Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads Drifts - Naturstyrelsen

Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindinger 71http://borger.dk/forside/lovgivning/hoeringsportalen/faktaside?p_back_url=http%3A%2F%2Fborger.dk%2Fforside%2Flovgivning%2Fhoeringsportalen%3Fp_startRow%3D10%26p_myndighed%3D953&p_hoeringid=614000079I vejledningsudkastets kapitel 3.4 under naturpleje fremgår følgende:”NaturplejePlejeforanstaltninger, der klart tjener til at opretholde områdets hidtidige tilstand, vil kunneske uden dispensation. Dette gælder for eksempel fjernelse af selvsået opvækst af træer,buske og invasive arter i begrænset omfang.Foranstaltninger, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige tilstand, kræverdispensation, selv om de tager sigte på at forbedre naturtilstanden, f.eks. hvis der er tale omen genopretning af en tidligere tilstand ved at fjerne bevoksninger af invasive arter. Det gælderdog ikke, hvis sådanne arbejder udføres med hjemmel i en fredning, og det i fredningener bestemt, at forbudene i § 3 ikke skal gælde for de pågældende arbejder, jf. lovens § 38,stk. 5. Se endvidere afsnit 5.7 om rydningsbestemmelser efter lov om drift af landbrugsjorderOpmærksomheden henledes i denne forbindelse på undtagelsesreglen i § 2 i bekendtgørelsenom beskyttede naturtyper, jf. ovenfor afsnit 3.2.Pleje af beskyttede naturtyper ejet af kommunerBaggrund for plejeDe lysåbne naturtyper er en speciel og meget vigtig del af den danske natur. Betegnelsendækker over en række forskellige naturtyper: klit, hede, overdrev, strandeng, fersk eng ogmose med hver deres specielle dyre- og planteliv. Balancen mellem de naturmæssige vilkårog den kulturbetingede påvirkning er vidt forskellig og spænder fra stort set ingen påvirkningaf klitter og klitheder til et behov for vedvarende ekstensiv drift af bl.a. enge og overdrev.Såfremt den jordbrugsmæssige udnyttelse i form af græsning eller høslæt ophører på kulturpåvirkedenaturarealer som strandeng, fersk eng, overdrev samt visse hede- og mosearealer,vil de over varierende tidsrum skifte karakter. Den lysåbne vegetation vil gradvis forsvindei takt med, at arealerne går over i tagrør, høje urter eller gror til med vedplanter. En sådanudvikling vil på sigt indebære, at en række af de efter lovens § 3 beskyttede naturtyper forsvinder,således at den biologiske diversitet formindskes, og landskabets karakter ændres.PlejepligtEfter naturbeskyttelseslovens § 52, stk. 1, har kommuner, som ejer ikke fredede arealer, deromfattes af bestemmelserne om beskyttede naturtyper i lovens § 3 pligt til at pleje disse.Denne pligt gælder dog ikke for vandløb og søer. Efter naturbeskyttelseslovens § 52, stk. 2skal kommunen pleje egne arealer indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder ioverensstemmelse med Natura 2000-planen.Plejepligten indebærer, at den pågældende myndighed har ansvaret for, at de pågældendeområder ikke varigt skifter karakter og for at forhindre at der sker irreversible skader. Detteopnås f.eks. ved fra tid til anden at tage slet, afgræsning el. lign. eller ved at fjerne bl.a. selvsåedetræer og buske for at undgå at arealerne varigt skifter karakter.Når staten ikke udtrykkelig er nævnt, skyldes det, at det forudsættes, at de statslige arealforvaltendemyndigheder løbende træffer de foranstaltninger, som er nødvendige for at holdederes arealer i en rimelig stand. På arealer, der ejes af Miljøministeriet, varetager Skov- ogNaturstyrelsen pleje af de beskyttede naturtyper. Bestemmelsen omfatter ikke arealer, dertilhører 28 kirker og præsteembeder. Det bemærkes, at kommunerne i forbindelse med udøvelseaf tilsynet i medfør af lovens § 73 kan gøre statslige arealforvaltende myndighederopmærksom på eventuel manglende pleje.