Nye vilkår for Konfirmationsforberedelsen - Teologisk Pædagogisk ...

11Konfirmationsforberedelsens mål og kvaliteterKonfirmationsforberedelse har i næsten fyrre år været afviklet som en ugentlig morgendobbeltlektioni størsteparten af landets sogne undtagen København, hvor de to ugentlige timerhar ligget efter skoletid. Det lægger op til en bestemt undervisning à la fagtimen i skolen. Form ogindhold hænger sammen og betinger hinanden. Den traditionelle struktur giver både mulighederog begrænsninger. En dobbelttime inde i 7. eller 8.klasses skoledag fra august og til maj svarerganske godt til det mål, som konfirmationsforberedelsen i et par generationer har haft: indlæringog oplæring i kristendommens stofområde.Men målsætningen ændrer sig nødvendigvis. Formidlingen i konfirmationsforberedelsen må tagebestik af de vilkår, kristendommen p.t. møder konfirmanderne på. De aktuelle 13-15-årige og densituation, de udfolder deres liv i, afstikker nogle afgørende retningslinjer. Der er derfor grund tilhele tiden at holde det spørgsmål åbent, om form og struktur står i et optimalt forhold til det målog indhold, som kirken gerne vil give konfirmationsforberedelsen. Og omvendt: hvilke udfordringerog muligheder får underviserne pludselig spillet i hænde for måske at styrke den kirkeligeundervisning, hvis der bliver ændret på den traditionelle struktur?Mål og indholdDen kongelige anordning om konfirmation fra 1989 fastslår i § 4, at konfirmationsforberedelsenssigte er "at styrke konfirmandens fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkensgudstjeneste." I den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at "den kristne børnelærdom ogfolkekirkens gudstjeneste" ikke er udtryk for en bestemt pensummængde. Den kristnebørnelærdom markerer et fokus, et brændpunkt. Det er det enkle, elementære, centrale 3 . Oggudstjenesten er først og fremmest en praksissammenhæng og altså heller ikke enpensummængde.Det er på samme måde vigtigt at hæfte sig ved ordet "fortrolighed" i konfirmationsforberedelsensformålsformulering. "Fortrolighed" signalerer, at det drejer sig om at få mulighed for at komme i etpersonligt forhold til sagen, så man kan afgøre sig for, om man vil tage det til sig og gøre det til siteget eller lade det ligge.Præster har som konfirmandundervisere en udstrakt frihed til at nå det mål, altså til at gribe3 Jf. fortalen til Luthers Store Katekismus