1/2012 - Dansk Byggeri

HJELMENEAvisen om byggeriets arbejdsmiljøUNDERNr. 1/20125Molen in Motion12Varmt arbejde17Mast bil18DykningDe sveder i arbejdstidenI 2009 blev der udbetalt 300 mill kr.i erstatningElement knuser parkeret bilRonnie har haft 2000 dykEr det ok at sige fra?I dette nummer af Under Hjelmene sætter vi fokus pådet at sige fra.Er det OK at sige fra på vores byggepladser i dag?At sige fra er ikke det samme som at nægte at udføre sit arbejde, men derimod etønske om at kunne udføre det sikkert og tage vare på sig selv og ikke mindst andre.Det er også tilfældet, hvis du påpeger farlige forhold på pladsen, selvom det ikkeberører dig selv. Og det gælder, uanset om du er håndværker, arbejdsleder, produktionsleder,projekterende eller rådgiver.Ofte opstår den farlige situation først under selve produktionen, hvor det er optil den enkelte håndværker eller funktionær at sige fra eller acceptere en arbejdsgang,der kan medføre en ulykke.På billedet kan du se en situation, hvor håndværkerne og byggeledelsen haraccepteret en rækkefølge i dækelementmontagen, der medfører farlige situationer.Derfor er det vores fælles opgave at skabe en kultur på danske arbejdspladser,hvor det ikke alene er accepteret, at der bliver sagt fra, men hvor den ansatte fåret klap på skulderen for at sige fra. Hvor der bliver sagt: “Godt du sagde fra.Hvordan kan vi så i fællesskab løse opgaven?”Det er desværre ofte sådan i dag, at den ansatte vælger at fortsætte arbejdetfremfor at sige fra for at undgå at blive betragtet som et brokkehoved.Det skal vi ændre på, så derfor vil du på side 4 (Debatman) og på bagsidens småinterviews kunne læse byggefolks holdning til det at sige fra. Du er også meget velkommentil at komme med din holdning på kårechristensen@underhjelmene.dkeller bruge Barcoden her på siden.kaarechristensen@underhjelmene.dkEr det OK at sige fra?Avisen er GRATIS!Under Hjelmene er en gratis avis, som du frit kan få sendt direkte til kontoreteller byggepladsen. Du kan få sendt så mange, du vil, og du skal blotbestille den via Dansk Byggeris Servicebutik under U for Under Hjelmene(du skal dog selv betale portoen) eller du kan ringe til Arbejdsmiljø -afdelingen i Dansk Byggeri på 72 16 00 00, hvis du vil skrives på bestillingslistentil næste nummer. www.danskbyggeri.dk – her er portoen gratis.

Er jeg den eneste, derhar set lyset?S O L S T R ÅL ESIDE 2 Under Hjelmene nr. 1/2012Undgå at gøredet hele “omog om igen”To af HHM’s beton’ere i enfamiliehusafdelingentænkerarbejdsmiljø og gentagelseseffektind i deres daglige arbejde,selv i noget så simpelt somen forskallingsform til udsparing.I stedet for at sømme enlille træforskalling sammen,hver gang de bygger et nytenfamiliehus, har Anders ogHenning allieret sig med ensmed, der har bukket og svejsten form, der kan bruges igenog igen.Formen er smallest fornedenog bredest for oven – lidtsom en kegle, og har et lillehul i bunden, som alt i alt gør,at den er nem at trække op adden færdighærdede beton.Efter lidt afrensning og smø -ring med formolie er den klartil brug igen.Nemt og enkelt – det be -høver ikke være raketteknologifor at virke, og det er ensimpel idé, der sparer tid ihver dagen.Murersvendenesmultiaflæsser var OKI sidste nummer af Under Hjelmene bragte vi ensolstrålehistorie om murersvendene BenjaminPedersen, Martin Olesen og Brian Skov, der sammenhar opfundet Multiaflæsseren til blandingog transport af mørtel.Vi har modtaget flere kommentarer, blandtandet fra Arbejdstilsynet, angående billedet udennet fra sidste nummer.For en god ordens skyld skal det pointeres:• Multiaflæsseren er CE-mærket sammenmed teleskoplæsseren.• Multiaflæsseren har gitter over blandingssneglen.• Multiaflæsseren skal selvfølgelig kun brugesmed gitteret over.Martin Olesen har efterfølgende fortalt, atMultiaflæsseren også sagtens kan bruges tilblanding af cement, hvor stenene i cementenikke er for store. Det kan f.eks. være til blandingaf cement til fundablokkede.louisefalborg@underhjelmene.dkpiabecker@underhjelmene.dkForskallingsformen bruges, hvergang sjakket skal sætte en udsparingfor en søjle i terrændækkenepå HHM’s enfamiliehuse.Multiaflæsserener CE-mærketog har et gitterfor sneglen.Efterlysning – Solstråler fra Danmarks håndværkere søges …Ligger du inde med:En god ide, et lille cowboytrick, en historie med en hap -py ending, eller tænker du en -gang imellem – “er jeg denene ste, der har set lyset” ????Så udbred det gode budskabog kontakt redaktionenpå email: underhjelmene@underhjelmene.dkBidrag, der kommer i avisen,belønnes med en flot sikkerhedshjelm.Redaktionen har eksempelvismodtaget en solstråle fraHoffmann, der fortæller, at dehar haft nogle glide/fald uheldi forbindelse med monteringaf GPS udstyr på deres gravemaskiner.Derfor har de i samarbejdemed maskinførerenudviklet en “gangbro” på ma -skinen, så de fremover kanundgå uheld. Vi vil i næstenummer følge op på Hoff -manns solstråle.piabecker@underhjelmene.dkSolstråler fra de danske byggepladserskal udbredes til alle,Foto Torben Jensen, HHM A/SManglende hjelm kan føre tilmange tingSafety rapUNDER HJELMENEHar du forslag til næste nummer af Under Hjelmene, såring til chefredaktør Kåre Christensen 40 46 42 85 ellerskriv dit forslag til underhjelmene@underhjelmene.dk.Du behøver ikke skrive godt dansk. Det klarer vi i fællesskab.Under Hjelmenes redaktion:Louise Falborg Dansk ByggeriAnders Kabel Byggeriets ArbejdsmiljøbusAnnebet Rasmussen ArbejdsmiljøkonsulentMerete Valbjørn Enemærke & PetersenStig Christensen NCC Construction Danmark A/SLars Vedsmand BAT-KartelletLasse Bentsen Pihl A/SPia Enemærke Becker HHM A/STorben Saxtorff 3FKåre Christensen ChefredaktørMette Møller Nielsen Ansvarshavende redaktørKirsten Sonne/baghus Layout og designSkive Folkeblad Tryk, 70g offsetOplag 40.000

OPSLAGSTAVLENDen Gyldne Hjelm 2012Altanmontør Ole Jensen fra altan.dk a/s har fået prisen DenGyldne Hjelm 2012, der uddeles til en håndværker, der hargjort noget særligt for sikkerheden på landets byggepladser.Ole får prisen, fordi han reagerede fremadrettet efter entæt-på ulykke.“Jeg var ved at montere mastesektioner på en platform i 15meters højde. Jeg opdagede pludselig, at den foregåendesektion ikke var fastgjort med bolte, så den sad løs. Jeg togbestik af situationen og kørte med pumpende adrenalin nedog fik boltet sektionen fast igen,” fortæller Ole Jensen omepisoden. For at forhindre andre i at havne i samme situation,valgte han at fortælle sine kollegaer om hændelsen, såalle kunne undgå lignende i fremtiden.Det var desværre sidste gang prisen blev uddelt.Dansk Røde Kors' applikation Mobil Førstehjælp kanhjælpe dig i forskellige krisesituationer og sikrer, atdu altid har førstehjælp ved hånden og kan væremed til at redde liv. Eksempelvis bliver du guidetigennem hjertestop, blødning og kvælning. Giver duhjertemassage, hjælper den dig med at holde tempoet.Generelt kan du finde informationer om alle muligefarlige situationer. Der er også funktionen Hvor erjeg, så du nemt kan give besked om, hvor du står, hvisdu eksempelvis ringer efter en ambulance.Scan og download app’en,Den koster 12 kr. og ved køb støtter duDansk Røde KorsScan tilAndroidScan tiliPhoneScan og skab debatpå FacebookUnder Hjelmene har fået en side på Facebook. Her læggesder op til debat om forskellige emner inden for arbejdsmiljøetpå byggepladserne. Besøg siden påwww.facebook.com/underhjelmene eller scan her og værmed til debattere arbejdsmiljø. Forslag og idéer til næstenummer af bladet er også velkomne på siden.3 nyebranchevejledningerom spærmontagepå www.bar-ba.dk under faggruppetømrer/snedker finder du de nye vejledninger.Hinkes HjorneMobil førstehjælp– helt bogstaveligPå CG Jensens Metrobyggepladser arbejdes der ofte påstore arealer fordelt over hele København. CG JensensMetro-folk har derfor bygget mobile førstehjælpsstationer.Så har de altid ”håndtasken” i nærheden af sig.Førstehjælpskasse, øjenskyl, brandtæppe på den eneside og ildslukker på den anden side.Tegnet af Niels W. Falk

SIDE 4 Under Hjelmene nr. 1/2012DeBatManHer på siden vil vi gerne opleve en levende debat på godt ogondt om arbejdsmiljøet på byggepladserne. Brok vil bliveaccepteret, men kun hvis det følges op af konkrete forslag tilforbedringer.Så fat pennen, pc’en eller telefonen og kom med din mening i DEBATMAN.Kontakt Kåre Christensen / 40464285 eller kaarechristensen@underhjelmene.dkeller gå ind på www.facebook.com/underhjelmene.Han sagde ikke fraVille du have sagt fra her ?På plejecenteret i Måløv havde man ikke ligefået bestilt en rigtig krankurv til pladsen, hvorforen af de ældre jord & betonnere valgtedenne løsning.torbensaxtorff@underhjelmene.dkHøjt atflyve,dybt atfaldeVed et tilfælde blev en anden situa -tion på en byggeplads opdaget ogfilmet – afslører det virkelighedenpå byggepladserne i Danmark?Kunne situationersom denne undgås,hvis der blev sagt fra?Er det OKat sige fra?Ja, det er helt sikkert ok at sige fra.Hvis vi ikke siger fra, gør arbejdsgiverendet heller ikke. Vi siger også fraover for hinanden. Det er jo tungematerialer, vi har med at gøre, og detkan godt være lidt farligt, for hvis derer noget på en 15, 20 eller 25 tons, dervælter, jamen hvad kan der så ikke ske,hvis man ikke lige tænker sig om. Isjakket er vi næsten en stor familie, såhvis nogen siger fra, og opgaven så ligetager en halv times tid længere at løse,så falder der jo bare nogle jokes her ogder. Så vi siger fra og støtter opomkring hinanden, for det kan jo værefarligt, det vi går og laver.Ryan Brølling, (elementmontør)MultimontageSkal det respekteres,når der bliver sagt fra?Selvfølgelig skal man sige fra, og detskal også respekteres! Det skal ogsårespekteres, hvis man siger fra, uden atdet er farligt, simpelthen fordi manikke tør. Vi kunne aldrig drømme om,at sende én op i en kurv, hvis de ikkehar nerver til det.Hvis tingene på byggepladsen ikkeer, som de skal være, så skal man selvfølgeligogså sige fra, så længe det erkonstruktivt. Du er din egen sikkerhedsrepræsentant,så du skal sige fra.Jeg har dog ikke selv eksempler på,hvornår jeg har sagt fra. Jeg var ikke såklog dengang, jeg arbejdede somlærling – jeg syntes faktisk, det varspændende at lave lidt vilde ting. Menjeg hopper aldrig ned i smalle dybehuller, og det gjorde jeg heller ikke,dengang jeg var lærling.Rune Gad, (Byggeleder, betonstruktør ogingeniør) Einar Kornerup

Man hader hende lidt,når hun råber:KOM NU!SIDE 5Under Hjelmene nr. 1/2012Håndværkere med råstyrkeOG god konditionPå Marmormolen er spinning,løb, roning, madlavning,massage og rygestopblevet en fast del afarbejdstiden, og det er isærfællesskabet, der motivererhåndværkerne til at hoppei trikot og havkajak.SIDSTE NYT:Nu trænes derogså efterarbejdstid!“KOM NU!” råber Susie fra Fitness DKog får formand Hans Henrik Larsen oganlægsmand Johannes Rolsted fraTscherning til at træde ekstra godt til ispinning-pedalerne. Det er en tidligtirsdag morgen, og alle er de i trikot,mens de midt i arbejdstiden cykler forbedre kondition og velvære.“Det er sindssygt hårdt, og manhader hende lidt, når hun råber KOMNU, men det motiverer, og jeg har fåetmeget mere energi,” siger JohannesRolsted.Molen in MotionI et par containere, der er blevet lavetom til motionsrum, er spinning et fastindslag tirsdag morgen, og om torsdagenstår der løb på programmet. Det erblot få af de tilbud, der er til de ansattepå Marmormolen i Nordhavnen,hvor Tscherning og Per Aarsleff A/S viaprojektet “Molen in Motion” sætterfokus på sund kost og motion for demange timelønnede, der kommer til atarbejde der over de næste to år. Forselvom mange af medarbejderne ar bej -der fysisk hver eneste dag, kan de sagtensvære i dårlig form.Johannes benytter sig sammen medsine kollegaer af nogle af de ting, projektettilbyder, og efter tre månederfalder han ikke længere i søvn før børnetimener overstået. “Jeg føler, jeg harfået mere tid i hverdagen. Jeg er nemligikke længere så træt, når jeg kommerhjem fra arbejde, og det giver migmere tid og overskud,” siger Johannes.RygestopChristian Møller, der er struktør hosTscherning, er endnu ikke med til atdyrke motion, og selvom han gerne vil,fokuserer han først på det rygestop,han via projektet er påbegyndt.“Jeg trapper ned og ryger nu kunhalvt så meget, som jeg har gjort før,”fortæller Christian, der hver 14. dagDet er tidlig morgen iskurvognene, der er lavetom til spinning- ogmotionsrum.Midt i arbejdstiden cyklerHans Henrik Larsen forbedre kondition ogvelvære.Susie fra Fitness DK motiverer drengene.bliver ringet op af en konsulent, der ertilknyttet projektet og som i 45 minuttersnakker med ham om rygestoppet,hans målsætninger og i det hele tagetstøtter Christian i hans foretagende.“Han er sgu blevet lidt pirrelig, efterhan er begyndt på sit rygestop”, grinerHans Henrik og forsætter noget merealvorlig – “men når man får sådan etchok, som da vores kollega forleden fiken blodprop i hjertet, så sætter detgang i en snak og overvejelser om, hvorvigtigt det er at leve sundt.”Fællesskabet motivererAlle er de glade for projektet og erenige om, at det bedste ved det er, atdet motiverer dem til at dyrke motionog leve sundt, fordi de kan gøre det iarbejdstiden og i fællesskab med dereskollegaer. Og netop fællesskabet fårdem til at træde til i pedalerne og tageen tur i romaskinen.“Jeg ville ikke gå alene op i motionsrummet,”siger Johannes og HansHenrik tilføjer: “Nej, og projektet villeheller ikke fungere, hvis man kunkunne dyrke motionen efter fyraften.”louisefalborg@underhjelmene.dk

Energinet.dk har haft400 dage udenarbejdsulykkerSIDE 6 Under Hjelmene nr. 1/2012Bygherren haret stort ansvarEr arbejdsmiljø et spørgsmål om, at mester planlæggerarbejdet og håndværkerne bruger de rigtige værnemidlerog tekniske hjælpemidler – eller har bygherre også andeli arbejdsmiljøet?Bygherres pligterNår bygherre opfører et byggeri med mere end én entreprenør på pladsen,skal han bl.a. sørge for følgende:• Udpege en koordinator, der skal koordinere varetagelsen af arbejdsmiljøhensynunder projekteringen og udarbejde Plan for Sikkerhed ogSundhed (PSS).• Indgå aftaler med de entreprenører, der skal etablere, vedligeholde ogfjerne sikkerhedsforanstaltninger på fællesområderne fx adgangsveje,stilladser og kraner.• Udpege en koordinator, der skal koordinere entreprenørernes samarbejdeom arbejdsmiljøet under udførelse af byggearbejdet.• Anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet.• Medvirke til at arbejdet på byggepladsen kan udføres fuldt forsvarligt.Hvorfor gives der KÆMPEbøder i England?I sidste nummer af Under Hjelmene bragte vi eksempler på, at engelske bygherrerhar fået store bøder for ikke at overholde sikkerhedsregler. Vi har efterfølgendeforsøgt at finde ud af, om der er en særlig grund til, at der bliver givet så storebøder, og om det er noget nyt og i så fald, om det har haft en positiv effekt på sikkerheden.Det har dog ikke været muligt at få svar på nogle af disse spørgsmål,hverken hos det engelske arbejdstilsyn (HSE) eller hos det engelske justitsministerium.Det eneste, vi fik at vide er, at størrelsen på bøder ofte bestemmes ud fravirksomhedens størrelse. Derfor har en stor virksomhed som Marks & Spencerfået en bøde på 1 mill pund.louisefalborg@underhjelmene.dkTypisk Energinet.dk byggeplads med mange risikofyldte processer.Foto: Ricky John Molloy.Ja, bygherren har ansvaret for koordineringaf arbejdsmiljøet både underprojektering og udførelsen af byggeriet.Bygherrens linje, ideer og vilje afgør,om det bliver en rodet byggeplads,hvor alle slås mod alle, eller en velordnetbyggeplads med orden, ryddelighedog et godt samarbejde.Energinet.dkEnerginet.dk er en offentlig bygherre,der udfører el- og gasanlægsarbejder.Stort set alt dette arbejde er farligt.Mads Christian Madsen, der erarbejdsmiljøleder i Energinet.dk, fortæller:“Når projekteringen starter, ud -peges en arbejdsmiljøkoordinator, derer ansvarlig for, at arbejdsmiljø pro -blemer bliver synliggjort allerede un -der projekteringen, og forebyggesstraks eller indarbejdes i plan for sundhedog sikkerhed.”Det afhænger af opgavens størrelseMads fortsætter: “Ved små opgaver erdet typisk den samme person, der ertilsynsførende og koordinator i projekt-og byggefasen. Ved større opgaverer koordinatoren udelukkende beskæftigetmed arbejdsmiljø. Ved de heltstore opgaver, er der en fuldtidskoordinatorpå projektet.” Energinet.dk tilstræberselv at varetage koordinatorfunktionen.“Energinet.dk har haft 400 arbejdsdageuden ulykker blandt egne ansatte,og hos eksterne entreprenører har derkun været tre ulykker i 2011. Så detkan betale sig,” slutter Mads.Faxe kommuneFaxe Kommune er også kendt for atvære en bygherre, der tager arbejdsmiljøetalvorligt.Kim T. Rasmussen, byggestyrer iFaxe kommune, fortæller: “Vi arbejdermålrettet på at informere ledere, cheferog arbejdsmiljørepræsentanter ikommunen om deres rolle som bygherrei forhold til arbejdsmiljøet. Fxudarbejdes informationsmateriale, derhelt klart fortæller håndværkerne omkommunens holdning til arbejdsmiljøet.”“Det er vores overbevisning, at visom bygherre aktivt bidrager til enhøjnelse af et positivt og sikkert ar -bejdsmiljø,” slutter Kim.anderskabel@underhjelmene.dkHer et eksempel på en plakat fra det engelske arbejdstilsyn HSE. Plakaterne eren del af en landsdækkende kampagne omkring fare for nedstyrtning. Fald frahøjden er en af de mest almindelige årsager til død og kvæstelser i den engelskebyggebranche.

Vi kender ikke den RÅbyggepladstoneSIDE 77 Under Hjelmene nr. 1/2012Når solen skinner ogdet bare kører!“Vejret og et godt projektbetyder alt for en godarbejdsdag,” det er alleenige om på byggepladsen iLynæs, hvor HHM’s størstebetonsjak rejser elementertil 22 ældreboliger.Da Under Hjelmene besøgte byggepladseni Lynæs skinnede solen, ogmontage af filigranvægge til en kældervar i fuld gang. Der var ikke tid til etinterview i skurvognen, så det foregikmens sjakket fik noget arbejde frahånden.Hvordan fungerer samarbejdet i jeressjak?Vi har et godt samarbejde. Det erteam work, hvor alle ved, hvad de skalgøre. Tonen er god, vi kender ikke densåkaldte “RÅ” byggepladstone, for hosos er den hjertelig.Hvor lang erfaring har I sammen somsjak?Vores formand har været i HHM i 25år, og vi andre har vel arbejdet i sjakketi snit 4 år. Så vi kender hinanden godtog rummer fint de forskelligheder, vihar i sjakket.I har ry for at være et rummeligt sjak,kan I beskrive det?“Ja,” lyder det fra Jens, “vi er megetsjældent uvenner, og er der en, som haren dårlig dag, så får han lov at være lidti fred, eller også får han lidt ekstra røg,så vi kan få smilet frem igen.”GodeuddannelsesdageiHorsens ogRoskildeI sidste nummer af Under Hjelmeneomtalte vi tilbuddene om supplerendearbejdsmiljøkurser. De er nuaf holdt, og vi har interviewet et paraf deltagerne Rune Møller fra PihlA/S og Gert Jørgensen fra DTUCampus.Rune deltog i formiddagens op -læg om psykisk arbejdsmiljø:“Det var meget godt og en super -inspirerende underviser. Kunne godthave fortsat med det en hel dag. Vihar ikke før snakket så meget om detpsykiske velvære på byggepladserne,så det vil jeg gerne vide noget mereom.”Gert supplerer: “Jeg deltog ogsåpå kurset Trivsel og psykisk arbejdsmiljø.Jeg føler virkelig, at jeg harfået en masse ny inspiration, som jegkan bruge der hjemme sammenmed mine kolleger.Rune er meget tilfreds med, atder laves kurser på denne måde:“Jeg er jo ikke et leksikon, så derforer det vigtigt med kurser elleruddannelsesdage, så man kan giveflere ordentlige svar. Det var ogsågodt, at der var mulighed for at deleerfaringer med folk fra andre firmaerog vigtigt, at der i vores firma harværet bred opbakning til, at vi kunnekomme af sted på de her kurser.”Se mere på www.bar-ba.dklarsvedsmand@underhjelmene.dkHvordan er ledelsen i sjakket?Vores formand Erik både stikker or drerud og planlægger sammen med os iskuret, så vi får det bedste ud af dagen.Hvordan synes I god byggeledelse er?Når byggelederne ved noget om beton -arbejde, er det selvfølgelig det bedste.Ellers er det jo os, der er eksperterne,og så har vi heldigvis byggeledere, dergerne vil suge til sig og ikke er arrogante.Hvordan afspejler god ledelse sig idet daglige arbejde?Vores formand Erik deltager i byggemødernesammen med ingeniøren ogvores byggeleder. Vi mangler ham,Det glade sjak, det gode samarbejde og gode vejr.mens han er til møde, men de har brugfor hans viden og erfaring, når projektetskal granskes. Det er godt, når derbliver lyttet til budskaberne fra sjakket.Hvad giver en god arbejdsdag og engod byggesag?Godt vejr – det er alle enige om – eralfa og omega! Gode kollegaer, og engod stemning er også vigtigt. Når detbare kører, og vi ikke føler, vi er bagud.Det kører, når vi har gode tegninger, etgodt projekt og får hurtige svar påvores spørgsmål. Det kan godt knibe,der er lang vej til de projekterendenogle gange.piabecker @underhjelmene.dkDer var fuld fart påerfaringsudveks lingen.

RegelrytterietSIDE 8 Under Hjelmene nr. 1/2012Lav en teleskoplæsser om til en lift!Kast en mandskabskurv på gaflerne af enteleskoplæsser, og så er det pludselig ikke enteleskoplæsser mere, men derimod en lift.SÅDAN!213Det lyder næsten som et trylletrick i bedste Las Vegas stil, mendet er i stedet Arbejdstilsynets fortolkning af reglerne omkringcertifikatkrav til teleskoplæssere. Man monterer simpelthen enmandskabskurv på gaflerne, så er det i stedet regler omkring brugaf lifte, der er gældende. Og dermed forsvinder certifikatkravetog erstattes af en simpel instruks fra fx udlejeren.Kald nu en spade for en spadeSiden 2006 har det været et krav, at du skal have certifikat, nårdu arbejder med teleskoplæsser. Fem dages kursus for at måttekøre med gafler og tre dage oveni, hvis du har en krankrog monteretpå teleskoplæsseren. Men når en mandskabskurv monterespå gaflerne kalder Arbejdstilsynet dette for en “personløfter medfast standplads”, og så er det en lift ifølge Arbejdstilsynets regler.Kunne man bare snakke samme sprog og kalde en spade for enspade, så ville det ikke være så svært, men denne diskussion harstået på siden 2007 mellem Arbejdstilsynet og byggebranchen.Vi håber på at parterne snart enes.stigchristensen@underhjelmene.dkFor at bruge teleskoplæsser 1 skal du have et fem dages kursus. Teleskoplæsser 2 med krankrog kræveryderligere 3 dages kursus. For at bruge teleskoplæsser 3 skal du kun have en instruktion. Logisk, ikk??Husk den årlige arbejdsmiljødrøftelseAlle virksomhederskulle have haftafholdt den førsteårlige arbejdsmiljødrøftelseinden 1.oktober 2011.Drøftelsen skalmunde ud i en aftalefor 2012 om, hvordansamarbejdet omarbejdsmiljø skalforegå, og hvilke målder skal sættes.Vi spurgte i sidste nummer:Hvor ofte bliverfastgørelser til tippeladefterset, og hvem gørdet? Er det når lastbilenstiller til syn? Er detchaufføren selv? Ellerbliver det i det hele tagetefterset?Svendene hos tømrerfirmaet John O.S. Kristensen synes, det er godt,der bliver fulgt op på arbejdsmiljøet i firmaet.Arbejdstilsynet svarer Under HjelmeneArbejdstilsynet svarer:Det er vognmandens pligt atefterse materiellet, så det tilenhver tid er forsvarligt.Vippebeslagene skal eftersesefter leverandørens anvisninger.Vippebeslagene er ikkeomfattet af synsvirksomhederneskontrol - de kontrollererHvordan kan det gøres?Tømrerfirmaet John O.S. Kristensen har i samarbejde medByggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført den årlige arbejdsmiljødrøftelsei god tid. De har endda lagt referatet fra drøftelsen udpå firmaets hjemmeside www.josk.dk.Den gode kollegaHer blev det aftalt, at der skal holdes fire møder om arbejdsmiljøi løbet af det næste år. De skal bl.a. dreje sig om APV handlingsplan,sygefravær og arbejdsulykker. Desuden vil firmaetopdatere sin APV handlingsplan hvert år. Firmaet bekender sigtil begrebet “den gode kollega”. Det handler om at have fokus påkerneopgaverne og tage ansvar for egne handlinger og holdninger.Som “god kollega” kan man godt lave fejl, men man skal læreaf dem, bliver klogere og videregive sin viden til kollegerne. HosJohn O.S. Kristensen er der enighed om, at der skal følges op påden årlige arbejdsmiljødrøftelse, for at det kan virke.anderskabel@underhjelmene.dkkun forhold reguleret af færdselsloven.Det er ikke entreprenørensansvar at kontrollere hvertenkelt lad, der ankommer tilbyggepladsen. I har som virksomhedikke krav på nogendokumentation for eftersyn jf.arbejdsmiljøloven, men I kanaftalemæssigt forlange dokumentationfor seneste eftersyn.Entreprenøren har somskrevet ikke noget juridisk an -svar i forhold til fremmedevognmænds materiel, men en -tre prenøren har ansvar for atsikre, at egne ansatte er in -strueret i, hvordan de skal for -holde sig til fremmede vogn -mænd på byggepladserne.Venlig hilsenNiels Petersen,Arbejdsmiljøfagligt Center,Arbejdstilsynet

De gode gamle dageBilledet stammer fra arbejdet med udvidelsen afFredericia havn i 1935.En del af voldanlægget omkring byen skulle fjernes forat skabe plads til den nye havn. Arbejdet blev for en stordel udført med håndkraft. Tipvognene blev kørt ind påmidlertidige spor, jorden skulle brydes med hakke ogskovl og kastes ned i tipvognene. Kravet til en dagsproduktionhar formentlig ligget på 3,5 – 4,5 m 3 pr. ansat.Hvad tjente en håndværker, og hvad kostede det atleve?Den ugentlige arbejdstid var 48 timer, mandag til lørdag.Timelønnen i provinsen var 105 øre for en ufaglærtarbejder og nok lidt højere for jord og betonarbejderne,omkring 50 – 60 kr. om ugen.I byerne var man begyndt at bruge fast vejbelægning,men på landet brugte man stadig skærver. Tal fra1920’erne fortæller os, at en rutineret stenhugger à laJens Vejmand, som vi kender fra Jeppe Aakjærs sang,brugte 33.000 slag på, at slå en m 3 skærver med mukkertenog det til en timeløn på 98 øre.Dagligvarepriserne i 1935:1 pund smør 52 øre.1 liter mælk 26 øre.1 alm. øl 30 øre.1 kg. rugbrød 19 øre.1 pund kaffe 2,30 kr.Hertil husleje og brændsel m.m. Og så havdede 9 børn og boede i en 2-værelses.Herfra skal lyde en tak til opmåler SørenLindehøj Jensen for bistand med historiskeoplysninger og til Arbejdermuseet for billedet.torbensaxtorff@underhjelmene.dk

9 minutter efter stårder en fuldt funktionsdygtigtårnkranTEKNIKTAKSIDE 10 Under Hjelmene nr. 1/2012Elektrisk stenvogn påbesøg i virkelighedenOver de sidste to år har Byggeriets Arbejdsmiljøbus,Enemærke & Petersen, Alectia, Smartlift og Lolle & Nielsenudviklet en elektrisk stenvogn, der gør murerarbejdsmændenesarbejdsmiljø bedre.Den 26. marts 2012 blev resultatet – nemlig en prototypepå stenvognen, afprøvet på HHMs byggepladsi Espergærde.Nicki Pokorny, der er murer og arbejdsmiljørepræsentanthos HHM, havde ikke de store forventningerpå forhånd: “Det er vel, som det plejer at væremed halvdelen af de tekniske hjælpemidler, vi har. Dekan ikke bruges i virkeligheden.”Man behøver ikke være supermandMEN der kom andre boller på suppen, da han og kollegernefik stenvognen i hånden, og der blev kørtomkring 20 hoveder mursten ud på stilladset. “Det eren rigtig god stenvogn, og alle kan køre med den, manbehøver ikke være supermand og bruge mange kræfterpå at flytte mursten længere,” fortæller Nicki ogfortsætter:“Jeg vil helt sikkert anbefale den – meget endda –den dur i øvrigt til både høje og lave paller, så der ertænkt på det hele, og vi vil rigtig gerne have den påprøve i længere tid med henblik på at købe vidunderet.”Den kan køre op ad bakkeHåndværkerne havde forslag til forbedringer, og deblev godt modtaget af udviklerne: Batteriet skal fastgøresbedre, der er en wire, som skal være kraftigere,og det trin, man skal træde på for at vippe vognen,sidder for højt. Stenvognen er god både på stillads ogi terræn, den kan endda køre op ad bakke, uden at derskal skubbes bagpå.Stenvognen er udviklet med støtte fra Fore -byggelsesfonden, og det bliver hos Smartlift, den kankøbes til en pris omkring de 30.000 kr.piabecker@underhjelmene.dkHalleluja for en stenvognScan og se stenvognen i aktionSå er det bare med at følge med, når vognen nærmestselv kører ned i den anden ende af stilladset.Nederlandse kraan gebouwed op negen minuten(Hollandsk kran opsættes på 9 minutter)Læs mere påwww.montarent.nlEt hollandsk kranfirma har taget de bedste komponenterfra forskellige eksisterende krantyper og sammensatdem til en meget mobil og let anvendeligkran, der kan opstilles på kun 9 minutter. Kranerneudlejes eller leveres komplette, og når de er kørt iposition, trykker man blot på en knap, og ca. 9 min.efter står der en fuldt funktionsdygtig tårnkran klartil brug.Selvkørende i flere varianterKranerne kan sammensættes efter ønsker for mobilitetog kapacitet enten på specialtrailer, lastbilmonteret,selvkørende på gummihjul eller på larvefødder.Disse selvkørende udgaver kan køre rundt på byggepladseri fuldt udslået stand. Kapaciteten varierer fra14 til 40 ton-meter.stigchristensen@underhjelmene.dkHer ses den hollandske kran på en byggeplads i Hillerød. Der kræves A-certifikat for at betjene kranen.

TEMA UNDER HJELMENE Nr. 1/2012BLYArbejde, hvor du kommer i kontaktmed bly, kan være farligt.Bly kan optages i kroppen ogmedføre helbredsskader,eksempelvis hjerneskader,kolik, blodmangel samt nedsatevne både hos mænd ogkvinder til at få børn.Derfor skal bly tages alvorligt!BLYHISTORIER FRA 2012Bly er forbudt at bruge,men vi møder det stadigpå byggepladserne rundtomkring i landet, når derskal renoveres.DIN KROP OG BLYHvordan og hvor påvirkesdin krop af bly, og er dernoget du selv kan gøre???PLANLÆGNING OGBLYSANERINGGode vejledninger til brugfor planlægning af arbejdet– fra AsbestforeningensBLYVEJLEDNING.

Falkenborgskole blyforurenetHvorfor erBly er giftigt, og optages i kroppen særligt ved indånding. Det er dogogså vigtigt at undgå at få blystøv i munden og i små sår og skrammer.Ved længerevarende udsættelse for bly eller ved kortvarigudsættelse for store mængder kan der opstå adskillige og alvorligehelbredsskader – det kan være livstruende.Martin Olsen og Tom Sandfeldt udenfor Falkenborgskole.Nedrivningsfirma stiller krav til bygherre.Bly og PCB skal væk, før derkan rives ned.Falkenborgskolen i Frederikssund skal ombygges, ogderfor nedrives dele af skolen. I forbindelse mednedrivningen har Tscherning A/S ved forundersøgelsekonstateret blyforurening i malingen på vægge, lofter,paneler, døre og vinduer. Derudover er der konstateretfuger med PCB i. Tscherning har derfor stilletkrav til bygherre om, at bly og PCB bortrenses,inden den øvrige nedrivning kan starte.Entrepriseleder Martin Olsen og sjakker TomSandfeldt fortæller her, hvordan de griber en sådansag an – rent praktisk.Alle ansatte, der skal arbejde med saneringen fårtaget en blodprøve, inden arbejdets start og derefterhver tredje måned, så indholdet og udviklingen afgiftstofferne i blodet kan følges. Er indholdet for højt,kan den enkelte komme i “karantæne” i forhold tilopgaver med bly og PCB.Tscherning har indkøbt et kombineret sandblæs -nings- og ventilationsanlæg. Anlægget består af enrække containere, der indeholder sandblæser, sugeanlægog filtreringsenheder. Anlægget renser bly ogPCB fra den luft, der suges ud fra arbejdsområdet.Anlægget renser og genbruger også en stor del afsandblæsningsmaterialet.Sluserne ind til arbejdsområderne opbygges stortset som ved asbestsanering. Medarbejderne brugerfull-face åndedrætsværn med P3 filtre og selvfølgeligdragter og handsker. Sugeanlægget suger op til20.000 m 3 /time og sørger for konstant undertryk iarbejdsområdet. Derved forurenes resten af byggepladsenikke.torbensaxtorff@underhjelmene.dkSkader på nervesystemetIrritabel, dårlig hukommelse,dårlig koncentrationNervesystemetHjernens funktioner kan påvirkes i form af irritabilitet,nedsat koncentrationsevne og svigtendehukommelse. Muskelkraften kan blive nedsat,og der kan komme smerter og sovende fornemmelseri arme og ben.BlodmangelBlodetBly påvirker evnen til at danne røde blodlegemer,så der ved længere tids udsættelsekan opstå blodmangel.NyreskaderNyrerneLangvarig blypåvirkning kan medføreødelæggelse af nyrevævet med nedsatnyrefunktion til følge.BlykolikMave/tarmkanalBlypåvirkning kan medføre appetitløshed, fordøjelsesbesvær,forstoppelse og ved sværpåvirkning mavesmerter.Sovende fornemmelse i arme og benAkutblyforgiftningEn maler blev 16. december 2011 indlagt på Hvid -ovre med blyforgiftning. Han havde arbejdet medafrensning af vinduer. Blodprøver viste, at malerenhavde en markant og farlig mængde bly i blodet.Arbejdsmedicinsk Klinik på Bis pebjerg Hospitalkonkluderer i en rapport den 4. januar 2012, at arbejderener blevet blyforgiftet, og at der både tids- ogårsagsmæssigt er en god sammenhæng mellem såvelpatientens blyeksponering under uhensigtsmæssigearbejdsforhold, forhøjet blyblod og symptomer foreneligemed blyforgiftning.

ly farligt?Hvem er ansvarlig for hvad?SIDE 3 Under Hjelmene nr. 1/2011Bygherren er ansvarlig for at undersøge, om der erbly i det område, der skal arbejdes i. Resultatetskal indgå som en del af udbuddet. På den mådeer entreprenøren klar over, om der er bly og kantage sine forhåndsregler. Derudover er bygherrenHvad kan jeg selv gøre?ansvarlig for at tage højde for farligt arbejde i Planfor Sikkerhed og Sundhed – bly er farligt arbejdeog skal afgrænses fra andet arbejde.Har du mistanke om bly på din arbejdsplads, få det undersøgt og bed om de relevanteværnemidler.Den projekterende skal informere bygherren omRelevante værnemidlereventuelle forekomster af bly i byggeriet, og hvadHåndtering af metallisk bly • Handskerman gør for at behandle det.Støvende arbejdeVarme arbejder• Handsker• Åndedrætsværn (P3). Ved mere end 3 timersamlet på en arbejdsdag benyttes turboenhed tilkoblethelmaske eller hætte type.• Overtræksdragt (type 5/6) ved koncentrationerover 400 mg/kg• Handsker• Friskluftforsynet åndedrætsværn, helmaske ellerhætte type• Overtræksdragt (type 4/5) ved koncentrationerover 400 mg/kgBlysøm og misfarvet hudRygningforstærker virkningen ved indånding af blyholdigtstøv. Fimrehårene lægger sig ned, når manryger, og der er fri adgang til lungerne for bly -støv og andet støv.NedsatforplantningsevneForplantningsevnenBly påvirker både sædceller og ægceller, såevnen til at få børn nedsættes. Bly kan ogsåpåvirke fosterets udvikling.Entreprenøren skal lave en APV for arbejdet, giveen grundig instruktion til de ansatte og sørge for,at der bliver lavet “blodblymålinger". Han skalsørge for værnemidler og miljøvogn – og sørge for,at de ansatte bruger værnemidler. Derudover skalhan sørge for, at arbejdstøjet bliver vasket.BlodblyreglerVed blyarbejde skal der tages blodprøver• Før arbejdet startes• Hver 6. måned• Hvis Arbejdstilsynet kræver detArbejdstilsynet har grænser for, hvor meget blyder må være i blodet.?Vidste du, at …Vognmænd, der kører med blyforurenet bygningsaffald,skal have et ADR bevis og være godkendtaf beredskabsstyrelsen?Bly ikke nedbrydes i kroppen og derfor ophobesi dine organer??Vidste du at …Bly ikke kan fjernes med medicin, når det først erkommet ind i kroppen?• Halveringstiden i blodet er ca. 30 dage• 90 % sætter sig i knoglerne, halveringstiden iknoglerne er ca. 10 årDet, der kan gøres, er:UNDGÅ BLY!Hvis du har nogle afdisse symptomer, så søglæge med det samme!En gammel kending –Husk nu masken.Bly i malingBly har tidligere været meget anvendt i bygningsmaling.Indtil starten af 1960’erne var blyhvidt etvigtigt pigment i vinduesmalinger. Helt fra til1990’erne har blymønje været anvendt til f.eks.rustbeskyttelse af vinduesbeslag.ReglerSe mere om forholdsregler ved arbejde med blyholdigematerialer herAt-vejledning C.0.8 Metallisk bly og blyforbindelser,marts 2002

EKSEMPLER PÅ ARBEJDSPLANER FOR UDFØRELSE AF SANERINGSARBEJDEIndvendige arbejder i bygningerEksempel: Fjernelse af vægmaling med bly som led i renoveringsarbejde.1) Arbejdsområdet gennemgås, og områder hvor blysanering skal foretages fastlægges.2) Arbejdsområder ryddes for løst inventar. Rydning af inventar sker for at lette efterfølgenderengøring og for at sikre, at inventar ikke udsættes for unødig påvirkning afblyholdigt støv.- Der opsættes sluser ved indgang til arbejdsområdet, så det er muligt at opretholdesom 2-kammersluser for at sikre et konstant kontrolleret undertryk. I mindre rum kanrummet i sin helhed fungere, som lukket område.4) Etablering af luftskifte i arbejdsområdet. Der etableres undertryk ved hjælp af en ellerflere luftrensere (fx miljøbokse), som forsynes med absolutfiltre (HEPA-filtre), der kanopfange støv. Afkastluften fra luftrenserne føres til det fri via slanger eller rør. Udsug-undgås. Der tilstræbes et luftskifte på 10 gange pr. time af saneringsområdets totalerumindhold. I særlige tilfælde (typisk aflange arbejdsområder) kan der blive behov forat etablere ventiler for tilgang af luft modsat luftrenserne, for at sikre et jævnt luftskiftei hele arbejdsområdet.5) Undertryk og filter i luftrensere kontrolleres løbende. Undertrykket i arbejdsområdetkontrolleres løbende. Hvor skærmvægge er udført i plastikfolie kontrolleres det, atfolien buer ind mod arbejdsstedet. Tilsvarende kontrolleres det, at forhæng i sluserviser tydelige tegn på undertryk. I tilfælde hvor der anvendes hårde skærmvægge, ellersernesfiltre skiftes efter behov og i øvrigt i henhold til leverandørens forskrifter. Detanbefales, at der oprettes en logbog, hvori oplysninger omkring rensning og skift affiltre noteres.det anvendte udstyr. Hvor det er muligt anvendes maskiner med mulighed for direktetilkobling af støvsuger. På udstyr, der ikke er forsynet med sugestuds anvendes hånd-med absolutfiltre (HEPA filtre), der kan opfange støv. Afkastluften fra luftrenserneføres til det fri via slanger eller rør.trolleres,at saneringen er fuldstændig og udført i overensstemmelse med fastlagteretningslinjer for arbejdets udførelse. Videre kontrolleres det, at løst affald med blyløbende opsamles og bortskaffes til de rette containere.8) I forbindelse med afslutning af arbejdet foretages en grunding rengøring af arbejdsområdet(jf. retningslinjer for rengøring og oprydning efter saneringsarbejde). Den ud-udførte saneringsarbejde gennemgås med bygherrens arbejdsmiljøkoordinator og evt.arbejdsmiljørepræsentanter fra efterfølgende firmaer eller kommende brugere, indenstøvvægge mm nedtages.9) Arbejdspladsen afrigges og eventuelt tilbageværende affald bortskaffes i henhold tilplan for bortskaffelse af affald. IndvendigEksempeArbejd1)Arbejd2)følgenblyhold ge arbejder i bygningerl: Fjernelse af vægmalingsområdet gennemgås, ogløstforryddessområderde rengøring og for at sikdigt støv. g med bly som led i renovg områder hvor blysaneriinfafRydninginventar.tkre, at inventar ikke udsæ veringsarbejde.ng skal foretages fastlæelettetatforskerventarættes for unødig påvirkni gges.ftere -ng af Der opsom 2-rummeEtable4)flere luopfang psættes sluser ved indga -kammersluser for at sikret i sin helhed fungere, soring af luftskifte i arbejdsuftrensere (fx miljøbokse)ge støv. Afkastluften fra ang til arbejdsområdet, s re et konstant kontrollereom lukket område.sområdet. Der etableres u), som forsynes med absoluftrenserne føres til det å det er muligt at opreth et undertryk. I mindre rumundertryk ved hjælp af enolutfiltre (HEPA-filtre), defri via slanger eller rør. Ud -holdem kann ellerer kandsug- p gundgåsrumindat etabskifteUndert5)kontrofolienviser ty gs. Der tilstræbes et luftskdhold. I særlige tilfælde (tblere ventiler for tilgangi hele arbejdsområdet.tryk og filter i luftrensereskæHvorløbende.olleresarbejdsstemodindbuerydelige tegn på undertryk kifte på 10 gange pr. timetypisk aflange arbejdsomaf luft modsat luftrensee kontrolleres løbende. UpliudførterærmvæggekontrolTilsvarendeedet.k. I tilfælde hvor der anven ge af saneringsområdets tmråder) kan der blive behoerne, for at sikre et jævntUndertrykket i arbejdsomdekontrolleresastikfoliesiforhængatdet,leresndes hårde skærmvægge gtotaleov forluftt -rådetatet,sluser, eller - sernesanbefafiltre ndet antilkoblamedføres t s filtre skiftes efter behovales, at der oprettes en lnoteres.vendte udstyr. Hvor det eing af støvsuger. På udstfiltre)(HEPAabsolutfiltretil det fri via slanger eller v og i øvrigt i henhold tillogbog, hvori oplysningerer muligt anvendes masktyr, der ikke er forsynet m støv.opfangekander),rør. leverandørens forskrifter omkring rensning og skkiner med mulighed for dimed sugestuds anvendes hluftrensfraAfkastluften r. Detkift afirektehånd-serne trollereretningløbendI forbin8)områdudførtarbejdsstøvvæ es, at saneringen er fuldgslinjer for arbejdets udfde opsamles og bortskaffndelse med afslutning afet (jf. retningslinjer for re e saneringsarbejde gennesmiljørepræsentanter fraægge mm nedtages stændig og udført i overførelse. Videre kontrollerefes til de rette containeref arbejdet foretages en gengøring og oprydning eft emgås med bygherrens aa efterfølgende firmaer e rensstemmelse med fastes det, at løst affald mee.grunding rengøring af arbter saneringsarbejde). De arbejdsmiljøkoordinator ogller kommende brugere, -tlagteed blybejdsuden -g evt.inden støvvæArbejd9)plan fo ægge mm nedtages.spladsen afrigges og eveor bortskaffelse af affald entuelt tilbageværende a. affald bortskaffes i henho old tilUdvendigt arbejde på facaderEksempelvis fjernelse af blyholdig maling på facader.1) Arbejdsområdet gennemgås, og områder hvor blysanering skal foretages fastlægges.2) Arbejdsområder ryddes for løst affald, så sammenblanding med andet affald undgås.samlingaf løst affald er muligt.4) Befæstede områder eftergås og åbne regnvandsriste tildækkes så løst materiale kanopsamles.-eksempelvis på trefod umiddelbart inden for afspærringen med teksten vendt udadfra arbejdsstedet. Afspærring opsættes, så der under hensyn til vejrforholdene sikrestilstrækkelig afstand til nærmeste område hvor brugen af værnemidler er påkrævet,del af bygherrens planlægning og koordinering af fællesområderne.styr.Hvor det er muligt anvendes maskiner med mulighed for direkte tilkobling af støvsuger.På udstyr, der ikke er forsynet med sugestuds, anvendes håndholdt støvsuger.(HEPA filtre).således at støv og affald ikke falder ned i konsoljern og ikke falder videre ned gennemstilladset. I tilfælde af synligt støv uden for arbejdsområdet etableres der ventilation iarbejdsområdet til forebyggelse af støvspredningen. Afkast forsynes med absolutfiltre(HEPA filtre).trolleres,at saneringen er fuldstændig og udført i overensstemmelse med fastlagteretningslinjer for arbejdets udførelse. Videre kontrolleres det, at løst affald med blyløbende opsamles og bortskaffes til de rette containere.9) I forbindelse med afslutning af arbejdet opsamles eventuelle rester af løst affald ogfaste vandrette overflader støvsuges. Eventuelle afdækningsmaterialer fjernes. (jf. retningslinjerfor rengøring og oprydning efter saneringsarbejde).10) Arbejdspladsen afrigges og eventuelt tilbageværende affald bortskaffes i henhold tilplan for bortskaffelse af affald. UdvendiEksempeArbejd1)Arbejd2) gt arbejde på facaderlvis fjernelse af blyholdigsområdet gennemgås, ogsområder ryddes for løst rg maling på facader.g områder hvor blysanerit affald, så sammenbland ng skal foretages fastlæding med andet affald un gges.dgås. - samlinBefæs4)opsameksembf ng af løst affald er muligttede områder eftergås omles.pelvis på trefod umiddelAf ib jd t d t t.g åbne regnvandsriste tilbart inden for afspærrinhddått ldækkes så løst materialngen med teksten vendtjf h ldtil e kan -udadik fra arbtilstrædel af Hstyr.suger. bejdsstedet. Afspærring oækkelig afstand til nærme bygherrens planlægning anvendemuligterdetvorPå udstyr, der ikke er for opsættes, så der under heste område hvor brugen og koordinering af fælles med mulighees maskinerrsynet med sugestuds, an ensyn til vejrforholdene sn af værnemidler er påkræ sområderne. fte tilkobling afdirektd fornvendes håndholdt støvs sikresævet, -tøvs -suger. (HEPAsåledestilladsarbejds(HEPAtrollere filtre).s at støv og affald ikke faset. I tilfælde af synligt stforebyggelsetilsområdetfiltre).fuldersaneringenates alder ned i konsoljern ogtøv uden for arbejdsområAfkstøvspredningen.e afoveriudførtogstændig ikke falder videre ned genådet etableres der ventilaforsynes med absolutkastfastmedrensstemmelse nnemation itfiltre -tlagte trollereretningløbendI forbin9)faste vningsli10) Arbejplan fo es, at saneringen er fuldgslinjer for arbejdets udfde opsamles og bortskaffndelse med afslutning afstøvsvandrette overfladernjer for rengøring og oprdspladsen afrigges og evor bortskaffelse af affald stændig og udført i overførelse. Videre kontrollerefes til de rette containeref arbejdet opsamles evenfdæknEventuelle afsuges.rydning efter saneringsarventuelt tilbageværende a. rensstemmelse med fastes det, at løst affald mee.ntuelle rester af løst affa(jffjernes.terialerningsmatbejde).affald bortskaffes i henho tlagteed blyald ogret.f -old til Herunder gives eksempler på planer for gennemførelseaf forskellige typiske saneringsarbejder.Eksemplerne er udarbejdet for afrensningaf blyholdig maling.Disse eksempler på planer for gennemførelse af saneringsarbejder ertaget fra Dansk Asbestforenings nye vejledning om bly fra 2012: BLYVEJLEDNING – vejledning og beskrivelse for udførelse af blysanering.Vejledningen kan findes på deres hjemmeside www.asbest.dk -scan og find vejledningen.Der findes to typer af vejledninger, der beskriver sikkerhedsforanstaltninger påbygge-kemiområdet. Det er Dansk Asbestforenings vejledninger ogBranchearbejdsmiljørådet for bygge og anlægs vejledninger (BAR bygge oganlæg). Forskellen på de to typer vejledninger er, at BAR bygge og anlægs harværet over AT, som har nikket. Dvs. at hvis du følger de anvisninger, der er iBAR vejledningen, kan du være sikker på at overholde loven.Dansk Asbestforening har skrevet vejledninger om asbest, PCB og bly.BAR bygge og anlæg har skrevet om asbest og PCB og en blyvejledninger på vej.✄✄

Pludselig lå jeg på bundenaf liften med blod silendened ad ansigtetSIDE 11 Under Hjelmene nr. 1/2012Pas på knolden– brug hjelmen!I sidste nummer af Under Hjelmenebragte vi en artikel om “den fandenshjelm”. Der var nævnt en række situationer,hvor vi i hvert tilfælde spurgtedig, om du syntes, hjelm var nødvendig.Vi lovede at følge op på hverenkelt situation, så her kommer etpar konkrete eksempler – så må duselv vurdere, om hjelmen var nødvendig...Vi vil i de kommende numre følgeop på flere af de nævnte situationer.Sådan kanen undersøgelseaf enulykke lavesHer kan du se et eksempel på en intern undersøgelseaf en ulykke uden fravær på en af Tschernings byggepladser.En mand fik en fire kilo tung betonklods ihovedet, men havde heldigvis hjelm på og kom derforikke slemt til skade.Fik “en på hatten” ogreddede livetJohnny Knakkergaard fra EilerThomsen kan takke sin sikkerhedshjelmfor, at han er i live i dag.“I 2011 arbejdede jeg på en byggesag med facademontage.Vi arbejdede i stueplan samtidig med, at vinduesmontageskulle opstartes på 4. sal. På et koordineringsmødeblev det aftalt, hvor tømrerne kunne arbejde,så vi ikke arbejdede lige under dem.En ung gut hjalp tømrerne med at fjerne noglemursten. Han var ikke opmærksom på, hvor vi arbejdede,og han fik skubbet en mursten ud over facadekanten,”siger Johnny.Lå og blødte i bunden af liften.Jeg registrerede ikke, at murstenen ramte min hjelm,men pludselig lå jeg i bunden af liften med blod silendened ad ansigtet. I ambulancen var jeg nogetomtumlet, men på hospitalet kunne de konstatere, atjeg var sluppet med en hjernerystelse og en flængetakket være min sikkerhedshjelm.Jeg var faktisk den eneste i sjakket, der altid barsikkerhedshjelm.Jeg tænker ofte på, hvad der ville være sket, hvis“Skildpaddeklubben” genoplivesHvordan bliver jeg medlem?Klubben er kun for dig, der er blevet reddet fra enulykke af din sikkerhedshjelm.Hvor skal jeg henvende mig?Henvend dig til Under Hjelmene påunderhjelmene@underhjelmene.dkHvad skal jeg gøre som medlem?Opfordre alle til at bruge deres sikkerhedshjelm ogJohnny fremviser murstenen og sikkerhedshjelmen, derreddede hans liv. Både sten og hjelm har fået en særlighylde hjemme hos Johnny.murstenen ikke havde ramt mig, men i stedet minmakker, der ikke havde hjelm på,” slutter Johnny.stigchristensen@underhjelmene.dkfortæl din egen historie om, hvordan din hjelm reddededig.Hvad er der i det for mig?Du er med til at mindske antallet af ulykker iDanmark – og du kan hente en stribe Toms skildpadderhos Kåre Christensen, NCC.Skriv eller ring og fortæl din historie: kårechristensen@underhjelmene.dk/ Tlf. 40 46 42 85.Huskhjelmen!Fordi … elskerdig!piabecker@underhjelmene.dk

Erstatninger forca. 300 mill. kronerSIDE 12 Under Hjelmene nr. 1/2012Overhold reglerne ved varmt arbejde,ellers dækker forsikringen ikkeDet kanhurtigt blivebrandvarmtVær opmærksom på, atder er meget andet endskærebrænding, der ervarmt arbejde.Varmt arbejde kan gå rigtiggalt!Foto: Jens Dresling/PolfotoVed varmt arbejde, skal der være:• En brandvagt på pladsen• En udfyldt aftaleblanket, underskrevet af virksomhedensleder, brandvagten og dig• Og du skal have et højst fem år gammelt “varmtarbejde-bevis”Der skal naturligvis arbejdes med omtanke. Fjern altletantændeligt i nærheden af arbejdsstedet og sørg forlet adgang til ildslukker.300 millioner kr. i erstatningEr bare én af disse regler ikke overholdt, vil mangeforsikringsselskaber forhøje selvrisikoen til mellem50.000 kr. og 1 million kr., og de vil også kunne kræveekstra erstatning af det udførende firma. Firmaetkommer selv til at hæfte for det erstatningskrav, forsikringenikke dækker, og det kan let blive et enormtmillionbeløb.I 2009 udbetaltes erstatninger for ca. 300 millionerkr. i forbindelse med brande forårsaget af varmtarbejde!Hvad er varmt arbejde?Det er alt arbejde, der kan indebære en risiko for atforårsage en brand, fx:• Brug af vinkelsliber til afkortning af stålregler,ståltrapezplader, spirorør mm.• Svejsning af vinyl eller linoleum• Gulvafhøvling og fræsning i træ• Skæring i beton, fliser, murværk eller lignendemed vinkelsliber• Afrensning af maling med varmluftpistolDet er opgaver, der udføres ofte, så det letteste er atgive alle i firmaet et varmt-arbejde-kursus og have enfast procedure for udfyldning af aftaleblanketter ogudpegning af brandvagt.ArbejdsmiljøkurserPå hjemmesiden www.bygud.dk kan du finde pjecer, der fortæller om muligheder for at få kurser i arbejdsmiljøog på www.bar-ba.dk kan du se en oversigt over kurserne.Hvis du ikke er så stærk til at læse, skrive eller regne, vil der blive taget hensyn.Generelle arbejdsmiljøkurserNr. Kursusnavn Antal dage40349 Arbejdsmiljømiljø- Sikkerhed og sundhed på byggepladsen 2,044871 Udførelse af APV mv. i små bygge- og anlægsvirks. 2,044872 Implementering af arbejdsmiljøpolitik i bygge- og anlægsvirksomheder 2,043748 Kommmunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads 2,0Eksempler på specifikke arbejdsmiljøkurserNr. Kursusnavn Antal dage43996 Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater 2,045588 Fugning – personlig sikkerhed ved fugning mv. 1,045651 Sikkerhed ved arbejde med kold asfalt og bitumen 1,042905 PCB-håndtering, fjernelse og bortskaffelse 1,040662 Gulve – Stående udførelse af gulvarbejde 1,040523 Håndtering af kemiske affaldsprodukter 5,045141 Brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj 1,043547 Anhugning på byggepladsen 3,0Folderen “Varmt arbejde – værd at vide”, som ogsåindeholder aftaleblanketten findes påwww.tekniq.dk – søg på ”varmt”.anderskabel@underhjelmene.dkElektroniskuddannelsesbeviskommer tilefteråretTil efteråret skulle det elektroniske uddannelsesbevisvære klar til brug. UD-kortet vil indeholde oplysningerom svendebrev og kurser, og giver også virksomhedernemulighed for at tilføje informationer. Kortetkan fx bruges som låsekort, til adgangskontrol eller tiloplysninger om fx kørekort.Med en godkendelse fra Børne- og Under vis nings -ministeriet, kan der nu laves individuelle elektroniskeuddannelsesbeviser til alle håndværkerne i bygge oganlæg.Blandt andre 3F, Dansk Byggeri og ByggerietsUddannelser planlægger den endelige udvikling ogimplementering af UD-kortet, og skrider planernefrem som forventet, fortæller vi i næste nummermere om UD-kortet.louisefalborg@underhjelmene.dk

Resultatet overstegtotalt forventningerneSIDE 13 Under Hjelmene nr. 1/2012Gratis forebyggelse der virkerTekniske hjælpemidler virker! Håndværkerne er tilfredse, deres fysiske belastning er nedsat,og forholdet til Arbejdstilsynet er, hos de fleste virksomheder, blevet meget bedre.De gratis forebyggelsespakker virker.De små tømrer- og murermestre erkommet godt i gang med at bruge tekniskehjælpemidler. Medarbejderneoplever større arbejdsglæde, mindrenedslidning og større effektivitet, efterat virksomheden har sagt ja tak til at fågennemgået de daglige rutiner.Her er et eksempel på effektivt brugaf tekniske hjælpemidler, der kanskåne mange rygge. Billedet er ikkefra Fynbobyg A/S.Vi arbejder smartereDet tager tid og ressourcer at lære atbruge tekniske hjælpemidler, men efteren tilvænningsperiode er de fleste ligeså hurtige eller hurtigere til at udførederes arbejde. Mindre slid og belastninghar gjort virksomhederne mereeffektive, og medarbejderne har energitil hele dagen.“Medarbejderne slider meget mindrepå kroppen, fordi vi har lært hvilkemaskiner, vi skal bruge til hvilke opgaver– og vi sparer tid, fordi vi arbejdersmartere. Alt for få arbejdspladser kendertil den her fantastiske mulighed,”siger Peter Jørgensen fra FynbobygA/S.Medarbejderne skal være medNår en virksomhed får en forebyggelsespakke,skal medarbejderne væremed til at bestemme, hvad der skal skehele vejen i processen. Ingen får nogettrukket ned over hovedet.Samarbejde med ATArbejdstilsynet fungerer som rådgivereunder forløbet. Det har i mange tilfæl-Spørgsmål?til Arbejdstilsynet:de betydet et anderledes positivt synpå AT. Nu kæder de også Arbejdstil -synet sammen med støtte og gode råd.Projektets længde og tilskudEn forebyggelsespakke er et på forhåndfastlagt forløb på 3-6 måneder. Pak -kerne er gratis og indeholder ét ellerflere besøg af Arbejdstilsynet, hvor enkonsulent ser på de daglige rutiner ogkommer med forslag til forbedringer.Virksomhederne kompenseres for dentid, der bliver brugt på at holde mødersamt for udgifter til leje af tekniskehjælpemidler. Forebyggelsespakkerne,der stadig kan søges, er til små virksomhedermed højst ni ansatte.Læs mere på www.forebyggelsesfonden.dkeller ring på tlf. 7220 9260louisefalborg@underhjelmene.dkBliver der ført skærpet tilsyn medudenlandsk arbejdskraft?Er der flere alvorlige arbejdsulykkermed udenlandsk arbejdskraft endmed dansk?Du får Arbejdstilsynets svar i næste nummerHørt omforebyggelsespakkerne:“De har ændret hele vores syn og holdning til Arbejdstilsynet og har fjernet enstor del af vores tunge løft.”“Nu er folkene ikke længere udkørte og trætte over middag. Nu kan de arbejdemed fuld energi også sidst på dagen.”“Folkene grinede af det i starten, men nu vil de ikke gøre det anderledes.”“Resultatet oversteg totalt forventningerne.”“Jeg har aldrig før selv haft noget med Arbejdstilsynet at gøre. Mit billede varlidt, at de var nogle farlige nogen, og når de er på færde, skal man helst pakkesammen så hurtigt som muligt og køre hjem ... Men jeg har jo fået billedetvendt fuldstændigt.”“Det er en øjenåbner, at man kan få nogle nye ideer til, hvad der kan gøres.”

Den er rigtig fed,sagde lærlingenSIDE 14 Under Hjelmene nr. 1/2012LÆRLINGE IDENSDM i Arbejdsmiljø 2012– De bedste lærlinge kåretJeppe Mosegaard Johansen fra NCC RåhusVest i Kolding blev kåret som danmarksmesteri arbejdsmiljø i kategorienBygningsstruktør. Noget der i disse sikkerhedstiderer værd at kippe med flaget for.Jeppe Mosegaard Johansen viser stolt sitdiplom, som “Danmarksmester i arbejdsmiljø”frem.Under Hjelmenehar modtagetdenne flotte mail:DM i Arbejdsmiljø 2012 er veloverståetog de bedste lærlinge i arbejdsmiljøfundet. Konkurrencen varhård! – niveauet ved dette årsmesterskab var højere end ved detidligere mesterskaber.Over 20.000 lagde vejen forbi Odense CongressCenter for at beundre de mange unge, som igen i årkonkurrerede om at blive danmarksmester i skills ogarbejdsmiljø.Der blev kåret hele 16 danmarksmestre i arbejdsmiljøinden for bygge og anlæg.Højere niveau end førAlle dommerne var enige om, at niveauet ved detteårs mesterskab var højere end tidligere, hvorfor detogså var tilsvarende sværere at finde de rette danmarksmestreinden for hvert fag. Derfor gik mesterskabettil de deltagere, som i helt særlig grad havdeudmærket sig.Her overrækker direktøren for Arbejdstilsynet JensJensen priser til de vindende håndværkere.Alle vinderne af DM på rad og rækkeScan og se alle vinderne:“Hej Hej!Vi her på tømrerafdelingen har rigtig god nytte afjeres fantastiske gode avis.Jeg bruger den i arbejdsmiljøundervisningen og tilomdeling på afdelingen i de forskellige klasser, “den errigtig fed,” som en elev sagde.På grundforløbet er der ca. 70 elever, og avisen eret godt vindue til den verden, der venter dem. Avisener ligeledes blevet godt modtaget på hovedforløbet,super godt.”Med venlig hilsenMogens Reinbach Hansen,Faglærer Tømrer afdelingen EUC SJÆLLAND,Jagtvej 2, NæstvedRedaktionen takker for de fine roser. Dejligt at voresavis kan bruges.Godt håndværk er godt arbejdsmiljøDanmarksmesterskabet er et udstillingsvindue fordet gode håndværk, men det gode håndværk er ikkenok, hvis man i en ung alder er nedslidt eller invalideretaf en arbejdsulykke. Derfor går godt håndværkhånd i hånd med et godt arbejdsmiljø, og det bekræfterdette mesterskab da også.louisefalborg@underhjelmene.dkStort tillykke til dem alle!Lærlingene scannede flittigt avisen med deressmartphones.

Alle hjul skal altidvære låstSIDE 15 Under Hjelmene nr. 1/2012Da ulykken var udeHos Entreprenørfirmaet Einar Kornerup(EEK) måtte de sidste år ringe 112,da en tømrer faldt ned fra etrullestillads.I efteråret 2011 gik det galt for en tømrer. Han monteredeloftforskalling fra et rullestillads med enståhøjde på 1,1 meter, da han faldt ned.En kollega hørte, det gik galt, og så, tømrerens enefod sad fast i stilladsets gavl, mens han hang bevidstløsmed hovedet nedad, blødende fra hovedbunden.Kollegaen fik hurtigt tilkaldt hjælp og lagt tømrerenned med støtte under hovedet. De andre på pladsenhjalp til. Én ringede 112, mens en anden sørgedefor at være ved tømreren, der langsomt vågnede.For at sikre, at ambulancen kunne finde vej til byggepladsen,dannede folkene kæde og guidede ambulancenfra hovedvejen til byggepladsen.Man fik et chokTømreren slog hovedet på betongulvet, men hankom heldigvis ikke alvorligt til skade, og blev udskrevetfra sygehuset dagen efter ulykken. Det var enubehagelig oplevelse for folkene på pladsen, men defik snakket godt sammen om ulykken.“Det var et chok, for vi vidste jo ikke, om han varkommet alvorligt til skade. Da vi fandt ud af, at detikke var alvorligt, gik det egentligt meget stille ogroligt,” fortæller Rune Gad, byggeleder hos EEK.Hvorfor skete det?Hvad der præcis skete er uklart, for in gen så ulykkenske, og tømreren mistede bevidstheden ved faldet ogkan intet huske.EEK tømreren falder ca 1,1 m ned fra dettestillads.Hos EEK har de efterfølgende forsøgtat finde årsagen til ulykken.• Mistede tømreren balancen, fordistilladset begyndte at rulle? –måske var hjulene ikke låst?• Kunne ulykken være undgået, hvisder havde været rækværk?Tiltag for at forhindre gentagelse1. EEK har nu indskærpet, at allehjul ALTID skal være låst, når derarbejdes fra et rullestillads.2. Selvom det ikke er et lovkrav, erdet besluttet, at alle rullestilladseri EKK skal have rækværk, hvis deer over ½ meter høje.3. Der arbejdes med at finde løsningerpå de gener, som ½ meter reglengiver.louisefalborg@underhjelmene.dkTænk fremad– hvad nuhvis ... ?Krandel væltede og ødelagde formere end 1.000.000 kr.Ved opstillingen af en tårnkran besluttede kranmontørerne at samle krøjekrans og topbuk på jorden,samt at montere førerhuset, inden det hele skullehejses op på tårnet.Desværre vurderede montørerne, at jordbundenvar stærk nok til krandelens vægt på omkring 20 tons,hvis den blev understøttet af fire små finerplader på20X20 cm.torbensaxtorff@underhjelmene.dkBemærk de små finerplader ved benene påkrandelen. Heldigvis skete der ingen personskaderved dette uheld.

... som et klip fra enamerikansk actionfilmSIDE 16 Under Hjelmene nr. 1/2012Døde i byggeriet i Danmark 201128. november 201163-årig håndværker dræbt under en lastbilPå nedbrydningspladsen ved Søndersø-centeret blev en 63-årig håndværkerdræbt under en lastbil.Lastbilchaufføren havde ellers set sig godt for, da han forlod nedrivningenmed knust beton på ladet.Men netop som han passerede et brøndhul, kravlede den 63-årige mand opaf hullet og blev først ramt og fanget under lastbilen. Da arbejderne på byggepladsenreagerede, bakkede lastbilchaufføren, og den 63-årige håndværker blevklemt og faldt død ned i brøndhullet.De resterende dødsulykker i 2011 blev bragt i sidste nummer af UnderHjelmene.Døde i byggeriet i Danmark 201228. marts 2012Betonarbejder døde, da han blev ramt af forskallingstårnBetonarbejder omkom i dokbassinet ved Kronborg i Helsingør, hvor man erved at bygge et nyt Handels- og Søfartsmuseum. Betonarbejderen var sammenmed kollegaer ved at rejse Multiprop tårne (forskallingstårne), som de havdesamlet liggende på dækket. De havde rejst de første tre tårne og afsværtet demmed stilladsrør. Da de rejste det næste tårn, kom et par kraftige vindstød, derfik det 7,50 meter høje tårn til at vælte. En kollega forsøgte at advare beton -arbejderen, men det lykkedes ham ikke at undgå at blive ramt af det faldendetårn. Førstehjælp med hjertemassage blev straks iværksat af kollegerne, menvar desværre virkningsløst.Efterfølgende undersøgelser har afsløret, at det ikke er første gang højeMultiprop tårne, der ikke er blevet sikret, er væltet ved kraftige vindstød.For at undgå dette kan tårnene sikres ved fastskruning til dæk med inserts,ved afsværtning til andre tårne eller faste genstande fx med barduner eller vedmontage af ekstra Multiprop-støtter med hegn modsat vindretningen.30 ton brasedegennemvejarbejdeLastbil med sættevogn flængede morgenstilheden, daden med ca. 100 km i timen brasede gennem autoværnettil en motorvejsarbejdsplads ved Ballerup/Jyllingevej.Jan Witzel fra NCC Råhus oplevede påtætteste hold, da en lastbil med sættevognen tidlig morgen i marts kørte galtog pløjede gennem vejarbejdet.Når at kaste mig til side“Klokken 06.45 hører jeg et kæmpebrag og ser en enorm lastbil med sættevognkomme nærmest flyvende i luftenog brage ind i værktøjscontaineren,som min kollega Keld lige er gået ind i.Containeren bliver kastet rundt i luftenog lastbilen fortsætter med vanvittigfart direkte imod mig. Jeg var handlingslammet,men når i sidste øjeblik atkaste mig til siden, idet lastbilen brølerforbi mig.Som fra en amerikansk actionfilmJeg kan kun beskrive det som et klip fraen amerikansk actionfilm. Da lastbilenendelig holdt stille, var Keld det førstejeg tænkte på.Værktøjscontaineren var pressetsammen som en sardindåse, så hvis hanvar inde i den, ville han være færdig. Tilmin store lettelse var han gået ud afcontaineren og ind i skurvognen og varkun væltet omkuld. Vi løb begge ned tillastbilens chokerede chauffør.Bremserne blev revet i stykkerChaufføren var ikke kommet til skade.Han havde prøvet at undgå en bil ogvar kørt op over autoværnet.Bremserne var blevet revet i stykker,så han ikke kunne stoppe bilen.Efter episoden har vi rykket skurvognenhelt væk fra motorvejen ogcontainerne længere ind på pladsen.Morale:Bare bilisterne kunne lære at respekterehinanden og farten!!!!!stigchristensen@underhjelmene.dkHer ses det væltede Mulitprop tårn (inde i cirklen) i bunden af Dokken. Tårnenesamles liggende på dokgulvet og rejses efterfølgende. Se et ikke rejst tårn til venstrefor ulykkestårnet.Billeder fra den alvorlige tæt-på ulykke.

Min kone sidderinde i bilen!SIDE 17 Under Hjelmene nr. 1/2012“Sjov mand!!!”Alle på pladsen var selvfølgeligstærkt chokeret, lige da ulykkenskete, men så snart de havde fattetsig, gik alarmberedskabet i gang, ogalle reagerede på de umiddelbarefarer. Første bekymring var, omnogen personer var ramt. Mens folkeneundersøgte dette, dukkede enmand op fra et nærliggende motionscenter.Han sagde, at hans koneventede i den knuste bil. Da han såde forfærdede ansigter hos håndværkerne,sagde han, at det blot varen spøg. Da man under politietsafhøring fortalte dette, kom politietmed et udbrud, vi ikke vil referereher!Det kan I tænke overBilede 1. Her ligger elementet udover vej og bil!!Ingen døde!Under byggeriet af en ny LIDL butik på Frederikssundsvej i København skete en afårets mest opsigtsvækkende arbejdsulykker.Montageholdet skal vurdere underlagetsbeskaffenhed inden montagen.Kunne et låsejern have ændretforholdene? Ja sandsynligvis, menom det havde forhindret ulykkeneller gjort den mere omfattende måstå hen i det uvisse. I værste faldkunne den samlede vægt af beggeelementet, måske have trukket kranenmed i faldet.Under montagen af nogle store dobbelthøjefacadeelementer, der vejer opmod 23 ton stykket, sker en alvorligtæt-på ulykke.Sjakket var bekymretMontagesjakket havde udtrykt bekymringfor fundamentets beskaffenhed,idet sandwichelementerne havde entydelig overvægt med retning ud afbygningen, og de skulle monteres på etfundament, hvor der kun var 10 cminsitubeton, mens resten var fundablokke.Det var et andet sjak, der havdestøbt fundamenterne. Beskeden var, atder var tilstrækkelig styrke i fundamenterne.Montageholdet bruger stålbrikkerpå 10 X 10 cm til opbrikning. Detførste element monteres lige efter bo -gen, med skrådrenge både oppe og ibunden. (se billede 2)Under montage af element nummer2 følges montagevejledningen tilpunkt og prikke. Derudover monteresder et stålbeslag i toppen af elementernefor at sikre linjen i toppen.Billede 2Elementet styrter ud over vejenDa man giver signal til kranen om atslække af, er alt på plads undtaget låsejerneti elementfugen. Det vil man placerefra lift, og skønner, at det sikresteer at vente, til kranen er væk.Da den fulde elementvægt overførestil fundamentet, knuses det (bil-Billede 3lede 3) med det resultat, at element 2skrider ud mod vejen. På grund afstålbeslaget i toppen af elementernebliver element 1 løftet fri af fundamentetog trukket ud mod vejen. Dettefår inserts eller bolte til at knække ogelementet til at styrte ud over vejen.Elementet lander midt påFrederikssundsvejDa elementet er dobbelthøjt, ligger detsekundet efter ud over fortov, en parkeretbil og helt ud til midterstriben påFrederikssundsvej.Frederikssundsvej er i dagtimerne entravl trafikåre i København. Her køreradskillige buslinjer og alskens formerfor trafik, ligesom der er mange gående.Det er derfor nærmest et mirakel, atingen kommer til skade.En løsning findesPå ulykkesdagen tog Michael De Gierog Ebbe Dalsgaard fra Bygge Jord ogMiljøarbejdernes fagforening ud tilpladsen. De mente, at betonen i fundamentetvar godt ‘grøn’ og mistænktemanglende afhærdning som en årsag tilulykken.Montagefirmaet og sjakket beslutteri fællesskab, at der skal limes lejepladerpå 20 x 30 cm ved opbrikningspunketer,og at man fremover vil sige fra alleredei projekteringsfasen over fordenne type fundamentsopbygning.torbensaxtorff@underhjelmene.dk

Mine kollegaervil også gerneha’ en ...SIDE 18 Under Hjelmene nr. 1/2012SIKKERHED• • • • fra en anden vinkelSikkerheden er altid i top,når Ronnie Rasmussendykker.Vinder afkonkurrencenTillykke til John Anim Ameyan fra Pihl & Søn A/S. Han erden heldige vinder af 1. præmien i konkurrencen ”Find 5fejl” fra sidste nummer af Under Hjelmene.De rigtige numre var: 1, 2, 4, 6, 7, 8.Ud af alle dem, der deltog i konkurrencen,er der hele 39%,der har fået tilsendt en præmie!Sidste gang var tallet 72%,så næsten det dobbelte antalhar besvaret konkurrencen.Fortsæt med det!!Hvis sikkerheden ikke ertil stede, så dykker vi ikke!Ronnie Rasmussen er dykkerinstruktør og har haft 2000 dyk iDanmark, Thailand, Filippinerne og Egypten. Hans holdning tilsikkerhed er helt klar, for hvis det går galt, så går det rigtig galt.Humor gør alt lettereHej!Ikke for at være utaknemmelig men!!! Jeg kan se, at der står, at2. præmie er 10 hjelme. Hvornår kommer resten?Jeg har kun modtaget 1 stk. super flot hjelm. Mine kollegaer vilogså gerne have en.Med venlig hilsen John Jauert,Banehåndværker“Heldigvis er dykning en sporteller underholdning, som kræ -ver et certifikat. Der er noglehelt grundlæggende regler ogsikkerhedskrav, man skal havekendskab til før, det er sikkertat dykke,” fortæller RonnieForberedelse og risikovurderingDer er både den fælles sikkerhedog den personlige sikkerhed.Både før og under dykketer der sikkerhedsprocedurer,som skal følges. Forberedelseog risikovurdering er helt af -gørende og en nødvendighedhver gang.Som sportsdykker dykkerman aldrig alene, om det er på10 eller på 40 meters dybde.Så snart flaskerne er på, erman mindst to sammen.Bodytjek“Før dykket udfører vi altiddet, der hedder et bodytjek.Det vil sige, at vi tjekker hinandensflasker, luftindhold,åndedrætsudstyret, nødregulatorenog sikrer, at der ikke erlækage på slangerne.Instruktøren giver en brie-fing og fortæller, hvordan dykketsforløb er planlagt, hvordanvind, strøm, sigtbarhedeni vandet og vejrforholdene er,og hvilke håndtegn der anvendes.For man kan jo ikke talesammen, når først mundstykketer inde og vandet omslutterén.”Forhold dig til strømmenUnder briefingen spørges derind til dykkernes forudsætninger,fx hvis vi skal på vragdyk,tager man ikke nybegynderemed eller personer, som lideraf klaustrofobi.En meget vigtig faktor erstrømmen. Hvis man svømmermed strømmen bliverman ført hurtigt frem og kanspare på kræfterne, men svøm -mer man mod den, kan mannemt bliver forpustet og stressetog bruge unødigt megetluft. Strømmen kan også gåned ad og danne hvirvelstrømme,også kaldet washing ma -shines.”Som dykkerinstruktør kiggerjeg hele tiden på minemeddykkere, og jeg stiller demspørgsmålet: “Hvor meget luftDykning er eventyr.har du i flasken?” Når de svarer,ved jeg, om de er klare ihovedet, og hvornår det er tidtil at stige op. Reglen er, at vigår op med 25% luft tilbage iflasken, så der altid er luft noktil at afslutte dykket.Dykning er noget af detmest fantastiske og sikre, hvisman er fortrolig med reglerneog overholder dem,” slutterRonnie.Sikkerhedfra en anden vinkelHvad skal vimed en kran?

Hvornår er rullestillads lovligt? – deltag i konkurrencenHvor mange af disse stilladser er i orden? Angiv billednummer.1 23 4FRIST FOR SVAR ER DEN 15. oktober 2012Alle kan deltage i konkurrencen og blive de heldige vindere af flottepræmier.Så fat pennen og test din viden om rullestilladser!1. præmie: Et godt digital kamera til ca. 2000,- kr.2. præmie: Flotte sikkerhedshjelme fra USA3. præmie: Seje sikkerhedsbriller fra USASms dit svar til 40 46 42 85 og skriv, hvor mange af disse stilladser, der er iorden ved at angive billednummer efterfulgt af navn, egen adresse og virksomhed.Du kan også skanne koden og komme direkte til en sms, dernæsten er klar til afsendelse, eller du kan sende siden via post.Navn……………………………………….……………………………………….……………………….......……………….Firma……………………………………….Vejnavn…............………………………….......................………….Vej nr………………Post nr………………Bynavn…………………………………………......……………………..Telefon nr. eller mobil nr……………………………………….SKRIV NU HELE ADRESSEN!Send din løsning til:Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K,att.: ArbejdsmiljøafdelingenScan og sendsms-svar

Vær positiv– og bliv mødt positivt!!SIDE 20 Under Hjelmene nr. 1/2012Pas nu på de sømpistolerDer indrapporteres stadigmange ulykker, hvor håndværkerekommer til skademed sømpistoler. Her bringervi en historie om, hvorgalt det kan gå. Heldigvismed en lykkelig udgang.En bygningsarbejder i Californien gledog skød sig i hovedet med en sømpistol.Bygningsarbejderen gled med sinsømpistol i hånden og skød 6 tommelangesøm i hovedet og nakke. Tre afdem gik ind i hjernen.Han blev kørt på hospitalet, hvorkirurgerne opererede sømmene ud etefter et. Mirakuløst overlevede han.Noget lignende skete her i Danmarkfor en del år siden. Her var to tømrerepå vej op ad en stige. Tømreren, der gikøverst, bar en sømpistol med aftrækkerenaktiveret. Kollegaen, der gik nedenOplever du,at det er OKat sige fra?under, stødte hovedet op i “sålen”. Pistolen gik af, og han fiket 4 tommer søm direkte ned i hovedet. Han kunne selv klatrened fra stigen og tage på skadestuen, hvor lægerne fjernedesømmet. Utro ligt, men ingen vitale dele af hjernenblev beskadiget.Supermariopå byggepladsIndsendt af Thomas fra 3Fud i livet. Den gensidige respekt forhinanden løser mange problemer på enbyggesag.To røntgenfotografier af den amerikanske tømrers hoved.Løber du også en risikofor at få nogle ekstramønter???Helle Schlosser KjærEntrepriseleder NCC RenoveringJa, jeg oplever, at det er fuldt acceptabeltat sige fra. Der skal være et ligeværdigtforhold håndværkere og byggeledelseimellem, og det oplever jeg,at vi har hos NCC Renovering. Vi sombyggeledere var jo ingenting udenhånd værkerne, og jeg føler, at den hold -ning har håndværkerne også overfor os.Det bevirker også, at når håndværkernesiger fra pga. usikre forhold, så er desamtidig meget løsningsorienterede.Dvs at de siger fra og stopper arbejdsprocessenkortvarigt, men 9 ud af 10gange kommer de selv med den løs -ning, som kan afhjælpe problemet, såde/vi kan komme i gang igen. Så kandet godt være, at der skal justeres lidt,men det er oftest deres ideer, der føresNicki Pokorny(murer og arbejdmiljørepræsentant)HHM A/SJa, det oplever jeg. Jeg kan komme medmit som arbejdsmiljørepræsentant, ogbyggelederne har forståelse for de ting,jeg påpeger.Jeg mener det også er et spørgsmålom, hvordan man siger tingene. Brugen god og konstruktiv tone.Vær positiv og bliv mødt positivt.Johnny Knakkergaard,Eiler Thomsen A/SGenerelt har jeg ikke noget problemmed at sige fra, hvis jeg oplever, at ensituation ændres fra sikker til farlig. Ogjeg føler også, at det for det meste blivertaget alvorligt, og at der tages hurtigaction. Men ved de helt almindeligebyggepladsregler såsom hjelmpåbud,oplever jeg oftest det stik modsatte.Det er irriterende og frustrerendefor dem, der rent faktisk overholderreglerne, og det er med til i længden atunderminere al arbejdsmiljøarbejde påbyggepladsen i stil med “hvorfor skaljeg rydde op her, når I er ligeglade med,at dem derovre går uden sikkerhedshjelm.”Peter BruhnNCC TømrerBåde ja og nej. Hvis jeg fx siger fra i forbindelsemed mit eller mine kollegaersarbejder eller usikre forhold på pladsen,så oplever jeg, at der bliver lyttetog taget action, uden at man bliverbetragtet som et brokkehoved. Der ergensidig respekt for hinanden, håndværkereog byggeledelse imellem.Men når der kommer små faggrupperind på pladsen for et kortere tidsrum,og de ikke efterlever pladsens sikkerhedsregler,så bliver der ikke skredetind fra byggeledelsen på samme kontantemåde.