf Lærebogen Sted hver Mandag KJ. 19 30 . Alle Henvendelser vedrørende Afdelingenrettes til Formanden, <strong>OZ</strong>3WK, Westy Kaiser, St. Billes Torv 8, Aarhus,Program for Juni:Mandag den 30. Juni Kl. 19,30 afholdes som Indledningtil Sommerlejren en lille Fest i Lokalerne. Dervil blive fremvist Lysbilleder fra tidligere E. D. R.-Sommerlejre. Derefter kammeratligt Samvær m. m.Som sædvanlig serveres Kaffe med Brød til den billigePris af 50 Øre.I Juli Maaned vil Lokalerne være lukkede, da manmaa regne med, at saa mange af Amatører i Afdelingensom muligt vil deltage i Sommerlejren i Juelsminde.<strong>OZ</strong>3WK.Banders AfdelingOnsdag den 21. Maj holdtes Møde hos <strong>OZ</strong>3J, AageJacobsen, Vorup. Man var mødt fuldtalligt. I AftenensLøb kom man ind paa Emnet: Rævejagt. Man vilde se,om det kunde lade sig gøre at arrangere en saadan iJuli eller August Maaned her i Randers. Der varStemning blandt Amatørerne her for Afholdelse afRævejagt, men hvordan er det med de udenbys? Deter ogsaa blevet vanskeligere at afholde Rævejagt. IngenBenzin, og „Ræven“ skal importeres. Men harman en Cykle, god Energi og Lyst, kan det maaskealligevel lade sig gøre. Vi faar se. (Til ovenstaaendeskal vi bemærke, at Hovedbestyrelsen til hver en Tidhar holdt Muligheden for Afholdelse af Rævejagt forØje, men i Øjeblikket kan kun siges, at der er en tilVished grænsende Sandsynlighed for, at Rævejagterikke kan afholdes i Jylland, hverken i Militærzoneneller udenfor. Saa snart der fremkommer konkreteAfgørelser, vil nærmere Meddelelse blive bragt i„<strong>OZ</strong>“. Dette være sagt, for at Amatører i forskelligeAfdelinger har en Rettesnor og ikke spilder Udfoldelseaf Anstrengelser for noget, som er umuligt. Red.)Lørdag den 21. Juni er det hos Axel Andersen, mansamles. Husk den nve Adresse: Solsti!Alle er velkomne!<strong>OZ</strong>4AX.Horsens Afdeling_______ _____________Klublokale: Vestergade 5. Klubkontingentet er 1 Kr. pr. Maaned. Der afholdesugentlige Mødeaftener. som fastsættes maanedsvis og bekendtgøres i „<strong>OZ</strong>“. Afdelingsformand:<strong>OZ</strong>7GB, G. Bertramsen, Fsederiksgade 10. — Telefon 1908 eller2096 kan benyttes. Udenbys Amatører altid velkomne._____________________Afdelingen holder Møde hver Torsdag, indtil andenMeddelelse fremkommer.<strong>OZ</strong>7GB.Kreds 8Aalborg og Omegns AfdelingKlublokale: Valdemarsgade 10 1 , o. G. — Der er fri Adgang for alle Medlemmeraf E. D. R. Mødeaftener i Henhold til Maanedsprogram i „<strong>OZ</strong>“. Alle Henvendelservedrørende Afdelingens Arbejde rettes til Formanden <strong>OZ</strong>-DR575, Thorkild Jensen,Vonsyldsgade 4 1 . Vejgaard.Store Bededag, den 9. Maj, afholdtes Afdelingenshalvaarlige Generalforsamling i Klublokalet, Valdemarsgade10.Der var mødt ca. 20 Medlemmer fra det meste afAfdelingens Omraade. Til Dirigent valgtes <strong>OZ</strong>7ON,der straks gav Ordet til Formanden,<strong>OZ</strong>-DR575. Denneredegjorde for Afdelingens Arbejde i det forløbneHalvaar. Beretningen godkendtes.<strong>OZ</strong>2NU havde derefter Ordet og takkede paa KredsensVegne for det Arbejde, Aalborg Afdeling havdegjort. Han udtalte Haabet om, at Generalforsamlingenmaatte give Afdelingen nye, gode Retningslinier fordet kommende Arbejde.Det reviderede Regnskab blev paa Grund af KassererensBortrejse oplæst af Formanden, ogsaa dettegodkendtes eenstemmigt.• Under Punktet: Indkomne Forslag, vedtoges det, atAfdelingen skulde bekoste Radioblade til Fremlæggelsei Lokalet. Desuden blev Kontingentet ansat til0,50 pr. Maaned.Ved Valget af Bestyrelse blev DR575 genvalgt somFormand og DR384 som Sekretær. Nyvalgt blev somKasserer Nr. 1613, Poul Andersen, Kærlundsvej, ogsom Revisor <strong>OZ</strong>8AZ.Sidste Punkt paa Dagsordenen var: Fremtidig Virk­94


somhed. Herunder diskuteredes mange forskelligeForslag, bl. a. Week-End Ture og Byggeaftener.<strong>OZ</strong>2NU udbragte et Leve for E.D.R., hvorefter Dirigentenkunde hæve Generalforsamlingen, Dagen sluttedemed fælles Kaffebord, hvorunder der blev udtrukketet stort amerikansk Lotteri.De sædvanlige Klubaftener med Morsekursus harstadig god Tilslutning og fortsætter hver Mandag ogTorsdag Aften.<strong>OZ</strong>-DR384.Ekstraordinært KredsmødeEfter Aalborg-Afdelingens Generalforsamling, St.Bededag overtog Kredsen Mødelokalet, og det ekstraordinæreKredsmøde fandt sin Afvikling med <strong>OZ</strong>7ONsom Dirigent.Kredslederen omtalte i sin Beretning det Arbejde,der siden Efteraaret var blevet gjort for at skabe enÆndring i det bestaaende Kredssystem og forelagdeherunder endvidere den Korrespondance, der efterE.D.R.s Generalforsamling i Efteraaret var blevetført med saavel E.D.R.s Hovedbestyrelse som medLandskredslederen.Trods dennes Tilslutning til Kredsens Forslag vardette paa Hovedbestyrelsesmødet i Paasken blevetforkastet.Da dette Spørgsmaals Løsning var en af de væsentligsteOpgaver, der var blevet Kredslederen paalagtved hans Valg, følte han sig, grundet paa Forløbetaf den førte Aktion, nødsaget til at trække sig tilbagesom Kredsleder. Kredslederen rettede en Tak tilKammeraterne ude omkring i Kredsen, der havdeforstaaet deres Pligt overfor E.D.R., og som ogsaahavde formaaet at løse de Opgaver, der var blevetpaalagt dem. De synlige Resultater af Vinterens Arbejdeses i Oprettelsen af Afdelingerne i Viborg,Vendsyssel og Thisted, samt Aabningen af Klublokaleti Aalborg. Endvidere var Medlemstallet i 8. Kredsi Perioden mellem de to Kredsmøder steget med58,6 pCt.Til Slut rettedes en Tak til Aalborg Afdeling, dermed saa stor Sukces havde paataget sig Opgaven medPlanlæggelsen og Gennemførelsen af det 1. AAL­BORG-STÆVNE.Beretningen godkendtes enstemmigt, efter atKredslederen havde afgivet et Par ønskede supplerendeBemærkninger.Under næste Punkt: Valg af Kredsleder opfordredebl. a. <strong>OZ</strong>7ON kraftigt <strong>OZ</strong>2NU til at fortsætte som Lederaf 8. Kreds ikke mindst for at videreføre de Resultater,der var blevet opnaaet i den Periode, 2NUhavde fungeret som Kredsleder. Ogsaa andre havdeOrdet, og i Tilslutning hertil udtalte 2NU, at saafremtdet samlede Kredsmøde kunde tilslutte sig de Standpunkter,der var blevet taget paa Afdelings-Generalforsamlingernevedrørende Kredsinddelingsspørgsmaalet,var han villig til at fortsætte som Kredsledertil efter E.D.R.s Generalforsamling i Efteraaret.Kredsmødet gav sin udelte Tilslutning hertil, og afsluttededette Punkt med at udtale Haabet om, atE.D.R.s Hovedbestyrelse kunde indse, at Kreds 8 varvillig til at gøre et Stykke Arbejde for at føre Organisationenusvækket gennem den nuværende Situation,men at den ogsaa maatte imødekomme rimelige Krav,naar saadanne blev rejst fra Medlemmernes Side.Til Punktet: Indkomne Forslag forelaa der forskelligeEmner fra Kredsens Afdelinger, enten vedrørendeKredsarbejdet eller vedrørende E.D.R.Alle Forslagene blev vedtaget, bortset fra et Forslagfra Thisted om Afholdelsen af en Kredslejr, der foreløbigtudsattes til næste Aar. Som Erstatning skal deri Sommerens Løb afholdes en Række Week-end Lejrerundt om i Kredsen. Beslutningerne vedrørendeKredsarbejdet vil blive tilsendt Afdelingerne, medensdet øvrige Materiale vil blive tilsendt E.D.R. til Behandlingpaa Generalforsamlingen i Efteraaret.Efter at Kredslederen havde skitseret Rammernefor det fremtidige Arbejde og Kredsrepræsentanternehavde forelagt de Ønsker, de kunde tænke sig at faagennemført, kunde Dirigenten afslutte det ekstraordinæreKredsmøde med Udbringeisen af et kraftigt besvaretLeve for 8. Kreds og for E.D.R.Kredsmødet havde glimrende Tilslutning og godStemning, ligesom Aalborg-Afdelingens nye Lokaledannede en udmærket og tilfredsstillende Ramme omArrangementet.Week-End-Lejre:— Fra Kredsens Side vil der blive arrangeret følgendetre Week-End Lejre:Lørdag og Søndag den 5. og 6. Juli ved Skovgaardepr. Hvalpsund.Lørdag og Søndag den 2. og 3. August ved Stinesmindeved Mariager Fjord.Lørdag og Søndag den 17. og 18. Aug. ved Sæby.Nærmere om disse Lejre vil blive tilsendt Afdelingsformændene,men det anbefales allerede nu deinteresserede Medlemmer at reservere sig disse Dage,saaledes at vi kan faa nogle Kredssammenkomster afvirkelig Betydning.<strong>OZ</strong>2NU.Vendsyssel AfdelingTirsdag den 20. Maj afholdtes det første Klubmødepaa Martins Hotel, Jernbanegade 19, Hjørring, hvorVærten har overladt Afdelingen et Lokale til gratisAfbenyttelse hver Tirsdag Aften.De fleste af de aktive Medlemmer var mødt. Manvedtog bl. a. en endelig Fastsættelse af Afdelingskontingentet.Lærebogen gennemgaas nu i Tilslutning tilet Matematik-Kursus. Det kan ogsaa paaregnes, at visnarest paabegynder et Morsekursus. Interessen er ihvert Fald stor. Som Eksempel kan nævnes, at der erblevet givet Bestilling paa 4 Morsenøgler samt 6 E.D.RHaandbøger. Desuden har vi faaet Løfte om, at vi enGang om Ugen kan faa grundig Undervisning i Brugenaf moderne Maaleinstrumenter hos Hr. GrossererE. Steensen, Hjørring.Vy 73 fra Vendsyssel Afdelingen. 1834.Viborg- og’ Omegns AfdelingDer har i den forløbne Maaned været afholdt 9 Møder,og Arbejdet i Afdelingen gaar godt. Vi har ganskevist indtil videre maattet aflyse vor Studiekreds overHaandbogen, men fortsætter foreløbig hver Tirsdagog Torsdag med Matematik, da vor Matematiklærer,Hr. Dalgaard, venter at blive forflyttet, og vi derforgerne vil udnytte Tiden. Saafremt det lader sig gøre,har vi tænkt at benytte et Par Timer Søndag Formiddagtil Morsekursus.Møderne afholdes alle paa K.F.U.M., Lokale 2395


og som nævnt hver Tirsdag og Torsdag. Alle Interesseredeer velkomne.Best 73 <strong>OZ</strong>-DR428.I Pinsen besøgte nogle af Aalborg Afdelingens Medlemmer<strong>OZ</strong>2HA i Stinesminde.Man vil herigennem rette en Tak til denne for deherlige Dage ved Mariager Fjord.1517.Nordvestjydsk AfdelingHvad med Maanedsreferatet, Thisted?Kredslederen.Kreds 9Kredsmøde afholdes i Almindingen (Ekkodalen)Søndag den 13. Juli Kl. 14.<strong>OZ</strong>4RB.Rønne AfdelingFredag den 9. Maj, St. Bededag, afholdt Rønne AfdelingGeneralforsamling.I straalende Solskin samledes vi Kl. 8,30 paa St.Torv for i samlet Flok at cykle til Vandmøllen, og heri denne gamle hyggelige Skovrestauration drak viMorgenkaffe og afholdt Generalforsamling med følgendeForløb:Dirigentvalget faldt som sædvanlig paa Ove Hansen,Medlem Nr. 1560. Af Afdelingens 14 Medlemmervar 9 mødt.Undertegnede <strong>OZ</strong>4RB og Nr. 1560, Ove Hansen, ønskedeikke Genvalg. I deres Sted valgtes henholdsvisDR357, Helge Andersen, til Afdelingsleder og <strong>OZ</strong>4KA,Andr. Kjøller, til Medlem af Bestyrelsen, saaledes atBestyrelsen for Rønne Afdeling herefter er:DR357 Helge Andersen, Odeon, Rønne, Afdelingsleder.<strong>OZ</strong>4AC Johs. Hansen, Snorrebakken, Knudskerpr. Rønne.<strong>OZ</strong>4KA Andr. Kjøller, Fiskerstræde, Rønne.Under Eventuet drøftedes Sommerture og Traadtelegrafimed smaa transportable Anlæg som en mereinteressant Form for Morsekursus, saaledes at detteikke bliver helt forsømt, fordi det er Sommer. Muligvisbliver der ogsaa en Udstilling af Modtagere etc.Alle disse Fremtidsperspektiver blev hermed lagt paaBestyrelsens Skuldre, hvorefter Dirigenten sluttedeGeneralforsamlingen med Tak for god Ro og Orden.<strong>OZ</strong>4RB._______ QRA-RUBRIKKEN____________Nye Medlemmer1849 - Hans Helmuth Nielsen, Ringsted Mark, Hingsted.(Kreds 2).1850 - Gunnar Hansen, Ishøj, Taastrup. (Kreds 1).1851 - Knud Petersen, Nebelgaard, Grauballe. (Kreds 8).1852 - Arne Christiansen, Algade 6, Brønderslev. (Kreds 8).1853 - Ib Larsen, Adolph Steens Allé 3 2 , København V.(Kreds 1).1854 - H. Nielsen, c/o Købmand Svendsen, Tølløse. (Kreds 2).1855 - H. R. Kjær, Sæsing. (Kreds 8).1856 - Jørgen Olander, Ndr. Fasanvej 80, St., København F.(Kreds 1).Nye Adresser349 - Bo Brøndum Nielsen (<strong>OZ</strong>7BO), Ellemosevej 66, Hellerup.(Kreds 1/1).618 - Andr. Kjøller (<strong>OZ</strong>4KA), Fiskerstræde 6, Rønne.(Kreds 9/9).804 - Carl Olaf Hanssing (<strong>OZ</strong>7CL), Gartnerhaven Sorgenfri,Lyngby. (Kreds 1/1).870 - J. Mondahl (<strong>OZ</strong>2C), Papegojvågen 2, Våsterås, Sverige.(Kreds 1/-).1013 - Charles Anker Jørgensen (<strong>OZ</strong>4D), Saltvig, Bandholm.(Kreds 3/3).1043 - Poul å Porta (<strong>OZ</strong>3AP), Radioforretningen SøborgHovedgade 62, Søborg. (Kreds 1/1).1090 - S. H. H. Poulsen (<strong>OZ</strong>3AB), Bispebjerg Parkallé 13,København NV. (Kreds 1/1).1189 - Arne Warrer, Lipkesgade 28 4 , tv., København Ø.(Kreds 1/1).1308 - Gunnar Jensen, Vestervig. (Kreds 8/8).1438 - E. Andersen, Hvalsøvej 29 2 , tv., Brønshøj. (Kreds 1/1).1544 - Niels Aaby, Dalgasallé 13, Herning. (Kreds 6/6).1582 - Evald Sigfred Norlander, Dalsminde, Eltang.(Kreds 7/7).1675 - Gunnar Bjerring Krogsøe, Kronprinsensgade 11, Kid.,Esbjerg. (Kreds 6/6).1704 - F. Bruhns, Agermosen 28, København Valby.(Kreds 1/1).1729 - Knud Villemoes, Villa „Sandhill“, Fanø Vesterhavsbad.Nordby, Fanø. (Kreds 6/6).1809 - Kaj Bidstrup Østergade 28, Rønne. (Kreds 1/9).1815 - Knud Høgh, Vestervig. (Kreds 8/8)Slettet af Medlemslisten fra April Kvartal 1941362 - Christian Nielsen (<strong>OZ</strong>8A), Mesinge. (Kreds 4).(Udmeldt)410 - W. Olsen (<strong>OZ</strong>9U), København F. (Kreds 1). (Udmeldt).493 - N. O. Fabricius, Charlottenlund. (Kreds 1).505 - Georg Lorich, København NV. (Kreds 1). (Udmeldt).585 - L. Riis Nielsen (<strong>OZ</strong>9L), Vejle. (Kreds 7).616 - Magnus Nielsen, Christiansfeld! (Kreds 5).648 - Niels Tuxen (<strong>OZ</strong>9T), Middelfart. (Kreds 4). (Udmeldt).662 - Henry Christiansen (<strong>OZ</strong>3D), Brønshøj. (Kreds 1).(Udmeldt).734 - Jørgen Berthelsen (<strong>OZ</strong>8JB), Randers. (Kreds 7).(Udmeldt).931 - F. Eggelind (<strong>OZ</strong>7FE), København K. (Kreds 1).(Udmeldt).956 - Peter Velløv, Gentofte. (Kreds 1).1085 - T. K. Jensen (<strong>OZ</strong>7TK), Hellerup. (Kreds 1)1423 - Manuel Lohse, Charlottenlund. (Kreds 1). (Udmeldt).1457 - Harald Jørgensen (<strong>OZ</strong>3HJ), Ørsted. (Kreds 7).1498 - Arne Jensen (<strong>OZ</strong>7AD), Aarhus. (Kreds 7). (Udmeldt).1591 - E. Boesen, Nykøbing F. (Kreds 3).1620 - Radio Ekko (<strong>OZ</strong>5ED/<strong>OZ</strong>7O), Holte. (Kreds 1).(Udmeldt).1657 - Sigurd Brodthagen, København Valby. (Kreds 1).(Udmeldt)1688 - Henning Leerbeck, København K. (Kreds 1).1691 - Henry D. Kardel, København F. (Kreds 1).1727 - Ejlif Skovgaard Pedersen, Jydstrup. (Kreds 2).1737 - Svend Olaf Reimick, Rønne. (Kreds 9). (Udmeldt).1741 - Egon Jensen, Odense. (Kreds 4). (Udmeldt).»<strong>OZ</strong>« udgives af Landsforeningen »EKSPERIMENTERENDE DANSKERADIOAMATØRER«, Postboks 79, København K.Teknisk Redaktør: Paul Størner, Carl Withsvej 12,1, Odense. Telf.om Dagen. (Kl. 8-17): Odense 210 (Radioafdelingen). Alt tekniskStof og Komponenter til Anmeldelse sendes hertil.Hovedredaktør (ansvarlig overfor Presseloven): Arne Sindal Sørensen,Skanderborgvej 31 Aarhus. Hertil sendes alt øvrigt Stof, somønskes optaget i Bladet. Redaktionen slutter den 5„ og Klichéerbestilles den 1. i Maaneden.Sekretær: Helmer Fogedgaard, Postboks 9, Rudkøbing. Telefon omDagen: Rudkøbing 300 eller 307. Om Aftenen: Rudkøbing 167.Hertil sendes al Korrespondance vedr. Foreningsforhold.Kasserer: H. V. R. Hansen, Aalekistevej 211,1 th., Vanløse, TelefonDamsø 2871x. Hertil sendes alt vedrørende Indmeldelser,Adresseændringer og Pengesager. (Giro Nr. 22116).QSL-Ekspeditør: Paul Heinemann, Vanløse Allé 100, Vanløse. —Tlf. Damsø 2495. QSL-Kort kan sendes til Box 79, København K.Giro Nr. 23934.DR-Leder: Knud Lægring, Vesterbrogade 69, 1 th., København V.Annoncechef: Kaj Nielsen, UlrikBirchs Allél7. Kbh.S. Tlf. Amager3039.Amatør-Annoncer sendes til Kassereren og betales forud.Ekspedition: Reklametrykkeriet (P. Busch), Aarhus. Klager vedrørendeTilsendelsen af »<strong>OZ</strong>« rettes til Postvæsenet, og hvis detikke hjælper da til Kassereren.Eftertryk af »<strong>OZ</strong>«s Indhold er tilladt mod tydelig Kildeangivelse.Afleveret til Postvæsenet Fredag d. 13. Juni.Trykt i Reklametrykkeriet (P. Busch), Aarhus.96

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!