Projektbeskrivelse SundhedscenterThyholm aug ... - Struer kommune

GROWINGIN THEMAJORMARKETSCANADA’SMAJORMARKETREITRioCan Real Estate Investment Trust Third Quarter Report 20073

Indholdsfortegnelse1 Baggrund ................................................................................................ 41.1 Hovedresultater fra Lokalsamfundsanalysen på Thyholm........................................52 Formål..................................................................................................... 73 Målgruppe ............................................................................................... 74 Planlægningsværktøj .............................................................................. 74.1 Matrix ........................................................................................................................75 Indsatsområder og indsatser .................................................................. 95.1 Rygning / rygestop ....................................................................................................95.1.1 Omfang, udfordringer og barrierer.....................................................................95.1.2 Mål og målgruppe ............................................................................................105.1.3 Strategi, indsatser og metoder..........................................................................105.1.4 Forankring ........................................................................................................125.2 Alkohol ....................................................................................................................135.2.1 Omfang, udfordringer og barrierer...................................................................135.2.2 Mål og målgrupper...........................................................................................145.2.3 Strategi, indsatser og metoder..........................................................................145.2.4 Forankring ........................................................................................................165.3 Mental sundhed .......................................................................................................165.3.1 Omfang, udfordringer og barrierer...................................................................165.3.2 Mål og målgruppe ............................................................................................165.3.3 Strategi, indsats og metode ..............................................................................175.3.4 Forankring ........................................................................................................175.4 Fysisk aktivitet.........................................................................................................185.4.1 Omfang, udfordringer og barrierer...................................................................185.4.2 Mål og målgruppe ............................................................................................185.4.3 Strategi, indsatser og metode ...........................................................................195.4.4 Forankring ........................................................................................................205.5 Overvægt .................................................................................................................205.5.1 Omfang, udfordringer og barrierer...................................................................205.5.2 Mål og målgrupper...........................................................................................215.5.3 Strategi, indsatser og metoder..........................................................................215.5.4 Forankring ........................................................................................................225.6 Kost..........................................................................................................................225.7 Health Literacy - sundhedskompetencer .................................................................225.7.1 Omfang, udfordringer og barrierer...................................................................235.7.2 Mål og målgrupper...........................................................................................235.7.3 Strategi, indsatser og metoder..........................................................................235.7.4 Forankring ........................................................................................................245.8 Kronisk sygdom.......................................................................................................255.8.1 Omfang, udfordringer og barrierer...................................................................255.8.2 Mål og målgrupper...........................................................................................255.8.3 Strategi, indsatser og metoder..........................................................................265.8.4 Forankring ........................................................................................................282

5.9 Levevilkår................................................................................................................285.9.1 Omfang, udfordringer og barrierer...................................................................285.9.2 Mål og målgrupper...........................................................................................295.9.3 Strategi, indsatser og metoder..........................................................................295.9.4 Forankring ........................................................................................................306 Metoder og metodeudvikling ................................................................. 306.1 Inddragelse af nærmiljøet / borgerinddragelse........................................................306.2 Motiverende metoder...............................................................................................326.2.1 Den Motiverende Samtale................................................................................326.2.2 Læring & Mestringskonceptet .........................................................................326.2.3 Små Skridt........................................................................................................336.3 Etablering af sunde rammer.....................................................................................336.3.1 Små Skridt som implementeringsmetode ........................................................336.4 Rekruttering og fastholdelse....................................................................................346.4.1 Proaktiv rekruttering ........................................................................................346.4.2 Diffusion of Innovation....................................................................................357 Organisering ......................................................................................... 358 Tidsplan ................................................................................................ 389 Formidling og kommunikation............................................................... 3910 Evalueringsplan..................................................................................... 3911 Litteratur............................................................................................... 403

1 BaggrundSiden kommunalreformen har der i Struer Kommune været arbejdet intenst ogmålrettet på at fremme folkesundheden blandt kommunens borgere. Gunstige vilkårfor udvikling og samarbejde internt i kommunen, mellem sektorer, med borgerne ogde frivillige foreninger har medvirket til, at der er etableret mange gode indsatser.Kompetente medarbejdere, dygtig ledelse, velovervejede teoretisk funderedestrategier, et lydhørt sundhedsudvalg og en stor arbejdsindsats har medført, at Struerer kommet godt i gang og allerede oplever effekt af indsatserne.Det har imidlertid ikke været muligt at nå borgerne på Thyholm i tilstrækkelig grad.Dette skyldes først og fremmest, at halvøen geografisk er afsondret fra resten afStruer Kommune. Thyholms placering 20 km fra kommunens sundhedsfremme- ogforebyggelsesindsatser i SundhedscenterStruer betyder, at stort set ingen fra Thyholmbenytter sig af sundhedscentrets tilbud. Derudover er Thyholm kulturelt set langt fraStruer i og med, Thyholm indtil kommunalreformen var en selvstændig kommune,som endnu ikke har fundet sammenhængskraft med Struer.Der er på baggrund heraf et ønske om at udvikle målrettede indsatser til netopborgerne på Thyholm med udgangspunkt i deres kultur, sundhedsforståelse ogsundhedsproblemer. Barrierer skal identificeres og nedbrydes, vidensniveauet skaløges, indsatser skal være relevante og vedkommende, tilbud skal være gratis og lettilgængelige, sociale relationer skal indtænkes og tiltrække, og medarbejderne skalvære fleksible og empatiske. Derudover skal lokalsamfundet inddrages, og borgernesressourcer identificeres, så de kan udnyttes og benyttes i planlægning ogudarbejdelse af strategier for en indsats.Det var derfor meget oplagt at skrive en ansøgning til Sundhedsstyrelsens SATS-pulje”Forebyggelse i nærmiljøer” i foråret 2010. Den har nemlig til formål at forbedrefolkesundheden i et geografisk afgrænset område, med særlig fokus påborgerinvolvering og med mulighed for at inddrage og afprøve en række relevantefolkesundhedsvidenskabelige metoder og teorier. Sundhedsstyrelsen fandt heldigvisansøgningen kvalificeret til det påtænkte formål og indenfor de angivne rammer ogvilkår, hvilket betød at SundhedscenterStruer har fået 6,8 mio. kr. til at realisereprojektet med over en 4-årig periode med start 1. november 2010.4

1.1 Hovedresultater fra Lokalsamfundsanalysen på ThyholmDer blev i foråret 2011 indsamlet og analyseret en lang række data, både kvalitativeog kvantitative, som led i udarbejdelsen af en lokalsamfundsanalyse [1]. Arbejdetmed Lokalsamfundsanalysen og de resultater, der er fremkommet, har givet projekteten indsigt og en viden, som er værdifuld for det videre arbejde med projektSundhedscenterThyholm. Det gælder både i forhold til at udvikle indsatser, udvælgerette metoder, implementere strukturelle ændringer, facilitere processer og evaluereprojektets mange delindsatser.Lokalsamfundsanalysen har først og fremmest bekræftet mange af de udfordringer,som blev forudsagt i projektansøgningen, og som gælder for Struer Kommunegenerelt. Social ulighed i brugen af tobak samt en meget stor andel af overvægtige ogfysisk inaktive, er blandt de mest fremtrædende sundhedsproblemer, når manbetragter resultaterne af det kvantitative datamateriale [2-6]. Et stort og risikabeltforbrug af alkohol er ligeledes identificeret i spørgeskemaundersøgelserne, dog ikke isamme omfang som Lokalsamfundsanalysen viser, hvor forbruget af alkohol er langtstørre og mere udbredt, end først antaget, samtidig med at det i høj grad er socialtaccepteret blandt befolkningen på Thyholm.Ud over kendte problemer har Lokalsamfundsanalysen overraskende afsløret, atmange føler sig ensomme, og at der findes en gruppe af unge piger, som har lavtselvværd og mistrives.Thyholm er et typisk landdistrikt med flere små landsbyer. Lokalsamfundsanalysenhar klargjort, at der ikke findes én men flere subkulturer på Thyholm, hvilket dergerne skal tages højde for. Der er en stærk social kapital, og høj grad af loyalitet, somdog har vist sig både at være positiv og negativ. Der er fundet indikationer på en lavHealth Literacy (sundhedskompetence) og begrænset forandringsparathed, men ogsåen meget positiv indstilling til frivilligt foreningsarbejde.Lokalsamfundsanalysen bekræfter således, at der er et stort behov for at få iværksatog forankret indsatser tæt på borgerne på Thyholm, med udgangspunkt i deres oglokalsamfundets behov, ressourcer, værdier og muligheder, hvis folkesundheden skaløges. Indsatserne er desuden, på visse områder, nødt til at være af strukturelkarakter, idet der er fundet meget stærke normer og kulturelt forbundene traditionerpå Thyholm, som kan være svære at bryde alene gennem individuelt tilrettelagteindsatser, som kan øge motivationen for den enkelte.Nedenfor ses hovedresultaterne af Lokalsamfundsanalysen opstillet i forhold tilmålgrupper og opmærksomhedspunkter.5

Målgrupper• Borgere med alkoholafhængighed eller et risikabelt alkoholforbrug• Ufrivilligt ensomme borgere, herunder enlige både med og uden børn• Overvægtige og inaktive børn, unge og deres familier, som lever et ”usundtliv” set i forhold til den medicinske sundhedsdiskurs• Unge piger, som mistrives og har lavt selvværd• Unge drenge og piger, som i en tidlig alder starter med at ryge og drikkealkohol• Socialt udsatte borgere, som har brug for hjælp og støtte til at klaredagligdagsudfordringer• Borgere, der oplever afsavn i hverdagen af økonomiske årsager• Overvægtige og svært overvægtige voksne• Alle dagligrygere• Inaktive borgere, der ikke lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger omdaglig motion• Borgere med lav Health LiteracyOpmærksomhedspunkter• Større trafiksikkerhed og mindre spritbilisme• Udnyttelse af borgernes glæde ved naturen• Lokale indsatser og kurser i de mindre bysamfund• Udnyttelse af den stærke sammenhængskraft• Bevidsthed omkring den stærke sociale kapital, herunder den høje grad afloyalitet, som er adfærdsstyrende og -regulerende• Inddrage og udvælge metoder, der kan tage højde for de dominerendeværdier og sociale normer, samt betydningen af signal-værdier og frygten forat være afviger• Barrierer i arbejdet med forebyggelse i form af en lav forandringsparathed påThyholm• Etiske overvejelser omkring indsatser, der ændrer på den stærkt forankredeog socialt accepterede alkoholkultur• Sundhedsdiskursen på Thyholm og inddragelse af forskelligekommunikationsmuligheder i forhold til at arbejde med diskursen• Tilstedeværelse af barrierer i forhold til at lave indsatser på tværs afsubkulturer6

2 FormålDet overordnede formål med projektet er at styrke trivsel og sundhed blandt mindreressourcestærke borgere på Thyholm - og hermed give et løft til hele lokalsamfundet,med særlig fokus på rygning, alkohol og mental sundhed.Det er desuden et mål at få forankret en satellit af SundhedscenterStruer i Hvidbjergpå Thyholm, således at der fortsat kan arbejdes med at udvikle sundere rammer ogrykke sundhedstilbuddene tættere på borgere.Under indsatsområderne i afsnit 5 beskrives de enkelte mål nærmere.3 MålgruppeThyholms 3500 borgere tænkes alle ind som en del af projektet. Der vil dog primærtvære et fokus på børn og unge 1 samt socialt udsatte 2 såsom enlige, arbejdsløse,kontanthjælpsmodtagere, borgere i fleksjob m.m.Som det ses i afsnit 1.1 er der desuden en række andre konkrete målgrupper, som istørre eller mindre omfang vil være genstandspunkt for prioriteringen af indsatser ogtilhørende målgrupper.4 PlanlægningsværktøjGennem Lokalsamfundsanalysen er sundhedsmæssige, sociale, kulturelle ogstrukturelle problemer samt udfordringer og ressourcer identificeret, beskrevet,analyseret og vurderet. Med henblik på at nå videre fra beskrivelser og analyser afudfordringer til konkrete indsatser, er der udarbejdet en matrix (Bilag 1). Denne vilblive nærmere forklaret i det følgende afsnit.4.1 MatrixUdviklingen af matrix er sket med inspiration fra Logical Framework Approach (LFA)[7], Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser [8] samtstrategialgoritmen [9] og består af to dele.I den første del af matrix beskrives det aktuelle problem, som det er fundet isundhedsprofilerne og lokalsamfundsanalysen. Derefter angives relevante1 Børn og unge er blevet udpeget som den primære målgruppe både ved borgermøder, i Det Lokale Trivselsråd(projektets borgerrepræsentanter) og i projektets arbejdsgruppe.2 Jf. SATS-puljens overordnede formål og målsætning7

årsagssammenhænge og konsekvenser, samt de udvalgte målgrupper og konkretemål og delmål ud fra SMART modellen [10].I anden del af matrix beskrives de konkrete indsatser, der skal føre til opnåelse afresultater i forhold til de opstillede mål og delmål. Heri konkretiseres desuden hvilkeprocesmål, der ønskes opnået, hvilke metoder, der tænkes anvendt, samt hvilkeantagelser og betingelser, der kan have betydning for opnåelse af resultater. Til slutfastsættes den tidsmæssige ramme, og hvordan indsatsen tænkes evalueret.Problemidentifikationen og borgernes ønsker til indsatser under projektet erfremkommet i forbindelse med Lokalsamfundsanalysen, såvel gennem de kvalitativemetoder som gennem nærmiljø-sundhedsprofilen fra NIRAS og gennem egensundhedsprofil for Thyholm. Punktet vedrørende årsager, sammenhænge ogkonsekvenser er fremkommet på baggrund af sundhedsfagliglitteratur.Prioriteringen af de udvalgte mål og målgrupper er foregået på baggrund af ensundhedsfaglig vurdering med udgangspunkt i en sammenstilling af projektetsoverordnede mål, problemidentifikationen, årsager, sammenhænge og konsekvenser.Derudover er enkelte indsatser valgt for at tilgodese borgernes ønsker, således at derkan arbejdes videre med processerne omkring empowerment [11, 12], og for atborgerne oplever sig set og hørt og føler et ejerskab til projektet. Borgermøder, DetLokale Trivselsråd og arbejdsgruppen har desuden haft indflydelse på prioritering afmålgrupper og indsatsområder for at sikre en høj grad af borgerinddragelse, jf.borgerinddragelsesstigen [13, 14].Indsatser og procesmål er valgt ud fra dels en folkesundhedsfaglig viden, dels praktiskerfaring med kommunal sundhedsfremme og forebyggelse, dels en lang række fagligediskussioner i forskellige faglige teams i SundhedscenterStruer. De konkrete metoderer valgt på baggrund af projektgruppens teoretiske kendskab til forskellige metoder tilsundhedsadfærdsændringer, sundhedsfremmeindsatser og forebyggelsesmetodergenerelt, med primært udgangspunkt i Lokalsamfundsanalysens resultater vedrørendeforandringsparathed, social kapital, normer og kulturelle traditioner. Sekundært ermetoderne udvalgt på baggrund af eksisterende kompetencer hossundhedskonsulenterne, tidligere erfaringer med brugen af de enkelte metoder ilignende projekter samt evidensen bag metoderne.I indsatserne er der valgt forskellige strategier, som rammer såvel det individuelle,som det sociale og strukturelle niveau. I forhold til det individuelle niveau satses påen højrisikostrategi, hvor målet er at nå de borgere, som Lokalsamfundsanalysen haridentificeret med særlige problemer. På det sociale niveau satses der på at udvikletiltag, som kan rumme personer med særlige udfordringer, eller gøre eksisterendetiltag inddragende for socialt udsatte. I forhold til det strukturelle niveau er formålet8

at skabe sunde rammer til glæde og gavn for alle borgere, uanset om de i forvejenhar sundhedsmæssige problemer eller ej.Indsatserne vil indeholde elementer af både forebyggelse samt sundhedsfremme ivarierende grad. Ved forebyggelse forstås at mindske risikoen for sygdom ellerrisikoen for forværring af allerede opdaget sygdom blandt andet gennem ændretlivsstil og adfærd [15]. Sundhedsfremme forstås som at støtte og vejlede borgere tilselv at finde løsninger på forskellige forhold i livet.5 Indsatsområder og indsatserDer er på baggrund af Lokalsamfundsanalysen og Sundhedsstyrelsens gældendekriterier for projektet [17] blevet prioriteret en række hovedindsatsområder. Nogle afindsatserne er overlappende i forhold til, at de har til formål at ændre på flereproblematikker samtidig. I sådanne tilfælde vil der blive henvist til indsatser beskreveti andre afsnit. Se desuden bilag 2, hvor alle indsatser er indsat i et samlet skema.5.1 Rygning / rygestopRygning er den enkeltfaktor, som har størst betydning for folkesundheden [18]. Derer en stærk sammenhæng mellem rygning og en lang række kroniske og dødeligesygdomme bl.a. KOL, hjerte- karsygdomme og diabetes. Årsagerne til rygning kanvære mangeartede. De skal søges såvel i individuelle forhold som i sociale ogstrukturelle forhold. Af individuelle forhold kan nævnes vaner, psykiske tilstande somfx stress og især det forhold, at nikotin i vid udstrækning gør rygere fysisk afhængigeaf stoffet. Rygning er også et socialt fænomen. Mange forbinder forskellige socialesammenhænge med en smøg, fx rygepauser, rygning til fester og til almindelig hyggeog samvær. Strukturelle forhold omhandler især tilgængeligheden af tobak ogpolitikker, som er afgørende for, hvor og hvornår det er tilladt at ryge.5.1.1 Omfang, udfordringer og barriererLokalsamfundsanalysen for Thyholm viser et billede af rygning, som ligner det, dergælder på landsplan. 21 % af befolkningen ryger, og der er den samme socialeulighed, idet det især er personer, der bor alene eller til leje, og personer i denerhvervsaktive alder, men som er uden for arbejdsmarkedet, der ryger. Desuden harLokalsamfundsanalysen afsløret, at en del unge mennesker under 18 år ryger, uden atdet kan kvantificeres.Skal den sociale ulighed i rygning mindskes, skal der ydes en særlig indsats over forde socialt udsatte. Den sociale ulighed mindskes kun, hvis de socialt udsattenedsætter deres rygning forholdsvis mere end de ikke socialt udsatte.9

5.1.2 Mål og målgruppeDet overordnede mål er at nedsætte antallet af rygere ved at forebygge tilgangen afnye rygere, at få rygere til at stoppe rygningen og samtidig gøre det lettere for demat fastholde et rygestop.De konkrete mål for indsatserne på tobaksområdet er:• at nedsætte rygeprævalensen blandt socialt udsatte borgere i alderen 18 –64 år (defineret ud fra, hvorvidt de er i arbejde eller ej), med 5procentpoints (fra 26 % til 21 %)• at nedsætte rygeprævalensen blandt den voksne befolkning (+ 18 år) med 3procentpoints (fra 21 % til 18 %)• at indføre mere restriktive røgfrie miljøer, særligt på institutioner, hvor derer børn og unge, så som skolerne og daginstitutionerne• at udvikle og tilbyde rygestopforløb målrettet socialt udsatte og særligtsårbare borgere• at stopraten på rygestopforløb for socialt udsatte og særligt sårbare borgereer minimum 25 % efter endt forløb (periodens længde er individuel for dennemålgruppe)• at stopraten på rygestopkurser for unge under 18 år er minimum 30 % seksmdr. efter endt forløb (kursusvarighed ca. 3 mdr. med en Quit Coach)• at stopraten på rygestopforløb for voksne er minimum 50 % seks mdr. efterendt forløb på almindelige kurser Jf. Kræftens Bekæmpelses koncept5.1.3 Strategi, indsatser og metoderDen overordnede strategi er at satse på to områder:• skabe sunde rammer• iværksætte individuelle tiltag over for højrisikogrupperSunde rammerDe sunde rammer vil først og fremmest rette sig mod børn og unge mennesker. Derskal skabes røgfrie miljøer i skoler, daginstitutioner og fritidsinstitutioner, hvor børnog unge færdes. Røgfrie miljøer er med til at forebygge, at børn og unge menneskerbegynder at ryge.Et konkret mål er i første omgang, at gøre Thyholm Skole, Friskolen og måskeefterskolerne røgfri inden 2014, hvilket indebærer, at hverken elever, lærere ellerandet personale ryger på skolen, i skoletiden eller i forbindelse med andrearrangementer afholdt i skoleregi. Dette skal blandt andet styrke rollemodeleffekten,hvor voksne bliver bevidste om, hvilken indflydelse de har på børn og unge gennemderes adfærd.10

Indsatsen vil være udarbejdelse af en Sundhedspolitik på skolen, hvor det fremgår, atskolen er røgfri. Sundhedspolitikken udarbejdes i et samarbejde mellem projektSundhedscenterThyholm og skolebestyrelsen på Thyholm Skole, hvor såvel lærere,elever som forældre er repræsenteret, hvilket sikrer borgerinddragelsen og øgermulighederne for en bred accept af indsatsen.Metoden bag implementeringen af en sundhedspolitik vil baseres på Struer Kommuneseget koncept: ”Model til fremme af sund kultur i institutionsregi” (se afsnit 6.3.1).Denne bygger primært på metoden Små Skridt [19, 20]Afhængig af erfaringerne med udarbejdelse og implementering af en sundhedspolitikpå Thyholm Skole, vil der iværksættes lignende tiltag med henblik påsundhedspolitikker og røgfrie miljøer i daginstitutioner, kommunale og privatearbejdspladser.Individuelle tiltagIndsatsen på det individuelle plan vil først og fremmest rette sig mod socialt udsatte,da det primært er denne målgruppe, der har størst behov for individuelt tilrettelagtetiltag.a) Socialt udsatteI forhold til de svageste og socialt udsatte, det vil sige, personer der bor alene, til lejeeller er uden arbejde, vil der blive arbejdet med proaktiv rekruttering efter toforskellige metoder.Den ene metode indebærer, at alle i målgruppen kontaktes telefonisk, og samtalenstyres gennem en udarbejdet manual. Der er i forvejen udarbejdet manualer andresteder i landet 3 . I forbindelse med samtalen tilbydes borgerne forskellige former forrådgivning og hjælp til rygestop, hvis de er rygere.Ved den anden metode foretages der proaktiv rekruttering gennem et værested. Vedetablering af et værested (se afsnit 5.3.3), vil der i første omgang skabes en kontakttil udsatte og ressourcesvage borgere. Efter at der er skabt en tillidsrelation, kanrygning lige så stille italesættes. En rygestoprådgiver med kompetencer indenfor DenMotiverende Samtale [21, 22], skal bl.a. afklare og vurdere, hvilke barrierer og andreudfordringer den enkelte borger har i sin livsverden, inden et eventuelt rygestoptilbydes. Inspireret af Jeanette Magnes Ph.d. studie af socialt udsatte kvinderslivsverdener [23], arbejdes der på projekt SundhedscenterThyholm med en holistisktilgang til borgeren, hvor individets livsverden skal forstås, imødekommes og3 Herunder Hjørring Kommune og Stoplinien11

anerkendes, inden det motiverende arbejde med en ændring af sundhedsadfærdenpåbegyndes (herunder ændring af rygevaner).Der skal tilbydes individuelle og gruppebaserede rygestopkurser for socialt udsatte,hvor der afprøves nye metoder til rygestop, med udgangspunkt i erfaringer frarygestopkurser for socialt udsatte i Struer (gennem projekt Røgfrihed for Alle [24]).Den ene metode er Kræftens Bekæmpelses nye koncept Kom og Kvit [25], den andener at kombinere individuelle rygestopsamtaler med NADA behandling [26]. Densidstnævnte metode skal imødekomme borgere, der samtidig har behov for atnedsætte abstinenser, har angstproblemer, psykiske vanskeligheder eller som harprøvet at stoppe mange gange, og har brug for at afprøve en ny metode.Socialt udsatte kan desuden tilbydes gratis nikotinsubstitution, hvis dette vurderes atvære en fordel eller motiverende faktor for gennemførelse af et rygestopforløb.b) Børn og ungeUd over de socialt udsatte, vil børn og unge blive prioriteret højt i forhold til rygestop.Projektet har ikke noget tal på, hvor mange børn og unge der ryger på Thyholm.Der er allerede i foråret 2011 afholdt et rygestopkursus for de ældste elever påThyholm Skole. Initiativet kom fra én af lærerne på skolen, og kurset blev gennemførti skoletiden af en sundhedskonsulent fra SundhedscenterStruer, som er uddannetrygestoprådgiver for unge (Quit Coach [27]). 12 elever deltog på kurset og der blevindhentet mange gode erfaringer. Det forventes, at kurset skal gentages i forbindelsemed implementering af sundhedspolitikken for Thyholm Skole, det vil sige i både 2012og 2013.c) Gruppebaserede rygestopkurser for andre borgere på Thyholm.Borgere, som ikke tilhører gruppen af socialt udsatte, men som er rekrutteret påanden måde eller selv henvender sig, vil primært blive tilbudt gruppebaseretrygestoprådgivning. Kurserne skal være gratis og udbydes lokalt rundt om påThyholm, for at imødekomme borgernes ønsker om indsatser i nærmiljøet. Kursernebaseres enten på Kræftens Bekæmpelses grundprincipper for gruppebaserede forløb[28], eller det nyere koncept Kom og Kvit.5.1.4 ForankringRygestopkurser såvel individuelt som gruppebaseret er allerede på nuværendetidspunkt en fast forandret del af SundhedscenterStruer. SundhedscenterStruerhar uddannede rygestoprådgivere med kurser og erfaring i rygeafvænning såvelindividuelt som i grupper og for socialt udsatte. Sundhedskonsulenterne har desudenkurser i og gode erfaringer med Den Motiverende Samtale, ligesom de alle i efteråret2011 uddannes i Kom og Kvit metoden. Efter projektperiodens afslutning vil12

SundhedscenterStruer løbende og efter behov tilbyde rygestopkurser lokalt påThyholm.5.2 AlkoholEt risikabelt alkoholforbrug er et mangesidigt fænomen, og kan have mange årsager,mange udtryksformer og mange forskellige konsekvenser [29, 4]. Der kan være taleom alkoholafhængighed, som er en fysisk afhængighed og betragtes som en kronisksygdom, der kræver speciel og livslang behandling. Der kan også være tale omrusdrikkeri, som defineres ved indtagelse af fem eller flere genstande pr. gang mindstén gang om ugen. Rusdrikkeri forstås ofte som et socialt fænomen, som findes i vissebefolkningsgrupper. Et storforbrug, hvor personen drikker mere endsundhedsstyrelsens anbefalinger kan både være et socialt og psykologisk fænomen.Der drikkes mere i visse befolkningsgrupper, og nogle personer drikker måske for atafhjælpe eller dulme andre problemer som ensomhed, lav selvfølelse o. lign. Ved alleformer for risikabelt alkoholforbrug er der en stærk sammenhæng med køn, alder ogsociale forhold [4]. Alkohol har en direkte sundhedsskadelig virkning og øger risikoenfor flere kroniske sygdomme bl.a. kræft og hjerte- karsygdomme. Alkohol er desudenskyld i mange trafik- og arbejdsulykker. Derudover kommer de sociale konsekvenser iform af sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser, omsorgssvigtaf børn, vold og kriminalitet m.m.5.2.1 Omfang, udfordringer og barriererLokalsamfundsanalysen for Thyholm afslører forskellige vurderinger afalkoholproblemer i lokalmiljøet. NIRAS’ nærmiljø-sundhedsprofil peger ikke påalkohol, som én af de store sundhedsmæssige udfordringer. Derimod finder den lokaltudarbejdede sundhedsprofil, at alkohol er en stor og betydningsfuld udfordring. Detteskyldes ikke alene problemets omfang, men også det forhold, at kun få borgere selvønsker at ændre på deres vaner. De kvalitative data i Lokalsamfundsanalysen viser, atalkoholforbruget på Thyholm er langt større end det vurderes i de kvantitativeundersøgelser.Derudover er der fundet en særlig alkoholkultur, som både er socialt accepteret ogmeget udbredt i alle befolkningsgrupper, men også tabubelagt. Mange børn og ungeovertager befolkningens alkoholvaner, og begynder derfor selv at drikke i en megettidlig alder. Alkoholkulturen er stærkt forbundet med de sociale normer og den vejigennem med den sociale kapital. Der skal derfor være en særlig opmærksomhed påikke at ødelægge de positive og sunde elementer i den stærke sociale kapital, gennemmassive indsatser på alkoholområdet.13

Projekt SundhedscenterThyholm har på baggrund af det bekymrende omfang afalkoholforbruget på Thyholm valgt at fastholde alkohol som et indsatsområde af storbetydning. En af udfordringerne ved dette valg er, at ingen af Sundhedskonsulenternei Struer Kommune har erfaring har med alkoholforebyggelse, hvilket betyder, at dervil blive planlagt et kompetenceudviklingsforløb, som også tilgodeser øvrigekommunale faggrupper på Thyholm, der ligeledes kan have gavn af at få mere videnom alkohol, konsekvenser af for stort alkoholforbrug, værktøjer til dialog medborgerne omkring alkoholvaner mv.5.2.2 Mål og målgrupperMålet er at nedsætte andelen af borgere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsensanbefalinger. Dette skal ske gennem dels at mindske tilgangen af flere borgere medrisikabelt alkoholforbrug, udsætte debutalderen for hvornår unge menneskerbegynder at drikke alkohol samt at ændre vaner hos de borgere, som allerede har etrisikabelt alkoholforbrug.Projektets mål i forhold til alkoholområdet er:• at nedsætte andelen af mænd over 18 år, som drikker mere endgenstandsgrænserne med 6 procentpoints (fra 16 % til 10 %)• at nedsætte andelen af mænd over 18 år, som rusdrikker, med 4procentpoints (fra 12 % til 8 %)• at den nuværende alkoholkultur ændres, således at det ikke længere er såsocialt accepteret at drikke for meget alkohol, og det ikke længere er ettabubelagt emne at debattere alkoholforbruget i samfundet på Thyholm• at indføre mere restriktive alkoholpolitikker på kommunale arbejdspladsersamt interesserede private arbejdspladser• at støtte borgere, der er alkoholafhængige, til at gennemføre etalkoholbehandlingsforløb og fastholde nye vaner• at opnå kompetencer blandt medarbejderne på SundhedscenterThyholm, derrækker til at støtte borgere i at ændre alkoholvaner• at salget af øl i butikker på Thyholm mindskes med 15 % (fra 27.000 til ca.23.000 øl om ugen)5.2.3 Strategi, indsatser og metoderStrategien tænkes at være både på det individuelle, sociale og strukturelle plan.På grund af Lokalsamfundsanalysens resultater, der viser at alkoholkulturen er stærktforankret, og at det høje alkoholforbrug er socialt accepteret, skal der foretagesyderligere analyser og vurderinger af mulighederne for at sætte ind med forebyggelseog understøtte misbrugsbehandlingen, uden at skræmme borgerne helt væk fraprojektet, og uden at ødelægge den høje sociale kapital. Der mangler generelt14

erfaringer på området i Danmark, og der skal derfor være fokus på metodeudviklingher.En overvejelse går på at udvikle en indsats, som bygger på Everett M. Rogers teoriDiffusion of Innovation [30]. Her målrettes indsatsen ’Frontløberne’ i et samfund elleri en subkultur. De vil således efterfølgende, alene ud fra deres adfærdsændring,påvirke diskursen eller trenden i samfundet og derigennem opnå en afsmittende effekttil majoriteten.En anden overvejelse går på proaktiv rekruttering i forhold til de socialt udsatte ellersårbare borgere, eller i forhold til mænd generelt. Proaktiv rekruttering tænkesbenyttet på samme vis, som det er beskrevet i afsnit 5.1.3 omkring rygning, medudgangspunkt i at møde borgerne på værestedet (se mere herom i afsnit 5.3.3). Førstetableres en kontakt til borgeren, hvorved det er muligt at opnå en forståelse for ogimødekomme borgerens livsverden og –betingelser, Herefter vurderes det, hvilketiltag og indsatser, der vil være relevante og realistiske i forhold til den enkelteborgers alkoholforbrug og eventuelle konkrete behandlingsbehov.Den Motiverende Samtale (Jf. afsnit 6.2.1) og den Afklarende Samtale (Jf. afsnit6.2.2) tænkes at blive taget i brug, som metode til at afvikle de individuelle samtaler,og herigennem påvirke den enkelte borgers adfærd. Samtalerne vil sjældentomhandle alkoholproblemer alene, men sundhedsproblemer og hverdagsudfordringer iet bredere perspektiv.Egentlig alkoholbehandling finder sted i Holstebro, som Struer Kommune har indgåetkontrakt med. Projekt SundhedscenterThyholms opgave bliver i den forbindelse, atmedvirke til at finde, motivere og støtte op om personer med behov foralkoholbehandling.Som det beskrives i afsnit 5.7.3, skal en generel indsats i forhold til at øgebefolkningens Health Literacy (sundhedskompetencer) også benyttes som metode, tilat ændre befolkningens alkoholkultur og –forbrug.På det sociale plan kan indsatserne omhandle forskellige måder at påvirke kulturenpå, det kan fx være debatoplæg for voksne, rollespil for børn og unge eller lignende.På det strukturelle plan vil der være tale om udarbejdelse og implementering afsundhedspolitikker inkl. alkoholpolitikker på kommunale og private arbejdspladser(omtalt under rygning i afsnit 5.1.3).15

5.2.4 ForankringIndsatsen mod alkohol tænkes på sigt forankret i hos sundhedskonsulenterne iSundhedscenterStruer. Lykkes indsatsen med forandring af alkoholkulturen påThyholm, vil det i sig selv medføre en forankring af alkoholindsatsen.5.3 Mental sundhedMental sundhed defineres som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sineevner, kan håndtere daglige udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejdeproduktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet [31]. Vigtige elementerfor at fremme den mentale sundhed er social inkludering, opbygning af socialefællesskaber, reduktion af mobning og anden form for eksklusion, øgning af individershandlekompetencer, mestringsevner og modstandskraft.Nedsat mental sundhed kan have betydning for udvikling og forløb af en række bådefysiske og psykiske sygdomme samt for sundhedsadfærden.5.3.1 Omfang, udfordringer og barriererLokalsamfundsanalysen viser overraskende, at en meget stor andel af befolkningen påThyholm føler sig ensomme og har et højt stressniveau. Det er især ældre (over 80år), men også unge (18-34 år) og personer, der bor alene, til leje eller er uden forarbejdsmarkedet, der føler sig ensomme [2, 3]. Især personer, der bor alene eller eruden for arbejdsmarkedet føler sig stressede. Personer, der oplever afsavn, følermindre handlekompetence og mindre mentalt overskud.Lokalsamfundsanalysen giver et fingerpeg om, at flere af de socialt udsatte borgere erordblinde, og at der er en lav grad af Health Literacy, som tænkes at være enmedvirkende årsag til den forringede mentale sundhed.Lokalsamfundsanalysen har også vist, at der findes en gruppe af unge piger, sommistrives og har lavt selvværd.5.3.2 Mål og målgruppeOverordnet er målet i forhold til mental sundhed, at den mentale sundhed genereltøges blandt alle thyholmere.De konkrete mål for indsatserne i forhold til mental sundhed er, at:16

• nedbringe antallet af ensomme i befolkningen med 5 procentpoint (fra ca.20 % til 15 %)• at nedsætte andelen af borgere uden for arbejdsmarkedet, der har et højtstressniveau, med 17 procentpoint (fra 47 % til 30 %)• at ca. 30 borgere, som er ekskluderet fra sociale aktiviteter grundetpsykiske, fysiske eller sociale forhold, deltager i en følgeordning og den vejigennem bliver inkluderet i for dem relevante aktiviteter5.3.3 Strategi, indsats og metodeStrategien vil omhandle såvel det strukturelle, som det sociale og det individuelleniveau.Der tænkes primært gennemført to indsatser:1. Oprettelse af et værested for socialt udsatte. Værestedet tænkes etableret ved, atprojekt SundhedscenterThyholm har åbent én eftermiddag / aften pr. uge, hvor der eren sundhedskonsulent og frivillige tilstede. Ideen er, at der kan købes et billigt sundtmåltid mad, at der er plads til socialt samvær, og at der kan tilbydes hjælp til løsningaf forskellige problemer, fx læsning og forståelse af breve (for ordblinde), hjælp tilprivatøkonomi eller hjælp til lektier / jobsøgning og lign. Værestedet vil også indimellem kunne tilbyde decideret sundhedsfremmende indsatser, fxordblindeundervisning, sundhedssamtaler eller andet afhængigt af borgernes ønskerog behov.2. Etablering af en følgeordning, hvor ensomme tilbydes følgeskab af en kendt persontil deltagelse i sociale eller idrætslige aktiviteter. Det kan fx være psykisk syge, hvorhjemmevejlederen får løn for at følge den psykiske syge til at deltage i løbetræning etantal gange, indtil den psykisk syge føler sig tryg nok til at tage af sted alene.Indsatsen indebærer proaktiv rekruttering via kommunale samarbejdspartnere, som iforvejen har kendskab til de ensomme. Det kan ud over hjemmevejledere fx væresundhedsplejersker, hjemmehjælpere, jobcentret og praktiserende læger.Følgeordningen tænkes også at inddrage de frivillige sociale foreninger i etsamarbejde, da metoden minder om de frivilliges følgeordninger eller børns voksenvenner, hvor der blot her er tale om en fagperson, med viden og kompetencer til athåndtere og støtte borgere med særlige psykiske eller sociale vanskelligheder.5.3.4 ForankringVærestedet og Følgeordning tænkes på sigt forankret i de frivillige sociale foreninger itæt samarbejde med forskellige kommunale instanser.17

5.4 Fysisk aktivitetRegelmæssig fysisk aktivitet fremmer fysisk og psykisk velvære og mindsker risikoenfor en lang række sygdomme [32]. Ud over at daglig fysisk aktivitet er vigtig ibevarelsen af et godt helbred, er det også et vigtigt led i behandlingen af en langrække kroniske sygdomme som fx hjerte- karsygdomme og diabetes.Sundhedsstyrelsen har flere anbefalinger i forhold til fysisk aktivitet. Alle voksneanbefales at være fysisk aktive af moderat intensitet ½ time om dagen – helst alleugens dage, og alle voksne anbefales at være fysisk aktiv af høj intensitet 20 – 30minutter 2 gange om ugen. Især fysisk inaktivitet, hvor personen højst når op på ½times aktivitet én gang om ugen eller endnu mindre, anses for at være etfolkesundhedsmæssigt problem. Den største sundhedsmæssige gevinst opnås ved atgøre inaktive lidt aktive frem for at gøre de lidt aktive mere aktive.5.4.1 Omfang, udfordringer og barriererLokalsamfundsanalysen for Thyholm afslører, at det ikke står for godt til med at værefysisk aktiv på Thyholm. Især de ældre over 80 år og personer, der bor alene, erfysisk inaktive. Lokalsamfundsanalysen viser dog samtidigt, at der på Thyholm findesen lang række muligheder for fysisk aktivitet. Der findes idrætsforeninger medforskellige tilbud og et fitnesscenter, foruden naturen, som mange giver udtryk for atvære meget glade for. Langt de fleste thyholmere bor samtidig i eget hus med haveeller på en gård. Meget tyder på, at grunden til den manglende fysiske aktivitet delser manglende motivation blandt motionsuvante, dels barrierer for fysisk udfoldelse iforhold til ikke eksisterende motions- og cykelstier, for få lokale idrætsfaciliteter og –klubber, manglende tid i en travl hverdag, dårligt helbred eller økonomiske forhold.5.4.2 Mål og målgruppeDet overordnede mål for projektet er at få de inaktive gjort mere aktive genneminitiativer, der er med til at øge motivationen samt nedbryde barrierer for fysiskaktivitet.De konkrete mål for projektets indsats i forhold til fysisk aktivitet er:18

• at nedsætte andelen af inaktive voksne over 18 år med 9 procentpoint (fra19 % til 10 %)• at nedsætte andelen af inaktive ældre over 80 år med 17 procentpoint (fra57 % til 40 %)• at øge andelen af mænd over 18 år, der dyrker idræt, med 15 procentpoint(fra 35 % til 50 %)• at øge andelen af unge i alderen 18 – 34 år, der dyrker idræt, med 10procentpoint (fra 55 % til 65 %)• at der opstår nye tilbud for ældre i forhold til fysisk aktivitet, på etalderssvarende niveau, enten gennem foreningsregi eller på plejecentrene5.4.3 Strategi, indsatser og metodeStrategien vil primært omhandle det sociale og strukturelle niveau. Der findes iforvejen mange lokale initiativer og ideer til fysisk aktivitet, og en del af strategien vilderfor være at støtte op om disse aktiviteter og få dem til at vokse. Det anses for atvære muligt med en forholdsvis lille indsats, at kunne nå ud til mange borgere pådenne måde. Én af projektets fornemmeste opgaver i denne sammenhæng vil være,at sikre en vis sundhedsmæssig kvalitet, alsidighed og tilgængelighed, så tilbuddeneogså kommer de svageste grupper til gavn.Projekt SundhedscenterThyholms rolle kan også være konkret at organisere,hvorledes ressourcesvage borgere eller borgere med særlige problematikker kandeltage i allerede eksisterende aktiviteter (se afsnit 5.3.3).Et andet område vil være at sikre strukturer i de eksisterende institutioner, somopfanger inaktivitet og fremmer aktivitet. Der skal skabes rammer og incitamenter tilenkle motionsformer, som kan udnyttes af mange til en billig pris. Indsatserne vil i højgrad blive iværksat i samarbejde med idrætsforeninger og andre borgergrupper, og vilsåledes være meget borgerstyret. Projekt SundhedscenterThyholm vil være med til atinspirere og facilitere processerne.Besøgsvenner er en velkendt indsats i forhold til ældre. ProjektSundhedscenterThyholm vil arbejde for en indsats, hvor ældre tilbydes en gåven ellermotionsven, som kan hjælpe den ældre med at være fysisk aktiv i én eller andenform. Opgaven skal løses i samarbejde med frivillige foreninger og kommunalt ansatteindenfor aktivitetsområdet og forebyggende hjemmebesøg.Proaktiv rekruttering vil være én af metoderne til at finde de ældre inaktive borgereog motivere dem til fysisk aktivitet. Proaktiv rekruttering kan også benyttes i forholdtil at skaffe frivillige gå- eller motionsvenner.19

I forhold til børn og unge iværksættes i første omgang en indsats med ekstraidrætstimer i skolen (projekt EIS). Formålet med indsatsen er at undersøge, omindsatsen har effekt med henblik på at fastholde eller udvide tilbuddet fremover. Detkonkrete mål er at øge børnenes aktivitetsniveau og deres kondition ved at indføre toekstra idrætstimer om ugen for 6. klasserne i skoleåret 2011 – 2012. Indsatsen skerpå baggrund af henvendelse fra skolen. Projekt SundhedscenterThyholms opgave erat kvalificere indsatsen i en forebyggende retning og medvirke til gennemførelse aftimerne. Projekt SundhedscenterThyholm står desuden for evaluering af indsatsen.Metoden er således af strukturel karakter (sunde rammer). Indsatsen er en udvidelseaf eksisterende kapacitet, og den vil medvirke til at sikre, at de svageste børn ogsådyrker decideret konditions- og styrkerelateret idræt.5.4.4 ForankringIndsatserne tænkes primært forankret i idrætsforeningerne og for projekt EIS iskolen.5.5 OvervægtOvervægt har i mange år været et stigende problem i hele den vestlige verden, ogsiden år 2000 har der været tale om en fedmeepidemi [4]. Overvægt forstås først ogfremmest som en ubalance mellem madindtag og energiforbrug, men også andrefaktorer som arv, fødselsvægt, søvn og stress spiller en rolle.Landsdækkende undersøgelser viser, at der er sket et fald i det gennemsnitligekalorieindtag over en årrække. Det tyder således på, at der samtidig må være sket enmeget kraftig reduktion i den fysiske aktivitet som følge af ændringer i arbejdsliv,transportmønster og motionsvaner.Der er velkendte sociale forskelle i forhold til udvikling af overvægt, idet overvægtovervejende forekommer i de lavere sociale lag. Overvægt har mange konsekvenserbl.a. i form af øget risiko for en lang række kroniske sygdomme og gener ibevægeapparatet. Derudover oplever mange overvægtige, måske især overvægtigebørn og unge, sociale og psykiske konsekvenser i form af isolering, manglende socialtilpasning, mobning og nederlag.5.5.1 Omfang, udfordringer og barriererLokalsamfundsanalysen afslører, at overvægt også er et meget udbredt fænomen påThyholm i alle aldersgrupper, børn som voksne. Over halvdelen af den voksnebefolkning (55 %) er overvægtige, men ingen sociale grupper skiller sig signifikant ud[3]. Der er dog en større andel af mænd, der er overvægtige. Befolkningen er20

opmærksom på problemet. De kommer med forklaringer som kedsomhed, ensomhed,manglende viden, men også at sunde fødevarer og motionstilbud er dyre. Halvdelenvil gerne tabe sig, og de har ønsker om professionel rådgivning, billigere motionstilbudog fællesspisninger med sund mad.5.5.2 Mål og målgrupperDet overordnede mål i forhold til overvægt, er at stoppe de senere års udvikling, hvorflere og flere bliver overvægtige.De konkrete mål for indsatserne i forhold til overvægt er:• at prævalensen af moderat overvægtige over 18 år maksimalt er 39 % i2014, dvs. status quo• at prævalensen af svært overvægtige over 18 år maksimalt er 16 % i 2014,dvs. status quo• at minimum 30 % af deltagerne på vægtstoprådgivningen vejer mindre 6mdr. efter endt forløb, set i forhold til deres udgangspunkt• at minimum 20 % af deltagerne på S-faktor har mindsket deres BMI ellertalje-/ hoftemål 6 mdr. efter endt forløb, i forhold til deres udgangspunkt5.5.3 Strategi, indsatser og metoderStrategien mod overvægt vil omhandle såvel det strukturelle, som det sociale ogindividuelle niveau. Der vil både være tale om at forebygge, at flere bliverovervægtige, at moderat overvægtige bliver svært overvægtige, og om at mindskeeksisterende overvægt ved at overvægtige taber sig.Indsatser på det strukturelle niveau vil være udformning og implementering afsundhedspolitikker og sunde rammer på kommunale institutioner, herunder skolen (seafsnit 5.1.3) og plejecenter Solvang. Metoden vil igen være afprøvning af Små Skridt(se afsnit 6.3.1), som afhængig af de involverede parters egne prioriteringer kanomhandle såvel ændringer i kosten, som i det fysiske aktivitetsniveau. Det vil derforogså langt hen ad vejen være et socialt tiltag, idet hensigten er, at medarbejdere ogbrugere af institutionen skal bakke hinanden op i adfærdsændringer.På det individuelle plan vil der primært blive satset på overvægtige børn og unge.SundhedscenterStruer fik i 2008 midler fra Sundhedsstyrelsens Satspulje til indsatserfor overvægtige børn og unge fra udsatte familier. Projektet, kaldet S-faktor, som nuhar kørt i 2½ år, viser foreløbigt meget positive resultater. S-faktor tilbydes også somen del af indsatsen på Thyholm, hvor det første hold allerede er startet i foråret 2011.Formålet er at øge livsglæden hos den enkelte deltager samt støtte og motivere21

deltagerne til at vælge en sundere livsstil og fastholde den. Det sker ved at styrkedeltagernes mestringsevne og handlekompetence. Målet er sekundært et vægttab.Metoderne i S-faktor bygger dels på Små Skridt (se afsnit 6.2.3), dels på det norskekoncept Læring & Mestring (se afsnit 6.2.2), som oprindeligt er udviklet som enmetode til patientuddannelse, men også benyttes til andre målgrupper i Struer.Specielt for sidstnævnte metode er, at der er en stor grad af borgerinvolvering ogborgerinddragelse, hvor deltagerne har indflydelse på både indholdet i undervisningenog undervisningsformen. S-faktor indeholder fysisk aktivitet, gruppemøder og fællesfamiliearrangementer.Desuden er der planer om at tilbyde individuelle eller gruppebaserede vægtstopkurserfor voksne ud fra Sundhedsstyrelsens koncept Vægtstoprådgivning [20, 33]. Der vilblive uddannet vægtstoprådgivere i forbindelse med projektet, og de vil kunne hentesparring og erfaringsudveksling i SundhedscenterStruer, hvor der har været afvikletmange vægtstoprådgivningskurser.5.5.4 ForankringIndsatsen mod overvægt tænkes primært forankret gennem sundhedspolitikker påkommunale institutioner og andre arbejdspladser. Derudover forankresvægtstoprådgivningen i SundhedscenterStruer, som efter behov vil afvikle lokaleforløb på Thyholm.5.6 KostKost er ikke et specielt prioriteret område i projekt SundhedscenterThyholm. Det vildog indgå som en faktor i nogle af de øvrige indsatser blandt andet i forhold til indsatsmod overvægt og i sundhedspolitikken på Thyholm Skole.Sund kost forventes også at indgå i forhold til indsatsen med værestedet (Jf. punkt5.3.3), hvor de socialt udsatte og ensomme kan komme og købe sund mad. Dermedbliver kosten en del af indgangsvinkel til at få borgere til at komme, og herigennemskabe en kontakt og dialog.5.7 Health Literacy - sundhedskompetencerHealth Literacy er et begreb der primært er udviklet i USA og Canada [34]. Begrebetbetegner personers evne til og muligheder for at tilegne sig sundhedsrelateret videnog omsætte denne til handling eller adfærdsændringer.Der findes ikke en dansk oversættelse, men ”sundhedskompetencer” har været påtale, men er ikke accepteret, da det menes at dække over mere end Health Literacy.22

Der tales om tre niveauer i Health Literacy:1. Funktionel Health Literacy, hvor personen har tilstrækkelig læse- ogskrivefærdigheder til fx at kunne læse samtykkeerklæringer, medicinmærkater,og anden skriftlig sundhedsinformation.2. Kommunikativ eller interagerende Health Literacy, hvor personen kan uddrageinformation og mening fra forskellige typer af kommunikation og tilføre nyetyper af information til foranderlige omstændigheder, så færdighederne kanbruges aktivt i hverdagen.3. Kritisk Health Literacy, hvor personen har avancerede kognitive færdighedersom sammen med sociale færdigheder kan bruges kritisk til at analysereinformation og bruge denne information til at få større kontrol overlivsbegivenheder og situationer.Hvordan Health Literacy måles og vurderes ligger ikke helt fast, men meget tyder på,at der er en sammenhæng mellem Health Literacy og sundhed [35].5.7.1 Omfang, udfordringer og barriererLokalsamfundsanalysen tyder på, at der på Thyholm er en lav Health Literacy, uden atdet er direkte målt. Der vil heller ikke senere blive foretaget målinger ellerkvantitative vurderinger af befolkningens Health Literacy i forbindelse med projektet.5.7.2 Mål og målgrupperDer vil ikke opgøres specifikke mål i forhold til Health Literacy, da øgetsundhedsforståelse og øget handlekompetence i dette projekt primært er et middel(redskab) til at opnå andre mål. Dog kan Health Literacy være et mål i sig selv, fxgennem patientuddannelserne.5.7.3 Strategi, indsatser og metoderMed udgangspunkt i eksisterende viden om Health Literacy, kan man arbejde med tostrategisk forskellige indsatsområder. For det første kan sundhedspersonalet vælge atkompensere for borgernes begrænsede Health Literacy ved at tilrettelægge og udføreal kommunikation med borgerne på et niveau, som borgerne forstår. Dette gælderbåde for skriftlig og mundtlig kommunikation. Det er især indsatser af denne type, derhar været afprøvet. For det andet kan sundhedspersonale vælge en strategi, somforsøger at forbedre borgernes Health Literacy. Forbedring af borgeres Health Literacyhar mange lighedspunkter med begrebet Empowerment.23

Projektet SundhedscenterThyholm har endnu ikke gjort sig klart, hvordan der iprojektet konkret skal arbejdes med Health Literacy og Empowerment. Det ligger dogfast, at projektet gerne vil forholde sig til både at kompensere for begrænset HealthLiteracy og øge borgernes Health Literacy.Det skal også bemærkes, at meget af tankegangen i Health Literacy er ioverensstemmelse med de metoder, der i forvejen anvendes og tænkes anvendt iprojektet. Her tænkes på Den Motiverende Samtale, Læring & Mestring og SmåSkridt. Disse metoder tager i høj grad afsæt i den konkrete borgers situation ogkompetencer og inddrager flere metodiske tilgange som både sprogligkommunikation, praktiske afprøvninger og kropslig træning i bestræbelserne på atfremme borgerens sundhed, mestringsevne og handlekompetencer.Desuden er projektet allerede i forbindelse med Lokalsamfundsanalyse af socialtudsatte blevet opmærksom på, at det er nødvendigt at kommunikere via lokalradioenom nye tiltag og arrangementer, da mange er ordblinde og ikke læser aviser, opslag,hjemmesider eller andet skriftligt materiale.I projektet overvejes umiddelbart om ordet ’sundhedskompetence’ er det relevanteord at arbejde med. Ordet kan dække over såvel sproglige som ikke-sprogligekompetencer, fx kropslige kompetencer.Tanken om, at sundhed ikke er noget, der kommer fra sundhedsvæsenet, men fra detlevede liv, hvor sundhedsvæsenet aldrig kommer i spil, fordi folk netop er sunde ogbare lever, skal også drøftes yderlig i projektet.En form for aftenskolekurser / Læring & Mestring i sundhedsforståelse ogsundhedsfremme overvejes for særligt udvalgte målgrupper (mænd, børnefamilier,enlige, arbejdsløse), måske kombineret med værestedstanken (se afsnit 5.3.3).Formålet kan være at afhjælpe dårlig trivsel og generel dårlig sundhedstilstand.SundhedscenterStruer har tidligere haft et tilbud om Læring & Mestring (SMIL =Sundhed og Mestring I Livet) for arbejdsløse med nedsat funktions- og arbejdsevne,hvilket dog blev stoppet på grund af ændret lovgivning og deraf manglende økonomi,men kan genovervejes i forbindelse med dette projekt.5.7.4 ForankringBegrebet Health Literacy bør forankres i al sundhedsarbejde, som udgår fraSundhedscenterStruer og projekt SundhedscenterThyholm.24

5.8 Kronisk sygdomMange mennesker lever med kronisk sygdom, og langt størstedelen afsundhedsvæsenets ressourcer bruges på kronisk sygdom [4]. Det er desudendokumenteret, at mange lever med kronisk sygdom uden at være diagnosticeret.Der er de seneste årtier kommet øget fokus på forebyggelse af kronisk sygdom,forebyggelse og sundhedsfremme blandt mennesker som lever med kronisk sygdom,behandlingsstrategier, genoptræning og rehabilitering, patientuddannelse samt hjælpog støtte i dagligdagen til kronisk syge.Der er en stærk sammenhæng mellem KRAM-faktorene og udvikling af en lang rækkeaf de kroniske sygdomme. Kommunerne har gennem sundhedsloven ogsundhedsaftalerne en forpligtigelse til at tilbyde rehabilitering til borgere med KOL,diabetes, hjerte- karsygdomme og kræft.5.8.1 Omfang, udfordringer og barriererMange borgere på Thyholm lever som i resten af landet med kronisk sygdom, og dakronisk sygdom ofte er forbundet med nedsat funktionsevne, har disse borgere oftesvært ved at deltage i aktiviteter, hvor der ikke tages specielle hensyn. Kronisk sygehar af samme grund svært ved at deltage i rehabiliteringstilbud, som ikke findes inærmiljøet. Ifølge projektets egen sundhedsprofil, har 6 % af borgerne (over 18 år)KOL, 7 % har diabetes og 3 % har kræft [3]. Det stemmer godt overens medprævalensen i Struer Kommune som helhed.5.8.2 Mål og målgrupperDet overordnede mål med indsatserne i forhold til kronisk sygdom er, at borgere medKOL, diabetes og hjerte- karsygdom tilbydes rehabilitering lokalt på Thyholm ihenhold til anbefalinger fra sundhedsstyrelsen.De konkrete mål for patientuddannelserne er:• at minimum 50 % af borgerne, der deltager på et patientuddannelsesforløb,øger deres samlede score på HeiQ skalaen [36] efter endt forløb og ved 6mdr. opfølgning• at borgere med KOL, som deltager på et KOL-rehabiliteringsforløb, øgerderes gangdistance med minimum 10 % fra start til slut• at mindst 10 % af borgerne på patientuddannelserne, som ryger, er røgfrieved 6 mdr. opfølgning efter endt forløb25

5.8.3 Strategi, indsatser og metoderProjekt SundhedscenterThyholms strategi for at opnå de konkrete mål, vil primærtvære på det sociale og det individuelle niveau. Det betyder at der gennem projektetvil blive tilbudt en række konkrete indsatser for borgere med kronisk sygdom påThyholm:Tidlig opsporing af KOLTOP-KOM er et kvalitetsudviklingsprojekt igangsat af medicinalfirmaerne Pfizer Aps ogBoehringer Ingelheim Danmark A/S [37]. Kommuner kan tilslutte sig projektet,hvilket Struer Kommune har gjort. Formålet med projektet er at afprøve en metode tiltidlig opsporing af KOL, med henblik på forebyggelse af forværring af sygdommen.Den tidlige opsporing foregår ved, at sundhedspersonale tilbyderlungefunktionsmåling til borgerne i nærmiljøet. Der annonceres med tilbuddet gennemaviser og proaktivt ved at sundhedspersonalet møder op på udvalgte steder inærmiljøet, fx ved købmanden eller på en arbejdsplads. Tilbuddet retter sig modborgere over 35 år, som er rygere eller eks-rygere, og som har et eller flerelungesymptomer.Borgere, hvor lungefunktionsmålingen viser tegn på KOL, skal henvises til egen lægemed henblik på en endelig diagnose. Det er desuden afgørende, at der er mulighed forhenvisning til rygestoprådgivning, behandling af KOL og KOL-rehabilitering, hvis derer indikation for det. Projekt SundhedscenterThyholm har gennemført en første rundemed tidlig opsporing af KOL i foråret 2011 og planlægger yderligere to perioder medtilbud om spirometri forud for afviklingen af KOL-rehabiliteringsforløbene.KOL-rehabiliteringSundhedscenterStruer har siden 2008 tilbudt KOL-rehabilitering til borgere med mildeller moderat KOL. Formålet er, at den enkelte KOL-patient opnår højest muligefunktionsevne og livskvalitet i sin dagligdag. Erfaringerne fra Struer viser, at det isærer borgere med svær og meget svær KOL, som indgår i det kommunalerehabiliteringstilbud. Dette kan skyldes at netop de mest syge ikke magtertransporten til sygehuset i Holstebro, hvor rehabiliteringen af de sværeste KOLpatienterellers er planlagt at foregå. Dette er et kraftigt argument for også at tilbydeKOL-rehabilitering på Thyholm, da borgerne her har endnu længere til Holstebro endborgerne i Struer by.Metoderne i KOL-rehabiliteringen bygger på Læring & Mestringskonceptet (se afsnit6.2.2). Desuden indgår fysisk træning i form af udholdenhedstræning som et megetvigtigt element.26

Det vurderes at være realistisk at afholde et KOL-rehabiliteringsforløb om året påThyholm. Dog er det første forløb, som var planlagt i foråret 2011 umiddelbart efterTOP-KOM indsatsen udsat. Det viste sig, at der var en flaskehals hos de praktiserendelæger, som ikke har formået at få endelig diagnosticeret og henvist patienterne.Læring og Mestringsuddannelse for kronisk sygeSundhedscenterStruer har siden 2008 afviklet patientuddannelser for borgere medkroniske sygdomme, på tværs af diagnoser, efter det norske Læring ogMestringskoncept (Jf. afsnit 6.2.2). Erfaringerne med disse forløb er rigtig gode, ogder er indtil videre afviklet 7 Læring og Mestringsforløb i SundhedscenterStruer.De gode resultater ønsker projekt SundhedscenterThyholm at videreføre lokalt påThyholm. Det har nemlig været en gennemgående problematik iSundhedscenterStruer, at borgere, der var egnet – og henvist til et Læring ogMestringsforløb, har haft meldt fra på grund af afstanden fra Thyholm til Struer. Tilgengæld har det været svært at rekruttere borgere nok, til at afvikle et forløb alenefor thyholmere på Thyholm, da der ikke har været stor nok opbakning fra interne ogeksterne samarbejdsparter, til at rekruttere til dette forløb.Med projekt SundhedscenterThyholm er chancerne for at rekruttere nok borgere til etLæring og Mestringsforløb blevet langt bedre. Særligt rekruttering af socialt udsatteborgere anses for værende forbedret gennem projektet. Først og fremmest fordi tofaste medarbejdere har deres daglige gang på Thyholm og vil opnå kendskab til desocialt udsatte gennem forskellige arrangementer, indsatser og aktiviteter. Derudoverer der med projektet skabt et gunstigt grundlag for et tættere samarbejde medlægerne på Thyholm, som fra 2012 flytter ind i samme bygning som projektSundhedscenterThyholm. Endelig vil der naturligt blive et bedre samarbejde med dekommunale medarbejdere i fx hjemmeplejen og socialpsykiatrien, da de errepræsenteret i arbejdsgruppen, og den vej igennem allerede er engageret iprojektet.Diabetes-rehabiliteringStruer Kommune implementerede i foråret 2011 diabetes-rehabilitering for borgere,der ikke er i stand til selv at håndtere deres sukkersyge, blandt andet fordi de harnedsat kognitiv funktion. Der udvikles fortsat på dette tilbud, da det er nyt formedarbejderne i SundhedscenterStruer, at arbejde med forskellige neuropædagogiskemetoder, og da brugen af disse metoder skal tilpasses netop denne målgruppe.Det er derfor mest hensigtsmæssigt først at tilbyde diabetes-rehabilitering påThyholm fra 2013. Herved kan projekt SundhedscenterThyholm nemlig få mulighedfor dels at drage nytte af erfaringerne fra Struer, dels forankre diabetes-27

ehabiliteringen på Thyholm, ved at benytte samme fagprofessionelle personale som iStruer, ved at flytte et hold til Thyholm hvert 4. halvår (hvilket forventes at svare tilbehovet).Rekruttering til diabetes-rehabilitering forventes, som det står skrevet underovenstående afsnit, at blive langt nemmere med etableringen af projektSundhedscenterThyholm. Erfaringerne fra Struer er nemlig, at der skal en stor indsatstil for at rekruttere de rette borgere til diabetes-rehabilitering.5.8.4 ForankringRehabilitering af kronisk syge skal også i fremtiden være forankret iSundhedscenterStruer med satellitfunktion i projekt SundhedscenterThyholms lokaler.Afhængig af behovet for de forskellige patientuddannelser, vil det med en forankretsatellitenhed på Thyholm være muligt at afvikle forløbene med fastlagte intervaller,såfremt projekt SundhedscenterThyholm fortsat har lokaliteter hertil og ettilstrækkeligt borgergrundlag.5.9 LevevilkårLevevilkår kan på forskellig måde være med til enten at fremme eller hæmmebefolkningens sundhedstilstand.5.9.1 Omfang, udfordringer og barriererLokalsamfundsanalysen for Thyholm har afsløret, at der især er to områdervedrørende levevilkår, som optager Thyholmerne.For det første gælder det trafiksikkerheden. Den udbredte alkoholkultur, hvor mangekører rundt i biler og drikker, er ikke befordrende for trafiksikkerheden, men det erdog ikke noget der tales højt og meget om. I det anonyme materiale indsamlet underLokalsamfundsanalysen angives imidlertid et stort ønske om at ændre på detteforhold. Det gælder både spirituskørsel og den alt for høje hastighed på landevejene,som opleves dagligt på alle veje rundt om på Thyholm.Til gengæld tales der højt og meget om cykelstier, som et ikke-eksisterende fænomenpå Thyholm. Vejene er smalle, og der er mange små bakker og sving på vejene, somforringer oversigten, så det opleves ikke sikkert at cykle på Thyholm. Det ligger doguden for projekt SundhedscenterThyholms rammer og økonomi at etablere cykelstier,men projektet vil gerne bakke op om eventuelle borgergrupper, som vil arbejde forcykelstier på Thyholm28

Det andet sundhedsvilkår, som optager Thyholmerne meget er det faktum, atsygehusvæsenet flytter længere og længere væk. Indtil 2000 var der et sygehus iHvidbjerg (huset som projekt SundhedscenterThyholm nu hører til i). Efter lukningenaf sygehuset har det ”lokale” sygehus været i Holstebro, men de nuværende planerfor en ændret sygehusstruktur medfører, at det snart ligger i Gødstrup ved Herning,altså knapt 70 km. fra Hvidbjerg. Thyholmerne har været så optaget af denneudvikling, at meget af den landsdækkende protest mod lukning af små sygehuse harsit udgangspunkt på Thyholm.Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Hjertestartere, som lige nu er ude i høring,anbefaler blandt andet, at hjertestartere bør opsættes i tyndtbefolkede områder medlange ambulanceresponstider [38]. Hjertestarterne bør placeres velkendte stedersåsom bytorve, hæveautomater, ved postkasser og lignende, og bør ledsages af etfirst-responder program, hvor et antal frivillige borgere uddannes som akuthjælpere.5.9.2 Mål og målgrupperOverordnet er målet, at borgerne på Thyholm føler sig mere trygge og sikre på, at dekan få hjælp i nødstilfælde.De konkrete mål er:• at der bliver etableret en first-responder ordning på Thyholm indenudgangen af 2014• at interesserede borgere har deltaget på et førstehjælpskursus indenudgangen af 2014• at der er påbegyndt iværksættelse af forskellige initiativer til forbedrettrafiksikkerhed på Thyholm inden udgangen af 20145.9.3 Strategi, indsatser og metoderThyholmerne har i forbindelse med Lokalsamfundsanalysen givet udtryk for ønsker omsåvel en form for first-responder ordning som for generelle førstehjælpskurser.Projekt SundhedscenterThyholm vil gerne medvirke til at realisere borgernes ønskerom en first-responder ordning og førstehjælpskurser.En first-responder ordning skal etableres i samarbejde med akutberedskabet. Vedhjertestop kan akuthjælpere kontaktes telefonisk af vagtcentralen og bringehjertestarteren ud. Opsætningen af hjertestartere bør følges af en uddannelsesindsatsover for brugerne, både de der til dagligt er i nærheden af den enkelte hjertestartermen også en bevidstgørelse hos den generelle befolkning om, hvordan ordningenfungerer. Uddannelse skal følge internationale og nationale anbefalinger. Fremadrettet29

tilstræbes det, at der undervises i både hjertelungeredning og brugen afhjertestartere.Førstehjælpskurser etableres i et samarbejde med lokale foreninger og udbydere afførstehjælpskurser. Såfremt det er muligt vil førstehjælpskurserne afvikles lokalt i demindre byer på Thyholm, for at imødekomme borgernes ønsker om lokale aktiviteter.Indsatser rettet mod hastighedsbegrænsninger og spirituskørsel tænkes at ske i etsamarbejde med politiet, men først og fremmest gennem påvirkning afalkoholkulturen (se afsnit 5.2.3).5.9.4 ForankringEn first-responder ordning skal vedligeholdes gennem Struer Kommune.Førstehjælpskurserne forankrer i sig selv en viden hos borgerne, der dermed opleverøget tryghed. Endelig vil eventuelle fartbegrænsninger være af permanent karakter,medmindre der tages aktivt initiativ til at ændre dem igen. Dermed vi de automatiskvære forankrede efter projektets afslutning.6 Metoder og metodeudviklingDer udarbejdes i løbet af projektperioden projektbeskrivelser for hver enkelt indsatsud fra en fastlagt skabelon (bilag 3). Indsatsens bagvedliggende overvejelser omkringvalg af strategi, metode, organisering, dokumentation og evaluering vil blivedeltaljeret beskrevet i projektbeskrivelserne.I det følgende vil der blot overordnet blive omtalt, hvilke metoder, der tænkesanvendt og hvorledes, der vil blive udviklet på dem. Meget er dog allerede beskrevetunder indsatsområderne og vil ikke blive gentaget.6.1 Inddragelse af nærmiljøet / borgerinddragelseBorgerinddragelse har allerede været benyttet i udarbejdelsen afLokalsamfundsanalysen, hvor borgerne på forskellig vis har sat fokus på emner, somde finder relevante inden for sundhed, og hvor de er fremkommet med ønsker ogideer til fremtidige indsatser, som er medtaget i denne projektbeskrivelse.I det videre arbejde med projektet vil borgerinddragelse og inddragelse af nærmiljøetforegå på flere forskellige måder og niveauer.Organisatorisk er der nedsat et rådgivende organ (Det Lokale Trivselsråd), som beståraf 7 udvalgte borgere fra Thyholm, der hver især repræsenterer forskellige30

målgrupper af befolkningen (læs yderligere i punkt 7). I forhold til borgerinddragelsener dette organ med til at legitimere projektet, være garant for at projektmidlernebruges til relevante formål, samt give sparring til en række områder, som indhold iindsatserne, rekrutteringsformer, formidlingsstrategi, etiske overvejelser ogmålgrupper.Så godt som alle projektets indsatser har indbygget en vis grad af borgerinddragelse,da det ligger i de metoder, der arbejdes med.Projekt SundhedscenterThyholm arbejder desuden med borgerinddragelse på andremåder. Dels vil projektet prøve at koble sig på eksisterende aktiviteter i lokalområdet.Det kan fx dreje sig om at få lov til at komme med indslag eller aktiviteter i den årligesportsfest, deltage i skolefester o. lign., men også fx at få lov at stå ved købmandeneller på fabrikken og lave lungefunktionsmålinger. Denne form for borgerinddragelsevil kræve en høj grad af samarbejde med de involverede parter. Det handler om atskabe tillid til Sundhedscentret i lokalbefolkningen.Dels vil projekt SundhedscenterThyholm stille sig til rådighed for enkeltpersoner ellerborgergrupper, som henvender sig til Sundhedscentret med ideer og ønsker om støttetil sundhedsfremmende aktiviteter. Der vil være tale om en form for ’omvendtborgerinddragelse’, hvor det er lokalsamfundet, der ønsker at inddrageSundhedscentret, og hvor lokalsamfundet har initiativet og kontrollen.Projekt SundhedscenterThyholm har allerede modtaget flere af denne slagshenvendelser. Projekt EIS med ekstra idrætstimer er netop kommet i stand ved, atidrætslæreren fra skolen har henvendt sig til Sundhedscentret og bedt om støtte tilprojektet. Der er også i lokalsamfundet i samme periode, som opstart afSundhedscentret, taget initiativ til en ny forening på Thyholm (Thyholm i Bevægelse).Projektlederen for projekt SundhedscenterThyholm er blevet inviteret til at sidde ibestyrelsen for ’Thyholm i Bevægelse’. Foreningens formål er blandt andet ”atigangsætte, støtte og sikre aktiviteter, der dels medvirker til at profilere Thyholmudadtil og dels medvirker til at skabe bevægelse i området, samt at fastholde ogudbygge sammenholdet blandt borgere. Ordet bevægelse skal ikke kun forstås somden konkrete fysiske bevægelse, men lige så meget det at bevæge nogen / noget, atblive bevæget, at gøre indtryk på folk. Men også det at få nogen til at gøre noget.Sætte bevægelse i folk fra et sted til et andet sted eller lave aktiviteter, der er mobileog kan flyttes rundt. At starte en bevægelse, en sammenslutning af folk, et netværk.”31

6.2 Motiverende metoder6.2.1 Den Motiverende SamtaleGrundelementet for mødet med borgeren, aktiviteterne og kurserne vil være DenMotiverende Samtale, som er en sundhedspædagogisk tilgang til dialog [21, 22]. DenMotiverende Samtale er en evidensbaseret samtalemetode. Den bygger på etsamarbejde mellem borgeren og rådgiveren. Metoden handler om, hvordan man kanfremme borgerens egen motivation for forandring. Motivation forstås som borgerensegne argumenter for, tro på og parathed til en sundhedsmæssig forandring. Det erdesuden vigtigt i metoden at understrege borgerens autonomi.I metoden arbejdes der overvejende med spørgsmål og mindre med direkterådgivning. Metoden indeholder 4 vigtige principper: udtryk empati, afklarambivalens, støt håbet og troen på egne evner, undgå modstand.Metoden er oprindeligt udviklet af 2 psykologer tilbage i 1980’erne til samtaler medalkoholikere og stofmisbrugere, men bruges i dag langt bredere. Metoden harmonererfint med Prochaska og DiClimente’s model Forandringsprocessen (Stages of Change)og metoden Små Skridt.Metoden har været grundlæggende for SundhedscenterStruer, hvor alle medarbejderehar været på kursus i metoden og har positive erfaringer med den. Metoden vil iprojekt SundhedscenterThyholm blive benyttet i forbindelse med alle borgerindsatser,hvor der er direkte kontakt med borgerne enten individuelt eller i grupper.6.2.2 Læring & MestringskonceptetDet norske koncept Læring & Mestring vil i en dansk (vestjysk) udgave ligeledes væreen metodisk grundsten i de forskellige kursusaktiviteter [39].Region Midtjyllands ”Etablering af lærings- og mestringskonceptet” bygger på detnorske koncept og er et tværsektorielt pilotprojekt om patientuddannelser tilmennesker med kroniske lidelser. Projektet omfatter udvikling, implementering ogevaluering af et nyt koncept. Projektet er et samarbejde mellem Region Midtjylland,Center for Folkesundhed, almen praksis, hospitalerne i Vestklyngen og de 6kommuner i Vestklyngen, herunder Struer Kommune.Ét af kendetegnene ved Læring & Mestring er at forløbene indledes med en afklarendesamtale, efter særlige principper, og at der inddrages en erfaren patient i såvelplanlægning som gennemførelse af forløbene.I forhold til borgere med kroniske lidelser er formålet:• At deltagerne styrker deres mestringsevne32

• At deltagerne opnår indsigt i, hvordan den kroniske lidelse påvirker dagligdagen• At deltagerne forbedrer deres sundhedsadfærd• At deltagerne styrker deres sociale relationerProjektet er aktuelt i evalueringsfasen, og der er allerede gode erfaringer med Læring& Mestring i samtlige projektkommuner. I projekt SundhedscenterThyholm vil allerehabiliteringsforløbene for borgere med kronisk sygdom bygge på Læring &Mestringskonceptet, og principperne herfra vil også indgå i andre gruppebaseredeforløb som fx S-faktor.6.2.3 Små SkridtSmå Skridt er en metode som bygger på en ældre japansk filosofi Kaizen som handlerom, hvordan man opnår forandringer og fastholder dem [19, 20]. Den overordnedefilosofi er, at store forandringer skabes af små skridt. I Japan er metoden benyttetbåde til styring af produktionsvirksomheder og til at opnå sundhedsmæssigefremskridt eller andre livsstilsændringer.I Danmark er metoden udviklet af Per Brændgaard Mikkelsen i samarbejde medSundhedsstyrelsen i forhold til vægttab. Små skridt er de ændringer, borgeren selvoplever som små – dvs. som er overkommelige, motiverende og realistiske idagligdagen og på længere sigt. Det er vigtigt at tage små nok skridt. De rigtige, småskridt er de ændringer, der opleves som små, men som kroppen ”oplever” som storenok – som fører i retning af vægttab og sundhed. Når der er taget ét lille skridt, såstår borgeren et nyt sted, hvorfra der kan tages endnu et lille skridt, der måsketidligere var et for stort skridt. Når borgeren på den måde bliver ved med at gå frempå sin egen måde i sit eget tempo, så vil borgeren blive ved med at tabe dig over enlængere periode, og vil kunne bevare sit vægttab permanent.Metoden er en fast del af tankegangen i SundhedscenterStruer, hvor den benyttes iforhold til vægtstoprådgivning både individuelt og gruppebaseret blandt andet iindsatsen S-faktor for overvægtige børn og unge. Metoden vil blive anvendt påsamme måde i projekt SundhedscenterThyholm.6.3 Etablering af sunde rammer6.3.1 Små Skridt som implementeringsmetodeSunde rammer og strukturelle ændringer er et område, der skal være stor fokus på inærværende projekt, da det er en metode, der er nødvendig i en kommune medmange kulturelt forankrede vaner.33

I forhold til strukturelle tiltag ønskes det at afprøve en konkret indsats med udviklingog implementering af en sundhedspolitik i skoleregi, i daginstitutionsregi og påplejehjemmene.Metoden bag implementering af en sundhedspolitik vil baseres på Struer Kommuneseget koncept: ”Model til fremme af sund kultur i institutionsregi”. Denne byggerprimært på metoden Små Skridt. Sundhedskonsulenterne i SundhedscenterStruer harafprøvet de grundlæggende principper bag Små Skridt til brug ved implementering afsunde vaner i en børnehave. Ud over det er der hentet inspiration fra teorier omproces- og projektledelse. Det er således en model, som er velegnet tilsundhedsfremme og forebyggelsesindsatser indenfor en afgrænset institution /selvstændig afdeling eller en arbejdsplads. Den har endnu ikke har fundet sin endeligeform, da den skal justeres i forbindelse med implementeringen af sundhedspolitikkenpå Thyholm Skole. Den endelige model vil derfor først blive beskrevet nøjere iforbindelse med projektbeskrivelsen for denne konkrete indsats.Indsatsen er udviklet af SundhedscenterStruers konsulenter i samarbejde med endaginstitution i Struer og såvel forældreinddragelse som medarbejderinddragelsen harværet i fokus for den implementeringsstrategi, der blev udarbejdet hertil. Denneindsats lover godt såvel i teori som i praksis.I projekt SundhedscenterThyholm vil metoden blive udviklet, beskrevet og anvendt tilimplementering af sundhedspolitikker på forskellige institutioner.6.4 Rekruttering og fastholdelse6.4.1 Proaktiv rekrutteringProaktiv rekruttering til rygestop er omtalt i afsnit 5.1.3 og proaktiv rekruttering iforhold til alkohol er omtalt i afsnit 5.2.3. Det overvejes i projektet, om der skalsættes ind med proaktiv rekruttering i forhold til specifikke indsatsområder eller omder skal være en bredere tilgang, hvor borgere rekrutteres til en mere generelsundhedssamtale, som så kan føre videre til forskellige indsatser afhængig afborgerens livsverden og sundhedsproblemer.Proaktiv rekruttering tænkes også benyttet som en metode over for de ældre inaktiveborgere. Der skal sikres strukturer i de eksisterende institutioner, som opfangerinaktivitet, fx ved at kommunalt ansatte indenfor aktivitetsområdet og forebyggendehjemmebesøg konsekvent registrerer borgernes aktivitetsniveau.34

Proaktiv rekruttering kan også benyttes i forhold til at skaffe frivillige gå- ellermotionsvenner fx gennem henvendelse til eksisterende foreninger, idrætsklubber oglignende miljøer med mange ressourcestærke borgere.6.4.2 Diffusion of InnovationDiffusion of Innovation [30] er allerede omtalt som metode til at ændrealkoholkulturen i afsnit 5.2.3. Metoden, hvor indsatsen målrettes ’Frontløberne’ i etsamfund eller subkultur, kan også tænkes at få betydning i forhold til andreindsatsområder. Det kan fx være vedrørende fysisk aktivitet og implementering afsundhedspolitikker, hvor det måske ikke er så tabubelagt som på alkoholområdet.Ændres trenden og kulturen i samfundet vil der blive en langt lettere fastholdelse ogforankring af de positive sundhedsvaner.7 OrganiseringOprindeligt skulle Sundhedscentret have til huse på Midtpunktet i Hvidbjerg. Meneftersom projektet fik tilbud om at låne hele 1. salen på det gamle sygehus iHvidbjerg, med meget mere plads (individuelle kontorfaciliteter, stort mødelokale,kopirum og køkken), tæt på lægerne (som flytter ind i stueetagen i 2012), og vigtigstaf alt med mulighed for at forankre satellitfunktionen af Sundhedscentret efterprojektets afslutning, blev det besluttet at takke ja til kommunens tilbud.Efterfølgende er der udset flere fordele ved denne adresse, nemlig at flere kommunalefunktioner kan benytte lokalerne, når de har udkørende funktioner på Thyholm, såsom høreomsorgen, forebyggende hjemmebesøg, sundhedspleje m.fl.Projektet har tilknyttet en fuldtids projektleder. Hun er fysioterapeut af baggrund, oghar arbejdet med faget i knapt 30 år på Regionshospitalet i Holstebro. Efterfølgendehar hun videreuddannet sig som Master i Public Health i Århus, hvorefter hendesarbejde har haft karakter af projektledelse og kommunale konsulentopgaver. I projektSundhedscenterThyholm er hendes opgaver at sikre den daglige drift af projektet,som den er beskrevet i nærværende projektbeskrivelse, samt sikre overholdelse aftidsplaner og afrapportering til relevante personer og interesseorganer.Derudover har projektet tilknyttet en projektmedarbejder på 35 timer om ugen. Huner ligeledes fysioterapeut af uddannelse, og har arbejdet med faget i 18 år, de sidste10 år med rehabilitering af hjerneskadede samt været klinisk vejleder forfysioterapeut-studerende. Efterfølgende har hun taget en sundhedsfagligdiplomuddannelse på VIA University i Holstebro. Projektmedarbejderen har denprimære daglige kontakt til borgerne, både i form af afvikling af forløb(vægtstoprådgivning, S-faktor, fysisk træning mv.) og i form af sundhedssamtaler(motiverende samtaler, vejning, spirometri, blodtryksmåling mv.).35

Projektmedarbejder deltager aktivt i udviklingen af indsatser samt i det LokaleTrivselsråd.Som det ses af nedenstående figur, er de to medarbejdere organiseret underSundhedscenterStruers sundhedsfremme og forebyggelsesteam. Denne organiseringsikrer mulighed for faglig sparring i et team med mange relevante faglige ogpersonlige kompetencer. Derudover hører medarbejderne ledelsesmæssigt til underSundhedschefen og funktionslederen af sundhedsfremme og forebyggelse.Sidstnævnte er desuden overordnede ansvarlig for projektet.Organisering afSundhedscenterStruerSundhedschefAase NielsenAdministrativ medarbejderFunktionslederFunktionslederHenriette H. FischerSundhedscenter ThyholmProjektleder Åse SkytteProjektmedarbejder Laila OlsenTræningsterapeutSundhedskonsulentTræningsterapeutSundhedskonsulentSundhedskonsulentTræningsterapeutSundhedskonsulentKOL sygeplejerskeJette R. JørgensenTræningsterapeutTræningsterapeutBørnefysioterapeutHøreomsorgsassistentForløbskoordinatorTræningsterapeutTræningsterapeutFigur 1: Organisering af t SundhedscenterStruer gældende for august 2011.Den overordnede organisering af projekt SundhedscenterThyholm er bygget opomkring dels et Trivselsråd, som består af borgerrepræsentanter, der er projektetsrådgivende organs, dels en arbejdsgruppe bestående af interne og eksternesamarbejdsparter, der repræsenterer hver deres målgruppe fx socialpsykiatrien,sundhedsplejen, SSP og Struer Frivilligcenter (figur 2). Forretningsgangen væresåledes, at det Lokale Trivselsråd er det første organ, der får mulighed for atkommentere og videreudvikle på udspil til aktiviteter og indsatser fraprojektmedarbejderne. Derefter bringes disse til arbejdsgruppen, som igen diskuterer,36

videreudvikler og endeligt træffer beslutninger om rammer og vilkår for de enkelteindsatser.Projektets overordnede ansvarlige, Funktionsleder af Sundhedsfremme ogforebyggelse, er også repræsenteret i arbejdsgruppen. Dels for at sikre, atbetingelserne for projektet, som de er fremsat af Sundhedsstyrelsen, overholdes. Delsfor at bidrage med det økonomiske overblik i forhold til enkeltindsatser og aktiviteter.Dels for at bidrage til den faglige sparring omkring metodeudvikling, evaluering ogforankring.ProjektorganiseringStyregruppeDeltagere: Kommunalt ansatte med ledelsesmæssigtog økonomisk ansvar og beslutningskompetence.Opgaver: At sikre projektets fremdrift og denoverordnede overholdelse af budgetter.Sundhedschef og FunktionslederProjektansvarlig & økonomisk ansvarligSF-teamFaglig sparring og rådgivningArbejdsgruppeDeltagere: udvalgte kommunale medarbejdere,der repræsenterer forskellige målgrupper,samt Struer Frivilligcenter, private aktører og2 repræsentanter fra det Lokale TrivselsrådOpgaver: videreudvikle fremsatte idéforslag ogbidrage med faglig sparring hertil,godkende projektbeskrivelser samtviderebringe information i egen afdelingProjektSundhedscenterThyholmProjektlederProjektmedarbejderDet Lokale TrivselsrådDeltagere: 7 udvalgte borgerrepræsentanterOpgaver: Rådgivende organ i forhold til idéudvikling,legitimere projektet i lokalsamfundet & rekruttere frivilligeSundhedsstyrelsenSparring og rådgivningCOWI & Center for FolkesundhedSparring og rådgivningFigur 2: Projektorganisering i projekt SundhedscenterThyholmEndeligt er der en styregruppe, med kommunens direktør for sundhed, ældre ogbeskæftigelse, som formand. Derudover sidder der en række andre kommunalerepræsentanter, som alle har et vist ledelsesmæssigt og / eller økonomisk ansvar ogbeslutningskompetence. Styregruppen skal sikre projektets fremdrift og denoverordnede overholdelse af budgetter.Der er udarbejdet kommissorier for henholdsvis Det Lokale Trivselsråd,arbejdsgruppen og styregruppen. Grupperne holder møde med fastlagte intervaller:37

Styregruppen hvert halve år, Arbejdsgruppen og Det Lokale Trivselsråd hver 2.måned.Medarbejderne på SundhedscenterThyholm skal gennem projektet samarbejde meden lang række af aktører. Både internt i kommunen og eksternt med frivilligeforeninger, private aktører, borgere mv.Samarbejdsparter i projektSundhedscenterThyholmSundhedscenterStruerHjemmesygeplejerskerÆldrecenter SolvangSundhedsplejerskerPraksiskonsulentKlinik for fysioterapiJobcentretSocialcentretTandplejenHandicap og psykiatriMidtpunktetCenterlederSundhedscenterThyholmSatellit af SundhedscenterStruerMidtpunktet, HvidbjergProjektlederProjektmedarbejderPraktiserende lægerStruer FrivilligcenterThyholm IdrætsforeningSkoler, efterskoler, SFO ogdaginstitutionerBorgere på ThyholmFigur 3:Interne og eksterne samarbejdsparter i projekt SundhedscenterThyholm.8 TidsplanDen fysiske etablering af projekt SundhedscenterThyholm har fundet sted.Lokalsamfundsanalysen inkl. nærmiljø- sundhedsprofilen fra NIRAS og egen lokalsundhedsprofil er udarbejdet.Der er udarbejdet en tidsplan for projektets forskellige indsatser, hvornår indsatserneplanlægges, afvikles og evalueres (bilag 4). Enkelte indsatser er allerede påbegyndtafviklet eller under planlægning.38

Projekt SundhedscenterThyholm skal afprøve et nyt software-program Octoportal tilstyring af projektet og de mange indsatser. Programmet installeres i løbet af august2011, hvor der også er planlagt undervisning i at bruge programmet.9 Formidling og kommunikationMed udgangspunkt i Guide til udformning af en kommunikationsplan [40] er derudarbejdet en kommunikationsplan, der er målrettet såvel borgerne på Thyholm sominterne og eksterne samarbejdspartere (se bilag 5). I kommunikationsplanen indgårmålgruppe, kommunikationsmål, budskabet, kanaler / medier og evt. timing. I planener der forsøgt at tage højde for de erfaringer der er opnået gennem opstartsfasenmed udarbejdelse af lokalsamfundsanalysen. Det har vist sig at være vigtigt atprojektet er meget opsøgende og benytter face to face kontakt. Kulturen på Thyholmgør, at man direkte skal ”prikkes” eller udvælges, da personer på Thyholm ikkemelder sig selv, da man ikke vil skille sig ud. Synlighed og tilstedeværelse af projekteti mange sammenhænge med mulighed for direkte kontakt vurderes at være vigtig forat opnå relationer og tillid. Thyholmerne er meget glade for mund til mund metoden.10 EvalueringsplanSom tidligere omtalt vil der til hver indsats blive udarbejdet en projektbeskrivelse medfastsættelse af mål, delmål og procesmål. Hver indsats vil jf. disse projektbeskrivelserblive evalueret i forhold til målopnåelse, specielt delmål og procesmål. Designet viltypisk være før-efter-målinger i forhold til borgere, som har deltaget i indsatsen.Endelig ligger det fast, at der til slut i projektperioden skal udarbejdes en opfølgendesundhedsprofil blandt Thyholms borgere. Denne sundhedsprofil skal sammenholdesmed sundhedsprofilen, som er gennemført i projektets startfase, og skal klarlæggeom de konkrete effektmål, som er beskrevet under de enkelte indsatser, er opnået.Der gennemføres endvidere et kvasieksperiment, idet der på samme måde som påThyholm er udarbejdet en sundhedsprofil i et andet lokalområde i Struer Kommune.Ændringer i sundhedsprofilen på Thyholm vil blive sammenlignet med ændringer isundhedsprofilen i det andet område og vil kunne sandsynliggøre, hvorvidt ProjektSundhedscenterThyholm har haft effekt på folkesundheden.Der er udarbejdet en detaljeret evalueringsplan, men her er blot vedlagt en oversigt(bilag 6).39

11 Litteratur1. Fischer HH, Olsen LM, Skytte Å: Lokalsamfundsanalyse ProjektSundhedscenterThyholm. 20112. NIRAS: Nærmiljø-sundhedsprofil for Thyholm. Forebyggelsesindsatser i Nærmiljøet.2011.3. Skytte Å, Fischer HH: Sundhedsprofil Thyholm 2011.4. Larsen FB, Andersen PV, Poulsen S et al: Hvordan har du det? 2010.Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne. Center for Folkesundhed, RegionMidtjylland 2011.5. Larsen FB, Andersen PV, Poulsen S et al: Hvordan har du det? 2010.Sundhedsprofil for region og kommuner. Udviklingen 2006 til 2010 |voksne. Centerfor Folkesundhed, Region Midtjylland 2011.6. Larsen FB, Andersen PV, Poulsen S et al: Hvordan har du det? 2010.Sundhedsprofil for region og kommuner. Overvægt – rettelser til hovedrapport ogsammenligningsbind | voksne. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland 2011.7. Skytte L, la Cour D: Logical Framework Aproach – materiale udleveret påFællesuddannelsesdage 17. – 18. maj 2011. COWI8. Wiuff MB, Hansen J: Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser.Sundhedsstyrelsen 2007.9. Foldspang A: Folkesundhedsvidenskab. Kap. i Sundhedsvidenskabelig forskning –en introduktion. Red: Andersen D, Havsteen B, Riis P et al. Gyldendals AkademiskeBogklubber 2004.10. Sundhedsstyrelsen: Projektbeskrivelse for forebyggelsesindsatser i nærmiljøet.11. World Health Organisation: Ottawa charter for health promotion. Health Promotionp.1; 1986.12. Bracht N: Health Promotion at a Community Level 2. New Advances. SAGEPublications 199913. Sundhedsstyrelsen: Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme – i relationtil kost og fysisk aktivitet. København 200340

14. Sundhedsstyrelsen og Jytte Poulsen: Borgerinddragelse i Sund By Netværket,København 2003: Statens Institut for Folkesundhed og Sund By Netværket15. Kamper-Jørgensen F, Jensen BB: Begreber inden for forebyggelse ogsundhedsfremme. Kap. 1 i Forebyggende sundhedsarbejde. Red: Kamper-Jørgensen,Almind G, Jensen BB. Munksgaard 200916. Fredens K., Johnsen T. J & Thybo P.: Sundhedsfremme i hverdagen – fåmennesker du møder til at vokse. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark. 201017. Sundhedsstyrelsen: Opslag af satspulje ”Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet”.Center for Forebyggelse, sundhedsstyrelsen18. Pisinger H: Behandling af tobaksafhængighed – anbefalinger til en styrket kliniskpraksis. Sundhedsstyrelsen 201119. Mikkelsen PB: Små skridt. www.smaaskridt.dk/?id=smaa_skridt20. Mikkelsen PB: Små skridt til vægttab – der holder. Sundhedsstyrelsen 200921. Kimmer A. Motivationssamtalen.www.patientuddannelse.info/InfoForInstruktoerer/~/media/Materialebank/Motivationssamtale_09.ashx22. Rosdahl G. Introduktion til Den Motiverende Samtale.www.denmotiverendesamtale.dk/Downloads/Introduktion%20til%20Den%20Motiverende%20Samtale.pdf23. Jensen JM: Kortuddannede kvinders hverdagslige sundhedsbegreb: Om muligeveje til reduktion af social ulighed i sundhed. Danmarks PædagogiskeUniversitetsskole, Aarhus Universitet, 2010.24. Kræftens Bekæmpelse. Rygestop for socialt udsatte.www.cancer.dk/fagfolk/forebyggelse/rygning/Rygestopraadgivere/Suppleringskurser/Udsatte/25. Kræftens Bekæmpelse. Kom & Kvitwww.cancer.dk/fagfolk/forebyggelse/rygning/Rygestopraadgivere/Suppleringskurser/kom+og+kvit/kom+og+kvit.htm26. NADA. www.nada-danmark.dk/41

27. Kræftens Bekæmpelse. Quit Coach. www.liv.dk/rygestop/bliv-quitcoach28. Kræftens Bekæmpelse. Rygestoprådgivning.www.cancer.dk/fagfolk/forebyggelse/rygning/Rygestopraadgivere/rygestopraadgivere.htm29. Broholm K. Alkohol og helbred. Sundhedsstyrelsen 2008.30. Rogers EM.: Diffusion of Innovation. Free Press, New York 200331. Eplov LF. Lauridsen S: Fremme af mental sundhed – baggrund, begreb ogdeterminanter. Sundhedsstyrelsen 200832. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse: Fysisk Aktivitet – håndbog omforebyggelse og behandling. 200333. Sundhesstyrelsen: Vægtstop. Resultater fra midtvejsevalueringen af satspuljen:”Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne”www.sst.dk/Nyhedscenter/Nyheder/2011/VaegtstopMidtvejsevaluering.aspx34. Madsen MH, Højgaard B, Albæk J: Health Literacy – Begrebet, konsekvenser ogmulige interventioner. Sundhedsstyrelsen 200935. Schumaker SA, Ockene JK, Riekert KA: Health Behavior Change. SpringerPublishing Company, LLC, New York 200936. Osborne R, Elsworth G & Whitfield K: The Health Education Impact Questionnaire(heiQ): An outcomes and evaluation measure for patient education and selfmanagementinterventions for people with chronic conditions, Patient education andcounseling, vol. 66, no. 2, pp. 192-201, Elsevier Ireland Ltd, Limerick, Ireland 200737. Pfizer & Boehringer Ingelheim. Tidlig Opsporing af Kronisk ObstruktivLungesygdom (KOL) i kommunalt regi. November 200938. Sundhedsstyrelsen: Hjertestartere (AED) placeret uden for sygehus.Høringsversion 2011.www.sst.dk/publ/Publ2011/SYB/Hjertestarter/AnbefalingerPlaceringHjertestartereHoering.pdf39. Region Midtjylland, Centerfor Folkesundhed: Lærings- og mestringsuddannelser tilmennesker med kroniske lidelser.42

www.centerforfolkesundhed.dk/forskning/sundhedsfremme+og+forebyggelse/l%c3%a6rings-+og+mestringsuddannelse/resum%c3%a9+af+forskningsprojektet?40. COWI: Guide til udformning af en kommunikationsplan.43