VietNam - Dansk Vietnamesisk Forening

esætning, hvor bas blev fravalgt. Lê selv, pianistenArt Lande og multiinstrument blæserenPaul McCandless tager på skift den manglendebassists rolle. Tigeren refererer til en ud afmange gamle kinesiske Tao historier, som Lêpå dette tidspunkt havde studeret og fundetinspiration i. De skiftende blæseinstrumenter(forskellige saxofoner, obo, fagot, basklarinet)giver musikken vekslende klangfarver ogstemninger, som går op i en højere enhedmed Lês varierede guitarspil.HomescapeHer er vi så i endnu et anderledes lydunivers.Et sted, der indimellem giver mindelser omMiles Davis’ elektroniske periode, medsmukt trompet og guitarspil på baggrund aftætvævede, næsten stoflige lag af elektroniskeklange. Som så i et efterfølgende nummerhelt ændrer karakter og tager os ud i nogetorientalsk inspireret. Nogle steder er derindlagt en vokal, der indgår i lydbilledet somen instrumental klang, især raffineret som idet afsluttende nummer Beyti. Vokalen kanvirke som i østlig eller maghrebi trancemusikeller som rytmiske figurer. Vi befinder os i etgrænseland mellem jazz og verdensmusik,med islæt fra jazzrock og elektronisk kompositionsmusik.Også på denne skive spænder vi istil og stemninger over et omfattende register,fra det meditative til det lækkert swingende,dansante som i Zafaran eller Byzance, fra lidtmørke stemninger til de helt lyse.Konstant fusionSom det forhåbentlig vil være fremgået, kanikke nogen enkelt cd være repræsentativ forNguyên Lês produktion. For den, der er åbenfor en næsten konstant spændende fusion afhelt forskellige musikformer, og for at musikkan være næsten helt elektronisk spillet ogbearbejdet, vil jeg ikke tøve med at kaldeHomescape et mesterværk, som hermed ikkeblot anbefales, men stærkt tilrådes. Er manisær til “klassisk” jazz rock, bør man absolutlægge øre til Purple, og de overvejende jazzorienteredevil jeg anbefale en lytning til 3 Triosog E_L_B. Men på den anden side hvorforikke benytte lejligheden til at lytte til nogetandet, end man plejer? Jeg kan i hvert faldgarantere for de musikalske kvaliteter helevejen igennem. Alle cd’er er forsynet medLês egne noter, og lydkvaliteten er genereltrigtig god, med et rent, klart og detaljerigtlydbillede.De udvalgte Nguyên Lê cd’er: 3 Trios (1997),Maghreb & Friends (1998), E_L_B (2001), Purple(Celebrating Jimi Hendrix) (2002), Walkingon the Tiger’s Tail (2005), Homescape (2006).Alle på plademærket ACT www.actmusic.com- www.nguyen-le.comDenne artikel er bragt med tilladelse afforfatteren og bladet High FidelityNguyên Lê's vietnamesiske cd’erFor VietNam Ajour’s læsere er de fire vietnamesiskecd’er et meget spændende bekendtskabTales from Viêt-namI april 1996 udgav Nguyên Lê cd’en ’Talesfrom Viêt-Nam’, ”inspireret af de sange minmor plejede at synge for mig”. Et projekt medvietnamesisk musik, spillet af otte musikere,som blander jazz og traditionel vietnamesiskmusik.Alle numrene er kendt vietnamesisk folkemusik,bortset fra de to sidste af Nguyen Lê ogDominique Borker i suiten Mangustao. En dybfølelse for jazz er her sat sammen med en dybforståelse af vietnamesiske folkesange til ensmuk suite, man kan høre igen og igen.Sangerinden Huong Thanh, der bor iParis, og synger som en engel, er en vigtigdel af pladens lydbillede. Nguyên Lê skaberlydlandskaber rige på opfindsomhed og kærlighedtil Vietnam. Sangene er grundlæggenderomantiske, og dragende, når Huong Thanhforførende stemme fortæller sine historier tillytterne.Musikerne er kremen af fransk jazz, medbassisten Michel Benita og Francois Verlypå percussion og keyboards. Trilok Gurtutilføjer flot percussion, og de to vietnamesiskemusikere Thai An og Hao Nhien runder afmed lyde, der fanger lytteren. De to blæserePaolo Fresu på trompet og flygelhorn, samtdanskeren Simon Spang Hansen på saxofonfalder smukt ind i lydbilledet.For mig er der ingen tvivl om, at dette er etgenialt klassisk værk. Numrene er varierede ogalle af høj kvalitet. Jo mere man lytter, jo meresætter man pris på den underfundige og kreativemåde, som Nguyên Lê blander traditionelvietnamesiske elementer og instrumenter medmoderne vestlige klange. Sådan en kulturelAnmeldelse af Wilfred Gluudfusion er meget svær at lave vellykket, mendet er lykkedes for Nguyên Lê.Moon and Wind - Drogonfly - Mangustao3 cd’er med sangerinden Huong Thanhproduceret af Nguyên LêSangerinden Huong Thanh er født i Saigonog opvokset med vietnamesisk sangtradition.Hun var 17 år, da hun kom til Frankrig. Hendesvokal står rent og smukt med det lydsprog,som er centrum både for meningen og musikkenpå det vietnamesiske sprog. Hvad derer anderledes, er måden, hvorpå melodiernepræsenteres, et nyt univers hvor traditionerblandes i nye kombinationer. Traditionellevietnamesiske instrumenter blandes medsmuk Miles Davis-agtig trompet (Paolo Fresu),engelsk horn (Paul Candles), nordafrikanskesangere, mellemøstlige trommer, strygere ogselvfølgelig Nguyên Lê’s flotte og stemningsfuldeguitar.’Mangustao’ er Huong Thanhs tredjealbum, efter ’Moon & Wind’ og ’Dragonfly’.Hendes tre cd’er alle produceret af Nguyên Lê,og det betyder at traditionel vietnamesisk musikblidt blandes med verdensmusik. Sangeneer en blanding af traditionelle vietnamesiskesange og nye sange af Nguyên Lê.De 4 vietnamesiske cd’er kan købes gennemDVF for 140 kr stk., se www.davifo.dk/cd.htm4 · 2 0 0 6 VietNamA J O U RS i d e 7