Dorte Elise Møller Holdgaard, oversygeplejerske

Erfaringer og perspektiveringefter fire årmed klinisk etik i Aalborg.

Spørgsmål og svar omkring Klinisk EtikHVORFOR STARTEDE VI?Grundet en visionærsygehusledelseHVORDAN HAR VIARBEJDET?Via en videreudvikling af”Oxfordmodellen”MED HVILKET RESULTAT?Vi understøtter deinternationale erfaringerpå området

Formålet med enInternationale erfaringerKlinisk Etisk Komite1. - øger overensstemmelsen mellem patientperspektiv og faglighed2. - øger den etiske bevidsthedhos klinikerenik3. - kan give klinisk sikkerhed ved svære overvejelser4. - varetager udarbejdelse af lokale guidelines og undervisning5. - LKEK kan reducere sundhedsudgifterne….

Erfaring fra AalborgDET RIGTIGE GODT KAN VÆRE FORKERT(eks. på 1., at den faglige vurdering ikke altid stemmer medpatientperspektivet)MEDVIRKER TIL AF FASTHOLDE BEVIDSTHEDEN OM AT FOKUSSKAL VÆRE PÅ PATIENTEN OG DENNES ØNSKER!(eks på 2., at den etiske bevidsthed hos klinikeren kan øges med dettearbejde )NOGEN KLINIKERE BLIVER MERE SIKRE I EN OVERVEJELSE ELLERBESLUTNING OG RESULTATET ER RESSOURCEBESPARENDE(eks. på 3 og 5)VI HAR UNDERVIST (lokalt og nationalt – gentager kursus i oktober),OG UDFÆRDIGET ETISK GUIDELINE vedr.IKKE GENOPLIVNING v. HJERTE-STOP,- se evt. hjemmeside…

Den etiskeargumentation ændrerperspektivetOGdet taler til klinikernepå en anden måde endkvalitetssikring, jurammm.m.De etiske professioner: læge sygeplejerske jurist og lærer(ref.J.Husted)

Den kronisk syge patient, der ikke vil have optimal behandling.Analyse via Oxfords def. af autonomibegrebetPt. kompetent e til AT TRÆFFE VALGETEn ”øjenåbner” for klinikerne.

Ikke genoplivning ved hjertestop• Patienten ligger ukontaktbar hen• Der er ingen kontakt• Restlevetid vurderes til kort, max et måske to døgn• Personalet ønsker ordineret ”ikke genoplivning v.hjertestop”.t • Personalet ved, at dette vil den pårørende ikke væreenig i• Den pårørende og den terminale patient har levet enusædvanlig tæt relation gennem mange år. Denpårørende mener at have kontakt til patienten og menerogså, at der er genoptræningspotentiale.g p

--ikke genoplivning ved hjertestopfor hvis skyld ?patientens bedste ellerlivet giver ikke meningpatient/pårørende – fagligt perspektivdefinitioner på ”patientens bedste”definitioner på patientens bedsteeller autonomi anvendes ikke

--- ikke genoplivning g ved hjertestop,er det for plejepersonalets skyld ?følelser – fornuftlivsverden - systemverdenEtisk guideline udarbejdet efterfølgende

Skematisk Opsætning af overvejelser Begrundet anledning vedrørende til ordination tage emnet af ”Ikke op Genoplivning (A). ved Hjertestop”.Udarbejdet af Lokal Klinisk Etisk Komite ved Aalborg Sygehus, foråret 2011.Genoplivning er udsigtsløs (B)Genoplivning er IKKE udsigtsløs (C)Ordiner”Ikke genoplivningved hjertestop”(B1)Tale med patienten herom (F)Kompetentpatient (D)IKKE kompetentpatient (E)Patienten vil ikkeGenoplives (G)Patienten vilgenoplives (?)Patienten vil ikke diskutereemnetOrdiner ”ikkegenoplivning vedhjertestop”.Patientens holdningbeskrives i journalen(X)Overvej argumenter for ”patientens bedste”(XX)Livskvalitet efter genoplivningforventes acceptabelForventet resultat ikke foreneligtmed det ”gode liv” (XXX)Patientens holdningbeskrives i journalenDer ordineres ”Ikke genoplivningved hjertestop”.

Den uetiske administrationDJØFFERNEVED IKKEHVAD DER FOREGÅRIKLINISK PRAKSISBesværliggør mødetggmellemkliniker og patient!

HABERUTILITARISTISK LYKKEMAXIMERINGMASADEONTOLOGIENBCNÆRHEDSETIKPLIGT-ETIKKEN -DISKURS

Perspektiverne for det videre arbejde• Fortsætter udvikling af arbejdet lokalt• udvikling af ambassadør/etisk kontaktformidler• venter at blive udfordret d og udviklet via det nationale netværk• Bioetisk samarbejde med Aalborg Universitet, anbefales af UNESCOUndersøge om vi gør den forventede forskel- hvad tænker og mener brugerne?

Tusind tak for opmærksomheden !!!Nursemanager Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA.Neurosurgical Ward, K, + 99322724 / + 22 70 07 85The Hospital of Aalborg, Århus University Hospital, Hobrovej 18 – 22, 9000 Aalborg, Denmark.e-mail: demh@rn.dk / dho.holdgaard@mail.dk

Referencer• Slowther A. M., McClimans L., Price C.: Development of clinical ethics services in the UK: anational survey. Journal of Medical Ethics, 2012-38: 210-214.• Førde R., Pedersen R:, Akre V.: What is happening during case deliberations in clinical ethicscommittees?. Journal of Medical Ethics, 2009-35: 147-152.• Hope T., Savulescu J., Hendrick J.: Medical Ethics and Law, kap. 12: ”End of life”• Garbutt, G., Davies P.:Should the practice of medicine be a deontological or utilitarianenterprice?`Journa of Medical Ethics, 2001, 37: 267-270.270• http://www.aalborgsygehus.rn.dk/For rn dk/For+fagfolk/LokalKliniskEtiskKomiteVedAalborgSygehus/– her findes referencer i bla. Masterspecialet fra 2006, men også under de enkelte faneblade.

Etiske definitioner -ARBEJDSREDSKABER• Autonomi OK når:- pt. kan kommunikere- kan pt. rumme oplysningerne- kan pt. vurdere informationen ogtræffe en selvstændig beslutning- kan pt. genfortælle beslutningen(Ethox Center Oxford)- beslutning sættes i relevantsammenhæng – vægterrelationen(JME / 2008Winburn og Mullen)• Til patientens bedste:-må ikke skade patienten- indhentet oplysninger om detlevede liv, tro, holdninger ognedskrevne ønsker- dialog med de pårørende /lægen afgør behandling(Ethox Center Oxford)