Download (pdf) - Center for boligsocial udvikling

HOTSPOTNulpunktsmåling, forandringsteorier ogevalueringsklargørelse af projekter finansieretaf Integrationsministeriets hotspotpulje

Hotspot – Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse afprojekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpuljeFrederik Mühldorff Sigurd, projektlederLouise Glerup AnerStine Zoffmann BisgaardNikolaj Avlund Michelsen© 2011 Center for Boligsocial UdviklingCenter for Boligsocial UdviklingSadelmagerporten 2a2650 HvidovreTelefon: 50 89 45 00info@cfbu.dkwww.cfbu.dkMarts 2011CFBU’s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet medet årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder,der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlingerpå baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at ydekvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsocialeområde.

IndledningCenter for Boligsocial Udvikling har foretageten nulpunktsmåling og udarbejdetforandringsteorier for projekter finansieretaf Integrationsministerietshotspotpulje

IndledningCenter for Boligsocial Udvikling (CFBU) har iperioden august 2010 til marts 2011 foretageten nulpunktsmåling, udarbejdet forandringsteorier,samt evalueringsklargjortprojekter finansieret af Integrationsministerietspulje: “Integrationsindsats over fornydanske børn og unge i udsatte boligområder”(“Hotspotpuljen”).Nærværende rapport indeholder en nulpunktsmålingaf det aktuelle kriminalitetsogtryghedsniveau i hotspotområderne,forandringsteorier og dokumentationsplanerfor samtlige af puljens hotspotområder,samt et forslag til et design for evalueringenaf hotspotprojekterne.Puljens formålIntegrationsministeriet har i 2010 bevilliget30,5 mio. kr. til pilotforsøg med hotspotprojekteri udsatte boligområder. Midlerne erblevet fordelt til otte projekter i boligområder,der alle har kriminalitets- og tryghedsproblemersamt en høj andel af nydanskebeboere. Hotspotindsatsen er et pilotprojekt,hvor de enkelte kommuner har mulighedfor at tilrettelægge indsatsens indholdefter de lokale forhold.De otte hotspotområder er:Kolding Nord i Kolding KommuneBrøndby Strand i Brøndby KommuneViby Syd i Aarhus KommuneLøvvangen i Aalborg Kommune (Nørresundby)Nørremarken i Vejle KommuneHøjvangen i Skanderborg KommuneIndre Nørrebro i Københavns KommuneYdre Nørrebro i Københavns KommunePuljens formål er dels at bidrage til at øgetrygheden i udsatte boligområder gennemen reduktion af kriminalitet og utryghedsskabendehandlinger begået af især nydanskebørn og unge, dels at medvirke til, atdisse børn og unges livssituation og integrationi det danske samfund forbedres.Derudover ønsker ministeriet at understøtteindsamling og formidling af viden omhotspot- og gadeplansarbejde. Det er såledeshensigten, at erfaringerne fra hotspotprojekterneskal være med til at understøtteudviklingen af en “dansk” model forhotspotindsatser.Baggrund for indsatsenI Danmark er hotspotindsatsen tidligereblevet afprøvet i to boligområder i Valby iKøbenhavns Kommune i 2009-10. De danskeprojekter har hentet inspiration fra et lignendeprojekt i Rotterdam, hvor indsatsenhar kørt i de sidste 10 år og bidraget til enøget oplevelse af tryghed og en reduktion afden synlige kriminalitet (Larsen et al, 2010).Integrationsministeriets hotspotindsats erligeledes inspireret af erfaringerne fra Rotterdam.Et hotspot er et fysisk afgrænset område,der har betydelige kriminalitets- og tryghedsproblemer.Gennem en intensiveret ogsynlig social- og gadeplansindsats forsøgerhotspotindsatsen at reducere kriminalitetenog øge tryghedsfølelsen blandt områdetsbeboere. Hotspotindsatsen er kendetegnetved et tæt samarbejde mellem offentlige,semioffentlige og private aktører i området.Samarbejdet skal dels sikre en tæt koordineringaf områdets tryghedsskabende ogkriminalitetsreducerende aktiviteter, delssikre hurtig handling ved at overkommeadministrative barrierer.Hotspotindsatsen bygger på en grundantagelseom at kriminaliteten i en by fordelersig ujævnt, og nogle områder har betydeligtmere kriminalitet end andre (Braga, 2007;Weisburd, 1997). Den ujævne fordeling afkriminalitet er ikke tilfældig, men hængersammen med de særlige karakteristika, derkendetegner forskellige områder: byrummetsfysiske udformning, sociale forhold oginstitutionelle forhold i lokalområdet (Sherman,Gartin, & Buerger, 1989). De tre faktorerspiller sammen og påvirker de mennesker,der bevæger sig i området. Et områdekan således enten virke fremmende ellerHotspot – Indledning 5

Måling af kriminalitet og tryghedFor at man i senere faser af evalueringenkan belyse hotspotprojekternes effekt ift.at reducere kriminalitet og øge trygheden ide involverede boligområder foretages iklargørelsen en måling af områdernes kriminalitets-og tryghedssituation. Ved at sammenlignestartmålingen med en slutmålingbliver det muligt at se, om der er sket enændring i kriminalitets- og tryghedssituationeni løbet af indsatsperioden.Kriminalitets- og tryghedsmålingen fokusererpå hotspotindsatsens endemål, nemliget fald i kriminalitet begået i området og afområdets beboere og en øget tryghedblandt beboere i området. I målingen undersøgervi en række parametre, der dels sigernoget om kriminaliteten i hotspotområdetog omfanget af kriminelle beboere, delsnoget om omfanget af utryghedsskabendehændelser. Kriminalitets- og tryghedsmålingener en kvantitativ og direkte sammenligneligmåling i det den er sammensat påsamme måde for alle hotspotområderne.Det betyder at alle hotspotområder blivervurderet ud fra de samme kriterier og atdet med slutmålingen bliver muligt at sammenlignekriminalitets- og tryghedsudviklingenpå tværs af områderne med henblik påat fremhæve best practices.I denne undersøgelse er det først og fremmestsideeffekterne af kriminalitet, der er ifokus. I områder med en høj kriminalitetsrateer der større risiko for, at den enkeltebeboer udsættes for kriminalitet. Megetkriminalitet bidrager ligeledes til utryghedblandt beboerne (Christensen et al, 2011).Der er imidlertid nogle typer kriminalitet,der er mere relevante at se på end andre,og den kriminalitet, der er direkte rettetmod eller synlig for beboerne har størstindvirkning på boligområdet og beboernestryghedsfølelse.Det er derfor relevant at se på anmeldelseraf det, der af Rigspolitiet betegnes somborgervendt kriminalitet (Rigsplitiet, u.å.).Det omfatter hærværk, indbrud i beboelsemv., personfarlig kriminalitet (primært vold),røveri, sædelighedsforbrydelser, tyveri fraborger og tyveri fra personbil mv.. Dennekategori af kriminalitet kan potentielt havestor indvirkning på livet i boligområdet, fordisådanne lovovertrædelser kan være rettetmod tilfældige beboere eller fælles inventari områderne. Det er hændelser, der tales omeller hvis resultat kan ses med det blotteøje – hændelser, der skaber usikkerhed ogutryghed (Christensen et al, 2011).Det er en grundantagelse i undersøgelsen,at en reduktion i kriminaliteten medfører enreduktion i utrygheden. I undersøgelsenfokuserer vi på den utryghed, der relaterersig til bekymring eller angst for at blive udsatfor vold eller kriminalitet.Sammenhængen mellem kriminalitet ogutryghed er sandsynligvis ikke én til én ogder er en række andre faktorer, der spillerind på følelsen af tryghed ud over kriminalitet.For at imødekomme dette, undersøgervi en række forhold, der kan virkeutryghedsskabende på beboerne i hotspotområderne.Det er fx hærværk, brandudrykningersamt personer med truende ellerantisocial adfærd i lokalområdet. Disse forholdkan ligeledes afdække mørketal i anmeldelsesstatistikken.Litteraturen på områdetpeger på, at utryghed øges ved mødetmed tegn på kriminalitet såsom graffiti ellerhærværk, ligesom mødet med personer i detoffentlige rum, der udviser antisocial adfærdkan være utryghedsskabende (Ærø &Christensen, 2003; Nørgaard & Børresen,2007). Vi undersøger således en række objektiveforhold der, ifølge litteraturen, virkerutryghedsskabende. I denne undersøgelseundersøger vi derimod ikke beboernes subjektivetryghedsfølelse.Nedenfor er en oversigt over de data viinddrager i kriminalitets- og tryghedsmålingen.I afsnittet “Kriminalitets- og tryghedsmåling”er der en mere detaljeret beskrivelseaf de anvendte data.Hotspot – Indledning 7

Introduktion til kriminalitets- ogtryghedsmålingenSom beskrevet i evalueringens design foretagesen kriminalitets- og tryghedsmålingaf samtlige hotspotområder ved indsatsensbegyndelse og slutning. Dennemåling skal bruges til at vurdere effektenaf indsatsen i forhold til at reducere kriminalitetog øge trygheden. I det følgendeafsnit præsenteres resultaterne af nulpunktsmålingen.Indledningsvis beskrives de data der liggertil grundlag for målingen. Kriminalitets- ogtryghedsmålingen er sammensat af enrække forskellige indikatorer, der hverisær giver et indblik i kriminaliteten ellerforhold der har indflydelse på beboernestryghed. Det er hensigten med nulpunktsogslutmålingen at se på udviklingen af deenkelte indikatorer.AnmeldelserVi har indhentet data om anmeldelser afborgervendt kriminalitet i hotspotområderne.Data er indhentet fra politiets online statistiksystem(politistatistik.dk), hvor der erzoomet ind på de enkelte nærområder ogoptalt antallet af anmeldelser for hele2010. Politiet har i deres statistik opdelthele landet i en række kvadrater på 1 x 1km. Denne afgrænsning stemmer ikkefuldstændig overens med hotspotområdernesafgrænsning. Der skal derfor tagesforbehold for, at de angivne data ikke udelukkendeindeholder anmeldelser frahotspotområderne, men også kan omfatteanmeldelser fra områder i umiddelbartilknytning til hotspotområderne. I nulpunktsmålingenfor de enkelte områder erhhv. hotspotområdernes og politistatistikkensgrænser angivet.For den borgervendte kriminalitet ser vi påhvordan anmeldelserne fordeler sig påkategorierne: hærværk, indbrud i beboelsemv., personfarlig kriminalitet, røveri, sædelighed,tyveri fra borger og tyveri frapersonbil mv. Som undtagelse opgøresKøbenhavns to hotspotprojekter, YdreNørrebro og Indre Nørrebro vha. data fraKøbenhavns Kommunes Tryghedsindeks.BrandudrykningerNoget af den kriminalitet eller antisocialeadfærd, der foregår i hotspotområderne,udløser en udrykning fra brandvæsenet. Fxafbrændning af containere eller biler. Udoverat give et indblik i kriminaliteten ellerden antisociale adfærd, er udrykninger tilbrandalarmer valgt som en indikator påutryghed, da brande kan være påsat ogutryghedsskabende.Selvom folk i visse tilfælde ikke anmelderen kriminel hændelse, må de forventes atvære langt mere tilbøjelige til at tilkaldebrandvæsenet i tilfælde af brand. Omfangetaf brandudrykninger kan derved bidragetil at afdække en del af det mørketal,der må formodes at være i anmeldelsesstatistikken.Fra Beredskabsstyrelsen er der indhentetstatistik på udrykninger til hotspotområdernei 2010. Data er her afgrænset til depræcise områder. Ud fra en antagelse omat det især er brand i container, bil ogbygninger, som er utryghedsskabende harvi sammenfattet antallet af brandudrykningerpå tre kategorier: brand i containereller affald, brand i køretøj eller brand ibygning. Derudover opgøres antal brandudrykningerpr. 1000 beboere i hhv. områdetog på kommunalt plan for at give etindtryk af, om niveauet i området adskillersig væsentligt fra kommunen.Sigtelser og sigtedeKendskab til, at der bor kriminelle beboerei ens nærområde, kan formodes at skabeutryghed. Derfor medtages antallet afsigtede i hotspotområdet som et parameterfor utryghed. Det er desuden interessant,om der er tale om nogle få “hårdkogte”gengangere eller mange “førstegangs”kriminelle, og derfor ses der også på antalletaf sigtelser og antalet af sigtede,der tidligere er dømt for kriminalitet. At enHotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 10

Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 15

Hotspot Højvangen, Skanderborg KommuneStatistiske nøgletal 2010Hotspot Højvangen Skanderborg KommuneI alt pct I alt pctAlle husstande i alt 595 - 23.459 -Antal beboere i alt 1.179 100,0 57.303 100,00-24 årige 488 41,5 18.548 32,425-64 årige 621 52,7 31.159 54,465 årige og ældre 70 5,9 7.596 13,3Arbejdsstyrken i alt 464 53,7 30.248 70,4Pensionister 171 19,8 9.428 22,0Øvrige uden for erhverv 229 26,5 3.273 7,6Gennemsnitsindkomst i kr 194.024 - 285.640 -Børn med enlig forsørger 152 43,7 1.908 12,4Indvandrere/efterkommere fra ikke-EU-lande 321 27,2 1.819 3,2Beboere fraflyttet 227 19,3 - -21Anmeldelser af borgervendtkriminalitet 2010919718Brandudrykninger 2010Brand container/affald 3Brand køretøj 1Brand bygning 3Brandudrykninger pr. 1000 beboere 5,94Brandudrykninger pr. 1000 beboerepå kommunalt plan2,15Størstedelen af anmeldelserne af borgervendtkriminalitet i Højvangen i 2010 vedrørteindbrud i beboelse. Herudover vardet primært hærværk og tyveri fra borger,der blev anmeldt i området.Højvangen havde i 2010 syv brandudrykninger,svarende til knap seks udrykninger pr.1000 beborere. Det kommunale niveau forbrandudrykninger pr. borger var dog underdet halve af Højvangens.61HærværkIndbrud i beboelse mv.Personfarlig kriminalitetRøveriSædelighedTyveri fra borgerTyveri fra personbil mv.Sigtelser 2009AntalsigtedeAntalsigtelser14-17-årige 4 418-25-årige 9 21Over 25-årige 19 52Niveau pr. 1000 beboere 27,1 65,3Niveau pr. 1000 beboerepå kommunalt plan4,5 13,0Højvangens niveau af sigtede og antalsigtelser lå betragteligt over det kommunalegennemsnit. De under 26-årige udgjordeca. 1/3 af de sigtede. Af de i alt 32sigtede i 2009 var de 10 tidligere dømte.39 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorligeller personfarlig kriminalitet.Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 16

Beboerklager og hærværkI hotspotområdet er der to boligselskabermed i alt 1.179 beboere (Danmarks Statistik,2010). De to boligselskaber er Midtjyskboligforening og SAB.Boligselskaberne opgør ikke hærværksærskilt for 2010, men iværksætter registreringfra 2011. De to boligselskaberopgør antallet af beboerklager, der ender ibeboerklagenævnet, og opdeler dem i kategorier,og denne opgørelse eftersendes.Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationenDe interviewede nøglepersoner angiver atdet der skaber utryghed blandt beboerne iområdet er bl.a. grupper af unge i området,der udviser truende adfærd overforde øvrige beboere. Disse grupper af ungefremhæves som de mest kriminalitetsudøvendei området. Derudover har enkeltebeboere oplevet ildspåsættelser af deresbiler. Der foregår samtidig synlig handel afnarko og hash. Det er vurderingen at derforegår kriminalitet i området, som beboerneikke tør anmelde i frygt for følgerneeller at de direkte bliver truet til at holdemund. De hyppigste årsager til, at fok flytterfra området er, at der ikke er præstigei at bo ser, der bor for mange nydanskereog/ eller lejlighederne imødekommer ikkelejernes behov.Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 17

Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 18

Hotspot Løvvangen, Aalborg KommuneStatistiske nøgletal 2010Hotspot Løvvangen Aalborg KommuneI alt pct I alt pctAlle husstande i alt 802 100,0 97.101 100,0Antal beboere i alt 1.848 100,0 197.426 100,00-24 årige 755 40,9 62.211 31,425-64 årige 898 48,6 104.030 52,665 årige og ældre 195 10,6 31.185 15,8Arbejdsstyrken i alt 624 45,8 100.382 62,3Pensionister 355 26,1 40.303 25,0Øvrige uden for erhverv 382 28,1 20.366 12,6Gennemsnitsindkomst i kr 167.993 - 249.318 -Børn med enlig forsørger 234 42,8 7.329 18,5Indvandrere/efterkommere fra ikke-EU-lande 821 44,4 11.244 5,7Beboere fraflyttet 236 12,8 - -Anmeldelser afborgervendt kriminalitet 2010Brandudrykninger 2010Brand container/affald 02738Brand køretøj 3Brand bygning 4432613Brandudrykninger pr. 1000 beboere 3,79Brandudrykninger pr. 1000 beboere påkommunalt plan2,71102HærværkIndbrud i beboelse mv.Personfarlig kriminalitetRøveriSædelighedTyveri fra borgerTyveri fra personbil mv.Næsten halvdelen af anmeldelserne afborgervendt kriminalitet i Løvvangen i 2010vedrørte indbrud i beboelse. Herudover vardet primært hærværk, tyveri fra borger el.personbil mv., der blev anmeldt i området.Løvvangen havde i 2010 syv brandudrykninger.Løvvangens niveau for brandudrykningerlå lidt over det kommunale gennemsnit.Sigtelser 2009AntalsigtedeAntalsigtelser14-17-årige 3 318-25-årige 7 12Over 25-årige 13 21Niveau pr. 1000 beboere 12,4 19,5Niveau pr. 1000 beboerepå kommunalt plan9,2 20,3Løvvangens niveau af sigtede og antalsigtelser lå tæt på det kommunale gennemsnit,og lidt under halvdelen af sigtelsernevar mod personer under 26 år. Af dei alt 23 sigtede i 2009 var de 12 tidligeredømte. 61 % af alle sigtelser i 2009 vedrørtealvorlig eller personfarlig kriminalitet.Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 19

Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 21

Hotspot på det gode børne- og ungeliv, Vejle KommuneStatistiske nøgletal 2010Hotspot GBUVejle KommuneI alt pct I alt pctAlle husstande i alt 1.257 - 47.875 -Antal beboere i alt 3.068 100,0 106.383 100,00-24 årige 1.276 41,6 33.146 31,125-64 årige 1.486 48,4 56.370 53,065 årige og ældre 306 10,0 16.867 15,9Arbejdsstyrken i alt 1.118 52,0 55.283 66,3Pensionister 510 23,7 20.706 24,8Øvrige uden for erhverv 521 24,2 7.376 8,8Gennemsnitsindkomst i kr 190.659 - 270.620 -Børn med enlig forsørger 367 36,1 3.760 14,9Indvandrere/efterkommere fra ikke-EU-lande 1.644 53,6 6.520 6,1Beboere fraflyttet 357 11,6 - -Anmeldelser afborgervendt kriminalitet 20103716En stor del af anmeldelserne af borgervendtkriminalitet i 2010 vedrørte tyverifra borger. Herudover var det primærtindbrud i beboelse, personfarlig kriminalitetog tyveri fra personbil mv., der blevanmeldt i området.Hotspot i Vejle havde i 2010 få brandudrykninger.hotspotområdets niveau forbrandudrykninger lå lidt under det kommunalegennemsnit.917201HærværkIndbrud i beboelse mv.Personfarlig kriminalitetRøveriSædelighedTyveri fra borgerTyveri fra personbil mv.Brandudrykninger 2010Brand container/affald 2Brand køretøj 0Brand bygning 5Brandudrykninger pr. 1000 beboere 2,28Brandudrykninger pr. 1000 beboere påkommunalt planSigtelser 2009Antalsigtede2,42Antalsigtelser14-17-årige 12 1818-25-årige 13 25Over 25-årige 30 40Niveau pr. 1000 beboere 17,9 27,1Niveau pr. 1000 beboerepå kommunalt plan7,4 15,6Hotspotområdets niveau af sigtede ogantal sigtelser lå markant over det kommunalegennemsnit, og over halvdelen afsigtelserne var mod unge under 26 år. Afde i alt 55 sigtede i 2009 var de 15 tidligeredømte. 66 % af alle sigtelser i 2009vedrørte alvorlig eller personfarlig kriminalitet.Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 22

Beboerklager og hærværkHotspotområdet i Vejle har tre boligselskabermed i alt 3068 beboere (DanmarksStatistik, 2010). Boligselskaberne har alleopgjort dokumentation for år 2010. Detdrejer sig om Lejerbo (Afdelingen 140-0Findlandsvej), ØsterBo (afdeling 18 Moldeparken)og AAB (Afdelingen Finlandsparken).Lejerbo og Østerbo har tilsammen haftomkring 10 hændelser af hærværk oggraffiti i 2010. Lejerbo har haft én hændelsemed graffiti og fem med hærværk,som har omhandlet udskiftning af vinduer iopgang og kælderdøre. ØsterBo vurdererat de næsten ingen hærværk og graffitihar haft, og de få tilfælde har drejet sigom ødelagte ruder og parabolledningersamt et overmalet skilt. AAB har opgjortvha. udgifter og har i 2010 brugt 99.290 kr.på hærværksrelaterede reparationer 3 .Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationenDe interviewede nøglepersoner angiver atden største utryghedsskabende faktor iområdet er forskellige grupper af ungeder dels er i konflikt med hinanden, delsopfører sig truende overfor beboerne.Beboerne klager bl.a. over unge, der opholdersig i kælderarealerne og udviser truendeadfærd overfor de øvrige beboere.I forhold til hærværk, har især daginstitutionerneværet udsatte i den seneste tid.Derudover har der været indbrud, bl.a. iboligernes kældre.Der har i 2010 været i alt 110 beboerklager,hvoraf omtrent 95 handler om generendeog støjende adfærd samt henstillingaf effekter på ureglementerede steder.Derudover er der syv forbrugsklager, tobeboerklager om hærværk, og ellers handlerde få resterende klager om fx husdyrog parabol.3 AAB opgør udgifter for budgetåret, hvor de anvendte talfor 2010 dækker over budgetåret 01.10.2009 - 30.09.2010.Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 23

Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 24

Hotspot Kolding Nord, Kolding KommuneStatistiske nøgletal 2010Hotspot Kolding Nord Kolding KommuneI alt pct I alt pctAlle husstande i alt 1.751 - 40.462 -Antal beboere i alt 3.949 100,0 89.071 100,00-24 årige 1.682 42,6 28.094 31,625-64 årige 1.889 47,8 47.103 52,965 årige og ældre 378 9,6 13.874 15,6Arbejdsstyrken i alt 1.401 47,9 46.555 66,2Pensionister 781 26,7 17.301 24,6Øvrige uden for erhverv 740 25,3 6.441 9,2Gennemsnitsindkomst i kr 172.075 - 264.600 -Børn med enlig forsørger 524 44,0 3.510 17,2Indvandrere/efterkommere fra ikke-EU-lande 2.254 57,1 5.612 6,3Beboere fraflyttet 514 13,0 - -Anmeldelser af borgervendtkriminalitet 20101547356211Brandudrykninger 2010Brand container/affald 3Brand køretøj 1Brand bygning 14Brandudrykninger pr. 1000 beboere 4,64Brandudrykninger pr. 1000 beboerepå kommunalt plan4,175840HærværkIndbrud i beboelse mv.Personfarlig kriminalitetRøveriSædelighedTyveri fra borgerTyveri fra personbil mv.En stor del af anmeldelserne af borgervendtkriminalitet i Kolding Nord i 2010vedrørte indbrud i beboelse mv. Herudovervar det primært tyveri fra borger ellerpersonbil mv., der blev anmeldelt i området.Sigtelser 2009AntalsigtedeAntalsigtelser14-17-årige 19 3518-25-årige 33 143Over 25-årige 53 135Niveau pr. 1000 beboere 26,6 79,3Niveau pr. 1000 beboerepå kommunalt plan8,7 22,0Kolding Nord havde i 2010 14 brandudrykningertil bygningsbrande. Kolding Nordssamlede niveau for brandudrykninger lådog kun lidt over det kommunale gennemsnit.Kolding Nords niveau af sigtede og antalsigtelser lå markant over det kommunalegennemsnit, og lidt under halvdelen afHotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 25

sigtelserne var mod unge under 26 år. Afde i alt 105 sigtede i 2009 var de 51 tidligeredømte. 62 % af alle sigtelser i 2009vedrørte alvorlig eller personfarlig kriminalitet.Beboerklager og hærværkHotspotområdet i Kolding dækker over treboligselskaber med tilsammen 3949 beboere(Danmarks Statistik, 2010). Lejerbo(afdeling 101-0) har 562 lejemål, AAB (afd.21, Skovparken og afd. 22, Skovparken) har1642 beboere og Boligselskabet Koldinghar 705 beboere 4 .Lejerbo har opgørelser over hærværk ogbeboerklager for år 2010, mens de to øvrigeboligselskaber igangsætter registreringfra 2011. Lejerbo har i 2010 haft fire sagerom hærværk, hvoraf to omhandlede graffiti,og den samlede udgift til udbedringudgør ca. 12.500 kr. Lejerbo har haft 23skriftlige beboerklager, som fordeler sigmed otte klager over husdyr, 10 over støj,fire over støj mv. og én klage over adfærd.Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationenDe interviewede nøglepersoner angiver atbeboerne er generelt utrygge ved grupperaf unge, der hænger ud ved bycenteretsom ligger i området. Tilsvarende er dether at salg af narko og hash foregår, hvilketderimod ikke er synligt i selve boligområderne.Ligeledes holder alkoholikerne tilomkring centeret, enten ved kroen ellersupermarkedet. Der har været enkelteepisoder, hvor der opstod konflikt mellemgruppen af alkoholikere og grupper afunge nydanskere. Dette har resulteret i, atbeboerne holder sig væk fra især kroen icenteret.Flere af de ældre beboere, føler sig utryggeved at færdes i området om aftenen ogen bølge af indbrud i lejlighederne, harskabt yderligere utryghed.4 For Boligselskabet Kolding er tallet opgjort pr. 1/1 2009ved hjælp af KÅS.Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 26

Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 27

Hotspot Viby Syd, Aarhus KommuneStatistiske nøgletal 2010Hotspot Viby SydAarhus KommuneI alt pct I alt pctAlle husstande i alt 1.641 - 147.064 -Antal beboere i alt 4.105 100,0 306.650 100,00-24 årige 1.797 43,8 104.575 34,025-64 årige 1.823 44,4 163.169 53,265 årige og ældre 485 11,8 38.906 12,7Arbejdsstyrken i alt 1.407 48,0 159.447 64,4Pensionister 829 28,3 52.225 21,1Øvrige uden for erhverv 698 23,8 36.057 14,6Gennemsnitsindkomst i kr 178.374 - 256.845 -Børn med enlig forsørger 428 33,6 13.223 21,5Indvandrere/efterkommere fra ikke-EU-lande 2.298 56,0 33.996 11,1Beboere fraflyttet 537 13,1 - -5Anmeldelser afborgervendt kriminalitet 2010550162528105HærværkIndbrud i beboelse mv.Personfarlig kriminalitetRøveriSædelighedTyveri fra borgerTyveri fra personbil mv.En stor del af anmeldelserne af borgervendtkriminalitet i Viby Syd i 2010 vedrørteindbrud i beboelse mv. Herudover vardet primært tyveri fra borger, hærværkog tyveri fra personbil mv., der blev anmeldti området.Viby Syd havde i 2010 en del brandudrykningertil bygningsbrande. Viby Syds niveaufor brandudrykninger lå markant over detkommunale gennemsnit.Brandudrykninger 2010Brand container/affald 3Brand køretøj 0Brand bygning 13Brandudrykninger pr. 1000 beboere 3,90Brandudrykninger pr. 1000 beboerepå kommunalt planSigtelser 2010Antalsigtede2,28Antalsigtelser14-17-årige 18 7118-25-årige 35 86Over 25-årige 42 66Niveau pr. 1000 beboere 23,1 54,3Niveau pr. 1000 beboerepå kommunalt plan10,3 24,6Viby Syds niveau af sigtede og antal sigtelserlå markant over det kommunale gennemsnit,og ca. halvdelen af de sigtede varunder 26-årige. Af de i alt 95 sigtede i2009 var de 34 tidligere dømte. 57 % afalle sigtelser i 2009 vedrørte alvorlig ellerpersonfarlig kriminalitet.Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 28

Beboerklager og hærværkHotspotområdet i Aarhus har de to boligselskaberÅrhus Omegn og Alboa med i alt4105 beboere (Danmarks Statistik, 2010).Det drejer sig om 1645 husstande i alt,hvoraf Århus Omegn har 840 husstande. Iboligområdet har der i 2010 været ca. 100hærværksepisoder, indbrud eller forsøg påindbrud.Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationenDe interviewede nøglepersoner angiver atder nu kun er begrænsede utryghedsskabendeproblemer vedr. unge, der hængerud i området, hærværk, hash- og narkohandel,alkoholikere og chikane af beboerne.Der har dog tidligere været flereutryghedsskabende problemer i området.Beboerklager er opgjort for 2010 af ÅrhusOmegn, mens Alboa registrerer fra 2011.Århus Omegn har i 2010 haft 171 skriftligebeboerklager. Det vurderes at langt størstedelenaf beboerklagerne handler omstøj. Af de ca. 10-15 beboerklager som ikkeer støjrelaterede, handler de fleste omhusdyr. 55 Samtlige tal er opgjort ved hjælp af BoSoc. 2010-tallene eropgjort til og med juli 2010, og august til december -talleneer fra 2009. De opdateres efterfølgende med tal frem tildecember 2010.Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 29

Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 30

Hotspot Brøndby, Brøndby KommuneStatistiske nøgletal 2010Hotspot Brøndby Brøndby KommuneI alt pct I alt pctAlle husstande i alt 3.780 - 15.643 -Antal beboere i alt 8.991 100,0 33.795 100,00-24 årige 3.226 35,9 9.990 29,625-64 årige 4.674 51,9 17.745 52,565 årige og ældre 1.091 12,1 6.060 17,9Arbejdsstyrken i alt 3.803 55,1 16.003 58,6Pensionister 1.957 28,4 8.212 30,1Øvrige uden for erhverv 1.139 16,5 3.092 11,3Gennemsnitsindkomst i kr 207.254 - 246.800 -Børn med enlig forsørger 630 26,1 1.647 22,4Indvandrere/efterkommere fra ikke-EU-lande 4.086 45,4 7.651 22,6Beboere fraflyttet 786 8,7 - -Anmeldelser afborgervendt kriminalitet 20101073527162Brandudrykninger 2010Brand container/affald 5Brand køretøj 10Brand bygning 14Brandudrykninger pr. 1000 beboere 3,78Brandudrykninger pr. 1000 beboerepå kommunalt plan4,4731047HærværkIndbrud i beboelse mv.Personfarlig kriminalitetRøveriSædelighedTyveri fra borgerTyveri fra personbil mv.En stor del af anmeldelserne af borgervendtkriminalitet i Brøndby i 2010 vedrørteindbrud i beboelse mv. Herudover vardet primært tyveri fra borger, og sekundærtpersonfarlig kriminalitet eller tyverifra personbil mv. , der blev anmeldt i området.Hotspot Brøndby havde få brandudrykningeri 2010, og niveauet for brandudrykningerlå under det kommunale gennemsnit.Sigtelser 2009AntalsigtedeAntalsigtelser14-17-årige 37 5618-25-årige 51 113Over 25-årige 73 146Niveau pr. 1000 beboere 17,9 35,0Niveau pr. 1000 beboerepå kommunalt plan14,1 33,1Hotspot Brøndbys niveau af sigtede ogantal sigtelser lå lidt over det kommunalegennemsnit, og over halvdelen af de sigtedevar under 26-årige. Af de i alt 161 sigtedei 2009 var de 61 tidligere dømte. 48 %af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorligeller personfarlig kriminalitet.Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 31

Beboerklager og hærværkHotspotområdet i Brøndby dækker over 11boligafdelinger. Fire afdelinger har registreretbåde hærværk og beboerklager i2010, og to afdelinger har registreretbeboerklager. Alle afdelinger registrererbegge dele fra 2011 6 .Hærværk er opgjort for afdelingerneRheumpark, T – 15, T – 3 og T – 13. De hartilsammen haft en udgift på ca. 147.017 kr.For Rheumpark er det oplyst, at det hardrejet sig om reparation efter indbrud ogvandskade, og for T – 3 har det primærtværet graffiti, smadrede lamper og reparationefter indbrud.De seks afdelinger der har opgjort beboerklagerer PAB afd. 8, Rheumpark, T – 15,T – 3, Lunden og T – 13. Lunden har vurderetomfanget til næsten ingen med syvhusordenssager på fem år, og de øvrigefem afdelinger har tilsammen haft 86 beboerklagerog én beboerklagenævnssag i2010. Omtrent halvdelen af disse beboerklageromhandler støj og menneskelig adfærd,mens resten handler om bl.a. fraflytningog indflytningssager, husdyr, parkeringog ophævelse af lejemålet.Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationenDe interviewede nøglepersoner angiver atbl.a. grupper af unge, der hænger ud vedcenteret, trappeopgangene og i kældergangeneskaber utryghed blandt beboerne.Flere af beboerne føler sig utrygge, og vilikke gå ned i kælderen. Andre bryder sigikke om at komme sent hjem om aftenen.Der har desuden været flere episoder medpåsatte brande i kælderen, hvilket harvirket meget utryghedsskabende for beboerne.Pyromanen er fængslet nu.De interviewede nøglepersoner angiverderudover at der ikke er nogen væsentligeutryghedsskabende problemer vedr. alkoholikere,narkohandel eller konflikter beboereimellem.6 Med undtagelse af én afdeling, Lunden, hvor det ikke ermeningsfuldt pga. renovation de næste to år.Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 32

Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 33

Hotspot Ydre Nørrebro, Københavns KommuneStatistiske nøgletal 2010Hotspot Ydre NørrebroKøbenhavns KommuneI alt pct I alt pctAlle husstande i alt 6.422 - 279.208 -Antal beboere i alt 13.446 100,0 528.208 100,00-24 årige 5.402 40,2 156.300 29,625-64 årige 7.161 53,2 316.794 60,065 årige og ældre 883 6,6 55.114 10,4Arbejdsstyrken i alt 6.270 61,0 287.033 65,8Pensionister 1.417 13,8 73.763 16,9Øvrige uden for erhverv 2.590 25,2 75.713 17,3Gennemsnitsindkomst i kr 204.595 - 255.977 -Børn med enlig forsørger 1.165 34,7 25.053 27,3Indvandrere/efterkommere fra ikke-EU-lande 5.563 41,4 86.395 16,4Beboere fraflyttet 2.079 15,5 - -Anmeldelser af borgervendtkriminalitet 2010745143420Brandudrykninger 2010Brand container/affald 37Brand køretøj 18Brand bygning 89Brandudrykninger pr. 1000 beboere 10,71Brandudrykninger pr. 1000 beboerepå kommunalt plan3,49HærværkVold & trusler99Anmeldelser pr. 1000 beboere 10,46Anmeldelser pr. 1000 beboere påkommunalt planIndbrudTyveri7,95Størstedelen af anmeldelserne af borgervendtkriminalitet i Hotspot Ydre Nørrebroi 2010 vedrørte tyveri og dernæst indbrud.Niveauet for anmeldelser lå lidt over detkommunale gennemsnit.Sigtelser 2009AntalsigtedeAntalsigtelser14-17-årige 60 11118-25-årige 72 188Over 25-årige 105 156Niveau pr. 1000 beboere 17,6 33,8Niveau pr. 1000 beboerepå kommunalt plan13,6 29,4Hotspot Ydre Nørrebro havde en delbrandudrykninger i 2010, primært til bygningsbrande,men også et betragteligtantal containerbrande. Niveauet forbrandudrykninger lå markant over detkommunale gennemsnit.Hotspot Ydre Nørrebros niveau af sigtedeog antal sigtelser lå lidt over det kommu-Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 34

nale gennemsnit, og over halvdelen af desigtede var under 26 år. Af de i alt 237sigtede i 2009 var de 90 tidligere dømte.54 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorligeller personfarlig kriminalitet.Beboerklager og hærværkHotspotområdet i Ydre Nørrebro dækkerover i alt 13.446 beboere (Danmarks Statistik,2010). Oplysningerne fra boligselskabernedækker de almene afdelinger, mensder ikke er information for ejerboliger ogde private udlejningsboliger. I Hotspot YdreNørrebro boede ca. halvdelen af beboerne ialment byggeri ultimo 2009 (KøbenhavnsKommune, 2010).Der er fem boligselskaber: AKB afdelingTitan Parken, FSB afdeling 15, Lejerboafdeling Aldersrogade, Vermudsgade, Mjølnerparkenog Hothers Plads, VIBO afdelingBogtrykkergården og Fogedgården og AABafdeling 41, 58 og 91. Tre boligselskaberhar opgjort beboerklager for 2010, menset boligselskab vil opgøre fra 2011. Desamme fire boligselskaber har opgjorthærværk og fraflytning. Der afventer svarfor AKB.fordeler sig på kategorien andet, der dækkerover fx husordenssager og mailkorrespondancer8 .Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationenDe interviewede nøglepersoner angiver atunge hænger i ud i området i grupper ogskaber utryghed overfor beboerne. Boligområdetoplever en del hærværk, og derer flere tilfælde af fysisk og især mundtligforulempelse. Det er nøglepersonernesindtryk, at meget af dette ikke bliver anmeldtpå grund af frygt for repressalier.De interviewde nøglepersoner angiver atder er en del konflikter mellem etniskedanskere og grupperne af unge nydanskere,og disse har ofte svært ved at kommunikeremed hinanden. Der foregår sandsynligvishashhandel i nogle af boligområderne,men det sker ikke lige så synligtsom det tidligere har været.Lejerbo opgør timeforbrug i forhold tiludbedring af hærværk og graffiti og har i2010 brugt 186 timer dertil. AAB har opgjortantal husordenssager og beboerklagervedrørende hærværk og graffiti, ogder har været én sag i 2010 angåendehærværk. VIBO og FSB opgør udgifter tilhærværk og de har tilsammen brugt ca.80.230 kr. Heraf udgør FSB’s udgifter ca.19.504 kr., og det drejer sig om graffiti oghærværk mod glas, vaskerier og elinstallationertil døre 7 .Lejerbo, FSB og AAB har tilsammen haft131 beboerklager i 2010. Heraf har 43handlet om opkrævninger, 19 om støj oglarm, seks har handlet om husdyr, affald iopgange mv. eller parabol, tre drejer sigom utryghed og chikane, og de sidste 617 FSB har opgjort hærværk i forbindelse med indbrud (tyveri)fra år 2005 til 2010 til 110.000 kr. Udgiften kan ikke udskillesfor år 2010 og medtages derfor ikke her.8 Én af AAB’s husordenssager handler både om hærværk ogchikane, og den tæller med som én sag under hærværk og énsag under beboerklager. Se desuden note 6 vedrørendeAAB’s opgørelser.Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 35

Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 36

Hotspot Indre Nørrebro, Københavns KommuneStatistiske nøgletal 2010Hotspot Indre NørrebroKøbenhavns KommuneI alt pct I alt pctAlle husstande i alt 6.739 - 279.208 -Antal beboere i alt 13.940 100,0 528.208 100,00-24 årige 4.663 33,4 156.300 29,625-64 årige 8.411 60,3 316.794 60,065 årige og ældre 866 6,2 55.114 10,4Arbejdsstyrken i alt 7.422 66,1 287.033 65,8Pensionister 1.465 13,0 73.763 16,9Øvrige uden for erhverv 2.344 20,9 75.713 17,3Gennemsnitsindkomst i kr 235.129 - 255.977 -Børn med enlig forsørger 876 30,8 25.053 27,3Indvandrere/efterkommere fra ikke-EU-lande 3.621 26,0 86.395 16,4Beboere fraflyttet 2.173 15,6 - -Anmeldelser af borgervendtkriminalitet 20101146HærværkVold & trusler139Anmeldelser pr. 1000 beboere 12,98Anmeldelser pr. 1000 beboere påkommunalt plan406119IndbrudTyveri7,95Størstedelen af anmeldelserne af borgervendtkriminalitet i Hotspot Indre Nørrebroi 2010 vedrørte tyveri og dernæst indbrud.Niveauet for anmeldelser lå betragteligtover det kommunale gennemsnit.Brandudrykninger 2010Brand container/affald 20Brand køretøj 1Brand bygning 41Brandudrykninger pr. 1000 beboere 4,45Brandudrykninger pr. 1000 beboerepå kommunalt planSigtelser 2009Antalsigtede3,49Antalsigtelser14-17-årige 45 10318-25-årige 74 164Over 25-årige 109 160Niveau pr. 1000 beboere 16,4 30,6Niveau pr. 1000 beboerepå kommunalt plan13,6 29,4Hotspot Indre Nørrebro havde en delbrandudrykninger i 2010, primært til bygningsbrande,men også et mindre antalcontainerbrande. Niveauet for brandudrykningerlå lidt over det kommunale gennemsnit.Hotspot Indre Nørrebros niveau af sigtedeog antal sigtelser lå lidt over det kommu-Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 37

nale gennemsnit, og over halvdelen af desigtede var under 26-årige. Af de i alt 228sigtede i 2009 var de 95 tidligere dømte.59 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorligeller personfarlig kriminalitet.Beboerklager og hærværkHotspotområdet i Indre Nørrebro dækker ialt over 13.940 beboere (Danmarks Statistik,2010). Boligselskabernes opgørelserdækker de almene afdelinger, mens derikke er information for ejer- og privateudlejningsboliger. I Hotspot Indre Nørrebroboede ca. 1/3 afbeboerne i alment byggeriultimo 2009 (Københavns Kommune, 2010).Der er fire boligselskaber i Hotspot IndreNørrebro. Det drejer sig om DUAB medafdelingen Åboulevarden 420, FSB afdeling8, 11, 41, 42, 64, 73, 79, 85, 88, 90, 95, 98,2323, 2626, 2727, HA2 afdeling Murergårdenog AAB afdeling 86. To boligselskaberhar opgjort både hærværk og beboerklagerfor 2010, mens ét boligselskab haropgjort hærværk og fra 2011 vil opgørebeboerklager. Der afventer svar fra HA2.lem 875.300 og 1.135.300 kr. AAB har ikkehaft sager om hærværk i 2010 10 .Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationenDe interviewede nøglepersoner angiver atgrupper af unge er med til at skabe utryghedi området. Det er både unge fra boligområderneog unge udefra, som udvisertruende adfærd. Der er eksempler på atbeboere som har anmeldt unge for truendeadfærd efterfølgende er blevet truet.Der har foregået og foregår sandsynligvisstadig salg af narko og hash fra boligområderne.De interviewede nøglepersoner angiver, atder er ikke mange konflikter mellem beboere,og dem der er, er oftest relateret tilstøj og fulde mennesker om natten.De tre boligselskaber DUAB, FSB og AABhar tilsammen haft 20 beboerklager i 2010.Heraf har otte handlet om støj, tre er ikkeopgjort på kategorier og resten fordelersig på bl.a. husdyr, vold og øvrig adfærd 9 .AF FSB’s 15 afdelinger har 12 opgjort udgiftertil hærværk og graffiti præcist, ogde sidste tre har lavet et overslag overudgifterne. De 12 afdelinger har tilsammenbrugt 125.300 kr., hvoraf omtrent 1/3 harværet til graffiti. De resterende tre afdelingerhar vurderet deres udgifter til hhv.ca. 100.000 kr., 150.000 kr. og mellem500.000 – 760.000 kr. til hærværk og graffiti.Samlet set har FSB i 2010 haft udgifterpå hærværk og graffiti til et sted mel-9 For AAB bygger oplysningerne på sager, der er registreretfra 1. september 2010 til 31. december 2010. Afdelingernehåndterer i mange tilfælde selv beboerklager og husordenssager,og derfor dækker AAB’s oplysninger ikke nødvendigvisikke det fulde omfang.10 Se note 6.Hotspot – Kriminalitets- og tryghedsmåling 38

Forandringsteorierog dokumentationsplanerCenter for Boligsocial Udvikling har sammenmed de enkelte projekter udarbejdetforandringsteorier for at få et indblik isammenhænge mellem aktiviteterne ogforandringer i kriminaliteten og trygheden.

Introduktion til forandringsteorierog dokumentationsplanerAlle hotspotprojekterne arbejder hen imoddet samme endemål, nemlig at øge tryghedenog reducere kriminaliteten i boligområderne.Men det er forskelligt fra boligområdetil boligområde, hvilke udfordringerde står overfor og derfor også hvilke aktiviteter,der iværksættes. Som led i evalueringenaf hotspotprojekterne supplereskriminalitets og tryghedsmålingen medresultatmålinger, der er tilpasset de lokaleaktiviteter og mål. Det betyder, at dengenerelle måling bliver underbygget af ogsuppleret med en lokalt tilpasset resultatevaluering.Resultatevalueringen af dekonkrete projekter skal give os mulighedfor at følge med i de resultater, der skabesundervejs i processen, og endelig skaldet give os en bedre forståelse af, hvilkeaktiviteter der fører til hvilke resultater.I den forbindelse har vi valgt at inddrageet forandringsteoretisk perspektiv. Forandringsteorienbruges til at tydeliggøre deforestillinger man har om, hvordan en aktivitethænger sammen med den ønskedeeffekt. Udgangspunktet i forandringsteoriener, at en aktivitet bør bygge på enårsags- virkningssammenhæng, hvor detrin man tager i aktivitetsperioden logiskfølger hinanden. Ved at dele aktiviteten opi trin og udtænke indikatorer og succeskriterierfor hvert enkelt trin, sikres det, atder løbende kan indhentes og afrapporteresdokumentation for aktivitetens resultater.Forandringsteorien er udgangspunktet foren dokumentationsplan. For de enkelte ledi forandringsteorien opstilles indikatorerpå de resultater, man gerne vil se – og derindsamles dokumentation for indikatoren. Ibegyndelsen af projektperioden vil indikatorenog dokumentationen være tæt relaterettil aktiviteten, mens det længerehenne i projektperioden vil være muligt ataflæse forandringer på et lidt mere overordnetniveau.Forandringsteorierne og dokumentationsplanernefor de enkelte hotspotprojekterbruges i evalueringen til flere ting:For det første skal forandringsteorierneklarlægge forestillinger om, hvordande enkelte aktiviteter skal medvirketil at reducere kriminaliteten og øgetrygheden i boligområderne. En forandringsteorikan her ses som et redskab,der kan være med til at skabeenighed og klarhed om målene for deenkelte aktiviteter.For det andet skal forandringsteorienog dokumentationsplanen gøre detmuligt at dele indsatsen op i mindrebidder og dermed undersøge resultaternepå vejen mod endemålet.For det tredje vil de projektspecifikkemålinger gøre det muligt at gå bagomkriminalitets og tryghedsmålingen oggive bud på, hvad det er for aktiviteter,der skaber forandringerne oghvordan.Forandringsteorierne i evalueringen tagerudgangspunkt i projekternes egne forestillingerom sammenhængene mellemaktiviteter og effekter. Evalueringen testerforandringsteorierne ved at se på, omde forventede resultater og forandringerkan registreres løbende i projektperioden.Dokumentationsplanen lægger hovedsageligtvægt på, at resultaterne af projekternebliver dokumenteret. Sammenhængemellem de forskellige led i forandringsteoriensamt erfaringer omkring implementeringog organisering vil blive belyst gennemkvalitative interviews i en senere fase ievalueringen.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 40

Model for forandringsteorier til hotspotprojekterneCFBU har udarbejdet en model, som skal danne udgangspunkt for forandringsteorien og dokumentationsplanen.Idéen med modellen er at anskueliggøre sammenhænge mellem aktiviteterneog de ønskede effekter. I modellen opererer vi med aktiviteter og præstationer samt effekterpå kort, mellemlang og lang sigt. Idéen er, at der vil være mange aktiviteter, som alle bidrager tilnogle få langsigtede effekter.ForandringsteoriUnder aktivitet listes de centrale aktiviteter, som den konkrete hotspot indsats består af. Detkan eksempelvis være en exitstrategi for kriminelle, en opsøgende gadeplansindsats, en fritidsjobformidlingeller en styrket organisatorisk indsats.Under præstationer skriver man den umiddelbare præstation, som den enkelte aktivitet giver.Det kan eksempelvis være, at fritidsjobformidlingen har holdt samtaler med unge fra boligområdet.Eller det kan være at den organisatoriske indsats fører til, at der holdes flere koordinerendemøder mellem forskellige myndigheder.Under de kortsigtede effekter skriver man hvilke effekter, man regner med, at aktiviteterne fårpå kort sigt. Her vil det ofte være sådan, at flere forskellige aktiviteter bidrager til den sammekortsigtede effekt, lige såvel som at en aktivitet kan bidrage til flere kortsigtede effekter. Detkan være, at de unge, som har søgt fritidsjob rent faktisk får et job og at de derfor får en meningsfuldbeskæftigelse i fritidslivet. Et værested for unge kan bidrage til samme kortsigtedeeffekt.Under mellemlange effekter skriver man hvilke effekter, de kortsigtede effekter skal bidrage til.Her kan det eksempelvis være, at de unge der nu har fået et mere meningsfuldt fritidsliv i mindregrad end tidligere laver hærværk i boligområdet.Under de langsigtede effekter vil der for alle projekter være et fald i kriminalitetsniveauet og enøget tryghed i boligområdet. Derudover kan der for de enkelte projekter være andre ønskedelangsigtede effekter såsom at de unge gennemfører en uddannelse eller kommer i beskæftigelse.AktivitetPræstationKortsigtedeeffekterMellemlangeeffekterLangsigtedeeffekterDokumentationsplanNår forandringsteorien er lavet og der dermed er et nogenlunde overblik over, hvilke effekter deforskellige aktiviteter skal bidrage til, laves dokumentationsplanen.For præstationerne og de forventede effekter på kort, mellemlang og lang sigt skal der udtænkesnogle indikatorer – et målbart tegn på at den ønskede forandring er indtruffet. Det kan fxvære, at man forventer et fald i hærværk i boligområdet. En indikator på det kan være, at derbruges færre ressourcer (tid og penge) på udbedring af skader efter hærværk.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 41

Fællestræk ved projekternes aktiviteterog forandringsteorierI perioden fra d. 26. november 2010 til d.15. februar 2011 har CFBU afholdt workshopsmed hotspotchefer og nøglepersonerfra de enkelte hotspotprojekter. Vedde afholdte workshops blev der i fællesskabudarbejdet forandringsteorier ogdokumentationsplaner for hvert projekt ogder blev samtidig lavet en beskrivelse af deaktiviteter, projekterne planlægger atigangsætte.Nedenfor er der en opsamling på centralefællestræk ved de otte hotspotprojektersaktivitetsplaner, forandringsteorier ogdokumentationsplaner.Projekternes formål og planlagte aktiviteterHelt centrale fællestræk ved de ottehotspotprojekter er, at der overordnetarbejdes med de samme temaer, målgrupperog endemål. Ikke overraskende er ethovedformål med alle hotspotprojekterneat reducere kriminalitet og utryghed i boligområderne.Gennemgående er det også,at det er de kriminalitetstruede børn ogunge, der er den primære målgruppe forprojekterne. Når der i hotspotprojekternearbejdes for at mindske utrygheden i boligområdernesker det således ofte ved atman søger at nedsætte ungdomskriminaliteten.På den baggrund kan vi konstatere, at deri høj grad arbejdes med nogle af puljenshelt centrale formål, nemlig:at bidrage til at øge trygheden i udsatteboligområder gennem en reduktionaf kriminalitet og utryghedsskabendehandlinger begået af især nydanskebørn og unge.at medvirke til, at disse børn og ungeslivssituation og integration i det danskesamfund forbedres.Aktivitetsplanerne illustrerer dog også, atdet varierer, hvordan de enkelte projekterforsøger at nedsætte ungdomskriminaliteteni områderne. I nogle områder vælgerprojekterne at sætte ind i på flere fronterog arbejde med flere forskellige temaer ogmål, mens man i andre områder arbejderfokuseret med enkelte aktiviteter. Det erligeledes forskelligt, om projekterne planlæggerat igangsætte nye aktiviteter iboligområderne eller om de i højere gradplanlægger at arbejde på at forbedre koordineringenaf den eksisterende praksisog understøtte eksisterende aktiviteter.Der er også nogle gennemgående fællestræki hotspotprojekternes aktivitetsplaner.Således er det i hovedparten af projekterneplanen at igangsætte en opsøgendegadeplansindsats, som blandt andetskal have en præventiv virkning i forhold tilde unges utryghedsskabende handlinger.Det er ligeledes et gennemgående træk, atman i projekterne ønsker at skabe bedremuligheder for de unges fritidsliv. Det kanblandt andet være ved at sætte konkretefritidsaktiviteter i gang eller ved at forbedreeksisterende fritidstilbud, fx ved atforlænge åbningstider, så der også ermuligheder for de unge udenfor dagtimerneog i weekenderne.I hovedparten af projekterne arbejdes derpå at forbedre de unges integration oglivssituation (hvilket i de fleste projekterforventes på længere sigt også at føre tilmindre kriminalitet). Blandt andet skalgadeplansmedarbejderne virke understøttendei forhold til de unges integration oglivssituation, eksempelvis ved at følge oppå de unges handlingsplaner eller ved atunderstøtte eller klæde forældrene på tilat støtte deres børn. Gennemgående forprojekterne er det også, at der i høj gradfokuseres på at støtte de unge i at begyndeog fastholde en uddannelse og i at fåfodfæste på arbejdsmarkedet. I flere afhotspotprojekterne er det eksempelvisplanen at igangsætte en fritidsjobformidlingeller at formidle praktikpladser til deunge.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 42

Et sidste gennemgående træk er, at der ilangt de fleste hotspotprojekter arbejdesmed at styrke koordineringen af de eksisterendeaktiviteter omkring de unge. Dethandler om, hvordan der bedst tages håndom de enkelte kriminalitetstruede unge,eksempelvis ved at indføre og styrke enkeltsagsbehandling,at sikre at den ungehar en kontakt til en kompetent voksen,samt at sikre at den unges sag ikke landeri et “hul” mellem to forvaltninger. Dethandler samtidig om en bredere form forkoordinering af aktiviteter i forhold tilgruppen af kriminalitetstruede børn ogunge, så det i højere grad sikres at der errelevante aktiviteter for de unge. Desudenarbejdes der i flere af projekterne på atskabe et tværsektorielt netværk, som kanhandle hurtigt og effektivt når der er optrapningaf kriminalitet og utryghed i områderne.De koordinerende indsatser haraltså ligesom de øvrige indsatser til formålat forbedre de unges livssituation og ikkemindst at reducere kriminalitet ogutryghedsskabende handlinger.Forandringsteorier og dokumentationsplanerForandringsteorierne for de enkeltehotspotprojekter er som sagt baseret påprojekternes egne forestillinger om deforandringer deres aktiviteter kan medføreog om kausaliteten mellem resultater,kortsigtede og langsigtede effekter. I udarbejdelsenaf forandringsteorierne har vialtså ikke forsøgt at underbygge kausalitetenmellem de enkelte led i teorien påforhånd. Forandringsteorierne er i højeregrad blevet benyttet til at styrke målfokuseringeni projekterne og ikke mindst erforandringsteorierne udgangspunktet forde dokumentationsplaner, der blev lavetfor hvert af projekterne. Således kan mansige, at den dokumentation over resultaterne,som projekterne kommer til at indsamleløbende over de næste fire år, skalvære med til at undersøge, om de forandringsteorierder blev opstillet ved projektstartrent faktisk holder i praksis,samt til at identificere aktiviteter, der harvist sig særligt effektive i forhold til at nåprojekternes og puljens mål.En erfaring fra de afholdte workshops er,at der i nogle af områderne var mangeprojekter som hotspot er involveret i. Detvar derfor ind imellem nogle forholdsviskomplekse forandringsteorier, der blevudarbejdet, og der var mange elementer,der potentielt kan måles på løbende igennemprojektperioden. I udarbejdelsen af deenkelte projekters dokumentationsplan harCFBU vurderet, at det er nødvendigt atprioritere i hvilke led, der dokumenterespå. Det vil sige, at det ikke er alle strengeog led i forandringsteorierne, som bliverbelyst i dokumentationsplanen. Prioriteringener sket ud fra nogle få principper. Fordet første er det blevet prioriteret, atdokumentere på de strenge i forandringsteorierne,som det i højest grad forventesbidrager til endemålet. For det andet erdet blevet prioriteret at dokumentere påcentrale indikatorer på de led i forandringsteorien,som er afgørende for atendemålet nås. For det tredje er indikatorer,som er forholdsvis lette at måle på oghvor det er muligt at få gode troværdigekvantitative data på, blevet prioriterethøjt.Nogle forandringer er det lettere at findegode og målbare indikatorer for. På præstationsniveaueter det ofte indikatorersom antal brugere og antal aktiviteter, dermåles på. På kort- og mellemlang sigt ergennemgående indikatorer antal unge i job,fritidsjob, praktik og uddannelse, hærværksniveauet,beboerklager og kriminalitetsniveaueti områderne. Nogle af deforandringer, som man ønsker at opnåmed hotspotprojekterne, kan være komplekseog svære at finde en enkelt sigendeog målbar indikator på. Derfor er der enrække af de ønskede forandringer, somder ikke dokumenteres på løbende, mensom evaluator i stedet skal belyse kvalitativti midtvejs- og slutevalueringerne.Blandt andet det organisatoriske kunnedet være vanskeligt af få tilstrækkeligt indi forandringsteorierne og ikke mindst iHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 43

dokumentationsplanerne. Det er derfornoget, evaluator skal være ekstra opmærksompå at have fokus på i midtvejsogslutevalueringen.Udsnit af de anvendte indikatorer i dokumentationsplanerneDe indikatorer, der ofte anvendes er markeretmed fed:Præstationer:Antal aktiviteterAntal brugere i hotspot aktiviteterAntal opsøgte ungeAntal frivilligeAntal tværfaglige møderKort sigt:Antal unge, som hotspot hjælper ikontakt med en kompetent voksenAntal unge, som gadeplansmedarbejderneløbende er i kontakt medAntal unge som kommer i fritidsjob,praktik eller jobAntal unge som påbegynder en uddannelseAntal børn og unge fra målgruppensom går i klubSkolefraværetAntal sigtede ungeHærværkBorgernes tryghedsfølelseMellemlang sigt:Antal tidligere sigtede, som ikke sigtesigenKriminalitetsniveauet i området – antalsigtede unge og anmeldelserNaboklagerKonflikter mellem beboere – antal ogtypeAndel af beboere, som oplever diskriminationDe unges tillid til myndighederneAntal bekymringssamtaler om en elevsadfærd mellem skole og hjemAntal unge, der selv henvender sig tilgadeplansarbejderneNogle af de forandringer, som man ønskerat opnå med hotspotprojekterne, kan værekomplekse og svære at finde en enkeltsigende og målbar indikator på. Derfor erder en række af de ønskede forandringer,som der ikke dokumenteres på løbende,men som evaluator i stedet skal belysekvalitativt i midtvejs og slutevalueringeren.Eksempler på sådanne forandringer er:Forvaltningerne får en øget fællesforståelse af opgavenDer er større interaktion mellem områdetsbeboereDer er en hurtig, effektiv og koordinerethandling overfor problemer ihotspot områdetBeboerne holder øje med hinanden ogreagere på antisocial adfærdBeboerne får ejerskab til områdetDer ses en positiv adfærdsændringblandt de unge i områdetDe professionelle bliver bedre til atvurdere og arbejde med de ungeBørnene bliver bedre til at mestrederes situation.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 44

Hotspot Højvangen iSkanderborgOversigt over temaer og aktiviteterTemaer/ mål:Øget tryghedMindre hærværk og kriminalitetØget social kapital i områdetSkal opnås gennem arbejde med temaerne:Tryghed og forebyggelseErhverv (fritidsjobs)Professionel profil (styrke samarbejdet)Kriminalpræventiv indsatsBolig (vidensindsamling og strategiskarbejde vedr. kommunens udsatte boligområder).AktiviteterEnkeltsagsbehandlingKontrakter og familierådgivningUddannelsesforløb for fagpersoner,som skal sikre en fælles platformBeboeraktiviteter og fritidsaktiviteterfor børn og ungeFormidling af fritidsjobs.Aktivitetsbeskrivelser1: ErhvervIndhold: De erhvervsrettede aktiviteterskal dels bidrage til at integrere og socialiserede unge på arbejdsmarkedet, delsstyrke hele områdets sociale kapital.Et af midlerne til at integrere de unge påarbejdsmarkedet er at lære de unge, hvordande begår sig på arbejdsmarkedet, såde på længere sigt bliver bedre til at få ogfastholde et job. Dette skal bl.a. opnås vedat formidle fritidsjob til områdets unge.Under de erhvervsrettede aktiviteter hørerligeledes aktiviteter der skal motiverede unge til at begynde på en uddannelse.Et andet middel til at integrere de unge påarbejdsmarkedet er at få erhvervslivet tilat tage et medansvar for de unges udvikling.Medansvaret kan bl.a. bestå i at tilbydeområdets unge relevante fritidsjob. Delokale virksomheder inviteres derudover tildels at være ambassadører for boligområdet,dels at være med til at lave naboskabsaktiviteterog møde beboerne.Målgruppen: De 15-20-årige. Der fokuserespå de 15 % af målgruppen med detstørste behov for støtte. Indsatsen er forbåde piger og drenge fra bebyggelsen.Opnår projektet succes, bliver det formentligtudvidet til et større område.Mål: At de unge tager en uddannelse ogbliver en del af arbejdsmarkedet, og aterhvervslivet tager et medansvar for denneudvikling.Risici: At ingen lokale virksomheder vil deltage,eller at de ikke kan få de rette virksomhederpå banen. At den person derskal drive projektet, ikke har et tilstrækkeligtkendskab til det lokale erhvervsliv. Hvissnitflader ift. beskæftigelse og UU ikkeafklares tilstrækkeligt mellem aktørerne,er der risiko for at de kontakter de sammevirksomheder og dermed overbebyrderdem.2: Tryghed og forebyggelseIndhold: Under emnet tryghed og forebyggelseiværksætter hotspotprojektet aktiviteter,der skal øge trygheden for beboernei området.Den øgede tryghed skal bl.a. opnås gennemat engagere beboerne i området og skabefora for dialog mellem beboerne. Det erhensigten at den øgede dialog og beboerneskendskab til hinanden skal reducerebeboernes følelse af utryghed. Herunderiværksættes der aktiviteter, der skal giveHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 45

de unge et meningsfuldt fritidsliv. Der skalbl.a. startes en klub for 16-25-årige, hvorunge beboere med anden etnisk baggrundend dansk kan mødes samt være med til atigangsætte beboeraktiviteter.Et andet led i at øge trygheden er at arbejdemed at aflive nogle af de myter dereksisterer i området om de unge og i stedetfor fokusere på de positive historier.Myterne skal bl.a. nedbrydes ved at iværksætteaktiviteter der arbejder med socialoverdrivelse som metode. For at synliggørede positive historier fra området, skalder skabes en fælles platform for formidling.De mange lokale blade og hjemmesidermv. skal have en fælles formidlingskanal,som henvender sig til beboerne, men samtidigrækker udover boligområdet til deomkringliggende områder.Der skal arbejdes med naboskabsaktiviteter,som kan være med til at fremme densociale kapital. Herunder skal sundhedsplejensbydelsmødreprojekt inddrages.Samtidig overvejes det at inddrage eteksisterende projekt, hvor en medarbejderarbejder med den gode dialog ift. skolehjem-samarbejdet.Målgruppen: beboere og professionelle.Mål: Ved at øge området sociale kapital,nedbryde myter og skabe dialog mellemområdets beboere fremmes trygheden.Risici: Der er de samme risikofaktorer ift.tryghed som ved den kriminalpræventiveindsats. Nye sparerunder kan skabe usikkerhedom samarbejdsaftalerne. Hvisfrontmedarbejderne ikke fortælles hvorforarbejdet er vigtigt, er der risiko for de ikkestøtter op om det. Den vigtigste udfordringer at få skabt succeser hurtigt noktil, at medarbejderne kan se at arbejdetgiver mening.3: Professionel profilIndhold: Aktiviteterne under emnet professionelprofil har til formål at styrkesamarbejdet mellem de professionelleaktører der arbejder i området og medbeboere fra området. Ideen er at de i fællesskabkan løse opgaven, men ikke hverfor sig. De centrale institutioner i områdetskal have et fælles værdigrundlag ift. atarbejde i og være nabo til et socialt boligområde.Det betyder bl.a. at medarbejderneskal engagere sig i boligområdet - fxved at deltage i beboeraktiviteter.De professionelle skal gennemgå et uddannelsesforløb,som består i et seminarmed undervisning af kommunens tilknyttedepsykologer.Målgruppen: De professionelle i områdetsinstitutioner.Mål: Bidrage til en positiv udvikling i området.Risici: De professionelle kan ikke tvinges tilat samarbejde, da de kun er forpligtet afegne kontrakter. Derfor er det vilje ogkemi der er afgørende.4: Kriminalpræventiv indsatsIndhold: De nye kodeord Skanderborgkommune er, at der skal handles konkret,hurtigt og koordineret. Det skal opnås vha.et nyt enkeltsagsbehandlingsprincip, somskal udbredes til hele kommunen, etableringaf et tværfagligt team, A+B+C kontraktersamt familierådslagning. Dissetiltag skal bidrage til at forebygge kriminalitetog få kriminalitetstruede unge på retkurs.Målgruppen: To grupper af unge, hhv. dekriminalitetstruede unge og de velfungerendeunge. Gruppen af kriminalitetstruedeunge består af ca. 50 unge med bekymrendeadfærd, og her er det vigtigt atgribe ind, før de unge begår noget kriminelt.Den anden, og største gruppe er deunge, som klarer sig godt. De fylder ikkemeget i området, og derfor handler detom få dem til at være mere synlige. Der ermindre fokus på gruppen af unge der alleredehar begået kriminalitet, da ansvaretHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 46

for disse unge ligger hos politiet og desociale myndigheder.Mål: Modvirke kriminalitet i området.Risici: Udefrakommende faktorer såsomnationale stemninger der sætter brand ibilerne i området, og radikaliserende kræfterder arbejder for at skabe en negativstemning i området.5: BoligIndhold: Der skal etableres et forum påpolitisk-strategisk niveau, der drøfterudviklingspotentialer for hotspotområdetmed fokus på evidensbaseret viden omsocialt udsatte boligområder. Hotspotprojektethar ikke handlemyndighed på området,men vil forsøge at sætte dagsordenenog påvirke beslutningerne på det politiskstrategiskeniveau.Målgruppen: Det politisk-strategiske niveau.Mål: Etablere fora på politisk-strategiskniveau der drøfter udviklingspotentialerfor området.Risici: At medierne bringer negative historierom Højvangen, og dermed er med til atskabe og fastholde et negativt image forområdet.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 47

ForandringsteoriAKTIVITETPRÆSTATIONKORTSIGTEDE KORTSIGTET EFFEKTER MÅLMELLEMLANGE EFFEKTERLANGSIGTEDE LANGSIGTET MÅL EFFEKTERDe unge får øget viden omadfærd på arbejdsmarkedetHotspotErhvervDe unge indgår ierhversaktiviteterDe unge får succesoplevelser påerhvervsmarkedet og iuddannelsenDen unge har en øget motivationfor at indgå i samfundet,herunder job og uddannelseHotspotTryghed og forebyggelseStørre interaktion mellembeboerneBedre rammer fornetværksdannelsePositiv relation mellem ung og”kompetent” voksenBeboerne indgår i netværk medhinandenReduktion af antisocial adfærdblandt ungeØget tryghed ihotspotområdetSynliggørelse af positivehistorier for hele bydelenArbejde med beboerne ift. socialoverdrivelseBeboerne får et bedrekendskab til og får nedbrudtmyter om bydelenBedre naboskab blandtområdets bebeoerePositiv selvforståelse i områdetMindre hærværk ogkriminalitet i hotspotområdetHotspotKriminalpræventiv indsatsSynliggørelse af opsøgendemedarbejdere samt politioverfor beboerneBeboerne får en større tillid til atmyndighederne tager hånd omområdets problemerOmrådet har fået et bedreimageEtablering af hotspotteamet,A+B+C kontrakter samtenkeltsagsprincippetKonkret, hurtig og koordinerethandling overfor problemer ihotspotområdetÆndret beboersammensætningReduktion i lillebror-effektenØget social kapitalHotspotProfessionel profilHotspotBoligUdvikling og opkvalificering af deprofessionelles samarbejde medfokus på ansvar for hele områdetEtablering af fora på politiskstrategisk niveauProfessionelle modvirker ognedbryder myter om områdetBedre fysisk sammenhængmellem hotspotområdet og deomkringliggende områderØget viden om modvirkningaf ghettorisering indgår ibeslutningsprocessenBeboerne holder mere øje medhinanden og området og handlerpå antisocial adfærd ogkriminalitet i områdetØget interaktion med deomkringliggende områder

DokumentationsplanPræstationerTrin Indikator Måletidspunkt KildeBedre rammer for netværksdannelseAntal aktiviteter igangsat afhotspotprojektetÅrligtHotspotchefenAntal gange, aktiviteterne erafholdtKortsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeDe unge får succesoplevelserpå erhvervsmarkedetog i uddannelsenAntal unge der er fastholdt ifritidsjob eller uddannelse efteret halvt årÅrligtHotspotchefenBeboerne får et bedrekendskab til og får nedbrudtmyter om områdetOpgøres vha. lille survey blandtbeboerne (”klikker-survey”)Afventer formulering afspørgsmålOpgøres i detførste år ogdet sidste åraf projektetHotspotchefenMellemlange effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeDen unge har en øgetmotivation for at indgå isamfundet, herunder jobog uddannelseAntal unge der har gennemførtungdomsuddannelse eller erfastholdt i jobÅrligtHotspotchefenReduktion af antisocialadfærd blandt ungeAntal hærværks- og graffitihændelserAntal beboerklagerÅrligtBoligforeningernePositiv selvforståelse iområdetOpgøres vha. lille survey blandtbeboerne (”klikker-survey”)Afventer formulering afspørgsmålOpgøres i detførste år ogdet sidste åraf projektetHotspotchefenHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 49

Langsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeØget tryghed i hotspotområdetØget tryghed i hotspotområdetAntal beboerklager Årligt BoligforeningerneAntal fraflytninger Årligt BoligforeningerneMindre hærværk ogkriminalitet, samt øgettryghed i hotspotområdetAntal hærværks- og graffitihændelserÅrligtBoligforeningerneHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 50

Hotspot Løvvangen iAalborgOversigt over temaer og aktiviteterTemaer/ målReduktion af de unges antisocialeadfærd gennem fritidsaktiviteter, voksenkontaktog job/uddannelse.Forebygge og reducere kriminalitetved en styrket koordinering.AktiviteterGadeplansindsats, som er opsøgendepå gaden og sætter aktiviteter i gangfor de unge.Etablering af indsats- og følgegruppe,som skal koordinere den samlede indsatstil de unge i området, og sikrehurtig handling fra de relevante aktører.Aktivitetsbeskrivelser1: GadeplansarbejdeIndhold: Der er to gadeplansmedarbejderei indsatsen. Denne udfyldes ved, at deransættes en ny medarbejder på fuldtidsamtidig med, at pædagoger der alleredearbejder med målgruppen på skift samarbejdermed hotspotprojektet. Fritidscentrenei området har allerede en forpligtelsetil at udføre opsøgende arbejde. Gennemhotspotprojektet får de mulighed for atudføre mere af det opsøgende arbejde ogpå andre tidspunkter, fx om aftenen og iweekender. Denne fleksibilitet gør at gadeplansmedarbejdernekan være mere tilrådighed for områdets beboere.Gadeplansindsatsen samarbejder medAalborg kommunes sociale jægerkorps. Desociale jægere er en eksisterende ordningaf opsøgende socialarbejdere, som dækkerhele Aalborg kommune, og har dermedviden fra andre områder.Formålet med gadeplansindsatsen er at fåde unge til at deltage i aktiviteter og fastholdedem deri. Derigennem præge dem ien positiv retning, samt guide dem til atdeltage i eksisterende fritidstilbud og uddannelse/ arbejdsmarked. Gadeplansindsatsensigter samtidig efter at være idialog med de unge på gadeplan for derigennemat opbygge mere viden om, hvadder foregår i området.Gadeplansmedarbejderne går to og tosammen på gaden. De skaber kontakt til deunge ved at møde dem på gaden eller vedat komme i klubberne og aktiviteterne.Gadeplansmedarbejderne skal lave aktiviteterfor og med de unge. Det kan væreeksisterende tilbud, som de unge introduceresfor og fastholdes i gennem en håndholdtindsats. Samtidig har gadeplansmedarbejdernemulighed for at igangsættenye behovsbestemte aktiviteter, fxstørre aktiviteter for en gruppe af deunge eller mindre aktiviteter såsom attage den unge med i svømmehallen o. lign.Målgruppen: De 10-24-årige, med et primærtfokus på de kriminalitetstruede ogde kriminelle. Den yngre gruppe, dvs. de10-17-årige som er kriminalitetstruede ogkræver en forebyggende indsats, idet hovedpartenstadig er skolesøgende og skalfastholdes i det. I den ældre gruppe, dvs.de 17-24-årige er der flere der alleredehar begået kriminalitet, og her er fokus påat få dem væk fra den kriminelle løbebanevha. en håndholdt indsats.Mål: At forebygge og reducere kriminalitetsamt at øge trygheden.Risici: De nationale nedskæringer på foranstaltningsdelener en risiko, dvs. atkommunen ikke i alle situationer kan tilbydede unge det optimale tilbud. Endelig kanbehovet vise sig at være større end antaget,således at indsatsen ikke er tilstrækkeligtil at løse problemerne.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 51

2: Koordinering af indsatserneIndhold: Der etableres en indsatsgruppeog følgegruppe omkring de unge i området.Indsatsgruppen og følgegruppen skal beståaf nøglepersoner fra det offentlige ogprivate netværk der i dagligdagen arbejdermed unge i kvarteret. Hensigten med indsatsgruppenog følgegruppen er at koordinereden samlede indsats - de eksisterendeaktiviteter plus nye hotspotaktiviteter- til de unge i området, og sikre hurtighandling fra de relevante aktører.Mål: Målet er at forebygge kriminalitetblandt områdets unge og reducere tilbagefaldetfor de unge der allerede har begåetkriminalitet.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 52

ForandringsteoriAKTIVITETPRÆSTATIONKORTSIGTEDE KORTSIGTET EFFEKTER MÅLMELLEMLANGE MELLEMLANGT EFFEKTER MÅLLANGSIGTEDE LANGSIGTET EFFEKTER MÅLDe unge deltager ifritidsaktiviteter efterstøtte fragadeplansmedarbejderneDe unge fastholdelsei meningsfuldefritidsaktiviteterGadeplansindsatsDe unge hjælpes til atfastholde job elleruddannelseDe unge fastholdes ijob eller uddannelseReduktion afborgervendtantisocial adfærdØget tryghed ihotspotområdetGadeplansmedarbejderne ersynlige og til rådighed for deunge og beboerne samtvedholdende i kontakten til deungeDer er skabt en tillidsfuldrelation mellem de ungeoggadeplansmedarbejderneBeboerne får enstørre indsigt i deunges adfærdGadeplandsmedarbejderneudbreder viden omhotspotprojektet og områdetsunge til bebeorneBeboerne får en større tillidtil at myndighederne tagerhånd om områdetsproblemerBeboerne holder mere øjemed hinanden og området oghandler på antisocial adfærdog kriminalitet i områdetMindre hærværk ogkriminalitet i hotspotområdetKoordinering af indsatsEtablering afindsatsgruppe samtstyregruppeHurtig handling frarelevante aktørerForebyggekriminalitet hos deungeReducere tilbagefaldtil kriminalitet

DokumentationsplanPræstationerTrin Indikator Måletidspunkt KildeGadeplansmedarbejderneer synlige og til rådighedfor de unge og beboernesamt vedholdendei kontakten til de ungeAntal kontakter med beboerne(opdelt på unge, forældre ogbeboere)ÅrligtGadeplansmedarbejdernenoterer i logbogGadeplansmedarbejderneudbreder viden omhotspotprojektet ogområdets unge til beboerneÅrligtAndelen af beboere, der angiverat de har kendskab til hotspotprojekteti NaboskabsundersøgelsenNaboskabsundersøgelseEtablering af indsatsgruppesamt styregruppeAntal afholdte tværfagligemøder (og det noteres om derdeltager en repræsentant frahver gruppe)ÅrligtHotspotchefenKortsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeDe unge fastholdes imeningsfulde fritidsaktiviteterAntal unge der fastholdes i enfritidsaktivitet.Med fastholdes menes ungeder:Deltager mere end 2-3gange. Deltager til aktivitetenudløber og deltager uden støtteÅrligtReferat fra hotspotp-møderMedlemsregistreringsammenholdtmed SSPregistreringDer skal ske en stigning i antalletaf børn/unge omfattet afSSP-registrering , der går i klubDe unge fastholdes i jobeller uddannelseHvor mange er startet på uddannelse?Hvor mange er startet på etarbejde?Varighed og ophørsbegrundelseÅrligtReferat fra hotspotp-møderDer er skabt en tillidsfuldrelation mellem deunge og de opsøgendemedarbejdereÅrligtAntal unge der henvender sig tilfuldtidsansatte gadeplansmedarbejderGadeplansmedarbejdernenoterer i logbogHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 54

Mellemlange effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeForebygge kriminalitethos de ungeAntallet af unge der deltager ihotspots aktiviteter og harbegået kriminalitetÅrligtReferater fra SSPmøderpå de 4 Nr.Sundby skoler ogviden der tilgårstyregruppen afhotspotprojektetLangsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeØget tryghedAntallet af beboerklagerAntal fraflytningerÅrligtBoligforeninger ogreferater fra møderi afdelingsbestyrelseHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 55

Hotspot på det godebørne- og ungeliv iVejleOversigt over temaer og aktiviteterTemaer/ målSkabe tryghedMindske ungdomskriminaliteten i områdetEt bedre fundament for det godebørn- og ungelivDe konkrete aktiviteter er ikke planlagtendnu, men der arbejdes med følgendetemaer:Job og uddannelse for de ungeGadeplansarbejdeAdfærd, dannelse og identitetFritidslivStyrkelse af det tværfaglige samarbejde.AktivitetsbeskrivelserHotspotprojektet består af en leder afhotspot, to opsøgende medarbejdere samten socialfaglig rådgiver. De opsøgendemedarbejdere skal skabe kontakt til målgruppensamt varetage gadeplansindsatsen,mens den socialfaglige rådgiver arbejdermed koordinering og har en tovholderfunktioni særligt udsatte familier.De overordnede formål er for det førsteat skabe et bedre fundament for et godtbørne- og ungeliv, herunder at sikre hurtigog effektiv vidensdeling, koordination samthandlemuligheder. For det andet at øgetrygheden gennem synlig gadeplansindsatsog reduceret ungdomskriminalitet. For dettredje at styrke målgruppen i at tage ansvarfor eget liv, herunder tilknytning tilarbejdsmarked og uddannelse.Disse formål skal opnås gennem tre overordnedetemaer, som indeholder de områdebaseredeinitiativer: 1) job og uddannelse,2) adfærd, dannelse og identitet, 3)fritidsliv. For hvert tema etableres et forummed lokalaktører og interessenter,som skal arbejde med aktiviteter for målgruppenog sikre koordination mellem initiativer.Desuden skal der arbejdes på at 4-5 unge giver sparring omkring aktivitetertil hvert forum. Derudover understøttesformålene dels af den synlige gadeplansindsats,dels af det fjerde tema: det tværfagligesamarbejde, som udgør projektetsmetodiske tilgang.Målgruppen er fælles for temaerne. Detdrejer sig om unge i alderen 10-18+ medbegyndende tegn på mistrivsel, kedsomhedog uhensigtsmæssig adfærd samt dennære familie til den unge.1: tema: Job og uddannelseIndhold: Job og uddannelse kan medvirke tilat de unge tager ansvar for eget liv. Derigennemhar det et forebyggende sigte iforhold til kriminalitet og indirekte utryghed.Kriminalitetstruede unge skal have et særligtfokus, da de er en risiko-gruppe. Deunge som laver ballade, er dem som ikkehar noget at lave om eftermiddagen. Fritidsjobkan her være med til at mindskekriminaliteten, dels fordi det holder deunge beskæftigede, dels fordi de ungetjener lommepenge.Problemet i forhold til uddannelse er, at deunge enten ikke er motiverede for denuddannelse de vælger og derfor dropperud, eller at de unge er motiverede menmangler netværk til at støtte deres skolegang.Det kan fx være netværk blandtstuderende, eller at forældrene kan støttedem i forhold til deres uddannelsesvalg.Her har nogle forældre brug for hjælp, såde kan få et bredere kendskab til de forskelligeuddannelsestilbud.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 56

Desuden skal der skabes kontakt og givesstøtte til virksomheder, som kan værenervøse over at tage de unge ind. Her kander laves særaftaler, hvor fx Hotspotmedarbejderneforpligter sig til at være tilrådighed, hvis virksomhederne harspørgsmål eller lignende i forhold til deunge.Målgruppen: Unge i alderen 10-18+ medbegyndende tegn på mistrivsel, kedsomhedog uhensigtsmæssig adfærd samt dennære familie til den unge.Mål: Det primære mål er at de unge tageransvar for eget liv, sekundære mål er atmindske ungdomskriminalitet og utryghed.Risici: Ikke beskrevet.2: tema: Adfærd, dannelse og identitetIndhold: Det overordnede formål er atforebygge hærværk og ungdomskriminalitet,ved at støtte de unge og deres forældre.De unges adfærd kan være grænsesøgende,og særligt de tosprogede haridentitetsudfordringer grundet deresindvandrerbaggrund. De unge skal derforhjælpes med at omsætte deres udfordringermere konstruktivt. Det skal bl.a. forebyggeopståede konflikter, hvor de ungegrupperer sig etnisk og står i modsætningsforholdtil hinanden, hvilket kan avlefjendebilleder, konflikter og kriminalitet.Derudover kan beboerne føle sig utryggeoverfor grupperne af de unge pga. deresattitude.Det handler også om at få forældrene tilat tage medansvar for de unges adfærd,og alternativt finde andre veje til de unge,hvis forældre ikke har ressourcer til det.Flere af forældrene føler sig magtesløseog skal derfor have styrket deres forældrekompetencer.Der skal derfor fastlæggesen norm for, hvilke regler der skalgælde for de unge, som sættes til debathos forældrene, og der skal snakkes medde unge om deres adfærd.Målgruppen: Unge i alderen 10-18+ medbegyndende tegn på mistrivsel, kedsomhedog uhensigtsmæssig adfærd samt dennære familie til den unge.Mål: Målene er primært at mindske ungdomskriminalitet,og sekundært at øgetrygheden og styrke de unge i at tageansvar for eget liv.Risici: Ikke beskrevet.3: tema: FritidslivIndhold: Det handler om at få flere ungeind i det etablerede fritids- og foreningslivog derigennem give dem en meningsfuldfritid. Herunder skal det afdækkes, hvadde ønsker at lave og så arbejde hen imoddet, for derved at undgå at de unge shoppermellem tilbud. Det skal lære de unge attage ansvar for deres ønsker.Målgruppen: Unge i alderen 10-18+ medbegyndende tegn på mistrivsel, kedsomhedog uhensigtsmæssig adfærd samt dennære familie til den unge.Mål: Målene er primært at mindske ungdomskriminalitet,samt styrke de unge i attage ansvar for eget liv.Risici: Ikke beskrevet.4: GadeplansindsatsIndhold: Gadeplansmedarbejderne skalskabe kontakt til de unge ved at arbejde pågaden. Gennem denne kontakt skal de forsøgeat skabe en positiv relation til deunge og støtte op om, at den enkelte ungekan udvikle sig i forhold til job, uddannelse,adfærd eller fritidsliv. Derudover skal gadeplansmedarbejdernevære synlige for deøvrige beboere, så de kan se at myndighedernetager hånd om problemer. Detteskal opnås dels ved at være synligt tilstedepå gaden, dels ved at deltage i større begivenheder.Målgruppen: Unge i alderen 10-18+ medbegyndende tegn på mistrivsel, kedsomhedog uhensigtsmæssig adfærd samt denHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 57

nære familie til den unge. De øvrige beboere.Mål: Målet i forhold til beboerne er at øgetrygheden. Målet i forhold til de unge er atunderstøtte de øvrige formål.Risici: Ikke beskrevet.5: tema: Det tværfaglige samarbejdeIndhold: Det handler om at skabe sammenhængi arbejdet gennem koordinering. Deter her nødvendigt at skabe fælles forståelserog spilleregler for arbejdet med deunge, fordi der er mange aktører involveretpå Nørremarken, og hele organiseringener bygget op omkring det tværfagligearbejde.Det handler bl.a. om at få alle aktører til attilslutte sig den ressourcebaserede tilgang,som handler om at understøtte beboernesressourcer og at skabe ejerskabgennem inddragelse. Dette handler bådeom at inddrage de unge for at få dem tilat tage ejerskab for deres eget liv, og omat inddrage de øvrige beboere for at skabefællesskab og ejerskab for området.Hotspotsekretariatet etableres med etforretningsudvalg, som bidrager med fagligsparring, samt en styregruppe(Hotspotråd), som skal sikre koordinationog sammenhæng i indsatser og målsætninger.I styregruppen indgår BolivNord ,leder af Hotspot og politi samt Børne- ogUngedirektøren, hvorved det tværfagligesigte hæftes op på organiseringen omkringde centrale kommunale ledelsesniveauer.Der arbejdes på at styrke sagsgangeinternt i kommunen, aktivitetersamt enkeltsager på de unge. Derudoverskal der skabes samarbejde mellem defrivillige og de professionelle, så de kanstøtte op omkring hinandens arbejde.Målgruppen: Hotspotprojektets samarbejdspartnere.Mål: Gennem styrket koordinering at understøttemålene om at mindske ungdomskriminalitet,øge trygheden, skabebedre fundament for et godt børne- ogungeliv samt styrke de unge i at tage ansvarfor eget liv.Risici: Ikke beskrevet.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 58

ForandringsteoriAKTIVITETPRÆSTATIONKORTSIGTEDE EFFEKTERMELLEMLANGE EFFEKTERLANGSIGTEDE EFFEKTERJob og uddannelseGadeplansindsatsAfventerAfventerAfventerDe unge er afklarede i forhold tiluddannelsesvalgFlere fritidsjob-, job- oglærepladsmulighederBeboerne får en større tillid til atmyndighederne tager hånd omområdets problemerFlere unge i fritidsjob, job elleruddannelseBeboerne holder mere øje medhinanden og området og handlerpå antisocial adfærd ogkriminalitet i områdetMindre ungdomskriminalitet ihotspotområdetAdfærd, dannelse ogidentitetAfventerAfventerDe unge får kontakt til enkompetent voksenForældrene får øgedeforældrekompetencerDe unge har en mindreuhensigtsmæssig adfærdAfventerDe unge deltager i aktiviteterDe unge tager ansvar for eget livØget tryghed ihotspotområdetFritidslivAfventerDe unge tager del i områdetsforenings- og frivillighedskulturBeboerne får ejerskab forområdetBeboerne ytrer sig omtryghedsrelaterede problemerTværfagligt samarbejdeSikring af fælles tilgang ift.principper, mål, metode ogsamarbejdetBeboerne lærer hinanden bedre atkendeBeboerne får et styrketsammenholdBedre fundament for detgode børn- og ungelivHurtig og effektiv handlingStyrket koordinering af aktiviteterog indsatserForebyggelse og reduktion ikriminalitet hos unge

DokumentationsplanPræstationerne afventer at hotspotprojektet i Vejle har afklaret, hvilke aktiviteter der skaligangsættes.Kortsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeDe unge får kontakt tilen kompetent voksenAntal unge, som Hotspot hjælperi kontakt med en kompetentvoksenÅrligtHotspotchefenDe unge tager del i områdetsforenings- ogfrivillighedskulturAntal unge der er frivillige iaktiviteter.Antal unge, der tager initiativ tilat sætte aktiviteter i gangÅrligtHotspotchefenStyrket koordinering afaktiviteter og indsatserAntal unge som Hotspot hjælperi kontakt med en kompetentvoksenÅrligtDenne indikatorbruges også til “deunge får kontakt tilen kompetent voksen”Mellemlange effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeFlere unge fastholdes ijob, fritidsjob eller uddannelseAndel af unge, som Hotspotarbejder med, der er fastholdt ifritidsjobAndel af unge, som Hotspotarbejder med, der er fastholdt ijobAndel af unge, som Hotspotarbejder med, der er fastholdt iuddannelseÅrligtGadeplansmedarbejderenotererfor hver ung, omde er startet oghvor længe de erfastholdt ijob/fritidsjob/ uddannelseDet noteres for hver af deunge, hvor længe de er fastholdtDe unge har en mindreuhensigtsmæssig adfærd(1)Mindre hærværk og indbrud.Opgøres som udgifter(2)Antal bekymringssamtalerom en elevs adfærd ml. skolehjem(med en fagpersons vurderingaf baggrunden for samtalen)(1)Måles 2gange årligt,Hotspot følgerop på detgennem SSPog boligforeninger(2)Måles 2gange årligt.(1)Hotspot, SSP ogboligforeninger(Boligselskabernesopgørelser til dengenerelle måling,blot halvårligt)(2)Socialfaglig rådgiverlaver vurderingenHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 60

Langsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeØget tryghedAntallet af beboerklager oghvad de vedrører i områdetÅrligtBoligforeningerneAntal eller andel fraflytninger iområdetMindske ungdomskriminalitetOmfanget af hærværk Årligt BoligforeningerneHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 61

Hotspot Kolding NordOversigt over temaer og aktiviteterTemaer/ målMindske ungdomskriminalitet i områdetØge tryghedStyrke koordineringen.AktiviteterFritidsjobAmbassaden (et værested for unge)Åben klub i weekenderneGadeplansarbejdeIgangsættelse af nye fritidsaktiviteterStyrket koordinering.AktivitetsbeskrivelserOrganiseringDer er i forvejen en lang tradition forsamarbejde på tværs i områderne.Hotspotindsatsen skal styrke dette arbejde.Styregruppen for hotspot i Kolding erbredt repræsenteret: Birgitte KirstineMikkelsen - Afdelingschef i FamilierådgivningNord; Kim Hansen Udviklingschef; OleWiese Skoleinspektør Munkevængets Skole;Christine Rasmussen Ungdomsskoleinspektør,Henning Dannesbo SkoleinspektørDyrhave Skolen; Bjarne Juhl Olesen UU-Leder; Mette Hagensen Boligsocial konsulentAAB, Jeannett Gade Boligsocial konsulentLejrbo; Maren Hornbech Leder afUngekontakten og hotspotchef; StenRasmussen Skoleinspektør Bramdrup Skole;Steen Møller Andersen AfdelingschefJobcentret; Kaj Hundrup Leder af ForebyggelsesafsnittetSyd -Østjyllands Politi;Pernille Hansen Boligsocial medarbejder iBoligselskabet Danmark.Styregruppen er et beslutningsforum, somudstikker retningslinjer for aktiviteter ogstrategier. Styregruppen skaber dermedrammerne for dem, der skal arbejde i marken.Styregruppen mødes ca. en gang ikvartalet.Styregruppen har afholdt et kick off mødemed beboere for at få indblik i deres ønskerfor hotspot indsatsen.Styrkelse af koordineringen af indsatseroverfor enkelte individer og grupper afunge i boligområderneDer er i forvejen en SSP-gruppe i hvert afde to områder. De mødes hver især månedligtog sammen to gange om året. Hertales der om, hvad de ser af problemstillinger,og om der er nogle særlige grupper,der kræver en indsats. Der udveksles oplysninger.Hvis der er en ung, der er oppeog vende, vil de gerne til at være meresystematiske omkring opfølgning og handling,så der aftales en handling og en tovholder,og så den relevante viden kan inddragesi vigtige beslutninger. Hotspotchefendeltager i disse netværksmøder.En kvarternetværksgruppe i hvert område.Et boligsocialt netværk. Her diskuteresmere generelle problemstillinger, mensSSP er mere individorienterede.Hotspot skal sørge for at binde disse netværksammen.Centrale aktiviteter under hotspotindsatseni KoldingDer er fire centrale aktiviteter underhotspotindsatsen, nemlig fritidsjob, Ambassaden,åben klub i weekenden og gadeplansindsatsen.Derudover er der Idrætsaktiviteterog andre aktiviteter, som ikkeer præciseret endnu. Det er planen, at KimHansen inviterer relevante aktører oglaver konkrete forslag.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 62

1: FritidsjobIndhold: Jeanette, som er gadeplansmedarbejderstår for fritidsjobsprojektet.Målet med projektet er at få unge til atbegynde en karriere på arbejdsmarkedet.Det er gadeplansmedarbejderne, der stårfor at være opsøgende i fht. at skaffejobmuligheder og i fht. de unge. Medmindreden unge har en ungekonsulent/prof. der iforvejen følger op på Familieaftaler – så vildet være Jeannette og Murat (gadeplansmedarbejdere)der følger op og støtterden unge i at varetage fritidsjobbet.Det er også de opsøgende medarbejderesansvar at give den unge ”undervisning” i,hvad det vil sige at have et fritidsjob –indtil en evt. bevilling om undervisning påUngdomsskolen ligger fra LBR.Virksomheder får et tilskud i fbm. ansættelsenaf de unge. Tilskuddet kan max tildelesover 3 måneder. Hvis de unge harmax. 8 timer ugentligt kan der være 7 ungei gang – på en gang.Målgruppen:Man skal bo i Munkebo eller SkovparkenMan skal være mellem 13-17 år gammelUnge der har udfordringer i livet såsom:o Familiemæssige konfliktero Forældre, der aldrig selv harværet tilknyttet arbejdsmarkedeto Begyndende psykiske vanskelighedero Forbrug af stoffero Problematiske venskabsforholdo Begyndende deltagelse i kriminaliteto Begyndende ulovligt fraværfra skole.Risici: Lønnen kan være for lav. Jeanetteskal gøre et stort arbejde for at få demoverbevist om, at det kan betale sig atarbejde billigt i de første tre måneder.Arbejdsgiverne kan blive kørt træt af deunge. Måske kan indsatsen få et dårligtrygte, hvis enkelte unge dummer sig.2: Ambassaden i Skovparken – ethus/værestedIndhold: Målgruppen har problemer i fht.kriminalitet, beskæftigelse og uro. Der erderfor behov for mere vejledning (selvomde er over 18) og for at give dem overblikover eget liv og fremtidsmuligheder. Formåleter, at der er en voksen, som de ungekan søge støtte hos.Ambassaden er et fysisk hus – et samarbejdemellem kommune og boligforeningerne.Indtil videre har de unge selv drevetstedet. Nu skal der personale på. Der er enbestyrelse af de unge, og de konkreteaktiviteter aftales med unge-bestyrelsen.Det er tanken, at hotspot ikke skal kommeog overtage huset. Det er hensigten, atdet også skal køre efter hotspotindsatsensafslutning.Det er de opsøgende medarbejderes ansvarat være koordinator på de muligeaktiviteter, der kan lægges ind i Ambassadensom ture ud af huset; Besøg af UUvejlederog jobkonsulent mm. (Ideerne fraaften med borgere og aktører).Der er snak om, at købe nogle politi(elever)til at arbejde i huset.Åbningstider: Fredage og lørdage kl. 19-23,onsdage kl. 19-22 – åbnes med de opsøgendemedarbejdere.Målgruppen: 18-25 år. Det er unge fra heleKolding, der har lov til at komme i AmbassadenRisici: at vi kommer til at give de unge såmeget ansvar, at de ikke kan bære det.Bestyrelsen skal også skaffe sig autoritet.Det er en stor udfordring. MedarbejderneHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 63

har ikke myndighed. Det kræver en del atskabe autoritet.3: Åben klub i weekenderne i hhv. Munkeboog SkovparkenIndhold: Projektet omhandler de eksisterendeklubber, både kommunale og boligsociale.Der skal være mulighed for, at derkan være åbent i weekenderne ved behov.De skal kunne åbnes ved kort varsel. Såvidt muligt skal det være det kendte personale,der er i klubberne i weekenderne.De unge selv har givet udtryk for, at behovetsærligt er der søndage eftermiddage ivinterhalvåret. Som et forsøg skal dervære åben klub søndage fra kl. 15-18.Hotspot laver en aftale med de tre klubberom hvor meget de holder åbent hvert år.Det er tænkt som et forsøg.Målgruppen: Børn og unge mellem 7-25 årsom har særlige behov. Både drenge ogpiger.Mål: Mindre uro og kriminalitet. Øget tilknytningtil forening, klubliv og arbejdsmarkedet.Risici: At tillidsrelationen ikke skabes. Atgadeplansarbejderne ikke bliver brugt. Maner meget afhængige af de andre ansatte iklubberne. Man er en ”gæst” i det etablerede.Det kan blive overfladisk.Målgruppen: Aldersgrupper er fra 10-14og fra 14-18 år.Risici: at vi kommer til at vælge de forkertetidspunkter. At vi ikke kan få personalepå de tidspunkter, der er behov for det.4: GadeplansarbejdeIndhold: Der var én gadeplansmedarbejderi forvejen. Med hotspotindsatsen er deransat endnu én.Gadeplansmedarbejderne skal være øjneog ører på gaden. Derudover skal de væreopsøgende og skabe en relation til de ungepå gaden, i klubberne og på skolerne. Hensigtener, at de skal guide de unge gennemsystemerne, så de får den hjælp, de harbrug for. Det er også hensigten, at gadeplansarbejderneskal ind omkring forældreneog være med til at klæde forældrenebedre på til at påtage sig deres ansvar/opgaversom forældre, samt formidlemellem børn og deres forældre, hvis det ernødvendigt. Gadeplansarbejderne skalderudover arbejde på at skabe tillid tilforeninger og klubber. Og så er det vigtigt,at de hele tiden samarbejder med de øvrigeaktører.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 64

ForandringsteoriAKTIVITETPRÆSTATIONKORTSIGTEDE KORTSIGTET EFFEKTER MÅLMELLEMLANGE MELLEMLANGT EFFEKTER MÅLLANGSIGTEDE LANGSIGTET EFFEKTER MÅLKoordinering gennemstyregruppen og SSPsamarbejdetGadeplansaktiviteterVidensdeling mellem decentrale aktørerDe unge bliverBorgerjournalisterGadeplansmedarbejderne opsøger de unge pågaden og i klubberneOpsøgende arbejdemålrettet forældreAktiviteter målrettetforældrePositive historier omområdet i lokalpressenBeboerne bliver bedre til atløse konflikter medhindandenDe unge og deres forældrefår en øget forståelse forsamfundets normerForældrene bliver inddrageti de unges liv og meningsfuldstøtte iværksættesOmrådet får et bedreimageDer opstår færrekonflikter mellembeboerneDe unge og forældrenesnormer tilpassessamfundets normerØget tryghed ihotspotområdetÅben klubAmbassadeOprettelse af ungerådUnge fra Ambassadendeltager i UngebestyrelsenDe unge får ejerskab tilområdetDe unge får etmeningsfuldt fritidsliv medpositiv voksenkontaktKriminalitet blandt deunge forebyggesMindre kriminalitet ihotspotområdetAndre aktiviteterDe unge kommer iAmbassaden og Åben klubsamt deltager i aktiviteterneDe unge bliver støttet i atfastholde job, uddannelseog fritidsaktiviteterReducere tilbagefaldtil kriminalitet hosungeProblemramte familierdeltager i processuellenetværksmøderDe unge har mererealistiske forventninger tilegne fremtidsmulighederFritidsjobHotspotprojektetformidler fritidsjobs tilde ungeDe unge får et øgetkendskab tilarbejdsmarkedets normerDe unge fastholdes ijob eller uddannelse

DokumentationsplanPræstationerTrin Indikator Måletidspunkt KildeHotspotprojektet formidlerfritidsjobs til deungeAntal unge, som fastholdes ifritidsjobbet i tre månederÅrligtJeanette – gadeplansmedarbejderDe unge kommer i AmbassadenGennemsnitligt antal fremmødtepr. åbningsdagÅrligtJeanette – gadeplansmedarbejderDe unge deltagerhotspotprojektets aktiviteterAntal aktiviteter og tilmeldte tilaktiviteterÅrligtHotspotchef MarenHornbechOpsøgende arbejde i fht.forældref.eks. antal af målgruppen (skaldefineres – f.eks. alle sigtede),som er blevet opsøgt eller fårto besøgÅrligtHotspotchef MarenHornbechOprettelse af ungeråd Om ungerådet er etableret Opgøres pr.31.12.2011Kim HansenDe unge bliver borgerjournalisterAntal unge, som skriver somborgerjournalisterÅrligtChristine RasmussenVidensdeling mellemcentrale aktørerRegistrering af antal afholdteSSP-netværksmøder og kvarternetværksmødermed deltagelseaf hotspotchefenÅrligtHotspotchef MarenHornbechProblemramte familierdeltager i processuellenetværksmøderAntal familier der tager imodtilbuddet om at deltage i deprocessuelle netværksmøderÅrligtHotspotchef MarenHornbechKortsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeDe unge får et øgetkendskab til arbejdsmarkedetsnormerAntal af de unge, der fortsætteri fritidsjobbet efter dentre-måneders intro-periodenÅrligtJeanette - gadeplansmedarbejderDe unge får ejerskab tilområdetAntal unge, der møder op og ermed til at igangsætte aktiviteterÅrligtKim HansenDe unge får et meningsfuldtfritidslivAntal unge, som projektet fårgjort aktive i lokale idrætsforeningerÅrligtKim HansenDe unge får positiv voksenkontaktAntal unge, som gadeplansmedarbejdernehar en løbende kontakttil over en periode (min. 5møder)ÅrligtGadeplansmedarbejdereHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 66

Forældrene bliver inddrageti de unges liv ogmeningsfuld støtteiværksættesAntal problemramte familier,der deltager i de processuellenetværksmøderÅrligtHotspotchef MarenHornbechMellemlange effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeKriminalitet blandt deunge forebyggesAntal unge, hvor der er blevetforetaget min. to besøg, derikke er blevet sigtet igen et årefter første besøgÅrligtHotspotchef MarenHornbechDer opstår færre konfliktermellem beboerneAntal skriftlige naboklagerAntal konflikter registreret afbeboerrådgivereÅrligtMette Hansen ogJeanett GadeLangsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeØget tryghed i hotspotområdetBeboerklager – gerne opgjorttematiskÅrligtBoligforeningerneØget tryghed i hotspotområdetAntal fraflytninger Årligt BoligforeningerneMindre kriminalitet ihotspotområderneAntal hærværks- og graffitihændelserÅrligtBoligforeningerneHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 67

Hotspot Viby Syd iAarhusOversigt over temaer og aktiviteterTemaer/ målØget tryghedMindskelse af hærværk og kriminalitetFald i skolefraværet.AktiviteterBeredskabGadeplansindsatsMægling og samfundstjenesteIntegrationsindsats overfor børn afforældre med PTSD.Aktivitetsbeskrivelser1: BeredskabIndhold: Idéen om beredskab er inspireretaf Gellerup, hvor man i de sidste ti år haropbygget et sådant. Det handler om at fåmobiliseret lokale beboere og borgere fracivilsamfundet til at indgå i en foregribendeindsats på gadeplan, hvor de skal væretil stede og i dialog med de unge. Erfaringerneer bl.a., at det kan have en positiv ogneddæmpende effekt på de unges adfærd,når de bliver konfronteret af andre borgere(og dermed ikke kommunale ansatte),som kender dem privat fra boligområdet.Beredskabet skal inddrages med omtanke isituationer, hvor der er optræk til uro,ligesom indsatsen skal forgå i tæt koordineretsamarbejde med de øvrige aktører –herunder gadeplansmedarbejdere og Politi.På sigt skal indsatsen gerne overgå til atblive en fast driftsopgave.Hvem skal indgå: beboere, unge med tidl.brugerbaggrund, foreninger m.fl. Beredskabetskal med tiden bestå af ca. 25 personer.Ung for unge (UTUS) bliver forhåbentligten del af beredskabet, da det kan motivereunge til at indgå i løsningerne på problemernepå en konstruktiv måde og de dermedkan få en oplevelse af, at der er brugfor dem.Relevante personer opsøges – bl.a. igennemforeninger samt andre borgerrettedelokale projekter/tilbud.Mål: Skabe mere tryghed, mindre uro ogkriminalitet i området. Give borgerne enfornemmelse af at tage magten tilbage,have et medansvar for løsning af problemerog bevarelse af den gode stemning iområdet.Risici: Opbygning af beredskab kan give etsignal om, at boligområdet er utrygt. Mangelpå deltagere eller hvis deltagerne giverop. Hvis grænsen mellem beredskabetsopgaver og Politi/det socialfaglige ikke erordentligt afstemt. En risiko kan være, atman kommer til at sende beredskabet tilopgaver, de ikke kan håndtere. Manglendesocialfaglige og pædagogiske metoder kanmedføre, at beredskabets deltagere kanrisikere at blive betragtet som stikkere.Uheldige episoder eller dårlig håndteringkan smitte negativt af på de socialfagligeopsøgendes ry blandt de unge.2: GadeplansindsatsIndhold: Målet er at gadeplansmedarbejderneskal etablere kontakt til og hjælpede unge i målgruppen. Medarbejderne skalindgå i samarbejde med de unges forældresamt de øvrige kommunale aktører, som eri berøring med de(n) unge. Indsatsen erikke en foranstaltning, men et frivilligttilbud, der dog skal udvikle metoder til atunderstøtte myndighedsbeslutningen ogeventuelle foranstaltninger. Derudoverskal gadeplansmedarbejderne rent forebyggendevære på gaden på tidspunkter,hvor gaden typisk er overladt til de unge,hvilket ofte vil sige aftener og weekender.Gadeplansteam: en koordinator og to gadeplansmedarbejdere.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 68

Målgruppen: Gadeplansmedarbejderne skalprimært have fokus på individuelle ellergrupper af kriminalitetstruede og uroskabendeunge (såkaldte ”røde unge” jf. Balvig)under 18 år.Mål: Gadeplansindsatsen skal skabe tryghedog mindske kriminalitet ved synlig tilstedeværelsepå gadeplan. Lave brobygningaf målgruppen til uddannelse/beskæftigelseog organiserede fritidstilbudo.a. Hjælpe med at nedbringe denenkeltes ulovlige skolefravær og kriminalitet.Risici: At de unge- eller deres forældre -ikke ønsker hjælp eller forandring. Gadeplansindsatsensafhængighed af øvrigesystemer fx manglende skoletilbud, myndighedsbeslutninger,manglende udredninger,domstole og ventetider generelt. Atmængden af ”røde” unge i lokalområdetbliver større og de unges problemer blivermere komplekse.3: Mægling og samfundstjenesteIndhold: I første omgang skal gadeplansmedarbejderneuddannes til at væremæglere. Uddannelsen kommer til at beståaf et undervisningsforløb, der tilbydesudvalgte medarbejdere fra HotSpot ogSSP-samarbejdet. Derudover skal andrecentrale aktører fra lokalområdet ogsåuddannes. Det er tanken, at der i HotSpotcentret opbygges et korps af mægleremed forskellige specialiseringer, fx æresrelaterede-eller generationskonflikter,som hele byen kan trække på. Dette betyderogså, at gadeplansmedarbejderne fraViby Syd vil kunne benyttes i andre dele afbyen til konkrete mæglingssager. Ligesomandre mæglere kan benyttes i Viby Syd.Det er tanken, at mæglerne skal have enforegribende effekt. Fx kan det være mankan mægle i konflikter i hjemmet, så enanbringelse forhindres. Eller i skolen, såbortvisninger forhindres. Behovet for enmæglingsindsats kan dermed komme mangesteder fra.Der vil blive registreret, hvor ofte der rekvireresog foretages mæglingsforløb.Samfundstjeneste (restorative justice/genoprettenderetfærdighed) - er enforlængelse af mæglingen eller et alternativ.Der skal være en umiddelbar konsekvensfor den unge, ligesom de øvrige beboereskal se, at der gøres noget. Princippeter, at den unge kan tilbydes at udbedreen påført skade, typisk hærværk oggraffiti. Motivationen for den unge kanvære, at den unges gode vilje dels kan haveen positiv virkning ift. en evt. strafudmålingog dels, at den unge kan blive tilgivetfor sin gerning af lokalsamfundet, der haroplevet ”genoprettende retfærdighed”.Mål: Foregribe afvigende adfærd og skabetryghed via mindskning af konflikter mellemde unge og deres omgivelser, hvilketkan have en positiv effekt på den ungesskolefravær og kriminalitet.Risici: At de unge ikke ønsker at deltagepga. tab af status ift. kammeratskabsgruppen.At man er afhængig af organiseringog tæt samarbejde med fx boligforeningernesvarmemestre.4: Integrationsindsats ift. traumatiseredeIndhold: Der er mange børn i området, somer mere eller mindre direkte berørt aftraumatisering. Indsatsen har derfor tofokus. Dels skal de professionelle, sommøder børnene i det daglige undervises iat arbejde med traumatiserede. Dels skalbørnene modtage psykoeducativ undervisningomkring at være børn af traumatiseredeforældre.Målgruppen: Elever fra skoleklasser påSøndervangsskolen samt professionellefra området (fx opsøgende medarbejdere,lærer, familierådgivere, pædagoger fradaginstitutioner og klubber).Mål: At øget viden om traumatisering kanforebygge og neddæmpe konflikter , ogdermed have en positiv effekt på de ungesskolefravær og kriminalitet.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 69

Risici: At børnene misbruger viden til atstigmatisere og marginalisere hinanden. Atundervisning af de professionelle ikke alenekompetenceudvikler dem tilstrækkeligttil at skabe forandring i praksis.5: HotSpot-erhverv (fritidsjob, CSR)Indhold: Denne indsats er pt. under udviklingog det er endnu uklart hvor tæt denbliver koblet til HotSpot Viby Syd. Tankener, at indsatsen skal være med til at skabeen meningsfuld fritidsbeskæftigelse for deunge. Udover at hjælpe lokale unge med atfå et fritidsjob, skal der være et tæt samarbejdemed lokale erhvervsdrivende, somkan opleve en forebyggende effekt ved athave lokale unge ansatte. Der kan arbejdesmed pointsystem, fritidsjob og karriereforløb,så der bliver et alternativt statussystemift. fx bandelignende kulturer. Deter hermed ønsket at skabe en modkultur,så de unge får noget andet at aspirereimod.Mål: En erhversrettet fremtid for de unge.Risici: At de unge, man får ansat hos delokale erhvervsdrivende, misbruger situationentil at begå kriminalitet. At de lokaleerhvervsdrivende ikke ønsker at indgå isamarbejdet.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 70

ForandringsteoriAKTIVITETPRÆSTATIONKORTSIGTEDE EFFEKTERMELLEMLANGE EFFEKTERLANGSIGTEDE EFFEKTERBeredskabBeredskabet er etableret.Beboere i området kan se atder tages hånd omproblemerneGadeplanGadeplansindsatsen eretableret.Målgruppen og opgaverne eridentificeret.De unge har ikke det lokaleoffentlige rum for sig selvDer oprettesfritidsaktiviteter forudvalgte grupper ved behov.Der bliver støttet op om denplan der bliver lagt for deungeDer ses en positivadfærdsændring hos deungeØget tryghed ihotspotområdetMindre hærværk ogkriminalitet i hotspotområdetMægling ogsamfundstjenesteMedarbejdere uddannes tilmæglereSamfundstjenesten eretableretBeboerne får hjælp til at løseutryghedsskabendekonflikterDe unge oplever at der erkonsekvenser af dereshandlingerDer opstår færre konflikterog konflikterne bliver ikke såstoreBeboerne oplever at fågenoprettet deresretfærdighedsfølelseFald i skolefraværet for ungebosat i hotspotområdetIntegrationsindsats overforbørn af forældre med PTSDUndervisningskorps ifht.traumatiserede eroprettetDe professionelle får øgetviden om PTSDBørnene får øget viden omPTSDDe professionelle bliverbedre til at arbejde medproblemer forårsaget aftraumatiseringBørnene bliver bedre til atmestre deres situation

DokumentationsplanPræstationerTrin Indikator Måletidspunkt KildeBeredskabet er etableretAntal frivillige i beredskabet Årligt KoordinatorMedarbejdere uddannestil mæglereAntal mægleruddannede medarbejdereÅrligtSif Kirk/SimonEl-ZeinabUndervisningskorps ift.traumatiserede er etableretKorps af undervisere sammensatog uddannetÅrligtKaren UllerupKortsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeBeboere i området kanse, at der tages hånd omproblemerne og harmulighed for at indgå iløsningen af problemerneAntal gange beredskabet er pågadenBeskrivelse af hvornår beredskabetinddrages til hvilke typeraf opgaverÅrligtKoordinatorDe unge har ikke detlokale offentlige rum forsig selvAntal gadevagter pr. måned Årligt KoordinatorDer iværksættes fritidsaktiviteterfor udvalgtegrupper ved behovAntal iværksatte gruppeaktiviteterÅrligtKoordinatorDer bliver støttet op omden plan, der er blevetlagt for den enkelte ungeAntal unge der arbejdes med ogtype af opgaveÅrligtKoordinatorBeboerne får hjælp til atløse utryghedsskabendekonflikterAntal mæglingsforløb Årligt Koordinator/ SimonEl-ZeinabDe unge oplever, at dereshandlinger kan havekonsekvenser og at dekan få hjælp til at udbedreskadenAntal unge, der udfører samfundstjeneste(herunder påbaggrund af hvad samt hvor)ÅrligtKoordinatorDe professionelle fårøget viden om traumatiseredeAntal professionelle, som gennemgårundervisningsforløbetÅrligtKaren UllerupBørnene får øget videnom traumatiseringAntal børn, som gennemgårundervisningsforløbetÅrligtKaren UllerupHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 72

Mellemlange effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeKonflikterne bliver ikkeså store pga. tidlig mæglingsindsatsTyper af konflikter Årligt Koordinator/ SimonEl-ZeinabMindre hærværkAntal hærværks- og graffitihændelser(evt. opdelt på hærværkog indbrud)ÅrligtBoSocDataLangsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeFald i skolefraværet forunge bosat i områdetSkolefravær for folkeskoleeleversamt status på elever fraungdomsuddannelser. Både forhele gruppen af unge og for denspecifikke gruppe, som gadeplansmedarbejdernehar arbejdetmed.Opgøres årligt.Dog førstegang fra 2011BoSocDataFærre kriminalitetssigtedeunge i områdetAntal sigtede unge Årligt BoSocData.Øget tryghedBeboerklager(kun for Rosenhøj)ÅrligtÅrhus Omegn.(Alboa opgør ikkedette)Øget tryghedAntal fraflytninger (målt i beboere)ÅrligtBoSocDataØget tryghedBeskæftigelsesfrekvens/-status hos de fraflyttedeÅrligtBoSocDataHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 73

Hotspot BrøndbyOversigt over temaer og aktiviteterTemaer/ målReduktion og forebyggelse af kriminalitet,øget borgertryghed i nærområdetved Brøndby StrandFlere unge i gang med en meningsfuldhverdag, herunder arbejde, skole ogpraktikAktiviteterBorgermøderAktiviteter til synliggørelse af HotspotEn tænketankKompetenceudvikling af fagpersonerGadeplansindsatsErhvervsaktiviteter.AktivitetsbeskrivelserHotspotprojektet arbejder med heleBrøndby Strand, men de fleste af aktiviteterneforegår i området med almene boliger.Samarbejdspartnere: Alle relevante interneaktører. Hotspotchefen deltager iAkutgruppens møder og tilknyttes relevantSSP-netværk. Hotspotchefen er løbende ikonktakt med politiet fra områdets nærpolitistation,der har godt kendskab til deunge.Den overordnede målgruppe er børn ogunge op til 30 år, men den primære målgruppeer de 15-25-årige drenge. Det erdog en dynamisk målgruppedefinition, såden kan tilpasses kortlægningen.1: Øget borgertryghed i nærområdet vedBrøndby StrandIndhold: Udgangspunktet er at tryghedskabes vha. ejerskab og medindflydelse.Derfor er fokus på at inddrage borgerne.Hertil benyttes en række aktiviteter, somuddybes nedenfor. Det er også vigtigt atskabe synlighed omkring hotspotprojektetsarbejde, og det skal bl.a. opnås vha.borgermøder, en container som skal ståcentralt ved siden af kulturhuset Brønden,løbesedler, lokal presse, samarbejde medNetværkskontorets pressemedarbejder oggadeplansmedarbejdernes lokale netværk.De første tryghedsaktiviteter der igangsættes,er borgermøder og en åbningsfest.På borgermøder vil hotspotmedarbejdernefortælle borgerne om projektet og indgå ien dialog om det tryghedsskabende arbejde.Derudover vil de forsøge at rekruttereunge til at hjælpe med fx at igangsætteaktiviteter, få nogle unge til at fungeresom hotspotrepræsentanter i deres respektiveboligafdeling, dvs. beboerne kanhenvende sig med spørgsmål o. lign., ogforsøge at få især en gruppe voksne til atindgå i et tryghedsråd. Håbet er at borgermødernebenyttes af en bredere kredsend de allerede aktive beboere, herunderogså borgere fra fx villavejene.Der skal arrangeres en åbningsfest. Formåleter at markere, at hotspotprojekteter i gang. Det giver også mulighed for atfå positiv omtale i lokalpressen og for atkomme i dialog med borgerne.En opstillet container skal fungere somtilholdssted for hotspotmedarbejderne,hvor unge og andre borgere kan mødesmed hotspotmedarbjderne. Containerenkan samtidig sikre synlighed og oplyse omhotspotprojektets tilstedeværelse i området.Tryghedsvandringer, handler om at ungeviser beboere og udefrakommende, rundt iområdet og fortæller om deres liv. Detskal igangsættes som en event, og afhængigtaf interessen gentages det.Følordninger, afprøves som en event, hvorunge kan hjælpe ældre beboere med fx atHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 74

ære indkøb hjem, blive fulgt hjem fra stationeneller lære at sms’e. Formålet er atskabe relationer mellem unge og ældre.Målgruppen: borgermøder og basaren haralle borgere som målgruppe. De flesteøvrige aktiviteter har de unge som centralmålgruppe, og her handler det om 15-25-årige udsatte unge med kriminel baggrundeller som er kriminalitetstruede.Mål: øget tryghed blandt borgerne.Risici: at borgerne hverken kommer eller vildeltage. Uventede negative hændelser.2: Flere unge i gang med en meningsfuldhverdag, herunder arbejde, skole og praktik.Indhold: Fokus er på forskellige aktiviteter,som kan hjælpe de unge i gang med uddannelse,job eller praktik.Virksomhedsaftaler: Hotspotprojektet fårhenvendelser fra virksomheder, som kantilbyde diverse forløb for unge. Målet er atforløbene i højere grad skal tage udgangspunkti de unges ønsker end virksomhedernes,og dertil skal der udarbejdes enrække kartotekskort. De skal indeholdeaftaler med de enkelte virksomheder om,hvad de kan bidrage med og har af forventninger,fx at gadeplansmedarbejderenskal ledsage den unge de første to uger.For at muliggøre de særlige aftaler mellemvirksomheder og de unge, skal der etableresen støttefunktion, hvor de unge kan fåstøtte af en af deres nærmeste relationer,fx en hotspotmedarbejder, kontaktperson,lærer mv. På sigt er ambitionen, atdet skal blive en mere åben database, somer tilgængelig for de nærmeste samarbejdspartnere.Forløbene drejer sig omfritidsjob, uddannelsesaftaler og dusørløn.Hotspotprojektet indgår desuden i etsamarbejde med foreningen Nydanskermed det formål at få lokale virksomhedertil at påtage sig et socialt ansvar og derigennemfå flere udsatte borgere ind påarbejdsmarkedet.Hotspotprojektet arrangerer virksomhedsbesøgfor de unge. Det skal give deunge et større branche- og arbejdsmarkedskendskab,som kan føre til at flereunge gennemfører job og praktikker. Kontaktentil de unge skabes dels ved opsøgendearbejde, dels ved at unge henvendersig. I tæt sammenhæng med denne aktiviteter rollemodelkorpset, som skal beståaf unge der kan fortælle positive historierom, hvordan de fik job, og derved kan motiverevirksomhederne til at tilbyde jobs ellerpraktikpladser, samt motivere de unge.Endnu en aktivitet er at skaffe reelleufaglærte jobs, da de unge over 20 årmangler denne jobmulighed. Aktivitetenforegår i samarbejde med det kommunaleUngehus, som tilbyder alternativ beskæftigelsetil unge med andre problemer endledighed. Hotspotprojektets rolle er atmotivere og følge de unge, finde jobs og attilbyde de unge en alternativ tilgang endden kommunale, hvor der er fokus på aftaleoverholdelsefor at få en belønning.Hotspotprojektet vil samtidig arbejde for,at der udvikles meget hurtige kommunalesagsgange, så de unges behov for en hurtigreaktion kan imødegås.Kommunal tværfaglighed ang. optimeringaf praktikpladsmuligheder handler om atder skal skabes kommunale praktikpladser,så der er flere muligheder for de unge.Det skal desuden være en øjenåbner påtværs af forvaltningerne, hvor medarbejdernekan lave socialt arbejde samtidigmed deres almindelige arbejde. Endemåleter, at alle forvaltninger føler medansvarfor, at udsatte unge har uddannelsesmuligheder.Målgruppen: 15-25-årige udsatte ungemed kriminel baggrund eller som er kriminalitetstruede.Mål: få flere i uddannelse eller job og skabemedansvar for denne ambition blandt dekommunale forvaltninger og lokale virksomheder.Flere unge i uddannelse eller jobHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 75

forventes at have en positiv effekt påkriminalitet og hærværk i området.Risici: eksterne faktorer såsom besparelserpå uddannelsesområdet, da de ungehar brug for de særlige uddannelsestiltag.Samarbejdet med forvaltningerne kan fejlepga. manglende politisk opbakning. At virksomhederneer for tilbageholdende med atgive denne gruppe unge praktik og jobs. Atkonjunkturerne modvirker muligheden forat skaffe reelle ufaglærte jobs. Manglendeinformation, kendskab og travlhed i detkommunale system, kan gøre det sværtfor andre forvaltninger at medtænke kriminelleunge, således at der kan bliverskabt kommunale praktikpladser.3: Reduktion og forebyggelse af kriminalitetIndhold: Fokus er på forskellige aktiviteter,som kan reducere kriminalitet og forebyggeny kriminalitet.Uddannelse af fagfolk og interessenterhandler om, at medarbejdere i kommunenog eksterne samarbejdspartnere skal tilbydesoplæg om hotspotprojektets tilgangtil arbejdet med børn og unge. Oplæggetvil handle om samfundsudvikling, pædagogisketeorier, menneskesyn og metoder ien praktisk dimension. Budskabet er atkommunen skal arbejde helhedsorienteretmed det enkelte barn. Derudover kan oplæggettilpasses deltagernes baggrund ogønsker. Hotspotprojektet har holdt etoplæg, og det er planen at det skal afholdeshalvårligt og indgå i kommunens kursuskatalog.Det skal også være et eksternttilbud til fx at belønne virksomhederfor en god indsats. Formålet er at opgraderegadeplansmedarbejdere og samarbejdspartnerei kommunen til at få et fællesfundament i forhold til målgruppen. Derskal således nedbryde gitre, internt i kommunensåvel som eksternt i forhold tilinteressenter.Der skal nedsættes en Tænketank, der kanfungere som en interessegruppe der udviklerog formidler ideer til hvordan mankan arbejde med unge. Det er målrettetinterne deltagere, dvs. folk der arbejdermed emnet, men er også åbent for eksterne.Formålet er sammen at udvikle etfælles fundament for arbejdet med målgruppensamt at nedbryde gitre på tværsaf forvaltningerne og de enkelte institutioner.Tydelige opsøgende gademedarbejdere eren vigtig del af indsatsen, og hotspotprojektetarbejder med de unge og for atgøre hotspotprojektet kendt af borgerne,blandt andet med base i en container, somhar åbent 4-6 gange ugentlig kl. 16-22. Deto gadeplansmedarbejdere har en fleksibelarbejdstid, så de kan arbejde med de unge,når behovet er der. De opsøgende gadeplansmedarbejdereskal finde de unge,være sammen med dem og igangsætteaktiviteter for at opbygge gode relationer.Ad hoc gadeplansaktiviteter: Gadeplansmedarbejderneskal igangsætte aktiviteterfor de unge. Gadeplansmedarbejderne skalafdække de unges ønsker, så aktiviteternekan tilpasses disse. Målet er at ramme deunge og skabe positivt livsindhold og livsglæde.På baggrund af gadeplansmedarbejdernessystematiske registrering af de unge skalder opbygges et kartotek over de unge, fxderes kontakter og berøringsflade. Detskal anvendes til at afklare, om hotspotprojektetsmålgruppe reelt også er deunge, som har mest brug for indsatsen.Målgruppe: For oplæggene er målgruppenmedarbejdere i kommunen og eksternesamarbejdspartnere. Tænketankens målgruppeer primært faggrupper, men kanogså være andre interessenter, fx beboerdemokrater.For gadeplan er målgruppenunge 15-25 år, primært drenge, mendet tilpasses kortlægningen af de unge.Mål: Reduktion af kriminalitet samt forebyggelseaf ny kriminalitet i området omkringBrøndby Strand.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 76

Risici: Hotspotprojektets fokus på relationerog anerkendelse støder imod andreforvaltningers tilgang, så det er en risiko,at hotspotprojektet ikke får den ønskeligeog nødvendige prioritering rundt om i deforskellige afdelinger/ institutioner/forvaltninger.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 77

ForandringsteoriAKTIVITETPRÆSTATIONKORTSIGTEDE KORTSIGTET EFFEKTER MÅLMELLEMLANGE MELLEMLANGT EFFEKTER MÅLLANGSIGTEDE LANGSIGTET EFFEKTER MÅLBorgermøderAktiviteter til synliggørelse afhotspotDe unge indgåri en følordningDe unge fungerer somhotspotrepræsentanterVoksne beboereindgår i TryghedsrådetDer afholdestryghedsvandringerBeboeraktiviteter,herunder ad hoc aktiviteter,åbningsfest og temaaftenerBeboerne, herunder deunge besøgercontainerenBeboerne ytrer sig omtryghedsrelaterede problemerDe unge får ejerskabfor områdetBeboerne får positiveoplevelser i området og lærerhinanden bedre at kendeOmrådet fårpositiv medieomtaleBeboerne fårejerskab for områdetDer opstår et styrketbeboersammenhold ogdialog mellem beboerneHotspotområdet harfået et bedre imageØget tryghed ihotspotområdetMindre hærværk ogkriminalitet ihotspotområdetTænketankenKompetenceudvikling affagpersonerInnovative idéer til detforebyggende arbejdeUddannelse af fagfolkog interessenterDe relevante aktører fåret fælles udgangspunkti arbejdet med de ungeFagpersoner arbejderhelhedsorienteret iarbejdet med de ungeNedbryde gitre på tværs afforvaltninger ogsamarbejdspartnereGadeplansaktiviteterDe opsøgende medarbejderelærer de unge at kendeDe unge er motiveret forat ændre egen livsituationherunder påbegynde job,praktik eller uddannelseErhvervsaktiviteterDe kommunale forvaltningerinddrages i arbejdet med atskaffe praktiskpladserRollemodellerVirksomhedsaftalerVirksomhedsbesøgDer oprettes kommunalepraktiskpladser målrettettil områdets ungeFlere unge og flerevirksomheder har lyst til atindgå i praktikordningenDe unge får et størrekendskab til og netværk påarbejdsmarkedetDe unge påbegynderen uddannelseDe unge påbegynderjob eller praktikFlere unge i fast job elleruddannelse

DokumentationsplanPræstationerTrin Indikator Måletidspunkt KildeVoksne beboere indgår iTryghedsrådetNotér hvornår rådet etableres.Antal deltagere og antal møderpr. årÅrligtHotspotchefenDe unge fungerer somhotspotrepræsentanterAntal repræsentanter pr. afdelingog det øvrige områdeÅrligtDe månedlige møderml. en hotspotmedarbejderog repræsentanterneDer afholdes tryghedsvandringerAntal vandringer og antal deltagerei alt pr årÅrligtHotspotchefenBeboeraktiviteter, herunderad hoc aktiviteter,åbningsfest og temaaftenerAntal aktiviteter og hvilkeeventsÅrligtHotspotchefenBeboerne, herunder deunge besøger containerenAntal daglige besøg. Det noteresom det var hhv. unge ellerandre beboereÅrligtGademedarbejdernenoterer i logbogDe opsøgende gademedarbejderelærer de ungeat kendeAntal unge, som gademedarbejdernemøder via deres opsøgendearbejde, og antal ungeder henvises til demÅrligtGademedarbejdernenoterer i logbogUddannelse af fagfolk oginteressenterAntal afholdte oplæg (og detnoteres hvilken forvaltningdeltagerne er fra, eller om de ereksterne)ÅrligtHotspotchefenKortsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeDe unge får ejerskab forområdet(1) Antallet af unge i følordningen,(2) antallet af unge som erhotspotrepræsentanter samt(3) omfanget af hærværk ihotspotområdetÅrligt(1) Hotspotchefen(2) Opgøres underpræstationer(3) BoligforeningerneOmrådet får positivmedieomtaleAntal positive presseklip i lokalavisen/erneÅrligt.HotspotchefenDe relevante aktører fåret fælles udgangspunkt iarbejdet med de ungeSpørgeskema til deltagerneefter hvert forløb om deresvurderingÅrligtHotspotchefenHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 79

Mellemlange effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeBeboerne får ejerskabfor områdetAntal repræsentanter Itryghedsrådet. Dette trin vil viyderligere spørge ind til i midtvejs/slutevalueringenÅrligtOpgøres alleredeunder præstationerDe unge påbegynder jobeller praktikAntal unge der kommer i jobeller praktikÅrligtHotspotchefenDe unge påbegynder enuddannelseAntal unge der påbegynder enuddannelseÅrligtHotspotchefenLangsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeFlere unge i fast job elleruddannelseAntal unge der er fastholdt i jobeller uddannelse i mere end 6månederÅrligtHotspotchefenHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 80

Hotspot Ydre Nørrebro,KøbenhavnOversigt over temaer og aktiviteterTemaer/ målBørn og unge med uroskabende adfærdInklusion og sammenhængskraft i lokalsamfundetStyrket samordning af det kriminalpræventivearbejde.AktiviteterI første omgang hovedsageligt analysearbejde,understøttelse af det eksisterendearbejde og styrkelse af koordineringenaf det eksisterende arbejde.AktivitetsbeskrivelserI de to hotspotprojekter i København erder det første år meget fokus på yderligereat forbedre organiseringen og samarbejdsrelationernemellem de centrale aktørerog fagpersoner 11 . Indtil videre erstrategien at fokusere på samarbejdsniveauet.Så vidt muligt iværksætter de tohotspot ikke nye selvstændige projekterselv. Fokus er i høj grad på at understøttedet, der er i gang i forvejen. Der tænkesmeget i forankring, således at der ikkeiværksættes initiativer, der forsvinderigen efter fire år.De konkrete initiativer er ikke fastlagtendnu. I begge distrikter vil der være etstørre planlægningsmøde med relevanteaktører i marts, hvor samarbejdspartnerebyder ind med bud på aktiviteter for 2011.11 Ydre Nørrebro er distrikt 12 + rode 157. Indre Nørrebro erdistrikt 8.Det er dog besluttet hvilke tre indsatsområder,der skal arbejdes indenfor i beggeområder:Styrket samordning af den kriminalpræventiveindsatsBørn og unge med uroskabende adfærdInklusion og sammenhængskraft i lokalområdet.I det følgende uddybes de tre indsatsområder– i en lettere forkortet udgave afKøbenhavns Kommunes ”Udkast efterhøring”.Tre specifikke udfordringer for trygheden1) Styrket samordning af den kriminalpræventiveindsatsLG Insights rapport viser, at der generelter et stort uformelt samarbejde mellemaktørerne på det kriminalpræventive områdepå Nørrebro. De uformelle netværkfungerer hurtigt og aktørerne inddragerhinanden, hvor det er relevant.Afdækningen af Nørrebro viser dog også,at:SSP-samarbejdet for nyligt er reorganiseretKoordinationsgruppen under 10-punktplanen spiller en for uklar rolle idet kriminalpræventive samarbejdeDe uformelle netværk er sårbare, dade bliver personbårne og bygger påkompetente men få ildsjæle og ikke itilstrækkeligt omfang involverer deboligsociale aktører, friskoler m.v.Der er behov for formaliseret og systematiskkoordination mellem kommunen,frivillige / private aktørerDer er et behov for større forståelsefor beboernes utryghed blandt de kriminalpræventiveaktørerDer er forskel på metoder til identifikationaf unge med bekymrende ad-Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 81

færd og metoder til at håndtere grupperelateretadfærd hos unge blandtde kriminalpræventive aktørerFrontpersonalet, herunder medarbejderei ungdomsklubber og gadeplansmedarbejdere,efterspørger efteruddannelsei arbejdet med de kriminalitetstruedebørn og unge.Opgaven i de kommende fire årStyrke samarbejde om den kriminalpræventiveindsatsØge forståelsen for beboernes bekymringerblandt de kriminalitetsforebyggendeaktørerHotspot skal bidrage til SSP-arbejdetStyrke den fælles kultur for samarbejdet,ikke mindst mellem kommunen,politiet og de frivillige / private aktørerStyrke medarbejdernes kompetence tilat håndtere unge, der færdes i kriminellegrupperinger og udvikle nye modellerog metoderSærligt for Ydre Nørrebro: Sikre attilbud i højere grad understøtter ogsupplerer hinanden.2) Børn og unge med uroskabende adfærdTryghedsindekset viser, at beboerne ihotspotområdet i højere grad er udsat forkriminalitet end i andre dele af København:Vold har behov for markant indsatsTyveri har behov for markant indsatsNarkotika har behov for intensiveretindsatsHærværk har behov for markant indsats.Vold, tyveri, narkotika og hærværk antagesi vidt omfang at hænge sammen med demange sårbare børn og unge samt deresfamilier og de kriminelle netværk.Børn og unge under 18 årBørn og unge, der begår kriminalitetLG Insight har analyseret underretningertil Socialforvaltningen om børn og unge,der har begået kriminalitet, og vurderer påden baggrund at der for SSP distriktetYdre Nørrebro er ca. 60 børn og unge, derer involveret i alvorligere kriminalitet, mensca. 200 børn og unge er involveret i letterekriminalitet. Politiets bandeenhed og Nørrebrolokalpoliti vurderer, at der er ca. 20 -30 børn/unge, der fungerer som ”medløbere”for ”Brothers and Soldiers”, og sombegår hjælpetjenester, eller som deltagerad hoc i forskellige konflikter med andregrupper/bander.Børn og unge, der begår kriminalitet, ertypisk udfordret af en eller flere af følgendeforhold:Utilpasset adfærdSociale problemerDårlige familieforholdDårligt fungerende i skolenMisbrugsproblemer m.m.Andre udfordringer er, at flere af de ungekan være konfliktsøgende og kan have enterritorielt baseret gruppeidentitet, hvorder holdes sammen på bekostning af kontaktentil resten af byen.De kriminalitetstruede børn og ungeGruppen af kriminalitetstruede børn ogunge er væsentlig større end de ovenforbeskrevne børn og unge med kriminel adfærd.Generelt er der sket et skred i adfærdsformeroverfor hærværk, graffiti, tyveri afcykel m.m.Medarbejderne der deltog i LG Insightsanalyse vurderer, at de kriminalitetstruedebørn og unge ofte ikke har et aktivt fri-Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 82

tids-/foreningsliv. Børne- og Ungdomsforvaltningenbekræfter, at Nørrebro er denbydel, hvor der er færrest børn, der går iklub m.v.Mange familier mangler forståelse forbetydningen af, at børnene går i klub ellerhar et aktivt fritidsliv, ligesom mange familierikke har kendskab til mulighedernefor at få fripladser m.v. Endelig er dermangel på fritids- og klubtilbud til børn ogunge.Unge over 18Unge over 18 år, der begår kriminalitetKøbenhavns Politi oplyser til LG Insight, atder i 2010 frem til 27.september, hvor LG’sundersøgelse fandt sted, har været 18sigtelser af unge mellem 18 og 24 år i Distrikt12 på Ydre Nørrebro. Heraf er totredjedele sigtet for hård kriminalitet. Detvurderes, at ca. 15 - 20 unge over 18 år,tilhører en gruppering med kontakt til detkriminelle miljø, der kalder sig ”Brothersand Soldiers”.I SSP+ regi er der aktuelt 37 unge på heleNørrebro, der enten har begået gentagen/alvorligkriminalitet eller personfarligkriminalitet. I analysen vurderes det, atBlågårdsbanden sidder forholdsvis tungtpå det kriminelle miljø i området og holder”medløberne” under kontrol.I følge LG Insight er grupper af unge over18 år ikke primært knyttet sammen afterritoriale tilhørsforhold men derimod affamiliemæssige forbindelser, nationalitetog venskabskredse.Opgaven i de kommende fire årFortsat at bidrage til SSP-arbejdetmht. at identificere de børn og unge,der begår kriminalitet og de netværk,de indgår iFortsætte tilbud, der får de identificeredebørn og unge tilbage på ”rettespor”, bl.a. via brug af uddannelse, beskæftigelseog meningsfulde fritidsaktivitetermv.Styrke koordinering og opfølgning påbørn og unge med uroskabende adfærdsamt deres familierSkabe tydelig og kontinuerlig voksenkontaktUdvikle kommunens tilbud til de kriminelle/ kriminalitetstruede børn og unge,så de matcher målgrupperneStyrke rådgivningen og vejledningen tilfamilier omkring mulighederne for fripladserm.v.Styrke koordinering af reintegrationeni samfundet for dømte og varetægtsfængsledeunge.3) Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdetYdre Nørrebro er kendetegnet ved bl.a.:At der er et stort kriminalitets-/konfliktpotentiale blandt grupper afungeNormskred blandt børn og unge i området.Integrationsbarometeret viser for heleKøbenhavn, at der er forskel på etniskegruppers tillid:Etniske minoriteter har 8 procentpointmindre tillid til deres naboer end etniskedanskereEtniske minoriteter har 13 procentpointmindre tillid til politiet end etniskedanskereEtniske minoriteter har 5 procentpointmindre tillid til kommunale institutionerend etniske danskereHerudover viser Integrationsbarometeretfor hele København generelt, at der erforskel mht. etniske gruppers oplevelse afdiskrimination:Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 83

Omtrent dobbelt så mange indvandrere/efterkommeresom etniske danskere(23% mod 9%) oplever, at de erblevet diskrimineretBlandt indvandrere/efterkommere erdet helt overvejende etnicitet og religion,der nævnes som årsagen til, atman oplever sig diskrimineret. (Integrationsbarometeret,Catinet Diskriminationsrapporten2010)Disse tal er særligt foruroligende, da derer en stor andel etniske minoriteter påYdre Nørrebro, hvorved udfordringerneantages at være proportionelt større.Et lavere niveau for gensidig tillid og oplevelseaf fællesskab mellem forskelligegrupper af beboere samt beboer og myndighedermv. vil, alt andet lige, føre til flerekonflikter, ligesom manglende oplevelse afinklusion kan føre til etablering af ”modidentiteter”.Opgaven i de kommende fire årInddrage og ansvarliggøre forældrenei det kriminalpræventive arbejdeAktivt bekæmpe diskrimination ogchikane samt styrke arbejdet med ligebehandlingi København Kommunesservice og myndighedsopgaverØge det gensidige kendskab og anerkendelsevia målrettet relationsarbejdemellem borgere og myndigheder idistriktet, herunder ikke mindst mellemde unge og Københavns PolitiØge arbejdet med inklusion blandtbørn og unge til forebyggelse af ”modidentiteter”Forbedre rammerne for tryg færden ibyrummet.Tryghed påvirkes også af lokale fysiskeforhold, herunder mulighederne for atbevæge sig – og mødes – i byrummet.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 84

ForandringsteoriAKTIVITETPRÆSTATIONKORTSIGTEDE KORTSIGTET EFFEKTER MÅLMELLEMLANGE MELLEMLANGT EFFEKTER MÅLLANGSIGTEDE LANGSIGTET EFFEKTER MÅLInklusion ogsammenhængskraft ilokalsamfundetAnalyse af de fysiskerammer samt opsætning afmål for udvikling af sammeBedre mulighed forfærden og møde ibyrummetBorgerne får et øget kendskabtil deres rettigheder og tilbudom mulighederBorgerne oplever øget tillid,fællesskab og indflydelseØget tryghed ihotspotområderneEffektivisering af fagligenetværkReduktion i antallet aflokale kriminelle ungeFald i borgernes oplevelse afdiskrimination (borgerneimellem samt i mødet medmyndighederne)Børn og unge meduroskabende adfærdAnalyse af behovet for nyeklubtilbud samt udnyttelsenaf de eksisterende tilbudNetværksanalysevedrørende kriminelle ogkriminalitetstruede unge påNørrebroReduktion i antallet afkriminalitetstruede børnog ungeFald i den faktuellekriminalitet i områdetMindre kriminalitet ihotspotområderneForvaltningerne får en øgetfælles forståelse af opgavenpå tværs af hinandenMere og énstrengetorganisering af detkriminalpræventive arbejdeAfklaring af behovet forstyrket samarbejdeØget kendskab til hinandenpå tværs afforvaltningerneStyrket samordning af detkriminalpræventive arbejdeAfklaring af behovet forkompetenceudviklingVidereudvilkling afkompetencer for aktører

DokumentationsplanDa der endnu ikke er færdige planer for hvilke aktiviteter, der sættes i gang, vil der løbendekomme nye præstationer ind i dokumentationsplanen. Præstationsmålene i denne dokumentationsplaner rettet mod aktiviteterne i 2011.PræstationerTrin Indikator Måletidspunkt KildeAfklaring af behovet forstyrket samarbejdeDer er udarbejdet skriftligeanbefalingerÅrligtHotspotchefenAfklaring af behovet forkompetenceudviklingDer er udarbejdet skriftligeanbefalingerÅrligtHotspotchefenAnalyse af behovet fornye klubtilbud samt udnyttelsenaf de eksisterendetilbudAnalyse af de fysiskerammer og opsætning afkonkrete målSkriftligt notat fra BUF foreliggerSkriftligt notat fra Teknik- ogMiljøforvaltningen foreligger2011 BUF2011 Teknik- og MiljøforvaltningenNetværksanalyse vedrørendekriminelle og kriminalitetstruedeunge påNørrebro (LG Insight)Færdig rapport i september 2011 LG InsightKortsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeReduktion i antallet aflokale kriminelle ungeAntal af sigtede og antal afsigtelser blandt 14-25-årige påpersonfarlig kriminalitet i de toområderÅrligtPolitiet/SocialforvaltningenReduktion i antallet afkriminalitetstruede børnog ungeAndelen af børn og unge, der eromfattet af SSP-registreringfra kategori 1 til og med 4, dergår i klubÅrligtBUFAndelen af børn og unge, derudviser bekymrende fra i skolerneAndel af unge, som hverken er iuddannelse eller i beskæftigelseBorgerne får et øgetkendskab til deres rettigheder,tilbud om mulighederIndikatoren præciseres, nåraktiviteten er mere konkretiseretAfventerHotsptotchefenHotspot– Forandringsteorier og dokumentationsplaner 86

Bedre mulighed for færdeni byrummetFøler borgerne sig trygge i byen– tør de færdes i byen?ÅrligtTryghedsindeksetØget kendskab på tværsaf forvaltningerneMedarbejdere i de involveredeforvaltninger tilkendegiver, atsamarbejdet er blevet bedreHalvårligtSurvey af hotspotsekretariatetpåNørrebroVidereudvikling af kompetencerfor aktørerAktørerne tilkendegiver, at deoplever at have fået øgedekompetencerÅrligtSurvey af hotspotsekretariatetpåNørrebroMellemlange effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeFald i den faktuelle kriminaliteti områdetOmfanget af kriminalitet påbaggrund af TryghedsindeksetÅrligtTryghedsindeksetFald i borgernes oplevelseaf diskrimination(borgerne imellem samt imødet med myndighederne)Andelen af beboere, der opleverdiskriminationÅrligtBIFBorgerne oplever øgettillid, fællesskab og indflydelseUnges tillid til myndigheder Årligt BIFLangsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeMere og énstrengetorganisering af det kriminalpræventivearbejdeAktører tilkendegiver, at der eren mere énstrenget organiseringÅrligtSurvey af hotspotsekretariatetpåNørrebroØget tryghed i hotspotområdetØget tryghed i hotspotområdetBeboerklager Årligt BoligforeningerneAntal fraflytninger Årligt BoligforeningerneMindre kriminalitet ihotspotområderne(hærværk)Antal hærværks- og graffitihændelserÅrligtBoligforeningerneØget tryghed i hotspotområdetTryghedsgraden på baggrund afTryghedsindeksetÅrligtTryghedsindeksetMindre kriminalitet ihotspotområderneOmfanget af kriminalitet påbaggrund af TryghedsindeksetÅrligtTryghedsindeksetHotspot– Forandringsteorier og dokumentationsplaner 87

Hotspot Indre Nørrebro,KøbenhavnOversigt over temaer og aktiviteterTemaer/ målBørn og unge med uroskabende adfærdInklusion og sammenhængskraft i lokalsamfundetStyrket samordning af det kriminalpræventivearbejde.AktiviteterI første omgang hovedsageligt analysearbejde,understøttelse af det eksisterendearbejde og styrkelse af koordineringenaf det eksisterende arbejde.AktivitetsbeskrivelserI de to hotspot projekter i København erder det første år meget fokus på yderligereat forbedre organiseringen og samarbejdsrelationernemellem de centrale aktørerog fagpersoner. Indtil videre er strategienat fokusere på samarbejdsniveauet.Så vidt muligt iværksætter de to hotspotikke nye selvstændige projekter selv. Fokuser i høj grad at understøtte det, der er igang i forvejen. Der tænkes meget i forankring,således at der ikke iværksættesinitiativer, der forsvinder igen efter fire år.De konkrete initiativer er ikke fastlagtendnu. I begge distrikter vil der være etstørre planlægningsmøde med relevanteaktører i marts, hvor samarbejdspartnerebyder ind med bud på aktiviteter for 2011.Det er dog besluttet hvilke tre indsatsområder,der skal arbejdes indenfor i beggeområder:Styrket samordning af den kriminalpræventiveindsatsBørn og unge med uroskabende adfærdInklusion og sammenhængskraft i lokalområdet.I det følgende uddybes de tre indsatsområder– i en lettere forkortet udgave afKøbenhavns Kommunes ”Udkast efterhøring”.Tre specifikke udfordringer for trygheden1) Styrket samordning af den kriminalpræventiveindsatsLG Insights rapport viser, at der generelter et stort uformelt samarbejde mellemaktørerne på det kriminalpræventive områdepå Nørrebro. De uformelle netværkfungerer hurtigt og aktørerne inddragerhinanden, hvor det er relevant.Afdækningen af Nørrebro viser dog også,at:SSP-samarbejdet for nyligt er reorganiseretKoordinationsgruppen under 10-punktplanen spiller en for uklar rolle idet kriminalpræventive samarbejdeDe uformelle netværk er sårbare, dade bliver personbårne og bygger påkompetente men få ildsjæle og ikke itilstrækkeligt omfang involverer deboligsociale aktører, friskoler m.v.Behov for formaliseret og systematiskkoordination mellem kommunen, frivillige/ private aktørerBehov for større forståelse for beboernesutryghed blandt de kriminalpræventiveaktørerDer er forskel på metoder til identifikationaf unge med bekymrende adfærdog metoder til at håndtere grupperelateretadfærd hos unge blandtde kriminalpræventive aktørerHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 88

Frontpersonalet, herunder medarbejderei ungdomsklubber og gadeplansmedarbejdere,efterspørger efteruddannelsei arbejdet med de kriminalitetstruedebørn og unge.Opgaven i de kommende fire årStyrke samarbejde om den kriminalpræventiveindsatsØge forståelsen for beboernes bekymringerblandt de kriminalitetsforebyggendeaktørerHotspot skal bidrage til SSP-arbejdetStyrke den fælles kultur for samarbejdet,ikke mindst mellem kommunen,politiet og de frivillige / private aktørerStyrke medarbejdernes kompetence tilat håndtere unge, der færdes i kriminellegrupperinger og udvikle nye modellerog metoder.2) Børn og unge med uroskabende adfærdTryghedsindekset viser, at beboerne ihotspotområdet i højere grad er udsat forkriminalitet end i andre dele af København:Vold har behov for markant indsatsTyveri har behov for markant indsatsNarkotika har behov for intensiveretindsatsHærværk har behov for markant indsatsSærligt for Indre Nørrebro: Chikanehar behov for intensiveret indsats.Vold, tyveri, narkotika og hærværk antagesi vidt omfang at hænge sammen med demange sårbare børn og unge samt deresfamilier og de kriminelle netværk.Børn og unge under 18 årBørn og unge, der begår kriminalitetLG Insight har analyseret underretningertil Socialforvaltningen om børn og unge,der har begået kriminalitet, og vurderer påden baggrund, at der for SSP distriktetIndre Nørrebro er ca. 130 børn og unge,der er involveret i kriminalitet, hvoraf ca.60 pct. og dermed hovedparten, er involvereti alvorlig kriminalitet som vold, røveri,overtrædelse af våbenloven m.v. Politietsbandeenhed og Nørrebro lokalpoliti vurderer,at ca. 50 børn/unge fungerer som”medløbere” for den såkaldte Blågårdsbande.Dvs. de begår hjælpetjenester ellerdeltager ad hoc i forskellige konflikter medandre grupper af unge.Børn og unge, der begår kriminalitet ertypisk udfordret af en eller flere af følgendeforhold:Utilpasset adfærdSociale problemerDårlige familieforholdDårligt fungerende i skolenMisbrugsproblemer m.m.Andre udfordringer er, at flere af de ungekan være konfliktsøgende og kan have enterritorielt baseret gruppeidentitet, hvorder holdes sammen på bekostning af kontaktentil resten af byen.De kriminalitetstruede børn og ungeGruppen af kriminalitetstruede børn ogunge er væsentlig større end de ovenforbeskrevne børn og unge med kriminel adfærd.Generelt er der sket et skred i adfærdsformeroverfor hærværk, graffiti, tyveri afcykel m.m.Medarbejderne der deltog i LG Insightsanalyse vurderer, at de kriminalitetstruedebørn og unge ofte ikke har et aktivt fritids-/foreningsliv.Børne- og Ungdomsforvaltningenbekræfter, at Nørrebro er denHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 89

ydel, hvor der er færrest børn, der går iklub m.v.Mange familier mangler forståelse forbetydningen af, at børnene går i klub ellerhar et aktivt fritidsliv, ligesom mange familierikke har kendskab til mulighedernefor at få fripladser m.v. Endelig er dermangel på fritids- og klubtilbud til børn ogunge.Unge over 18Unge over 18 år, der begår kriminalitetIndre Nørrebro: Københavns Politi oplysertil LG Insight, at der i 2010 frem til 27. september,hvor LG’s undersøgelse fandtsted, har været 67 sigtelser af unge mellem18 og 24 år i distrikt 8 på Indre Nørrebro.Heraf er 40 sigtet for lettere kriminalitet,og 27 for hård kriminalitet. Det vurderes,at der er en særlig gruppe på ca. 20unge, som tilhører en gruppe af unge, sombegår alvorlig kriminalitet. Gruppen hartilhørssted på Blågårds Plads og benævnesi offentligheden som ”Blågårdsbanden”.I SSP+ regi er der aktuelt 37 unge på heleNørrebro, der har enten begået gentagen/alvorligkriminalitet eller personfarligkriminalitet. I analysen vurderes det, atBlågårdsbanden sidder forholdsvis tungtpå det kriminelle miljø i området og holder”medløberne” under kontrol.I følge LG Insight er grupper af unge over18 år ikke primært knyttet sammen afterritoriale tilhørsforhold, men derimod affamiliemæssige forbindelser, nationalitetog venskabskredse.Opgaven i de kommende fire årFortsat at bidrage til SSP-arbejdetmht. at identificere de børn og unge,der begår kriminalitet og de netværk,de indgår iFortsætte tilbud, der får de identificeredebørn og unge tilbage på ”rettespor”, bl.a. via brug af uddannelse, beskæftigelseog meningsfulde fritidsaktivitetermv.Styrke koordinering og opfølgning påbørn og unge med uroskabende adfærdsamt deres familierSkabe tydelig og kontinuerlig voksenkontaktUdvikle kommunens tilbud til de kriminelle/ kriminalitetstruede børn og unge,så de matcher målgrupperneStyrke rådgivningen og vejledningen tilfamilier omkring mulighederne for fripladserm.v.Styrke koordinering af reintegrationeni samfundet for dømte og varetægtsfængsledeunge.3) Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdetIndre Nørrebro er kendetegnet ved bl.a.:At der løbende er konflikter mellemgrupper af unge og mellem grupper afunge og beboere/forretningsdrivende.Normskred blandt børn og unge i området.Konfliktniveauet er p.t. forholdsvis lavt,idet der er ”ro” mellem grupperne. Menkonflikter kan hurtig udvikle sig i omfangog i alvorsgrader. Kommunens medarbejdereer særligt bekymrede for, at derblandt de unge er mange våben i omløb.Herudover viser Tryghedsindekset, at beboernei højere grad er udsatte for chikanepå Indre Nørrebro end i andre dele afKøbenhavn: Høj udsathed for chikane kanhæmme lokalområdets sammenhængskraft,og hindre godt naboskab og netværksdannelse.Integrationsbarometeret viser for heleKøbenhavn, at der er forskel på etniskegruppers tillid:Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 90

Etniske minoriteter har 8 procentpointmindre tillid til deres naboer end etniskedanskere.Etniske minoriteter har 13 procentpointmindre tillid til politiet end etniskedanskereEtniske minoriteter har 5 procentpointmindre tillid til kommunale institutionerend etniske danskereHerudover viser Integrationsbarometeretfor hele København generelt, at der erforskel mht. etniske gruppers oplevelse afdiskrimination:Omtrent dobbelt så mange indvandrere/efterkommeresom etniske danskere(23% mod 9%) oplever, at de erblevet diskrimineretBlandt indvandrere/efterkommere erdet helt overvejende etnicitet og religion,der nævnes som årsagen til, atman oplever sig diskrimineretOpgaven i de kommende fire årInddrage og ansvarliggøre forældrenei det kriminalpræventive arbejdeAktivt bekæmpe diskrimination ogchikane samt styrke arbejdet med ligebehandlingi København Kommunesservice og myndighedsopgaverØge det gensidige kendskab og anerkendelsevia målrettet relationsarbejdemellem borgere og myndigheder idistriktet, herunder ikke mindst mellemde unge og Københavns PolitiØge arbejdet med inklusion blandtbørn og unge til forebyggelse af ”modidentiteter”Forbedre rammerne for tryg færden ibyrummet.Disse tal er særligt foruroligende, da derer en stor andel etniske minoriteter påIndre Nørrebro, hvorved udfordringerneantages at være proportionelt større.Et lavere niveau for gensidig tillid og oplevelseaf fællesskab mellem forskelligegrupper af beboere samt beboer og myndighedermv., vil alt andet lige, føre til flerekonflikter, ligesom manglende oplevelse afinklusion kan føre til etablering af ”modidentiteter”.Tryghed påvirkes også af lokale fysiskeforhold, herunder mulighederne for atbevæge sig – og mødes i – byrummet. Enafklaring af hvilke fysiske rammer, derfindes på Indre Nørrebro, distrikt 8 findesendnu ikke.Hotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 91

ForandringsteoriAKTIVITETPRÆSTATIONKORTSIGTEDE KORTSIGTET EFFEKTER MÅLMELLEMLANGE MELLEMLANGT EFFEKTER MÅLLANGSIGTEDE LANGSIGTET EFFEKTER MÅLInklusion ogsammenhængskraft ilokalsamfundetAnalyse af de fysiskerammer samt opsætning afmål for udvikling af sammeBedre mulighed forfærden og møde ibyrummetBorgerne får et øget kendskabtil deres rettigheder og tilbudom mulighederBorgerne oplever øget tillid,fællesskab og indflydelseØget tryghed ihotspotområderneEffektivisering af fagligenetværkReduktion i antallet aflokale kriminelle ungeFald i borgernes oplevelse afdiskrimination (borgerneimellem samt i mødet medmyndighederne)Børn og unge meduroskabende adfærdAnalyse af behovet for nyeklubtilbud samt udnyttelsenaf de eksisterende tilbudNetværksanalysevedrørende kriminelle ogkriminalitetstruede unge påNørrebroReduktion i antallet afkriminalitetstruede børnog ungeFald i den faktuellekriminalitet i områdetMindre kriminalitet ihotspotområderneForvaltningerne får en øgetfælles forståelse af opgavenpå tværs af hinandenMere og énstrengetorganisering af detkriminalpræventive arbejdeAfklaring af behovet forstyrket samarbejdeØget kendskab til hinandenpå tværs afforvaltningerneStyrket samordning af detkriminalpræventive arbejdeAfklaring af behovet forkompetenceudviklingVidereudvilkling afkompetencer for aktører

DokumentationsplanDa der endnu ikke er færdige planer for hvilke aktiviteter, der sættes i gang, vil der løbendekomme nye præstationer ind i dokumentationsplanen. Præstationsmålene i denne dokumentationsplaner rettet mod aktiviteterne i 2011.PræstationerTrin Indikator Måletidspunkt KildeAfklaring af behovet forstyrket samarbejdeDer er udarbejdet skriftligeanbefalingerÅrligtHotspotchefenAfklaring af behovet forkompetenceudviklingDer er udarbejdet skriftligeanbefalingerÅrligtHotspotchefenAnalyse af behovet fornye klubtilbud samt udnyttelsenaf de eksisterendetilbudAnalyse af de fysiskerammer og opsætning afkonkrete målSkriftligt notat fra BUF foreliggerSkriftligt notat fra Teknik- ogMiljøforvaltningen foreligger2011 BUF2011 Teknik- og MiljøforvaltningenNetværksanalyse vedrørendekriminelle og kriminalitetstruedeunge påNørrebro (LG Insight)Færdig rapport i september 2011 LG InsightKortsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeReduktion i antallet aflokale kriminelle ungeAntal af sigtede og antal afsigtelser blandt 14-25-årige påpersonfarlig kriminalitet i de toområderÅrligtPolitiet/SocialforvaltningenReduktion i antallet afkriminalitetstruede børnog ungeAndelen af børn og unge, der eromfattet af SSP-registreringfra kategori 1 til og med 4, dergår i klubÅrligtBUFAndelen af børn og unge, derudviser bekymrende fra i skolerneAndel af unge, som hverken er iuddannelse eller i beskæftigelseBorgerne får et øgetkendskab til deres rettigheder,tilbud om mulighederIndikatoren præciseres, nåraktiviteten er mere konkretiseretAfventerHotsptotchefenHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 93

Bedre mulighed for færdeni byrummetFøler borgerne sig trygge i byen– tør de færdes i byen?ÅrligtTryghedsindeksetØget kendskab på tværsaf forvaltningerneMedarbejdere i de involveredeforvaltninger tilkendegiver, atsamarbejdet er blevet bedreHalvårligtSurvey af hotspotsekretariatetpåNørrebroVidereudvikling af kompetencerfor aktørerAktørerne tilkendegiver, at deoplever at have fået øgedekompetencerÅrligtSurvey af hotspotsekretariatetpåNørrebroMellemlange effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeFald i den faktuelle kriminaliteti områdetOmfanget af kriminalitet påbaggrund af TryghedsindeksetÅrligtTryghedsindeksetFald i borgernes oplevelseaf diskrimination(borgerne imellem samt imødet med myndighederne)Andelen af beboere, der opleverdiskriminationÅrligtBIFBorgerne oplever øgettillid, fællesskab og indflydelseUnges tillid til myndigheder Årligt BIFLangsigtede effekterTrin Indikator Måletidspunkt KildeMere og énstrengetorganisering af det kriminalpræventivearbejdeAktører tilkendegiver, at der eren mere énstrenget organiseringÅrligtSurvey af hotspotsekretariatetpåNørrebroØget tryghed i hotspotområdetØget tryghed i hotspotområdetBeboerklager Årligt BoligforeningerneAntal fraflytninger Årligt BoligforeningerneMindre kriminalitet ihotspotområderne(hærværk)Antal hærværks- og graffitihændelserÅrligtBoligforeningerneØget tryghed i hotspotområdetTryghedsgraden på baggrund afTryghedsindeksetÅrligtTryghedsindeksetMindre kriminalitet ihotspotområderneOmfanget af kriminalitet påbaggrund af TryghedsindeksetÅrligtTryghedsindeksetHotspot – Forandringsteorier og dokumentationsplaner 94

LitteraturOversigt over anvendt litteratur

LitteraturBraga, A. A. (2007). The Effects of Hot Spot Policingon Crime. The Campbell Collaboration.Christensen, Klavs Odgaard et al (2011): Beredskabeti Gellerup – en effektiv strategi mod kriminaliteti et udsat boligområde. Center for BoligsocialUdvikling, 2011.Weisburd, D. (1997). Reorienting Crime PreventionResearch and Policy: From the Causes ofCriminality to the Context of Crime. U.S. Departmentof Justice. Wash-ington, DC: National Instituteof Justice.Ærø, T., & Christensen, G. (2003). Forebyggelse afkriminalitet i boligområder. By og Byg Dokumentation051. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut.Directie Veiligheid. (2009). Veiligheidsindex 2009 -Meting van de veiligheid in Rotterdam. Rotterdam:Gemeente Rotterdam.Det Kriminalpræventive Råd (2008): Lokal forebyggelseaf kriminalitet.Københavns Kommune. (2009). Tryghedsindeks forKøbenhavn 2009. København: Københavns Kommune.Larsen. Majken Rhod et al (2010): Hotspotmodellen- Fælles fodslag for tryggere boligområder.Center for Boligsocial Udvikling, 2010.Nørgaard, H., & Børresen, S. (2007). Byrum foralle... Udfordringer, konflikter og indsatser. DetKriminalpræventive Råd og Statens Byggeforskningsinstitut,Aalborg Universitet.O'Mahony, P. (2009). ”The Risk Factors PreventionParadigm and the Causes og Youth Crime: ADescriptive Analysis?” I: Youth Justice , 9 (2), s.99-114.Rigspolitiet (u.å.): Borgervendt kriminalitet.Hentet fra www .politistatistik.dk d. 10. marts2011.Sampson, R. J., Morenoff, J. D., & Rauden-bush, S.(Februar 2005). “Social Anatomy of Racial andethnic Disparities in Violence”. I: American Journalof Public Health - Public Health Matters , 95 (2).Sherman, L. W., Gartin, P. R., & Buerger, E. M.(1989). “Hot Spots of predatory Crime: RoutineActivities and the Criminology of Place”. I:Criminology , 27 (1).Hotspot – Litteratur 96

BilagListe over interviewpersoner

InterviewpersonerNedenfor er en liste over nøglepersoner der er blevet interviewet som led i kriminalitets- og tryghedsmålingen.Hotspot Højvangen i SkanderborgLouise Buch Vifftrup, Projektleder, Midtjysk boligselskabHotspot Løvvangen i AalborgGunner Sørensen, Formand for afdelingsbestyrelsenHotspot på det gode børne- og ungeliv i VejleDitte Møballe, ProjektkoordinatorHanne Elise Nielsen, Socialfaglig medarbejderHotspot Kolding Nord i KoldingMette Hagensen, Konsulent, AABJeanette Gade Brandstrup, Konsulent, LejerboPernille Hansen, Konsulent, Boligselskabet DanmarkHotspot Viby Syd i AarhusBirger V. Jensen, Inspektør, Boligforeningen AlboaOle Pedersen, Inspektør, Boligforeningen AlboaArne Danmann, Inspektør, Boligforeningen Århus OmegnHotspot Brøndby i BrøndbyTorben Birkebæk, Inspektør, BO-VESTAnette Hestlund, Sekretariatsleder, NetværksKontoretHotspot Ydre Nørrebro i KøbenhavnPer Faurby, AKBMette Frances Johannesson, Boligsocial koordinator, LejerboHotspot Indre Nørrebro i KøbenhavnLars Frank, Hovedstadens Almennyttige Boligselskab,Hanne Dahlerup, Afd. formand, AABJakob Kristensen, Afdelingsleder, Almene boliger Dan-ejendommeHotspot – Bilag 98