Vand og genbrug i Hanoi - Energitjenesten

VandogGenbrugiHanoiProjekt-materiale for elever oglærere baseret på et OVE-projekti Than Xuan Bac

Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 2Indholdsfortegnelse• Hvordan du bruger dette materiale 3Del I: Baggrund• Phuongs brev 4• Vietnam før – Phuong fortæller 5-9• Opgave del 1 9-11Del II: Hanoi nu• Vietnam nu 12-17• Opgave del II 17-19

Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 3Hvordan du kan bruge dette materialeProjektarbejdeVi har anvendt projektarbejdsmetoden på Statens Pædagogiske Forsøgscenter. Det er vores mål at gøredet muligt for elever med vidt forskellig læringsstil og kompetence at gøre brug af dette materiale.Dette kan derfor være en måde at differentiere undervisningen på.Materialet består af følgende dele:Basisinformationi form af enskrevenhistorie,skrevet afPhuong, envietnamesiskpige fra Hanoi.Opgaveark(til kopiering)Lærer- ogelevvejledning til projektopgavenBasismaterialet består af baggrundsmateriale mht. det indhold, som eleverne kan arbejdemed i deres opgaveark. Intentionen er at gøre researchprocessen mere konkret oginteressant og dermed mindre abstrakt. Det er muligt for eleverne kun at benytte sig afinformationerne i det givne materiale, men det skal anbefales også at gøre brug afsupplerende materiale og bruge andre kilder i deres søgen efter informationer. Man kan fxfotokopiere uddrag fra bøger fra Vietnam, eller fra emnet om Vedvarende Energi & Miljøom Hanoi og det projekt, der er der. Disse sider kan således danne baggrund for yderligerestudie i de forskellige elevgrupper.Opgavearket indeholder de forskellige trin i måden at arbejde med de forskelligekompetencer på. Det lægger op til at elever med behov for mere vejledning kan få den tilat udføre researcharbejdet, mens elever der kan arbejde mere selvstændigt, har mulighedfor at gøre det. valg er.valg 1: eleverne får hjælp i deres arbejdsproces. Læreren skaffer detrelevante materiale.valg 2: eleverne arbejder mere selvstændigt med det udleveredemateriale.valg 3: eleverne søger mere viden som baggrund for stillingtagen, udfra det udleverede materiale, men med supplerende links ogandre materialer.Hvis der er behov for hjælp til elevens måde at arbejde på, kan du finde et planlægningsark til organiseringen afelevens arbejde på projektets hjemmeside http://hanoi.school4energy.net.

Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 4Når du starter et projekt …… er du nødt til at træffe nogle valg.Første spørgsmål:Hvordan vil du præsentere dit arbejde? Vil du bruge:EN PLAKAT• Indeholder kun få oplysninger• BRUGER KUN OVERSKRIFTER• Er visuel / iøjnefaldende• Skal ledsages af mundtlig informationEN RAPPORT• Indeholder mangefaktuelle informationer• Gør brug af informationer,som kan læses• Indeholder billeder ogdiagrammer (fxstatistikker)• Gør brug af en mundtligopsummering somafslutning• Indeholder billeder og billedtekster“SHOW AND TELL”• Bruger genstande, billeder,eller video klip• Bruger indholdsrige ogmeningsfulde oplysninger,så historien bliverspændende at lytte til• Variation I materialet fxbilleder, videoklip,overheads osv.ANDRE ?INDSPILLETINTERVIEW• Gør brug af en båndoptager• Har en til flere interviewpersoner• Gør brug af velforberedtespørgsmål• Interviewet skal introduceresordentligt før startDRAMA• Gør brug af en linie Ihistorien (storyline)• Bliver dramatiseret• Gør eventuelt brug afrekvisitter ogkostumer• Skal introduceresordentligt før start

Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 5Kære danske veninder og vennerMit navn er Phuong. Jeg er 15 årgammel, og jeg bor i Hanoi,hovedstaden i Vietnam. Jeg har en venTuan. Vi har været venner al den tidjeg kan huske tilbage. Vi legedesammen på de storeområder, der liggermellem voreslejlighedsblokke iThan Xuan Bac.(nogle gange kaldervi stedet her TXBfor at forkortenavnet lidt)Min far døde for tiår siden. Jeg borsammen med min mor,farmor og lille brori en lille lejlighed i Blok E11. (Du kan se på billedethvor vi bor. Vores dør er den under træet) Der er kunlidt plads for os i lejligheden. Der er kun to småværelser til os alle.Her er min mor: kvindentil højre. Hun er enblomsterhandler. Hverdag går hun tilblomstermarkedet for atsælge alle deforskellige smukkeblomster. Flereeftermiddage hjælper jegmin mor hvis jeg ikkehar ekstra timer.Min farmor bor også sammen med os. Hun flyttede ind tilos sidste år, hvor min bedstefar døde. Han døde ligeefter rishøsten. Mine bedsteforældre var risbønder, mende dyrkede også soyabønner. De boede ude på landet iThai Binh provinsen. De fik hjælp af nogle danskere,

Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 6som hjalp dem med bedre dyrkningsmetoder og tekniskbistand. De har fortalt mig mange historier om detgamle Vietnam, og hvordan livet var her i gamle dage.Med kærlig hilsenPhuong

Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 7DEL I: BAGGRUNDFarmors historieMin farfar blev født i 1919 og min farmor i1921. Begge deres forældre var også risbønder iThai Binh provinsen.Min farmor fortæller at livet var hårdt på landet,men hun foretrak trods alt livet der, frem for ibyen. De arbejdede fra solen stod op til den gikned i rismarkerne.Det gode ved at arbejde sammen i landsbyen varat folk hjalp hinanden, og havde nok at spise.Min farfar pløjede med sin gamle okse.Der var rigtig mange kvinder der led afsygdomme på grund af det hårde arbejde medrisplantningen. Min farmor fortæller mig, at enaf hendes veninder døde på grund af de mangeinfektioner hun fik af at gå i det kolde vand.Farmor blev nødt til at passe venindens børnsom stadig var små.Hans bukseben var rullet op til op over knæene,når han gik i den tunge mudderjord. Det kunnekun lade sig gøre at pløje på særlige dage. Debrugte altid en kalender til at planlæggepløjningen efter. Folk troede stadig på de gamleguders indflydelse, som sagde at stjernernesbevægelser havde betydning for alle handlinger ilivet. De høstede i februar og marts måned, ikkesom i Syd, hvor man kan høste langt tidligere.Min farmors opgave var at sætte de småstiklinger af risplanter ud i plovfuren, når minfarfar havde pløjet. Der var ofte andre kvinder,der hjalp til med denne opgave, og når det såkom til de andre familiers rismarker ville minfarmor gå hen og hjælpe til der.

Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 8Min farfars historieMin farfar fortalte mig en gang, hvordanVietnam var kontrolleret af Frankrig. Det var daVietnam var en fransk koloni. Da min farfar var24 år gammel deltog han i selvstændighedskampenViet Minh, for at opnå uafhængighedfra Frankrig. Han snakker altid løs om lederen,den berømte Ho Chi Minh. Vi kalder ham for“onkel Ho”.Her er etbillede afonkel HoDet franske styreønskede ikke atVietnam skulle bliveuafhængigt. I lang tidville Frankrig ikke gåmed til at trække sigtilbage. Såfranskmændene gikimod Ho Chi Minh,og alle dem derstøttede ham. Men i1945 erklæredefrihedsbevægelsenmed Ho i spidsenVietnam for uafhængigt. Men Frankrig villestadig ikke give sig. Min farfar har fortalt at derikke var anden udvej end at slås. Noget af tidenarbejdede han derhjemme på sine marker, enanden del af tiden deltog han i frihedskampen.Til sidst lykkedes det i et stort slag, hvorfrihedskæmperne endelig sejrede overfranskmændene. Det hed slaget ved Dien BienPhu. Vi har også lært om det slag i skolen. Denendelig sejr skete den 7.maj 1954. Eftersejren blev det afgjort at Vietnam skulle deles ito halvdele. Nordvietnam og Sydvietnam.Aftalen blev underskrevet i Geneve i Europa. Vii Nordvietnam blev støttet af Sovjetunionen.USA støttede Sydvietnam. Frankrig trak sigtilbage, og folk jublede i de dage over endelig atkunne fejre uafhængigheden.Et af de punkter der stod i Geneve-aftalen var,at der skulle afholdes valg i både Nord og Syd,så Vietnam igen kunne blive én nation. Valgetstod mest mellem Ho Chi Minh og hans VietMinh bevægelse i Nord, og i Syd var det NgoDinh Diem der kontrollerede området. Det varet meget spændende valg, og min farfar fortaltehvordan han var med til at organisere folk oghverve stemmer. De var ret sikre på at VietMienh ville vinde valget.Men Diem erklærede at han ville ikke være medi valget. Hans holdning og beslutning blevstøttet af USA. Der opstod en masse ufred ogvrede imod Diem, som nu havde startet Armyof the Republic of Vietnam. (ARVN)Viet Minhhavde venner iSyd. De hedViet Cong. Deto grupperbesluttede atde nu villekæmpe for etforenetVietnam. I1960 dannedede en fælleshær, som hedDen NationaleFront til Vietnams befrielse. (NLF) min fardeltog i den hær fra han var en ung mand på 18år. Men min farfar måtte tage hjem til landsbyen,fordi han blev alvorligt såret i hans venstre ben.Efter det blev det meget svært for min farfar atpløje på de oversvømmede marker.

Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 9Hvordan min far kæmpede i krigen mod AmerikaMin far og min onkel var med i en lille gruppe af fortalt hvor forfærdeligt det så ud, da min farnordvietnamesiske soldater, som tog til Syd for trådte på en af landminerne.at hjælpe Viet Cong folkene. De gik den lange Der er stadig mennesker der bliver slået ihjel påmarch langs med grænsen til Cambodja. grund af landminerne, der ligger skjult ijordoverfladen fra den tid.Det her er et billede afen soldat. Jeg har ikkebilleder af min far, menjeg tænker han sersådan ud.Min onkel har fortalt, at de vandt mange kampeundervejs, men Amerika sendte flere og fleresoldater til Vietnam for at hjælpe ARVN. Desendte helikoptere og B-52 bombefly, ogbegyndte oftere og oftere at bombe i Nord. Selvi dag så mange år efter kan man se spor efterbomningerne inde i Hanoi.Han har sagt at det var en forfærdelig krig. Hanså hvordan landsbyer blev brændt ned af deamerikanske og sydvietnamesiske soldater.Mange civile blev dræbt, selv kvinder ogbørn. Begge sider i krigen blev brutale ogondskabsfulde, så min far har ikke haft lyst tilat fortælle os børn om alle de frygtelige ting,der skete. Jeg har dog hørt nogle frygteligedetaljer fra Tuans far, som er journalist. Jegforetrækker ikke at tænke så meget på det,men jeg har ofte tænkt på, hvordan folk kanblive mordere i en krig.Amerikanerne brød sig ikke om at slås ijungleområderne og i de mange vietnamesiskesumpområder. De havde ellers meget bedrevåben end vi havde. Omkring 1970 tabteamerikanerne flere og flere slag, men i stedetsendte de flere og flere bomber til Hanoi. Delagde også miner ud, og brugte napalm til atødelægge skove og landsbyer med. Det var påden måde min far blev såret. Min onkel harHer er nogle af krigens billeder, som jeg har samlet.De viser krigens brutalitet.Amerikanerne trak sig tilbage i 1973.Min onkel har fortalt os, at da Amerika trak sigud af krigen, var Nordvietnam i stand til aterobre Syd. ARVN overgav sig i 1975 og i 1976blev hele nationen samlet i et forenet Vietnam.For at ære Ho Chi Minh blev Saigon omdøbt tilat hedde Ho Chi Minh byen.

Projekt Hanoi Side 10 af 21Opgave 1Trin 1: Indsamling af DataNår først du har valgt din præsentationsform, kan du bruge følgende instruktion til materialeindsamling. Nårdu har de nødvendige informationer, kan du afslutte dit arbejde med din præsentation.Processen er inddelt i tre valg:valg 1: eleverne får hjælp i deres arbejdsproces. Læreren skaffer det relevante materiale.valg 2: eleverne arbejder mere selvstændigt med det udleverede materiale.valg 3: eleverne søger mere viden som baggrund for stillingtagen, ud fra det udleverede materiale, menmed supplerende links og andre materialer.Valg 1Søg efter facts (også kaldet datainformation) omdit emne. Brug disse spørgsmål:Hvad …• var navnet på de to sider som kæmpede ikrigen?• kæmpede de to parter for?• var USA’s grund til at deltage i krigen?• skete i krigen?Hvem…• var lederne i Nord og i Syd?• var præsidenten i USA, da den amerikanskeregering besluttede at støtte Sydvietnam?• vandt krigen?Hvor…• var skillelinien imellem Nord og Sydvietnam,sådan som det blev besluttet på mødet Geneve.• var hovedkvartererne for hver part i krigen?Hvornår …• startede krigen?• sluttede krigen?Hvor mange …• soldater i alt kæmpede i krigen?• soldater døde i krigen?• civile døde i krigen?Andre• Tilføj selv de spørgsmål du kan komme i tankerom.Valg 2• udarbejd dine egne spørgsmål til dininformationssøgning.• gør brug af kategorierne: Hvad, Hvem, Hvornår,Hvor mange, og Hvor.• skriv dine spørgsmål ned. Vis dine spørgsmål tilen lærer eller en af dine samarbejdspartnere.• hvis der dukker nye spørgsmål op i dineundersøgelsesproces, kan du også notere disse.• hvis du kører fast, går du blot til valg 1.Valg 3• Du er villig til at bruge forberedelsestid efterskolen slutter, hvis du ikke har nok tid.• Noget af materialet vil eventuelt skulle læses påengelsk• For de, der arbejder på dette valg, er det vigtigtat lave en god planlægning af tiden, aftalerne,opgavernes forskellige besvarelser osv. Kortsagt: en arbejdsstruktur.Udarbejd supplerende spørgsmål og følgnedenstående retningslinier for at finde flereinformationer om dit undersøgelsesområde.• Internet links: Her er nogle Internet links omVietnam krigen:www.leksikon.org/html/dk/vietnamkrigen.htmwww.1960erne.dk/vevietnamkrig.php-14kwww.cikadnet.dk/vietnam/Krigstart.htmwww. spartacus.schoolnet.co.uk/vietnam.html• Bibliotek: Spørg din bibliotekar enten på skoleneller på dit lokale bibliotek om yderligereinformation om Vietnam.• Find video/filmklip om krigen. Noter facts ogeventuelle klip, du vil gøre brug af for at kunnedokumentere dit undersøgelsesmateriale

Projekt Hanoi Side 11 af 21Trin 2: Undersøgelser og meningerDenne fase handler om at stille spørgsmål om dit emne/undersøgelsesområde og indsamle forskelligesynspunkter og holdninger til Vietnam-krigen.• Brug igen formen “PROJEKT PLANLÆGGER”• Din opgave er at fremlægge de spørgsmål og meninger du har samlet.• Præsentér også din egen meningValg 1UndersøgelseHer får du nogle eksempler på en række undrespørgsmål,som måske kan hjælpe dig til at undersøge krigen lidtgrundigere. Hvis du selv har nogle spørgsmål, eller ønskeren anden formulering af de foreslåede spørgsmål, skrivændringsforslagene ned.ForklaringsspørgsmålHvordan kan det være at Amerika blev involveret i en krigså langt fra deres eget land?Hvorfor var der grupper i Amerika som protesterede modkrigen?Hvordan var det muligt for Amerika at støtte krigen iVietnam?Mine egne spørgsmål:__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________Indsamling af meninger:Find to klassekammerater og to lærere på skolen, somgerne vil stille op til et lille interview. Stil spørgsmål, somde er foreslået længere nede på siden, og skriv deres svarned. Tilføj eventuelt dine egen spørgsmål tilspørgeskemaet. Hvis nogle af dem du har fundet atinterviewe ikke har nogle svar, finder du blot en anden, derkan komme med sin mening.Interview spørgsmål1. Hvad mener du om USA’s deltagelse i Vietnamkrigen?2. Synes du det var rigtigt af Amerika at støtte densydvietnamesiske hær imod Nordvietnam?3. Er det okay for et udenforstående land at støtte denene side i en intern stridighed / borgerkrig i et andetland?4. Kan du eventuelt se ligheder mellem Vietnam krigenog den eksisterende krig mod Taleban i Afghanistan?Kan du beskrive disse ligheder?Valg 2UndersøgelseSæt dig alene eller arbejd eventuelt med en partner ogovervej hvilke spørgsmål du har med hensyn til Vietnamkrigen, som ikke umiddelbart kan besvares ved hjælp affacts. Hvis du kører fast, kan du kaste et blik påspørgsmålene fra trin 1.Indsamling af holdninger /meningerUdarbejd dine egne undrespørgsmål /undersøgelsesspørgsmål.Disse spørgsmål skal være stilet til forskellige personer, ogindsamle deres forskellige meninger om emnet. Kigeventuelt på spørgsmålene i trin 1, hvis du ønsker hjælp.Udvælg fire personer på skolen, som du gerne vilinterviewe. Det er også en god ide, at interviewe noglepersoner udenfor skolen som fx dine forældre ellerbedsteforældre. Du kan også lade dig inspirere af trin 3:

Projekt Hanoi Side 12 af 21Valg 3Følg ovenstående retningslinier, som de stårbeskrevet i trin 2.Søg dernæst efter meninger ved at følge følgendeforslag:• Udarbejd dine egne undersøgelsesspørgsmål, somdu vil bruge i et interview.• Brug også email interview. Lav et spørgeskema ogmail det til nogen du gerne vil have til at besvareskemaet. Levn plads til at svare.• Lav et interview med personer du kender, ellerpersoner som er eksperter i spørgsmål omVietnam-krigen. Lav eventuelt besøgsaftaler meddisse personer.• Internettet:• Søg efter meninger, holdninger eller synspunkter omVietnam krigen. Her er det specielt godt at søge iavisarkiver, hvor mange artikler bringersynspunkterne frem.• Bøger• Søg efter bøger om emnet, hvor forskellige holdningerog synspunkter bliver udtrykt. Indsaml dissesynspunkter hellere end facts.Trin 3: Løsninger og konklusionerHer er nogle spørgsmål, som måske kan være til hjælp i din research, og i din søgen efter praktiskeløsningsforslag, og for at du selv kan komme frem til nogle konklusioner. Hvis du helt selvstændigt vilarbejde ud fra dine egne spørgsmål, skal du blot læse videre under Valg 2.Valg 1Spørgsmål:• Hvilken “lektie” kan vi lære fra erfaringerne underog efter Vietnam-krigen?• Hvilke erfaringer blev konkluderet som lærerige,og hvilke blev ikke konkluderet?• Hvilken konklusion er du selv kommet frem tilmht. Amerikas rolle i verden?• Hvilke konklusioner har du mht. det at føre krig iverden?Valg 2Beskriv en problemstilling som har vakt din særligeinteresse ( fx Modstandskampen /Protestbevægelsen)Overvej hvordan der har været forsøgt forskelligeløsninger på dette problem. Hvilke initiativer har derværet tale om?Konkludér på baggrund af de erfaringer og deholdninger/synspunkter du er kommet frem til mht.hvad man kan lære af Vietnam-krigen.

Projekt Hanoi Side 13 af 21DEL II: HANOI NUHvordan klarer folk sig egentlig?: Den privateVi interviewede Mrs. Hoa i dag. Hendes navnbetyder frøken blomst på dansk.Først stillede vi hende nogle personligespørgsmål.Hun fortalte: “Jeg bor i en lejlighed med mindatter der ovre. Det er ikke helt nemt at få dettil at løbe rundt for os to. Jeg har ikke nogetfast arbejde,og det erheller ikkelet at fånogetarbejde formig.Hvilketarbejde har duda? spurgtevi.. Hvordantjener dupenge?Jeg købergamle tingfra folkshjem. Derefter sælger jeg tingene videre, ogfår et lille overskud. Nogle gange er jeg heldigog få fat i noget godt, som folk ikke længerekan bruge, og jeg er så i stand til atvideresælge det og tjener mere.Hvad er det du som regel køber og sælger? ville vivide.Gamle ugeblade og aviser er vældig gode.Folk læser dem jo, og vil også gerne af meddem igen. Jeg kan også videresælge pap ogpapir, og nogle gange smider folk også nogetud som er lavet af metal.Hvordan er det for dig at have den slags arbejde?På den ene side er det meget rart. Jeg har ikkeen fast arbejdsgiver, så jeg kan selv bestemme,hvornår jeg vil arbejde og hvornår jeg ikke vil.Men på den anden side har jeg jo ikke en fastindkomst, og ofte må jeg så arbejde 7 dage itræk bare for at holde skindet på næsen. Jeg erogså bekymret for hvor længe jeg kan klaredet her tunge arbejde. hvad gør jeg den dag,skraldeindsamlerhvor jeg ikke har kræfter til at løfte på alle detungere ting? Hvordan vil jeg så få de penge,jeg har brug for?Vores lille samtale bliver pludselig afbrudt afURENCO (det står for Urban EnvironmentCompany, dvs. en slags byforskønnelsesfirma). Personen er affaldsindsamler og vilgerne ligekaste et blikpå Mrs. Hoasgamleugeblade,som hunnetop harkøbt i enboligblok i A12.Jeg er mestinteresseret i deher ugeblade formin konesskyld. Jeg køberdem, og når hunhar læst dem, sælger vi dem videre, fortælleraffaldsindsamleren.En af de ting, som jeg har forsøgt sammenmed min klasse, er at deltage i et af OVEsgenbrugsprogrammer. Det kan du læse mereom i Vedvarende Energi & Miljøs tidsskrifthvor dette projekt er beskrevet.

Projekt Hanoi Side 14 af 21Problemer med boligforholdene i Than Xuan BacVi har en del problemer med boligerne i TXB.Det er en af grundene til at jeg arbejder påOVEs projektkontor. De prøver at hjælpefolk til at skabe nogle bedre forhold omkringos, så de arealer vi omgiver os med bliverrarere at leve i. Et af de projekter, som jegforetrækker at blive mere involveret i, er etprojekt hvor vi vil gøre noget vedaffaldet der ligger og flyder heromkring, og erstatte friarealerneomkring boligblokkene med grønneområder. Jeg vil gerne fortælle lidt omsituationen, så det forhåbentlig fremgårmere tydeligt, hvad vi konkret gørsammen med projektets folk.Jeg har tidligere fortalt om, hvordanlejlighederne her i TXB er bygget op.Hver lejlighed var tænkt som en bolig for enperson. I dag rummer hver lejlighed 3-4voksne og mindst 2 børn. Det betyder at deter nogleyderst trangeforholdfamiliernelever under.Vi sover allesammen i eteller to rum.Noglefamilierfinder enmåde at udvide deres boligareal på. Ofte vedat inddrage noget af friarealet rundt omlejligheden. Dette er dog illegalt. Nogle gangebygger de et nyt hus, eller jorden bliver brugtaf forretningsfolk, der sælger forskellige tingog sager, eller til og med åbner en lille caféeller spisested. Offentlige arealer bliver ogsåmeget tit brugt til at dumpe affald på.Problemet med denne måde at tildrage sigjord på er, at vi der bor i lejlighederne fårfrarøvet muligheden for at bruge området tilleg eller blot til at slappe af i fritiden. Og tromig, i dette varme klima har vi virkelig brugfor at være udendørs, og ikke bokset sammeni vores små lejligheder. Resultatet er at mangeaf os er virkelig sure over, at der er nogle, derbruger friarealerne her som lodseplads eftereget forgodtbefindende.Her er en historie om, hvordan det lykkedesos at skaffeet af deåbneområdertilbagemed hjælpfra OVE.Bagvedblok B4 ogB5 var deret friareal, som vi plejede at kalde“affaldsbjerget”. Med hjælp fra folkene påOVEs kontor blev al affaldet fjernet. Vitegnede planer over området, så vikunne få en park i stedet foraffaldet. Vi ønskede et rekreativtområde for børn og voksne. Men viventede og ventede på at planenskulle blive godkendt. Nogle affamilierne i området begyndte atblive desillusionerede og mente at vialdrig ville lykkes med at ændreområdet.Vi forsøgte at opmuntre folk til attage sig af området. De beklagede sig over, atder en nat var folk, som smed en bunkeaffald, og desuden havde også gadesælgerneefterladt en masse skidt i det åbne område.Folkene der boede i underetagerne indvilgedei at hjælpe med til at forhindre at friarealerneskulle blive lodsepladser igen. Det er hårdt fordem at holde den gående med et så udsigtsløstarbejde.Til sidst fandt vi ud af, hvad der var årsag tilforsinkelsen med vores ansøgning. Problemetvar, at der var fem huse, der var blevet byggetpå et af friarealerne for noget tid siden. Detvar på en eller anden måde lykkedes dem at få

Projekt Hanoi Side 15 af 21byggetilladelse fra Ministeriet for byggeri(spørg mig ikke om hvordan det var muligt!).nu da affaldet var blevet fjernet ønskede dissefamilier i de fem husstande at udbygge dereshuse. (som dækkede et areal på i alt 400 m2) .de ønskede nu at udbygge arealet med 100m2. Derfor støttede disse fem husstande ikkeansøgningen om parkanlægget.Udvidelse af boligarealDe fleste lejligheder er blevetudvidet i boligareal af demennesker, der bor ilejlighederne. Vi tog hen for atbesøge en af de lokale ledere,for at spørge ham om,hvordan han havde udbyggetsin egen lejlighed. Viinterviewede også en mand frade lokale myndigheder omproblemerne.Vi bringer her interviewet:Kan du fortælle lidt om dig selv?Jeg vil foretrække, hvis duikke omtaler mit navn. Jeg harboet i en af stuelejlighederneigennem 5½ år. Jeg bor hersammen med min familie. Jeg betalte for minlejlighed for et halvt år siden, men jeg harendnu ikke fået mine papirer. Det er ikke etstort problem, for vi er vant til at den slagstager lang tid at få i orden her i Hanoi.Hvorfor har du udvidet din lejligheds størrelse?Da jeg flyttede ind her var alle deomkringliggende lejligheder allerede blevetudvidet, både fortil og bagtil. Jeg tænkte vedmig selv, at hvis ikke også jeg udvidede minlejlighed, ville jeg hurtigt komme til at se folksætte skilte op med små kaffesteder ogforretninger lige foran mit hus, og så ville detvære for sent at gøre noget ved en eventueludbygning.Har der været nogle problemer forbundet medudvidelsen?Ikke for mig. Jeg har nu mere plads. Det ertemmelig småt her, som du kan se. Men jeghar forstået at myndighederne er vrede overdet, fordi de nu ikke er i stand til at komme tilkloakrørene, fordi nogle af husudvidelserne erbygget ovenpå kloakrørene.Hvad med de andre udbygninger?Nå ja, der er da nogle problemer der også. Enaf udbygningerne på 3.sal brasede sammenfor nylig, og de ødelagte byggematerialer fikbare lov til at hænge ned af muren. Jeg harforstået at nogle af stykkerne har ødelagtyderligere dele af udbygningen på etagennedenunder. Dem der bor der frygter nu athele deres udbygning vil styrte sammen pga.skaden ovenpå. Vi har hjulpet til med at fåhele den ødelagte bygning hejsetop med reb, men der er ikke taleom en god og gedigenudbygning, så det har ikke væretnemt.Det ser også ud til, at du selv harproblemer med kloakeringen i dit hus?Ja. Disse boligblokke blev ikkebygget til at huse så mangemennesker, som der reelt bor. Vibor her med vores familier, ogdet betyder at der er mange fleremennesker, der bruger helekloakeringssystemet. Der udover er kloakrørene gamle, oghar brug for at blive efterset ogrepareret. Så det er klart, delokale myndigheder har nok atgøre. Men hvad kan vi gøre?Dette er det eneste sted, hvor vi kan bo, hvisvi gerne vil finde et arbejde i byen.

Projekt Hanoi Side 16 af 21Hvordan klarer folk i Than Xuan Bac dagen og vejen?Nogle mennesker her kæmper virkelig for at klaredagen og vejen. Folk lever i dyb fattigdom, og vilgøre hvad som helst for at forøge deres indkomstpå den ene eller den anden måde. En affattigdommens følgevirkninger er, at der er mangetyverier heromkring. Det er ikke muligt for mig atefterlade min cykel uden for en butik eller uden formit hus, uden at bede nogle om at kigge efter den.Den vil meget nemt blive stjålet. Folk stjæler ogsåscootere, og dem er der rigtig mange af i Hanoi. Jeghar hørt, at det er ret almindeligt for en tyv, at klatreover et stakit med en stjålen scooter på ryggen. Souanset hvor du skal hen på din cykel eller scooter,er du nødt til at finde en vagt du kan have tillid tilsom kan kigge efter dit køretøj, når du har brug forat gøre ærinder. Du bliver derefter nødt til atforhandle dig frem til en pris for det job, vagtenudfører, før du kan føle dig sikker på at cyklen vilvære der, når du kommer tilbage. Det koster 1,000VND (omkring 0,06 US $) for at holde opsyn meden scooter og halv pris for en cykel.Hvis du bor et sted, hvor du har lidt mere plads enddu selv bruger, er du heldig, for det betyder at dukan tjene ekstra penge.Der bor en familie på den anden side af gaden. Debor i stueetagen, og har netop udvidet dereslejlighed ved at bygge et ekstra rum, og lukket det afmod gaden. Dette rum bruger de nu til at opbevarecykler og scootere, så de kan tjene penge på at lejepladsen ud, mens folk har brug for at leje rummetfor en dag eller nat. Om eftermiddagen lejer de ogsårummet ud til en lærer, der tjener penge på ekstraprivat undervisning.Familien tjener ret godt på udlejningen. Der ermange kunder, som efterlader deres køretøj der foren hel dag af gangen. Ofte lejer de rummet hverdag. Vi har spurgt damen, der lejer rummet ud, omdet er en god forretning. Hun fortæller at det er enkærkommen ekstra indtægt. “Jeg har tre børn, derskal have mad og tøj. De hjælper også med at holdeforretningen i gang.” Jeg får omkring 1.000.000VND for en scooterplads hver måned. På en godmåned får jeg lidt ekstra, og der ud over får jeg1.000.000 VND for at leje rummet ud til læreren.Du kan se alle de børn, der kommer her omeftermiddagen. De får ekstra timer i matematik.Jeg bliver også selv nødt til at tage ekstra timer. Minmor tror ikke at skolens undervisning ertilstrækkelig. Hun siger altid: “Hvis du gerne vil påuniversitetet, og have et godt job en dag, så erundervisning den eneste måde du kan forbedre dinechancer på. Jeg er ikke så sikker på det, men jeg kangodt lide matematik, og jeg respekterer også minmors ønske, så jeg tager gerne de ekstra timer. Alleher tænker og taler altid om jobs.Mens vi stod her og snakkede, kom den dame, sombor på første sal forbi os med sin scooter. Vispurgte hende om, hvorfor hun kommer her medsin scooter.” Jeg har virkelig brug for min scooterfor at komme frem og tilbage til mit arbejde hverdag. Jeg er nødt til at have et sikkert sted til den omnatten. Så jeg har ikke noget valg, selv om det erdyrt. Jeg bruger 50.000 hver måned på at have denunder opsyn. Det er en sjettedel af min løn. Men jegkan jo ikke tage min scooter med op på 5.sal, såhvad kan jeg ellers gøre?”Jeg tænker ofte over, hvordan det må være at leve iet land, hvor folk er rige, og ikke behøver atbekymre sig så meget om penge.

Projekt Hanoi Side 17 af 21Problemet med vandJeg vil gerne fortælle jer lidt om de problemer vihar under regntiden. Vi kalder regntidens årstidfor monsunen. Når jeg siger regn, er det ikkebare en stille sommerregn. Regnen siler ned ivedholdende vandrige mængder, nogle gange imange mange timer.Med regnen følger ofte sygdomme, der spredeslettere gennem vandet. Det sker fordispildevandet bliver blandet med flodvandet. Deter på grund af at kloakeringssystemet ergammelt, og ofte er kloakrørene dårlige ogtærede af vandet. Det sker endda også atspildevandet bliver blandet med drikkevandet.Dette er tilfældet flere steder i TXB.Når det regner såmeget undermonsunen, blivermange menneskerhjemme i dereshuse, frem for atgå i skole eller påarbejde. hvorforgør de det? Mangeforklarer det medat folk ikke ønskerat blive smittetmed desygdomme, mankan få via vandet.Min mor vaskeraltid sine ben, når hun kommer hjem framarkedspladsen. Det gør vi alle sammen. Det erfordi huden virkelig klør, når den har været ikontakt med flodvandet. Vi går ikke igummistøvler, sådan som I gør i Europa, vi går isandaler eller trækker plasticposer uden på voressko, når regnen styrter ned.Men en god fordel har der været efter at E & Cprojektet gennemførte en reparation afvandsystemet foran vores husblok. Naboernevar alle tilfredse: “Nu behøver vi ikke længere atvaske vores ben, når vi kommer hjem.” Jeg varmeget stolt over det, for jeg havde været en delaf det projekt.Et andet følgeproblem er vejene.Som regel kan vi ikke bruge vejene pga. de storevandmasser. En af mine venner plejer at brugeen halv time på at gå i skole, men medmonsunens konstante regn tog det ham tretimer at komme frem forleden dag. Han gikselvfølgelig glip af en stor del af skolearbejdet,og kom meget senere hjem den dag. Jegbebrejder ham ikke, at han mister lysten til at gåi skole, når det regner. Min far har ogsåprøvet at sidde fast i en trafikprop på vej tilarbejde. den slags eksempler er ikkeusædvanlige.Derfor bliver det også set som en acceptabelundskyldning atblive hjemme, nårder er tale om denslags skybrud.Mangeklasseværelser ellerarbejdspladser stårderfor ofte tomme,når monsunensregnvejr sætter ind.Hvorfor skulle jeggå på arbejde eller iskole, når ingenandre dukker op?Jeg synes virkeligdet ville være godtat få løst detproblem.Vores almindelige former for transport er entenat gå, cykle eller køre på scooter. Men medregnen er det ofte umuligt at bruge sin scooter.En af mine venner, som har en scooter, fik denødelagt for nylig. Der kom vand ind i motoren,og det tog ham mange timer at reparere denigen.Huse bliver også ødelagt under monsunregnen.Heldigvis er det kun nogle lejligheder, der ser udtil at blive oversvømmet. Alle lejligheder i voresblok har holdt sig tørre igennem de sidste år.

Project Hanoi Side 18 af 21Opgave 2Når først du har valgt din præsentationsform, kan du bruge følgende instruktion til materialeindsamling. Nårdu har de nødvendige informationer, kan du afslutte dit arbejde med din præsentation.Processen er inddelt i tre valg:valg 1: eleverne får hjælp i deres arbejdsproces. Læreren skaffer det relevante materiale.valg 2: eleverne arbejder mere selvstændigt med det udleverede materiale.valg 3: eleverne søger mere viden som baggrund for stillingtagen, ud fra det udleverede materiale, menmed supplerende links og andre materialer.Trin 1: Indsamling af DataLæs først den udleverede historieIndsaml eventuelt også anden informationValg 1Søg efter facts (også kaldet datainformation) om ditemne. Brug kopisiderne om Vedvarende Energi & miljøeller søg efter oplysninger på websidenwww.greenhanoi.org.vn (engelsk). Brug dissespørgsmål:Hvor …• Hvor er Than Xuan Bac? Hvor er Hanoi? Kan dubeskrive byen Hanoi for at give et godt indblik Ibaggrunden?• Hvor finder din del af historien sted?Hvad…• Hvad er hovedproblemet I det du har læst?Hvem…• Hvem tror du er ansvarlig for at problemernefindes? Beskriv det som du ser det så tydeligt, dukan.Hvornår …• Hvornår foregår alt dette?Hvor mange …• Kan du oplyse tal, figurer eller diagrammer, som harmed historien at gøre?Andre• Tilføj selv de spørgsmål du kan komme i tanker om.Valg 2• udarbejd dine egne spørgsmål til dininformationssøgning.• gør brug af kategorierne: Hvad, Hvem, Hvornår,Hvor mange, og Hvor.• skriv dine spørgsmål ned. Vis dine spørgsmål til enlærer eller en af dine samarbejdspartnere.• hvis der dukker nye spørgsmål op i dineundersøgelsesproces, kan du også notere disse.• hvis du kører fast, går du blot til valg 1.Prøv nu at tage et kig på baggrundsmaterialet, og søgefter de informationer du vil bruge. Det er muligt, at duikke har alle de oplysninger, du gerne ville havetilgængelige i det udleverede materiale. Hvis dette ertilfældet: læs videre under valg 3.Valg 3UNDERSØG DE GENERELLE LIVSBETINGELSER OGLEVEFORHOLD I VIETNAM OG I SÆRDELESHED IHANOI. DIN HISTORIE ER KUN ET EKSEMPEL UD AFEN SAMLING STØRRE PROBLEMER.• Du er villig til at bruge forberedelsestid efter skolenslutter, hvis du ikke har nok tid.• Noget af materialet vil eventuelt skulle læses påengelsk• For de, der arbejder på dette valg, er det vigtigt atlave en god planlægning af tiden, aftalerne,opgavernes forskellige besvarelser osv. Kort sagt:en arbejdsstruktur.Udarbejd supplerende spørgsmål og følg nedenståenderetningslinier for at finde flere informationer om ditundersøgelsesområde.• Internet links: Her er nogle Internet links om OVEprojektet og Vietnam i dag:www. greenhanoi.org.vnwww.um.dk/danida/oversigt/vietnamhttp://servercc.oakton.edu/~wittman/vietlink.htmhttp://globaled.ausaid.gov.au (se både underafdelingen for “primary” og ”secondary” skole.)

Project Hanoi Side 19 af 21• bibliotek: Spørg din bibliotekar enten på skolen ellerpå dit lokale bibliotek om yderligere information omVietnam.•• Find video/filmklip om krigen. Notér facts ogeventuelle klip, du vil gøre brug af for at kunnedokumentere dit undersøgelsesmateriale.Trin 2: Undersøgelser og meningerDenne fase handler om at stille spørgsmål om dit emne/undersøgelsesområde og indsamle forskelligesynspunkter og holdninger til Vietnam-krigen.• Brug igen formen “PROJEKT PLANLÆGGER”• Din opgave er at fremlægge de spørgsmål og meninger du har samlet. Præsentér også din egenmening. Brug en eller flere fremlæggelsesformer.Valg 1UndersøgelseHer får du nogle eksempler på en række undrespørgsmål,som måske kan hjælpe dig til at undersøge krigen lidtgrundigere. Hvis du selv har nogle spørgsmål, eller ønskeren anden formulering af de foreslåede spørgsmål, skrivændringsforslagene ned.ForklaringsspørgsmålHvorfor?• Hvorfor er vietnameserne så fattige?• Hvorfor gør myndighederne ikke mere?Hvordan?• Hvordan kan disse problemer bedst blive løst?Hvordan kan de europæiske lande og Amerika bedsthjælpe familier som dem vi hører om i historien?Mine egne spørgsmål:____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________Indsamling af meninger:Find to klassekammerater og to lærere på skolen, somgerne vil stille op til et lille interview. Forklar historien fordem. Stil spørgsmål, som de er foreslået længere nede påsiden, og skriv deres svar ned. Tilføj eventuelt dine egenspørgsmål til spørgeskemaet. Hvis nogle af dem du harfundet at interviewe ikke har nogle svar, finder du blot enanden, der kan komme med sin mening.Interview spørgsmål1. Hvorfor tror du at det vietnamesiske folk har denneslags problemer?2. Hvis vi havde lignende problemer (beskriv historienshoved problem), hvad tror du din lokale kommunegøre?3. Hvad mener du at Europa og Amerikas rolle er i etland som Vietnam?Valg 2UndersøgelseSæt dig alene eller arbejd eventuelt med en partner ogovervej hvilke spørgsmål du har med hensyn til forstadenThan Xuan Bac eller om Vietnam i det hele taget, som ikkeumiddelbart kan besvares ved hjælp af facts. Hvis du kørerfast, kan du kaste et blik på spørgsmålene fra trin 1.Indsamling af holdninger / meningerUdarbejd dine egne undrespørgsmål /undersøgelsesspørgsmål.Disse spørgsmål skal være stilet til forskellige personer, ogindsamle deres forskellige meninger om emnet. Kigeventuelt på spørgsmålene i trin 1, hvis du ønsker hjælp.Udvælg fire personer på skolen, som du gerne vilinterviewe. Det er også en god ide, at interviewe noglepersoner udenfor skolen som fx dine forældre ellerbedsteforældre. Du kan også lade dig inspirere af trin 3:Skriv en email hvor du stiller en skoleelev på din egenalder nogle spørgsmål.

Project Hanoi Side 20 af 21Valg 3Følg ovenstående retningslinier, som de står beskrevet itrin 2.Søg dernæst efter meninger ved at følge følgende forslag:• E-mail interviews med elever i Than Xuan Bac:udarbejd dine egne spørgsmål og send dem pr. email.Du kan eventuelt lave et spørgeskema, men da helstpå engelsk hvis du kan.• Lav et interview hvor du spørger teknisk personale ikommunen. Lav en besøgsaftale med en af dissepersoner og find ud af hvordan kommunen håndtererlignende problemer i Danmark• Internet: søg efter meninger, synspunkter ogholdninger til dette emne på Internettet. Se fx. underavisernes infosøgning• Bøger og tidsskrifter: se OVEs tidsskrift om Hanoi ogudgivelser fra organisationer som arbejder i Vietnam.Trin 3: Løsninger og konklusionerDin opgave er at komme med løsningsforslag til de problemstillinger du har læst om. Dernæst lav din egenkonklusion om livet i Than Xuan Bac og storbyen HanoiValg 1Her er nogle spørgsmål som kan vejlede dig idin søgen efter praktiske løsninger påproblemerne. Forhåbentlig vil de hjælpe digtil at komme frem til dine egne konklusioner:• Hvad ville du gøre som medarbejder i enhjælpeorganisation i Hanoi? Hvordan ville du brugeøkonomisk bistand fra dit eget land for at hjælpemennesker der? Hvad ville du prioritere først?• Hvordan kan vi bruge danske erfaringer til at løselignende problemer? Kan disse løsninger overførestil sådan et fattigt land som Vietnam?• Hvad er din egen konklusion om situationen i Hanoiog Vietnam?• Hvordan kan andre lande hjælpe Vietnam med atkomme videre?• Skylder vi i den vestlige verden Vietnam noget? Erudlandsbistand et svar på det spørgsmål?• Hvad mener du om de initiativer OVE har iværksat iHanoi?Valg 2Beskriv en problemstilling som har vakt din særligeinteresse ( fx Modstandskampen /Protestbevægelsen)Overvej hvordan der har været forsøgt forskelligeløsninger på dette problem. Hvilke initiativer har derværet tale om?Konkludér på baggrund af de erfaringer og deholdninger/synspunkter du er kommet frem til mht. hvadman kan lære af Vietnam-krigen.

FAKTASIDE OM VIETNAMVIETNAMDANMARKOfficielt navnCong Hoa Xa Chu Nghia Viet NamDen socialistiske republik VietnamKongeriget DanmarkAreal331,690 km2 43,094 km2Befolkning78.394.503 (opdateret år 2000) 5.374.554 (opdateret år 2000)Gennemsnitlig levealder68,5 år 76,7 årBørnedødelighed34 døde pr 1000 levende fødte 5 døde pr 1000 levende fødteStyreformSocialistisk republikMonarki med én lovgivende forsamling FolketingUrbanisering20 % byer80 % landdistrikter86% byer14% landdistrikterStørste byerHo Chi Mihn City 3.924.435 (1989Hanoi….. 3.056.146Haiphong….. 1.447.523København 487.969 (1998)Århus 215.587Odense 145.296Brutto National Produkt (BNP)(Værdien af alle økonomiske transaktioner som foregår i landet, dvs. alle varer og serviceydelser/arbejde omsat ipenge)US$ 27.184.000 US$ 175.000.000.000Total statsbudget(statens indtægter (skatter og afgifter) samt udgifter)Indtægter US$ 5.531.000 (1997)Udgifter US$ 6061.000Indtægter US$ 70.160.000.000Udgifter US$ 74.920.000.000