86Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong>s forslag til beskyttelse og forbedringeraf naturværdier og offentlighedens adgangEksempler på hugstmateriale, der er placeret på overdrevsarealer flere steder i terrænet.12.3 Forslag til pleje og genopretning af vådområderØvelsespladsen indeholder en mosaik af forskellige vådområder, og har derfor store potentialerfor at tilgodese en række specielle dyre- og plantearters særlige krav til yngle- og levested.På trods af den hidtidige planperiodes pleje og genopretningsforsøg, er vådområderne dogstadig generelt i dårlig plejetilstand. Moseområderne er fortsat truet af tilgroning, og hvor pileni planperioden er forsøgt trukket op/skåret ned, skyder den aggressivt igen. Engarealerneer blevet slået, men er fortsat domineret af en ensartet, artsfattig højstaudevegetation.Med undtagelse af de to projekter, der blev opgivet på grund af utilsigtet oversvømmelse afnaboarealerne, foreslår Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong>, at de påbegyndte genopretningsprojekter følgesop i den kommende planperiode dog således at plejeindsatsen justeres og tilpasses områdernesnuværende status.EngarealerEngarealerne i Engene, Sletterne og Drabæk Mose er alle blevet slået de sidste par år, men erfortsat domineret af en ensartet højstaudevegetation, der vidner om at plejeintensiteten ikkehar været tilstrækkelig. Fortsat slåning med efterfølgende opsamling af det afklippede materialevil langsomt forbedre engenes biologiske kvalitet.Områderne har imidlertid på grund af dårlig tilgængelighed og høj fugtighedsgrad kun ringeøvelsesmæssig værdi, og som alternativ til den relativt omkostningskrævende plejemetodemed høslet, foreslår Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong> derfor at engarealerne helt eller delvist i stedetafgræsses af kreaturer eller får.Græsning er ud fra såvel økologiske som kulturhistoriske betragtninger den mest optimalepleje for engarealer og man får desuden en mere jævn og – med rette græsningstryk – mereskånsom pleje, idet der ikke sker pludselige store indgreb, hvor al vegetationen fjernes på éngang. Foruden Sletterne og dele af Engene kunne man forestille sig at engarealet i den vestligedel af Drabæk Mose udvides til at omfatte det store centrale moseareal og det tilstødende kratarealefter en eventuel nedskæring. Kreaturernes adgang til vandhullets bredder vil effektivtforhindre den nedskårne pil i at skyde igen.
Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong>s forslag til beskyttelse og forbedringeraf naturværdier og offentlighedens adgang87Søer og vandhullerDe små vådområder, der findes spredt over terrænet er på trods af den tidligere indsats fortsatunder tilgroning af pil. Ud over at bortskygge den naturlige kantvegetationen medvirker krattenetil at sænke såvel vandstand som vandtemperatur. Enkelte af vandhullerne har stejlebredder, og er derfor for nuværende ret uegnede som yngledamme for padder og vanddyr,hvis ynglesucces er betingede af en lavvandet, varm bredzone.Ved at udjævne de stejle bredder og fjerne krattene kan vandtemperaturen hæves og vandhullernegøres mere egnede som ynglelokaliteter.Ved nedskæring af pil skal man - som erfaret på øvelsespladsen – være opmærksom på at deskyder temmelig aggressivt, når den beskæres. Et plejeindgreb vil således kræve kontinuerlignedskæring i den efterfølgende årrække. Ved nedskæring i vækstsæsonen, når bladene er underudvikling, hæmmes genvæksten dog, ligesom høje stødskud erfaringsmæssigt giver laverestødfrekvens, Alternativt kan det blive nødvendigt at trække pilen op med rod – et indgreb,der dog stadig skal følges op af efterfølgende nedskæring. En del af grenmaterialet kan efterladesi nærheden i bunker – evt. sammen med små stendynger – 5-10 meter fra vandhullet.Sådanne bunker er gode overvintringssteder for blandt andet snoge og firben.Der må under ingen omstændigheder udsættes fisk, krebs, gæs eller ænder i vandhullerne, ligesomder ikke må fodres i/ved dem, da dette dels er i strid med forsvarets vildtbestemmelser,dels forskyder vandhullets naturlige balance. Endvidere må der jf. Naturbeskyttelsesloven ikkeske ændringer i søer og vandhuller, herunder f.eks. etablering af øer i søerne.Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong> foreslår, at følgende vandhuller fortsat plejes:Bakkegårdsmosen (afdeling 103): Det oprindelige projekt med at hæve vandstanden i mosenblev gennemført, men i reduceret omfang da der i første omgang kom for meget vand i mosen.Det foreslås dog at stryget justeres en smule, så der kommer mere vand i mosen igen for atopnå den rette fugtighedsgrad af området.Mose med store popler i den centrale del af afdeling 103: Projektet med at lede bækken ind imosen igen ad sit gamle løb og dermed sætte mosen under vand, blev gennemført, men pilekrattetblev ikke fjernet i samme omgang. For at sikre et frit vandspejl og forhindre en hastigtilgroning, foreslås det at krattet fjernes.Vandhul i sydenden af afdeling 107 ud mod Kongevejen: Vandhullet skygges fortsat af pilebuskei sydsiden og da tilgang af sollys, især fra sydsiden, er afgørende for blandt andet paddersynglesucces, forslås pilekrattet fjernet. Vandhullet har stejle kanter, og det foreslås at der etableressvagt skrånende bredder for at skabe en lavvandet varm bredzone.De efterladte kvasdynger på østsiden bør fjernes.Mose ud mod Kongevejen i nordlige del af afdeling 112: Den nygravede sø kan ikke holdevand og tørrer ud om sommeren. Det foreslås derfor at drænrøret nordøst for mosen flyttes såder ledes vand ind i den nygravede sø. De kvasbunker, der er efterladt i forbindelse med projektetbør fjernes for at forhindre tilførsel af næringsstoffer når materialet nedbrydes.Carinasøen (afd. 113): Størstedelen af det massive krat langs søens vestlige side blev fjernetmed undtagelse af en tynd bræmme, der blev efterladt af hensyn til afskærmning af naboarea-