Personaleblad 1-24 august 2006.qxd - Høje-Taastrup Kommune

Nyt fra28. august 2006 Nr. 4 - 12. årgangHøje-TaastrupKommune- din arbejdspladsIntranet for alle side 4-5Ny kommunaldirektør side 2-3Budgetproces 2007 side 6Aftalestyring i HTK side 10-11Styrkeøvelser i kommunikation side 18

Kommunaldirektørens hjørneHugo Pedersen, Høje-Taastrup Kommunes nye kommunaldirektør.2007 giver os en kæmpechance for at markere osHugo Pedersen tiltrådte den 1. august somkommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune.Han fortæller i dette "Hjørne" om sineforventninger til og ambitioner for jobbet.Høje-Taastrup Kommune er både ambitiøs og udviklingsorienteret.Det er i hvert fald sådan, jeg har oplevet kommuneni forbindelse med flere konsulentopgaver, jeg tidligerehar løst her. Jeg søgte jobbet som kommunaldirektør her,fordi stillingen indeholder de udfordringer og de muligheder,der gør jobbet som kommunaldirektør spændende.Jeg ser tre hovedområder som særligt vigtige at fokuserepå i ledelsesarbejdet i kommunen: Videreudvikling af borgerservice,etablering af et nyt samspil med byråd og udvalgog håndtering af Høje-Taastrups vækst i de kommendeår.Fokus på serviceVidereudvikling af borgerservice vil være et stort fokusområdefor os. Der er fortsat øgede forventninger til kvalitetog mangfoldighed i de kommunale service-tilbud. Derforskal både administration og institutioner konstant evne atudvikle og omstille service og forretningsgange, så borgerneoplever kommunens service som relevant og af høj kvalitet.Udvikling af vores service bliver en udfordring både i lysetaf de nye opgaver, vi overtager ved kommunalreformen, og2

i lyset af det økonomiske pres, som forstærkes af udligningsreformen.Et forstærket tværkommunalt samarbejdeom nogle af opgaverne bliver en særskilt udfordring for os.Politiske mål for både service-tilfredshed og økonomiHøje-Taastrup Kommune er langt i forhold til effektiv IT-anvendelse,og den udvikling skal naturligvis fortsætte. I dennæste fase skal vi etablere integreret virksomhedsstyring,hvor nøgletal danner grundlag for budget, styring og opfølgningi den enkelte institution, skole osv. I kommunen.Når politikerne fastsætter mål, skal det både omfatte indikatorerfor service-tilfredshed og økonomiske resultatkrav.Fokus på kommunens vækstHøje-Taastrup skal manifestere sin rolle som vækstkommunepå Vestegnen i de kommende år. Det er unikt, at derstadig er udbygningsmuligheder til både boliger og erhvervi et hovedstadsområde, der ellers er næsten udbygget, ogvi skal have fokus både på byudvikling - ikke mindst i Hedehusenesydøst - og på byfornyelse i eksisterende boligogerhvervsområder.På "de indre linier " bliver det en vigtig opgave at skaberammerne for en fortsat ledelses- og kompetenceudvikling ihele kommunen som forudsætning for at kunne skabe deresultater, Høje-Taastrup Kommune har brug for.ChanceOg når jeg er optimistisk med hensyn til vores muligheder,er det også fordi, vi skal udnytte den fordel, at vi ikke erfusions-kommune og skal binde en masse energi i et sådantarbejde. Man kan sige, at 2007 giver os en kæmpe chancefor at markere os. Den skal vi udnytte!Jeg ser frem til at samarbejde med alle parter her i kommunen.Om min ledelsesstil vil jeg sige, at jeg lægger vægtpå troværdighed, åbenhed og konsekvens i mit ledelsesarbejde.Og lige såvel som jeg har en udviklingsorienteret tilgangtil opgaver - og det skal jeg have som kommunaldirektør- lige såvel har jeg en grundlæggende respekt for"det lange seje træk", som skaber resultater i hverdagen.På det grundlag ser jeg frem til at løse opgaverne i Høje-Taastrup Kommune sammen med jer. Og jeg ser frem til atmøde mange af jer i den kommende tid, enten på et af debesøg jeg vil aflægge rundt omkring, eller når vi mødes omarbejdsopgaverne.Hugo Pedersenkommunaldirektør"Blå Bog"Høje-Taastrup Kommunes nye kommunaldirektør HugoPedersen kommer fra en stilling som chef for Center forLedelse og Kompetence i Kommunernes Landsforening(KL). Her har han haft ansvaret for KL's overordnede ledelsespolitik,kompetenceudviklings-programmer forkommunernes ledere, nye uddannelser for kommunaltansatte og implementeringen af Kodeks for God OffentligTopledelse.Kommunaldirektør igenHugo Pedersen har i alt 12 års erfaring med kommunaldirektør-jobbet- som kommunaldirektør i henholdsvisHørsholm og Fuglebjerg kommuner. Desuden har hanværet vicedirektør for social- og sundhedsområdet iVestsjællands Amt.KonsulentarbejdeHøje-Taastrup Kommunes nye kommunaldirektør harogså været ansat som Senior Manager i KMD med udviklingssansvarfor øget brug af IT i kommunerne og forstrategisk og forretningsmæssig anvendelse af IT.Og som direktør og partner i Muusmann Research &Consulting var han i nogle år ansvarlig for ledelsesudviklingog rekruttering og gennemførte en lang rækkeudviklingsprojekter i kommuner og amter.Hugo Pedersen har en bred uddannelsesmæssig baggrund,der bl.a. indeholder HD-studier i offentlig forvaltningog i organisation og planlægning på Handelshøjskolen,Forvaltningsfaglig Afgangseksamen fraForvaltningshøjskolen og DIEU's internationale virksomhedslederuddannelse.Han underviser selv på både Forvaltningshøjskolenog den kommunale højskole.PrivatHugo Pedersen er 54 år, gift, har to voksne sønner oger bosat i Hørsholm.3

- intranet for alle!Høje-Taastrup Kommunes nye dengse måblive Kalle - det nye intranet, som har fåetnavn efter sin funktion: Høje-Taastrup Kommunesinterne net for alle medarbejdere!net. Og det har været en kilde til irritation at være afskåretfra selv at kunne søge viden på intranettet - for eksempel ireferater fra MED-indflydelses- og sikkerhedsarbejdet ellernogle af de mange andre informationer, der findes på intranettet.HTKalle - kommunens nye intranet - byder på flere nyskabelser.Den vigtigste er, at det nu er muligt for alle medarbejderei kommunen at logge på intranettet, blot man haradgang til en pc med internet-opkobling - for eksempelhvis man har egen pc derhjemme, eller fra pc'erne påbibliotekerne og i Borgerservice.Men nu kan du altså benytte privat pc med internetopkoblingeller for eksempel pc på biblioteket eller i Borgerservicetil at komme på HTKalle - se i faktaboksen hvordan dugør. På længere sigt vil kommunen formentlig også kunnetilbyde adgang via fælles medarbejder-pc'er på de kommunalearbejdspladser.Selvom pc'erne har bredt sig på stadig flere områder - senestmed de håndholdte pc'er i hjemmeplejen - er det stadiget flertal af medarbejderne i kommunen, der ikke viaderes arbejdsopgaver har adgang til en pc på kommunensNyt designLigesom kommunens intranet nu langt om længe har fåetsit eget navn, har HTKalle også fået nyt design, der matcherdet nye design på kommunens hjemmeside. En provo-HTKalle - eller Kalle - er vores nye intranet, som alle medarbejdere nu kan skaffe sig adgang til. HTKalle fik navnefter en konkurrence i Byrådscentret. Thomas Vaaben Søgaard foreslog navnet Kalle efter vikingen Callis (Kalle),der lagde navn til Kallerup, og Christian Egesholm foreslog koblingen HTKalle - Kalle er HTK for alle.4

kerende kaffekop i billedfrisen hentyder til myten om desløve kommunalt ansatte, der henslæber arbejdsdagenmed at drikke kaffe, men på HTKalle er det selvfølgelig envenlig påmindelse til alle om at passe på jer selv og hinandeni en travl hverdag!Ny værktøjskasseEn af designets fornemmeste opgaver er at gøre det let atfinde rundt på HTKalle - det der kaldes navigation. Derforer intranettet opbygget efter helt samme principper somhjemmesiden. For eksempel:Vi har fået den samme nye værktøjskasse, som hjemmesidenhar: hvor du kan kommentere siden tippe en ven (ansat i kommunen) udskrive dit dokument uden at få menuen med få dit dokument læst højt få forstørret teksten i midterspalten snart også abonnere på nyheder. (er under etablering,red.).I topmenuen kan du under: "Kontakt" finde links til alle centre, instutioner og andrekommunale hjemmesider "Selvbetjening" finde links til hjemmesiden, kommunenskort, sundhedsordningen WellatWork, Børsen e-learningog meget mere A-Å ud fra emneord finde dokumenter (er under etablering,red.). "Sitemap" se hele strukturen på intranettet.Hvordan ansætter jeg en ny medarbejder?Under menupunktet "Løn og personale" arbejdes der tilstadighed på at gøre det lettere for ledere og medarbejdereat finde de regler og vejledninger, man har brug for iforbindelse med personale-administration. Hvordan ansætterjeg en ny medarbejder, kunne en leder måske spørgeog straks finde svaret på HTKalle.Samme princip gælder for "Sådan gør du", som er flyttetmed fra det gamle intranet. "Sådan gør du" er nemlig etpopulært opslagsværk, hvor du kan finde svar på alt fra ITog telefoner til indkøb og kontakt med pressen!HyggehjørnetUnder "Løn og personale" finder du også medarbejdernesegne foreninger (for eksempel idrætsklubben) og fagligeklubber (for eksempel HK-klubben). Foreninger og klubberlå før under menupunktet "Aktiviteter for ansatte". Det ernu omdøbt til "Hyggehjørnet" og indeholder foreløbig blotopslagstavlen, rådhuskantinens menuplan og "Stafetten" -det ugentlige portræt, hvor en medarbejder i kommunenfortæller om sig selv og sit job.Kort sagt - HTKalle har noget til de fleste af kommunensgodt 4.000 ansatte. Kommentarer og forslag modtagessom altid gerne.Birgit Secher, webkonsulent, ogBirgitte Skou Andersen, informationschefSøgefunktionen på HTKalle er placeret som på www.htk.dkNy forsidePå forsiden ligger som hidtil aktuelle nyheder. Derudoverfår vi et kalendermodul på forsiden, hvor du vil kunne findemærkedage, kurser, personalearrangementer og megetmere.Vi får også felter til nyheder fra pressen. Dagens "nyestenyhed" om Høje-Taastrup Kommune i pressen vil blive vistnederst på forsiden med link til de øvrige presseklip omkommunen. DK-nyt med oversigt over nyt i den kommunaleverden vil også blive vist nederst på forsiden."Mit center"Indholdet på HTKalle er justeret på baggrund af undersøgelsenblandt det gamle intranets brugere. Blandt andethar vi fået menupunktet "Mit center", idet alle arbejdspladseri kommunen administrativt hører under et af kommunensadministrative centre. I "Mit center" finder manblandt andet medarbejder-oversigter med billeder og funktionsbeskrivelser,interne referater, vejledninger inden fordet enkelte område og meget mere.Sådan kan du loggepå HTKalle Når du har åbnet browseren (internettet) på dinpc, skriver du http://sslvpn.htk.dk/ i adressefeltet. Herefter skal du klikke "Ja" i vinduet om "Sikkerhedsadvarsel". Dernæst får du et login-billede. Du udfylder feltet"Brugernavn" med det første fornavn fra din lønseddelsamt de første otte cifre i dit personnummer(husk at bruge små og store bogstaver rigtigt).Eksempel: Jens17065403 Du udfylder feltet "Kodeord" med de sidste fire cifrei dit personnummer (eksempel 0317). Og såskulle du være ombord i HTKalle! Hvis det driller,kan du bede en kollega eller leder med adgang tilkommunens net printe vejledningen fra "Sådangør du".5

løbende offentliggørelse af alle spareforslag og høringsprocesser.Vi har i lyset af den alvorlige budgetsituation alleredehaft to høringsrunder, og selve budgetoplægget til Byrådets1. behandling sendes også i høring ultimo august.I den sammenhæng har Hovedudvalget på ny afleveret ønskerover for det politiske niveau. Ønskerne skalmedvirke til at sikre den bedst mulige procesfor medarbejderne i den givne situation.Hovedudvalget peger bl.a. på, at derskal skabes optimal tryghed hos medarbejdernegennem åbenhed og informationom alle tiltag, at medarbejderne fortsat skalinddrages, og at personalereduktioner - så vidt muligt - skalgennemføres ved naturlig afgang.Den alvorlige situation til trods er det derfor meget positivt,at der bredt i kommunen er skabt fodslag om en åbenog konstruktiv tilgang til problemerne. Og med det arbejdeadministrationen har lagt for dagen, ser jeg frem til denfortsatte budgetproces med Byrådet - såvel på den kortesom den lange bane.Hugo PedersenkommunaldirektørEn ordentlig velkomstKommunalreformDen 1. januar 2007 overtager Høje-TaastrupKommune 22 administrative medarbejdere fraamtet. Vi glæder os til at tage imod vores nyekolleger og til at arbejde sammen med dem ifremtiden. Samtidig er der i forbindelse medbudgetproces 2007 fremlagt spareforslag ompersonalereduktioner. Hvordan kan dethænge sammen?Som en konsekvens af kommunalreformen overtager Høje-Taastrup Kommune 22 administrative medarbejdere fra amtet.De nye medarbejdere har været til informationsmøderpå rådhuset, ligesom de har været på en to-timers busrundturi kommunen guidet af engagerede medarbejdere fraHøje-Taastrup Kommune. Vi har anset for vigtigt, at voreskommende kolleger føler sig velkomne og kender til denkommune, de skal arbejde i fremover.Forståelig usikkerhedParallelt med disse forberedelser stod det i løbet af foråretklart, at budgetproces 2007 ville blive vanskelig. Før sommerferienvar situationen den, at Høje-Taastrup Kommunestod overfor en ubalance på 97 mio. kr. for budgetåret2007. Udligningsreformen har en stor del af skylden, da denkoster os 55 mio.kr. om året. På den baggrund har administrationenudarbejdet en række spareforslag, herunder personalereduktionerfor 7-8 mio. kr. Der har fra starten væretenighed om en ordentlig og åben proces over for alle medarbejdere,men de mange spareforslag skaber usikkerhedog utryghed. Det er klart.To forskellige logikkerLad mig benytte lejligheden til at slå fast: Der er ingensammenhæng mellem, at vi får 22 nye administrative medarbejderefra amtet, og at et af spareforslagene lyder påpersonalereduktioner for 7-8 mio. kr. Der er tale om to forskelligelogikker. Vi modtager et antal kolleger fra amtetsom en del af kommunalreformen, og vi får delvis økonomiskkompensation herfor. Desuden følger der for en stordels vedkommende opgaver med de nye medarbejdere.Derfor betyder det ikke, at et tilsvarende antal medarbejderei Høje-Taastrup Kommune så bliver overflødige. Besparelsesforslagetom personalereduktioner er kun étblandt mange forsøg på at finde en løsning, der kan sikrekommunen en langsigtet, stabil økonomi.Jeg har fuld forståelse for, at den vanskelige økonomiskesituation og de mange spareforslag skaber utryghed. Menjeg vil opfordre til, at vi ikke går hen og lader vores usikkerhedgå ud over vores kommende kolleger. De skal ikkeblive uglesete eller på nogen måde føle sig uvelkomne. Deskal ikke lægges til last, at Høje-Taastrup Kommune står ien vanskelig budgetsituation. Så lad os skille tingene ad ogbyde medarbejderne fra amtet velkommen til vores arbejdsplads.Hugo Pedersenkommunaldirektør7

Kommunalreformen:Nyhedsbrev på vej til kommende kollegaerEt nyhedsbrev til medarbejderne på de seks institutioner,kommunen overtager fra amtet den 1. januar, er på vej.Nyhedsbrevet er blot en af de måder, hvorpå kommunenønsker at skabe et tilhørsforhold til de ansatte her. Amtetsmedarbejdere har desuden fået tilsendt informationsmaterialeog været til velkomstarrangement med bustur rundt ikommunen.Det første nyhedsbrev forventes at udkomme i slutningenaf august, og i Familie- og Socialcentret på rådhuset regnerman med at udgive et par stykker i løbet af efteråret. Nyhedsbrevettil amtets medarbejdere er midlertidigt og specieltlavet til dem i perioden op til 1. januar. Herefter vil detblive samkørt med et allerede eksisterende nyhedsbrev tilFamilie- og Socialcentrets medarbejdere, som alle så vilmodtage efter 1. januar.Det første nyhedsbrev til institutionernes ansatte fortællerblandt andet om: Familie- og Socialcentrets opgaver en folder om løn- og personaleforholdDe kommende kollegaer fra amtets institutioner var til velkomstarrangementi maj på rådhuset. I efteråret får de etnyhedsbrev, der yderligere skal være med til at skabe tilhørsforholdtil kommunen. personalebladet kommunens byvåben og dets symbolik medindflydelse allerede i 2006Birgitte ThorsenkommunikationskonsulentByrådscentret/InformationsafdelingenKommunen ruster sig tilflere træningsopgaverpå Espens VængeByrådet har besluttet at iværksætte en ombygning af kommunenstrænings- og aktivitetscenter Espens Vænge - enombygning, som forventes at foregå i perioden oktober2006 til april 2007. Den træning, der foregår her, er forældre, sygdomsramte eller handicappede, som kan yde enaktiv indsats for at genvinde eller bevare evnen til at klaresig selv.Vurderingen er, at der er behov for at udvide den fysisketræningskapacitet i Høje-Taastrup Kommune. Behovet forudvidelsen skyldes et øget antal ældre og dermed en forventningom et øget behov for træning i de kommende år.Samtidig skal kommunen være klar til at varetage de træningsopgaver,som overgår fra Københavns Amt den 1. januar2007 som følge af kommunalreformen.Fortsat hovedbase for træningOmbygningen skal sikre, at Espens Vænge fortsat erhovedbase for træningsindsatsen, og at større kapacitet,nyrenoverede faciliteter og medarbejdere med specialvidenvil bringe kommunen helt i front med træningsindsatsen.Kommunens trænings- og aktivitetscenter EspensVænge skal ombygges på grund af det voksendeantal ældre. Samtidig skal kommunen væreklar til at varetage de træningsopgaver, somovergår fra Københavns Amt som følge af kommunalreformenMedarbejdere og borgere vil løbende blive informeret ombyggeplanerne, og om hvordan Espens Vænges funktionervil blive varetaget i byggeperioden, indtil de nyrenoveredefaciliteter kan tages i brug.Tina LevysohnÆldre- og Handicapcentret ogBirgitte ThorsenByrådscentret/Informationsafdelingen8

Mobil IT i hjemmeplejenHjemmeplejen er i fuld gang med at implementeremobil IT. Den nye teknologi skaloptimere ressourceanvendelsen i hjemmeplejenog gøre medarbejderne mere glade ideres job.Implementeringen af mobil IT skal sikre en bedre og merefleksibel hjemmepleje. Den nye teknologi betyder udfordringerfor hjemmehjælperne. Mobil IT vil i praksis sige, athjemmehjælperne udstyres med en såkaldt PDA (PersonligDigital Assistent). PDA'en sætter hjemmehjælperen i standtil via Internet at kommunikere direkte med kommunensIT system Care.Ved hjælp af PDA'en kan hjemmehjælperen hente personligeoplysninger om borgeren, ligesom nye oplysningerkan tastes ind. Borgere vil fremover opleve, at hjælperne ihjemmet vil bruge PDA'en, når de ringer op til kollegaer,læge eller pårørende. Hjælperne bruger også PDA'en til athente og videregive oplysninger om såvel administrativeforhold som borgerens pleje og omsorg fra omsorgssystemetCare.Fokus på kvaliteten i dokumentationenI hjemmeplejen kaldes denne form for registrering af oplysninger“dokumentation”. Et af målene med mobil IT erat øge kvaliteten i dokumentationen. Fordelen ved den nyeteknologi er, at hjemmehjælperen kan registrere oplysningerneom borgeren på stedet. Tidligere måtte registreringenvente til hjemmehjælperen kom tilbage til kontoret.Hidtil har hjemmehjælperne brugt den såkaldte samarbejdsbogtil at holde hinanden orienteret om forholdenehos borgeren. Fremover kan de oplysninger, der i dagkommunikeres via samarbejdsbogen, kommunikeres vedhjælp af PDA'erne. Endnu er der ikke mulighed for, athjælperne via PDA'en kan udveksle oplysninger med f.eks.sygehus eller borgerens læge, men med tiden vil ogsådenne form for kommunikation blive en realitet.Mere tid til plejeAlle medarbejdere i hjemmeplejen vil i løbet af 2006 bliveundervist i og udstyret med en PDA. I starten af processenvil det tage hjemmehjælperne ekstra tid at bruge detnye redskab, men på sigt vil det frigøre administrativ tid,som i stedet kan bruges på pleje. Der bliver flere og flereældre og stadig færre hænder til at varetage plejen, sådet handler om at være på forkant med udviklingen ogudnytte de muligheder, teknologien tilbyder. Mobil IT forventesat gøre hjemmehjælperne mere tilfredse i deresjob, samtidig med at kvaliteten i dokumentationen bliverbedre.Anni Pedersen og Jette Gammelgaard har vænnet sig til at brugePDA’en i dagligdagen, men det var svært i begyndelsen.Nye teknologi kræver uddannelseDet er klart, at den nye teknologi er en udfordring for hjemmehjælperne.De er i fuld gang med undervisningen og harovervundet den modstand, der prægede forholdet til PDA'ernei starten. Hjemmehjælperne har faktisk gode oplevelsermed de nye redskaber og er positivt indstillet over for denye arbejdsgange og rutiner. Også selvom teknikken kandrille ind i mellem, som det kan være tilfældet med den sikrelinje.Kommunikation via sikker linjeNår der hentes og sendes oplysninger gennem PDA'en, foregårdet via en sikker linje. TDC og Rambøll-Informatik haretableret en forbindelse, hvor der kan udveksles fortroligeoplysninger med omsorgssystemet Care, uden at det går udover sikkerheden. Den sikre linje kræver et særligt SIM-kortsamt brugernavn og adgangskode, samtidig med at PDA'enkræver adgangskode, så sikkerheden har højeste prioritet.Ældreudvalgets visionÆldreudvalget i Høje-Taastrup Kommune vedtog i 2005 enIT-strategi for ældreområdet, der indeholder en vision om,at hjemmeplejen i kommunen er digital i 2010. Visionenindebærer, at en række arbejdsgange bliver digitale, at registreringenaf personlige oplysninger kommer til at foregå iborgerens hjem, og at der etableres mobile arbejdspladserfor sundhedsmedarbejderne. Høje-Taastrup Kommune harfået bevilget 2,604 mio. kr. til mobil IT på ældreområdet fraSocialministeriets pulje til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp.Tina HosbondÆldre & Handicap ogChristian EgesholmByrådscentret/Informationsafdelingen9

Aftalestyring sætter fokuspå mål, indsats og resultaterHvis du tager et kig ud over det kommunalelandskab og øvrige offentlige myndighederlandet over, vil du kunne se mange formerfor aftalestyring. Måske har du allerede arbejdetmed det på din nuværende eller tidligerearbejdsplads.Hvad er aftalestyring?Aftalestyring går kort fortalt ud på, at der sættes fokus påsammenhængen mellem mål, indsatser og resultater vedat lægge større ansvar og kompetence ud til de decentraleenheder. Lederne og medarbejderne får således mere frihedtil at tilrettelægge arbejdet og prioritere ressourcerne iarbejdet for at nå de fastlagte mål for området. Samtidigkan politikerne og administrationen i højere grad koncentreresig om at fastlægge mål og udstikke overordnede retningslinjer.Aftalestyring kan derfor siges at være det modsatteaf at arbejde detailstyret.Hvad har vi i dag?Mange områder i kommunen arbejder allerede med aftaler- eksempelvis drifts- og udviklingsaftaler, virksomhedsplaner,kontrakter samt interne administrative aftaler. Aftalestyringenkan derfor forstås som en 2. generation af aftaler- en naturlig forlængelse af de eksisterende aftaler ogvirksomhedsplaner.Aftalestyring indeholder også retningslinier for systematiskafrapportering til udvalg og byråd. Aftalestyring fokuserersåledes på at dokumentere resultater og effekter frem forpå, hvordan ressourcerne anvendes. Aftalestyring bidragerhermed til større gennemsigtighed i, hvad borgere og brugerefår for pengene.Hvad betyder etablering af aftalestyring for din arbejdsplads?Arbejdet med KVIK har vist, at der blandt mange medarbejderei kommunen er ønsker om større kendskab til, hvad derprioriteres højt, og hvilke ressourcer der afsættes til det. Aftalestyringensætter spot på denne sammenhæng og vil derforvære et godt redskab for den enkelte medarbejder til atskabe sammenhæng mellem mål og praksis i det daglige.Aftalestyringen medvirker også til at afstemme forventningermellem det politiske niveau og de medarbejdere, der i deresdaglige arbejde møder borgeren/brugeren. Men aftalestyringkan også bidrage til at afstemme forventninger i forhold tilborgeren.Vi kan tage et eksempel fra en dagsinstitution. Her synliggørden enkelte institutions aftale, hvad der arbejdes med og fokuserespå. Aftalen fortæller, hvad borgerne med rimelighedkan forvente af service og ydelser. Erfaringen fra andre kommunerviser, at det giver forældrene en bedre forståelse af,Styregruppen er derfor opsat på at laveen aftalestyringsmodel, der kan skabeoverblik over den kommunale opgaveløsningfor politikere, borgere og medarbejderepå tværs af kommunen samtidigmed, at der tages højde for lokaleforhold på de enkelte områder. Der arbejdesderfor med en model, der kanrumme alle - og som samtidig gør aftalernemere klare og entydige.Behov for klare mål ogretningslinjerTil gengæld for, at der med aftalestyringenlægges mere ansvar og kompetenceud decentralt, vil vi i Høje-TaastrupKommune skulle formulere meretydelige resultatkrav. Det er vigtigt, atden enkelte medarbejder oplever at haveklare mål og retning for sit og sinekollegaers arbejde.10

Aftalestyring skal gøre det klart forborgerne, hvad man kan forvente afkommunens service - og klart for ossom medarbejdere og ledere, hvilkeforventninger til og hvlike rammer vihar for vores daglige indsats. (Arkivfoto:Kenn Thomsen).hvad pædagoger, medhjælpere og andet personale laver ogsom konsekvens heraf finder tryghed ved det. Samarbejdsklimaetforbedres, og forældrene møder dagsinstitutionenmed en mere positiv indstilling.Lønsumsstyring - en nødvendighedEt andet centralt element ved aftalestyringen, som vil værenyt for de fleste, er at der indføres lønsumsstyring. Defleste områder i Høje-Taastrup Kommune er normeringsstyredei dag. Lønsumsstyring betyder kort fortalt, at den enkelteleder af en decentrale enhed tildeles en ramme, derindeholder en drifts- og en lønsum. Lederen har herefteransvar for og frihed til - i samarbejde med sine medarbejdere- at træffe beslutninger om, hvordan enhedens personalesammensætningskal være inden for de givne økonomiskerammer og i overensstemmelse med centrale aftalerm.v.Det grundlæggende princip bag lønsumsstyringen er, at beslutningerom ressourceanvendelse skal lægges ud, hvorpengene faktisk bruges - da det er her, man har det størsteoverblik over, hvordan ressourcerne bedst anvendes forat nå de fastsatte mål.Yderligere informationByrådet besluttede 16. maj, at der skal indføres aftale- oglønsumsstyring i Høje-Taastrup Kommune inden udgangenaf 2008. Formålet med at indføre aftalestyring er:- At udvikle og sikre nærhed og sammenhæng mellemkompetencer og ansvar, samt- At følge op på resultaterne og effekterne af den kommunaleserviceTil at udmønte og implementere Byrådets beslutning er dernedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra Direktionen,centerchefniveauet samt Hovedudvalget. Styregruppenhar besluttet en faseopdelt implementering af aftalestyring,således at administrations-, daginstitutionssamtidrætsområdet lægger ud og overgår til aftale- oglønsumsstyring 01.01.2007. Hvorefter de øvrige områderfølger pr. 01.01.08.Du kan læse mere om projektets organisering, herunderstyregruppen og arbejdsgruppernes sammensætning påHTKalle. Vi vil desuden forsøge at orientere løbende, efterhåndensom projektet konkretiseres.Styregruppen for AftalestyringAndre kommuners erfaringer med aftalestyring er, at detgiver mulighed for større faglighed samt højere kvalitet iydelse og som følge heraf stigende arbejdsglæde og engagementblandt medarbejderne.11

Aktiv Sommer forbørn og ungeAktiv Sommer 2006 har været en stor succes.Der har været flere deltagere og flereaktiviteter end sidste år. Høje-Taastrup Kommunesforeninger, organisationer og klubberhar overgået sig selv og givet deres store bidragtil at gøre sommerferien sjov for kommunensmange børn og unge.Ridearrangementer på Hedehusegården ogVestegnens RideskoleDet var første gang, at Hedehusgårdens Rideklub lagdeomgivelser, heste og hjælpere til et Aktiv Sommer-arrangement.Arrangementet var en stor succes. Holdet var booketop allerede på første tilmeldingsdag. 22 piger og 3 drengevar heldige at få en plads på holdet.Der var stor opbakning fra forældrene, og mange benyttedesig af det gode vejr og kiggede forbi med mindre søskendefor at se storebror eller søster ride. Rideklubbenhavde på forhånd besluttet, at arrangementet kun skulleforegå en enkelt dag, og at det kun skulle være for børn,der ikke havde prøvet at ride før. Til lejligheden havde Hedehusgårdenarrangeret en lille opvisning og nogle småkonkurrencer, hvor børnene kunne afprøve deres viden omheste. Rideklubben afrundede dagens begivenheder med atinvitere deltagerne på grillpølser og saftevand i det godevejr.Byg en bilEn halv kilometer brædder, tusindvis af søm og skruer ogflere hundrede hjul blev på nogle dage forvandlet til sæbekassebiler,da Kroppedal Museum gav mulighed for at byggesæbekassebiler og oven i købet få dem med hjem bagefter.58 af slagsen blev det til. Der var endda skaffetslanger, pumper og rød maling, så der kunne byggesbrandbiler. Mangen en drengedrøm blev til virkelighed her.Piger er til heste - drenge til cross og golfDer er ingen tvivl om, at hestene er populære hos pigerne.Vestegnens rideskole, der har været med i en del år, havdeogså fulde huse. 117 piger og 9 drenge fordelt på 9 hold.Drengene foretrak knallert-cross og BMX. Her havde 24drenge og 6 piger havde meldt sig.En anden nyhed i 2006 var, at Golfklubben i Hedeland inviteredebørnene til at tage udfordringen op og lære at slå tilden lille kugle. 18 drenge og 2 piger deltog, og der var storbegejstring over arrangementet.Et andet arrangement, der var meget populært, var agility(forhindringsløb for hunde). Det var mest pigerne, der syntes,det var sjovt. Det var også et klart flertal af piger, derhavde brugt bibliotekets Sommerbogs-tilbud, mens drengenedominerede ved rollespils-arrangementerne.Igen i 2006 blev det til en udvidelse af antallet af aktiviteter,og vi kom således op på 36 forskellige aktiviteter (4flere end 2005) fordelt på 58 hold (13 mere end 2005 ) ogmed plads til i alt 1243 børn. Konklusionen er, at AktivSommer har været en stor succes i 2006 takket være allevores foreninger, organisationer og klubbers store bidrag tilat gøre sommerferien sjov for kommunens mange børn ogunge.Jette Bælumbørn- og ungekonsulent12

Forbedret undersøgelse af trivselog arbejdsmiljø i HTK i 2007I Høje-Taastrup Kommune er det afgørende,at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø,at de trives, og at der ydes en kompetent ledelse.Som noget nyt har Høje-TaastrupKommune derfor valgt at lave enAPV/trivselsundersøgelse for hele kommunen,som sætter fokus på medarbejdernes fysiskeog psykiske arbejdsmiljø.Høje-Taastrup Kommune har tidligere lavet både en trivselsundersøgelseog en APV (arbejdspladsvurdering), menfor at få et mere helhedsorienteret og sammenhængendearbejde med arbejdsmiljøet i hele kommunen bliver de toundersøgelser nu slået sammen til én. Det er en fremsynetmåde at arbejde med arbejdsmiljøet på, hvor Høje-TaastrupKommune er forgangskommune.Én undersøgelseDer er flere fordele ved at slå de to undersøgelser sammen.For det første giver det en mere helhedsorienteretproces, hvor der både er fokus på det fysiske og psykiskearbejdsmiljø. For det andet skal man kun besvare ét spørgeskemaog kun have én opfølgende proces på arbejdspladsen,hvilket gør processen mere gennemskuelig ogstruktureret.Skema med sektorspecifikke spørgsmålI starten af januar bliver spørgeskemaerne udsendt til deomkring 4000 medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune,men inden da skal der gøres en masse forberedelser. Hversektor-/sikkerhedsudvalg har blandt andet mulighed for atformulere deres egne spørgsmål til spørgeskemaet for deressektor. Det giver mulighed for at spørge ind til specifikkearbejdsmiljøforhold i den pågældende sektor. De sektorspecifikkespørgsmål skal sikre, at medarbejderne opleverspørgsmålene som relevante for lige præcis deres arbejdssituation.Derudover vil spørgeskemaerne indeholde enrække mere generelle spørgsmål, som alle medarbejdereskal svare på. Det giver et samlet indblik i arbejdsmiljøet iHøje-Taastrup Kommune og giver samtidig mulighed for atsammenligne de forskellige sektorer.En rapport for hver arbejdspladsNår alle har besvaret spørgeskemaet, vil der blive lavet enrapport for hver enkelt arbejdsplads, institution eller afdeling,hvor de samlede besvarelser for arbejdspladsen vilfremgå. På baggrund af arbejdspladsrapporten skal der udarbejdesen egentlig APV, hvor medarbejdere og ledereprioriterer, hvilke udfordringer og problemer de vil arbejdeI den kommende APV/ trivselsundersøgelse skal medarbejdernekun besvare ét spørgeskema, ligesom der kun bliveren opfølgningsproces på arbejdspladsen.med for at forbedre arbejdsmiljøet. Samtidig udarbejdermedarbejdere og ledere en handleplan for, hvordan processenskal forløbe. De mere overordnede og generelle arbejdsmiljøproblemerskal løses i de forskellige samarbejdsogsikkerhedsudvalg i kommunen.Besvarelserne er anonymeBesvarelserne af spørgeskemaet vil blive behandlet fortroligtaf to medarbejdere i Konsulent- og IT-staben. Hver enkeltarbejdsplads vil modtage et samlet resultat af undersøgelsen,hvor det ikke fremgår, hvordan den enkeltemedarbejder har svaret. Det er analysefirmaet EnalyzerA/S, som modtager og indtaster besvarelserne af spørgeskemaerne.Information på intranetDer vil løbende være information om undersøgelsen påHTKalle. Hvis du har nogle spørgsmål til undersøgelsen erdu velkommen til at kontakte Lisbeth Wolff pålisbethwo@htk.dk, tlf. 1263 eller Jonas Balslev Andersen påjonasan@htk.dk, tlf. 1841.Jonas Balslev AndersenHR-konsulentByrådscentret/Konsulent- og IT-staben13

Populær sundhedsordningEn fjerdedel af medarbejderne benytter kommunenssundhedsordning - det er en højereandel end hos de øvrige firmaer, der tilbydersundhedsordning hos Wellatwork. Firmaethar gjort status over vores brug af ordningenefter de første tre måneder.Vores samarbejdspartner Wellatwork har afleveret den førstekvartalsrapport, som beskriver sundhedsordningensførste tre måneder. Og konklusionen er, at vi er kommetgodt fra start. Ca. 25% af de ansatte (728) er tilmeldt ordningen,hvor gennemsnittet er 20% hos Wellatworks øvrigekunder. 330 ansatte modtager behandlinger (juni 2006).Brugerne udtrykker stor tilfredshed med og tillid til behandlerne,og den samme opfattelse har Wellatwork.Medarbejdere er svære at kontakteEt andet område, som kan forbedres, er vores egne informationerom, hvordan man kan komme i kontakt med os,hvis Wellatwork er nødsaget til at aflyse en aftale. Firmaetoplever tit, at de ikke kan orientere ansatte hos os, fordi vienten ikke har opgivet telefonnummer, eller fordi vi ikketræffes på det angivne telefonnummer. Kontakt Wellatworkfor at ajourføre dit telefonnummer eller e-mailadresse!Kostvejledning kan bookesVed åbningen af klinikkerne skulle alle ansatte visiteres fraen fysioterapeut til kostvejledning. Det var i starten enpraktisk foranstaltning for at udnytte de afsatte behandlingstiderbedst muligt. Nu ved vi, at der er stor efterspørgselpå kostvejledning, så den er nu "givet fri" og kanbookes på lige fod med fysioterapi.Udeblivelse fra aftalerDer er altid områder, der kan blive bedre. F.eks. har vi fra8,5% til 16,8% udeblivelser i de tre klinikker. Det betyder,at vi ansatte ikke melder afbud til bookede tider. Man kanselv melde afbud via Wellatworks hjemmeside helt frem tildagen før aftalen. På dagen er man nødsaget til at ringe tilWellatwork for at aflyse en aftale.Personlig programlægningDer har været stor efterspørgsel på hjælp til personlig programlægning,og det viser, at rigtig mange er interesserede,men nye deltagere, i denne form for motion. Der blevVi er kommet godt fra start. Fra indvielsen (billedet) ogfrem til i dag har 25 % af medarbejderne tilmeldt sig ordningen.14

hurtigt flyttet lidt rundt på aktiviteterne, så vi udvidede timernetil personlig programlægning i stedet for holdtræningstiderne,som ikke blev brugt fuldt ud.90 % booker via internetOverraskende mange booker selv tid via internettet. Hele90% benytter sig af denne facilitet, mens de sidste 10%ringer og bestiller tid hos Wellatwork.Fast personaleBrugere af sundhedsordningen giver udtryk for tilfredshedmed, at de møder de samme behandlere både til træning,fysioterapi og kostvejledning.Kontakt til Wellatworkwww.wellatwork.dkTelefonnummer til Wellatwork: 3966 8585 (administration)Telefonnummer til ledende fysioterapeut Gitte Rasmussen:2878 4874Nye tilbud fra 1. august 2006På baggrund af brugernes ønsker er der etableret følgende nyetilbud: Pilates, som tilbydes tirsdag morgen kl. 7-8 og 8-9 i Erhvervs-og Uddannelsescentret (EUC). Spinning, som tilbydes onsdag kl. 15.30-16.30 i EUC for begyndere,og tirsdag og onsdag kl. 16.30-17.30 for øvede.Forbedringer af Wellatworks hjemmesideDet er nu muligt selv at skifte password på hjemmesiden.Det er også muligt at søge tider om en måned ved at vælgeuge eller måned i stedet for kun at kunne hoppe én ugefrem ad gangen. Følg i øvrigt med på hjemmesidenwww.wellatwork.dk; informationerne her er altid dugfriske.Nye tilbud og ændringer i de gamleEfter ønsker fra brugerne har vi fra 1. august udvidet medpilates og spinding. Desuden er åbningstiden i motionscentretudvidet, og der er sket ændringer i andre tilbud -se det hele i oversigten til højre.Anette Zachoprojektmedarbejder, ByrådscentretÆndringer i øvrige tilbud: Grundtræning pr. 1. august 2006:Tirsdag kl. 16.30 - 17.30 på Hedehusene SkoleTorsdag kl. 18.00 - 19.00 på Borgerskolen Nakke-, skuldre- og rygtræning pr. 1. august 2006:Mandag kl. 15.30-16.30 på EUCTirsdag kl. 15.30-16.30 på Hedehusene skoleTorsdag kl. 17.00-18.00 på Borgerskolen Udvidet åbningstid i motionscentret fra 14. august 2006:Mandag: kl. 7.30-18.00Tirsdag: kl. 7.00-10.00 og 13.30-18.00Onsdag: kl. 7.00-18.00Torsdag: kl. 7.00-12.00 og 15.00-18.00Fredag: kl. 7.00-15.00.IT-sikkerhedKendeord/ passwordKendeord eller password, kært barn har mange navne.Datatilsynet anbefaler i sikkerhedsvejledningen, at passwordhar en længde på mindst otte tegn. Password bør opbyggesaf en blanding af tal og store og små bogstaver.Password bør skiftes mindst en gang om året.Password er vigtige, fordi du på den måde kan beskytte dinedata og dokumenter mod, at andre går ind og eventueltmisbruger dem.Du låser skærmen ved at trykke Ctrl + Alt + Delete og klikkepå Lock workstation.Du låser skærmen op igen ved at trykke på Ctrl + Alt +Delete og skrive dit kendeord.Du har et ansvarKendeord og låsning af pc'er er sikkerhedsforanstaltninger,der beskytter dig som bruger og din pc mod uvedkommendesbrug af din adgang til oplysninger.Password skal være personlige, det skal være lige så hemmeligtsom pinkoden til dit Dankort.Du bestemmer selv, hvordan du sammensætter dit password.Låsning af skærmNår pc'en forlades midlertidigt, skal forbindelsen til netværketafbrydes ved at låse skærmen.Det er dit ansvar, at du får låst din pc, når du forlader kontoret,således at ingen uvedkommende kan benytte denne.Du skal samtidig være opmærksom på, at du kan blive dragettil ansvar, såfremt en kollega har misbrugt din pc. Dettegælder også, selv om du kan dokumentere, at du ikke harværet på kontoret, da misbruget fandt sted.Hanne Nygård Jensen og Jørgen HjarnøByrådscentret/ KIT15

KVIK førte til fokus påuddannelse- Vi skal fokusere mere på uddannelse, konstateredePPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning)som resultat af KVIK-processens fokuspå forbedrings-områder.Alle centrene på rådhuset gennemførte KVIK-selvevalueringi 2005. På den baggrund skal selvevalueringsgruppen udpegeto til tre forbedringsområder, som gruppen arbejdervidere med. Midt i sommervarmen var den centrale KVIKarbejdsgruppeude at "tage temperaturen på", hvordancentrene arbejder med forbedringsområderne. Vi var påbesøg i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og taltemed Torben Thejl og Vibeke Lundøer om, hvordan de hargrebet forbedringsarbejdet an.Fremtidige faglige behovPPR har blandt andet valgt at arbejde med en faciliteringsplanfor PPR's fremtidige faglige behov. Denne plan afdækkerde enkelte medarbejderes faglige behov i forhold til detPPR's samlede faglige behov i forhold til de fremtidige opgaver.Herigennem har PPR fået kortlagt det fremtidige behovfor arbejdrelateret uddannelse, der kan matche de nyeog mere komplicerede opgaver, som PPR bliver tilført.Derudover arbejder PPR også med udredning og formidlingsom forbedringsområde. Det er en proces, der hængersammen med faciliteringsplanen. Der er udarbejdet forslagtil en ny indstillingsprocedure for børn, der indstilles tilhjælp fra PPR. Forslaget til ny indstillingsprocedure skalimidlertid først kommenteres og godkendes af PPR's samarbejdspartnere.Tre arbejdsgrupperForbedringsarbejdet kan gribes an på mange forskelligemåder. I PPR er der nedsat tre arbejdsgrupper: en for skolepsykologerne,en for talehøre-lærerne og en for det administrativepersonale. Arbejdsgrupperne vurderer, hvilkenefteruddannnelse der er behov for. I arbejdsgrupperne erder udarbejdet både et langsigtet og et kortsigtet forslag,der er fremadrettet i forhold til centrets fremtidige behovfor uddannelse.Specialist - generalistI talehøre-gruppen specialiserer man sig, samtidig med atalle er opdateret til at klare det daglige generalistarbejde.Vibeke Lundøer fortæller, at talehøre-lærerne f.eks er igang med at opkvalificere sig i forhold til tosprogs-området,stemme-området og stamme-området og har sat fokuspå sammenhæng mellem sprog og læsning.Processen med KVIK har bidraget positivt til at styrke videnom, hvordan organisationen hænger sammen, fortællerskolepsykolog Torben Thejl.Torben Thejl fortæller, at skolepsykologernes arbejdsgruppebeskæftiger sig med at belyse, hvor ekspertisen kan styrkes,men med det udgangspunkt, at alle er generalister.Når Torben Thejl og Vibeke Lundøer reflekterer over, hvadprocessen med KVIK har tilført organisationen, er de beggeenige om, at KVIK har bidraget positivt til at styrke videnom, hvordan organisationen hænger sammen. KVIK-processenhar medført, at en række ting træder klarere frem. Foreksempel er det blevet tydeligere, at videreuddannelse erorganisationens behov.EjerskabetI KVIK er det væsentligt, at alle medarbejdere i et centertager ejerskab for arbejdet med forbedrings-områderne. Ejerskabeti PPR sikres ved, at forbedrings-områderne løbendebliver taget op på fag-konferencerne i PPR, hvor der eren god kultur for åben drøftelse. Herved har medarbejdernei PPR mulighed at give input. Derudover har forbedringsområdernehele tiden været forankret i PPR's lokale MEDudvalg.Slutteligt fortæller Torben Thejl, at PPR forventer en højere"score", næste gang KVIK-selvevaluering skal gennemføres,idet processen allerede har givet afkast i form af videndeling.Margit Nørgaard Poulsen og Anne Mie SoelbergKVIK-konsulenter, Økonomi- og Analysecentret16

BlitzDen 21. juni havde direktionen oginformationsafdelingen inviteret delokale redaktører og journalister påpresserundtur. Pressen blev orienteretom en række af de udfordringer,kommunen p.t. står overfor, og omnogle af kommunens nye tiltag ogprojekter. På billedet fortæller KlausMøller on location om planerne for enhelt ny bydel i Hedehusene sydøst.Desuden besøgte pressen bl.a. detkommende jobcenter og hjemmehjælpernei Fløng, der fortalte ommobil IT.I begyndelse af august havde vi besøgfra vores venskabsby Valmiera i Letland. Påbillederne ser vi borgmester Inesis Bokis fraValmiera og borgmester Michael Ziegler givehinanden hånden efter at have underskreveten ny venskabsbyaftale. Det andet billedeviser Gints Lapins og Inesis Bokis rfa Valmiera,der sammen med Michael Ziegler præsenteresfor det lokale øl af brygmesterenfra Nørrebro Bryghus i Baldersbrønde.17

Styrkeøvelser i kommunikationSådan bliver I bedre til at kommunikere -både internt og eksternt: Prøv de små letteøvelser i Informationsafdelingens træningsprogram;-)Med vores nye borgmester i spidsen har det nye byråd ønsketat styrke kommunikation og åbenhed i Høje-TaastrupKommune yderligere. Et indsatsområde er kommunikationenmed pressen, som jo er en vigtig kanal til kommunensborgere og til den øvrige omverden.Sidste år gennemførte Informationsafdelingen et par seancermed chef- og ledergruppe med fokus på både intern ogekstern kommunikation. Vi tog udgangspunkt i to skemaer,og dem kan I alle sammen bruge som lette styrkeøvelser ibedre kommunikation på jeres arbejdsplads. De kan udføresi små portioner på få minutter.Kommunikations-testSnup for eksempel skemaet "Kommunikationstest" til etpersonale- eller MED-møde. Skemaets udsagn kan I afkrydsehver især inden mødet. Sammenlign resultatet -måske bare på et par af udsagnene - og drøft så, hvad Ikunne tænke jer at gøre bedre. Vend tilbage på et seneremøde, tjek, om I fik gjort det bedre, og tag så evt. fat pånogle af de andre udsagn i testen.Fortæl historierHent inspiration til at blive bedre til at kommunikere ved atbruge skemaet "Branding af min arbejdsplads". Det lydervældig fint, men handler egentlig bare om at finde de godehistorier fra jeres arbejdsplads - ikke for at glemme de negativesider, der skal forbedres, men for også at fokusere pådet, der er godt, og som virker. De gode historier kan styrkekulturen på arbejdspladsen, de kan gøre jeres institution ogtilbud mere kendt hos brugerne og borgerne, og de kan såmændogså profilere kommunen.HjælpPrøv skemaerne og lad os gerne høre, hvis I har kommentarereller forslag. I kan finde skemaerne og mere inspirationtil kommunikations-opgaver på intranettet HTKalle/Sådangør du/Kommunikation. I kan også hente hjælp i Informationsafdelingen.Birgitte Skou AnderseninformationschefStyrkeøvelse:Branding af min arbejdspladsDen bedste historie fra min arbejdsplads lige nu erDen historie viser, at vi er(f.eks. fagligt dygtige, har tilfredse brugere, opnår målbare resultater…)Den historie vil jeg gerne fortælle til(f.eks. medarbejderne, vores brugere, andre borgere…)Jeg vil fortælle min historie gennem(f.eks. et personalemøde, nyhedsbrev, personalebladet, de lokale aviser, landsdækkende medier…)18

Styrkeøvelse:KommunikationstestKvalitetsmål for information Altid Nogle gange AldrigÅben - På min arbejdsplads stiller vi materialer og oplysninger tilrådighed, bl.a. via www.htk.dk og egen hjemmesideÅben - Vi reagerer hurtigt og imødekommende på henvendelserog ønsker om indsigt i kommunens forholdOffensiv - På min arbejdsplads sørger vi aktivt for at begrundekommunens afgørelser og serviceniveauOffensiv - Vi reagerer aktivt over for klager og negativ omtaleServiceorienteret - Vi forsyner aktivt borgerne med viden om deresmuligheder, rettigheder og pligter i forhold til kommunens serviceydelserServiceorienteret - Vi benytter brugerundersøgelser o.lign. til atvurdere borgernes forventninger til information og kommunikationPraktisk tilrettelæggelse af kommunikationsarbejdetPå min arbejdsplads har vi en kommunikationsplan, når der skerændringer eller nye tiltag, f.x. som følge af politiske beslutningerPå min arbejdsplads drøfter vi regelmæssigt vores eksternekommunikationsindsatsPå min arbejdsplads er vi klar over, hvordan vi håndterer henvendelserfra journalisterIntern kommunikationPå min arbejdsplads kommunikerer vi generelt effektivt og hurtigt internt.På min arbejdsplads fremmer vi overblikket og forståelsen for trufnebeslutninger gennem intern kommunikation.På min arbejdsplads har vi faste procedurer for intern kommunikation.RekrutteringPå min arbejdsplads lægger vi vægt på ansøgernes evne til atkommunikere, når vi ansætter nye medarbejdere.På min arbejdsplads gør vi det klart for ansøgere, at kommunikationer en integreret del af opgaveløsningen, og at ansvaret ligger hos den enkelte.På min arbejdsplads fortæller vi ansøgere, at byrådet og direktionen harstore forventninger til pressehåndtering og markedsføring.19

Personalechef Grethe Pedersenfår overrakt DronningensFortjenstmedalje for 40 årstjeneste i Høje-TaastrupKommune af borgmester MichaelZiegler. (Foto: ???)Dronningens Fortjenstmedaljetil Grethe PedersenKommunens personalechef kan se tilbage på40 års kommunal ansættelse med en kolossalvækst i den kommunale organisation og to(næsten tre) kommunalreformer som en delaf bagagen.Den 1. august 2006 havde personalechef Grethe Pedersenværet ansat i Høje-Taastrup Kommune i 40 år. I den anledningblev hun fejret ved en stor reception på dagen, hvorhun blandt andet fik overrakt Dronningens Fortjenstmedaljeaf borgmester Michael Ziegler.Grethe Pedersen startede faktisk i Høje-Taastrup Kommunefor 41 år siden, den 1. august 1965, men havde orlov et år,hvorfor 40 års jubilæet først faldt i år. Grethe Pedersen varuddannet i det private erhvervsliv og arbejdede før sin ansættelsei Høje-Taastrup Kommune i forsikringsselskabetHafnia.på ca. 50 medarbejdere mod nu næsten ti gange såmange. Fra den 1. oktober 1969 overgik Grethe Pedersentil ansættelse i et dengang nyoprettet lønkontor, hvor hunsammen med en anden medarbejder klarede lønudbetalingenfor 700 medarbejdere.Dengang foregik lønudbetaling manuelt og uden nogenform for IT. I de følgende år skete en stor udvikling af detområde, og mange flere blev ansat i kommunen, og derudbetales i dag løn til 4.500 medarbejdere hver måned.Fra april 1971 til april 1972 havde Grethe Pedersen orlovfra Høje-Taastrup Kommune for at arbejde i lønsekretariateti Foreningen af Kommuner i Københavns Amt (FKKA). Lønsekretariateter i dag lagt ind under Kommunernes Landsforening(KL), idet opgaverne svarede til den afdeling i KL,der i dag arbejder med forhandling af overenskomster/aftalerog yder konsulentbistand til kommunernes løn- og personaleafdelinger.50 medarbejdere i administrationen…Grethe Pedersens kommunale karriere begyndte i TekniskForvaltning, da den kommunale administration samlet varDen 1. januar 1981 blev Grethe Pedersen udnævnt til kommunensførste personalechef - en stilling hun har bestridtlige siden.20

To (tre) gange kommunalreformGrethe Pedersen deltog i den store opgave med den førstekommunalreform i 1970 - og i 1974 også Sengeløses indlemmelsei Høje-Taastrup Kommune. Og i år er Grethe Pedersenså med til at forberede personaleopgaven omkringendnu en kommunal- og opgavereform - den der træder ikraft 1. januar 2007.ByrådsmedlemGrethe Pedersen bor i Taastrup og er aktiv i sit lokalsamfund.Ved kommunalvalget i 1974 blev hun valgt ind i Høje-Taastrup Kommunes Byråd for det Konservative Folkepartimed virkning fra den 1. april 1974. Hun var formand for Fritidsnævnetog næstformand for såvel Kulturelt Udvalg somTeknisk Udvalg, indtil hun efter eget ønske stoppede i byrådetden 31. december 1980.Også på andre måder har Grethe Pedersen været aktiv i lokalsamfundet:Hun har gennem mange år været aktiv iidrætslivet i Taastrup, hvor hun i TIK (Taastrup Idræts Klub)i dag fortsat er ungdomsformand i klubbens badmintonafdelingog formand for TIK's Idrætsfond, som uddeler legater tilidrætsudøvere i TIK.Kong Frederik den IX's fortjenstmedaljeDet er i øvrigt ikke første gang, Grethe Pedersen modtageren kongelig medalje: Den 9. maj 1995 modtog hun KongFrederik den IX's fortjenstmedalje for 25 års tro tjeneste idet Kommunale Civilforsvar. Medaljen blev overrakt på KøbenhavnsRådhus af daværende borgmester Jens KramerMikkelsen.Som man kan forestille sig, har Grethe Pedersen en heltusædvanlig indsigt i Høje-Taastrup Kommunes forhold ogudvikling gennem årene, og Grethe Pedersen øser da ogsågerne af sin viden - hvad enten hun servicerer i en konkretsag, eller hun med stor underfundighed fortæller anekdoterfra "gamle dage".Grethes krønikePersonalebladets redaktion opfordrede i 2004 Grethe Pedersentil at fortælle om sine oplevelser i Høje-Taastrup Kommune.Grethe tog imod opfordringen og fortalte i en artikelserieunder overskriften "Krøniken" pudsige historier omdagligdagen og forandringer i kommunens tjeneste. Grethesluttede serien med et efterskrift:"Efter næsten 40 år i kommunens tjeneste har jeg lært, atproblemer, vilkår og meget andet, som ikke er specielt sjove,når de står på, senere er en værdifuld, personlig udviklingtil at tackle, hvad der så kommer. Det er erfaringer ogviden, som man aldrig kan erhverve på nok så fancy kurserog HR-aktiviteter, som udbydes. Erfaringerne kan vi kungøre os hver især gennem tiderne. Men har beskrivelserneher (krøniken, red.) kunnet bidrage til lidt "aha" eller lignendefor nogle, er det fint. Herudover har det været lidtsjovt at tænke tilbage og se alting i bagklogskabens ulideligtklare lys - for nu at citere en kendt person".Birgitte Skou AndersenInformationschef21

Nyt om navneFarvel til Jacob Nordby. Ved en afskedsreception den 28. juli måtte vi sige farveltil teknisk direktør Jacob Nordby, der den 1. august tiltrådte som chef forteknisk direktorat i Frederiksberg Kommune. Jacob kom til Høje-Taastrup Kommunei oktober 2003 fra Gentofte Kommune, hvor han i september 2001 var udnævnttil chef for Gentofte Kommunes park- og vejafdeling. Forud for dette havdeJacob haft en karriere i Forsvaret.Anders Bak in memoriamSom det vil være de fleste af jer bekendt, døde Høje-Taastrup Kommunes tidligere borgmester Anders Bakden 9. juni. Han blev 57 år og døde efter nogen tidssygdom, omgivet af sin nærmeste familie.Anders Bak var Høje-Taastrup Kommunes borgmestergennem 20 år, og vi skylder ham megen tak for hansindsats her. Anders blev borgmester samtidig med, athan første gang blev valgt ind i byrådet fra den 1. januar1985, og han lagde gennem alle årene enormenergi i sit borgmestervirke.Han var stolt og glad over sin medvirken til etableringenaf Høje-Taastrup TransportCenter, som har været etstærkt voksende erhvervsområde siden indvielsen i1992. Han glædede sig også over Køgevejs forvandlingtil et smukt og charmerende centrum for byliv og aktiviteteri Taastrup bymidte. Og han var stolt af konceptetmed straks-ekspedition, da kommunen etableredekvikskranke, og endnu mere tilfreds med den udvidedeborgerservice, som kvik-konceptet i dag er udviklet til.Rigtig glad og stolt var Anders også, da Høje-TaastrupKommune i 2000 blev kåret som Årets Børnekommune.Han var fuld af idéer, forfulgte dem stædigt og såmange af dem realiseret. - Hvis man anskuer tingenefra borgerens vinkel, er det ikke svært at få nye idéer,sagde Anders Bak i et afskedsinterview her i bladet.Sjældnere lod han sine mere private sider komme tilsyne. De af jer, der har oplevet det, har måske hørtham fortælle om sin hang til fisketure, gode bøger ogkogekunst.Kommunens flag gik på halv stang, da vi modtog meddelelsenom Anders Baks død. Det samme gjorde deved hans bisættelse.Æret være Anders Baks minde.Michael ZieglerborgmesterMindeord for Lone HansenLone var tilknyttet Børnehuset Kastanjely gennem tre år.Hun var et utroligt, enestående menneske og en fantastiskkollega, som vi vil savne mere end ord kan beskrive.Lone var som menneske varm, indfølende og altid respektfuld,hun kunne se ind i sjælen, og hun bidrog altidpositivt, følsomt og konstruktivt til sine medmenneskershverdag og liv.Som kollega var hun altid en sikker faglig støtte, dermed sit rummelige og indfølende menneskesyn konstantbidrog til menneskelig såvel som faglig udviklingsamt positiv eftertanke. Hendes lige findes ikke.Vi føler med familien. Lone vil altid være i vores tankerog hjerte.De kærligste tanker og hilsnerpersonalet i Kastanjely22

Fødselsdage og jubilæerTirsdag den 29. august 2006Lærer Preben Overgaard,Bredebjerggård, 50 års fødselsdag.Overassistent funktionsbestemtSuzanne Hornborg, BibliotekSkranke, 50 års fødselsdag.Torsdag den 19. oktober 2006Socialrådgiver Claus Bøg Larsen,Familiecenter Vest, 50 års fødselsdag.Fredag den 1. september 2006Fuldmægtig Lise Jensen,Borgerservice, 25 års jubilæum.Ergoterapeut Anne Marie Yde,Arktivetetscentret Espens Vænge,25 års jubilæum.Søndag den 3. september 2006Social- og sundhedshjælper KatheLundberg, Kollektiv Vesterparken,50 års fødselsdag.Mandag den 11. september 2006Hjemmehjælper Bente Sterup,Aften/Nat-Distrikt Hedehusene,50 års fødselsdag.Torsdag den 14. september 2006Støttepædagog Gitte Klemensen,Daginstutitionsafsnittet,50 års fødselsdag.Fredag den 15. september 2006Underviser Marianne Christensen,Arbejdsmarkedsafsnittet,50 års fødselsdag.Mandag den 2. oktober 2006Områdeleder Hanne MetaJohannesen, Ældre og Handicapcenter,50 års fødselsdag.Torsdag den 5. oktober 2006Fuldmægtig Gitte Marianne Dalsø,Løn- og Personalecenter,50 års fødselsdag.Fredag den 6. oktober 2006Børnehaveklasseleder IngridAlexandra Aakerlund, Torstorp Skole,50 års fødselsdag.Søndag den 8. oktober 2006Assistent Sys Grønquist Jacobsen,Daginstitutionen Blishønen,50 års fødselsdag.Mandag den 9. oktober 2006Social- og sundhedsassistent MarianneLykke Petersen, Kollektiv SengeløseØst Og Vest, 50 års fødselsdag.Over lærer Thomas Ais Christensen,Charlotteskolen, 50 års fødselsdag.Mandag den 23. oktober 2006Assistent Abdolhadl MasoudForghani, Sfo Selsmoseskolen,50 års fødselsdag.Assistent Annie Gøtterup Nielsen,Dagpenge, 50 års fødselsdag.Mandag den 25. september 2006Overlærer Ulla Thomsen,Borgerskolen, 50 års fødselsdag.Rengøringsleder Mimi Elise Laursen,Rengøringsafdelingen, 50 års fødselsdag.Søndag den 1. oktober 2006Fuldmægtig Jannie MereteSkjoldman, Løn- og Personalecenter,25 års jubilæum.Assistent Pia Laursen,Magdabørnehaven, 25 års jubilæum.Torsdag den 12. oktober 2006Teknisk servicemedarbejder CarstenNørager Olsen, Biblioteksadministration,50 års fødselsdag.Tirsdag den 17. oktober 2006Områdeleder Anette Katholm,Hjemmeplejen Distrikt Taastrup Vest,50 års fødselsdag.Onsdag den 18. oktober 2006Pædagogmedhjælper og Køkkenassistent,Lisa Sibbern, DaginstitutionenStenbuen, 50 års fødselsdag.Afdelingsleder/souschef, Anne MarieAndreasen, Fløng Skole,50 års fødselsdag."Nyt fra Høje-Taastrup Kommune - din arbejdsplads"Udgives af Høje-Taastrup Kommune, Byrådscentret/Informationsafdelingen,Bygaden 2, 2630 Taastrup, tlf. 43 59 18 44.Næste nr.:Der er afleveringsfrist til næste blad mandag den 2. oktober 2006.Bladet udkommer mandag den 23. oktober 2006.Redaktion:Birgitte Skou Andersen (ansvarshavende redaktør), Birgitte Thorsen,Christian Egesholm.Indlæg til bladet:Har du forslag til bladet, bedes du kontakte redaktionen. Send indlægpr. mail til informationsafd@htk.dk.Læsere og distribution:Oplag: 4000. Bladet fordeles med intern distribution til samtligeansatte i Høje-Taastrup Kommune. Fratrådte medarbejdere kanfå bladet tilsendt - kontakt redaktionen.Produktion:Layout: Thomas Pregel. Tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene.23

Vind vinKom med et bud: Hvor mange gange indgårordet indkøb - alene eller som en del af et ord- i ovenstående artikel fra Indkøbsfunktionen/Økonomi-og Analysecentret. Vi trækkerlod blandt alle de rigtige svar. Præmien er enflaske vin. Mail dit bud til Indkoebsafdelingen@htk.dksenest den 11 september 2006.Adresse - labelHvem køber mest effektivt ind?Indkøbsfunktionen har gennemført en intern benchmarkingaf indkøbsopgaver. Fire skoler og alle biblioteks-filalernehar deltaget og venter nu på analyse-resultatet.I forrige personaleblad nævnte vi kort en analyse af indkøbsopgaver på skole-og biblioteksområdet. Analysen belyser måder at foretage indkøb på oger en intern benchmarking - modsat der hvor vi måler kommunen mod andrekommuner. Så vidt vi og KMD ved, er vi den første kommune i landet,der foretager en sådan intern benchmark-analyse.Den er en del af de forskellige analyser, som KMD har iværksat i samarbejdemed forskellige kommuner for at belyse effektive arbejdsmetoder i kommunaleadministrative opgaver - også kaldet "Den effektive Kommune". Herunderhører også vores tidligere projekt på WEB-betaling, som handlede ombehandling af papirfaktura contra behandling af elektroniske faktura.Når analysen er slut, håber vi på at stå med en række forbedringsforslag,som efter indføring giver den enkelte afdeling eller institution en gevinst ienten kroner eller tid.Hvem deltager og hvordan?Et repræsentativt udsnit af skoler og SFO'er er udvalgt sammen med allebiblioteks-filialerne. Et repræsentativt udvalg af kolleger fra disse områder,som har med indkøbsopgaver at gøre, har været med til at fastlægge, hvilkeindkøbsopgaver der skal undersøges.Hvordan arbejder vi?Et indkøb kan deles i fire faser: 1. hvor markedet og behovet undersøges, 2.hvor bestilles, 3. hvor ydelsen modtages og 4. hvor betales.Repræsentanterne har besluttet, hvilke indkøbsopgaver der skal undersøgesi de ovenstående fire faser, samt hvilke varegrupper der skal undersøges.Varegrupperne er udvalgt i forhold til, om varegruppen købes enten meget,eller det er kompliceret at købe den.I juni måned foregik dataindsamling på forskellige indkøbsopgaver. I slutningenaf august præsenteres forbedringsforslagene for repræsentanterne.IndkøbsfunktionenØkonomi- og Analysecentret