Nye vilkår for Konfirmationsforberedelsen - Teologisk Pædagogisk ...

31året, fordi skolegang og konfirmationsforberedelse fik plads, hvor børnene bedst kunne undværes ilandbrugsarbejdet. Siden blev det til to enkelttimer to gange om ugen inden for skolens ugeskema.Da folkeskolen omstrukturerede i 1960’erne til dobbeltlektioner, blev konfirmationsforberedelsensstruktur i konsekvens af det til en dobbelttime ugentlig – med de gevinster for bl.a. gruppearbejde,som det kom til at betyde. Nu står konfirmationsforberedelsen igen udfordret fra nye strukturer ifolkeskolen. Udfordringen kommer grundlæggende fra to forskellige vinkler, en ændretskemastruktur og en ændret skolestruktur. Det første er hovedsagelig pædagogisk bestemt. Detsidste er hovedsagelig politisk bestemt.Kirken og konfirmationsforberedelsen er til på dialogens vilkårKirken er til på dialogens vilkår i samfundet. Den er ikke en institution over eller under, men en delaf den folkelige sammenhæng sammen med andre institutioner, herunder folkeskolen. Den kankun i dialog med omgivelserne pege på og argumentere for det væsentlige arbejde, den udøver iforbindelse med konfirmationsforberedelsen. Kirken må ad den vej prøve at skabe forståelse for, atdet arbejde også skal have mulighed for at folde sig ud og få en væsentlig placering til gavn - ikkekun for kirkens eget formål, men også for skolens. Det kunne måske i enighed mellem skolen,kirken og lokalsamfundet føre frem til nye strukturer for konfirmationsforberedelsens placering iforhold til skoleskemaet. Og ikke nødvendigvis ringere strukturer end dem, vi har i dag.Situationen kalder som sagt på samarbejde. Samtale til gensidig forståelse for, hvad skolensundervisning og kirkens undervisning har som mål og følgende kunne bruge som rammer.Der er fire forhold, som skal tænkes ind, når det handler om overvejelser og forhandlinger omkommende omstruktureringer.1. Konfirmationspræsten som underviser – præsten står for konfirmationsforberedelsen i 98% af sognene. Præstens betydning som formidler i forhold til konfirmanderne har væretdokumenteret i den store europæiske konfirmandundersøgelse 5 . I den sammenhæng er detafgørende i forbindelse med omstruktureringer, at den præst, konfirmanderne møder iundervisningen, også er ritualformidlende for dem, og ikke bare ses af dem som entilfældig underviser (jf. Præsten som underviser s.19).2. Forældrene – dåbsoplæringsopgaven er et delt ansvar mellem forældre og kirke. Det5 Friedrich Schweitzer (red.): Confirmation Work in Europe. Gütersloher Verlag 2010.