Nye vilkår for Konfirmationsforberedelsen - Teologisk Pædagogisk ...

21Hvad er reglerne?Når man vil nytænke tilrettelæggelsen af konfirmationsforberedelsen, er det vigtigt at gøre sigklart, hvilke muligheder og begrænsninger de gældende regler på området indebærer. Udoverreglerne i den gældende anordning om konfirmation af 2. december 1989, som er nærmereuddybet ved Kirkeministeriets vejledning om konfirmation af 23. januar 1990, er der fastsat regleri folkeskolelovens § 53.Ingen af disse regler har været ændret gennem nu mere end 20 år, og med den udvikling, der iøvrigt er sket i samfundet i denne periode, kan de på nogle punkter virke lidt ude af trit meddagens behov. Der foreligger et udkast til ny anordning, formuleret af et af biskopperne nedsatudvalg, som hvis det vedtages vil give bredere rammer for tilrettelæggelsen, men om eller hvornårdisse regler bliver til virkelighed, vides ikke. Derfor bygger den følgende gennemgang på degældende regler, og de fortolkningsmuligheder, som kan ligge inden for disse. Netop med hensyntil fortolkning af regler, der har virket gennem så mange år i et skiftende samfund, er detnødvendigt også at se på den praksis, der har udviklet sig inden for de enkelte bestemmelsersområde, og ikke alene se på bestemmelsernes ”bogstav.”Hvad kan aftales med kommunalbestyrelsen?I folkeskoleloven står, at ”tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellemkommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne,træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd.” Derstår også, at der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid inden for de rammer,kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen i øvrigt har fastsat. De hensyn, kommunalbestyrelsenher skal varetage, er aftaler om antallet af skoledage, rammer for klassedannelsen,undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin,skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering iklasser.Det vil altså altid være kommunalbestyrelsen, der ved uenighed har det sidste og afgørende ord,men der skal ske et forsøg på at opnå enighed, før der træffes afgørelse. Kommunalbestyrelsenkan, som led i den almindelige adgang til kommunal delegation, have delegeret beføjelsen helt