Frie kvinder og slaver i Dansk Vestindien - Siden Saxo

De forskellige sociale positioner, som de frie indbyggere (hvide såvel som sorte)indtog, betød, at slaverne kunne spille den enes autoritet ud mod den andens,og det var et af de kneb, slaverne fra La Reine gjorde brug af for at fortælle enhistorie i politiretten, der kunne fremstå som meningsfuld og sand.Særligt de frie sorte kunne stå for skud. Deres hudfarve stemte jo ikke overensmed den ideologiske overbygning, som begrundede slaveriet. Det var en ideologi,som ved det caribiske slaveris begyndelse anså slaveriet som legitimt på grund afslavernes hedenske natur, men som i stigende grad i løbet af 1800-tallet ændredestil at opfatte slaveriet som et udtryk for den afrikanske races underlegenhed. Defrie sorte kunne altså stå for skud i slavernes fortællinger i politiretten, men etandet og meget vigtigt kneb, som slaverne brugte, var at slå ned på kvinder. Også betød det mindre, om kvinden var sort eller hvid.Hvorfor slog slaverne ned på kvinder i de forklaringer, de gav i politiretten?Svaret er ikke givet, men en del skal søges i de forestillinger om kvinders forholdtil autoritet som dominerede Europa i 1700- og 1800-tallet. Det var ikkeunormalt, at kvinder blev anset for at være ude af stand til at håndtere magt medmåde, og det blev antaget, at de ofte lod sig styre af deres stærke lidenskaber ogderfor misbrugte magt, når de havde den.I rejseberetninger, naturfilosofiske tekster og missionsredegørelser fra DanskVestindien hører man kun sjældent om frie kvinder før 1780’erne. I 1780’ernebeskrev lægen Paul Isert passioneret, hvor grusomme slaveejere kunne være. Haneksemplificerede dette med en sort, fri, kvindelig slaveejer. Senere i 1790’ernehævdede Hans West, som var rektor på skolen i Christiansted, at hvide kvinderaf forfængelighed konkurrerede om at få de smukkeste sorte kvinder som tjenestefolk.Senere i 1820’erne hævdedes det, at hvide kreole kvinder, ligesom friesorte og jøder, behandlede deres slaver grusomt.Køn, lidenskab og aggressionEn af de væsentligste stemmer i debatten om slaveriet i 1700-tallets slutning komfra ex-slaven Olaudah Equiano. I hans Interesting Narrative of the Life of OlaudahEquiano, or Gustavus Vassa, The African. Written by Himself skildrede han sit liv somslave. Mens han var slave, arbejdede Equiano som matros og dannede tætte venskabermed det hvide mandskab ombord. En af de få trusler mod disse venskaberkom fra en hvid kvinde, hans ejers elskerinde, som Equiano gav skylden, da hanblev solgt til en anden kaptajn, hvis skib havde kurs mod det uheldsvangre Vestindien.Beskrivelser af kvinders brutale behandling af deres slaver findes i megetaf 1700- og 1800-tallets litteratur fra resten af det engelsktalende Caribien. Oftepræsenteredes den særlige forklaring, at hvide kvinder i Caribien blev drevet tilat misbruge deres magt, fordi de var jaloux på sorte eller farvede kvinder, somhavde promiskuøse forhold til deres ægtefæller.Det portræt af frimulatinden Nancy Rollin, som Helena og resten af slavernefra La Reine gav i politiretten, var altså ikke enestående, og der var parallellehistorier om kvinders håndtering af slaveriet i den samtidige litteratur om decaribiske slavesamfund. Den danske kolonialadministrations embedsmænd harformodentlig delt de forestillinger om kvinders måde at håndtere slaver på, somblev udtrykt i denne litteratur – måske ikke som en fast overbevisning, men i hvertfald som et billede, de kunne nikke genkendende til. At kvinders passioneredeSIDEN SAXO NR. 2, 200421