Nye vilkår for Konfirmationsforberedelsen - Teologisk Pædagogisk ...

30repræsenteret, mens præsterne skal med til forhandlingen, fordi de kender, og i mange sogne ogsåtilrettelægger, det faktiske arbejde.Resultatet af forhandlingerne med kommunalbestyrelsen fremlægges på et provstikonvent ogoffentliggøres i områdets lokalaviser, således at forældregruppen til fremtidige konfirmander ogsåkan være med i processen. Kirken kan ikke på egen hånd beslutte en gennemgribende ændring afkonfirmationsforberedelsen uden at tage forældregruppens overvejelser i betragtning.Forhandlingsgruppen fra provstiet og kommunalbestyrelsen indarbejder i fællesskabforældregruppens kommentarer i det endelige forslag til en model for konfirmationsforberedelsensudformning. Det endelige forslag kan indeholde en eller flere modeller forkonfirmationsforberedelsens udformning, og forslaget kan f.eks. lægge op til, at der indledes enforsøgsperiode med en eller flere forskellige modeller, der afprøves og evalueres afforhandlingsgruppen og kommunalbestyrelsen i fællesskab, hvorefter den endelige udformning afstrukturen for områdets konfirmationsforberedelse udarbejdes.Det kan desuden være en god idé at sætte sig sammen med skolen i maj måned hvert år ogsammen planlægge konfirmand- og skoleårets gang. Så undgår man langt hen ad vejen, at derkommer uforudsete aflysninger af konfirmationsforberedelsen, og man får et sted, hvor manløbende kan tale sammen om dette emne og andre emner, der måtte dukke op.Strukturforhandlingernes nødvendige udgangspunktDet er tidligere beskrevet, hvordan konfirmationsforberedelsen aktuelt er udfordret indefra, frakonfirmationsforberedelsens egne mål og arbejdsformer, men det er udfordringerne tilkonfirmationsforberedelsens struktur udefra, man hører om, fordi de automatisk lægger et pres påhurtigt at finde nye veje. Udfordringerne udefra handler om folkeskolen.Folkeskolens struktur er afsættetKonfirmationsforberedelsen har altid forholdt sig til folkeskolens struktur, fordi den er en integreretdel af den folkelige sammenhæng, som konfirmationen vokser ud af. Kirken har ikkekonfirmationen af teologiske grunde, men af folkelige grunde – ”fordi folk ønsker den”. Den er altsåen del af en bredere folkelig sammenhæng og skal kunne finde sin plads i den.Engang i den lille landsbyskoles tid faldt undervisningen som hele dage i den ”døde” periode af