2 / 2009 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner

”Dunkirk – kamp til sidste mand”af Hugh Sebag-Montefiore. Udgivet afBorgens Forlag A/S den 7. november2008. Oversat fra engelsk ”Dunkirk:Fight to the Last Man” (2006) af OleSteen Hansen. 674 sider illustreret.Pris kr. 399 (vejledende).Forfatteren har villet sætte et mindeover de mænd, som blev sat til atforsvare tilbagetrækningen af BritishExpeditionary Force (BEF) i maj –juni 1940, så den britiske hovedstyrkeog en del af de franske styrker kunneevakueres fra Dunkirk til den britiskeside af Kanalen. De er ofte blevetglemt i de krigshistoriske beskrivelser,for hændelserne ved Dunkirk var jo inogen grad at betragte som et nederlag,og herefter stod Storbritannien alene ikrigen, medens Hitler og Luftwaffegjorde sig klar til ”Slaget om England”.Det er en ganske spændende historie,som den britiske jurist, journalist ogforfatter Hugh Sebag-Montefiore harkastet sig over. Han har foretaget etmeget stort arbejde med at skaffe siginformationer fra belgiske, franske,britiske, tyske, russiske og tjekkiskearkiver, og han har interviewet et stortantal overlevende deltagere fra 1940.Det drejer sig især om overlevendebriter og tyskere.Bogen tager sit udgangspunkt i enuheldig episode – for tyskerne –hvor en Luftwaffepilot i nærheden afMünster i januar 1940 lover en kollegaat flyve ham til et møde i Köln. Hvadpiloten ikke ved er, at hans passagermedbringer alle krigsplanerne for detstorstilede tyske angreb mod Belgienog Frankrig i den følgende uge. Pilotenfarer vild og tror, at han er nødlandet iTyskland, men stor er hans forbavselse,da det viser sig at være i Belgien, oghans passager får ret travlt med atbrænde planerne, men det lykkes ikke,inden de to tages til fange. Herefterfølger læseren så de belgiske, britiskeog franske politiske og militærereaktioner oven på afsløringen af detyske angrebsplaner – eller rettere sagt,alle regnede med, at tyskerne stadigville holde sig nogenlunde til planen.Blandt andet på grund af dette eklatantesikkerhedsbrud ændrer tyskerne deresplaner, og angrebet iværksættes førstden 10. maj 1940, efter operationernemod Danmark og Norge var indledt.Det er måske vanskeligt i dag at forståde problemer, som især Belgien,Storbritannien og Frankrig havdemed at samarbejde militært i 1939 –1940. Det var tre selvstændige lande,som ikke havde fælles procedurereller fælles sprog. Forfatteren hargjort en del ud af at beskrive samarbejdsvanskelighederneog reaktionstiderne,når uforudsete problemeropstår. Reaktionstiderne står i skarpkontrast til tyskerne, som ofte kan41