PowerPoints/overheads fra kurset (PDF) - Liv.dk

PRÆSENTATIONQuitCoach kursusUndervisere:Poul Dengsøe JensenPeter DalumLene Winther RinggaardPer Kim NielsenRunde: Hvem er du, hvorfra og hvad laver du?

PROGRAM 1 DAG9.00 Introduktion9.45 Tobaksprodukter og indhold i røgen10.45 Afhængighed og skadevirkninger12.00 Frokost12.45 Skadevirkninger og formidling15.30 Unges erfaring med rygestop16.00-16.30 xhale.dk – digitalt rygestop

PROGRAM 2. DAG9.00 Rygestopcirklen9.45 Rygningens funktion og rygestopkompetencer12.45 Struktur på kurset og implementeringaf kurser13.30 Kort rådgivning15.45-16.00 Evaluering

Hvad skal instruktøren kunne?• Kunne fastholde og udvikle motivation for rygestophos unge• Kunne videreformidle sundhedsbudskaberne på enmåde så de unge oplever dem personligtrelevante• Arbejde med at øge de unges tro på at de kanholde op• Afklare rygningens funktion for den enkelte• Udvide unges copingrepertoire i forhold til at tacklesituationer hvor der ellers ryges.

KURSUSMATERIALERNE

HJEMMESIDERWWW.RYGNING.COMWWW.XHALE.DKWWW.LIV.DKWWW.XIT-WEB.DKwww.op-i-røg.dkwww.roegfridialog.dkwww.ddsp.dk

PROBLEMETS OMFANGAndel voksne dagligrygere i % af befolkningenUdvikling i andelen af voksne dagligrygere i Danmark.Modificeret fra Tobaksskaderådet, Gallup og PLS Rambøll.Målemetoden blev ændret lidt i 1993 og 2007.

PROBLEMETS OMFANG60504030DrengePiger201001965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010Unge daglig rygere. Før 2000 15-19 årige. Efter 2000 16-20 årige

PROBLEMETS OMFANGDebutalder blandt dagligrygere(MULD 2000)252015105010 11 12 13 14 15 16 17 18 19DebutalderDrengePiger

PROBLEMETS OMFANG50403020100433531 32282322191917 16 151312 118 8 941998 2000 2001 2002 2003Erhvervsuddannelser Hhx handelsgymnasiet Htx Teknisk gymnasieumTeknisk skole Handelsskolen Gymnasiale uddannelser

PROBLEMETS OMFANG

TOBAKSPRODUKTER

LOVGIVNINGReklamelovenUnge under 18 årDeklaration og indberetningRegulering af tobaksprodukter og produktermed nikotin?Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen oglevnedsmiddelstyrelsen

IINDHOLD I RØGEN

INDHOLD I RØGENFire hovedgrupper:TjæreNikotinKulilteIrritanter (f.eks. Ammoniak)I alt 4000 forskellige stofferMindst 40 er anerkendtkræftfremkaldendeIrritation ved gasserKemisk og fysisk påvirkning

VANDPIBERSpørgsmål 1Tobakken i en vandpibe hedderfrugttobak. Men er det frugt man ryger?1) Ja, det er blade af æbler, appelsinm.m.2) Nej, det er tobak men tilsat frugtsmag

VANDPIBERSpørgsmål 2Røgen i vandpiben passerer vand indenman inhalerer, men frasorterer vandetalle de skadelige stoffer?1) Ja2) Nej

VANDPIBERSpørgsmål 3Vandpiberygning giver mere nikotin i blodetend ved cigaretrygning?1) Nej, der er ikke ret meget nikotin ivandpibetobakken2) Ja, men det er kun nikotin der er mereaf3) Ja, også kulilte

VANDPIBERSpørgsmål 4Må alle købe vandpibetobak?1) Ja, alle2) Nej, ikke børn under 10 år3) Nej, ikke børn og unge under 18 år

VANDPIBERSpørgsmål 5Kan man blive smittet med tuberkulose,hvis man bruger eget mundstykke?1) Ja2) Nej

VAREDEKLARATIONMåling af indholdet i røgenStandardmetodeDeklarationen på pakkerneEr der forskel på cigarettyperne?Huller i papiretFilter

TILSÆTNINGSSTOFFERTilsætningsstofferSmagForbrændingLimKræftfremkaldendeAfhængighedsskabendeDansk Tobaksindustri anvender297 tilsætningsstoffer, andrelande over 500 forskelligeMildere røgSmag der passer til bl.a.Børn og ungeForskellen på mærkerneDanner eller øgerdannelse af dekræftfremkaldendestoffer.Udvider luftvejene og gørindtagelsen af stofferlettere og hurtigere.

AFHÆNGIGHED OG STARTAfhængighedaf cigaretterFysisk trangPsykisk trangSocial trangSituationsbestemttrang

Definition afhængighedAfhængighedssyndromet ifølge WHO.Diagnosesystemet ICD-10Når en person har 3 eller flere af følgende kriterier:TrangSvækket evne til at styre indtagelsen, standse ellernedsætte bruge.Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæveeller undgå disseToleranceudviklingDominerende rolle med hensyn til prioritering ogtidsforbrugVedblivende brug trods erkendt skadevirkningWHO 2003 Expert Committee on drug dependence. Technical Report Series no. 915WHO 1992 The ICD-10 classification of mental and behavioural disorders.

AttractivenessAccording to the WHO, the terms“attractiveness” or “consumer appeal” refer tofactors such as taste, smell and other sensoryattributes, ease of use, flexibility of the dosingsystem, cost, reputation or image, assumedrisks and benefits, and other characteristics ofa product designed to stimulate use. Physicalproduct characteristics are often integratedwith marketing.(WHO 2007: The Scientific basis of tobacco regulation. WHO Technical Report series 945).

Animal studierMan kan etisk ikke lave eksperimentelle forsøg med mennesker,selvom tobaksindustrien gør det.Vi må derfor forsøge at måle eksperimentelt afhængighed veddyreforsøg.Men vi måler da afhængighed på mennesker? Nej det ogsåattractiveness m.m. der bliver målt.Hvad måler man ved dyreforsøg:Reinforcement : Stimulus der fremkalder en positiv eller negativadfærdsrespons.Rewarding: Stimulus der skaber ønsker/lyst til forsættelse og/ellernydelse.Self-administration: Forsøg hvor dyret/mennesket får mulighed forat administrere indtaget af stoffet. Bruges ofte til at målepotentialet for reinforcing.

Animal self-adminstration af stoffer100% af rotterne500Morfin Kokain Nikotin Nikotin + tobaksrøgRotteforsøgMangler at få dokumentationen fra Rafael Maldonado López

Animal self-adminstration af stofferForsøg med RotterConcentrations of nicotine plus minor alkaloidsNicotine Minor alkaloidTreatment (per infusion) (per infusion)Nic 30 mg/kg –Nic/anabasine 30 mg/kg 0.9 mg/kgNic/anatabine 30 mg/kg 0.09 mg/kgNic/cotinine 30 mg/kg 0.09 mg/kgNic/nornicotine 30 mg/kg 0.9 mg/kgNic/myosmine 30 mg/kg 0.09 mg/kgNic/all 30 mg/kg All alkaloidsSal/all – All alkaloidsSal – –Nic, Nicotine ; Sal, 0.9 % saline solution ; All, a cocktail ofall minor alkaloids at the concentrations described above.Clemens JK et al. Int J of Neuropsychopharmacology (2009), 12, 1355-66

Måling af Nikotin i kroppenBerridge et al. Psychopharmacology(Berl). 2010 Mar 16.

Måling af Nikotin i kroppenRose et al. Proc Natl AcadSci USA 2010 mar16;107(11): 5190-5

Måling af Nikotin i kroppenRose et al. Proc Natl AcadSci USA 2010 mar16;107(11): 5190-5

Selvrapportering af afhængighedHvis man spørger storrygere omde er afhængige, hvad svarer deså????F.eks. når man brugerFagerströms test eller lignende.

Hvad sker der i hjernen?NikotinForbrænding afsukkerstofferAldehyderTilsætningsstofferNikotinMAO: Mono amine oxidaseDopaminPåvirkning af flerereceptorsystemerHjernens Belønningssystem- Tilfredsstillelse af drifter.- Indlæring af trang

Hvad sker der i hjernen?NikotinNikotin acetylcholin receptorudløser bl.a. dopaminVist en direkte sammenhæng med afhængighedGlutamatergic receptorUdløser glutamate og dopaminVist en direkte sammenhæng med afhængighedGABA receptorHæmmende /sløvende effektVist at de fører til rotters self-administration af nikotinOpioid systemIagttaget af nikotin kan udløse indophiner, bl.a. i hypotalamusCannabinoid receptorHar påvist flere virker af nikotin på dette systemog andre neurotransmitter

Produktet skaber trangBedre erfaring med produktetOplevelse, lugt og irritation af røgenSmag og erfaring ved rygningencis-3-hexanolTobaksproduktet konsistensglycerol, propylen glycol, sorbitolHarskhedtjære/nikotin ratiopropylen glycol, levulinic acid, levulinater, mentol, nikotinsalteLettere at starteLettere at inhalereGlycyrrhizin,lakrids,mentolkøling og mildner røgMentol

Andre ting der skaber trangProduktets udseendeHuller i papiretNano partiklerSurhedsgradenUd over disse ting, så er der alt hvadangår markedsføring, navn osv.

Grad af afhængighedMennesketProdukterAndet i røgenNikotin

RYGNINGENSSKADEVIRKNINGER ogFORMIDLING AFSKADEVIRKNINGERNE

TAL• Hver 2. ryger dør af rygning.

TAL• Hver 2. ryger dør af rygning.• Det er op mod 14.000 danskere hvert år!• 30 gange så mange som der dør i trafikken.• Eller svarer til at et charterfly styrter ned engang om ugen.

TAL• Hver 2. ryger dør af rygning.• Det er op mod 14.000 danskere hvert år!• 30 gange så mange som der dør i trafikken.• Eller svarer til at et charterfly styrter ned engang om ugen.• Rygere mister i gennemsnit 10 år af livet.• En cigaret = 15 min eller en pakke = 5 timer

FORMIDLING AF SKADEVIRKNINGERFordomme:• Vil ikke høre om sundhed – det er kedeligt• De ved alt og vil ikke skræmmes• Kan ikke forholde sig til langtidskonsekvenserVore erfaringer:• Skal formidles visuelt, oplevelsesorienteret, igangsættende – gørespersonligt relevant• Vidensbegærlige – opbygge og fastholde motivation

LUNGESYGDOMMENedbrydning af lungerneKemisk og fysiskIrritation og forsnævring af luftvejeneudtrykt som hoste m.m.DNA-skaderManglende alfa-1-antitrypsinBindevæv dannelse og ikke oprettelig

LUNGESYGDOMMELungernes udvikling.Udvikling og celledeling så længe manvokser.10 % nedsat lungefunktion 20 cigaretter i2 år. Alder 13-15 år.Reparationssystem for DNA

LUNGESYGDOMMERygerlunger = KOLNedbrydning af lungerneGiver morgenhoste,slimdannelse, åndenød ogkvælningFjerdehyppigstedødsårsag i DanmarkEt patientforløbHvornår i livet?

Antal tilfælde per årLUNGESYGDOMMELungekræftUdvikling af celle til kræftsvulst.35003000250020001500AndetTobak10005000LungeStrubeLæbeMundhuleSpiserørMaveBugspytkirtelBlæreNyrebækkenNyreLivmoderhals

HJERTE-KAR-SYGDOMMEBlodkredsløb sygdomme.Blodprop i hjertet.Blodprop i hjernen og hjerneblødning.Risikoen: især før 40 år, tidligere start, hvorlænge og hvor meget.Nyeste viden om partikler.

MYTEN OM VÆGT3-4 kg mindre end aldrig rygere. Udsættelse afaldersfedmen.Flere større studier har ikke vist nogen vægtreduktionved rygestart hos unge.Mange tager på. Sikkert på grund af ændring afandre sundhedsvaner.Abdominal fedme hos ældre. (bil ringe).Rygestop, fedme og kost.

RYNKER OG FARVET HUDØger aldringsprocessen i huden.Starter allerede i ungdommen, men bliver førstsynligt som voksen.Manglende ilt og næring giver bleg og grå hud

SÅR OG HELLINGSår og ar bliver dobbelt så brede.Længere helingstid.Ikke kun operationsar, men alle sår og ar, f.eks.efter pirsing og tatovering.Øget risiko for betændelse.

KONDIMange unge kan beskrive nedsat kondi efterstart med rygning. Og omvendt efter rygestop.Kulilte CO: Blokere ilttransporten. Sætter sig210 gange bedre på hæmoglobin.

KONDI30 cigaretter = 9-10% afhæmoglobin er bundet.EPO 5-10 % bedre iltoptag.Grænseværdien 25 ppm.

HER OG NU• Hud• Lugt• Tænder• Hoste• Blodtryk/puls• Blodkar/hudtemperatur• Heling af sår• Beskadige lungevævLungevæv beskadiges lettere hos unge!!!!!!!!

PÅ LANGT SIGTDødsfaldRygningens antal1/3 af alle kræftdødsfald ca. 3.000 pr. år9/10 af alle lungekræft ca. 2.000 pr. årAndre lungesygdommeca. 3.500 pr. år1/2 af blodpropper i hjertet ca. 5.000 pr. årAndre hjerte- og karsygdommeI altca. 2.500 pr. årca. 14.000 pr. år3/4 af alle kronisk bronkitis tilfælde ca. 150.000

EFTER ET RYGESTOP20 minBlodtryk og puls normaliseres og blodcirkulation øges8 timer Kulilte i blodet er halveret og konditionen forbedre24 timer Risikoen for blodprop i hjertet mindskes48 timer Kulilten i blodet er væk. Lugt- og smagssans bliver normal4 uger Hoste og åndenød forsvinder. Bekæmpe infektioner1 år Risikoen for at udvikle hjertesygdomme er halveret5 år Risikoen for hjerte- og karsygdomme er som ikkeryger10 år Risikoen for udvikling af lungekræft er halveret15 år Risikoen for lungekræft er næsten som for ikkeryger

Profil af rygestopper• Har et ønske om rygestop og tror på at det kan lykkes• Oplever at rygningens skadevirkninger er personligtrelevante• Omgås færrest rygere og oplever opbakning til stop• Er mest 'velfungerende' i forhold til systemets normer(klarer sig godt i skolen, få problemer medkriminalitet etc.)• Har den største sociale og psykologiske ballast –bruger ikke rygning til at håndtere ’psykologiske’problemer

5 unge ryge stoppereIrina Jens Sandra Kristian Lasse18 år 18 år 15 år 18 år 17 år2.g Prod. skole 9. klasse Grundforløb 10. klasseDagligryger(nu ex-ryger)Dagligryger Dagligryger Dagligryger Dagligryger10 pr. dag 10-20 pr. dag 10 pr. dag 20 pr. dag 15 pr. dagHar røget fasti fire årHar røget fasti fire årHar røget fasti tre årHar røget fasti fire årHar røget fasti ti år

Xhale.dk- digitalt rygestop for ungeKræftens BekæmpelseProjekt Børn, Unge & Rygning

BAGGRUND• Xhale.dk blev lanceret 2004• Den primære målgruppe er unge mellem 15 - 25 år• 18.000 personer har i alt tilmeldt sig (januar 2011)• Hver måned er der ca. 3-400 personer, der tilmeldersig programmet.

Fordele ved et digitalt rygestop• De unge kan "shoppe" og bruge de elementer iXhale.dk rygestoppet, som de finder anvendelige(f.eks. dagbog, forum eller tests)• Brugerne er anonyme• Der er en jævn fordeling af drenge og piger blandt detilmeldte. Drengene er ofte svære at fange.• Det virker…

PROGRAM 2. DAG9.00 Rygestopcirklen9.45 Rygningens funktion og rygestopkompetencer12.45 Struktur på kurset og implementeringaf kurser13.30 Kort rådgivning15.45-16.00 Evaluering

Rygningens funktion

Coping - håndtering af problemer iforbindelse med rygestop• Coping – Måden vi mestrer, tackler, overkommer,håndterer, komme overens med, modererer ogudligner problemer

Coping eksempelEn person som oplever at blive behandlet dårligt kunnef.eks. vælge at gribe situationen ad ved at:• snakke med modparten om en løsning• se det humoristiske i situationen• søge støtte hos venner• råbe af vedkommende• smække med døren• acceptere at det var en ubehagelig situation• ryge

To typer af coping• Problem orienteret coping - strategier der søger atløse årsagerne til den følelsesmæssige ubalance• Emotions orienteret coping - stategier der handler omat komme igennem den følelsesmæssige ubalance

Coping og rygning• I mange tilfælde fungerer rygning som encopingstrategi i psykologisk og socialt belastedesituationer• I disse tilfælde skal rygestopperen lære at tackle sineproblemer på en ny måde. Her er det relevant atarbejde med få udvidet det enkeltes muligheder forat håndtere sine problemer, så der er et alternativ tilrygning.

Hvordan arbejder man medproblemhåndtering/coping og unge?A. Beskriv situationerne.B. Få eleven til selv at forholde sig til situationen.C. Find alternative handlingsmønstre.D. Vælg alternative løsningsmodeller.

OpsamlingDet vigtige er ikke hvilken strategi de unge vælger,men:• at de tror at de vil bruge den• at den passer til de betingelser de lever i• at den virker for dem

”Den gode kursusmodel” - Implementering1. Diskutere rygning i forhold til institutionensværdigrundlag – skolens ansvar2. Er rygestop kurser ”way to go” eller skal der skeandet?3. Tage en forpligtende beslutning – forankring4. Sikre rammerne for kurserne• i skoletiden• valgfag el.lign.• 8 gange á 1½ time• informere skolen om kurserne: formål og tidspunkt• vælge egnede instruktører: profil og holdbarhed• økonomi

Barrierer for kursusSkolen/amtet- RammerneEleverne- fremmøde- Motivation for rygestop- Oplevet relevans- Beslutningsbalance- Grad af self-efficacy- Indstilling til kurset/årsag til tilmeldingInstruktørerne- Udføre synlig rekruttering/hele kursusprogrammet- Proces-orienteret rådgivning

Fremmøde og stoprateAntal rekrutterede: 66 eleverFremmøde: 41 elever (62 %)Gennemførte kurset: 26 elever (63 %)Antal som var røgfri første kursusgang: 1 elevAntal som var røgfri sidste kursusgang: 10 eleverStoprate:Ud af de fremmødte 9/41: 22 %Ud af de gennemførte 9/26: 35 %Internationale undersøgelser viser at stopraten i rygestopinterventionerhos unge efter 6 mdr. er ca. 12 % i interventionsgruppenimod 7 % i kontrolgruppen.

Kort rådgivning

RygestopEvents: Effekt• Testet på 22 handels og SoSu-skoler• Korttidseffekt: 4.8% af alle rygere i interventiontionsgruppen var holdt op med at ryge umiddelbart efterinterventionen imod 1.5% i kontrolgruppen (OR: 3.2795% CI: 1.2;16.86 Justeret for confoundere).• Desuden korttidseffekt ift. self-efficacy og intentioner omrygeophør.• Ingen effekt efter 12 måneder.

Populært hos de unge: over 50% angiver at havemodtaget materiale fra eventen. Over 30 % afdagligrygere kommer over til ’boden’ mindst én gang.10% af alle rygerne kommer til boden mere end éngang.Nemt for skolerneKrævende - men også sjovt - for instruktørerneGiver en korttidseffekt, men skal kombineres medandre indsatser, hvis langtidseffekt skal opnås