Brobygning mellem forskning og praksis - CFK Folkesundhed og ...

Brobygning mellem forskning og praksis0512010Brobygning mellem forskning og praksisS u n d h e d s f r e m m eF o r e b y g g e l s eR e h a b i l i t e r i n g

LederForskning på den politiske dagsordenREGIONSRÅDSMEDLEMAnders Kühnaui en valgcyklus, således at de politikere, derbevilger pengene, kan nå at blive belønnet forde initiativer, der er taget.mi(d)t Liv – marts 2010Bladet for beslutningstagere og sundhedspersonalei Midtjylland samt nationalesamarbejdspartnere.UdgiverRegion Midtjylland, Center for FolkesundhedOlof Palmes Allé 15, 8200 Århus Nwww.centerforfolkesundhed.dkDette nummer af mi(d)t Liv fokuserer på brobygningmellem forskning og praksis. Et emne,der ikke umiddelbart står øverst på den politiskedagsorden, og som ikke fylder meget i de politiskedebatter i regionsråd, kommunalbestyrelsereller i Folketinget. Man kunne med rette spørge,om brobygning mellem forskning og praksisoverhovedet er relevant set fra et politisk perspektiv?Svaret er et klart ja. Det er yderst relevant foren politiker, at der sker en brobygning mellemforskning og praksis. Man kunne gå så langtsom til at sige, at forskning kun kan få støttefra en politisk ledet organisation, hvis der ersandsynlighed for, at forskningen kan omsættestil resultater i praksis.Ingen politiker vil naturligvis svare nej til, atforskning i sig selv er vigtig og støtteværdig;men samtidig har de fleste en forventning om,at forskningen fører til noget. Det skal helstkunne omsættes til virkelighed, for ellers bliverpolitikerne beskyldt for ikke at forvalte skattekronernemed den allerstørste omhu. Resultaterneaf forskningen skal endvidere helst kunneses af borgerne inden for den fireårige periodeDen politiske virkelighed er således både kortsigtetog resultatorienteret, og der er altidknaphed på ressourcer. Det stiller store krav tilforskningen og til praksis, og det er til tider idirekte modstrid med den virkelighed og deidealer, der kendetegner god forskning. Detstiller imidlertid også store krav til politikerneom at tænke i andre baner og satse strategiskog langsigtet, hvis vi skal opnå vores fælles målom et sundhedsvæsen på et højt fagligt niveau.Vi skal altså også turde investere i forskning,som måske ikke giver synlige resultater påkort sigt.Selvom den politiske proces ikke altid harmonerermed forskning i praksis, har politikerneen vigtig opgave, der består i at understøttebrobygningen mellem forskning og praksis. Detbetyder, at vi skal skabe rammerne for forskningensmøde med praksis og dermed for idéudviklingog implementering af løsninger, som erfremkommet i et samarbejde mellem forskereog praktikere. Det kan vi konkret gøre ved atstøtte projekter som dem, der er omtalt i dettenummer af mi(d)t Liv, ligesom Folkesundhed iMidten er et godt eksempel på politisk støtte tilbrobygningen mellem forskning og praksis påtværs af sektorer i sundhedsvæsenet.Anders KühnauRegionsrådet (A)formand for SundhedskoordinationsudvalgetRedaktionspanelLene Dørflerleder af Sundhedsfremme og Forebyggelse,Silkeborg KommuneLotte Groth Jensenprojektleder, Center for FolkesundhedBirgitte Haahrkontorchef, Regionalt SundhedssamarbejdeSvend Kierpraktiserende læge, Randers, praksiskoordinatorRegionshospitalet Randers og GrenaaDoris Nørgårdledende sundhedskonsulentCenter for Folkesundhed (Holstebro)Anna Birte Sparvath (indtil 31.12.2009)chefsygeplejerske, Regionshospitalet Horsens,Brædstrup og OdderRedaktionStina Lousundhedskonsulent, Center for FolkesundhedTlf. 8728 4716, stina.lou@stab.rm.dkLucette Meillier (indtil 01.03.2010)sundhedskonsulent, Center for FolkesundhedTlf. 8728 4713, lucette.meillier@stab.rm.dkGerd Nielsenredaktionssekretær, Center for FolkesundhedTlf. 8728 4711, gerd.nielsen@stab.rm.dkKirsten Vinther-Jensen (ansvarsh.)kontorchef, Center for FolkesundhedTlf. 8728 4707, kirsten.vinther-jensen@stab.rm.dkKontaktRedaktionssekretær Gerd NielsenTlf. 8728 4711, gerd.nielsen@stab.rm.dkForside, tegninger: Hanne Ravn HermansenGrafisk tilrettelæggelse:Weitemeyer Design & CommunicationTryk: WERKs Grafiske Hus a/sOplag: 3.500Online version: www.midtliv.rm.dkNæste udgivelse: juni/august 2010ISSN 1902-7257

Brobygning mellem forskning og praksis05skamme, hvis det vitterligt er det bedste,man kan. Et eksempel er brugen af akupunktur,hvor man har svært ved at findeevidens for en effekt og samtidig kan se,at det virker, når en læge bruger teknikken.Skal man så forbyde akupunktur?Grunden til, at forskere og praktikere kangå forkert af hinanden i diskussionen omevidens, er ofte, at man har forskelligopfattelse af, hvad evidens omfatter ogbetyder. Derfor er det vigtigt, at både forskereog praktikere giver sig lidt tid til atforstå hinandens ståsted, når man taler omevidens. Nogle praktikere kan have en tendenstil at ville forsvare deres ret til frihedog selvbestemmelse og opfatter evidenssom en indskrænkning. Det vil af nogleblive betragtet som inkompetence. Andrevil – også med rette – betragte evidenssom kontekstafhængig og derfor umulig atfølge. På den anden side vil nogle forskerebeskylde praktikere for at underkendevidenskabens mulighed for at dokumentereny viden, og at de på den måde holderfast i mindre effektive metoder og har enkonservativ tankegang. Ingen af parternehar tydeligvis ret, og de står klart på hverderes platform i diskussionen. Hvis beggeparter ønskede at få det bedste ud af etsamarbejde, ville man gennem en smulebegrebsmæssig forbrødring kunne nå til enfælles kultur, hvor man gennem forskningog udvikling kunne bidrage med ny viden,og i praksis sikre en implementering herafmed mulighed for at melde tilbage mht.hvilke områder, der eventuelt manglerviden på.ForskningsforløbetIdé Forskning PraksisLangt de fleste anvendelige forskningsprojekterudspringer som nævnt af enundren og et ønske om at skabe udvikling ipraksis. Man forundres og stiller sig spørgsmåletom hvordan og hvorfor. Forskeren viltypisk opstille en hypotese, der sammenfatterdet relevante spørgsmål så præcistsom muligt. Et eksempel kan være: Efterførste indlæggelse for blodprop i hjertethar genoptræningsmetode A samme effektsom genoptræningsmetode B. Man postulereraltså, at A og B er ligeværdige somgenoptræningsmodel. Det er herefter forskerensopgave at opstille et eksperiment,der kan be- eller afkræfte, at A og B harsamme effekt. Forskeren skal så opstillemodeller for genoptræningen baseret pågældende teorier. Dertil skal genoptræ-ningsmodellerne operationaliseres, så dekan føres ud i praksis, og der skal tagesstilling til, hvilke data der skal indsamles,for at man kan måle på effekten af de tomodeller. Forskeren skal altså bidrage medsine helt særlige kompetencer inden forteori, undersøgelsesdesign, dataindsamling,analysemetoder og kritisk tilgang tilresultater og konklusioner. Samtidig bliverdet overordentlig vigtigt, at praktikerenbidrager med erfaring og kunnen fra denpraktiske hverdag og dermed er med til atopstille og udføre de opstillede modeller.Anvendt forskning og grundforskningDet netop skitserede projekt er et eksempelpå såkaldt anvendt forskning, hvor dethar et præcist mål: at afprøve A mod B.Hvis genstandsfeltet er fx en patient, så

Brobygning mellem forskning og praksis09forskningsspørgsmål og ikke en besværligkilde til manglende validitet. Både effektog implementering er vigtige emner, menmens idéen med evidensoversigter byggerpå en antagelse om en vis kontekstuafhængighed,er der ingen tvivl om, atimplementeringen er meget afhængig afkontekstuelle forudsætninger. Distinktionener således også vigtig for at forstå deforskellige videnskabsgrenes interesser ogforudsætninger for at samarbejde.En anden vigtig distinktion består i, hvorvidten evaluering drejer sig om at undersøge,om der er opnået en reduktion af risikofaktoreri den lokale befolkning, og hvorvidtdet faktisk er indsatserne i programmet, derer årsag til reduktionen. Det første kan manfå svar på i en effektevaluering, mens detsidste spørgsmål kræver, at andre forklaringermed sikkerhed kan udelukkes. Hertilkræves som nævnt ovenfor interventionsforskningensstudiedesign.Langsigtet samarbejde mellemforskning – og udviklingI dag varetages udviklings- og forskningsopgaverpå området ofte sådan, at det entener en forskningsinstitution, der udførerforskningsarbejdet med kommunen somrelativ passiv partner, eller at det er kommunen,der indkøber konsulentydelser, fxtil at udføre en given evaluering. I ingen afde to alternativer leder samarbejdet til enfælles kompetenceudvikling. Forskeren ellerkonsulenten forsvinder med den tilegnedeviden, og kommunens personale har sjældentfået del i den opbyggede kompetence.mellem forskere og praktikere. Ved etsådant langsigtet samarbejde bliver de forskere,der er ansat ved universitetet, ogsåbedre i stand til at levere praksisrelevantundervisning i forebyggelse og sundhedsplanlægning,og der bliver bedre forudsætningerfor, at der i fællesskab kan etableresde komplicerede samarbejdsstrukturer,som store interventioner kræver. Det kanogså være en måde, hvorpå kommunernekan beholde kvalificeret personale, fordiforskersamarbejde kan give mulighed foren form for kompetenceudvikling, som detellers kan være svært at få i en kommunalforvaltning.Et løbende langsigtet samarbejde er sværtat etablere over lange geografiske afstande,og en form for regional struktur, som fx eretableret i Region Midtjylland, kan derforvære praktisk.Behov for komplekse analyserKommuner og regioner står ikke mindst ideres sundhedspolitiske arbejde over forvoksende krav om at prioritere sundhedsfagligeindsatser på en måde, der givermest sundhed for pengene og begrænseruligheden mest mulig samtidig med, at deskal sikre, at mennesker mødes med respektog gives en vis valgfrihed. Der kræves ganskekomplekse analyser for at balanceredisse mål, og erfaringen fra blandt andetStorbritannien og Sverige er, at hele sundhedsplanlægningenaf både behandlende,rehabiliterende og forebyggende indsatserkræver stadig mere kvalificeret analytiskkompetence inden for fx epidemiologi ogsundhedsøkonomi. Arbejdet med at udviklemetoder til dette og med at uddanne personaletil at bruge dem vil vinde ved etsamarbejde mellem forskere og praktikere.Gennem samarbejdet får forskerne på deresside bedre mulighed for at gennemførederes forskning via adgang til data og viaøget viden om det praktiske arbejde.Behov for enkle værktøjerDet hører til undtagelserne, at en kommunegennemfører systematiske epidemiologiskeog sundhedsøkonomiske analyser af, hvordanden skal prioritere forebyggende indsatser.Mange kommuner peger på behovetfor at styrke den sundhedsfaglige og politiskelegitimitet i det forebyggende arbejdemed henblik på større konkurrencedygtighedi de interne prioriteringer både indenfor og mellem forskellige forvaltninger. Enmåde at etablere denne legitimitet på er atunderbygge prioriteringer og tværsektorielletiltag med solide faglige analyser. Kommunernehar et tydeligt behov for enkleværktøjer til at udføre analyser, som gørsundhedsprofiler og registerdata mere brugbarei den politiske beslutningsproces. ■REFERENCE(1) Diderichsen F, Nygaard E, Bonde A. Samarbejdemellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet.København: Sundhedsstyrelsen 2009.Et samarbejde kan imidlertid også udformessåledes, at begge parter udvikler en delvisfælles kompetence og får en gensidig forståelsefor hinandens perspektiver og kulturer.Internationale erfaringer taler for at satsepå et langsigtet forpligtende samarbejde

Brobygning mellem forskning og praksis11konstruktionen (kan dog indsende forslagtil Idébanken)– Ansøgningen skal omfatte samarbejdeover sektorgrænser– Projektet skal indebære et samarbejdemed forsknings- og vidensmiljøer– For at sikre forankring skal projektansøgningenindeholde en redegørelse for,hvad ansøgeren selv bidrager med tilprojektet (fx personaleressourcer).Ved tilsagn om flerårig forskningsstøtte ogved større engangsbeløb stilles som forudsætning,at der foretages en afrapporteringom, hvad beløbet fra samarbejdskonstruktionener blevet anvendt til, samt hvilkeforsknings- og udviklingsmæssige aktiviteterder er opnået.Særlige indsats- og temaområderFølgende indsats- og temaområder vil bliveinddraget i prioriteringen af forskningsmidlerfor 2009-2010: samarbejde over sektorer;det medicinske område, kronikerområdetsamt demens- og depressionsområdet.Proces for opslag og tildeling af støtteI forbindelse med ansøgning om midlerskal der udarbejdes en projektansøgning,• Større strategiske satsninger som haret længerevarende perspektivI forbindelse med større satsninger kanflere kommuner, regionen og eventueltfaglige miljøer i fællesskab søge midler franationale puljer og få suppleret op medmidler fra ansøgerkredsen i en fælles fordelingmellem kommunerne og regionen• Ph.d. eller andre fagligeuddannelsestiltagI forbindelse med ph.d.- eller andre fagligeudviklingstiltag kan fx nævnes: igangsætningaf ph.d.-forløb, universitære sommerskoler,praktikophold for specialestuderende,afholdelse af fælles faglige temadage mv.Projektansøgningerne bedømmes i detfaglige udvalg ud fra vurderingskriterierne:relevans, kvalitet og gennemførbarhed.Hvem kan søgeDer er følgende betingelser ved tilsagnom økonomisk støtte fra Folkesundhed iMidten:– Ansøgeren skal være kommuner, regioneller klynger. Enkeltpersoner kan såledesikke ansøge om midler fra samarbejdssomvil blive vurderet i det faglige udvalg,jf. ovenfor. Ansøgninger fremsendes i prioriteretrækkefølge via ledelsessystemet ihenholdsvis kommuner og region. Midlerfra Folkesundhed i Midten fordeles efteransøgningsrunder, som annonceres påhjemmesiden. Samtidigt sendes der beskedtil parterne i samarbejdskonstruktionen om,at der er mulighed for at søge midler tilforsknings- og udviklingsprojekter. Fristen forførste ansøgningsrunde var den 1. december2009. Midlerne for 2009 bliver uddelt i marts2010.IdébankUdover mulighed for at søge midler viaden årlige annoncering, er der mulighed forløbende at indsende forslag til Idébanken.Idébeskrivelsen har til formål at sætte deførste ord på projektets grundlæggendetanke. Der kan indsendes konkrete idéer til:projekter, satsningsområder, kompetenceudviklingstiltagmv. Idéerne fremsættes tilbestyrelsen.Flere informationerAnsøgningsskema, opslag for uddeling afforskningsmidler, oversigter over bestyrelsesmedlemmerog medlemmer af det fagligeudvalg m.v. kan findes på Folkesundhedi Midtens hjemmeside: www.fim.rm.dk ■Samarbejdskonstruktionens årshjul for 2010-201130/9. Frist forindsendelse afansøgningSEPTEMBEROKTOBERVurderingNOTEROpslagJUNIMAJNovemberJANUARFEBRUARUddeling af midler1. Sundhedsstyregruppen er en administrativstyregruppe, som har som primær opgave at forberedesager til Sundhedskoordinationsudvalget.Herudover bliver det løbende samarbejde og deoverordnede problematikker i sundhedsaftalernedrøftet med henblik på at sikre koordinationenmellem sektorerne. Styregruppen består af repræsentanterpå ledelsesniveau fra kommuner oghospitaler, praktiserende læger og repræsentanterfra regionen (KILDE: www.regionmidtjylland.dk)2. Der er i alt 6 klynger i regionen, hvor hver kommuneer knyttet op på det hospital, de primært anvender.Læs mere om inddelingen i klynger, klyngernesstyregrupper og klyngernes møder på:www.rm.dk/sundhed/samarbejde+med+kommunerne/klyngerne

12 | midt Liv 1-10Muligheder og barrierer i samarbejdetpå tværs af universitet, region og kommuner■ RedaktionenSundhedsstyrelsen og Region Midtjyllandafholdt et Regionalt seminar om mulighederog barrierer for samarbejde om praksisbaseretforskning for særligt indbudterepræsentanter fra Institut for Folkesundhed,Aarhus Universitet, Region Midtjyllandog kommunerne i den midtjyske regionden 10. december 2009 i Århus.Formandskabet for det faglige udvalg forFolkesundhed i Midten, institutleder SørenKjærgaard, Institut for Folkesundhed, AarhusUniversitet, souschef Mette Kjølby, Centerfor Folkesundhed, Region Midtjylland ogdirektør for Social og Sundhed Jacob StengaardMadsen, Favrskov Kommune gav frahver deres ståsted nogle bud på det frem-tidige samarbejde. Oplæggene blev båndet,og det følgende er vigtige pointer og citaterfra udskriften.METTE KJØLBYregionen– Tak til Sundhedsstyrelsen fordi I har lavet rapporten Samarbejdemellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet med engod spilleplade. (1) Den er rigtig god til at sætte en ramme forsnakken om samarbejdet: Hvor er vi henne på spillepladen, hvorer det vi samarbejder, og hvad samarbejder vi om?– Mit fokus i dag er dog i højere grad på samarbejdet mellem detbeslutningstagende niveau, forskning og praksis. Hvis vi ikkefår sat det på dagsorden på en strategisk måde, både politisknationalt, regionalt, kommunalt og i ledelsessystemet, bliver detikke til noget. Vi kan ikke hele tiden arbejde på de gode viljer hospraktikere og forskere. Der skal bygges et højhus med plads tilstrategi og faglighed på alle etager. Mit ståsted er mange årsarbejde frem mod et samarbejde i trekanten: politisk/administrativeniveau, forskning og praksis. Her er der nye forpligtelseri region og kommune med § 194 [i sundhedsloven, red.], som iøvrigt passer fint med universitetsloven.Mette Kjølby beskriver to forskellige tilgange til forskning i en letkarikeret udgave.– Universitetsverdenen laver forskning, der skal understøtteforskningsbaseret undervisning, og regionen skal lave forskningsbaseredesundhedsydelser eller indsatser. Det skal vi haveen fælles forståelse af og samtidig kendskab til hinandens forudsætningerog formål med at indgå i et samarbejde. Der skal værenogle personer i kommunerne, i regionen og på universitetet,som kan fungere som ’go between’. Det er også et håndværk.Mette Kjølby er også optaget at tidsperspektivet.– Beslutningstagning er en sprint. Sådan kan det opfattes af forskeren,som fra sidelinjen ser en beslutning blive taget tilsyneladendeuden tilstrækkelig viden, og uden at forskeren kan følge med. Menofte ligger beslutninger i gryden i lang tid og har et langt forløb. Såhvis beslutningstagerne koncentrerer sig om at se de fremtidigeudfordringer og problemer og inddrager universitetsverden i godtid, kan der opstå et frugtbart samarbejde undervejs. Men detforudsætter på den ene side indgående forståelse af og indsigt i beslutningsprocesser,og på den anden side forståelse af at forskninger en lang rejse og sjældent giver konkrete svar på en kompliceretproblemstilling.– Det, der tæller i den administrative verden, er ikke det samme somi universitetsverden. Man skal forstå de forskellige incitamentsstrukturerfor at kunne designe en win-win-situation.Forskning drives ofte af ildsjæle, men de skal understøttes strukturelt,og små forskningsenheder har meget trange vilkår.– Hvis man skal holde et volumen og en kvalitet på forskningen generelt,skal man tænke i kombinationsstillinger, men også koble detpå eksisterende forskningsmiljøer, som kan bære store opgaver.Det tager en generation at opbygge et forskningsmiljø.

Brobygning mellem forskning og praksis13SØREN KJÆRGAARDuniversitetet– Vi har en fælles mission, som hedder: Forbedringaf folkesundheden. Derfor har vi alle en interessei at arbejde sammen. Vi får en mere videnskabeligforankring inden for public health, mere evidensbasering.Vi får bedre kommunikation med detpolitiske niveau, og set fra vores synsvinkel fårvi rigtig meget ud af at lave interventioner, derbliver udviklet i samarbejde med praksis, så vi ikkekaster enorme ressourcer ind på at flytte en lillebitte smule, men laver noget som kan realiseres ikommunerne, og som har en fornuftig økonomi.– Men jeg ser også en problemstilling, der handlerom krav til forskningen om at gøre det på de rigtigemåder. Hvis vi skal publicere – og det er meget vigtigt,at vi kan publicere vores resultater i internationaletidsskrifter – er der nogle krav vi skal leveop til, og det kan skabe konflikter.Et andet potentielt konfliktområde Søren Kjærgaardbringer frem er planlægningshorisonten.– Hvordan hænger de fireårige valgperioder og ph.d.-projekters længde sammen, og hvordan hængerkadencen med at få publiceret sammen med at fåleveret noget tilbage til de politikere, som i sidsteende er dem, der igangsætter projekter?– Jeg vil opfordre til, at vi bliver inddraget så tidligtsom muligt. Altså når idéen bliver født at inddragede forskere, der alligevel skal være med til at løfteopgaven.Og her kommer også spørgsmålet om randomisering/ikke-randomiseringind som et væsentligt, menogså potentielt konfliktområde. Inden for nogle områderer der stærk modstand mod at arbejde sådan.– Det kan stride mod nogle almindelige lighedsbetragtninger,at fx nogle skoler får tildelt ekstraressourcer, og så skal andre vente.Søren Kjærgaard nævner hele uddannelsesfeltet somet godt samarbejdsområde. Der er mange studerende,som skal udarbejde bachelor-, master- og specialeprojekter,hvor projekterne kan gennemføres i kommunernemed vejledning fra videnskabelige medarbejdere.Endelig er der samarbejdet om fælles finansieringaf ph.d.-forløb, hvor der er gode muligheder.Til slut inviterer Institut for Folkesundhed kommunernetil seminar, hvor forskerne kan præsentere sigselv og deres forskningsfelt og projekter.– Som person vil jeg også være klar til, at hvis der ernogen, der sidder derude og har brug for hjælp, såstår min dør åben, og jeg vil hjælpe med at findefrem til nogen, der har lyst til at gå ind i et projekt.REFERENCER(1) Samarbejde mellemforskning og praksis påforebyggelsesområdet.København: Sundhedsstyrelsen2009 (tabel 1,side 12). Publikationen kanses/hentes på Sundhedsstyrelsenshjemmeside:www.sst.dk (Udgivelser).Tabellen er også gengivet iFinn Diderichsens artikel idette blad, se side 8.(2) Charmer CO. Teori U –Lederskab der åbner fremtiden.Mod en ny socialteknologi – presencing.Forlaget Ankerhus 2008.JACOB STENGAARDMADSENkommunen– Det, jeg tror, bliver helt afgørende for, om vi får det her til at fungere, det er noget, derhandler om ledelse. Jeg har tænkt over min rolle i formandskabet. Der er en bestyrelse,som må have visioner, og et fagligt udvalg som har en masse input, så formandskabets fornemste funktioner at lede slagets gang. Fremtidens lederskab handler om, at man kigger ud i fremtiden og leder ud fraden fremtid, man kan se der skal til at opstå, og ikke ud fra den fortid hvor tingene ikke fungerede. Så vi måhave et fælles mål om et sammenhængende sundhedsvæsen ude i fremtiden. (2)Jacob Stengaard Madsen har også tre andre pointer.1. Det skal være praksisnært. Det mener vi ude i kommunerne. Vi vil også gerne bidragemed andre ting, men vi skal hurtigt have mere viden om virkeligheden. Det vil vigerne forankre.2. Kommunerne har i den grad også brug for at lære noget om evidens og bliveinspireret til at tænke videnskabeligt. Det gælder ikke kun på sundhedsområdet.Vi laver ufattelig mange ting i kommunerne, som vi ingenevidens har for. Men vi gør det alligevel.3. Vidensopsamling og inspiration på tværs er afgørende for, om vi lykkes.Så jeg vil opfordre til, at de der får penge til at lave projekter ogsåinvesterer i formidling.– Alt det har jeg tænkt at fremme i formandskabet.

16 | midt Liv 1-10Forebyggende helbredsundersøgelser- frugtbart samarbejde mellem en kommune og en forskningsinstitution■ Helle Terkildsen Maindal, postdoc, Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet & Lene Jensen, sundhedschef,Randers KommuneForebyggende helbredsundersøgelseri RandersDer er en både sundhedsmæssig og økonomiskpositiv effekt af forebyggendehelbredsundersøgelser og samtaler hosden praktiserende læge. Det viser resultaterneaf forskning fra SundhedsprojektEbeltoft. [1] Randers Kommune har derformed udgangspunkt i resultaterne fra forskningsprojekteti Ebeltoft et ønske om atimplementere det som SundhedsprojektRanders. Formålet er at give borgerenmulighed for at få undersøgt sin helbredstilstand,herunder evt. risiko for livsstilssygdom,og hvis aktuelt modtage tilbud omen af kommunens sundhedsfremmende,forebyggende eller rehabiliterende indsatser,behandling hos praktiserende lægeeller på sygehus.Samarbejde på tværs giver god meningInden for sundhedsfremme og forebyg-gelse er der begrænset viden om, hvilkeindsatser der skal tilbydes til hvilke grupper,og hvordan der opnås god effekt. Deter en stor udfordring at påvirke befolkningenslivsstil. Livsstilssygdomme er i eksplosivvækst, og der er beskeden økonomi atgøre godt med, idet stort set alle offentligemidler inden for sundhed går til behandling.Dertil kommer, at det er en ny opgavefor kommunerne. Tilsammen giver dissekrydspres et stort behov for at søsætte projekter,som vi forventer har effekt – og derforgiver et samarbejde mellem kommunerog forskningsmiljøer rigtig god mening.Kommunerne er særdeles erfarne i drift ogi at være i kontakt med borgerne – herunderat spotte hvilke behov der efterspørges.Til gengæld har kommunernerelativt få medarbejdere med de fagligekompetencer, der skal til for at udvikle evidensherunder indsamle data, monitorereog evaluere. Særligt når der er tale omstorskalaprojekter. På det område er forskningenstærk. Der er fra forskningens sideen stor interesse i at undersøge sundhedsfremmendeog forebyggende indsatser ogudvikle og implementere disse til gavn forborgerne i den kommunale arena. Forskningsresultaterneskal kunne anvendes afmange, og det er en stor fordel, at denenkelte kommune ikke selv skal opfindeden dybe tallerken hver gang, der skaliværksættes en indsats. Samfundsøkonomiskgiver det rigtig god mening. Samarbejdetgiver begge parter relationer til nyefag- og ressourcepersoner, netværk, videnom hvad der rører på sig i begge verdener– og sidst, men ikke mindst giver det fleremuligheder for at søge og få bevilget midlerfra forskellige fonde og puljer.Det bedste fra to verdenerI det konkrete arbejde med SundhedsprojektRanders har vi identificeret en rækkefaktorer vi mener er forudsætninger for, atsamarbejdet mellem kommune og forskningkan lykkes og opleves meningsfuldtog givende for begge parter.Åbenhed og vilje til samarbejdeDet er et must, at man fra begyndelsener åben, nysgerrig og ser positivt på samarbejdetog dets muligheder – og så skalder vilje til at samarbejde. Det er vigtigt,at det er noget, man holder sig for øje ihele processen. At man lytter til hinanden,er åben og informerer om, hvad der skeri de respektive organisationer, og hvorforder måske i en periode er modstand, hvaddenne modstand handler om, hvor denkommer fra etc. Ellers bliver der for nemtmisforståelser og usikkerhed om intentionerneog ønskerne om at være med.Forståelse og respektDet er vigtigt at have forståelse og respektfor hinandens faglighed, vilkår, systemer ogorganisation. I en forskningsverden vil mantypisk have fokus på høj faglighed, metode

Brobygning mellem forskning og praksis19konceptet også i andre sammenhænge –både på tværs af diagnoser i decideredelærings- og mestringsuddannelser og i envidereudvikling af andre sundhedsfremmeindsatser,fx indsatser for overvægtige ungefra udsatte familier samt udvalgte langtidssygemeldteborgere med behov for hjælptil at mestre deres situation.Henriette Haase Fischer fra Struer Kommunefortæller i en samtale med DorisNørgård, om nogle af de muligheder ogudfordringer hun ser i det konkrete samarbejdemellem praksis og forskning.Henriette Haase Fischer: – Det er i hvert faldblevet meget tydeligt gennem projektet, atet samarbejde kræver mere end lysten tilat indgå et samarbejde. Det kræver, at denødvendige kvalifikationer og kompetencerer afstemt mellem samarbejdsparterne. Detskal afklares, hvorvidt de implicerede parterer i stand til at bidrage med de opgaver,som forventes rent forskningsmæssigt. Hvisikke kompetencerne er der, skal kommunerneklædes på til det.Doris Nørgård: – Hvilke overvejelser gør dudig i forhold til de nødvendige kompetenceri kommunen?Henriette Haase Fischer: – For eksempelhar det været vigtigt i forhold til den kvantitativedataindsamling, at de personer,der tilkendegiver et ansvar i forhold tildenne opgave, har indsigt i og forståelsefor, hvad der kræves rent videnskabeligt ogmetodisk. Hvis ikke der er en forståelse ogrespekt for, at indsamling af spørgeskemaerskal følge retningslinjerne meget nøje, sårisikerer man at miste validiteten i data. Detnytter ikke noget, at nogle af de ansvarligeudleverer spørgeskemaer tre uger inde iforløbet, hvis data skal bruges til at registrereen baseline, før kursusforløbet starter.Haase Fischer understreger i forlængelseheraf vigtigheden af, at der i kommunerneer personer, som sikrer at et projekts retningslinjerfølges i forhold til evalueringenskvalitet.Kommunerne med til at generere videnDoris Nørgård: – Sundhedsloven læggerop til, at kommunerne skal spille en størrerolle i forhold til forskning.Henriette Haase Fischer: – I Struer Kommunevægtes det højt, at en af opgavernei sundhedsloven er at bidrage til forskningpå området. Det er således ikke en opgave,man forsøger at komme udenom, menden ses som en god mulighed for selv atkunne fordybe sig i enkelte områder og bidragetil den samlede indsats på området.Det handler nok om solidaritet. Vi skal allevære med til at generere viden inden foret felt, hvor der er meget lidt evidens. Vihar i den grad brug for evidens, så vi ikkespilder for mange år og for mange ressourcerpå indsatser, der ikke har den ønskedeeffekt. Hvis alle kommuner tager opgaveni sundhedsloven alvorligt og afsætter tidog ressourcer til at indgå i samarbejder –eller selv tager initiativ til at arbejde påforskningsniveau – vil vi hurtigere nå til enstørre indsigt i folkesundhedsområdet og idet forebyggende og sundhedsfremmendearbejde i kommunerne.Ansvaret for forskningssamarbejdeHenriette henleder dog opmærksomhedenpå, at det primært vil være forskningsverdenen,som skal give bolden op til et samarbejdemed kommunerne. Dernæst er detop til den enkelte kommune at vurdere,om projektet er meningsfuldt, relevant ogbrugbart, før de griber bolden.– Det er primært forskerne, der har indsigtog viden i forhold til at designe projekterog undersøgelser. Men det er vigtigt, at etforskningssamarbejde falder inden for derammer, sundhedspolitikken sigter mod forat øge chancerne for, at det for kommunerneopleves som relevant og meningsfuldt.Gevinster for kommunerneNår en kommune indgår i et forskningsprojekt,opstår der udfordringer undervejs.Henriette Haase Fischer peger på, at detkan være svært i det daglige at finde tidog ressourcer til at arbejde i dybden ogopfylde de retningslinjer og arbejdsgange,et forskningsprojekt kræver. Men kommunener med til at skabe ny viden og gevinsterneer tydelige:– Det er en viden, vi kan bruge i det dagligetil at kvalificere vores indsats, men somogså giver os den fordel, at vi er en del afen evaluering, vi ikke selv kan udarbejde.Vi får som kommune hermed mulighedfor at fremsætte tydelig dokumentationfor effekten af den indsats, vi iværksætter.Uden denne mulighed står vi ikke så stærkti forhold til politikerne, når de skal prioriteremellem indsatserne.LINKwww.mestring.dkwww.mestring.no

Brobygning mellem forskning og praksis21gevel finder sundhedsplejerskerne det ikkemuligt at implementere programmet indenfor de nuværende rammer.Det er et af vilkårene for det ’naturlige’eksperiment, at omstændighederne kanændre sig undervejs. Det truer tredje faseaf interventionsstudiet Sundhedsfremmendeindsats for amning i kommunernei Region Midt, som er planlagt til at findested efter implementeringsfasen og vil giveos mulighed for at sammenligne forskelligekommunale indsatser. Vi professionelle fortsætterdet vellykkede samarbejde på tværsaf kommuner, region og universitet. Det ermere synd for de nybagte familier, som påtrods af stor viden om graviditet og fødselføler sig usikre og har brug for støtte ogfor at blive bekræftet i, at de gør det godt.Samtidig kan en bedre ammevejledningforebygge mislykkede forsøg på etableringaf amning. ■INTERVENTIONSSTUDIET:Sundhedsfremmende indsatsfor amning i kommunernei Region MidtEt nyt interventionsstudie vil med udgangspunkti resultaterne fra projekt Amning – ogtidlig kontakt undersøge, dels betydningen afsundhedsplejerskers forebyggende indsatsover for forskellige grupper af mødre, delsimplementere det evidensbaserede programi interesserede kommuner for derefter at sepå ændringer før og efter lokal implementering.17 kommunale sundhedsordninger forbørn og unge i den midtjyske region, Afdelingfor Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitetog Regionalt Sundhedssamarbejde, RegionMidtjylland samarbejder herom.Uddannelse førte ikke tilimplementering i Skive■ Merethe Würtz, ledende sundhedsplejerske, Skive KommuneSundhedsplejerskerne var meget tilfredsemed de tredages kursus, som er en del afinterventionsstudiet. Kurset gav ny viden,myter blev belyst og drøftet i relation til evidensbaseretviden, og vi fik et fælles ståstedi vores fortsatte rådgivning og vejledning– men sundhedsplejen er havnet i en kløftmellem sundhedsplejens servicemål/rammeog den tidlige udskrivelse af ukompliceredefødende fra regionens fødesteder.De evidensbaserede anbefalinger forudsættertidligt besøg af sundhedsplejersken ogopfølgning til de mødre, der har behov forekstra støtte i den første tid efter fødslen. Pågrund af ledige stillinger i Sundhedsplejensamt en ramme der betyder, at der skruesned på vores udmeldte servicemål, ser vios ikke i stand til at deltage i implementeringen.Familier tilbydes i dag et ambulatoriebesøgpå Regionshospitalet på tredjedagen efterfødslen, og Barselsambulatoriet har ansvarfor mødre og nyfødte til og med femtedagen(udmeldte retningslinjer). Geografiskafstand til fødestedet kan vanskeliggøre denybagte mødres mulighed for at benyttedette tilbud. Fx har borgerne i den nordligedel af Skive Kommune ca. 60 km til detregionale barselsambulatorium.Jeg har sammen med øvrige ledendesundhedsplejersker over for KommunernesLandsforening (KL) opfordret til, at der givesmidler til tidlig besøg af sundhedsplejerskenmed henblik på at bedre ammevejledningog for at sikre, at vi i Danmark kan nå målet:At flest mulige børn i de første 6 månederkun ammes. ■Studiet, der har delt finansiering mellemkommuner og region, består reelt af tilbudom et tredages kursus til sundhedsplejerskernemed efterfølgende tilbud om støttetil implementering over en seksmånedersperiode. Sideløbende bliver mødrene i kommunernei den midtjyske region spurgt tilderes oplevelser af den tidlige periode medamning, flaske- og tilskudskost og den støtte,de har modtaget. Spørgeskemaundersøgelsener planlagt, så den følger interventionsstudietstre faser: første fase henvendte sigtil de forældre, der fødte under sundhedsplejerskernesstrejke i 2008 og derfor ikkemodtog sundhedsplejerskebesøg den førstetid efter udskrivelsen; anden fase til forældre,der har modtaget kommunernes almindeligebesøgsprogram; og en tredje fase til forældre,der modtager besøgsprogrammet Amning –og tidlig kontakt.Sundhedsplejerskerne i kommunerne har viststor interesse for tilbuddet, og ved udgangenaf december 2009 har 277 sundhedsplejerskerafsluttet kurset, men kun enkelte kommunerhar påbegyndt implementeringsfasen.

22 | midt Liv 1-10Et regionalt-kommunalt forskningssamarbejdeafprøver metoder for rehabilitering afsygemeldte med bevægeapparatproblemer■ Ellen Pallesen, overlæge i samfundsmedicin, Center for Bevægeapparatlidelser, Regionshospitalet i Silkeborg & Chris Jensen, seniorforsker,Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region MidtjyllandVed Center for Bevægeapparatlidelser(CfB), Regionshospitalet Silkeborg og KliniskSocialmedicin, Center for Folkesundhedgennemføres et forskningsprojekt i samarbejdemed en række kommuner i RegionMidtjylland. Projektet afprøver metoder forrehabilitering af sygemeldte med bevægeapparatproblemer,i de første år (fra2004) lænderygproblemer og i dag primærtnakke-skulderproblemer. 1Tidlig tværfaglig ogtværsektoriel indsatsFokus er rettet mod en tidlig koordineretog sammenhængende tværfaglig ogtværsektoriel indsats fra den sygemeldtehenvender sig til den praktiserende læge,og indtil der er lagt en farbar plan for genoptagelseaf arbejdslivet. Indsatsen blivertilrettelagt og gennemført af et tværfagligtteam på sygehuset, som samarbejder medden sygemeldtes bopælskommune ogarbejdsplads. Teamet består af to overlægermed speciale i hhv. samfundsmedicin ogreumatologi, en ergoterapeut, en fysioterapeut,en socialrådgiver og en psykolog.I dag deltager kommunerne Silkeborg,Skanderborg, Favrskov, Randers, Ikast-Brande, Hedensted og Lemvig i nakkeskulderprojektet.Forskningsevalueringen erplaceret i Center for Folkesundhed. Det eret randomiseret komparativt studie, hvorinterventionen over for halvdelen af desygemeldte er baseret på et intensiveretsamarbejde med kommunerne.SamarbejdetDa projektet startede, blev der indgåetsamarbejdsaftaler med de deltagende kommunerom skriftlig tilbagemelding fra CfB tilden sygemeldtes sagsbehandler i jobcentret,det vil sige, at alle journalnotater sendesdirekte til jobcentret. Dertil er der aftaltgensidig information mellem koordinatorenog sagsbehandleren, når der er informationer,som er vigtige at få bragt videre tilhinanden.Ved behov afholdes informations- og samarbejdsmødermellem CfB og sagsbehandlernei jobcentrene, hvor der gives gensidiginformation om ny viden fra projektetog omkring bevægeapparatsmerter ogbehandlingen/håndteringen heraf, ligesomrelevant lovstof og arbejdsmetoder mv.drøftes. Via dette samarbejde forsøger viat tilrettelægge forløbene på CfB, sådanat den sygemeldte oplever sammenhængmellem det, der foregår på og anbefales fraCfB og opfølgningen hos sagsbehandleren ijobcentret.Forudsætninger for et godt samarbejdeDet er ikke altid, at samarbejdet fungerergnidningsløst. Forløbene kan særligtopleves som besværlige, når kommune,arbejdsgiver og Center for Bevægeapparatlidelserhar forskellige forventninger tilnødvendige tiltag over for den sygemeldte.Det vil oftest afspejle sig i forskellige opfattelseraf, om den sygemeldte kan raskmeldes,eller arbejdsgiveren ikke har mulighedfor eller ønsker, at den sygemeldte genoptagerarbejdet. I de fleste tilfælde harsamarbejdet dog fungeret godt, og særligttre forudsætninger – én tilhørende hversektor – har været opfyldt, når samarbejdethar fungeret:1. Den sygemeldte har fået en grundig helbredsmæssigafklaring, hvor han ikke eri tvivl om, hvad han selv kan gøre bådei forhold til selve behandlingen – brugaf smertestillende medicin, træning mv.– men også i forhold til hvordan arbejdetkan genoptages med de givne helbredsforhold,det være sig med gradvisoptrapning både i forhold til arbejdstidog funktioner.2. Sagsbehandleren i jobcenteret har forståelsefor – med den information hunhar fået fra den sygemeldte og CfB – atdet kan være nødvendigt med fx gradvisgenoptagelse af arbejdet og tænker detteind i den kommunale opfølgningsplan,således at der er klarhed om, hvordanden sygemeldte står i forhold til sygedagpengesystemet.3. Arbejdsgiveren er enig i planen og harmulighed for at lade den sygemeldtestarte gradvist op med klare aftaler om,hvordan der følges op på forløbet. ■NOTE1 Lænderygprojektet (2004-2008) er publicereti tre rapporter under fællesoverskriften”Hospitalsbaseret rehabilitering af sygemeldte”(www.centerforfolkesundhed.dk/publikationer/klinisk+socialmedicin/rapporter)

Brobygning mellem forskning og og praksis 23Tværsektorielt samarbejde giver bedre løsninger for borgerne■ Jesper Cetnie Rasmussen, afdelingsleder, Jobcentret, Skanderborg KommuneVigtigheden af et tværfagligt samarbejdeomkring borgerne har længe været kendtinden for beskæftigelsesområdet. I forhold tilprojektet på Center for Bevægeapperatlidelserhar dette samarbejde fundet en ny form, baseretpå en tidlig og proaktiv indsats med fokuspå en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.Et af kerneproblemerne i jobcentrenesindsats er, at man her får kendskab tilsygemeldte borgere meget sent i deressygemelding. Det er almindeligt, at der kangå mellem 4-8 uger før jobcentrene fåranmeldelserne om sygdom fra arbejdsgiver,hvilket besværliggør en tidlig og målrettetindsats. Det er i denne tidlige sygeperiode,at samarbejdet med CfB har sin styrke.En hurtig oghelhedsorienteret udredningDen specialiserede lægefaglige viden giverde sygemeldte borgerne en reel risikovurderingi forhold til de helbredsproblematikker,som bekymrer og skaber usikkerhed i derestro på at kunne genoptage arbejdet. Dentidlige lægefaglige udredning lægger såledesfundamentet for, at de socialfaglige konsulentersammen med borgerne kan arbejdemed at reetablere tilknytningen til arbejdsmarkedet.Konkret har det den betydning forjobcentrene, at der er borgere som vi sletikke når at møde, idet de undgår en længeresygemelding. Det har endvidere den betydning,at jobcentrene i de længerevarendesager får fremskyndet en helhedsorienteretudredning af de sygemeldtes problemer,hvilket gør det muligt langt hurtigere ativærksætte de rette beskæftigelsestiltag.Den tidlige helhedsorienterede indsats harligeledes været med til at begrænse ’doctorshopping’ gennem tryghedsskabende oganerkendende dialog med de sygemeldteborgere, som bidrager til, at borgerne igenkan fokusere på deres jobsituation.Samarbejdets udfordringerKombinationen af et læge- og socialfagligtperspektiv i et fælles helhedssyn erefter vores opfattelse nyt og er med til atreducere de forskellige signaler borgerneofte møder hos henholdsvis jobcentreog behandlingssystem. Udfordringen forsamarbejdet på sigt bliver at sikre den gensidigekulturforståelse på tværs af sektorerne– én af grundstenene i samarbejdet.Det kræver pleje af samarbejdet gennemløbende faglig dialog og sparring.Klinisk Socialmedicin ved Center for Folkesundhed– som er placeret i regionen, mensom har et arbejdsfællesskab med mangekommuner – har været den centrale spilleri projektet og har været dem, som har fungeretsom bindeled mellem de forskelligetilgange og kulturer i kommune og region.Alt i alt mener vi i Skanderborg Kommune,at projektet som tværsektorielt samarbejdehar bidraget med det bedste fra to verdener– med synergi til følge for både borgereog jobcenter. ■Samarbejde om en case■ Bente Knudsen, socialrådgiver og koordinator, Center for Bevægeapparatlidelser, Regionshospitalet SilkeborgEn ufaglært 59-årig mand med livslangt tungtsæsonarbejde sygemeldes i lavsæsonen meduspecifikke rygsmerter. Under sygemeldingenudbetales fejlagtigt nedsatte sygedagpenge,hustruen har ingen indtægt, og familien leverderfor af deres opsparing. Samtidig smuldrerpatientens tilbagetrækningsplaner: at kunneblive på arbejdsmarkedet indtil han fylder 65år og til den tid kan hæve en efterlønsbonus.Patientens tanker kredser om et skrækscenarie,hvor han og hustruen mister forsørgelsesgrundlag,hus og hjem, og hvor hanmodvilligt må deltage i arbejdsprøvninger ogvurderinger og mister indflydelse på, hvordanhans liv skal tilrettelægges.I samarbejde med kommunen udredes,at patienten har ret til fulde sygedagpenge,og den aktuelle økonomi forbedresvæsentligt. Forudsætninger og grundlagfor forskellige fremtidsscenarier diskuteresmed den sygemeldte, som bliver afklaret.Ved et af de sidste møder siger den sygemeldtetil koordinator: ”Jeg får det altidbedre, når jeg taler med dig – så er detsom om det letter, og nogle ting og aftalerfalder på plads”, hvorpå hans hustrutilføjer: ”Jamen så var det jo hende, duskulle have snakket med fra starten og ikkedoktoren.”Men en platform for vurdering af fremtidigejobmuligheder og en fælles forståelse afsituationen forudsætter netop en helbredsudredning.Den sygemeldte har ingen mulighedfor selv at gennemskue systemet. Hanhar ikke vidst, hvem han skulle henvendesig til, og især har han ikke turdet drøfte sinsituation med kommune og fagforening affrygt for at skyde sig selv i foden. I samtalenmellem den sygemeldte ufaglærte, denneskommune og fagforening kan koordinatorenfortolke den helbredsmæssige situation ogpege på muligheder for en ændret tilknytningtil arbejdsmarkedet med mindre fysiskbelastende arbejdsfunktioner.

24 | midt Liv 1-10Andet og mere end langhåret grundforskningGlimt fra et seminar om forskningssamarbejde mellem forskningsinstitutioner,kommuner og region■ RedaktionenI efteråret 2009 tog SundhedsstyrelsensCenter for Forebyggelse initiativ til enrække regionale seminarer om samarbejdetmellem forskning og praksis inden forsundhedsfremme og forebyggelse i kommunaltog regionalt regi. Anledningen varSundhedsstyrelsens udgivelse af rapportenSamarbejde mellem forskning og praksis påforebyggelsesområdet, som er omtalt fleresteder i bladet.I Region Midtjylland blev seminaret arrangeretaf Center for Folkesundhed i samarbejdemed Regionalt Sundhedssamarbejde, RegionMidtjylland og Institut for Folkesundhed,Aarhus Universitet. Seminaret indledtes meden præsentation og diskussion af Sundhedsstyrelsensrapport om formiddagen, menseftermiddagen gav mulighed for at zoomeind på konkrete samarbejder og samarbejdspotentialermellem kommuner ogforskningsinstitutioner i regionen. Seminaretfaldt fint i tråd med den nye samarbejdskonstruktion’Folkesundhed i Midten’ (omtaltside XX), som fremadrettet skal sikre støttetil forsknings- og udviklingsaktiviteter i detfælles kommunale-regionale forskningsfelt.De 60 indbudte deltagere var igennem eninteraktiv dag med oplæg, summen i grupper,plenumdiskussioner og parallelle workshops,hvor erfaringer fra konkrete samarbejderblev præsenteret og diskuteret. Interessenfor og nødvendigheden af et konstruktivtsamarbejde kom til udtryk dagen igennem.”Det glæder mig, at region, kommuner og universitetetuden tøven er gået ind i det nye forskningssamarbejde– Folkesundhed i Midten – som er startskuddet til et nyt,stærkt og intensiveret samarbejde.”Region Midtjylland”I er allerede virkelig, virkelig langt. Folkesundhed i Midtenpersonificerer faktisk det, vi skal diskutere i dag. Ogvi vil i Sundhedsstyrelsen gerne understøtte og bidragetil en fortsat udvikling.”Sundhedsstyrelsen”Både jeres erfaringer og sundhedsprofilens resultater viser, atbrugerne er motiverede for livsstilsforandringer. I ved, at degerne vil det her. Jamen, er det så ikke en gave at få lov til atdokumentere det gennem et forskningssamarbejde?”Regional forskningsinstitution til kommune”Det er nødvendigt, at kommunen får indflydelse på, hvordanindsatsen lægges til rette, så den ikke kun tilgodeser forskningen,men også de borgere som skal deltage i projektet.”Kommune”Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at der ikommunerne kommer en større synlighed omkringog opmærksomhed på, hvad forskningsresultateregentlig kan bruges til.”Kommune”Jeg færdes i en hverdag og i en virkelighed, hvor randomiseredeforsøg ikke er det vigtigste. Hvor langhåret grundforskningikke er det vigtigste, men hvor et af vore primærevurderingskriterier er: Er det realistisk at drifte det her efterprojektperioden?”Kommune”Lad os være helt ærlige. I Silkeborg bidrager vi med 88.000kroner ind i den fælles pulje [Folkesundhed i Midten], og detkunne vi jo ikke have fået en dyt for. Men nu kan vi bidragetil, at der sker noget. Måske ikke lige i Silkeborg, men vi kan istedet høste nogle erfaringer fra andre kommuner.”Kommune”Det skal være praksisnært. Vi skal have nogetom virkeligheder. Og så skal vi inspireres til attænke videnskabeligt og bruge evidens.”Kommune”Det var meget positivt at høre om de mange aktiviteter, som alleredeer i gang i Region Midtjylland, men det var tankevækkende,at VIA University College ikke har været synlig i dagens mangeoplæg. På Sundhedsfaglig Højskole, VIA University College arbejdervi målrettet på at forsyne sundhedsvæsenet med kompetentemedarbejdere, og vi bruger den nyeste forskning til at identificere,udfordre og kvalificere løsninger på problemstillinger, der er knyttettil professionernes praksis.”VIA University College”Vi havde simpelthen ikke fået idéen [forskningssamarbejde,red.], hvis ikke regionen havde henvendt sig.Så det er vi jo rigtig glade for, at de gjorde.”Kommune

Sundhedssamarbejde252. generations sundhedsaftaler- fra proces til effekt■ Jens Bejer Damgaard, kontorchef, Kommunesamarbejde og Sundhedsaftaler, Regionalt Sundhedssamarbejde, Region MidtjyllandFor at forstå ønskerne til 2. generationssundhedsaftaler er man nødt til at repeterehistorien. Man skal dernæst for det førstehuske på de ændringer, der følger af den nyebekendtgørelse. Dertil kommer de ændringer,der er lagt op til i den procesplan for 2.generations sundhedsaftaler, som Sundhedskoordinationsudvalgethar vedtaget.De første sundhedsaftaler var kendetegnetved at være meget formalistiske. Detskyldes, at Sundhedsstyrelsen fik enbekendtgørelse i hånden af Sundhedsministeriet,der meget specifikt redegjorde foraftalernes indhold. Læg dertil at Sundhedsstyrelsensindberetningsmetode betød, atformaliakravene blev endog meget rigide.Regioner og kommuner overkom imidlertidkravene, og på Slotsholmen og i Sundhedsstyrelsenblev der nikket med tilfredshed tilde omfangsrige aftaler. Oplyst om, at manlokalt og regionalt godt ”kunne finde ud afdet”, var de centrale myndigheder modne tilat slække på kravene.Formelt blev frihedsgraderne øget medudsendelse af den nye vejledning tilsundhedsaftalerne i september 2009. Blandten lang række forbedringer åbnedevejledningen op for, at sundhedsaftalernesformkrav blev slækket. Konkret er det iRegion Midtjylland omsat til, at der udarbejdesen sundhedsfaglig og en sundhedspolitisksundhedsaftale. Hvor stor en nyhed erdet så?Delingen betyder mere, end man umiddelbartskulle tro. Set ovenfra betyder det, atsundhedsaftalerne nu kan formuleres, såman rammer de enkelte målgrupper.Målgrupperne er foruden de politikere, derskal godkende aftalerne, også det sundhedsfagligepersonale og Sundhedsstyrelsen.Derfor blev aftalerne meget lange: Alle skullehave alt! Det er ikke længere nødvendigt, ogaftaler målrettet modtagerne får – alt andetlige – større gennemslagskraft.Effekt – et nyt perspektivJeg skal med det samme tage forbehold for,at aftalerne ikke er indgået endnu, men derlægges op til et nyt perspektiv og sigte medaftalerne. Hvor 1. generation i høj gradfokuserede på at få struktur og organisering(kombineret med gode enkelttiltag) på plads,er forventningen til næste generation afaftaler anderledes. Det handler om effekter.Til at strukturere resultater og effekter afsundhedsaftalerne er Triple Aim-tankegangenblevet introduceret. Uden at nævneordet lægges der op til at måle resultaternei forhold til: 1) Behandlingseffekter for denenkelte patient og i forhold til udvalgtepopulationer, 2) Borger-/patientoplevelseraf mødet med sundhedsvæsenet og3) Økonomi.Dette er naturligvis ambitiøst. Tre sektorermed hver deres arbejdsbetingelser skal enesom fælles metoder og målsætninger – ogformulering af målsætninger sker jo typisk ien politisk proces. Det at opgøre effekter ertillige vanskeligt. Hvis et resultat opnås ved,at tre sektorer arbejder godt sammen,hvilken sektor skal så registrere resultatet?Selvom der sættes kræfter ind på opfølgningsdelen,er der her store udfordringer. Afandre store udfordringer kan nævnes:• It-området. Sammenhængende patientforløbfordrer, at de tre sektorer kan kommunikereelektronisk med hinanden. Sundhedsaftalerneindeholder derfor et selvstændigt temaom implementering af MedCom-standarder.• Utilsigtede hændelser er det nye kapitel isundhedsaftalerne. Hospitaler (og præhospital),kommuner, almen praksis ogapotekerne skal hver især opbygge enstruktur/organisation til at håndtereutilsigtede hændelser. I sundhedsaftalernebeskrives snitfladerne, når disse systemerskal samarbejde. Og det skal de, når deropstår utilsigtede hændelser på tværs afsektorerne.• Den Danske Kvalitetsmodel er også ettema. Hospitalerne skal akkrediteres, og detfår betydning for samarbejdsparterne.• Social ulighed i sundhed er blevetsundhedsaftalestof. Sundhedskoordinationsudvalgeter opmærksom på de indsatser tilreducering af sociale forskelle i sundhed,

26 | midt Liv 1-10Region Midtjylland har modtaget knap 81millioner fra puljen vedr. en forstærket indsatsfor kronisk syge patienter i perioden2010-2012.Pengene går blandt andet til initiativer,der fokuserer på at ændre samarbejdetpå tværs af sektorer i forbindelse medpatientforløb for kronisk syge patienter.Denne forandringsproces skal medvirke til,at mennesker der lider af en eller flere kroniskesygdomme får nogle bedre og meresammenhængende tilbud, end tilfældet eri dag. Derudover vil arbejdet med udviklingenog udbredelsen af patientundervisningog egenomsorg blive intensiveret. At rustepatienterne til at leve med deres kroniskesygdom på en for dem tilfredsstillende ogpositiv måde er et vigtigt indsatsområde,som puljemidlerne vil bidrage væsentligttil at udvikle. Der vil både blive arbejdetmed udbredelse af selvstyret AK-behandling(antikoagulansbehandling), telemedicinskeløsninger i forbindelse med hjemmemonisomer anbefalet af Region Midtjyllandsmidlertidige udvalg vedr. sociale forskelle isundhed i udvalgets rapport fra efteråret2009.Øget politisk involveringKun nogle af de vigtigste emner er nævntovenfor. Der er mange flere ting at tage fatpå. I prioriteringen af indsatserne inddragesbåde regionale og kommunale politikere. Derer således denne gang lagt et decideret sporfor involveringen af politikerne. Sundhedskoordinationsudvalget1 er naturligvis omdrejningspunktet,men også de kommunalesocial- og sundhedsudvalg inddrages aktivt iaftaleindgåelsen.Samlet set er det derfor håbet, at vi – nåraftalerne indsendes til Sundhedsstyrelsen idecember – står med aftaler med en solidpolitisk forankring og med potentiale til ogsåat vinde gehør blandt frontpersonalet.Lokkemidlet består i at tilvejebringe desammenhængende forløb alle tre sektorerarbejder for. ■NOTE1. Det nye Sundhedskoordinationsudvalg beståraf: Dorthe Laustsen (Århus Kommune), Hans-Jørgen Hørning (Silkeborg Kommune), KrestenBjerre (Herning Kommune), Charlotte Juhl-Andersen (Horsens Kommune), Jørn Grønlund(Skanderborg Kommune), samt fra RegionMidtjylland: Anders Kühnau (fmd.), Laila MunkSørensen, Bente Nielsen, Olav Nørgaard ogFatma Øktem.Knap 81 millioner til patientermed kronisk sygdom i Region Midtjylland■ Camilla Hoffmann Merrild, AC-fuldmægtig, Folkesundhed og Kronikerindsats, Regionalt Sundhedssamarbejde, Region Midtjyllandtorering og genoptræning, og patientuddannelsefx i forhold til hjerterehabilitering.Implementering af forløbsprogrammerKronikerindsatsen er udpeget til fællesevalueringsområde i 2010 af Sundhedsstyregruppen.Og kombineret med denforstærkede indsats som puljebevillingenmedfører, vil der i perioden 2010-2012være øget fokus på indsatsen både i almenpraksis, regionen og i kommunerne – ikkemindst på implementeringen af de treforløbsprogrammer for: kronisk obstruktivlungesygdom (KOL), type 2 diabetes oghjertekarsygdom.Implementeringen af forløbsprogrammerneskal koordinere og optimere samarbejdetpå tværs af sektorer. Den forandringsprocessom dette samarbejde fordrer, vil blandtandet blive understøttet gennem de projekter,der på tværs af regionen støttes medpuljemidler. Men samtidig iværksættes deren række tiltag og initiativer, som ogsåskal bidrage til, at forløbsprogrammernekommer godt fra start. Der er for eksempelnedsat implementeringsgrupper i de flesteklynger i regionen, hvor kommune, almenpraksis og hospital arbejder tæt sammenom at sørge for, at alle lever op til de anbefalinger,som forløbsprogrammerne stillerop. Der stilles ikke alene store krav til, atder effektivt omstruktureres internt i hversektor, men også til samarbejdet og dialogenpå tværs af sektorerne. Derfor arbejderman på lokalt plan helt konkret med atsikre koordination og samarbejde.Det er målet, at arbejdet med at forbedresamarbejdet og iværksætte en tydelig ogvelkoordineret arbejdsdeling på tværs afsektorerne vil forbedre patientforløbenefor mennesker, der lider af kroniske sygdomme,og dermed øge livskvalitet og giveflere gode leveår. Derudover forventes detogså, at indsatsen vil føre til, at ressourcerneudnyttes bedre i det samlede sundhedsvæsen.■

Sundhedssamarbejde 27FOLKESUNDHED I MIDTENØkonomisk støttetil forsknings- ogudviklingsarbejde■ Tine Andresen, projektleder, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland & Linda Kirkegaard, AC-fuldmægtig, Regionalt Sundhedssamarbejde,Region MidtjyllandAnsøgningsfristen til første runde i puljen ernu udløbet. Der indkom 15 ansøgninger til2009-midlerne. Det faglige udvalg harudarbejdet en bedømmelse af projektansøgningerneud fra de generelle vurderingskriterier:relevans, kvalitet og gennemførbarhed.Formandskabet har udarbejdet en endeligindstilling og også foreslået, at nogle afmidlerne kan anvendes til andre formål, fxkvalificering af fremtidige ansøgninger.Indstillingen er fremsendt til bestyrelsen forsamarbejdskonstruktionen Folkesundhed iMidten, der består af Kontaktudvalget forSundhedsstyregruppen i Region Midtjylland.Her blev indstillingen godkendt februar2010. Sundhedskoordinationsudvalget orienteresom beslutningen på et møde i marts.Ubrugte midler overføres til 2010-puljen.Opslaget for 2010-puljen fremrykkes,således at opslaget foreligger indensommerferien med ansøgningsfrist30. september 2010. ■Det faglige udvalgs medlemmerRepræsentation fra klyngerne• chefsygeplejerske Ida Götke (Vestklyngen)• kvalitets- og forskningschef Charlotte Hjort,Regionshospitalet Viborg (Viborgklyngen)• leder af Sundhedsfremme og Forebyggelse Lene Dørfler,Silkeborg Kommune (Silkeborgklyngen)• sundhedskoordinator Marlene Hersleb, Odder Kommune(Horsensklyngen)• ledende overlæge Steen Husted, Århus UniversitetshospitalÅrhus Sygehus (Århusklyngen)• sundhedschef Pia Moldt, Norddjurs Kommune (Randersklyngen)Repræsentation fra forsknings- og udviklingsmiljøerne• direktør Jes Søgaard, DSI• chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatrien• professor, dr. med. Flemming Bro, Forskningsenheden for AlmenPraksis, Aarhus Universitet• chefkonsulent Kirsten Willemoes, VIA University CollegeFormandskabet• institutleder Søren Kjærgaard, Institut for Folkesundhed,Aarhus Universitet• social- og sundhedsdirektør Jacob Stengaard Madsen,Favrskov Kommune• kontorchef Mette Kjølby, Center for Folkesundhed,Region MidtjyllandSekretariatet• fuldmægtig Linda Kirkegaard, Regionalt Sundhedssamarbejde,Region Midtjylland• projektleder Tine Andresen, Center for Folkesundhed,Region Midtjylland

Seminarer i landets 5 regionerSundhedsstyrelsen afholdt i novemberog december 2009 fem seminarer isamarbejde med regionerne. Her blevder sat fokus på samarbejde mellemforskning og praksis på forebyggelsesområdet.De primære målgrupper forseminarerne var kommunale og regionaleaktører samt forskere, som interesserersig for praksisbaseret forskningpå forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsenog Region Midtjylland afholdtseminar den 10. november 2009 påMarselisborgCentret i Århus.Baggrunden for seminarerne var enrapport udgivet i november 2009 fraSundhedsstyrelsen: Samarbejde mellemforskning og praksis på forebyggelsesområdet.Rapporten beskriver mulighederog barrierer for samarbejde mellemforskere og praktikere omkring det kommunalearbejde med forebyggelse ogsundhedsfremme.Samarbejde mellemforSkning og prakSiSpå forebyggelSeSområdet2009Sundhedsstyrelsen har opsamlet de fem regioners seminarprogrammer og præsentationer på hjemmesiden:www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/Forebyggelse/Forskning_og_praksis.aspxKILDE: www.sst.dk