Sep. 131 - Foreningen af Hegnsyn i Danmark

Efterårskurset stårfor døren – se mereinde i bladet131SEPTEMBER 2012RET &SKELInformation for HegnsynForeningen af Hegnsyn i Danmark

Se også omtale af kurset andet sted heri bladet, og husk at tilmelde jer.At vi kan agere optimalt som hegnsynsmændkræver, at vi løbende uddanneros, og dertil er endagskurser et rigtiggodt og billigt redskab. Fra foreningensside har vi en vision om hele tiden atfinde nye undervisere for at skabe fornyelse.Jeg skal derfor opfordre alle hegnsynsmændog sekretærer til at deltage i detkommende kursus lørdag d. 3. november2012 på Vissenbjerg Storkro, Fyn.Jens Ernst Nielsen„SPØRG BARE“Hegnsynsformænd kan i nogen udstrækning få rådgivning ved henvendelse til:Tidl. formandSvend Gunnar Kofoed-DamTlf. 5649 6173 · E-mail: sv.gunnar@dlgmail.dkVedr. Mark og Vejfreds-spørgsmål kan henvendelse ske til:Holger EngvangRølkjær 19 D, Askov, 6600 Vejen.Tlf. 7536 5820 (helst mellem kl. 9 og 12)Lov om Mark- og Vejfred er i 2006 optrykt i RET & SKEL, blad nr. 108.Vedr. generelle spørgsmål om hegnsloven og spørgsmål om lovfortolkningkan henvendelse rettes til NaturErhverv v. Morten Ødum Nielsen på direktetlf. 4526 3538 eller e-mail moni@naturerhverv.dkEndvidere står foreningens bestyrelse altid til rådighed for en drøftelseaf hegnsynsspørgsmål.Foreningens hjemmeside med diverse links findes på:www.hegnsyn.dk4

Foreningen af Hegnsyn i DanmarkGedhusvej 17 • 7441 Bording • Tlf. 9714 5450 • www.hegnsyn.dkFormand:Jens Ernst Nielsen, Ikast-Brande kommuneGedhusvej 17, 7441 BordingTlf. 9714 5450. E-mail: jensernstnielsen@gmail.comNæstformand:Jørgen Olsen, Egedal kommuneKirkevang 5, 3660 StenløseTlf. 4717 1364. E-mail: kirkevangsgaard@mail.dkKasserer:Jørgen Nielsen, Svendborg kommuneTraverskiftet 31, 5881 SkårupTlf. 6223 1530. E-mail: jpn-esther@hotmail.comSekretær:Preben Andersen, Norddjurs kommuneEgevej 22, 8500 GrenåTlf. 2813 5238. E-mail: pr.a@stofanet.dkBest.medlem:Jakob Rohde, Aalborg kommuneRødbøgevej 1, 9382 TylstrupTlf. 9826 1888. E-mail: rujaro59@gmail.comForretningsførerog redaktør:Bent JensenMylius Erichsens Vej 23, 7400 HerningTlf. 9722 0397 / 6169 0397E-mail: bentjensen@hegnsyn.dk5

Tilmelding tilKursus & EfterårsmødeLørdag den 3. november 2012 kl. 09-16Hotel Vissenbjerg StorkroSøndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg – Tlf. 6447 3880Kroen ligger ud til den gamle hovedvej mellem Odense og Middelfart, ca. 25 km fra Odense.Programmet for kurset kan ses bagest i bladet. Såvel hegnsynsmedlemmer, vurderingsmænd vedr.Mark- og Vejfred samt sekretærer kan deltage.Pris 1500,- kr. pr. deltagerFølgende tilmeldes:(Skriv venligst f for formand, m for medlem og s for sekretær)Sidste rettidige tilmelding er fredag den 26. oktober 2012Send denne blanket til: Bent Jensen, Mylius Erichsens Vej 23, 7400 HerningE-mail: bentjensen@hegnsyn.dkTilmelding kan også ske via hjemmesiden www.hegnsyn.dkBetaling sker til Reg. Nr. 1513 kontonr. 4341707167.Foreningens CVR-nr. er 71 492 419.Deltagerliste fremsendes efter tilmeldingsfristen til den her anførte:Navn og adresse ........................................................................................................................................Dato og kommunens underskrift/stempel6

Foreningen af Hegnsyn i DanmarkStiftet den 5. december 1973Foreningens formål er at varetage fælles interesser, herunder udøvelse afkursusvirksomhed og udgivelse af bladet RET & SKEL.Som medlemmer optages medlemmer af hegnsyn.Alle medlemmer har stemmeret.Hegnsynsekretærer og vurderingsmænd i henhold til lov om mark- ogvejfred kan deltage i generalforsamlingen med taleret og kan i øvrigtbenytte sig af foreningens servicetilbud.Årskontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling ogbetales pr. Hegnsyn.Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts.Vederlag for hegnsyn og vurderingsforretninger:Et hegnsyn koster kr. 1125, som fordeles med kr. 475 til formanden og kr. 325 tilde øvrige 2 medlemmer.Ved en vurderingsforretning efter Mark- og Vejfredsloven tilkommer der vurderingsmændeneet vederlag på kr. 800, som fordeles med kr. 475 til formanden ogkr. 325 til den anden vurderingsmand.Når undtagelsesvis 3 personer deltager som vurderingsmænd udgør hele vederlagetkr. 1125 og fordeles som ved et hegnsyn.7

Den fremtidige administration af hegnsloven iFødevareministerietFuldmægtig Morten Ødum Nielsen,NaturErhvervstyrelsen, Økologi, Centerfor Jordbrug skriver her om den nyeorganisering af fødevareministeriet ogfølgerne for Hegnsynene.I seneste nummer af ”Ret & Skel” nr.130 fra juli 2012 udtrykkes der bekymringerfor, hvad vinterens besparelserog organisationsændringer i Fødevareministerietvil have af konsekvenserfor Hegnsynene, de funktioner derudføres i henhold til hegnsloven ogfor kontinuiteten i samarbejdet medFødevareministeriet på hegnslovsområdet.Jeg vil med denne artikel orientereom den nye organisering, og hvad detbetyder for ministeriets administrationaf hegnsloven.Hvorfor NaturErhvervstyrelsenPr. 1. oktober 2011blev NaturErhvervstyrelsenoprettetsom en ny styrelseunder Fødevareministeriet.Natur-Erhvervstyrelsen er et resultat af ensammenlægning af FødevareErhverv,Fiskeridirektoratet og størstedelen afPlantedirektoratet som led i en størreorganisationsændring i Fødevareministeriet- en konsekvens af generelle sparekravi staten som Fødevareministeriet,såvel som øvrige ministerier, blev pålagti forbindelse med finansloven for 2012.Sammenlægningen af de tre institutionertil NaturErhvervstyrelsen har samtidigtil formål at forbedre kundebetjeningen,sikre en effektiv drift samt skabeen mere sammenhængende udviklingog administration af Fødevareministerietserhvervs- og miljøpolitik.Administrationen af hegnsloven er nuplaceret i NaturErhvervstyrelsen, Centerfor Jordbrug, Enheden for Økologi.Opgaven varetages her af mig.Hvad er vores opgave?I forbindelse med organisationsændringenog de efterfølgende sparekrav iforbindelse med finansloven for 2012,har det også været nødvendigt at vurdereressourceforbruget på arbejdetmed hegnsloven.I forhold til hegnsloven er NaturErhvervstyrelsensopgave den, at vi sommyndighed skal forholde os til lovfortolkningaf hegnslovens bestemmelserog besvarelse af generelle spørgsmål8

omkring hegnsloven, mens stillingstagentil konkrete borgerhenvendelserskal henvises til privatretligt regi, hvorHegnsynene i forvejen gør en stor indsats.Der har over en årrække imidlertidudviklet sig en praksis, hvor dettidligere FødevareErhverv har udførtkonkret sagsbehandling af hegnssager.Denne praksis er ophørt, idet der ikkeer tildelt ressourcer til at varetage ensådan udvidet betjening, og det liggersom omtalt ovenfor heller ikke i voresopgavevaretagelse.NaturErhvervstyrelsen vil derfor fremoverkoncentrere sig om besvarelsenaf generelle spørgsmål om hegnsloven,herunder lovfortolkningsspørgsmål fraisær Hegnsynene, mens borgerhenvendelserom konkrete hegnsspørgsmål ihegnstvister vil blive henvist til Hegnsyneneog domstolene. NaturErhvervstyrelsenvil i løbet af efteråret opdaterevores hjemmeside www.naturerhverv.fvm.dk om hegnsloven, herunder informationom NaturErhvervstyrelsens rolleog opgave i forbindelse med administrationenaf hegnsloven.Afslutningsvis skal det understreges, atdet er mit håb, at det gode samarbejdeder igennem årene er skabt mellemFødevareministeriet og Foreningen afHegnsyn i Danmark vil forsætte i denye rammer i NaturErhvervstyrelsen.Red.: Morten Ødum Nielsens direktetelefonnummer og e-mail adresse kanses her i bladet under rubrikken ”Spørgbare” fra dette nr.SYNSPUNKTER OG DEBATFat papiret og giv dit besyv med!Skriv om forslag, kommentarer eller hverdagserfaringer,som kan være andre til nytte.Læserindlæg til RET & SKEL indsendes til redaktøren.Skriv med blokbogstaver, på maskine eller PCog send gerne en diskette eller mail til:bentjensen@hegnsyn.dk9

Hegnsynskursus den første lørdag i novemberEfter at have haft to ”Hegnsynskursus 1”i 2010 og et ”Hegnsynskursus 2” i fjor,tilbyder Foreningen af Hegnsyn i detteefterår et ”Hegnsynskursus 3”.embede han fortsat bestrider. Endvidereer han formand for fredningsnævnet iKøbenhavn.I 2010 omlagde foreningen mødestrukturenog kursusvirksomheden, såledesat det traditionelle regionsmøde forskelligesteder i Danmark afløstes af et kursus-og efterårsmøde hvert år – bortsetfra det første år efter nyudnævnelse afHegnsyn, hvor der ofte vil være behovfor 2 årlige kurser, henholdsvis et vinterog et efterårskursus.Et spændende kursusmødeDeltagerne kan forvente et kvalificeretog spændende forløb med bla. to nyetopundervisere lørdag den 3. november.Programmet kan i sin helhed ses bagesti dette nr. af ”Ret og Skel”, medens tilmeldingenkan foregå via kuponen påside 6.Efter overstået morgenbuffet og velkomstaf formanden, bliver det dommerIb Hounsgaard Trabjerg, Lyngby, derstår for undervisningen om formiddagen.Han er uddannet jurist ved ÅrhusUniversitet i 1996, hvorefter han arbejdedei justitsministeriet i 3 år, inden hanblev dommer ved retten i Lyngby, etIb Hounsgaard TrabjergIb Trabjerg debuterede i hegnsynsforeningeni marts, hvor han holdtet glimrende indlæg om hegnssagersbehandling ved domstolene, hvor hankom vidt omkring. Ved efterårskursetudbygger han dette emne.Efter frokosten lægges undervisningeni hænderne på foreningens forretningsfører,Bent Jensen, der debuterede somunderviser på sidste efterårskursus medemnet tvangsfuldbyrdelse. Denne gangvil Bent Jensen brede sig over formaliaBent Jensen10

omkring Hegnsynet som institution,hegnsynsforretninger, tvangsfuldbyrdelser(i forkortet form) samt Hegnsynenesmuligheder for indkrævning.Som sidste punkt tager endnu en juristfat, nemlig foreningens afløser for JørgenJørgensen, advokat Peter Flint Jensen,Ringe. Han blev i 1978 færdig medsin uddannelse som landinspektør, menfortsatte på jurastudiet ved KøbenhavnsUniversitet, hvorfra han blev cand. jur.i 1983.Indtil 1987 var han ansat som fuldmægtigi finansministeriet, hvorefter hanarbejde som advokatfuldmægtig i 4 år,inden han i 1992 startede sit nuværendeadvokatfirma i Ringe.På kurset i Vissenbjerg vil han først ogfremmest fokusere på landinspektørensskelforretninger og Hegnsynenes evt.omkostningsfordelinger i den forbindelse.Foreningen håber på stor opbakning tilkurset, der i forhold til andre tilsvarendekurser udbydes til en særdeles favorabelpris – en ikke uvæsentlig detalje,som man i disse krisetider kan benyttesom argument, hvis man mødes medpåholdenhed i sin kommune. Det ertrods alt også kommunernes ansvar, atsåvel sekretærer, vurderingsmænd somhegnsynsmedlemmer er uddannede ogopdaterede, så de kan bestride hvervetpå en ordentlig måde.Peter Flint JensenPeter Flint Jensen har siden 2007 væretdeltidsansat ved det juridiske institutpå Syddansk Universitet, og har i dethele taget stor undervisningserfaring fraflere danske undervisningsinstitutioner.Nævnes skal det da også, at han erformands-suppleant ved Hegnsynet iFaaborg-Midtfyns kommune.Tilmelding til kurset kan ske via mailtil forretningsføreren, via foreningenshjemmeside www.hegnsyn.dk ellerved at klippe skemaet på side 6 heri bladet ud, udfylde og sende til forretningsføreren.Såvel foreningens medlemmer, hegnsynsmedlemmerne,som vurderingsmændog kommunale sekretærer ervelkomne.-benje11

BREVKASSEv. Adv. Peter Flint JensenSpørgsmål omSkels placering/hegns højdeVi har et hus ved storebæltskysten iNyborg. Både vores nabo mod nordog vi købte husene i 1982. Mellemgrundene er der ud mod kysten et terrænspringpå ca. 1 meter, vores grundligger højest. Mellem husene er der enhegnsmur og derfra mod kysten en optil 4 meter bred beplantning på skråningenmellem grundene. Dette harikke givet anledning til uoverensstemmelser,før vi for 4 år siden ”renoverede”beplantningen på vores skrænt modhavet, som var kraftig bevokset medhybenroser m.m., og som blev erstattetmed vedbend. Derved fik vor nabo øjefor, at han kunne forbedre sin udsigtved at nedskære bevoksningen i skelletmellem grundene, således at højdenpå den nu nærmest flugter med voresgræsplæne.Midt i bevoksningen står en række pælemed trådnet, som har været der fra førvi købte ejendommen i 1982. Pælerækkener ca. 15 meter lang og starter vedhegnsmuren mellem husene og enderved naboens strandhytte, som er byggeten god meter ind på vor side afpælerækken. Naboen hævder at skelletmå være en linje fra hegnsmurenmellem husene og til sydsiden af hansstrandhytte.Mit matrikelkort viser at skellet følgerretningen på pælerækken, ligesombredden på grunden svarer til pælerækkensforløb. Der er imidlertid ingenofficielle skelpæle udover retningen påskellet og bredden på grunden, ligesomskellinjen på matrikelkortet ender”blindt” mod kysten.Naboen mener sig berettiget til at skærebevoksningen på vor side af pælerækkenned til et niveau lidt over voresgræsplæne. (hvilket han bare gør). Detskal nævnes at pælerækken er placeret12

ca. 1 meter under niveauet på voresgræsplæne. Vi mener at skellet frem tilhans strandhytte må være pælerækken,og at hans strandhytte af uransageligeårsager er bygget ind over skel, hvilketvi naturligvis må respektere, men atskellet derudover må følge det oprindeligeforløb, som også understøttes afpælerækken.Ud over selve problemet med hvor skelleter beliggende, er der naturligvis ogsåforholdet med hvor høj bevoksningenmå være. Vi vil være tilfredse med enhøjde på 1 meter over vores græsplæne,hvilket svarer til som det var tidligere.Jeg vedhæfter diverse tegninger og fotosog vi skal være meget taknemlige for entilkendegivelse af hvor vi står i dennesag.Med venlig hilsenYelva og Finn Ravn, NyborgSvarDet følger af hegnslovens § 37, stk. 1,at Hegnsynet - i fald der under forhandlingernefor Hegnsynet fremsættespåstand om, at et eksisterende hegnikke er et fælleshegn – skal fastsætte enfrist, inden hvilken vedkommende partskal søge spørgsmålet om skellets beliggenhedafklaret ved en såkaldt skelforretning,dvs. ved en landinspektør efterreglerne i udstykningslovens kap. 5.Efter Deres oplysninger ses der betydeligrisiko for, at der ikke er enighed omskellets placering og derfor også for, atder under et eventuel hegnsyn vil blivenedlagt ovennævnte påstand.Det findes derfor nærliggende, at Deførst retter henvendelse til en landinspektørmed henblik på gennemførelseaf en skelforretning. Dette er forbundetmed ikke ubetydelige omkostninger,men ofte kan der opnås delvis dækningheraf gennem retshjælpsforsikring.Det er i øvrigt muligt, at få Hegnsynettil at tage stilling til fordelingen afomkostningerne ved en skelforretning,jfr. udstykningslovens § 39, stk. 1.Når skellets rette beliggenhed er fastlagt,kan et hegnsyn gennemføres, ihvilket De som klart udgangspunktkan kræve fælleshegn rejst. I mangelaf aftale mellem parterne fastsætteshøjden af Hegnsynet.Det følger her af hegnslovens § 10, stk.6, at højden ved boligbebyggelse – hvorikke ganske særlige forhold taler derimod- bør fastsættes til 1,80 m og atden ikke uden naboens må samtykkeoverstige 2,00 m.Det bemærkes endelig, at der i foreksempel en lokalplan kan være fastsatsærlige regler, som i givet fald skalfølges.Med venlig hilsenPeter Flint Jensen13

Spørgsmål omHegnsynets kompetence/forligs retsvirkningVi skriver til Jer, da vi netop har væretindklaget for Hegnsynet.Klager er vor nabo mod syd, der harsammenfaldende skel over en strækningaf ca. 5 m med os. På vores grunder der i 1975 plantet 15 rødgraner, dernu har nået en højde af omkring 20 m.Træerne står ca. 1 m fra nabohegnet.Med årene er de nederste grene gåetud og rådnet væk, så der i en højdeaf mere end 2 m over jordoverfladenikke er sammenvoksede grene træerneimellem.Klager flyttede ind i nabohuset i midtenaf 1990-erne og altså på et tidspunkt,hvor træerne har været ca. 20 år gamle.Klager har moderniseret huset og byggettil og bygget en terrasse mod vest,hvor de nu føler sig generet af vorestræer og kræver dem fældet, da træerneskygger for solen ca. fra kl. 1930 og tilsolnedgang.Vi har nægtet at gå med til fældning aftræerne, og der er i dag blevet afholdthegnsyn. Vi holder på vores ret til atbibeholde træerne, da vi holder af detskovagtige præg i vores have og godtlide det naturlige. Vi holder af det rigefugleliv, som træerne fører med sig,og endelig er klager flyttet ind på ettidspunkt, hvor træerne har stået deri ca. 20 år!Vi gik ind og undersøgte, hvorledes vistod, uden i øvrigt at have noget kendskabtil, hvordan et hegnsyn foregik.Vi fandt frem til en artikel „Høje træerpå nabogrunden” i Ret og Skel skrevetaf advokat Jørgen Jørgensen, og hanbeskriver de generelle 5 retningslinjerfor Hegnsynets kompetencer, som alleskal være opfyldt.I vort tilfælde var én af betingelserneikke opfyldt, da træerne ikke var sammenvoksedehelt ned til jorden - nederstegrene på grantræer i den alder erikke eksisterende i en højde på mereend 2 meter. De 4 andre generelle betingelservar opfyldte!Vi gjorde hegnsynet opmærksom påproblemet, men de lod som ingentingog stillede i stedet spørgsmålet om,hvorvidt parterne kunne indgå et forlig.Samtidig gjorde de opmærksom på, atsåfremt dette ikke var tilfældet, så villede på det foreliggende træffe en afgørelse.En sådan afgørelse kunne gå voreønsker imod, og så var det pludseligos, der skulle indbringe afgørelsen foren retsinstans.Vi så os nu mere eller mindre tvungettil at indgå et forlig, da vi bestemt ikkeønskede spørgsmålet indbragt for rettenpå vores foranledning, og forliget, somblev skrevet med det samme i hånden,14

lev underskrevet af parterne på stedet,og det blev til, at vi skulle beskære 3af træerne. En beskæring af rødgranermedfører, at træet går ud og efter korttid er vi nødt til at fælde træerne.Vi føler os lidt „taget på sengen”, idetvi ikke havde forventet, at Hegnsynetgrundet manglende kompetence, hverkenville forsøge at forlige os eller træffeafgørelse i sagen.Vores spørgsmål er, om ikke Hegnsynet,grundet manglende opfyldelse afde generelle regler, burde have gjortklager bekendt med, at spørgsmålet låudenfor deres kompetenceområde, ogderpå have henvist ham til at gå rettensvej, såfremt han ønskede at gå videremed sagen.Spørgsmålet er også, om vi nu i dethele taget har nogen ankemulighed,når vi har skrevet under på et forlig, davi stadig føler, at vi har retten på voresside til at bibeholde alle vore rødgraner.Med venlig HilsenMarianne og Jens FlygerSvarDet er en almindelig betingelse, at entrærække danner en afgrænsning vedjordoverfladen, før en trærække kanopfattes som et hegn og dermed omfattetaf Hegnsynets kompetence. Det ernaturligvis forbundet med et skøn,såfremt der er en vis afskærmning, mener der ikke nogen afskærmning, og erder uhindret passage, har trærækkenikke nogen hegnsfunktion.Lægges dette til grund burde Hegnsynethave afvist sagen og i stedet henvistklager til at anlægge sag ved de almindeligedomstole.Da De imidlertid har underskrevet etforlig, er De som klart udgangspunktbundet heraf. Den eneste mulighed forat få forliget tilsidesat, er ved anlæggelseaf retssag med påstand om, at forligeter ugyldigt. Udfaldet af en sådan sag vilbero på en konkret vurdering.Det kan oplyses, at der ikke længere eradministrative ankeinstanser.Med venlig hilsenPeter Flint JensenSpørgsmål omNaboens jord op ad husmuri skelKære BrevkasseJeg har virkelig desperat brug for hjælptil, hvad jeg skal stille op med minenaboer, som ikke ønsker at være fællesom at finde en løsning på vores skelproblemer.Jeg tillader mig at skrive til jeresbrevkasse, idet det står i RET og SKEL.Jeg har en forespørgsel om, hvordan jegskal forholde mig til, at naboen har 2meter jord op ad min husmur, som står15

i skel. Der er tale om gamle forhold,altså har jorden ligget op af væggen ide 3 år jeg har boet her.Muren tåler bare ikke jordtrykket, og vilvælte på et tidspunkt, og der trængerligeledes fugt og dyr ind, og allerede nuhar vi problemer med skimmelsvamp.Jeg har de sidste 2 år forsøgt at føredialog med de 2 nabofamilier, som harjord op ad muren, men de er ikke villigetil at finde ud af en løsning på problemet,og mener at det må være mig,der skal finansiere det økonomiske,hvis jeg ønsker at grave jorden væk ogvedligeholde væggen.Derudover skal jeg genetablere dereshave, dvs. jeg skal sørge for, at der opføresen støttemur, så de kan få ret til atsmide jorden tilbage. Kan det virkeligvære rimeligt, at det er mig, der skalfjerne deres jord fra min mur, for atforhindre yderligere skade på muren?Og hvis det er mig, der har pligt til atfjerne deres jord, kan jeg da kræve,at muren holdes fri for jord? Ellers vilskaden jo ske alligevel.Jeg håber I har mulighed for at hjælpemig i denne tilsyneladende meget kompliceredesag, som ikke har været muligat løse ved hjælp fra miljø og teknik.Med venlig hilsenSandra PetersenSvarTvisten mellem Dem og Deres naboerer ikke omfattet af hegnsloven og dermedheller ikke af Hegnsynets kompetence.Det skyldes at muren – selv om denligger i skel - er en del af Deres husog dermed omfattet af byggelovensbestemmelser.Da De skriver, at det ikke har væretmuligt at løse sagen ved hjælp fra miljøog teknik, hvorved formentlig tænkespå kommunen, har sagen formentligværet vurderet i forhold til byggelovens§ 13 (terrænregulering) og øvrige muligtrelevante bestemmelser.Eneste mulige udvej ses herefter at væreanlæg af retssag ved de almindeligedomstole. Det er på baggrund af deforeliggende oplysninger ikke muligtat sige mere præcist, om en sådan sagvil føre til et for Dem tilfredsstillenderesultat.Med venlig hilsenPeter Flint JensenSpørgsmål omGrene fra stort træ ind overskelVi har et problem her, idet der er etkæmpe træ på en børnehavegrund,der stikker grene ind på vores grund,hvor der sidder fugle og virkelig larmer16

meget, og de sidder og skider på allevores biler, så jeg ville høre, hvad manskal gøre ved det?Med venlig hilsenNicklas Hagedorn, HedehuseneSvarHegnsloven har i § 19 en række bestemmelserom grene.Det fremgår således af stk. 2, at grene,der beskadiger hegnet eller er til ulempefor den på naboejendommen nødvendigefærdsel, af naboen kan afkappesi skellinien. Det er umiddelbart sværtud fra Deres korte spørgsmål at se, omdette skulle være tilfældet.Det fremgår endvidere af stk. 3, atHegnsynet efter naboens begæringkan pålægge ejeren at fjerne grene, derpga. alder, råd eller lignende skønnesat være farlige. Intet i Deres spørgsmålantyder, at denne bestemmelse skullevære relevant.Stk. 4 vedrører grene fra skove og sesderfor heller ikke relevant i nærværendesammenhæng.Endelig henviser stk. 5 til de almindeligedomstole, til afgørelse af om greneder ikke omfattes af stk. 2 eller 4 kankappes eller forlanges kappet.Det er således nærliggende at antage, atDeres sag skal afgøres af de almindeligedomstole. Det er herefter afgørende omnaborettens almindelige tålegrænse eroverskredet, hvilket den normalt vilvære, såfremt grene i et parcelhusområdeoverskrider skellinien.Som det fremgår af ovennævnte vil enhenvendelse til Hegnsynet ikke væreden rette fremgangsmåde.Med venlig hilsenPeter Flint JensenSpørgsmål omOpsætning af elkabler pånaboens eget hegnMit hegn står på min grund. Naboenville ikke betale for fælles ændring ogopsætning - derfor. Skellinien er markeretmed sten, og det har den været i9 år efter fælles aftale.Nu har naboen lavet indkørsel med lys,og hæftet elkablerne på mit hegn ogderved på min matrikel.Må naboen gøre det? Han har ikkespurgt.Hvordan finder jeg hegnsynet i Frederiksbergkommune?Hilsen og tak for hjælpenLilian Nielsen, FrederiksbergSvarHegnsloven bestemmer i § 25, at enhvergrundejer har ret til på et mod hansgrund vendende plankeværk eller mur17

at befæste espalier, halvtage, mindreskure og lignende. Det antages, atbestemmelsen også omfatter opsætningaf eksempelvis belysning.Bestemmelsen omfatter dog alene hegni skel.Da De oplyser, at Deres hegn stårpå Deres egen grund, finder dennebestemmelse således ikke anvendelse.Deres nabo er herefter kun berettigettil at hæfte elkablerne på Deres hegnmed Deres samtykke.De finder hegnsynet i Frederiksbergkommune ved at rette henvendelse tilkommunens tekniske forvaltning.Med venlig hilsenPeter Flint Jensenrette op på hegnet. Det er ikke lykkedes,og det er ikke muligt, da mangeaf træerne er rådnet op/gået ud, og derer ikke mange blade/grene tilbage. Detskal lige tilføjes at naboen aldrig hardeltaget i vedligeholdelsen af hegnet(”det er vores baghave, så vi er ligeglade” siger naboen).Hvad gør vi?Spørgsmål omFornyelse af fælles hegn/generende træer på nabogrundKære BrevkasseI 2001 flyttede vi ind i vores nye hus oghavde forinden kontaktet naboen medhenblik på et nyt fælles hegn, og tilbudtat vi fjernede det gamle rådne hegn ibyggeperioden. Nogle steder var hegnetskredet ned ad skråningen til ham.Hegnet består af siljerøn, det står i skelog er derfor et fælles anliggende. Naboenville ikke høre tale om et nyt hegn,og vi har nu i 11 år forsøgt at klippe/På naboens grund er der et kæmpekastanjetræ tæt på skel, vi har storegener af det, når det springer ud pga.harpiks, der lander på vores terrasserog hænger fast i fliserne. Vi har fleregange måtte rense vores trægulv i stuen,da harpiksen også hænger i skoene,desuden tager det rigtig meget af voresudsigt ud over fjorden og dækker formorgensolen. Yderligere har han trehøje grantræer tæt på skel, hvoraf 2 afdem ser ud til at have sygdom, også dedækker for udsigten og morgensolen.Hvad kan vi gøre her?Med venlig hilsenAase Overgaard Jensen18

SvarDet følger af hegnslovens § 12, stk. 1,at Hegnsynet afgør, om et ønske omombytning eller ændring af et fælleshegnbør imødekommes, når overenskomstherom ikke kan opnås mellemparterne.De kan således anmode om et hegnsyntil afgørelse af første del af Deresspørgsmål.Inden hegnsynet træffer afgørelse herom,følger det dog af hegnslovens § 12,stk. 2, at hegnsynet skal underkasteforholdene på begge de tilstødendeejendomme en samlet overvejelse, ogkun såfremt den foreslåede hegnsmådeunder hensyn til den brug, der gøresaf de tilstødende jorder og de øvrigeforhold, som ifølge § 10 bør kommei betragtning, frembyder overvejendefordele, bør den ønskede ombytningeller ændring af hegnet tillades.Ud fra Deres beskrivelse af forholdenefindes det dog sandsynligt, at Hegnsynetvil tillade en ombytning / ændring.Deres opmærksomhed henledes samtidigpå hegnslovens § 12, stk. 3, hvorafdet følger, at levende hegn i almindelighedkun bør tillades ombyttet medhegn af anden beskaffenhed, såfremtganske særlige omstændigheder efterHegnsynets skøn taler derfor.Deres opmærksomhed henledes endviderepå hegnslovens § 12, stk. 4, hvorafdet følger, at Hegnsynet kan pålæggeDem at betale en passende erstatning tilDeres nabo, såfremt ombytningen ellerændringen medfører tab eller ulempefor Deres nabo.Endelig henledes Deres opmærksomhedpå hegnslovens § 15, stk. 1, hvorafdet følger, at den der ønsker et fælleshegnombyttet, ændret eller sløjfet, selvskal afholde udgiften herved. Dennebestemmelse modificeres bl.a. i sammeparagrafs stk. 2, hvorefter naboen kantilpligtes at afholde indtil halvdelen afudgiften, såfremt ombytningen ellerændringen medfører fordele for beggeparter.Det er mig ikke muligt på det foreliggendegrundlag at vurdere dette, hvorforDe må være forberedt på at skullebetale mere end ½-delen af udgifternetil en ombytning / ændring.For så vidt Deres spørgsmål om træergælder, at Hegnsynet her har en megetbegrænset kompetence. I et vist omfangbeskæftiger hegnslovens sig med grene,jfr. § 19, medens træer, der ikke udgøret hegn, er et domstolsanliggende.De opfordres derfor til at drøfte dettespørgsmål med en advokat.Med venlig hilsenPeter Flint Jensen19

Rettelse vedr. svar påspørgsmål om nedklipningaf fælles hegn, bragt i ”Retog Skel” nr. 130, side 20I mit svar til Bill Mørk i Ret og Skelnr. 130 har jeg ikke forholdt mig tiloplysningen i sidste afsnit i spørgsmålet,nemlig at han er lejer i en boligforening.Hvis der opstår en tvist mellem enlejer af et parcelhus og en nabo omet skelhegn, må lejeren henvende sigudlejeren, der er den rette part i sagen.Hvis Bill Mørks nabo er medlem afsamme boligforening, vedrører tvistenet indre hegn, som ikke er omfattet afHegnsynets kompetence.Problemet må løses af boligforeningensledelse, der kan læne sig op ad hegnslovensbestemmelser, hvis der ikke findeset regulativ eller en servitut om hækkepå foreningens område.Jeg beklager fejlene.Venlig hilsenJørgen JørgensenHenvend dig til forretningsføreren!Vedr. RET & SKELAlt dette, og meget mere,tager forretningsføreren sig af• når det ikke skal fremsendes mere, eller detskal sendes til en anden person• ved adresseændringer• ekstra eksemplar ønskes, eller tegning af et abonnement(koster i begge tilfælde kr. 100 pr. år).Derfor - ram plet ved at ringe eller skrive til:Bent Jensen, Mylius Erichsens Vej 23, 7400 HerningTlf. 6169 0397. E-mail: bentjensen@hegnsyn.dkeller via foreningens hjemmeside: www.hegnsyn.dk20

Velkommen til VissenbjergTilmeldingForeningen af Hegnsyn i Danmarkbyder alle hegnsynsmedlemmer, vurderingsmændi henhold til Mark- ogVejfredsloven samt kommunale sekretærerfor disse nævn til et kombineretKursus og Efterårsmøde:Lørdag den 3. november 2012 kl. 09-16På Hotel Vissenbjerg StorkroSøndersøvej 30, 5492 VissenbjergTlf. 6447 3880Klip/kopier blanketten på side 6 idette blad (eller send en mail via hjemmesidenwww.hegnsyn.dk) inden 26.oktober 2012.Kursusgebyret på kr. 1500,- pr. deltagerdækker, foruden selve kursusmødet,også fortæring af morgenmad, frokostog kaffe m.m.Der bliver foruden undervisningsemnerneogså lejlighed til at udveksle erfaringermed kolleger og stille aktuellespørgsmål.Husk at medbringe Hegnsloven!Med venlig hilsenBestyrelsen21

Program for Hegnsynskursus IIIKl. 09.00-09.30 Morgenbuffet.Kl. 09.30-09.45 Velkomst og præsentation.Kl. 09.45-12.00 ”Hegnssager ved domstolene” v. dommer Ib Hounsgaard Trabjerg.Kl. 12.00-13.00 Frokost.Kl. 13.00-14.00 ”Formalia omkring hegnsyn” v. forretningsfører Bent Jensen.Kl. 14.00-14.30 Kaffepause.Kl. 14.30-15.30 ”Skelforretninger og omkostningsfordeling”v. advokat Peter Flint Jensen.Kl. 15.30-16.00 Kursusmødet afsluttes.Tilmelding: Senest den 26. oktober 2012 – se side 6.22

BREVKASSEVi besvarer gerne spørgsmål i RET & SKEL’s brevkasse.Her kan du få svar på dine spørgsmål om hegnsloven og alle de love,som relaterer sig til Hegnsynenes arbejde.Skriv dit spørgsmål allerede i dag og send det tilRet & SkelMylius Erichsens Vej 237400 Herningeller mail tilbentjensen@hegnsyn.dk... og få svar her i bladet.Foreningens hjemmesideKig jævnligt på foreningens hjemmeside på Internettet- det gør ca. 100 andre på hverdage.Du finder den på adressen: hegnsyn.dkHer kan du bl.a. hente en masse om hegnsloven, mark- og vejfred, skelforretningerm.v.Du kan også hente bladet ”Ret og Skel” og blanketter, som du kan printe udog bruge.Samtidig kan du finde nyttige navne og adresser sammen med links til enmasse oplysninger.Webmaster:Torben Østerbæk, tlf. 9827 173823

AfsenderBent Jensen, Mylius Erichsens Vej 23, 7400 HerningBPå gensyn i Vissenbjerg den 3. november!