SOMMER 2009 03 - Glas med garanti

GLASG L A R M E S T E R I A R K I T E K T U R D E S I G N T E K N I KS O M M E R 2 0 0 9 0 312 50 år medfloatglas20 Made inChina14 La Défense i hollandskaftapning

K O M M E N T A RGLASGlarmestertidenderTidsskrift for Glarmesterlaugeti DanmarkSOMMER 2009 • 03UdgiverGlarmesterlauget i DanmarkGothersgade 160 2. th. • 1123 København KT 3313 6510 • F 3313 6560W www.glarmesterlauget.dkRedaktionHans-Georg Nielsen (ansvh)Poul Henrik Madelung, Linette BekhøiCasper Hardegård, Adam PadeAnnoncerForlaget Coronet A/STraverbanevej 10 • 2920 CharlottelundT 3525 3400 • F 3670 5063M glas@forlaget-coronet.dkISSN1604-8016TrykKnudtzon Graphic A/SNæste udgaveUltimo november 2009Redaktionen slutter 30. oktoberGLAS udsendes fire gange om året tilmedlemmerne af Glarmesterlauget iDanmark og disses medarbejdere samttil fagets samarbejdspartnere blandtleverandører, rådgivere og teknikere.AbonnementKr. 200,- ex. momsTilsluttetKontrolleret oplag5.427800 år med glasi DanmarkBogen ”Glas & glarmesteren” er på trapperne. Bogen har væretganske længe undervejs.Den væsentligste årsag til dette er, at det har vist sig, at såvelLaugets som de offentlige arkivers materiale var væsentligtmere omfattende, end vi anede.At skrive en levnedsbeskrivelse af et fag, dets udøvere ogdets berøringsflader er bestemt ikke let.Hvad er vigtigt, hvad kan udelades? Hvordan gives etretvisende billede af de 800 år og ikke mindst: Hvilke personerskal fremhæves?Opgaven består i at skære 80 procent af stoffet bort for atlade de helt centrale begivenheder og personer træde klartfrem.Vi starter med opsætningen af et glasmaleri af en biskop i ensønderjysk landsbykirke i cirka år 1200, og vi slutter af med dennuværende hovedbestyrelses diskussion af glarmesterfagetsfremtidsmuligheder.Uden at ødelægge noget for de kommende købere og læsereaf bogen kan det allerede her afsløres, at Laugetshovedbestyrelse ser ganske lyst på fremtiden for faget og detsudøvere.Boligforbedringspuljen er lukket for denne gang. Den gavpå alle måder en hel del arbejde for Laugets medlemmer.Puljen afbødede det værste fald i byggeriets beskæftigelse, ogglarmesterfaget fik en betydelig andel af ordningens midler.De negative effekter af finanskrisen er ikke overstået endnu,selv om mange er af den opfattelse, at det værste nok eroverstået.Det må vi da håbe, men under alle omstændigheder er derplads til en yderligere boligforbedringspulje.Den skal nok komme, og den må gerne være lidt mindrebøvlet at administrere. Man bliver måske mere øvet af atscanne regninger, men sikkert er det, at man ikke bliver rigereaf det.Og så er det vist relevant at spørge sig selv, om krisen ogpuljen kun er en krusning på historiens vældige hav eller enflodbølge, som vil ændre alles hverdag markant.Kun hvis der er tale om det sidste, bør det til sin tid med iden reviderede og udvidede udgave af bogen ”Glas &glarmesteren”.Ærede læser, hvad mener du?Hans-Georg NielsenDirektør

A K T U E L TKort leveringstid på –• Plant/bøjet enkeltglas, plant/bøjetlamineret glas/bøjet thermoglas• Plant og cylinderbøjet hærdet floatglas• Lamineret floatglas• Støbelaminering• Folielaminering• Små og store dimensionerKlidsbjergGlasMelskov Allé 10 • 6100 HaderslevTlf. 7452 5653hc@klidsbjerg-glas.dk • www.klidsbjerg-glas.dkKompromisløs kvalitetGlasvægge og skydedøre i DSG-SikkerhedsGlas,beslag Dorma Manet leveret som totalløsning.w w w . d s g i n d u s t r i . d kDSG Industri AS Langkær 6 DK-6100 HaderslevT: +45 7452 9952 F: +45 7452 7514 @: dsg@dsgindustri.dkDSG Industri AS Langkær 6 DK-6100 HaderslevFra glasaffald til nyeprodukterSelv om ruden er gået itu, så erdet stadig godt glas, som børgenbruges frem for at komme tildeponi. En væsentlig faktor forat øge genbruget af glas er, atder bliver flere avancerede produkterbaseret på genbrugsglas,så det kan betale sig at indsamlebrugt glas.Støjvejledning fraPilkingtonMiljøstyrelsens nye undersøgelserviser, at der er en sammenhængmellem støj og sundhed.Støj kan give søvnforstyrrelserog stress, og det nedsætter voresindlæringsevne. Vort helbredpåvirkes også, da støjgener kangive en forhøjet risiko for hjerte-karsygdomme.I den danskevejstøjstrategi fra 2003 er detforsigtigt vurderet, at 200-500for tidlige dødsfald om året iDanmark skyldes vejstøj.Ifølge WHO kan trafikstøjmedføre gener oghelbredseffekter somkommunikationsbesvær,hovedpine, forøgetblodtryk, forøget risikofor hjertesygdom,stress og søvnbesvær.Støjdæmpendeglas er blevetet megetvigtigt funktionsglas,som fremover vil3-5 cm store sten af glasskumtil isolering er et de af bud. Detøstrigske firma Technopor harudviklet en metode, så de kanlave et superisolerende produktisær til gulvkonstruktioner somer let, meget hårdt og modstårfugt og ild. Se mere påwww.technopor.dk.være nødvendigt i mange boligerog lokaler mod trafik. Pilkingtonhar udarbejdet en ny støjvejledning,som gennemgår, hvad lyder, og hvordan lydreduktionenkan forbedres ved hjælp af rigtigekombinationer og nye lamineredeprodukter. Se støjvejledningenpå www.pilkington.dk.4 G L A S 0 3 2 0 0 9

A K T U E L TI N D H O L DDansk glas-genbrugvinder internationalinnovationsprisDen vestsjællandske virksomhed SHARKSolutions, der har udviklet en metodetil at udvinde PVB fra lamineret glas iblandt andet bilforruder, har i Paris vundeten eftertragtet pris som den mestperspektivrige virksomhed i miljøkategorien.SHARK Solutions var i konkurrencemed 47 virksomheder fra 11 lande.Prisen på 15.000 euro er indstiftetaf Saint-Gobain, der er en af verdensføren de virksomheder inden for industrieltglas, solceller og byggematerialer.SHARK Solutions har udviklet en teknologitil at separere glasset i brugtebilforruder fra lamineringen og dernæstrense laminatet i en så fin kvalitet, atbindemidlet, den ultrastærke lim PVB(PolyVinyl Butyral), kan genanvendes ogsælges. Og vel at mærke som næstennyt. Det mestrer SHARK Solutions somde eneste i verden.Limen leveres enten til nye bilrudereller beskyttelsesfilm til solceller, somtilsætningsstof til plastindustrien og kangøre visse typer plast mere sejt ellersom pulver, der kan bruges som bindemiddeli maling og primere.1250 år medfloatglasMade inChina18 EUHvad er EUROWINDOOR– og hvad skal vi med det?19 GLARMESTERISlidte frontruder forringersikkerhed20Brandts –med varme ruder1410La Défense i hollandskaftapningSOMMER 2009 0324 AKTUELTArbejdsmiljø –spot på dokumentationOle G. Jørgensen ApS NY ADR.pdf 27/08/08 12:15:37FORSIDEN: Lodning af blyrude til Vor Frelser Kirke, der harværet under renovering – herunder tusindvis af blyruder (foto:Poul Henrik Madelung).OLE G. JØRGENSENRådgivende Ingeniørfirma ApSJens Juuls Vej 17 • DK - 8260 Viby J.Tlf.: 8628 3799 • www.OGJoergensen.dkplanlægning og bygherrerådgivningkonstruktioner• aluminium• stål• glas• natursten0 3 2 0 0 9 G L A S5

G L A R M E S T E R IDen flotte barok-kirke, Vor FrelserKirke på Christianshavn, erkendt for spiraltårnet. En mereukendt historie har været den 400 årgamle kirkes største udfordring gennemalle årene; nemlig at den er bygget på enustabil grund, så det flere gange har væretnødvendigt med restaurering.Senest i 2006 – 2009, hvor der blandtandet blev udført en helt ny gulvkonstruktionmed fundering ned til det solideKøbenhavnerkalklag. I samme periodehar vinduerne også fået en omfattendefornyelse.Da Christian IV planlagde en købstadpå Amager – Christianshavn – var detplanen, at der både skulle være rådhus ogkirke. Rådhuset blev aldrig bygget. Kirkenvar 78 år undervejs og blev indviet iår 1696 – og på det tidspunkt var Christi-Tusindvis af rudertil Vor FrelserAf Poul Henrik Madelung • Vor Frelser Kirke har stedse stået påskrøbelig grund, hvilket har afstedkommet adskillige renoveringer gennemårhundrederne. I 2006 stod de mangfoldige blyruder for tur.foto: STUART MCINTYRE6 G L A S 0 3 2 0 0 9

G L A R M E S T E R Ifoto: STUART MCINTYRENederst til venstre:Glarmestersvendfra Alu Designi færd med atmontere de nyeforsatsløsningerpå de renoveredevinduer øverst påstilladset. Storebillede: Det færdigeresultat setindefra.anshavn ikke længere en købstad men endel af København.En væsentlig årsag til den langvarigebyggeproces var, at Vor Frelser Kirkeskulle bygges på et sumpet område, hvordet var nødvendigt med opfyldning ogdræning inden grundstenen kunne nedlægges.I selve byggeprocessen gav den ustabileundergrund også problemer. Blandtandet fortælles det i 1694, hvordan detvar nødvendigt at få en smed til at tagealle de allerede indmurede vinduesjernrammerud til opretning, da der ikke vartaget højde for, hvor meget murværketville sætte sig.Restaureret adflere omgangeKirken er blevet restaureret flere gange,og i 2006 var det nødvendigt at lukke kirkenfor et større renoveringsprojekt, daden sumpede byggegrund igen havde givetproblemer, og det var nødvendigt atfå rette gulvet op med en helt ny gulvkonstruktion.Det aktuelle renoveringsprojekt harogså omfattet en gennemgang af kirkensmeget karakteristiske vinduesnicher,hvor lyset fra de store klare blyruder vælderind i kirkerummet. Disse meget storevinduespartier har igennem århundrederværet udsat for vind og vejr, og der eri årenes løb udført mange reparationer.Især på de vinduer som vender mod kirkensnabo – en skolegård.For at bevare disse flotte vinduer blevdet besluttet at foretage en hovedrenoveringaf jernvinduesrammerne og demange blyruder, som sidder i vinduerne,samt forbedre varme- og lydforhold ikirkerummet ved at få monteret nye forsatsløsningerindvendigt på vinduerne.Glarmestre Carl Petersen og Søn A/S i0 3 2 0 0 9 G L A S7

G L A R M E S T E R Ifoto: POUL HENRIK MADELUNGHvælvinger i Vor Frelser Kirke,hvor lyset fra de store vinduespartierlyser kirkerummetop. Tv: Det karakteristiske tårnpå Vor Frelser Kirke knejserover de flotte vinduer.foto: STUART MCINTYREArkitektfirmaet Fogh & Følner i Kongens Lyngbyhar været arkitekt på den store renoveringsopgave,og Vor Frelser Kirkes Menighedsrådhar været bygherre. Renovering er blevet muligtmed et større bidrag fra A. P. Møller og HustruChastine Mc-Kinney Møllers Fond til almeneformål.Det gamle glas isættesi nye blyprofiler. CarlPetersen & Søn A/S hartil opgaven med VorFrelser Kirke indretteten særlig afdeling påværkstedet til at klarede mange ruder.8 G L A S 0 3 2 0 0 9

G L A R M E S T E R IHillerød har stået for at nedtage de mangeblyruder, skille dem ad og genmonteremest muligt af glasset i nyt bly. Arbejdetstartede i oktober 2006, og på de toet halvt år, arbejdet har varet, er der isat13.673 stykker glas.PuslespilEn af udfordringerne har været at få puslespilletmed montage af det gamle glastil at lykkes. Alle glas var ikke hele i forvejen,ligesom noget glas uvilkårligt gåritu ved udtagning fra de gamle blyprofiler.Derfor har det været nødvendigt atvælge nyt glas, som passer bedst muligtmed det spil, som der er i det gamle blæsteglas, og af hensyn til ensartethedenhar man samlet det nye glas i nogle bestemtevinduer.Carl Petersen og Søn A/S har haft trefaste glarmestersvende på opgaven. En afoplevelserne for svendene har været atfinde signaturer fra tidligere glarmestre,som har ridset deres navne i ruderneover de mange år, hvor forskellige glarmestrehar passet kirkens ruder.Lister og rosetter af jern har væretsendt til behandling hos smed og maler.Her er jernet blevet sandblæst og eftergået.Rustbehandlingen har man fåetdispensation til at foretage på traditionelmåde med blymønje.I Vor Frelser Kirke har der i tidens løbværet problemer med megen kulde fravinduerne, ligesom det kolde glas gav anledningtil megen kondens, som efterfølgendedrev ned ad væggene.For at løse disse problemer blev detbesluttet at forbedre vinduerne med forsatsrammer.Det er Alu Design i Rødovre,som har lavet de nye forsatsrammermed en smal aluminiumsprofil til VorFrelser Kirke, så vinduerne bevarer deresoprindelige udseende.En anden fordel for kirkegængerne er,at det ekstra lag glas i forsatsrammernedæmper støjen udefra markant. Af hensyntil støjdæmpningen er der valgt 6mm glas. Til forsatsløsningen blev der lavetet forsøg med hvilken glastype, somvar mest egnet i kirken. Der blev lavetprøvevinduer med henholdsvis energiglas,almindeligt glas og ekstra klar jernfritglas. Baseret på den visuelle fremtoningvar det almindeligt glas, som varbedst egnet i kirken.Den omfattende renovering skal fejresmed festgudstjeneste den 13. september2009, hvor kirken genåbner underoverværelse af Dronning Margrethe ogden nye biskop i København.Andreas Thomsen er i færd medat lodde den samlede blyrude.Dette sker under udsugning forfjerne eventuel blyholdig røg.Til sidst kittes glas og blyprofilersammen så det bliveren tæt og holdbar rude.Træspånerne bruges også tilat give ruden en afpudsningfor overskydende kit.I lighed med tidligere glarmestre,har holdet fra Carl Petersen & SønA/S også sat deres signatur på detgode arbejde i en rude højt oppepå kirken. Her spejler glarmestersvendenSteen Vilhelmsen med AndreasThomsen sig i ruden med deressignatur.0 3 2 0 0 9 G L A S9

T E K N I KAf Poul Henrik Madelung • Opfindelsen af floatglas byggede på storeinvesteringer og omfangsrig forskning. I år fylder floatglas-patentet 50 år.Opfindelsen somgav verden et andetudseendeEt kig ind i tinbadet,hvor floatglasset fårsin store ensartethed.Iår er det 50 år siden, at derblevet taget patent på produktionaf floatglas.Opfindelsen af floatglas, hvorglas flyder hen over et kar medsmeltet tin, betød, at planglas nukunne produceres i store mængder,i en meget ensartet kvalitetog til en fornuftig pris, hvilkethar været alt afgørende for denstore, alsidige udbredelse af glas,som vi ser i dag.Tidligere typer af planglassom støbt glas eller trukket glaskrævede en dyr og krævendepolering og slibning for at opnåen ensartethed i nærheden afdet nye floatglas.Opfindelsen af floatglas varikke bare resultatet af et enkeltlyst øjeblik fra en iderig person,men baseret på en bevidst forskningog anvendelse af et megetbetydeligt pengebeløb.Flere forgæves forsøgFlere havde tidligere forsøgt atudvikle metoder til at automatisereglasfremstillingen, så detkunne ske i en kontinuerlig proces.Både princippet med at haveglasbånd med smeltet glas oganvendelsen af flydende tin varset før, men ingen havde væreti stand til at lave en brugbarløsning.I 1952 var den tekniske direktøri det engelske selskabPilkington, ingeniør Alastair Pilkington,overbevist om, at etbånd med flydende glas hen overet kar med smeltet tin var vejenfrem, men det tog hans hold afingeniører og glasfolk syv år at fået brugbart resultat, så Pilkingtonden 10. november 1959 kunneudtage patent på floatglasproduktion.Processen stiller blandt andetstore krav til kontrol af temperaturog regulering af tilførslen afglas for at kunne fremstille glas iensartet tykkelse i et langt båndmed en bredde på 250 cm. I udviklingsårenehavde Pilkingtonproduceret over 100.000 tonsaffaldsglas i forbindelse med deresforsøg og brugt, hvad der villesvare til en lille milliard kroner idag.Floatglas var i første omgangudviklet i ¼ tomme tykkelse, dadet var den tykkelse, som var12 G L A S 0 3 2 0 0 9

T E K N I KSIR ALASTAIRPILKING TONHan var ikke en Pilkington.Sir Alastair Pilkington(1920 – 1995) varikke i familie med den Pilkington-familie,som varblandt stifterne af detfirma som i 1849 fik navnetPilkington Brothers.Alastairs far interesseredesig i 1940’erne for slægtsforskningog fik i den forbindelsekontakt med RichardPilkington, som var direkteefterkommer af en af Pilkington-stifterne.De to kunne ikke findenogen familiær forbindelse,men Alastairs far fik fortalt,at han havde en søn, somsnart ville være færdig medingeniørstudiet fra CambridgeUniversitet.Dette gav anledning til ansættelseaf den unge Alastairi Pilkington i 1947.Han fik flot en karrierehos Pilkington, hvor hanblandt andet i en periodevar formand for bestyrelsen– selvom han altsåikke var familie.Annonce fra Glarmestertidender1961, hvor manallerede var klarover, at floatglasvar en verdenssensation.Sir Alastair Pilkingtonmed medlemmer af detoprindelige team der udvikledefloatprocessen.mest anvendt til spejlglas, ogsom det nye meget ensartedeglas var optimalt til at afløse.Dog var tykkelsen i starten alligevelikke helt ensartet, så derforblev tykkelsen ved lancering pådet danske marked i september1961 angivet til at være ¼ tommemed en forklaring om, at detvar mellem 5,6 -7,9 mm.Ret hurtigt blev det også muligtat fremstille floatglas i 3 og5 mm, og siden har forfinelse afprocessen gjort, at floatglas i dagkan fremstilles fra 0,3 mm til 25mm med en ensartethed, så derkun er højst et nålehoved storfejl for hver 40 m 2 glas produceret– og der er endda indførtautomatisk optisk kontrol, såselv disse få og små fejl kan sorteresfra.Pilkington valgte i 1962 at tilbydeandre glasproducenter at fålicens til at anvende floatteknikken,hvilket hurtigt gav en storudbredelse, og i løbet af de næstegodt ti år blev produktion afplanglas ved trukket glas, støbtglas eller cylinderglas udkonkurreretaf floatglas i det meste afverden.Opfindelsens store succes harikke kun betydet, at der i dag erover 380 floatværker rundt omkringi verden. Disse har en samletproduktion på over en milliontons glas om ugen. Det harbetydet, at vi har fået bygningermed store mængder dagslys ogmange andre produkter som foreksempel iPhones, biler og møbler,hvor der anvendes floatglas.0 3 2 0 0 9 G L A S13

A R K I T E K T U RAF LINETTE BEKHØI • Hollænderne er gode til kreativ og kommunikativ brugaf glas. I kontorkomplekset La Defense er facaden beklædt med paneler, derskifter i takt med himlens lys.La Defense –ET flydenderum i farverfoto: LINETTE BEKHØI14 G L A S 0 3 2 0 0 9

A R K I T E K T U RIforåret var en gruppe af glarmestre,en ingeniør og en håndfuld arkitektersammen på studietur til Hollandarrangeret af Nordisk Center for Glas.Hollandsk byggeri udmærker sig meden legende, kreativ og frem for alt megetkommunikativ brug af glas, der isærkommer til udtryk i nogle spektakulærefacadekonstruktioner.Et af disse byggerier, som studiegruppenbesøgte, var et kontorkompleks kaldetLa Defense, Eurocommerce, i byenAlmere, som er Hollands yngste by, oghvor det første hus stod færdigt så sentsom i 1976.La Defense ligger i byens erhvervs- ogindustriområde og er tilpasset sine omgivelserbåde ved bygningens højde ogDichroic-effekten fra folien i glassetgiver en fantastisk farveoplevelse,som skifter med lysmængdeog vinkel, som facadenbetragtes fra.0 3 2 0 0 9 G L A S15

A R K I T E K T U Ren udvendig facade, der med sine lysegråaluminiumspaneler ved første øjekastligner de fleste erhvervsbyggerier i aluminiumog glas.To bygningsvoluminerSelve bygningen består af to bygningsvoluminerplaceret ud til byggegrundensyderste kant. De to bygningskroppegriber ind i hinanden og skaber dervedet stort indre gårdrum, der løfter sig opover en underliggende parkeringsplads.Gårdrummet danner også et forløb mellemde to eneste åbninger ind i det ellershermetisk lukkede kontorkompleks.Lige så diskret og afdæmpet som bygningensydre er den indre facade totaltmodsat. Dette kan sammenlignes medde særlige runde grå krystalsten, som afsløreret funklende indre. Den indre facadeer beklædt med glaspaneler, der er lamineretom en særlig dichroic-folie, ogsåkaldet radiant color film.Folien har den effekt, at panelerne variereri de mest lysende perlemorsfarver,som hele tiden interagerer med himlenslys. Den gående vil også opleve, at facadenskifter i takt med, at personen bevægersig forbi facaden, og fra hvilken vinkelman ser på facaden.Paneler specialudvikletDe indre glaspaneler er udviklet af UN-Studio, den hollandske tegnestue, somhar designet bygningen. Det tog tegnestuentre år at udvikle panelet, som nuer patenteret. Det siges, at det firma, somhar produceret folien i glasset, kun villelave ordren, hvis det drejede sig om tilstrækkeligmange kvadratmeter. Det erderfor heldigt, at det indre gårdrum erformgivet, som det er, da det skaber enret omfangsrig facade.Denne store kontrast mellem det ydreog det indre skaber en stærk oplevelse,når man ude fra det grå monotone bygningsmassivpludselig kikker ind i et nærmestuvirkeligt hav af kraftige farver.Den indre facades massiv bliver opløst affarvernes spil og intensitet, og rummetbliver nærmest flydende.Den hollandske tegnesue UNStudiobrugte tre år på at udvikle etglaspanel med den rette effekt oghar nu taget patent på løsningen.16 G L A S 0 3 2 0 0 9

A R K I T E K T U Rfoto: UNstudio/viviane SASSEN/SOLARFoto af UNStudios model overhele bygningskomplekset, hvor deto bygninger griber ind i hinandenog skaber et stort indre gårdrum.0 3 2 0 0 9 G L A S17

E UHvad er Eurowindoor?– og hvad skal vi med det?De europæiske vindues-og dørfabrikanterer organiseret i treforeninger, nemlig plast (EPW),aluminium (FAECF) og træ (Femib).De europæiske glarmestreer organiseret i UEMV. Sammenudgør de fire foreninger deteuropæiske lobbysamarbejdeEurowindoor.Formålet med Eurowindoor erat holde en så tæt kontakt sommuligt til EU-Kommissionen ogtil EU parlamentet. Eurowindoorsledelse mødes normalt to gangeom året, typisk i Bruxelles.AF HANS-GEORG NIELSEN • En mangesidet struktur gemmer sig bag vinduesogdørfabrikanterne og glarmesterfagets internationale arbejde.Eurowindoor har formeltadresse i Bruxelles hos UEAPME(organisationen for små og mellemstorevirksomheder) men detdaglige politisk/tekniske arbejdevaretages i Frankfurt, idet Eurowindoorhar til huse hos de tyskevinduesfabrikanter.Præsident for Eurowindoorer Kurt Emil Eriksen fra Velux,medens den daglige ledelse varetagesaf diplomingeniør FrankKoos, Frankfurt.Eurowindoors mærkesager erp.t. især reformen af reglerne forCE-mærkning samt kommissionensmangesidede arbejde medskærpede energikrav til bygninger.Et af Eurowindoors senesteudspil er ”The European Houseneeds better Windows”, somlægger op til en markant lovgivningsmæssigstramning af samfundetskrav til husejere på energispareområdet.Det er besluttet, at UEMV tilårsskiftet overtager præsidentpostenfor 2010.Da Glarmesterlauget i Danmarkvaretager sekretariatsopgavernefor UEMV vil det betyde,at Glarmesterlauget næste årrykker tæt på den europæiskebeslutningsproces på vindues- ogdørområdet.Se mere om Eurowindoor påwww.eurowindoor.org.Glaseksperten A/S & CGI- et brandstærkt teamGlaseksperten A/S har indledt et tæt samarbejdemed CGI International LTD, der er en af markedetsførende producenter af brandsikkert glas.CGI har valgt Glaseksperten A/S som officiel forhandler ogdistributør af brandglas i Danmark. Glaseksperten A/S eri samme anledning udnævnt til eneforhandler af produkternePyroguard og Fireswiss Foam i Danmark. Begge produktserierer testet og godkendt i forhold til den europæiskestandard EN1363. Ud over et bredt produktsortimentvil samarbejdet med CGI også medføre øget ekspertiseinden for brandglas. Det betyder, at Glaseksperten A/Sselvfølgelig er den oplagte samarbejdspartner, når du skalløse en opgave, der inkluderer brandglas.Hjørring // Glaseksperten A/S // Sprogøvej 13 // 9800 Hjørring // Telefon 98 92 19 11 // Fax 98 92 88 78gLOSTrUP // Glaseksperten A/S // Naverland 8 // 2600 Glostrup // Telefon 43 61 40 00 // Fax 43 61 40 09Læs mere påwww.glaseksperten.dk18 G L A S 0 3 2 0 0 9

G L A R M E S T E R ISLIDTE FRONTRUDERFORRINGER SIKKERHEDSammen med blandt andrebrancheforeningernefor autoglas i Sverige ogNorge står Dansk Autoglas baget studie af, hvilken betydningslidte frontruder har på trafiksikkerheden.Undersøgelsen skal belyseproblematikken ved at køremed en slidt frontrude i modlys– hvilket vil sige enten ved lavthængendesol eller ved modkørendebiler ved mørkekørsel.Vej- og Trafikinstituttet (VTI)i Linkøbing i Sverige står bag denpraktiske del af undersøgelsen.Undersøgelsen foregår i en simulator,hvor testpersoner kørerPER-ARNE SOLLIEN, BILGLASSFORUM/NORGEAF CASPER HARDEGÅRD • Sigtbarheden forringes væsentligt vedkørsel med slidte frontruder, viser foreløbige analyser i nordiskundersøgelse.ad en lige vej med en lavthængendesol til at give modlys. Enfrontrude slides med tiden pågrund af sand og andre partikler,der rammer frontruden med storhastighed. Dette medfører, at lysGenkender du situationen?En slidt frontrudenedsætter udsynet betragteligtved kraftigtmodlys.spredes, når det rammer frontruden,hvilket gør det svært at seigennem denne.De første analyser fra simulatortesten,der blev udført i juni,er udarbejdet. 24 personer blevtestet ved kørsel i simulatoren,hvor der blev benyttet forskelligeniveauer af slidte frontruder ikøretøjet. Opgaven for forsøgspersonernevar at tilkendegiveunder kørsel med 40 kilometeri timen, hvornår en kegle kunneses i højre vejkant. Den gennemsnitligeafstand for dette var veden ny rude 200 meter. Ved enslidt frontrude, der havde kørt150.000 kilometer, var afstanden90 meter og ved en rude derhavde kørt 350.000 kilometer,var afstanden 70 meter.De første resultater viser, atsigtbarheden forringes betragteligtmed slidte frontruder.Vi tryller med glas… kontakt os allerede i dag og hør mere om,hvad vi kan gøre for dig!DEVISION 119022• Termorudeproduktion med integreret “varm kant”.• Eget hærderi − evt. udvidet med efterfølgende “heat-soak” test.• Alle standardformer for emaljeglas, og gerne specifikkekundeønsker.• Alle former for dekorationer på glas ved hjælp af silketryk.Troldglas A/S har mere end40 års erfaring som leverandøraf glasløsninger til erhverv ogbolig. Derfor kan du også roligtregne med, at vi ved, hvad vihar med at gøre.Rekvirer voresnye brochurepå telefon75 36 06 55.Troldglas A/SFinnmarken 2, JelsDK-6630 RøddingTel.: +45 75 36 06 55Fax: +45 75 36 40 14mail@troldglas.dkwww.troldglas.dk0 3 2 0 0 9 G L A S19

G L A R M E S T E R INordisk Center for Glas (NCFG)besøgte i foråret Shanghai forat deltage i China Glass-messenog konferencen Glass Performance DaysChina. To konferencedage, hvor førendekræfter indviede deltagerne i hver deresspeciale, eksempelvis asymmetrisk hærdning,nye sputteringteknikker og avanceredeglaskonstruktioner.Kina er på få årtier gået fra at være ettilbagestående landbrugsland til verdensfjerdestørste økonomi, og som verdensstørste byggemarked bliver de konfronteretmed nogle udfordringer, som restenaf os kan lære noget af og ikke mindst fascineresaf. Besøgets formål var derforogså at afsøge territoriet og skabe kontaktermed henblik på næste års glasfagligerejse.Kina/EuropaEn anden oplægsholder på konferencen,direktør Bernard Savaëte, fra det franskeingeniørfirma BJS Différences, gav envurdering af glassituationen Kina/Europaanno 2009.Bernards mangeårige erfaring i branchenhar gjort ham til en anerkendt ekspert,når det kommer til floatglasproduktionenshistorie og udvikling.Bernard peger på, at »Europas vanemed at handle glastavler i jumbostørrelse600 x 321 cm medvirker til at beskyttedet europæiske marked mod importaf råglas fra blandt andre Kina. Dennestandard har kompliceret transportenaf tavlerne og har været utrolig god forde europæiske glasproducenter. Men detkan ikke beskytte mod import af forarbejdetglas, som let transporteres i håndterbarestørrelser.«Ikea fik tidligere produceret alt deresglas til møbler i Frankrig. I dag køber denær ved 100 procent af deres glas i Kina.Årsagen er, at så snart bearbejdningen afglasset kræver mandetimer, er det langtbilligere i Kina end i Europa.»Det overrasker mig altid, når folk gårud fra, at kvaliteten af glas fra Kina er lav.Ingen sætter spørgsmålstegn ved kvalitetenaf computere, men mindst 80 procentaf computere produceres i Kina, ligesomde fleste fotoapparater,« siger hanog fortsætter:»Uanset hvor i verden vi handler, kander være problemer med en producent,også inden for EU. Det afgørende er, at viimplementerer en kvalitetsprocedure forproduktet, og at der indsættes en ansvarligtil at sikre, at den efterleves.«»En ny industri kan ikke sammenlignesmed en moden som vores egen. Detvil tage tid at opbygge en kultur og værdiforståelsefor kvalitet, men de lærerhurtigt, og uanset om vi kan lide det ellerej, så vil de blive førende,« siger hanpå sit flydende engelsk med en fornøjeligfransk accent.På spørgsmålet om, hvordan vi kankonkurrere med kineserne, fremhæverStore billede:Shanghai OrientalArt Centre.Lille billede:På ChinaGlass-messentiltrækkeskunderneikke kun medbolcher ogsmåkager, herspilles tilligeklassisk musikfor de besøgende.20 G L A S 0 3 2 0 0 9

G L A R M E S T E R IMadeinChinaAf SINE BRINKGAARD OLSEN • I foråret drog Nordisk Center for Glas til konference i Kinafor at tage de indledende skridt i planlægningen af en rejse, som NCFG udbyder i 2010.han ”kort leveringstid”. Kort leveringstidvil sikre, at kunderne ikke behøverspørge andetsteds. Han foreslår ligefrem,at ringer kunden en bestilling ind indenkl.16, kan varen, eksempelvis hærdetglas, afhentes ved værkstedsporten næsteaften kl. 20. Det gælder om at være hurtig,fleksibel og imødekommende.Han afrunder med at pointere, at profitkommer, når vores vare har værdi forkunden. »Så vi må spørge os selv, hvilkenværdi vi tilfører vores kunder?«EnskibscontainerFlere glarmestervirksomheder fortæller,at de i forbindelse med en udbudsrundepå større opgaver undersøger mulighedenfor at handle med en kinesisk leverandør.0 3 2 0 0 9 G L A S21

G L A R M E S T E R IStore billede: Shanghais blændende skyline, hvor denye bygninger kappes om pladsen som byens vartegn.Nederst: På China Glass-messen 2009 var alle områderfra produktion til dekoration repræsenteret. I alt836 udstillere, hvoraf 229 var udenlandske.22 G L A S 0 3 2 0 0 9

G L A R M E S T E R I»Det overrasker mig altid, når folk går ud fra, at kvalitetenaf glas fra Kina er lav. Ingen sætter spørgsmålstegn vedkvaliteten af computere, men mindst 80 procent af computereproduceres i Kina, ligesom de fleste fotoapparater.«– Bernard SavaëteIfølge en rapport fra European Economicand Social Committee 2009 er importen fraKina blevet 10-doblet siden 2004. Godt nokfra en lille mængde i 2004, men det fortællerom en stor udvikling.De ser det ikke som en løsning på vareforbrugeti det daglige glarmesterarbejde.Her er behovet let adgang til en bredvifte af glastyper. Bestiller du fra Kina,kræver det en ensartet ordre, og i enmængde, der kan fylde en skibscontainerop, før det er rentabelt.Virksomhederne modtager af og tiltilbud over mail fra kinesiske producenter,som de har mødt på Glasstec-messeni Tyskland. Men oftest er det de sælgere,som er mere synlige og møder op påadressen med et godt tilbud, som løber afmed handlen.Leveringstiden er også afgørende for,hvor der handles. Har de eksempelvisseks uger til at få monteret en alufacade,er det nødvendigt med den korte leveringstid,som europæiske leverandørerkan tilbyde.Der er ca. 6.000 virksomheder i Kina,som arbejder med floatglas, hvoraf kun omkring20 er tilpasset de europæiske standarder,så Kina leverer p.t. en ret lille del afEuropas samlede forbrug af floatglas.Kinas strategiLige nu bygges der med kinesisk importeredefacadeelementer i MT Højgaardsudvidelse for Dong Energy, ved Lyngbyvejeni Gentofte, og Rambølls 40.000 kvadratmeterstore nye domicil i Ørestadenbeklædes med specialproduceret glas fraKina.I Kina siger man at, ”Den, der har viden,også har de bedste kort på hånden”.Derfor er det i sagens natur afgørendefor landet selv at producere viden. At blivemindre afhængig af udenlandsk teknologi.Som det ligger nu, har Kina en afhængighedsgradpå 50 procent, hvor landesom Japan og USA kun ligger på femprocent.For at landet kan blive mere end ”verdensværksted“, har den kinesiske regeringsiden 1999 investeret målrettet iegen forskning. Dette resulterede i, at dei 2006 opnåede positionen som det landi verden, der næstefter USA investerermest i forskning.Kineserne er ude i rigtig god tidfor at slå på tromme for værtskabetfor Verdensudstillingennæste år.Verdensudstillingen Expo2010 åbner iShanghai den 1. maj næste år.Se også:www.expo2010.cnGPD China, www.gpd.fiChina Glass, www.chinaglass-expo.comAndrew T. Leung, der sidder i detamerikanske Applied Materials marketingafdeling,i Beijing siger:»Det er tydeligt for enhver, at den kinesiskeindustri vokser med en sjældenhast, men sammenlignet med et modnetmarked, vil der gå nogen tid, før dekinesiske producenter generelt kan sigesat have tilpasset sig moderne praksis ogteknologi. Europa har Saint Gobain ogPilkington, og jeg vil skyde på, at deresindskud i forskning og udvikling langtovergår det samlede budget for alle kinesiskefloatglasproducenter.«Med et folkefærd, der kender styrkenaf en samlet indsats, og som udgør enfemtedel af klodens befolkning, må dersiges at være kraft bag denne vision, derskal få os til at sige Created in China, sålet som vi i dag siger Made in China.Nordisk Center for Glas udbyder i 2010 entværfaglig glasrejse til Kina. Nærmere informationfølger. Kontakt Nordisk Centerfor Glas på sbo@ncfg.dk. Tlf. 23 65 75 360 3 2 0 0 9 G L A S23

A K T U E L TArbejdsmiljø– Spot på dokumentationMange glarmestre har haft besøgaf Arbejdstilsynet i løbet afdet seneste år. Det kan resulterei påbud, men kunsten er, at manikke får påbud for noget, manallerede gør, men bare ikke kandokumentere, så sørg for, at dokumentationener i orden.Arbejdspladsvurdering (APV)er lovpligtig. Hvordan I laver APVer valgfrit; det kan være et møde,hvor I taler om, hvilke faktorermedarbejderne finder problematiskelige nu, eller det kan væreet skema, medarbejderne har af-Af Tina Johansen, Arbejdsmiljøkonsulent • Sådan gør Ii virksomheden for at undgå ærgelige påbud fra Arbejdstilsynet.krydset. Alt efter hvor mange I er,skal ejer og en sikkerheds- ellermedarbejderrepræsentant vurderede indkomne problemstillingerog udarbejde en skriftlighandlingsplan. APV skal mindstforetages hvert tredje år. Husk atvurdere jeres sygefravær i processen.Arbejdspladsbrugsanvisninger(APB) skal I have på stort setalle jeres kemiske produkter ogTina Johansen er Glarmesterlaugetsnye, eksternearbejdsmiljøkonsulent.processer. En arbejdspladsbrugsanvisningbestår af en leverandørbrugsanvisning,som I kan fåder, hvor I køber produktet. Denindeholder altid 16 punkter omproduktet.Derudover skal I lave en APB,der indeholder de samme 16punkter, bare gjort relevante forjeres virksomhed. Eksempelvisskal I ikke bare skrive, at der skalbruges handsker, men også hvilkentype ved håndtering af etgivet produkt. I kan også nøjesmed at lave et tillæg til leverandørbrugsanvisningenmed kun depunkter, der er relevante at skriveom.SikkerhedsorganisationSikkerhedsorganisationen skalvære på plads.Er I mere end 10 ansatte, skalOptoglas NY ADR.pdf 27/08/08 8:17:04I have en sikkerhedsgruppe, altsåen sikkerhedsrepræsentant og leder.Er I mere end 20 ansatte, skalI have et SIU, bestående af minimumto sikkerhedsgrupper. Denbedste måde at vise, at SIU fungerer,er ved at have referater.Uddannelser kræves der forvisse typer af arbejdsopgaver, eksempelvissikkerhedsrepræsentanten,truckfører, arbejde medisocyanater eller håndtering afstilladser over tre meter. I skalkunne dokumentere disse forholdved kopi af beviser og certifikater,som opbevares på kontoret,eller hvis det er mere logisk,hos medarbejderen.Eftersyn af stationære elektriskeværktøjer og maskiner, porteog køretøjer skal foretages normalthvert år eller efter leverandørensanvisninger. Ved eftersynfår det eftersete påmonteret etmærkat, der fortæller, hvornårdet er efterset, og hvornår detskal igen, tjek dem gerne igennem,før AT gør det. Gem serviceaftalerog kontrolrapportereller logbøger. Også håndholdteværktøjer skal I efterse.Derudover vurderes det vedscreeningen, om I har styr påhåndtering og forebyggelse afulykker samt instruktion af nyansatte.Toldbodvej 64 • 4581 Rørvig24 G L A S 0 3 2 0 0 9

GlarmesterTidenderUDGIVET AFGlarmesterlauget i DanmarkSekretariatetGothersgade 160 2 th • 1123 København KT 3313 6510F 3313 6560W www.glarmesterlauget.dkREDAKTIONHans-Georg Nielsen (ansvh)INDHOLD25 Laugsforsamlingen 2009:Målrettet satsning på EDB26 Tilskud til de politiskepartier28 Generalforsamlingi Facadegruppen28 Generalforsamlingi Energiforsatsgruppen28 Uvildig rådgivning omarbejdsmiljø29 Autoglarmesterprisenoverrakt29 Glarmester-svendeprøve– juni 200929 Tivolitur for senioreri 25 år29 MedlemsforholdHvis en satsning på EDB kan bringe glarmesterfaget videre i taktmed den moderne teknologi, så OK, mente et flertal på Laugsforsamlingeni det sønderjyske.Efter at have holdt en velbesøgt og vellykketLaugsforsamling 2008 i Nordvestsjællandkom turen i 2009 til Sydøstjylland,nemlig Nordborg og Sønderborg påAls. I Nordborg var Danfoss målet. Derstartedes med en spændende besigtigelseaf Danfoss’ hovedsæde. Ikke mindst glasreceptionenog Mads Clausens eksotiskekontor på toppen af administrationsbygningenvar en oplevelse.Frokosten indtoges i Danfoss Universecafeteria efterfulgt af en rundvisning iDanfoss Universe.Laugsbanner, fanen, velkomsten, regimentet,stagerne og den nye pragtvasevar på plads i det utraditionelle lokale,som Danfoss havde stillet til rådighed.Oldermand Bjarne Andersen bød vel-Laugsforsamlingen 2009:Målrettet satsning på EDBkommen til de 60 fremmødte laugsmedlemmer,og Villy Nielsen valgtes til åretsdirigent.Jørgen Snoer førte de nye medlemmerind. Laugsnål og laugsbrev overraktesefter den traditionelle belæring af denye til: Danni Petterson, Claus Tolmer,Brian Grundvad Bangshof, Klaus LindSørensen, Kåre Jørgensen og Jette Snoer.Guldnåle overraktes til Kim RørdamAndersen, Niels F. Møller, Willy Christoffersen,Erland Reedtz Jensen, MichaelBruun Sørensen og Poul Rosenørn Lindhard.Oldermanden aflagde hovedbestyrelsensberetning og sagde blandt andet:»Den teknologiske udvikling går lynhurtigtog gør vores produkter både bed-0 3 2 0 0 9 G L A SMedlemmer kan få statistik på løn25via www.glarmesterlauget.dk

Arbejdsmiljøhotline på telefon36 98 62 68Tilskud til de politiskepartierGlarmesterlauget er via SAMA medlemaf Dansk Arbejdsgiverforening.DA kan efter nærmere fastlagte retningslinieryde tilskud til konkreteprojekter i de politiske partier.DA og DA’s medlemsorganisationerer lovgivningsmæssig forpligtedetil hvert år at forespørge hvorvidtmedlemsvirksomhederne kan accepterenoget sådant.Skulle et medlem af Lauget væreimod de ovennævnte politiske tilskudskal dette meddeles Laugetsstatsautoriserede revisor GrantThornton, som neutralt vil samleeventuelle indsigelser og videreformidledisse anonymiseret til DA,hvor de vil indgå i en samlet opgørelse.Ved eventuel indsigelse kontaktvenligst Grant Thornton att. EjnerLarsen, Stockholmsgade 45, 2100København Ø tlf. 35271100Pilottest af nysvendeprøveEt 12 timer langt projekt med efterfølgendeskriftlig afrapporteringindgår i svendeprøven fra 2010. Pilottestpå Glarmesterskolen.Glarmesterfagets faglige udvalg hari det seneste år haft nedsat en arbejdsgruppe,som har arbejdet medat udvikle en ny svendeprøve tilglarmesteruddannelsen. Den nyesvendeprøve skal bruges første gangi februar 2010, men i begyndelsenaf juni 2009 fik et hold elever påGlarmesterskolen mulighed for atafprøve den nye svendeprøve.En væsentlig fornyelse i den nyesvendeprøve bliver, at eleverne får12 timer til at lave et projekt somblandt andet kræver, at der laves enrapport på op til tre sider som skalfremlæggelse mundtligt for skuemestrene.Prøven på den nye svendeprøveforløb godt, og det fagligeudvalg vil nu bruge det næste halvårtil lave de sidste justeringer.re og mere værditunge. Flækruder erikke mere dominerende. De forsvinderaldrig, men sammensætningen af voresopgaver er ændret og nye områder, somvil stille øgede krav, kommer til.«Finanskrisen fik følgende ord med påvejen:»Nå ja, vi har en finanskrise, som hellereskulle kaldes en grådighedskrise.Krise er ikke det samme som undergang.Det betyder, at man må gørestatus, se kritisk på sig selv og andre ogfinde nye løsninger,« sagde Bjarne Andersenog fortsatte: »Det er det denne beretninghandler om. Ikke om krise, menom muligheder. Regeringen har sat renoveringspuljeni søen. Det har givetalle mulighed for at øve sig i at skrive tilbud.Men det har også fremrykket en heldel arbejde i en tid med tilbageholdendekunder, så det er alt i alt ok. Lauget harforsøgt at begrænse bøvlet mest muligtved kontakt til embedsværk og Folketing,og vi har satset på at hjælpe til med informationerog vejledning.«Om forholdet til fagbevægelsen sagdeoldermanden:Samarbejde medfagbevægelsen»Ved overenskomstforhandlingerne i2007 etableredes to fonde til uddannelseog udvikling og til fremme af arbejdsmiljøet.Lauget har sammen med ForbundetTræ-Industri-Byg (TIB) - og med EUCNVS – altså skolen i Audebo – etableretNordisk Center for Glas. Centrets opgaveer at påvirke vores uddannelse, påvirkeskolen samt virke som samlingssted forhele glasbranchen og dem laugets medlemmersamarbejder med, herunder ikkemindst arkitektfaget.»Vi har også sammen med TIB etableretcoaching af et elevhold for at begrænsefrafald og skabe engagement og dermedhøjere karakterer. Der er behov forbegge dele. Vi har netop, også sammenmed TIB, ansat en arbejdsmiljøkonsulent.«Bjarne anså dette projekt for at væreet nyttigt initiativ for alle i virksomhederne:Et tilbud til såvel mester somsvend. Krav til godt arbejdsmiljø er kommetfor at blive. Nu gælder det om at fåmest muligt ud af dette.«Laugets faste satsningsområder fik følgendekommentar:Aktivtudvalgsarbejde»Laugets Teknikudvalg vil revidere Glarmesterarbejde,og Facadegruppen planlæggerflere spændende arrangementer.Også Rammegruppen er igen ved atsætte turbo på,« sagde oldermanden ognævnte tillige Dansk Autoglas og Energiforsatsgruppen:»Dansk Autoglas arbejder i et vanskeligtmarked, og samarbejdet med Pilkingtoner efter ret svære forhandlingergenetableret. Energiforsatsgruppen harsin vigtige opgave i at promovere forsatsløsninger.Dette marked er desværre oftelidt overset. Som det også skete for politikernemed renoveringspuljen. Det arbejdervi på at råde bod på.«»Kom med fotos af alle jeres spændendeopgaver,« opfordrede oldermandenogså, da talen faldt på fagbladt GLAS, dernu går ind i sin fjerde sæson:»Vi får gode tilbagemeldinger. Bladeter til alle medlemmer, svende, arkitekt-26G L A S 0 3 2 0 0 9

og ingeniørfirmaer. Bladet er et markedsføringsinitiativ– for medlemmerne ogfor Lauget.«Glarmesterlauget har været forsigtigmed at “klatte” de midler væk, der er opsparetgennem markedsførings- og udviklingsbidraget.Det gør, at der nu ermidler til fremadrettede projekter, sagdeBjarne Andersen også og kom derpå indpå laugets nye hjemmeside: »Ikke udenforsinkelse, men nu med et godt resultat.Men en internetside er aldrig færdig.«Og så til regionerne og medlemskontakt:»På det nylig afholdte repræsentantskabsmødei Vejle med regionernes ledelservar meldingen klar. Regionerne skalhave en mere fremtrædende plads, og ledelserneskal have de nødvendige informationerat arbejde med. Det vil der blivesørget for.«Efter at have fremhævet kombinationenglas – solceller som et nyt spændendeområde for glarmesteren sagde oldermanden:»I har fået tilsendt et forslag fra laugetsvigtige og heldigvis aktive EDB gruppeom at reservere en kvart million tilEDB projekter. Hovedbestyrelsen hardrøftet forslaget og vi finder at alle godeprojekter bør støttes. Også EDB. Problemeter blot, at det ikke er hensigtsmæssigt,at én gruppe i Lauget på forhåndkan sætte sig på så stort et beløb. Andrekunne få samme idé. Og så er hovedbestyrelsenreelt sat ud af spillet. Det gårikke. Det er hovedbestyrelsens ansvarhele tiden at finde den bedste anvendelseaf medlemmernes penge.«Den kommende bog om glarmesterfagetomtaltes, og så kom oldermandentil emnet samarbejde:Kniber med internationaltengagement»Et par ord om det europæiske glarmestersamarbejde.Vi prøver fra Laugets sideat fastholde de andre lande på, at vi harbehov for UEMV, som organisationenhedder. Men en del tyder på, at de flesteer sig selv nok. Finanskrisen har desudenramt flere hårdt. Som noget positivt børnævnes at de tyske glarmestre har meddeltat de satser på at vende tilbage tilUEMV. Samtidigt har tyskerne lagt optil et samvirke over for Glasstec 2010 påautoglasområdet. Det går bedre på nordiskplan. Her er vi i en god og udbytterigkontakt med Norge og Sverige.»Det skal nævnes, at vi via UEMV erkommet med i Eurowindoor samarbejdet.Vi har her fået vores oplæg ”DetEuropæiske hus har behov for bedre vinduer”gjort til fælles politik: Det betyder,at det er tilgået såvel danske politikeresom EU-Kommissionen.»På hjemmebane er vi i årets løb kommeti en, lad mig sige, genstartende dialogmed Glasindustrien. Glasbranchenbør stå sammen i spørgsmål af fælles interesse.«Glarmesterlauget er gennem SAMA– Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger– medlen af Dansk Arbejdsgiverforening.Bjarne Andersen betegnedesamarbejdet med de øvrige seksmedlemsforeninger som værende “i godgænge”, hvilket styrker dem alle i forholdtil DA. Beretningen godkendtesmed applaus og uden debat.Også Laugets økonomi tog man til efterretning,idet det kunne konstateres,at Laugets formue var kommet fornuftigtigennem finanskrisen.Der var genvalg over hele linien.Målrettet satsning på EDBUnder indkomne forslag vedtoges reguleringenaf Forretningsudvalgets honoreringuden sværdslag. Da EDB-udvalgetsforslag kom op, kom der gangi debatten. Men også dette faldt dog påplads med en vedtagelse om, at der skalsatses målrettet på EDB dog uden at derpålægges Hovedbestyrelsen snærendebånd.Laugsoldermanden takkede dirigentenog forsamlingen udbragte et trefoldigthurra for Glarmesterlauget i Danmark.Ledsagerturen gik til Sønderborg Slotsom meget praktisk lå næsten side omside med Hotel Comwell hvor aftenfestenholdtes.Der var velkomstdrink på terrassen ifint vejr og med en flot udsigt over Alssundtil blandt andet Dybbøl Mølle. Festmiddagenefterfulgtes af dans. En del affestdeltagerne kom sent i seng og helearrangementet sluttede med fælles morgenmadlørdag formiddag.Laugsforsamling 2010 er fastlagt tilden 7. – 8. maj 2010 henlagt til flotte omgivelserpå Sydfyn. Noter datoen og glædjer til LF 2010.Et fuldstændigt referat af LF 2009 kanrekvireres på Laugssekretariatet.0 3 2 0 0 9 G L A S Glasshowroom på27www.glasmedgaranti.dk

Generalforsamlingi FacadegruppenVed Facadegruppens generalforsamlingden 30.juni 2009 startede dagenmed en rundvisningaf DRs nye koncerthus iØrestaden.Arrangementet varudbudt til interesseredemedlemmer af Glarmesterlauget,og som ensærlig gestus fra Niras,som har været rådgivendeingeniører påkoncerthuset, viste ingeniørHenrik Bjørn Andersengruppen rundtog fortalte detaljeretom byggeprocessen,materialerne og teknikkeni den spændendeglasfacade.Verdens mindste kran✓ Max loft 3,4 m x 3 tons✓ Max. bom-længde 15,5 m✓ Totalbredde 1,38 m✓ Dieseldrevet✓ Max. tryk 0,36 kg/cm 2 - gør den i standtilatfærdes på alle underlag,lige som lillebroderen!Farbriksparken 242600 GlostrupTlf. 39 56 19 30www.sømod.nunæstRetter blikket modenergiproducerendefacader og solceller.Efterfølgende afholdtesfacadegruppensgeneralforsamling,hvor mandi sku terede det fremtidigesamarbejde medlemmerneimellem,samt mulighederne forat indgå i internationalesamarbejder.Af fremtidige aktiviteterønsker facadegruppenisær at fokuserepå solceller og denteknologiske udviklinginden for energiproducerendefacader.Generalforsamlingi EnergiforsatsgruppenEnergiForsatsGruppen er en interessegruppeunder Glarmesterlaugetog er en sammenslutningaf producenter af forsatsvinduer.Medlemmerne er både glarmestreog snedkerfirmaer, som på tværsaf løsningsmodeller arbejder sammenfor at fremme opmærksomhedenog fordelene ved nænsomrenovering af vinduer.Energiforsatsgruppens generalforsamlingblev afholdt den 6.maj 2009 på Glarmesterskolen iAudebo, hvor gruppens medlemmerstartede dagen med en besigtigelseaf skolens faciliteter.Det store omdrejningspunktfor dagens møde var de fremtidigeenergikrav, hvor gruppen i fremtidenser vanskeligheder med atimødekomme kravene til energi-Det bliver sværere at imødekomme fremtidensenergikrav til energitab på forsatsløsninger.Uvildig rådgivning omarbejdsmiljøGlarmesterlauget og ForbundetTræ-Industri-Byg har indgået enaftale med en uvildig rådgiver omgratis rådgivning inden for arbejdsmiljøtil svende og mestre.Baggrunden er, at organisationernevil øge medlemmernes fokuspå arbejdsmiljø og sikkerhed,og organisationerne samarbejderom at forebygge de arbejdsmiljøproblemstillingerder er i branchen.Aftalen er indgået med TinaJohansen, der er selvstændig medLegat fra Haandværkerstiftelsenaf 1835Legatets formål er at yde finansiel bistand til gamle og værdigttrængende håndværksmestre, som har udøvet deres håndværk iStorkøbenhavn, samt til enker efter sådanne.Legatet uddeles i januar måned 2010.Legatansøgning kan rekvireres hosGlarmesterlauget tlf.: 33 13 65 10.tabet på forsatsløsninger.Forsatsløsninger har særligekrav til materialer, anvendelighedog æstetik – krav, der naturligtsætter en begrænsning på energieffektiviteten.Gruppen var enigi, at udviklingen af energikraveneer meget positiv, men at detikke må resultere i, at nænsomrenovering ikke lovmæssigt kanvælges, eller at løsninger bliverså klodsede, at det arkitektoniskeudtryk bliver ødelagt.Dagen sluttede med et oplægaf Sine Brinkgaard Olsen fra NordiskCenter for Glas, som fortaltegruppen om afholdte og fremtidigeprojekter og efterfølgendeen diskussion om hvordan gruppeni fremtiden kan gøre brug afcenteret.firmaet DAMAVI. Tina er uvildigog fungerer ikke som myndighed,men som en hjælpendehånd og sparringpartner til despørgsmål, der måtte dukke op ijeres hverdag.Aftalen giver gratis rådgivningpå telefon eller mail for alle glarmestre/glarmestersvendeder ermedlem af Glarmesterlauget ellerForbundet Træ-Industri-Byg.Hotline: 36 98 62 68, Mail:tina@damavi.dk28Næste skolestart for nyeelever oktober 2009G L A S 0 3 2 0 0 9

AutoglarmesterprisenoverraktAt fagligheden kan være helt itop beviste Jessica Katrin Fredriksson,udlært hos Glarmester ClausBerger i Slagelse, da hun for nyligvandt autoglarmesterprisen.Autoglarmesterprisen blevuddelt i forbindelse med svendeprøveoverrækkelseni juni.Prisen – på 2000 kroner – givesaf Pilkington Automotiveog Dansk Autoglas for at hædreden, der under uddannelsen harpræsteret allerbedst på auto glas.Tivolitur forseniorer i 25 årI 1984 afholdtes for første gangen tivolitur for seniorerne i 1. afdeling.Efter afdelingerne blev lagtsammen i 2007, har Glarmesterlaugethaft fornøjelsen at kunnePrisvinder Jessica Katrin Fredrikssonomgivet af fra højre Torben Hansen,Pilking ton Automotive, formand forDansk Autoglas, Villy Nielsen, og CasperHardegård, sekretær for DanskAutoglas.Autoglasarbejde er en fast del afglarmesteruddannelsen og envigtig og naturlig indtægtskildefor mange glarmestre.Autoglarmesterprisen blev uddeltfor syvende gang.inviterer alle seniormedlemmermed til denne hyggelige Tivolitradition.Arrangementet afholdesogså i år i Restaurant Påfuglen15. september kl. 18.30.Glarmester svendeprøve juni 2009 • Øverst fravenstre: Tina Amtoft Brødsgaard, Tarpgaard A/S, Fredericia;Martin Lunde Andersen, Glas - Gjerulff v/ SteenGjerulff, Thisted; Jessica Katrin Fredriksson, GlarmesterClaus Berger I/S, Slagelse; Peter Fogh Sørensen, CaiChristensen, Roskilde A/S, Roskilde. Midten fra venstre:Dennis Tais Hansen, Glarmestre Snoer Og Sønner A/S,København NV; Mark Bjørneboe Larsen, Dan CarlssonAps, Nærum; Andreas Mickelsen, GlarmesterfirmaetGustav Sørensen & Søn Aps, Rødovre; Frederik NylevJørgensen, Glarmester Kaj B Hansens Eftf v/ AndersPedersen, Hellerup; Michael Strøm, Glarmester SchlægerA/S, Skovlunde. Nederst fra venstre: Ulrik Kaare Hernes,Glarmester Rasmussen & Søn Aps, Roskilde; Ken Thune,F. Weien Svendsen A/S, Brøndby; Jørn Johannesen, F.Weien Svendsen A/S, Brøndby; Binh Khac Duong,Brøndbyernes Glarmester Aps, BrøndbyMedlemsforholdJubilæer01 okt 25 års firmagrundlæggelse &etableringsjubilæumGunnar Fejsø, HolstebroReception d. 2.10.2009 kl.12-16 på firmaadressen01 okt 25 års etablering &optagelsesjubilæumNiels F. Møller, Risskov01 okt 25 års optagelsesjubilæumErland Redt Jensen, Odense C01 okt 25 års firmagrundlæggelse,etablerings- ogoptagelses jubilæumPoul Lindhard, Skælskør01 okt 50 års optagelsesjubilæumJørgen Christiansen (passiv),Frederiksberg18 okt 100 års firmagrundlæggelsePoul & Claus Husmer,Frederikssund01 nov 40 års optagelsesjubilæumOve Christensen (passiv),Roskilde03 nov 50 års firmagrundlæggelseBoje Johannsen, TønderRunde dage11 okt 65 års fødselsdagLars Hansen, Svendborg24 okt 65 års fødselsdagSteen Aarslev, Århus V09 nov 65 års fødselsdagKarsten Frese (passiv), Humlebæk19 nov 50 års fødselsdagLars Johansen, Smørum30 nov 65 års fødselsdagFrank Jørgensen, Kbh. S (flyttetfra Nexø)Reception d. 1.12.2009 kl. 12-14Kastrupvej 9003 dec 70 års fødselsdagHenning Wifstrand (passiv),Måløv24 dec 75 års fødselsdagIb Knudsen (passiv), ViborgVelkommen tilnye medlemmer01 apr Jette Snoer, Kbh. NV01 apr Kåre Jørgensen, Nordborg01 apr Henrik Ebbe Oxenbøll, Haslev01 jul René Christensen, Skive01 jul Michael Munck, StenløseOvergået til passivtmedlemskab01 apr Palle Pallesen, Nordborg01 apr Leif Tange, HaslevAfgået ved døden31 jul Helge Sørensen, KastrupTidligere LaugsoldermandJørgen Christiansen har den 1.oktober 2009 50 års optagelsesjubilæum.Der afholdesikke noget i den anledning.0 3 2 0 0 9 G L A S 29

B R A N C H E R E G I S T E RALUMINIUMSDØRE/ FACADERA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkAG Facader ApSBjerringbrovej 68 • 2610 RødovreTlf 4494 4711 • Fax 4494 4721ag@agfacader.dk • www.agfacader.dkBL Glas og Alufacader A/SStrandvejen 51 • 4200 SlagelseTlf 5850 0728 • Fax 5852 7524blg@bl-glas.dk • www.bl.glas.dkHusmer Glas og FacaderSmedetoften 11 • 3600 FrederikssundTlf 4731 0270 • Fax 4731 0273alu@husmer.dk • www.husmer.dkF. Weien Svendsen A/SVibeholmsvej 29 • 2605 BrøndbyTlf 4396 1111 • Fax 4343 0011fws@fws-glas.dk • www.fws-glas.dkGGF A/S Glarmestres Glas ogFacademontageRugvænget 22A • 2630 TaastrupTlf 4330 1140 • Fax 4330 1141gg@ggf.dk • www.ggf.dkGlarmestre Snoer og Sønner A/SLærkevej 17 • 2400 København NVTlf 3834 0311 • Fax 3834 0897snoer@snoer.dk • www.snoer.dkH.L. FacaderGlarmester Hans LundemannÅlholmvej 37 • 2500 ValbyTlf 3871 1213 • Fax 3871 1986info@lundemann.dk • www.lundeman.dkZederkop A/SHøffdingsvej 16 • 2500 ValbyTlf 3630 2010 • Fax 3630 5095zederkop@zederkop.dk • www.zederkop.dkBLYRUDERNordisk Glasmosaik A/SSkovlunde Byvej 18-20 • 2740 SkovlundeTlf 4484 8888 • Fax 3969 8888schlager@mail.dk • www.schlagerglas.dk– En del af Schlæger-gruppenBRANDBESKYTTENDE GLASVetrotech Saint-Gobain North A/SHavnegade 39 • 1058 København KTlf 7022 5258www.vetrotech.comBRANDJALOUSIERJSA BrandPostboks 46 • 8520 LystrupTlf 8622 5644 • Fax 8622 8303jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dkBØJET GLASKlidsbjerg Glasv. Hans Christian KlidsbjergMelskov Allé 10 • 6100 HaderslevTlf 7452 5653 • Fax 7452 5953DØRTEKNIKOle Hansen Lellinge ApSBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dkEDBFinn Levinsen ApSFredensvej 16 • 3060 EspergærdeTlf 4917 6611 • Fax 4917 6616finn@finnlevinsen.dkwww.finnlevinsen.dkGITTERJSA SikringPostboks 46 • 8520 LystrupTlf 8622 5644 • Fax 8622 8303jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dkGLASBESLAGCrosinoxHesselager 19 • 2605 BrøndbyTlf 4362 2563 • Fax 4362 2535www.crosinox.dkOle Hansen Lellinge ApSBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dkDansk Glas & Facadecenter ApSBaldersbækvej 24-26 • 2635 IshøjTlf 4399 7700 • Fax 4399 6545info@glasogfacade.dkwww.glasogfacade.dkGlasteknik S. Thorball ApSMidtager 26 B st th • 2605 BrøndbyTlf 3672 0900 • Fax 3670 3335Mail@staps.dk • www.staps.dkGLASLEVERANDØRERA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkGLASLISTERC. Ljungdahl A/SHejrevang 22 • 3450 AllerødTlf 4814 0010 • Fax 4814 0234ljungdahl@ljungdahl.dkwww.ljungdahl.dkGLASMONTERINGSMATERIALERC. Ljungdahl A/SHejrevang 22 • 3450 AllerødTlf 4814 0010 • Fax 4814 0234ljungdahl@ljungdahl.dkwww.ljungdahl.dkGLASSLIBNING, TILBEHØRGlarmester Gustav Sørensen & Søn ApSRødovrevej 288-290 • 2610 RødovreTlf 3670 1845 • Fax 3641 1705GlasekspertenSprogøvej 13 • 9800 HjørringTlf 9892 1911 • Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dkwww.glaseksperten.dkA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk30 G L A S 0 3 2 0 0 9

B R A N C H E R E G I S T E RBØJET HÆRDET GLASRÅDGIVNINGTERMORUDERKlidsbjerg Glasv. Hans Christian KlidsbjergMelskov Allé 10 • 6100 HaderslevTlf 7452 5653 • Fax 7452 5953HÆRDET GLASGlasekspertenSprogøvej 13 • 9800 HjørringTlf 9892 1911 • Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dkwww.glaseksperten.dkGlashærderiet A/SPriorparken 321 • 2605 BrøndbyTlf 7070 2605 • Fax 7070 2604danny@glashaerderiet.dkwww.glashaerderiet.dkMOTIVSANDBLÆSNINGBallusign Decor-GlasYderholmen 15 • 2750 BallerupTlf 4465 9597 • Fax 4465 9198info@ballusign.dkwww.art-sweet-home.dkGlarmester Per DrejerJohnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg CTlf 3535 1712 • Fax 3536 1721pd@pdglas.dk • www.pdglas.dkA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkMØBELGLASGlasekspertenSprogøvej 13 • 9800 HjørringTlf 9892 1911 • Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dkwww.glaseksperten.dkPROFILSYSTEMERSapa Building SystemLanghøjvej 1, indgang A • 8381 TilstTlf 8616 0019 • Fax 8616 0079system.dk@sapagroup.comwww.sapabuildingsystem.dk0 3 2 0 0 9 G L A SOle G. Jørgensen RådgivendeIngeniørfirma ApSJens Juuls Vej 17 • 8260 Viby JTlf 8628 3799 • Fax 8628 3470ogjoergensen@ogjoergensen.dkwww.ogjoergensen.dkRambøll Danmark A/SBredevej 2 • 2830 VirumTlf 4598 6000www.ramboll.dk/facadeteknikSIKKERHEDSGLASGlasekspertenSprogøvej 13 • 9800 HjørringTlf 9892 1911 • Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dkwww.glaseksperten.dkSKYDEDØREOle Hansen Lellinge ApSBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dkwww.oleh-lellinge.dkSOL- OG SIKKERHEDSFILMBekaert Specialty Films/SolargardHestkøblund 34, 4. • 3460 BirkerødTlf 2992 3251henrik.nygaard@bekaert.comhttp://da.bekaertfilms.comDAKI Gruppen A/SIslevdalvej 124 • 2610 RødovreTlf 3636 3400 • Fax 3670 3019daki@daki-dk • www.daki.dkA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkSikkerheds- og solfilm Danmark ApSJönköpingvej 9 • 5700 SvendborgTlf 4424 0066 • Fax 4424 0099mail@siksol.dk • www.siksol.dkSolfilm Gruppen Danmark ApSNaverland 21-23 • 2600 GlostrupTlf 7027 9027 • www.solfilmgruppen.dkNiels Juel Pedersen A/STransportbuen 13 • 4700 NæstvedTlf 5577 0158 • Fax 5572 2274njpglas@post11.tele.dk • www.njpglas.dkPFH Glas A/SIndustriparken 1 • 4640 FakseTlf 5671 3232 • Fax 5671 3574pfh@pfh-glas.dkTERMORUDEVENTILEROle Hansen Lellinge ApSBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dkwww.oleh-lellinge.dkVÆRKTØJ OG MASKINERCORNEGA ApSHolte Stationsvej 6, boks 3, 2840 HolteTlf 4542 3078 • Fax 4542 4448Gundel & Bergstrøm ApSVandmestervej 13 • 2630 TaastrupTlf 4352 7122 • Fax 4371 1664gundex@gundel-bergstroem.dkwww.gundel-bergstroem.dkOle Hansen Lellinge ApSBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dkwww.oleh-lellinge.dkGlasteknik S. Thorball ApSMidtager 26 B st th • 2605 BrøndbyTlf 3672 0900 • Fax 3670 3335Mail@staps.dk • www.staps.dkThermo-KemiOliefabriksvej 61, 2770 KastrupTlf 7020 1266 • Fax 3254 8266info@thermo-kemi.dkwww.thermo-kemi.dk31

ID-nr.: 12884Magasinpost UMMID-nr.: 46666FOR ALLEPROJEKT:BYGHERRE:TIDSPLAN:OFFENTLIGADGANG:Danmarks største og flotteste showroom for løsningeri glasGlarmesterlauget i DanmarkUendelig, da en dynamisk og konstant udviklingaf glas og glarmesterarbejde gør, at der ustandseligmå bygges tilAltid åben – og med mulighed for oplysningerom Glarmesterlaugets garantiordning og om dennærmeste glarmesterFølg med på: www.glasmedgaranti.dkGLARMESTERLAUGET I DANMARK • Gothersgade 160 2. th. • 1123 København K