2 / 2009 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner

Besøget var et genbesøg for viceadmiralSven S. Thostrups og frues besøg iSovjetunionen i 1973, og inkluderedebl.a. et besøg på Søofficersskolen påHolmen, minelæggeren Møen, hvortilhan blev sejlet med P514 Søhundensamt et besøg på Artilleriskolenpå Sjællands Odde. Derudover varGorshkov på besøg hos Dronningen,nedlagde en krans i Mindelunden samtefter eget ønske på besøg på en typiskdansk kro; Søllerød Kro.I forbindelse med udarbejdelsenaf bogen Søheltenes skibe omtorpedomissilbådene af Willemoesklasseninterviewede jeg i år 2005admiral Thiede, og under vores snakfortalte admiralen om sejladsen medden sovjetiske admiral. Da jeg tænkte,at dette også kunne interessere læserneaf dette tidsskrift, følger admiralensfortælling her.”Jeg var chef for Torpedobådseskadren,og her fik [jeg] til opgave medet par Søløven-klasse torpedobåde atsejle [Gorshkov] fra Langelinie optil Nivå Bugt, og sætte ham ombordi Møen, hvor admiral Thostrup villetage imod ham. Imidlertid blæste detfra en forkert side, så Møen var sejletlængere op og lå nord for Sundet. Vidrog af sted med admiral Gorshkov, ogdet var en meget spændende oplevelse.Han var i og for sig en tiltalende type,men problemet var jo at ingen af os talterussisk. Men han var omgivet af chefenfor Østersøflåden og en herværendeattaché og en tolk. Gorshkov sadnede i messen, og vi serverede kaffeog wienerbrød, og så begyndte han atsidde og spørge, som man nu gør nårman er ude, hvor mange folk er derher om bord, og så spurgte han også,hvad tjener chefen for det her skib oghvad tjener kokken. (Da kokken varkonstabel var lønforskellen ikke såstor som russerne havde forventet). Ogdet var fuldstændigt som at smide enhåndfuld gryn ind i en hønsegård. Eftertolkens oversættelse sad alle russerneog sagde uh og åh og så vendte de sigalle sammen om og så vredt på os ogsagde; ”admiralen spørger om manikke her i landet betales for ansvar?”.Men vi sejlede videre, og så kom altsåop og fandt ud af, at vi var nødt til atgå ud Sundet da Møen havde flyttet signord på. Og da vi sådan drog af stedder oppe nord for Hven, så spurgteGorshkov, hvor hurtigt vi egentligkunne sejle? ”50 knob, sir”, sagde viså. Så sagde han; ”thank you” og bados vise det. Det gjorde vi så. Så kørte vi50 knob op [og viste en række flotte drejmellem Helsingør og Helsingborg], også afleverede vi ham om bord i Møen.Og så gik der et par dage, så kom deren skrivelse fra Søværnskommandoen,der videresendte en klage fra en afde der små færger, der sejler fraSnekkersten eller sådan noget, at dervar faret en torpedobåd forbi, så alleøllerne om bord var faldet på dørkeneller sådan noget… Og der må jeg24