Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

Sundhed, velfærd og medicinanvendelseved omlægning tiløkologisk mælkeproduktionFØJO-rapport nr. 6Udskrevet fra www.foejo.dkErik Steen Kristensen ogStig Milan Thamsborg (Red.)Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 2000

3.10 Tre gode råd til kommende omlæggere................................................................. 583.11 Perspektiveret diskussion ........................................................................................ 593.12 Er "det føles anderledes" tilstrækkelig grund til at købe et produkt? ............... 613.13 Bemærkninger til interviewmetoden og fremtidige områder for udforskning 624 Rådgivning under hensyn til målsætning og regler i økologisk malkekvæghold 65Peter Stamp Enemark, Hans Jørgen Andersen og Kenneth Krogh4.1 Lovgivning, målsætning og regler på økologiområdet ........................................ 654.2 Den nuværende rådgivning og de senere års udvikling ...................................... 724.3 Fremtidsperspektiver for den økologiske rådgivning.......................................... 844.4 Konklusion................................................................................................................ 914.5 Referencer.................................................................................................................. 925 Sundhed og velfærd hos kalve og opdræt.................................................................. 93Mette Vaarst, Lis Alban, Margit Bak Jensen og Lisbeth Mogensen5.1 Indledning.................................................................................................................. 935.2 Udgangspunkt for diskussionen om kalvens liv i den økologiske besætning.. 945.3 Kælvning og ko-kalv samvær.................................................................................. 965.4 Opstaldning: gruppeopstaldning og enkeltvis opstaldning ................................ 985.5 Anvendelse af ammetanter i mælkefodringsperioden......................................... 1015.6 Kalve på græs om sommeren.................................................................................. 1025.7 Sygdomsoplevelser ................................................................................................... 1045.8 Kalven som besætningens fremtid kontra kalven som besætningens mestudsatte gruppe........................................................................................................... 1055.9 Kalvens videre skæbne............................................................................................. 1055.10 Afsluttende bemærkninger...................................................................................... 1065.11 Referencer.................................................................................................................. 1066 Den økologiske ko ........................................................................................................... 109Stig Milan Thamsborg, Troels Kristensen, Lisbeth Mogensen, Niels Rørbech, Torben W.Bennedsgaard og Just Jensen6.1 Opsummering af dyrlægers/konsulenters interviewundsagn om økologiskemalkekøer................................................................................................................... 1096.2 Karakteristik af økologisk mælkeproduktion ....................................................... 1096.3 Regler i relation til malkehold og sygdom/velfærd ............................................. 1116.4 Foderproduktion og fodring................................................................................... 1126.5 Celletal og yversundhed........................................................................................... 1176.6 Opstaldning, management og afgræsningsforhold.............................................. 1176.7 Avlsmål og produktionsstrategier .......................................................................... 1196.8 Afsluttende diskussion............................................................................................. 1206.9 Referencer.................................................................................................................. 1227 Anvendelse af veterinære lægemidler......................................................................... 125Torben W. Bennedsgaard, Stig Milan Thamsborg og Mette Vaarst71. Anvendelse af veterinære lægemidler i konventionel malkekvægbrug ogforventninger ved omlægning................................................................................. 1257.2 Valg og fravalg af dyrlægebehandling.................................................................... 1306

7.3 Vurdering af mål og regler i den økologiske drift i forhold til medicinanvendelse............................................................................................................................ 1327.4 Referencer.................................................................................................................. 1338 Muligheder for forbedringer.......................................................................................... 135Mette Vaarst og Erik Steen Kristensen8.1 Opsummering af vidensyntesearbejdet vedrørende sundhed, velfærd ogmedicinanvendelse ved omlægning........................................................................ 1358.2 Hvorledes opfattes dyrevelfærd i økologisk jordbrug......................................... 1368.3 Regler, lovgivning og kontrol ................................................................................. 1398.4 Rådgivning................................................................................................................. 1408.5 Forskning og uddannelse......................................................................................... 1428.6 Referencer.................................................................................................................. 1439 Er husdyrvelfærd i økologisk jordbrug noget særligt? .......................................... 145Hugo Fjelsted Alrøe, Mette Vaarst og Erik Steen Kristensen9.1 Principperne i økologisk jordbrug ......................................................................... 1459.2 Forskellige opfattelser af husdyrvelfærd ............................................................... 1469.3 Dyrevelfærd i et økologisk perspektiv................................................................... 1519.4 Konklusion................................................................................................................ 1569.5 Referencer.................................................................................................................. 1567

SammendragØkologisk jordbrug bygger i dag på et sæt afoverordnede intentioner og motiver. Et af deoverordnede mål med økologisk drift, som erbeskrevet i kapitel 1, er "at sikre alle husdyr godeforhold, der er i overensstemmelse med deresnaturlige adfærd og behov", og derved sikre engod dyrevelfærd. Undersøgelser har imidlertidvist, at den gode sundhedstilstand, som er fundet inogle økologiske besætninger, i høj grad skyldtesdet indhold, som den enkelte landmand lagde i deøkologiske produktionsrammer. Det regelsæt,som regulerer økologisk jordbrug, garanterer såledesikke automatisk en god dyrevelfærd.Der er derfor et stort behov for at danne sig etoverblik over situationen i økologisk malkekvæghold,herunder at samle erfaringer fra forskelligekilder og – med fokus på veterinære problemstillinger– at finde løsningsforslag og tilfredsstillendemåder at imødekomme de økologiske målsætningerpå inden for rammerne af den enkelte besætning.Formålet med arbejdet, der er præsenteret inærværende rapport, har derfor været:1. at skabe indblik i opfattelsen af hvilke ændringer,der sker i forbindelse med omlægningenset fra henholdsvis dyrlægens, konsulentensog landmandens synsvinkel,2. at syntetisere den viden, der foreligger medhensyn til muligheder for øget velfærd, sygdomsforebyggelseog –behandling; herunderat vurdere mulighederne for at regulere og sikreen høj grad af sundhed og velfærd i økologiskemalkekvægbesætninger.Arbejdet er gennemført i en såkaldt vidensyntese,der i korthed går ud på at samle den eksisterendeviden på et område og diskutere denne viden i etforum af eksperter inden for forskellige discipliner.Metoden er detaljeret beskrevet i kapitel 1.For at give indblik i omlægningen til økologiskjordbrug set fra forskellige synsvinkler blev der iløbet af sommeren 1998 gennemført interviews,hvor dyrlæger, konsulenter og landmænd blevspurgt om deres opfattelse af omlægningssituationen.Formålet med disse interviews var at givenogle præcise og sammenhængende opfattelser afomlægningen og efterfølgende undersøge og findefrem til nogle gennemgående temaer. "Omlægningtil økologisk drift set fra dyrlægers og konsulenterssynsvinkel" er beskrevet i kap. 2, mens"Landmændenes oplevelse af omlægning til økologiskdrift" er beskrevet i kapitel 3.Interviewene klargjorde bl.a., at rådgivningen er etmeget vigtigt element, som går på tværs af defaglige temaer. "Rådgivning under hensyn til målsætningog regler i økologisk malkekvæghold" erderfor beskrevet i kapitel 4. Herudover gav intervieweneanledning til at vidensyntesen skulle beskæftigesig med følgende temaer:• Den økologiske kalv• Den økologiske ko• Medicinanvendelse i økologiske kvægbesætningerDisse tre temaer er beskrevet i kapitel 5 "Sundhedog velfærd hos kalve og opdræt, i kapitel 6 "Denøkologiske ko" og i kapitel 7 "Anvendelse af veterinærelægemidler".I kapitel 8 "Muligheder for forbedringer" opsummeresresultaterne i de foregående kapitler, ogi forlængelse heraf nævnes en række mulighederfor forbedringer inden for regulering, rådgivningsamt forskning og uddannelse.Undervejs i forløbet viste der sig et stort behovfor at diskutere, hvorvidt opfattelsen af dyrevelfærdi økologisk jordbrug adskiller sig fra opfattelseni konventionelt jordbrug. I kapitel 9 "Er husdyrvelfærdi økologisk jordbrug noget særligt?" erdette spørgsmål uddybende beskrevet.9

1 Baggrund, formål og metoderErik Steen KristensenForskningscenter for Økologisk Jordbrug1.1 Baggrund og formålØkologisk mælkeproduktion er en stærkt stigendeproduktionsform i Danmark. I løbet af en tiårigperiode er produktionen steget fra praktisk tagetingenting til i 1999 at omfatte knapt 700 autoriseredebedrifter og ca. 50.000 malkekøer MD-foodsforventer, at 20-30% af konsummælksalget vilvære økologisk i løbet af få år.Den stigende produktion skyldes især stigendeforbrugerinteresse. Denne interesse er bl.a. affødtaf, at det konventionelle jordbrug i det seneste årtihar været udsat for en del kritik med hensyn tilforurening med næringsstoffer og pesticider samtfor stor brug af medicin, vækstfremmere ogmanglende hensyn til dyrevelfærd. Økologiskjordbrug er et alternativt og mere helhedsorienteretproduktionssystem, der efter manges opfattelseer mere bæredygtigt end mange af de intensive,moderne produktionssystemer.De danske myndigheders definition af økologiskjordbrug er første gang givet i 1987 i Lov om økologiskjordbrugsproduktion (nr. 363 af 10. juni1987). I boksen er gengivet en beskrivelse, derstammer fra Aktionsplan II – Økologi i udvikling.Økologisk jordbrug adskiller sig fra konventionelt jordbrug ved, at driften skal leve op til en målsætning omogså at tage hensyn til f.eks. miljø, natur og husdyrvelfærd. Målsætningen er fastlagt af den økologiskebevægelse og opfyldelse af målsætningen blev oprindeligt sikret gennem egen regulering. De økologiskeforeninger i Norden har tilsluttet sig følgende beskrivelse af økologisk jordbrug:”Med økologisk jordbrug forstås et selvbærende og vedvarende agro-økosystem i god balance. Systemetbaseres mest muligt på lokale og fornyelige ressourcer. Økologisk jordbrug bygger på et helhedssyn, somomfatter de økologiske, økonomiske og sociale sider i jordbrugsproduktionen både i lokalt og i globaltperspektiv. I det økologiske jordbrug betragtes naturen således som en helhed med sin egen værdi, ogmennesket har et moralsk ansvar for at drive jordbruget således, at kulturlandskabet udgør en positiv delaf naturen.”Denne meget overordnede målsætning er bl.a. uddybet i avlsgrundlaget for Landsforeningen for ØkologiskJordbrug (LØJ), der angiver følgende målsætninger for det økologiske jordbrug.• Arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb og benytte stedlige ressourcer• Bevare jordens naturlige frugtbarhed• Undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis• Fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst muligt hensyn til miljø og natur• Producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet.• Reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybare ressourcer, herunder fossile brændstoffer, til et minimum• Arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kangenbruges som gødningsmidler i jordbruget• Give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov• Gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre, at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planterog dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller(Fødevareministeriet (1999)Boks 1.1Beskrivelse af økologisk jordbrug11

Det fremgår af beskrivelsen i boks 1.1, at udgangs-punkteter hele jordbruget og samspilletmellem menneske og natur. Husdyrene er ofte etvigtigt element i dette samspil; men det er væsentligtat være opmærksom på, at dyrene opfattessom en del af en større helhed, nemlig hele jordbrugsbedriften.I avlsreglerne for LandsforeningenØkologisk Jordbrug vedrører en af målsætningerneeksplicit husdyrene: "Give alle husdyrenegode forhold, der er i overensstemmelse medderes naturlige adfærd og behov".For at nå målene er der udarbejdet et sæt af regler,der mere præcist regulerer økologisk jordbrug(se f.eks. Plantedirektoratets vejledning om økologiskjordbrug fra marts 1999). Love og regelgrundlageter efterhånden ganske omfattende;men det mest centrale i relation til kvægbesætningener følgende:- Mindst 85% af foderet skal være af økologiskoprindelse, syntetiske smags- og foderstofferer ikke tilladte- Dyrene skal have adgang til græsning minimum150 dage om året- Alle dyr skal have adgang til daglig motion- Forebyggende medicinering er ikke tilladt,medicinsk behandling kan først ske ved diagnosticeringaf en dyrlæge- Ved behandling af dyr er tilbageholdelsestiden3 gange den frist, der er fastsat af FødevaredirektoratetReglerne er under udvikling og opdateres fortløbende,f.eks. er det allerede nu planlagt, at andelenaf økologisk foder over en årrække stiger til100%. I de efterfølgende kapitler er der mere detaljeretredegjort for de aktuelle regler og den forventedeudvikling.Det må antages, at forbrugeren betragter det somselvfølgeligt, at dyrenes velfærd er god, når produktetbærer det røde Ø-mærke. Det er dog gennemen række forskningsaktiviteter blevet belyst,at den gode sundhedstilstand, som er fundet i enrække økologiske besætninger, i høj grad skyldtesdet indhold, som den enkelte landmand lagde i deøkologiske produktionsrammer. De nuværenderegler garanterer således ikke automatisk en goddyrevelfærd. Nedsat velfærd skyldes næppe manglendevilje hos den enkelte landmand. Den vilformodentlig kunne skyldes en manglende videnom eventuelle problemers omfang i besætningenog disses konsekvenser for dyrene, samt efterfølgendemanglende viden om mulighederne for atløse problemerne.I økologisk jordbrug er det et grundlæggendeprincip at forebygge frem for at helbrede sygdom.Blandt andet derfor er adgangen til medicin mererestriktiv og kravene om tilbageholdelsestiderefter medicinanvendelse strengere end i konventioneltlandbrug. Dette medfører formentlig etmindsket medicinforbrug. Problemet er imidlertid,at der også kunne være risiko for, at syge dyrikke bliver behandlet.Der eksisterer et stort behov for at danne sig etoverblik over situationen i økologisk malkekvæghold,samle erfaringer fra forskellige kilder og –med stærk fokus på veterinære problemstillinger –at finde løsningsforslag og tilfredsstillende måderat imødekomme de økologiske målsætninger påinden for den enkelte besætnings rammer. I lysetaf det store antal nyomlæggere vil det være relevantat fokusere på omlægningsprocessen, det vilsige dels de måneder, det tager indtil en besætningkan godkendes som økologisk ("Ømærkeomlægning")og dels den proces som endriftsleder påbegynder ved omlægning, og somstrækker sig ud over tiden til Ø-mærkeomlægning("den økologiske proces").Formålet med arbejdet, der er præsenteret i nærværenderapport, har været følgende:1. at skabe indblik i opfattelsen af hvilke ændringer,der sker i forbindelse med omlægningenset fra henholdsvis dyrlægens og konsulentensog landmandens synsvinkel,2. at syntetisere den viden, der foreligger medhensyn til muligheder for øget velfærd, sygdomsforebyggelseog –behandling; herunderat vurdere mulighederne for at regulere og sikreen høj grad af sundhed og velfærd i økologiskemalkekvægbesætninger.12

Arbejdet er blevet gennemført gennem en såkaldtvidensyntese. Vidensyntesen går i korthed ud påat samle den eksisterende viden på et område ogdiskutere denne viden i et forum af eksperterinden for forskellige discipliner. I det næste afsniter metoden beskrevet detaljeret.1.2 MetoderVidensyntesen er foretaget på et systemteoretiskgrundlag, fordi systemtankegangen, der er baseretpå den tværvidenskabelige systemteori, med fordelkan benyttes til at undersøge komplekse, tværfagligeproblemstillinger som sundhed og velfærdi kvægbesætningen. Systemteorien giver et godtteoretisk grundlag for at beskrive og skabe operationelleopfattelser af komplekse problemstillinger.Målet er at kunne forstå helheden ud fra enforståelse af enkeltdelene. Herved sker der en forenklingog en abstraktion fra virkeligheden. Denneforenkling afhænger af de øjne, der betragtervirkeligheden, og kan derfor altid diskuteres. Detcentrale i systemforskningen er således ikke kunslutproduktet i form af system- og modelresultater.Bevidstheden om forenklingen, herunder betydningenaf synsvinklen, hvilke kriterier der forenklesud fra og/eller hvilke aspekter, der er ifokus.Der findes en række artikler, der beskriver systemteorienog systemtænkningens anvendelse i forskningen.Blandt nyere artikler, der beskriver systemiskforskning i relation til begrebet bæredygtighedog økologisk jordbrug, kan der henvises tilKristensen og Halberg, 1997; Alrøe og Kristensen,1998.I nærværende arbejde har den systemiske forskningomfattet:1. Sammensætning af eksperter (ekspertgruppen)2. Interviews af dyrlæger, konsulenter og landmænd3. Temaidentifikation. Forenkling og beskrivelseIndfrielse af disse trin beskrives i det følgende.1.2.1 Sammensætning af ekspertgruppeEt væsentligt element i den systemiske forskninger, at synsvinklen i sig selv er afgørende for resultatet.Derfor er det vigtigt, at der inddrages etpassende antal forskellige synsvinkler, hvilket kanopnås gennem sammensætningen af ekspertgruppen.FØJO's bestyrelse og brugerudvalg harudvalgt nedennævnte personer ud fra deres forskelligeforskningsfaglige ekspertise samt interessefor og kendskab til sundhed og velfærd i kvægbesætningen.For god ordens skyld bør det nævnes, at eksperternei relation til de efterfølgende kapitler alenehar bidraget med eventuelle kommentarer, mensdet er de nævnte forfattere, der har ansvaret forindholdet i kapitlerne.Ekspertise Navn InstitutionVelfærdNiels Peter Baadsgaard Danmarks JordbrugsForskningJan Tind Sørensen Danmarks JordbrugsForskningLis AlbanDen Kgl. Veterinær- og LandbohøjskoleAdfærdLene Munksgaard/MargitBak JensenDanmarks JordbrugsForskningAvl og Genetik Just Jensen Danmarks JordbrugsForskningStaldindretning Niels Rørbech Den Kgl. Veterinær- og LandbohøjskoleKaj HansenDanmarks JordbrugsForskningFodring, afgræsning og produktionssystemerSygdomsbehandling, klinisk diagnostikTroels KristensenLisbeth MogensenStig Milan ThamsborgTorben BennedsgaardDanmarks JordbrugsForskningDanmarks JordbrugsForskningDen Kgl. Veterinær- og LandbohøjskoleDen Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole13

Kvægsygdomme Thomas Krogh Nielsen Statens Veterinære SerumlaboratoriumRådgivning og sygdomsbehandlingPeter EnemarkJens Yde BlomHans Jørgen AndersenKenneth KroghMalene MüllerLandskontorer for KvægLandskontoret for KvægMejeriforeningenDen Danske DyrlægeforeningForeningen for Integreret VeterinærMedicin1.2.2 Interviews af dyrlæger, konsulenterog landmændFor at give indblik i omlægningen til økologiskjordbrug set fra forskellige synsvinkler blev der iløbet af sommeren 1998 gennemført 2 interviewrunder,hvor i alt 12 dyrlæger, 4 konsulenter og 10landmænd blev udspurgt om deres opfattelse afomlægningssituationen. Formålet med disse interviewsvar at give nogle præcise og sammenhængendeopfattelser af omlægningen og efterfølgendeundersøge og finde frem til nogle gennemgåendetemaer. Disse temaer blev fremlagt for ogdiskuteret i ekspertgruppen og udgjorde såledesen væsentlig forankring i hele vidensyntesen.1.2.3 Temaidentifikation, forenklingog beskrivelseInterviewene gav anledning til følgende temaer:• Den økologiske kalv• Den økologiske ko• Medicinanvendelse i økologiske kvægbesætningerDer blev i løbet af 1998/1999 afholdt i alt 3 møderi ekspertgruppen, hvor ovennævnte temaerblev fremlagt og diskuteret. I løbet af de førstemøder blev det klart, at rådgivningen udgjorde etmeget vigtigt element, som gik på tværs af ovennævntetemaer. Der blev herefter identificeretfølgende hovedinddelinger:• Omlægning til økologisk drift set fra dyrlægersog konsulenters synsvinkel• Landmændenes oplevelse af omlægning tiløkologisk drift• Rådgivning under hensyn til målsætning ogregler i økologisk malkekvæghold• Sundhed og velfærd hos kalve og opdræt• Den økologiske ko• Anvendelse af veterinære lægemidlerDisse hovedinddelinger blev beskrevet og udgørsåledes kapitel 2-7 i nærværende rapport. Kapitel8 "Muligheder for forbedringer" indeholder enopsummering af resultaterne i de foregående kapitler,og i forlængelse heraf nævnes en rækkemuligheder for forbedringer inden for regulering,rådgivning samt forskning og uddannelse. Undervejsi forløbet viste der sig et stort behov –for atdiskutere hvorvidt opfattelsen af dyrevelfærd iøkologisk jordbrug adskiller sig fra opfattelsen ikonventionelt jordbrug. I kapitel 9 "Er husdyrvelfærdi økologisk jordbrug noget særligt?" er dettespørgsmål uddybende beskrevet.1.3 ReferencerAlrøe, H.F. og Kristensen, E.S. 1998. Bæredygtighed og økologisk jordbrug. Landbruksøkonomisk Forumnr. 3.Fødevareministeriet 1999. Aktionsplan II – Økologi i udvikling, Strukturdirektoratet, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri.Kristensen, E.S. og Halberg, N. 1997. A systems approach for assessing sustainability in livestock farms.EAAP Publication nr. 89, 16-30.Plantedirektoratet, 1999. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri, 45 pp.14

2 Omlægning til økologisk drift set fradyrlægers og konsulenters synsvinkelMette VaarstAfd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning2.1 IndledningGennem det seneste år har dyrlægerne i stigendegrad forholdt sig til økologisk jordbrug. Dette ersket i takt med, at driftsformen blev mere ogmere udbredt og de fleste dyrlægepraksis blevtilknyttet en eller flere økologiske besætninger. Ilederen i Dansk VeterinærTidsskrift den 1. Maj1998 (81, s. 337; gengivet i appendiks) påpegedeman således, at danske dyrlæger jævnligt stødte påproblematiske områder i den økologiske husdyrproduktion,og at man i økologiske besætningerser dyr, der skulle have været behandlet eller aflivet.Man påpegede også, at de økologiske reglerkan medføre, at sygdom bliver en kostbar affære iøkologiske besætninger, hvorfor man var langsommeretil at behandle disse dyr. Det ansesblandt andet som værende dyrlægens pligt at tagesig af dyrene og holde dem fri for sygdomme.Afslutningsvis udtalte man således følgende fraDen Danske Dyrlægeforening: "Danske dyrlægervil gerne i en tættere dialog med økologerne ogderes organisationer. Mere rådgivning synes atvære en farbar vej til løsning af de nævnte problemer,der heldigvis er af begrænset omfang".Viden om sundhedstilstanden i økologiske besætningerkan opsøges ad flere forskellige veje. Vikunne have valgt at gå ud i et stort antal besætningerog undersøge dyr og analysere tilgængeligesundhedsrelaterede data. Det kunne være en lærerig,men også tidskrævende opgave. Det svar, vikunne få ad denne vej, var imidlertid ikke helesvaret på vores spørgsmål: hvad sker der med enbesætning under omlægning til økologisk drift?Dette spørgsmål inddrager både kendsgerningerog oplevelse. Oplevelsen inddrager i høj grad ogsåomverdenen: de mennesker, der færdes i og omkringgården og aftager dens produkter. De ovenfornævnte udmeldinger fra Den Danske Dyrlægeforeninghavde bragt lige netop dette perspektivind i billedet: at økologerne gennem deres omlægningsprocesogså påvirker samarbejdspartnere.De må gennem deres jævnlige kontakt til en ellerflere økologiske besætninger nødvendigvis haveen række erfaringer i nogle besætninger, som dehar kendt som både ikke-økologiske og økologiske.Dyrlægerne må sammen med kvægbrugskonsulenternebetragtes som besætningsejerens nærmestesamarbejdspartnere i arbejdet med dyrene.Disse forhold gør det interessant at høre om dennegruppes konkrete erfaringer i økologiske besætningersamt diskutere "produktet" af disseerfaringer og den deraf affødte holdning til omlægningtil økologisk drift. Vi valgte efterfølgendeat tilvejebringe denne viden gennem en rækkeinterviews, som er beskrevet i afsnittet om materialerog metoder.I det følgende vil de temaer, som dyrlægerne ogkonsulenterne har berørt i interviewene, blivebeskrevet. Konkrete oplevelser vedrørende kalvehold,malkekvæghold og medicinanvendelse vilindledningsvis blive beskrevet i ganske få temaer.Derefter vil perspektiver på samarbejde og rådgivningblive fremlagt. Fremlæggelsen vil førstbelyse forskellige temaer, som omhandler forskelligeaspekter af samarbejdet mellem de økologiskelandmænd under og efter omlægningsprocessen.Derefter vil disse temaer blive sammenfattet i enegentlige historie om oplevelsen af omlægning afden økologiske besætning. Det særlige ved denneanalyse og historie er, at den omhandler omlægningtil økologisk drift gennem andres øjne: noglepersoner, der står uden for beslutningerne på går-15

den, men i varierende grad, og med forskelligetilgangsvinkler og niveauer af åbenhed og forståelseaf den enkelte landmands situation, træderinden for gårdens rammer. Betydningen af dennevinkel på oplevelsen af omlægning vil blive diskuteretefterfølgende, tillige med den generelle diskussionaf interviewresultaterne. Diskussionenbefinder sig således på flere forskellige planer, idetdyrlægerne og kvægbrugskonsulenterne diskuterersideløbende med fremlæggelse af deres erfaringer,og efterfølgende diskuteres så disse erfaringer ogomdrejningspunkterne for diskussion.Spørgsmål, som rejses i afsnittet vedrørende detøkologiske kalvehold, den økologiske malkekvægbesætningsamt vedrørende medicinanvendelse,vil blive berørt særskilt i kapitlerne 5-7.2.2 Materiale og metoder2.2.1 Gennemførelse af kvalitative interviewsUndersøgelsen blev gennemført ved hjælp afindividuelle kvalitative interviews af en varighedpå 1½-2 timer. Der var sendt brev ud til alle interviewpersoner,hvori formålet med projektetkort blev forklaret. Interviewpersonerne blev derefterkontaktet af intervieweren (forfatteren afdette kapitel) for at aftale tid og sted for interviewet,og eventuelt få svar på supplerendespørgsmål. Alle interviews foregik enten i interviewpersonenshjem, klinik eller kontor. Dettevalg blev truffet udfra en betragtning om at belasteinterviewpersonen mindst muligt (kun tageden tid, som interviewet tog, ikke kørsel eller andet"besvær"). Derudover var det interviewerenserfaring fra tidligere interviews, at et afslappetinterview bedst finder sted i interviewpersonensvante ram-mer. Dette valg kunne medføre korteafbrydelser (f.eks. et telefonopkald eller børn, somkom hjem fra skole), men det var interviewerensvurdering at disse ulemper blev opvejet af fordeleneved en afslappet interviewperson. Hvert interviewblev indledt med en kort introduktion tilformål samt metode for disse interviews. Der varpå forhånd udarbejdet en interviewguide med 14spørgsmål. Hvert af disse spørgsmål skulle uddybesefter den enkelte interviewpersons arbejds- ogerfaringsfelt. Interviewene var såkaldte semistruktureredekvalitative interviews (Kvale, S. 1996.InterViews. Sage Publications, USA, pp. 326). Detblev tilstræbt ikke at søge uddybelse af spørgsmål,hvor interviewpersonen ikke havde nogen erfaring(en kredsdyrlæge ville f.eks. ikke blive bedtom at uddybe sine praktisk-kliniske erfaringer).Alle interviews blev optaget på minidisc.2.2.2 Udvælgelse af dyrlæger og konsulenterDe medvirkende dyrlæger og konsulenter blevvalgt udfra deres bidrag til debatten om økologiskhusdyrhold i fagtidsskrifter og ved faglige møder.Det blev vurderet at 15 interviewpersoner villekunne dække området tilstrækkeligt samtidig medat det ville være en overkommelig opgave at gennemføre15 interviews. Muligheden for at inddrageflere interviews blev dog holdt åben, hvis interviewerensvurderede at de første 15 interviewsikke dækkede området tilstrækkeligt.2.2.3 Analyse af interviewsAlle interviews blev udskrevet i deres fulde længde,og interviewpersonerne blev anonymiseret(dyrlæge/konsulent+bogstav). Hvert interviewblev herefter opdelt i meningskategorier, somhver blev tildelt en kort overskrift (et ord op til ensætning). Ved en meningskategori forstås i denneundersøgelse en udtalelse – en sætning eller enordveksling – som kan forstås selvstændigt ogudtrykker en holdning eller et aspekt af interviewpersonenserfaringer eller stillingtagen i forholdtil de diskuterede emner. Herefter blev alleinterviews samlet i et fælles dokument, og hvermeningskategori fik tildelt en eller flere koder,som samlede flere meningskategorier under en"paraply" (en overskrift som samlede flere meningskategorier,f.eks. "skuffelse over økologer"eller "misforstået kalvevelfærd"). Titlerne og inddelingeni disse paraplyer opstod efterhånden somkodningen (benævnt "axial kodning") skred frem.Herefter samledes paraplyerne i temaer (endnustørre grupper af meningskategorier, som er underinddeltei paraplyer). De enkelte temaer blevherefter gennemarbejdet ved at vende tilbage til16

meningskategorierne under hver overskrift, ognuancerne indenfor det pågældende tema søgteshermed belyst og beskrevet fra forskellige vinkler.Afslutningsvis blev historien samlet kronologisk ien såkaldt paradigmatisk model, modificeret efterStrauss & Corbin (1990, Basics of QualitativeResearch, Sage Publications, USA, pp. 270).2.3 Det økologiske kalveholdKalveholdet var en del af den økologiske besætning,som mange af de interviewede dyrlæger ogkonsulenter understregede som et problemfelt,sådan som de havde oplevet det i deres egen praksis.De erfarede aspekter af kalveholdet bliverfremlagt som temaer og efterfulgt af en kort opsummeringog perspektivering af nogle af områderne.Selve diskussionen vil blive henlagt til kapitel5 om kalveholdet.2.3.1 Kalvens første døgn hos moderenKælvning og kalvens første døgn hos koen blevstort set ikke berørt af nogle af de interviewede,hverken positivt eller negativt. Det blev nævntenkelte gange, at man i tilfælde af paratuberkulosei en besætning burde undgå ko-kalv-samvær, og atdet krævede overvågning. En af de interviewededyrlæger mente, at det var oplagt at arbejde mereintenst med paratuberkuloseproblematikken iøkologiske besætninger.2.3.3 Kalvenes tidlige udelivFlere af de interviewede dyrlæger og konsulenteroplevede ikke generelle problemer med kalvene,hverken i forbindelse med fodring eller opstaldning.Derimod blev kalvenes udehold fra en alderaf 3 måneder fremhævet som et klart problemområde.Vanskelighederne med at håndteregræsmarkscoccidiose var det gennemgående temai denne diskussion.Løbe-tarm-orm blev ikke betragtet som et væsentligtproblem, hverken hos gruppen af de ganskeunge 3-måneders kalve eller blandt ældre ungdyr.Flere nævnte, at man i de økologiske besætninger,som de kendte til, ikke havde parasitbehandleti årevis, heller ikke da de pågældende besætningervar konventionelle. En enkelt dyrlægemente, at det ville være relevant at gennemføre enmere systematisk overvågning og rådgivning, specieltmed hensyn til parasitter, og at det var et afde områder, hvor dyrlæger burde være bedre rustedetil at være "økolog-rådgivere". Han havde enmistanke om potentielle og oversete problemermed parasitter i nogle af de økologiske besætninger,som han var tilknyttet.Problemet ved udbinding af småkalve blev tildelsrelateret til klimatiske forhold, som vejr, kulde osv.gennem sommeren. Enkelte fremhævede fordeleved at have kalvene ude, men fremhævede også isamme åndedrag, at det kom an på vejrforholdene.Dyrlæge N fremhævede problemermed syge kalve, der blev sat måneder bagud gennemderes ude-ophold. Denne dyrlæge relaterededet især til den kendsgerning, at landmanden havdebrug for tid til at vænne sig til en større overvågningsindsats.Denne indsats omfattede foreksempel også, at man ifølge hendes erfaringerblandt andet at man skal lære kalvene at gå ind idårligt vejr: "… nu har det været en elendig sommer. Jegtror, at reglen om at kalvene skal ud er god nok, for vi fårtømt staldene. De får gjort rent.". Denne dyrlæge mente,at dét at få kalvene ud, få tømt staldene oggjort rent var godt nok, men hvorvidt udeopholdetskulle gennemføres burde stadigvæk kunneindrettes efter de klimatiske forhold i løbet af denaktuelle sommer. To af de interviewede konsulenterhavde erfaringer for, at det kunne gå godt ogkalvene kom til at se godt ud, men det havde kræveten stor indsats de pågældende steder, og dereserfaringer byggede mest på den foregående – megettørre – sommers resultater.Andre havde oplevet massive problemer medkalveflokke, der kom ud med svære sygdomsproblemerog dødsfald til følge. Nogle af problemerneblev tilskrevet manglende erfaringer med athave kalvene ude, heriblandt en forventning om atde kunne æde græs i en meget ung alder. Andrehavde oplevet problemer også i flokke, som blevfodret efter normalt foderniveau (fodret som omde havde været på stald). Forklaringen på disseproblemer var hos nogle anvendelse af de sammeområder flere år i træk, for eksempel ved at indretteet areal i umiddelbar tilknytning til stalden.17

Kalvene kunne således gå ud og ind mellem selvestalden og deres vante dybstrøelsesarealer og endertil indrettet udendørs fold, dog med store sygdomsmæssigeproblemer til følge i de tilfælde,hvor en infektion – væsentligst coccidiose – havdeværet inde på området én gang. Valgte landmandenalternativt at flytte kalvene rundt på renearealer, eller stillede man krav om nye og renearealer til de små kalve hvert år, blev konsekvensenofte, at kalvene kom langt væk fra hus ogstaldbygninger med deraf vanskeligere overvågningsmuligheder.Et af de specielle problemer, der blev fremhævet iforbindelse med kalvenes udeophold, var udsætningaf kalve sent på sommeren. Det blev fremhævetsom specielt problematisk, at små kalveblev sat på græs på et tidspunkt, hvor det begyndteat blive efterår. Oplevelsen i denne forbindelsevar, at det simpelthen var for barsk (koldt, fugtigtog blæsende) for de små kalve, og de i denne periodeofte blev stærkt svækkede og forkomne.Efteråret kom ikke altid på samme tidspunkt fraår til år, og det blev fremhævet som urimeligt atsætte små kalve ud i et klima, som reelt var "efterår".Herudover blev den løbende udbinding af kalve –hvor man i den praktiske driftsledelse ofte varhenvist til at anvende samme areal – i sig selvfremhævet som et problem. Dels størrelsesforskelleninden for en flok, og dels dét at små ognye, modtagelige kalve kom ud på arealer, hvorder gennem flere måneder havde gået ældre kalve.At tage kalve på stald blev af nogle dyrlæger betragtetsom en del af behandlingen og som sådanikke noget, der var behov for at søge dispensationtil. "Behandling" blev således fortolket somalle de tiltag, der blev gjort for at bringe – i detteeksempel – kalvene i balance igen. Det forekomdem helt naturligt at beordre kalvene ind på staldfor at varetage deres tarv. Andre dyrlæger tolkedederimod begrebet "behandling" mere snævert ogmente, at landmænd, der fandt reglerne besværligeog følte sig usikre med hensyn til kalvene, så villelægge pres på dem, med henblik på at kalveneskulle ind. De syntes således, at det var et uhåndterbartog urimeligt pres at give dyrlægen bemyndigelsetil at tilsidesætte reglerne.Der var forskellige holdninger hos dyrlægerne omnytteværdien af medicinsk behandling af coccidiose.De fleste konsulenter og dyrlæger fremhævede,at uanset hvordan man greb ind, når problemetførst var konstateret, så ville det pågældendehold kalve være "sat tilbage". En enkeltdyrlæge tilbageviste dette som "sludder", mankunne komme langt med behandling, men ikkedesto mindre fandt han det irriterende, at manskulle vente til de var syge "når man vidste, at detville dukke op". Det irriterede den samme dyrlæge,at dyrlægestanden som helhed stod så hjælpeløsover for coccidiose- og andre kalveproblemer:det var oplagt et af de områder, hvor der var behovfor en indsats.2.3.3 OpstaldningI forbindelse med omlægningen havde flere dyrlægeroplevet tumult i kalveholdet i relation tilopstaldning. Hvor kalvene måske i længere tidhavde gået i enkeltbokse, skulle de nu i flokke.Overvågning og fodertildeling skulle udvikles, ogat lære at indrette stabile flokke har vist sig atkræve en vis grad af tilvænning: "… Og der harværet lange perioder, hvor vi har snakket kalve næstenhver gang jeg kom, og hvor vi har ændret management.Altså, i en af de besætninger …. Der har vi lavet detsådan, at når han flytter dem fra en lille gruppe, hvor degår enkeltvis, over til at de skal gå sammen, der er hanbegyndt at forstå at rangordenen er en vigtig del af enkalvs tilværelse. Det har været nogle af de ting, vi hararbejdet med, hvordan han flytter dem rundt og hvor hanhar dem til at gå ude." (Dyrlæge N).Enkelte interviewpersoner påpegede potentielleproblemer med hygiejne i forbindelse med kalveopstaldning,blandt andet omkring drikkekar ogfodertrug, samt ved udmugning.Enkelte af de interviewede dyrlæger havde erfaringerfor, at der var ben- og klovproblemer iforbindelse med ibrugtagning af dybstrøelse tilkvier og ungdyr. Lange, bløde og ubeskårne klovekan give en unødig belastning af dyrenes ben.Hvis de sættes ind i en spaltestald som kælvekvier,18

forstærker dårlige klove vanskelighederne i tilknytningtil tilvænning.2.3.4 Fodring og tildeling af mineraler ogvitaminerFodring af kalve i økologiske besætninger blevofte oplevet som et problem. Det drejede sig omfremskaffelse af en ordentlig proteinkilde, isærved fravænningen af mælk. En dyrlæge nævnteerfaringer med manglende vitamin- og mineraltildelingsom et overgangsproblem. Ifølge dennedyrlæge kunne man købe kalvefoderblandinger,som ikke indeholdt de nødvendige mineraler ogvitaminer, sådan som konventionelle kalveblandingergør. Det var ikke forbundet til "den økologiskedriftsform", men simpelthen noget manskulle lære. Ligeledes nævnte et par af de interviewedekonsulenter, at de havde oplevet problemermed tildeling af ko-mælk i besætninger, somfør omlægningen havde brugt mælkepulver, og atde derefter havde problemer med at få kalvene framælk og over på fast foder, hvor kraftfoderblandingenblev nævnt som det mest kritiske. De godekraftfoderblandinger fandtes, men de var bare fordyre. En tredje af de interviewede konsulenterfremhævede, at det var "selvvalgte problemer":Konsulent M:"…. Men jeg er brandirriteret over, at det eret problem at fodre kalve, det er noget, man gør til et problem.Men jeg tror, at de færdige blandinger sommetider erfor proteinrige, for det er jo noget med – for kalven – at gåfra det ene protein til det andet og det er et nyt … jeg sigergerne de skal trappe mælken ned. Man er jo helt afgjorttvunget til at tænke forskelligt i forskellige systemer, og derer jo ingen patentløsninger på noget som helst. Men jeg vilbare sige, at med småkalve der laver man tit og ofte nogleproblemer for sig selv, som man slet ikke behøver. Mankan lige så godt bruge de råvarer, man har på ejendommenog også via den vej højne den økologiske andel i foderet…".2.3.5 Kalvenes rolle i besætningen og sombesætningens fremtidKalvenes trivsel – både ude og inde – blev afmange fremhævet som et spørgsmål om pasning,og at man brugte den nødvendige tid på det: "…det er så banale problemer at løse! Forstå mig ret, kalvetrivsel,det er forholdsvis nemt løst, hvis du vil, med enmålrettet arbejdsindsats og noget systematik og hygiejne.Det er fodring og nærmiljø og hygiejne. Belægningsgrad …" (dyrlæge C).Behov for en mere intens overvågning og godpasning omfattede både den daglige pasning, samtovervågning og pasning i forbindelse med sygdom,hvor nogle af dyrlægerne havde erfaringermed at blive tilkaldt til meget syge kalve, som ikkevar blevet opdaget før. Dette var ikke blot i økologiskebesætninger, men blev nævnt som et genereltproblem: det går for stærkt med at få demfodret og "… de har ikke set det, når de er gået forbi…".Andre havde oplevet, at besætninger, som havdehaft problemer med kalvene, løste dem ved omlægningtil økologisk drift. Disse dyrlæger tilskrevkalveproblemerne som "sjusk", der simpelthenblev rettet og strammet op i forbindelse med omlægning.En enkelt dyrlæge havde oplevet, at delokale kvægbrugskonsulenter havde taget grundigtfat i kalveholdet i nogle besætninger under omlægning,hvorefter det var begyndt at gå rigtiggodt.En af de bekymringer, som var dominerende idiskussionen om følgerne af kalvenes udeophold,var bekymringerne for selve besætningensfremtid. Der bliver stillet en række krav til denøkologiske ko og den økologiske besætning, ogder blev gentagne gange rejst spørgsmål omhvorvidt kalve, der havde fået en "hård medfart" iden første del af deres tilværelse og som følgeheraf til tider var blevet sat måneder tilbage, kunneleve op til disse krav til fremtiden som økologiskko: "… 10-12-14 dage efter de er lukket ud så fårde den her diarre … og hvis de ikke griber ind med detsamme og lukker dem på stald, så bliver de syge –RIGTIG syge, og så får vi en årgang af kvier, der sletikke rigtig bliver til noget…" (konsulent I). Andre mente,at det burde give stof til eftertanke hos denenkelte landmand, og at et hold kalves eller kviersfejlslagne opvækst var noget man lærte af: "…dem, der havde de ringeste kalve, hvis de virkelig havde fåetsmæk et år, så lavede de aldrig den fejl igen. Og det kanjeg også fornemme, at det virker, når de rigtig har fåetsmæk, hvor de kunne se, hvor dårligt ungkreaturerne ser19

ud, og hvordan en halv eller en hel årgang af kvier kommerfor sent med kalv, fordi de er så udpinte…" (DyrlægeB).En dyrlæge fremhævede, at det var vigtigt medgod pasning, men ikke engang god pasning kunneløse problemer, som basalt set kommer af, at derer mange dyr i en besætning. Hvis der i en besætningkommer 50 kalve inden for 3 måneder, er derså mange dyr, som er modtagelige og potentiellesmittebærere, at problemer stort set er uundgåelige:"…og så står der sådan en 50-årig kone, som jeg vedom, at kun kan sgu passe kalve og jeg ved at hun er udetidligt om morgenen og hun står og græder og hun forsøgerat elektrolytbehandle om morgenen og om aftenen og sent,og når hun græder over at de dør for hende, så blive jeg sguydmyg. Før i tiden sagde jeg, at det var et pasningsspørgsmål... så generelt vil jeg sige, at sundheden er stigende, menvi har nogle slemme hurdler tilbage, og den ene er kalvedødeligheden… den er simpelthen uacceptabel, og det erbestemt svært at komme ud af, for det er en hel klar virkningaf en stor besætning."2.3.6 Sygdomsbehandling og medicineringFlere af de interviewede dyrlæger havde oplevet,at sygdomsfrekvensen rent faktisk faldt i malkekobesætningen,især hvad angik stofskiftebetingedelidelser, men til gengæld syntes sygdomsniveauethos kalvene at stige. Det var især diarréproblemer,hvorimod luftvejslidelser ifølge manges erfaringerikke var så dominerende. Det sidste kunne hængesammen med større og mere luftige stalde.Det var vanskeligt for de fleste dyrlæger, somhavde denne erfaring med øget diarré- og trivselsproblemerhos kalvene, at identificere problemetsart, men det blev blandt andet tilskrevet eksperimentermed nye opstaldningsformer, mangel pågode foderblandinger og at kalvene var denmindst værdifulde gruppe og derfor den, somman fokuserede mindst på. Flere dyrlæger havdeogså oplevet, at det forholdt sig sådan i økologiskebesætninger: eftersom de var underlagt de sammemarkedsmekanismer som konventionelle og ovenikøbethavde forlængede tilbageholdelsesfristerog ingen udlevering af medicin, så blev der hellerikke tilkaldt dyrlæge til en tyrekalv i økologiskebesætninger. I forlængelse af at kalvene ofte blevopfattet som besætningens "tabergruppe" blevtilbøjeligheden til at underbehandle dem (undlademedicinsk behandling når de er syge) også nævntsom en risiko. Den nye lempelse af reglen omudlevering af medicin til efterbehandling af kalveblev i den sammenhæng fremhævet som hensigtsmæssig,netop i lyset af at kalvene ikke havdestor økonomisk værdi og ikke var direkte producerende.Samtidig kunne flere af de interviewededyrlæger og konsulenter godt se dilemmaet med,at "troværdigheden kan få et knæk", hvis man iøkologiske besætninger opbevarede medicin.2.3.7 Reglerne og bag reglerne i relation tilkalveReglerne vedrørende kalves udeophold blev af defleste opfattet som uhensigtsmæssige og fjerne frapraktisk landmandsliv: "… det er for firkantet enregel. Jeg har meget sympati for at de skal på græs og altsådan noget, men det er kritisk for dem lige i den alder, også må man gå ind og vurdere … for når de kommer op ihalvårsalderen, så er der jo ikke nogen problemer …"(dyrlæge E). De fleste dyrlæger mente, at de kunneforudsige, når en gruppe kalve ville få sygdomsproblemeri forbindelse med at blive lukket ud, ogfandt det firkantet og urimeligt – især over fordyrene – at de skal ud når man på forhånd pga.vejr og lille græsmængde på den mark, der var tilrådighed for kalvene, kunne sige, at de ville blivesyge.Det gav også anledning til, at tingene blev vendtlidt på hovedet, når det af en konsulent blevfremhævet som et tilvænningsspørgsmål til reglerneat landmændene skulle lære "… at huske at søgedispensation til dem, der er inde … hvor det var helt naturligtat holde dem inde og sådan skulle det være … ogder skal de vende sig om og huske at sende en dispensationsansøgningind." (konsulent I). At lære at holdekalve under økologiske forhold omfatter tilsyneladendeikke blot en tilvænning til at overvåge ogpasse kalve ude, men også at "vænne sig til –nærmest per automatik – at sende dispensationsansøgningerind". Det fremlægges således, at detstadig er naturligt for den enkelte landmand athave dem inde, men nu skal man så bare forholdesig til en omverden, der kræver at de kommer ud,og det gør man ved at søge dispensation.20

Kalve blev også nævnt som en dyregruppe, forhvilken reglerne til tider tangerede "barnepigepjat".Som eksempel på dette blev nævnt, at manifølge det nye kalvedirektiv skulle sikre råmælkstildelinginden 6 timer; det blev nævnt som envejledning, der var helt relevant som vejledning ognaturligt tilhørte "god driftsledelse", men direktetåbelig at skrive i en lovgivning. Rammerne forkalvene kan beskrives, og hensigten – at kalveneskal have det godt, dyrevelfærden skal være i orden– kan konkretiseres og relateres til rammerne,men derudover ville detaljerede regler blot i bedstefald virke overflødige og i værste fald hindrendefor hensigtsmæssig indretning af nogle typerbedrifter.Omvendt fremhævede andre, at det virkedesærdeles uhensigtsmæssigt at lave regler, somlagde op til forholdsvis uprøvede måder at gøretingene på – såsom at have flokke af kalve ude fraen alder af 3 måneder – uden at kunne give bedrevejledning om forskellige hensigtsmæssige ogpraktisk anvendelige måder at gøre dette på;reglerne kom på denne måde til at stå alene ogtomme, forstået på den måde at man ikke kanhenvise til anvendt og afprøvet praksis. Der blevgivet udtryk for frustration over at man somfagfolk ikke kunne komme med gode råd ogformidle erfaringer videre på dette område.2.3.8 Kalvene ude af besætningen: eksportog salg af økologiske kalveFlere af de interviewede personer fandt det paradoksaltog dobbeltmoralsk, at økologerne harstramme regler for, hvorledes kalvene skal fodres,opstaldes og holdes inden for den økologiskebedrift, men at de samme økologer sælger kalve tilintensive kalveproduktionsbesætninger og/ellereksporterer dem. De rejste således spørgsmåletom, hvorvidt den økologiske driftsleder så at sigehar et ansvar for "sine dyr" uden for sin egen besætning,og om man kan forsvare at holde denøkologiske fane højt vel vidende, at de kalve, mansælger, måske skal leve et liv med meget medicineringog levevilkår, som ligger fjernt fra de intentioner,som gør sig gældende inden for den økologiskedriftsform.2.4 Den økologiske malkekvægbesætningMalkekvægbesætningen blev af mange beskrevetsom relativt ukompliceret at lægge om til økologiskdrift. Bortset fra medicineringsreglerne varder intet i reglerne, der virkede umiddelbart ulogisk.Der var heller intet, der adskilte den økologiskemalkekvægbesætning væsentligt fra konventionellebesætninger. Nogle af dyrlægerne havdeerfaringer med fodringsmæssige problemstillingerog deraf følgende stofskiftelidelser. Der var generelterfaret problemer med yversundhed og "celletal"i varierende grad i forhold til den konventionelledrift. Dette afsnit vil blive meget opsummerende,idet mange af temaerne i det følgende afsnit(2.5) om oplevelsen af omlægning også vedrørermalkekvægbesætningen, f.eks. diskussion omturbulens i forbindelse med staldbyggeri, omlægningaf rutiner og tanker om nye avlsmål.2.4.1 Erfaringer med sundhed og sygdom imalkekvægbesætningen under og efteromlægning til økologisk driftYverbetændelsesproblemer og problemer medhøje og svingende celletal blev af stort set allefremhævet som det dominerende problem i denøkologiske malkekvægbesætning. Derudover beskriveslungeorminfektioner hos malkekøer somet område, der kan volde problemer i overgangsperioden.De fleste dyrlægers erfaringer peger på, at spektretog niveauet af sygdomme stort set er uændret iden enkelte økologiske besætning, og nogle harerfaret, at niveauet bliver lavere inden for densamme gård i forhold til omlægning, men spektret,især med hensyn til infektionslidelser, er stortset uændret med størst vægt på mastitis og kalvediarré.21

2.4.2 StofskiftelidelserNogle af dyrlægerne og konsulenterne havde erfaringfor, at niveauet af stofskiftelidelser faldt i deøkologiske besætninger: "… vi står tilbage med mastitis,og det er også et problem, det er det. Det skal jeg ærligttilstå. Men mange af de andre sygdomme skal vi ud og ledeefter i dag. Jeg har fået en som er blevet omlagt her i år,…. , og da jeg så kom ned og snakkede om ketose medham, så stod de og grinede, de to brødre".Andre havde haft erfaringer med, at der i omlægningsperiodenvar problemer med at få foderrationensammensat således, at den dækkede køernesbehov. I enkelte besætninger var der konstateret"sult" og ketoseproblemer, som blandt andet blevløst ved at lade deres mælkeydelse falde til underdet niveau, som de havde potentiale til. Hensynettil hvad der var "økologisk foder", "50% økologiskfoder" og "ikke-økologisk foder" havde iomlægningsperioden været dominerende i forholdtil, hvad der var hensigtsmæssigt for dyrene. Deinterviewede konsulenter mente, at der genereltikke var problemer med at sammensætte en fornuftigøkologisk foderplan. Det kunne dog i vissetilfælde være vanskeligt at sammensætte en foderplanmed "omlægningsfoder".Udviklingen med hensyn til stofskiftelidelser i denenkelte økologiske besætning skal ses i lyset afgeografiske områder. Således var der meldingerfra Sjælland om en klar forbedring af dyrenessundhedstilstand, og denne forbedring blev i højgrad tilskrevet en foderændring alene, fordi derblev brugt store mængder grovfoder i de økologiskebesætninger, og det alene var nok til at forbedresundhedstilstanden. Dette sammen med, atde kom på græs og fik motion hver dag havde inogle besætninger stort set fjernet stofskiftelidelser.2.4.3 De økologiske regler for malkekvægbesætningenReglerne vedrørende den økologiske malkekvægbesætningblev opfattet som relativt logiske (erfaringerog holdninger vedrørende regler om medicineringog tilbageholdelsestid i forbindelse medmedicinsk behandling fremlægges særskilt i afsnit2.4). De blev ikke forbundet med nogen risiko, ogder var enighed om, at man forstod det logiske idem. En eventuelt manglende forståelse af reglerneblev snarere ledt i retning af en manglendeforståelse af, hvorfor reglerne ikke var strammere,fordi der i bund og grund ikke var noget, dergennem reglerne signalerede en stræben efter"bedre dyrevelfærd end de konventionelle besætninger".2.5 Sygdomsbehandlinger oganvendelse af veterinære lægemidleri den økologiskebesætningAnvendelse af veterinærmedicin er et af de megetomdiskuterede punkter ved omlægning til økologiskdrift. Begrundelserne for de eksisterenderegler er omdiskuterede (og flere af de interviewededyrlæger gav da også tydeligt udtryk for, at devar uden nogen veterinær begrundelse). De økologiskemålsætninger og reglers indflydelse pådaglig praksis er i særlig grad til diskussion, ogbehandlingstærskler og kriterier for dyrlægetilkaldrelateres ofte direkte til diskussionen om medicinanvendelse.En af de mest fremtrædende bekymringer, der fradyrlæge- og dyrlægeforeningsside var givet udtrykfor, var om de eksisterende regler vedrørendeanvendelse af veterinære lægemidler kunne giveanledning til en utilstrækkelig anvendelse af behandlingerog/eller lægemidler (se f.eks. den føromtalteleder i Dansk VeterinærTidsskrift).Med én undtagelse vurderede dyrlægerne ikke, atder stod behandlingskrævende dyr i nogle af deresøkologiske besætninger. Det blev dog nævnt, atenkelte omlæggere lige skal "prøve sig selvog/eller dyrlægen af". En tredjedel af de interviewedehavde også hørt økologer, som havdefået det indtryk, at man "ikke behøvede at behandle,når man lagde om". De fleste indledtemed at understrege den teoretiske risiko ved degældende regler, men afsluttede med at de personligtikke havde oplevet det. Dyrlæge E havde f.eks.altid oplevet, at behandling i besætningen blevoverladt til hans faglige viden: "Jeg vil stadigvæk tro,22

at der er nogle steder, hvor der bliver underbehandlet aføkonomiske grunde også med hensyn til at de skal beholdemælken i 3 gange så lang tid. Det er jo en katastrofe, ogdet tåler bare ikke at se dagens lys. Jeg har bare ikkeoplevet det her, og jeg tror sgu ikke rigtig på det - men jegved det ikke - jeg synes det ville være dybt tragisk hvis detforegik … " Andre havde oplevet, at økologernehavde "pebet lidt" over tilbageholdelsestiderne,men ikke alvorligt.Til gengæld fremhæves det, at behandlingstærskler– måske nærmere opfattet somhandlingstærskler - ikke er blevet skærpet, så leverbesætningerne bare videre med noglesundhedsproblemer, som måske har eksisteret imange år i de pågældende besætninger, f.eks.celletalsproblemer.Dyrlæge N havde oplevet et "brud" i besætningernehvad angik behandlingstærskler i omlægningsperiodeni forbindelse med det såkaldte"økologsyndrom". Ifølge denne dyrlæge fandtfolk selv ud af, hvor grænsen gik. Tråden blevtaget op igen, dog med nogle unødvendige tab tilfølge, f.eks. en dårlig yversundhed, som det kunnetage 2-3 år at rette op på. Dyrlæge J beskrev dettesom en mere permanent tilstand, at ".. nogen begynderat acceptere de der klatter i formælken … ". Denpågældende dyrlæge har oplevet celletalsproblemeri forbindelse med omlægning, som blandtandet tilskrives, at de pågældende landmænd synes,at det er "for bøvlet at bruge klude", og at dehar en udpræget "jamen-det-går-jo-nok-holdning".Det bliver også fremhævet, at det kan være sværtat gennemskue hvad der egentlig sker, fordi eneventuel eksperimenteren bliver holdt "inden formurene", som udtrykt af dyrlæge F: "… Ja, det erjo svært at vide, om de har ændret behandlingskriterierne,for vi får jo bare præsenteret det, som vedkommende harvillet. Men det, der er blevet eksperimenteret med, det erhelt klart, hvor lidt behandling mon vi kan klare os med,og hvor de så selv egentlig har gået og observeret på hvordandet så gik bagefter …". Den samme dyrlæge fremhæver,at den landmand, som havde igangsat dissetanker hos ham, helt klart hørte til typen, der sidestillerdyrlæger med antibiotikabehandlinger, hvorhan som dyrlæge gerne gik ind i andre typer behandlingerogså. Han opfatter således den pågældendelandmand som forholdsvis konservativ i sitsyn på dyrlæger og nævner, at mange har dettemeget konservative billede (koblingen dyrlægeantibiotika)af deres dyrlæges rolle i besætningen.En konsulent havde oplevet landmænd, som overfor deres dyrlæge havde ytret ønske om såkaldt"alternativ behandling", men var blevet afvist. Istedet havde de vendt sig mod konsulenten for atsøge råd om, hvor de kunne få viden om dissebehandlingsformer. Et par af de interviewededyrlæger anvendte homøopatiske behandlinger ipraksis. En af disse var blevet motiveret til at interesseresig for disse behandlingsformer af økologer,som gerne ville have den type behandlinger,og han havde efterfølgende været på en rækkekurser.En dyrlæge betragtede på sin vis de restriktiveregler om medicinanvendelse som fornuftige i etstørre perspektiv, idet han havde erfaring med tobesætninger, som havde overholdt almindeligetilbageholdelsestider, men alligevel fik en bøde forat have leveret mælk med penicillin. Han gik indfor, at tvivlen om hvor meget der reelt blev udskilti mælken – ikke bare hvor meget der var målbart– støttede de nuværende økologiske regler.Mange af de interviewede dyrlæger stillede siguforstående over for medicineringsreglerne i deøkologiske besætninger. Nogle følte sig – på egneog økologernes vegne – stødte eller skuffede over,at man ikke viste dem mere tillid eller gennemreglerne antydede, at de ikke kunne handle ansvarligtog/eller fornuftigt eller, at hverken de ellerdyrlægen kunne administrere den almindeligt gældendelovgivning. Omvendt var der også enkelte,som fremhævede de gældende medicineringsreglersom et stort aktiv for økologerne. Dyrlæge E stilledefor eksempel spørgsmålstegn ved, om dyrevelfærdengenerelt er bedre i de økologiske besætningerend i de fleste konventionelle. Men alligevelmente han, at det kontrollerede medicinforbrugalene udgør et væsentlig argument for produkternepå linie med, at man ikke tilfører afgrødernekemikalier: "Men det man med sindsro kan gåud og sige er, at "der bliver ikke brugt kunstgødning og derbliver ikke brugt sprøjtemidler osv.". Og det er da også et23

væsentligt argument, det vil jeg da så også sige, og at der erstyr på medicinforbruget, altså."Enkelte dyrlæger kommer ind på det værdifulde i,at man i besætningerne registrerede al sygdomsbehandling,også de behandlinger som den enkeltedriftsleder selv foretog. På den måde ville man fået bedre udgangspunkt for diskussion. I den forbindelseblev det nævnt som værende relevant atgennemføre andre sundhedsrelaterede registreringeri den økologiske besætning som et grundlagfor dialog og langsigtet opfølgning af sundhedstilstanden.2.6 Karakteristik af omlæggereog omlægningsprocessen2.6.1 Karakteristik af omlæggere og forskelligegrupper af økologerDyrlægernes konkrete oplevelse af hvilke landmænd,der valgte at omlægge til økologisk drift,var forskelligartede. Man kan ud fra interviewenetolke det således, at der blandt de landmænd, derhar omlagt deres drift inden for de seneste år tegnersig to "hovedgrupperinger": en type landmænd,der betragter økologien som en vej ud afen krise (næsten som "sidste stop før konkurs")og en gruppe af meget professionelle og ambitiøselandmænd, som ville gribe en faglig udfordringog var repræsenteret ved forholdsvis store, effektiveog velholdte besætninger, grænsende til "ualmindeligteffektive besætninger". Udtryk som"industriøkologer" blev blandt andet brugt. Derudovertegnede der sig nogle "mellemtyper", somfor eksempel en gruppe af landmænd, som ikkeønsker storbrug og bedre kan få det hele til athænge sammen rent økonomisk ved at fastholdebesætningsstørrelsen, eller evt. en kombineretbesætning med malkekøer og et mindre svineholdeller lignende under økologiske produktionsvilkår.En anden dimension ved gruppering af økologiskelandmænd var også at de beskrives som "gamle"og "nye". I lyset af denne opdeling beskrivesde gamle ofte som "idealisterne", "ideologerne","foregangsmændene" og "pionererne" (Konsulent I:… men dem, der lagde om dengang, det var foregangsmænd.Det var nogen, der vidste hvad de gjorde, hvis jegkan sige det på den måde. Dem i dag det er alle muligetyper af landmænd … "). Denne "idealistiske gruppe"af økologer forbindes hos nogle dyrlægersom nogle med et næsten religiøst forhold til dereslandbrug, eller som udtrykt af dyrlæge J sommodstiller de nyeste omlæggere med de gamle:"… det er ikke sådan med hønsestrik og i den stil….".De nye omlæggere beskrives i højere grad somnogle, der kan se en anden fordel i at omlægge tiløkologisk drift, typisk en økonomisk fordel elleren fremtidssikring med baggrund i en formodningom stigende salg af økologiske produkter.De fleste interviewede giver udtryk for, at motivationernefor omlægning "i nyere tid" efter deresopfattelse er meget blandede. En lignende grupperingsignaleres i opdelingen i "LØJ-økologer"og "statsøkologer", hvor LØJ-økologer beskrivessom "idealisterne" og "statsøkologerne" beskrivessom mere "økonomiorienterede".Flere af de interviewede dyrlæger og kvægbrugskonsulenterdiskuterer, hvorvidt der eksisterer etreelt skel mellem "gamle" og "nye" økologer, og igivet fald hvorvidt dette skel har uheldige konsekvenser.En dyrlæge har oplevet dette skel blandtde økologer, han kender til, og oplever det som enmeget uheldig spænding, der kan have "udefrakommendeindblanding" som konsekvens. Hanoplevede, at diskussionen drejede sig om nogleoprindelige økologiske grundprincipper, som hanfandt det vigtigt ikke at give køb på. Økologiensgrundprincipper blev ifølge ham i højere gradforstået og forsvaret af de ældre økologer: … somer meget på vagt nu, fordi de sikkert er mere opmærksommepå f.eks. lobbyismekræfterne, industrien og kemikalieindustriende vil stå klar til at sige at det her, det er heltharmløst, det bør vi tage med ind, det er et hjælpemiddel…." (dyrlæge H).Andre har ikke oplevet en sådan splittelse mellemgrupper af økologer, men oplever snarere, at "degamle" hilser "de nye" velkomne, inddrager dem ierfa-gruppe-sammenhænge og samarbejder meddem i landboforeninger samt landøkonomiske ogandre foreninger. De tager dem gerne "i lære".Dét, at økonomien formodes at have været drivkraftenbag mange omlægninger, diskuteres og24

eklages næsten af nogle af de interviewede. Andremener, at det er helt uomtvisteligt, at økonomienskal hænge sammen, hvis økologien skalbestå fremover, og at der ikke er noget mærkeligti, at landmænd vil sikre sig, at de i det mindsteikke risikerer at gå fra hus og hjem, før de besluttersig til en omlægning. Det gør dem ikke til dårligereøkologer, som fremhævet af Dyrlæge L: "…der er en hel masse af dem, vi kommer til, som helt klartikke er økologer med hjertet, men de har set muligheden forat komme ud af bindestalden og så få 650.000 i tillæg,helt klart: Men så kan jeg også vende det om og sige heltklart at der er ikke en eneste, der har fortrudt, ikke en!Mange oplever at selvom økonomien er en drivkraft,kommer holdningerne til landbruget med,og oplevelsen af holdningsændring hos nyomlæggerneefter den tekniske omlægning fremlægges inæste afsnit.Endelig fremhæver nogle af de interviewede, atøkologerne ikke kendetegner sig ved noget særligt(dyrlæge E: "Jamen de er bare lige pludselig blevet økologer.Jeg mærker ikke stort … der er ingen foregangsmænd ivores klientflok, det er nogen, der er kommet på vognen").I nogle af disse udsagn udtrykkes der således ogsåen opfattelse af "den økologiske bevægelse" somen gruppe af landmænd, der så at sige banedevejen for andre, der så – under mere bekvemmeomstændigheder og med mindre risiko og mererespekt/accept fra omverdenen – er sprungetmed på bølgen. De kan ofte se, at "udviklingengår i den retning" (Dyrlæge B: "De ser, at udviklingengår i retning af større gårde, de ser, at priserne på produkternefalder, og kan så også regne ud, at hvis de vil holdeden levestandard, de havde før, så skal der tjenes nogetmere, og det kan de jo ved at blive økologer …").2.6.2 Sundhedsmæssige problemer alleredeved omlægningFlere af de interviewede dyrlæger og konsulenterhar oplevet, at besætningerne går ind i den økologiskedriftsform med sundhedsmæssige problemeri besætningen, f.eks. celletalsproblemer ellerproblemer med kroniske stafylokokyverbetændelser.Dyrlæge A har således erfaringer med "dårligstart": "… hvis man starter med et dårligt materiale –man har celletalsproblemer i forvejen og jeg ved, at det erden type, der ikke er god til at registrere, det med disciplinendet mangler totalt. Hvis man starter med sådan etmateriale, både menneskeligt og ko-materialet, så får manen hård start, tror jeg."Gennemgribende sundhedsmæssige problemerved omlægningen kan måske få flere uheldigekonsekvenser efter omlægning og burde være løstfør omlægningen. Dyrlæge N udtrykte det således:"… hvis de har tid til at få indrettet nogle af de rutiner,de har brug for som økologer, inden de lægger om, så er derikke så meget at arbejde med når de er økologer, for der erproblemer nok…".Samtidig var der også flere, som gav udtryk for atøkologerne rent faktisk kom sygdomsmæssigeproblemer til livs "med knofedt": "knofedt og fålavet en ordentlig plan, malkeplan og rækkefølge, og væreutrolig hygiejnisk og tage dem ud, tage ammetanter og ladedem gå …".2.6.3 Turbulens under omlægningen: tilvænningtil mange nye forholdOplevelsen af udviklingen i besætningen i forbindelsemed omlægning til økologisk drift er imidlertidmeget broget. Nogle af de interviewede haroplevet turbulens under omlægningen. Denneturbulens relateres væsentligst til de ændringer,som omlægningen har ført med sig i nogle besætninger:nye staldsystemer (ofte overgangen frabindestald til løsdrift med malkestald), besætningsudvidelser,græsning (køer og/eller kalve –især på Sjælland er omlægning forbundet med, atkøerne skal ud, hvor de andre steder i landet oftehar været ude i de foregående år) og ændringer ifoderplanen. Det fremhæves, at de fleste af disseproblemer er "overgangsproblemer", som forbindelsemed tilvænning til den nye driftsform og nyerutiner hos både dyr og mennesker.Flere dyrlæger havde således svært ved at gennemskue,hvad der skete rent sundhedsmæssigt iforbindelse med omlægningen, fordi den var prægetaf f.eks. staldbyggeri og/eller besætningsudvidelse,som f.eks. dyrlæge C: "… om der har væretfærre tilfælde af sygdomme – det er jo svært at skelne enbesætning fra at være 50-55 til at være 140 køer … de(t)hænger sammen med – det tror jeg – hænger sammen medat besætningen bare er blevet større, som er et generelt25

problem." Turbulensen i en besætning med en såmarkant ændring i besætningsstørrelsen er ifølgedyrlæge C væsentligst forbundet med uklaransvarsfordelingaf opgaver, fordi der nødvendigvismå inddrages flere mennesker i pasningen af dyrene.Nogle dyrlæger beskrev omlægningen i nogle afderes tilknyttede besætninger som "fuld af interimistiskeløsninger". Således beskrev dyrlæge Cindretningen af et interimistisk løsdriftssystem tilkvierne med dybstrøelse, hvor måtten blev så høj,at kvierne skulle ligge på knæ for at æde. Genereltvar tilvænning til at bruge f.eks. dybstrøelse tilkælvekvier nævnt af flere som et typisk overgangsproblem.Klovpleje og overgang til spaltegulvehos køerne var væsentlige faktorer i denne"hårde overgangstid".Områder, hvor problemer er blevet løst per rutinemed f.eks. medicinsk forebyggelse, giver ogsåanledning til "smæk". Parasitforebyggelse nævnessom et typisk eksempel, som udtrykt f.eks. afdyrlæge B: "…det er som om vi skruer tiden 20 år tilbage,hvor vi skulle til at fortælle en del landmænd, at dervar noget der hed løbetarmorm … jeg tror det er fordi dehar været så vant til, at man behandlede rutinemæssigt, atde helt har glemt, at der var et problem, og hvordan detudarter sig og hvor hurtigt det går … det er ikke en nyholdning, det er et overgangsfænomen…".2.6.4 Helt udramatiske omlægningerNogle dyrlæger havde absolut ikke oplevet nogetdramatisk i forbindelse med omlægningen. Deoplever ikke en umiddelbar forskel med hensyn tilsygdomsmønster, og de oplever ikke tumult, produktionsnedgangeller større ændringer i besætningensrutiner; "… de er bare lige pludselig blevetøkologer … ". Denne udramatiske omlægning blevforklaret med velgennemtænkte rutiner og ændringer,dygtige landmænd, velforberedte landmænd,godt samarbejde med konsulenter og evt.dyrlæger og at det var "besætninger, der i forvejenvar på toppen".2.6.5 Familien: økologiens første skridt tagesherEnkelte dyrlæger og konsulenter nævnte, at defandt det meget vigtigt at man blandt de mennesker,som var tilknyttet en besætning, var enigeom at man gerne ville lægge om til økologisk drift.Dyrlæge N gav et eksempel på en relativt problematiskomlægning, hvor mange ting gik galt pågrund af mandens stædige bestræbelser på at visesin kone, at det kunne betale sig at blive økolog.Sundhedsmæssige problemer i besætningen blevderfor fortrængt indtil et tidspunkt, hvor de varmeget vanskelige at arbejde sig ud af.2.7 Dialog om besætningen,sundhed og rådgivning omkringog efter omlægning2.7.1. Dialog med sundhedsrådgivere i forbindelsemed omlægningenNogle af dyrlægerne fortalte, at de har haft eneller få økologiske besætninger i deres praksis,men først nu er ved at "finde ud af hvad det er",oftest fordi der bliver flere, som f.eks. dyrlæge H:"For 5 år siden havde vi en rigtig langhåret besætning,familiekollektiv, der bare havde alle aspekterne, kartedeuld, det var hvad vi havde og dem kunne vi så grine afeller lade være, men altså det henhørte sådan lidt underkuriositeterne, de betød ikke en pind for os økonomisk,men det var flinke og rare mennesker, men rent professionelt,fagligt, tog man sådan set ikke notits af det." Ellerdyrlæge A: "… Vi andre må også se at følge med, formåske står der en dag 30% af vore kvægbesætninger og erøkologiske".Nogle af dyrlægerne giver udtryk for undren over,at de ikke helt naturligt bliver inddraget i omlægningsprocessen,og at landmændene tilsyneladendeikke selv kan se fordelen i at inddrage dem:Dyrlæge C: "Det jeg synes, der kunne være fordelen, og detgælder i princippet enhver form for omlægning, og det gælderham der lige uden for byen, der er ved at udvide fra bindestaldmed 80 køer til løsdrift med 150 køer. Jeg forstårikke, at han ikke kan se fordelen i at sætte sig ned noglegange i den periode, hvor han er ved at planlægge og indkøredet, at sætte sig ned og snakke med en dyrlæger og sige:26

hvilke sundhedsmæssige aspekter skal jeg tage højde for idet her? Det fatter jeg simpelthen ikke. At man ikke harden forståelse, at vi måske kan se nogle ting, som de ikkeselv opdager. Og der er da nogle ting, som man for køernesskyld skulle se at undgå, ikke?En anden form for inddragelse af dyrlægen kunnevære mere formaliseret i forbindelse med planlægningaf omlægningen i besætningen, hvilketpåpeges af flere andre dyrlæger:Dyrlæge F: "… der mener jeg, at det vil være meget merenaturligt, hvis dyrlægen var blandet ind i det, og var medtil de møder … hvis dyrlægen på en helt naturlig mådeindgik i hele omlægningsforløbet, så ville dyrlægen også heltnaturligt være en del af den måde, man kører en økologiskbesætning på …. Så man kan sige, at det er landmandenog hans rådgivere, der omlægger den her besætning ….".Denne dyrlæge havde oplevet, at den eneste udmelding,han havde fået fra en landmand i forbindelsemed omlægning, var, at han blev bedt om atbruge medicin med en kortere tilbageholdelsestid,og derudover blev han ikke inddraget i diskussionen,hvilket han finder meget forkert. Han påpegede,at det på sin vis yderligere forstærker "kløften"mellem økologerne og ham, idet han bogstaveligtalt bliver "kørt ud på et sidespor":Dyrlæge F: … i det omfang som vi involveres i de økologiskebesætninger, jamen så kan vi så sige at vi er alleredeudfaset når den er omlagt, for så kører vi kun som katatstrofeberedskab,vi tilkaldes kun når alt andet kikser:så ringer man efter dyrlægen, for "så er vi jo nødt til det".Samme dyrlæge giver udtryk for, at han gerne vilkunne træde til og hjælpe, men at det er svært,hvis man bliver "holdt udenfor":Dyrlæge F:" … hvis vi ikke bliver udfordret med de økologiskeproblemstillinger, jamen så er vi heller ikke gode tilat løse de problemer, det … så det er jo to veje, ikke, for idet øjeblik vi bliver udfordret, så går vi ud og søger oplysningerne,og vi får nogle erfaringer, som vi kan bære medtil de næste. Hvis ikke vi bliver udfordret og hvis ikke vifår de erfaringer, jamen så kan vi ikke lære nogle nye tingmed når der er andre, der får de problemer. Så på denmåde hænger det sammen. Jo mindre vi bliver involverede idet, jo mindre kan vi, og jo dårligere vil vi være til at hjælpe,når problemerne er der….. og så hjælper det ikkenoget, at man egentlig er faset ud og egentlig bliver betragtetsom et levn fra den konventionelle tid, som man nødvendigvisinddrager, hvis det hele klapper sammen."Denne udmelding er i konflikt med udmeldingerfra et par af konsulenterne, der fornemmer storinteresse for at dyrlægen havde lyst til at gå konstruktivtind i omlægningsforløbet, dog uden athave nogen erfaringer med dette. Dyrlæge B harfornemmet, at økologerne i det pågældende områdeforventede mere viden om omlægning, endhan havde, og det satte dialogen lidt i stå. Hanargumenterer for, at det er vigtigt, at dyrlægenikke afviser signaler fra landmanden, og at dyrlægenstarter en dialog, hvis den går i stå fordi hanikke har indfriet deres forventninger om viden omf.eks. kalvesystemer eller hvilke typer sengebåse,der er bedst. Han mener ikke, der findes "det derer bedst", for det afhænger af den enkelte besætning,og det kan man måske få snakket sig frem tili forhold til den enkelte besætning. I stedet giverhan dem sommetider navne på andre, der harværet ude i de samme overvejelser og beder demtage kontakt, fordi det er godt at snakke sammenom det. Han mener, at det er vigtigt at tage sig tidtil at få snakket, især i begyndelsen, også fordi detstimulerer til at de tager kontakt, hvis der kommerproblemer i besætningen på et senere tidspunkt.Denne dyrlæge udtrykte i det hele taget stor lydhørhedoverfor, hvad de ønskede af ham, samtidigmed at han gav udtryk for, at "økologerne stilledekrav som han havde lyst til at indfri".2.7.2 Dialog om sundhed, sygdom og besætningefter omlægningDiskussionen om hvorvidt behandlingstærsklenblev ændret i forbindelse med omlægning er tætrelateret til en diskussion om, hvorledes de sundhedskyndigesamarbejdspartnere (dyrlægen ogkvægbrugskonsulenten) i det hele taget bliverbrugt. En af de interviewede kvægbrugskonsulenterhavde oplevet, hvorledes arbejdet og anvendelsenaf dyrlægen – set udefra – var blevet omlagt ien besætning, som havde været økologisk i knapt10 år. Arbejdet var – ifølge denne konsulent –blevet mere "problemløsning i et større perspektiv"på besætningsplan, og i mindre grad akuttetilkald, og det drejede sig ofte om opgaver, som27

den pågældende landmand havde draget bådekonsulent og dyrlæge ind i.Der er – som allerede diskuteret – store forskelle ihvor meget/hvor lidt dyrlægen inddrages i omlægningenog den økologiske besætning. Flere gavogså udtryk for, at de blev brugt til at "diskuteremed" og til at være med- og modspillere i forholdtil sundhedsmæssige problemstillinger, og detfandt de inspirerende og spændende. Dyrlæge Efortalte, at nogle økologer brugte ham stort setikke og andre brugte ham rigtig meget og villegerne diskutere:MV: … når du så kommer ud til dem på gårdene, hvordanoplever du så dialogen?Dyrlæge E: … jamen man kommer meget længere med atkritisere i gåseøjne, altså komme med forslag til forbedringerhvordan man kommer ud af et eller andet problem, deter nemmere, især på de der kontroversielle områder sommedicinforbrug og dyrevelfærd, de har lidt større forståelsefor at tage en kritisk op og snakke med en om det, …, ogde spørger også mere, hvis de skal lave staldene om ellerbygge, de spørger ofte meget, også meget mere end de andre.… de benytter sig nok bedre af den viden, der eksisterer,og som folk rundt omkring besidder.Flere af de interviewede dyrlæger var bevidste omat de bevægede sig ind på et område, som de ikkehavde mange erfaringer med. Enkelte påpegedebehov for en mere systematisk læreproces Hvisman er flere, som er involveret – f.eks. en dyrlægeog en eller flere konsulenter - i løsningen af etproblem, kunne det være nyttigt at gøre det til envane at sætte sig ned efterfølgende og evaluere omman greb ind i tide, hvad der var godt, hvad derkunne have være anderledes og/eller bedre.Enkelte dyrlæger gav udtryk for usikkerhed overat bevæge sig ind i "ukendte områder", som dyrlægeD udtrykte det: "… Jeg synes ikke jeg er konservativover for, hvad skal vi sige, nye løsninger, men jeg vilnok sige, at nogle gange kommer det til at virke sådan,fordi økologer og økologisk produktion tit har været holdningsprægetog mindre realistisk, eller mindre realitetspræget,man kan jo sige, at der er mange ting i det regelsæt,som man kan sige at hvorfor har man lavet det sådan? …Dét, der langt hen ad vejen styrer os, det er jo, at vi er vanttil, at vi ikke tager noget i anvendelse eller givet noget råd,som vi ikke har dokumentation for … … der spørgerman en fagperson, og vi skal ikke tro, vi skal vide, og hvisvi ikke ved, så er det bedre at holde (vores) kæft …".Det blev også af flere fremhævet som "sjovt atblive brugt", som f.eks. af dyrlæge E: "Det er jo ensjov måde at blive brugt på. Altså jeg synes det er sjovt.Det er tidsrøvende ad Pommere til, og det er besværligt, ogman skal forberede sig godt, man skal vide hvad mansnakker om, men det er sjovt, det synes jeg det er, og mankan virkelig flytte noget…" Dyrlæge L påpegede, atman som dyrlæge havde noget at tilbyde hvis manville: "Hvis man som dyrlæge vil ind i de systemer, og dertror jeg vi har noget at tilbyde, og de er jo meget specialiseredeog det gælder jo hele vores hverdag! Jeg tror ikke mankan leve af efterbyrder og yverbetændelser i fremtiden, ogdet kan vi jo kun glæde os over. Så kan man diskutere,hvordan man skaber ordentlig økonomi, også fra dyrlægesiden,og det er meget relevant … der er ikke noget dergiver så god en økonomi som at behandle efterbyrder heleformiddagen. Men det andet er sjovt og lidt spændende, ogde er sgu ikke sådan lige … man kan sgu ikke fyre frahoften og sige, at sådan er det lige!"Det positive og nødvendige i at man inden for engård bruger andre rådgivere med andre indfaldsvinklerog ekspertiseområder blev fremhævet. Inogle tilfælde var samarbejdet mellem de involverederådgivere – inkl. dyrlægen – tilsyneladendeproblematisk inden for den enkelte gård. Der blevfra begge sider givet udtryk for et behov for enbedre fornemmelse af en "arbejdsdeling" og videnom, hvordan man reelt kunne bruge hinanden.Flere dyrlæger gav udtryk for frustrationover, at de jævnligt kontaktede konsulenten for atinddrage vedkommende i en eller anden problemstillingi en besætning, men de var til dato ikkeblevet kontaktet af konsulenten og følte sig derforoversete. Omvendt udtrykte et par af konsulenternefrustration over, at der var nogle områder,som var oplagt "veterinære", f.eks. kalvesygdommeog coccidiose, der ikke fik megen opmærksomhedaf dyrlægerne, som i stedet koncentreredesig om mineral- og fodertildeling, som var mere"konsulentorienterede". Bevidstheden om ikkeat opbygge "store forkromede systemer" var storhos mange af de interviewede.Flere dyrlæger udtrykker stor frustration over atskulle være vidner til forhold i de økologiske be-28

sætninger, som de mener er dyrevelfærdsmæssigebetænkelige, og at de pågældende besætningerikke vil gå ind i sundhedsrådgivning af nogen art.De finder, at dialogen er nødvendig og undrer sigover, at økologerne ikke føler et behov for den.De fleste interviewede dyrlæger gav endvidereudtryk for, at de var overbeviste om, at mangeøkologer kunne hente noget ved at gå ind i ensundhedsrådgivningsordning og få en partnermed "udefrakommende øjne" ind på gården engang imellem. Ud over "daglig rådgivning" og denovenfor nævnte rådgivning, specifikt i forbindelsemed omlægningen og problemløsning af f.eks.celletalsproblemer, blev der konkret nævnt områdersom rådgivning i forbindelse med staldbyggeri,hvor man med sundhedsmæssige øjne så anderledespå opstaldningen af ungdyr, end bygningskonsulenternegjorde. Der var blandede meningerom fordelen i at gøre sundhedsrådgivning obligatorisk,og de fleste udtrykte, at rådgivning skullevære frivillig for at være frugtbar.2.7.3 Behov for efteruddannelse i forbindelsemed rådgivning af økologerDer blev udtrykt behov for at kende til grundlagetfor de økologiske besætninger, at kende reglerneog rent fagligt blive bedre rustet til at klare nogleaf de specielle økologiske problemstillinger, f.eks.kalveområdet. Dyrlæge B mente, at der var stortbehov for at få åbnet øjnene for "utraditionelleløsninger", og at det blandt andet skulle gøresgennem efteruddannelse. Dyrlæge A mente, atman som dyrlæge trængte til noget mere fagligviden for at kunne tilbyde noget i en diskussionmed økologer. En idé med at sætte sig sammenmed økologer, f.eks. i erfa-grupper, ville være dårlig,fordi man som dyrlæge ikke havde noget attilbyde "… at jeg gerne vil have noget mere baggrund forat komme og diskutere. Det har jeg ikke rigtig…. Det erjo ikke for at vi skulle lære af de økologiske landmænd, atman skulle komme i sådan en (erfa-gruppe, red.)."Enkelte dyrlæger nævnte behovet for efteruddannelseaf økologerne, blandt andet inden for levnedsmiddelkvalitetog –hygiejne. De fleste pegedeikke på nogle specielle områder. Dyrlæge A menteikke, det var et dyrlægeanliggende: "…det mener jeger et internt problem for økologerne, hvis de skal haveuddannelse, det synes jeg ikke er vores problem at sørge fordet. Det må de ordne inden for egne rækker". Dyrlæge Epåpegede, at det ikke var et spørgsmål om "skolebænk",men om at se på dyr, og det skal læres,hvis man ikke har det med i forvejen: "… derkommer jo også mange nye landmænd, som ikke har haftmed dyr at gøre.Så det er vigtigt på landbrugsskolerne, atdet ikke bare er objekter, som kommer med i det, men atde bruger noget tid på at stå og kigge på dem og snakkeom dem og se, hvor dejligt det ser ud her. Den oplevelse, dener vigtig. Og så skal de selvfølgelig også i deres uddannelsesforløbhen nogle steder, hvor det er nogle ordentlige bønder,de kommer hen til, som behandler deres dyr ordentligt.De skal ikke lære alle numrene".2.7.4 Informationer om regler: hvem haransvaret for at man kender driftsformensregler?Flere dyrlæger havde ofte stået og manglet oplysningerom, hvad de måtte bruge og hvad de ikkemåtte bruge i økologiske besætninger, og havdeoplevet at give råd, som landmanden ikke kunnefølge, fordi det var forbudt i økologiske besætninger(f.eks. nogle elektrolytblandinger, fodermidlerog sødmælkserstatninger). I forbindelse med sådannehændelser følte en af dyrlægerne sig selvsagtlidt til grin:Dyrlæge F: Jamen, det er jo med til at diskvalificere mig,at jeg ikke kommer med en ordentlig vejledning fordi jegikke har de rigtige informationer ….Ansvaret for at dyrlægerne generelt ved så lidt omde økologiske regler blev tilskrevet forskelligeorganer. Den Danske Dyrlægeforening lå indemed alt materialet uden at sende det, blev detfremhævet. Andre mente, at det var myndighedernesansvar, eller at det var et område, somskulle varetages af Landbrugets Rådgivningscenter.Et par af konsulenterne havde ikke haft kontaktmed dyrlægerne i forbindelse med omlægningog havde ikke indtrykket af, at dyrlægerne varsærligt interesserede i det, og at de blot var irriteredeover reglerne og helst ville fortsætte medbare at komme og behandle. Konsulent P lagdeansvaret for information af dyrlægen delvist overtil dyrlægerne selv ud fra en formodning om, atman opsøger information om det man er interessereti: "det skal dyrlægerne måske for deres egen skyld29

live bedre til at holde sig ajour med." Dyrlæge L menteat den enkelte dyrlæge simpelthen skulle gå ud oggribe fat i folk og gå i dialog. Selv havde han fåeten viden om den økologiske driftsform ved atvære opsøgende: "Jamen, det gælder vel alt, enten så erdu engageret, eller også er du ikke engageret i det". Hangav således udtryk for, at dyrlægerne selv burdevære interesserede, opsøgende og initiativtagende.2.8 "Den økologiske proces"2.8.1 "Den økologiske proces"Konsulenterne og de dyrlæger, som gennem længeretid havde været tilknyttet økologiske besætninger,beskrev fra flere vinkler en ændringsproces,der skete under omlægningen til økologiskdrift. Den blev kort sagt beskrevet som en "formel/teknisk/økonomiskomlægning" efterfulgt afen "omlægning, hvor hjertet var med", altså enomlægning som i højere grad omfattede tankerneog en selvstændig implementering af "økologi", såden passede til lige præcis denne gård. Der blevgivet eksempler på økologiske landmænd, som iåret efter omlægning gled fra en tilværelse medLVK-dyrlæger eller medicin "af egen import"over til en øget bevidsthed om medicinforbruget,evt. hjulpet på vej af omgivelsernes mening om at"have rent mel i posen". Det er dog ikke blot pådette område, men generelt at økologerne ændrerholdninger om mange ting på gården:Konsulent I: "… altså først gør de sådan som de plejer atgøre, og det er jo egentlig ret naturligt, de skal begynde athave hjertet mere med i omlægningen …. Fra begyndelsenvar jeg ikke spor i tvivl om at de lagde om fordi der varnogle kroner i det… og så lever de sig meget mere ind idet, det kan godt være … det går jo ikke så galt med deresmarker og det går ikke så galt med de og de ting, og såændrer de sig positivt over i den retning, de ændrer sigindeni også, det er skægt at opleve ".Flere af de interviewede påpeger, at denne procesogså involverer husholdningen. og familiemønster.Overvejelser om værdien i at bevare et kulturlandskabmed græssende køer indgik også idisse overvejelser, der nærmest kan karakteriseressom "en helhedsbetragtning af værdier, som ertilknyttet landbruget". Flere fremhævede også, atefter en periode med usikkerhed om, at det nuogså kunne lade sig gøre og måske samtidig lidt"brydninger" i forhold til naboer, så vendte"landmandsstoltheden" tilbage og var ofte endnustærkere end før, som udtrykt af konsulent M:"Der går de her 1-2 år, så er de egentlig vældig stolte afdet, og der er efterhånden ikke mere ukrudt på gårdspladsenend alle mulige andre steder."Enkelte dyrlæger havde ikke oplevet "den økologiskeproces", og på spørgsmål om hvordan deoplevede deres økologer, blev der f.eks. svaret afen dyrlæge, at "det var forskelligt, men det varikke sådan noget med hønsestrik" og senere afsamme dyrlæge: "Jeg tror at mange af dem, vi har,det er industriøkologer, som er drevet af en godportion økonomiske overvejelser, og det er daogså nødvendigt…". Der gives således her eksemplerpå en gruppe økologer, som ikke oplevessom "i forandring". Nogle af disse økologer havdeværet omlagt i op til 8 år, så det var ikke nyomlæggere,som stadig havde travlt med at få hverdagentil at fungere. Det anvendte udtryk "jegtror" samt at denne dyrlæge karakteriserer dem ikraft af noget, som de IKKE er kan pege på, atden pågældende dyrlæge ikke på interviewtidspunktethar været i stand til at karakterisere, hvadde så var, og derfor selvsagt heller ikke hvorvidtder er sket en forandring. Disse aspekter vil blivebehandlet senere i dette kapitelNogle gav udtryk for bekymring for, at den økologiskebevægelse ville blive splittet i "idealister/ideologer"og "økonomiøkologer". De dyrlægerog konsulenter, som havde oplevet en omlægningsproces,hvor den enkelte landmand havdeændret sine rutiner og handlinger, udtrykte genereltikke den bekymring. Ifølge dem var det ikkeutænkeligt, at den økologiske bevægelse og densmål og værdier ville ændres henad vejen, men denenkelte omlægger får alligevel efterhånden en anden"holdning" og fokuserer ikke kun på "økonomi",som f.eks. konsulent P udtrykte: "Jeg plejerjo at sige, at når de først er lagt om med pengepungen, såbliver de lagt om i hovedet i årene efter … et sjovt eksempelvar de to nyeste, da de kom med … som økologer. De varmeget økonomisk fikserede den første vinter, men det fiks… hurtigt ende! Da de først så, hvor godt det gik. …30

Det der (med splittelse mellem gamle og nye økologer.red.)det er jeg slet ikke bange for, det må vi bare acceptere."Konsulent M mente ligeledes, at denne splittelseikke er der: "(splittelsen mellem gamle og nye, red.) den erder ikke! Fordi de gamle, de første, de er jo også interesseredei, at der kommer flere til på den vogn for også at bliveen større flok".2.8.2 At lære af egen praksis er en del af"den økologiske proces"Som nævnt i citatet af konsulent I og konsulent Pi afsnittet ovenfor fremmer det tilsyneladende denøkologiske proces at se, at det ikke går galt underomlægningen, som også udtrykt af dyrlæge E: "…det fortæller de også, sådan når vi sidder stille og roligt ogsnakker med hinanden, de går egentlig utroligt meget op ideres markbrug og de nye præmisser … de der skrækhistorier,de får at vide, inden de lægger om til økologi, og jegved ikke, hvor de får skrækken fra, men det er måskenogle andre etablerede, at nu går roemarken til i ukrudt ogde kan ikke styre dit og de kan ikke styre dat, det er mitindtryk, at det passer ikke, det er ikke det, de fortæller os… ". Nogle omlæggere har med andre ord tilsyneladendenogle meget "mørke forventninger" til,hvad der kan ske under omlægningen, og det gårefterfølgende slet ikke i opfyldelse. Det påvirkerså processen således, at nervøsiteten afløses af etoverskud til at "tænke over det" og "få hjertetmed". Troen på sig selv får de først, ifølge dyrlægeB, ved at, se at det kan lade sig gøre: "…når de kanse, at det kan lade sig gøre uden den store indsats rentkemikaliemæssigt og sådan noget, så begynder de også – såfår troen også næring ved beviser".Dyrlæge N beskrev i forbindelse med sin beskrivelseaf "økologsyndromet", der væsentligst bestodi, at de "prøvede hvor godt de selv kunneklare sig", at de oplever, at der sker et knæk, hvorefterde selv tager initiativet til at få noget gjortved det – herunder at tage kontakt til dyrlæge ogkonsulenter – hvorefter de får det rettet op ogderved også selv får en stærkere fornemmelse af,hvad det vil sige at være økolog. Dyrlæge A havdehaft den samme erfaring: først prøvede de "atslippe udenom", men så opsøgte de viden og rådgivning,da det var gået galt.2.8.3 Ingen pludselige velfærdsforbedringeri forbindelse med omlægningenDer var generel enighed om, at forskellen mellem"konventionel" og "økologisk" ikke var umiddelbartsynlig, som udtrykt af dyrlæge E: "Men det erikke sådan, at jeg kan sige, at dagen før den første i den ogden måned var manden ikke økologisk. Dagen efter varhan. Hold kæft, hvor har det forbedret dyrevelfærden.Sådan er det altså ikke. Overhovedet ikke. De opfylderbare de regler der.". I lyset af ovenstående diskussionaf "den økologiske proces" som en længerevarendeproces forekommer det rimeligt og logisk, atforandringen ikke sker fra dag til dag. Det fjernerdog ikke den erfaring, som de fleste havde gjortsig om, at det er svært at se forskel på økologiskeog konventionelle besætninger. Flere af dyrlægerneudtrykker dog også, at man over længere tidsperioderikke bemærker den helt store forskel.Ikke at dyrene har det dårligt, men der sker bareikke så meget nyt.Dyrlæge J udtrykker- blandt andet gennem sitordvalg – at han bestemt ikke er imponeret over"forandringerne" i de økologiske besætninger: "Ja,de har jo bygget forskellige skure, de kan motionere i, ogmaskinhallen og sådan. Men driftsformen er mere ellermindre den samme, det er mit indtryk, og det der mandensmanagement også, gennemgående". Intet var forandret idyrlægens arbejde i de økologiske besætninger,som den pågældende praksis var tilknyttet. Nogleøkologer havde tilmed opsagt deres sundhedsrådgivningsaftalei tilknytning til omlægningen (menbibeholdt reproduktionskontrol), og dyrlægentvivlede på, at "de få ting, der var blevet diskutereti disse besætninger", var blevet tillagt nogen vægt.2.8.4 De små skridt eller det store spring?Flere af de interviewede stillede spørgsmålstegnved, om økologerne nu også var radikale nok, ogom den økologiske besætning adskilte sig tilstrækkeligtfra den konventionelle besætning.Med udgangspunkt i erfaringer fra økologiskebesætninger var der omvendt også flere, der havdeoplevet radikale forandringer i forbindelse medomlægningen og perioden herefter, men vi havdebare en tendens til at se forandringer over alt for31

korte perioder. Set over en årrække og i lyset afden proces, som i det ovenstående blev kaldt "denøkologiske proces", blev det fremhævet, at summenaf forandringer alligevel var ganske stor: nyeopstaldningsforhold for kalve og kvier, ofte ogsåfor køerne, nye fodringsrutiner og rutiner, som istigende omfang blev tilpasset den enkelte besætning.De laver nogle gennemgribende og til tiderdyre forandringer, og tankerne følger med.2.8.5 Samarbejdspartnernes "økologisketendenser"I lyset af disse interviews forekommer det ogsåaktuelt at tale om, at dyrlægen eller konsulentengennemgår en "økologisk proces", ligesom landmandengør det. Hos nogle startes denne procesog tankerne omkring den økologiske driftsformmed kontakten til landmænd før, under og efteromlægning. Hos andre er en forståelse af denøkologiske driftsform startet "parallelt med denøkologiske bevægelse". Dyrlæge H har gennemkontakt til kolleger erfaret en stigende grad afubehag og væmmelse over landbrugets udvikling,og det støtter i høj grad en sympati og interessefor grupper af landmænd, som erklærer andremål.De økologiske regler og målsætninger vurderessåledes af flere dyrlæger umiddelbart helt i overensstemmelsemed dyrlægernes grundlæggendemål. Således fandt dyrlæge E det meget forkert,hvis dyrlægefaggruppen havde signaleret manglendeinteresse eller afstandtagen fra den økologiskedriftsform: "Altså økologien, hvis ikke de har tagetden alvorligt, så er der noget ravruskende galt, for det passerjo meget godt ind i den faggruppes idealer for brug afmedicin og resistensudvikling og dyrevelfærd, det må mansige…".Dyrlæge H's oplevelse med baggrund i overvejendesvinepraksis er, at dyrlæger i højere grad endtidligere er motiverede til at gå ind i diskussionenom økologisk jordbrug fordi de har været vidne tilen produktionsform, der bliver mere og mereintensiv og hvor dyrene presses meget: "… der harværet den der – dyrlægernes - stigende væmmelse over produktionsformer,man kan sige: nu er det nok! … Det dermed den helt hæmningsløse brug af antibiotika, det accelereredemeget voldsomt, der var tetracyklin hist og pist ogallevegne, og da kom den sunde reaktion".2.9 Økologi, landmandskab ogansigtet udadtil2.9.1 Besætningens rolle på den økologiskegårdEt af udgangspunkterne for hele dette arbejde ividensynteseprojektet har været et ønske om merefokus på besætningen i den økologiske bedrift, ogfølelsen af behov for at afklare besætningens rollei økologien samt økologiens rolle i besætningen.Meldingerne fra interviewpersonerne var ogsåblandede, hvad dette emne angik. Dyrlæge H udtryktesåledes direkte, at i forhold til de grundlæggendeøkologiske værdier var "husdyrholdet blevethægtet på, som et appendiks".Konsulenterne talte generelt ud fra en brederebaggrund, hvor de i højere grad var vant til atarbejde med omkringliggende problemstillinger iforhold til besætningen. Det var konsulent I'soplevelse, at der var koncentration om besætningen:Konsulent I: Jamen, de koncentrerer sig om dyrene. Altså,markdriften bliver forenklet, og de får mere tid til nogetandet. De kan jo gå ind i noget med grønsager, men detbliver først, når de har overskud til det, det bliver ikke detførste år … de får mere tid til opsyn og dyrene, og de får etandet staldsystem nogle af dem, og de har dyrene ude ogkvierne går måske i en plansilo eller noget… ".De fleste dyrlæger gav også udtryk for, at medderes kendskab til økologerne så var kvæget bestemti centrum, såsom følgende udsagn : " …men de har køerne, fordi de kan lide køer. Altså, det erkvægfolk. Og kvægfolk det er kvægfolk!"Nogle af dyrlægerne havde fået dét indtryk af deøkologiske bedrifter, at de udelukkende stræbteefter at avle uden sprøjtemidler, og at visionernevar små på eksempelvis dyrevelfærdsområdet ogdet levnedsmiddelhygiejniske område, som f.eks.udtrykt af dyrlæge J: "Ja der er meget små visioner pådet dyrevelfærdsmæssige, de er små. --- Man tænker ikkepå godt landmandskab".32

Konsulent G udtrykte skuffelse over at økologerneikke gjorde noget særligt ud af besætningen ogsagde, at det måtte være det næste skridt for denøkologiske bevægelse at få snakket dyrene igennem.Der var ifølge denne konsulent behov for, athele den økologiske bevægelse startede en "generelomlægningsproces i tænkningen omkring deøkologiske besætninger": "… så jeg føler egentlig somom at det er fordi at så langt er vi ikke kommet, vi er barepå sådan et omlægningsstadium med husdyrbruget endnu… ". Denne konsulent mener, at økologerne burdevære meget mere vidtgående i deres krav ogdiskussioner, f.eks. om antal drikke- og ædepladser:sådan nogle ting skulle bare være i orden i deøkologiske besætninger, således at dyrene ikkebliver stressede. Ligeledes med 100% økologiskfoder, hvor flere af de interviewede mener, at deter noget, der skal arbejdes på.2.9.2 Det gode landmandskab som en væsentlignøgle til god dyrevelfærdDer var stor enighed blandt de interviewede omat overholdelsen af reglerne i sig selv ikke var engaranti for god dyrevelfærd og umuligt kunnevære det. Landmandskabet blev fremhævet somafgørende for hvorvidt økologerne var "godeøkologer" eller ej:Dyrlæge A: "Det menneskelige gælder i alle besætninger,lige meget om det er økologer eller hvad. Det er det menneskeligeaspekt, det til syvende og sidst handler om. Fordiman er økolog, er der ikke nogen garanti for, at velfærdener i orden, selv om rammerne er der, derfor kan man godtpasse sine dyr dårligt."Til gengæld blev det så også fremhævet, at mansom økolog i højere grad er overladt til sine "evnersom landmand", hvilket også fremgår afovennævnte udsagn om at "landmændene får etløft og nogle faglige udfordringer". Konsulent Pudtrykte det således:Konsulent P: "Og når man bliver økolog, såkommer driftsledelsesevnen meget kraftigere tiludtryk. Både i stald og mark. Dem, der er virkeliggode driftsledere, de bliver virkelig løftet når debliver økologer, og de får virkelig noget for det.Der kan man virkelig se at de håndterer tingene,også selv om … jamen de kan ikke bare lave noglekortslutninger i mark eller stald, så …".Hele denne diskussion om hvorvidt de økologiskelandmænd er dårlige eller gode – eller evt. "bedre"– driftsledere skal også ses i lyset af, hvad dyrlægerneog konsulenterne betragter som "godtlandmandskab". De fleste af de interviewede dyrlægerog konsulenter, som kom ind på dette, sidestillede"godt landmandskab" med nogle personligeegenskaber, som i det væsentligste handledeom årvågenhed, omsorg, konsekvens i sine handlinger,overblik og kort sagt "pasning af sine dyr",eller som udtrykt af dyrlæge D: "… godt landmandskabdet er ikke at lade noget ugjort…".2.9.3 Store, lyse løsdriftsstalde og god fodring- en anden væsentlig nøgle til goddyrevelfærdNogle af de interviewede dyrlæger og konsulenternævner som et andet væsentligt element i diskussionenom god dyrevelfærd den "robuste ramme"i form af løsdriftsstalde, dybstrøelsesstalde, lys,luft og enkle, drøvtyggerbaserede fodringssystemer.Dette relateres heller ikke direkte til den økologiskedriftsform, som f.eks. fremsat af dyrlægeL:Dyrlæge L: "Jamen altså jeg skelner ikke så meget mellemøkologiske besætninger og andre besætninger, for jeg mener,at det vigtigste er, at de kommer ud i de store løsdriftsstalde,altså rent sundhedsmæssigt. Det er ikke et spørgsmålom de er økologer eller ikke økologer. …. Primært det derhar gjort den store forskel, det er ikke økologien, det er destore lyse stalde med en masse luft i … ".Dyrlæge E: " Det, der imponerer mig dyrevelfæresmæssigt,det er dem, der bygger en ny løsdriftsstald, og det er ligegyldigtom det er økologer eller ej. Der rykker det noget!".2.9.4 Når økologerne er "dårlige landmænd"I interviewene gives også eksempler på "dårligelandmænd". Som det fremgik af ovenståendeafsnit om omlæggertyper, karakteriseredes der engruppe af landmænd, hvis hovedmotiver for omlægningnærmest var, at "det var sidste chance førkonkurs". I det følgende vil denne gruppe af33

landmænd, som omlægger til økologisk drift, blivediskuteret fra forskellige vinkler.En af de interviewede kvægbrugskonsulenter harden erfaring, at det måske ikke altid er "de bedstelandmænd" der lægger om. Nogle landmænd kanhave fået udfordringer og "knæk". Den pågældendekonsulent har oplevet, at landmændene får et"løft" under omlægningen. Det gør de ved at læreaf deres egen praksis – som diskuteret ovenfor iforbindelse med "den økologiske proces". De fårogså mere tid og ro, i og med at de måske fårmere enkle stalde og fodringsprincipper, og delsfår de nogle faglige udfordringer:Konsulent I: … Han får simpelthen et skub bag, og siger,det det her skal simpelthen have en skalle … han har enanden holdning, når han går ind i det. Dem har vi ogsånogle af, og det synes jeg er spændende, for ellers kunne degodt gå i stå, ikke, og køre sådan et almindeligt landbrug,men de synes egentlig, det kunne være meget sjovt at ændresig…"De fleste dyrlæger gav udtryk for sympati over forbestræbelser på at ville have en god dyrevelfærd isin besætning. En dyrlæge udtrykte det således, atdét, han respekterede ved den økologiske driftsform,var, at "de ikke accepterede den mindste fællesnævner",og han påpegede risikoen ved at manlempede reglerne "for at få plads til flere". Flereandre gav imidlertid udtryk for betænkelighednetop over for den kendsgerning, at man efterderes opfattelse accepterede besætninger, hvordyrevelfærden ikke var specielt god. Der var såledesflere meningstilkendegivelser om, at noglelandmænd måske skulle afvises som økologer førde lagde om, det vil sige at der blev stillet noglekrav om, hvorledes sundhedsniveauet skulle være ien besætning før den "fik lov til at lægge om".Der var stor enighed blandt de interviewede dyrlægerog konsulenter om, at såfremt der eksisterede"dårlige økologer", udgjorde det en meget storrisiko for at skabe tvivl om troværdigheden af denøkologiske driftsform på trods af, at det var uretfærdigtover for de landmænd, som var dygtige,tog økologien alvorligt og gjorde et godt driftsledermæssigtarbejde. Der var imidlertid ikke enighedom hvilke konsekvenser, det skulle have forde pågældende "dårlige økologers" fortsatte eksistenssom økologer eller som landmænd. Noglemente, at de skulle have hjælp og støtte til at blivebedre. En af de interviewede kvægbrugskonsulentermente, at man kunne bruge økologien på atrette op på folk og gå i et nært samarbejde meddem, fordi man grundlæggende ikke skulle "tabefolk på gulvet". Andre mente, at reglerne skullestrammes, således at de ikke kunne være en del afdriftsformen, og nogle mente, at de skulle "smidesud":"MV: Hvad skulle konsekvensen så være?Dyrlæge K: Altså, hvis jeg skal være meget barsk … så entømrer, der ikke kan slå søm i, han kan sgu ikke væretømrer. …. Det må man altså være så barsk at sige. Mankan ikke have en skolelærer, der ikke kan lide børn eller… det går bare ikke. Vi kan heller ikke have en driftsleder,der ikke kan se på dyr. Så må de luges ud."Dyrlæge J fremhævede ligeledes behovet for at"stille krav til, at dyrevelfærden er i orden" vedomlægningen ud fra en antagelse om, at såfremtde ikke kan passe dyr før omlægningen, så kan denok heller ikke efter. I modsat fald "punktererman hele systemet".Som det fremgik af ovenstående , var der en delaf dyrlægerne, der tilsyneladende snakker megetmed deres klienter, også om deres bevæggrundefor at omlægge til økologisk drift. Men ikke alledyrlæger gik i dialog med de driftsledere, som deikke mente levede op til de økologiske mål ellerregler. Dyrlæge J mente f.eks. ikke, at det var hansopgave at indlede en dialog, hvis en af de landmænd,han mente var en "dårlig driftsleder", besluttedesig for at lægge om til økologisk drift:MV: Hvad kunne man så gøre, når de beslutter sig for atlægge om? Hvad gør I?Dyrlæge J: Vi slår 7 kors foran os. Nå, men det er et fritland, vi lever i.MV: Jamen, hvad går I ind og snakker med mennesketom, som står bag? Holder I dem op på et eller andet i endialog?Dyrlæge J: Jamen, det er dem, der er mindst til dialog. ….Ja, men jeg har da også diskuteret det her med mange afdem, mange af dem vi kalder gode landmænd, at det erforkasteligt at de har dem i deres flok. Men de har jo ingenregler vedrørende dyreregler om etik. Det med græsningfremmer jo ikke dyrevelfærd som sådan.34

MV: De dårlige driftsledere, hvis du går i clinch med demog siger, hvad du synes, hvad svarer de så? Hvad er deresopfattelse af dyrevelfærd, og deres målsætninger?Dyrlæge J: Jamen det har jeg ærlig talt ikke spurgt demom. Det er måske heller ikke min opgave.2.9.5 Forholdet til nabo og kolleger underomlægningenNaboernes "årvågenhed" i forhold til kollegersomlægning blev nævnt af flere, men de fleste udtaltedog i denne forbindelse at "det ikke var såslemt nu som for 10 år siden" med hensyn til atblive "ugleset".Erfaringer med erfa-grupper var blandede. Et pardyrlæger fremhævede værdien af, at de lokale økologerforblev i erfa-grupper med både konventionelleog økologiske landmænd. Det forhindrede"kultdyrkelse" og fremmede dialogen mellemdriftsformerne sådan, at flere konventionelleeventuelt fik lyst til at lægge om. Andre talte fornødvendigheden i at nye omlæggere gik ind i erfagruppermed gamle økologer for derved at læresamt at få lov til at diskutere. En dyrlæge mente atdyrlæger helt naturligt kunne være med i erfagruppe-strukturenog derved bringe sundhedsmæssigeforhold på banen i stedet for – som deter nu – at man også her "køres ud på et sidespor".Andre beskrev, hvor meget erfa-grupperne betødi "den økologiske proces", og at den internekommunikation mellem landmænd – især andreøkologer i samme situation – betød meget. På enegn var der brugt ammetantesystemer gennem detseneste år, og dyrlægen dér tilskrev det erfagruppe-effekten:det skulle de alle sammen prøve.2.9.6 Økologi, dyrevelfærd og landbrug idialog med forbrugerenBetænkeligheder over dyrevelfærden i den økologiskebesætning blev ofte udtrykt i sammenhængmed troværdighed i forhold til forbrugere.Flere mente, at den gennemsnitlige forbruger haret "virkelighedsfjernt" eller "urealistisk" billede afdansk landbrug, og at skræmmebillederne af denkonventionelle produktion er overdrevne, samtidigmed at der bliver skabt fejlagtigt romantiskebilleder af den økologiske besætning. Det blevfremhævet, at falske forestillinger på langt sigtikke kommer det økologiske landbrug til gode, ogat landmændene, de økologiske bevægelser ogeventuelt også landbrugets samarbejdspartnereskulle arbejde mere udadvendt og tage diskussionenop i forbrugersammenhænge.Forbrugernes virkelighedsfjerne forhold til landbrug,økologi og dyrevelfærd giver ifølge nogle afde interviewede næring til "betænkelig markedsføring".Flere nævnte eksempler på, at det, der stårpå økologiske mælkekartoner, ikke nødvendigviser forkert, men det kan foregive en forskel fra detkonventionelle landbrug, som er fordrejet. Hvisder f.eks. står at køerne er på græs om sommeren,antyder man indirekte, at det er de konventionellekøer ikke. Der er ikke krav om, at de skal væredet, men de fleste er det. Man gør gennem dennemarkedsføring skellet mellem de økologiske og dekonventionelle besætninger kunstigt stort.Der blev nævnt en række eksempler på dette"kunstige skel" mellem økologer og konventionellelandmænd og produkter. Et af de nævnte eksemplerdrejede sig om lærebogsstof om landbrugi folkeskolen, hvor der var billeder af køermed kalve på blomstrende enge. I materiale somdette blev der givet udtryk for forestillinger om, atkøerne i små besætninger har det bedre end køernei store besætninger og at – i samme åndedrag –økologiske besætninger er små. De interviewede,som berørte dette tema i deres interviews, brugteudtryk som "stokroseidyl" og "gadekærsromantik"blev nævnt. Det blev således også nævnt, at nogleforbrugere per difinition opfattede "gårdbutikker"som "økologiske", og at økologi således nærmestogså repræsenterede alt, hvad der havde med"nærhed" og "kontakt til forbrugere" at gøre.Behovet for oplysning og diskussion om forventningerog faktiske tilstande blev fremhævet. Behovetomfattede således i meningstilkendegivelserneet behov for at oplyse landmændene omforbrugernes forventninger. Men det omfatterogså et behov for at oplyse forbrugerne om,35

hvordan dansk landbrug fungerer. Selv om besætningerneer store og kalvene ikke lever sammenmed deres mor hele mælkefodringstiden, så er detde vilkår, vi må producere under, og det er måskeogså godt nok. Forbedringer må i hvert fald diskuteresud fra et realistisk billede af, hvordan detnuværende er.De fleste dyrlæger og konsulenter følte, at de havdeen rolle i denne dialog. Enkelte mente ikke, atdet var deres opgave, som dyrlæge J sagde "… atfolk vil bedrages, det er folks eget ansvar", ligesom dyrlægeA mente, at "… jeg mener at det er økologerneseget problem, hvordan de vil gøre med dokumentation overforforbrugerne, at forholdene er som forbrugerne tror at deer".Flere af de interviewede diskuterede, hvorledesdette påvirkede den enkelte landmand, og fremhævede,at dette såvel som naboernes årvågenhed(omtalt ovenfor) var med til at "fremme processen",fordi hjertet skulle med hver gang man gikind i en diskussion med andre om det, og der varen bevidsthed om, at "… hvis nu en af jer falder udenforog får en bemærkning, og der så bliver et ramaskrig iavisen og sådan noget, så har I ødelagt det for jer selv, jeralle sammen". At naboerne kigger efter, hvad dersker, er ifølge flere medvirkende til, at man anstrengersig ekstra for, at det skal gå godt.Enkelte dyrlæger og konsulenter fremhævede denforandring, landmændene gennemgik under omlægningeni kraft af at omverdenens øjne så pådem på en anden måde, som f.eks. dyrlæge B: "…så er de jo lige pludselig fra at være nogle miljøsvin blevetnogen helte igen … men det er i hvert fald en ekstra gevinst,de får oveni, at de lige pludselig er heltene… ". DyrlægeD mente, at det er forkert, at forbrugernebehandler økologerne som "kæledægger", men harfor lidt respekt for konventionelle landmænd, derer gode til at passe dyr - og efter hans meningbedre end økologerne.2.9.7 Forventninger til økologerne: de skalvære bedst!I forlængelse af at der ovenfor er beskrevet enbekymring og skuffelse hos nogle over, at de økologiskebesætninger tilsyneladende ikke er markantforskellige fra konventionelle besætninger, er detrelevant at spørge, hvad der så skal til. Dyrlæge Jsvarer på dette: "Der skal det til, at de driver det somde allerbedste konventionelle, og at kalvedødeligheden erunder nul og at yversundheden er i toppen og klovsundhedener i orden, og de har nogle velfungerende dyr, som strutteraf sundhed og er helt i orden".Samtidig var der også flere som fremhævede økologernesfornemste opgave som "at ændre helelandbruget", herunder at flytte grænser hos dekonventionelle.De fleste dyrlæger mente, at økologerne genereltskal være foran på det dyrevelfærdsmæssige område:"… de skal være endnu mere økologer. De skalgøre noget mere for dyrevelfærden, og der skal være mereøkologisk foder …".Flere dyrlæger fremhævede, at det er "vanskeligtfor økologerne at være bedst", idet der ifølge demikke er de store velfærdsmæssige problemer ikvægbruget generelt, og at kvægbruget er denproduktionsform, hvor dyrene tilgodeses mestsammenlignet med f.eks. fjerkræ- og svinebrug.Som udtrykt af dyrlæge L: "Jamen, jeg mener bestemtde økologiske de lever op til det der med dyrevelfærd. Altsåder er nogen gang jeg synes, at deres stalde er for små, menaltså, man skal bare tænkte tilbage på, hvad de havde før,da de var bundet. Problemet er bare, at mange af de konventionellehar de samme forhold."2.10 Oplevelsen af de økologiskeregler og administrationen afdem2.10.1 Reglerne: økologiens ansigtEnkelte dyrlæger koncentrerede sig under interviewetmeget om reglerne og hvor logiske ellerulogiske de var, set ud fra et fagligt synspunkt. Deillustrerede helt klart, at økologiens ansigt udadtilvar reglerne, og det var det, de umiddelbart kunneforholde sig til.Der var modstridende opfattelser af, hvorvidtreglerne blev oplevet som fremmede fra landmændenesside. Ifølge nogle af de interviewede36

var der god forståelse for reglerne hos landmændene,og en deraf følgende oplevelse af at landmændenesagtens kunne forstå motivationen bagreglerne, og dermed forsvare dem overfor andre.Andre oplevede, at landmændene stod spørgendeover for reglerne og havde svært ved at se logikkeni dem. Et par dyrlæger havde oplevet, atlandmændene "udfordrede" reglerne; således havdeen dyrlæge hørt, at en nyomlægger havde hentetantiparasittære midler i den lokale foderstofhandel,men da han så sagde til dem at det skullede altså hente et andet sted, hvis de ikke ville "opdages",for folk vidste, at de var økologer, såtænkte de sig om en anden gang. Dyrlæge D havdeoplevet økologer som "… hele tiden udfordrerregelsættet, også over for os, og som du hele tiden skal holdepå sporet, og som du hele tiden skal fortælle: hør kammerat,du er altså økolog."Forholdet til denne "fremmedhed" eller følelse affremmedhed vil det være relevant at diskutere ilyset af, hvor mange erfaringer man har haft meddriftsformen, og hvorvidt man har været i berøringmed den bagvedliggende målsætning for denøkologiske produktionsform. Dyrlæge A mente,at reglerne og papirarbejdet skræmte nogle landmændvæk fra at omlægge til økologisk drift. Someksempel nævnte han, at folk med gode avlsbesætningerf.eks. afholdt sig fra at omlægge, fordiman ikke må ægtransplantere. Dette fandt hanmeningsløst, idet der ifølge ham ikke er dokumentationfor, at det skulle være dyrevelfærdsmæssigtbetænkeligt.2.10.2 Reglerne lever ikke op til målsætningenFlere dyrlæger udtrykte sympati for de ideer, somlå bag reglerne, men mente bare at reglerne i nogletilfælde var "misforståede" eller "ufornuftige"også i forhold til ideerne bag:Dyrlæge N: "… Jeg synes, at langt de flest af reglerne haren god bagtanke og skubber i den rigtige retning.MV: Når du siger "langt de fleste", hvad mener du så?Dyrlæge N: Jamen altså, det med småkalvene, det skullevære formuleret på en måde, så man kan bruge dem på enfornuftig måde. Det er ikke fornuftigt, at de skal ud sidstpå sommeren.MV: Men bagtanken er stadig god nok?Dyrlæge N: Ja. Det er bare misforstået …Som en løsning på dette foreslog nogle af dyrlægerneforskellige former for "individuel/gårdspecifikramme" for besætningen, således at detblev udspecificeret, hvordan og hvorfor økologienblev "brugt" på lige præcis denne måde i dennebesætning.2.10.3 Kontrol ved dyrlægen?De fleste interviewede kom ind på kontrollen afde økologiske besætninger og udtrykte stor frustrationover, hvad der blev godkendt, og hvordandet blev bedømt. Det var meget vanskeligt at rådgiveom f.eks. mængden af strøelse, for de havdeoplevet stor divergens mellem kontrollører medhensyn til, hvordan strøelsesmængden blev vurderet.Enkelte dyrlæger mente, at det var dyrlæger, derburde kontrollere besætningen. Det kunne væredyrlæger fra Veterinærdirektoratet, men et par afde interviewede dyrlæger mente ikke, at der varnoget væsentligt problem i, at de som praktiserendedyrlæger i de pågældende besætninger skullegå ind og kontrollere. De sidestillede det medeksempel SPF-besætninger, hvor de også havde enkontrolfunktion.De fleste dyrlæger tog imidlertid meget kraftigafstand fra muligheden for at skulle fungere somkontrolinstans. Det ville give nogle ubehageligekonflikter i forhold til tillid og hvordan man blevbrugt. Den gennemførte kontrol vil være forskellig,og det ville ikke være en troværdig og uvildigkontrol. Hvorvidt f.eks. rådgivningsrapporterskulle være tilgængelige i en kontrolsituation var etandet spørgsmål, og de fleste kunne godt se fornufteni at bringe aspekter og tiltag fra "dagligdagen"ind i en vurdering af besætningen i forbindelsemed en årlig kontrol.37

2.11 Tanker om fremtiden2.11.1 Hvordan vil det økologiske landbrugudvikle sig?På spørgsmål om hvor den økologiske bevægelseer på vej hen, svarede langt størstedelen i retningaf "flere besætninger", "flere nuancer inden forbevægelsen" og en generelt øget produktion, sådansom konsulent I: … der kommer flere, mangeflere, og store besætninger. Det er det mest naturlige indenfor kvæg. De bliver mere og mere økologer, og det kunnevære, at der kom flere grupper af økologer … ", dersåledes også giver udtryk for, at de bliver "mereog mere økologer". Med dette menes der at de ihøjere og højere grad får "hjertet med" og udviklerdriftsformen, blandt andet hen mod bedredyrevelfærd.Enkelte dyrlæger mente, at de konventionelle bedriftervil udvikle sig mere og mere i retning afden nuværende økologiske driftsform, således atden måske vil blive "opslugt" i en generelt megetmere grøn bevægelse. De tolkede det således, atøkologerne havde en "lokomotiveffekt" på deøvrige produktionsformer. En enkelt dyrlæge –dyrlæge J - troede slet ikke på økologien: "… jeg erikke sikker på, at de vil overleve, for jeg mener, de lever påen illusion".De fleste af de interviewede mente at udviklingenaf den økologiske bevægelse forudsætter en stadigbevidstgørelse og bevidsthed om vigtigheden i atholde eksempelvis sundhedsniveauet højt, luge udi "de uheldige sider af den økologiske bevægelse",samt en sikring af en øget dialog med omgivelserne.Ud over en udvikling henimod flere besætninger,var der generelt stor enighed om at der ville skeen generel udvikling hen imod større besætningerog mere "moderne" besætninger. Anskaffelse afmalkerobot blev nævnt og diskuteret i denne forbindelseaf enkelte, der havde erfaringer meddem, som et bud på "teknologi i økologien".2.11.2 Nye avlsmålEnkelte af dyrlægerne og konsulenterne kommerind på behovet for at tænke nyt og anderledes i deøkologiske besætninger. Dyrlæge B har såledesdiskuteret målet om "højere livstidsydelse" mednogle af sine økologer. Han finder tanken god,men der er konflikter i forhold til f.eks., at det erde samme køer, som får yverbetændelser år efterår, og dem skal man have ud af besætningen.Konsulent G og P nævnte også muligheden fornye avlsmål og for at fremavle køer, som var specieltrobuste til at klare tilværelsen som "økologiskekøer": stærke ben, robust yver osv.2.11.3 Ansvaret for at komme videreNogle af de interviewede pålægger i varierendeomfang myndigheder og politiske systemer ansvaretfor, at den økologiske driftsform udvikler sigvidere i fremtiden. Få mener, at det er et politiskansvar at sikre, at driftsformen udvikler sig. Detvæsentlige er ikke om den udvikler sig, menHVORDAN den udvikler sig. Som eksempel pådette nævner dyrlæge K for eksempel regelgivningenomkring overgangsordninger: at man politiskkan stille nogle skrappere krav til udviklingen,men med overgangsordninger gøre driftsformenmere attraktiv. På den måde får folk tid til at fåslidt det gamle ned og bygge nyt, og de mennesker,som ikke er tiltrukket af nye driftsformer, fårtid til at overveje, om de vil glide over i et andeterhverv eller på hvilke præmisser, de vil fortsætte.En del af de interviewede fremhæver – også selvomde tildeler politiske systemer og forbrugereansvar – at det først og fremmest er de økologiskelandmænds egen opgave at udvikle økologien. Dehar driftsformen som en del af deres identitet, oget af deres væsentlige kendetegn er netop, at detør gå foran andre:Dyrlæge K: Det synes jeg er noget af det, der er så specieltfor den økologiske produktion, at de pålægger sig selv noglestrengere krav, også strengere end lovgivningen, og derfor erdet i vid udstrækning op til dem selv.Konsulent G mener også, at udviklingen vil skeude hos landmanden: "…Det er noget, der opstår udehos landmanden og hos de folk, der har sådan nogle tankerog ideer og laver gårdbutikker…".Ansvaret for at komme videre kædes også sammenmed økologernes evne til at finde og bibe-38

holde fælles linier. Hvis der opstår splittelse – somflere frygter – så vil troværdigheden smuldre ogøkologernes indflydelse på driftsformen vil blivemindre, ud fra en argumentation om at der i såfald vil blive grebet ind udefra. Økologernes ansvarfor at komme videre indeholder således ogsået ansvar for at holde bevægelsen samlet.2.12 Historien om omlægningsprocessenDen følgende sammenfatning vil tage udgangspunkti figur 2.1 og gå på tværs af de beskrevnetemaer i afsnit 2.5. Formålet med denne strukturog fremlæggelse er så at sige at skabe en rød tråd iinterviewenes mange udsagn og temaer, og søgeen forståelse som er direkte relateret til udgangspunkternefor og processen i omlægningen. Gennemgangenvil blive kortfattet, og der henvises tilovenstående tematiserede afsnit for at forstå diskussionenom enkelte temaer.2.12.1 Dyrlægen og konsulentens forudsætninger(kerne 1)Dyrlægens og konsulentens forudsætninger forsamarbejde med landmænd drejer sig om deresfaglige identitet og dét, som de betragter somderes arbejde og rolle i forhold til den enkeltegård, og i et samarbejde med andre fagfolk indenfor den enkelte besætning. Forudsætninger for atgå ind i et arbejde og samarbejde i en besætning –inklusive en økologisk besætning – fremhæves pånogle punkter af de interviewede selv. Det drejersig i hovedtræk om engagement, at tage udfordringerop, evne og vilje til at gå i dialog. Derudovernævnes i varierende grad en decideret videnom den økologiske driftsform, som flere af deinterviewede finder dårligt formidlet.2.12.2 Den økologiske landmands forudsætninger(kerne 2)Landmandens baggrund og ønsker med sit landbrugberøres forholdsvis lidt i dette kapitel, eftersomoplevelsen ses gennem dyrlægens og konsulentens"briller". Der henvises derfor til kapitel 3for opnåelse af en forståelse af landmandensgrundlæggende forudsætninger – inklusive motivationer– for at drive landbrug og omlægge tiløkologisk drift. Blandt elementer, som dyrlægerneog konsulenterne lægger vægt på og berører i disseinterviews, kan nævnes "landmandskab", atman "ikke lader noget ugjort", er glad for sine dyrog forstår at skabe harmoni og sammenhæng indenfor bedriftens rammer. Det skal understreges,at dettte kan gøres på mange måde!2.12.3 Samarbejdet mellem landmand ogrådgivere (kerne 3)Interessen for samt art og mængde af samarbejdetmellem landmand og rådgivere vil selvsagt værebestemt af begges/alles forudsætninger, herunderindstilling til hinandens og egen indsats. Samarbejdetvil typisk også være afhængigt af fællesindstilling til for eksempel hvad der kan betragtessom "god dyrevelfærd", og det vil også være influeretaf gensidig tillid og rådgiverens fleksibilitetog evne til at lytte og sætte sig ind i, hvad der ønskes.2.12.4 Beslutningen om omlægning tages(kerne 4)Økonomi blev nævnt som en primær årsag eller"igangsættende motivation" af mange dyrlæger ogkonsulenter. Mange af de interviewede dyrlægerog konsulenter grupperede de økologiske landmændi "ældre idealister/ideologer" og "nye økologer"(som også blev kaldt "økonomiøkologer"eller "industriøkologer"), familiebrugere og nogle,der så det som deres sidste udvej. De nævnte, atnogle var ved at tage springet til omlægning, fordide planlagde en ny stald og eventuelt gerne villeudvide besætningen. Enkelte nævnte udfordringensamt en stigende væmmelse over de nuværendeproduktionsformer som motiverende tilomlægning. Kendetegnende for stort set alle deinterviewede var, at de tillagde den økonomiskemotivation stor vægt i begyndelsen og i selve beslutningenom omlægning.39

2. Landmandensforudsætninger3. Samarbejde4. "Noget" sker>>beslutning omomlægning5. Handling 7. Praksis ogkonsekvenseraf praksis9. Oplevelse10. Identificering+ tilpasning+ handling1. Dyrlægens/konsulentensforudsætninger6. Opfatterforandring8. Handlingog påvirketsamarbejde11. Oplevelse(egen og andres)+ egen bevægelse/identificeringFigur 2.1Illustration af hvorledes dyrlægernes og konsulenternes betragtninger af den økologiskebesætning gennem omlægning og daglig drift kan forstås i en mere historiepræget og delviskronologisk sammenhæng. Illustrationen er en tilpasning af en såkaldt paradigmatiskmodel, som kan anvendes i en grounded theory analyse af kvalitative interviews. Kasserne1, 6, 8 og 11 omhandler samarbejdspartnerens (dyrlægens eller konsulentens) rolle ogoplevelse i omlægningsprocessen.2.12.5 Handling: de første trin i omlægningen(kerne 5)Efter beslutningen om omlægning skal der "handles",det vil sige at nogle rutiner og strategier indenfor den enkelte bedrift skal ændres. Den økologiskelandmand "rulles" indledningsvis ind i enproces med papirarbejde, ansøgninger, planer ogregelsætning, som – set udefra – virker umiddelbartuoverskueligt og dominerende i forhold til depraktiske forhold. Parallelt med dette aspekt etablereskontakt til kolleger i samme situation og – iførste omgang med henblik på at imødekommeregler – igangsættes en række ændringer inden forbedriften.2.12.6 Samarbejdspartnernes opfattelse afforandring (kerne 6)Samarbejdspartnerne omkring besætningen giverudtryk for, at de oplever en varierende grad afforandring. De oplever ikke umiddelbart en forandringi besætningen eller besætningsrelaterederutiner, men opfatter en optagethed af forandringerpå flere planer. Optagetheden drejer sig i denførste fase en del om regler samt en koncentrationom at få markplanlægningen i orden. Forandringernei besætningen tilskrives af mange af deinterviewede ikke "omlægning til økologisk drift" ,men snarere bygning af ny stald, ændringer i foderrationeneller græsningsstrategier. Samarbejdspartnernesopfattelse af forandring som en del af"omlægning til økologisk drift" forekommer derformere eller mindre diffus.2.12.7 Praksis og konsekvenser af egen praksis(kerne 7)I forlængelse af en tankegang om gensidig påvirkningmellem "tanker" og "praksis" vil en rækkehandlinger uvilkårligt blive påvirket af denbegyndende omlægning til økologisk drift. Samtidigfremhæves der af flere rådgivere (dyrlæger ogkonsulenter), som har været i tæt kontakt med enrække økologiske besætninger, at den mere ellermindre "udefra bestemte praksis" har stor betyd-40

ning for selvtillid og videre tanker. Dét, at manforandrer praksis – mere eller mindre med "tilbageholdtåndedræt", forid man er spændt på at se,om det nu vil gå – og efterfølgende ser, at mankan få det til at fungere i praksis nævnes som enfaktor, der påvirker "landmandsstoltheden"væsentligt.2.12.8 Handling og påvirket samarbejde(kerne 8)Samarbejdspartnerne oplever, ser og reflekterertydeligvis meget forskelligt over eventuelle forandringereller mangel på forandringer i besætningen.Hvorledes samarbejdet påvirkes af landmandensomlægning afhænger i høj grad af art oggrad af samarbejde inden den påbegyndte omlægningsamt den gensidige respekt, tillid og lydhørhed.Det afhænger tydeligvis også af dyrlægens/konsulentenstidligere erfaringer og fortrolighedmed driftsformen. Med baggrund i de gennemførteinterviews tegner der sig en linie, såledesat den eller de første besætninger, som lægger omtil økologisk drift inden for et praksis- eller rådgivningsområdevil virke fremmede og vække endel usikkerhed og stille ekstra krav. Reglerne virkerdominerende, også i dialogen mellem dyrlæge oglandmand. Dyrlæger og konsulenter i områdermed mange økologiske besætninger og/eller omlæggeregiver derimod tydeligt udtryk for "typiskemønstre" og fortrolighed med de problemstillinger,der er kendetegnende i denne omlægningsproces.Det gør ikke nødvendigvis samarbejdetmed den enkelte landmand mindre kompliceret:samarbejdet med den enkelte landmand synesstadig afhængigt af tonen og forståelsen mellemham/hende og samarbejdspartnere.2.12.9 Landmandens oplevelse af omlægningog samarbejdspartnere (kerne 9)Der henvises til kapitel 3 for at få en mere samletbeskrivelse af landmandens egen version af, hvorledessamarbejdet omkring besætningen oplevesog udvikler sig. Som det fremgår af disse interviews,opsøger og efterspørger de økologiskelandmænd i varierende grad faglig viden til brug iomlægningsprocessen. Flere dyrlæger påpegersvagheden i, at det veterinærfaglige aspekt vedomlægningen kun kommer ind, hvis landmandenselv er opmærksom på, hvad omlægningen betyderi og for besætningen, og at der er en fagligkapacitet at trække på. Det beskrives, at omlægningenforegår udramatisk i nogle besætninger, ogdet kan med baggrund i interviewene fremføres,at velforberedte besætninger eventuelt med etgodt samarbejde omkring gården og/eller erfarneeller ligestillede kolleger tilsyneladende klarer siggennem omlægningen med forholdsvis få problemer.I andre tilfælde opleves omlægningen sommeget tumultagtig, og ved nærmere indkredsningaf denne tumult kan der henvises til to væsentligefaktorer: mange ændringer på én gang (væsentligststald og besætningsstørrelse) samt at man tilsyneladendeikke er forberedt på, at besætningen foren periode befinder sig i en tilstand "uden sikkerhedsnet".At man er så mangelfuldt forberedtskyldes ifølge de interviewede dyrlæger om denmyte, at økologiske dyr ikke bliver syge og andreforestillinger, som viser sig ikke at holde stik i detaktuelle tilfælde.2.12.10 Identificering, tilpasning og handling(kerne 10)Oplevelsen af praksis og samarbejde omkringbesætningen fører på længere sigt til en mere stabiltilpasning af rutiner og handlinger samtidigmed, at forholdet til den økologiske driftsform istigende grad bliver rettet fra selve reglerne ogmere mod de økologiske målsætninger samt denaktuelle praksis på den enkelte bedrift. Som et ledi dette forløb inddrages ifølge flere af de interviewedeogså husholdning, familiemønster ogkontaktflader (f.eks. til ERFA-grupper), og derudvikles en "stolthed over det opnåede". Reglerneopleves således i mindre og mindre omfang som"fremmede", og der oparbejdes en selvstændighedhos landmanden i forhold til reglerne: landmandentager i højere og højere grad stilling ud fra enbasal forståelse af målene for den økologiske bedriftog spørger i mindre grad til, hvorledes "reglerneskal forstås".41

2.12.11 Samarbejdspartnernes respons: identificering,oplevelse og fortsat handling(kerne 11)Oplevelsen af i mindre grad at stå fremmed overfor f.eks. regler for den økologiske driftsform gørsig også gældende hos besætningens samarbejdspartnere,som i stigende omfang forstår at tagestilling ud fra en selvstændig forståelse af økologiensmålsætninger frem for en "fremmeds forholdensig til reglerne alene". Hvorvidt denneforståelse opnås eller ej, beror i høj grad på denenkelte dyrlæges/konsulent evne, vilje og interessefor at gå i dialog med landmanden. Det må tagesfor givet, at den mest konstruktive dialog med ogrådgivning af de økologiske landmænd opnås, nårder kan kommunikeres "inden for en forståelse"frem for mellem to mennesker, hvoraf det enehar en forståelse af nogle grundlæggende mål fordriftsformen, som det andet ikke deler.2.13 Afsluttende kommentarer2.13.1 Interviewene indeholder både erfaringerog holdninger i en vekselvirkningI det ovenstående fremlagde jeg resultaterne af enrække interviews med dyrlæger og konsulentervedrørende omlægning til økologisk produktion.Forud for en diskussion af selve temaerne vil jegindledningsvis diskutere, hvorledes disse resultaterkan forstås.ErfaringHandlingUreflekteretHoldningOplevelseReflekteretFigur 2.2Der er en vekselvirkning mellem erfaringer – både udførte handlinger og "modtagne"oplevelser – og reflekterede såvel som ureflekterede holdninger. Det ervigtigt at gøre sig klart, at disse interviews indeholder alle fire elementer i denneindbyrdes vekselvirkning.Der er ingen tvivl om, at dyrlæger og konsulentergiver udtryk både for erfaringer, som de har haft ien række besætninger, og holdninger til den økologiskedriftsform. Som illustreret i figur 2.2 arbejdervi således med en vekselvirkning mellemholdninger og erfaringer. Erfaringer kan indhentesbåde gennem handlinger, hvor man selv eraktiv, og gennem oplevelser, som man passivt fårserveret. Uanset om éns erfaringer er passivt elleraktivt tilvejebragt, vil de være under indflydelse afde holdninger, man har, og som kan være enforudindtagethed af forskellig art. Man kan foreksempel på forhånd være positivt eller negativtindstillet over for økologisk landbrug. Omvendtvil erfaringerne – interaktionen mellem handlingerog oplevelser – præge og ændre holdninger tildriftsformen både i de oplevede former og generelt.Holdningerne kan være reflekterede, hvilketvil sige at man har tænkt over dem og gjort demeksplicitte, således at man kan sætte ord på. Dekan også være ureflekterede og dermed befindesig på et mere "ubevidst" plan. Når en dyrlægesåledes på spørgsmål om hvordan han havde oplevetde økologer, som han har i sin klientkreds,og der som svar herpå blev svaret, at "det var forskelligt,men det var ikke sådan noget med hønsestrik", er42

det således berettiget at reflektere over, hvorledesden pågældende dyrlæge har oplevet et sammenstødmed en idé om hvordan økologer er ("sådannogen med hønsestrik") og så den erfarede virkelighed:"sådan er de slet ikke". Hvor langt denpågældende dyrlæge så var nået i sit svar på"hvordan var de så?" diskuteres ikke yderligereher. Formålet med eksemplet var at illustrerehvorledes man kan karakterisere et begreb eller –som her "en gruppe af mennesker" som "hvad detikke er" . Det kan vise et interessant møde mellemen forudindtagethed og en erfaring.Det er relevant at diskutere konsekvenserne afdenne "sammenblanding" for undersøgelsensresultater og konklusion. I denne forbindelse børman holde sig arten af disse (resultater og konklusion)for øje. Som anført i sammenfatningen iform af historien om omlægning (afsnit 2.6) harvi at gøre med en beskrivelse og analyse af noglesamarbejdspartneres oplevelse af en proces somhovedsageligt gennemleves af andre mennesker.Figur 2.1 illustrerer disse elementers indbyrdes ogumiddelbare sammenhængende udfra et merekronologisk perspektiv. Den egentlige vekselvirkningmellem dem er af "historisk" art og vanskeligat udrede: vores udgangspunkt i et interview erdér hvor de enkelte interviewpersoner står i denstund, hvor de bliver interviewet, og vi kan kungengive og diskutere den bevægelse de selv erbevidste om, altså den reflekterede holdning og deerfaringer, de er sig bevidst. Formålet med undersøgelsener at vinkle og perspektivere omlægningsprocessenmed udgangspunkt i de levedeerfaringer. En del af analysen og den efterfølgendediskussion må derfor nødvendigvis indeholdeet forsøg på spaltning og synliggørelse af sammenhængenmellem holdning og handling/erfaring.2.13.2 Valget af interviewpersonerSelve valget af interviewpersoner kan også lede tilnogle tolkninger, som bør overvejes kritisk. Somdet er fremgået af en række af de fremlagte udsagnfra dyrlæger og konsulenter, giver konsulenternesåledes ikke udtryk for forvirring over reglerne,og de giver tilsyneladende udtryk for at være"fortrolig med" den økologiske driftsform. Desynes kort sagt at have taget målene for driftsformentil sig. Dyrlægerne er generelt mere "brogede"i deres forståelse og accept af og forhold tilden økologiske driftsform og de landmænd, dereksisterer inden for den. Det er vigtigt ikke atoverfortolke dette som en "generel forskel mellemkonsulenter og dyrlæger" i deres forhold til økologiskebesætninger. Konsulenterne var udvalgtblandt nogle, som havde mange erfaringer i deøkologiske besætninger. De må således også vurderesat være fortrolige med mål, regler og praksissamt at have en bred erfaring i forskellige typerøkologiske besætninger. Dyrlægerne var udvalgtblandt nogle, der havde markeret sig i debatten,enten i landbrugspressen eller ved møder. Nogleaf dem havde erfaringer med ganske få omlæggereog økologiske besætninger. De var ikke fortroligemed målene, stod "udenfor" og havde sværtved at forstå nogle af reglerne. De havde endvidereofte markeret sig for at udtrykke skepsis overforden økologiske driftsform.Det personlige forhold mellem landmænd og dyrlægervar det centrale udgangspunkt for mange afde fremsatte erfaringer og synspunkter. Hvilkelandmænd der havde valgt omlægning i et praksisområdeville naturligt påvirke den pågældendedyrlæges holdning til økologiske besætninger. Enperspektivering, hvor man søger at sammenkædeerfaringer med baggrund, skaber en forståelse afdette samspil.Dyrlægen og konsulenten har dog ikke destomindre to forskellige indfaldsvinkler til besætningen,som må kunne bruges konstruktivt i et samarbejde.Konsulenten kommer i besætningenfærre gange om året, men på længere besøg og fårofte lejlighed til at diskutere nogle grundlæggendeog overordnede mål igennem med landmanden.Målet for konsulentens virke i besætningen er atlægge overordnede strategier. Dyrlægen kommersom regel oftere i besætningen, og i højere grad iforbindelse med akutte tilkald til sygdomstilfælde.Dyrlægen ser mange ting bag kulisserne, i dagligdagenog når tingene er sat på spidsen, og blivertilkaldt til "det, der går galt". Selv om dyrlægenevt. er involveret i sundhedsrådgivning, formodesdenne tilgangsvinkel – at de under huden har enfornemmelse af den pågældende landmands43

tærskler og holdninger – at præge holdningen tilden enkelte landmand væsentligt. Det er vigtigt atvære bevidst om dette under læsningen af detfølgende.2.13.3 Centrale spørgsmål, som kan rejses påbaggrund af intervieweneI det følgende gøres et forsøg på ganske kort atrejse nogle af de centrale spørgsmål, som resultaterneog den ovenstående fremlæggelse og diskussionaf de gennemførte interviews leder fremimod. De enkelte punkter er således ikke nødvendigvisdokumenteret med baggrund i data, men erudtryk for overvejelser som dataindsamling ogbearbejdning har ført frem imod.a) Splittelse mellem økologer. Det er relevant ogvigtigt at perspektivere en eventuel splittelsemellem økologer inden for den økologiske bevægelse.Flere af dyrlægerne fremhævede densom et potentielt problem og en kilde til utroværdighedi forhold til den økologiske produktion.Det kan ikke udelukkes, at et skel mellem"gamle og nye" måske kan tilskrives de enkeltesplacering i "processen": helt nye økologervil gøre modstand mod at blive "hvirvlet" ind igamle diskussioner, og de har travlt nok med atfinde deres egne ben og få den nødvendigeselvtillid. Omvendt vil "gamle økologer" meden vis skepsis betragte en gruppe omlæggere,der i antal udgør langt flere end hele gruppenaf "gamle økologer".b. Kriterier for medicinsk behandling. Kriterierne formedicinsk behandling er et glimrende eksempelpå et område, hvor både landmænd og dyrlægerformodes at have ændret sig meget gennemde seneste år. I diskussionen om den økologiskedriftsform har der været fokuseret forholdsvisensidigt på landmandens behandlingskriterierog ændringer i disse. Mange dyrlægerhar imidlertid også ændret holdning ogpraksis gennem de seneste år, ligesom anbefalingerf.eks. ændres (bl.a. udtrykt ved et nordiskmøde vedr. mastitis i januar 1997: "Is antibioticsin mastitis therapy out?"). Nogle dyrlægerhilser det – som det fremgår af interviewene -velkommen, at en gruppe landmænd forholdersig kritisk til medicinanvendelse. Nogle dyrlægermener endvidere, at dyrlægerne genereltgennem en årrække har følt stigende bekymringog irritation over den megen fokus påmedicin. Denne bekymring og irritation omfatterogså det stigende forbrug af antibiotika ogøgede krav fra landmandsside om selv at måttebehandle og/eller få udleveret medicin. Diskussionenom behandlingskriterier og anvendelseaf veterinære lægemidler er således tætrelateret til diskussionen om dyrlægens rolle iden økologiske besætning. Undersøgelsens"øjebliksbillede-karakter" illustreres tydeligt: vier på et givet sted i en udvikling, og der er fortsatbevægelse på området.c) Anerkendelse af "særlighed"? Der tegner sig ettilsyneladende dilemma: vi forventer noget"særligt", men måske helt uden at ville anerkende"særlighed". De interviewede landmændog dyrlæger mærker ikke en umiddelbar forskelpå at træde ind i en økologisk besætning, hverkeni forhold til en konventionel besætning elleri forhold til "samme besætning før omlægning".De stiller sig derfor lidt tøvende over forøkologiens salgsargument om god eller endogbedre dyrevelfærd end i de konventionelle besætninger.Omvendt fremsættes også argumentetom, at dyrevelfærden ikke er bedre i deøkologiske besætninger, fordi den basalt set er"god" i almindelige danske kvægbesætninger.Det påpeges blandt andet af dyrlæger og konsulenter,at noget af det, de har erfaret – positivtsåvel som negativt - i forbindelse medlandmænds omlægning til økologisk drift, ikkehar noget at gøre med økologi, men drejer sigom ændring af stald, besætningsstørrelse, fodringsprincippereller andre forhold, som "ligeså godt kunne finde sted hos konventionellelandmænd". Det "særligt økologiske" kan såledesgodt være svært at få øje på, og det er daogså rigtigt, at man sagtens kan bygge en storlys løsdriftsstald uden at lægge om til økologiskdrift. Omvendt kan man påpege, at i de nævntebesætninger er det tilsyneladende en kendsgerningat omlægningen har igangsat en lang rækkeændringer, der hver især ikke er "patenteretøkologiske", men alligevel er indeholdt i deøkologiske regler eller imødekommer de økologiskemålsætninger. Det kan således være44

vanskeligt at pege på "et særligt økologiske karakteristikumi besætningen"; noget, som kunfindes i de økologiske besætninger. Forventningernetil den økologiske besætning ogdriftsform findes således tilsyneladende på densamme "skala", som den konventionelle besætning:økologerne skal bare være "bedre" ialle henseender: bedre systemer, bedre pasning,bedre dyrevelfærd. Der ligger med andre orden helt klar forventning om, at den økologiskebesætning i kraft af de økologiske målsætningerskal være en mønsterbesætning, også i traditionelforstand. I denne forbindelse er det relevantat spørge til eksempelvis dyrlægernesrolle: vil dyrlægerne anerkende en driftsform,der har som målesætning at være "bedre endalle andre", således at de (dyrlægerne) går ind ide pågældende besætninger og i ganske særliggrad vejleder hen imod en bedre dyrevelfærd,forstået som en dyrevelfærd der per definitionskal være bedre end i konventionelle besætninger,altså i en anden del af deres klientflok?Det kan været et relevant spørgsmål at stille iforlængelse af disse interviews, hvor flere afde medvirkende dyrlæger antyder, at de egentligikke ønsker at forfordele én landmandsgruppefrem for en anden. Konturerne af etdilemma tegnes således: Det kræves på den eneside, at økologerne skal være noget særligt,fordi de sælger deres produkter på dennne"særlighed", og på den anden side kan det væresvært åbent at hente støtte, når en gruppelandmænd udtrykker ønske om at "være bedreend de andre". For dyrenes skyld skal der arbejdesfor en god velfærd i alle typer af besætninger,og det er kravet om "at være bedre",der vækker både forventninger og modstand.Fagligt set vil det være en udfordring for enhverrådgiver at hjælpe landmændene til "goddyrevelfærd", men ved at hjælpe dem til "bedredyrevelfærd end de andre" – hvor "de andre"vel at mærke også er en uhyre forskelligartetgruppe af landmænd – inddrager de netop ønsketom at "gøre nogle landmænd dårligere enddenne gruppe", hvilket man ikke ønsker. Denargumentationsmæssige kortslutning sker imidlertidi skuffelsen over, at de økologiske landmændikke "af sig selv er bedre" samtidig med,at rådgivernes og rådgivningens betydning forat opnå en bedre dyrevelfærd fremhæves.d) Er økologer "gode", "bedre" eller bedst"? Diskussionom hvorvidt økologerne skal være "gode","bedre" eller "bedst" rejser et berettigetspørgsmål om, at dyrevelfærd i økologiske besætningerkan måles på samme akse ellersamme skala som i de konventionelle besætninger.Det kan også udvides til at omfatte"særlige økologiske elementer", og i givet fald:hvem vil have glæde af en eventuel udvidelseaf begrebet? Ville det eksempelvis komme dyrenetil gode? Der rejses således et meget centraltspørgsmål, som gruppen af rådgivere måbesvare, før en yderligere diskussion om økologiskehusdyrhold: vi kræver at se "noget særligt"forstået som "noget særlig godt" (vurderetud fra vores gængse betragtninger omhvad der er godt og skidt), men er vi parate tilat hjælpe til at nå dette særlige? Vil vi anerkende"særlighed" som et mål for en gruppeaf vore landmænd? Er vi parate til at støttenogle, der vil være "bedre" i forhold til vorenormale forestillinger om, hvad der skal til forat være bedre? Såfremt "det særlige" liggeruden for vores normale akse for "godt" og"skidt": er vi så parate til at støtte nogle landmænd,der vil noget "særligt", som eventueltligger uden for vores normale erfaringsgrundlagog forestillinger om handlemuligheder ogrammer om en kvægbesætning?e) Oplevelse af begrænet handlefrihed. Nogle dyrlægerog konsulenter oplever begrænset handlefrihedi forhold til de økologiske besætninger.Denne oplevelse kan belyses fra flere forskelligevinkler. Først og fremmest kan man medudgangspunkt i ovenstående beskrivelse af"den økologiske proces" sandsynliggøre, at følelsenaf begrænset handlefrihed både rammerlandmænd og deres samarbejdspartnere omkringbesætningen i den indledende fase afomlægningen, hvor reglerne fylder meget ibevidstheden hos de involverede parter. Følelsenaf handlefrihed opnås i og med at der opnåsen grundlæggende forståelse for/af??,hvad intentionerne med den økologiske driftsformer: så begynder man "med målsætningen45

i hånden" at handle i forhold til målene og ikkekun som udenforstående med et fremmedforhold til formuleringer i reglerne. En andenvinkel på denne problemstilling gives med eksempeli diskussionen om kalves udeophold.Den enkelte dyrlæge og konsulent kan muligvisgodt opnå en forståelse af selve målet: atgive kalvene frisk luft, plads til at røre sig på,solskin og et "naturligt liv". Erfaringer i praksisviser bare, at der er store potentielle problemermed at gennemføre reglen. Såfremtman forstår, at målet bag reglerne er et godtliv og en "robust fremtid" for kalvene, vil enhandling/ behandling som indebærer, at mantager dem på stald i en periode, også kunneforstås således at man søger at imødekommede overordnede mål om sikring af god dyrevelfærd.Det er vigtigt at opnå utvetydig opbakningfor, at handling i overensstemmelsemed tilgodeset dyrevelfærd og sund fornuft iden daglige praksis er gyldig, også i forhold tilreglerne. Reglerne må således ikke indeholderestriktioner eller formuleringer, der kan forståssom restriktioner, som kan begrænsehandling i situationer, der påkræver det. Netopi forhold til kalvene synes det nødvendigtat gå reglerne efter i sømmene og sikre, at følelsenaf begrænset handlefrihed ikke er berettiget.f) Fokus på besætningen i bedriften. Der er behovfor at fokusere på besætningen på den økologiskebedrift. Der er fortsat brug for at sættefokus på den økologiske kvægbesætning ogdiskutere økologisk praksis og mål i forhold tilden enkelte besætning. Det synes naturligt, atdyrlægen inddrages i dette arbejde, eventueltpå tværfaglig basis, både i omlægningen og iden stabile økologiske besætning. Målet medinddragelse af dyrlæge skal være en forbedringaf dyrenes sundhed (herunder også dyrevelfærd)i besætningen, og det giver sig selv, atdyrlægen er indstillet på at arbejde på den enkeltebesætnings – og dermed også på driftsformens– præmisser og hen imod de givnemål.g) Muligheden for en trinvis omlægning i besætningen.Med baggrund i interviewene rejses derspørgsmål om behovet for en mere trinvisomlægning af besætningen. Det kunne væreved at lade omlægningen ske gradvist, f.eks.således at en aldersgruppe fulgte mål og regleri den økologiske driftsform det første år, enanden gruppe det efterfølgende år osv. Detkunne også være ved at lade forskellige gennemgribendeforandringer indtræffe trinvist,således at indkøring af ny stald skete året føromlægning, introduktion af fuldfoder et halvtår efter, besætningsudvidelse i "tredje omgang"osv. Der synes således at være mangemuligheder og en del gevinster at hente veden god forberedelse og planlægning af besætningensomlægning.h) Elever som drivkraft. Bolden spilles op til økologerne:vær selv drivkraft! Der fremhæves afflere interviewede et ønske om, at økologerneselv udgør drivkraften for forandring og udviklingaf driftsformen. Det kan udtrykkemanglende interesse, men forstås i denne sammenhængsnarere som en bevidsthed om, atøkologerne selv har kunnet nå dertil, hvor deer i dag og at en del regler er "politisk bestemte",hvorfor økologerne alene kan stå inde fordem. Der erkendes således et stort behov for,at gruppen indbyrdes kan "vise en vej som tilsyneladendekun de kan finde".i) Ansvar for handling? Dette fritager absolut ikkesamarbejdspartnerne for ansvar for fremtidigudvikling, på flere planer: dels overordnedefaglige diskussioner generelt på tværs af gårde,og dels det lokale samarbejde i den enkeltebesætning. Netop i forlængelse af ovenståendetegner der sig tydeligt et behov for fagligtmed- og modspil, som i lyset af den hastigeudvikling ikke kan tåle megen udsættelse. Dettemodspil skal være velkvalificeret forstået påden måde, at det skal være fagligt engageretsamt udføres af rådgivere, som lader sig udfordreog som er i stand til at arbejde indenfor mål og rammer i den enkelte besætningsamt driftsformens rammer.46

3 Landmændenes oplevelse af omlægningtil økologisk driftMette VaarstAfd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning3.1 IndledningVidensynteseprojektet blev indledt med interviewsaf dyrlæger og konsulenter for at indkredseveterinære problemstillinger, som er forbundetmed omlægning til økologisk drift. En omlægningaf besætningen er en del af omlægningen af helebedriften og bør som sådan ikke ses isoleret.Konsulentens fokus er relativt bredt på hele bedriften,dyrlægens er mere snævert på den enkelteko og gruppen af køer/kvier/kalve. Dette perspektivbør ikke stå alene i og med, at det er helebedriften, som lægges om. Beslutninger i besætningengriber ind i hele bedriften, ligesom beslutningerpå bedriftsniveau griber ind i rutiner ogrammer i besætningen. Landmanden – driftslederen– og hans eller hendes beslutninger står somomdrejningspunkt for omlægningen. Driftslederenser det indefra. En beskrivelse af omlægningen,inklusive landmandens oplevelse af hvad dersker med besætningen, er nødvendig for at kunnediskutere omlægningsprocessen.3.2 Materialer og metoder:Interviews af landmændInterviewene af 19 landmænd, som repræsenterede16 forskellige bedrifter, foregik i 3 gruppermed 5-7 deltagere. Den ene gruppe var udpegetblandt en større kreds af landmænd af en kollega,som intervieweren havde haft kontakt til gennemandre projektaktiviteter. De to andre grupper vareksisterende erfa-grupper. Kontakt til den ene afdisse var etableret gennem dyrlægen i en af dedeltagende bedrifter. Kontakt til den anden varetableret efter, at denne gruppe selv havde henvendtsig i anden forbindelse. I alle grupperne varder mindst en landmand, som intervieweren havdemødt tidligere enten i projektsammenhængeeller på kursus. Der blev på forhånd udsendt etbrev til landmændene, som introducerede projektetog forberedte dem på rammerne for interviewet.Under interviewet blev der udleveret etA4-ark med nogle spørgsmål og synspunkter fradyrlæge- og konsulentinterviewene. Efter en indledendepræsentationsrunde blev diskussionenlagt frit op, og ligesom med de individuelle interviews,blev der lagt vægt på at diskussionens oginterviewets tyngdepunkter blev valgt af deltagerne,således at deres oplevede erfaringer af omlægningentrådte i forgrunden. Interviewene blevoptaget på bånd og skrevet ud ordret, dog medundtagelse af steder, hvor det var vanskeligt athøre opfange hvad den enkelte sagde i diskussioner,hvor flere talte på en gang. Landmændeneblev hver tildelt et bogstav som "anonymisering".I cirka 10% af udsagnene var det vanskeligt atbestemme hvem der talte.3.3 Præsentation af de interviewedelandmændI alt 19 landmænd blev interviewet i 3 grupperrepræsenterende 16 besætninger. Fem af besætningernevar beliggende i Lemvig-området, og deresterende var beliggende omkring Varde og NørreNebel. Omlægningen for de enkeltes vedkommendevar startet fra 1995, og de seneste skulle tilat levere økologisk mælk fra sommeren 1999. Deinterviewede landmænd havde været konventionellelandmænd i en periode fra 1 og til 25 år, førde påbegyndte omlægning til økologi.47

3.4 Motivation til omlægningØkonomiske overvejelser har helt klart indgået ilangt de flestes overvejelser om omlægning; økonomienskulle som mindste mål kunne bære.Flere nævnte, at de følte det som "et skridt i denrigtige retning", eller som økolog K udtrykte detmed baggrund i en følelse af at få flere og flererestriktioner og direktiver presset ned over hovedet:"Vi fornemmede, at det var den vej, vinden blæste, også kunne vi jo lige så godt prøve at gå lidt foran og selvbestemme". Der blev i denne forbindelse også udtrykten træthed eller afmattethed i forhold til atgøre noget, som folk ikke kunne lide ("… manskulle jo ud klokken 4 om morgenen og sprøjte for, at folkikke så det …" økolog B). Tanken om "at tage skridti den rigtige retning" omfattede også tanker omfremtiden og hos nogle forventninger om, at ensøn skulle overtage gården, evt. i nær fremtid. Detvar en form for en fremtidssikring at lægge om,bygge stald og i nogle tilfælde at udvide besætningen.En anden væsentlig grund var ønsket om forandringog udfordringer, også nævnt som "udfordringerder var mere gennemgribende end bare at lave en nystald". Flere nævnte, at de var kørt trætte i detkonventionelle landbrug ("det var så monotont, detandet… "). Det var trivielt eller de trængte til "atgøre noget nyt" eller "gribe nogle udfordringer".Økolog H startede for eksempel med at blive interesseretpå grund af økonomiske tilskud:"… og såbegyndte jeg at studere, hvad det her egentlig var for noget,og da det så begyndte at blive alvor, så var det sådan atpengene egentlig var ligemeget, bare vi ikke blev smidt udaf det, altså ud af landbruget, så det løb rundt … mendet med økologi var egentlig så spændende, at det andetikke betød noget. Så var det tilfredsstillende, og vi varendda blevet villige til at give noget for det." Flere af deinterviewede så nogle helt klare udfordringer tildriftslederegenskaberne, hvilket havde skubbet tilderes lyst til at prøve og dermed vise, at de vargode landmænd.Et par af de interviewede landmænd nævnte noglehelt personlige grunde til, at deres tanker varblevet ledt i den retning, f.eks. barnløshed. Enøkolog havde fået det "sidste skub til omlægning"gennem en oplevelse året før, de på den pågældendegård påbegyndte omlægning: "Det sidste årinden vi lagde om, havde vi ærter helt op til gårdspladsen.Og vi var oppe på næsten 20 svaler omkring gårdspladsen.Vi sad altid og så ud på dem, og der var en vældig gang idem. Og så pludselig var de der ikke mere. Og vi var udeog se på det, og så i en af rederne hang der en død svale udaf reden. Om det havde noget at gøre med hinanden ved jegikke, men vi havde lige sprøjtet markerne. Det fik os til attænke, at der var altså noget galt! Nu er svalerne dakommet igen … " (økolog F).Nogle af landmændene var begyndt at lægge om,fordi de alligevel tænkte på at skulle bygge nystald, og så kunne de "lige så godt lægge om".Flere af disse nævnte dog – ligesom nogle afdem, der nævnte økonomi som en væsentlig faktor– at det måske mere var tidspunktet, der blevbestemt af sådan nogle ydre ting: NU skulle detvære. Nogle havde overvejet at vente til det efterfølgendeår, men så kom der enten et godt tilbudfra mejeriet, eller også var der et eller andet i detgamle staldsystem, som brød sammen, og SÅ blevder lagt om til økologisk drift på en gård, hvortankerne så småt var ved at blive sporet i den retning.3.5 Valg, ændringer og erfaringeri besætningen ved omlægning3.5.1 Strukturelle ændringerMange af de interviewede berettede om generelbesætningsudvidelse gennem den periode, de harhaft besætningen, men den største udvidelse fandtsted i forbindelse med omlægning til økologiskdrift. Dernæst kom staldændringer (nævnt nedenfor)samt – for 3 landmænds vedkommende indtilvidere – formaliserede drifts- eller maskinfællesskabermed andre i området. Flere havde tænkt pådet, men havde ikke kunnet få det til at passe,blandt andet på grund af forskellige omlægningsårpå de to bedrifter, og at den planteavler, dehavde haft forhandlinger med, f.eks. endnu producerede"omlægningsfoder". Der var såledesforventninger til driftsfællesskab på længere sigt.48

3.5.2 Ændringer i staldenI to af de medvirkende besætninger havde manindrettet en hal i forbindelse med malkning ogdelvist ophold i bindestald (i den ene af dissebesætninger havde man kælvekvier og goldkøerderude om natten og køer om dagen). I 5 af besætningernehavde man løsdriftstalde i forvejen(sengebåse eller dybstrøelse), heraf de fleste framidten af 1970'erne. I en besætning var der byggetny malkestald, og i et par af disse var der byggetnye faciliteter til ungdyrene. I de resterede 9besætninger havde man bygget om i tilknytning tilomlægningen i kostalden og i ungdyrsstalden.Blandt driftslederne var der nogle, der havde tagetbeslutningen om nyt staldbyggeri FØR beslutningenom omlægning blev taget. Det kan lede tiltanken om, at "økologi" blev en tillægsgevinsteller noget, "man lige så godt kunne gøre". Mendet kan også lede til den tanke, at nogle af de intentioner,som har været den økologiske driftsformsgrundpiller, blev en del af forandringensog driftslederens identitet og så at sige blev "født"samtidig med en spirende interesse for den økologiskedriftsform.3.5.3 BehandlingspolitikDen forlængede tilbageholdelsestid, udlevering afantibiotika og håndtering af medicin blev diskutereti alle grupperne. Der blev udtrykt en generelskepsis over for disse regler, og baggrunden fordisse regler var ukendt og forekom ikke de flesteaf de interviewede særlig logisk. Der var en tendenstil, at de "ældste omlæggere" havde lettereved at se det som de kaldte "nødvendigheden afdisse regler" samt håndtere dem og se det fornuftigei dem. Materialet er for lille til at bære en sådankonklusion.De færreste mente, at omlægningen til økologiskdrift havde påvirket deres behandlingspolitik. I enaf grupperne kom der talrige eksempler på, hvorledesden enkelte landmand selv havde omlagt sinbehandlingspolitik. Flere i denne gruppe fremførte,at de så den samme tendens i konventionellebesætninger, og de forbandt det ikke specielttilomlægningen til økologisk drift. Behandlingspolitikkenblandt landmændene i denne gruppe varhovedsagelig ændret i retning af hurtige slagtningereller simpelthen aflivning ud fra den argumentation,at slagteværdien var minimal, og hvis koeneksempelvis skulle opereres eller der var usikkerhedmed hensyn til prognosen – for eksempel enklovskade, som kunne ende "i skrotbunken" – såforetrak man, at den pågældende ko kom ud afbesætningen. En af disse landmænd goldede hellerekirtler end behandlede kroniske yverbetændelser.I en anden af grupperne fremførte flere, at køernei en økologisk besætning var mere kostbareend køerne i en konventionel besætning. Det kostedeflere penge at fodre opdræt op til at blivekøer. Derfor fandt de, at motivationen for at behandlemedicinsk egentlig var større i økologiskebesætninger, uanset tilbageholdelsestid. Det blevfremført som argument, at omkostningen ved enbehandling ikke er dyrlægeregningen, men produktionstabetog risikoen for at få en trepattet ko.I denne gruppe mente de ikke, at behandlingspolitikkenvar ændret, og slet ikke hen imod mindreanvendelse af dyrlæge eller medicin.Nogle af reglerne blev diskuteret, og der var tydeligvisuklarhed vedrørende forståelsen af dem.Som et dilemma fremhævede økolog I: "… det erlidt fjollet, når du må behandle med penicillin, men ikkemed citronsyre, hvis det er en behandling…". Når der erstillet en diagnose, må man godt behandle mednoget, som indeholder citronsyre. Det fremgårdog ikke tydeligt af reglerne. Der blev også fremhævetandre eksisterende dilemmaer, såsom elektrolytblandinger,parasitmidler og tolkning afhvad "efterbehandling" kunne indebære. Reglenom den forlængede tilbageholdelsestid diskuteres iforbindelse med regler.3.5.4 Kalvene ude: sundhedsmæssigeproblemer, men de har det sjovereOplevelsen af at have kalvene ude blev af økologernebeskrevet som en meget blandet oplevelse.Nogle havde haft dem ude i en længere periode –før omlægning – og betragtede det som et godtsystem og havde ikke problemer med kalvenes49

trivsel. Andre havde haft ganske alvorlige problemer,især med de små kalves udeophold.I to af grupperne var der ivrige fortalere for, atkalve havde det godt med at være ude, selvom dethar stillet store krav til pasning og måske også harmedført sundhedsmæssige problemer, som fremførtaf økolog F: "… Men som jeg har oplevet det ibesætningen, så det vi har skullet lære mest af, det er athave kalvene ude, og det har vi meget at lære om endnu.For det kan ikke passe – som min dyrlæge siger – at kalvenærmest ser ringere ud i økologiske besætninger. Men påen eller anden måde tror jeg, at de har det sjovere, i hvertfald, frem for at skulle stå bundne. Den dag kalvenekommer ud, de vil altså gerne være ude" … og senere –efter en lang diskussion om emnet: " Jeg tror nustadi,g at det er godt, at de er ude. Det er bare os, der skallære at passe dem!".Nogle af de interviewede i den ene gruppe havdeendnu ikke prøvet at have kalvene ude (de skulleførst til at levere økologisk mælk til sommer).Knap halvdelen havde haft et velfungerendeudeophold ved kalvene. Blandt de deltagendeøkologer havde enkelte ammetantesystemer, derfungerede godt også på græs, men eventuelt varforbundet med andre ulemper såsom at kalvenehavde en tendens til at fortsætte med at patte påhinanden efter adskillelsen. Et par af interviewdeltagernehavde mælkefodrede kalve i kalvehytter,som fungerede godt.Under diskussionen om kalvenes udeophold komder historier om meget syge kalve. Disse driftslederehavde svært ved at tilslutte sig synspunkterom, at kalvene basalt set havde bedre af at væreude. Nogle mente, at der var for meget pres på etareal, og at antallet af dyr var blevet for stort.Økolog Q havde oplevet, at et hold kalve ude i enhytte blev kørt hjem og sprøjtet for lungeebetændelse,og derefter blev det næste hold kalve syge,hvilket næsten kunne have været forudset fordivejret var elendigt. Denne diskussion gav anledningtil en diskussion om det rimelige i reglerne,som virkede ufleksible, og som mange opfattedesom tvetydige og vanskelige at tolke. Eksempelvisblev vejrforhold nævnt som et vigtigt punkt, derburde give anledning til handling og reaktion.Flere kunne således se ideen i de overordnedebetragtninger om, at de skulle være ude, men syntesat reglerne spærrede for at handle sådan, somde fandt det bedst og mest logisk i deres besætninger.I refleksionerne over hvad der kan være galt, komen af landmændene også ind på antallet af dyr.Han havde oplevet problemer og tilskrev det, atantallet af kalve i en flok var steget fra 12-15 tilgodt 30, og det mente han var for mange på detsamme areal. "…Vi har altid haft det princip, at allekalve, der er født før 1. maj, de skulle ud det år, for småkalve er nemmere at få ud og vænne til strøm. Måske erdet bare fordi der er blevet flere, at vi har problemer, hvorvi før havde en 12-15 kalve, og nu har vi 30, der er simpelthenpres på arealet, der er blevet for stort …". Et paraf økologerne i denne gruppe ville prøve at havegeder sammen med kalvene, for de havde hørt, atgeder kunne holde parasitter og fluer væk.3.5.5 Omlægningen af malkekobesætningengenerelt udramatiskDer var ikke mange sundhedsmæssige problemer ide interviewede landmænds besætninger. Stofskiftesygdommeblev af de fleste betegnet som "enby i Rusland", undtagen mælkefeber. Det blevnævnt, at det kunne være vanskeligt at styre goldningog calciumtildeling på græs. Flere landmændhavde moderate/alvorlige celletalsproblemer iperioder og havde også haft det som konventionelle.Enkelte havde rettet det. Blandt andet havdeen af de interviewede fået rettet en forholdsvisbanal ting i malkeanlægget med et stort fald i celletaltil følge. Pattetråd og haseskader samt benogklovproblemer blev af flere nævnt som tidligereproblemer af varierende omfang i besætningen,der stort set var forsvundet nu. Hvad angår ydelsesniveauetkæmpede nogle en stadig kamp for atkunne tilbyde deres køer et foder og et foderniveauaf en størrelse, som de kunne yde tilstrækkeligtpå. Enkelte andre kæmpede næsten den modsattekamp: de satte køer ud og gav ekstra mælk tilkalvene og så endda ud til at overskride kvoten.Indkøring af nye staldsystemer havde voldt nogleproblemer, men selve omlægningen blev ikke forbundetmed tumult.50

3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mødet med reglerne og forholdettil "umiddelbar logik"Overordnet fandt man blandt grupperne aflandmænd umiddelbar forståelse af det logiske ireglerne, og en forståelse af hvad de sigtede henimod,når det drejede sig om de overordnederegler. Reglerne om forlængede tilbageholdelsestiderblev bragt mere fundamentalt i diskussion ialle grupper, og der var argumenter for og imoddet logiske i den regel. Nogle af argumenterne togdet samme udgangspunkt, men med modsat fortegn:"Når vi ikke ved mere om, hvor meget medicinder er tilbage i kroppen kan vi lige så godtbare leve efter de samme regler som de andre";kontra "Så længe vi ikke ved mere om, hvor megetder egentlig bliver udskilt, må vi leve med de forlængedetilbageholdelsestider indtil vi har et bedreudgangspunkt at tage beslutninger". Begge holdningerforholdt sig altså konkret til viden om antibiotikaog ikke de politiske signaler i reglerne, ogbegge tog udgangspunkt i reelt manglende viden,men brugte det både som argument for og imod.På andre områder var der til tider en let ironiserenover reglerne. Under præsentationsrunden i denene gruppe kom det således frem, at de stort sethavde påbegyndt omlægning samtidigt, men begyndteat levere mælk på forskellige tidspunkter.Disse tidspunkter var bestemt af, om de havdehøstet afgrøderne før eller efter den 1. september:nogle havde høstet dem før, og afgrøderne vardermed ikke økologiske, og andre havde høstetdem efter, og havde dermed fået økologiske afgrøder.Et andet overordnet problem var selve processenomkring lovgivningen, og at man eksempelvishavde "hastet" nogle af reglerne igennem uden atstikke fingeren i jorden, set på hvordan andrelande havde håndteret f.eks. samme direktiv fraEU eller lignende. Regelgivning og regelændringerfremstod således ret "hovedkulds" for flere af deinterviewede økologer.3.6.2 De økologiske regler i den enkeltebesætning: "Må-vi-det?"I alle tre grupper opstod der flere gange underforløbet spontan diskussion om fortolkningen afdetaljer i reglerne og hvad man egentlig må. Detvar på mange områder: fluebekæmpelse, behandling,elektrolytblandinger, hvordan man skulle førelogbog, anvendelse af strøelse og klovbade samtflere andre områder. Det i sig selv viste en mangfoldighedaf fortolkningsmuligheder af de enkelteregler. Som økolog I udtrykte det: "Jeg var da nervøsi starten om … om man nu havde brugt noget, man ikkemåtte, uden man var klar over det. Der var noget mednogle vitaminer engang. Lige pludselig måtte man ikkebruge E-vitaminer, var det vist." Flere andre gav tilsvarendeudtryk for usikkerhed i forhold til nogledetaljer, og om de gjorde det sådan, som de skulle.I den ene gruppe var der flere, som tilsluttede sigdet synspunkt, at der kom en kontrollant og godkendtestald og produktionssystem før man begyndteat levere mælk; det ville gøre starten meretryg.3.6.3 Gradvis overgang til "Sådan-gørvi-her"Frustration og usikkerhed over regler blev hosflere skubbet i baggrunden af en fornemmelse afviden om, hvad man "bør gøre" i en given situation:Økolog F: Det med regler og om det er godkendt eller ej…kommer det ikke til at sidde på rygmarven? I startentænkte vi måske på det, men så bliver det ….Økolog G: Det er helt forkasteligt, at kalve de skal væreude i 150 dage, som nu mine sidste år. Det tager lang tidat få dispensation … da min dyrlæge sagde, at vi skulletage dem ind, gjorde vi det da …Økolog F. Det er fordi du fortolker dem sådan. Hvis duvil tage dem ind, så tager du dem da ind …!Økolog G: Og hvad siger de så inde i Plantedirektoratet?Økolog F: Det er da fordi du spørger om det…Økolog G: Du går efter reglerne, og så tager du demind…???51

Økolog F. Jamen hvis kontrollanten kommer, og du sigerdu har dem stående inde fordi de er syge, og det vil hanikke indberette som en fejl….!Denne ordveksling illustrerer til dels en begyndendeselvstændig stillingtagen i besætningen iforhold til regelsættet samt en tillid til, at kontrollantenikke vil indberette "sund fornuft" som enfejl. Det forudsætter naturligvis, at kontrollantensog landmandens idé om, hvad der er "sund fornuft",stemmer overens. Det er værd at bemærke,at det netop er den samme økolog (økolog F),som i afsnit 3.5.2 tydeligt udtrykte, at han mente,at det var godt og "sjovt" for kalvene at være ude,og han mente, at de burde være ude. Det er altsåikke af bekvemmelighed, at han samtidig taler forat man tager dem ind, hvis der er et problem, og ilyset af tidligere udsagn tyder intet på, at han mener,at "hvis noget er meget nemmere så kan manogså godt "snige sig uden om regler". Økolog Iargumenterer også for, at den slags regler er nødvendigefor at "opnå noget": "…. Ja, men der skal joogså være nogle regler, for ellers så ville folk bare holde deminde og sige at der var problemer."3.6.4 Papirarbejde og kontrasten mellemkrav om handling og sagsbehandlingI beskrivelsen af selve omlægningen fremhævedede fleste mødet med papirarbejde generelt; ansøgningerog skemaer, der skulle udfyldes i langebaner. Der blev udtrykt relativ stor irritation overbehovet for at komme på kursus i papirarbejde(ironisk) og en enkelt sagde, at papirarbejdet alenevar tilstrækkeligt til at fraråde omlægning.Den indledende ansøgningsfase kan så oven ikøbet siges at være relativt uproblematisk, set iforhold til efterfølgende kommunikation meddispensationsgivende myndigheder, når det "bliveralvor". Den ene historie afløste hinanden, og dervar behov for at afbryde alle tre grupper i diskussionerom dispensationsansøgninger og dialogmed kontrollanter og myndigheder. Det var især iovenstående "hvad-må-vi" fase, folk indsendteansøgninger. I nogle tilfælde med det svar at derikke var behov for en dispensation for at foretagede påtænkte tiltag.Sagsbehandlingen blev betegnet som særdeleslangsom. Blandt andet i forbindelse med kalvesudeophold var der flere, som havde indsendt ansøgningerom dispensation. Der gik fra tre ugerog op til flere måneder fra indsendelse til de havdefået et svar. I forbindelse med dette fortalteøkolog G om en episode den foregående sommer,hvor han havde sendt dispensationsansøgning indog først havde modtaget svar 3 uger efter, hvorefterhan konstaterede: "…. Hvis jeg havde ventet så varde da gået til. Jeg mistede 3, det var nok …. Ja, minekalve kunne i hvert fald ikke vente 3 uger, for så var dedøde." Frustrationen handlede blandt andet omden følelse af afstand, som der helt åbenlyst varmellem myndigheder og "dem, der tager beslutningerne"og dem, der skal handle. I forhold tilkontrollanterne var der flere af de interviewede,der gav udtryk for, at de følte at de blev forstået,og de havde lettere ved at kommunikere meddem: "Når vi kontakter dem i København, de er juristerog alt muligt, men dem der kommer ud, de har mere jordforbindelse,der skal man bare have den skrivelse, ellerogså kan han ringe og høre om det passer" (Økolog H).Andre gav udtryk for utryghed over, at kontrollentilsyneladende var afhængig af kontrollanten. Nårlandmænd havde haft kontrol af forskellige kontrollanter,kunne de af og til påpege divergenser idisse kontrollanters vurderinger: "… jamen hvis hanhar lyst og ikke kan lide manden, så kan han køre pådig. Han bestemmer selv, og der synes jeg der er noget…det er kritisk".3.7 Glæden ved at se sine dyr inye omgivelser … og enkeltetanker om "fortidens synder"I en af grupperne opstod der diskussion om,hvorvidt forandringen i besætningen også udløstetanker om, at man havde "gjort noget forkert førhen".Alle i denne gruppe var glade for omlægningenog de forandringer, den havde medført.De nævnte, at de havde mere tid, fordi de ikkeskulle bruge tid på at sprøjte marker, og der var52

mindre arbejde med køerne, især i løsdriftsstaldene.Den mere tid gav dem også mere overskud.Uanset om de følte, at de havde mere tid eller ej,nød de at se deres køer, og især kvierne. Flere idenne gruppe havde tidligere haft kvier i fuldspaltebokse,og netop dette gav en af deltagerne anledningtil at føle dårlig samvittighed over dettidligere system. De øvrige i denne gruppe protesteredevoldsomt: De var glade for forandringerne,men det nyttede ikke noget at spekulere overfortiden; nu skulle man arbejde fremad.3.8 Oplevelsen af omverdenensreaktion3.8.1 I familiens midteOplevelsen af enighed i familien blev fremhævetsom central for succesen med omlægning. Det varen erfaring, som flere havde gjort sig, at omlægningenkrævede kræfter og kunne medføre nederlagf.eks. i form af marker, der gik til i ukrudt. Detkunne man ikke være alene om. I interviewene afdyrlæger og konsulenter blev det samme fremhævetaf nogle, som havde oplevet konflikter mellemægtefæller: havde oplevet hvor meget det betød, atfamilien holdt sammen omkring omlægningen.I disse interviews blev enigheden tilkendegivetsom et vigtigt grundlag for en beslutning om omlægning,f.eks. at der kunne komme flere fluer påejendommen, eller at forholdet til naboerne kunneændre sig: "Sådan en som XXX, de gik selv tilbageigen, fordi konen ikke kunne tåle det. Hun kunne ikketåle de spidse bemærkninger… " (økolog E). Flere af deinterviewede havde dog en hel klar fornemmelseaf, at det enten var konen eller dem selv, der skulleigennem "den største tilvænning" i forbindelsemed omlægning. Der blev således flere gange underpræsentationsrunden sagt hvem i familien, derhavde været drivkraft eller at "min kone blev glad,da jeg tog den beslutning, for det havde hun ønsketi mange år".3.8.2 Naboer, kolleger og lokalmiljøetDet blev erkendt i alle tre grupper, at omlægningikke medførte så radikal en "udstødning" i et lokalområde,som det sandsynligvis havde gjorttidligere. Det blev dog samtidig sagt som et af degode råd til kommende omlæggere (fremlæggessenere i afsnit 3.10), at man ikke skulle lytte tilnaboer og snak omkring en, men stole på sig selv.Der var dog også erfaringer med, at forholdet tilkolleger kunne forandre sig, således som fremlagti afsnittet ovenfor, hvor man i en gruppe havdekendskab til en landmand i lokalområdet, derhavde været økolog, men var holdt op fordi konenikke brød sig om "de spidse bemærkninger".Nogle af økologerne havde også oplevet "sammenstød"med f.eks. foderstoffirmaer og gav udtrykfor, at nogle af disse firmaer "lagde dem forhad med det samme", med det resultat at de havdeskiftet.De fleste udtrykte således, at der kunne kommesammenstød og konflikter mellem kolleger, ogman håndterede det forskelligt. Nogle argumenteredeog diskuterede med alle, der startede en diskussion,og andre gav udtryk for, at de så vidtmuligt "… holdt sig tilbage … ikke gå alt for meget om isnak om det økologi".Flere nævnte misundelse, forargelse eller irritationover "pengene i økologi" som en uheldig indfaldsvinkeltil dialogen med kolleger. De fik ogsåtit at vide at "de tog penge fra de andre" eller "atde var forbrugernes kæledægger" eller "stod fornoget positivt i politikernes øjne". For det førstevar der ikke så mange penge i det, som kollegerneåbenbart troede, for det andet kom de ikke sovendetil det men havde netop også en række nederlagnogen gange, som de skulle tåle og tagehøjde for; de levede med en risiko, som de ikkehavde levet med før (f.eks. at nogle år var dårlige),og for det tredje var det direkte urigtigt, at de togpenge fra andre landmænd.Når diskussionen bevægede sig ind på erfagrupperog dialog med omgivelserne, var derenighed om, at det var meget godt at have et forumat snakke i, men at det først og fremmestdrejede sig om at få det til at fungere "derhjem-53

me". I en af grupperne blev det kraftigt understregetaf flere, at det var vigtigt ikke at "isolereøkologien". Der skulle være et forum at snakkesammen i, men dialogen med det øvrige landbrug,rådgivere og dyrlæger skulle være der.3.8.3 Dyrlægens holdning til omlægningog samarbejdet med dyrlægenDyrlægerne havde generelt spillet en meget tilbagetrukketrolle under omlægningen. En enkelt afde interviewede økologer havde haft en megetaktiv dyrlæge, som gik engageret ind i diskussionenog selv var stor tilhænger af den økologiskedriftsform. En stor del af de øvrige gav udtrykfor, at dyrlægen var "neutral", at dyrlægen gerneville sikre, at økologen forstod, at han/hun selvskulle holde styr på, hvad de måtte og ikke måtte,eller at dyrlægen i nogle tilfælde var direkte irritereteller negativ ved meddelelsen om den foreståendeomlægning. Flere af økologerne følte, at deskulle forsvare de økologiske regler, blandt andetvedrørende forlænget tilbageholdelsestid, over fordyrlægen, til trods for at de selv stod spørgendeeller uforstående over for denne regel. Økolog Cfortalte om en hændelse i besætningen, som ifølgeham indirekte afslørede dyrlægens holdning tilhans beslutning om omlægning til økologi:Økolog C: Jeg havde engang besøg af min dyrlæge til enko, og så var der kommet en kvie løs den dag. Jeg vedikke, hvordan det var sket … den var vel hoppet over påen eller anden måde, men den rendte i hvert fald rundt udepå midtergangen, og så sagde han "Ja det er typisk økologi,det her … der er ikke styr på en skid". Det var måskeikke ondt ment, og han grinte da vist også, men jeg synesalligevel at det var noget mærkelig noget at sige …"En enkelt af dyrlægerne havde ifølge hendes klienter(to af de deltagende landmænd) været endrivkraft i omlægningsfasen og var gået konstruktivttil værks i diskussionen om besætningsomlægningen.Denne dyrlæge drev selv økologisk landbrugog blev fremstillet som en fagligt kompetent"medspiller", som havde styr på de økologiskeregler.I diskussionen om hvorvidt "besætningen havdeændret sig ved omlægningen" eller ej var svaretkort og kontant i den ene af grupperne: "…Hvordan skal vi blive til noget særligt, hvis de bliver vedmed at give os råd om traditionelle løsninger?". I den enegruppe var flere af de interviewede meget kritiskeover for en tanke om udvidet samarbejde meddyrlægen i forbindelse med sundhedsrådgivning:"… der er nok ikke noget, de kan gøre ret meget bedre,men hvad skal han fortælle os … de skal altså også passepå at de ikke snakker til os, som om vi er sådan noglehalvidioter, ikke også … vi har jo lige så meget erfaringsom dem!" … "Ja, det har udviklet sig ret uheldigt, detder sundhedsrådgivning. Jeg har ikke fået taget mig sammentil at melde mig ud, og han er egentlig en flink fyr,men det er ved at udarte sig til banaliteteter, det vi snakkerom. Vi kom med fordi vi havde voldsomme problemer medsmåkalvene, og der tog han sig sammen, og det fik vi løst,men der er jo ikke nogen problemer nu, og jamen det ermåske svært for ham at udvikle sig, og vi kører så månedligt… . vi kan jo en masse ting selv. Vi behøver ikkehave ham til at fortælle os det…". Senere kommersamme gruppe ind på, at netop med småkalvenekunne de have brug for råd, men der står dyrlægerneogså uden erfaringer. At dyrlægen udtalersig om, at "reglen er åndssvag", kan ingen brugetil noget, for sådan er det nu engang; ifølge disseøkologer havde de ikke brug for at få dyrlægensmening om reglen, men for at få faglig hjælp til atopfylde målet. De, der havde sundhedsrådgivningsaftale,brugte den blandt andet til at få behandletnogle dyr, som skulle behandles (det blevgjort uden honorar inden for sundhedsrådgivnings"timen"),og andre brugte den time, hvor derblev lavet ’sundhedsrådgivning’ til at afhorne ogsom en af de interviewede sagde: "Han får snakketen masse med fodermesteren, når de står og afhorner, og jegtror såmænd, at dyrlægen har lært en masse af den snak… de snakker jo også økologi". Økolog B svarede pået spørgsmål om hvorfor han ikke havde regelmæssigsundhedsrådgivning: "Der er jo ingen fordeleved det. Man kan lige så godt købe dem en time en gangimellem". Sundhedsrådgivning er tilsyneladende imanges tænkning enten forbundet med medicineller med presserende og konkret problemløsning.Økolog E kunne godt se en fordel i, at økologiskelandmænd selv måtte efterbehandle kalve, menhan udtrykte også lidt bekymring over, at hans54

dyrlæge tilsyneladende så en "endnu større fordel idet". Han fortalte, at dyrlægen under et influenzaudbrudi kalvestalden var kommet med nogetmedicin, som de selv kunne sprøjte med, selv omde havde protesteret. Dyrlægen blev derigennemfremstillet som én, som er tilbøjelig til at kommemed "medicinske løsninger" og samtidig udtrykkelettelse over at deres klienter nu måtte "tage imodden løsning.Specielt i forbindelse med omlægningen var dermange, der udtrykte frustration over at dyrlægenvidste så lidt om omlægning og økologi, som dethavde vist sig, at de gjorde. De fortalte om episoder,hvor de selv havde måttet vejlede dyrlægen i,hvad denne måtte "rådgive dem om": at de ikkemåtte bruge en given blanding eller at tilbageholdelsestidenvar sådan. En dyrlæge troede for eksempel,at hans økologiske landmand ikke måttebehandle for lungeorm på et tidspunkt, hvor dervar problemer i besætningen. Dette svarer til nogleaf dyrlægernes frustration – udtrykt i de individuelleinterviews, som er præsenteret i kapitel 2 –over den manglende information af dyrlæger og,som en af dyrlægerne havde udtrykt det, dyb frustrationover at føle sig diskvalificeret og den deraffølgende frygt for ikke at være kompetent ogdermed en attraktiv samarbejdspartner i økologiskebesætninger. Ifølge mange af disse økologerhavde dyrlægen ikke virket specielt frustreret overdet, men blot trukket på skuldrene og "rettet sigefter det, de sagde". Reaktionen fra dyrlægens sideafhænger til dels af hvilken dyrlæge det er, menman kan også i denne forbindelse fremføre, atdyrlægen måske ikke lufter denne frustration direkteover for landmanden, fordi det blot vil fåham/hende til at fremstå "endnu mere uforberedtog uvidende". Ikke desto mindre fremhæver detdog behovet for en gensidig større forståelse ogkommunikation mellem den økologiske landmandog dennes samarbejdspartnere!3.8.4 Diskussion om "trinvis omlægning"eller "omlægningplan forbesætningen"I interviewene af landmænd og dyrlæger blev dergentagne gange udtrykt frustration over "afkobling"af besætningen i omlægningsprocessen. Besætningenvar meget lidt i fokus i under omlægningentil trods for, at der var problemer medeksempelvis celletal og andre sundhedsmæssigeproblemstillinger i den enkelte besætning. Nogleaf besætningsejerne havde spurgt kvægbrugskonsulentog dyrlæge til råds i forbindelse med omlægningog eksempelvis staldbyggeri og foderplan,men havde svært ved at se, hvad "nyt" der kunnetilføres besætningen. I den tredje af gruppernevar reaktionen på spørgsmålet om det var en idéat inddrage dyrlægen FØR omlægning for at søgeat løse nogle sundhedsmæssige problemer førbesætningen blev lagt om:Økolog C: Det kan da godt være, at det er fornuftigt …der er jo ikke så lang tilbageholdelsestid, men det da lidtdet samme som at sige, at man endelig skal sørge for at fåsprøjtet al sin jord med round-up før man lægger om.MV: Der er jo forskellige måder at løse problemer på …Økolog D: Ja, men der er tit blandet antibiotika ind idet…Økolog B: Ja, og hvis du vælger at løse det ved at slagte ud,kan det være lige meget, om du er økolog eller ej…"Løsning af problemer før omlægning" blev altsåtolket som at alt hvad man kunne behandle medicinsk,skulle behandles før omlægningen.Cirka 20 minutter efter i samme gruppe, hvordiskussionen var drejet over på noget ganske andet,vendte økolog C, som havde markeret sigmed synspunktet ovenfor, pludselig tilbage tilemnet efter at have siddet og set eftertænksom uden periode: "Du snakkede om det der med en omlægningsplanfor besætningen lige før, og det forstod jeg ikkehelt, og jeg ved heller ikke om jeg har forstået det helt nu,men på en måde synes jeg da egentlig, at det ville være lidttræls at stå med det hele, når vi kunne have brugt 5 år tilat lægge om, men BESÆTNINGEN, den dato du harvalgt til, at du skal levere økologisk, der er der mangeregler, du skal til at have styr på og overholde, og kalveneskal være ude, og så skal … hvis det kunne trækkes overtre år, det første år malkekvægbesætningen, så ungdyreneog det sidste år kalvene … det kunne være godt!…. Ligepludselig er det jo alle dyr."55

3.9 Omlægning som proces: Atgøre driftsformens mål tilsine egneDen følgende fremstilling tager udgangspunkt i, atomlægning til økologisk drift begynder i det øjeblik,beslutningen tages om omlægning og forløberderefter som en proces, hvor der dels blivertilpasset en række tekniske forhold på gården og ibesætningen ("den formelle omlægning"), og delsbliver arbejdet med tanker omden økologiskedriftsform ("den økologiske proces"). De ovenståendeinterviews med økologiske landmænd,samt til dels dyrlæge- og konsulentinter-viewene,illustrerer dele af denne proces, og det leder fremimod, at omlægningen for den enkelte økolog ihøj grad handler om at forstå målene med denøkologiske driftsform og at gøre disse mål jordnæreog konkrete på sin egen bedrift, i egen praksisog dagligdag. Målene skal så at sige tage form,og netop tage form på en måde, som skaber meningog sammenhæng inden for rammerne af denenkelte besætning og bedrift.Enhver udenforståendes første møde med driftsformener gennem reglerne og gennem de mennesker,der repræsenterer driftsformen. Disse toelementer hænger ikke nødvendigvis sammen ogskaber ikke nødvendigvis nogen forståelse for denøkologiske driftsform, med mindre man begynderat forstå, hvad det er, man stræber efter indenforden økologiske driftsform. For den økologiskelandmand kan man hævde, at det drejer sig om atidentificere sig med driftsformen og gøre densmål til sine egne gennem den daglige praksis og detanker, der dels affødes af den daglige praksis ogdels præger den. Det udelukker ikke en vekselvirkning:den økologiske driftsform og dennesmål forandres også hen over tid i kraft af demennesker, der er en del af den.Det kan ikke udelukkes, at den enkelte besætningssamarbejdspartnere også gennemlever en formfor proces, hvor de fornemmer og forstår, hvaddet er, man vil nå med økologien. Man kan hævde,at denne proces måske er nødvendig for, at de kangå ind og give kompetent rådgivning i den pågældendebedrift, fordi det er nødvendigt at forståden enkelte besætnings overordnede mål for atkunne vejlede dem på en konstruktiv og brugbarmåde. I og med at driftsformens mål er blevetimplementeret i den enkelte besætnings mål, vildette også i nogle tilfælde indebære en mere overordnetforståelse af den økologiske driftsform.Dette vil ikke blive diskuteret yderligere på detforeliggende grundlag, men muligheden for ensådan "samarbejdspartnernes omlægning" er blotnævnt for at understrege, at den efterfølgendeopsummering ikke nødvendigvis vedrører en proces,som kun landmanden gennemgår. I det følgendevil dele af interviewene, som viser omlægningensom proces, og som derved har givet anledningtil ovenstående overvejelser, blive summeretop i en række underpunkter:1) Tankerne om omlægning: fra økonomi til "udfordring".En stor del af de interviewede landmændnævnte økonomien som en af deførste motivationer til omlægning. Der vargenerel enighed blandt landmændene om, at"økonomien som mindste krav skulle hængesammen", det vil sige, at de ikke ville tageen risiko for at skulle opgive landbrugetsom en direkte følge af en fejlslagen satsningpå økologisk drift. Den driftsledelsesmæssigeudfordring kom dog tilsyneladendehurtigt til at spille en central rolle for de flesteinterviewede landmænd, som udtrykt aflandmand H, der først var blevet interesseretpå grund af økonomiske hensyn, men såblev interesseret i den driftsledelsesmæssigeudfordring (citeret i afsnit 3.3).2) Sæt din egen dagsorden. Udfordringen ved atlægge om handlede blandt andet om at væremed til at sætte sin egen dagsorden og prøveat dreje udviklingen hen i en retning,som man bedre kunne gå ind for. Overordnetset gav de interviewede økologer udtrykfor glæden over "at have taget en beslutning","at have taget et skridt i den rigtigeretning" eller "at have vist at man stadigvækgodt kunne gøre noget selvstændigt". Ønsketom at gøre noget selvstændigt perspektivereri høj grad den ovenfor beskrevnefrustration over reglerne og systemet i begyndelsenaf omlægningsfasen, hvor flereaf dem gav udtryk for følelsen af, at de ikke56

kunne handle i overensstemmelse med deresfornuft og erfaringer.3) Husholdningen følger med. I den gruppe, hvori4 økologer havde påbegyndt omlægningen i1995 og én i 1996, gav de fire 1995-omlæggere udtryk for, at de havde "omlagtderes husholdning" til en stor del økologiskevarer. Da den femte – omlagt fra 1996 –sagde, at det havde de ikke hjemme hosham, grinede de øvrige og sagde: "Du er joogså et år bagefter os andre". I de øvrigegrupper var der inddraget økologiske varer ihusholdningen i varierende omfang:"..Dengang jeg lagde om, sagde jeg, at det var da forat tjene nogle flere penge, egentlig ikke for at brugeflere penge i privathusholdningen. Men nu står derda økologisk mel og rosiner og kokosmel i skabet ogrugbrød og syltetøj og smør … " (økolog B). Denneomlægning af husholdningen, som ogsåblev beskrevet af enkelte dyrlæger og konsulenter,kan tages som et udtryk for, at omlægningengradvist bliver mere og mere omfattendeog når længere og længere ind i helebedriften og hele familiens/menneskenesliv.4) Succes i praksis giver frihed til at udvikle sig videre.Økologerne såvel som konsulenterne ognogle af dyrlægerne berettede om, hvorledes"succes i praksis" gav selvtillid og støttedeprocessen i bedriften. Man lærer afpraksis, og man ser, at det fungerer og fårderved modet til både at tænke og gå etskridt videre. Denne vinkel er i høj grad ogsåprocesorienteret. Man kan muligvis ogsåudlede, at praksis måske fjerner nogle bekymringerog derved giver "frihed" til atoverveje og arbejde videre.5) "Det føles anderledes". I gruppen med de ældsteomlæggere – fra 1995 – så interviewpersonernei høj grad tilbage på en proces, somde havde været igennem og formodentligstadig var inde i. En af økologerne i dennegruppe fremførte under diskussionen omdyrlægernes påstand om at de ofte ikkekunne se forskel på en besætning før og efteromlægning, at "det kan godt være, at deikke kan se forskel, men det føles anderledesog det skal vel også tages alvorligt."Tænker man på hvad en "proces" kan beståaf, vil man tillægge "følelsen af forandring"stor vægt og som forudsætning for, at tingeneogså ændres i praksis. Denne "følelseaf at det er anderledes" kan således godt sessom et særdeles vigtigt element i skridtetfrem mod en gennemgribende forandring,og som en del af en proces i en retning.6) Tankerne for og imod "fortidens synder". Refleksionerover tidligere praksis som fremlagt iafsnit 3.7 indikerer også en bevidsthed omat have flyttet sig fra et punkt til et andet.Det kan så være forbundet med en glædeover "at være kommet så langt", "at havetaget et skridt i en retning som man finderrigtig", eller den kan være forbundet med enmere eller mindre smertefuld oplevelse af,at man måske har gjort noget forkert tidligere.Det er i den forbindelse vigtigt – ogsåi en rådgivningssituation eller blandt kolleger– at gå i dybden med netop sådan enoplevelse og "komme videre" for eksempelved at forstå, hvorfor man tidligere harhandlet, som man har gjort. Dermed ikkevære sagt, at man skal skubbe ansvaret frasig. At tage beslutninger i en besætning erdog en kompliceret proces, og en forståelseaf denne proces skal forstås i sammenhængmed beslutninger på bedriftsniveau og deimpulser, den enkelte landmand får udefra.Det er dog også vigtigt at forstå, at når enlandmand kommer med sådan en udtalelse,sker det i erkendelse af det ansvar, mansom driftsleder i sidste ende har i sin besætning.Dette ansvar er også fundamentet forat komme videre og tage beslutninger, somman fremover vil have det godt med.7) Bevidstheden om hvor nødvendigt det er at blive vedmed at lære. Flere gange under disse interviewsbliver det fremhævet, at "det drejersig om at lære af sine erfaringer". Det antyder,at processen med tilpasning af de nyevilkår og senere identificering med driftsformener en kontinuert proces, hvori praksisskal udvikles, og "man bliver ikke fær-57

dig". Det indikerer således i høj grad ogsåbevidsthed om og medleven i en proces.Denne læring drejer sig både om at lærerent praktisk, hvordan man kan håndterenogle problemstillinger, men som den følgendediskussion antyder, handler det ogsåom at "lære at slå sig til tåls" og bruge nederlagenekonstruktivt en anden gang:Økolog K: ".. vi havde 11 ha, der bare gik ned istankelben, det skal man bare lære ikke at grædeover, for man må ikke sprøjte. Vi skal leve af det.Det ser grimt ud, men vi skal lære at leve af det,når den giver et godt år … jeg kan huske, at konsulentensagde: "Jamen hvorfor søger du ikke omdispensation til at gøre noget ved det der", jamen,det ønskede jeg slet ikke, for jeg skal bare lære atgribe det an på en måde, så det ikke bliver så slemten anden gang."Økolog H: Ja, man skal lære at vende ryggen til,ikke kigge på den hver dag … sige til sig selv atman kan vende tilbage om en måned og se, om denskal sås til, eller man bare skal ud og fodre stankelben…Økolog F: Ja, og lære af det, lære og tænke overhvad man så kan gøre for at det ikke sker igen.8) En periode som fanatiker. Økolog B følte siggodt "gennemarbejdet" som økolog efterhåndenog fremlagde blandt andet sin "proces"sådan her: "Jeg tror man starter og siger, atman ikke skal være fanatiker, og så bliver man fanatiker,og så kommer man igen over til et stadium,hvor man siger at nu skal man heller ikke være altfor fordømmende. Det tror jeg er fordi man koncentrerersig så meget om at få det hele til at køre ogforstå reglerne og baggrunden for det." Denne"periode som fanatiker" kan således betragtessom en periode, hvor man netop søgerat "gøre økologiens mål til sine egne" og anstrengersig for at gøre målsætningerne tilen del af sin egen praksis. I den proces kan"fanatisme" betragtes som nødvendig for at"smage", hvordan det føles.9) Langsigtet planlægning af besætningen. Flere økologerhavde fået et andet syn på vigtighedenaf at passe på kvierne som besætningensfremtid, og de relaterede dette til omlægningsprocessenog en mere "langsigtettænkning". Tilsvarende – som fremlagt fleregange i det foregående – blev der givet udtrykfor at man skulle lære at tænke frem fradet ene år til det næste: man skulle kunneleve af det, der gik godt det ene år; også detnæste hvor det måske gik knap så godt. Tilsvarendevar økolog A begyndt at tænkemeget mere i avl: hans køer blev mere"spraglede" nu, men han avlede svensk blodind i besætningen for at få mere robuste køer,og var begyndt at bruge mastitisindekseti avlsarbejdet.3.10 Tre gode råd til kommendeomlæggereDe tre grupper blev bedt om indbyrdes at findefrem til tre gode råd, som de ville give videre tilkommende omlæggere ud fra det, de selv havdeværet igennem. Der viste sig at være forholdsvisstor enighed mellem gruppemedlemmer og ikkesom forventet en diskussion om, hvilke råd manville prioritere. Endvidere er der et ganske godtsammenfald mellem grupperne, og de gode råd vilblive præsenteret i det efterfølgende i ikkeprioriteretrækkefølge (eftersom der ikke var taleom prioritering mellem de tre gode råd i den enkeltegruppe).1) Indstilling og at man skal ville: "Han skal selvvære indstillet på det. Hvis der er et økonomisk incitamenttil det, så er det ikke nok. Ikke i mine øjne.Han skal have lyst til det, fordi det er spændende.Ellers skal han ikke gøre det." (Økolog A).Det handlede også om, at man havde lyst tildet som en del af landmandsgruppen i lokalområdet,som det fremgår af følgendeordveksling:Økolog M: "Man skal gøre det, fordi man synesdet er sjovt … og så ser man på de andre og tænker,om det nu er nogen, man kunne tænke sig atsnakke med…"Økolog N: "Ja, vi vidste jo ikke, at du havde meldtdig, da vi andre gjorde det… " (latter i gruppen)58

I den forbindelse blev vigtigheden af atmoralen er i orden også nævnt: man skalvære indstillet på at ville være 100% "ren ikanterne": "Vi skal have en moral selv, som vikan leve med, ligesom med tilbageholdelselstid. Jegsynes min moral er blevet bedre. Dengang vi skulleholde tilbage i 3 dage, kunne mælken måske godtryge med i den sidste malkning, men det kan denikke nu efter 9 dage. Samtlige 18 malkninger rygerud til kalvene, for jeg føler mig faktisk mere forpligtetend før. Jeg har det godt med, at når mine naboerkommer og siger "åhhh… tror du ikke…??" også kan jeg sige "Overhovedet ikke!". Du er nødt tilat have moralen i orden, ellers bliver det noget særtnoget" (økolog H).2) Tro på det. Dette råd er tæt beslægtet medovenstående "at skulle ville det". Det handledeogså om, at man skulle have så megetlyst og gå-på-mod, at man dels kunne klareden modgang, der sandsynligvis også villekomme, og dels kunne forsvare det over foromverdenen: "Hvis han ikke VIL det, så trorjeg, det er for anstrengende. Hvis han ikke kan tåleat se ukrudt, og den er alt for følsom over det, så erdet for belastende, og så skal den sgu ikke gøre det,for så mange penge er der heller ikke i det! ….Man skal kunne forsvare det man gør!" (ØkologE).Dette element - at kunne forsvare det - indebærerogså,at man selv tror på det og stårbag den endelige beslutning:Økolog P: "Tro på dig selv og lad være med at lyttetil naboerne for meget … en af mine naboer blevsablet ned, da han ville lægge om som svinebondeØkolog N: Jamen man får utrolig mange råd, og pået eller andet tidspunkt må man skære igennem ogsige, at nu gør vi sådan her. Det koster jo også at fånogen til at regne på det i evigheder, og de kan ikkesvare på det alligevel. Og de hjælper ikke med atbetale…"3) De fysiske rammer skal være tænkt godt igennem.Stalden skal være i orden, og der skal værejord nok, eller også skal der være samarbejdsaftaler.Man skal være sikker på, atman kan avle foder nok. Der skal væreharmoni på bedriften, og et par af deltagernetalte i den forbindelse varmt for, at mantænkte i driftsfællesskaber med naboernefrem for at købe jord op.4) Ikke at blive irriteret over reglerne. "Accepteredem, men måske nok blive irriteret. Der er ogsåmange regler at blive irriteret over som konventionel."(økolog i gruppe 3). " At man ikke skalblive irriteret over reglerne. Det bliver en stor belastning,hvis man irriterer sig over reglerne. Så måman sige, jamen sådan er reglerne, og sådan må jeggøre. Jamen du må gøre en indsats, ellers bliver detdobbelt så besværligt (økolog K). I forlængelseheraf blev det i den pågældende gruppe ogsåpåpeget at man skal betragtedem, derkontrollerersom nogen, der er til for økologernesskyld, for det er de, og hvis manstarter med den indstilling, at reglerne eruudholdelige og kontrollanterne bare til foret systems skyld, så kan man lige så godt ladevære med at blive økolog.5) At man er enige om det i familien. Det indebærer,at man har snakket sammen om alle dekonsekvenser, det kan medføre, f.eks. fluerog forholdet til naboerne (diskuteret i afsnit3.8.1).6) Interesse for markedsføring og sine produkter. Atman så tidligt som muligt begynder at interesseresig for produkter, markedsføring ogkvalitet og stræber efter tættere kontakt tilforbrugere og følger sine produkter til dørs.Dette emne eller råd blev fremført i den enegruppe som "det fjerde råd", og blev diskuteretmellem gruppemedlemmer i forhold tilhvor meget overskud man har i dagligdagentil at leve op til det, og samtidig hvad detindebærer at skulle have "kontakt til forbrugere".3.11 Perspektiveret diskussion3.11.1 Ændringer på bedriftsniveau - etspejlbillede af ændringer i landbruget?Som det fremgår af ovenstående, gav omlægningtil økologi startskuddet til en række ændringer på59

edriftsniveau. Selve oplevelsen af de ændringer ibesætningen, som kan siges at være en direktefølge af omlægning til økologisk drift, kunne værevanskelige at skelne fra ændringer, som ikke nødvendigvisvar direkte forbundet med økologi.Ændret staldsystem og besætningsstørrelse kannævnes som eksempler på områder, som er en delaf gården selv. Ændringer i behandlingspolitik påbedriftsniveau er derimod et område, som vedrørerflere grupper af aktører, såsom landmænd,praktiserende dyrlæger samt mere perifert foreksempel forbrugere og forskere i resistensudvikling.Det kan være vanskeligt at vurdere, om ændringi behandlingspolitik på bedriftsniveau har atgøre med den enkelte landmands overvejelserunder omlægning til økologisk drift, eller om deter et resultat af en generel samfundsdebat, somhar været fremme gennem en flerårig periode.Vekselvirkningen mellem den økologiske driftsformog eksempelvis debatten om landbrugetsantibiotikaforbrug antages at være ganske betydelig:den økologiske driftsforms opståen har satfokus på behandlingskriterier og ansvar i forbindelsemed behandling samtidig med, at den øgedefokus på antibiotikaresistens utvivlsomt har øgetinteressen for økologisk jordbrug.Set fra den økologiske landmands synsvinkel harfastlæggelsen af behandlingskriterier tilsyneladendeværet præget af en mere aktiv stillingtagen. Iforlængelse af at omlægningsprocessen generelthar givet anledning til refleksion samt at landmandenskulle "forsvare" og "stå inde for" sinhandling, vil en tiltagende bevidsthed om behandlingskriteriervære ganske naturlig. Det vil i nogletilfælde også omfatte diskussioner med den lokaledyrlæge, som derigennem præger driftslederensvalg i den ene eller den anden retning.3.11.2 Økonomiens rolle i den økologiskedriftsformSom nævnt i foregående afsnit var økonomiengenerelt en væsentlig faktor for omlægningen tiløkologisk drift. Samtidig blev det fremhævet, at"økonomien alene ikke var nok". Den sidstnævnteudmelding ses i bakspejlet hos landmænd, dernetop har været igennem omlægningsprocessen.De erkender, at for dem har udfordringen ved atændre driftsform, diskutere værdier og møde omverdenenmed baggrund i en ny og egen beslutningværet frugtbar. Samtidig giver de også udtrykfor, at økonomien måske ikke er så fabelagtig god,som de blev stillet i udsigt eller, at den økonomiskegevinst i det mindste skal ses i lyset af andreforhold. Ganske vist havde flere af de interviewedelandmænd modtaget tilskud, blandt andet iform af fordelagtige leveringskontrakter og desåkaldte "Mål B5-midler", men de følte ikke, at dehavde fået penge foræret uberettiget, altså uden atyde en ganske betydelig indsats selv. Naboernesog omverdenens misundelse over at de både fikøkonomiske tilskud og blev "pressens kæledægger"blev generelt tilbagevist med at set i forholdtil tilskudsmuligheder generelt, stod økologerneikke væsentlig bedre, og det havde også kostetmange personlige, arbejdsmæssige og økonomiskeressourcer at ændre bedriften (f.eks. ved eksperimentermed markdriften, nye maskiner, ændretstald og rutiner).3.11.3 Der sker et brud" – opbygningaf sammenhæng mellem idé ogpraksis over tidTil forståelse af den såkaldte "økologiske proces"kan man måske opstille en forståelsesmodel ogdiskutere sammenhængen mellem teori og praksisud fra denne forståelsesmodel. Man bliver dermedper definition, og set med omgivelsernes øjne,flyttet fra en kategori til en anden. Det kan havebetydning for forholdet til naboer og kolleger,samarbejdspartnere, og bevidstheden om et "nyttilhørsforhold" kan ændre på forholdet inden forfamilien og på det enkelte familiemedlems syn påsig selv. I omgivelsernes øjne er det sandsynligvishér, "bruddet" er sket: man har besluttet sig og er"flyttet over i en anden lejr". Efter både dyrlægernes,konsulenternes og økologernes egne udsagner det mest afgørende imidlertid ikke sket endnu.Der vil komme en lang fase, hvor man oplever, atman er tvunget til at ændre praksis også på punkter,som man ikke umiddelbart selv kan se rationaletmed. Praksisændringer, dét at man får roover det (man HAR taget beslutningen) samt kontaktentil andre i samme situation medvirker til, at60

tankerne modnes, og man oplever en øget tilfredshedmed det, man gør: man ser at det lykkes,og man ser, måske, at det virker meget fornuftigt,og der sker et langsomt holdningsskift. I sidsteende vil man således forankret både i praksis og iegne, gennemtænkte holdninger kunne videregivedriftsformen til sin egen bedrift (dvs. at handlingernebegynder at have baggrund i egne motivationerfrem for udefrakommende regler) og til omgivelserne:forbrugere og kolleger. Man kan selvforsvare, hvad der sker: det bliver en del af bedriften.Eksisterendepraksis; vanerOpbrud, omlægning=> "tvungne" nyerutiner og valgTomrum; "kunstigerutiner" uden fodfæsteForestilling om hvadder er godtPraksis modnertanker og givererfaringerOpbrud: nytænkningFODFÆSTEFigur 3.1En mulig forståelsesmodel af opbygningen af ny praksis baseret på erfaringer og overvejelseri en økologisk besætning. Under omlægning starter en landmand med udgangspunkt iforskellige "eksisterende praksis", og rutiner, som er indeholdt i reglerne overtages delvist.Selve disse rutiner og den praksis, dette medfører, medvirker til at give mod og modne tanker,således at overvejelserne om at lægge om og hvorledes man ønsker sin bedrift byggetop gradvist bliver indskrives i besætningens mål og bliver en del af landmandens, besætningensog gårdens identitet. Udviklingen stopper ikke, og de dobbelte pile illustrerer en cyklus,der fortsætter og formodentlig i mere eller mindre grad er til stede i de fleste besætninger.3.12 Er "det føles anderledes"tilstrækkelig grund til atkøbe et produkt?Følelsen af at "noget blev anderledes" under omlægningentil økologisk drift omfattede ikke kunkøer og kalve, men den omfattede OGSÅ besætningeni kraft af, at den er en central del af bedriften.Der ændres på rutiner, og disse ændringersætter yderligere tanker i gang, som diskuteret iafsnittet ovenfor. Det var tilsyneladende svært forlandmændene at opremse helt konkrete ændringer,og det endte med en lidt frustreret bemærkning,som alle i den pågældende gruppe, hvordette kom på tale, sluttede op om: "Det kan godtvære, at der ikke er sket så meget, men det følesanderledes". Det var beskedent at sige at der ikkevar sket så meget, eftersom de fleste havde byggetny stald, men det var - igen - svært at indkredse"det specielt økologiske, som var sket."Det er relevant at spørge sig selv, hvorfor detegentlig føles anderledes. På "Økologisk Årsmøde"i marts 1999 blev der under en plenumdiskussionom "forbrugerforventninger" rejst et spørgsmålfra en økolog: "Jeg vil gerne have at vide, omøkologi er noget, der sker i jorden, eller det skerinde i vores hoveder". Spørgsmålet er relevant,også i denne diskussion om dyrevelfærd (hvor viså ændrer "forandringer i jorden" til "forandringeri stalden"). Kan det "føles anderledes" uden, atdet er eller bliver anderledes"? Følelsen af "ander-61

ledeshed" udspringer næppe af det tomme rum;hvis den er vedvarende, er den også et tegn på, atnoget ER anderledes og et varsel om fortsat udvikling.Følger man tankerne bag figur 3.1 til ende,vil der være en konstant og gensidig påvirkningmellem teori og praksis. Forandring på begge planerkræver ufravigeligt, at der følges op på såveldet teoretiske som det praktiske plan.Selv om forandringen måske ikke sker prompte,men over tid, er der et mål og en retning i og med,at man tilstræber harmoni og forbedring. Mangeforbrugere køber måske dette mål og denne retning.Set fra den vinkel kan "følelsen af anderledeshed"– i og med at det varsler forandring henimod et forhåbentlig fælles og formuleret mål –godt være et "salgsargument".Svaret på spørgsmålet om "økologi findes i staldeneller bare inde i nogle hoveder" kan såledesmed ganske stor sikkerhed ikke gives som et "enten-eller":det er centralt at tage udgangspunkt i,at økologi ikke findes, hvis ikke teorien ("det dersker inde i hovederne") følges af og udvikles pågrundlag af praksis ("det der sker i stalden og påmarken") og omvendt, at praksis også forandresmed delvis forankring i teoretiske reflektioner.Sammenfletningen er nødvendig, og en forandring"inde i hovedet" vil medføre praksisændringer,ligesom praksisændringer bringer tanken videre.3.12.1 Ændringer i systemet eller ændringersom følge af økologi?Størstedelen af de interviewede landmænd i denneundersøgelse havde bygget om, og for mangehavde omlægningen også medført ændret besætningsstørrelseeller ændrede samarbejdsflader medkolleger (driftsfællesskab i en eller anden grad).Man kan fremføre, at det er disse ændringer –sammen med andre ændringer, såsom at roer blivertaget ud af foderplanen, at der blever meregrovfoder, eller at der indføres fuldfoder – somgør den virkelige forskel og derigennem på længeresigt giver en forbedring af besætningens sundhedstilstand.Flere dyrlæger sagde således, at enkonstateret forbedring i sundhedstilstanden i nogleøkologiske besætninger "ikke havde noget medøkologi at gøre, men nærmere med staldene, foderetosv". Man kan i forlængelse heraf med rettefremføre, at den økologiske driftsform ikke harpatent på hverken velfungerende løsdriftsstalde,fuldfoder eller græsning. Berettiger det til at drageden slutning, at det ikke er "økologien", der harmedført en forandring, men løsdriftsstalde, lys,luft, fuldfoder/mere grovfoder osv? Såfremt mangør det, ser man bort fra, at disse landmænd - sålille et materiale det end er – rent faktisk blev stimulerettil at bygge og omlægge rutiner i forbindelsemed omlægning til økologisk drift. Den økologiskedriftsform omfatter mange enkeltelementer.Hele bedriften omfattes. Det må være båderelevant og nødvendigt at betragte disse tilsyneladende"enkeltelementer" (stald, fodring, græsningm.m.) som dele af en sammenhæng og et samspilinden for den enkelte besætning og bedrift ogdernæst anerkende "samlingen af elementer" somet af den økologiske driftsforms karakteristika.3.13 Bemærkninger til interviewmetodenog fremtidigeområder for udforskningHvor interviewene af dyrlæger og konsulenterlangt hen ad vejen muliggjorde en systematisk oggennemgribende analyse, må interviewene af detre grupper landmænd siges i højere grad at væreet "forstudium" til en mere gennemgribende undersøgelse.De individuelle interviews foregik iudpræget grad som en mere eller mindre intensdialog mellem to personer, hvor det var muligt atholde koncentration og den røde tråd fangen,indtil et tema var afdækket i så høj grad, som deninterviewede person (interviewpersonen) "kunnestå inde for". Interviewpersonen i et individueltinterview styrer i høj grad samtalen inden for temaet.Udspørgen og uddybning kunne derudoverforetages. Der var plads og rum til at fornemmedette. I gruppefokusinterviewene forholdt det siganderledes, idet den indbyrdes diskussion mellemgruppemedlemmer i perioder var meget dominerende.Mange gange blev der åbnet for spørgsmåli en gruppe, som aldrig blev fulgt til ende, fordimange af diskussionerne bevægede sig hurtigt og62

ehændigt rundt i en lang række forskellige temaer.Man kunne vende tilbage, men kontakten mellemden enkelte og intervieweren var mindre, ogder var en konstant strøm af associationer i omløb.Der var kort sagt en stor grad af gruppedynamik,som måske kunne tilskrives deltagernesindbyrdes kendskab til hinanden. Omvendt kandet også fremhæves som en stor fordel. Detfremgår tydeligt af det ovenstående, at der erbragt mange forskellige temaer på bane – hvilketformodentlig kan tilskrives en kombination afinterviewformen (åbent interview), og at folkkender hinanden, og at de er engagerede i diskussionen.Det var ikke usædvanligt, at én personunder et interview nævnede eksempelvis en rutine,som vedkommende havde indført i sin besætning,og som udløste nysgerrig spørgen til detaljeri denne rutine og hvad virkningen havde været.Disse interviews er således i høj grad brugt til atåbne en lang række temaer og belyse og nuancere,men der er ikke gennemført egentlig tekstanalyserpå grund af den forholdsvis sparsommegrad af "forfølgelse" af enkelte tråde.63

4. Rådgivning under hensyn tilmålsætning og regler i økologiskemalkekvægsbesætningerPeter Stamp Enemark 1) , Hans Jørgen Andersen 2) og Kenneth Krogh 3)1)Landskontoret for Kvæg2)Mejeriforeningen3)Dyrlægegruppen Friisenborg4.1 Lovgivning, målsætning ogregler på økologiområdetProduktionen i det økologiske jordbrug foregår imere afgrænsede rammer end i det konventionellelandbrug.Den økologiske landmand skal tage hensyn til denøkologiske lovgivning, der udmøntes i konkreteregler, der skal kunne kontrolleres. Den økologiskemålsætning skal give en vision om, ad hvilkenvej det økologiske jordbrug skal gå. Den økologiskelandmand og økologirådgiveren har en fællesopgave i, at få reglerne og målsætningen til at fungerepå bedriftsniveau. Dette er nødvendig for atfå økologien til at fungere i praksis og for at fastholdeøkologiens troværdighed.I første afsnit gives et overblik over sammenhængenmellem lovgivningen, målsætningen, reglerneog kontrollen.4.1.1 Historisk udviklingFra slutningen af 1970'erne steg antallet af jordbrugeremed interesse for den økologiske produktionsmetode.Det var en kombination af forbrugernesvoksende forståelse for miljøproblemer ognogle landmænds initiativ til en mere miljøvenligproduktionsmetode, der fik antallet af økologiskebedrifter til at vokse.Salg af økologiske produkter foregik hidtil viastalddørs- og torvesalg. Det muliggjorde en direktekontakt mellem producent og forbruger, hvilketsikrede tilfredsstillende troværdighed til produkternesoprindelse og kvalitet.En række forbrugere og producenter tog i 1981initiativ til stiftelse af Landsforeningen ØkologiskJordbrug (LØJ). Formålet var at fremme udviklingenaf økologisk jordbrug. Landsforeningen fastsatteregler for økologisk produktion, og foreningenfungerede som serviceorgan for jordbrugereog førte kontrol med reglernes overholdelse. I periodenfra 1981 til 1987 var Landsforeningens reglerfor økologisk produktion de eneste på områdeti Danmark. Ligeledes var foreningens egenkontrolden eneste af sin art i Danmark.Med en stigende handel og en øget forbrugerinteressefor økologiske produkter steg behovet foren offentlig fastsættelse af regler for økologiskjordbrugsproduktion samt for etablering af et offentligtkontrolsystem, der skulle sikre produkternesøkologiske oprindelse i forbindelse med markedsføringen.65

Endvidere opstod et ønske om at etablere støtteforanstaltningertil omlægning af jordbrug frakonventionel til økologisk driftsform.Alt dette resulterede i vedtagelsen af lov nr. 363af 10. juli 1987 om økologisk jordbrugsproduktion.Iværksættelsen af lovens formål blev konkretiseretved udstedelse af følgende bekendtgørelser:• Bekendtgørelse nr. 830 af 15. december 1987om økologisk jordbrugsproduktion.• Bekendtgørelse nr. 16 af 12. januar 1989 omstøtte til økologisk jordbrugsproduktion.• Bekendtgørelse nr. 311 af 12. maj 1989 omøkologisk levnedsmidler.De forskellige bekendtgørelser m.v. kan ses påwww.lr.dk under området Regelinfo.Bekendtgørelser bliver fulgt op af ændringsbekendtgørelser.Den seneste ændringsbekendtgørelsevedrørende økologisk jordbrugsproduktioner nr. 932 af 15. december 1998. Bekendtgørelsernebliver fulgt op af en Vejledning om økologiskjordbrugsproduktion, der har til formål atbeskrive reglerne.Således eksisterer der på nuværende tidspunkt toregelsæt i Danmark; Statens regler og LØJ's regler.I 1991 blev der fastsat EU-bestemmelser for økologiskjordbrugsproduktion med vedtagelse afRådets Forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukterog om angivelse og mærkningheraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.Det oprindelige forslag, hvorefter bestemmelserneogså skulle omfatte animalske produkter, vistesig ikke gennemførligt, men det blev fastsat, atEU-Kommissionen inden den 1. juli 1992 skullefremsætte forslag om principper og særlige kontrolforanstaltningerfor økologisk produktion afanimalske produkter. Et sådant er nu fremsat ogdet blev vedtaget 15. juni 1999. EU-reglerne træderi kraft ét år efter, at teksten er offentliggjort iEU-tidende. Datoen på offentliggørelsen blev den24. august 1999. Reglerne træder således i kraft iden 24. august år 2000.EU-bestemmelserne på det vegetabilske områdeer forordningsbestemte og gælder derfor umiddelbarti hver medlemsstat.Bestemmelserne er af praktiske hensyn indarbejdeti den danske bekendtgørelse om økologiskjordbrugsproduktion. Således omfatter bekendtgørelsenbåde den EU-bestemte vegetabilske produktionog de danske regler på det animalske område.EU-bestemmelserne på det animalske områdevil blive indarbejdet i den danske bekendtgørelsei løbet af efteråret 1999, så de er klar et halvt årfør de træder i kraft.4.1.2 Administration, kontrol og indflydelsepå lovgivningenAdministration af den økologiske lovgivning erdelt mellem:• Plantedirektoratet, der varetager administrationog kontrol af reglerne om den økologiskejordbrugsproduktion og om markedsføring aføkologisk udsæd, gødning og foder. Plantedirektoratetudsteder autorisation til, at landmandenkan sælge økologiske produkter meddet røde Ø-mærke. Autorisationen gives påbaggrund af en ansøgning og kontrolbesøg.• Strukturdirektoratet for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri varetager reglerne om offentlig støttetil fremme af økologisk jordbrug.• Veterinær- og Fødevaredirektoratet, der varetageradministration og kontrolkoordination irelation til reglerne om markedsføring, forarbejdning,mærkning m.v. af økologiske levnedsmidler.Økologilovgivningen i 1987 betød i første omgangdobbeltkontrol på området, idet såvel detail-66

handlen som LØJ´s avlere ønskede at fastholdederes egen kontrol. Fra 1992 har det været frivilligtfor LØJ's medlemmer, om de ønskede atoverholde foreningens regler og være kontrolleretherfor. Økologiske mælkeproducenter skal dogkontrolleres efter "supplerende regler" jævnførderes kontrakter med mejerierne. Disse "supplerenderegler" er LØJ's regler.Kontrollen er siden 1992 foregået i samarbejdemed Plantedirektoratet, der også udfører kontrolefter LØJ's regler, når producenten ønsker det.Som medlem af LØJ er der dog også mulighedfor at få et kontrolbesøg af LØJ.Plantedirektoratet gennemfører, med udgangspunkti oplysningerne fra det årlige indberetningsskema,1-2 årlige kontrolbesøg hos autoriseredeproducenter. Alle bedrifter får et kontrolbesøg iløbet af vækstsæsonen. Endvidere gennemføresvinterkontrolbesøg hos større husdyrproducenter,herunder alle mælkeproducenter. Endelig gennemføreset antal ikke-varslede kontrolbesøg.Kontrolbesøget omfatter dels en gennemgang afregnskaber, foderplaner og markplaner, dels besigtigelseaf arealer og husdyr, herunder om produktionsforholdenetilgodeser husdyrenes fysiologiskeog adfærdsmæssige behov.Kontrol er det offentliges mulighed for at vurdere,om den enkelte landmand overholder de økologiskeregler. Ved overskridelser af reglerne harPlantedirektoratet mulighed for at give den økologiskeproducent en påtale, fratage autorisationenmidlertidigt eller i værste fald helt at fratage producentenautorisationen.Figur 4.1.1 viser de forskellige indflydelsesveje derfindes i dag for at påvirke reglerne på EU-plan.Figuren giver et overblik over arbejdet, der foregåromkring de økologiske regler. En mere dybgåendeindsigt i det internationale arbejde leveres iet notat (Holmbeck, 1999). Her beskrives de politiskeog faglige sammenhæng på anskuelig vis.Figur 4.1.1Forskellige indflydelsesveje på de økologiske regler.Indflydelsesveje på de økologiske reglerIFOAMEU-gruppeEUkommissio-ForhandlingFødevareministerietsPlantedirktorat ogStrukturdirektoratetFagligstyregruppeDen Danske DyrlægeforeningDen Danske DyrlægeforeningLØJLandbrugetsRådgivningscenterFaggruppe ØkologiDe Danske LandboforeningerDansk FamilielandbrugDyrlæger LØJ medlemmer Rådgivere Landmænd67

Medlemmer af LØJ har mulighed for, via den årligegeneralforsamling, at få indflydelse på foreningensmålsætning og regler. En faglig styregruppesender høringssvar direkte til Fødevareministeriet,der har forhandlingsret overfor EUkommissionen.LØJ har via Dansk IFOAM en tæt kontakt til deninternationale økologiorganisation IFOAM, derhar en rådgivende rolle over for EU-kommissionen.Landmænd og rådgivere, der ikke er medlem hosLØJ, har mulighed for indflydelse via de fagligeog politiske organisationer. Høringssvar bliversamlet i Landbrugsrådet, der sender dem videre tilFødevareministeriet.Den Danske Dyrlægeforening er også høringsberettigetog hvis dyrlæger har forslag eller kommentarertil reglerne, har de mulighed for at fåindflydelse via deres forening.Der findes en officiel liste over høringsberettigede,der kan indhentes hos Plantedirektoratet.4.1.3 EU-regler på det animalske områdeEU-regler ( EU-forordning) på det animalske områdeer vedtaget den 15. juni 1999. De vil træde ikraft den 24. august år 2000. Ligesom bestemmelsernepå det vegetabilske område vil de af praktiskegrunde blive implementeret i den danske bekendtgørelse.Ændringer i forhold til de danske regler vil primærtske på følgende områder (der er stadigvæktale om manglende afklaringer og fortolkninger):• Krav til størrelse af indendørsarealet. Kraveneligner de anbefalinger, der er givet i "Indretningaf stalde til kvæg - Danske anbefalinger".• Omlægningstiden for mælk vil være 6 måneder(de første 3 år efter vedtagelsen dog 3 måneder).De nuværende danske regler siger 30 dageved første omlægning og 60 dage ved andengangs omlægning, f.eks. ved indkøb af konventionelledyr til en økologisk besætning.• Begrænset anvendelse af foder, der er avlet iomlægningstiden.• Krav om ny omlægning af dyr, der gentagnegange er behandlet med f.eks. antibiotika.• Begrænset mulighed for indkøb af konventionelledyr til en økologisk besætning.• 100% økologisk fodring 5 år efter ikrafttrædelsen.EU-bestemmelserne skal også ses i lyset af, atforbrugerne skal beskyttes. Når en forbruger køberen økologisk liter mælk i Italien eller i Danmark,skal han eller hun være sikret en vis ensartethedi produktionen af den økologiske mælk.Produktet skal være gennemskueligt.Dermed ikke sagt, at reglerne skal være fuldstændigens landene i mellem. EU's økologiforordninger den fælles ramme for alle de nationale og privateavlsregler.Ud fra en holistisk synsvinkel kan der heller ikkeanbefales, at reglerne er fuldstændig ens. Kraveneog reglerne til den økologiske produktion bør tilpassesde klimatiske betingelser, geografisk beliggenhed,typen af jordbrugsproduktioner, strukturenog kulturen i den pågældende region ( Jespersen,1998).Den holistiske synsvinkel indebærer, at der på ligefod skal tages hensyn til energi- og miljøaspekter,forbrugeraspekter (produktkvalitet og -sikkerhed),husdyrsundhed og -velfærd så vel som hensyn tilsociale forhold og bæredygtighedsaspektet.Der vil være mulighed for at stille strengere nationalekrav i de enkelte medlemslande. Denne mulighedkan medføre, at der stilles krav om op-68

stramninger i regelsættet i de enkelte EU-lande, dahvert enkelt EU-lands regler skal accepteres pålige fod ved handel. Det er dog også vigtigt, at bevareen dynamik i regeldannelsen, som især Danmarkønsker.4.1.4 Målsætning og reglerFødevareministeriet har udarbejdet Aktionsplan 2for det økologiske jordbrug (Strukturdirektoratet,1999) . I Aktionsplanen er der formuleret enoverordnet målsætning for økologisk jordbrug:"Med økologisk jordbrug forstås et selvbærendeog vedvarende agro-økosystem i god balance. Systemetbaseres mest muligt på lokale og fornyeligeressourcer. Økologisk jordbrug bygger på et helhedssyn,som omfatter de økologiske, økonomiskeog sociale sider i jordbrugsproduktionen bådelokalt og i globalt perspektiv. I det økologiskejordbrug betragtes naturen således som en helhedmed sin egen værdi, og mennesket har et moralskansvar for at drive jordbruget således, at kulturlandskabetudgør en positiv del af naturen."De økologiske foreninger i Norden har tilsluttetsig denne formulering.Den meget overordnede beskrivelse er blandt andetuddybet i Avlsgrundlaget fra LØJ.LØJ's avlsgrundlag er således en sammenskrivningaf både den økologiske målsætning og konkreteregler. I LØJ's målsætning for økologisklandbrug står blandt andet:• at arbejde for at alt landbrug omlægges til økologiskjordbrug.• at arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløbog benytte sig af de stedlige ressourcer.• at bevare jordens naturlige frugtbarhed.• at undgå alle former for forurening, som måtte hidrørefra jordbrugsmæssig praksis.• at fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størstmulig hensyn til miljø og natur.• at producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet.• at reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybare ressourcerherunder fossile brændstoffer til et minimum.• at arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriensaffaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kan genbrugessom gødningsmidler i jordbruget.• at give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelsemed deres naturlige adfærd og behov.• at gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at alle levendeorganismer lige fra mikroorganismer til planterog dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver til forbundsfæller.Det medfører, at økologisk jordbrug tager afstand fra:• syntetiske gødningsstoffer, pesticider m.v.• forcering af planter og dyrs vækst• industrialiseret dyrehold.Målsætningen er en konkretisering af selve idégrundlagetfor det økologiske jordbrug. Målsætningkan også benævnes som værdigrundlag. Detvil sige, at den økologiske målsætning er et fællesværdigrundlag for den økologiske produktionsmetode.Det fælles værdigrundlag vil blive suppleretmed den økologiske landmands eget værdigrundlag.Dette værdigrundlag vil typiske være baseretpå de erfaringer og den opdragelse, den enkeltelandmand har fået.Den økologiske selvopfattelse er, at det økologiskeverdenssyn er holistisk i modsætning til detreduktionistiske, som præger blandt andet detkonventionelle jordbrug og naturvidenskaben.Den almindelig definition på holisme er en opfattelseaf, at helheder består af mere end blot summenaf delene. Den måde dele sættes sammen på,er en del af helheden på lige fod med de enkeltedele. Man får således ikke det fulde billede aff.eks. biologiske objekter eller processer ved blotat studere de molekyler, som de er sammensat af.I naturvidenskaben har der været en tendens til atgå stadig dybere ned i systemet, så biologi forklaresved genetik, genetik forklares ved molekylærbiologi,som igen forklares ved kemi og igen forklaresved atomfysik etc. Denne tendens er et ud-69

tryk for den analytiske naturvidenskabs reduktionisme.Forudsætningen for den naturvidenskabelige metodeer en tro på, at vi har tilstrækkelig dokumenteretviden (eller kan opnå det) om hovedpartenaf de potentielle informationer. Økologernes udgangspunktderimod er forsigtighedsprincippet ,det vil sige en tro på, at menneskene aldrig vil opnåtilstrækkelig viden om naturen, til at forstå deneller til at kunne handle forsvarligt alene på baggrundaf den dokumenterede viden.forbrugernes tillid og fremme landmændenes arbejdsglædeer det vigtig, at både reglerne via kontroloverholdes, og at den økologiske målsætningviser en vision for, hvordan det økologiske landbrugskal udvikle sig. Det betyder, at målsætningog regler skal ses som to sider af samme sag. Såledesskal forskning og rådgivning i økologiskjordbrug tage hensyn til både målsætningen ogreglerne. Det vil komme den økologiske landmandtil gode i sine praktiske handlinger og i forståelsenaf den økologiske jordbrugsmetode.Et bud på en sammenhæng mellem idégrundlag,målsætning og regler er vist i figur 1.2 For at opnåFigur 4.1.2 Sammenhæng mellem målsætning og regler i det økologiske jordbrug.Idégrundlag (Holisme)ReglerKontrolSamspil via forskning,rådgivning og praksisArbejdsglædeForbrugertillidMålsætning(værdigrundlag)VisionI det følgende gives et eksempel på, hvordan denøkologiske målsætning bliver konkretiseret i enregel og hvilke praktiske løsninger det medførerfor landmanden.I den økologiske målsætning står der, "... at givealle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelsemed deres naturlige adfærd og behov".Hvilke regler opfylder denne målsætning? Ved atkigge i LØJ's regler og i Plantedirektoratets Vejledningkan det f.eks. læses, at kalvenes suttebehovskal dækkes i mælkefodringsperioden. For atdenne regel kan opfyldes, skal landmanden vide,hvordan han opfylder kravet. Her kommer rådgiverenind i billedet og får en diskussion medlandmanden om, hvordan problemstillingen angribes.Løsningen kan være etablering af et ammetantesystem,køb af automatisk mælkefodringsanlægeller etablering af narresutter i kalveboksen, nårkalvene mælkefodres af spand eller skål.70

Diskussionen mellem landmanden og rådgiverenkan udvides til at diskutere, hvorfor det er vigtigt,at kalvene får dækket deres suttebehov. Her kanrådgiveren referere til de forsøg og iagttagelser,der viser, at kalvenes immunforsvar og deres adfærdover for andre kalve udvikles positivt. Hervedfår landmanden koblet en positiv forbindelsemellem regel og målsætning. Alt andet lige vil detgive større arbejdsglæde, når landmanden erkender,hvorfor tingene skal gøres.Ved at arbejde aktivt med regler og målsætning villandmanden, rådgiveren og forskeren nemmerekomme med forbedringer til regler, der skal opfyldeen given målsætning. Samtidig nedsættes risikoenfor, at regler og målsætning trækker hver isin retning.Endvidere skabes et fælles ansvar for, at de økologiskeregler overholdes til gavn for økologienstroværdighed.Det kan være nødvendigt at indgå kompromiser,når de økologiske målsætninger i nogen tilfældekan være i modstrid med hinanden. F. eks. når derskal tages hensyn til miljøet og dyrevelfærd samtidig.Således kan der være risiko for forøget nitratudvaskningved husdyrenes adgang til udendørsarealer hele året rundt. Eller hensyn til husdyrsundhedog velfærd contra produktkvalitet vedfornyet omlægning af dyr, som har fået mere end3/1 behandlinger med veterinærmedicin på étår/en livscyklus. Det kan resultere i forsinket behandlingaf smertefulde sygdomme for at sikre"rene" økologiske animalske produkter.Den økologiske målsætning og de økologiske reglerer dynamiske "redskaber", der skal bruges til atudvikle den økologiske produktionsmetode.Dette formulerer Aktionsplan 2 (anbefaling nr.46) på følgende måde:"Det anbefales, at de gældende regler for økologimærket(Ø-mærket) løbende søges justeret i takt med videnopbygning,international regeldannelse og teknologiudvikling forderved at sikre forbrugernes tillid og den videre udviklingaf økologien i henhold til målsætningerne herfor."4.1.5 Information om reglerReglerne kan i visse tilfælde give anledning til fortolkningsmuligheder,ligesom der i reglerne givesmulighed for dispensation. Det er vigtigt at sikresig, at fortolkninger bliver let tilgængeligt forlandmænd, rådgivere og offentligheden generelt.En øget tilgængelighed af oplysninger vil sikrefærrest mulige overtrædelser og vil kunne øgeforbrugernes tillid til den økologiske produktionsmetode.De økologiske regler og fortolkningen af reglerneændrer sig løbende. Det kræver en indsats for atholde sig a jour med udviklingen.Informationer om reglerne og fortolkninger kanhentes hos Plantedirektoratet, Landbrugets Rådgivningscenterog de lokale økologirådgivere.Landbrugets Rådgivningscenter har på Internettetoprettet en regeldatabase under L@ndbrugsinfo.Her kan søges om oplysninger vedrørende afklaringerog fortolkninger af reglerne. Regeldatabasenadministreres af Sektion for Økologi og opdateresjævnligt.Der kræves abonnement for at søge informationvia L@ndbrugsinfo.Faggruppen Økologi på Landbrugets Rådgivningscenterer en gruppe af konsulenter, der harøkologi som hovedansvarsområde i de enkeltelandskontorer. Konsulenterne står sammen medde lokale rådgivere til rådighed vedrørende informationerom reglerne.Af anbefalinger vedrørende information kannævnes følgende:I Aktionsplan 2 anbefales det ( anbefaling nr. 43.),...."at Plantedirektoratet opretter en hjemmeside på internettetmed information om regler, præcisering af regelfortolkningerog dispensationspraksis"En rapport som sammenligner de forskellige landesøkologiske regler ( Jespersen, 1998) anbefaler,at der på Internettet oprettes en offentligt tilgængeligtdatabase i EU-regi med de internationale og71

nationale statslige og private økologiske avlsregler..Databasen ville være et værdifuldt redskab i tilknytningtil udviklingen af de økologiske regler..Og samtidig vil en database være til stor hjælp iforbindelse med forskning og kunne give importogeksportvirksomheder såvel som forbrugernelet adgang til informationer om de forskellige landeskrav til den økologiske produktionsmetode.En database vil således kunne reducere en eventuelmistillid til økologiske produkter, som kommerfra andre lande.4.1.6 OpsamlingAntallet af økologiske jordbrugsbedrifter har væretkraftigt stigende gennem de sidste 10-15 år iDanmark. Det førte til verdens første økologilov i1987.I Danmark findes der på nuværende tidspunkt toregelsæt; Statens regler og LØJ's regler. Administrationog kontrol af Statens regler udføres afPlantedirektoratet, der også udfører kontrol efterLØJ's regler, når landmanden ønsker dette.Der eksisterer EU-regler på det vegetabilske område,og EU-regler på det animalske område harværet til forhandling og er vedtaget den 15. juni1999. Reglerne træder i kraft i løbet af sommer år2000.Holisme er idégrundlaget for økologien. Herafudspringer den økologiske målsætning, der blandtandet er formuleret i LØJ's Avlsgrundlag.Samspillet mellem regler og målsætning er vigtigtpå alle niveauer, det vil sige både i forskningen,rådgivningen og i det praktiske landbrug. Reglerneer redskabet til at gøre den økologiske målsætningtil virkelighed på den enkelte bedrift. Derfor erdet vigtigt, at der informeres om reglerne og at dekan forklares i forhold til målsætningen, og at deer praktiske og anvendelige. Det skaber tillid tilreglerne hos både landmanden og forbrugeren oget fælles ansvar for, at reglerne og den økologiskemålsætning overholdes.4.2 Den nuværende rådgivningog de senere års udviklingRådgivningen indenfor økologien har udviklet sigi takt med det stigende antal økologiske brug.På to områder adskiller rådgivningen overfor økologiskelandmænd sig væsentligt fra rådgivningenoverfor konventionelle landmænd. Rådgivningenskal tage hensyn til de økologiske regler og denøkologiske målsætning og rådgivningen skal tagehensyn til den økologiske helhedsopfattelse ogforsigtighedsprincippet.Den økologiske landmand kan trække på rådgivningfra forskellige sider. I det følgende er dernævnt hvilke rådgivningskanaler landmanden kantrække på.Afsnittet har til formål, at belyse udviklingen, organiseringenog arbejdsområder for de forskelligerådgivningskanaler.4.2.1 Historie og status på rådgivning4.2.1.1 Landøkonomisk rådgiverDen økologiske rådgivning under landboorganisationernebegyndte i 1985 med ansættelsen af toøkologiske konsulenter, som havde henholdsvisområderne øst og vest for Storebælt.Initiativet til økologisk rådgivning blev taget afLandsforeningen for Økologisk Jordbrug (LØJ) isamarbejde med Forening for Biodynamisk Jordbrugog De danske Husmandsforeninger. I forbindelsemed vedtagelsen af økologiloven i 1987ansatte De danske Husmandsforeninger yderligeretre konsulenter. Med oprettelsen af Fællesudval-72

get for Økologisk og Biodynamisk Jordbrug blevsamarbejdet styrket, blandt andet ved at De danskeLandboforeninger gik ind i samarbejdet.I 1992 blev der udarbejdet en plan for det fremtidigerådgivningsarbejde, herunder atalle økologiske konsulenter aflønnes fra LandbrugetsRådgivningscenter.Fællesudvalget blev erstattet af Specialudvalgetfor Økologi. Sammensætningen af udvalget blevændret således, at de fire landsudvalg (kvæg, planteavl,svin og driftsøkonomi) nu er repræsenteret.Hermed blev det økologiske rådgivningsarbejdeen mere integreret del af den øvrige faglige rådgivning.Der er ca. 60 lokale kontorer, der yderrådgivning til de økologiske jordbrugere. Antalletaf konsulenter med økologi som arbejdsområdesteg fra 5 til over 100 konsulenter i 1996.Tabel 2.1 viser de traditionelle arbejdsområder forforskellige landøkonomiske rådgiver (konsulenter),( Kristensen, 1994).Tabel 4.2.1 Landbrugskonsulenternes inddeling efter hovedfunktion (Kristensen 1994)Hovedinddeling Underinddeling Typisk arbejdsfunktionØkonomikonsulentPlanteavlskonsulentSvinebrugskonsulentKvægbrugskonsulentBygnings- og maskinkonsulentDriftsøkonomiRegnskabskonsulentEjendomskonsulentDødsbokonsulentPlanteavlGrovfoderkonsulentSpecialafgrødekonsulentProduktionskonsulentSvineavlskonsulentProduktionskonsulentKvægavlskonsulentBygningskonsulentMaskinkonsulentDriftsøkonomiopgaverDriftsregnskab, skatteregnskabEjendomsformidlingDødsboopgørelserAlm. planteavlsrådgivningVejledning i grovfoderdyrkningVejledning i dyrkning af specialafgrøder,græsfrøVejledning i produktionsstyringAvlsvejledningVejledning i produktionsstyringAvlsstyringBygningskonstruktion og gennemførselaf byggesagerVejledning i maskinanskaffelser og omkostningsberegning4.2.1.2 DyrlægeSiden 1995, hvor der blev vedtaget ny lovgivningvedrørende sundhedsrådgivning og medicinanvendelse,er der indgået et stigende antal sundhedsrådgivningsaftaleri traditionelle besætninger.Dette forhold er yderligere blevet påvirket af envoldsom strukturudvikling med stigende besætningsstørrelsetil følge.73

Flere dyrlæger arbejder som følge deraf mere medforebyggende arbejde (sundhedsrådgivning) fremfor traditionel sygdomsbehandling.I den samme periode var den økologiske mælkeproduktionvokset, og flere og flere traditionellemælkeproducenter omlægger til økologisk drift - ibegyndelsen især i bestemte områder i Danmark,men nu efterhånden mere spredt. Denne udviklinghar gjort, at de fleste praktiserende dyrlægerefterhånden vil blive konfronteret med økologernesom en ny klienttype.Da principperne i forebyggende arbejde (sundhedsrådgivning)ikke er forskellige i traditioneldrift eller økologisk drift, bør sundhedsrådgivninghave en større udbredelse i økologiske besætninger, når grundfilosofien i økologisk drift tages ibetragtning. .Den nuværende forholdsvis begrænsede udbredelseaf sundhedsrådgivning i økologiske besætningerskal snarere ses i lyset af sammenkædningenmed medicinudleveringsreglerne i de formaliserederådgivningsaftaler i traditionelle kvægbedriftersamt det forhold, at der ikke må udleveresmedicin til efterbehandling i økologiske bedrifter.Da der indtil nu ikke har været nogen anden formfor formaliseret sundhedsrådgivningsaftaler i økologiskemalkekvægsbesætninger (uden medicinudleveringsbestemmelserne),har udbredelsen afdenne form for rådgivning indtil videre væretoverladt til det frie initiativ mellem klient og dyrlæge.I visse områder, hvor der har været mangeøkologiske kvægbedrifter og den praktiserendedyrlæge derved har fået et godt kendskab til denneproduktionsform, er rutinemæssig sundhedsrådgivningbegyndt at vinde indpas. Denne proceser i sin vorden og vil på mange måder kunne styrkesi de kommende år via forskellige initiativer.4.2.1.3 MælkekvalitetsrådgiverMejeribruget har bl.a. i kraft af sin ejerform(overvejende baseret på andelsbevægelsen) altidhaft en nær binding imellem producent og produkt.Organiseringen omkring mejerier og producentermed hensyn til både prøveindsamling, laboratorieundersøgelser,resultatformidling og kontaktflader,anvendes som basis for at gennemføre bådebekæmpelse af smitsomme kvægsygdomme,kollektive afprøvninger af malkeanlæg og kvalitetsfremmendetiltag.Mejeriernes rådgivningsaktiviteterne inden formælkekvalitet og smitsomme kvægsygdomme begrundesi en organisation og struktur, der dels gørdet muligt at koordinere aktiviteterne i besætningerne,og dels et ønske om at sikre det bedst muligeberedskab med hensyn til mælkekvalitet, smitsommekvægsygdomme, zoonoser og fødevaresikkerhed.4.2.2 Struktur, organisation og arbejdsområderi den økologiske rådgivning4.2.2.1 Landøkonomisk rådgiverDen nuværende økologiske rådgivning er organiseretefter de samme retningslinier som den øvrigelandbrugsrådgivning. De økologiske landmændfår deres rådgivning fra lokalt ansatte rådgivere, ogrådgiverne får vejledning, sparring og støtte fraLandbrugets Rådgivningscenter i Skejby, der drivesaf hovedorganisationerne De danske Landboforeningerog Dansk Familiebrug.Strukturen i den økologiske rådgivning er vist ifigur 2.1.74

Økologiske landmænd (ca. 3.300)Specialudvalgetfor økologiLokale landboforeninger og rådgivningscentre (ca. 60)Udpegede økologikonsulenterSektion for økologi(2 konsulenter)Faggruppen for økologi på Landbrugets Rådgivningscenter(12 konsulenter fra 10 landskontorer)Figur 4.2.1 Strukturen i den danske økologiske rådgivning (Fog E. 1998).Den centrale rådgivningsindsats fra LandbrugetsRådgivningscenter ledes af Specialudvalget forØkologi. Her er både økologiske og konventionellelandmænd repræsenteret. Det tværfaglige samarbejdeer højt prioriteret i det økologiske rådgivningsarbejde.Derfor er indsatsen på LandbrugetsRådgivningscenter organiseret således, at hvertLandskontor (planteavl, kvæg osv.) er repræsentereti Faggruppen for Økologi. Det skal sikre enprioritering og koordinering af den samlede økologiskerådgivningsindsats.På baggrund af indstilling fra de lokale centre tilSpecialudvalget, udpeges lokale konsulenter til atattestere omlægningsplaner. Plantedirektoratetkræver en erklæring fra en sagkyndig konsulent påomlægningsplanerne.På de lokale centre er den økologiske rådgivningfagligt organiseret forskelligt. Det er typisk planteavlskontoret,som har hovedansvaret for den økologiskerådgivning. De andre fagkontorer bliverinddraget efter behov. På nogle centre er det dogkvægbrugskontoret, der tager sig af koordineringenaf den økologiske rådgivning.Mange af centrene har et samarbejde med andrecentre om økologiarbejdet. Først og fremmest forat samle økologiske landmænd fra et større områdeunder en fælles rådgivningsindsats. Samarbejdeom udgivelse af nyhedsbreve og om at lave fagligearrangementer er også meget udbredt. Dertilkommer faglige gevinster som erfaringsudvekslingog kompetencedeling konsulenterne imellem.Nogle centre lægger vægt på at kunne konkurrereom det økologiske arbejde.Den politiske organisation af økologirådgivningenligger de fleste steder under et eller flere fagudvalg.Andre steder har man etableret et egentligtøkologiudvalg.Omlægningsrådgivningen er kendetegnet ved, atrådgiveren både skal være ekspert og sparringspartner.På regelområdet er det nødvendig med en konkretviden om, hvordan reglerne er formuleret, oghvordan reglerne kommer til udtryk i landmandenspraktiske hverdag.75

Samtidig skal rådgiveren kunne videregive konkreteerfaringer og forskningsresultater, der er opnåetunder økologiske produktionsbetingelser.Når bedriftens og landmandens stærke og svagesider skal afdækkes i relation til den økologiskeproduktionsmetode er det vigtigt, at rådgiverenforstår at stille de rigtige spørgsmål samt lytte til,hvad der bliver sagt. Derfor er sparringspartnerrollenaf fundamental betydning for et succesfyldtresultat i denne rådgivningssituation.I en rådgivningssituation, der inddrager hele bedriftener det vigtigt, at rådgiveren er helhedsorientereti sin rådgivning. Helhedsorienteret i dennesituation er ikke kun et spørgsmål om at kunne sede biologiske og økonomiske konsekvenser påbedriftsniveau; det er også en nødvendighed atkunne rådgive i relation til den økologiske målsætning(værdigrundlaget). Herved får landmandenet indtryk af, at opgaven bliver løst af en professionelrådgiver. Det er ikke et spørgsmål om, atrådgiveren skal være overbevist økolog eller ej.Det er et spørgsmål om, at rådgiveren kan give enuvildig og faglig velfunderet rådgivning, der medtageralle aspekter i en omlægning til økologi.Denne rådgivning vil kun kunne praktiseres, nårrådgiveren har mulighed for at følge med udviklingenaf økologien både fagligt og administrativt.Derfor er det vigtigt, at rådgiveren anvender etminimum af tid på økologisk rådgivning. Detskønnes til at være 50 % af arbejdstiden.En rådgiver, der har speciale i helhedsorienteretrådgivning, skal være bevidst om at bruge andrerådgivere som eksperter på områder, hvor haneller hun ikke har mulighed for at være fagligt opdateret.Traditionelt er landøkonomiske rådgivere uddannettrænet til at være eksperter på hver sit felt,f.eks. kvægfodring. Det kræver erfaring, en vel tilrettelagtefteruddannelse og ikke mindst en personliginteresse i at kunne rådgive i helhedsorienteredeopgaver.I Aktionsplan 2 (Strukturdirektoratet, 1999) anbefalesdet at fremme de særlige økologiske principperi rådgivningen samt helhedsorienteret rådgivning.Det bør sikres, at disse principper indgår iefteruddannelsen af konsulenter.En undersøgelse blandt økologiske landmænd(Lisberg Mangement, 1995) resulterede i følgendekarakteristika af en rådgiver på det økologiskeområde.Det er vigtig, at konsulenten:• har et fagligt højt niveau• er en velkvalificeret diskussionspartner• giver konkrete svar på konkrete spørgsmål• giver brugeren kritik, når der er brug for det• giver forskellige løsningsforslag på problemet• har specialistviden på nogle fagområder• giver inspiration til at prøve nye ting af• følger med i ændringer af love og regler• formidler forskningsresultater• gør forskere opmærksom på brugernes forskningsbehov.• Det er ikke vigtig, at konsulenten:• er en markant personlighed• har lokalkendskab• kan komme hurtigt• kan træffe beslutninger• kan træffe valg på brugernes vegne• er generalist• er økolog af hele sit hjerte• har tilknytning til samme forening som brugerenselv.De nævnte egenskaber er ikke listet op i en prioriteretrækkefølge, og dermed kan der ikke sigesnoget om hvilken egenskab, der er vigtigst.4.2.2.2 DyrlægeDe fleste praktiserende dyrlæger arbejder i dag i etliberalt serviceerhverv på almindelige konkurren-76

cemæssige betingelser. I de seneste år er der sketdels en stigende fagspecialisering inden for dyrearterog der er en tendens til dannelse af størregruppepraksis. Kvægbesætninger og dermed økologiskemalkekvægsbesætninger serviceres derfor istigende omfang af dyrlæger, som specialiserer sig(f.eks. kvægfagdyrlæger) til at servicere denne klientgruppe.Efterhånden som der kommer flereøkologiske malkekvægsbesætninger inden for enpraksis, vil en del dyrlæger efteruddanne sig tilogså at servicere denne klientgruppe på de præmisser,som den økologiske drift foreskriver.Traditionel sygdomsbehandling med antibiotika ersom følge af reglen om 3 gange normal tilbageholdelsestidgenstand for nærmere overvejelse.Denne overvejelse omhandler ud over almindeligecost/benefit og succes/fiasko kriterier også oftealternative behandlingsprincipper, idet der er traditionfor, at disse behandlingsformer har en visudbredelse under økologisk driftsform. Dyrlæger,som arbejder i økologiske malkekvægsbesætninger,vil derfor efterhånden sætte sig ind i denneproblemstilling.Da mange praktiserende dyrlæger har haft tilknytningtil besætningen før omlægningen i forbindelsemed sygdomsbehandling mv., vil de fleste praktiserendedyrlæger som udgangspunkt blive betragtetsom behandlere (behandlerrollen).Blandt mange omlæggere har der de første år væreten opfattelse af, at man, når man overgik tiløkologisk drift, helt naturligt ville få en bedresundhed i besætningen. Denne opfattelse harmedvirket til, at den praktiserende dyrlæge ofteikke var den, man hidtil i særligt stort omfang hartrukket på som rådgiver i omlægningsfasen. Imange tilfælde har det dog også vist sig, at dernødvendigvis ikke er denne sammenhæng mellemdrift og sundhedstilstand. Den ændrede driftsformbetyder desuden en række nye sundhedsmæssigeudfordringer, som besætningsejeren ikketidligere har stået over for. Dette vil helt naturligtåbne op for en mere behovtilpasset rådgivningmed udgangspunkt i økologens behov/motivationog dyrlægens faglige engagement.4.2.2.3 MælkekvalitetsrådgiverMælkekvalitetsrådgiveren er ansat af Mejeriforeningen,som er mejeriernes brancheorganisation.Internt i Mejeriforeningen hører de under Veterinær-og Mælkekvalitetsafdelingen.I Danmark er der 21 mælkekvalitetsrådgivere, ogheraf er 19 placeret på 10 landbocentre i henholdsvisHjørring, Års, Nykøbing Mors, Randers,Holstebro, Tørring, Varde, Løgumkloster, Odenseog Roskilde.Mælkekvalitetsrådgiverne rådgiver om mælkekvalitet,staldforhold og yversundhed.Mælkekvalitetsrådgivernes hjælp bestilles af mejerierneved kvalitetsproblemer med f.eks. for højtkimtal i den rå mælk, celletalsproblemer, vandtilblandingi mælken og i nogen udstrækningantibiotikarester og rester af andre hæmstoffer iden enkelte besætning. Desuden deltager de iandre kvalitetsforbedrende foranstaltninger, foreksempel vedrørende sporeindhold i mælken.Flere af mælkekvalitetsrådgiverne har endviderefaste aftaler med besætninger om selv at overvågekvalitetsproblemer, og de tager selv kontakt tildisse besætningers ejere for at løse problemet.De fleste besøg aflægges dog i besætninger, hvorman blot ønsker at forbedre mælkekvaliteten oghvor man ønsker rådgivning i forbindelse medstaldforhold, byggeri eller malkeudstyr, eller hvorman har problemer, der ikke direkte relaterer sigtil parametre til vurdering af mælkekvaliteten -f.eks. mange kliniske mastitistilfælde (yverbetændelse).Kontakten til disse besætninger sker typisk vedhenvendelse fra besætningsejeren eller ved henvendelsefra den praktiserende dyrlæge.77

Mælkekvalitetsrådgivere har siden først i tresserneundervist i malkning og malkeanlæggets funktionpå de fleste af Danmarks landbrugsskoler ogstørre godser - dengang hed de blot malkelærere.For tiden undervises der i malkning og malkeanlæggetsfunktion på over halvdelen af landbrugsskolernesamt på en del tekniske skoler. Derudoverbestiller mange mælkeproducenter jævnligtmalkeundervisning, når de skifter medhjælper,eller når de selv føler, de har behov for at få genopfrisketderes rutiner.Ved besætningsbesøgene anvender mælkekvalitetsrådgiverneforskellige redskaber til at afprøvemalkeanlæggets funktion med. Der måles bl.a. vakuumkapacitetpå anlægget, pulsatorfunktionersamt aftagerniveauer, og endvidere måles der påmælkerørsføringen (nivellering), om den har detrette fald.Baggrunden for at placere mælkekvalitetsrådgivernepå landbocentrene var, udover de rent praktiskeovervejelser vedr. kontorfaciliteter m.v., etønske om at koordinere rådgivningsindsatsen medde lokale kvægbrugskonsulenter og et ønske om,at man gensidigt kunne inspirere til at udføre ensammenhængende rådgivning hos besætningsejerne.Det har dog vist sig, at denne symbiose kuni de færreste områder har ladet sig føre helt ud ibesætningerne.Valget af 10 landbocentre betyder endvidere, atkontakten til kvægbrugskonsulenter på andre rådgivningscentrevanskeliggøres - selvom den fællesindgang bør være rådgivningssituationen i den enkeltebesætning.Samarbejdet med praktiserende dyrlæger er genereltpositivt. Overgangen fra at have været teknikere,der har udtaget enkeltkirtelprøver og teknikere,der har afprøvet malkeanlæg til at blive betragtetsom en jævnbyrdig rådgiver med sit egetekspertområde har været en glidende proces.Bl.a. ved at holde flere kurser for praktiserendedyrlæger i "malkning og malkeanlæg" er disse områderblevet synlige i forbindelse med mastitisrådgivningen- disse kurser har også været udbudt tilandre rådgivere, men der har ikke været tilstrækkeligtilslutning til, at de har kunnet holdes.Endvidere kontaktes dyrlægerne ofte telefonisk iforbindelse med konkrete problemstillinger. Mælkekvalitetsrådgivernesarbejde i besætningerne giverdesuden i reglen anledning til anvisninger(rapporter) med meget håndgribelige tiltag - f.eks.ændringer i malkeanlæg og malkerutiner. Disseanbefalinger kan være et særdeles velkommentkonkret supplement til dyrlægernes sundhedsrådgivningsbesøg.4.2.3 Indfaldsvinkel til økologien4.2.3.1 Landøkonomisk rådgiverDen enkelte konsulents indfaldsvinkel til økologienkan være meget forskellig fra center til center.En del konsulenter har haft "gamle" økologermed i deres rådgivning. Det betyder, at konsulentenhar haft mulighed for at registrere og diskutereresultater fra enkelte økologiske bedrifter medkolleger og konventionelle landmænd. Således vilde biologiske og økonomiske resultater blive lagtfrem i dagens lys og være med til skabe det, der idaglig tale bliver kaldt for naboeffekt, når størrelsenaf den økologiske udvikling skal beskrives.Der vil på den måde ske en form for oplæring afkonsulenter via de erfaringer og resultater, enkelteøkologiske bedrifter har opnået.Herved bliver både den økologiske landmand oghans rådgiver ambassadører for den økologiskeproduktionsmetode. Der er her tale om en kombinationmellem naboeffekt og konsulenteffektvedrørende udvikling af antallet af økologiskebedrifter på lokalt niveau.78

Det kræver en åben og fordomsfri holdning frakonsulentens side. Samtidig vil den økologiskelandmand opleve, at han bliver taget alvorlig. Detskaber en ligeværdighed mellem den økologiskelandmand og interesserede personer. Alt andetlige fremmer det en udveksling af erfaringer ogresultater.Den beskrevne situation var typisk fremherskendei den sidste halvdel af 80'erne og i starten af90'erne.Den store stigning i antallet af økologiske besætningerfra midt i 90'erne har på mange centremedført en anden indgangsvinkel til økologien foren del konsulenter. For at kunne dække den stigendeøkologiske rådgivning blev konsulenter udpegettil at tage sig af de økologiske landmænd.Udpegningen skete i mange tilfælde efter ønskefra konsulenterne. I få tilfælde var dog også taleom, at konsulenten blev udpeget til at tage sig afden økologiske rådgivning. Det siger sig selv, atdenne situation ikke fremmer en helhjertet ogsuccesrig rådgivning, og de økologiske landmændhar i nogle tilfælde valgt rådgivningen helt fra ellerer gået til en anden forening.En undersøgelse blandt lokalcentre viste, at der iefteråret 1996 var mange konsulenter med økologiarbejde,men kun 6 konsulenter, der brugte mereend 50% af deres tid på økologirådgivning. I1998 var situationen således, at 20 konsulenterbrugte mere end 75% af deres tid på økologirådgivning(Specialudvalget for Økologi, 1998).I tabel 1 er der vist antal konsulenter med økologirådgivningfordelt efter fagområde. Især planteavls-og kvægbrugskonsulenter, men også en deløkonomikonsulenter er involveret i den økologiskerådgivning.Tabel 4.1. Konsulenter med økologirådgivningfordelt efter fagområde (Specialudvalgetfor Økologi, 1998).FagområdeAntal konsulenter i altPlanteavl 43Kvægbrug 40Økonomi 28Økologi 12Svinebrug 10Andre 3Frugt- og grønt 1Konsulenterne bruger forskellig tid på det økologiskearbejde, hvilket fremgår af tabel 2. Kungodt en tredjedel af konsulenterne bruger mereend 25% af deres tid på økologiarbejdet.Tabel 4.2 Konsulenter fordelt efter den tid, debruger på økologiarbejdet (Specialudvalgetfor Økologi, 1998).TidsintervalAntalkonsulenterBruger 75-100% af deres tid 20Bruger 50-75% af deres tid 4Bruger 25-50% af deres tid 22Bruger 10-25% af deres tid 36Bruger 5-10% af deres tid 24Bruger 0-5% af deres tid 22Det er bemærkelsesværdigt, at kun få konsulenterbruger mellem 50% og 75% af deres tid på økologi.Undersøgelsen lader formode, at konsulenteri denne gruppe har vanskeligt ved at følge med iudviklingen inden for det konventionelle landbrug.Får økologien et væsentlig omfang i foreningen,ser det ud til, at man vælger at udpege79

konsulenter til at arbejde med dette område påfuld tid.Formålet med organiseringen var, at decentralisereden økologiske rådgivning. Det er også lykkedes,idet mange centre tilbyder rådgivning indenfor økologi. Men på de enkelte centre er økologirådgivningenikke decentraliseret , idet der er udpegetkonsulenter, der arbejder på næsten fuld tidindenfor økologien. Specialiseringen er såledesflyttet til lokalcentrene.Specialiseringen på centerniveau skal ses i lyset af,at informationsmængden især vedrørende de økologiskeregler og deres fortolkninger er store. Detkræver en del tid at holde sig a jour med den udbudteinformation indenfor de biologiske/tekniske,økonomiske og administrative områder..4.2.3.2 DyrlægeSåfremt der er sygdom eller sundhedsrelateredeproblemer, er det naturligt, at den økologiskemælkeproducent kontakter dyrlægen. I begyndelsenhvor den enkelte dyrlæge evt. kun havde fåklienter, som var økologer, og kendskabet til deforskellige regler omkring økologisk drift var begrænset,har mange dyrlæger været noget famlendeover for denne nye klienttype. Dette forholdhar især skyldtes, at de forskellige økologiske reglerikke har været samlet og været direkte tilgængeligefor dyrlægerne. Dette forhold er man blevetopmærksom på, og der er fra Dyrlægeforeningensog Landskontoret for Kvæg's side taget initiativ tilat samle og videre formidle denne viden.Da de sygdomme og problemstillinger, som enøkologisk drevet besætning har, også forekommeri konventionelle besætninger bortset fra reglerneomkring medicinanvendelse, kræver dyrlægearbejdeti økologiske besætninger ikke nødvendigvis ensærlig specialisering af dyrlægerne.Den væsentligste forskel består i, at man som dyrlægeskal sætte sig grundigt ind i økologens tankegangog driftsform, således at man er i stand til atetablere en god dialog som grundlag for besætningensbehandlinger og rådgivningsarbejdet.4.2.3.3 MælkekvalitetsrådgiverIndgangsvinklen til den økologiske produktionsmetodefor mælkekvalitetsrådgivere kan sammenlignesmed dyrlægernes indgangsvinkel. Bedriftenkan være under omlægning eller være omlagt mellemto besøg af mælkekvalitetsrådgiveren. Det ermeget sjældent, at mælkekvalitetsrådgiveren bliverinddraget i en diskussion om hvorvidt den økologiskeproduktionsmetode er en mulighed for denenkelte landmand eller ej.Mælkekvalitetsrådgiveren bliver først konfronteretmed økologi, når landmanden har taget beslutningen.Mælkekvalitetsrådgiver med mange økologiskekunder vil oparbejde et erfaringsgrundlag, der gørdem i stand til at vurdere og deltage i diskussionerom økologi.Mælkekvalitetsrådgivers arbejde er ikke af anderledeskarakter end i konventionelle besætninger..Men deltager mælkekvalitetsrådgiveren i rådgivningom f.eks. nedbringelse af celletallet, er detvigtigt, at han har kendskab til både de økologiskeregler og den økologiske målsætning, for at kunnerådgive i overensstemmelse med de gældende regler..4.2.4 Arbejdsopgaver og projekter indenfor økologirådgivning4.2.4.1 Landøkonomisk rådgiverRådgivning inden for økologi har i mange år væretkoncentreret omkring selve omlægningen.80

I tilknytning til omlægningen af bedriften er detvigtig, at landmanden får et overblik over de biologiske,økonomiske og administrative konsekvenser.Hertil er der udarbejdet mange rådgivningsredskaberbåde på lokal og central plan.På Landbrugets Rådgivningscenter har Faggruppenfor Økologi sammenstillet en checkliste, derviser, hvilke punkter man skal være opmærksompå ved en omlægning.En regeldatabase, der administreres af Sektion forØkologi gengiver afklaringer og fortolkninger afde økologiske regler. Databasen kan findes viaLandbrugets Rådgivningscenter's hjemmesidewww.lr.dk, under fagområdet Økologi.Ved at klikke sig ind på de forskellige fagområder/landskontorerfår man adgang til de respektiveinformationsserier. Her er informationer omøkologiske forhold taget med på lige fod sammenmed andre informationer.Informationer, der specifikt har med kvæg og andredrøvtyggere at gøre, bliver sendt gennem LKmeddelelserog/eller LK@ajour, der afløser Memo-udsendelsergennem LEC (Landbrugets EdbCentral). Al information fra Landskontoret forKvæg er tilgængelig via Internettet.Landskontoret for Planteavl har et spændendeprojekt i gang under navnet Øko-Demo, hvor dervises billeder fra økologiske afgrøder i løbet afhele vækstsæsonen. Herved kan man følge udviklingenaf de forskellige afgrøder.En del lokalcentre har efterspurgt hjælp til opstartaf økologisk rådgivning. Hertil har Faggruppenetableret et uddannelseskorps, der tager ud på lokalcentreneog ud fra lokalcentrets behov tilrettelæggeren hel dag med aktuelle emner inden forøkologirådgivning. Det spænder fra gennemgangaf regeldatabasen over faglige emner til organiseringaf rådgivningen på centret.Generelt er der godt styr på rådgivning, der ydes iforbindelse med omlægningen.Fremtidige projekter vil i langt højere grad tagesig af rådgivning af etablerede økologer.På kvægsiden er der mulighed for at trække datafra et relativt stort antal besætninger. Det betyder,at der kan analyseres, og resultaterne kan gengivesmed en god sikkerhed. Ud fra analyserne skulleder fremover være mulighed for at beskrive, hvordanøkologiske kvægbrugere tilpasser sig den økologiskeproduktionsmetode. Analyserne kan ogsådanne grundlag for udvikling af nye nøgletal, derbeskriver forholdene på et økologisk kvægbrug.Analyser af avlsstrategier på de enkelte bedrifterer også med i overvejelserne.Der er afsat ressourcer til at oprette databaser, dergengiver negativ- og positivlister med hensyn tilhjælpemidler i økologiske besætninger. Desudener det meningen, at der skal oprettes en database,der samler forskellige praktiske tiltag og erfaringer.Det kan f.eks. være erfaringer med alternativfluebekæmpelse eller indretning af båse i løsdriftsstald.Også her er det vigtig med en megetgod dialog mellem lokalcentrene og LandbrugetsRådgivningscenter.Der er aktiviteter i gang vedrørende en beskrivelseaf forudsætninger for succesfuld drift af økologiskfåre- og gedehold.Et projekt i sundhedsrådgivning i økologiske ogkonventionelle besætninger er sat i gang. Projektetskal belyse faktorer, der har afgørende betydningfor en succesrig rådgivning. Det er således ikke defaglige emner, der står i højsædet, men mere debløde parametre i en rådgivningssituation.Der er igangsat et stort udviklings- og forskningsprojektindenfor sundhedsrådgiving med ØBM(Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter)som projektleder. Projektet har til formål, at udviklesundhedsrådgivning med direkte input fra81

landmænd, dyrlæger, mælkekvalitetsrådgiver ogkonsulenter via workshops, interviews og besætningsbesøg.Landskontoret for Kvæg er med iprojektets styregruppe.4.2.4.2 DyrlægeDyrlægeforeningen ved Praktiserende Dyrlægerfor Produktionsdyr (PDP) deltager i to projektervedrørende økologisk mælkeproduktion. Delsdenne vidensyntese, som denne rapport er en delaf, og dels projekt sundhedsrådgivning i økologiskemalkekvægsbesætninger, som netop er igangsatefter støtte fra Strukturdirektoratet. Dette skalses på baggrund af det stigende antal mælkeproducenter,som vælger denne produktionsformsamt det forhold, at PDP ønsker at arbejde for enudvikling af sundhedsrådgivningen inden fordenne produktionsform.Efteruddannelseskurser for dyrlæger er også begyndtat tage emner med relation til økologiskdrift op, således at der i marts 1999 er planlagt etkursus om dyrlægearbejdet i økologiske malkekvægsbesætninger.4.2.4.3 MælkekvalitetsrådgiverDeltagelse i forskellige forsknings og udviklingsprojekteren ikke uvæsentlig aktivitet.Mejeriforeningen deltager på nuværende tidspunkti 4 projekter, der relaterer sig til rådgivninginden for økologisk mælkeproduktion.Disse 4 projekter er dels denne "Vidensyntese omsundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægningtil økologisk mælkeproduktion", "Forskningsmæssigstøtte til udvikling og evaluering afet alternativt koncept for sundhedsrådgivning iøkologiske malkekvægsbesætninger", "Udviklingaf en model for sundhedsrådgivning i økologiskemalkekvægsbesætninger", samt projektet "Indflydelsenaf produktionsfaciliteter, pasningsstrategierog medicineringspolitik på sundhed og antibiotikaresistensi danske kvægbesætninger."Projekterne med aktiviteter i besætninger lægges ividest mulig udstrækning ind under MejeriforeningensKongeåprojekt, hvor 280 besætninger iToftlund, Gram, Rødding og Lintrup skaberramme om adskillige tværinstitutionelle forskningsaktiviteterI Kongeåprojektet er en gruppe af mælkekvalitetsrådgivereuddannet til, på et systematisk ogensartet grundlag og efter specifikke ønsker frainvolverede forskere, at indsamle besætningsoplysningerved interview, at foretage registreringerunder malkning, at foretage dynamisk test undermalkning, at foretage opmålinger og registreringervedr. staldforholdene og malkeanlægget og til atudtage forskellige prøver (f.eks. gødningsprøver,miljøprøver og enkeltkirtelprøver).4.2.5 Rådgivernes samarbejdsområderDen økologiske landmand bliver trænet i en helhedsorienteretopfattelse af sin bedrift ved omlægningtil økologi. Det betyder, at landmandenbåde direkte og indirekte forventer at rådgivernetager udgangspunkt i en helhedsorienteret rådgivning.Det indebærer, at rådgiverne skal samarbejdefor at kunne opfylde dette behov.For at få et overblik over udfordringer og forhindringeri at samarbejde, er forskellige forudsætningerfor de tre rådgivere opstillet i følgendeskema.82

Dyrlæge Mælkekvalitetsrådgiver Landøkonomisk rådgiverOrganisationPrivat ansat ellerselvstændigAnsat afMejeriforeningen(brancheansat)Ansat af landøkonomiskforeningFysisk placeringLandpraksisrundt i landetPå udvalgte lokale landbrugscentreLokale landbrugscentreBesøgsfrekvenshos landmændHøj Lav Middel - HøjPrimære rådgivningsområderSundhedSygdomReproduktionTekniske og driftsledelsesmæssigeaspekter vedmalkningenGenerelt altTypisk rådgiverrolleBehandlerServiceEkspertServiceEkspertServiceEkspertSparringOrganisatorisk er der store forskelle, og sammenmed forskellig fysisk placering af rådgiverne kandet være den første hindring i at få etableret etgodt samarbejde.Dyrlægerne kender bedriften bedst på grund afen relativ høj besøgsfrekvens. De landøkonomiskerådgivere kommer ikke så ofte i besætningen doglidt oftere end mælkekvalitetsrådgiverne.Dyrlæge og mælkekvalitetsrådgiver bliver typisktilkaldt i situationer, der kræver hjælp og serviceringnu og her indenfor deres primære arbejds- ogrådgivningsområder. Rådgiverrollen i disse situationerer i udpræget grad ekspertrollen, der ikkenødvendigvis kræver en diskussion eller dialogmed landmanden for at få opgaven løst.De landøkonomiske rådgivere bliver i højere gradinddraget i langsigtede planlægningsopgaver, hvorder kræves mere sparring end kontant viden.På baggrund af de mange forskellige indgangsvinklertil rådgivningen, er der barrierer der skalovervindes. Barriererne for et godt rådgivningssamarbejdepå tværs kan opdeles i tre hovedområder:1. Organisatoriske forhold.2. Faglige forhold ( forskellige faglige interesser)3. Menneskelige forhold.De organisatoriske forhold løses bedst ved en politiskvilje og enighed om, at samarbejde er godtog kommer landmanden til gode. Det behøvernødvendigvis ikke at medføre sammenslutningereller lignende i større eller mindre grad.Hindringer der hidrører fra faglige forhold løsesved en målrettet efteruddannelse, der åbner øjneneop for de forskellige faglige områder hver isærhar. Herved opbygges gensidig respekt for hinandensarbejdsopgaver og -områder.De menneskelige forhold er sværere at indkredse.Men i sidste ende drejer det sig om, at kunne accepterehinanden på trods af forskelligheder. Også handler det om, at man går ind i et samarbejdemed den indstilling, at kunne give eller bidrageuden nødvendigvis at få noget igen. Hovedformåleter, at det er landmanden, der skal have gavn af83

den tværfaglige rådgivning og de resultater, derkommer ud af det tværfaglige samarbejde.4.2.6 OpsamlingDet er de landøkonomiske rådgivere, der førstbliver involveret i rådgivningen vedrørende omlægningtil økologi.Ved en bedrifts omlægning til økologi ændrer arbejdsopgaverneog -områderne sig ikke væsentligtfor dyrlægerne og mælkekvalitetsrådgiverne.Dyrlægers og mælkekvalitetsrådgivers indfaldsvinkeltil økologien vil typisk være en oplysning fralandmandens side om, at bedriften omlægges tiløkologi.Den landøkonomisk rådgivning til økologiskelandmænd er nu integreret og organiseret påsamme vis, som rådgivningen til konventionellelandmænd.De forskellige organisatoriske, faglige og menneskeligeforhold betinger en stor indsats, når dentværfaglige og helhedsorienterede rådgivning skallykkes.Udgangspunktet for succes er tilstede, idet denøkologiske landmand i tilknytning til omlægningaf bedriften bliver trænet i at tænke på tværs oghelhedsorienteret.4.3 Fremtidsperspektiver for denøkologiske rådgivningI slutningen af afsnit 2 i dette kapitel blev dergjort opmærksom på de forhindringer, der kanblokere for et godt tværfagligt samarbejde, der eren forudsætning for en helhedsorientret rådgivningfor den økologiske landmand.Følgende afsnit giver et bud på, hvordan en succesfuldrådgivning skal angribes med udgangspunkti den økologiske landmands behov.4.3.1 Rådgivningsbehov for den økologiskemælkeproducentEn brugerundersøgelse blandt økologiske landmænd(Lisberg Management, 1995) viste, at detspecielt er brugerne under omlægning, der harbehov for rådgivning, og at behovet for rådgivningvil stige i fremtiden.Undersøgelsen viste, at nye rådgivningsområder,som f.eks. naturpleje og afsætning af økologiskeprodukter, vil tegne sig for en markant stigning.Rådgiverens opgaver i tilknytning til landmandensbehov kan sammenfattes som følgende:Rådgiveren skal• være let at komme i kontakt med• være inspirator til ERFA-grupper• huske den sociale dimension i rådgivningen• kunne henvise til specialister• spille en aktiv rolle i formidling af forskningsresultater(begge veje)• være opmærksom på eller spørge efter landmandensbehov for rådgivning• være kvalitetsbevidst vedrørende den praktiserederådgivning.Da det økologiske jordbrug har et velformuleretværdigrundlag, skal rådgivningen og dermed ogsårådgiveren tage udgangspunkt i de ideer og denmålsætning, der ligger bag ved økologien.Det betyder, at regler skal kunne forklares ud fraden økologiske målsætning. Herved bliver rådgivningenikke styret ud fra en opnåelse af en økonomiskoptimal løsningsmodel, men også ud fraandre mindre målbare parametre som etik samtlandmandens personlige værdigrundlag, der skalkædes sammen med det overordnede værdigrundlag.Landmandens behov for rådgivning er derformangfoldigt. Behovet spænder fra konkret rådgivningom f.eks. indretning af stald, som opfylder84

kravene i de økologiske regler eller styring afgræsmarken, til at dække en diskussion med rådgiverenom fordele og ulempe af en given regel iforhold til den økologiske målsætning.Landmandens behov vil afspejle sig i den efteruddannelse,konsulenterne skal gennemføre. Udover at være godt uddannet skal rådgiverne gøreopmærksomme på sig selv og være klar til sælgederes rådgivningsprodukter. Der er stadigvækøkologiske landmænd, der ikke har kendskab til detilbud, de enkelte kontorer har. Rådgivning skalgøres synlig som et produkt i lighed med f.eks. enfuldfodervogn.I den kommende tid vil rådgivningsbehovet forden økologiske mælkeproducent bevæge sig i retningaf dyrevelfærds- og sundhedsrådgivning ogrådgivning omkring fodring med 100% økologiskfoder. Dette set på baggrund af, at dyrevelfærd ogbesætningens sundhed fremover vil have en stadigstigende betydning for den økologiske produktionsmetode,fordi forbrugerne forbinder økologimed dyrevelfærd og sundhed.Dyrevelfærd er komplekst sammensat. Ligesomsundhed ligger dyrevelfærd som et tæppe henover alle de aktiviteter, landmanden foretager sig idet daglige. Spørgsmålet er, om dyrevelfærd skalintegreres i den almindelige rådgivning, eller omder skal etableres en speciel dyrevelfærdsrådgivningmellem rådgiveren og landmanden. Densidstnævnte mulighed kunne være relevant, nårdyrevelfærd skal gøres mere synlig, både forlandmanden og forbrugeren.EU-reglerne og den økologiske målsætning læggerop til fodring med 100% økologisk foder. Rådgivningsindsatsenvil i denne situation være koncentreretom emner som selvforsyning med foder,alternative sædskifter og afgrøder samt underskudeller overskud af forskellige næringsstoffer.Den økologiske produktionsmetode fremmer ethelhedssyn på bedriftsniveau. Derfor er det vigtigt,at også rådgivningen tager afsæt i en helhedsbetragtning,sådan at økologiske landmænd blivertrænet i at tænke i helheder.Helhedsorienteret skal i det følgende forstås somen situation, hvor alle relevante rådgivere bliverinddraget til et specielt besætningsproblem. Etandet element i en helhedsorienteret rådgivning erselve forløbet af rådgivningen.Ud fra rapportens kapitel 2 (Omlægning til økologiskdrift set fra dyrlægers og konsulenters synsvinkel)kan der peges på følgende tværfaglige rådgivningsområder,der kræver en særlig indsats pådet faglige område:1. Parasitovervågning i økologiske besætning. Detgælder især udvikling af styringsredskaber ogrådgivning angående coccidiose hos kalve, derkommer på græs første gang. Forebyggende tiltagomkring angreb og sygdom forårsaget atandre græsmarksparasitter såsom lungeorm ogløbe-tarmorm skal man også være opmærksompå.2. Opstaldning og fodring af kalve under økologiskeforhold er et andet område, der kræveren ekstra rådgivningsindsats.3. Økologiske besætninger har ikke nødvendigvisen lavere forekomst af mastitis eller lavere celletalend konventionelle besætninger. Derforskal der i høj grad fokuseres på yversundhed,som indsatsområde i rådgivningen, når økologienskal være garant for en bedre almen sundhedstilstandi besætningen. I den forbindelsenævnes også, at det er vigtig, at være opmærksompå det samlede medicinforbrug i besætningen.4. Det er vigtigt, at få udarbejdet fælles retningsliniertil vurdering af dyrevelfærd på besætningsniveau.Kapitel 2 påpeger også, at rådgiverne har en opgavei, at diskutere de økologiske reglers praktiskeanvendelse og hensigt i forhold til den økologiskemålsætning.Et andet indsatsområde for rådgivere er træningog udvikling af landmandens driftslederegenskaber.85

På de mere "bløde" områder påpeger kapitel 2følgende:Rådgivning skal kunne sælge sig selv. Det vil sige,at rådgiverne skal kunne forklare eller give et budpå konsekvenserne af den rådgivning der gives.Rådgiveren må ikke være bange for, at der er nogleområder, hvor det er landmanden der har denrelevante viden. Succesfuld rådgivning indeholdersåledes en accept af en gensidig oplæring.Det er vigtig at få etableret en fælles forståelse ogen fælles opfattelse af den opgave rådgivningenskal beskæftige sig med.Det fælles grundlag fører til en opstilling af enmålsætning for de enkelte indsatsområder.I kapitel 3 (Landmandens oplevelse af omlægningtil økologisk drift) er der givet gode råd til landmænd,der påtænker en omlægning. Rådenekommer fra landmænd, der allerede har lagt om tiløkologi.Disse råd er gengivet i en forkortet version i detfølgende og kan betragtes som indsatsområderfor rådgivningen.1. Man skal ville det og tro på det. Udsigt til økonomiskgevinst gør det ikke alene.2. De fysiske rammer ( jordtilliggende og bygninger)skal vurderes meget nøje i forhold til dekrav den økologiske målsætning og de økologiskeregler stiller.3. Reglerne skal accepteres som middel til at gennemføreden økologiske målsætning.4. Det er vigtigt at opnå enighed i familien førbeslutningen tages.5. Der skal opbygges en interesse for afsætning afde økologiske varer på et tidligt tidspunkt. Ogsamtidig skal man som landmand være interessereti, at komme i en tæt dialog med forbrugerne.De nævnte behov kan danne indhold for rådgivningsprocesseni en helhedsorienteret rådgivning.4.3.2 Den helhedsorienterede rådgivningssituationEn præcis definition af helhedsorienteret rådgivningfindes ikke. Følgende er et bud på en definition.Beskrivelsen skal ses i lyset af, at der skal tageshensyn til flere helheder.Helhedsorienteret rådgivning kan beskrives vedfølgende opdeling i 3 hovedområder, der hver isærrepræsenterer en helhed:1. Rådgivningens konsekvens på de biologiske,tekniske, økonomiske og menneskelige områder.2. Inddragelse af alle relevante (fag)-personer irådgivningsprocessen.3. Forløbet i rådgivningsprocessen .Ad 1.For landmanden er det af stor betydning, at hankan få en fornemmelse af, hvilke konsekvenser etråd vil få. Konsekvenserne kan være beregningereller bud på, hvordan f.eks. økonomien per enhed( Dækningsbidrag per kg mælk) ændrer sig. Ellerhvordan stalden skal indrettes ( teknisk konsekvens),og hvordan ydelsen per ko vil ændre sigved en given ændring i staldsystemet og ændring ifodringsprincppet, set i lyset af en omlægning tiløkologi. Konsekvenser på de menneskelige områderkan være resultatet af en diskussion mellemlandmand og rådgiver om, hvilke driftslederegenskaber,der skal styrkes for at få Αprojektet≅ til atlykkes.Ad 2.For at få så meget af den tilgængelig viden og erfaringimplementeret i rådgivningen som muligt,er det vigtigt at inddrage alle relevante (fag)-personer et eller andet sted i forløbet af rådgivningsprocessen.Inddrages mange personer indebærerdet ikke, at der skal sidde et stort antal personerrundt om bordet, men at der udpeges enkoordinator, som kan holde styr på viden- og erfaringsindsamlingen.86

Som eksempel på en rådgivningssituation medrelativt mange involverede personer er valgt nybygningaf en kostald. Følgende skema viser deforskellige rådgiver og deres viden- og erfaringsfelt.RådgiverMaskin- og bygningskonsulentDyrlægeKvægbrugskonsulentØkonomikonsulentMælkekvalitetsrådgiverPlanteavlskonsulentViden og erfaring om:Tekniske forudsætninger ved bygning og indretningen af stalden.Evt. byggeherre.Indretning af stald vedr. kælvningsbokse og behandlingssteder.Staldens/systemets betydning for sundhedstilstanden.Anvendelse af fodringsprincip. Tekniske forudsætninger for kalkulerog budget. Staldens indretning. Placering af staldafsnit.Lånemuligheder. Lovgivning. Investeringer, kalkuler og budgetter.Indretning af malkestald. Malkerutine i den ny malkestald.Projektering af opbevaringskapacitet for og anvendelse af husdyrgødning.I kapitel 3 blev parasitovervågning nævnt som etvigtig rådgivningsområde. I det følgende tages ud-.gangspunkt i coccidiose hos kalve, som et eksempelpå samarbejde mellem de forskellige rådgivereRådgiverDyrlægeKvægbrugskonsulentPlanteavlskonsulentMælkekvalitetsrådgiverBygningskonsulentViden og erfaring om:Diagnose, behandling, anvendelse af den korrekte medicin.Korrekt fodring af kalve på græs.Etablering og styring af egnede græsarealer.HygiejneIndretning og anvendelse kalvehytter og eksisterende stalde i forbindelsemed afgræsning.Der vil være overlap mellem de involverede personersviden og erfaring på de forskellige områder,som gerne skulle give sig udslag i en frugtbardiskussion, og en præcis konklusion om, hvordansagen skal angribes.Målet med diskussion eller dialog mellem landmandenog de forskellige rådgivere skal have karakteraf, at man opnår et fælles synspunkt og fællesforståelse snarere end opnåelse af et kompromis(Vaarst, 1999).Kompromis antyder, at de deltagende har måtteopgive nogle ideer for at andre kan nås og såledeskan der nemt opstå en vinder-taber-situation,hvilket ikke gavner en frugtbar rådgivningssituation(Vaarst, 1999).En succesrig rådgivningssituation er således etspørgsmål om erkendelse af ligeværdighed mellemde deltagende parter.Ad 3.Selve rådgivningsprocessen går ikke kun ud på, atgive landmanden råd om hvordan han skal gøre ien given situation. En konsekvent og helhedsorienteretrådgivning starter med at afdække landmandensbehov for rådgivning. Landmanden skalførst erkende dette behov, og så få lagt en plan,87

der konkretiserer hans behov til synlige handlinger.Har han erkendt behovet vil han blive motiverettil at foretage handlinger og spørge hvordanhan skal styre efter målet. For at følge op på depraktiske tiltag vil han efterfølgende være interessereti, hvorledes det er gået og hvordan det kankontrolleres. En helhedsorieneret rådgivning skalsåledes støtte alle faser i rådgivningsprocessen.For at understøtte de forskellige faser i rådgivningen,er der udviklet redskaber i form af diverseudskrifter og mindre eller større edb-programmer.De respektive rådgivere har en vigtig opgave i, atkoordinere og begrænse anvendelsen af redskaberne.Den enkelte rådgivningssituation skal dannegrundlag for, hvilke redskaber der skal bruges.Det er rådgivernes opgave i tilknytning til deresefteruddannelse, at holde sig orienteret ommængden og anvendelsen af de forskellige redskaber.Under rådgivningsprocessen skal der udarbejdesredskaber i form af handlings- og opfølgningsplaner,som landmanden har mulighed for at styreefter.Samtidig er det vigtig, at opstille succeskriterierfor den ydede rådgivning.I forbindelse med eksemplet om parasitovervågningkunne succeskriterierne være:1. Et max. antal kalve der skal behandles ( afhængigaf besætningsstørrelse )2. Opnåelse af en given tilvækst hos kalvene i detførste år.Figur 3.1 sammenfatter og illustrerer de forskelligefaser i den helhedsorienterede rådgivning.Rådgivningsforløbet i helhedsorienteret rådgivningSpørgsmål Forløb TiltagHvorfor? Erkendelse PlanlægningBehovMotivationHvordan? Handling StyringHvorledes? Opfølgning KontrolFigur 4.3.1Elementer i helhedsorienteret rådgivning.Som det kan fornemmes, er rådgivningsprocessenaf kompliceret natur. Rådgivning kan anskuessom et hjul med flere lag illustreret i figur 3.2.I centrum for rådgivningen står landmanden oghans bedrift/besætning. Rundt om landmandenkører forskellige lag af aktiviteter og forudsætninger,der skal dreje sig rigtigt i forhold til landmanden,for at rådgivningen og målet for rådgivningenbliver en succes.88

Produktionsplanlægning SundhedVelfærdØkonomi FysiskeRådgivningsværktøjRådgivningenManagementrammer TekniskeDialogDriftsledelseBesætningen&LandmandenDialogRådgivningskoncepterhjælpemidler Lovgivning ArbejdskraftFigur 3.2 "Rådgivningshjulet". Målet for rådgivningen er landmanden og besætningen. Landmandensevne til god driftsledelse, management og dialog er afgørende for modtagelse af rådgivningen.Rådgiverens vigtigste redskab er dialogen, der sammen med rådgivningsværktøj ogrådgivningskoncept er det, som skal formidle viden og erfaring inden for produktion,sundhed, velfærd, økonomi, fysiske rammer, tekniske hjælpemidler, lovgivning, arbejdskraftmv.4.3.3 RådgivningsrollerDe mangesidige aspekter i en helhedsorienteretrådgivningssituation kræver at de forskellige rådgiverkan indtage forskellige roller, for at få rådgivningensbudskaber bragt videre, så de udmøntersig i de rigtige handlinger landmanden foretagersig.Som rådgiver kan man benytte sig af følgendeforskellige rådgivningsroller:• Ekspertrollen• Diagnostikerrollen• Sparringspartnerrollen• ProceskonsulentenEkspertrollenEkspertrollen anvendes ud fra holdningen Αjegalene vide≅ og er derfor kendetegnet ved enmanglende dialog. Ekspertrollen anvendes især,når en faglig og analytisk knowhow på et specialeområdeskal fremlægges. F.eks. en konkret løsningpå det fremlagte problem - og på rådgiverenspræmisser. Da rollen i sig selv ikke indeholder nogenform for dialog, er accepten og forståelsen afbudskabet tvivlsom med mindre man inddragerandre roller. Rollen anvendes især til lærling ellerservicering af kunder. Rådgivningssituationen ligneren køber-sælger situation.DiagnostikkerrollenDiagnostikkerrollen anvendes ud fra holdningenΑjeg ved - om lidt≅ og er også kendetegnet ved enbegrænset dialog. Rollen består især i en analyseved f.eks. kliniske observationer, dataindsamlingmv. og munder ud i en problembehandling ogfremlæggelse af løsningsforslag. Rollen er derfor89

velkendt for de fleste dyrlæger i en diagnosticeringog behandlingssituation.På sammen måde som for ekspertrollen indeholderrollen i sig selv ikke nogen form for dialog,hvorfor accepten og forståelsen af budskabet ertvivlsom med mindre, man inddrager andre roller.SparringspartnerrollenSparringspartnerrollen anvendes ud fra holdningenΑvi tilsammen og på klientens præmisser≅ oger kendetegnet ved en tæt faglig og interaktiv dialog.Rollen består i, at rådgiveren er ressourceperson/stimulator/koordinatori en fælles opgaveløsning.Mange synsvinkler inddrages i dialogen, og dersigtes mod en voksende problemerkendelse ogforståelse hos klient og rådgiver med en høj acceptgrad.Sparringspartnerrollen bliver derfor en meget vigtigrolle i sundhedsrådgivningen, hvor klientelletpå mange måder er vidende omkring problemstillingernemen ønsker at få diskuteret de forskelligeløsningsmuligheder igennem med en inspirerendesamarbejdspartnere.ProceskonsulentrollenProceskonsulentrollen anvendes på samme mådesom sparringspartnerrollen ud fra holdningen Αvitilsammen og på klientens præmisser≅. Rollen anvendesisær i arbejdsgrupper med proceskonsulentensom organisator, ressourceperson og interventionist.Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er fleremedarbejdere, som skal rådgives, eller hvis derer flere rådgivere, som skal have koordineret deresrådgivning.Proceskonsulenten foretager løbende dokumentationog status samt delvis implementering (løbendekonkludering). Det er endvidere vigtigt, at proceskonsulentenstyrer sin indsats, således athan/hun intervenerer, når processen er ved at gå istå (katalysatoreffekt) og trækker sig tilbage, nårprocessen kører. Målet for processen er at styrkeklientens/gruppens erkendelse og forståelse indbyrdes.Som et redskab i processen anvender proceskonsulentenofte opklarendehvad/hvor/hvem/hvis spørgsmål. Rådgivningssituationenkan karakteriseres som hjælp til selvhjælp.4.3.4 EfteruddannelseDe mange aspekter, der er forbundet med helhedsorienteretrådgivning kræver en vel tilrettelagtefteruddannelse, men efteruddannelsen kan ikkestå alene. En helhjertet interesse og vilje for atsamarbejde og løse problemer i fællesskab, er førstebetingelse for at det lykkes.Efteruddannelsen skal indeholde områder, dertræner rådgiveren i at indtage de beskrevne roller.Den typiske uddannelsesform er f.eks. ugekurser,der lærer kursisterne at være sig bevidste om deforskellige roller og deres funktion.Et andet element efteruddannelsen skal indeholdeer træning i at samarbejde. Det kræver, at man tagerpå kursus sammen og for klarlagt de grundlæggendeelementer i et frugtbar samarbejde. Detvil sige, at landøkonomiske rådgivere tager på kursussammen med dyrlæger og mælkekvalitetsrådgiverefra samme område.Typisk vil man på et kursus tage udgangspunkt ien modelejendom og gennemføre en rådgivningssituationpå et teoretisk plan.For at kunne anvende den opnåede viden, er detaf stor betydning, at det lærte hurtigst muligt bliverimplementeret i det daglige arbejde. Her kunneman forstille sig, at en udefra kommende person(proceskonsulent) fungerer som koordinatoreller katalysator for planlægning og gennemførselaf en helhedsorienteret rådgivning kort tid efter atkurset er afholdt. Dette for at forpligtige kursi-90

sterne til at samarbejde om forskellige rådgivningsopgaver.Efteruddannelsen får således karakter af en teoretiskog praktisk del, hvor den praktiske del foregåri det daglige arbejde og ikke er en kunstig skabtsituation.Landmanden bliver dermed direkte involveret iefteruddannelsen af hans rådgivere.4.3.5 OpsamlingLandmænd der lægger om til økologi bliver konfronteretmed helhedstænkning. Derfor er de motiveretog modtagelig for helhedsorientret rådgivning.De økologiske landmænd har nogle rådgivningsbehov,der direkte kan afledes fra den økologiskemålsætning og de økologiske regler, f.eks. håndteringaf kalve på græs eller parasitovervågninguden anvendelse af forebyggende medicin.Der er tre hovedaspekter i helhedsorienteret rådgivning.For det første kræver en succesfuld rådgivning,at konsekvenserne på alle områder bliversynlig gjort. For det andet skal alle relevante personerinddrages, der kan bidrage konstruktivt tilløsningen af opgaven. For det tredje skal helerådgivningsprocessen gennemføres; det vil sigerådgivningen skal understøtte opgaverne i områderneplanlægning, styring, kontrol og opfølgning.For at kunne gennemføre en succesfuld rådgivningkræves en vel tilrettelagt efteruddannelsesstrategi.En model, der sammenkobler opnået teoretiskviden om samarbejde og praktisk gennemførselaf samarbejdet på bedriften, vil styrke denhelhedsorienterede rådgivning.4.4 KonklusionVed en omlægning til økologi medfører den økologiskemålsætning og de økologiske regler ændredeproduktionsbetingelser for landmanden.En succesfuld omlægning til økologi er i høj gradafhængig af, om de involverede rådgiver forstår atkoble den økologiske målsætning og de økologiskeregler, så landmanden får en indsigt i sammenspilletmellem målsætningen og reglerne.Den økologiske landmand bliver i forbindelsemed omlægningen af bedriften trænet i at tænke ihelheder. Derved bliver han yderligere motiveretfor at tilegne sig viden og erfaringer gennem helhedsorienteretrådgivning.En helhedsorienteret rådgivning kræver en ekstraindsats for at overvinde problemer, der kan spændeben for den form for rådgivning.Organisatoriske, faglige og menneskelige forskellighederi mellem diverse rådgivere skal løses gennemen målrettet indsats indenfor efteruddannelsen.Rådgivernes efteruddannelse skal kombinereteori og praksis i hverdagen, ved at inddrage denøkologiske landmand i efteruddannelsen. Teorienopnås på specielt designede kurser, hvor rådgivernesammen tager på kursus.Den opnåede viden og erfaring implementeres iden praktiske hverdag gennem en målrettet ogprocesorienteret rådgivning overfor landmanden,eventuel ved hjælp af en ude fra kommende proceskonsulent.Det vigtigste ved en succesfuld tværfagligt og helhedsorienteretrådgivning er viljen og interessen iat samarbejde hos de involverede rådgiver, samten erkendelse af ligeværdighed mellem rådgivereog landmænd. Dette er meget flot formuleret afEdmund Burke i følgende vers:91

Ingen menneskerkan handle effektivt,hvis de ikke handler i enighed.Ingen menneskerkan handle effektivt,hvis de ikke handler i tillid.Ingen menneskerkan handle effektivt,hvis de ikke forenes affælles opfattelsefælles følelsefælles interesse.4.5 ReferencerFog Erik, 1998. Økologisk jordbrug i Danmark - samarbejde og integration. Artikel til fagblade. Sektionfor Økologi, Landbrugets Rådgivningscenter.Holmbeck Paul, 1999. Status og idéoplæg om det internationale arbejde fra Danmark vedrørende økologi.Notat. Landsforeningen Økologisk Jordbrug.Jespersen Lizzie M., 1998. International and National ΑOrganic≅ Standards in the EU. Rapport udarbejdetfor Sektion for Økologi, Landbrugets Rådgivningscenter.Kristensen Ole, 1994. Konsulentudvikling, en model til udvikling af landbrugskonsulenter. HD(O) hovedopgave,Handelsskolen i Århus.Lisberg Management, 1995. Brugerundersøgelse vedrørende økologiske rådgivning. Sektion for Økologi,Landbrugets Rådgivningscenter.Specialudvalget for Økologi, 1998. Rapport over spørgeundersøgelse om rådgivning vedrørende økologisklandbrug. Landbrugets Rådgivningscenter.Strukturdirektoratet, 1999. Aktionsplan 2; Økologi i udvikling. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri.Vaarst Mette, 1999. Dialogen som en nødvendighed i praktisk rådgivningsarbejde. Artikel i MastitisNyt2/99. Mejeriforeningen.92

5 Sundhed og velfærd hos kalveog opdrætMette Vaarst 1) , Lis Alban 2) , Margit Bak Jensen 1) & Lisbeth Mogensen 3)1)Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning2)Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole3)Afd. for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning5.1 IndledningI interviewene blev kalvene fremhævet som etbåde problematisk og kritisk område i den økologiskebesætning (kapitel 2 & 3). Fodring, paratuberkulose(især i forbindelse med kalvens førstedøgn hos moderen), opstaldning, udeophold ogmedicinering blev nævnt som mulige årsager tilproblemer. Det blev desuden nævnt, at der kunnevære problemer med at sammensætte en god foderration.Vedrørende opstaldning af kalvene blevkalvenes patning på hinanden nævnt som et problem.Enkelte konsulenter nævnte manglendehygiejne og generelle problemer med opstaldningen.Sygdomsproblemer som følge af coccidioseved kalvenes tidlige udeophold blev af de flestenævnt som et stort problem. Flere dyrlæger nævnte,at eftersom reglerne vedrørende medicinhåndteringi økologiske besætninger er stramme, villedette kunne resultere i, at kalvene ikke ville blivebehandlet i det omfang, der var behov for. Endiskussion af kalvenes rolle i besætningen –blandt andet hvorvidt de er lavt prioriterede – eruundgåelig i denne sammenhæng, og mange af deinterviewede kom da også ind på denne overordnedeproblemstilling: Kalvene er en gruppe dyr,der helst skal have de lavest mulige omkostninger.Det blev anført, at kalvene er besætningens fremtid,og at deres rolle skal være mere i fokus.Ved omlægning til økologisk drift forventer landmandenumiddelbart, at dyrenes sundhedstilstandfastholdes eller forbedres. Som det fremgik afkapitel 2, var der især blandt dyrlæger og konsulenterbekymring for kalvenes trivsel i den økologiskebesætning. De fleste interviewede dyrlægerog konsulenter forventede på det nærmeste endramatisk overgang til "det værre" for kalvenesvedkommende. På længere sigt – i den stabileøkologiske besætning – forventedes kalvene fortsatat være en udsat gruppe. En sådan forventningmå siges at være i modstrid med den økologiskegrundidé og de forventninger, der indirekte udtrykkesi gældende regler vedrørende kalve.Dyrlæger og konsulenter betragter ofte kalvenesom en kvægbesætnings mest udsatte dyregruppe("tabergruppen"), som ikke prioriteres højt medhensyn til tildeling af arbejdstid og staldfaciliteter.Det kan med rette fremføres, at det er uacceptabeltat forudsætte, at der er en decideret tabergruppei en driftsform, hvor dyrenes velfærd oggårdens harmoni indgår i den centrale målsætning.Bedriften må som helhed betragtes som disharmoniski en situation, hvor der findes "tabergrupper"indenfor dens rammer, og de berørte dyrsvelfærd er nedsat. Derfor vil der i dette kapitelblive fokuseret på kalvene, og deres placering iden økologiske besætning vil blive diskuteret.Der vil i diskussionen af kalveholdet blive tagetudgangspunkt i Avlsregler for økologisk jordbrug(1996) (som formodes at udtrykke den økologiskemålsætning for bedriften) samt i de konkrete regler,herunder både LØJ's regler, de nationale regler,EU-regler samt kalvedirektivet (Anonym,1997). De fremdragne problemområder vil såledesblive diskuteret fra flere vinkler. Problemernesøges diskuteret i forhold til de omstændigheder,de måtte opstå under. Det kan være problemerforbundet med omlægning, med reglerne for denøkologiske driftsform, eller problemer vedrørende93

driftsledelse. Kalvenes behov vil ikke blot blivediskuteret ikke blot i lyset af, at man ønsker "fravær"af sult, smerte, ubehag og sygdom, men ogsåat man ønsker tilstedeværelse af sundhed og trivsel.Foruden det rette foder har kalvene behov forplads, luft, lys og social kontakt, og et væsentligtmål i økologisk jordbrug er at give husdyrene godemuligheder for at udfolde deres naturlige adfærd.Det staldsystem, man vælger til sine kalve,har således stor betydning for deres sundhed,vitalitet og livskraft. Begrebet "naturlighed" vilblive anvendt, og balancen mellem at tilstræbenatur henholdsvis kultur - og at forene disse bestræbelseri en fælles praksis - vil blive diskuteret."Kultur" defineres i denne forbindelse som dét, atman har påtaget sig et ansvar for kalvens liv og véog vel, fordi man har taget den ind i sin husholdningog holder den under ikke-naturlige forhold.Begreberne "natur" og "kultur" kan indledningsvisforstås som noget, der står i modsætning tilhinanden. I det følgende vil vi søge at forene dem,fordi der i en harmonisk praksis ikke kan være taleom et valg mellem "forskellige retninger". At kalveneeksempelvis skal kunne gennemføre et naturligtbevægelsesmønster og har mulighed for atudføre normal adfærd skal simpelthen forenesmed den omsorg og beskyttelse som hører kulturlivettil. Foreningen i den daglige praksis kan ogsåforstås således, at en omsorgsfuld kultur vil sørgefor at det enkelte dyr kan leve et "naturligt liv".Ellers vil det ikke kunne kaldes "en omsorgsfuldkultur". Natur og kultur indlejres således i hinanden.Ved tilrettelæggelsen af den daglige praksis kan enlandmand vælge at se bort fra dyrets natur. Detses i nogle produktionssystemer, hvor kalvene foreksempel ikke gives mulighed for at udføre naturligæde-, social- og komfortadfærd. Beslutningenom at tage hensyn til "naturen" er så at sige – iførste omgang og tilsyneladende – lagt op til "kulturen".I den økologiske driftsform har man inddragetdet som et mål: at det naturlige liv – denaturlige bevægelser osv. – skal tilgodeses. Manvælger aktivt at tildele naturen betydning. Dettekan også betragtes således, at vi udvider voresansvar i forhold til dyrene til også at omfatte hensynettil deres natur. Kalven har et behov for naturligadfærd i sig – herunder måske også for atsøge udfordringer som udvider dens handlingsspektrumog funktionsdygtighed i andre situationer.Vores viden om og forståelse af dette behovkan inddrages i vores indretning af dyrets rammerog vilkår i naturen og i vores omsorg. "Natur" og"kultur" i kalvens liv bliver derfor tæt forbundne iden økologiske besætnings praksis, og kan derfor,så at sige, kun forstås i kraft af hinanden. Forståelseaf begreberne, og hvad de indebærer, skalsåledes bruges til at arbejde i den samme retning,nemlig for en god dyrevelfærd for den økologiskekalv. I det følgende vil forslag til og mulighederfor forbedringer for den økologiske kalvs liv indenforområderne vedrørende indretning aframmer, pasning og regelgivning, blive gennemgåetog diskuteret.5.2 Udgangspunkt for diskussionenom kalvens liv i denøkologiske besætningEn række perspektiver for denne fremlæggelsebør indledningsvis nævnes:1. Vi har nogle forestillinger om hvad der er etgodt kalveliv (se boks 5.1)2. Vi inddrager en stor del af diskussionen omdet gode kalveliv i diskussionen om "naturlighed"."Naturlighed" kan betragtes som en aføkologiens målsætninger, dels i kraft af samarbejdstankegangen:at man ikke skal kontrollere,beherske eller nedkæmpe naturen, mensamarbejde med den. Det afspejles derudoveri formuleringerne i nogle af målsætningerne,såsom "naturlige bevægelsesmønstre" og "fysiologiskebehov", der bør tilgodeses. En diskussionaf naturlighed i forhold til det økologiskekalvehold vil i det følgende ske medopmærksomheden rettet mod naturens positivesåvel som negative sider sammenholdt med"kulturens" forudsætninger og påvirkninger(se boks 5.2 nedenfor). Det er op til landmandenat afbøde de negative sider af naturlivetog tage højde for de elementer af unaturlighed– hvoraf en del kan medføre sundhedsrisiko– som er forbundet med kulturlivet.3. Vi har valgt at tage udgangspunkt i forudsætningerfor succes, snarere end en opdeling ifordele og ulemper ved forskellige regler og94

elementer af daglig praksis (dette tages op iboks 5.3). En diskussion om forudsætningernefor succes skaber i højere grad indgangsvinkeltil at tænke fremad mod praktiske løsningerfor at opfylde disse forudsætninger,fremfor at blive hængende i en diskussion omfordele og ulemper i det eksisterende.4. Under interviewene er der beskrevet en rækkeproblemer med det økologiske kalvehold. Disseproblemer hører til i forskellige situationer iden økologiske besætning: 1) problemer, somer forbundet med tilvænning til ny praksis, 2)problemer som er forbundet med driftsledelsei den enkelte besætning, og 3) problemer somer forbundet med selve den økologiske driftsform,herunder konflikter mellem mål (f.eks.naturlighed) og praktiske forhold.Følgende forbindes med et godt kalvelivDe positive sider af et "naturligt liv":- Ingen hæmning af naturlige bevægelsesmønstre- Opvækst i et stimulirigt miljø, som udvikler kalvens færdigheder og giver positive oplevelser- Udnyttelse af medfødte evner til at søge og udforske omgivelserne.- Mulighed for at udvikle socialadfærd giver livskvalitet både på kort og lang sigtKulturlivets bidrag:- omsorg, overvågning, indgriben, beskyttelseBoks 5.1Det antages, at det gode kalveliv er forbundet med en række forudsætninger og forventninger.Målet er at forene interesserne og mulighederne som er umiddelbart forbundet medhenholdsvis natur og kultur på en måde så de kan forstås i kraft af hinanden og arbejder isamme retning.Naturens positive sider:- Kontakt til artsfæller, både voksne køer og andre kalve- Luft, lys, plads- Mulighed for undersøgelse af og interaktion med et stimulirigt miljø- Mælk ad libitumNaturens negative sider:- Angst, blandt andet forbundet med faren for at blive et jaget bytte- Sult- Kulde og dårligt vejr- Sygdom for eksempel som følge af parasitbelastning eller lungebetændelse- Dødsfald (f.eks. af fører- eller moderdyr)Unaturligheden i kulturlivet (malkekvægbesætninger)- Antallet af kalve, som går sammen, er ofte stort- Pladsmangel og manglende mulighed for at flytte græsgange (f.eks. væk fra parasitsmitte)- Ikke mælk ad libitum- Kontinuerte kælvninger over året og dermed kontinuert tilførsel af unge dyr til flokken- Indeliv, som kan være forbundet med enkeltkalvsopstaldning og stimulifattigt miljøBoks 5.2Eksempler på hvad der kan opfattes som hørende med til naturlighed og unaturlighed i etkalveliv. Naturens negative henholdsvis positive sider kan høre til i forskellige situationer;f.eks. er der mælk ad libitum under gunstige forhold, og sult under ugunstige forhold.95

5.3 Kælvningen og ko-kalv samværSom det fremgår af boks 5.3 skal kælvningenforegå afsondret i ro. Ko og kalv skal opholde sigsammen et døgn gennem råmælksperioden, idetkoens og kalvens interesser på dette felt må betragtessom samstemmende.Ved afsondring og roligt samvær i forbindelsemed kælvningen bliver begge stimuleret, og beggefår rekreation og ro. Kalve, der havde gået sammenmed moderen i råmælksperioden er merefysisk aktive end kalve, der for eksempel havdefået råmælk af pattespande i enkeltbokse (Dybkjær,1988). Både koens tilstedeværelse og godepladsforhold i kælvningsboksen virker stimulerendefor leg, der kan opfattes som en indikatorfor velfærd.ØkologiskereglerKælvningsboksmedmulighed forro skal benyttesOmsorg, indgriben og hjælp vedkælvning efter behov, sikring af råmælkog at ko og kalv er raske. Hensigtsmæssigplacering af kælvningsboks.Almindeligpraksis *)KælvningsboksFælles kælveområde(golde ellerlakterendekøer)Opbunden ibås (K)Værdimål i forhold til "det godekalveliv" med fokus på naturlighed,omsorg og omgivelserNatur: Koen trækker sig tilbage forat kælve og koncentrerer sig omkalven i råmælksperiodenNatur: Kælvningen kan gå galtuden indgribenOmsorg: Indgriben når nødvendigt(for eksempel ved langtrukkenfødsel, forkert leje)Forudsætninger for succesfuldopfyldelse af økologiske målKælvningen skal kunne foregå i ro:koen skal kunne trække sig tilbageeller skal afskærmes fra "kalve- ellerråmælkstyve" og "vilde køer"Fravænningefter 1 døgnFravænningstraks (K)Fravænningved førstemalkningStimulirigt miljø, forstået som etmiljø der giver kalven udfordringNatur: Koen fravænner selv sinkalvDilemma: kulturlighed: krav til produktioni malkekvægbesætning =>omsorg: sikre mindst mulig traumeved tvungen adskillelseKo og kalv stimulerer hinandenTilvænning til mennesker gennemovervågning og dermed kontakt.Der skal undersøges og findes løsninger,så man undgår at fravænningerefter 1 døgn eller efter råmælksperiodener traumatiske.Skånsom adskillelse ved flytning tilstimulirige miljøer for begges vedkommende,eller kalve bliver i sammemiljø.Natur: Sygdomsrisiko: væsentligstparatuberkulose*) K= tilladt i konventionelle besætninger, men ikke i økologiske besætningerFleksibilitet og mulighed for at fravigeko-kalv-samvær, hvis særlige risici gørsig gældendeBoks 5.3Sammenfatning af praksis, regler, problemfelter, værdimål i forhold til det gode kalvelivsamt forudsætninger for succes i forbindelse med kælvningen og ko-kalv-samvær efterkælvningen.96

Kalven sikres bedst råmælk ved at blive hjulpet tilrette under den første patning, så snart den kanstå. Når den har pattet første gang, vil den ikkesenere få problemer med at finde patterne. Detteer også vigtigt for succes ved brug af ammetanter(afsnit 5.5). I fælles kælvningsboks er det vanskeligtfor koen at opretholde ko-kalv bindingen, ogder kan være risiko for, at den nyfødte kalv ikkefår tilstrækkeligt med råmælk (Edwards, 1983).Ved adskillelsen lider begge tab og savn. Det erimidlertid koen, som præges på kalven de førstetimer efter kælvningen, hvor hun med slikken afkalven er den mest aktive. Kalven præges først påkoen efter nogle dage, og det må derfor formodes,at det er koen, som er mest belastet af adskillelseefter et døgn.I de økologiske regler er det anført, at ko og kalvskal opholde sig sammen i mindst et døgn. Det erdog vanskeligt at finde videnskabeligt belæg bådefor og imod en sådan grænse. Der er ingen tvivlom, at udbyttet af samværet er størst i starten afkalvens liv. Undersøgelser viser, at blot fem minutterssamvær indenfor de første par timer afkalvens liv er væsentlige for at etablere et båndmellem ko og kalv (Hudson & Mullord, 1977).Man kan imidlertid ikke tegne en kurve over "detvelfærdsmæssige udbytte af samvær". Dels er derforskelle mellem individer, og dels skal der for atvurdere "udbyttet" inddrages en diskussion af"udbytte i forhold til hvad". Dette "hvad" kunnevære kælvning hos en opbundet ko med øjeblikkeligfjernelse af kalven. Smitterisikoen (f.eks. forparatuberkulose) vil være mindre ved øjeblikkeligfjernelse af kalven. Dertil kommer, at der er godplads til at yde fødselshjælp hos en opbunden ogevt. stående ko. Koens og kalvens frustration overadskillelse er tilsyneladende mindre ved øjeblikkeligadskillelse, fordi en social binding mellem de toendnu ikke er etableret. Alt dette kunne fremføressom argumenter for at tillade en kælvning med enefterfølgende øjeblikkelig adskillelse af ko og kalv.Omvendt kan man fremføre, at såfremt man fastholderen "naturlig kælvning" som ideal, ville manmåske arbejde mere aktivt og langsigtet for atvælge tyre og køer som får små kalve og har lettekælvninger, således at afhængigheden af fødselshjælpblev mindre. Man ville ved kælvning i kælvningsbokstilgodese koens fysiologiske bevægelsesmønster:en ko i kælvning vil naturligt rejse oglægge sig og gå rundt i forhold til veernes intensitet,længde og intervaller, og hvor hun befindersig i kælvningsprocessen. Desuden kan ophold ikælvningsboks i perioden umiddelbart efter kælvningaflaste køerne i en fysisk belastende periode,specielt hvis køerne kommer i bindestald (Krohnet al., 1990). Man kan indrette bokse både af enart og med en placering, der muliggør effektivovervågning og indgriben. Endvidere giver lettekælvninger mere aktive kalve (Houwing et al.,1990). Det kan ikke udelukkes, at ko og kalv selvved kort samvær (et døgn/få døgn) får en ballast,som rækker længere end få døgns kalden ovenpåen traumatisk adskillelse.I besætninger, som sanerer for paraturberkulose,bør det naturligvis tillades at fravige regelen omko-kalv-samvær efter kælvningen, indtil måletmed saneringen er nået, uden at besætningen dervedmister sin status som økologisk. Gennemførerman en konsekvent og gennemgribende saneringspolitikmed hensyn til paratuberkulose, vilman kunne nå frem til et punkt, hvor ko-kalvsamvær efter kælvning kan anses som risikofrit.Det vil på længere sigt være mere hensigtsmæssigtend at holde en paratuberkuloseinfektion på "lavblus"i den enkelte besætning.Menneskelig håndtering af kalve mindsker kalvenesfrygtsomhed overfor mennesker. Der er taleom et komplekst samspil mellem mængden ogarten af dette samvær. Hvorvidt ko-kalv-samværhindrer en prægning på mennesker, kan man medbaggrund i eksisterende kildemateriale ikke bekræfte.I praksis kan mennesket gennem tilstedeværelseogså inde i boksen hos ko og kalv sikre envis tilvænning til mennesker. Prægning på menneskermenes at ske bedst indenfor den første levetid.Studier viser dog, at der er flere lighedspunktermellem prægning og tillæring end hidtil antaget,og andre studier viser at selv kortvarig rutinemæssighåndtering gennem længere tid mindskerdyrenes frygt for mennesker.97

5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningog enkeltvis opstaldningGruppeopstaldning skal ifølge nuværende reglerså vidt muligt gennemføres fra etmåneders aldereni økologiske besætninger. Alle dyr skal kunneligge ned samtidig på et strøet leje, og suttebehovetskal opfyldes.Som fremhævet tidligere i teksten, tager disse reglerudgangspunkt i en tilstræbelse efter "naturlighed".Enkeltvis opstaldning er en unaturlig situationfor kalven, som udover at være isoleret frakoen, også er uden mulighed for fuldt samvær ogsocial interaktion med andre kalve. Undersøgelserhar vist, at kalve opstaldet i enkeltbokse fra fødseltil 3 måneders alderen reagerede mere frygtsomt inye omgivelser end kalve opstaldet i fællesbokse,og at kalve fra enkeltbokse med lukkede stier reageredeallermest frygtsomt. Kalve opstaldet i enkeltboksvar også mere bange for andre kalve, nårde blev lukket sammen. Kalvene fra enkeltboksreagerede frygtsomt på såvel fredelige som aggressivetilnærmelser, hvilket viser, at de ikke havdelært det sociale sprog, mens kalve fra fællesboksereagerede hurtigt og hensigtsmæssigt (Jensen1996; Jensen et al., 1999).Kalves patten på hinanden, når de bliver stimuleretaf mælkeoptagelse er et problem i nogle besætninger.Det kan godt medvirke til at gruppeopstaldningaf kalve i mælkefodringsperioden synesmindre attraktiv. Kalve patter ofte på andre kalve,eller på inventar, umiddelbart efter tildeling afmælk. Mælkemængden har ingen væsentlig virkningpå tendensen til at patte på andre kalve, ogproblemet kan ikke fjernes ved at give kalvene alden mælk, de kan drikke. Det er smagen af mælk,der stimulerer kalvene til at patte, og motivationenfor at patte er høj i 15 til 20 minutter efter, at kalvenhar fået mælk i munden. Brug af pattespande,eller automatisk pattesystem tilgodeser kalvenespattebehov og kan ved rigtig anvendelse reducerekalvenes patten på hinanden væsentligt. Ligeledeskan anvendelse af "narresut" (adgang til en "tør"gummipatte i forbindelse med mælketildeling)reducere problemer med patten på andre kalve,men det kræver at kalvene lærer at bruge "narresutten"så tidligt som muligt (Munksgaard et al.,1997; De Pasillé & Rushen, 1997). Ved brug afpattespande, pattesystem eller narresutter fortsætterkalvene typisk med at patte efter, at mælken erdrukket. Der kan dog være nogle kalve, der patterpå andre kalve ligeså snart de har drukket mælken.Ved at mindske den hastighed, hvormed kalvenekan drikke mælken, kan de fastholdes ved pattenved brug af pattespand eller pattesystem. Nyesvenske undersøgelser viser, at hvis mælken flyderlangsomt til patten, så bliver kalven ved patten ligeså lang tid som den er motiveret til at patte. Dettog eksempelvis kalvene 15 minutter at drikke 2½liter mælk ved langsom tilflydning, hvorimod detkun tog 2 minutter at drikke 2½ liter mælk vedspandfodring og ved brug af pattespand medhurtig tilflydning. Ved at mindske den hastighed,hvormed mælken tilflyder patten, kan problemermed patten på andre kalve altså mindskes betydeligt(Öhrberg, 1999). Der er dog tale om et komplekstproblem, og det er fortsat relevant at undersøgehvorledes problemer med patten på andrekalve undgås ved fælles opstaldning.Fra observationer af kvæg under naturlige forholdved man at kalvene leger, græsser og hviler sammen,når de ikke er hos koen for at patte og bliveslikket. Leg hos kalve ses mest i social sammenhængi form af enten bevæge-leg (bukkespring,spark og løb) eller social leg (stangeleg og legendeopspring). Kalve er motiverede for at lege, når deer sunde og velnærede, mens niveauet af leg falderi situationer med mangelfuld ernæring, sygdom ogdårligt vejr.98

ØkologiskereglerGruppeopstaldningefter 4 ugerAlmindeligpraksis *)Enkeltboks/gruppeopstaldningefter 8 ugerVærdimål i forhold til "det godekalveliv" med fokus på naturlighed,omsorg og omgivelserFrihed til at etablere rangordenForudsætninger for succesfuld opfyldelseaf økologiske målStabile grupper (både af hensyn tilinfektionsrisici og rangorden)Tilvejebringelse af viden om større flokke/optimal flokstørrelseKontakt til artsfællerVed gruppeopstaldning skal der væremulighed for at opfylde suttebehovet,hvilket afholder kalve fra at sutte påhinandenOmsorg: tilvænning til menneskerOvervågningsmuligheder og rutinermed eller uden fodringsrutinerEtablering af godt staldsystem medmest mulig valgfrihedFrisk luft, lav luftfugtighed, hygiejne,ingen lugt, plads til leg og hvile, rentvand, foder inkl. hø ad libitumStimulirigt miljøStimuli skal give mening for kalven(strøelse, kontakt til artsfæller, udeliv)Suttebehovskal opfyldesK: Ingenhensyn tilsuttebehovMuligheder:narresutter,pattespande/patteautomater, ammetanter/køerNaturlighed: mælk ad libitum deførste levemåneder (opfyldes ved fxammetanter og pattemaskiner)Tilfredsstillelse af suttebehovet somudløses ved kontakt med mælkKontakt til voksne dyr (ammetanter /køer)Mulighed for at sutte skal være tilstedefra fødslenOpmærksomhed på drikkehastighedenved pattespande /pattemaskiner: skalvære lavGennemført hygiejne (anvendelse afgummipatter)*) K= praksis under ikke-økologiske forholdBoks 5.4Sammenfatning af praksis, regler, problemfelter og værdimål i forhold til det gode kalvelivsamt forudsætninger for succes i forbindelse med opstaldningsforhold.Leg betragtes som en adfærd, der kommer til udtryk,når de øvrige behov er dækket og er somsådan tegn på fravær af negative oplevelser. Selveudførelsen af leg menes at være forbundet medpositive oplevelser. Kalves leg er blevet undersøgti forhold til forskellige opstaldningsformer, og deter blandt andet blevet vist, at social kontakt stimuleredebevægeleg hos 2-3 uger gamle kalve. Hos 4-6 uger gamle kalve sås mere bevægeleg i storebokse (3-4 m 2 pr dyr) end i små bokse (1,4-2,2 m 2pr dyr), og her var pladsen i fællesboksene altså afstor betydning for udfoldelse af bevægeleg (Jensen,1996; Jensen & Kyhn, 2000). Under pladsforhold,der svarer til et minimum areal krav varde gruppeopstaldede kalves mulighed for positiveoplevelser i form af bevægeleg således reduceret.99

En flok af kalve etablerer rangorden fra 2-3 månedersalderen gennem en gradvis overgang fra"leg" til "rangordenskampe". For kalve foretrækkesdet således, at de er i stabile grupper, både udfra en social og en infektionsmæssig betragtning.Der er på dette område ingen væsentlige konfliktermellem hensyn til infektionsrisiko og varetagelseaf social adfærd.I boks 5.2 nævnes der nogle forhold, som er forbundetmed betingelserne i større malkekvægbesætningeri dag ("kulturlivet"). På disse punkter erdet nødvendigt at forholde sig til, hvorledes denpraktiske opstaldning kan gennemføres. Selvomman konsekvent tilstræber at give kalvene dennødvendige plads til eksempelvis leg, ville deralligevel være mange kalve sammen på et forholdsvislille areal som en naturlig følge af mangemalkekvægbesætningers størrelse. Kælvningerløbende gennem året kræver stillingtagen til håndteringaf konstant tilførsel af nye kalve. Det storeantal kalve, som findes i større besætninger udgøren risiko for kalvene med hensyn til infektioner.De mange dyr på begrænset plads er en afvigelsefra "naturlighed". Rangordensforhold og socialadfærd i større flokke er imidlertid mangelfuldtbelyst under forskellige praktiske forhold. I storegrupper er gruppesammensætningen typisk heterogen.Hvis der er konkurrence om plads og foder,kan de mindste og svageste dyr komme til atlide i sådanne heterogene grupper. Hvis der ikkeer konkurrence om ressourcerne kan ældre kalvekan stimulere yngre kalve til at æde fast foder tidligereog i større mængder, hvilket vil være positivtfor sundhedstilstanden. Hos mælkefodredekalve kan problemer med sutten på svage kalveimidlertid udvikle sig mere drastisk i større grupper.Omgrupperinger giver anledning til uro, fordinye individer skal finde deres plads i hierarkiet. Påden baggrund bør kalvene befinde sig i stabilegrupper fremfor i grupper med kontinuert indsættelseaf kalve (dynamiske grupper). Viden omsociale forhold i dynamiske grupper, hvor nye dyrkontinuerligt indsættes, medens andre tages ud, erimidlertid meget mangelfuld. Det vil være relevantat diskutere den øvre grænse for en hensigtsmæssigstørrelse for en kalveflok. Det vil ligeledesvære relevant at diskutere pladskrav i forhold tillav smitterisiko (tilstrækkelig med frisk luft) ogplads til leg (mest mulig areal).Oprettelse af stabile grupper forudsætter en indretningaf stalde, der muliggør, at man opsamlerkalve over en forholdsvis kort periode, og derefterlukker for tilgang til den enkelte flok. Det kanvære vanskeligt, for eksempel i produktionssystemermed et begrænset antal sutteautomater, somman ønsker brugt "til det yderste". Det synesimidlertid relevant at opretholdelse af stabilegrupper gives høj prioritet, og at andre forhold ibesætningen skal kunne tilpasses, så det blivermuligt at holde kalve i stabile grupper.Tilvænning til mennesker betragtes som en fordelbåde på kortere og på længere sigt. Kalven skalsom ko i den almindelige malkekvægbesætninghåndteres dagligt i forbindelse med malkningerne.Derudover er det hensigtsmæssigt at håndteringgenerelt (f.eks. i forbindelse med klovbeskæring,fødselshjælp, sygdomsbehandling) ikke medførerangst eller belastning. Forsøg har vist, at kalve,som er isolerede fra andre kalve og køer, prægespå de mennesker, som fodrer kalvene. Gruppeopstaldedekalve har dog ikke vist sig mere frygtsommeoverfor mennesker end enkeltopstaldedekalve. De opsøgte kontakt med mennesker i mindregrad end enkeltboksopstaldede kalve, men devar ikke vanskeligere at håndtere (Mogensen et al.,1999). Tilvænning til mennesker kan således ske iforbindelse med aktivt opsyn, som foretages vedat menneskene går ind til kalvene, og hvor kalvenesamtidig lever under forhold, som tillader aktivsocialisering med artsfæller.Ifølge de kommende EU-regler skal gruppeopstaldningske ved 1 uges alderen. På dette tidspunkter antistofferne fra råmælken stadig tilstedei kalvene og kan dermed yde en vis beskyttelse.Kalve i 3-5 ugers alderen er mere modtagelige forinfektioner, idet deres egen produktion af antistofferikke er fuldt udviklet, og antistofferne fraråmælksperioden er stærkt aftaget. Den tidligegruppeopstaldning kan derfor have visse fordele,under forudsætning af at der kan opbygges stabileog ensartede grupper (det kan være svært i mindrebesætninger at lave "ensartede grupper" såfremtder kun fødes f.eks. 1 kalv om ugen!), og at over-100

vågningen kan gennemføres lige så intenst somved enkeltopstaldning. Hvorvidt problemet medkalvenes patning på andre kalve er mere fremtrædendehos 1-uge gamle kalve fremfor 4 uger gamlekalve, er ikke tilstrækkeligt belyst.5.5 Anvendelse af ammetanter imælkefodringsperiodenMed "ammetante" menes hér en malkeko, sompasser/opfostrer en eller flere spædkalve uden atvære deres biologiske mor. Anvendelse af ammetantergiver den enkelte kalv mulighed for socialtfællesskab med voksne dyr og andre kalve samt atfå mælk ad libitum. I en besætning, hvor "naturlighed"vægtes højt kan man således sige, at kalvenlever et liv som er forholdsvis tæt på et naturligtliv, i modsætning til dens ammetante, der evt. kanvære en senlakterende ko og derfor ikke er umiddelbartmotiveret eller hormonelt stimuleret til atpleje kalve. Man skelner således mellem adoptionog tolerance af kalven. En egentlig adoption primærtfinder sted umiddelbart efter kælvning. Kalvenopfører sig her som nyfødte kalve og præsentererdermed de rette nøglestimuli. Størstedelen afforsøg med adoption af kalve er gennemført indenforde første 24 timer efter kælvning (Sandager,1996). Fremmede kalve præsenteres for koenpå forskellige måder, der har dét fælles træk atsammenblande den fremmede kalvs lugt, adfærdog lyde med koens egen kalv. Kiley-Worthington& de la Plain (1983) havde således fundet, athvorvidt adoption af kalven finder sted eller ej, errelateret til kalvens alder og opførsel. En kalv, dervar aktiv og forsøgte at patte blev afvist, hvorimodkalve, der fik deres ben bundet sammen denførste time efter sammenføringen og dermed låstille, i højere grad blev accepteret.Under forhold, som svarer til en gennemsnitligdansk malkekvægbesætning, vil man ofte blot taleom "tolerance" eller "accept" af kalvene. Hervedforstås, at der ikke etableres en egentlig maternelbinding til kalvene. Hudson & Mullord (1977) harfor eksempel gennemført en række undersøgelser,udfra hvilke de konkluderer, at koen sandsynligvisikke længere er maternelt motiveret allerede eftertre dage uden egen kalv. De viser dog samtidig, athun ved tilvænning kan tillade alle kalve at patteogså efter udskiftning efter 4 måneder.Forskellige ammesystemer praktiseres. Papstein &Ender (1992) har beskrevet et system, hvor køerføres sammen med grupper af fremmede kalve,som har fri adgang til hele gruppen af køer. Køernegav i dette forsøg kalvene lov til at patte, ogved introduktion efter 4 måneder af nye kalve, fikdisse også lov at patte. Det beskrives endvidere, atkøerne forholdt sig i varierende grad "moderligt"til kalvene. Edmunds (1974) har beskrevet et system,hvor kalve og køer ikke går sammen, menhvor ammekøerne hver morgen og aften drivesind i små båse med fri adgang for kalve rundt omdisse båse. Et antal kalve slippes herefter løs for atpatte. I sådanne systemer er der således ikke nødvendigvistale om megen social kontakt og sletikke om mælk ad libitum gennem alle døgnetstimer.Sammenføringen af ko og kalve er undersøgt afblandt andet Sandager (1996), som viste, at kalve,der i råmælksperioden havde pattet hos deresegen mor fremfor at have fået råmælk i en pattespand,havde størst succes i sammenføringen meden ammetante. Kalve, som havde gået hos deresegen mor, var signifikant mere opsøgende og udforskendeog mindre skræmte overfor koen. Danskeerfaringer med brug af ammetanter i et parøkologiske besætninger viste tilsvarende, at sammenføringenmellem ammetanter og kalve, der iforvejen havde lært at opsøge et yver og patte, varmest succesfyldt (Vaarst et al. 1997).Ifølge de nuværende økologiske regler skal ko ogkalv imidlertid opholde sig uforstyrret i et døgnefter kælvning. Under økologiske forhold vil kalvesåledes per definition have denne forudsætningopfyldt. I disse danske undersøgelser var køernesenlakterende, i modsætning til de beskrevneudenlandske undersøgelser, hvor det altid drejedesig om nykælvede køer.De praktiske erfaringer i økologiske besætningerviste imidlertid, at eventuelle problemer medsammenføringen overskyggedes af problemermed fravænningen efter mælkefodringsperioden,hvor koen skulle goldes. Ko og kalve brølede efter101

hinanden i op til 10 dage og kalvenes foderoptagelsereduceredes, hvorved det udgjorde en belastningfor dyr såvel som for de mennesker, derpassede dem. I diskussionen om, hvorvidt der vartale om "adoption" eller "tolerance", tyder dettepå, at der er etableret en relativt kraftig bindingmellem ko og kalve. Det blev for eksempel ogsåobserveret, at koen slikkede "sine" kalve. I disseundersøgelser gik den enkelte ko sammen medgruppen af kalve (2-4 kalve) i en boks, adskilt fraandre køer og kalve.Under praktiske forhold vil det som regel væremest aktuelt at holde ammetanter og deres kalve igrupper. I nogle besætninger er adskillelsen mellemko og kalve gjort lempelig ved f.eks. at opbindekoens yver nogle dage før adskillelsen og dermedfravænne fra patning, før fravænning af socialkontakt, samt at føre koen ind til de øvrige lakterendekøer, og lade kalvene blive i boksen, somer deres kendte miljø. Disse erfaringer er ikkesystematisk beskrevet. Erfaringer fra andre besætningermed ammetantesystemer (heller ikke systematiskbeskrevne eller undersøgt) peger på, atkalvene efter ophørt mælkefodringsperiode tilsyneladendehar stor tendens til at patte på hinanden.Alle disse hidtil ubeskrevne erfaringer peger på, atdet fortsat er relevant at gennemføre systematiskeundersøgelser og erfaringsopsamlinger med hensyntil, hvorledes ammetantesystemer kan indrettesmest hensigtsmæssigt.5.6 Kalve på græs om sommerenEt væsentligt argument for at give kalvene mulighedfor at græsse fremfor at være i forhold tilstaldophold er tilstedeværelse af stimuli, og fordiman antager at frisk luft og lys i sig selv er en kvalitetfor dyrene. Man vil stimulere optagelse afgrovfoder hurtigst muligt. Man har fjernet sig fra"naturen" på andre og ganske væsentlige punkter:kalvene opholder sig uden moderdyr/ammetanterpå græs, de er mange sammen, og det er vanskeligtat komme ud over dynamiske grupper, idetdet kræver mange folde til rådighed, og kælvningerneofte er jævnt fordelt henover året.Den normale praksis er på flere måder uhensigtsmæssigfor kalvene. Kritiske forhold kan værerelevante at diskutere i forhold til: 1) tilvænning tilny praksis, 2) driftsledelse og 3) den økologiskedriftsform (i denne sammenhæng forstået som deeksisterende regler om, at kalvene skal ud i enalder af 3 måneder).Ad 1) Vedrørende tilvænning til ny praksis. Nogledriftsledere har tilsyneladende forventet at 3 månedergamle kalve kan leve af græs. Det må tolkessom manglende viden. Kalve på græs kræver hyppigtopsyn. Ifølge gældende lovgivning skal detilses 2 gange dagligt. Risici forbundet med faktorersom hører til gruppeopstaldning og overvågning(beskyttelse, omsorg) må siges at forstærkesyderligere ved placering på græs. Manglende opsynkan siges at være et produkt af manglendeviden om, hvad man skal være opmærksom på, ogat behovet for overvågning i det hele taget er såstort. Viden og erfaring mangler ikke kun blandtlandmændene, men også blandt dyrlæger og konsulenter.Der mangler grundlag i form af undersøgelserog beskrevne erfaringer med eksempelvisflokstørrelse. De krav, der således stilles til deøkologiske driftsledere, hviler på et meget spinkeltvidens- og erfaringsgrundlag. Det er relevant atvurdere reglerne baseret på en grundig beskrivelseaf mulighederne for at imødekomme reglerneindenfor en række forskellige produktionssystemer,med udgangspunkt i praktiske eksempler.Det er endvidere relevant, at man indenfor rammerneaf besætningsspecifik rådgivning kunneforeslå, at der som minimum lå en plan for kalveholdetog dettes ophold på græs gennem denkommende sommer.102

ØkologiskereglerUdeophold150 dageom sommerenfra 3-månedersalderenAlmindeligpraksis *)Udeophold åretefter kalvensfødselK: intet udeopholdfor opdrætVærdimål i forhold til "det godekalveliv" med fokus på naturlighed,omsorg og stimulirigt miljøNaturlighed:LuftPladsKontakt til kalve smitterisiko, leg/rangordenKontakt til køer mælk ad libitum; "fortyndingseffekt"mht. smitteForårskælvninger ( alle kalve isamme aldersgruppe; stabil gruppe)FlokvandringerForudsætninger for succesfuldopfyldelse af økologiske målTilstrækkelig pladsBeskyttelse for vejr tilstedeFoder+vand+mineraler som vedindelivEvt. ammetanter/køerStabile flokke; samme aldersgruppeRene marker; mulighed for flytningved smittetrykOmsorg: Tilsyn + konsekvens ved indgriben +foder/vand/mineralStimulirigt miljøKontakt/leg, skygge, læ, plads tilbevægelse, sanseindtryk*) K= ikke i økologiske besætningerBoks 5.5Sammenfatning af praksis, regler, problemfelter, værdimål i forhold til det gode kalvelivsamt forudsætninger for succes i forbindelse med udeophold gennem sommeren.Ad 2) Vedrørende driftsledelse. Nogle af problemernemed manglende opsyn kan også være forbundetmed driftsledelse i den enkelte besætning: at mansimpelthen – som nogle af de interviewede dyrlægerog konsulenter fremfører – betragter kalvenesom en gruppe dyr, der langt hen ad vejen kanklare sig selv. Det vil sige, at det er ikke bare etspørgsmål om tillæring eller tilvænning, men noget,der er gennemgående i driftslederens holdningog praksis. Problemer med at tage kalveholdetalvorligt, og dermed gøre et ærligt forsøg på atgive kalvene optimale forhold og den nødvendigeovervågning må være i alvorlig modstrid med denøkologiske driftsforms målsætning.Ad 3) Vedrørende selve den økologiske driftsform. Uansetpasningsniveau, fodring og omsorg er der områderaf den økologiske driftsform, som kan udviklesig problematisk, hvis ikke der tages tilstrækkeligehensyn. En meget væsentlig faktor, sompåvirker kalvenes velbefindende i den økologiskebedrift, er vejrforhold. En relevant måde at håndteresyge kalve på vil være at tage dem på stald ien periode tidligst muligt i forløbet. Der findesimidlertid ikke nogen fastlagt "optimal periode forophold på stald"; det hviler væsentligst på en vurderingaf situationen i hvert enkelt tilfælde. Der eruklarhed om "behandling" af syge kalve på græsmå omfatte at man sætter dem på stald i kortereeller længere perioder. Ifølge reglerne skal de værepå græs i 150 dage om sommeren, men ikke nødvendigvisi en ubrudt periode. Det er uacceptabelt,hvis en relevant behandling, som også omfatterstaldophold, ikke iværksættes, fordi driftsledereneksempelvis venter på at få en dispensation.De interviewede landmænd har beskrevet, at derkunne gå uger før en sådan dispensation forelå påskrift. Det bør fremgå klart af vejledningen, atlandmanden i sådan en situation har frihed til athandle som det er mest hensigtsmæssigt i dengivne situation. Kalvene bør øjeblikkeligt tages påstald, hvorefter dispensationsansøgningen kanindsendes, såfremt man forventer, at staldopholdetvil forkorte den samlede periode for dyrene på150 dage. Handlefrihed til at kunne opfylde envæsentlig overordnet målsætning med den økolo-103

giske besætning – at sikre god dyrevelfærd – børunder ingen omstændigheder begrænses.Der findes herudover problemstillinger, som iteorien kan løses – væsentligt hjulpet af en storarbejdsindsats - men som under praktiske forholdmå siges at være vanskelige at løse. En betydeligøget arbejdsindsats vil betyde, at man skal findeandre områder at skære ned på, eller det medfører,at priserne for kvægbrugets produkter skalligge på et ganske andet niveau. At kalvene skal gåi rene folde, og at et coccidioseangreb kan forårsage,at et græsareal ikke kan bruges i en periodepå 3-5 år til kalve, begrænser naturligvis mængdenaf egnede arealer til kalven. Følgen bliver, at kalvenemåske skal placeres langt fra staldbygninger.Det er muligt at overvåge kalvene langt fra huset,men man skal i så fald aktivt opsøge overvågningssituationer,og overvågning sker således ikkeautomatisk mange gange om dagen, i forbindelsemed at man går forbi.Et tilsvarende problem er den stadige tilførsel afnye og mindre kalve til en eksisterende flok. Småfolde med små gruppe af kalve kræver dels enomfattende hegning, og i den daglige pasningbetyder det besværlig fodring og vanding. Det vilvære hensigtsmæssigt med en regel om, at mankan samle en gruppe sammen af en størrelse, sommed rimelighed kan tildeles deres egen fold, ogsåselvom de ældste kalve i flokken bliver ældre end3 måneder. Dette ville i nogle besætninger reducererisikoen for infektioner betyde en mindre arbejdsindsatsmed fodring i mange grupper ogpasning af syge dyr.Interviewene beskrevet i kapitlerne 2 og 3 blevgennemført i sensommeren 1998 (dyrlæger ogkonsulenter) og vinteren 1998-99 (økologiskelandmænd). Sommeren 1998 havde været regnfuld,kold og blæsende. De skarpe udtalelser omdet uforsvarlige i de eksisterende regler var heltklart baseret på erfaringer, som tidsmæssigt erplaceret umiddelbart forud for interviewene: nemligkalve, som opholder sig ude under betingelser,som set fra en landbrugskyndig persons vinkel vilvære kritisk for kalve i den alder. Under nogleomstændigheder er det ganske givet forsvarligt atsætte små 3 måneder gamle kalve ud på marker ioktober, givet at der er velstrøede tørre hytter ogtilstrækkelig foder og drikkevand. Men den åbenlysefrustration, som sommeren 1998 gav anledningtil, peger på, at der også findes somre, hvor 3måneder gamle kalves placering på græs synesuforsvarlig også i august eller måske endda gennemhele sommeren. På sådan et punkt synes denmanglende fleksibilitet – for eksempel i form afen hensyntagen til klimatiske forhold – at skabeen afstand mellem den økologiske målsætning(god dyrevelfærd) og de eksisterende regler, somden økologiske landmand er underlagt. På detpunkt kan det synes mere hensigtsmæssigt at opfordre,stimulere og opmuntre andre menneskertil at søge en løsning indenfor en bestemt praksisramme,frem for at udstikke regler udenfor eksisterendeviden og praksis og dermed uden mangemuligheder for vejledning i den indledende fase,og uden at levne de pågældende mennesker alternativehandlemuligheder.5.7 SygdomsoplevelserI interviewene blev medicintildeling nævnt somproblematisk især til kalvene, da der kunne blivetale om underbehandling. At det fra august 1998var blevet muligt at udlevere medicin til efterbehandlingaf enkeltkalve blev nævnt som nogetpositivt af de, der var eller blev gjort bekendtemed denne regelændring. Diarré blev nævnt somet gennemgående sygdomsproblem i de økologiskebesætninger. Luftvejslidelser blev ikke nævntsom specielt udbredt, muligvis pga. opstaldningsforholdene(lys og luft).Elementer i produktionssystemet og i den måde,dyrene bliver passet på kan indirekte eller direktegive anledning til sygdom. Sygdom kan såledesbetragtes som reaktioner på en uhensigtsmæssigramme for kalvens liv: den bliver syg. Denne sygdomskal bringes ned på et minimum: kalven skalså vidt muligt holdes sund, og forblive sund.Gennem den aktuelle regelgivning stimuleres dertil dette, og en af forestillingerne bag "det godekalveliv" er som tidligere nævnt, at kalven lever et"så naturligt liv som muligt". Flokstørrelse ogandre faktorer, som kan indvirke på modtagelighedog sygelighed, vil være relevant at diskutere i104

elation til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelsei de økologiske kalvehold.Overvågning af raske dyr samt den sundhedsfremmendeindsats er omfattet af kulturlivet ogdriftslederens forpligtelser overfor dyrene. Nårkalven ER blevet syg, kommer de fordelagtigesider at kulturlivet til at spille en central rolle ikalvens liv. Overvågning og viljen til at gribe indhører til blandt driftslederens områder for prioriteringi forhold til det enkelte dyr, rask såvel somsyg. Reglerne skulle helst ikke svække hverkenvilje eller evne til handling. Den overordnede målsætninger blandt andet god dyrevelfærd i besætningen,og sygdomsbehandling er uden tvivl omfattetaf denne målsætning.5.8 Kalven som besætningensfremtid kontra kalven sombesætningens mest udsattegruppeSom allerede anført i indledningen er en koncentrationom og prioritering af kalvene i den økologiskebesætning særdeles relevant udfra mindst tobetragtninger:1) Det er uacceptabelt at der findes grupper afdyr, som kan karakteriseres som "tabergrupper"i en driftsform, som karakteriserer sigsom dyrevelfærdssøgende, og2) Kalven er besætningens fremtid. En potentielfremtid som en "dårlig ko" burde få de flestedriftsledere til at være særdeles påpasseligemed kalven. Det må betegnes som særdeleskritisk for dens voksenliv, at den bliver satbagud i op til flere måneder på grund af sygdom.En praksis, der tilgodeser kalvens behov og skaberforudsætningerne for det gode kalveliv, hvilerpå driftslederens holdning til kalvegruppen, og enderaf følgende oparbejdelse af praksis.5.9 Kalvens videre skæbneEn diskussion af kalvens videre skæbne – det vilsige dens liv efter, at den har forladt gården – erfundet relevant, fordi økologiens målsætning ikkekun vedrører gården, men også dennes samspilmed sin nærmeste omverden. Der er i økologienspraksis endog medtaget perspektiver af globalkarakter. Som eksempel kan nævnes forbud modimport af fodermidler fra tredjeverdenslande iforlængelse af en betragtning af etikken omkringat bortføre fodermidler fra lande i potentielle sultsituationerog i bedste fald blot i en situation somomhandler økonomisk underlegenhed og afmagt.Det nævnes også i LØJ’s nyeste regler at dyr ikkemå eksporteres. Der tænkes her i særdeleshed pålande med meget intensive kalveproduktionssystemer.En snæver forestilling om den økologiske driftsformsom fremstilling af specialprodukter villeikke omfatte et ansvar udenfor bedriften udfradevisen om, at "her producerer vi et animalskprodukt af en given kvalitet, under givne forudsætningerog med en given kontrol, og i andrebesætninger producerer de et andet produkt oglad dem om det". I dette kapitel har vi taget udgangspunkti, at den økologiske driftsform er baseretpå en tankegang, som er langt mere omfattendeend fremstilling af en "mærkevare". Udfradenne betragtning vil det være essentielt, at mantager ansvar for landbruget generelt.Aflivning af nyfødte tyrekalve pga. deres ringeøkonomiske værdi kan også fremhæves som etproblem i forhold til den økologiske målsætning.Ikke sådan at forstå, at de lider i forbindelse medaflivningen, idet de hverken antages at have enforventning om døden eller lider under aflivning.Nogle vil endog hævde, at det er bedre at aflivedem end at byde dem et liv i lidelse. Hvorvidtkoen eller andre dyr har en instinktiv fornemmelseaf døden og aflivningen, såfremt den foregår ideres nærhed, og at denne fornemmelse bibringerdem angst, kan ikke udelukkes. Udfra en ressourceetiskbetragtning må aflivning af nyfødte dyrdog siges at være forkert: det er forkert at bringeliv til verden for derefter at aflive det. Denne diskussionkan være omfattende og inddrage aspek-105

ter omkring ressourcer på globalt plan og vil derforikke blive taget op i denne sammenhæng.5.10 Afsluttende bemærkningerEn fundamental forbedring af kalvenes vilkår ogsundhedstilstand må hvile på en forståelse af kalvensbehov kombineret med en forståelse afgrundlæggende økologiske principper og dermedaf de tilgrundliggende intentioner. Denne forståelseskal så dirigere tilpasning af bestræbelserneom – fundamentalt set – at indføre "det godekalveliv" i den enkelte bedrifts gennem viden omog indretning af kalveopstaldning, fodring osv.Denne forståelse og bevidstgørelse fødes muligvisbedst gennem glæden ved egen praksis, såfremtdet f.eks. lykkes at holde dyrene sygdomsfrie ogman kan se, at de trives. Dernæst fødes den blandtkolleger og i deres praksis, og deraf følgende udvekslingaf erfaringer samt læring.Som det fremgår af boks 5.3-5.5 er løsningernepå nogle af de fremhævede problemer forholdsvisnærliggende og enkle. I andre tilfælde synes delangt mere komplekse, såsom når vi fremhæver, atkalvene skal forhindres i at sutte på hinanden somen forudsætning for succes for gruppeopstaldningssystemer.Det ligger implicit i nogle af disse forslag at det errelevant at inddrage flest mulige hensyn til, at(kvie)kalvens fremtid vil være som ko i en størrebesætning. Dette indebærer både at den får denbedst mulige start, og at den socialt forbereder sigpå at tilpasse sig en rangorden og færden i en flok,samtidig med en vis tilvænning til menneskelighåndtering. Det indebærer endvidere, at man bliveri stand til at skabe nogle overordnede rammerog principper for kalveholdet, som kan siges atrepræsentere og stå inde for den økologiske målsætning.Reglerne bør ikke fratage en driftsledermuligheden for at handle i overensstemmelse medsund fornuft i den enkelte situation. Den enkeltedriftsleder har hermed ansvar for at tilpasse reglerog målsætningerne bag reglerne til den konkretepraksis i den enkelte besætning. Nogle af de påpegedeproblemer i kalveholdet antyder, at reglerne(eller misfortolkninger/overfortolkninger afreglerne) i nogle tilfælde fratager de økologiskelandmænd deres handlefrihed, således at de i princippetikke kan stå inde for begivenheder i dereskalvehold. Der ligger en fremtidig udfordring i atsikre de ydre rammer såvel som den enkelte økologshandlefrihed, samt at tilvejebringe den nødvendigefaglige ballast og viden til at vejlede nuanceretog kompetent om en række forskellige mulighederfor at holde økologiske kalve.5.11 ReferencerAnonym, 1996. Avlsregler for økologisk jordbrug. Landsforeningen Økologisk Jordbrug.Anonym, 1997. Rådets direktiv 97/2/EF. EF-tidende 125, p 24.Dybkjær, L. 1988. Småkalves adfærd. Danish Veterinary Journal, 71, 113-121.Dybkjær, L. 1988. Småkalves adfærd. Danish Veterinary Journal, 71, 113-121.Edmunds, J. 1974. Multiple suckling of dairy cows. NZ Journal of Agriculture, 129:56-62.Edwards, S.A. 1983. The behaviour of dairy cows and their newborn calves in individual or group housingappl. Anim. Ethol. 10: 191-198.Houwing, H., Hurnik, J.F. & Lewis, N.J. 1990. Behavior of periparturient dairy cows and their calves.Can. J. Anim. Sci. 70, 355- 362.Hudson, S.J. & Mullord, M.M. 1977. Investigation of maternal bonding in dairy cattle. Appl. Anim.Ethol. 3: 271-276.Jensen, M.B. 1996. Adfærd og velfærd hos kalve i relation til social kontakt, pladsforhold og opbinding.IHH, Sektion for Etologi og Sundhed, KVL. Pp. 78.106

Jensen, M.B. & Kyhn, R. 2000. Play behaviour in group housen dairy calves, the effect of space allowance.Applied Animal Behaviour Science 67, 35-46.Jensen, M.B., Munksgaard, L., Mogensen, L. & Krohn, C.C. 1999. Effects of Housing in Different SocialEnvironments on Open-field and Social Responses of Female Dairy Calves. Acta Agric.Scnad., Sect. A, Animal Sci. 49, 113-120.Jensen, M.B., Vestergaard, K.S. & Krohn, C.C. 1998. Play bebaviour dairy claves kept in pens: the effectof social contact and space allowance. Elsewier Science, Applied animal behaviour science 56, 97-108.Jensen, M.B., Vestergaard, K.S, Krohn, C.C & Munksgaard, L. 1996. Effect of single versus group housingand space allowance on responses of calves during open-field tests. Elsewier Science, Appliedanimal behaviour science 54, 109-121.Kiley-Worthington, M. & de la Plain, S. 1983. The behaviour of beef suckler cattle (Bos taurus).Birkhäuser Verlag, Stuttgart. 195 pp.Krohn, C.C., Jonasen, B. & Munksgaard, L. 1990. Undersøgelser vedr. ko-kalv samspil. 2. Indflydelse af0 contra 5 dages patteperiode på koens adfærd, mælkeydelse og yversundhed ved forskellig opstaldning.Mogensen, L., Krohn, C.C., Foldager, J. 1999. Long term effect of housing during the first 3 months oflife on human animal relationship in female dairy calves. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci.49: 163-171Munksgaard, L., Foldager, J. & Hansen, A.M. 1997. Kan kalves suttebehov tilfredsstilles med anvendelseaf narresut? I: Opstaldning af kalve og ungdyr. Intern Rapport nr. 83, Statens Husdyrbrugsforsøg.Papstein, H. & Ender, K. 1992. Untersuchungen an ammenkühen und kälben. Archiv für Tierzucht, 35,451-461.Passillé, A.M. & Rushen, J. 1997. Motimational and physiological analysis of the causes and consequencesof non-nutritive sucking. Elsevier Science, Applied animal behaviour science 53, 15-31.Sandager, A.M. 1996. Kalves adfærd i ammesystemer med fokus på samenføring med senlakterendemalkekøer. M.Sc.- speciale. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 58 pp.Vaarst, M. Sandager, A.M., Sørensen, J.T, Foldager, J. & Krohn, C.C. 1997. Development of a calfsuckling system using late lactating dairy cows as suckler cows during the milk feding period. E-AAP Publication no. 89, 287-291.Öhrberg, J. 1999. Effect of flow rate and presence of a floating nibble on abnormal suckling betweendairy calves. Specialarbete 7 Swedish University of Agricultural Sciences, 40 pp107

108

6 Den økologiske koStig Milan Thamsborg 1) , Troels Kristensen 2) , Lisbeth Mogensen 2) , Niels Rørbech 3) ,Torben W. Bennedsgaard 1) , Just Jensen 4)1)Klinisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole2)Afd. for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning3)Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole4)Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskningDette kapitel beskriver produktion, sundhedog velfærd hos økologiske malkekøer medbaggrund i nuværende forhold i økologiskebesætninger. I forbindelse med gennemgangaf regler, fodring, opstaldning og andredriftsforhold peges på problemstillinger ogmuligheder for forbedring bl.a. gennem ændretavl eller produktionsstrategi. Detaljeretgennemgang af sygdomsforekomst ogmedicinanvendelse præsenteres i kapitel 7.6.1 Opsummering af dyrlægers/konsulentersinterviewudsagnom økologiskemalkekøerOmlægning af malkekvægsbesætningens køertil økologisk drift blev af mange beskrevetsom ukompliceret, og bortset fra reglerne ommedicinanvendelse var opfattelsen, at økologiskebesætninger kun adskilte sig lidt fra konventionelle.Reglerne for økologisk drift afmalkekvægholdet blev af de fleste opfattetsom logiske, forståelige og ikke forbundet mednogle specielle problemer. En del af omlægningenseffekter har dog været vanskelig atbedømme, fordi mange har om- eller nybyggetstalden, typisk fra mindre en bindestald til løsdriftstald.De fleste dyrlæger påpegede, at spektret ogsygdomsniveauet stort set er uændret i denenkelte besætning. De væsentligste sygdomsproblemervar fortsat yverbetændelse og høje,svingende celletal, men også lungeorm hosvoksne dyr blev nævnt som et problem. Defleste interviewpersoner meldte om genereltnedsat frekvens af fordøjelsesforstyrrelser ogrelaterede det til fodring, ændret staldsystemog/eller daglig motionering. Enkelte omtalteproblemer med foderstyringen i selve omlægningsfasen,der bl.a. kom til udtryk ved underforsyningmed energi til køerne.Formaliseret eller blot delvis formaliseretsundhedsrådgivning blev af flere fremhævetsom ikke eksisterende eller mangelfuld, ogmange dyrlæger var først nu ved at "finde udaf hvad det (økologi) er" og udtrykte i øvrigtusikkerhed omkring etablering af rådgivning.Kun få dyrlæger havde været involveret i omlægningsfasen,og flere udtrykte frustrationover at skulle være vidner til forhold i de økologiskebesætninger, som de mener er dyrevelfærdsmæssigtbetænkelige uden at disse besætningervil gå ind i sundhedsrådgivning af nogenart. I modsætning hertil fornemmede enkeltekonsulenter interesse hos flere økologertil at inddrage dyrlæge i omlægning og rådgivning.6.2 Karakteristik af økologiskmælkeproduktionVed overgang til økologisk produktion afskriverlandmanden sig fra at anvende en rækkeindsatsfaktorer i sin produktion, hvilket umiddelbartkunne forventes at reducere produktionen.I afgrødeproduktionen er det fundet, atudbyttet i kornafgrøderne er ca. 25% lavere ogi kløvergræs omkring 10 til 15 % lavere end109

ved konventionel drift (Halberg & Kristensen,1997). Ved omlægning til økologiske produktionsker der typisk en ændring i sædskiftet således,at andelen af kløvergræs øges på bekostningaf korn og roer. Herved ændres køernesfoderforsyning til at bestå af en større andelstrukturgrovfoder i form af græs og ensilage.I tabel 6.1 er vist tal for 1998-produktionen ide ydelseskontrollerede økologiske og konventionellebesætninger opdelt efter køernes størrelsetunge og Jersey. Forskellen mellem de toproduktionssystemer er uafhængig af racen,hvilket også er fundet i tidligere analyser. Køernesavlsmæssige udgangspunkt i de to systemerer ens, idet den observerede ydelsesforskelsvarer til den beregnede miljømæssigeforskel. Den lavere ydelse er derfor sandsynligvisknyttet til foderforsyningen, idet detantages, at der ikke er forskel på de øvrigemanagementsmæssige forhold som pasning,malkning osv. En sådan fodringsbetinget forskeli den opnåede ydelse må forventes at væreknyttet dels direkte til, at der kan være situationer,hvor det er vanskeligt at tilgodese køernesenergi- og næringsstofbehov dels indirektevia ændrede prisrelationer på grovfoder, indkøbtkraftfoder og mælk, der ud fra en drifsøkonomiskbetragtning kan stimulere til en laveremælkeproduktion pr ko.Tabel 6.1Statistik fra ydelseskontrollerede økologiske (omlagt før 1997) og konventionellemælkebesætninger, kontrolåret 1998System Besætningsdata Økologi KonventionelTunge racer(n=240 øko og7791 konv.)Jersey(n=43 øko og1123 konv.)Årskøer 1Mælk 1Fedt %/protein % 1Miljø-fedt 2Leveret mælk, %Udskiftning, % 3Celletal (alm. gns.)Geom. tankcelletalÅrskøerMælkFedt %/protein % Miljø-fedtLeveret mælk, %Udskiftning, %Celletal (alm. gns.)Geom. tankcelletal7470224,10/3,45-249438279.000258.0006849715.73/4.12-339535260.000231.000Kilde: Enemark & Kjeldsen, LK-meddelelse nr. 353, Landskontoret for Kvæg (1999)1perioden 1/10-97 til 30/9-982SDM3perioden 10/1-98 til 10/1-996075344.21/3.42-19542261.000239.0006055505.93/4.0519540258.000235.000110

Ved analyser af ældre gårddata (1990-93) (tabel6.2) på økologiske og konventionelle bedriftermed relativt ens grundlæggende produktionsbetingelser,er der fundet en betydeligt mindreforskel i den årlige mælkeproduktion pr ko enddet er tilfældet i de generelle tal i tabel 6.1 fra1998. Der var derimod en tydelig forskel i fordelingenaf mælkeydelsen over laktationenmed en lavere topydelse og en fladere laktionskurveved økologisk produktion (Kristensen& Kristensen, 1998). Samtidigt blev derberegnet en højere udnyttelse af de optagneFE, 89% mod 86% i de konventionelle besætninger(Kristensen, 1997a). En væsentlig årsag hertil formodes at være den ændrede sammensætningaf foderrationen med 63% aftørstoffet fra strukturgrovfoder i de økologiskebesætninger mod kun 49% i de konventionellebesætninger.Sundheds- og sygdomsforhold belyses i afsnittene6.4.4 og 6.5.Tabel 6.2 Gårddata statistisk sammenligning af systemer - tunge racer, 1990-199.EKM, kgFedt %/protein %Ydelsesnedgang pr. 4 uger, kg EKMFoderoptagelse, FEAndel grovfoder, % tsEnergiudnyttelse, %Kilde: Kristensen & Kristensen (1998); Kristensen (1997a).Økologi7.1644.21/3.430.945.3516389Konventionel7.2794.35/3.401.225.54049866.3 Regler i relation til malkeholdog sygdom/velfærdDe nuværende nationale bestemmelser omfatterfølgende:- 85% af foderet pr. dyr pr. dag skal væreøkologisk beregnet efter energi- økologisk foders andel stiger til 90% pr.1-1-2000 (udskydes sandsynligvis til 24-8)- kun kvæg over 6 mdr. må opstaldes i bindestald,og de skal sikres adgang til dagligmotion- kvæg over 3 mdr. skal have adgang tilgræsarealer om sommeren (min. 150 dage)- køer må ikke være bundet under kælvningen,og hvis de ikke går på græs, skal debefinde sig på et tørt og strøet lejeEndvidere gælder de generelle bestemmelser,at køernes opstaldning samt røgt og pleje skalsikre, at deres fysiologiske og adfærdsmæssigebehov tilgodeses. Reglerne omfatter ikke konkretearealkrav til stalde, men i Vejledning tiløkologisk jordbrugsproduktion (Anon. 1999)er angivet visse anbefalinger. Til køer i bindestaldbør motionsarealet som minimum udgøre4 m 2 pr. ko, og alle køer skal kunne opholdesig på arealet samtidig. For køer i sengestaldedefineres motionsarealet som dyrenes ædeplads,gangareal, opsamlingsplads samt andettilgængeligt bevægelsesareal eksklusivtsengebåseareal. Dette areal bør for køer udgøremin. 4 m 2 pr. dyr (incl. sengebåsen 6.81 m 2 .Køer i dybstrøelsesstalde bør have et totaltminimumsareal på 7 m 2 pr. dyr.I forbindelse med de vedtagne EU-regler (juli1999; ikrafttræden 24-8-2000) vil der ske visseændringer i de nationale regler:- 100% økologisk fodring gennemføres om5 år- økologisk andel af foderet skal beregnes111

på tørstofbasis pr. år (i praksis bliver detlettere at nå den krævede andel i rationermed meget økologisk grovfoder)- dispensationsmulighed for andel økologiskfoder ved unormalt lave afgrødeudbytter- det præciseres, at sundhed skal opnåsgennem forebyggelse baseret på:- passende racer og stamdyr- egnede opdrætsmetoder- foder af god kvalitet- adgang til løbegård for opbundne dyr- passende belægningsgrad- grovfoderandel min. 60%, dog 50% forkøer i starten af laktationen- fastsættelse af minimumskrav til indendørs-og udendørsarealer (se tabel 6.3),der for malkekøer i løsdrift ikke betyderstørre areal pr. dyr (6 m 2 ) i forhold til nuværendedanske anbefalinger- bindestalde vil kun være tilladte indtil år2010Tabel 6.3 Minimums arealkrav til økologisk kvæg i henhold til nye EU-regler (juni 1999).Levende vægt< 100 kg< 200 kg350 kg, og ammekøerMalkekøerAvlstyreIndendørs areal(m 2 /dyr)1,52,54,05, dog min. 1 m 2 /100 kg6 110Udendørs areal(m 2 /dyr)1,11,933,7, dog min. 0,75 m 2 /100 kg4,5301 (antageligt) inklusive sengebåsearealEndvidere indeholdes nye regler om omlægning,der skal sikre/stimulere til selvforsyningmed opdræt eller der skal om nødvendigt indkøbesøkologiske dyr. Det bliver svært, at omlæggeproduktionen med ældre konventionellemalkekøer, da dyr mindst skal have levet 3/4af deres levetid under økologiske forhold.Hvorvidt dette gælder både ved indkøb afenkelt dyr til en økologisk bedrift eller vedomlægning af en hel bedrift er ikke klart. Dyreneskal sikres foder fra egen bedrift, men derer ikke krav om en bestemt andel selvforsyning.6.4 Foderproduktion og fodring6.4.1 Økologisk fodring og mælkeydelse:sammenhæng mellemmark og staldKløvergræs, frisk og som ensilage, er det centraleelement i den økologiske fodring. I enopgørelse af typetal for økologisk mælkeproduktion1989-97 udgør frisk græs og ensilageknap 60% af den gennemsnitlige ration påårsbasis (Mogensen et al., 1999). I den af besætningernemed højest grovfoderanvendelsetildeles over 1688 FE frisk græs og over 2266FE ensilage pr. årsko. Planer for henholdsvissommer og vinterperioden for malkekøerne påen række økologiske brug er belyst af Kristensen(1997b). Disse planer kan tages som eksemplerpå, hvordan der kan laves foderplanerpå økologiske brug. De viser, at grovfoder eret afgørende element i en hensigtsmæssig økologiskfodring. Stor andel af grovfoder stillerkrav til kvaliteten (= fylden) af det produceredegrovfoder. En ensilagekvalitet svarende til0.6 FF/FE er realistisk uden, at det kræverøget opmærksomhed, omkostninger osv. fordriftslederen. Beregningerne af Kristensen(1997b) viser, at dårligere grovfoderkvalitet112

etyder, at andelen af koncentreret foder skaløges, hvis foderniveauet og dermed ydelsenskal opretholdes.I en økologisk fodring er mulighederne for atsammensætte et alsidigt restriktivt foder mindreend under konventionelle betingelser.Dansk produceret økologisk foder er næstenudelukkende korn. Udenlandsk økologisk foderkan være mere varieret, men ofte er udvalgetlille. Disse forhold begrænser mulighedernefor ved indkøb at "reparere" på dårlig styringaf grovfoderproduktionen. Ved en storandel af restriktivt foder kan der opstå risikofor, at rationen bliver uharmonisk, dvs. at indholdetaf et eller flere næringsstoffer bliverstærkt afvigende fra de normale krav til enfoderration.Ved udarbejdelsen af en økologisk foderplanflyttes fokus fra optimering af indkøb til enoptimal udnyttelse af egne ressourcer. Grovfodermængdeog kvalitet bør ofres stor opmærksomhed.Det betyder også, at den strategiskeplanlægning med mark og foderplanerfor det kommende år blive det centrale og denegentlige foderplanlægning mere underordnet.I sommerperioden er det fundet, at det sæsonbetingedeudsving i mælkeydelsen stiger medstigende andel af græs i foderrationen. På deøkologiske gårde kan der således være op til 4kg mælk pr. ko i forskel mellem produktionen imaj/juni og produktionen i efteråret (Kristensen,1997b). Det er sandsynligt, at denne forskeler knyttet til faktorer som græssets fordøjelighedog smag. I eftersommeren kommerkøerne i energiunderskud, når der ved afgræsningskal være en høj udnyttelse af græsvæksten.I vinterperioden er den afgørende faktor, atder er ensilage til rådighed i tilstrækkeligmængde og af en kvalitet, som ikke gør detnødvendigt at bruge store mængder af restriktivtfoder. Da det restriktive foder ofte vedøkologisk produktion er forholdsvis ensidigt inæringsstofsammensætning (stivelse), vil op til4-6 FE typisk være det maksimale der kananvendes før der kan forventes negative konsekvenserpå foderudnyttelse, produktion ogsundhed. For at øge andelen af grovfoder ogfor at undgå perioder med en for høj andel afrestriktivt foder, praktiseres der i de økologiskebesætninger ofte en lang "strategiperiode", dvsat stort set alle lakterende køer tildeles sammemængde restriktivt foder uanset ydelse.6.4.2 Protein- og mineralforsyningVed økologisk fodring vil der være et fuldttilstrækkeligt indhold af kvælstof i rationen tilat sikre en normal foderoptagelse og omsætning.I sommerperioden kan der være periodermed et betydeligt overskud af kvælstof, somhar en uheldig indflydelse på mælkens sammensætning(Hermansen et al., 1994), og samtidigkan det ikke udelukkes, at det har en ikkedokumenteret,negativ indflydelse på koensvelbefindende. Trods den høje forsyning medkvælstof kan der være en mangel på AAT ogevt. enkelte specifikke aminosyrer. I Internrapport nr. 88 fra DJF er der en status overforskning indenfor malkekvægets ernæring.Omkring aminosyrer konkluderes: "Udviklingaf et system, hvor forsyning og behov medhensyn til individuelle aminosyrer kan optimeresunder praktiske fodringssistuationer, er envanskelig og ressourcekrævende opgave, menvil være en naturlig videre udvikling af systemet,der i dag er baseret på total aminosyrer(AAT/PBV) (Hvelplund, 1997).Normalt tilføres der typemineralblandinger,som dækker køernes behov, når der fodresmed kløvergræsensilage som hovedparten afgrovfoderet. På typiske kvægbrug vil der væreet overskud af P på bedriftsniveau, således atder ikke kan forventes nogen forskel i afgrødernesindhold i forhold til konventionel produktion.For Ca, P, K, Mg og S har en indledendeundersøgelse vist, at indholdet i foderafgrøderneer uafhængig af driftsformen (Interntnotat, DJF). Knudsen (1999) har vist, attildelingen af vitamin E i 12 økologiske besætningervar i overensstemmelse med de danskeanbefalinger. Trods dette forhold var der en113

tydelig effekt af vitamin supplement i vinterperiodenpå omfanget af yverlidelser og tankcelletal.Undersøgelsen konkluderer, at vitaminindholdeti mælken er en velegnet identikatorfor besætningens vitamin E status. Ud frade opstillede kriterier vurderes 1/3 af besætningerneat have en lav vitamin E status. Iøvrigt findes ikke dokumentation for mineralellervitaminunderskud i økologiske besætninger.6.4.3 Fodring under omlægningMed de nuværende regler har fodring med 1.års omlægningsfoder, der må anvendes som50% økologisk ved opfodring i egen besætning,ofte været problematisk. Denne problematiker ændret nu, idet langt de fleste landmændomlægger besætningen i år 2. Herved eralle afgrøder 100% økologiske til hjemmeforbrug,og brug af 50% foderet kommer kun påtale, når der ligger foder over fra året før. Omlægningenaf besætningen sker således 1 årefter, at bedriften har påbegyndt den økologiskeproduktionsmetode. Disse forhold vil ogsåændre sig med de nye EU-regler. I henhold tilEU-reglerne forstås ved omlægningsafgrøderafgrøder, som overholder de økologiske reglerog høstes på arealer, der har været under omlægningi 12 måneder dvs. kun foder fra 2. årsmarker kan anvendes. 60% af foderet til økologiskedyr må bestå af afgrøder høstet påbedriftens egne 2. års omlægningsmarker (-100% økologisk), men der hersker på nuværendetidspunkt fortsat stor usikkerhed omhvordan disse regler skal forstås/implementeres.6.4.4 Fodringsrelaterede lidelserFærre fordøjelsesforstyrrelser i økologiskekvægbesætninger er den generelle opfattelseblandt flere dyrlæger i dette projekt, og dettekan sandsynligvis relateres til fodring, ændretstaldsystem (overgang til løsdriftsstalde medfuldfoder) og/eller daglig motionering. Tendensenunderbygges af data fra en nyere undersøgelse,hvor 18 nyomlagte og 42 konventionellebesætninger med stor race sammenlignedes(Anon. 1998; se også Andresen 1998).Der fandtes en lavere hyppighed af registreredebehandlede stofskiftelidelser i de økologiskebesætninger (men flere klov-lemmelidelser).Flere økologiske besætninger havde løsdrift,hvilket kan have bidraget til forskellene mellemdriftsformerne. I et ældre materiale fandtVaarst (1995) ingen væsentlige forskelle i ketose-og mælkefeberforekomsten i økologiske ogkonventionelle malkekvægsbesætninger. Brugaf større mængder grovfoder (tabel 6.2) ogdermed lavere energikoncentration, må ansesfor en væsentlig forebyggende faktor ved sygdomme,der kan relateres til mangel på strukturog subklinisk vomacidose, men en storgrovfoderandel kan have andre afledte negativeeffekter, som her vil blive berørt.Nogle landmænd oplever ikke problemer medat planlægge eller overholde foderplaner, hvorandre oplever dyrekøbte erfaringer med foderplaneri omlægningsfasen. Problemer medfodringen skyldes især manglende erfaringerhos både landmand og rådgiver. Reglerne oghensyn til hvilke arealer og afgrøder man kanfå tilskud til kan også volde problemer vedfoderplanlægningen. Et par af dyrlægerne hartilsvarende erfaringer med stofskifte-/fordøjelsesforstyrrelseri omlægningsperioden. Endyrlæge har erfaret voldsomme problemer iomlægningen med acidose og ketose, en andenmed ketose. Dyrlægerne forbinder disse tilfældemed manglende erfaring i at dyrke det rigtigefoder i den nødvendige mængde. Køersketosetilfælde hos ny-omlæggerne skyldes muligvissult (underforsyning), fordi der ikke varnok foder på grund af dårlig planlægning ogvanskeligheder med indkøb af de rigtige fodermidler.Manglende forsyning med grovfoder eller dårligkvalitet betyder enten større tildeling afkorn og andet koncentreret foder og dermedøget risiko for acidose eller lavere foderniveauog dermed risiko for ketose. Problemerne medacidose ved fodring med store mængder f.eks.hjemmeavlet korn i en kortere eller længereperiode kan reduceres ved at anvende fuldfo-114

der. Foderniveauet kan tilsyneladende reduceresbetragteligt uden at der udvikles ketose, nårder fodres med grovfoder efter ædelyst og derikke tildeles "ketogene" fodermidler som roerog melasse. Når foderniveauet er vedvarendelavt fås heller ikke fede goldkøer og dermedmindskes risiko for ketose som følge af mobilisering.En måde at imødegå problemerne med højandel af koncentreret foder er at øge periodenmed fast fodertildeling. Øges perioden fra 24til 36 uger efter kælvning betyder det, atmængden af restriktivt foder i strategiperiodenkan reduceres med ca. 2 FE pr. dag. En strategimed en længere periode med fast tildeling afrestriktivt foder, evt. hele laktationen, må antagesat give en mere ensartet daglig mælkeproduktionover laktationen, en lidt længere periodemed mobilisering, men ikke nødvendigvisen totalt set større mængde. Herudover er detsandsynligt at en foderration, der er bedre afstemtmed færre skift i løbet af laktationen,kan øge udnyttelsen af det tildelte foder.Mælkens fedtindhold er generelt lidt lavere vedøkologisk fodring (Kristensen & Kristensen,1998). Fedtindholdet er bl.a påvirket af rationenslavere indhold af fedt pga. færre importeredeoliekager. Umiddelbart er det en fordelrent økonomisk med et højere forhold mellemprotein og fedt i mælken. Kun når lav fedtprocenter en følge af egentlig uharmonisk fodring(lavt energi niveau, høj andel korn, lavtstruktur indhold) kan det blive et sundhedsproblem.Ved afgræsning kan opstå situationer,hvor fedtindholdet i mælken bliver for lav. Detskyldes bl.a. at den økologiske foderforsyningbestår af meget og ofte også billigt græs. Konsekvensenheraf er ofte at køerne i eftersommerenfår for lidt energi og samtidigt får forlidt struktur til at sikre en udnyttelse af græsset(se 6.4.1).6.4.5 100% økologisk foder og selvforsyningI det kommende år skal andelen af økologiskfoder øges til 90%, og om 5 år er der et EUkravom 100% økologisk foder. Et andetaspekt er den enkelte besætnings selvforsyningsgradog krav om dansk produceret foder.Omend dette repræsenterer to forskellige forhold,er de nært knyttet sammen, idet højereøkologisk andel ofte vil medføre større andelaf hjemmeavlet foder. Dette vil påvirke mulighedenfor at sammensætte foderblandinger ogantageligt gøre kraftfoder dyrere Denne problematikskal kort berøres her.Rationens indhold af protein og fedt blivertypisk lavere ved 100% økologisk foder ogdermed bliver andelen af kulhydrater (primærtstivelse) højere. Samtidigt kan der blive problemermed at opretholde energikoncentrationen.Dokumenteret viden om de produktionsmæssigekonsekvenser er sparsom, men detmå antages, at en 100% økologisk fodring vilpåvirke produktionen negativt, hvis normernefor især AAT og fedtsyrer ikke kan opfyldes(Mogensen et al., 1998). Kristensen (1997)viste således, at ydelsen falder 0.3 kg for hvergang g AAT/FE sænkes 1 g under de anbefalede90 g/FE, og der er beskrevet 3% fald imælkeydelsen ved 10 g mindre fedtsyre/FEend normen (Hermansen, 1993). En rækkemodelscenarier har estimeret en ydelsesnedgangpå 350-450 kg mælk pr. årsko ved 100%økologisk fodring på grund af fodring undernæringstofnormerne i forhold til en rationmed samme energi, men som opfylder normernefor AAT og fedtsyrer (Mogensen et al.,1998). Beregningerne er lavet ved det gennemsnitligefoderniveau på 5500 FE/årsko, som erfundet i økologiske besætninger 1990-98.De opstillede antagelser er dog pessimistiske,og igangværende forsøg (tabel 6.4) synes atvise, at nedgangen bliver mindre. Tabellenviser foreløbige resultater af en række forsøgmed forskellige tilgange til 100% økologiskfodring. Det skal understreges, at der ikke erlavet en endelig opgørelse, hverken af de enkelteforsøg eller en samlet vurdering heraf.Resultaterne er vist for at illustrere de nuværendeideer for øget andel dansk økologiskfoder i rationen. I de første 5 forsøg er derarbejdet med forskellige tilskudsfodermidler,115

typisk korn som erstatning for rapskager. I detre sidste forsøg er betydningen af foderniveauetundersøgt. De to sidste forsøg er ikkegennemført i økologiske besætninger, mengrundrationen er med betydelige mængder afkløvergræs og ensilage.Tabel 6.4Nr. Rationstype(forsøgssted)Foreløbige resultater fra igangværende forsøg med type og niveau af tilskudsfoder,som et middel til at øge andelen af dansk økologisk foder i malkekøernes foderration.ForsøgsbehandlingMængdeFE pr koEKM,kgProduktionFedt Proteinpct. pct.StaldfodringType afType af tilskudsfoder tilskudsfoder1 Kl. græs/helsædsensilage Rapskage, varmebeh. + byg 2,5 + 3 25,2 4,30 3,36(H nr. 32-9) Byg + byg 2,5 + 3 26,0 4,41 3,442 Kl. græs/helsædsensilage Rapskage, varmebeh. + byg 2,5 + 4,5 22,3 4,34 3,54(H nr. 61-4) Byg + byg 2,5 + 4,5 20,7 4,60 3,653 Kl. græs ensilageRapskage, varmebeh. + byg 1,5 + 1,5 16,7 4,51 3,44(Rugballegård)Byg 3,0 16,1 4,67 3,46Havre 3,0 16,4 4,74 3,454AfgræsningKl. græsByg 3,0 18,3 4,03 3,45(Rugballegård)Byg, varmebehandlet 3,0 18,1 4,03 3,44Pulpetter 3,0 18,0 4,19 3,435 Kl. græsRapskage, varmebehandlet 2,5 29,2 4,10 3,51(H nr. 32-9) Byg 2,5 28,8 3,95 3,526ÅrsrationerKl. græs, ens./afgræsn.Niveau af tilskudsfoderNiveauaf tilskudsfoder0 14,8 4,08 3,15(Rugballegård)FE/dag 1-24 u.e.k.3 17,7 4,22 3,267 Kl. græs / helsæd, afgræsn.FE/dag 1-36 u.e.k.(H nr. 80-6)8 Helsæd ens / afgræsn.(H nr. 81-6) FE/dag 1-36 u.e.k.8 19,1 4,07 3,301 23,9 4,29 3,363 23,7 4,27 3,405 24,8 4,21 3,431 22,2 4,33 3,463 23,0 4,18 3,435 22,8 4,23 3,50Den største hindring for 100% økologisk fodringog høj grad af selvforsyning er arealgrundlagetpå de økologiske kvægbrug. Alleredeved den nuværende andel af økologisk foderer det visse steder vanskeligt at sikre entilstrækkelig mængde økologisk foder. Til økologiskoksekødsproduktion ved opfodring aftyrekalve er der kun få steder tilstrækkeligtøkologisk foder. 100% selvforsyning med fodervil typisk kræve et areal på 1.5 til 1.7 ha prMPE (Mogensen et al., 1999). En mulighed er,at der laves forpligtende aftaler mellem økologiskekvægbrugere og nuværende konventionelleplanteavlere (Kristensen, 1998). Disse hartypisk været tilbageholdende med omlægningpga. mangel på næringsstoffer og mulighed for116

at have et større areal med kløvergræs i sædskiftet.Kvægbrugere har derimod typisk overskudaf såvel N som P og K. Ved eksport afen del af dette til planteavleren kan denneoverskue en omlægning og derved øges detøkologiske areal. De første initiativer til samarbejdeer taget i forbindelse med økologiskoksekødsproduktion.6.5 Celletal og yversundhedOver halvdelen af alle sygdomsbehandlingerforetaget af dyrlæge i såvel konventionelle somøkologiske malkekvægsbesætninger vedrøreryverbetændelse, og langt størsteparten af antibiotikaforbrugetvedrører behandling af yverlidelser(Anon. 1991). En del forhold tyder på,at der er sket ændringer i behandlingsmønstereti økologiske besætninger i de senere år, ogændringerne skal muligvis ses i sammenhængmed flere nyligt omlagte besætninger. Det førstestudie af sygdomsmønster og behandling i12 veletablerede økologiske besætninger vistevæsentligt færre yverinfektioner, lavere celletalog færre behandlinger i forhold til konventionelle(hhv. 0.12 og 0.31 behandlede laktationerpr. årsko), og flere økologiske besætningerbrugte kun antibiotika i meget sjældne tilfælde(Vaarst, 1995). Tilsvarende er der i ældre økologiskebesætninger fundet indikationer for enlavere forekomst af antibiotika-resistente Staf.aureus-stammer (Aarestrup upubl. data, 1998).Dette forhold søges belyst i igangværendestudier.En nyere undersøgelse i 18 nyomlagte og 42konventionelle besætninger med stor race vistederimod kun mindre forskelle i antal dyrlægeregistreredebehandlinger af yverbetændelse(0,64 og 0,57 behandlinger pr. årsko i økologiskehenholdsvis konventionelle besætninger)(Anon. 1998; se også Andresen 1998). Flereøkologiske besætninger havde løsdrift, hvilketbidrager til forskellene mellem driftsformerne.Data fra et stort antal økologiske og konventionellebesætninger for 1998 tyder ikke på væsentligeforskelle i celletal mellem driftsformer(tabel 6.1). Nyere data fra et sundhedsrådgivningsprojekti Sønderjylland, der er omtalt ikapitel 7 (se tabel 7.1), tyder på en lidt størreandel af køer med forhøjet celletal samt højereberegnet tankcelletal i økologiske besætninger.Antallet af registrerede yverbehandlinger vartil trods herfor mindre i økologiske besætningersammenlignet med konventionelle.Flere undersøgelser har vist, at management iden enkelte besætning er af afgørende betydningfor celletal og behandling af kliniskmastitis (Barkema et al., 1998). Også i økologiskebesætninger ses stor variation i forekomstenog behandling af mastitis (Vaarst 1995).En reduktion af medicinforbruget til mastitisbehandlingi økologiske besætninger kan skedels gennem forbedret yversundhed dels gennemændring i behandlingsstrategi.6.6 Opstaldning, managementog afgræsningsforhold6.6.1 Opstaldning og managementDe danske regler stiller kun få særlige krav tilstaldindretning for malkekøer, og det er op tilden enkelte at vurdere om målsætningen forden økologiske produktion efterleves. Vejledningenindeholde visse anbefalinger for dettotale areal pr. dyr i relation til staldtype, menangivelse af normer for udformning af færdselsarealer,ædepladser, drikkepladser og hvilearealer ikke indeholdt. Angivelsen af det totaleareal pr. malkeko kan ikke, på samme mådesom i relation til opdræt, umiddelbart læggestil grund for en kvalitativ vurdering af opfyldtefunktionskrav i en økologisk malkebesætning.Et for lille samlet areal vil pege i retning af enuhensigtsmæssig dyretæthed i stalden. Et tilgodesetminimumsareal pr. ko vil ikke modsvarendesignalere optimale og hensigtsmæssigeforhold i stalden. Til klarlægning af de faktiskeforhold kræves detaljerede oplysningerom udformningen af gange, passager til, fraog mellem sengebåserækker, plads omkringfoderborde og vandkar mv.Bindestalde er fortsat tilladt og anvendes imange besætninger. Der har hersket en del117

tvivl om fremtiden for bindestaldene, menmed de vedtagne EU-regler, der godkenderanvendelse af bindestalde frem til år 2010, erder sat et foreløbigt punktum for denne diskussion.Sagen underkastes fortsat videnskabeligevaluering. Omlægning til økologisk driftledsages i mange tilfælde i bygning af en nyløsdriftstald enten med sengebåse eller dybstrøelse.Det er således vanskeligt at afgøre omsundheds- og produktionsmæssige problemerskyldes omlægning eller ændret staldssystem.Med de nye EU-regler er der vedtaget minimumskravtil indendørs- og udendørsarealer.Kravene ligger, som nævnt, tæt op ad de danskeanbefalinger. Der er dog samtidig kommetet krav om, at 50% af det samlede gulvarealskal være fast, hvilket kan gøre det vanskeligtat indrette gulvet i en løsdriftstald på hensigtmæssigvis. Antages det, at en løsdriftsstaldønskes indrettet med store gangarealer og godplads i passager, ved foderbord, vandtrug ogopsamlingsarealer, vil det samlede spaltegulvsarealpr. ko langt overstige arealet pr. ko medtæt gulv i sengebåsen. Kun vedminimumsarealet pr. ko (6 m 2 ) vil det væremuligt at overholde de 50% fast gulv. Det vilellers være nødvendigt, at dele aftrafikarealerne udlægges med tæt gulv.Forordningen kan således i praksis virkebegrænsende for betydende velfærds- ogfunktionsmæssige forbedringer i de økologiskemalkekvægstaldeVælges der ved nyanlæg, oftest af kortsigtedeøkonomiske grunde, at udlægge alle gangarealermed tætte gulve med skrabeanlæg, bør derminimum stilles krav om etablering af en hævetfoderbås, beskyttet af skillebøjler mellemhver ko i besætningen. Koen vil her kunneopholde sig på et tørt, rent underlag i de 7-9timer af døgnet, som det tager at optage dendaglige foderration. Koen skal således kunfærdes i de fugtige, glatte og gødningsbelagtegange til og fra fodring, malkning og hvile.Denne løsning med specielt indrettet hævetædeplads, vil også kunne introduceres i løsdriftsstaldemed spaltegulv og dermed øgeandelen af tætgulv.Vaarst (1995) fandt ikke klovsundheden i konventionelleog økologiske besætninger væsentligforskellig, mens en nyere undersøgelsefandt flere registrerede klov-lemmelidelser inyomlagte økologiske besætninger (Anon.1998; se også Andresen 1998). Undersøgelserneer dog ikke direkte sammenlignelige, fordiflere løsdriftsbesætninger er kommet til i periodenog registreringerne er udført forskelligt.Optimering af fodring, velindrettede stalde ogudearealer, og tilstrækkelig hyppig klovbeskæringvil kunne reducere risikoen for klovlidelser.Der foreligger ikke sammenlignende undersøgelseraf hyppigheden af klovbeskæring iøkologiske og konventionelle besætninger.Økologiske besætninger er generelt større endkonventionelle (tabel 6.1). Den stigende besætningsstørrelseog den store afhængighed afafgræsning giver distanceproblemer, når køerneskal ud på græs, og kræver at køerne harstærke lemmer. Det kan også vanskeliggøreanvendelsen af malkerobotter. Ligeledes kander være overvågningsproblemer i store besætninger,ikke mindst i forbindelse med sygdom.En bedriftsorienteret vurdering af staldsystemer,hvori naturligt indgår dyrenes produktionog sundhed, men også forhold som gødningshåndteringog- udnyttelse, foderforsyning m.v.vil kunne bidrage til at der udvikles et hensigtmæssigtøkologisk staldsystem.6.6.2 AfgræsningsforholdGræsmarkerne indeholder som gns. 44% kløver,vurderet ud fra afgrødevolumen (Mogensenet al., 1999). Den høje kløverandel sammenholdtmed en intensiv afgræsning (8FE/ko/dag i 185 dage) betyder, at der teoretisker en forhøjet risiko for trommesyge.Denne risiko forstærkes muligvis af, at dertypisk tildeles korn som suppleringsfoder, istedet for mere fedtrige fodermidler. Engelskeundersøgelser tyder på, at tildeling af suppleringsfodermed højt energi- og proteinindholdøger tendensen til trommesyge, mens tilskud118

af lav energi og høj protein mindsker (Phillipset al., 1996). Trommesyge opfattes dog genereltikke som et problem på de økologiske bedrifter,men de fleste landmænd kan fortælleom enkelte eller endog flere dødsfald blandtkøerne, når de ser en række år tilbage. Enkeltetilfælde af tilbagevendende problemer medtrommesyge er løst ved reguleret tildeling påstorfold (stribegræsning), hvorved køerne harmindre mulighed for at være selektive (ErikAndersen, pers. meddelelse, 1999). Der synesat være behov for at se nærmere på problemstillingen.Tilsvarende behov gælder for angreb af lungeorm,som i enkelte besætninger har været etomfattende problem blandt malkekøer. Sammeproblem er set i konventionelle besætninger ogi øvrigt også andre steder i nordvest Europa,og har været søgt associeret med udbredt anvendelseaf ormemiddelbolus til ungdyr, ændringfra 0-græsning til afgræsning eller lokaleklimatiske forhold. I økologiske besætningermå den primære årsag være den intensive afgræsningevt. sammen med at ormebehandlingikke foretages ved indbinding. Sidstnævnteforhold kan betyde, at et vist antal dyr husersmitten i lungerne hele vinteren uden at værevæsentligt påvirket (silent carriers) og at smittenspredes efter udbinding året efter. Persisterendeinfektioner med lungeorm og/eller løbetarmormer observeret fra første til andengræsningssæson blandt stude (upubl. data) og iøkologiske malkekvægsbesætninger (Vaarst &Thamsborg, 1994).Udvikling af afgræsningssystemer med gentagneflytninger til rene arealer til kontrol afløbetarmorm blandt ungdyr har været forsøgtmed godt held i Holland (Eysker et al., 1998;se Thamsborg et al., 1999), og lignende kanforsøges herhjemme i forbindelse med lungeorm.Mere komplicerede systemer med kontrollereteksponering og infektion af opdrættetfor at sikre immunitet kunne muligvis ogsåvære en løsning, men metoden vil nok indebærefor stor usikkerhed på grund af den sporadiskeforekomst af lungeorm. Sporadisk forekomstvil ikke sikre, at alle dyr eksponereshvert år og immuniteten vedligeholdes derforikke. Tilsvarende gælder for vaccination, derkun har fundet stor anvendelse i konventionellebesætninger i lande med udbredt forekomstaf lungeorm (UK og Holland)6.7 Avlsmål og produktionsstrategier6.7.1 AvlsmålKravene, der skal stilles til fremtidens økologiskeko, bør afspejles i valg af avlsmål. Skalkoen fortsat have stigende ydelse eller skal huni højere grad være tilpasset en stor grovfoderration,100% økologisk foder og uden nævneværdigsygdom, eller skal hun være begge dele?Og kan hun det? Hvilke problemfelter er væsentligeat afdække og løse på vejen hen modmålet: Harmoni mellem foderration, omgivelserog ko?Ensidig avl efter højere mælkeydelse er genereltlig med flere sygdomme, mens ensidig avlefter "sundhed" er lig med lavere ydelse. Enforbedring i ydelsen på f.eks. 15% giver såledeset "tab i sundhed" på 7-8% (Sørensen, 1999). Iøjeblikket har de økologiske kvægbrugere ikkemulighed for at vælge dyr, som er avlet efterstørre sundhed, men visse sygdomsindekser erallerede tilgængelige (eksempelvis mastitisresistens,frugtbarhed, kælvningsegenskaber oglemmekvalitet). Det vil således være muligt atudarbejde et "sundhedsindeks" (Ø-indeks) forøkologiske køer baseret på sygdomsresistens idet eksisterende avlssystem.Vægtningen af dedelindekser, der indgår i S-indekset, kunneogså ændres, således at S-indekset i højere gradrettede sig mod økologisk produktion. Forudendet etiske incitament til at bruge et sådantindeks, vil der også være et økonomisk,idet den længere tilbageholdelsesfrist favoriserersunde dyr. Et centralt spørgsmål i dennesammenhæng er om arbejdet med avlsvurderingm.v. kun skal omfatte dyr i de økologiskebedrifter eller dyr i alle malkebedrifter (økologiskesåvel som konventionelle). Der er såledeset stort behov for at undersøge om der er vekselvirkningermellem genotype og system119

(konventionelt/økoligsk). Hvis rangeringen afavlsdyr ikke er den samme i de to systemer vilder være behov for at udvikle et specielt økologiskavlsprogram.Mulighederne for avl mod større optagelse afgrovfoder bør undersøges. Dette kan måskevære relevant i forbindelse med større selvforsyningsgradomend dette også kan medførestørre mængde stivelse/korn i rationen (senedenfor). Andre muligheder for ændring afdet genetiske materiale kunne være avl for enfladere laktationskurve, bedre holdbarhed(f.eks. lang levetid med høj livstidsydelse), robusthedi relation til forlænget kælvningsinterval(se nedenfor) og anvendelse af krydsningsavlmed henblik på sundere og mere robuste2-formålsdyr (mælk+kød). I Tyskland er initiativeri gang med henblik på ændring af avlsmaterialet,så malkekvæget er bedre rettet modøkologisk drift (Boehncke, 1998).I avlmæssig sammenhæng er holdning til bioteknologiogså væsentlig. På nuværende tidspunkter enhver anvendelse af hormoner tilandet end akutte lidelser forbudt og endvideretages i målsætningerne generelt afstand frabrug af genmodificerede organismer (GMO)og embryoteknologi. Dette gælder danske bestemmelser,vedtagne EU-regler og IFOAMregler.6.7.2 Ændrede produktionsstrategierHvilke ønskværdige strategier for fodring,stald og system skal vi vælge for at støtte koenså hun kan leve godt og producere og omsætteunder de betingelser, som eksisterer i økologiskebesætninger? Den nuværende måde at betragteøkologisk mælkeproduktion på er ikkegrundlæggende anderledes end konventionel,f.eks måles besætningens produktivitet ud fraydelsen pr ko, med en forventning om at højydelse er fordelagtig. Set ud fra den økologiskeproduktions idegrundlag, omkring ressourceudnyttelse, dyrevelfærd og naturlighed, samt etønske om at sikre en afbalanceret økologiskproduktion generelt kunne det være aktuelt atoverveje om der er specielle økologiske produktionsstrategierog mål, som burde udviklesnærmere.Forlænget kælvningsintervalDet er oplagt, at der kan anvendes mere grovfoderpr. laktation ved denne praksis, mengælder det også pr. kg EKM ? Der vil ved enlavere gennemsnitlig dagsydelse være et størrebehov til vedligehold, og selve foderstyringenkan blive mere problematisk. Køer der giver15-20 kg mælk og stadig skal malke 3-4 månederkan næppe fodres efter ædelyst med detsamme foder som koen der giver 35 kg mælkumiddelbart efter kælvning. Ellers kan fedekøer blive et problem som giver sundhedsproblemeri forbindelse med kælvning. Herudoverer der genetiske overvejelser mht generationsintervalog desuden vil besætningens udskiftningblive påvirket med en lavere kødproduktiontil følge. Det kræver mere detailviden ogtid til at lave en systemanalyse for at kunnevurdere potentialet i at introducere et forlængetkælvningsinterval som en økologisk strategi.Undersøgelser i relation hertil pågår i Sverige(Bertilson et al., 1997).Reduceret fodernivaeu.Kvæg som dynamo for en større udbredelse afandre økologiske husdyr som svin og fjerkræ,er den grundlæggende ide bag de tre delbesætningerpå Rugballegård, DJFs økologiskeforsøgsgård. Ved at fodre køerne med udelukkendeeller langt overvejende struktur- grovfoderkan kvægets gødningsproduktion anvendestil dyrkning af korn som kan udnyttes afde en-mavede dyr. Undersøgelser på økologiskebrug har vist, at udbyttet i mælk har væretca. 1 kg EKM pr. FE tilskud for de første 3FE og ca. 0.3 kg EKM pr. FE for de næste 5FE i tilskud. Systemet skal dog vurderes langtmere nuanceret før der kan laves en endeligvurdering af potentialet.6.8 Afsluttende diskussionCitat fra interview: "De skal alle sammen havenogle ordentlige forhold at producere underog de skal alle sammen have muligheden for at120

være sunde og raske, men altså, koen i dag erbygget til at give en masse mælk. Mit udgangspunkter, at de folk jeg kommer til, de skalogså have et godt liv, også økonomisk, det erhelt klart, at det så passer sammen med dyrevelfærd".Overfor dette citat kan man stilletidligere formulerede mål om robusthed ogevne til at klare meget grovfoder, lange gåture,kælvninger osv. samtidig med et avlsmål forhøj ydelse.En af de fremtidige store udfordringer synesat være indretning af et produktionssystemmed store besætninger, høj selvforsyning medfoder, forholdsvis lille arbejdsindsats og højgrad af velfærd. Henvisning til landbrugetomkring århundredeskiftet op til 1950ernesom model for økologisk drift virker derforikke relevant. Udover at diskutere om det virkeliger økologiens mål, vil det være relevant attænke scenarier omkring ideelle staldsystemerigennem.Flere af de seneste opgørelser tyder på, at sygdomsniveauetblandt økologiske malkekøerikke er væsentligt forskelligt fra konventioneldrift, men opmærksomheden bør fortsat væretrettet mod celletal og forekomsten af klovlidelser.Velfærdsniveauet, når der ses bort fratilstedeværelse af klinisk sygdom, er vanskeligtat bedømme og endnu sværere at sammenlignemellem gårde/driftssystemer. Velfærden i økologiskebesætninger er i dag primært defineretved en række minimumskrav til opstaldning,men da disse i sig selv ikke betinger høj gradaf velfærd bør de suppleres med egentligeobservationer af dyrene f.eks. registrering aflæsioner i huden, klovenes tilstand, adfærdsytringerosv. Praktisk anvendelige metoder erunder udvikling. Ydelsesniveauet er noget lavereend ved konventionel drift, men meget tyderpå, at de generelle avlsmål og produktionsstrategier(bortset fra fodringen) ikke er væsentligtanderledes. Forbedring af malkekøernessundhed (og velfærd) vil bestemt væreønskelig og fremover opnås dette antageligtbedst ved en kombination af:- avlsmæssig forbedring af dyrenes sundhedstilstand(sygdomsresistens som avlsmål)- anvendelse af andre produktionsstrategierf.eks. lavere foderniveau, længere laktation- bedre indretning af stalde og udearealer- bedre sygdoms- og velfærdsovervågning,samt rådgivning omkring forebyggelseFremadrettede perspektiver og mulige løsningerpå problemer med den økologiske ko omfattersåledes:1. mulighederne for at opbygge et "Ø"-indeks med særlig fokus på sundhed, robusthedog grovfoderoptagelse bør undersøges.2. tilpasning af foderforsyningen, fodringsstrategienog fodertildelingen til en højselvforsyning med foder uden fodringsrelateredesygdomsproblemer.3. klarlægning af sammenhæng mellem produktionsstrategiog husdyrenes sundhedog velfærd.4. tilpasning af staldbyggeri til store løsdriftbesætningermed adgang til afgræsning,evt. ved anvendelse af flere malkerobottereller decentrale malkestalde.5. etablering af samarbejde mellem økologer,dyrlæger og konsulenter med henblik påformaliseret sundhedsrådgivning (dette vilblive berørt i kapitel 7).121

6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Produktionsmæssige konsekvenser af omlægning fra konventionel til økologiskmælkeproduktion. Specialerapport, pp 112.Anon., 1991. Rapport nr. 4, Landskontoret for Kvæg.Anon., 1998. LK-meddelelse nr. 178, Landskontoret for kvæg, 28. september 1998.Anon., 1999. Vejledning til økologisk jordbrugsproduktion. Plantedirektoratet, marts 1999, 46pp.Barkema HW, Schukken YH, Lam TJG. Beiboer ML, Benedictus G, Brandt A, 1998. Managemantpractices Associated with Low, Medium and High Somatic Cell Counts in Bulk Milk., J.Dairy Science, 81: 1917-1927.Bertilsson, J, Berglund, B, Ratnayake, G, Svennersten-Sjannja, K & Wiktorsson, H, 1997. Optimisinglactation cycles for the high yielding dairy cow. A European perspective. Livest. Prod.Sci., 50:5-13.Boehncke, E., 1998. Animal health and welfare aspects of organic systems. Workshop on Theimplications of extensifiction for the health and welfare of beef cattle and sheep. AIR ConcertedAction: Extensification of Beef and Sheep Production on Grassland, March 1998,Aberdeen, Scotland, Ed. Goddard, P.J., Occasional publication No. 5, 59-61.Eysker, M., van der Aar, W.M., Boersema, J.H., Githiori, J.B. Koyman, F.N.J., 1998. The effect ofrepeated moves to clean pasture on the build up of gastrointestinal nematode infections incalves. Vet. Parasitol. 76:81-94.Halberg, N. & Kristensen, I.S. 1997. Expected crop yield loss when converting to organic dairyfarming in Denmark. Biological Agriculture and Horticulture. 14, 25-41.Hermansen, J, 1993. Betydningen af forskelligt fedttilskud til malkekøer ved produktion underkvote. I: SH beretning nr. 628, Foulum, p. 69-87.Hermansen, JE, Ostersen S & Aaes O, 1994 Effect of the levels of N-fertilizer, grass and supplementaryfeed on nitrogen composition and renneting properties of milk from cows atpasture. J. Dairy Res., 61:179-189.Hvelplund, T. 1997. Proteinvurderingssystemet. Status og perspektiver. I. Intern rapport 88. SH,Foulum, s. 4-17.Knudsen, B. 1999. Vitamin E-status i økologiske malkekvægbesætninger. M.Sc. Speciale, IHH,KVL. 134 pp.Kristensen, T. 1997a. Effektivitet og intensitet i malkekvægbesætningen - produktion, N-overskud og økonomi. Intern Rapport nr. 91, DJF, pp. 3-18.Kristensen, T. 1997b. Besætningens produktion, fodringsstrategier og foderplaner. Intern Rapportnr 97, DJF, kap 3, 23-36.Kristensen VF, 1997. Optimal proteinforsyning. I: Intern rapport 88, SH, Foulum, p- 46-55Kristensen, T. 1998. Selvforsyning med foder på den økologiske malkekvægsbedrift. Landsudvalgetfor kvæg, Årsmøde 1998, Herning. 4 pp.Kristensen, T. & Kristensen, E.S. 1998. Analysis and simulation modelling of the production inDanish organic and conventional dairy herds. Livestock Prod. Sci. 54, 1 55-65.122

Mogensen, L., Kristensen, T. & Kristensen, I.S. 1998. Kvægmodeller. In: Produktionsmulighderog økonomi på økologiske jordbrugsbedrifter. Rapport nr. 100, SJFI, 158-172.Mogensen, L., Kristensen, T. & Kristensen, I.S. 1999. Økologisk mælkeproduktion. Tekniskøkonomiskgårdresultater 1997-98. Typetal for økologisk mælkeproduktion. DJF-RapportHusdyrdyr nr 10, 138 pp.Philips, CJC, James, NL, Murray-Evans, JP, 1996. Effect of forage supplements on the incidenceof bloat in dairy cows grazing high clover pastures. Vet. Record, 139:162-165.Sørensen, 1999Thamsborg, S.M., Roepstorff, A.& Larsen,M. Integrated and biological control of parasites inconventional and organic farming systems. Veterinary Parasitology, 1999, 84:169-186.Vaarst M, 1995. Sundhed og sygdomshåndtering i danske økologiske malkekvægbesætninger.Ph.D. thesis. Copenhagen (Denmark).: Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, Klinisk InstitutVaarst M, Thamsborg SM, 1994. Nematode infections in organic dairy cattle herds in Denmark.Proc. Baltic-Scandinavian Symposium on Parasitic Zoonoses and Ecology of Parasites, Vilnius,Lithuania, 7-8 September, 1994. In: Bulletin of Scand. Soc. f. Parasitol., 5:54-55.123

124

7 Anvendelse af veterinære lægemidlerTorben Werner Bennedsgaard 1) , Stig Milan Thamsborg 2) og Mette Vaarst 3)1)Institut for for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, for Husdyrbrug og Husdyrsundhed2)Klinisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole7.1 Anvendelse af veterinære lægemidleri konventionel malkekvægsbrugog forventningerved omlægningLangt hovedparten af forbruget af antibiotika ikvægbruget udgøres af smalspektrede penicilliner,der hovedsagelig benyttes ved behandling af mastitis.Landskontoret for Kvæg har skønnet, at dertilnærmelsesvist er sket en fordobling i forbrugetaf penicilliner fra 3500 kg aktivt stof i 1989 til6789kg aktivt stof i 1995. Denne stigning faldersammen med indførelsen af EU-krav om maksimaletankcelletal fra 1992. Dette medførte en øgetbehandling af yverlidelser (Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1997, Skioldebrandet al., 1994). Denne stigning kan være sketsåvel ved behandling af flere dyr som ved øgetantal behandlinger af den enkelte yverlidelse. Derfindes ingen detaljerede opgørelser over forbrugetaf antibiotika eller anden veterinærmedicin ikvægbruget. Vurderingen af forskelle mellemkonventionelle og økologiske besætninger måderfor bygge på registrering af sygdomsbehandlingersamt en række mindre undersøgelser.I forbindelse med et igangværende projekt omkringsundhedsrådgivning i økologiske besætningerog Kongeåprojektet, der ledes af Mejeriforeningen,er der udregnet en række nøgletal fordels 27 økologiske besætninger i Sønderjyllandsog Ribe amter samt 57 konventionelle i Kongeåregionen.Niveauerne opgjort som 25% og 75%fraktiler fremgår af tabel 1.Tabel 7.1 Nøgletal for produktion og sundhed i 27 økologiske besætninger og i 57 konventionellebesætninger tilsluttet Kongeåprojektet perioden ultimo 1998 til ultimo 1999.ÅrskøerGnst. kælvningsnr.Ydelse 1. kalvsEKM kg pr. dagYdelse 3. kalvs og ældreEKM kg pr. dagYverbehandling.Pct. pr. ydelseskontrolLemmelidelserPct. pr. ydelseskontrolStofskiftelidelserPct. pr. ydelseskontrolAkut celletalsstigning % af køerKronisk celletalsstigning % af køerBeregnet tankcelletalØkologiskegrænsenederste 25%(Kilder: Egne data, 1999; Mejeriforeningen, 1999)).Økologiskegrænseøverste 75%Kongeå-projektnederste 25%Kongeåprojektøverste 75%74 130 60,0 932,3 2,5 2,1 2,519,7 23 21,7 24,622,8 28,8 25,8 29,51,8 5,1 3,3 6,70,3 0,70,1 0,35,4 7,5 4,8 6,79.4 18.6 8.6 14,5260 401 257 330125

Som det fremgår af tabel 1 er de økologiske besætningerstørre end gruppen af konventionelleog ydelsesniveauet 5-10% lavere. Med hensyn tilyversundhed synes der at være lidt større andel afkøer med såvel akut som kronisk forhøjet celletalligesom det beregnede tankcelletal er lidt højere.Til trods for disse forhold er der registreret færreyverbehandlinger i de økologiske besætninger.Der er ikke lavet beregning på hvorvidt forskelleneer statistisk signifikante.Forbruget af antibiotika kan tænkes at blive påvirketaf en række forhold ved omlægning til økologiskdrift. I det følgende skal omtales følgende• Ændret sygdomsmønster• Forbud og restriktioner for medicinanvendelse• Øget tilbageholdelsestid• Ændrede regler for udlevering af antibiotika• Ændrede behandlingsstrategier• Ændrede regler for forebyggelse og støttendebehandling• Krav om anvendelse af naturmedicin7.1.1 Ændret sygdomsmønsterÆndret sygdomsmønster ved økologisk drift vilkunne påvirke prævalensen og sværhedsgraden afen række sygdomme i såvel positiv som negativretning.Ydelsen i økologiske besætninger synes generelt atligge ca. 10% under niveauet i konventionellebesætninger. Et lavere ydelsesniveau i de økologiskebesætninger må formodes at medføre et lidtlavere niveau af yverbetændelse (Willeberg, 1993).Betydningen af dette er dog svært at opgøre pågrund af andre forskelle i management og fodring.En større andel af dybstrøelse på hvilearealerne iøkologiske besætninger, primært som halmmadrasseri sengebåse, kan give særlige problemermed mastitis forårsaget af Streptoccocus uberis. I endel konventionelle dybstrøelsesstalde er har detvist sig vanskeligt at undgå en øget forekomst afinfektion med denne bakterie. Problemerne synesknyttet til både belægningsgrad og vedligeholdelseaf dybstrøelsesmåtten. Erfaringerne med halmmadrasser,som har en række lighedspunkter meddybstrøelse, er fortsat begrænsede under danskeforhold og det er derfor ikke muligt at fastslå omde reelt medfører en øget smitterisiko.De hidtidige undersøgelser af yversundheden iøkologiske besætninger har givet modstridenderesultater. Et omfattende studie i 12 veletableredeøkologiske besætninger, viste et væsentligt lavereniveau af yverinfektioner og færre behandlinger iforhold til konventionelle (hhv. 0,12 og 0,31 behandledelaktationer pr. årsko), og flere økologiskebesætninger brugte kun antibiotika i megetsjældne tilfælde (Vaarst, 1995). En nyere undersøgelseaf 24 nyomlagte besætninger viste derimodkun mindre forskelle i antal dyrlægeregistreredebehandlinger af yverbetændelse, med lidt størrehyppighed af dyrlægebehandling i de økologiskebesætninger i forhold til de konventionelle besætninger(hhv. 0,64 og 0,54 behandlinger pr. årsko)(Landskontoret for Kvæg,). I et igangværendeprojekt med sundhedsrådgivning i økologiskebesætninger peger de indberettede dyrlægebehandlingerog celletal i de første 7 igangsatte besætningerpå en relativ høj forekomst af yverinfektionervurderet du fra celletallene, mens antalletaf dyrlægebehandlinger er lavere end gennemsnitteti alle besætninger der deltager iKongeåprojektet i Syd- og Sønderjylland, hvorbesætningerne ligger. (Egne data, 1999).7.1.2 Forbud og restriktioner for medicinanvendelsei henhold til reglernefor økologisk jordbrugI den økologiske produktion er forebyggendebehandling med antiparasitære midler, antibiotikaog naturmedicin forbudt.Anvendelsen af antiparasitære midler til kvæg er ide senere år ændret med større brug af langtidsvirkendeboli med effekt gennem det meste afgræsningssæsonen og brug af pour-on midlermed effekt i op til 4 uger. Det er primært førstegangsgræssendedyr, der behandles.Fra august 1999 er antiparasitære midler til kvægblevet receptpligtige. Det betyder, at der fremoverskal ske en dyrlægeordinering af antiparasitære126

midler i såvel økologiske som konventionelle besætninger.Der er desuden krav om at behandlingmed antiparasitære midler af dyr over 1 år foretagesaf dyrlægen i besætninger uden sundhedsrådgivningsaftale.Der er dog fortsat kun et decideretforbud mod forebyggende behandling ved økologiskproduktion.I den økologiske produktion må brugen af parasitmidlerkun ske på baggrund af en konkret diagnoseog præparater skal så vidt muligt vælges såde kun rammer de diagnosticerede parasitter. Dettebetyder et stop for brug af langtidsvirkendeanthelmintikaboli og en begrænsning af brugenaf præparater, der virker mod såvel skab og indvoldsorm(makrocykliske lactoner f.eks. avermectiner).Lakterende køer behandles for skab og lus vedkonstaterede problemer i den konventionelle produktion,goldkøer behandles også i et vist omfangmed antiparasitære midler, primært for at kontrollereskab desuden benyttes enkelte antiparasitæremidler der har effekt på såvel endo- som ektoparasitter.Kravet om forlænget tilbageholdelse af dyriskeprodukter og diagnose stillet af dyrlæge ved brugaf antiparasitære midler betyder, at omkostningerneved behandling for skab er væsentligt højerei den økologiske mælkeproduktion. Enkelte dyrlægeranfører i de gennemførte interview, at desynes der behandles for lidt mod skab i de økologiskebesætninger.For at forhindre sommermastitis og mindske dyrenesirritation fra stikkende insekter benyttes iden konventionelle produktion i udsatte områderinsektrepellantia i form af øremærker eller langtidsvirkendepour-on præparater.Insektrepellantia kan ikke bruges som forebyggelsemod sommermastitis i den økologiske produktion.Der er derfor givet en særlig dispensation forreglen om mindst 150 dage på græs for kvier dermå tages på stald på grund af problemer medplantagefluen.Driftsreglerne ved økologisk produktion, der betyderøget adgang til græsarealer og hyppig brugaf dybstrøelse til kalve, kan medføre særlige problemermed coccidiose i økologiske besætninger.Udsagn i de udførte interviews og fra dyrlæger oglandmænd i det igangværende rådgivningsprojekttyder på at der ofte kommer coccidioseudbrud pået tidspunkt efter omlægning og at der behandles.Flere deltagende besætninger i et igangværenderådgivningsprojekt, som har været økologiske i enlængere årrække beskriver desuden coccidiosesom et tilbagevendende problem. Coccidiose sessåvel på græs som i staldperioden. Medicinsk behandlingmed de i Danmark registrerede antibiotikaog coccidiostatika til kalve med klinisk sygdomgiver under alle omstændigheder tvivlsomtresultat primært på grund af for sent påbegyndtbehandling (Radostitis et al., 1994; Svensson et al.,1998). Et særligt problem der vedrører såvel økologiskesom konventionelle besætninger er, at demest effektive præparater til behandling af coccidiosesulfaclozin (Esbetré ® ) og toltrazuril (Baycox® ) ikke er registreret til brug hos kvæg. Der måderfor bruges andre mindre effektive sulfonamidpræparater.Forbuddet mod forebyggende brug af antibiotikabør ikke have den store indflydelse, da kravet ogsågælder i den konventionelle produktion.. Goldbehandlingmed antibiotika er forbudt generelt udenforudgående mikrobiologisk diagnose eller behandlingfor mastitis højst 30 dage før goldning,men i praksis sker der fortsat en omfattende brugaf goldbehandlingsantibiotika med diagnosenyverbehandling eller kronisk yverbetændelse i endel besætninger. Den længere tilbageholdelsestidkan dog betyde, at brugen af antibiotikabehandlingved goldning, der således befinder sig i engråzone mellem behandling og forebyggelse vilblive begrænset og muligvis ske med præparatermed kortere tilbageholdelsestider Dette kan desudenmedføre en forskydning fra smalspektredepræparater (ex. Penamycin® ) til bredspektredepræparater med kortere tilbageholdelsestid (ex.Kefamycin®), da der i dag ikke er registreretsmalspektrede langtidsvirkende antibiotika medkort tilbageholdelsestid.. Erfaringer fra et igangværendesundhedsrådgivningsprojekt i økologiskebesætninger tyder på, at reglerne om brug af antibiotikatolkes strammere af dyrlæger og besætningsejerei økologiske malkekvægsbesætninger, så127

ug af goldbehandling med antibiotika ofte ophøreri forbindelse med overgang til økologiskproduktion (Egne data, 1999).De begrænsede muligheder for udlevering af antibiotikatabletter til behandling af kalve under 1måned og af antibiotika til ældre ungdyr i besætningerder tidligere har haft en statsanerkendtsundhedsrådgivningsaftale, vil desuden begrænsebrugen af flokbehandling af kalve og ungdyr medsåvel behandlende og forebyggende sigte.I Plantedirektoratets vejledning om økologiskproduktion er der fra marts 1999 indført et kravom at naturmedicin skal anvendes efter sammeretningslinier som andre lægemidler. Derfor kanbehandling først foregå når der er stillet en diagnoseaf en dyrlæge eller der ligger et laboratorieresultatog naturmedicin må ikke anvendes forebyggende.Disse regler må umiddelbart formodes atmindske brugen af naturmedicin, da en del dyrlægerikke ønsker af anvende disse behandlingsmetoder.Brugen af naturmedicin i økologiske besætningerregistreres dog sjældent i logbogen af besætningsejeren.Reglen vil i praksis formodentligikke påvirke brugen af naturmedicin, da en delbesætningsejere sandsynligvis fortsat selv vil behandle.For hormon-præparater gælder generelt, at de kunmå anvendes ved akutte problemer hos enkeltdyrog ikke i forbindelse med brunstsynkronisering.Dette kan betyde forringedereproduktionsresultater i visse besætninger somfør omlægning har brugt brunstsynkroniseringeller induktion af brunst ved problemer medbrunstobservation. Dette bør dog kunnekompenseres ved forbedret brunstobservation.Udfra registrerede behandlingsdata fra økologiskebesætninger sker der dog fortsat såvel brunstinduktionog goldbehandling med antibiotika af etstørre antal dyr i en del besætninger, hvilket tyderpå, at der på nuværende tidspunkt kun sker enbegrænset håndhævelse af reglerne for medicinanvendelseeller at besætningsejere og dyrlægerikke har tilstrækkeligt kendskab til reglerne.7.1.3 Øget tilbageholdelsestidDen øgede tilbageholdelsestid for salg af produkterpå 3 gange den normale periode påvirker deøkonomiske omkostninger ved behandling. Kravetmå formodes at have betydning i malkekvægsbesætninger,idet tilbageholdelse af mælkmedfører øget arbejdsbehov samt tab af indtjening.I de fleste besætninger kan den tilbageholdtemælk dog benyttes til at dække behovet for mælktil kalvene, da der ikke findes økologiske mælkeerstatninger.I det ene af de gennemførte gruppefokusinterviewsaf landmænd var vurderingen atværdien af behandling af yverbetændelse var størreved økologisk produktion på grund af denhøjere mælkepris og større omkostninger vedopdræt af kælvekvier, og at man derfor ikke varmindre tilbøjelig til at behandle, mens vurderingeni de to andre interviews var at den længere tilbageholdelsestidmedførte tilbageholdenhed medbehandling. Den faktiske betydning af den længeretilbageholdelsestid synes således uklar.Det nye EU-regelsæt kræver minimum to gangenormal tilbageholdelsestid, men det kan ikke udelukkesat de nuværende danske regler vil bliveopretholdt.7.1.4 Ændrede regler for udlevering afantibiotikaMuligheden for medicinudlevering til genbehandlingved ejer reduceres væsentligt ved omlægningtil økologisk produktion. I besætninger der harværet tilmeldt den lovfastsatte sundhedsrådgivning,forsvinder muligheden for genbehandling afkøer og muligheden for udlevering til førstegangsbehandlingaf kalve med injektionsantibiotika.Dette kan betyde at det gennemsnitlige antalbehandlinger pr. yverbetændelse bliver lavere og atfærre kalve behandles med antibiotika, da tærsklenfor tilkald af dyrlæge til kalve må formodes atvære højere end ved førstebehandling ved ejerjvnf. punkt 2.7.1.5 Ændrede behandlingsstrategier.Ændrede behandlingsstrategier, kan hænge sammenmed ændret opfattelse af sygdom eller ænd-128

et tærskel for behandling. Dette kan skyldesgrundlæggende holdningsskift hos landmænd ellerdyrlæge, eller være et resultat af ovenfor nævnteændringer i sygdomsmønster og i regler for medicinanvendelse.De økologiske reglers betoning afdyresundhed og forebyggelse, kan eventuelt påvirkelandmændene til at tøve med behandling iforventning til øget evne til selvhelbredelse hoskøerne ved den økologiske drift. LØJs avlsreglerhar desuden en målsætning om mindst muligtmedicinforbrug.I de gennemførte dyrlægeinterview anføres atvisse landmænd synes at vente længere med attilkalde dyrlægen ved omlægning til økologi. Dettebetegnes som ”økologsyndromet”. Tal over registreredetilfælde af yverbehandling og forekomstenaf celletalsstigninger, som kan være en indikationpå infektionsraten i besætningerne, synes atbekræfte en mindre brug af dyrlægehandling, idetantallet er yverbehandlinger er lavere trods enøget forekomst af akutte celletalsstigninger (Tabel1). Det er dog ikke muligt at vurdere om dennetendens også gælder på besætningsniveau ud frade tilgængelige data (Egne data, 1999). I en undersøgelseaf sundheden i økologiske malkekvægsbesætningerførst i 1990erne sås et meget begrænsetbrug af dyrlægen ved yverinfektioner i enkeltebesætninger (Vaarst, 1995).7.1.6 Ændrede regler for forebyggelseog støttende behandlingDet økologiske regelsæt betyder at en række handlingersom normalt ikke betragtes som medicinskbehandling bliver underlagt forbuddet mod forebyggendebehandling og krav om dyrlægeanvisning.Det drejer sig bl.a. om brug af visse elektrolytprodukter,der kan bruges som behandling/støttendebehandling af kalvediarré. Kravetom dyrlægeanvisning kan betyde et mindre brugaf elektrolytopløsninger. Dette kan på den eneside betyde at flere diarrétilfælde udvikler sig tilsygdom der kræver antibiotika- og anden medicinskbehandling, men kan også være et incitamenttil generel forbedring af sundhedstilstandenhos kalvene for at begrænse behovet for brug atelektrolytopløsninger.Også brugen af en række kalkpræparater til forebyggelseaf mælkefeber og visse præparater tilbehandling og forebyggelse af ketose kræver dyrlægeanvisningpå enkeltdyrsniveau på grund afindhold af stoffer der betragtes som konserveringsmidler– en strikt håndhævelse af disse reglermå forventes at øge forekomsten af subklinisksåvel som klinisk manifest mælkefeber.Med den økologiske produktions stigende omfangmå det dog forventes at udvalget af ovennævntepræparater der opfylder de økologiske reglers kravom fravær af aromastoffer og stoffer der er opførtpå listen over konserveringsmidler i foderstoffer,vil øges og dermed mindske den nuværende usikkerhedom brug af disse støttende og forebyggendehandlinger.I den nyeste vejledning fra Plantedirektoratet framarts 1999 underlægges naturmedicin de sammeregler som anden medicin. Fortolkningen af disseregler er stadig uvis og begrebet naturmedicin erikke klart defineret. Ved en streng fortolkning vildette betyde, at hyperæmiserende salver som pebermynteolieikke længere vil kunne anvendes vedmilde yverinfektioner uden dyrlægeanvisning.7.1.7 Krav om anvendelse af naturmedicinEUs regelsæt for økologisk husdyrproduktion,vedtaget i juni 1999 med forventet ikrafttrædenfra 24. august 2000, indeholder en formuleringom, at fytoterapeutiske produkter, homøopatiskeopløsninger og sporelementer skal anvendes fremfor allopatiske (= traditionelle veterinære) lægemidlerforudsat de har en dokumenteret terapeutiskvirkning. Der vil således blive et direkte kravom at overveje disse behandlingsformer ved sygdomi økologiske besætninger. Der foreligger ingendanske undersøgelser, der dokumenterer effektenaf de nævnte behandlingsformer ved husdyrsygdomme.En spørgeskema undersøgelse i1993 viste imidlertid at 14% af de økologiskemælkeproducenter havde brugt homøopatisk be-129

handling og 41% havde overvejet at bruge det(Blom, 1993).7.2 Valg og fravalg af dyrlægebehandlingHåndtering af sygdomstilfælde varierer megetmellem besætninger, dette gælder både for konventionelleog økologiske besætninger. I 10 økologiskebesætninger sås en variation i andelen afakutte mastitistilfælde der blev behandlet af dyrlægefra 0 til 94%, og andelen af tilfælde der blevbehandlet af ejer selv med naturmedicin elleromsorgshandlinger (hyppig udmalkning, hyperæmiserendesalver) varierede fra 6 til 87% (Vaarst,1995).Valg af behandling er i første omgang landmandensvalg. Dels valg af omsorgshandlinger delsevt. tilkald af dyrlæge.I anden omgang kan dyrlægen vælge at behandlemed antibiotika eller anden medicin, at anbefaleomsorgshandlinger, at udelade behandling pågrund af forventet dårligt behandlingsresultateller at anbefale udsætning eller aflivning af dyret.Såvel landmandens som dyrlægens valg er afhængigtaf den viden og information som er tilgængeligog af personlige og økonomiske overvejelser.Forudsætningen for valg af optimal behandling iflest mulig tilfælde er et højt videns- og informationsniveausåvel generelt som besætningsspecifiktog en gensidig forståelse og respekt mellem landmandog dyrlæge. Hvis disse faktorer er tilstedebør det desuden være muligt at fastlægge en rækkebehandlings- og forebyggelsesstrategier for dehyppigste forekommende sygdomsproblemer ibesætningen.I det følgende vil der blive fokuseret på yversundhedog antiparasitær behandling for at belyse hvilkevalg, der bliver gjort ved tilstedeværelse af sygdom.7.2.1 Observation af sygdom/sundhedsproblemEt generelt problem ved behandling af yverinfektionerer, at kliniske symptomer ofte først er synligeeller observeres et stykke tid efter infektionen.Dette skyldes dels at en række infektioner (isærStaphylococcus aureus) kan have en langsom udvikling,hvor synlige forandringer af mælken først sesefter at infektionen har etableret sig som en subkliniskkronisk infektion. En anden årsag, er atden visuelle inspektion af mælk og yver vedmalkningen ofte er mangelfuld.Den sene observation påvirker behandlingseffektennegativt. En del yverinfektioner er dog selvhelbredende,en tidlig diagnose af infektionen kanderfor betyde at disse selvhelbredende yverinfektionerbliver behandlet medicinsk.Der findes en række muligheder for at øge chancenfor at observere infektioner i yveret – omhyggeligvisuel inspektion af mælken, brug af CMTtestog/eller bromthymolpapir rutinemæssigt efterkælvning eller på tidspunkter hvor infektionsrisikoener stor, analyse af celletalsværdier evt. fulgtaf bakteriologisk undersøgelse, samt brug af ledningsevnemåling.Ved kontrol af løbetarmormsinfektioner ellercoccidiose hos kalve er en løbende overvågning,evt. kombineret med analyse af gødningsprøveren forudsætning for at kunne foretage behandlingaf subkliniske infektioner, der påvirker dyrenessundhed, uden at foretage rutinemæssig forebyggendebehandling.7.2.2 Tilkald af dyrlægeLandmandens motivation til at tilkalde dyrlægenmå formodes at afhænge af de personlige erfaringermed behandlingssucces samt opfattelse af deøkonomiske og dyreetiske fordele ved dyrlægeundersøgelseog evt. behandling (Vaarst, 1995). Senttilkald af dyrlæge kan være selvforstærkende, i deten lav behandlingssucces nedsætter motivationenfor dyrlægetilkald yderligere. Et alternativ til tilkaldaf dyrlæge kan være udtagelse af mælkeprøvetil dyrkning hos dyrlægen før beslutning om evt.130

ehandling. De øgede omkostninger ved behandlingtil såvel dyrlæge som tilbageholdelse af mælkkan forventes at påvirke landmandens motivationtil at tilkalde dyrlægen.Kriterier for tilkald af dyrlæge bør diskuteres mellembesætningsejer og dyrlæge ved fastlæggelse afen behandlingsstrategi for besætningen.7.2.3 Dyrlægens beslutningsgrundlagForudsætningen for et korrekt valg af behandlingaf dyrlægen er en præcis sygdomshistorie og diagnosekombineret med viden om besætningsspecifikforekomst og forløb.En konsekvent mikrobiologisk undersøgelse afyverbetændelser og udvalgte køer med forhøjetcelletal kombineret med en diskussion af behandlingsmulighederog resultater med landmandengiver dyrlægen en bedre forudsætning for at vælgeden rette behandling ved første besøg og for atvælge ikke at behandle.Ved kontrol af parasitære infektioner er viden omsmittetryk og tidligere klinisk sygdom eller produktionstabkombineret med kendskab til de realistiskekontrolforanstaltninger væsentlige. Et samarbejdemed kvægbrugs- eller planteavlskonsulentkan her være relevant.7.2.4 Valg af behandlingDer er ikke noget krav om valg af smalspektredeantibiotika i det økologiske regelsæt. LØJs avlsreglerhar en målsætning om mindst muligt medicinforbrug.Imidlertid må brug af smalspektredeantibiotika med penicilliner som et naturligt valgved yverbetændelser betragtes som del af goddyrlægeskik under danske forhold .Forudsætningen for at vælge de mest smalspektredeantibiotika til den aktuelle infektion og begrænseforekomsten af resistens er brug afbakteriologiske undersøgelser. Optimalt må undersøgelsenfølges op for at se om infektionen erblevet elimineret.Brug af naturmedicin ved yverinfektioner må altidske i fuld forståelse med landmanden. Dette skyldes,at der på nuværende tidspunkt ikke findesdokumentation for effekten af naturmedicinskebehandlinger der kan ligestille disse med antibiotikabehandling.Dyrlægen kan således risikere attabe en evt. erstatningssag fra landmanden, hvisdet skønnes at der ikke er ydet optimal behandling.En del naturmedicinske behandlingsformerforudsætter desuden gentagne behandlinger samtsupplerende omsorgshandlinger som kræverlandmandens aktive deltagelse. Endelig vil vissenaturmedicinske behandlinger som homøopati ogakupunktur være mere tidskrævende for dyrlægenog dermed dyrere. Til gengæld vil tilbageholdelsestidernevære kortere.I de gennemførte dyrlægeinterview er der et eksempelpå, at dyrlægen, med udgangspunkt i detøkologiske regelsæts målsætning om mindst muligmedicinforbrug, argumenterer mod anvendelsenaf antiparasitære midler mod en konstateret lungeormsinfektionhos en flok kvier. Alternativet erher supplerende fodring, som antageligt er endyrere og mere arbejdskrævende løsning end antiparasitærbehandling, men er i bedre overensstemmelsemed det økologiske regelsæt omkringbegrænset medicinanvendelse. Det anførte eksempelviser betydningen af, at dyrlægen tagerudgangspunkt i besætningens overordnede målsætning,og præsenterer landmanden for alternativeveje til at håndtere problemerne. Også i detteeksempel vil den medicinfrie løsning være mererisikofyldt end den traditionelle medicinske ogflytte en stor del af ansvaret for en succesfuldhelbredelse over på landmanden. Dette kan væreet dilemma for dyrlægen, der dels er forpligtet tilat yde optimal behandling dels er interesseret i atsælge en ydelse.Som tidligere nævnt har en del økologiske besætningsejereanvendt homøopatiske præparater ellerovervejet at gøre det. En stor del af denne brugaf homøopati er i form af blandingsprodukter,der sælges direkte til landmanden til brug vedbestemte sygdomme. En del besætningsejere harprøvet sådanne produkter, men er ifølge deresegne udsagn holdt op med det på grund af manglendeeffekt og fordi behandlingen med disse131

præparater før dyrlægetilkald, forringede behandlingsresultateti de tilfælde hvor dyrlægetilkaldalligevel viste sig nødvendigt (Egne data, 1999).Brugen af homøopatiske præparater udfra traditionellesygdomsdiagnoser må dog siges ikke atvære i overensstemmelse med den grundlæggendebehandlingsfilosofi for homøopati, hvor der ihøjere grad lægges vægt på en generel vurderingaf dyrets konstitution (Day C, 1995). Enkelte danskedyrlæger bruger i dag homøopati i kvægbesætninger,men erfaringsgrundlaget er fortsat lille(Nissen, 1999).7.2.5 BehandlingsstrategierEn behandlingsstrategi kan bestå af kriterier for:dyrlægetilkald, behandling foretaget af ejer, prøveudtagning,valg af behandling, behandlingsvarighed,omsorgshandlinger, raskmelding og udsætning.En forebyggelsesstrategi vil være en naturligforlængelse.En besætningsspecifik behandlingsstrategi børbygge på en grundig diskussion af såvel landmandenssom dyrlægens behandlingstærskel og holdningtil brug at f.eks. antibiotika. Behandlingsstrategienbør bygge på de retningslinier for brug afantibiotika, der betragtes som samfundsmæssigtønskelige.Uden formulering af en behandlingsstrategi er deren betydelig risiko for at valg af behandling udelukkendebygger på landmandens personlige kriterierfor tilkald, idet der normalt vil være en forventningom medicinsk behandling fra landmandensside ved tilkald.7.3 Vurdering af mål og regler iden økologiske drift i forholdtil medicinanvendelse7.3.1 TilbageholdelsestidDen nuværende tilbageholdelsestid på 3 gangeden af Fødevaredirektoratet fastsatte vurderesikke at have nogen kritisk betydning for behandlingstærsklenfor de hyppigste sygdomme somyverinfektioner, kalvediarré og lungebetændelse iden økologiske mælkeproduktion. Den har imidlertidsandsynligvis betydning for behandlingshyppighedenaf skab hos lakterende dyr.I EUs regelsæt for økologisk husdyrproduktion ertilbageholdelsestiden fastsat til 2 gange den normale,men dyr der behandles mere end 3 gangeindenfor et år eller en produktionsperiode (laktation)mister status som økologisk. En sådan ændringmå formodes, at kunne påvirkebehandlingstærsklen, især for lidelser med engradvis udvikling f.eks. yverinfektioner oghasebetændelser.7.3.2 Valg af behandlingDe nuværende regler sikrer ikke en mikrobiologiskdiagnose ved infektioner med vurdering afresistensforhold før behandling med antibiotika.Der stilles heller ikke krav om valg af et smalspektretantibiotika eller specielle krav eller anbefalingertil kontrol af antibiotikaresistens. Regelsættetkan derfor ikke siges at sikre en optimalanvendelse af antibiotika.7.3.3 NaturmedicinKravet om dyrlægeanvisning af naturmedicin måvurderes at begrænse brugen af disse behandlingsformerpå nuværende tidspunkt. Kravet omanvendelse af fytoterapeutiske produkter, homøopatiskeopløsninger og sporelementer frem forallopatiske (= traditionelle veterinære) lægemidlerforudsat de har en videnskabelig dokumenteretterapeutisk virkning i EU's regelsæt må forventesat skabe et pres for at få foretaget undersøgelser,der kan dokumentere effektiviteten af de nævntebehandlingsformer ved husdyrsygdomme.Som nævnt anvendes hyperæmiserende salvermed kamfer eller pebermynte som støttende behandlingved yverbetændelse. Et krav om dyrlægeanvisningaf sådanne behandlinger må betragtessom uhensigtsmæssig, da tidlig brug af disse midlersammen med udmalkning muligvis kan forhindreetablering af varig infektion. Der mangler dogogså dokumentation for den mest hensigtsmæssigebrug af disse produkter. Hidtidige undersøgel-132

ser har vist en tvivlsom effekt ved eksperimentelleyverinfektioner (Knight et al., 1997).7.3.4 DesinfektionsmidlerDet generelle forbud mod at desinfektionsmidlerkommer i kontakt med dyr, foder og gødningvirker uhensigtsmæssigt, da det stort set umuliggørbrugen af desinfektion på nær i tomme kalveogkælvningsbokse.7.3.5 Behandlings- og forebyggelsesstrategierDe økologiske regelsæt stiller ikke krav til udarbejdelsenaf forebyggelses- eller behandlingsstrategier.Dog kan der stilles krav om udarbejdelse afen handlingsplan, hvis kontrollørerne konstatereruacceptable velfærdsproblemer.Konsekvente besætningsspecifikke overvågningsogforebyggelsesstrategier må forventes at væredet mest effektive redskab til at reducere medicinforbrugetog sikre en god dyresundhed og velfærd.Forebyggelse af behandlingskrævende infektionermed coccidiose, løbetarmorm og lungeorm,vil således ofte være muligt med en veltilrettelagtafgræsningsstrategi.Det kunne derfor være ønskeligt at der blev stilletkvalitative krav bygget på sådanne strategier. Somen del af sådanne besætningsspecifikke strategierkunne man forestille sig, at det blev tilladt at anvendevisse forebyggende behandlinger som indbindingved flueplage, brug af elektrolytopløsninger,kalcium-præparater, pattedypning og midlertil forebyggelse af klinisk ketose ud fra en beskrivelseaf kriterier for anvendelse i besætningenshandlingsplaner udarbejdet af besætningsejer ogrelevante rådgivere.7.4 ReferencerDay C. (1995). Homoeopathic Treatment of Beef and Dairy Cattle. England: Beaconsfield PublishersLtd.Knight C.H., Fitzpatrick J.L., Logue D.N., Platt D.J., Robertson & Ternent H.E. (1997). InvestigatingNon-antibiotic Mastitis Therapy. The Mastitis Conference. 20-23.Landskontoret for kvæg. Produktionsmæssige konsekvenser af omlægning fra konventionel til økologiskproduktion. LK-meddelelse. nr. 178.Mejeriforeningen. (1999). Besætningsrapporter i Kongeåprojektet. www.kongeaaprojektet.dk/.Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri. (1997). Rapport om forbedring af sundhedstilstanden idanske husdyrsbesætninger og om en reduktion af forbruget af antibiotika og antimikrobiellevækstfremmere.Nissen J.R. (1999). Homøopatisk behandling af produktionsdyr. Dansk Veterinær Tidsskrift. 82, 16,714-15.Radostitis O.M., Blood D.C. & Gay C.C. (ed.). (1994). Coccidiosis in Veterinary Medicine. 8th ed.,Anon. 1181-91. London: Baillière Tindall.Skioldebrand E., Franklin A., Olofsson B. & Wiese B. (1994). Prokainpenicillin - en utvardering av karenstidenfor mjolk. Svensk Veterinartidning. 46, 1, 5-10.Svensson C., Enemark H.L., Lauridsen G.H. & Jensen A.M. (1998). Græsmarkscoccidiose - årsag tildiarré hos førstegangsgræssende kreaturer straks efter udbinding. Dansk Veterinærtidsskrift. 80, 10,447-51.133

Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdomshåndtering i danske økologiske malkekvægbesætninger. Ph.D.thesis. Copenhagen (Denmark).: Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, Klinisk Institut.Willeberg P. (1993). Bovine somatotropin and clinical mastitis: epidemiological assessment of the welfarerisk. Livestock Production Science. 36, 55-66.134

8 Muligheder for forbedringerMette Vaarst 1) & Erik Steen Kristensen 2)1)Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning2)Forskningscenter for Økologisk JordbrugDen økologiske driftsform udspringer af en tankegang.Til denne tankegang knytter sig et sæt afoverordnede intentioner og motiver. De overordnedetanker og mål med økologisk drift er beskreveti kapitel 1 i nærværende rapport. Et af dissemål er "at sikre alle husdyr gode forhold, der er ioverensstemmelse med deres naturlige adfærd ogbehov", og derved sikre en god dyrevelfærd. Dettemål har ikke en særlig fremtrædende plads i deoverordnede målsætninger, og begrebet dyrevelfærder tilsyneladende ikke tænkt tilstrækkeligtigennem specifikt i forhold til den økologiskedriftsform. I kapitel 9 er det beskrevet, hvorvidthusdyrvelfærd i økologisk jordbrug er noget særligt.I nærværende kapitel gives først en opsummeringaf, dels interviewene i kapitel 2 og 3, delseksperternes beskrivelse af temaerne i kapitel 4-7.I forlængelse heraf gives et bud på opfattelsen afdyrevelfærd økologisk jordbrug og, der gives forslagtil forbedringer omkring sundhed, velfærd ogmedicinanvendelse inden for regulering, rådgivning,forskning og udvikling.8.1 Opsummering af vidensyntesearbejdetVed starten af arbejdet forekom det uklart, hvorledesbegrebet "dyrevelfærd" kan forstås i denøkologiske sammenhæng. Ligeledes forekom detuklart, hvorledes dette begreb kan indlejres i dendaglige praksis, så man derigennem kan forholdesig konkret og konsekvent i forhold til målene forden økologiske produktion.En efterlevelse af målene fører til handlinger påbedriftsniveau, som alle kan eller bør kunne tilbageførestil den grundlæggende holdning. Nogle afde overordnede målsætninger kan også medføre,at man indenfor den økologiske primære produktiontager ansvar for handlinger og procedurerudenfor sin egen bedrift. Det kan f.eks. gælde ispørgsmålet om eksport af kalve eller transport afvarer over store afstande. Herved kan disse målsåledes også gribe direkte ind i gårdens dagligepraksis og dermed også i besætningens liv.I det foreliggende arbejde har vi afgrænset os tilde områder, der direkte vedrører besætningen ogdet lokale samspil med gårdens rådgivere. Herunderhører også driftslederens umiddelbare kontaktfladerog relationer til samarbejdspartnere.Disse samarbejdspartnere forventes at kunne ydehjælp og vejledning i overensstemmelse med demål, der ligger for den økologiske besætning.I kapitel 2 fremlægges, beskrives, tolkes og diskuteresen række interviews med dyrlæger og konsulenter.Disse to faggrupper må betragtes som denøkologiske besætnings samarbejdspartnere. Defremkom med en række synspunkter og erfaringer,som har dannet grundlag for en diskussion afudviklingsbehov ved arbejdet med den økologiskebesætning. Enkelte foreløbige resultater af disseinterview blev fremlagt for tre grupper af landmænd,som efterfølgende blev interviewet.I begge kapitler nævnes en række sygdomskomplekser,som dyrlæger, konsulenter og/eller landmændhar haft vanskeligt ved at håndtere entenunder omlægningen eller som omlagte økologer.Derudover nævnes en række punkter, hvor deikke har erfaret, at der skulle være problemer, somkan relateres til den økologiske driftsform.Det fremgår endvidere af alle interviews, at økologiskorienteret kommunikation og rådgivninglangt fra altid finder sted i de økologiske besætninger.Dette kan tildels forklares med en mang-135

lende forståelse af den økologiske besætning somnoget specielt, inklusiv de dyrevelfærdsmæssigespørgsmål i besætningen. Aspekter af den lokalekommunikation omkring den økologiske besætningberøres forholdsvis detaljeret både i intervieweneog fremlæggelsen af disse, samt i kapitel4, hvor rådgivning tages under debat.Kalveholdet blev nævnt som et område med væsentligepotentielle sundheds- og velfærdsmæssigeproblemer. En del af disse problemer relateresdirekte til den økologiske driftsform. I arbejdetmed kalvene blev deres velfærd i relation til kokalv-samvær,gruppeopstaldning og udeopholdsom de væsentligste felter diskuteret i interviewenesamt i ekspertgruppen. Disse tre områder repræsenteredealle krav til den økologiske besætningog kunne samtidig karakteriseres som noget,der hører kalvenes "naturlige liv" til. Et ønske omat knytte dyreholdet til en "naturlighed" (herundernaturlig adfærd og behov) er i god overensstemmelsemed den grundlæggende økologiske målsætningog indlejres således direkte i opfattelsenaf dyrevelfærd i den økologiske driftsform.Naturlighed identificeres hér som et af flere muligepunkter, som explicit dirigerer målsætninger ogpraktiske tiltag for forbedret dyrevelfærd i økologiskebesætninger i en anden retning end i intensivtdrevne konventionelle besætninger. I kapitel 5blev diskussionen om kalvenes velfærd derfor ledthen på, hvorvidt "naturlighed" i sammenhængmed og i modsætning til "kulturen"/"kulturlighed"(repræsenteret ved mennesket og dets omsorg)kunne bidrage til en forståelse af dyrevelfærdsbegrebeti relation til den økologiske driftsform.Den økologiske malkekvægbesætning blev diskutereti ekspertgruppen med baggrund i udsagn frade gennemførte interviews. Der gøres rede fordenne diskussion i kapitel 6. Yverbetændelse –herunder forhøjet celletal – blev nævnt som etgennemgående problem under omlægningen.Yversundheden blev generelt nævnt som et potentieltproblem i økologiske besætninger. Derskete tit mange ændringer i forbindelse med omlægning.Ustabile kritiske perioder mht sundhedstilstandenblev til en vis grad tilskrevet disse ændringer,og at driftslederen blev overrumplet afnye problemstillinger. Forventninger til fremtiden– såsom overgang til 100% foder og ændredeopstaldningskrav – samt overordnede spørgsmålsom f.eks. avl frem imod en "velegnet økologiskko" (med høj grovfoderoptagelse, robuste ben ogklove samt ukomplicerede kælvninger), fik enfremtrædende rolle i diskussionen om den økologiskeko.Veterinære behandlinger og anvendelse af medicinvar områder, som havde været en væsentligårsag til påbegyndelse af vidensyntesearbejdet, ogsom i kapitel 7 blev ført igennem i en afklarendeog afsluttende diskussion.Det fremgik af interviewene af dyrlæger, konsulenterog landmænd, at der var erfaring med atbehandlingskrævende dyr blev sygdomsbehandledei nødvendigt og relevant omfang. Det fremgikdog også af interviewene, at nogle landmændlagde om til økologisk drift med urealistisk højeforventninger til at sygdomsforekomsten "automatisk"ville blive lavere ved omlægning. De forventedeofte at de ændringer, som de foretog itilknytning til omlægning, ville forløbe ukompliceret.Mange af de interviewede gav udtryk for at deikke forstod rationalet bag reglerne vedrørendeforlænget tilbageholdelsestid og begrænsede mulighederfor udlevering af antibiotika. De var afden opfattelse, at en sådan regel burde have etrent fagligt rationale og ikke blot et politisk/strategisk.8.2 Hvorledes opfattes dyrevelfærdi økologisk jordbrugI løbet af dette arbejde inspirerede intervieweneog diskussionerne i ekspertgruppen anledning tilen række overvejelser om opfattelsen af dyrevelfærdindenfor den økologiske driftsform. De følgendesynspunkter fremhæves derfor som potentielleog vigtige omdrejningspunkter, når derfremover skal opnås og udvikles en forståelse afdyrevelfærd i økologiske besætninger, samt giveskonkret vejledning til hvorledes man på forskelligemåder kan føre denne forståelse ud i praksis. Dettediskuteres og begrundes yderligere i kapitel 9,136

som er udarbejdet i forlængelse af selve vidensyntesearbejdet.Det må fremhæves, at de følgendebegreber er forslag til udgangspunkter for et viderearbejde med at forstå og forbedre dyrevelfærdenindenfor den økologiske driftsform.Naturlighed. I kapitel 1 gøres der rede for, at samspilmed naturen er et væsentligt mål for den økologiskedriftsform. Det forekommer at være helt ioverensstemmelse hermed at tilstræbe at give dyreneet liv, hvor deres naturlige adfærd kan kommeså meget til udtryk som det er muligt underdanske produktionsbetingelser. Det nævnes somet direkte mål i LØJ’s avlsgrundlag at "give husdyrenegode forhold, der er i overensstemmelse medderes naturlige adfærd". Det beskrives i forbindelsemed vejledning og regler i kapitel 4.I kapitel 5 tages der udgangspunkt i regler vedrørendeko-kalv-samvær efter kælvning, gruppeopstaldningog græsning for kalve. Det er alle regler,som understreger, at det gode kalveliv opfattessom et liv, hvor kalven kommer tæt på naturligeopvækstbetingelser. Det konkluderes på dettegrundlag at "naturlighed" opfattes som et væsentligtelement i den økologiske besætnings identitetog bestræbelser på at sikre en god dyrevelfærd.Omsorg. Dyrene lever imidlertid ikke i naturen,men under produktionsbetingelser, som ikke fuldtud kan tillade et naturligt liv. Dyrene kan dermedsiges at være inddraget i vores kultur; de er bleveten del af kulturen. Som det diskuteres i kapitel 5,rummer et naturligt liv både positive og negative,risikable aspekter.Driftslederen har gennem sit hold af dyr påtagetsig ansvar for at skærme dyrene for eventuelt negativefølger af det "natur-tilstræbte liv", og fremhævede positive virkninger. Driftslederens bidragtil at skabe et godt liv for sine dyr sker derfor veden optimal tilpasning og anvendelse af stald ogudearealer, samt en hensigtsmæssig indretning afsine daglige rutiner og handlinger sådan, at dyrenepå ingen måde kommer til at lide under et liv, derer "så naturligt som muligt". Driftslederen repræsenterersåledes "kultur-livet" i forhold til dyrene,og må forventes at forvalte det på en måde, så depositive naturlige aspekter tilgodeses, og der samtidigsikres indgriben og omsorg. Man kan måskenæsten tilføje at jo mere naturlige forhold, mankan give sine dyr, des mere omsorg og overvågninger påkrævet.I interviewene i kapitel 2 og 3 nævnes det fleregange, at der forekommer dyr, som nærmest kanopfattes som "tabere" i en given besætning. Kalveholdetnævnes som en sådan gruppe, tillige medkvier, som skal tilvænnes et laktationsmiljø. I forlængelseaf tanken om, at det er kultur-livets –altså driftslederens – opgave at drage omsorg fordet enkelte dyr, må det fremhæves som uacceptabeltat lade enkelte dyr eller grupper af dyr være"tabere" i en besætning.Harmoni. Som det gøres rede for i kapitel 1, ersamspillet mellem gården og dens omgivelsersamt mellem de forskellige driftsgrene indenforgården, central for den økologiske besætningsmål. Der tilstræbes kort sagt harmoni på alle planer,og dyrevelfærd vil også kunne diskuteres relevanti forhold til et mål om harmoni. Man kanhævde, at en ægte harmoni på et givet plan ikkekan eksistere så længe at der er disharmoni påandre planer af det samme system. Er besætningenderfor disharmonisk indrettet, har den økologiskebedrift ikke opfyldt sit mål om at være enharmonisk bedrift. Harmonien opnås i overensstemmelsemed "naturlig begrænsning", f.eks. atareal og antal af dyr passer sammen. Udviklingenindenfor besætningen sker ligeledes med en hastighed,hvor positive og negative virkninger afeksempelvis en avlsstrategi kan erkendes og påvirkesi en anden og mere positiv retning.Valgfrihed. "Naturlig adfærd" er i det ovenståendefremhævet som efterstræbelsesværdig indenforden økologiske besætning. En naturlig adfærd kanfinde sted under forhold med færrest mulige restriktioner.Valgfrihed kan således også karakteriseressom et fundamentalt element af dyrevelfærdeni en bedrift, der som sit mål har en stræbenefter naturlighed. Valgfrihed kan forstås som dyrenesmulighed for at vælge at æde, drikke, læggesig, bevæge sig, undvige ved konfrontationer, foretagehudpleje og leve i overensstemmelse medde behov, der måtte opstå i øvrigt.137

I naturen vil der være en meget lav grad af valgfrihedi situationer med sult, tørst eller andre "naturskabtekatastrofer". Denne situation vil ikkekunne opstå i den økologiske besætning i forlængelseaf driftslederens ("kulturens") stadige bestræbelsepå at øve omsorg, som ovenfor beskrevet.Omsorg forstås i denne forbindelse som viljenog evnen til at opbygge et robust system, somtillader en høj grad af valgfrihed for det enkeltedyr.Natur og kultur kan siges at stå overfor hinanden.De kan derved opfattes som om de stod i et modsætningsforholdtil hinanden. Omvendt kan dethævdes, at de indlejres i hinanden i den praktiskeindretning af et produktionssystem og valgene,som foretages i besætningen: det er driftslederensopgave at føre en bestræbelse på naturlighed ud ipraksis (hvorved "hensyn til naturlig adfærd" gørestil en del af kulturen). Samtidig vil der til stadighedudvikles ny praksis, begrænsninger og mulighederi et samspil mellem kulturen og den omgivendenatur.I det ovenstående har vi fremhævet en rækkeegenskaber, kvaliteter eller elementer, som kan sesi relation til målene vedrørende dyrevelfærd i denøkologiske besætning: omsorg, harmoni, naturlighedog valgfrihed (sammendrages i boks 8.1).Disse 4 elementer stemmer overens med målenefor økologisk landbrug og er centrale udtryk foren opfattelse af dyrenes velfærd. De bør yderligereudforskes, belyses og konkretiseres. Hervedforventes de at kunne vejlede til konkrete tiltag oghandlinger i den enkelte økologiske besætning ogindenfor driftsformen. Det kan ikke forventes, aten sådan proces på noget tidspunkt afsluttes. Bevidsthedenom problemstillingen og bestræbelsenpå at sammenflette teori og praksis må til stadighedvære under udvikling.Naturlighed • Ønske om et landbrug i samspil med naturen• Reducere forbrug af fossile brændstoffer,emballage og undgå forurening• "At bevare jordens naturlige frugtbarhed"Omsorg • Landmanden træffer valg, skal arbejde ijordbruget, udvikle alsidige menneskeligeegenskaber og "gøre alt hvad der er muligtfor at sikre, at alle levende organismer …bliver forbundsfæller".Harmoni • Søgen efter harmoni på bedriftsniveau• Harmoni mellem alle levende organismer(forbundsfæller)• Harmoni mellem driftsgrene• Harmoni med omgivelserneValgfrihed • Alle valg skal tages, således at de passertil den økologiske produktionsmetode påbedriften• Fremme muligheden for naturlig adfærd,herunder naturlige bevægelsesmønstreog behov.• Der skal tages hensyn til alle dyr i overensstemmelsemed deres individuellesituation• Intet dyr må udsættes for lidelse• Ønske om harmoniske omgivelser• Harmoni i det enkelte dyr: stabilitet ogingen voldsomme udsving mht ydelse,sundhedstilstand eller andre ytringer• Tilpasning• Indført i økologisk praksis: udeophold,løsdrift, fodring ad libitum, adgang tilstrøet leje så alle dyr kan ligge nedsamtidigt.Boks 8.1Sammendrag af argumenter for at inddrage de fire begreber "naturlighed", "omsorg","harmoni" og "valgfrihed" som centrale i en forståelse af mål for dyrevelfærd i økologiskebesætninger. Der henvises til kapitel 9 for en udbygning og yderligere begrundelse for atarbejde med disse begreber.138

8.3 Regler, lovgivning og kontrolSom det fremgår af kapitel 2 og 3 fremkom deroplysninger i nogle af interviewene, hvor reglernetilsyneladende var medvirkende til at forårsagenedsat velfærd hos dyr i økologiske besætninger,blandt andet ved at fratage landmændene handlemulighederi forhold til syge dyr. Det er naturligvisabsolut uacceptabelt. Lovgivningen – i formaf regelsættet - må ikke stå i vejen for handlinger,der fremmer dyrs velfærd. I kapitel 4 diskuteresreglerne, og det fremhæves at der ikke er noglerestriktioner på handlinger, der kan betragtes somafhjælpende indgriben i en kritisk situation. Detskal blot tydeligt fremgå af logbøger, hvorledesman har handlet. Der skal sendes dispensationsansøgningind til plantedirektoratet, men man kanikke være nødt til at vente med at handle indtilman har fået svar, hvis det drejer sig om en krisesituation.Nogle af de interviewede landmændhavde oplevet, at det havde taget ger eller endogmåneder før de havde fået svar på en dispensationsansøgning.Nogle af de oplevede episoder kansåledes være resultater af misfortolkninger. Reglernebør i forlængelse heraf formuleres på enmåde, så de ikke kan misforstås eller misfortolkes.Det skal sikres, at reglerne er formuleret således,at ingen kan være i tvivl om, at hensynet til detenkelte dyr kan tilsidesættes af generelle påbudeller forbud i tilfælde af konkrete kritiske situationeri besætningen (f.eks. sygdomsudbrud). Enegentlig indberetningspligt hindrer på ingen mådetiltag i specielle situationer, når tiltagene er berettigedeog velovervejede.8.3.1 Konkrete områder, hvor der erpeget på behov for stillingtagen iforhold til regler, lovgivning ogkontrolHovedkonklusionen i forhold til diskussionen omhvorvidt reglerne opfylder deres formål er, atreglerne – anvendt hensigtsmæssigt - er relevante,brugbare og ikke indeholder nogle forudsigeligerisici i forhold til dyrenes velfærd. De giver ikkenogen garanti for god velfærd; det sikres gennemlandmandens anvendelse af systemet og dennesdaglige handlinger. Det bør i forbindelse medhver enkelt regel stå klart, at mulighed for athandle for at afhjælpe en kritisk situation til hveren tid bør være åben. Sammenhængen mellemmål og regler bør til hver en tid kunne udledes, ogved fortolkning af regler eller tvivl om hvorledesde skal forstås, må den enkelte fortolker opfordrestil at gå tilbage og læse reglerne med baggrund iden grundlæggende målsætning.1) Reglen om at kalve skal på græs fra 3-måneders alderen gav tydeligvis anledning tilnogle misfortolkninger, som kunne have problematiskeog alvorlige konsekvenser for kalvenestrivsel og opvækst. Det bør specificeresat i tilfælde af dokumenterbare sygdomsudbrud(inklusiv optræk eller subklinisk forekommende)hos enkeltdyr eller flokke bør dernaturligvis iværksættes den indsats, som ernødvendig for at afhjælpe de dyrevelfærdsmæssigefølger af dette udbrud. En tilladelseer ikke nødvendig, under forudsætningaf, at man har dokumentation i form af en diagnose(diskuteret i kapitel 5).2) Reglen vedrørende gruppeopstaldning af kalve(senest i EU-reglerne) kan, som det diskuteresi kapitel 5, give anledning til at kalvenepatter på hinanden, hvilket må betegnes somuhensigtsmæssigt. Der er dog muligheder forat begrænse det f.eks. ved opsætning af narresutter,anvendelse af pattespand og ammetanter.Det påpeges, at ved et smitsomt sygdomsudbrudbør man kunne holde kalvene adskilten periode. Det samme gælder ko-kalv samværi det første døgn efter kælvning. Begrænsningaf forekomst af eksempelvis paratuberkuloseog salmonella-infektion kan kunløses ved systematisk adskillelse mellem ko ogkalv umiddelbart efter fødslen, samt evt. mellemkalve indbyrdes.3) Reglerne vedrørende daglig motion, strøetleje, sommergræsning, fodring og opstaldninggiver ikke anledning til yderligere lovmæssigespecificeringer. Kvier, der er udsat for fluestik-yverbetændelsegennem sommeren, kan139

normalt tages på stald i den kritiske periodeog alligevel opnå at græsse mindst 150 dage.4) Det bør specificeres at hensynet til reglernealdrig må medføre at noget dyr lider, eller aten uhensigtsmæssig situation for et dyr elleren besætning ikke kan afhjælpes. Det skal gøresklart, at det langsigtede mål med en givenregel er at stimulere til at lignenede situationerikke opstår. Skulle den imidlertid opstå – hvilketkan være tilfældet især i overgangsperioder– skal der til hver en tid kunne handles hurtigtog hensigtsmæssigt.5) Der eksisterer i forlængelse af ovenstående etklart behov for at udvikle retningslinier foropstilling af handlingsplaner. Som et relevantredskab til vurdering af en besætnings velfærdsmæssigestatus bør nævnes systematiskevelfærdsvurderinger, der bør udvikles til brug iøkologiske besætninger. De elementer, som ernævnt i afsnit 8.2, bør inddrages i dette.6) Den eksisterende regel vedr. muligheden forat lave handlingsplaner bør integreres i praksisomkring den økologiske besætning. En merekontinuert dialog bør i den forbindelse etableresmellem de kontroludøvende myndighederog landbrugets rådgivere (dyrlæger og konsulenter),blandt andet med henblik på at findeen for alle parter tilfredsstillende ramme forudformning af handlingsplaner.7) Det eksisterende dilemma i dyreværnslovgivningen– at man først kan gribe ind når det ergået galt – bør tages op til drøftelse i forholdtil handlingsplaner for økologiske besætninger.Der bør gives retningslinier for hvornår det erberettiget og rimeligt at gribe ind i eller forudsigeen kritisk situation.8) Som diskuteret i kapitel 7, eksisterer der enbetydelig grad af uklarhed om anvendelse afforskellige stoffer til sygdomsbehandling og tilen vis grad også med hensyn til forebyggelse.Helt konkret kan nævnes elektrolytblandinger,sårbehandlingsmidler, desinfektionsmidler ogpræparater til forebyggelse og behandling afnogle stofskiftebetingede sygdomme (mælkefeberog ketose).9) Som det også fremhæves i kapitel 7, er behandlingaf syge dyr fortsat et område medgrå-zoner, som kan have uheldige konsekvenser.Det gælder specielt behandling med såkaldte"alternative produkter". Der må stimulerestil at man opnår enighed om ansvarsområderog ansvarlighed i forbindelse med behandlinger,således at der aldrig opstår handlingslammelseeller usikkerhed med hensyn tilindgriben. Dette bør især tages op i tilknytningtil den nye EU-lovgivning.Det bør afslutningsvis fremhæves, at ovennævntebeskrivelse af regler og lovgivning udelukkendeafspejler de interview og diskussioner, der harværet i eskpertgruppen. Med hensyn til en mereuddybende beskrivelse henvises til Analyse af detøkologiske regelsæt vedr. husdyrsundhed og husdyrvelfærd(Anonym, 2000).8.4 RådgivningDer kan med baggrund i de gennemførte interviewsogså påpeges en række konkrete områder,hvor der er behov for rådgivning og udvikling afsamarbejdet mellem rådgivere – også indbyrdes –og de økologiske landmænd. I det efterfølgendevil disse områder kort blive ridset op. I det afsluttendeafsnit (8.5) vil ansvar for at komme videreog ansvar for den faglige dialog blive diskuteret.8.4.1 Konkrete områder i den økologiskebesætning, hvor der er pegetpå behov for rådgivningI interviewene med de økologiske landmænd blevpåpeget områder, hvor de konkret havde stået ogmanglet hjælp eller hvor de ønskede hjælp i formaf rådgivning og dialog om sundhedsmæssigeaspekter i bedriften:1) Indretning af kalvehold, specielt med hensyntil græsningsperioden og gruppeopstaldning.Det blev påpeget, at der var behov for "konstruktivrådgivning" om, hvorledes man kunnegribe situationen an. Det var ikke relevantblot at få medhold i at situationen var vanskelig.Det var heller ikke relevant at modtage rådom medicinsk forebyggelse.2) Parasithåndtering og overvågning af kvier pågræs, indretning af græsningsstrategier.3) Ombygning og sundhedsmæssige aspekter,f.eks. klovpleje, adfærdsmæssige forhold ved140

indretning af stald (f.eks. hensigtsmæssig placeringaf vandings- og foderfaciliteter i forholdtil at skabe mindst mulig tumult), og enkeltestaldafsnit, f.eks. kælvningsafdeling (indretningog placering i forhold til de øvrige afsnit).4) Paratuberkulose: håndtering og tilpasning iforhold til de økologiske regler; overvågningog bekæmpelse.5) Håndtering af ammetanter.6) Avlsplanlægning og avlsstrategier (diskuteres ikapitel 6). Avlsstrategier bør gennemdrøftes iforbindelse med omlægning. Der bør etablereset tværfagligt samarbejde, hvor man f.eks. kantage højde for indretning af staldsystemer underanvendelse af forskellige racer eller krydsningsbesætninger.7) Samarbejde om alternative behandlingsformer.8) Overgangsperioder i besætningen i det daglige,især goldning og kælvning.9) Fokus bør naturligvis være særlig rettet mod atundgå sygdom og dermed behandling. I forlængelseaf punkt 8) og 9) i afsnit 8.4.1 kandet dog fremhæves, at der er behov for diskussionaf kritisk og dyrevelfærdsmæssig forsvarligbehandling af enkeltdyr, således at deikke lider og at man samtidig minimerer forbrugetaf medicin. Det kan være vejledning iudsætningspolitik, udvikling af systematiskeprognoser, kritisk vurdering af behov for behandlingog samarbejde om ikke-medicinskebehandlinger.8.4.2 Planlægning af omlægning afbesætningenOmlægningen blev beskrevet som potentielt forbundetmed "tumult". Besætningen blev mereeller mindre "hægtet på" en omlægningsplan, ogomlægningen kom blot til at omfatte eventuelletekniske detaljer omkring staldindretning samtindretning af foderplaner efter tilstedeværendefodermidler. Det blev betragtet som særdelesoverfladisk og uhensigtsmæssigt. Flere dyrlægerforeslog i den forbindelse, at man lavede en "omlægningsplan"for besætningen, således at omlægningenskete trinvist i besætningen, ligesom denskete i marken.En af de interviewede dyrlæger, som også fornemmedeet stort behov for at inddrage sundhedsfagligeperspektiver i selve omlægningen,foreslog, at man søgte at løse sundhedsmæssigeproblemer i besætningen inden selve omlægningen.Begrundelsen for dette var, at det er uheldigt,hvis en besætning starter med at levere økologiskmælk og samtidig havde voldsomme sundhedsmæssigeproblemer. For det første er det uacceptabelti forhold til forbrugerne, og for det andet erdet dyrt.En af landmændene, som greb denne idé, kunneforestille sig at lægge besætningen om over en treårsperiode og så lægge køerne om et år, kviernedet næste og kalvene til sidst. Ifølge de nyesteEU-regler er omlægningsperioden på 24 månederfor hele bedriften, hvilket giver gode mulighederfor grundig planlægning.Essensen i disse ideer er, at man fremover tagerfat i den enkelte besætning forud for omlægningog lader den "holdningsmæssige" og "praktiske"omlægning starte forud for den "tekniske, regelorienteredeomlægning". Dialogen omkring besætningenpåbegyndes med andre ord samtidigmed dialogen omkring markerne. Såfremt der eromfattende sundhedsmæssige problemer i besætningen,er der muligheder for at lave en individueltagen-hånd-om-problemet-plan med efterfølgendeopfølgning for denne besætning. Dermed erder håb om, at situationen er forbedret på dettidspunkt, hvor besætningen skal omlægges oglevere økologisk mælk. Set i lyset af de diskussioner,der har været i de gennemførte interviews,må et videre arbejde med tanker vedrørende "omlægningsplanfor besætningen/trinvis omlægningaf besætningen" stærkt anbefales.8.4.3 Tilpasning og indretning af nyestaldsystemerI afsnits 8.2 kom vi med et oplæg til elementereller kvaliteter indenfor dyrevelfærdsbegrebet,som har særlig værdi i en økologisk orienterettankegang (naturlighed, omsorg, harmoni og valg-141

frihed). Der kom desuden mange interviewudsagnvedrørende ombygninger og nybygninger vedomlægning og i økologiske besætninger. I forlængelseheraf må der peges på et stort behov for atvurdere, rådgive om og foretage ændringer i staldindretningertil alle dyregrupper på en måde, somer i overensstemmelse med de fremhævede dyrevelfærdsmæssigekvaliteter.I det efterfølgende afsnit vedrørende forskningsbehovpeger vi på behov for udvikling af et velfærdsvurderingssystem,som er særligt egnet tildanske, økologiske besætninger. Dette velfærdsvurderingssystembør naturligvis helt eller delvistkunne indgå i rådgivningen i besætningerne, ognetop også være i stand til at vurdere hvorvidtnaturlighed, valgfrihed, omsorg og harmoni indgåri staldsystemerne og dyrenes færden i dissesystemer.8.4.4 Efteruddannelse og samarbejdeBehovet for rådgivning i en økologisk kontekstbeskrives både i kapitel 3 og 6 (samt diskuteres ikapitel 2). I kapitel 4 beskrives rådgivningsmulighedermed udgangspunkt i forskellige faglige discipliner.Der er store muligheder og et megetstort behov for at udvikle rådgivningen indenfordet økologiske husdyrhold, specielt hvad angårreelt samarbejde mellem rådgivere. Ved reelt samarbejdeforstås her, at der bliver gjort en alvorligindsats for at løse problemer, tage udfordringerop, indrette bedriften og tænke fremad på en måde,som inddrager alle relevante dele af bedriften.Udfordringerne består væsentligst i at kombinerefagområder og tage rollen som rådgiver på denenkelte gårds præmisser alvorligt, samt at arbejdesystematisk (f.eks. til stadighed at tage udgangspunkti hvorledes situationen har udviklet sig sidensidste status). Bestræber man sig ærligt på attage disse udfordringer op, formodes det, at derogså vil kunne opstå en betydelig grad af nytænkningog individuelle løsninger. Det kræver en dialogom rådgivning, som fører til en fælles forståelseaf, hvad produktet af rådgivningen er værd.Den enkelte rådgiver skal udgøre et kvalificeretfaglige modspil til landmanden, som skal føre "degode råd" ud i praksis og dirigere retningen afrådgivningen med baggrund i bevidstheden omegne mål.En rådgivning, som tager udgangspunkt i de økologiskeproduktionsmål, stiller store krav til kvalificeretefteruddannelse og opbygning, udnyttelseog systematisering af erfaringer hos de rådgivere,som skal gennemføre denne rådgivning. Dette kanvidere føre til en diskussion om en fundamentalændring i rådgivningsstrukturen, således at "videnom økologi" samles hos enkelte eller i grupper,som opbygger viden om dette felt.Forskellige dilemmaer eksisterer. Med hensyn tildyrlægerne er det absolut en fordel at have enrådgiver, som interesserer sig for det system, manarbejder med – i denne diskussion den økologiskeproduktionsmetode. Samtidig kan det være enfordel at have den samme person til at komme ibesætningen, som f.eks. en almindeligt praktiserendedyrlæge gør det i nogle praksis. Den jævnligekontakt giver grobund for en stadig – om endnoget ustruktureret – opfølgning, som kan motiverebåde dyrlæge og landmand til at tage hinandenog kommunikationen alvorligt.8.5 Forskning og uddannelseDisse emner er tæt forbundet med emnerne, somer nævnt under "rådgivning". Det drejer sig omfelter, hvor viden tilsyneladende enten er mangelfuldeller dårligt formidlet til enten landmænd,rådgivere eller alle disse grupper:- Kalve: flokhåndtering såvel med hensyn tiladfærd som infektioner, med særlig vægt påophold i ude-systemer samt dybstrøelsessystemer.- Alternative systemer til kvæg, f.eks. nye staldsystemer,der f.eks. integrerer ude- og indeopholdi højere grad.- Sammenhænge mellem produktionssygdommehos malkekvæg under 100 % økologiskfodring.- Valg af race og avlsplaner ved økologisk drift;udvikling af det såkaldte "Ø-indeks". Avlsstrategierbør i det hele taget udforskes, herunderi et tværfagligt samarbejde, som inddrager142

konsekvenser af forskellige strategier - f.eks.krydsningsrotation – for staldindretning.- Alternativ behandling. Vurdering af behandlingsvirkning,sygdomsforståelse, muligheder,samarbejde og ansvar vedrørende behandlinger.- Parasithåndtering, græsningsstrategier ogovervågning af kvier på græs, introduktion afkvier i kobestanden.- Udvikling og implementering af sundhedsprognosersom tager hensyn til muligheder ogbegrænsninger i økologisk drift.8.6 ReferencerAnonym, 2000. Analyse af det økologiske regelsæt vedr. husdyrsundhed og husdyrvelfærd til Det økologiskeFødevareråd af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.143

144

9 Er husdyrvelfærd i økologisk jordbrugnoget særligt?Hugo Fjelsted Alrøe 1 , Mette Vaarst 2 og Erik Steen Kristensen 11Forskningscenter for Økologisk Jordbrug2Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugForskningDer foregår løbende både praktisk udvikling ogteoretisk refleksion i relation til husdyrvelfærd.Endvidere evalueres og ændres reglerne omkringhusdyrvelfærd løbende, både i Danmark og i EU.Formålet med nærværende kapitel er at diskuterebegrebet husdyrvelfærd i forbindelse med princippernei det økologisk jordbrug. Det sker medudgangspunkt i spørgsmålet: er der, ud over degældende regler, særlige værdimæssige, etiske,videnskabelige eller reguleringsmæssige forhold,der influerer på hvordan dyrevelfærd opfattes iøkologisk jordbrug, set i forhold til det øvrigejordbrug? Eller med andre ord: kan de nuværendeforskelle i regler, og i opfattelsen af dyrevelfærd,begrundes i mere grundliggende forhold i økologiskjordbrug? Og i så fald: i hvilken retning pegerdisse forhold med hensyn til den fremtidige udviklingog regulering af økologisk jordbrug? Ogendvidere: hvad indebærer det hvis økologiskhusdyrhold giver dårligere velfærd, set ud fra enmere traditionel opfattelse af dyrevelfærd?Kapitel 8 i denne rapport giver en opsummeringaf de opfattelser af dyrevelfærd der kom til udtryki vidensyntesearbejdet, og en oversigt over devæsentligste elementer: naturlighed, omsorg, harmoniog valgfrihed. Som opfølgning på kapitel 8og de øvrige kapitler i rapporten skal der i dettekapitel tages fat på den grundlæggende diskussionaf husdyrvelfærd i forbindelse med princippernefor økologisk jordbrug.9.1 Principperne i økologiskjordbrugDer er i økologisk jordbrug en række principperog målsætninger af betydning for dyrevelfærd (seboks 1). Derudover er det en grundlæggende opfattelsei den økologiske bevægelse at mennesketer en integreret del af naturen. De økologiskepionerer fokuserede på sundhed og på årsagerne tilsundhed, frem for at fokusere på sygdom, og detførte dem til den opfattelse, at sundhed vedrøreret udelt kredsløb gennem jord, plante, dyr ogmenneske, tilbage til jorden, osv. (Woodward et al.,1996; Alrøe, 1999). Udgangspunktet for at se pådyrevelfærd i økologisk jordbrug er derfor dennekredsløbsopfattelse af jordbruget og af samspilletmellem menneske og natur generelt. Husdyrene eret element i dette sampil, og ofte et vigtigt element.Som følge af dette udgangspunkt, og denbrede opfattelse af sundhed, er det et grundlæggendeprincip i økologisk jordbrug at forebyggefrem for at helbrede sygdom. Og derfor er f.eks.forebyggende medicinering ikke tilladt ifølge degældende regler.145

Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?Økologisk jordbrug adskiller sig fra konventionelt jordbrug ved, at driften skal leve op til en målsætningom også at tage hensyn til f.eks. miljø, natur og husdyrvelfærd. Målsætningen er fastlagt af den økologiskebevægelse og opfyldelse af målsætningen blev oprindeligt sikret gennem egen regulering. Deøkologiske foreninger i Norden har tilsluttet sig følgende beskrivelse af økologisk jordbrug:Med økologisk jordbrug forstås et selvbærende og vedvarende agro-økosystem i god balance. Systemetbaseres mest muligt på lokale og fornyelige ressourcer. Økologisk jordbrug bygger på et helhedssyn,som omfatter de økologiske, økonomiske og sociale sider i jordbrugsproduktionen både i lokalt og iglobalt perspektiv. I det økologiske jordbrug betragtes naturen således som en helhed med sin egenværdi, og mennesket har et moralsk ansvar for at drive jordbruget således, at kulturlandskabet udgør enpositiv del af naturen.Denne meget overordnede målsætning er bl.a. uddybet i avlsgrundlaget for Landsforeningen for ØkologiskJordbrug (LØJ), der angiver følgende målsætninger for det økologiske jordbrug.• Arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb og benytte stedlige ressourcer• Bevare jordens naturlige frugtbarhed• Undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis• Fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst muligt hensyn til miljø og natur• Producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet.• Reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybare ressourcer, herunder fossile brændstoffer, til et minimum• Arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kangenbruges som gødningsmidler i jordbruget• Give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov• Gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre, at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planterog dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller(Fødevareministeriet, 1999)Den næstsidste målsætning i boks 1, målsætningenom at "give alle husdyr gode forhold, der er ioverensstemmelse med deres naturlige adfærd ogbehov", vedrører direkte husdyrenes velfærd. Menhelhedssynet, hvor mennesket sammen med husdyreneer dele af jordbrugssystemet, er lige såcentralt for en forståelse af de økologiske princippersbetydning for husdyrvelfærden. Det er idette lys at man kan forstå den sidste målsætning iboks 1, der taler om at alle levende organismerskal være jordbrugerens "forbundsfæller".Sådanne generelle målsætninger kan være retningsgivendefor diskussionen om husdyrvelfærd iøkologisk jordbrug, men de giver ikke et tilstrækkeligtgrundlag for udvikling og regulering. Der erbehov for et mere fyldestgørende grundlag fordyrevelfærd der er udarbejdet med udgangspunkt iden økologiske tankegang. På en nylig afholdteuropæisk workshop blev det således konkluderetat det er er vigtigt at udforme et sammenhængendegrundlag og en filosofisk definition på dyrevelfærdi økologisk jordbrug (Thamsborg et al. 2000).9.2 Forskellige opfattelser afhusdyrvelfærdHistorisk set har der været forskellige tilgange tilbegrebet husdyrvelfærd blandt henholdsvis filosofferog forskere. Husdyrforskerne har hovedsageligtarbejdet hen imod at gøre husdyrvelfærd tilen videnskabelig, målbar størrelse, mens filosoffernehar arbejdet med husdyrvelfærd som etnormativt begreb, der vedrører vores etiske forholdtil andre levende og følende væsner (Fraser,1999). Der har dog også indenfor begge grupperværet forskellige opfattelser og definitioner afhusdyrvelfærd, og i de senere år har der været146

meget arbejde på tværs af grupperne. I det følgendevil både den etiske og den videnskabeligetilgang blive inddraget som grundlag for en diskussionaf opfattelsen af husdyrvelfærd i økologiskjordbrug.Begrebet husdyrvelfærd, som det bruges og forstås idagligsproget, er et værdiladet begreb (Rollin,1996). Det er ifølge David Fraser (1999:182-3) et"vurderingsbegreb" på linje med fødevarekvalitetog naturkvalitet. Det betyder, at der nødvendigvisindgår et "bedre eller værre" i begrebet husdyrvelfærdi modsætning til beskrivende begreber, somf.eks. "antal mastitistilfælde per 100 køer", der kanbruges uafhængigt af en vurdering af om det erbedre eller værre i forhold til dyrenes velfærd. Etvurderingsbegreb som husdyrvelfærd kan omfattemange variable, der kan studeres videnskabeligtog objektivt. Men beslutninger om hvilke variableder skal undersøges, og om hvordan de kan fortolkesi form af velfærd, involverer værdidommeom hvad der betragtes som bedre eller værre fordyrenes livskvalitet (Tannenbaum, 1991:1368).Valget af variable indgår i en definition og operationaliseringaf begrebet husdyrvelfærd, mens dendel af fortolkningen og afvejningen af de undersøgtevariable, der ikke er direkte videnskabeligtfunderet, kan indlejres i en praksis for vurderingaf velfærd (Simonsen, 1996).Husdyrvelfærd er imidlertid ikke blot et værdiladetbegreb, det kan også betragtes som et normativtbegreb, idet forskningen i husdyrvelfærd udspringeraf et udbredt ønske om at tage etiskehensyn til husdyrene. Og de værdidomme derindgår i vurderingen af husdyrvelfærd, spillerderfor også sammen med mere generelle etiskeovervejelser omkring husdyrbruget. Ud fra dettesyn på husdyrvelfærd er det klart at værdier uundgåeligtspiller en rolle, og at videnskabelige undersøgelserikke alene kan besvare de etiske spørgsmålomkring husdyrbrug. Spørgsmålet er så omde værdier der indgår i økologisk jordbrug, ogsåspiller ind i opfattelsen af husdyrvelfærd. Og igivet fald på hvilken måde.9.2.1 Husdyrvelfærd i DanmarkEn god introduktion til mange aspekter af husdyrvelfærdi Danmark kan findes i "Etik, velfærdog adfærd i husdyrbruget" (Borgaard et al., 1999).Som det også fremgår af denne bog, er der ikkenogen entydig opfattelse af husdyrvelfærd i jordbruget.I kapitel 12 "Definition af begreber" stårder:Dyrevelfærd - Ingen definition er blevet anerkendt.Forfatterens [Henrik B. Simonsen] egen definition er:Dyrevelfærd består af dyrenes positive og negative oplevelser.Væsentlige negative oplevelser er smerte, frygt ogfrustration. Og væsentlige positive oplevelser er glæde,leg og tilfredsstillede forventninger. …Den danske dyreværnslov af 1991 giver et genereltlovgrundlag for hvordan dyr skal behandles. §1 og 2 lyder:§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedstmuligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentligulempe.§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandlesomsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres,vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelsemed anerkendte praktiske og videnskabeligeerfaringer.Husdyrforskningens tilgang til husdyrvelfærd iDanmark er f.eks. beskrevet i rapporten "Husdyrvelfærdog husdyrproduktion" (Forskningssekretariatet,1995). I rapportens indledning beskrivesudviklingen af intensive produktionssystemer ihusdyrbruget kort, og det betones at:Både i forhold til dyreværnsloven og ud fra et genereltetisk livssyn er det nødvendigt at der tages øget hensyntil husdyrenes velfærd.Rapporten giver derefter en definition af, hvadder forstås ved dyrevelfærd, og hvorledes begrebernebehandles forskningsmæssigt:147

Dyrs velfærdsoplevelse eller livskvalitet kan defineressom summen af de positive og negative oplevelser, somdyret udsættes for i sit livsforløb (Simonsen 1990).Velfærd bygger altså på dyrenes oplevelse af forskelligesituationer, hvilket gør det umuligt eksakt at måle begrebetvelfærd. Vi må dog gå ud fra, at faktorer somsmerte, sygdom, konfliktadfærd, unormal adfærd ogkronisk stress giver dyret en negativ oplevelse. Omvendtvil dyret opleve det som positivt at få tilfredsstillet sinebehov for hvile, søvn, føde, yngelpleje, hudpleje. Dyrsadfærd, adfærdsændringer, stressreaktioner, fysiologiskeændringer og sundhed kan observeres og måles objektivt.Det må derfor være de væsentligste elementer i envelfærdsvurdering - enkeltvis eller bedre i kombination.Dyrs velfærd i et givet miljø kan altså bedst vurderesud fra objektive mål af deres reaktioner. Derimod erdet et etisk spørgsmål at vurdere hvilken grad af velfærdder er acceptabel eller ikke acceptabel for husdyr.Dyrevelfærd er her i første omgang knyttet tildyrenes livskvalitet, og denne forstås derpå somsummen af positive og negative oplevelser. Menda oplevelser ikke kan måles direkte, vurderesdyrenes velfærd i stedet ud fra hvad der kan måles:adfærd og fysiologiske og kliniske tilstande. Manbør være opmærksom på, at der i denne vurderingindgår værdidomme om hvad der er relevant atmåle på, og om hvad der er bedre eller værre iforhold til dyrenes velfærd, i det der måles. Der ersåledes ikke tale om, at værdier kun spiller en rollei form af en etisk vurdering på grundlag af et iøvrigt objektivt mål for velfærd. Værdier spillerogså ind i de vurderinger, der indgår i velfærdsmålet.C.C. Krohn skriver i samme rapport (Forskningssekretariatet,1995:42):God husdyrvelfærd vil sige, at dyrene kan tilpasse sig detilbudte produktionsforhold med færrest mulige ændringer ideres naturlige adfærd, uden stress og andre uheldige fysiologiskereaktioner, og med en lav sygdomsfrekvens.Her kommer tilpasningsevne og ændringer i forholdtil den naturlige adfærd ind som centralebegreber.9.2.2 Den internationale diskussion afdyrevelfærdDe tilgange til dyrevelfærd der kommer til udtryk ide ovenfor nævnte definitioner indgår også i deninternationale videnskabelige diskussion af dyrevelfærd.Fraser et al. (1997) beskriver tre forskelligevidenskabelige tilgange til dyrevelfærd, der alleudspringer af en egentlig etisk hensyntagen tildyrenes livskvalitet. De tre tilgange tager udgangspunkti henholdsvis: dyrenes oplevelser (feelings),dyrenes biologiske funktion, og dyrenes iboendenatur.At tage udgangspunkt i dyrenes positive og negativeoplevelser er led i en lang historisk etisk tradition,der bl.a. rummer den klassiske nytteetik ellerutilitarisme fra Jeremy Bentham og frem (se f.eks.Fraser & Duncan, 1998). Denne tilgang fremføresbl.a. af Ian Duncan (1996) og Peter Sandøe (Sandøeet al., 1997, Sandøe et al. 1999).Andre, som f.eks. Donald Broom (1996:23), læggervægt på dyrenes tilstand med hensyn til deresforsøg på at tilpasse sig (cope with) deres omgivelser.Denne tilstand kan vise sig i form af fysiologiskeog adfærdsmæssige forandringer, der antagesat være forbundet med følelser eller oplevelser.Bernard E. Rollin fremfører at velfærd ikke alenebetyder kontrol af smerte og lidelse, men ogsåindebærer hensyn til dyrenes nedarvede natur,eller telos, som han kalder det med et begreb hentetfra den Aristoteliske etik (Rollin, 1996:10; Fraser,1999:176-77). Hensynet til dyrenes natur indebærerifølge Rollin at dyrene skal have mulighedfor at udfolde deres naturlige adfærdsformer, somf.eks. leg, naturlige bevægelsesformer og socialeomgangsformer.Fraser et al. (1997:199-201) foreslår en begrebsligmodel, der integrerer de tre ovenfor nævnte tilgangetil dyrevelfærd (figur 1). Modellen beskriverde væsentlige aspekter af dyrenes livskvalitet somudtryk for forholdet mellem dyrets natur, dvs. de"tilpasninger" der er erhvervet gennem den evolutionærehistorie og senere domesticering og avl,og de betingelser eller "udfordringer" det udsættesfor i dets nuværende omgivelser. Der vil oftest148

være en manglende overensstemmelse mellemdyrets natur (cirkel A) og de betingelser det gives iproduktionssystemerne (cirkel B), og figur 1 viserhvorledes dette misforhold kan give anledning tiltre forskellige typer af velfærdsproblemer, repræsenteretved områderne 1, 2 og 3.Cirkel A:“Tilpasninger” i dyrets naturCirkel B:“Udfordringer” i de givne betingelser1 3 2Figur 9.1Begrebslig model for tre typer velfærdsproblemer der kan opstå, når de tilpasninger derligger i dyrets natur (cirkel A), ikke stemmer overens med de udfordringer som det stillesover for i form af de betingelser det udsættes for (cirkel B). Område 1 er de tilpasninger idyrets natur der ikke har nogen funktion i forhold til de givne betingelser, område 2 er udfordringersom går ud over dyrets tilpasninger, og område 3 er udfordringer der modsvaresmere eller mindre af dyrets natur (figur efter Fraser et al., 1997:200).Område 1 repræsenterer de dele af dyrets tilpasninger,der ikke har nogen funktion i forhold tilde givne betingelser. Her kan velfærdsproblemeroptræde i forhold til dyrenes behov og i forholdtil udfoldelse af naturlig adfærd. Jensen & Toates(1993:162) definerer et behov som en tilstand der,hvis den ikke tilgodeses, vil forårsage lidelse fordyret, som viser sig i form af adfærdsforstyrrelser,øget risiko for sygdomme, eller hormonale ændringerder indikerer stress. Dyrets adfærdsmæssigeog fysiologiske behov kommer altså til udtrykselvom de ikke modsvares af omgivelserne. Etfysiologisk behov kan f.eks. være indtag af fødeog vand. Adfærdsmæssige behov der ikke opfyldes,som f.eks. kalves suttebehov og søers redebygningsbehov,kan også give anledning til ubehag,og vise sig i form af unormal og stereotypadfærd. Naturlig adfærd omfatter derudover ogsåadfærd der ikke kommer til udtryk, hvis omgivelserneikke giver mulighed for det. Manglende mulighedfor udfoldelse af naturlig adfærd kan såledesudgøre et velfærdsproblem i form af fraværetaf de positive oplevelser, der er forbundet medadfærden.Område 2 repræsenterer betingelser i produktionssystemetder ligger udenfor hvad dyret er tilpassettil, og som det derfor ikke søger at undgå.Sådanne misforhold kan give sig udslag i problemermed dyrenes biologiske funktion, såsom respirationssygdommepga. luftforurening i stalde,mavesår pga. mangel på struktur i foderet, mv.Men misforhold af denne type opleves som sagtikke nødvendigvis af dyret før sygdommen opstår,og viser sig dermed ikke i første omgang iform af ændret adfærd.149

Endelig repræsenterer område 3 overensstemmelsermellem dyrets natur og de givne betingelser,hvor de udfordringer dyret udsættes for til en visgrad modsvares af dets tilpasningsevne. Her erder mulighed for positiv livskvalitet hvor dyretudfolder sin naturlige adfærd, idet "negative oplevelser"kan indgå som et led i den naturlige adfærdsreaktioner og læring. Men der kan også opståvelfærdsproblemer her, når dyret nærmer siggrænserne for sin tilpasningsevne og derfor ikkelængere kan afhjælpe de negative oplevelser gennemadfærden. Det betyder i første omgang at denegative oplevelser i sig selv kan være et velfærdsproblem.Og i anden omgang kan de ændringer iden biologiske funktion, der er forbundet med atgrænsen for tilpasning er nået, nedsætte velfærden.Ved siden af den videnskabelige diskussion afdyrevelfærd findes der også en bredere diskussionaf hvilken rolle værdier og etik spiller i forhold tilet videnskabeligt begreb om dyrevelfærd. Deovenfor citerede og beskrevne definitioner afdyrevelfærd har det tilfælles, at de fokuserer på detenkelte dyrs livskvalitet, og det hænger sammenmed ønsket om videnskabelighed. Donald Broomskriver således at:Det første kriterium for en brugbar videnskabelig definitionaf velfærd er, at den må henvise til et træk veddet enkelte dyr snarere end til noget der gives til dyretaf mennesker.Det afgørende er ikke hvad vi gør eller mener,men hvordan dyret har det. I denne videnskabeligetilgang til dyrevelfærd tilstræbes det således atgøre definitionen af dyrevelfærd objektiv og uafhængigaf menneskers opfattelse. Og dette gøresbl.a. ved at begrænse det, som begrebet henvisertil, til det enkelte dyr (eller en gruppe af dyr) ogdermed til noget, der kan betragtes som uafhængigtaf menneskers opfattelse. Broom anførersåledes i samme artikel at det er muligt at lave enobjektiv videnskabelig sammenligning af f.eks.transportmetoder uden at inddrage etik eller værdier,og at etikken kun kommer ind i den førstekonstatering af et muligt problem ved transportenog i form af etiske beslutninger, der træffes pågrundlag af de videnskabelige resultater.Imod denne opfattelse af dyrevelfærd som noget,der kan fastlægges videnskabeligt, taler f.eks. Rollin,der anfører at:… det som tæller som værd at tage hensyn til hos dyrer ikke kun hvad videnskaben finder frem til, menhvad samfundet finder af betydning.Et af de eksempler som Rollin giver, er at dyrssmerte har været ignoreret af videnskaben igennemdet meste af det tyvende århundrede, fordidyrs rolle og værdi i samfundet var altovervejendeøkonomisk. En egentlig etisk hensyntagen til husdyrud fra hensyn til dyrenes livskvalitet er såledesnoget der først er blevet et udbredt fænomen fra1970'erne og frem (Nash, 1989:137).9.2.3 Sammenfatning af de væsentligstebegrebslige forskelleSom udgangspunkt for diskussionen nedenfor afdyrevelfærd i et økologisk perspektiv skal de væsentligstebegrebslige forskelle ridses op her. Sompointeret af Jensen og Sandøe (1997) er det vigtigtat skelne mellem:A: vurdering af husdyrvelfærd der, hvis den er gyldig,kan fortælle os hvor godt dyr har det i forskelligemiljøer, ogB: den etiske beslutning om hvor godt dyrene børhave det.Endvidere skal A og B her skelnes fra:C: definering og operationalisering af dyrevelfærd, der eren forudsætning for vurdering af dyrevelfærd(A), ogD: løsning af dyrevelfærdsproblemer, der indebærer etbredere systemisk perspektiv for praksis ogforskning.Både C og D indebærer også værdidomme ogetiske overvejelser. Den fastlæggelse af begrebetdyrevelfærd der er nødvendig for at kunne foretageen videnskabelig vurdering, indebærer såledesat der træffes en række valg om hvilke variable derskal indgå, og hvordan disse skal fortolkes i formaf velfærd. Og disse valg er ikke givet alene ud fravidenskabelige fakta. Tilsvarende er de metoderog udviklingsveje der kan overvejes som løsningerpå dyrevelfærdsproblemer, heller ikke givet alene150

ud fra den tilgængelige videnskabelige viden – derer forskellige måder at nå et vist mål for velfærden.Det foregående afsnit behandler hovedsageligtdefineringen af dyrevelfærd (C), og de vigtigsteforskelle i denne forbindelse er ridset op nedenfor,med udgangspunkt i Fraser et al. (1997) ogFraser (1999). Der skelnes mellem tre væsentligetilgange til en begrebsliggørelse af dyrevelfærd:1: dyrene skal "have det godt" (feel well), svarendetil begreberne oplevelse, følelse, interesse ogpræference2: dyrene skal fungere godt (function well), svarendetil begreberne behov og klinisk sundhed3: dyrene skal føre et naturlig liv igennem udviklingog brug af deres naturlige tilpasninger, svarendetil begreberne "dyrets natur" og telos.Jensen og Sandøe (1997) skelner under tilgang 1ydermere mellem:1a: velfærd som tilfredsstillelse af præferencer, hvorde omgivelser der foretrækkes frem for andre,resulterer i højere velfærd - det betyder at velfærdsmålaltid er relative eller sammenlignende1b: velfærd som lyst (hedonisme), hvor velfærd erbehagelig oplevelse (feelings) og fravær afubehagelig oplevelse - det betyder at der iprincippet, hvis vi kan måle oplevelser på enmåde så de kan lægges sammen, kan gives etabsolut mål for velfærd hvormed forbedringerkan måles.Og under tilgang 3 er det relevant i forhold tiløkologisk jordbrug at skelne mellem:3a: dyrenes nuværende genetiske natur, som dener fremkommet gennem både evolution, domesticering,avl og bioteknologi - og somfortsat ændres3b: dyrenes "naturlighed", som et udtryk for ihvor høj grad, hvor hurtigt, og på hvilkenmåde dyrene er ændret fra de naturlige stamformergennem avl og bioteknologiske metoder.9.3 Dyrevelfærd i et økologiskperspektivEr der nu noget særligt ved økologisk jordbrugsopfattelse af dyrevelfærd på nogle af de ovenforanførte punkter? Selve vurderingen af husdyrvelfærd(A), givet en definition af dyrevelfærd, erikke anderledes for dyr i økologisk jordbrug. Denetiske beslutning (B) om hvor godt dyrene børhave det, kan derimod udgøre et særligt forhold iøkologisk jordbrug. Øget dyrevelfærd kan såledesvære en af de certificerede "indre kvaliteter" derindgår i forbrugernes valg af økologiske produkter,ved siden af f.eks. hensyn til natur og miljø.Dette er helt parallelt til forbrugernes valg af kvalitetsmærketsvine- og oksekød, der garanterersærlige hensyn til dyrenes velfærd. Den etiskebeslutning kan naturligvis også være en samfundsbeslutningom at fremme bestemte produktionssystemer,fordi de menes at give mere dyrevelfærd.9.3.1 Defineringen af dyrevelfærdDefineringen af dyrevelfærd (C) er et vanskeligerepunkt, hvor økologisk jordbrugs principper muligviskan pege hen mod en særlig opfattelse.Økologisk jordbrug lægger vægt på at inddrage ogbruge naturlige processer, sådan som det f.eks.kommer til udtryk i kredsløbstankegangen og ibeskrivelsen som et selvbærende agro-økosystem(se boks 1). Ud fra dette og ud fra målsætningenom at give husdyrene "gode forhold, der er ioverensstemmelse med deres naturlige adfærd ogbehov", er der en særlig forbindelse til dyrevelfærdsom det at føre et naturligt liv (3). I forbindelsemed figur 1 kan det forstås som dette, at der erstørst mulig overensstemmelse mellem dyrenesgenetiske natur (3a) og de betingelser de gives. Ogda husdyrenes naturlige adfærd nævnes eksplicit iden økologiske målsætning ser det ud til, at man iøkologisk jordbrug ikke opfatter dyrevelfærd sombegrænset til opfyldelsen af dyrenes fysiologiskeog adfærdsmæssige behov (2), men også inkludererde positive oplevelser (1) der er forbundetmed muligheden for udfoldelse af naturlig adfærdi bredere forstand.151

Dette er i modstrid med den opfattelse, at det kuner lidelser eller negative oplevelser som følge afbegrænsninger i adfærden, der er af betydning forvelfærden (som f.eks. i Jensen & Toates,1993:177). Denne opfattelse bygger på et fokus påsygdom der står i modsætning til den økologiskebevægelses fokus på sundhed (se afsnit 9.1). Ogdette fokus på lidelser og negative oplevelser erigen forbundet med de valg der foretages, nårbegrebet dyrevelfærd skal operationaliseres forskningsmæssigt.Det vil sige valget og vægtningen afde objektive mål for udfoldelse og forandringer iadfærden, og for den fysiologiske og kliniske tilstand(jævnfør afsnit 9.2.1).Givet en bred definition (C) af dyrevelfærd, derikke er begrænset til dyrenes funktion (2), kanman have det etiske synspunkt (B), at dyrenesvelfærd ikke bør være begrænset til at dyrene skalhave et liv hvor deres behov er opfyldt, men atdyrene bør have et rigere liv hvor de har mulighedfor at udfolde en større del af deres naturlige adfærdi form af f.eks. leg og social adfærd. Det er idenne sammenhæng at man kan forstå den vægtder lægges på ideen om naturlighed i økologiskjordbrug, sådan som den f.eks. er udmøntet ikrav om adgang til udearealer og græsningsarealer.Denne bredere tilgang til dyrevelfærd er naturligvisikke begrænset til økologisk jordbrug, denfinder også udtryk i dele af det øvrige jordbrugsom f.eks. i produktionen af frilandsgrise. Og denøkologiske praksis udviser også en række kompromiseri forhold til udfoldelsen af naturlig adfærd.Man kan f.eks. nævne den udbredte brug afinseminering og adskillelsen af kalven fra koen ien tidlig alder (se kapitel 5, Vaarst et al., 2000).En bredere forståelse af dyrevelfærd kan ogsåudgøre en del af forklaringen på folks modviljemod en industrialiseret storproduktion af svin ogfjerkræ, selv om produktionssystemerne i øvrigtlever op til normer for dyrevelfærd begrundet idyrenes behov og klinisk sundhed (se også Simonsen,1996). I det økologiske jordbrugs systemiskeperspektiv er forbrugerens opfattelse afdyrevelfærd (i det omfang den er kendt) en vigtigfaktor; også selv om den ikke umiddelbart ladersig indpasse i den gældende videnskabelige forståelseaf dyrevelfærd. Men en sådan modsætningmellem den videnskabelige og den folkelige opfattelseer naturligvis også en udfordring til videnskaben,hvad enten modsætningen skal løses gennemformidling eller gennem fornyet refleksionaf de videnskabelige begreber.Opfattelsen af dyrevelfærd som det at føre etnaturligt liv (3) er ikke nødvendigvis i modstridmed en velfærdsdefinition der baserer sig på livskvaliteti form af dyrenes oplevelser eller interesser(1). Den kan således være helt i overensstemmelsemed velfærd som tilfredsstillelse af præferencer(1a), i det omfang dyrene faktisk foretrækkersystemer med mulighed for udfoldelse af naturligadfærd. I denne tilgang til dyrevelfærd kander således også indgå begreber som valgfrihed,som en måde at tage hensyn til, at dyrene har individuelleog skiftende præferencer som vi ikkekan kende fuldt ud (se f.eks. Munksgaard & Jensen,1996). Dyrenes præferencer er dog ikke altidtil gavn i forhold til deres behov og sundhed; dyrenekan f.eks. foretrække et foder der ikke modsvarerderes behov, hvis de tilbydes frit valg mellemforskellige fodertyper (jævnfør område 2 ifigur 1, hvor dyret udsættes for "udfordringer" isystemet som ikke er i overensstemmelse meddets natur).Der kan derimod muligvis være en modstillingmellem velfærd som et naturligt liv (3) og somsummen af positive og negative oplevelser (1b),idet et liv med en rig udfoldelse af naturlig adfærdikke nødvendigvis har en større sum af hedonistiskvelfærd end et liv med mindre udfoldelse.Hvis dyrene f.eks. foretrækker at udfolde en naturligkampadfærd, kan dette medføre mange lidelser.Dette spørgsmål skal dog tages med detforbehold, at oplevelser jo ikke kan måles direkteog at der ikke er givet nogen metode til at summereglæde og smerte (jævnfør diskussionen ovenfor).Men det fjerner ikke den åbenbare konfliktder ligger i, at en forøgelse af dyrenes mulighederfor udfoldelse af naturlig adfærd (3) kan give problemermed velfærden i form af dyrenes fysiologiskebehov og kliniske sundhed (2). Som beskreveti kapitel 5 er der f.eks. konstateret problemermed hensyn til sygdom og beskyttelse mod vindog vejr, i forbindelse med reglen om at økologiske152

kalve skal ud på græs fra 3-måneders alderen(Vaarst et al., 2000).En bredere opfattelse af dyrevelfærd med merevægt på naturlig adfærd indebærer således også atbegrebet omsorg får større betydning. "Omsorg" eret udtryk for menneskets ansvar for velfærden forde dyr der er underlagt menneskers formål(jævnfør §2 i dyreværnsloven; Fraser, 1999). Nårman giver dyrene mulighed for mere naturlig adfærd,i produktionssystemer hvor regulering ogstyring i højere grad er overladt til de naturligeprocesser, vil tilsyn og kontrol med dyrene ofteblive besværliggjort (se også kapitel 8, Vaarst &Kristensen, 2000).Spørgsmålet om dyrenes "naturlighed", eller mangelpå samme, som udtryk for i hvor høj grad dehar ændret sig i forhold til de naturlige stamformer(3b), kan også være et centralt spørgsmål iøkologisk jordbrugs forhold til dyrevelfærd - isærmed hensyn til den hastighed og de avlsteknikkerog teknologier, med hvilke dyrenes natur og genetikforandres. I denne sammenhæng er det relevantat inddrage spørgsmålet om dyrenes integritet,der kan ses som et begreb om dyrenes sundhed,der går ud over det kliniske begreb om sundhedsom fravær af sygdom (Simonsen, 1999:62). Begrebetintegritet kan ses som forbundet med denopfattelse, at man skal være forsigtig med at ændrei dyrenes natur, især med hurtige og drastiskeændringer, fordi konsekvenserne for deres velfærdkan være særdeles vanskelige at forudse (Sandøe etal., 1996:119-20). Begrebet integritet kan såledesbåde bruges i forhold til indgreb i det enkelte dyrsanatomi (f.eks. afhorning, kastration), fysiologi(f.eks. brug af hormoner) og udvikling (f.eks. bioteknologi),og i forhold til ændringer i dyrenesgenetiske natur gennem avlsteknikker og genteknologi.Som et radikalt eksempel i forbindelse med naturlighedog integritet beskriver Sandøe et al. (1999:321-22) en eksperimentel linie af blinde høns, derbåde gav bedre produktionsresultater og betydeligtfærre velfærdsproblemer end seende høns,målt ud fra de normale standarder i dyrevelfærdsforskningen.Mange vil mene at der er et dyrevelfærdsproblemi at fremavle blinde høns, ellerblinde grise, selv om dette problem ikke kan konstateresmed de normale standarder for dyrevelfærd,og i denne sammenhæng kan integritet væreet brugbart begreb.9.3.2 Løsning af dyrevelfærdsproblemerMed eksemplet om blinde høns in mente skal detsidste spørgsmål stilles: er der med hensyn til løsningenaf dyrevelfærdsproblemer (D) særlige forholdi det økologiske jordbrug? Økologisk jordbrugserklærede helhedssyn betyder, at løsningenaf problemer med dyrenes velfærd og de etiskeovervejelser heri nødvendigvis må diskuteres medudgangspunkt i et meget bredt perspektiv, hvorhele jordbrugssystemet tages i betragtning. Detteer illustreret i figur 2, der viser samspillet mellemdyrevelfærd på individniveau og et systemisk perspektivpå jordbruget, med angivelse af noglevæsentlige elementer i hvert perspektiv. På individniveauvises dyrevelfærd som forholdet mellemdyrets natur og de betingelser det udsættes for(jævnfør figur 1), og i det systemiske perspektivindgår dyrenes natur, bedriftens struktur, og produktions-og forbrugssystemets struktur.153

Jordbrugssystemdyrenes “natur”(avl og reproduktion)bedriftens struktur(driftssystem og -ledelse)produktions- og forbrugssystemetsstruktur(prismekanismer og forbrugernesønsker og forestillinger)Individdyrenes velfærd somforholdet mellem deresnatur ogde betingelser de gives idriftssystemetFigur 9.2 Samspillet mellem dyrevelfærd på individniveau og et systemisk perspektiv på jordbrugetDyrevelfærdsproblemer kan således søges løstenten på det individuelle niveau, eller gennemændringer i jordbrugssystemet. Hvis dyrevelfærdsproblemernesøges løst på det individuelleniveau, uden at inddrage et større perspektiv, såmå øget velfærd frembringes gennem ændringerindenfor det givne produktionssystem, med dehusdyr der nu engang er i systemet. Det kan f.eks.være ændringer i driftsrutiner og pasning, og indgrebi dyrene som f.eks. afhorning og næbtrimning.Det systemiske perspektiv fremstiller derudoveren række andre tilgange til at løse velfærdsproblemer.I det foregående er der lagt vægt påhvordan det enkelte dyrs velfærd afhænger afforholdet mellem dets natur og de betingelser detgives. Disse betingelser er i høj grad givet i formaf driftssystemet. Valg af driftssystem og produktionsstrategier således en vigtig løsningsmodel tilløsning og forebyggelse af velfærdsproblemer(Enevoldsen & Gröhn, 1996), selvom driftsledelsenog pasningen af dyrene, som tidligere nævnt,også spiller en central rolle for den dyrevelfærdder findes i et givet system.Men i det systemiske perspektiv spiller dyrenesnatur, som ovenfor nævnt, også en væsentlig rolle,idet den avl der danner grundlag for produktionen,omformer dyrenes natur. I forholdet mellemdet individuelle dyrs natur og de betingelser detudsættes for, er dyrets "natur", som et produkt afavl, således et væsentlig spørgsmål i løsningen afvelfærdsproblemer. Dette er blevet meget tydeligti forbindelse med den forsatte udvikling af teknologiskemetoder i avlen, herunder brugen af genteknologiskemetoder. Men også i mere traditionelmålstyret avl kan avlen frembringe dyr, hvis naturog konstitution er af afgørende betydning forderes velfærd. Dette er f.eks. veldokumenteret iforbindelse med fremavl af slagtekyllinger, hvordyrene i et vist omfang ikke er i stand til at gånormalt (Sandøe et al., 1999); og i anvendelsen afhøner til ægproduktion af en afstamning der ikkeer egnet til de økologiske driftssystemer, pga. tendensertil fjerpilning og kannibalisme (Sørensen,1996). Avl kan naturligvis også anvendes til atforbedre husdyrvelfærden ved at tilpasse dyrene tilde betingelser det gives i produktionssystemet,f.eks. gennem fremavl af pollede racer som alternativtil afhorning.Avlen og dyrenes natur er ud fra økologisk jordbrugsperspektiv et vigtigt aspekt i forebyggelseog løsning af velfærdsproblemer hos husdyrene.Jævnfør også EU's seneste forordning vedrørendeøkologisk husdyrproduktion, hvor der læggesvægt på forebyggelse af velfærdsproblemer gen-154

nem udvælgelse af racer og stamdyr (Anonym,1999). Også set i lyset af økologiske jordbrugsselvforståelse som et selvbærende og vedvarendeagro-økosystem (se boks 1), må avl og reproduktionaf husdyr, der er egnede til de økologiskedriftssystemer, være et væsentligt spørgsmål fordet økologiske jordbrug.I ovennævnte EU-forordning lægges der ogsåvægt på anvendelsen af opdrætsmetoder og driftsformer,der fremmer modstandsdygtighed ogstyrker dyrets naturlige immunforsvar. Endvideregives en række restriktioner på brugen af medicin,herunder forlænget tilbageholdelsestid og krav omfornyet omlægning ved gentagne behandlinger.Disse restriktioner er ikke begrundet ud fra etindividualistisk perspektiv på dyrenes sundhed ogvelfærd. Tværtimod kan disse regler medføre forringetvelfærd for det enkelte dyr. Sådanne reglerkan kun forstås ud fra et systemisk perspektiv påløsningen af dyrevelfærdsproblemer. I denne forstander disse regler parallelle til restriktionerne påpesticider og kunstgødning i den økologiske planteavl.Det økologiske jordbrugs restriktioner på deteknologiske muligheder medfører generelt atproblemer i produktionen skal løses gennem meregrundliggende forandringer af produktionssystemet.Ud fra et systemisk perspektiv er det endvideremuligt at søge løsninger på dyrevelfærdsproblemeri produktions- og forbrugssystemet i bredesteforstand, idet driftssystem og driftsledelse, fremavlaf produktionsdyr, og forholdet mellem forbrugerog produktionssystem spiller sammen medde individuelle dyrs velfærd på mange leder ogkanter. I den økologiske ægproduktion giver detf.eks. problemer at forbrugerne i dag har en forestillingom, at økologiske æg skal være brune,mens de racer der har mindst tendens til fjerpilningog kannibalisme lægger hvide æg. En ændringaf denne forestilling hos forbrugerne kansåledes medvirke til at løse et dyrevelfærdsproblem.På den anden side kan forbrugernesvilje til at betale mere for animalske produkterder er produceret med større hensyn til dyrenesvelfærd, være en afgørende faktor for udviklingenhen imod større dyrevelfærd i husdyrbruget.9.3.3 Etisk teoriUd over de hidtil nævnte principper og målsætningeri økologisk jordbrug er der også antydningeraf en mere grundliggende filosofisk særegenhedmed hensyn til etisk teori. I det økologiskejordbrugs målsætning om at gøre alle levendeorganismer til forbundsfæller ligger der såledesogså en forestilling om at husdyrene sammen medmennesker indgår i et større økologisk eller biotisksamfund (jævnfør Callicott, 1980). En sådansamfundsopfattelse kan danne basis for en mindreindividualistisk og mere systemisk etik, en "communitarianethics", baseret på omsorg og etiskansvar (Fraser, 1999:179; Midgley, 1983). En systemisketik er særlig relevant for økologisk jordbrugi forhold til begreber som bæredygtighed (ibetydningen funktionel integritet) og forsigtighedsprincippet(i samme betydning som det tyskeforlæg "Vorsorge") (Alrøe, 2000; Alrøe & Kristensen,in prep.).Men det systemiske perspektiv på etik kan ogsåvære af betydning i forhold til dyrevelfærd, som etled i udarbejdelsen af et sammenhængende filosofiskgrundlag for dyrevelfærd i økologisk jordbrug.Begrebet harmoni kan således forstås som etbegreb om balance og dynamisk ligevægt, der kanbruges både om det individuelle dyr, og som udtrykfor et større systems sundhed eller integritet ibred forstand, som f.eks. husdyrflokken, bedriftenog det økologiske system (jævnfør begrebet "ecosystemhealth", se f.eks. Constanza et al., 1992).En central problemstilling i udarbejdelsen af etsådant filosofisk grundlag, der bygger på både dentraditionelle individualistiske tilgang til etik og påen systemisk tilgang, er spørgsmålet om afvejningenmellem hensynet til det enkelte individ oghensynet til systemet eller samfundet. Denne afvejningligger implicit i enhver etisk diskussionom dyrevelfærd, men det økologiske jordbrugshelhedssyn gør at det, netop her, er nødvendigt attage spørgsmålet op til kritisk refleksion.155

9.4 KonklusionSom det fremgår af diskussionen i dette kapitel erder en række særlige aspekter i forhold til dyrevelfærdi økologisk jordbrug. Det gælder først ogfremmest den etiske beslutning om hvor godtdyrene bør have det, men også i tilknytning hertildefineringen af hvad god dyrevelfærd er. Dyrevelfærdi økologisk jordbrug kan således antages atinkludere mulighederne for udfoldelse af naturligadfærd, herunder adgang til udearealer og valgfrihedsom en måde at tage hensyn til dyrenes individuellepræferencer. Større muligheder for naturligadfærd indebærer også at omsorg, som begrebom menneskets ansvar for husdyrene, får en størrebetydning. I den forbindelse bør det nævnes atdetailregulering med hensyn til indretning af staldemm. ikke nødvendigvis sikrer bedre dyrevelfærd,fordi omsorg og driftsledelse spiller en afgørenderolle.Dyrenes "naturlighed" eller mangel på samme kanogså være et særligt spørgsmål i økologisk jordbrugsforhold til dyrevelfærd, set i tilknytning tilspørgsmålet om dyrenes integritet. I denne sammenhænger avl og reproduktion af husdyr, derpasser til de økologiske produktionssystemer, ogvalg af avlsteknikker centrale spørgsmål. Endeligfindes der i økologisk jordbrug en opfattelse afmennesker og husdyr som del i et større økologisksystem. Denne opfattelse kan også være afbetydning for dyrevelfærd i form af begrebetharmoni, som et udtryk for systemets bæredygtighed,sundhed og integritet i bred forstand. Der erdog givetvis forskellige værdier og opfattelser afdyrevelfærd også indenfor den økologiske bevægelse.En yderligere afklaring af disse forhold vilimidlertid være et nyttigt redskab i udviklingen aføkologisk jordbrug.Sammenfattende kan man således forestille sig etfremadrettet perspektiv som grundlag for udviklingaf økologisk jordbrug i forhold til dyrevelfærd.Dette perspektiv skal i stedet for mere detailregulering,fokusere på de særlige træk vedøkologisk jordbrug: Større muligheder for udfoldelseaf dyrenes naturlige adfærd, og harmoni ijordbrugssystemets struktur og funktion.9.5 ReferencerAlrøe, H.F. (1999) Økologisk jordbrug, natur og etik. I: Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug,(red. H.F. Alrøe og C.B. Andreasen). FØJO-rapport nr. 3:9-15. Forskningscenter for ØkologiskJordbrug, Foulum.Alrøe, H.F. (2000) The ethics of responsible acting - a systemic perspective. Presentation at the fifthHumanity and the Cosmos Symposium: Spirituality, Science, Ethics. Brock University, Ontario, 20-22. Jan. 2000.Alrøe, H.F. and Kristensen, E.S. (in prep.) Sustainability and precaution in agriculture. Towards a systemicethic.Anonym (1999) Rådets Forordning nr 1804/1999 af 19. juli 1999. De Europæiske Fællesskabers Tidende222:1-28.Borgaard, D., Giersing, M., Hansen, S.W., Jensen, K.H., Krohn, C.C., Nørgaard-Nielsen, G., Sandøe, P.,Simonsen, H.B., og Vestergaard, K.S. (1999) Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget. Landbrugsforlaget,Århus.Broom, D.M. (1996) Animal welfare defined in terms of attempts to cope with the environment. ActaAgriculturæ Scandinavia. Section A. Animal Science Suppl. 27:22-28.Callicott, J.B. (1980) Animal liberation. A triangular affair. Environmental Ethics 2:311-338.156

Constanza, R., Norton, B.G., and Haskell, B.D. (eds.) (1992) Ecosystem health. New goals for environmentalmanagement. Island Press, Washington, D.C.Duncan, I.J.H. (1996) Animal welfare defined in terms of feelings. Acta Agriculturæ Scandinavia. SectionA. Animal Science Suppl. 27:29-35.Enevoldsen, C. and Gröhn, Y.T. (1996) A methodology for assessment of the health-production complexin diary herds to promote welfare. Acta Agriculturæ Scandinavia. Section A. Animal ScienceSuppl. 27:86-90.Forskningssekretariatet (1995) Husdyrvelfærd og husdyrproduktion. Landbrugs- og Fiskeriministeriet,København.Fraser, D. (1999) Animal ethics and animal welfare science: bridging the two cultures. Applied AnimalBehaviour Science 65:171-189.Fraser, D. and Duncan, I.J.H. (1998) "Pleasures", "pains" and animal welfare: Toward a natural historyof affect. Animal Welfare 7:383-396.Fraser, D., Weary, D.M., Pajor, E.A., and Milligan, B.N. (1997) A scientific conception of animal welfarethat reflects ethical concerns. Animal Welfare 6:187-205.Fødevareministeriet (1999) Aktionsplan II - Økologi i udvikling. Strukturdirektoratet, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri, København.Jensen, K.K. and Sandøe, P. (1997) Animal welfare: relative or absolute? Applied Animal BehaviourScience 54:33-37.Jensen, P. and Toates, F.M. (1993) Who needs "behavioural needs"? Motivational aspects of the needsof animals. Applied Animal Behaviour Science 37:161-181.Midgley, M. (1983) Animals and why they matter. University of Georgia Press, Athens, USA.Munksgaard, L. and Jensen, M.B. (1996) Acta Agriculturæ Scandinavia. Section A. Animal ScienceSuppl. 27:82-85.Nash, R.F. (1989) The rights of nature. A history of environmental ethics. The University of WisconsinPress, Madison, Wisconsin.Rollin, B.E. (1996) Ideology, "value-free science", and animal welfare. Acta Agriculturæ Scandinavia.Section A. Animal Science Suppl. 27:5-10.Sandøe, P., Holtug, N., and Simonsen, H.B. (1996) Ethical limits to domestication. Journal of Agriculturaland Environmental Ethics 9(2):114-122.Sandøe, P., Munksgaard, L., Bådsgård, N.P., and Jensen, K.H. (1997) How to manage the managementfactor - assessing animal welfare at the farm level. In: Livestock farming systems. More than foodproduction. Proc. of the 4th int. symp. on livestock farming systems. EAAP Publication No. 89, p.221-230. (Edited by Sørensen, J. T.). Waageningen Pers, Waageningen, The Netherlands.Sandøe, P., Nielsen, B.L., Christensen, L.G., and Sørensen, P. (1999) Staying good while playing God -The ethics of breeding farm animals. Animal Welfare 8:313-328.Simonsen, H.B. (1990) Velfærdsbegrebet. I: "Husdyrets og landmandens velfærd i fremtidens teknologiskeproduktionssystemer". ATV-møde, 24.oktober, København, 5 pp.Simonsen, H.B. (1996) Assessment of animal welfare by a holistic approach: behaviour, health and measuredopinion. Acta Agriculturæ Scandinavia. Section A. Animal Science Suppl. 27:91-96.157

Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af dyrs velfærd. I: Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget, 2. Ed., p.53-64. Landbrugsforlaget, Århus.Sørensen, P. (1996) Avlsmateriale til økologisk fjerkræproduktion. I: Økologisk ægproduktion. SH Beretningnr. 729:81-90, Statens Husdyrbrugsforsøg.Tannenbaum, J. (1991) Ethics and animal welfare: The inextricable connection. J.Am.Vet.Med.Assoc.198(8):1360-1376.Thamsborg, S.M., Hovi, M. and Baars, T. (2000) How to define animal welfare in organic farming? Areport on the animal welfare discussion at the 2nd NAHWOA Workshop. In: Proc. 2 nd workshopin EU-Concerted Action: NAHWOA. Cordoba, Spain, 9-11. Jan. 2000.Vaarst, M., Alban, L., Jensen, M.B., og Mogensen, L. (2000) Sundhed og velfærd hos kalve og opdræt. I:Sundhed, dyrevelfærd og medicinanvendelse ved omlægning til økologisk mælkeproduktion, (red.E.S. Kristensen & S.M. Thamsborg). FØJO-rapport nr. 6. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug,Foulum.Vaarst, M. og Kristensen, E.S. (2000) Muligheder for forbedringer. I: Sundhed, dyrevelfærd og medicinanvendelseved omlægning til økologisk mælkeproduktion, (red. E.S. Kristensen & S.M. Thamsborg).FØJO-rapport nr. 6. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, Foulum.Woodward, L., Flemming, D., and Vogtman, H. (1996) Reflections on the past, outlook for the future.In: Fundamentals of organic agriculture, Proc. of The 11th IFOAM International Scientific Conference,August 11-15, 1996, Vol. 1:259-270. (Edited by Østergaard, T. V.). IFOAM, Copenhagen,Denmark.158