01.02 Bilag Idéhæfte for dagtilbud i Svendborg Kom…

Hvorfor et idéhæfteIdéhæftet er udarbejdet for at gøre arbejdet med mad og måltider i dagtilbud i Svendborg Kommune nemmere.Hæftet er tænkt som et idéhæfte og opslagsværk, der skal give støtte og inspiration til Svendborg Kommunesdagtilbud, så børn i pasning i Svendborg Kommune får en sund mad- og måltidskultur.Hæftet er udarbejdet for at støtte dialogen, og det kan bruges som udgangspunkt for lokale drøftelser og prioriteringeri de enkelte dagtilbud. Hæftet indeholder idéer til, hvordan man i dagtilbud kan arbejde med målenefra den overordnede mad- og måltidspolitik. Idéerne kan anvendes direkte eller give inspiration til selv at udvikleidéer, der er lokalt tilpassede.Det er vigtigt at sætte fokus på børns mad- og måltidskultur, fordi den mad og drikke, som børn spiser, har storbetydning for deres trivsel, energi, sundhed, humør og indlæring, både på kort og lang sigt. Børn og unge tilbringerhver dag mellem 40 og 60 procent af deres tid i de kommunale dagtilbud, og derfor er den mad- og måltidskultur,vi har i dagtilbuddene, sammen med familiernes egen mad- og måltidskultur, af stor betydning.Derfor er det vigtigt at støtte barnets sunde udvikling og medvirke til, at børn, der opholder sig i de kommunaleinstitutioner, får en sund og nærende mad og vokser op med en madkultur, der fremmer de sunde vaner på sigt.Idéhæftet er opdelt i afsnit der hver især uddyber, hvordan man i dagtilbud kan arbejde med de overordnedeprincipper og mål, som er formuleret i den overordnede mad- og måltidspolitik.Først er det tre afsnit, som beskriver, hvordan man kan arbejde med de tre mål, der er opstillet i Mad- og måltidspolitikken.Derefter et afsnit om det overordnede princip om, at råderummet er forældrenes. Desuden indeholderidéhæftet et afsnit der beskriver, hvordan man kan lave lokale politikker og handleplaner samt et afsnit medopskrifter, som skal give idéer til de sunde alternativer.Dette idéhæfte dækker dagtilbudsområdet. Der er ligeledes udarbejdet et idéhæfte for skole- og SFO-området.Find også inspiration til arbejdet med mad og måltider på de mange hjemmesider herunderaltomkost.dklegdigsund.dkmaksenhalvliter.dkfoedevarestyrelsen.dkfvm.dksaesonforgodsmag.dksmagensdag.dkmadklassen.dk6omdagen.dkVi håber, at I får glæde af hæftetForebyggelsessekretariatetSundhedsafdelingenSvendborg Kommune4

Afhængig af alder og modenhed er det vigtigt at hjælpebørnene med at spise, stimulere dem til at tygge ogspise selv. Sørge for at maden er til at samle op ogkomme i munden, at den passer til barnets udvikling ogat konsistensen ikke er så hård, at de bliver trætte af attygge, før de er mætte.Børn er også meget forskellige, når de spiser. Noglebørn er hurtige til at spise, andre tager sig god tid ogstuderer maden indgående, før de spiser den. Giv derforbørnene tid til at spise i deres eget tempo.Trygge rammer som en fast afslutning på måltidet kanvære med til at fuldende det rare måltid. Afslutningenkan være en bestemt sang eller rim, eller det kan væreuddeling af et stykke saftigt frisk frugt.At spise sammen bidrager til, at børneneoplever, at de tilhører et fællesskab med tætkontakt til de andre omkring bordet.7

Børn og appetitBørn ved selv, hvornår de er sultne, og hvornår de ermætte. Børns appetit er meget forskellig og kan i periodersvinge meget. I nogle perioder spiser de megetog i andre lidt. Nogle dage kan de spise meget ved etmåltid, og ved næste måltid kan det være lige omvendt.Børn kan heller ikke overskue, hvornår de vilblive mætte, og skal derfor ikke irettesættes, hvis delevner, eller opfordres til at spise op. Det kan forstyrreden naturlige fornemmelse for sult og mæthed. Vedat give børnene en lille smule at drikke, inden de skalspise, slukkes tørsten, og appetit og lyst til at spisebliver større. Andre gange kan barnet have et andetbehov, som skal dækkes, før det kan spise.Har et barn nedsat appetit, er det vigtig at finde ud afårsagen til den nedsatte appetit. Måske skal forklaringenfindes i sygdom hos barnet, at det ikke kender maden,at det foretrækker den mad, forældrene tilbyderhjemme, at der tilbydes flaske om natten eller måske erbarnets appetit blot ikke så stor, fordi det bevæger sigmeget lidt, eller fordi det ikke er så inte-resseret i madsom andre madglade børn.Madglæde og kræsenhedI sidste del af graviditeten kan børn smage både sødtog surt, og når de fødes, har de tydelig forkærlighedfor den søde smag. Derfor elsker alle nyfødte den sødesmag af modermælk eller modermælkserstatning.Først når de er 3 - 4 måneder gamle kan de smagesalt og bittert, og det ofte uden at kunne lide det. Nårbarnet starter på skemad, er det derfor vigtigt, at detogså lærer, at mad skal smage af andet end noget sødt.Forsøg har vist, at mange børn skal have 8 – 10 smagsprøver,inden de lærer at spise de ting, som de ikke kanlide fra starten. De har behov for mange smagsprøverfor at vænne sig til den nye smag. Så når nogle børn idagtilbuddet ikke viser lyst til maden, bør man ikke giveop over for dem, men i stedet vise dem tålmodighedmed maden og fortsætte med at tilbyde dem den nyesmag - og gerne blandet sammen med mad de kender.Tilbydes børnene kun den mad de foretrækker, læggesgrunden til kræsenhed.Børn går ikke op i sundhed og varieretmad, men om de kender maden og kan lideden eller ej.En god måde til at sikre sundheden på, erat servere en indbydende tallerken medvarieret mad til hvert barn, og så lade børneneselv vælge, hvad og hvor meget de vilspise fra tallerkenen.Har vi blikket på børnenes tallerkener ogpå, hvad og hvor meget de spiser, øgesrisikoen for, at de spiser mindre.Spiser et barn meget ensformigt, fx kun leverpostejsmadder,kan det i en periode være godt at begrænsedisse madder og stimulere barnet til at smage på andremadvarer. Bliver det til en lille magtkamp, hvor barnetafviser maden, så bliv ikke såret og frustreret, menhold fast i beslutningen og bevar glæden og den rarestemning. Tænk på, at den mad, der serveres, er ganskealmindelig, at der kommer et måltid igen lidt senere.Det er ikke en bevidst handling fra barnets side - måskeskal det blot lige have lidt tid til at lære den knap såpopulære mad at kende samtfællesskabets regler.Mange børn har en naturlig skepsis over for ny mad,de ikke kender smagen af. Inden et barn smager på nymad, kan I aftale med barnet, at det har mulighed for atspytte maden ud igen i fx en serviet. Ingen har lyst til atsynke mad, de ikke kan lide. Respekter også at børn kanhave modstand overfor bestemte madvarer. Husk også,at større børn kan have brug for at se og smage densamme mad mange gange, før de kan lide den. Genkendelighedenog de andre som rollemodel er med til atgøre dem trygge ved maden.Spørgsmål til at arbejde med emnet kan læses i boksen‘Børn og madvaner’, side 11.Ca. 1 ½ til 2 år gamle får mange børn et helt naturligtbehov for at vide og se, hvad de får serveret, og hartit også brug for, at de forskellige madvarer ikke rørerhinanden. Det kan derfor være en god idé at serveremaden, så hver del ligger for sig selv, samt vise børnene,at I har forståelse for deres ønske om opdelt mad.Forståelsen skaber ro og tryghed hos børnene oghjælper dem til med tiden at udvide madglæden.8

Tre dialogskabende bokse til personalegruppenAftaler ved måltidetDet kan være en god idé, at man i personalegruppen snakker om, hvilke fælles aftaler for måltidet derskal gælde hos jer.Drøft bl.a. om:• Børnene først må spise, når alle er klar• Børnene behøver at spise maden i en bestemt rækkefølge• Børnene må spise med fingrene• Børnene må smaske• Børnene må spise pålægget og brødet hver for sig• Børnene må snakke og grine med hinanden, mens de spiser• Hvordan børnene må kommentere og tale om maden• Børnene skal sidde på faste pladser, når de spiser• Børnene skal spise ved små borde med en voksen ved hvert• Børnene selv må tage maden fra fadene• Der er noget, børnene må hjælpe med til i forbindelse med måltidet• Der er noget, børnene ikke må hjælpe til med• Om børnene må hente noget under måltidet• Hvor lang tid et måltid bør vare• Om børnene må forlade bordet, når de har spistDrøft også, om der er noget som:• Er farligt• Børnene ikke kan selv• Er meget hurtigere og nemmere for den voksne at ordne

Stemningen ved bordetAf og til kan det være givtigt at kigge på de voksnes roller og optræden under måltidet.Gør I det optimale, eller trænger der til lidt justeringer?En hjælp til dette kan være at I observere hinanden under måltidet. Observationerne kan bruges tilinspiration og ændringer af vaner og er med til at skabe dialog om måltidet.Tilrettelæg indbyrdes, hvordan observationerne bedst kan gennemføres hos jer.I forbindelse med observationerne eller adskilt fra disse kan I også i personalegruppen drøfte følgendespørgsmål (find gerne selv på flere):Argumentér for svarene og stil spørgsmålet ”hvorfor”• Glæder jeg mig til maden og måltidet med børnene – eller er det noget der skal overstås?• Hvordan er jeg at spise sammen med – er der glæde og hygge?• Sidder jeg ned og spiser og taler med børnene under måltidet, eller servicerer jeg hele tidenbørnene?• Ser jeg mere på, hvor meget børnene spiser, end på, hvordan de har det, mens de spiser?• Irettesætter og opdrager jeg børnene, mens de spiser?• Må man skælde ud under måltidet?• Hvordan ser min egen tallerken ud? Afspejler den en sund holdning?• Hvordan oplever jeg stemningen ved måltidet?• Løber kollegaerne rundt?• Taler vi rart med hinanden?• Er vores reaktion på børnenes medbragte mad positiv eller negativ?• Husker vi, at ansvaret for madpakken er forældrenes og ikke børnenes, og at børnene let kanføle skyld, når de møder vores irritation eller skuffelse?• Hvilke succesoplevelser har vi ved måltidet?• Følger vi vores aftaler/regler for måltidetBørn og madvanerDrøft gerne følgende:• Spiser børnene ensformigt eller varieret?• Hvad gør vi, når et barn spiser ensformigt og afviser anden mad?• Skal børnene bestemme, hvad de har lyst til at spise?• Skal børnene bestemme, hvor meget de vil spise?• Hvad gør vi, hvis et barn er umætteligt?• Hvordan vil vi forebygge, at børn bliver kræsne?Argumentér for jeres svar og stil hinanden spørgsmålet ”hvorfor”.11

Inspiration til mad, måltider ogpædagogiske læreplanerTilbered måltidet sammen somen pædagogisk aktivitet.Hvis det er muligt i dagtilbuddet, er det oplagt at inddragebørnene i indkøb, tilberedningen af måltidet,borddækningen og oprydningen bagefter. Når børnenedeltager i disse aktiviteter, bliver mange af deresfærdigheder og kompetencer styrket, bl.a. sprog ogmotorik. Børnene vil også opleve, at de er med til atløse en fælles opgave, at de gør nytte og er betydningsfulde.Samtidig får de indblik i, hvordan rå madvarer kanomdannes til færdige måltider.Hvor meget det enkelte barn deltager, afhænger afalder, modenhed og lyst. Børn kan sjældent fastholdesfra start til slut, men kan deltage i små forskellige opgaver.Det skal først og fremmest være en god oplevelseat deltage. Succes fremmer lysten til at deltage igen,hvor fiasko afskrækker. Husk derfor, at resultatet erknap så vigtigt, og det er de små sjove og gode oplevelserundervejs, som tæller.Når der laves mad i pædagogisk øjemed,er det vigtigt at lære børnene, at:• Vaske hænder grundigt før ogefter madlavning og altid eftertoiletbesøg• Man ikke putter fingrene i mund,næse eller hår, når man laver mad• Holde råvarerne adskilt fra detilberedte varer• Man ikke må smage på råvarersom råt kød, kødfars og kagedejmed rå ægEr det ikke muligt at deltage i madlavningeni selve køkkenet, kan aktiviteterneogså foregå ved et bord uden for køkkenet– så længe det hygiejnisk er forsvarligt.Læs mere om reglerne i Fødevarestyrelsenshæfte ”Det fælles frokostmåltid”.Små opgaver børnene bl.a. kan deltage i:• Tage varer op af posen• Finde de forskellige madvarerfrem• Finde køkkenredskaber frem• Vaske, skære og skrælle frugt oggrøntsager• Finde gryder frem• Lægge affald i skraldespanden• Skylle og klappe fisk• Mærke på kødet• Måle og veje på en køkkenvægt• Komme madvarer op i en skåleller gryde• Ælte dej• Røre i gryder• Smøre brød• Lægge pålæg på• Anrette mad på fade• Smage på mad• Dække bord• Bære mad ind• Hente hagesmækker• Tage ud af bordet• Ryste dugen• Lægge hagesmækker til vask• Feje gulvLad børnene være medVed hvert måltid kan børnene både øse mad op oghælde drikkevarer op. De kan sende skåle og små faderundt til hinanden. Større børn kan smøre deres madselv eller pakke madpakken ud og anrette på tallerkenen.Børnenes deltagelse får dem til at føle sigbetydningsfulde - også selvom de kun deltager lidt. Detstyrker kroppens bevægelser og sproget at være aktivi det fælles måltid. Samtidig lærer børnene socialekompetencer som at dele maden med hinanden, delærer at sige til og fra og respektere hinandens forskelligegrænser.SamtalemåltidetLær gerne børnene at tale sammenunder måltidet, både med hinanden og devoksne. Emnerne kan f.eks. være dagensmad, hvad I har oplevet, eller hvad I skalforetage jer efter måltidet.Vær opmærksom på, at samtalerneikke ender med, at kun de voksne snakker,men at børnene løbende inddrages isamtalerne. aktiviteterne også foregå vedet bord uden for køkkenet – så længe dethygiejnisk er forsvarligt.Læs mere om reglerne i Fødevarestyrelsenshæfte ”Det fælles frokostmåltid”.12

Det at kunne mestre selv en lille opgave ogbidrage til fællesskabet er med til at udviklebørns kompetencer og viden.

Fortæl om madenUnder madlavningen og måltidet kan det være en godidé at snakke med børnene om, hvad de forskelligemadvarer hedder, og hvad de forskellige køkkenredskaber,I bruger, hedder. Fortæl også børnene, hvordan I fxrenser porrer, og hvorfor I gør det.Det er også godt at fortælle børnene historier om, at:• Melet kommer fra korn, som gror på markerne• Ris gror i vand på marker langt fra Danmark• Kartofler kommer fra en plante, og de ligger ijorden nede under planten• Ægget kommer fra hønen• Kødet til almindelige danske frikadellerkommer fra 2 dyr• Tomater kan gro i vores haver• Bananer kommer fra Sydamerika, som liggerlangt fra os, og at de er fløjet hertil eller sejletmed skib• Olie er saft fra planter, oliven og vindruer• Mælken malkes ud af yveret påkoen og så på fabrik og i kartonGiv også børnene historier om, hvad vispiste af mad i gamle dage, og hvor vikøbte vores madvarer før supermarkederneog fastfoodkæderne opstod.Lav et sanseværkstedEn pædagogisk aktivitet med børnene kan være at laveet sanseværksted. I værkstedet handler det ikke om atspise et måltid og blive mæt, men om at lege, være nysgerrige,blive udfordret og lære nyt om mad og sanser.Udover at børnene får lært meget om dem selv, deressanser og forskellige madvarer, er et sanseværkstedogså rigtig godt for de børn, som under måltidet ertilbageholdende med at smage på ny mad. Ved at legemed sanserne i værkstedet kan de opmuntres til atvove lidt mere og smage på madvarer, som de måskenormalt ikke ville gøre.Sanseværkstedet er med til at styrkebørnenes viden og kompetencer og kantænkes ind i alle de seks temaer fra depædagogiske læreplaner.Hvad rummer sanseværkstedetI sanseværkstedet kan børnene møde forskelligesmage, konsistens, synsindtryk og dufte. De kan mødemadvarernes forskellige farver og former samt opleveat røre, bide og skære i hårde, ru, glatte og bløde madvarer.De kan møde madvarer som er varme og kolde,sure og søde, milde og stærke, bitre og salte, våde ogtørre. Og de kan opleve at få en fedtet mundhule ved atsmage på f.eks. olier.Smag på madenDe kan lege ‘Kongens livret’, hvor de med hænderneeller bind for øjnene gætter, hvad de smager.De kan sammenligne, hvor forskelligt fede og magrefisk kan smage, eller den samme fisk kan smage,afhængig af, om den er blevet kogt, stegt på pande,paneret, bagt i ovn eller grillet. Det samme kan lavesmed frugter og grøntsager. De kan smage dem på deforskellige årstider og lære, at der er forskel på nyhøstedeog lagrede, ældre frugter og grøntsager.Smag maden tilBørnene kan lære, at det er den, som laver maden, derbestemmer, hvordan maden skal smage. Ved at smagemaden til med de 5 grundsmage, surt, sødt, salt, bittertog umami*, kan man få maden til at smage lidt bedre.Det kan f.eks. være dressinger, gryderetter, supper,syltetøj, sovse og dessertcreme.14

Følgende madvarer bidrager bl.a. med de 5 grundsmage:Surt Sødt Salt Bittert UmamiCitrusfrugterEddikerTomaterSyrlige frugter ogfrugtsafterSyrnedeMejeriprodukterSukkerHonningRodfrugter(fx gulerødder)Søde modnefrugterTørrede frugterSøde vineGroft, fint ogflaget køkkensaltRøget baconKapersAnsjoserBouillonParmesanostSoyaKålGrapeValnødderJulesalatPeberrodKrydderierMørk chokolade,kaffe, te, ølRen kakaoOlivenTonicvandGrøn peberHvidløgModne tomaterSvampeAspargesLagret ostKødretterLufttørret skinkeFisk og skaldyrTørret tang*Umami er den 5. grundsmag og ikke så kendt. Der er et japansk begreb, og oversat betyder det:‘Behageligt at smage’.nedsættes vores evne til at smage og dufte, hvilketer forklaringen på, at ældre mennesker oftere brugermere salt i maden.Når 4 - 5 af grundsmagene er til stede i en ret, opnåsen harmoni med vores smagsløg, som får maden til atsmage godt. Derfor er det vigtig at smage maden til.Men hvor meget der skal i af hver smag, er forskelligtog afhænger af, hvad vi kan lide, så det kan man få enrigtig god og sjov snak med børnene om. Børn ved nemligrigtig meget om, hvad de kan lide og ikke kan lide, såher kan de virkelig tale med.Vi ‘smager’ med næsenNår vi på tungen sanser de 5 grundsmage, kommer restenaf smagen af det vi spiser fra næsen. Øverst oppei næsen sidder et lille sanseorgan, som registrer oghusker duftene fra maden, vi spiser, og duftene fra det,vi omgiver os med i vores dagligdag. Vi kan skelne mellemmere end 10.000 forskellige dufte. Det vil sige, atvi hovedsagelig smager med næsen. Et barn som f.eks.er forkølet, har svært ved at smage maden, udover atmaden smager surt, sødt, salt, bittert og af umami.Mennesker har også forskellige antal smagsløg, ogintensiteten i smagsløgene kan være forskellige. Detkan være en af forklaringerne på, at vi kan opleve densamme mad som smagende forskelligt. Med alderenDesto flere forskellige madvarer vi smager, desto fleresmage husker hjernen, da duftoplevelserne lagres ivores følelsescenter i hjernen. Først når vi har smagt etjordbær, dannes smagen i næsen, og herefter glemmervi det aldrig. Der er kombinationen mellem smagsløgenepå tungen og duftsansen, som primært giver oplevelsen.Derfor er det vigtigt, at børn smager på maden.Øvrige smagsindtryk kommer fra mundoplevelsen, bl.a.at maden kan smage stærkt og følesansen og hørelsennår maden giver et godt knas. Alle sanser spiller såledesen rolle i vores oplevelser og indtryk af smagenog maden.Mange måder at nyde påNydelse af maden er også at brumme, små-nynne ogsmaske, mens der spises. Det ses især hos de helt småbørn, som endnu ikke er blevet ‘dannet’ af os andre.Prøv derfor også at lade børnene nyde maden højlydt.Andre eksperimenter er at spise vanskelig mad medfingrene eller iagttage, hvad der sker, hvis I sætter forskelligslags musik til maden. Snak gerne med børneneom, hvad de synes om det, og hvad de bedst kunne lide.I kan hente mere information og inspirationom sensorik: ‘Sådan smager vi’ på bl.a.foedevareplatform.dk under KulinariskKvalitet.15

Sådan kommer I i gang med sanseværkstedetStart projektet op i det små og inddrag efterhåndenflere og flere madvarer. Her er et par forslag:Første gang kan være kanelforsøget, som viser, at vikun kan smage det søde sukker, kaneloplevelsen fårvi fra næsen. Næste gang kan f.eks. være forsøg medkartofler.KanelforsøgBland sukker og kanel i forholdet 4:1.Lad børnene få en teske hver og kom lidtkanelsukker på halvdelen af skeen. Så skalde holde sig stramt for næsen og smagepå kanelsukkeret. Når de har smagt lidt pådet i munden, siger I: ”Nu må I godt slippenæsen”, og herefter skulle de gerne opleve,at kanelduften ”vælter” ind.Tag en snak med børnene om, hvad deoplever og hvorfor.Bag brød med børnene til mellemmåltidetBrødbagning er også med til at stimulere børnenessanser. Bag nogle sunde brød sammen med en gruppebørn. Fortæl dem om de sunde og mindre sunde typermelsorter. Samtidig kan I tale med børnene om, hvad debedst kan lide. Giv dem mulighed for medindflydelse iudvalgte situationer, det kan fx være denne uges brødtil mellemmåltiderne. Indkøb evt. nogle forskelligesunde brød, og lad børnene smage og udvælge, hvilkede synes, der skal serveres.Ugen efter kan I have et nyt brødhold, som er med til atbeslutte ugens sunde brød.Tal om, hvor de forskellige brød kommer fra. At rugbrøder dansk, pitabrød er arabisk, nanbrød fra Indien,foccacia fra Italien, majspandekager fra Mexico osv.Aktiviteten er med til at stimulere børnenes personligeudvikling, krop og sprog samt kulturelle udtryksformer.KartoflerEfteråret er kartoflernes årstid, her skalde op af jorden og gemmes vinteren over.Køb forskellige kartofler og lad børnenerøre ved dem, mens I fortæller om kartofler.Lad børnene skrælle og snitte kartoflerne.Bag nogle i ovnen både med og udenskræl. Lav nogle til fritter i ovnen. Kogandre i en gryde. Lav også en lille portionkartoffelmos. Find selv på flere tilberedninger,hvor kun kartoflen indgår. Ladbørnene smage de rå og færdigtilberedtekartofler, og tag en snak med dem om,hvor forskelligt de smager, dufter og dereskonsistens er, samt hvilken tilberedningsformde bedst kunne lide.16

Sjove aktiviteterHvor kommer ægget fra?Besøg en bondegård med høns, somlægger æg. Fortæl om ægget og dyrenesleveforhold og forskellen på økologiskehøns og ikke-økologiske høns. Følg æggetpå dets vej til spisebordet. Måske der er etpakkeri i nærheden af jeres dagtilbud, ellergå i supermarkedet og kig på de mangeæggebakker. Køb æg med hjem. Inddragbørnene i, hvordan æggene skal tilberedes,og spis dem sammen med børnene.Tag børnene med rundt til bageren,slagteren, grønthandleren, fiskehandlerenog købmanden. Lav en by sammen medbørnene med de samme madbutikker, oglad børnene handle hos hinanden.Køb en hel fisk hos fiskehandleren, og ladbørnene udforske fisken. Det kan fx væreen sild. Tag benene ud af fisken, panér den,og lad børnene smage. Vis børnene, atsild også kan købes på glas. Lad børnenesmage en marineret sild.Bag pandekager på stuenBrug en stor elektrisk pandekagepande,og bag almindelige pandekager eller havregrynspandekagermed børnene.Lav jordbærsyltetøj el. andet frugtsyltetøjtil pandekagerne. Se opskrifterne bagersti hæftet.Smag syltetøjet til sammen med børnene.Kom evt. lidt citronsaft i, og lad børnenesmage igen. Lad børnene fortælle, hvordandet nu smager.Spis pandekagerne med fingrene, og nyddem sammen med børnene.Dyrk tomater og kartofler sammen medbørnene. Følg med i, hvordan de vokser.Høst og spis jeres afgrøder sammen.Lav mellemmåltider og frugtsalat/grøntsnacksammen med børnene. Lav også en”fredagsbar” med smoothies, boller oggrøntsager.Temadage med mad fra forskellige landeArranger temadage med mad fra Italien,Kina, Mexico, Tyrkiet, Thailand, Danmarkosv. Tal med børnene om, hvordan andrekulturer har anderledes traditioner medmad. Er der børn i dagtilbuddet, somkommer fra en anden kultur, kan de måskebidrage med opskrifter og oplysninger omderes madtraditioner. Tal også med børneneom, at råvarerne, andre lande bruger,adskiller sig fra dem, som gror i Danmark.Kom i madens farveAftal med køkkenet, at I en dag kun skalspise mad, som har grøn farve, og aftalmed forældrene, at børnene den dag alleskal komme i grønt tøj. Gør det fx en gangom måneden, og skift med farverne.17

Læs bøger med børnene om frugt oggrønt, dyrene på gården, madvarer ogkroppen. Læs rim om grøntsager (bl.a.Rumlerim fra Helse), og syng forskelligemadsange med børnene. Skriv eller digtflere rim og sange med børnene, hvormadvarer indgår.Udnævn en ansat til at være Måltidspædagogeller Sundhedspædagog for enperiode, og aftal sammen med personalet,hvilke aktiviteter der skal være, og hvilkenrolle han/hun skal have i perioden.Spil forskellige madspilBørneBoxen er et godt bud til børnehavertil at fremme sunde mad- og måltidsvaner.Den tager afsæt i temaerne fra depædagogiske læreplaner. Læs mere påaltomkost.dkLeg Andy Warhol, og lad børnene maleet billede af en dåse tomater, og fortælbørnene, hvorfor tomaterne kommer pådåse.Mal også andre madvarer, og lad børnenefortælle, hvad de ved om de madvarer, demaler, hvilket forhold de har til dem, oghvorfor de lige har valgt det motiv. Hængbillederne op.Har børnene ikke mulighed for at kommemed i køkkenet, kan I ”låne” nogle forskelligekøkkenredskaber og tage dem medind på stuen. Lad børnene fortælle, hvadkøkkenredskaberne hedder og kan brugestil. Demonstrér, hvordan de virker.Lav en liste over udflugtsmuligheder ijeres område, som kan give oplevelsermed dyr og natur. Find fx en majsmark, Ikan besøge. Lav også en liste over bondegårdeog museer, som I kan besøge.Kom selv på flere aktiviteter, og skriv dem her18

De 8 kostrådDette afsnit understøtter målet Følg kostrådene fraden overordnede Mad- og måltidspolitik.De 8 kostråd illustreres i kostkompasset. Kostkompasseter de officielle danske kostråd og hverdagenshuskeråd til en sund balance mellem mad og fysiskaktivitet. Det viser ikke kun det sunde valg, men ogsåhvad der skal spares på.Børn og de 8 kostrådKostrådene gælder for voksne og børn fra 3 år ogopefter. De kan dog også anvendes, fra børnene erca. 9 måneder ved at udelukke dele af rådene og justerelidt på mængdeangivelserne.Børn skal blive bedre til at spise efter de 8 kostrådDe seneste landsdækkende kostundersøgelser blandtde 4 – 75-årige viser, at typiske måltider for et barn ermed:• For mange søde drikkevarer• For lidt groft brød og gryn• For lidt frugt og grønt• For fedt kød• Ingen fiskDer er altså en del af kostrådene fra Kostkompasset,som børn skal lære at blive bedre til at spise efter.Ansvaret for, at det sker, er forældrenes, men det ervigtigt, at børnene også spiser efter kostrådene, mensde er i dagtilbud.I de efterfølgende afsnit præsenteres kostrådene,tilpasset de 0 – 6-årige og tilpasset rammerne i etdagtilbud. Rådet omhandlende fysisk aktivitet præsenteresikke da det beskrives nærmere i kommunensbevægelsespolitik.Spis frugt og grønt – 6 om dagenFrugt og grøntsager gør maden farverig og giver mangeforskellige fine smagsoplevelser. De er friske, saftige,sunde og vigtige næringskilder for børnene med deresmange vitaminer, mineraler og kostfibre.Generelt spiser børn og voksne i Danmark for lidt frugtog grøntsager.Spis frugt og grønt – 6 om dagenSpis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugenSpis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød –hver dagSpar på sukker – især fra sodavand, slik og kagerSpar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kødSpis varieret, og bevar normalvægtenSluk tørsten i vandVær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagenSå meget skal de have om dagenBørn i alderen 4 til 6 år anbefales ca. 300 g frugt oggrøntsager hver dag, fordelt på 150 g frugt og 150 ggrøntsager (mængder angiver vægten af maden i rensetog skrællet form) .Der er ingen præcise mængdeanbefalinger til småbørn under 4 år, da børns appetit og lyst til forskelligemadvarer kan svinge meget. Små børn bør spise frugtog grønt hver dag, og mængden skal gradvist øges medalderen, så de ved 4-års-alderen spiser den anbefaledemængde på 300 gram frugt og grønt om dagen, somanbefales til børn under 6 år.Læs mere på 6omdagen.dkInformation om frugt og grønt - 6 om dagenFølger man kostrådene i kostkompasset,får kroppen dækket behovet for vitaminer,mineraler og andre vigtige næringsstoffer.Kostrådene er med til at grundlæggesunde livsstilsvaner og forebygge overvægtsamt nedsætte risikoen for udviklingaf livsstilssygdomme senere i livet.19

Variation er vigtigHver frugt og grøntsag indeholder forskellige vitaminer,mineraler og andre sunde næringsstoffer. Tilbyd derforforskellige slags frugter og grøntsager til børnene,og lad jer inspirere af årstiden.FrugtAlle frugter tæller med. Både de friske, frosne og devarmetilberedte, som kommes i maden.Men nødder, tørret frugt og frugtpålæg tæller ikkemed, da de indeholder mange kalorier.Gode ideer til frugt• Server frugt skåret i mundrette stykker til fxmellemmåltiderne• Spis frugt som dessert, rå eller varme tilberedte• Blend friske frugter sammen til smoothies.Server dem evt. i yoghurt naturel• Server skiveskårne frugter som pålæg ovenpåmager friskost• Bland friske frugter sammen med grøntsagertil en salatFrosne bærAlle frosne bær skal altid koge mindst ét minut, indende anvendes som desserter, i smoothies, yoghurt oglignende. Årsagen skyldes risiko for infektion. Anbefalingengælder ikke for friske bær.GrøntsagerAlle grøntsager tæller med både de friske, tilberedte,dåsagrøntsager og frosne grøntsager. Kartofler hørerikke med, da de opfattes, som tilbehør til maden på linjemed ris, pasta, bulgur osv.Gode ideer til grøntsager• Spis grøntsager rå eller tilberedte til næstenalle dagens måltider, som snack eller tilbehør• Spis altid én og gerne flere slags grøntsagertil/i den varme mad hver dag• Lad grøntsagerne fylde 2/5 af tallerkenen iden varme ret• I sammenkogte retter brug da dobbelt såmeget grønt som kød• Bland grøntsager i kødretterne, fx kødsovs,frikadeller eller gullasch• Spis bagte rodfrugter som varmt tilbehør ellermarineret i salater. Eller spis dem som mos, fxpastinak, persillerod eller gulerod• Kog sovs af grøntsager og blend til cremetkonsistens• Lav salater af tilberedte grøntsager. Derspises generelt flere, når de har været varmebehandlet• Lav rösti, pandekager og frikadeller af grøntsagerFrugtjuiceFrugtjuice indeholder både sukkerarter og syre. Imavesækken kan det let tage pladsen for den sundemad og desuden skade tænderne. Giv derfor kun småsmagsprøver en gang imellem, og helst af juice lavetudelukkende på frugter.

Halvdelen af grøntsagerne skal være groveDet anbefales, at halvdelen af dagens grøntsager ergrove, dvs. består af kål, rodfrugter og bælgfrugter.Grove grøntsager har nemlig et højere indhold af kostfibre,vitaminer og mineraler end andre grøntsager. Demange fibre mætter og holder maven i gang.Ideer til grove grøntsager:• Hvidkål• Blomkål• Porre• Pastinak• Gulerod• Broccoli• Rødbede• Bønner• Linser• ÆrterIdeer til at spise flere grove grøntsager:• Brug dem i salat – gerne kogteeller bagte• Brug dem i sammenkogte retter• Kog dem og brug dem til mos ogsovs• Riv dem til råkost• Bag dem i ovnen• Brug dem i wokretter• Spis dem som snack, f.eks. rå ellerbagte, tyndskåret i ovnen somchipsGrøntsagsjuiceFærdigproduceret, købt grøntsagsjuice kan indeholdemeget salt og frarådes derfor til børn. Hjemmepressetgrøntsagsjuice indeholder kun saften fra grøntsagerne,og er derfor ikke nær så sundt som de hele grøntsager.Giv derfor kun i små mængder en gang imellem.Gælder alle børn i dagtilbudDet anbefales, at børnene spiser ca. halvdelen af den anbefalede daglige mængde frugt og grønt,dvs. i alt ca. 150 gram frugt og grønt mens de er i dagtilbuddet.Giv frugt og grøntsager i alle dagens måltider, og vær opmærksom på, at børnene i løbet af en ugetilbydes lige dele frugt og grøntsager, og at halvdelen af grøntsagerne er grove.0-3 årServer mindst 40-60 g tilberedte grøntsager og/eller frugt pr. barn til frokost.3-6 årServer mindst 60-80 g tilberedte grøntsager og/eller frugt pr. barn til frokost.Mængderne af frugt og grønt til frokost er et gennemsnit. Det væsentligste er, at børnene bliver mætte.Får børnene fortrinsvis frugt ved siden af eks. brødet til mellemmåltiderne, er det vigtigt, at de tilbydesgrøntsager til frokosten, evt. suppleret med lidt frisk frugt.21

Inspirations- og variationslisteDisse lister kan bruges til inspiration eller fortælle,hvor varieret jeres frugt og grøntsager har været i løbetaf en uge. Kryds derfor af på listerne, hvilke frugterog grøntsager der er blevet serveret for børnene i alledagens måltider i løbet af en uge. Skriv selv de frugterog grøntsager på, som evt. mangler på listerne. Drøftjeres resultater i personalegruppen.Uge:m ti o to frUge:m ti o to frFrugtGrøntsagerAnanasGrøntsagerAppelsinAgurkBananAspargesBlommeAvocadoBlåbærAubergineBrombærBladselleriClementinBlomkålFerskenBroccoliHindbærBønner, bruneJordbærBønner, grønneKirsebærBønner, hvideKiwiGlaskål (knudekål)MandarinGrønkålMelonGræskarPæreGulerodSolbærHvidkålStikkelsesbærJordskokkerVindruerKikærterÆbleKrydderurterKålrabiLinserLøgMajsPastinakPeberfrugtPersillerodPorreRosenkålRødbederSavojkålKnoldselleriSkorzonerrodSommerkålSpidskålSpinatSquashTomatÆrter22

Spis fisk og fiskepålæg – flere gangeom ugenFisk er sundt og rige på fiskeolier, D-vitamin, jod ogselen. Næringsstoffer, som er svære at få fra andremadvarer.De landsdækkende kostundersøgelser viser, somtidligere skrevet, at typiske måltider for et barn eruden fisk. Samme undersøgelser fortæller, at børn ogunge meget sjældent spiser fisk til aftensmad, men iweekenden spises mere fiskepålæg end til hverdag.Fødevarestyrelsen anbefaler, at større børn spiser200-300 g fisk om ugen og yngre børn lidt mindremængder.Dagtilbuddene opfordres derfor til atsætte fisk på menuen, fx også til mellemmåltiderne.Det er godt at veksle mellem magre og fede fisk samtskaldyr.Magre fisk er bl.a.:• Rødspætte• Torsk og torskerogn• Tun på dåse• Rejer• Hornfisk• Sej• PangasiusFede fisk er bl.a.:• Laks• Sild• Makrel• Hellefisk• Sardin• ØrredLæs mere på 2gangeomugen.dkRovfisk til børnRovfisk er bl.a. tun(bøffer), sværdfisk, sildehaj oggedde. Børn under 3 år bør højst spise 25 g pr. uge ogbørn mellem 4 og 14 år højest 100 g pr. uge. Restriktionenskyldes indholdet af kviksølv i de store rovfisk.Dåsetun er i orden, da de generelt indeholder megetlidt kviksølv, fordi her bruges meget unge, små tun.FiskepålægVær opmærksom på, at noget fiskepålæg måskeikke indeholder særlig meget fisk. Vælg hovedsagligtfiskepålæg med minimum 50 g fisk pr. 100 gram, ogvariér også fiskepålægget. Vælg gerne fiskepålægmed Nøglehulsmærkning (se side 28 for beskrivelse afnøglehulsmærket).Fiskebranchens hjemmeside med informationom 2 gange om ugen kampagnen23

Gælder alle børn i dagtilbudBeregn i gennemsnit 100-200 gram fisk pr. barn pr. uge.Server mindst én slags fiskepålæg i alle kolde frokoster.0-3 årVejledende mængde er ca. 15 g fiskepålæg pr. ¼ skive rugbrød.Vejledende mængde i varm frokost er ca. 50 g fisk pr. barn, når fisk tilbydes som fiskefrikadelle, fiskefileto.l. Mængden af fisk er lidt mindre, hvis den gives ren i fx sammenkogte retter eller dampet i ovn.3-6 årVejledende mængde er ca. 20 g fiskepålæg pr. ¼ skive rugbrød.Vejledende mængde i varm frokost er ca. 65 g fisk pr. barn, når fisk tilbydes som fiskefrikadelle, fiskefileto.l. Mængden af fisk er lidt mindre, hvis den gives ren i fx sammenkogte retter eller dampet i ovn.Inspirations- og variationsliste for fisk og fiskepålægListerne kan bruges til inspiration eller fortælle, hvorvarieret jeres fisk og fiskepålæg har været i løbet af enuge. Kryds derfor af på listerne, hvilke fisk der er blevetserveret for børnene i løbet af en uge. Skriv selv de fiskog skaldyr på, som evt. mangler på listerne. Drøft jeresresultater med personalegruppen. Udfyld, hvilke fiskI skal give ugen efter for at opnå så stor variation sommulig mellem magre og fede fisk.Kold frokostVarm frokostUge:m ti o to frUge:m ti o to frLaksLaksMakrelMakrelMuslingerMuslingerRejerRejerRødspætteRødspætteSardinSardinSejSejSildSildSkrubberSkrubberTorskTorskTorskerognTorskerogn24

Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød- hver dagIfølge Fødevarestyrelsen må vi meget gerne spisekartofler hver dag. Kartofler hver dag hører med tilsund mad, da kartofler er fedtfattige og indeholdermange kostfibre og vitaminer, især C-vitamin.I praksis betyder det kartofler frem for ris og pasta,da kartofler bidrager med langt flere næringsstofferend ris og pasta. Også de orangerøde søde kartofler(Yams) har flere næringsstoffer end ris og pasta. Somvariation til kartoflerne anbefales fuldkornsris ellerfuldkornspasta et par gange om ugen.Kartofler, ris og pasta i dagtilbuddet:I de varme frokostmåltider tilbydes kartofleroftere end pasta og ris.Når der tilbydes ris, pasta, bulgur, couscous og lignende korntyper, er det hovedsagligtfuldkornsprodukter frem foralmindelige hvide ris og hvedepasta.Ris og pasta indeholder lidt flere kalorier og færrevitaminer og mineraler end kartofler, også selvom dervælgesfuldkornsris eller fuldkornspasta. Når vi erstatterkartofler med ris eller pasta bør vi derfor spise fleregrøntsager og frugter i måltidet for at opnå sammemængde næringsstoffer som et måltid med kartofler.Ud over flere næringsstoffer giver fuldkornsprodukterneogså en bedre mæthed og fordøjelse end produkterneuden fuldkorn.Med til gruppen ris og pasta hører også bulgur, couscous samt andre korntyper som hvedekerner, speltkernerog perlebyg, der hovedsagligt også skal værefuldkornsprodukter.Vælg gerne produkter med Fuldkornslogo (se side 26for beskrivelse af fuldkorn).

De officielle anbefalingerVariér mellem forskellige kornprodukter, så mindsthalvdelen af børnenes brød- og grynindtag stammerfra rugbrød og havregryn. Det resterende brød kanvarieres mellem andre fuldkornsprodukter og finerehvidt brød, fx hvedeboller og sigtebrød. Uanset hvilkenbrødtype, er det godt at vælge brød med gods i ogmeget lidt fedt, maksimalt 7 gram/100 gram og sukkermaksimalt 5 gram/100 gram.Riskager, knækbrød, tvebakker og skorper krævermeget tyggearbejde og kan ikke erstatte brød imåltiderne, da de fylder meget i maven uden at bidragemed særlig meget energi og næring. Desuden mætterde ikke barnet særlig længe.Måltider med kornI dagtilbuddet er det godt at servere rugbrødi mindst halvdelen af ugens måltidermed brød. I resten af måltiderne med brødvarieres mellem andre fuldkornsbrød ogfinere brødtyper. Alle brød bør have et lavtindhold af fedt og sukker.Når der spises grød, bør den hovedsagligtlaves på fuldkorn, som f.eks. havregryn.Grundet sin lave næringsværdi børrisengrød kun gives ved juletid, hvor der ertradition for den.Hvis der serveres grød til frokost, børmellemmåltiderne den dag bestå af demadvarer, som frokosten ikke har bidragetmed, dvs. fisk, kød og/eller æg samt frugtog grønt.Riskager, knækbrød, tvebakker og skorperbør begrænses mest muligt.27

Spar på sukker - især fra sodavand,slik og kagerDet fjerde kostråd i Kostkompasset omhandler sukker.Anbefalingen er, at både børn og voksne bør spare påsukkeret – især fra sodavand, slik og kager.Nøglehulsmærket kan bruges som pejlemærke,når man skal finde det sundestevalg indenfor samme fødevaregruppe.Vidste du, at:Hovedparten af det sukker, vi spiser i formaf slik og søde drikke, kommer fra mellemmåltiderne,men morgenmaden er ogsårelativt sød blandt de små børn.Slik er det, der hyppigst spises til mellemmåltideri løbet af dagen, både hverdag ogweekend, hos børn og unge.Det er en fælles nordisk mærkningsordning,der skal gøre det sunde valg lettere.Nøglehullet stiller krav til indholdet afkostfiber, fedt, salt og sukker indenfor 25fødevaregrupper, og kan derfor bidrage tilen sund og varieret kost.Læs mere på noeglehullet.dkKroppen har ikke brug for sukker, da sukker kun indeholderkalorier og ingen vitaminer og mineraler. Sukkeromtales derfor som tomme kalorier. For meget fedt imaden bidrager også med tomme kalorier. For at gro ogvedligeholde kroppen normalt, bør børn indtage sundmad, mælk og vand. Svendborg Kommune anbefalerderfor, at et råderum til tomme kalorier er forbeholdtforældrene, og ikke de kommunale institutioner.Se også afsnittet ‘Råderummet er forældrenes’ på side40.Spar på fedtet – især fra mejeriprodukterog kødKroppen har brug for fedt, men ikke alt fedt er ligesundt, og for meget fedt øger risikoen for, at barnetbliver overvægtigt. Det sunde fedt findes i bl.a. planteolier,bløde/flydende plantemargariner, minarine,majonæse, remoulade, nødder, mandler, kerner,avocado og fisk. Det usunde fedt findes især i smør,blandingsprodukter, hårde margariner, kokosfedt,mælkeprodukter, ost og kød.Ved at vælge de sunde fedtstoffer tilgodeses barnetsbehov for de livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløseligevitaminer.Specielt de helt små børn har brug for ekstra fedtstof.Men fra 1 år har de, ud over det fedtstof, som denalmindelige varierede mad og letmælken bidrager med,ikke længere brug for ekstra fedtstof. Fedtstof påbrødet og i madlavningen bør fortrinsvis være de sundefedtstoffer. Kun under magert pålæg og pålæg, som letglider af brødet, er det nødvendigt at bruge fedtstofsom fx plantemargarine og majonæse.Kød og ægKød, indmad og æg er gode kilder til protein, jern ogB-vitaminer, og er vigtige i børns mad. Anbefalingen erderfor, at der gives mindst en slags kødpålæg eller æg ialle kolde frokoster.Serveres der varm mad i dagtilbuddet 1 - 2 gange omugen, anbefaler Fødevarestyrelsen, at der tilbydesmindst et måltid med kød hver 2. uge. Serveres der28

varm mad mere end 2 gange om ugen, tilbydes mindstet måltid med kød om ugen. Kød og kødpålæg bør max.indeholde 10 g fedt pr. 100 gram.Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning.Erstatning for kødBælgfrugter som kikærter, bønner og linser kan finterstatte kød i supper, sammenkogte retter, frikadeller,salater og pålæg.OstOst er en god kilde til næringsstoffer, når der vælgesmagre oste. Til pålæg anbefales det at bruge ost medmax. 17 g fedt pr. 100 gram og begrænse mængden, såost kun indgår i enkelte brødmåltider i løbet af ugen.For smagens skyld kan der i varme retter bruges en lidtfedere ost, så længe mængden begrænses. Friskostkan med fordel anvendes som fedtstof i stedet forsmør og blandingsprodukter under pålæg.Vidste du, at:Indtaget af ost blandt børn og unge gennemde sidste år er steget til et uhensigtsmæssigtniveau.Mindst 4 måltider i dagtilbuddetI dagtilbuddet bliver børnene passet mange timer hverdag. Derfor er det vigtigt, at børn spiser mindst 4 måltideri dagtilbuddets åbningstider.Når maden fordeles over mange måltider, gør det detogså lettere at få dækket behovet for de mange forskelligenæringsstoffer, barnet har brug for. Desto fleremåltider med sund mad, desto flere næringsstoffer fårbarnet. Samtidig svinger børns appetit meget i løbet afdagen. Nogle børn er fx mere sultne om formiddagen,andre har større appetit om eftermiddagen. Med tilbudom mange måltider kan børnene spise sig mætte, nårappetitten er der.Alle måltider er derfor lige betydningsfulde.I dagplejen, vuggestuer og børnehaver anbefalesfølgende måltider:• Morgenmad• Formiddagsmad• Frokost• Eftermiddagsmad• Sen eftermiddagsmadMælkeprodukter i madlavningenNår der anvendes mælkeprodukter i madlavningen,dvs. i supper, gryderetter, dressinger osv., anbefalesfedtindholdet til max. 10 g fedt pr. 100 gram. Ved atanvende mælkeprodukter med maksimalt 10 % fedt fårbørnene fortsat de gode næringsstoffer samtidig med,at det usunde fedt begrænses.Mellemmåltidom formiddagenMåltidsurFrokostMellemmåltidom eftermiddagenSpis varieret og bevar normalvægtenMæt i sund madBørn har brug for mange måltider mad i løbet af en dag,da deres mavesæk ikke kan rumme så meget af gangen,og derfor ofte bliver sultne. Når børn er mætte, har destørre overskud til at klare dagens mange udfordringer.Maden, som kommer ned i mavesækken, skal derforvære både mættende og rig på næringsstoffer, hvergang barnet spiser et måltid. Et godt mættende måltidholder typisk et par timer. Derfor er børnene ogsåsultne omkring kl. 16 - 17, det er nemlig ca. et par timerefter eftermiddagsmåltidet.Alt i alt har både små og store børn brug for at spise 3hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider hver dag. I øvrigtgælder det også for de fleste voksne.MorgenmadSent mellemmåltidom eftermiddagenBagerst i dette hæfte kan Måltidsuret tages ud ogsættes op på opslagstavlen.29

Får børnene nok måltider, mens de passes?Brug måltidsuret til at tage en snak i hele personalegruppen,om I tilbyder nok måltider til børnene i løbetaf dagen. Læs afsnittende om Varieret mad og Mellemmåltidetsøvrige funktioner, som står nedenfor, ogbrug disse til at drøfte, om I evt. skal foretage noglejusteringer i forhold til dagens måltider. Drøft også, omforældrene har brug for vejledning af jer om mellemmåltider,når børnene kommer sultne og trætte hjemfra en dag i dagtilbuddet.Gør måltidsuret synligtHæng gerne måltidsuret op, så forældrene også kan se,hvor mange måltider I tilbyder. Måltidsuret er desudengodt at bruge i samtaler med nye forældre, samt opfordreforældrene til at benytte i weekender og ferier.Det fastholder de sunde vaner, som er gode for helefamilien.Forplejning eller madpakkerI Svendborg Kommunes dagtilbud er det forskelligt,hvilke måltider det enkelte dagtilbud sørger for, oghvilke måltider forældrene giver deres børn madpakkemed til. I dialogen om, hvem der søger for hvilke måltider,kan det også være godt at anvende måltidsuret,da det fint illustrerer, hvor mange måltider barnet harbehov for. Er dagen kort, er det få, og er dagen lang, skalder flere måltider med. Så husk også mellemmåltidernei madpakken og sørg for, at børnene også opfordres tilat spise deres medbragte mellemmåltider.Varieret madUdover mange måltider på en dag, har børn også brugfor varieret mad – det vil sige mange forskellige slagsmadvarer.Alle de vitaminer, mineraler, kostfibre, energigivendestoffer samt andre næringsstoffer kroppen har brugfor til vedligeholdelse og vækst, findes naturligt i voresmadvarer, men i forskellige mængder fra madvare tilmadvare.Derfor er det vigtigt, at børnene præsenteres for lidt afdet hele, så de lærer at spise varieret.Det er ikke nødvendigt at få alle næringsstoffer hverdag, men over en periode - for eksempel en uge – er detvigtigt at have spist mange forskellige madvarer. Destoflere forskellige madvarer børnene spiser, desto fleregode næringsstoffer får de.Ved at spise forskellige typer madvarer fra alle femgrupper herunder, sikres, at børnene får varieret mad idagtilbud.• Frugt og grønt• Brød og gryn• Kartofler, ris og pasta• Kød, fisk, æg, ost og mælk• FedtstofFrugt og grønt samt brød, gryn, kartofler, ris og pastaer alle madvarer, som børnene bør spise mest af på endag. I dagtilbuddet bør disse to grupper derfor indgåi alle dagens måltider, dvs. både i hovedmåltiderne ogalle mellemmåltiderne.Kød, fisk, æg og ost er også vigtige madvarer ibørnenes hverdag, men i mindre mængder. Derfor erdet tilstrækkeligt at servere disse madvarer til frokost.Fedtstoffer som smør, plantemargarine og olier erligeledes uundværlige næringsstoffer, men børn over1 år behøver kun meget lidt af disse for at være dækkede.Spar derfor på fedtstofferne og brug fortrinsvisde vegetabilske som plantemargarine og planteolier.Nøjes med at give smør og blandingsprodukter i ét afdagens måltider, fx på nybagt brød til eftermiddagsmåltidet.Kolde og varme frokostmåltider er ernæringsmæssigtlige gode, og ved at veksle mellem begge dele giver detstørre variation i maden.Madskema til varieret madMorgenmadFormiddagsmadFrokostEftermiddagsmadSen eftermiddagsmadBrød og/eller gryn samt frugt og/eller grøntBrød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grøntBrød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grønt plus kød, fisk og/eller æg samt evt. lidt ostBrød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grøntBrød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grønt31

Har appetitten svigtet til morgenmaden eller denneværet fattig på mæthed og næringsstoffer, er der langttil frokost for barnet. Derfor er det godt, at barnettilbydes et godt formiddagsmåltid i dagtilbuddet. Etmåltid, som gør barnet glad og giver overskud til leg,aktiviteter og sociale kontakter.Oplever I, at børnene er meget sultne til fx formiddagsmåltidet,kan de tilbydes mere af de madvarer,som typisk ellers ville indgå i frokosten. Derved sikresbørnene alligevel deres næringsstoffer, hvis de skullespise mindre til frokost. Alternativt kan I begrænseindtaget til formiddagsmåltidet og samtidig rykke frokostentil tidligere på formiddagen, så afstanden mellemformiddagsmåltidet og frokosten bliver mindre.Godt for de småtspisende og dem med krudtMellemmåltiderne er også meget vigtige for børn, somer småtspisende, dvs. dem, som ikke spiser så megetaf gangen. Disse børn kan have svært ved at få dækketderes daglige behov for næringsstoffer med risiko forundervægt, hvis ikke de tilbydes mange måltider i løbetaf en dag. Jo længere tid der er mellem måltiderne,desto mere sultne bliver børnene, oftest så sultne, atde helt mister appetitten til maden. ”At samle appetit tilmaden” er for normaltspisende voksne mennesker.Mellemmåltidets øvrige funktionerSupplerer frokostenForuden at mætte børnene og tilføre dem energi, vitaminerog mineraler, er mellemmåltidets funktion ogsåat supplere frokosten. Er frokosten en dag uden kød,fisk og grove grøntsager, bør børnene tilbydes dissemadvarer til mellemmåltiderne. Derved sikres børnenealligevel næringsstofferne, som kommer fra kød, fiskog grove grøntsager, når de passes i dagtilbuddet.Et slag for formiddagsmåltidetFor få år siden var formiddagsmåltidet et oversetmåltid i især børnehaverne, men heldigvis er der i dagkommet mere fokus på dette vigtige mellemmåltid,så børnene kan fortsætte den gode vane med at blivetilbudt et solidt, sundt formiddagsmåltid med fx fuldkornsbrødog frugt og/eller grønt.Det er derfor også en myte, at mellemmåltiderne tagerappetitten til hovedmåltiderne. Faktisk forholder detsig omvendt: Mangel på mellemmåltider stjæler appetittenpå grund af sult og utilpashed. Så det er vigtigtat tilbyde børn mad ca. hver 2. time dagen igennem – ogdet uanset barnet er under-, normal- eller overvægtigt.Børn fuld af krudt, som brænder meget energi af i løbetaf dagen, har også brug for at blive ”fyldt op” af mellemmåltiderne,både for at få næringsstoffer, men også formæthedens skyld.Alle dagens måltider skal helst ses somtilbud om mad, hvor børnene selv bestemmer,hvor meget de kan spise.32

TallerkenmodellenUanset om frokosten består af varm eller kold mad,er det en god idé at fordele de enkelte madvarer efterY-tallerkenen. Y-tallerkenen er med til at sikre, atbørnene får et sundt frokostmåltid, idet fordelingenaf madvarer i modellen følger børnenes behov fornæringsstoffer. Selvom kød, fisk, æg, ost og fedtstofer vigtige for vores sundhed, har vi kun brug for dem imindre mængder.For både kold og varm mad gælder, atbarnet først tilbydes ny mad, når barnethar spist hele sin portion. Tilbydes barnetved hver nye portion mad efter Y–tallerkenmodellen,sikrer man, at barnet spiservarieret.Gi’ madpakken en hånd - også til frokostEn god og sund madpakke/frokost består af fem ingrediensgrupper- en for hver finger. Husk ‘hånden’ når dukøber ind, tilbereder frokost eller smører madpakke.Fingrene består af:• Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg• Brød - helst rugbrød eller groft brød• Pålæg - kød, ost eller æg• Fisk - mindst én slags fiskepålæg• Frugt - det friske og sødeLæs mere om hånden på altomkost.dkY-tallerkenen kan desuden være med til at forhindre,at børnene spiser ensformigt og får for meget af enbestemt madvare. Ved at følge Y-tallerkenen lærerbørnene samtidig, at et måltid består af forskelligemadvarer og giver forskellige oplevelser med smag,duft og konsistens.Y-tallerkenen kan bruges fra barnet er 9 måneder ogresten af livet.For kold mad gælder følgende mængder:Børnene tilbydes ca. dobbelt så meget brød som kød,fisk, æg, ost og fedtstof tilsammen, og lige så storemængder grønt og evt. frugt tilsammen, som brødetfylder.I det varme måltid er mængderne på tallerkenen:1/5 til kød, fisk, æg, ost og fedtrig sovs, og 2/5 til brød,kartofler, ris og/eller pasta. De sidste 2/5 af tallerkenenfyldes med grønt og evt. frugt.I sammensatte retter, dvs. gryderetter og ovnretter, børder anvendes mindst dobbelt så meget grønt som kødi retten. Ved opøsning bør brød, kartofler ris og/ellerpasta fylde mellem 1/3 og halvdelen af tallerkenen ogkød og grøntsagssovs også mellem 1/3 og halvdelen aftallerkenen.Spiser børnene frugt til mellemmåltid, indgår frugtenoftest ikke i frokosten, og omvendt hvis grøntsagerspises til mellemmåltid.33

Sluk tørsten i vandKroppen har brug for vand for at kunne fungere. Derforer det vigtigt, at børn drikker vand, når de er tørstige.De bliver uoplagte og trætte, hvis de mangler væske.Vand tilfører kroppen væske uden at tilføre kalorier frasukker og fedt. Vand fra hanen i Danmark er rent og indeholdermineralerne kalcium, jod og magnesium. Koldtvand slukker tørsten godt, og er derfor den bedstemåde at dække kroppens væskebehov på.Lær børnene så tidligt som muligt, at det er dejligtat drikke vand. Vand giver ikke tomme kalorier elleroptager plads fra andre næringsstoffer, i modsætningtil sodavand og saftevand. Vand skader hellerikke tænderne, som sukkeret og kulsyren fra de sødelæskedrikke kan gøre det (læs mere om tomme kalorierpå side 40).Børns behov for væske er meget varierende afhængigaf alder, størrelse, aktivitetsniveau og klima. De flestebørn har en naturlig fornemmelse af tørst. Sørg derforfor, at børnene har nem og fri adgang til at få dækketderes behov for vand. Det kan fx gøres ved at have enbakke med frisk vand og glas stående klar, så børneneselv kan forsyne sig med vand, når behovet opstår. Værogså opmærksom på, at vanddrikkeriet ikke overdrivesog bliver en dårlig vane.34

Børn og økologisk madDette afsnit understøtter målet Spis gerne økologiskefødevarer, der følger årstiden fra den overordnedeMad- og måltidspolitik.ØkologiOrdet økologi betyder læren om naturens husholdning.Økologiske producenter går ind for at producerefødevare på en naturlig måde. Produktion af økologiskefødevarer bygger derfor på principper, der tager hensyntil miljø og dyrevelfærd.Økologiske producenter anvender derfor ikke sprøjtegifteog er imod gensplejsning til føde til mennesker ogtil foder til dyrene.Planter har brug for kvælstof som næring, derfor brugerøkologiske landmænd kvælstofholdig gødning frahusdyr og planter, men aldrig kunstig gødning. Af hensyntil vandmiljøet spares der på mængden af naturliggødning, da for meget kvælstof fører til forurening ogiltsvind i have og fjorde.Vidste du at…Økologi ikke er så dyrt, hvis man køberårstidens produkter.Økologisk mælk indeholder flereantioxidanter end konventioneltproduceret mælk.Økologiske produkter indeholder færrepesticidrester end konventionelt fremstilledeprodukter.Den eventuelle sundhedsfremmendeog/eller forebyggende effekt af at spiseøkologisk kendes ikke, og det vil derforvære forkert at sige, at økologi er sundhedsfremmende.Man ved dog, at overgangentil en økologisk husholdning ofteskaber generelt sundere madvaner og ensundere livsstil.Husdyrvelfærden går ud på, at økologiske husdyr skalhave gode forhold, der er i overensstemmelse medderes naturlige adfærd og behov.Ud over at tilgodese deres naturlige adfærd og behov,er kravene desuden, at økologiske høns, køer, svin ogandre husdyr:• Har god plads at røre sig på• Har adgang til udearealer, når årstidentillader det• Får grovfoder, som er godt for deresvelbefindende og forebygger sygdomme• Skal have økologisk foder (indtil 2012 må op til5 % af foderet til svin og fjerkræ være ikkeøkologisk)Forarbejdede fødevarer med ø-mærkeØ-mærkede fødevarer må ikke indeholde kunstigefarvestoffer og sødemidler, og reglerne for tilsætningaf stoffer med E-numre er langt skrappere forøkologiske fødevarer end ikke-økologiske fødevarer. Iikke-økologiske fødevarer er det for øjeblikket tilladtat bruge 370 forskellige tilsætningsstoffer. I økologiskefødevarer må der bruges 49 tilsætningsstoffer. SelvomEU har givet tilladelse til at bruge nitrit i økologiskeprodukter, er de danske producenter enige om ikke atbruge det, da stoffet er under mistanke for at værekræftfremkaldende. Næsten alle ikke-økologiskepålægsprodukter indeholder nitrit, da det virker konserverendeog giver kødpålæg en rød farve.35

Kunstige farvestoffer og børnEt stort studie viste for et par år tilbage,at der er en sammenhæng mellem indtagaf kunstige farvestoffer i kategorienazofarvestoffer og hyperaktivitet blandtbørn. Azofarvestofferne fra undersøgelsenomfatter:• Tatrazin (E102)• Quinolin gult (E104)• Sunset Yellow FCF (E110)• Azorubin (E122)• Ponceau 4R (E124)• Allura Red AC (E129)Ud fra et forsigtigshedsprincip er detanbefalessesværdigt at undgå mad, derindeholder disse farvestoffer, til børn.Effekten af at spise økologiskMan kender ikke på nuværende tidspunkt effektenaf at spise økologisk. Det kan ikke entydigt vises, atøkologiske fødevarer indeholder flere sundhedsfremmendestoffer end ikke-økologiske fødevarer. Man erdog enige om, at økologiske fødevarer ikke indeholderpesticider og nitrit, men om overgang til økologiskefødevarer for at undgå disse stoffer vil have en positiveffekt på sundheden, vides ikke, og det vil såledeshandle mere om at tage udgangspunkt i et forsigtighedsprincip,mere end reel videnskab.Man kan sige, at sundhed er en kompliceret størrelse,der påvirkes af mange faktorer, og det vil derfor væreforkert at sige, at økologi er sundere. Man ved dog, atovergangen til en økologisk husholdning ofte skabergenerelt sundere madvaner og en sundere livsstil. Menderfor skal vi som forbrugere alligevel være opmærksommepå, at der produceres økologiske produkter,som vi også bør spare på. Her tænkes bl.a. på slik,kager, pålægschokolade, ost og kød. Så læs altid påDet danske Ø-mærkeEU’s økologi mærkefedt- og sukkerindholdet i en vare, også de økologiske,og følg Kostkompasset, også når du handler økologisk.SprøjtegifteSom nævnt tidligere anvender økologiske producenterikke sprøjtegifte. Sprøjtegifte kaldes også for pesticider.Dem bruger den ikke-økologiske landmand oggartner til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdommemed, eller for at regulere plantens vækst.Pesticidrester i vores madvarer forekommer ofterei frugt og grønt end i andre madvarer, som også erikke-økologiske. Pesticidrester findes også i voresgrundvand grundet sprøjtning af markerne. Forureningenmed sprøjtemidler i grundvandet er stigende.Undersøgelser tyder på, at pesticider og andre hormonforstyrrendestoffer bl.a. påvirker mænds evne tilforplantning.Uanset om frugt og grøntsager er økologiske eller ej, erdet altid en god ide at skylle frisk frugt og grønt grundigtmed koldt vand, inden det serveres for børnene,og aftørre, da virus og bakterier kan forekomme påoverfladen.Læs mere på Økologisk Landsforeningshjemmeside på okologi.dk36

Hvorfor økologiske fødevarer?Økologi er fornuftig, fordi• Maden er uden giftige sprøjterester og hormonforstyrrendestoffer• Maden er uden kunstige farvestoffer ogsødemidler• Maden er uden tilsætningsstoffer, som kanskade os• Der muligvis kan være en sundhedsfremmendeeffekt ved økologiske madvarer, detvides dog ikke endnu• Hav, fjorde og landbrug bevares renere• Naturen er rigere på vilde plante- og dyrearter• Grundvandet spares for sprøjtegifte• Økologiske dyr har bedre leveforhold• Nej til gensplejsede afgrøder betyder naturligmad til mennesker og dyrØkologi og klimaetØkologisk frugt og grønt dyrket klimavenligt, dvs. efterhvornår de har sæson i Danmark, er at foretrække,når både fordelene ved økologi og klimavenlighed skaltænkes ind. Økologiske tomater og agurker bør klimamæssigtfortsat transporteres hertil fra Sydeuropa.Klimamæssigt er det næstbedste efter økologi sæsonenslokale danske frugter og grøntsager. I forhold tilnaturen, dyrene og klimaet bør kornprodukter, kød, fiskog mejeriprodukter også handles økologisk og lokalt.Dyrk selv økologiskTomater kan let dyrkes økologiske og på friland i dagtilbuddet.De er nemme at passe, gror hurtigt med godtudbytte, hvilket er sjovt for børnene at følge, og giversmag og duftmæssigt også mange gode oplevelser.Har I mod på mere, kan det også være sjovt at dyrkesquash, meloner og kartofler, og måske I også får heldmed et par små frilandsagurker.Børn, klima og økologiBørn vil naturligt gerne passe på klimaet, dyrene ognaturen, hvorfor klima og økologi er gode temaer attage op med børnene. I afsnittet ‘Den gode oplevelse’ erder flere idéer til, hvordan I kan inddrage børnene i enklimavenlig økologisk verden.Tre råd om mad og klima1. Spis rigeligt med frugt og grønt – og mindrekød og mejeriprodukter2. Køb mere lokalt og årstidens madvarer3. Undgå at smide mad ud – tilbered kun denmængde, du har brug forLæs mere på forbrugerkemi.dkIfølge Forbrugerkemi.dk er der gode miljømæssigegrunde til at spise lokalt producerede fødevarer ogvælge årstidens frugt og grøntsager fra Danmark.Se liste på næste side for at få et overblik over åretsdanske frugter og grøntsager, som med gode tanker forklimaet, kan købes, når de er i sæson.37

38Månedens danske frugt og grøntJanuarChampignonerGulerødderHvidkålJordskokkerKartoflerKinakålLøgPastinakPersillerodPorrerRosenkålRødbederRødkålSelleriÆblerJuliBladbederBlomkålBroccoliBærChampignonerGulerødderJordbærJordskokkerKartoflerKinakålLøgPersilleRadiserSalatSpidskålSpinatÆrterFebruarChampignonerGrønkålGulerødderHvidkålJordskokkerKartoflerLøgPastinakPersillerodPorrerRosenkålRødbederRødkålSelleriÆblerAugustAsierBladbederBladselleriBlomkålBlommerBroccoliBærBønnerChampignonerGulerødderHvidkålJordskokkerKartoflerKinakålLøgMajsPersillePorrerPærerRadiserRødbederRødRødkålSalatSpidskålSpinatSquashÆblerÆrterMartsChampignonerGrønkålGulerødderHvidkålJordskokkerKartoflerLøgPastinakPersillerodPorrerRosenkålRødbederRødkålSelleriÆblerSeptemberAsierBladbederBladselleriBlomkålBlommerBroccoliBønnerChampignonerGrønkålGulerødderHvidkålJordskokkerKartoflerKinakålLøgMajsPastinakPersillePersillerodPorrerPærerRadiserRosenkålRødbederRødkålSalatSelleriSpidskålSpinatSquashÆblerAprilChampignonerGulerødderHvidkålJordskokkerKartoflerLøgPorrerRabarberRadiserRosenkålRødbederSalatSelleriSpinatÆblerOktoberAsierBladbederBladselleriBlomkålBroccoliChampignonerGrønkålGulerødderHvidkålJordskokkerKartoflerKinakålLøgMajsPastinakPersillePersillerodPorrerPærerRadiserRosenkålRødbederRødkålSalatSelleriSpidskålSpinatSquashÆblerMajAspargesChampignonerPersilleRabarberRadiserSalatSpinatNovemberBlomkålChampignonerGrønkålGulerødderHvidkålJordskokkerKartoflerKinakålLøgPastinakPersillerodPorrerPærerRosenkålRødbederRødkålSalatSelleriÆblerJuniAspargesBladbederBlomkålBroccoliChampignonerGulerødderJordbærKinakålLøgPersilleRabarberRadiserSalatSpidskålSpinatÆrterDecemberBlomkålChampignonerGrønkålGulerødderHvidkålJordskokkerKartoflerKinakålLøgPastinakPersillerodPorrerPærerRosenkålRødbederRødkålSelleriÆbler

Tomater og agurker er ikke på listenNår tomater og agurker ikke er på listen, skyldes det,at tomat- og agurkeplanter skal plantes allerede omvinteren, hvis de skal være modne om sommeren.Væksthusene skal derfor opvarmes tidligt på sæsonen.I forhold til de sydeuropæiske tomater og agurker, somdyrkes på friland, har de danske tomater og agurkeret langt større forbrug af energi, selv når den langetransport regnes med.

Råderummet er forældrenesDette afsnit understøtter princippet Råderummet erforældrenes fra den overordnede Mad- og måltidspolitik.Spiser børn og unge varieret mad og mange måltiderom dagen, samt følger Kostkompasset med De 8 kostråd,er der lidt ekstra plads til søde sager og madvarermed meget sukker og/eller fedt. Denne ekstra plads tiltomme kalorier kaldes råderummet.• For de 0 – 2-årige er råderummet på 0 kJ om ugen• For de 3 – 6-årige er råderummet på 2.100 kJ om ugenTil sammenligning giver 4 mariekiks 300 kJ, enmælkesnitte ca. 480 kJ og 50 g slikmix ca. 800 kJ.0 - 2 årigeHvis barnet ofte indtager mere end råderummet, er derrisiko for, fejlernæring og øget vægt. Ifølge de senestenationale undersøgelser får 6 ud af 10 børn for megetsukker. Læs mere i afsnittet: Spar på sukker - især frasodavand, slik og kager på side 28.Et tyndt eller almindelig bygget barn tåler ikke sødeog fede sager bedre end andre børn. De optager blotpladsen til de sunde madvarer, hvilket betyder, atbarnet får for få næringsstoffer. Hos børn, som ikkebevæger sig nok, øger søde sager og fed mad tilligerisikoen for overvægt. Børns manglende koncentrationog uoplagthed kan også skyldes dårlig ernæring.At råderummet er forældrenes betyder, at børn ogunge ikke skal have tomme kalorier der fylder råderummet– mens de færdes i de kommunale institutioner.Retten til at give sit barn søde sager og andre tommekalorier skal være forældrenes/familiens og ikke kommunens.Hvorvidt man i dagtilbud ønsker at arbejde ud fra detteprincip, er op til den enkelte institution, men princippetkan være en god guide til at begrænse børns indtag aftomme kalorier.3 - 6 årigeSøde sagerSlik, is, kager, kiks, småkager, chokolade, sodavand,saftevand og andre søde drikke er alle velkendteeksempler på søde sager med et højt indhold af sukkerog/eller fedt. Deres bidrag i kroppen er primært i formaf meget energi og få eller ingen vitaminer og mineraler.Billederne til højre viser. hvor meget råderummetsvarer til for aldersgruppen. Sådan skal billederne ogteksten forstås.Hvis eksempelvis en 5-årig dreng i løbet af en uge spiserog drikker for 2.100 kJ (7 x 300kJ) - hvilket svarer tildet som er vist på billedet for de 3 – 6 årige - vil et yderligereindtag af søde sager og madvarer med megetfedt og/eller sukker indenfor samme uge, øge risikoenfor overvægt, samt fortynde kroppens næringsstofferved at optage pladsen for de sunde madvarer. En krophar brug for almindelig mad.40

Madvarer med meget sukker og/eller fedtMange af vores basisfødevarer findes også i mindresunde alternativer, såsom frugtyoghurt, kakaomælk,koldskål, hvidløgsflute, flødekartofler, chips, fastfood,pølser, pålæg og oste. Også en del færdigretter og sukkerholdigemorgenmadsprodukter er basisfødevarer,som fra producenternes side er tilsat meget sukker og/eller fedt. Alle disse produkter kaldes for afgrænsedebasisfødevarer, fordi de udover at bidrage positivt mednæringsstoffer også bidrager med en masse sukker ogfedt. Afgrænsede basisfødevarer er altså madvarermed meget sukker og/eller fedt som vi bør begrænseindtaget af, ligesom med de søde sager.Et tyndt eller almindelig bygget barn tåler ikke søde ogfede sager bedre end andre børn. Hos børn, som ikkebevæger sig nok, kan mad med et højt indhold af sukkerog fedt være med til at øge risikoen for, at de tager på ivægt, eller at de bliver ukoncentrerede og uoplagte.Slik, is, kager, kiks, småkager, chokolade, sodavand,saftevand og chips er alle velkendte eksempler på sødesager og snack med et højt indhold af sukker og/ellerfedt. Deres bidrag i kroppen er primært i form af megetenergi og få eller ingen vitaminer og mineraler.Basisfødevarer skal forstås som de fødevarer,der udfylder den største del af voressamlede kost. Basisfødevarer er eks.:• Brød og gryn• Kartofler, ris og pasta• Frugt og grønt, herunder bælgfrugter• Kød, fisk og æg• Mælk og mælkeprodukter,herunder ost• FedtstofferHvordan kan man imødekomme,at råderummet er forældrenes?Overordnet set, handler det om at skære kraftigt nedpå madvarer med meget sukker og fedt, både i form afkager, slik, is, kiks, sodavand og saftevand, men også atskære ned i mængden af de fødevarer, der tilhører denafgrænsede kost, såsom koldskål, kakaomælk, frugtyoghurt,flødekartofler.intet eller meget lidt fedt og sukker. På koloni, udflugter,i temauger osv. kan ”hygge” ligeledes være medmad fremstillet af sunde madvarer, enten helt udenfedt og sukker eller med et meget lavt indhold af disseingredienser.Børnene i dagtilbud får til daglig mange måltider medsund varieret mad, og derfor kan de ved festlige begivenhedertilbydes kager, is og boller med fx syltetøj, sålænge indholdet af fedt og sukker er lavt, og tilbuddeter helt uden kunstige sødestoffer og farvestoffer.Se opskrifter og inspiration fra side 54.Kunstige sødestoffer og børnDer er ingen kendte sundhedsrisici ved etmoderat indtag af kunstige sødestoffer.På trods af, at der ikke er kendte sundhedsrisici,er det ikke anbefalelsesværdigt, atbørn spiser eller drikker mad med kunstigesødestoffer.Madvarer og drikkevarer med kunstigesødestoffer kan være med til at vænne børntil den søde smag. Undersøgelser viser,at børn, som spiser meget sødt, genereltspiser og drikker mindre mælk, frugt, grønt,fisk og fuldkorn.Slik, is, kager og læskedrikke med kunstigesødestoffer indeholder sjældent nødvendigenæringsstoffer og optager derforpladsen for rigtig mad med værdifuldenæringsstoffer.Frugtyoghurt med tilsatte sødestoffer er,ligesom almindelig frugtyoghurt med tilsatsukker, heller ikke mad for børn. Dels er defor søde, og dels er de tilsatte sødemidlertilsat, for at spare på almindelige madvarermed næringsstoffer, som f.eks. friske frugter.Så her tager sødemidlerne også pladsenfor vigtige næringsstoffer, selvom selveyoghurten er sund.Så lær børnene at spise neutrale surmælksprodukterog tilsæt selv frugterne.Til fødselsdage, højtider og andre festlige begivenhederopfordres forældre og personale til at give godevelsmagende alternativer – sundere slik og kager med41

Når og hvis fedtstoffer og sukker bruges i madlavning,bør det være i en begrænsede mængder.Sukker og andre naturlige sødestoffer, som fx rørsukker,honning og tørret frugt, kan sparsomt bruges somet krydderi i tilsmagningen af frugtmosen, i brødet ellerpå grøden.En lille teskefuld sukker ovenpå havregrøden påvirkerikke barnets indtag af næringsstoffer, hvis det erlige det, der skal til, for at havregrøden bliver spist.Prøv i stedet at søde med friske frugter eks. bittesmåæbletern.Fester i dagtilbuddetTil fødselsdage, jul, fastelavn, påske, sommerfester,høstfest, efterårsfester, halloween samt lignende højtiderog festlige begivenheder kan det, der deles ud, ogden mad, som serveres, fx tage udgangspunkt i et tema,i årstidens madvarer eller selve traditionen. Se nogleeksempler her.FødselsdagPå fødselsdage er det fødselsdagsbarnet, som er icentrum. Dagen kan indeholde sange, historier, lege,udklædning eller måske et særligt tema eller udflugt,som barnet og forældrene forinden har valgt.Temaet kan fx være Troldefest, Indianerfest ellerDyrefest og det, barnet deler ud, kan tage udgangspunkti temaet, som fx troldeboller, indianerpandekagereller abemad/frugtsalat.Har fødselsdagen ikke et tema, kan uddelingen ogsåvære:• Ristede boller med skiver af frisk frugt• Små pindemadder og tapas• Boller formet som en kagemand og pyntetmed frisk frugt sat på med glasur• Spyd med frisk frugt og grønt• Flotte glas med frugtsalat• Plastglas med frugtsalat, cellofanpapir ogbånd• Kager, boller og muffins bagt med frugt ellergrønt og med et lavt indhold af sukker og fedtInspiration til fødselsdage kan også hentes i afsnittet‘En bar til hverdag og fest’.HøstfestEn høstfest kan være med gode danske frugter, såsomblommer, æbler og pærer. Høsten byder på friskekornprodukter, så brød og boller er også oplagte. Brødog boller kan bages af børn og voksne og serveres medforskelligt hjemmelavet syltetøj, som børnene også harværet med til at fremstille.Et efterårsarrangementTæt på efterårsferien (kartoffelferien) kan man lave etlille arrangement for børnene, hvor man byder på kartoflerog masser af rodfrugter, begge ovnbagte. Hertilen skøn efterårsgryde med kød, gulerødder, løg m.m.Desserten kan være æblemos med mandelsplitter.JulearrangementTil julefesten kan der bydes på luciaboller, gnavebollermed kanel og æble, ovnbagte æblebåde med kanel,klatkager, appelsinbåde og røde julesmoothies.42

FastelavnFastelavnsbollen kan være en almindelig god hvedebolle,som pyntes med glasur og en papir- kat på toppen,eller vandbakkelser med fyld af frugt og lidt glasurpå toppen.Tønden fyldes med konfetti eller små bløde bolde.Fastelavnsposen består af en frugtstang, gnavegrønteller frugtspyd i plastpose, grissinistænger, riskager ogevt. en lille gave. Posen kan have et tema, fx en sørøverellerklovnepose, hvor indholdet så passer til.

PåskenPåsken kan holdes med en påskefrokost, hvor hvertbarn medbringer en ret til et fælles varieret påskebord.Temaet er fx kylling, æg og asparges.På hverdage kan der hygges medSmoothiesFriske frugtstykkerFrossen vandmelon og andre frugtisHjemmebagte bollerYoghurt med hjemmelavet syltetøjRugbrødsmadder med friskost og frugtGnavegrønt med dipSmå pandekagerBrød med pålægHjemmebagte havregrynstoppePå besøg”At råderummet er forældrenes” kan ogsågælde, når børnene er på besøg med dagtilbuddethjemme hos barnet, eller hvis forældrenemedbringer noget spiseligt i dagtilbuddet.Den søde tandVed at tilbyde børnene mange måltider i løbet af dagenog hver gang af mad som mætter, daler interessen forslik, kager og søde sager. Børn og voksnes trang til sødtopstår ofte, når vi er lidt sultne og egentlig trænger tilet godt sundt og mættende mellemmåltid.Det kan være en god idé at afslutte alle måltider ogisær frokosten med et lille stykke frisk saftigt frugt.Det skaber en god smagsbalance i munden, så trangentil søde sager dulmes. Samtidig fortæller og viser detbørnene, at måltidet lige straks er forbi.En bar til hverdag og festEn grøntsagsbar eller frugtbar, hvor de forskelligegrøntsager eller frugter ligger tilberedt i skåle, kanhurtig rettes an. Børnene kan samle grøntsagerne ogfrugterne i små poser eller i små skåle. En lille butikeller café med brød og små frugtmadder på fade, sombørnene kan ”købe”, kan også være en succes.Baren kan også bruges til fødselsdag og pyntes afbørnene med flag og dekorationer. I baren kan børnenehente kagemand eller boller, som er dekoreret medfrugtstykker, smoothies samt plasticglas på fod medfrugtsalat og paraply. I en lille stofpose på baren kander ligge sedler med idéer til sjove lege, som fødselsdagsbarnettrækker.Glad for madDet er en god ide, at personale og forældre viserbørnene, at man sagtens kan feste uden usunde kager,slik, is og saftevand. Det gøres bl.a. ved, at de voksneviser en positiv glæde ved den sunde mad til festligelejligheder. Viser voksne en naturlig glæde ved sundemadvarer, vil det nemlig præge barnets forventninger ien positiv retning.44

Dagtilbuddets politik oghandleplan for mad ogmåltiderDet kan være en god idé at lave en lokal mad- og måltidspolitik.En lokal mad- og måltidspolitik er et godtstyringsredskab for dagtilbuddets mål med maden ogmåltiderne. For at gøre politikken effektfuld, bør derkobles en konkret handleplan til politikken, hvori detaljeredemål for maden og måltiderne beskrives. Hvorpolitikken er overordnet, er handleplanen udtryk for deplaner, I fx ønsker at gennemføre indenfor det næste år.Brug dette idéhæfte som inspiration til at udforme enlokal mad- og måltidspolitik samt en konkret handleplan.Evaluér politikken og handleplanen mindst engang om året, fx når I laver årsplan.Det er vigtigt at pointere, at en mad- og måltidspolitikskal laves for børnenes skyld - ikke for politikkensskyld. Beskrivelsen af en politik i dette afsnit tagerudgangspunkt i en klassisk måde at gribe politikarbejdetan på.Hvad er en politikEn politik er en nedskrevet, fælles vedtaget formuleringaf krav, ønsker og holdninger i forhold til maden ogmåltiderne, som indtages i dagtilbuddet.Hovedformål med en politik er:• At opnå glade, nysgerrige og mætte,velfungerende børn• At skabe sammenhæng mellem teori ogpædagogisk praksis• At sikre, at alle - medarbejdere som forældre -arbejder mod samme mål• At skabe en professionel tilgang til maden ogmåltiderneHvad skal en politik sige noget om?Politikken skal sige noget om:• Hvordan dagtilbuddet, forældre og pædagogerforholder sig til den mad, der tilbydes ogspises i dagtilbuddet• Hvordan rammerne for måltiderne i dagtilbuddet skal være. Den skal fortælle om samværetved selve måltidet, dvs. hvordan man i dagtilbuddeter sammen om at indtage måltiderne,og hvad man vil opnå med samværet vedmåltiderne• Hvilke aktiviteter der skal igangsættes, for atpolitikken bliver synlig i dagligdagen og løsereventuelle problemstillinger• Alle de måltider, der spises i dagtilbuddet,hvad enten de bliver tilberedt i dagtilbuddeteller er medbragt hjemmefra. Mad og drikkevarer omfatter også fødselsdage i dagtilbuddet eller i hjemmet, festlige lejligheder,særlige projekter og arrangementer, ture ud afhuset, koloni m. m.Hvem beslutter politikken?Det er en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe, som erbredt sammensat. På den måde kan man løfte i flok.Mange har en holdning til maden og måltiderne tilbørnene, og derfor kan det være en god idé at afholdeen debataften, hvor alle får mulighed for at lufte idéerog holdninger. I sidste ende er det dog forældrebestyrelsen,der i fællesskab med ledelsen beslutter mål,rammer og principper i dagtilbuddet. Derfor er deten forudsætning at have bestyrelsens og ledernesopbakning, hvis mad- og måltidspolitikken skal føre tilaktiviteter og forandringer i dagtilbuddet.

Hvad kan en mad- og måltidspolitikbruges til?En politik kan skabe fælles holdninger. Som personalegruppesidder I sikkert inde med et utal af praktiskeerfaringer med mad, måltider og bevægelse fra detdaglige arbejde. Hertil kommer livserfaringer, personligeholdninger og vaner. En stor del bygger på individuelleoplevelser.For at skabe en fælles holdning og professionel tilgangtil mad og måltider kan det hjælpe at sætte ord på deforskellige opfattelser for dernæst at formulere enskriftlig politik for dagtilbuddet.• Den kan hjælpe til at sikre, at børnene tilbydessund mad og drikke i løbet af dagen• Politikken kan bruges til at få gang i nye aktiviteterog fastholde og forbedre dem, manallerede har• Politikken er et godt styringsredskab for at arbejdemed mad og måltider, både for detpædagogiske personale, køkkenpersonale,forældre og kommunale samarbejdspartnere• Den kan sikre, at alle parter har forholdt sig til,hvilke rammer og betingelser dagtilbuddetskal have for maden og måltiderne• Den kan sikre, at også nye børn, forældre ogpædagoger bliver introduceret til de retningslinjer,der er på mad- og måltidsområdet• Den kan vise omgivelserne, at man har enholdning til børnenes mad og måltiderSpørgsmål til diskussion:• Er mad og måltider områder, der kræversamme professionelle tilgang som andrepædagogiske ansvarsområder for at sikrebørns trivsel og udvikling?• Hvad indebærer det at have den professionelletilgang til arbejdet med mad ogmåltider?Den involverende og undersøgende madogmåltidspolitikVil I væk fra skrivebordspolitikken og hurtigere tilhandling, kan man vende politikdannelsen på hovedet.Lav en involverende, undersøgende og handlingsorienteretpolitik, hvor I undersøger et område, som I meneren mad- og måltidspolitik skal indeholde.Det gøres ved at involvere eleverne og deres forældreog ved at prøve sig frem, indtil I finder en løsning, sompasser til jeres kultur og hverdag.Læs mere om, hvordan I kan gribe politikdannelsen an,hvis I ønsker at vende tingene lidt på hovedet, på ucl.dk/sundhedspolitikker.Den klassiske mad- og måltidspolitikFølgende punkter kan bruges til opbygning af enklassisk mad- og måltidspolitik• Status og baggrund• Mål• Handleplan• Succeskriterier• Evaluering og justeringStatus og baggrund bør rumme:• En indledning og oversigt over nuværendeaktiviteter• Hvad er formålet med mad- og måltidspolitikken?• Hvilke økonomiske og tidsmæssige ressourcerer der til arbejdet?• Hvem skal udarbejde politikken, dvs. hvem erarbejdsgruppen bag politikken?• Hvilken litteratur, anbefalinger, læreplaner,kommunekrav m.m. ligger til grund forpolitikken?Mål bør konkretisere:• I hvilken retning arbejdet med mad og måltiderskal bevæge sig• Hvad dagtilbuddet vil opnå, fastholde ogforandre• Hvordan man vil nå dertil• Hvordan man evaluerer de aktiviteter, derigangsættesJo mere konkrete målene formuleres, desto nemmereer de at bruge i det videre arbejde.47

Handleplanen- er den konkrete del af politikken og rummer beskrivelseaf de aktiviteter, der skal igangsættes.Handleplanen bør altså indeholde svar på følgende femspørgsmål:• Hvad sætter vi i gang / hvilke aktivitetersætter vi i gang?• Hvordan sætter vi aktiviteterne i gang?• Hvornår sætter vi gang i aktiviteterne?• Hvem har ansvaret for, at aktiviteterne igangsættesog evt. fortsættes?• Hvorfor sætter vi netop disse aktiviteteri gang?Evaluering og justering bruges til at:• Stoppe op og give politikken et eftersyn• Finde ud af, om der er behov for at justereog stramme op• Kigge på, om nye ansatte, børn, forældre,anbefalinger, kommunale krav osv. skaber nyebehov i politikkenEvaluering og justering kan foretages såvel mundtligpå møder som ved spørgeskemaundersøgelse blandtforældre og personale.SucceskriterierSucceskriterier er vigtige. Formulering af succeskriteriergør det legitimt at fejre de sejre, der opnås medaktiviteterne, store som små.Succeskriterier skal:• Definere, hvad dagtilbuddet helt konkret vilopnå med politikken, fx sunde madpakker ellerflere mellemmåltider• Hjælpe til senere at kunne foretage en evalueringaf, om dagtilbuddet i praksis efterleverpolitikken, og om den forandrer noget ihverdagenSucceskriterier kan:• Måles gennem observationer i hverdagen, fxer madpakkernes indhold blevet sundere ogfik vi flere mellemmåltider?• Måles gennem regelmæssige møder medforældre og personale, fx informationsaftener,og følges op ved, at det pædagogiskepersonale observerer, om der er sket ændringer.48

Det er en god idé, at evalueringen foretages på sammetidspunkt som den årlige revision af institutionenslæreplan/virksomhedsplan.Det er også en god idé, at politikken beskriver, hvordan,hvornår og hvem der har ansvaret for evalueringog justering, og dermed at den bliver vedligeholdt ogopdateret.Politikken og handleplanens indholdPolitikken og handleplanen vil altid variere efter antalbørn, fysiske rammer og ressourcer i form af tid,personale og forældre, så der er ikke nogen endeligopskrift på, hvad en politik med sin handleplan skalindeholde. Men der er en række centrale spørgsmål atforholde sig til, når politikken og handleplan skal formuleres,se følgende afsnit.Følgende spørgsmål kan bruges som inspiration ogtjekliste:Husk, at svare på, hvordan og hvorfor, og ikke kun jaeller nej• Hvilken mad skal børnene tilbydes, hvormeget, hvordan og hvornår?• Hvilke ernæringsmæssige krav skal der væretil mad og drikke?• Skal der være frie rammer for maden og sødesager til festlige lejligheder, f.eks. fødselsdage?• Skal der være krav til maden og søde sager,hvis fødselsdagen holdes hjemme?• Skal der være adgang til koldt vand?• Skal der tages særlige hensyn til børn på diætog børn fra andre kulturer?• Hvem skal tilberede og have ansvaret forudvalget af mad og drikke?• Skal maden tilberedes sammen med børnenesom en pædagogisk aktivitet?• Skal der være krav til børnenes medbragtemad?• Skal der tilbydes morgenmad til børn, derkommer tidligt?• Skal der tilbydes sen eftermiddagsmad?• Skal børnene lære om sund mad og drikke?• Må dagtilbuddet give kager og andre sødesager til fx fredagshygge?• Hvilke tidsmæssige og sociale rammer ønskesfor måltidet?• Skal børnene deltage i borddækning m.v.?• Skal børnene blive siddende, til alle erfærdige?• Hvad skal vi gøre for, at måltidet bliver en godoplevelse?• Hvad kan forældrebestyrelsen bidrage med,for at børnene får en sundere hverdag i dagtilbuddet?49

Find det, du søgerHerunder har vi samlet en række stikord, som du kanbruge til at slå op i, hvis du søger noget konkret information.Sidst har vi en lille liste over hæfter og bøger, som kaninspirere i arbejdet med mad og måltider.StikordFedt side 28Fester side 42Frugt side 19Fuldkorn side 26Fødselsdage side 42Grøntsager side 19Handleplan side 48Kræsenhed side 8Politik side 46Råderum side 40Sukker side 28Økologi side 35God inspirationGlad mad i børnemaver – inspiration tildaginstitutionerIndeholder opskrifter og gode idéer til atsætte fokus på sund mad og sunde måltiderUdgives af Fødevarestyrelsen og kan bestillesved Komiteen for SundhedsoplysningDet fælles frokostmåltidAnbefalinger og inspiration til sund mad tilbørn i daginstitutionerUdgives af Fødevarestyrelsen og kan bestillesved Komiteen for SundhedsoplysningMad til spædbørn og småbørn – fra skemadtil familiemadIdéer til mad til spædbørn og småbørnUdgives af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsenog kan bestilles ved Komiteen forSundhedsoplysningGi madpakken en håndGode idéer til en sundere madpakke baseretpå de 8 kostrådUdgives af Fødevarestyrelsen og kan bestillesved Komiteen for SundhedsoplysningSunde børnGenerel oplysning om børns sundhedfra 0 - 3 årUdgives af Sundhedsstyrelsen og kan bestillesved Komiteen for SundhedsoplysningAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssigekvalitet til børn i daginstitutionerAnbefalinger og inspiration til sund mad tilbørn i daginstitutionUdgives af Fødevarestyrelsen og kan bestillesved Komiteen for SundhedsoplysningDu er måske for sødIllustrationer af, hvor meget sukker slik, is,kage og sodavand/saftevand indeholderUdgives af Fødevarestyrelsen og kan hentesonline på fvst.dk/publikationerMad og måltider i børnehaverIdéer, erfaringer og inspiration til arbejdetmed mad og måltider i børnehaverUdgives af Fødevarestyrelsen og kanhentes på fvst.dk/publikationerKostkompassetVejen til en sund balance.Udgives af Fødevarestyrelsen og kan hentespå fvst.dk/publikationer51

Skolebørnsundersøgelsen 2006. Rasmussen, Metteog Due, Pernille. København: Københavns Universitet,2007.Stigning i overvægt og fedme blandt københavnskeskolebørn i perioden 1947 - 2003. Pearson, Seija, et al.,2, s.l.: Ugeskrift for Læger, 2005, Ugeskrift for Læger167/2, Årg. 167, s. 158.Sukker i børn og unges kost. Fagt, Sisse. Fødevareinstituttet,Danmarks Tekniske Universitet. [Online] 2007.http://www.food.dtu.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2fFiler%2fErn%c3%a6ring%2fkostunders%c3%b8gelser%2fBrn+og+unge%2fArtikel_Sukker_i_b%c3%b8rn_og_unges_kost_august_2007.pdfSundhedsmæssige aspekter af fysisk aktivitet hosbørn - et treårigt forsøg i to kommuner ved København,Ballerup og Tårnby. Andersen, Lars Bo og Froberg,Karsten. København: Sundhedsstyrelsen, 2006.Udviklingen i danskernes kost 1985 - 2001. Fagt, Sisse,et al., København: Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning,2004. 87-988242-7-9.Undersøgelse af 11 – 15-åriges livsstil og sundhedsvaner1997 - 2006. Sundhedsstyrelsen. København:Sundhedsstyrelsen, 2008.Undersøgelse af 11 – 15-åriges livsstil og sundhedsvaner1997 - 2008. Sundhedsstyrelsen. København:Sundhedsstyrelsen, 2010.Økologi og sundhed - fornuft eller følelse? Husted,Søren og Bügel, Susanne. [Nyhedsbrev] s.l.: ICROFS,ICROFS, 2009. Årg. 2009.53

Opskrifter og idéer tilsunde alternativerBoller og brødGrundopskrift på langtidshævedeboller eller brød12 g gær (¼ pakke)3 dl kold væske (vand og/eller mælk/surmælksprodukter)1 tsk. sukker/honning1 spsk. olie1 tsk. saltca. 400 g korn (ca. 150 g fuldkornsmel/flager og ca. 250g hvedemel)Efter smag kan dejen tilsættes krydderier, nødder,frugt og grønt.Brug gerne surmælksprodukter, fx sødmælksyoghurt,A38 eller kærnemælk, når du bager med hvedemel - detgiver brødet en længere holdbarhed og mere smag.Bland alle ingredienser i en skål på nær ca. 50 g hvedemel.Rør dejen kraftig med en røreske, tilsæt hvedemel, indtildejen er ensartet og hænger sammen i en stor blødklump. Dejen skal ikke æltes med hænderne.Dæk skålen til med husholdningsfilm og stil den ikøleskab til næste dag.Næste dagTænd ovnen på 200 grader.Læg bagepapir på en bageplade.Form 12 - 14 boller med 2 spiseskeer ved at tage dej opsvarende til en bolle på den ene spiseske og skubbedejen ned på bagepapiret med den anden.Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca. 15 - 20 minutter,til de er gyldne.Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist.De er velegnede til frysning.Boller med boghvede og havregryn15 g gær3 1/2 dl koldt vand1 tsk. salt1 tsk. sukker1 spsk. rapsolie100 g havregryn100 g boghvedemelCa. 250 g hvedemelPyntHasselnøddeflagerBland alle ingredienser i en skål på nær ca. 50 g hvedemel.Rør dejen kraftig med en røreske, tilsæt hvedemel, indtildejen er ensartet og hænger sammen i en stor blødklump. Dejen skal ikke æltes med hænderne.Dæk skålen til med husholdningsfilm og stil den ikøleskab til næste dag.Næste dagTænd ovnen på 200 grader.Læg bagepapir på en bageplade.Form 12 - 14 boller med 2 spiseskeer ved at tage dej opsvarende til en bolle på den ene spiseske og skubbedejen ned på bagepapiret med den anden. Pensl bollernemed vand eller mælk. Drys med hasselnøddeflagerog bag dem i ca. 15 - 20 minutter, til de er gyldne.Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist.De er velegnede til frysning.Hurtige kanelboller50 g malede mandler25 g gær3 ½ dl lunkent vand½ tsk. salt1 spsk. sukker1 tsk. kanel1 dl yoghurt1 ½ dl havregrynCa. 450 g hvedemelPynt med sukker og kanelRør alle ingredienser sammen. Hold igen med hvedemelet,for dejen skal være let klæg. Hæv dejen i 15 min.Læg bagepapir på en bageplade. Form med 2 spiseskeertil boller.Lad bollerne hæve ca. 30 min. på pladen. Pensl medmælk og drys evt. lidt kanelsukker på toppen.Bages ved 180 grader i ca. 15 – 20 min.54

Æbleboller25 g gær3 dl kærnemælk1 spsk. rapsolie1 tsk. salt1 spsk. sukker1 æg200 g revne æbler med skræl, fx Ingrid Marie ellerElstar50 g hakkede mandler, evt. splitter200 g grahamsmel350 g hvedemelLun kærnemælken til lillefingertemperatur. Hældkærnemælken i en stor røreskål og tilsæt gær, olie,sukker, salt, æg, revne æbler, mandler og grahamsmel.Rør ingredienserne sammen med røreske. Ælt hvedemeleti med bagsiden af skeen til dejen hænger godtsammen som en fodbold. Dejen skal være lidt klæg.Læg film over dejskålen og hæv i stuetemperatur i 30min.Slå ikke dejen ned, men form med 2 skeer boller somsættes på bagepapir på en bageplade. Pisk et æg sammenog pensl bollerne. Tænd ovnen på 200 grader ogbag bollerne i ca. 15 min.Jule-æblebollerTil jul eller ved andre festlige lejligheder kan dejentilsættes ½ tsk. kanel, som røres med rundt i dejen.Som pynt kan lidt perlesukker drysses på toppen afbollerne efter penslingen med æg.Sprøde brødstave/brødpinde (grissini)3 dl vand25 g gær1½ tsk. salt2 spsk. olie200 g havregryn200 g hvedemelLun vandet til lillefinger-temperatur og rør gæren udheri. Tilsæt de øvrige ingredienser, på nær hvedemelet,og rør rundt. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen og ælttil dejen er blevet fast og til at forme. Dæk skålen tilmed husholdningsfilm, og lad dejen hæve et lunt sted ien time.Tag en lille klump dej, svarende til ca. en spiseske, ogrul den til en lille fingertyk, ca. 20 cm lang, brødstav. Rulresten af dejen på samme måde. Læg dem på bagepapir.Pensl med mælk. Bag dem med det samme ved 200grader i 10 - 15 minutter, til brødpindene er gyldne ogsprøde. Afkøl på rist.TipDejen kan også koldhæve i køleskabet til næste dag.Brug da halv mængde gær samt koldt vand. Brød afkoldhævet dej smager af mere og er mere fugtigt.Dejen kan også bruges til fremstilling af brød, entenved at lægge dejen direkte i en brødform og så stille tilhævning, eller efter hævning at forme den til et brød.Dejen kan også rulles i tykke pølser og flettes til etbrød.55

Minirugbrød i bradepande50 g gær6 dl lunkent vand (blanding af koldt og kogt)2 spsk. mørk sirup6 spsk. olie2 spsk. salt600 g rugmel400 g hvedemelRør alle ingredienser sammen på nær melet. Inden dettilsættes, blandes rugmel og hvedemel sammen i enskål. Tilsæt det meste, og rør sammen med en ske. Komresten af melet i, hvis dejen kan klare det. Ælt dejengodt på et let meldrysset bord. Rul dejen ud, så denpasser til en bradepande. Dejen skal være ca. 3 cm tyk.Læg bagepapir i bradepanden, og læg dej ovenpå. Skærhele dejen ud i aflange rektangler, så det kommer til atligne små rugbrød. Pensl med mælk. Lad brødene hævelunt og tildækket 1 times tid. Skær evt. igen i de sammeriller.Brødene bages på nederste rille ved 200 grader (180ved varmluft) i ca. 30 - 40 minutter. Tag dem ud afbradepanden og afkøl på en bagerist. Bryd brødet frahinanden lige før servering.Brødet kan også koldhæve natten over. Brug da kun 15 ggær og koldt vand.Dejen kan også tilsættes hørfrø eller sesamfrø.Endelig kan dejen formes til 2 tykke pølser, som kommesi 2 smurte brødforme á 2 liter. Prik med en gaffelhele vejen igennem brødet inden hævningen. Lad dethæve lunt og tildækket 1 times tid. Bag som ovenstående.Nemt Sandwichbrød12 g gær½ l gulerodsjuice2 dl græsk yoghurt 4 %2 dl koldt vand1 tsk. sukker1 spsk. havsalt3 spsk. rapsolie200 g havregryn200 g grahamsmel eller speltmelca. 200 g hvedemelBland alle ingredienser i en skål. Hold lidt af hvedemelettilbage. Rør kraftigt med en grydeske til dejen hængersammen i en klump. Hæld dejen i 2 små bageforme.Dæk til med husholdningsfilm og stil på køl natten overeller 8 - 10 timer. Næste dag tændes for ovnen på 200grader. Pensl brødene med mælk og bag dem i ca. 40– 45 minutter. Tag ud af formen. Ved banken i bundenskal brødet lyde hult, så er det færdigbagt. Placér påbagerist.TipDejen kan også stå i en skål og efter hævning formes tilbrød eller flutes.Børnevenligt fuldkornsrugbrød½ l koldt vand20 g gær1 dl yoghurt½ dl rapsolie1 spsk. sukker2 - 3 tsk. salt1 revet æble350 g groft rugmel200 g grove havregrynCa. 200 g hvedemelKom alle ingredienser i en stor skål, på nær hvedemelet.Rør kraftig rundt og tilsæt hvedemelet, indtil dejenlige netop hænger sammen i en klump. Hæld dejen ien smurt rugbrødsform på 2 liter. Dæk formen til medhusholdningsfilm og sæt den på køl i ca. 12 timer. Tagbrødet ud af køleskabet. Tænd ovnen på 200 grader.Sæt et ildfast fad i bunden og varm det op sammenmed ovnen. Sæt brødet på bagerist i midten af ovnen.Hæld 1 dl vand i det ildfaste fad og bag brødet ica. 1 time. Brødet er færdigbagt, når det ved banken ibunden lyder hult. Afkøl brødet på bagerist. Opbevarbrødet i en tætsluttende plastpose. Brødet er velegnettil frysning.56

Majsbrød25 g gær2½ dl lunkent vand (opvarmet koldt vand)2 spsk. fromage frais eller yoghurt eller A381 tsk. salt1 tsk. sukker1 spsk. olie125 g friske eller frosne majs, optøs først125 g majsmelca. 250 g hvedemelKom alle ingredienser i en skål, hold igen med lidt afhvedemelet, og ælt dejen godt sammen med en grydesketil en sammenhængende kugle. Tilsæt evt. merehvedemel til dejen hænger sammen i en klump. Dejenskal være fugtig. Stil dejen til hævning i 30 minutter.Læg bagepapir på 2 bageplader. Form 2 flade rundebrød på bagepapiret. Pensl med mælk. Lad brødeneefterhæve i ca. 15 minutter, mens ovnen varmes op til180 grader varmluft. Bag brødene ca. 20 - 30 minutter,til de er gyldne på overfladen og lyder hule ved bankeni bunden.TipBrødene kan også bages som almindeligt brød. Beklædda en stor brødform, eller 2 mindre, med bagepapir ogfordel dejen i brødformen(e). Læg et klæde over og stiltil hævning et lunt sted til dobbelt størrelse. Pensl medmælk og bag brødet ved 200 grader i ca. 40 min., til deter gyldent og lyder hult ved banken i bunden.Dejen kan også sættes med to skeer til boller. Efterhævtil ovnen er varm og bag 15 - 20 minutter, til de erlysebrune og lyder hule.Endelig kan majsene også blendes inden de kommes idejen.DesserterJordbær-yoghurt-dessert (til børn fra 1 år)400 g græsk yoghurt 4 %100 g friske jordbær½ lille bananSkyl og rens jordbærrene. Kom dem i et blenderglassammen med bananen og blend med stavblendertil cremet konsistens. Bland forsigtig de blendedejordbær med det tykke mælkeprodukt, til du har en flotjordbærcreme. Smag på jordbærcremen. Er den for sur,kan den tilsættes en lille smule sigtet florsukker.Server evt. med müesli, havregryn og frisk frugt påtoppen.TipDesserten kan evt. fryses til is i små beholdere.Frosne jordbær kan også bruges i stedet for friske.Optø dem først og giv et kort opkog på ca. 1 minut, til deer gennemkogte. Afkøl og blend med bananen.FrugtsalatMelon, fx honningmelonvindruer uden sten, blå og grønnejordbær, hindbær eller brombærappelsiner eller klementinerblåbærSkyl vindruer og jordbær og fjern deres stilke.Skær vindruerne i halve eller kvarte stykker. Del jordbærenei kvarte stykker.Skær melonen over på midten. Fjern alle kerner ogskær top og bund af hver del. Sæt midten af melonenned på spækbrættet og skær nu de ydre skraller af,mens melonen drejes rundt. Skær melonen i tern, isamme størrelse som jordbærene.Skær top og bund af appelsinerne. Fortsæt hereftermed skære skrællerne af. Skær appelsinerne i finebåde uden den hvide skal og midte. Skær bådene i tern.Bland alle frugterne i en stor skål. Skyl blåbærerne oganret dem på toppen af salaten.TipTil fødselsdag kan frugtsalaten serveres i et lille glas.Creme til frugtsalatenBlend ca. 200 g jordbær med 150 – 200 g banan til cremetkonsistens. Smag til med banan. Hæld blandingenover frugten og pynt med smuttede hakkede mandler.57

Æblegrød – sødet med pære1 kg æbler (fx Discovery, Ingrid Marie, Belle deBoskoop)1 stor sød pæreEvt. ½ dl vand½ stang vaniljeSkræl æblerne og pæren, skær dem i både og fjernkernehusene. Skær bådene i lidt mindre stykker. Kogæblestykkerne sammen med pæren, vand og vaniljestangunder låg ved svag varme, til æblerne er heltmøre, ca. 5 - 10 min. Fjern vaniljestangen.Pisk eller blend de møre æbler til mos.Server som dessert med mælk eller vaniljecreme (max.10 %) rørt op med yoghurt naturel.Æblegrød som mellemmåltidKom æblemosen ovenpå en frisk skive rugbrød og drysevt. med lidt kanel, eller giv en lille klat æblegrød påtallerkenen og lad børnene dyppe en rugbrødsstav igrøden.Æble-pære-drue-saftevandEt godt smagfuldt alternativ til saftevand, som også ernemt at lave.100 g groftrevet æble med skræl, fx Discovery ellerandet rødt æble100 g groftrevet pære med skræl100 g blå eller grønne søde druer uden sten, skåret iskiver3 dl koldt vand1 tsk. citronsaftBring frugter, citronsaft og vand i kog. Kog 2 minutterog hæld det hele i en beholder med tætsluttende låg ogstil på køl mellem 3 og 24 timer. Hæld saft og indholdi en stempelkande og pres stemplet så langt ned sommuligt. Giver ca. 3 - 4 dl saft. Drik og nyd saften afkølet.Desto længere trækketid, desto kraftigere smag. Kanholde sig ca. 3 dage på køl.Kan varieres, prøv også med revne gulerødder, appelsinerog revne meloner.TipBrug overskuddet af revne frugter og grøntsager tilbrødbagning.Fingermad med kødPirogger med fyld10 stk.Pirogdej15 g gær1 dl lunkent vand½ spsk. olie½ tsk. saltca. 3½ dl hvedemel eller durummel, eller prøv med 1 dlhavregryn og ca. 2 dl hvedemel.Opløs gæren i vandet og tilsæt olie og salt.Rør melet i lidt efter lidt. Hæld dejen ud på bordet ogælt grundigt.Stil dejen til hævning i ca. ½ time, mens fyldet tilberedes.Pirog med oksekød og grøntCa. 100g hakket okse1 løg½ - 1 porre (lille)1/4 gul peberfrugt (eller lidt rodfrugter)1 spsk. olivenolie2 spsk. tomatkoncentrat½ tsk. timian eller oreganosalt, peber1. Istandgør alle grøntsagerne, snit dem meget fint.2. Svits løget i olien i en gryde, og brun kødet med.3. Tilsæt porre og peberfrugt, svits og tilsættomatkoncentrat og krydderier.Tag gryden af varmen.4. Del pirogdejen i ca.10 lige store stykker, og rul hverdel ud til en lille pandekage.5. Læg dem på bagepapir på en bageplade.6. Fordel fyldet på den ene halvcirkel. Fold den tommehalvdel af dejen over, så der dannes en halvmåne.Luk piroggen ved at trykke kanten godt med engaffel.7. Pensl med sammenpisket æg eller mælk, og bagpiroggerne ved 200 grader i 15 - 20 minutter, til de ergyldne og sprøde.TipRevne rodfrugter, fx gulerødder, pastinak, persillerod,ristet i på en pande i olie kan også bruges som fyld, evt.sammen med lidt ost.58

Pirog med skinke og porrer200 g hytteost1-2 porrer100 g kogt, røget skinkeca. 1 spsk. sennep (efter smag)Rør hytteosten med sennep, finthakket porre og skinkei ganske små tern. Fortsæt med pkt. 4.Pirog med spinat og ost1 pakke frossen helbladet spinat (450 g) eller 250 gfrisk spinat200 g hytteost50 g emmentaler eller parmesanost1 fed presset hvidløg efter smag (kan udelades)Frisk kværnet pebersaltTø spinaten op, skær den i mindre stykker, og knughvert af dem fri for overflødig væske. Af en pakke med450 g spinat vil der kun være 250 g tilbage bagefter.Bland med hytteost, hvidløg og emmentaler samt saltog peber. Fortsæt med pkt. 4.Okseboller lavet i ovn (ca. 25 stk.)500 g hakket, magert oksekød1 æg2 fed finthakket hvidløg3 spsk. rasp5 spsk. frisk, fintrevet parmesanfriskkværnet peber – alternativt lidt friskhakket rødchiliEvt. en håndfuld friskhakket persilleOpvarm ovnen til 200 graderRiv osten fint og kom alle ingredienser i en skål og rørfarsen sammen med en ske.Form til små kødboller, og læg dem på et stykke bagepapir.Bag i ca. 7 – 10 minutter, afhængig af størrelsen.Skær en oksebolle over for at se, om den er gennemstegt.Pirog med tomat og ost4 - 5 tomater150 g hytteost50 g revet ost, f.eks. emmentaler eller cheddar2 tsk. tørret oreganopeberSkær tomaterne igennem på tværs, og pres kernerneud. Skær selve tomatkødet i små tern.Rør tomater med hytteost, oregano, ost og peber.Fortsær med pkt. 4.Hurtige pita-pizzaer med spinatog kyllingepølser4 grove pitabrød2 dl tomatsauce – færdig på glas400 g frossen bredbladet spinat1 pk. kyllinge-cocktailpølser100 g revet, mager ost (max 10 % fedt)1 spsk. olivenolie1 fed revet hvidløgOptø spinaten.Tænd ovnen på 225 grader.Flæk pitabrødene, og læg dem på en bageplade medbagepapir. Fordel tomatsaucen på brødene. Knugspinaten fri for vand, og hak den groft. Fordel spinatenpå pitabrødene. Skær cocktailpølserne i tynde skiver,og fordel dem ovenpå brødene. Fordel osten ud overfyldet. Bag pitabrødene i ca. 10 minutter. Rør olien medhvidløget. Dryp olien over brødene, mens de er varme.59

Fingermad med fiskTorskerognsfrikadeller1 ds. torskerogn1 tsk. karry1 spsk. revet løg1 spsk. fintrevet gulerod1 spsk. hvedemel1 spsk. havregryn1 æg1 spsk. tomatkoncentrat1 spsk. flydende plantemargarine1 spsk. citronsaftRør alle ingredienser grundigt sammen. Sæt små frikadellerpå et stykke bagepapir, og bag frikadellerne ved200 grader varmluft i ca. 7 – 8 min. Serveres lune medcitronsaft og remoulade.Ovnbagte fiskeboller250 g filet af sej eller torsk250 g laksefilet½ porre½ gul peberfrugt5 blommecherrytomater½ tsk. salt1 knivspids peber1 - 2 æg, kun 1 hvis det er stort2 - 3 spsk. hvedemelca. ½ dl. mælkRens alle grøntsagerne. Fjern skindet på laksen. Komalle ingredienser i foodprocessoren og kør kort tid til enlind fars.Tag en bageplade og sæt farsen med 2 skeer på et stk.bagepapir til små boller. Bag i en 225 grader varm ovn ica. 5 min.GryderetterBørnenes karrygryde2 spsk. olie1 spsk. karry½ peperoncini (stærk chili – kan udelades)½ spsk. tørret basilikum2 gulerødder1 stort løg1 porre1 pastinak eller persillerod1 spsk. sennep1 tomat½ æble½ banan2 - 3 spsk. sød mangochutney½ orange eller rød peberfrugt4 fed revet hvidløgevt. 1 spsk. revet ingefær1 stor dåse kokosmælkevt. 1 - 2 dl vandSkræl og skær alle grøntsagerne i meget små tern, inkl.æble og banan. Varm olien sammen med karry, peperonciniog basilikum. Tilsæt gulerødder, løg, porre ogrodfrugt og svits det sammen med dijonsennep. Tilsættomat, æble, banan, mangochutney og peberfrugt samthvidløg og evt. ingefær. Svits igen. Tilsæt kokosmælkenplus evt. vand, hvis den er for tyk. Lad retten småkogeuden låg, til grøntsagerne er møre.Retten er meget velegnet til ovnstegt kyllingefilet ellerstegt fisk sammen med ris eller kartofler.Ovnstegt kyllingefilet2 stk. kyllingebrystfilet2 spsk. raps- eller olivenolieLidt salt og peber1. Tænd ovnen på 225 grader.2. Dup kyllingestykkerne tørre med et stykkekøkkenrulle.3. Læg kyllingebrystfileterne på en bageplade påbagepapir og pensl med olie. Drys let med salt ogpeber.4. Sæt pladen i den varme ovn, og bag i ca. 15 minuttertil de er gennemstegte.5. Afkøl kødet og skær det i små tynde strimler/tern.6. Gives som tilbehør til Børnenes karrygryde ellerMulligatawny.60

Mulligatawny – indisk gryderet2 løg2 grønne æbler – Granny Smith1 spsk. olie1 tsk. rød karrypasta1 spsk. alm. karry2 spsk. hvedemel1 liter vand2 spsk. hønsebouillon2 dl basmatiris1 - 2 spsk. sød mangochutney½ dl ananasjuice1 ½ dl kokosmælk1 dl letmælkCa. 250 g ovnstegt kyllingefilet i små strimler, tern ellerplukket – se opskriften ovenover.Kyllingestykkerne skal vendes i gryderetten til sidst,når retten er færdig.TilberedningRens løgene og hak dem fint. Skræl æblerne, fjernkernehus og skær i fine tern.Opvarm olien i en stor gryde og kom løg, æble, karrypastaog karry i gryden.Steg i ca. 5 min., indtil løgene er bløde. Rør melet i.Tilsær koldt vand lidt efter lidt under omrøring. Rørindtil blandingen koger og bliver tyk. Tilsæt hønsebouillon.Tilsæt risene.Læg låg på gryden og bring risene i kog. Rør af og til.Dæmp varmen, når risene koger.Når risene er færdigkogte, det tager ca. 15 – 20 min.,smages retten til med sød mangochutney, ananasjuice,kokosmælk, letmælk og lidt peber. Smag evt. til medmere karry, cayennepeber, meget lidt hvidvinseddikeog måske en lille smule salt. Småkog et par minutter.Herefter tilsættes de stegte kyllingestykker. Varm opunder omrøring til kyllingestykkerne er varme.Retten skal være som tyk flydende creme, så lidt meremælk kan være nødvendigt at tilsætte.TipRetten kan også suppleres med 1 gulerod i tern, ½ rødpeberfrugt og ½ banan i små tern, som alt sammensteges sammen med løg, æble og karry.ServeringServer retten med forskellige dampede grøntsagersamt ananas.GrøntsagerKartoffel og rodfrugt bagt i bagepapir i ovn2 mellemstore bagekartofler2 gulerødder1 pastinak1 porre¼ lille selleriknold2 spsk. olie1 håndfuld frisk timian2 fed hvidløg1. Tænd ovnen på 200 grader.2. Skræl og skyl alle grøntsager. Skyl timianen.3. Skær grøntsagerne i grove tern og stykker.4. Tag 2 store stykker bagepapir og fordel alle grøntsagerne lige, lidt på begge stykker papir.5. Fordel 1 spsk. olie samt timian og hele hvidløgsfedpå hver portion. Pak grøntsagerne ind som en konditorkage,så luft ikke kan trænge ind, og væskenikke løber ud.6. Sæt pakkerne på en bageplade og bag dem i ovnen ica. 40 minutter, til grøntsagerne er møre.TipKartofler og rodfrugter kan også lægges i et ildfast fadmed låg i stedet for indpakning i bagepapir.Ovnfritter3 gulerødder¼ knoldselleri2 rødbeder2 pastinakker1 persillerod2 spsk. olieTænd ovnen på 200 grader.Skræl alle grøntsagerne. Hold rødbederne for sig selv,da de let farver de øvrige grøntsager med deres rødefarve. Hvis de skrællede rødbeder skylles i koldt vand,farver de mindre. Skær grøntsagerne i lange stave.Kom grøntsagerne i en plastpose og tilsæt olien. Rystposen og fordel stavene på bagepladen. Sæt pladenmidt i ovnen. Bag fritterne 30 – 40 minutter til de ergyldne og gennembagte.Retten kan spises fra barnet er 6 måneder. Til barnet,som ikke tygger, kan retten blendes.61

Kartoffelbåde4 store bagekartofler (1 kg) eller andre melede kartofler1 spsk. olie1 spsk. tørrede timianevt. saft af en halv citron1. Tænd ovnen på 220 grader.2. Skyl og skrub kartoflerne grundigt. Tør dem.3. Del dem på langs og skær 4 - 6 både af hver halvekartoffel.4. Kom kartoffelbådene i en frostplastpose. Tilsætolie, timian og evt. citronsaft og ryst posen godt.5. Hæld kartoflerne ud på et bagepapir på enbageplade.6. Bag dem midt i ovnen til de er gyldne, ca. 35 min.Mild tomatdip til dampede grøntsager elleragurkestave½ dåse hakkede tomater1 tyk skive hvedebrød uden skorpe1 spsk. frisk basilikum1/4 fed presset hvidløg1/4 tsk. tørret koriander eller 1 spsk. frisk hakket koriander2 spsk. god olivenolieBlend tomater, brød og krydderier længe, til det har enfin cremet konsistens.Vend olien i og smag dippen til. Tilsæt evt. mere brød ogolivenolie.Tomatdippen skal have en blid rund smag.Ernæringsforbedret remouladeEn god* remoulade fra køl røres op med lidt fromagefrais og tilsættes et par spiseskefulde skrællet revetæble, fx Belle de Boskoop. Smag til med citronsaft.*Dvs. lavet med grøntsager, æggeblomme og olie.Blomkål med barbecue sauce4 dl blomkål i små buketter1 spsk. ketchup1 spsk. sur/sød chili sauce1 spsk. flydende honning1 spsk. citronsaft1 spsk. sød paprikaTænd ovnen på 200 grader.Skyl og snit blomkålen i små buketter. Kog den i letsaltetvand i ca. 5 min. til den er næsten mør.Afdryp i en sigte, og kom herefter blomkålen i en skål.Rør ingredienserne sammen til en marinade. Vendblomkålen i marinaden. Smør et lille ildfast fad medolie, og fordel blomkål med marinaden i fadet.Bag blomkålen i ovnen i ca. 15 minutter, til marinadenbegynder at størkne og brunfarve.Blomkål med barbecue sauce kan spises både kold ogvarm.Nem humus1 dåse kikærter i vand2 spsk. olivenolie2 spsk. A 381 – 2 fed hvidløg½ CitronSpidskommenSalt og peberHæld vandet fra kikærterne og skyl dem grundigt i ensigte. Kom kikærterne i en foodprocessor sammen medolie og A 38. Blend til passende konsistens. Kom evt.mere A 38 i. Hæld humussen i en skål og smag til medcitronsaft, hvidløg, spidskommen og lidt salt og evt. peber.Server som pålæg på rugbrød eller som dyppelsetil kogte kartofler og andre grøntsager.TipKan også smages til med lys arabisk tahini (sesamsmør).62

Ideer til gode mellemmåltider ogfrokostpålægServer de forskellige pålæg på rugbrød, i fuldkornspitabrød,fuldkornsbolle eller sammen med fuldkornstortillas.Avocado–æble–bananpålæg1 avocado, moset med gaffel1 rødt æble, groftrevet (bevar skrællen på)1/4 moden bananBland den mosede avocado med det revne æble. Mosbananen og tilsæt. Smag til med banan. Brug mosensom pålæg på et stk. brød.Friskost med hakkede, kogte ærterKog ærterne, køl af og hak dem fint. Bland med friskostog smør på brødet. Snackærter (sugarsnacks) kan ogsåbruges.Torskerogn med friskost, karry og ærter1 dåse god torskerogn blandes med 1 - 2 spsk. friskostog 1 knivspids karry. Kogte fine ærter vendes i.Tunsalat med æble og friskostBland 1 dåse tun i vand med 1 - 2 spsk. friskost og ½syrligt skrællet æble i meget små tern. Tilsæt evt. majsog finthakkede tomater.Friskost med æble, tørret abrikosog mandlerSmør et stk. brød med friskost. Læg et par tyndeæblebåde eller æbletern ovenpå sammen med hakketabrikos. Drys med finthakket mandel.Friskost med blåbær, søde vindruer eller jordbærSmør et stk. brød med friskost og fordel blåbær, heleeller halve ovenpå. Vindruer eller jordbær i skiver kanogså anvendes.Rygeost med revet gulerodSmør et stk. brød med rygeost. Skræl en lille gulerodog riv den fint. Fordel guleroden på rygeosten. Pynt evt.også med blåbær og finthakkede mandler.Moset, kogt gulerod med mayonnaiseog fromage fraisKog en gulerod med skræl til den er blød. Køl af i koldtvand og riv den på den fine side af rivejernet. Smidskrællen væk. Bland med lidt mayonnaise samt lidtfromage frais til passende konsistens. Smag til, om derskal lidt mere mayonnaise eller fromage frais i. Græskyoghurt eller kvark kan også bruges i stedet for fromagefrais. Cremen kan også tilsættes hvidløg ellerrevet ingefær.Kom det på brød i stedet for smør og lign., eller giv dettil kogte kartofler og grøntsager.TipIngredienserne kan også blendes sammen til en flydendecreme og bruges til dip.63

Ideer til hverdag og festFødselsdagsboller med pynt50 g smør (eller ½ dl rapsolie)2 ½ dl letmælk25 g gær3 spsk. sukker½ tsk. kardemomme½ tsk. salt1 ægca. 450 g hvedemelSmelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Når smørog mælk har lillefingertemperatur, røres det sammenmed gæren i en skål. Tilsæt de øvrige ingredienser, menrør hvedemelet i lidt af gangen. Ælt med en stor ske ogtilsæt hvedemel, til dejen hænger godt sammen i enstor blød klump. Lad dejen hæve tildækket et lunt stedtil dobbelt størrelse ca. 1 time.Sæt bollerne med 2 skeer på en bageplade med bagepapir.Pensl med æg. Lad bollerne efterhæve ca. 15 min.Bag bollerne i en 225 grader varm ovn i ca. 8 min. til deer gyldne. Afkøl på en bagerist.TipBollerne er gode at fryse. Læg dem i en frostpose,mens de endnu er lune. Luk posen, når de er helt koldeog frys. Brødene bliver friske, hvis de tøs op på køkkenbordet,og behøver ikke genopvarmning.KagemandTegn en kagemand på bagepapiret og fyld manden udmed bollerne. Lav en næse af en lille klump dej. Bag ved200 graden i ca. 15 min. til gylden. Pynt kagemanden vedat ”lime” små frugtstykker på ham med glasur. Fx knapperlavet af blåbær, munden af jordbær, hår af klementinereller appelsiner, øjne af kiwi osv.Knækbrød/kiks – ca. 60 stk.Disse kiks er uden hørfrø og solsikkekerner grundetderes høje indhold af tungmetallet cadmium.Kiksene er energirige og kan ikke erstatte almindeligebrød og boller, men gives til fest og lidt hygge efter etsolidt måltid.1 dl grove havregryn1 dl sesamfrø1 dl græskarkerner1 dl hasselnøddeflager1 dl grahamsmel3,5 dl hvedemel1 tsk. bagepulver1 tsk. salt1 tsk. honning1 spsk. rapsolieca. 3 dl vandTænd ovnen på 200 °C. Ælt alle ingredienser sammentil en lidt klistret dej – hold lidt igen med vandet indtilpassende klistret konsistens. Del dejen i to dele og rulhver portion ud mellem to stykker bagepapir, så detfylder en plade. Papirstykkerne skal have en størrelse,som passer til bagepladen. Dejen skal rulles tyndt ud,sørg for at den er rullet ud til ensartet tykkelse overdet hele. Træk forsigtigt det øverste stykke bagepapiraf, uden at der hænger for meget dej ved. Skær hverdejplade ud i ca. 30 felter. Bag kiksene i 15 - 20 min midti ovnen, til de er gyldenbrune.TipKan drysses med birkes inden bagning.Som fastelavnsbolleTegn eller køb en fastelavns-papir-kat og ”lim” én påhver bolle med en lille klat glasur.Tegnede masker, kroner, fjer m.m. kan også bruges.TipFastelavnsbollen kan også dekoreres med fine tyndestriber glasur. Moset jordbær og fersken kan blandes ifor at give farve. Brug kun naturlig frugtfarve.64

Et par nemme ideerBrødskiver formet som stjerner og hjerterDet ser festligt og anderledes ud, når færdigkøbteboller eller rugbrød udstikkes med forme af hjerter,stjerner og juletræer. Rist evt. brødet bagefter på enbrødrister og server med ost, frugter og andet pålæg.Fx ser friskost med halve vindruer eller skiver af jordbærfestligt ud.Frugt i vakuumposerI mange dagligvarebutikker kan man købe små frugtposersom kan pustes op. De er specielt velegnede tilæbler, bananer og pærer, som nemt brunfarver. Lægforskellig frugt i poserne og pust igennem hullet tilfrugtposen er fyldt med luft og frugten dermed beskyttetmod stød og brunfarvning.Festligt at servere til en fødselsdag. Prøv fx æble, jordbær,grønne stenfri druer, appelsinstykker og blåbær.Købte boller og brødHusk også, at almindelige købeboller og brød, evt.med Fuldkornslogo og/eller Nøglehulsmærke, fint kanbruges til fødselsdage og fester, evt. pyntet med glasurog små frugter, fx blåbær. Kan også serveresristede med syltetøj eller med frugtpålæg som bananer,æbler, pærer og tørret frugtpålæg.Spyd med frugt og grønt, festligt og nemtSpyd med frugt og grønt er nemt og festligt at havemed til fødselsdag. Frugten og grøntsagerne tager sigflot ud, når de sidder på et træspyd tæt ved siden afhinanden. Klippes den spidse ende af træspyddet kande store børn godt selv sidde med spyddet. Ellers tagesfrugten og grøntsagerne af spyddet ved servering.Idéer til spyddetAgurk, cherrytomat, peberfrugt, ærter, broccoli,blomkål, jordbær, vindruer, fersken, blomme, melon,appelsin.Skær frugt og grønt ud i mundrette stykker og sæt dempå et træspyd. Klip den spidse ende af.Kom spyddet i en plastpose. Klip toppen af posen og rulposen sammen. Sæt en klips eller tapestrimmel på, såposen lukker. Læg de enkelte poser i en beholder vedsiden af hinanden og kom låg på.Eller pak frugt og grøntspyddet ind i cellofan og bindgavebånd om enderne. Sæt evt. også et flot klistermærkepå.TipFærdigkøbte bagte falafel, fås på frost, kan sættessammen med grøntsagerne på spyddet.Grøntsager og frugt kan også lægges hver for sig iskåle så børnene selv kan lave deres spyd.Grøntsnack i poseMajskolbe eller minimajsgulerodrød snackpeberfrugtagurksukkerærtercherrytomaterFjern de yderste dækblade og lange hvide tråde framajskolben. Skær majskolben ud i 3 cm tykke skiverog kog dem i ca. 10 min. til de er møre. Skræl gulerodenog skær den i stave. Skyl resten af grøntsagerne. Snitagurken i tykke skiver og snackpeberfrugt til stave.Læg sukkerærter, gulerodsstave, majskolbeskiver,cherrytomater, agurkeskiver og stave af peberfrugt i enlille madpakkepose. Bind bånd om posen.Frosne ærter, majs eller vandmelon i små lynlåsposerI supermarkeder kan man købe madkasseposer medlynlås. Fyld små poser med frosne ærter eller majs.Sæt evt. et klistermærke på posen og giv børnene enlille pose hver. Eller kom et trekantet stykke vandmelonmed skal i og frys til en skøn is.Husk børnene skal kunne tygge godt, så de ikke får demgalt i halsen.Miniriskager pyntet med frugt16 miniriskager med mørk chokoladeGrønne vindruerFriske jordbær eller hindbærSkyl vindruer og jordbær og tør dem. Nip det grønneaf jordbærene. Skær druer og jordbær midt over til 2halvdele. Læg miniriskagerne på et stort fad. Pynt medhhv. druer og jordbær og servér.65

Forskellige wraps til festTortilla-wrap med tomatsauce, friske/kogte grøntsagerog skinkestrimlerEn god tomatsauce fra glas smøres ud i et tyndt lag påtortillaen.Idéer til grøntsager: gulerod, peberfrugt, agurk, tomat,hjertesalat, snack peber, avocado, radise, bønnespirer,lucernespire m.m.Rens og snit grøntsagerne – kog evt., kan også rives.Fordel dem oven på salsaen sammen med kogt skinkei strimler. Rul tortilla-wrappen stramt. Skær rullen ud i3 – 4 stykker.TipBrug gerne fuldkornstortilla og majstortillaTortilla-wrap med friskost og friske/kogte grøntsagerSmør en god friskost naturel ud i et tyndt lag på tortillaen.Idéer til grøntsager: gulerod, peberfrugt, agurk, tomat,hjertesalat, snack peber, avocado, radise, bønnespirer,lucernespire m.m.Rens og snit grøntsagerne – kog evt., kan også rives.Fordel dem ovenpå friskosten.Rul tortilla-wrappen stramt. Skær rullen ud i 3 – 4 stykker.TipWrappen kan også tilsættes stegt kyllingefilet i strimlereller rejer.Kan tilsættes lidt friskhakket chili eller dyppes i chilisauce/salsaved spisning.Wraps med røget laksSmør tortillaen med friskost og læg lidt røgede lakseskiverpå sammen med avocadobåde. Rul stramt ogskær over i små stykker.TipAvocadomos kan også smøres på. Kogt laks kan brugesi stedet for røget laks.KageopskrifterAlle kageopskrifter er med lavt sukker og fedtindhold.Alle opskrifter er fryseegnet.Vandbakkelser med frugt2 dl vand50 g smør1 knsp. salt125 g hvedemel3 ægVandet bringes i kog, og smørret smeltes heri. Mel ogsalt tilsættes, og der piskes kraftigt til dejen er sammenhængende,fast og blank. Afkøl dejen til lillefingertemperatur.Pisk æggene godt sammen og tilsætdem til dejen lidt efter lidt, mens der røres kraftigt.Dejen skal føles fast, så det er ikke sikkert, at al æg skaltilsættes.Med 2 teskeer sættes små toppe på bagepapir på bagepladen.Bag vandbakkelserne straks i en 200 gradervarm ovn (ikke varmluft) i ca. 20 – 25 minutter. Husk, atovndøren ikke må åbnes de første 20 min. for så faldervandbakkelserne sammen. Tag en enkelt top ud, når deer blevet gyldne. Hvis den ikke falder sammen, tagesresten ud på en bagerist til afkøling.Flæk vandbakkelserne og fyld dem med friske frugtereller et enkelt jordbær eller æblemos. Kan evt. pyntesmed en lille smule chokoladeglasur.Klatkager med blåbær4 dl risengrød2 æg2 spsk. hvedemel1 tsk. sukker1 tsk. fintrevet citronskalKorn fra en ½ vaniljestang1 bakke blåbær, frosne kan også brugesSmør eller flydende plantefedtstofPisk ingredienserne godt sammen i en skål. Opvarm enblinispande og kom lidt fedtstof i hver fordybning. Drys5 – 7 blåbær i hver fordybning. Kom en spiseskefuld dejover hver fordybning. Bag klatkagerne ved jævn varme2 - 3 min. på hver side. Serveres med sukker, kanelsukkereller syltetøj.66

Kakaokage - med sunde ingredienser500 g bløde dadler, f.eks. de økologiske uden sten10 brune abrikoserVand1 dl cremet peanutbutter½ dl rapsolie1 tsk. vaniljepulver4 spsk. kakaopulver2 tsk. bagepulver¼ tsk. salt1 ¼ dl hvedemel100 g smuttede og hakkede mandlerPut dadler og abrikoser i en gryde. Dæk med vandog kog i ca. 5 - 10 min., eller indtil de er møre. Blendfrugterne og vandet godt sammen, og lad massen kølelidt af.Rør peanutbutter, vanilje, olie og kakaopulver.Bland mel, bagepulver og salt sammen, og tilsætderefter frugtmassen. Tilsæt til sidst mandlerne og rørgrundigt.Fordel dejen i en bradepande (ca. 30 x 40 cm) medbagepapir. Bages ved 160 °C i ca. 30 - 40 min.Når kagen er kølet af, skæres den i små firkantedestykker, der bliver ca. 50.Havregrynstoppe med banan80 g banan uden skræl1 spsk. olie1 tsk. sukker50 g grovvalsede havregryn2 spsk. hakkede mandlerEvt. 2 små stk. mørk chokolade, hakketTænd ovnen på 200 grader.Blend bananen med sukker og olie til det hele er flydende.Vend havregryn og mandler med ”cremen”. Sætsmå toppe på en bageplade med bagepapir. Toppeneskal ikke klemmes i hånden, men sættes let på pladenmed skeerne. Bag i ca. 20 minutter til toppene er gyldneog sprøde. Afkøl på en bagerist.Æble-pære-rösti1 æble f.eks. pink lady1 hård pære20 g mandlerMax. ½ tsk. kanel1 spsk. hvedemel1 æg1 spsk. flydende plantemargarineÆble og pære, begge med skræl, rives groft. Blendmandlerne med skræl til mandelmel. Bland alle ingredienserinkl. fedtstof grundigt sammen. Kom bagepapirpå en bageplade. Afsæt massen med 1 tsk. med top påbagepapiret. Tryk dem lidt flade med skeen til ca. ½ cmtyk. Bag ved 200 grader varmluft i ca. 10 minutter.Pynt med jordbær, blåbær eller vindruer på toppen vedservering.Pandekager med havregryn og æble1 dl havregryn1 dl hvedemel½ tsk. kanel2 dl letmælk¼ dl rapsolie2 æg1 knivspids salt2 æbler uden skræl, delt i bådeLidt olie eller flydende plantefedtstof til panden.Kom alle ingredienser i en foodprocessor og blend tildejen er helt klumpfri og tynd.En stavblender kan også bruges.Opvarm en slip-let-pande. Kom lidt fedtstof på. Sætdejen i små klatter på panden, pas på at de ikke bliverfor tykke.Bag pandekagerne ved jævn varme, til de er lysebrunepå begge sider.Brug evt. 2 pander, det går hurtigere.Stabl pandekagerne til et højt tårn og server.67

SalaterMangosalat2 modne mangoer - skåret i små tern1 grønt æble (f.eks. Granny Smith) skåret i små tern5 tørrede dadler skåret i bitte små ternevt. 1 - 2 tsk. fintrevet ingefærDressing2 spsk. olivenolie2 spsk. limesaft1 tsk. sukkerBland salaten sammen. Pisk dressingen sammen oghæld over.Grøntsagssalat100 g snackærter1 rødt æble med skræl1 stor gulerod, skrælletDressing1 tsk. olie, evt. sesamolie1 tsk. citronsaft1 tsk. honningsalt og peberSkyl og skær ærter, gulerod og æble i lige store tern.Kog gulerodstern i ca. 5 min og ærterne i ca. 1 min. Taggrøntsagerne op og lad dem dryppe af. Bland dressingen.Vend det hele sammen og smag til.Sørøversalat2 - 3 æbler1 - 3 rødbederSaft af 1 - 2 appelsinerEvt. lidt citronsaft og sojaSkræl og skær rødbederne i meget små tern ½ x ½cm. Læg dem på bagepapir med lidt olie og pak ind somkonditorkager. Bag i ovnen ca. 30 min. ved 200 gradertil de er møre. Skyl æblerne eller skræl dem og skærogså dem i små tern. Bland æbler og rødbeder i en skål.Kom appelsinsaften ved. Smag til og kom evt. mere sødappelsinsaft og evt. lidt citronsaft i.Kan også tilberedes således:Æbler skylles og rødbeder skrælles. Kom dem i enfoodprocessor og blend til det er findelt. Eller riv dempå den fine side af rivejernet. Smag til med sød appelsinsaftog evt. lidt citronsaft og et par dråber soja.TipKan også blandes med creme fraiche.MelonsalatMelon, f.eks. honning- eller galiamelonAgurkSød appelsinSkær melon, agurk og appelsin i små terninger ogbland. Server i en glasskål.En lille frugtskål med fx melonsalat er forfriskende ogkan være en lille god overraskelse som afslutning påmaden.Frugterne kan også lægges hver for sig på et fad, hvisbørnene ikke er til “rod sammen-mad”.Hvidkålssalat2 dl meget fint snittet hvidkål1 gulerod i små tern1 grøn peberfrugt i små tern2 spsk. brune abrikoser, finthakket1 lille finthakket forårsløgDressing1 spsk. hvidvinseddike2 spsk. olivenolie½ tsk. frisk revet ingefær1 fed presset hvidløgEvt. tørrede chiliflagerSnit hvidkål og gulerod meget fint i små tern. Skærpeberfrugten i små tern. Bland grøntsagerne med abrikoserog forårsløg. Rør eddike og olie sammen og smagtil med reven ingefær, hvidløg, sukker og evt. chili. Hælddressingen over salaten og rør rundt.TipSalater kan også bruges som fyld i wraps med kyllingekødeller skinke.

Råkostsalat med druedressing200 g hvidkål eller spidskål75 g gulerod1 rødt æbleDressing2 spsk. vindruekerneolie2 spsk. lime eller citron100 g søde grønne druerDel hvidkålen i mindre stykker. Skræl guleroden. Skylæblet og skær kernehuset fra. Del æblet i store tern.Kom hvidkål, gulerod og æble i foodprocessoren ogblend til det alt sammen er helt småt og finthakket.Hæld råkosten i en skål.Blend druerne med olie og lime. Smag til med sukker oghæld dressingen over råkosten. Smag til, om det er nokdressing og lav evt. lidt mere.SyltetøjJordbærsyltetøj500 g frosne jordbærMax. 50 g sukkerKom de frosne jordbær i en stor gryde, minus låg. Sætgryden over ved middelvarme. Småkog til jordbæreneer blevet lidt bløde. Kom det meste af sukkeret ved.Rør rundt til sukkeret er smeltet. Lad syltetøjet simreet par minutter, til jordbærene er gennemkogte. Dampvæsken lidt ind. Tag gryden af varmen og blend syltetøjetlet til puré med en stavblender. Smag til. Måske skalder lidt mere sukker i. Hæl det i en skål, dæk til medhusholdningsfilm og stil syltetøjet på køl. Nedkølingener med til at gøre syltetøjet stift.Syltetøjet kan holde sig 1 lille uges tid i køleskabet i entilsluttet beholder.TipAndre bær, fx hindbær, kan også bruges. Både jordbærog hindbær kan sødes med skrællede, revne søde æblerog pærer i stedet for sukker. Brug ca. 2 skrællede,fintrevne søde æbler og 1 skrællet, moden pære til300 g frosne hindbær i stedet for sukker. Æbler ogpære skal koge med fra starten. Smag til med citronsaftog evt. lidt florsukker.Brug 1 – 2 æbler og 1 sød pære til 500 g jordbær. Smagtil med lidt appelsinsaft og et par dråber citronsaft.Blåbærsyltetøj300 g frosne blåbær3 pærerCitronsaftSkræl og riv pærerne. Kog blåbær og pære sammen, tildet hele er kogt mørt. Blend med stavblender i gryden.Smag til med 5 – 10 dråber citronsaft.70

Til opslagstavlenMåltidsurFrokostMellemmåltidom formiddagenMellemmåltidom eftermiddagenSent mellemmåltidom eftermiddagenMorgenmad75