ØKONOMI fortsat - Kolding Herreds Landbrugsforening

ØKONOMI fortsat ....................................................................11 - 12 TONS MÆLK PR. ÅRSKO, ER DER PENGE I DET?Svaret er kort og godt ja. Det er ikke mange år siden, der blandt fagfolkvar en udbredt holdning til, at det aftagende økonomiske merudbytte låved 8 til 9 tons mælk pr. årsko. Det har nu ændret sig til, at det i de flestetilfælde er koen, der sætter begrænsningerne.Vi har i Kolding Herreds Landbrugsforening analyseret regnskabstal fra2004 med det formål at finde den optimale økonomiske ydelse pr. årsko.Teoretiske beregninger viser, at dækningsbidrag (DB) pr. kgenergikorrigeret mælk (EKM) til mejeri, alt andet lige, bør være ens veden stigende ydelse. Tilvækstværdien falder, men elimineres af sparetfoder, dyrlæge og avlsomkostninger. Dyrlægeomkostningerne falderprimært ved opstart af en tredje gang malkning, hvor koenssundhedstilstand kan forbedres. En høj ydelse kræver en dygtigdriftsleder, hvor grovfoderkvaliteten er en væsentlig forudsætning fordels at kunne øge ydelsen med færrest mulige omkostninger og dels atopnå en god sundhed ved koen.Den økonomiske fordel ved at lave 2 – 3 tons mælk mere pr. årsko bør,alt andet lige, ligge i den besparelse der opnås på staldkapaciteten meddertil hørende vedligehold, afskrivninger og renter for ikke at forglemmedet mindre arealkrav. Alt i alt færre faste omkostninger pr. kg EKM,hvilket er en følge af større mælkekoncentration i forhold til investeretkrone.Gennemsnittet af de danske mælkeproducenter leverer 8.145 kg EKMpr. årsko til mejeriet, hvilket svarer til ca. 8.700 kg mælk produceret(kontrolforeningsopgørelse). Denne gennemsnitsgruppe har visammenlignet med 100 mælkeproducenter, der leverer 10. 312 kg EKMtil mejeriet eller ca. 11.000 kg mælk produceret. De to grupper har beggeen besætningsstørrelse på 90 årskøer.Analysen viser, at de landmænd med den største ydelse også er dedygtigste landmænd på alle områder af bedriften. Dette afspejler sig ikviernes kælvningsalder, samt under et styk opdræt pr. årsko, størregrovfoderudbytter i marken og flere foderenheder grovfoder i foderplanenetc.20