historien bag facaden TEKNOLOGI Det perfekte ... - Glas med garanti

SGG SATINOVO MATE ® Et strejf af lysMed SGG SATINOVO MATE er der utrolig mangeanvendelsesmuligheder, såvel inde som ude.Glasset er et ætset glas, der giver en matvisuel effekt og en satineret glat overflade.SGG SATINOVO MATE er ideelt til brug i badeværelser,køkkener og til skærmvægge, døre,gelændere og glasmøbler.Saint­Gobain Glass · Havnegade 39 · 1058 København K · Tlf. +45 70 22 52 68 · Fax +45 70 22 52 59 · nordic.saint­gobain­glass.com

KOMMENTARUEMV og EWD er din forlængede arm og / eller nævepå europæisk plan. UEMV har derfor behov for dinopbakning. Af Hans-Georg Nielsen, direktørUEMV og EWD m.m. –hvad er meningen?Forkortelser er noget værre noget. Hvem har ikke stillet over for uforståelige forkortelsertænkt: Hvad skal det til for, hvad dækker det over, og er der egentligtmennesker med et formål bag ved?Nu er det jo lettere at sige SAS i stedet for Scandinavian Airlines System.Hvad så med UEMV og EWD? Jo, meningen er god nok. Lad os først tageUEMV. UEMV er forkortelsen af det franske navn for det europæiske glarmestersamarbejde.UEMV-samarbejdet går ganske mange år tilbage, og Lauget harde seneste år brugt en del ressourcer på at fastholde samarbejdet. Ikke mindstfordi UEMV er indgangen til EWD samarbejdet, altså det europæiske samarbejdei Eurowindoor mellem UEMV (glarmestre) FEMIB (vinduesfabrikanter træ) FA-ECF (alufacadeproducenter) og EPW (fabrikanter af plastvinduer).Eurowindoor (EWD) samarbejdet er således glas-, facade- og vinduesbranchensfælles talerør over for EU kommissionen. Her drøftes blandt andet CEmærkningen,som Kommissionen gerne vil forenkle – men som EU-Parlamentetforplumrer. Der tales om forsøget på at skabe en fælles europæisk energimærkningsordningfor vinduer, og EWD forsøger at forklare kommissionens ambitiøseembedsmænd, at alt for mange fine energi- og miljømærker og regler kunskaber forvirring og mere bureaukrati. Og så udfører EWD det vigtige arbejde atgøre de europæiske beslutningstagere opmærksomme på, at der findes en vindues-og glasbranche. En branche, som både kan og vil være med til at fremmede smukke målsætninger – men på en for alle acceptabel og brugbar måde.Lidt mere om CE-mærkning. EU-Kommissionen vil som nævnt gerne forenkle.Det har EU-Parlamentet pålagt dem. Der er derfor netop vedtaget reviderederegler, som allerede et trådt delvist i kraft.Det enkle er svært at få øje på. Se selv, hvis du altså tør påhttp://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201101/20110110ATT11472/20110110ATT11472EN.pdfOprindelig var den gode idé at lette varers tur over de europæiske grænser –altså at begrænse handelshindringer og protektionisme. Midlet var ensartedetestmetoder i alle lande. Dette har udviklet sig til et bureaukratisk cirkus, somrammer den stakkels håndværker, som kun skal fragte og montere et egenproduceretvindue eller et facadeelement fra for eksempel Brøndby til Glostrup.Samtidig har CE-mærket, ganske ubegrundet, nærmest fået status som et garantimærke.Skræmmende, ikke sandt? Netop den slags misforståelser prøver EWD atbekæmpe. UEMV og EWD er din forlængede arm og / eller næve på europæiskplan. Bak op om UEMV.GLAS 03 20113

CRL Glazing Tools A4 A Scandinavian GLAS 07/12/2010 12:02 Page 1Glarmesterværktøjog tilbehørC.R. Laurence of Scandinavia tilbyderet stort udvalg af glas og glarmesterprodukter, og Installation Hardware.Udvalget inkluderer U-skinner, Tape, Kit, Silikone ogfugemasse, Beslag, Slibebånd og -skiver, spejlprodukter,Handsker, Sugekopper, Glasskærere, Knive, Den VelkendteGlasrens, Kork- og sandwichbrikker og meget mere!Hele C.R. Laurence’ sortiment indeholder over 50,000produkter, og dækker mange forskellige brancher, herunderglarmestre, arkitekter, byggeri og industri, så der er godechancer for, at vi har lige netop det, du står og mangler.Så hvad enten det er en produktforespørgsel eller et køb,er du altid velkommen til at ringe til os eller besøgehjemmesiden www.crlaurence.dkCRL – Leverer til den professionelleglarmesters daglige behov.C.R.Laurence of Scandinavia ApS, Stamholmen 70B, DK-2650 HvidovreFor mere information ring gratis på00 800 0421 6144e: CRL@crlaurence.dk f: 00 800 0262 3299w: www.crlaurence.dk

GLASTidsskrift forGlarmesterlaugeti Danmark03 2011UdgiverGlarmesterlauget i DanmarkGothersgade 160 2 th · 1123 København KTel 3313 6510 · Fax 3313 6560www.glarmesterlauget.dkRedaktionHans-Georg Nielsen (ansvh.), Poul HenrikMadelung, Linette Bekhøi, Robert Lau,Adam PadeAnnoncerForlaget Coronet A/STraverbanevej 9 · 2920 CharlottenlundTel 3525 3400 · Fax 3670 5063glas@forlaget-coronet.dkISSN1604-8016TrykOberthur A/SNæste udgaveUdkommer i uge 49. Redaktionen sluttertorsdag den 10. novemberGLAS udsendes fire gange om året tilmedlemmerne af Glarmesterlauget iDanmark og disses medarbejdere samttil fagets samarbejdspartnere blandt leverandører,rådgivere og teknikere.AbonnementKr. 200,- ex. momsKontrolleret oplag5.117Tilsluttet061012141822242428TEKNOLOGI · Det perfektevindueGLARMESTERI · Brand krævedenyt glasloftFAGLITTERATUR · Solvarme + Arkitektur– ny bog giver inspiration og overblikARKITEKTUR · Bella Sky Hotel –en udfordrende facadesystem-entrepriseGLARMESTERI · Alle kan samleen H&M-butikFOR ØVRIGT MENER JEG · Skybrud– i IT- forstand. Af Finn LevinsenARBEJDSMILJØ · Glarmestrene– en dejlig branche ...GLARMESTERI · Sandblæst glasi farverTEKNOLOGI · Glastage skal ikke dimensioneresmod gennemtrædningFORSIDEN · Historien bag tilblivelsen af Bella Sky Hotelhandler om kreativitet, snilde og godt samarbejde. Læs side14 (foto: Linette Bekhøi).GLAS 03 20115

TEKNOLOGIring. Det inderste glas skal være termokromt, så man kanvariere og styre tilførslen af energi alt efter indendørstemperaturen.Varmeisoleringsevnen forstærkes ved hjælp afmindst en lavemissionsbelægning. Det yderste glas skalvære elektrokromt, hvilket regulerer lysindfaldet og givermere komfort og sikkerhed, men også energi. På det ydersteglas skal der også være en lavemissionsbelægning og enhydrofil belægning, som medvirker til at mindske kondensog at holde glasset rent. Selve vindueskonstruktionen skalvære i vakuumudførelse, hvilket gør det både tyndt og megetisolerende.« Sådan beskriver Claes-Göran Granqvist detnye perfekte vindue, som på engelsk også kaldes Superfenestration.Forskning tager tid · De, som lever i den tempererede klimazonei verden, kender det problem, at der om vinterenofte er koldt både inde og ude, og om sommeren bliver derfor varmt. Med de nye ruder fra Ångströmlaboratoriet kander findes en løsning på problemet.Men al forskning tager tid, det gør Claes-GöranGranqvist meget ud af at understrege. At opfinde nyefunktioner ved at modificere forskellige materialer på nanoniveauog sammensætte disse, så de på helt nye måderfrembringer ønskede virkninger, kræver både kundskaberog fantasi, mod og udholdenhed.Fra sit daglige arbejde på Ångströmlaboratoriet i Uppsalarejser Claes-Göran verden rundt for at forelæse om deelektrokrome og termokrome vinduer på andre forskningscentrei mange lande, men også for industrien.Vinduer er ikke bare U-værdi · Dagens moderne glas ivinduer og facader er en kombination af teknik og design.I disse accelererende energikravtider mener flere og flerenok, at velisolerede vinduer med energibelægning, argongasog solbeskyttelse er funktionelle, men tøver med at anbefaledem i stort omfang, eftersom de ikke med hensyn tilu-værdi kan sammenlignes med tætte vægge.»Vinduets tekniske funktion er en ting, men kun at isolerefor varme er jo at indskrænke deres betydning. For i såfald ville man jo ikke have nogen vinduer overhovedet. Atvurdere vinduer efter deres u-værdi er nonsens! I så faldville det være let at sige, som man gør på engelsk: ”Brick itup” med teglsten overalt, og så får vi lige så uskønne miljøersom efter den første energikrise i 1970’erne. Ingen fik detgodt af det, og desuden medførte det et stort forbrug afelektrisk lys, hvilket ikke er så energivenligt,« konstatererClaes-Göran og minder os om, at mennesket oprindeligtstammer fra savannen, hvor vi havde brug for visuel kontaktmed omgivelserne for at føle os trygge og stimulerede,ligesom vi stadig vil have det der, hvor vi bor og lever.Således fremstilles termokromt materiale · Ved at blan-2ILL: HANS SANDQVISTGLAS 03 20117

TEKNOLOGIILL: HANS SANDQVISTElektrokromt materiale– Sådan virker detVed hjælp af en multilagsstruktur, som består af enrække forskellige materialer mellem to tynde plastfilm,skabes en fleksibel og let elektrokrom folie, som kan ændremørkhedsgraden, når der tilføres en elektrisk strømpå nogle volt.Strømmen driver ioner fra et lag af nikkel-oxid, via enpolymer elektrolyt, ind i et lag af wolfram-oxid. Dervedbliver begge oxidlag mørkere. Når polariteten ændres,drives ionerne i modsat retning, og laget bliver lysere.En elektronisk styreenhed gør det muligt at reguleremørkhedsgraden i den elektrokrome folie. Reguleringenkan ske manuelt eller automatisk og kan for eksempeltilkobles et system af sensorer.Når den ønskede mørkhedsgrad er indstillet, bevaresde optiske egenskaber indtil næste ændring (på næstensamme måde, som et elektrisk batteri kan bevare sinladning i lang tid). Folien bruger altså kun elektricitet,når mørkhedsgraden ændres. Dette gør folien megetenergieffektiv i forhold til konkurrerende teknologier tilat regulere gennemskinnelighed.I produktionsprocessen kan egenskaber så som forandringshastighed,optisk modulationsområde samt foliensfarve og form tilpasses efter specifikke ønsker. Detteskaber en lang række anvendelsesmuligheder.Kilde: ChromoGenicsde vanadindioxid med magnesium har Uppsalaforskernefremstillet et materiale, som lader den synlige del af sollysetslippe igennem, men som lukker solens varmestråling(den infrarøde del) ude, hvis temperaturen i rummet bliverfor høj.»Normalt bliver vanadindioxid metallisk og bortreflektererinfrarødt lys, når temperaturen stiger til over 68 grader,«siger Claes-Göran Granqvist. »Det er naturligvis altfor højt. Men det er lykkedes for os at få materialet til atmetallisere ved stuetemperatur. Ved at tilsætte nogle procentmagnesium har vi desuden fået materialet til at slippemere af det synlige lys igennem.«Resultatet er blevet et glasklart materiale, som lader solensvarmestråling variere med temperaturen. Eller med etfinere ord – det er termokromt. Det er tanken, at vanadindioxidenskal kunne lægges som en 50 eller 100 nanometertynd film ovenpå almindeligt vinduesglas. Glasset skalderefter opvarmes til 450 grader. En anden og endnu bedremåde er at have vanadindioxiden i form af nanopartikler.Samarbejde med erhvervslivet · Materialet er patentanmeldt.Claes-Göran Granqvist og hans kolleger står ogsåbag udviklingen af vinduer, hvor lysindfaldet reguleres afen elektrisk spænding, såkaldt elektrokromt plastglas. Teknikkenblevet kommercialiseret med succes i virksomhedenChromoGenics, som for nylig blev vurderet som en af Europashotteste energiteknikvirksomheder.»ChromoGenics samarbejder nu også med SkandinaviskaGlassystem. Det er en virksomhed, som både er fremsy-»Det sidste problem at løse var at gøre det termokromemateriale mere lysgennemskinneligt. Aha, vi brugernanopartikler! Dels bliver det mere gennemskinneligt,og dels giver det endnu større effekt.«8 GLAS 03 2011

TEKNOLOGIGlasforsikring medstærk dækningnet og interesseret i udvikling, samtidig med at de er megetaktive på markedet. På denne måde kan de både blive etbolværk og kravstiller til det, vi bliver nødt til at tænke på.«Kritik af energimyndighederne · Professor Granqvist lederi dag ca. 10 personer, som forsker på laboratoriets afdelingfor fasttilstandsfysik. Det europæiske Forskningsrådhar bevilliget 20 millioner kroner over fem år til laboratoriet,hvilket i øvrigt er den eneste forskningsbevilling fraDet europæiske Forskningsråd til Uppsala i 2010.»Vore svenske energimyndigheder begriber virkelig ingenting,og de er i godt selskab med flere andre svenskefinansieringsselskaber, som har afslået vores ansøgningerom forskningsmidler. At vi på Ångströmlaboratoriet er etskridt foran, et skridt foran kendt teknik, forstår de derimodpå EU-niveau, gudskelov.«Claes-Göran skjuler ikke sin skuffelse, for ikke at sigeafmægtige utilfredshed, over, at den nationale interesseer så ringe, men alligevel standser det ikke hans vilje til atfortsætte forskningen.»Jeg brænder stadigvæk for forskningen og ser detmere som en livsstil end et arbejde. Jeg bilder mig ind, atkunstnere og forfattere gør det samme,« filosoferer han,mens et fornøjet smil breder sig i hans ansigt. Claes-GöranGranqvist er en af dem, som trods en rigelig mængde avanceretviden og et professorat kan formidle, hvad hans forskningog de resultater denne indebærer på en letforståeligtog slagfærdig måde, ikke sjældent tilsat en god portion humor.Holdbarheden må sikres · Et ufravigeligt krav for, at detperfekte vindue kan blive til en markedsmæssig succes er,at det bliver omkostningseffektivt, det indser Claes-Göran.Derfor har Ångströmforskerne og virksomheden Chromo-Genics, som forskerholdet er tilknyttet, en forestilling om,at det hele skal kunne sælges på en plastrulle, helt enkelt.Tilbage står stadigvæk, at man skal kunne sikre holdbarhedeni den endelige praktiske udførelse. Det drejer sigjo om meget tynde lag. Spændingerne er kun nogle få volt,så dem kan man med fordel tage fra solceller.Perfektion bliver standard · Claes-Göran Granqvist vedgodt, at markedsføring og et gennembrud tager tid, menpåpeger samtidig, at det fine ved den nye teknik er, at produkternekan blive meget billige.»Min vision er, at det bliver så billigt, at Det perfekteVindue bliver standardvinduet, så der ikke er nogen grundtil at have noget andet,« fastslår han.– Oversat af RDN-SprogGlashåndteres bedstaf fagfolk –også når detskal forsikresForsikring af glas, sanitet, lysskilte,spejle, og keramiske/induktions kogepladeri erhvervs- og boligejendomme.Få et uforpligtende tilbudDANSK GLASFORSIKRING A/STelefon 45 87 13 66danskglasforsikring.dkGLAS 03 20119

GLARMESTERIOpgaven var tofold: At genskabe et fint gammelt glasloft– og medvirke til at få de fine gamle lokaler til at leve optil nutidens krav. Af Poul Henrik MadelungBrand krævedenyt glasloftCaféen Kaffebaren på Sønder Boulevard i København blevi sommeren 2010 hærget af brand, som opstod midt omnatten. Ingen kom noget til ved branden, men lokalerne ledalvorlig skade – herunder det gamle glasloft, som smykkedelokalet.Det oprindelige 52 kvadratmeter store glasloft var udførtmed mundblæst hvidt opalglas, forgyldte ½ staf-listerog glasknopper, hvilket vil være svært – hvis ikke umuligt atskaffe og opsætte igen.1Glarmester Michael Nielsen fra NielsenGlas.dk, Taastrup,fik opgaven med at lave et nyt glasloft for at bringelokalet tilbage til det oprindelige udseende og sikre, at detlever op til moderne sikkerhedskrav. Arkitekten havde foreslåetmalet hærdet glas, men på grund af de mange forskelligemål og udskæringer og tidspresset fandt Michael Nielsenen anden løsning.Løsningen blev et nyt 52 kvadratmeter stort loft med 4mm diamant Lacobel Safe glas i hvidt fra AGC. Lacobel kanfås coated i mange forskellige farver, som er påført bagsiden.En ekstra valgmulighed er at få Lacobel med sikkerhedsfilmpå bagsiden, så der ikke falder glasstumper ned,hvis loftet skulle blive beskadiget.En anden udfordring var de oprindelige glasknopper,men her fandt NielsenGlas.dk en løsning i form af specialdrejedekopier i bøgetræ, der efterfølgende blev guldmaletligesom de cirka 220 meter dæklister, som er lavet med træstaflister.Glasset er klæbet til det bagvedliggende loft med en mspolymer.De cirka 200 knopper er skruet i loftet ligesomved det oprindelige loft. Det er en løsning, der stiller storekrav til et jævnt loft og til den håndværksmæssige præcisioni arbejdet.»Bare opstregningen af loftet tog to mand en dag. Vihavde nok klaret det hurtigere med stylter, men det villeArbejdstilsynet ikke have syntes om,« fortæller MichaelNielsen og forsætter: »Grundarbejdet er utrolig vigtigt påen opgave som denne. Man kan hurtigt komme skævt igang, og så er det bare at starte forfra, men mine svende oglærlinge klarede opgaven til alles 110 procents tilfredshed,men det tager sin tid at flytte stillads og stiger hele tiden.«FOTO: LINETTE BEKHØI1 Loftsdetalje.2 Hyggelig retro kaffebar beliggendepå Vesterbro i hjertetaf København med nyt gammeltglasloft.10 GLAS 03 2011

FAGLITTERATURI fem hovedafsnit gennemgår bogen”Solvarme + Arkitektur” tre forskelligebygningstypers anvendelse af solvarme.Af Linette BekhøiSolvarme + Arkitektur –ny bog GIVER inspirationog overblik1/16.000 af solens indstråling kan dække menneskehedensnuværende energiforbrug. Derfor er solenergi en hovedvejimod det CO2-fri samfund og en uudtømmelig energikilde,hvis vi forstår at udnytte den.Også på vore breddegrader er det muligt at opnå storetilskud fra solen, der kan udnyttes lige så effektivt som iTyskland, hvor solvarme er i stærk fremgang. Danmark erikke i front med hensyn til udvikling af solvarme, men bogenviser gode eksempler fra ind- og udland på mulighederog løsningsforslag for udnyttelse af denne energiform, deraldrig slipper op.Udnyttelse af solvarme i arkitekturen repræsenteres afen vifte af raffinerede teknologier, som i tilgift sikrer naturligventilation og godt indeklima og giver arkitekturenet særligt udtryk og en æstetik, som opstår i den stærkesymbiose mellem arkitektur og teknologi, og fordi bygningernesenergimæssige ydeevne vægtes så højt som i de visteeksempler.Bogen viser fremvæksten af nye intelligente materialer,membraner og tekstiler hidtil usete arkitektoniske muligheder.Bogen beskriver den rivende udvikling, som solvarmesystemernehar undergået i de seneste år, og demonstrerer,at de med meget fornemme arkitektoniske resultaterkan indarbejdes i både nybyggeri og eksisterende bygningerog i alle skalaer fra enfamiliehuse til komplicerede anlæg.Eksemplerne spænder fra sofistikerede og teknisk krævendeprojekter af Lord Norman Foster, Herzog & Demeuronm.fl. til et enfamiliehus ved Odense opført på simpleste lavpraktiskemåde inde i et drivhus.Solvarme i tre bygningstyper · Bogens tre første afsnitgennemgår systematisk forskellige bygningstypers brug afsolvarme, hvorledes solenergien kan bruges aktivt og passivtsom integrerede elementer i arkitekturen. Der underbyggesmed praktiske eksempler og tekniske diagrammer.Et eksempel fra bogen er Grundtvigsskolen, NykøbingSjælland, hvor arkitekterne har designet en solskorsten,der både trækker dagslys ned i bygningen og fungerer somventilationskanal og vandopsamler. I dette projekt har glarmesterenbåde rådgivet og udført arbejdet med både glas ogplastplader. En tidligere artikel om projektet ”Solskorstenen– grønt glarmesterarbejde i Nykøbing S”, kan i øvrigtlæses i GLAS 04 2008 på Glarmesterlaugets hjemmeside:www.Glarmesterlauget.dk.I afsnit fire gennemgås nye materialer: Glas, folier, tekstilerog membraner; aerogeler samt nanoteknologi.Afsnit fem opridser dansk og europæisk lovgivning påområdet, der i fremtiden vil stille stadig øgede energikravtil nybyggeri, men også til den eksisterende bygningsmasse,hvor størstedelen af energibesparelserne i byggeriet skalhentes.Solvarme + Arkitektur giver et godt og inspirerendeoverblik over de muligheder, der findes, og den udvikling,der er sat i gang. Ud fra et glasmæssigt synspunkt tegnerder sig et særdeles positivt og optimistisk billede for branchensmuligheder både for producenter og montører.Solvarme + Arkitektur. Forfattere: Ulla Falk, Kirsten Sander,Jens Windeleff m.fl. 192 sider, format: ca. 24 x 22 cm, rigtillustreret. Vejledende pris: 298 kr. Forlaget Bogværket12 GLAS 03 2011

FAGLITTERATURAKTUELTVindue og ”sol-radiator”Et af bogens mange spændende projekter: Solskorstenen- Grundtvigsskolen, Nykøbing Sjælland – er et multifunktioneltelement, som både sørger for naturlig ventilationtil klasselokalerne, trækker dagslys ned i bygningen,samt leder opsamlet vand fra taget ned i bunden afbygningen til toiletskyl.Ecliptica fra Skjern Vinduer er et nytlavenergivindue, der ifølge producentenudnytter solens varme optimalt.Med sine karme og rammer på45 mm lukker vinduet maksimalt lysog varme ind. Samtidig holder 3-lagsruden og vinduets konstruktionifølge Skjern Vinduer så effektivt påvarmen, at Eclipticas referencevinduevurderes at have markedets højesteenergitilskud E(ref) på 20 kWhpr. kvadratmeter.E(ref) er – kort fortalt – solensvarme minus varmetab. Et positivtenergitilskud betyder, at vinduetgiver en nettotilførsel af energi tilbygningens opvarmning. E(ref) afløserden hidtidige U(w)-værdi.Hemmeligheden bag Ecliptica ervinduets udformning og anvendelsenaf lette og stærke kompositmaterialer,i dette tilfælde vedligeholdelsesfriglasfiberarmeret polyestermed en to-komponent overfladebehandlingmed ti års garanti.Konstruktionenog 3-lags energirudensikrer, atkuldebroer – ogdermed varmetab– i praksis ansesfor elimineret.TEGNING VENLIGST UDLÅNT AF ARKITEKTGRUPPEN HOLBÆK A/SGLAS 03 201113

ARKITEKTUREt stort udviklingsarbejde ligger bagkonstruktionen og udførelsen af modulernetil det nylig færdigopførte Hotel Bella Sky. Læsom processen. TEKST OG FOTO: Linette BekhøiBella Sky Hotel– EN udfordrendefacadesystementrepriseNår man nærmer sig Skandinaviens største hotel, Bella SkyHotel, som skyder sig ca. 76,5 mter op over den store fladeAmager Fælled, er det en markant og skulpturel oplevelse,ikke mindst på grund af det iøjnefaldende facademønster.3xN har haft et ønske om at designe facaden, så flestmulige rum kunne få udsyn. Derfor er hotellets to tårne,som står over for hinanden, diagonalt forskudt. Dette sikrer,at man fra hotelværelserne ikke kigger direkte overpå modstående facade, men får glæde af den fantastiskeudsigt over Ørestaden og Amager Fælled, som er stedetsstørste kvalitet. Tårnene både hælder og vender sig fra hinandenog er øverst forbundet af en gangbro, som visuelt serud til at forhindre de to tårne i at vælte i hver sin retning.Bygningens facademønster udgøres af skrå og lodrettelinjer, der følger tårnenes drejning, hvorved facadens dynamiskeudtryk forstærkes.Ca. 35 procent af Bella Skys 23.000 m 2 facade er glas, deresterende 65 procent er lukket facade.Præfabrikerede moduler · Facaden er opbygget af præfabrikeredemoduler, udviklet af Skandinaviska GlassystemAB sammen med arkitekterne 3XN, som tidligere har sam-arbejdet på blandt andre Saxobanks hovedsæde 2008 ogHorten kontorhus i 2009.Skandinaviska Glassystem blev tidligt involveret i processen.Efter en forprojektfase blev facaden budt ud somen systemleverance, som det svenske facadefirma vandt.Da havde firmaet også brugt over 3.000 timer på projektet.Efterfølgende gik der et stort udviklingsarbejde i gang påhalvandet år til en mock-up i 1:1 af en fuld hjørneetage, derstod klar på Skandinaviskas fabrik i Lyskilde i Sverige.Det var nødvendigt at lave en mock-up for at sikre sig,at alle møder og samlinger fungerede optimalt. Samtidigskulle der også testes, hvorledes facadeelementerne skulleløftes op med kran og fastgøres manuelt af montører, derskulle hænge ned fra toppen af tårnkonstruktionen. Detvar nødvendigt at øve montagen af modulerne, da det i 75meters højde, i vind og regn, kræver både øvelse og præcisionat sikre en succesful fastgørelse. En stor del af de i alt 15kilometer silikonefuger, der er lavet ved selve montagen afelementerne, er i høj grad foregået hængende ned fra toppeni klatreudstyr.Sandwichkonstruktion · Modulerne er en såkaldt sand-FOTO: ADAM MØRK14 GLAS 03 2011

GLAS 03 201115

ARKITEKTUR6ILL VENLIGST UDLÅNT AF SGSwichkonstruktion med standardmålene 2,9 x 3,6 metermed en tykkelse på 217 mm ved etagerne med værelser og270 mm ved basen af tårnene. Elementerne består af enstålramme med isolering og en hvidlakeret aluminiumsbeklædningi glans 60, som derfor er ekstra reflekterende. Derer lavet 2.046 facadeelementer, hvoraf de 1.029 er forskellige.Alle hjørnemoduler er unikke. Der er brugt 4.131 stykkerglas, hvoraf 1.205 var forskellige. Glasset er fastgjortmekanisk med clips med 400 mm mellemrum.Man producerede ca. 700 m 2 facade på fabrikken omugen og brugte tre-fire uger på at tranportere alle elementerneover broen på lastbiler til byggepladsen. Byggeperiodenfor Skandinaviske Glassystem stod på fra september2009 til maj 2011.For Skandinaviska Glassystem har Bella Sky-projektetværet en udfordrende og lærerig proces, hvor de har fåettestet og udviklet alle deres kompetencer i firmaet.»Skandinaviska Glassystem har været en eneståendeprojekteringspartner og har været utrolig løs ningsorienterede,«siger arkitekt Jesper Malmkjær fra 3XN.Det er ikke svært at forestille sig nødvendigheden afat skulle være indstillet på at finde løsninger og tage nyemetoder i brug, når man ser det krævende fugearbejde, derforegår i 75 meters højde, hængende i wires. Bella Sky-projektethar været en logistisk og teknisk udfordring af de heltstore, med vovemod i mere end én forstand.7BELLA SKY HOTELFunktion: Hotel og konferencecenterAdresse: Bella Center, Center Boulevard S, København SBygherre: Bella Center A/SArkitekt: 3XNKonstruktionsingeniør: RambøllInstallationsingeniør: EKJLandskabsarkitekt: GHBFacadesystementreprise: Skandinaviske Glassystem ABStørrelse: 42.000 m2Højde: 76,5 m (23 etager)Værelser: 814 værelser og 30 konferencerumILL VENLIGST UDLÅNT AF 3XNGLAS 03 201117

GLARMESTERI– bare man ved hvordan: Glarmesterfirmahar stået for opførelsen af ekstraordinærH&M-butik i Københavns Lufthavn.Af Robert LauAlle kan samle enH&M-butikDen 26. maj i år åbnede tøjkæden H&M en bemærkelsesværdigbutik i transithallen i Københavns Lufthavn.Da ventesalen ”AJ-Lounge” ikke rigtig blev brugt, valgtelufthavnen at udnytte pladsen til noget andet, og H&Mkunne fint bruge den eksisterende runde bygning.Men meget skulle laves om, og mange af de sædvanligeprogrampunkter for en H&M-butik blev fraveget for atskabe noget specielt til lufthavnen.I det fysiske er det blevet til en dobbelthøj, næsten cirkulærbygning helt i glas, som er hængt op på en specialfremstilletstålkonstruktion.Glarmesterfirmaet Redtz Glas & Facade, fra Odense,valgtes til at løse opgaven i hovedentreprise. Det har væretformålet at få den lille bygning til at fremstå præcis ogelegant og i et stærkt formsprog – en glascylinder, der villetiltrække mest mulig opmærksomhed.Den eksisterende hovedkonstruktion, hvor etagedækketer hængt op i stålstropper i transithallens tag, er bibeholdt– i sig selv en meget kompleks konstruktion, fordi altandet skulle hænges op i det nedhængte etagedæk.Til gengæld har placeringen i transitområdet givet noglekonstruktionsmæssige fordele, fordi der ikke skulle tænkespå klimaskærm, vindlast, kuldebro og varmeisolering.Avanceret logistik og snævre byggepladsforhold · »Detvar nu langt fra nogen nem opgave,« konstaterer MortenRedtz. »Alene logistikken krævede et stort planlægningsarbejdefor at overholde de stramme tidsfrister. Ogsåde snævre byggepladsforhold var en kæmpe udfordring.Navnlig fordi glaselementerne er relativt store og tunge.«Hver kasse glas vejede over 1 ton, og de ankom stående,kun holdt sammen af lidt lægter. Men for at få kasserneind i lufthavnen skulle de lægges ned; »og det var de sletikke beregnet til, så vi måtte bruge en del tømrertimer påat bygge dem om. Dernæst skulle alle kasser løftes op til endør i 1. sals højde, hvor de skulle kantes ind,« siger MortenRedtz, »og ingen ville tage ansvaret for glasset, så det måttevi selv tage.«Det har givet et samlet byggeforløb uden plads til fejlmargin– et byggeforløb, der skulle foregå mellem kl. 23 om1 218 GLAS 03 2011

GLARMESTERI1 Konsol. Fjederen tillader små bevægelser,uden at glasset forskubbes.32 Konsol og glasophæng samling vedetagedækket.3 2. salsplan.Funktion: TøjbutikAdresse: H&M, CPH LufthavneBygherre: H&MHovedentreprenør: Glarmester Redtz Glas & FacadeArkitekt: R ArkitekterIngeniør: RambøllGLAS 03 201119

GLARMESTERI55 320 kg glashænges i firepunkter.6 Beslag ogglas.7 Konsol ogglasbæringer.6 720 GLAS 03 2011

GLARMESTERI898 Tilslutning ved loft.9 Nedstropning fra tag og ophæng af glas ved loft.aftenen og kl. 6 om morgenen – så mester sov, mens svendenevar på arbejde.»Når jeg mødte, kunne jeg lige nå at ringe svendene opinden deres fyraften og høre, hvordan det var gået,« beretterMorten Redtz og roser sine svende højt for deres formidablearbejde. »Men jeg har altså også selv været medpå byggepladsen – især i opstartsfasen skulle der være styrpå alt,« fortsætter Morten Redtz, »for når man arbejder ilufthavnen, kører man ikke lige ned på tømrerhandlen – altskal scannes og røntgenfotograferes for at komme ind.”Teknisk raffinerede løsninger · På den tekniske side byderden nye H&M-butik på flere raffinerede løsninger, hvoralt er specialfremstillet for at kunne løse byggeopgaven.Et eksempel på specialløsninger er selve stålkonstruktionen,der er udført i tæt samarbejde med smedefirmaetBørge V Jensen.I det samarbejde har Redtz sammen med rådgiveren, RArkitekter, skabt hele grundlaget for smeden og nøje gjortrede for stålets udformning og placering til glasmonteringen.Smeden har herefter konstrueret grundprofilerne ogvalset dem i den præcise krumning, de skulle have til debøjede glas. Også bærekonsollerne til glasophængene erfremstillet specielt til butikken.»Der er en lidt sjov historie med glasophængene,« fortællerMorten Redtz, »vi tænkte meget over, hvordan vikunne få glassene til at hænge præcist.«Løsningen fandt glarmesteren på den tyske byggemesseBAU, hvor Redtz så nogle ophæng med fjedre til finjustering,og som samtidig tillod bevægelser. Redtz så straksfordelen ved ophængene og foreslog at bruge dem fremforudbudsmaterialets forslag. Og det var en god idé, for derhar været en del finjusteringer efter monteringen.Lak-flader forårsagede bevægelse · »Lige efter monteringenbrugte vi mange timer på finjustering. Vi kunne ikkeforstå, hvorfor glassene bevægede sig,« siger Morten Redtz,»så bemærkede vi, at alle overflader på bærekonsollerne varlakerede – det kunne ikke være anderledes, men det gavmulighed for små bevægelser. Det har vi løst ved at sætteen dorn på tværs af bærekonsollernes plader, så de bedrebliver låst. Igen taler vi altså om overholdelse af meget småtolerancer i alle samlinger og detaljer – misser man dem, sågår der nemt skår i den her slags byggeri.«Bygningens enkle og stærke form går igen i princippernefor både konstruktionen og montagen. Derfor bestårkonstruktionen af så få stålelementer og så store glaselementersom muligt og med de enklest mulige samlinger. Påkort afstand får det den lille bygning til at fremstå som enhel figur i glas.Der er brugt Diamant-floatglas, og de største måler 353x 208 cm, hver ophængt i fire punkter. Alle glaselementerbestår af 2 gange 8 mm hærdede, laminerede, bøjede glas,og de største glaselementer vejer ca 320 kg. Det har derforkrævet en del kranudstyr at få dem på plads, men den formfor arbejde er en glarmesters hjemmebane, og udstyret eren naturlig del af maskinparken.»Udgangspunktet har været at opnå enkelhed – at giveindtryk af, at alle kan samle en H&M-butik,« siger MortenRedtz, »og det synes vi selv er lykkedes meget godt.«GLAS 03 201121

FOR ØVRIGT MENER JEGFra World Wide Web til World Wide Computing –næste skridt i IT-verdenen er at gemme sine dataude i en ”sky” på nettet og kunne dele dem medsig selv og andre.Skybrud …I IT-forstandAf Finn Levinsen,Finn Levinsen ApSI 1943 kom grundlæggeren af IBM, direktør Thomas J.Watson med sit berømte statement, at der kun var et markedfor 5 computere i hele verden.I mange år har det været genstand for en del morskabi IT-branchen, men måske viser det sig, at hans statementvar mere visionært end forkert. Det ser ud til, at vi er på vejmod world wide computer (wwc) eller ”skyen”, i stedet forworld wide web (www), som vi allerede kender.IT er efterhånden blevet en fuldstændig uundværlig delaf selv de mindste virksomheder. Ingen kan i dag forestillesig en hverdag uden mail, internet, smartphones mm. Vihar opdaget, at det letter vores hverdag og giver os mulighedfor hurtigt og nemt at finde den information eller atvideregive det budskab, vi ønsker.Men hvad, hvis ALT hvad vi foretager os, når vi åbnervores PC, foregår på nettet, så det eneste, man har brug for,er en browser à la Internet Explorer eller Google Chrome?Det er i yderste instans tanken bag wwc.For nogen en skræmmende tanke, for andre alleredevirkelighed. Folk har allerede deres mails, dokumenter ogbilleder parkeret på en server i cyberspace. Mange glarmestreer endda gået skridtet videre og kører deres regnskab iGlasData på nettet.Fordele og ulemper · Hvad er fordelene ved ”skyen”, og erder nogle ulemper eller risici, som man bør overveje, førman kaster alle sin data ud i ”skyen”?Sikkerhed: Brugeren er ikke længere så sårbar over forindbrud eller ulykker i forbindelse med IT.Fleksibilitet: Du kan tilgå dine oplysninger eller ditregnskab, hvor du vil, hvornår du vil.Support: De GlasData-brugere, der benytter vores TyndKlient-teknologi, oplever allerede fordelen ved, at vi nemmerekan supportere dem, når vi har adgang til deres data.Man skal ikke lede længe på nettet, før man opdager, atdet er her, de næste store kampe blandt IT-virksomhedernebliver udkæmpet.Microsoft vil med deres nyeste version af Office-pakken,Office 365, udfordre Googles online dokumenttjeneste,Google Apps. Google derimod vil udfordre Applesposition på musikmarkedet med en online-musiktjenestekaldet Google Music.Apple vil så som svar på alt det komme med deres såkaldtiCloud-tjeneste, hvor ideen er, at man deler alle sinefiler og dokumenter på de forskellige Apple-produkter, manejer via nettet.De sociale medier · Derudover er der de sociale medier,som flere og flere benytter til at markedsføre deres virksomhed.Hvad enten man kan lide dem eller ej, synes deat være kommet for at blive, og at de er effektive, især nårman vil nå den yngre generation.Er der så slet ingenting, man skal være opmærksommepå?Der er selvfølgelig sikkerhedsmæssige og juridiske problemstillinger.Hvordan skal dokumenter gemmes, så virksomhedenog de rigtige medarbejdere altid har adgang tildem? Hvem ejer de dokumenter, man har placeret på enanden virksomheds server? Hvordan holder man styr påstruktureret information?Det er problemer, som man må overveje. Vil fordeleneved den fleksible tilgang til virksomhedens dokumenter opvejede eventuelle ulemper, der er ved ikke at have dem påsin personlige PC? Det er et spørgsmål, der kun kan besvaresi den enkelte virksomhed.Som nævnt tidligere er GlasData allerede i ”skyen”. Deter både vi og vores kunder glade for. Dermed er lykken ikkegjort. Der skal stadig udvikles på GlasData, så det hele tidenvil opfylde de behov, glarmestrene har i deres hverdag.Målet for GlasData i fremtiden er at blive uafhængige afplatforme (Windows, Mac OS, Linux mm.), så vi fremstårså fleksible som muligt.22 GLAS 03 2011

AKTUELTI 1881 grundlagde familien hansen englarmestervirksomhed i horsens. deN driverfamilien stadig. Af hans-georg nielsenGlas gennem femgenerationeri HorsensDagnæs Glaslager er en glarmestervirksomhed, der sidensin grundlæggelse i 1881 har været ejet og drevet af familienHansen. Men selv om virksomheden dermed har væreti familiens hænder i mere end 125 år og i dag drives af familiensfemte generation, har den ikke altid haft samme navn.Firmaet er grundlagt af I.P. Hansen i Kippervig i Horsens.Efter en periode på cirka 30 år overtager I. P. Hansenssøn – Oswald Hansen – ejerskabet, og firmaet skifter naturligtnavn til “Glarmester Oswald Hansen”, nu i Jessensgade.Det næste navneskifte i glarmestervirksomhedens historieindtræder i 1946, da firmaet går videre til tredie generationi familien – C.O. Hansen. Denne gang får firmaetnavnet “Glarmester C. O. Hansen”, nu på Søndergade.C. O. Hansens søn – Flemming Hansen – bliver i 1970medejer, og firmaets navn ændres igen – til “C. O. Hansen &Søn”. Dette navn ændres dog i 1977, da firmaets nuværendenavn “Dagnæs Glaslager” dukker op i forbindelse med, atfirmaet flytter til Sognegårdsvej i Dagnæs.Dagnæs Glas lager er stadig placeret på Sognegårdsvejog drives af Michael Hansen, der nu repræsenterer familiensfemte generation, idet et generationsskifte trådte i kraftved årsskiftet 2004/2005 nu med Michael Hansen som denofficielle indehaver af familiefirmaet. Flemming Hansen erdog stadig at finde på glaslageret, hvor han bidrager til detdaglige arbejde.Modsat de tidligere ejere er Michael Hansen ikke uddannetglarmester.Han er udlært tømrer og har i flere år inden generationsskiftetdrevet egen tømrervirksomhed – dog i tæt tilknytningtil glarmester-virksomheden. Efter overtagelsenaf glaslageret er tømrervirksomheden blevet en integreretdel glarmestervirksomheden. Det har skabt en tæt og positivrelation mellem de to håndværk.Dagnæs Glaslager udfører nu ikke kun glarmesteropgavermen kan også give tilbud på komplette løsninger.GLAS 03 201123

AKTUELTSe lyset!Nu kan eksempelvis glarmestre heltgratis illustrere for deres kunder,hvordan deres bolig vil se ud medovenlysvinduer. Det kan ske meddet gratis online-program VELUXovenlysdesigner, der med 3D-grafikhurtigt hjælper med at designe ogplanlægge, hvor ovenlysvinduerneskal indbygges for at opnå den bedstedagslyseffekt.Programmet gør det muligt atskitsere kundens rum på computerenefter mål og placere rummet iforhold til verdenshjørnerne. Medrealistiske simulationer af dagslysetkan værktøjet vise, hvor megetdagslys der lukkes ind i rummet, oghvordan lyset ændrer sig efter solensbane på himlen og årstidernes skiften.Besøg www.velux.dk og gå derpådirekte til ovenlysberegneren.bo·glas a/s introducerer Ocean Greypvb-folie fra VancevaKort leveringstid på –• Plant/bøjet enkeltglas, plant/bøjetlamineret glas/bøjet thermoglas• Plant og cylinderbøjet hærdet floatglas• Lamineret floatglas• Støbelaminering• Folielaminering• Små og store dimensionerUden lys ville farver ikke eksistere.Derfor er det perfekt, at modernedesigntendenser fortsætter med atsætte kulør på glas.bo·glas a/s producerer med Vancevasfolier lamineret glas i et bredtspektrum af farver og stemninger.Det giver arkitekter og designeremere kreativ frihed med glas endnogensinde før.Vanceva Ocean Gray er en nyfarve, som indgår i vanceva-farvesystemet.I farvesystemet kan man kombinere16 basisfarver til mere end1000 forskellige transparente ellertranslucente nuancer og dermedramme netop den ønskede farve.Man kan også kombinere folierne,så man har forskellige farver på hverside af glasset.Årstidernes arkitekter har anvendtruder fra bo·glas a/s til facaderi DGI huset i Herning.KlidsbjergGlasMelskov Allé 10 • 6100 HaderslevTlf. 7452 5653hc@klidsbjerg-glas.dk • www.klidsbjerg-glas.dkOptoglas AUG 2011 01.pdf 1 18/08/11 12.31Optoglas – forsatsvinduer• Ikke synlige forsatsvinduerVinduets oprindelige udseende ændres ikke.Til varme- og lydisolering af gamle vinduerOgså velegnet til dannebrogsvinduer medtermoglas, hvor U-værdien vil være 1,3 W/m 2 KOptoglas ApS · Toldbodvej 64 · 4581 RørvigTlf. 59 32 10 32 · Fax 59 32 10 05 · www.optoglas.dkGLAS 03 201125

GLARMESTERIDekoration på glas har været udført i århundreder.Men det er nyt at kombinere dybsandblæsning medled-belysning, ny printteknologi og laminat.Af Poul Henrik Madelung1Sandblæst glasi farverDen svenske sandblæsningsspecialist Peter Sitell har udvikleten ny teknik, hvor sandblæst glas kan laves i forskelligefarver.Teknikken går ud på at lade farve, form og lys få frit spiluden at begrænse hinanden. Dette er muligt ved at kombineredybsandblæsning med led-belysning, en ny printteknologiog laminat i glasset. Motivet dybsandblæses i glassetsbagside, og langs glassets kant monteres led-lys somlyser ind i glasset, så man får fuldt udbytte af motivet og deflotte farver i glasset.Dekoration på glas virker ved, at mønstre og motiverbringes til at kombinere glassets blanke overflade med matteområder, hvor der kommer et mere diffust lys igennem,er blevet lavet i flere hundrede år, men kombinationen medflere farver er ny.I 1600-tallet fandt de italienske glasmagere i Venedigud af at bruge flussyre til at æste glas og på den mådefrembringe dekoration. Produktionsteknikken var en hemmelighed,som de gamle glasmagere forsøgte at holde fordem selv, men i løbet af 1800-tallet blev ætset glas udbredti Europa, og det blev populært med for eksempel dørruderi ætset glas. Dog var der et væsentligt problem ved at anvendeflussyre til at ætse – nemlig at flussyre er meget giftig– både ved hudkontakt og ved indånding.Derfor var det en gevinst for arbejdsmiljøet, da BenjaminC. Tilghman i 1870 fik patentet på udstyr til sandblæsning.Tilghman havde været soldat i den amerikanske borgerkrig,hvor han havde opholdt sig i ørkenområder. Herhavde han set effekten af vindblæst sand på vinduesruder.Dette gav ham idéen til at udvikle sandblæsningsudstyr,som kunne bruges til at slibe file, rengøre kedler og graverei glas og sten.Selve overførelsen af motiv til glasset sker ved en kombinationaf afdækning af glasset med en skabelon med motiveti selvklæbende gummifolie, og fagmandens evne til atarbejde med sandblæsningsudstyret, som en maler arbejdermed penslen.Typisk anvendes almindeligt floatglas i 10-29 mm altefter opgaven, og når der er et ønske om ekstra klarhed, anvendesjernfattigt glas, ligesom det er muligt at sandblæsespejle og lamineret glas. Det er faktisk kun glassets stør-26 GLAS 03 2011

GLARMESTERI2relse, som sætter en begrænsning for, hvor store motiverder kan laves med sandblæsning, og Peter Sitell har væretmed til at lave dekorationer på op til 9 m 2 i et stykke glas.Den nye teknik skal anvendes til en rude til en skobutiki Stockholm for de eksklusive Crockett & Jones-sko. Billedetviser et forarbejde til den endelige rude, som laves senere.Peter Sitell har selv lavet tegningen som grundlaget forsandblæsning. Det har været et ønske at gøre opmærksompå håndværket bag skoene.SANDBLÆSNINGSMETODERDer er to måder at sandblæse glas på – Siphon og PressureBlaster.I Siphon-systemet kommer luft fra en kompressor viaen slange op til en dyse. Dysen er forbundet til en andenslange, og denne slange går ned i en beholder med sand.Når komprimeret luft er tvunget gennem dysen, opståret vakuum, som suger sandet op gennem slangen,der går ned til sandbeholderen, og derefter blandes sandog luft, som sprøjtes ud.Dette system er velegnet til simple opgaver, såsom atlave sandblæst glas i fuldflade eller sandblæsning af flaskerog andre genstande med logo.Det andet system er en Pressure Blaster, eller ”sandblæsningspotte”.I dette system fylder man en trykbeholdermed sand, og luften fra kompressoren føres tiltrykbeholderen.Ved hjælp af en kugleventil kan man bestemme, hvormeget sand, man ønsker at blande med luft. Der er ogsåen trykregulator, så lufttrykket fra kompressoren kanændres.Med Pressure Blaster er der tre variabler: 1. mængdenaf luft. 2. mængden af sand. 3. presset på luften.Disse tre variabler kan varieres på en endeløs måde, ogsamtidig er det muligt at ændre dysens tykkelse.Peter Sitell bruger Pressure Blaster til at lave sineglasmotiver, hvor det er muligt at sandblæse i forskelligdybde som en del af effekten.1 Eksempler på de flotte effekter, som kan opnåsved at kombinere farve, lys og sandblæsning.Der kan ses mere på www.artglass.nu, hvorPeter Sitell også kan kontaktes angående konkreteprojekter – også gerne i Danmark, hvorhan har samarbejde med Glarmester Per Drejerpå Frederiksberg.2 Peter Sitell besøgte Glarmesterlauget i dettidlige forår.GLAS 03 201127

TEKNOLOGIDet ville kræve samme glas, som anvendes til gulvglas,om tage og ovenlys skulle sikres mod gennemtrædning.Erhvervs- og Byggestyrelsen bekræfter antagelse om,at glastage som hovedregel ikke skal dimensioneressådan i henhold til BR10.Glastage skal ikke dimensioneresmod gennemtrædningAf Carl Axel Lorentzen,diplomingeniør, cal@glasfakta.dkBR10 krav · Nej, der er ikke krav i bygningsreglementetom, at glastage skal dimensioneres mod gennemtrædning!Jamen der står jo i 4.1 stk. 4: ”Tage og ovenlys skal udføres,så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning”.Ja, men det gælder ikke for glastage. Erhvervs- og byggestyrelsener direkte blevet spurgt, om kravet også gælderglastage og tagvinduer. Styrelsens svar var: ”Bestemmelsenherom er uændret og gælder ikke glastage og tagvinduer.”Konklusion: Det er kun ovenlyskupler, som skal sikresmod gennemtrædning, hvorimod der vedrørende tagvinduer,ovenlysvinduer og glastage ikke er krav om sikringmod gennemtrædning, men man skal altid tænke sig om ogaltid bruge lamineret glas i glastag, hvor mennesker går indunder glastaget.Sikring mod gennemtrædning vil betyde en dimensioneringaf glasset, som var det gulvglas, dvs. lamineret glas beståendeaf flere lag og dimensioneret iht EuroCodes, altså en tykog tung konstruktion, som ikke hører hjemme i et glastag.Sikkerhedskrav i glastag i henhold til BR · I bygningsreglementethenvises der mht personsikkerhed til DS/INF119: ”Bygningsglas – Retningslinier for valg og anvendelseaf sikkerhedsglas – Personsikkerhed”, der som indledningsiger at:”Denne DS-information giver retningslinjer for valg og anvendelseaf bygningsglas med hensyn til personsikkerhed og angiversikkerhedsglastyper og risikoområder. Ved niveauforskelle,tage, lofter og udhæng gælder efterfølgende krav til sikkerhedfor alle bygningsværker.”DS/INF 119: 2007 er en sammenskrivning og opdate-ring af de to gamle DS/INF 106: 1995 (glastag) og DS/INF119: 1998.Det er i DS/INF 119 nu fastlagt, at der ved glastag erkrav om personsikkerhed i alle typer af byggeri, hvor der foreksempel ikke tidligere var krav om personsikkerhed i almindeligudestuetag i henhold til småhusreglementet. Somindledning til de konkrete krav om glastag skrives der i 119:”En styrkemæssig dimensionering skal foretages for det konkreteglastag efter konstruktionsnormerne. Glasvalget bør ud fraen sikkerhedsbetragtning baseres på en samlet bedømmelse af:· den normale aktivitet under glastaget skal kunne finde steduden risiko for, at der falder glas ned· i tilfælde af brand skal evakuering og slukningsarbejde kunnefinde sted med tilstrækkelig sikkerhed· rengøring og vedligeholdelse af glastaget skal kunne skeuden risiko for personer eller materialer· sikkerhed mod nedfaldende genstande fra højereliggendenabobygninger· enkel og sikker montage med tilstrækkelig sikkerhed modglasbrækage· nedfaldshøjde og rudestørrelse.”Det betyder, at der i BRs vejledning er taget hensyn tilforhold både vedrørende montage, service og rengøring, oghvor konklusionen er, at der skal bruges almindeligt lamineretglas.Termoruder eller enkeltglas · I 119 gives der to løsningsmuligheder:Termoruder eller enkeltglas, hvor der for beggeer krav om lamineret glas. For glastag med termoruder sigesder mere uddybende:”Glasvalg ved termoruder. Fra et sikkerhedssynspunkt fungererdet yderste glas primært som en »stødfanger«, som skaloptage ydre påvirkninger fra mekaniske stød og klimalaster(termisk brud). Det inderste glas skal forhindre, at eventuelleglasstykker eller andet falder gennem glasset.”Konkret hedder det for termoruder:”Ved valg af glas til termoruder med hensyn til sikkerhedanbefales følgende:· det yderste glas bør være hærdet· det inderste glas skal være lamineret, medmindre der er enanden effektiv beskyttelse mod nedfald for eksempel i formaf et underliggende sikkerhedsnet.”28 GLAS 03 2011

TEKNOLOGI11 ”Hovedregler for valg af glas til glastage.Yderste glas: 1. Hærdet glas eller2. Floatglas. Inderste glas: 3. Laminereteller 4. Floatglas eller hærdet glasmed sikkerhedsnet under.” iht. DS/INF119:2007Sikkerhedsglas · I BRs vejledning DS/INF119:2007 er derkrav om sikkerhedsglas i henhold til standarden for personsikkerhedsglas:DS/EN 12600 ”Bygningsglas – Pendulprøvning– Slagprøvningsmetode for planglas”.Det vil sige, at der skal bruges klassificeret glas, men derer ikke noget sted krav om en specifik klassifikation af sikkerhedsglasset,kun at det er klassificeret!Trådglas i glastag · Trådglas og sikkerhedstrådglas måikke anvendes i glastag uden underliggende sikkerhedsnet.Undtagelse for ovenlysvinduer · I 119 skrives der: ”Derkan anvendes almindeligt glas i sædvanlige ovenlysvinduer iskråvægge til boliger, kontorer o.l., på betingelse af, at der erringe risiko for personskade, for eksempel som følge af lille nedfaldshøjde(maks. nedfaldshøjde 2,5 m) og en rudestørrelse mindreend ca. 1,5 m 2 .”Drivhus og glastag i havecentre · I BR gives der mulighedfor, at opvarmede væksthuse ved gartnerier må lempe kravenetil snelast. Det vil sige, at de kan reduceres med 65 pct,men det betyder ikke, at der gælder samme mulighed forpublikums overdækninger i for eksempel diverse storcentreshavecentre eller gartneriers blomstersalgslokaler.I Statens Byggeforskningsinstituts anvisning 230, somer vejledningen til BR10: SBi 230 siges det direkte:”Hvis der er publikumsadgang til et væksthus, skal kravenei kapitel 4.3, Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner, overholdes.I væksthuse til produktionsformål kan anvendes ikkelamineretglas i taget.”Det vil sige, at der i publikumsarealer med glastag skalbruges lamineret glas!almindelig floatglas, hvilket var i direkte modstrid med kravetom personsikkerhed. Nu skal brandventilationsåbninger,som indgår i termiske (naturlige) brandventilationsanlæg,fra den 1. september 2006 være CE-mærket i henholdtil DS/EN 12101-2 Brandventilation.Nyt fra en af de førendeinden for hejs af glasMini kraner m.rækkevidde fra 8,5-21,5m.Udlejning af Nomadeglasløfter 300kgGlassugekopåg op til1 tons.Fabriksparken 24DK-2600 GlostrupTlf.: 39 56 19 30www.a-soemod.dkBrand og glastag med kort kollapstid · I den gældendeEksempelsamling fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, april2006 (ny udgave er under udarbejdelse), siges der om detgamle begreb: kollaberbart glastag:”Det bemærkes, at ”tagelementer med kort kollapstid” ikkekan benyttes som termiske (naturlige) brandventilationsåbningerfra den 1. september 2006.”Som eksempel på en tagløsning, som efter de gamle reglervar mulig som ”tagelementer med kort kollapstid” varGLAS 03 201129

BRANCHEREGISTERALUMINIUMSDØRE/ FACADERA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkAG Facader ApSBjerringbrovej 68 • 2610 RødovreTlf 4494 4711 • Fax 4494 4721ag@agfacader.dk • www.agfacader.dkBL Glas og Alufacader A/SStrandvejen 51 • 4200 SlagelseTlf 5850 0728 • Fax 5852 7524blg@bl-glas.dk • www.bl.glas.dkFacadekompagniet A/SVibeholms Allé 8 • 2605 BrøndbyTlf 7026 1065 • Fax 7026 1063alu@facadekompagniet.dk • www.glasinfo.dkHusmer Glas og FacaderSmedetoften 11 • 3600 FrederikssundTlf 4731 0270 • Fax 4731 0273alu@husmer.dk • www.husmer.dkF. Weien Svendsen A/SVibeholmsvej 29 • 2605 BrøndbyTlf 4396 1111 • Fax 4343 0011fws@fws-glas.dk • www.fws-glas.dkGGF 2010 ApS Glarmestres Glas og FacadeRugvænget 22A • 2630 TaastrupTlf 4330 1140 • Fax 4330 1141ggf@ggf.dk • www.ggf.dkGlarmestre Snoer og Sønner A/SLærkevej 17 • 2400 København NVTlf 3834 0311 • Fax 3834 0897snoer@snoer.dk • www.snoer.dkH.L. FacaderGlarmester Hans LundemannÅlholmvej 37 • 2500 ValbyTlf 3871 1213 • Fax 3871 1986info@lundemann.dk • www.lundeman.dkZederkop A/SHøffdingsvej 16 • 2500 ValbyTlf 3630 2010 • Fax 3630 5095zederkop@zederkop.dk • www.zederkop.dkBLYRUDERGlarmesterhusetSølvgade 36 A • 1307 København KTlf 3312 6147 • FAx 3313 8116carlmollers.eftf@mail.tele.dkNordisk Glasmosaik A/SSkovlunde Byvej 18-20 • 2740 SkovlundeTlf 4484 8888 • Fax 3969 8888schlager@mail.dk • www.schlagerglas.dk– En del af Schlæger-gruppenREDTZ Glas & Facade A/SDøckerlundsvej 33 • 5000 Odense CTlf 6612 3574 • Fax 6613 9124info@redtz.dk • www.redtz.dkBOGFØRING/REGNSKABABC Regnskab v. Hanna M. LundGarnisonen 38 • 4100 RingstedTlf 5753 3113 + 2532 3113hml@abcregnskab.dk • www.abcregnskab.dkBRANDBESKYTTENDE GLASDSG Industri A/SLangkær 6 • 6100 HaderslevTlf 7452 9952 • Fax 7452 7514www.dsgindustri.dkGlasekspertenSprogøvej 13 • 9800 HjørringTlf 9892 1911 • Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dk • www.glaseksperten.dkVetrotech Saint-Gobain North A/SHavnegade 39 • 1058 København KTlf 7022 5258www.vetrotech.comBRANDJALOUSIERJSA BrandPostboks 46 • 8520 LystrupTlf 8622 5644 • Fax 8622 8303jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dkBØJET GLASKlidsbjerg Glasv. Hans Christian KlidsbjergMelskov Allé 10 • 6100 HaderslevTlf 7452 5653 • Fax 7452 5953Glasid AGDaniel-Eckhardt-Strasse 22D-45356 EssenSalg Danmark:Tlf +49 (0) 461 408 30 39Fax +49 (0) 461 408 94 79Mobil 2944 9421goos@glasid.com · www.glasid.comDØRTEKNIKHansen Lellinge A/SBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dkEDBFinn Levinsen ApSFredensvej 16 • 3060 EspergærdeTlf 4917 6611 • Fax 4917 6616finn@finnlevinsen.dkwww.finnlevinsen.dkGITTERJSA SikringPostboks 46 • 8520 LystrupTlf 8622 5644 • Fax 8622 8303jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dkGLASBESLAGCrosinoxHesselager 19 • 2605 BrøndbyTlf 4362 2563 • Fax 4362 2535www.crosinox.dkGlasbeslag ApSFlade Engvej 3 • 9900 FrederikshavnTlf 4044 7288 • Fax 9842 0888www.glasbeslag.comDSG Industri A/SLangkær 6 • 6100 HaderslevTlf 7452 9952 • Fax 7452 7514www.dsgindustri.dkHansen Lellinge A/SBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dkDansk Glas & Facadecenter ApSBaldersbækvej 24-26 • 2635 IshøjTlf 4399 7700 • Fax 4399 6545info@glasogfacade.dkwww.glasogfacade.dkC.R. Laurence of ScandinaviaStamholmen 70 Uni B • 2650 HvidovreTlf 3672 0900 • Fax 00800 0421 6144jesper_andersen@crlaurence.com •www.laurence comGLASLEVERANDØRERA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkGLASLISTERLjungdahl A/SHejrevang 22 • 3450 AllerødTlf 4814 0010 • Fax 4814 0234ljungdahl@ljungdahl.dkwww.ljungdahl.dk30 GLAS 03 2011

BRANCHEREGISTERGLASMONTAGESmart LiftN.A. Christensensvej 7 · 7900 Nykøbing MorsTlf 9772 2911 · Fax 9772 3911smart@smartlift.dk · www.smartlift.dkGLASMONTERINGSMATERIALERLjungdahl A/SHejrevang 22 • 3450 AllerødTlf 4814 0010 • Fax 4814 0234ljungdahl@ljungdahl.dk · www.ljungdahl.dkGLASSLIBNING, TILBEHØRGlarmester Gustav Sørensen & Søn ApSRødovrevej 288-290 • 2610 RødovreTlf 3670 1845 • Fax 3641 1705A/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkBØJET HÆRDET GLASKlidsbjerg Glasv. Hans Christian KlidsbjergMelskov Allé 10 • 6100 HaderslevTlf 7452 5653 • Fax 7452 5953HÆRDET GLASDSG Industri A/SLangkær 6 • 6100 HaderslevTlf 7452 9952 • Fax 7452 7514www.dsgindustri.dkGlasekspertenSprogøvej 13 • 9800 HjørringTlf 9892 1911 • Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dk · www.glaseksperten.dkGlashærderiet A/SPriorparken 321 • 2605 BrøndbyTlf 7070 2605 • Fax 7070 2604danny@glashaerderiet.dkwww.glashaerderiet.dkMOTIVSANDBLÆSNINGBallusign Decor-GlasYderholmen 15 • 2750 BallerupTlf 4465 9597 • Fax 4465 9198info@ballusign.dk · www.art-sweet-home.dkGlarmester Per DrejerJohnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg CTlf 3535 1712 • Fax 3536 1721pd@pdglas.dk • www.pdglas.dkA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkMØBELGLASGlasekspertenSprogøvej 13 • 9800 HjørringTlf 9892 1911 • Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dkwww.glaseksperten.dkPROFILSYSTEMERSapa Building SystemLanghøjvej 1, indgang A • 8381 TilstTlf 8616 0019 • Fax 8616 0079system.dk@sapagroup.comwww.sapabuildingsystem.dkRÅDGIVNINGOle G. Jørgensen RådgivendeIngeniørfirma ApSJens Juuls Vej 17 • 8260 Viby JTlf 8628 3799 • Fax 8628 3470ogjoergensen@ogjoergensen.dkwww.ogjoergensen.dkRambøll Danmark A/SBredevej 2 • 2830 VirumTlf 4598 6000www.ramboll.dk/facadeteknikSIKKERHEDSGLASGlasekspertenSprogøvej 13 • 9800 HjørringTlf 9892 1911 • Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dkwww.glaseksperten.dkSKYDEDØREHansen Lellinge A/SBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dkwww.oleh-lellinge.dkSOL- OG SIKKERHEDSFILMBekaert Specialty Films - SolarGard DanmarkRye Gade 4, Rye • 4060 Kirke SåbyTlf 2992 3251henrik.nygaard@bekaert.comwww.solargard.com/dkDAKI Gruppen A/SIslevdalvej 124 • 2610 RødovreTlf 3636 3400 • Fax 3670 3019daki@daki-dk • www.daki.dkA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkFoliegruppenSikkerheds- og solfilm Danmark ApSJönköpingvej 9 • 5700 SvendborgTlf 4424 0066 • Fax 4424 0099mail@siksol.dk • www.siksol.dkSolfilm Gruppen Danmark ApSNaverland 21-23 • 2600 GlostrupTlf 7027 9027 • www.solfilmgruppen.dkTERMORUDERNiels Juel Pedersen A/STransportbuen 13 • 4700 NæstvedTlf 5577 0158 • Fax 5572 2274njpglas@post11.tele.dk • www.njpglas.dkTERMORUDEVENTILERHansen Lellinge A/SBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dkwww.oleh-lellinge.dkVÆRKTØJ OG MASKINERCORNEGA ApSHolte Stationsvej 6, boks 3, 2840 HolteTlf 4542 3078 • Fax 4542 4448Hansen Lellinge A/SBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dkwww.oleh-lellinge.dkC.R. Laurence of ScandinaviaStamholmen 70 Uni B • 2650 HvidovreTlf 3672 0900 • Fax 00800 0421 6144jesper_andersen@crlaurence.com •www.laurence comThermo-KemiOliefabriksvej 61, 2770 KastrupTlf 7020 1266 • Fax 3254 8266info@thermo-kemi.dkwww.thermo-kemi.dkGLAS 03 201131

PPPOST DANMARKSorteret magasinpost SMPID-nr.: 46666Få tjekket dine vinduer gratis af din lokale glarmester!Et vinduestjek består af en gennemgang af vinduets tilstand og isoleringsevne.Gennemgangen afsluttes med en rapport med forslag til forbedringer:Fra beslag, ramme, karme og tætningslister til selve ruden.Se hvor meget du kan spare ved at bruge energiberegneren påwww.glasmedgaranti.dk